Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland. Technical Report No.

Teknisk appo n . 135, 2025
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Bagg unds appo o ud o
e able ing a en na ionalpa k
i Ves g ønland
ii
Ti el: Bagg unds appo o ud o e able ing a en na ionalpa k i
Ves g ønland
Fo a e (e): Ka l Zingle sen1, Ka ine Raund up1, Sissel F edsgaa d1, Hans
Ha msen3, Nicholas Hu eld 1, Je oen an Gool5, Thomas Find
Kok el 2, John Ko s gaa d5, Aili Labansen1, Ch is ian Koch Madsen3,
Flemming Mengel5, Flemming Me kel1, Ma hilde Le Moullec1, Mikkel
My up3, Aqqalu Rosing-As id1, Kai Sø ensen2. Bid ag a Jø gen Pe e
Labansen4.
Ins i u ione : 1G ønlands Na u ins i u , 2De Na ionale Geologiske Unde søgelse
o Danma k og G ønland, 3G ønlands Na ionalmuseum og A ki ,
4Qeqqa a Kommunia, 5P i a pe son.
Se ie i el og numme : Teknisk appo n . 135
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Udgi elses idspunk : 18. eb ua 2025
Redak ionen a slu e : 18. eb ua 2025
Ko ek u læsning: Hen ik Lund (dansk), Niels Lybe h og Finn Nielsen (g ønlandsk
sammen a ning)
O e sæ else: Else Lø s øm ( esumé)
Finansie ing: Naalakke suisu ed Depa emen e o Landb ug, Sel o syning,
Ene gi og Miljø (NIPNAN) med midle a EU p og amme G øn Væks .
Fo side o o: Ka l Zingle sen
ISBN: 978-87-94423-08-3
ISSN: 1397-3657
EAN: EAN 9788794423083
Bedes ci e e : Zingle sen, K. & Raund up, K ( ed.), 2025. Bagg unds appo o ud o
e able ing a en na ionalpa k i Ves g ønland, Teknisk appo n . 135
a Pinngo i ale i ik.
Tilgængelighed: Rappo en e udelukkende udgi e elek onisk. PDF- il a appo en
indes på ins i u e s hjemmeside
h p://www.na u .gl/publika ione / ekniske appo e .
iii
Bagg unds appo o ud o
e able ing a en na ionalpa k i
Ves g ønland
Redak ion: Ka l Zingle sen og Ka ine Raund up
Med i kende o a e e:
Aili Labansen1
Aqqalu Rosing-As id1
Ch is ian Koch Madsen2
Flemming Mengel3
Flemming Me kel1
Hans Ha msen2
Je oen an Gool3
John Ko s gaa d3
Kai Sø ensen5
Ka l Zingle sen1
Ka ine Raund up1
Ma hilde Le Moullec1
Mikkel My up2
Nicholas Hu eld 1
Sissel F edsgaa d1
Thomas Find Kok el 2
Bid ag a: Jø gen Pe e Labansen4
1G ønlands Na u ins i u
2G ønlands Na ionalmuseum og A ki
3P i a pe son
4Qeqqa a Kommunia
5De Na ionale Geologiske Unde søgelse o Danma k og G ønland
Teknisk appo n . 135, 2025
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
i
[Tom side]
Eqikkaaneq
Nalunaa usiaq una nuna a ki aani nunamik allanngu saaliukkamik, Naalakke suisu 2021-mi
aalajangiine a u peqale nissamu iko a uu aasu u unuliaqu ale suilluni suliaa oq.
Nunamik allanngu saaliukkamik peqale ne up siune a aa 2030-p ungaanu nuna sinni
uumasoqa igiiaa assigiinngissi aa ne i pillugi pe iusissiaqale nissaq, aamaalilluni
uumasoqa igiiaa assigiinngissi aa ne i, sumii ii e ia isa iaqa u , ako na iaqa ne up
piujua i sinia umik inge lanneqa up siua saa igineqa nissaa, sumii immilu innu aasu
iluaquse neqa nissaa anguneqa niassamma . Nalunaa usiami ina sisi ulluu u , nunap
sananeqaa aa, nuna assigiinngissi aa u suune i, uumasoqa ne a, naasoqa ne a, angalla-
igineqa ne a amaanilu inui pinngo i amik qanoq a uine a misissui igineqa pu .
Nalunaa usiami nunap pineqa up sumii ia a killeqa igai, Kange lussuup kange lua kujasin-
ne uso a alugu, a annamu Qeqe a suup Tunua ikillugu, kimmullu Da id s æde ikillugu
kangimullu se me suaq ikillugu iso a ussuseqa luni anne ussuseqa ami.
Sumii immi amaani nalunaa suisoqa sima oq ilisimasanillu susassaqa ii assigiinngi su
iluanni ka e sisoqa simalluni, soo lu nunap sananeqaa aanu , uumasoqa ne anu , oqalu -
ua isaanikkulllu kul u imu unngaso passui , sumii iup anne oo ujussua mik oqalu -
ua isaane anu ilanngussuunneqa simagamik.
Nalunaa usiaq kapi alinu a ineq-ma lunnu agguagaalluni aaqqisso neqa sima oq,
aakkunani killile suine i a uu u , nunap sananeqaa aa, nunallu ilusaa, uumasoqa igiiaa
assigiinngissi aa ne i, kul u ikku oqalu ua isaaneq, inge laa ii aammalu inuussu issa -
sio neq, inuisalu pinngo i amik a uine a sammineqa simallu ik. Kapi alini amani pineqa u
ulle iiaa lugi sukumiine umik nassuia neqa a pu , aamaasilluni nuna u allanngu saaliuk-
ka u anguniakkanu ape aallua sinnaassallu ik. Nalunaa usiap naane ani pineqa u
pingaa ne i eqi e i igineqa pu soo lu aaq killile suissu aasussanik sulilu
misissui igineqa ussanik siunne suu eqa oqa luni.
Summa y
This backg ound epo has been p epa ed o suppo he es ablishmen o a na ional pa k in
Wes G eenland, as decided by he Go e nmen o G eenland in 2021. The pu pose o he
na ional pa k is o con ibu e o G eenland's Biodi e si y S a egy owa ds 2030 by p o ec ing
biodi e si y and sensi i e a eas, p omo ing sus ainable ou ism and bene i ing he egion's
inhabi an s. The epo examines ele an legisla ion, geology, landscape ypes, wildli e,
ege a ion, in as uc u e and human use o na u e in he a ea.
The a ea o in e es o he epo s e ches om Kange lussuaq Fjo d in he sou h o Disko Bay
in he no h and om Da is S ai in he wes o he Ice Shee in he eas . Wi hin his a ea, da a
and knowledge om a ious disciplines, including geology, biology, and cul u al his o y, ha e
been collec ed o p o ide a comp ehensi e desc ip ion o he egion.
The epo is s uc u ed in se en chap e s co e ing exis ing egula ions, geology and landscape,
biodi e si y, cul u al his o y, in as uc u e and business, as well as human use o na u e. Each
chap e p o ides a de ailed e iew o he espec i e opics, wi h a ocus on suppo ing he
objec i es o he p oposed na ional pa k. In conclusion, he epo summa izes he main poin s
and sugges s measu es o egula ion and u he s udies.

i
Sammen a ning
Denne bagg unds appo e uda bejde o a unde s ø e ud iklingen a en kommende
na ionalpa k i Ves g ønland, som beslu e a Naalakke suisu i 2021. De e hensig en hos
Naalakke suisu , a en kommende na ionalpa k kan bid age il op yldelse a G ønlands
Biodi e si e ss a egi em mod 2030, og inden o den o eslåede na ionalpa k sik e en
sammenhængende besky else a eksis e ende ådom åde , biodi e si e , ølsomme om åde
og kul u minde , og de il en o sa lokal b ug a om åde gennem bland ande jag og iske i
sam hensig smæssige ilkå o en bæ edyg ig u isme. Rappo en unde søge ele an
lo gi ning, geologi, landskabs ype , dy eli , ege a ion, in as uk u og menneske s an endelse
a na u en i om åde .
In e esseom åde o appo en s ække sig a Kange lussuaq jo d i syd il Disko Bug i no d og
a Da is S æde i es il Indlandsisen i øs . Inden o de e om åde e de indsamle da a og
iden a o skellige agom åde , he unde geologi, biologi og kul u his o ie, o a gi e en
om a ende besk i else a egionen.
Rappo en e s uk u e e i sy kapi le , de dække eksis e ende egule inge , geologi og
landskab, biodi e si e , kul u his o ie, in as uk u og e h e , sam menneske s an endelse a
na u en. H e kapi el gi e en de alje e gennemgang a de espek i e emne , med okus på a
unde s ø e målsæ ninge ne o den o eslåede na ionalpa k. A slu nings is sammen a e
appo en de ig igs e punk e og o eslå il ag o egule ing og yde lige e unde søgelse .
ii
Indholds o egnelse
In oduk ion il appo en ........................................................................................................ 1
Ud ide esumé .................................................................................................................. 3
1 Eksis e ende egule inge ................................................................................................ 5
1.1 In oduk ion ........................................................................................................... 5
1.2 Lo g undlag............................................................................................................ 6
1.3 Planma e iale ....................................................................................................... 20
1.4 Fælleso en lige o al ningsplane ....................................................................... 25
1.5 Regle o el a bejde i ås o indus ien .................................................................. 27
1.6 O e sig o e egule ing a ak i i e e , ad æ d og pe iode ....................................... 31
2 Geologi og landskab ...................................................................................................... 34
2.1 In oduk ion ......................................................................................................... 34
2.2 Sæ lige geologiske o ekoms e ............................................................................. 35
2.3 Geologiske se æ dighede .................................................................................... 39
2.4 Sæ lige landskabe ............................................................................................... 50
2.5 Anbe alinge il adgangs egule ing ......................................................................... 54
Li e a u lis e .................................................................................................................... 55
3 Biodi e si e ................................................................................................................. 56
3.1 In oduk ion ......................................................................................................... 56
3.2 Pa edy ............................................................................................................... 57
3.3 Fugle .................................................................................................................... 66
3.4 Fisk og skaldy ...................................................................................................... 72
3.5 Vege a ion ............................................................................................................ 78
3.6 Så ba e pe iode – samle o e sig ........................................................................ 86
3.7 Anbe alinge il adgangs egule ing ......................................................................... 86
3.8 Manglende iden .................................................................................................. 87
Li e a u lis e .................................................................................................................... 89
4 Kul u his o ie ................................................................................................................ 94
4.1 In oduk ion ......................................................................................................... 94
4.2 Anbe alinge il egule ing a ad æ d og adgang ...................................................... 96
4.3 Vig ige kul u a som åde og -zone ...................................................................... 98
4.4 Iden i ika ion a sæ lige beho o yde lige e da a og iden på om åde ................. 109
5 In as uk u og E h e ............................................................................................... 110
5.1 In as uk u ....................................................................................................... 110
iii
5.2 E h e og o skning ............................................................................................ 121
6 Lokal an endelse ........................................................................................................ 133
6.1 F i ids- og subsis ens angs og - iske i ................................................................. 133
6.2 Iso oq-el en som adgang il sydlige del a Nassu ooq ........................................ 139
7 Anbe alinge o de ide e a bejde .............................................................................. 142
1
In oduk ion il appo en
Fo måle med denne bagg unds appo e a il ejeb inge oplysninge om om åde o ud o
e able ing a en kommende na ionalpa k i Ves g ønland, som beslu e a Naalakke suisu i
2021. Naalakke suisu o en e , a en ny na ionalpa k i egionen il bid age il op yldelse a
G ønlands Biodi e si e ss a egi em mod 2030, he unde a besky e biodi e si e en og
ølsomme om åde inden o om åde , unde s ø e bæ edyg ig u isme i om åde og gene el
æ e il o del o egionens indbygge e.
Rappo en a dække o hold omk ing ele an lo gi ning, lokalise ing og in o ma ion om sæ lig
geologi og landskabs ype , besk i else a dy eli , ege a ion, kul u minde sam in as uk u en i
dag og emne om menneske s an endelse a om åde s na u .
In e esseom åde o appo en dække e geog a isk om åde, de ække udo e de o eslåede
g ænse o en o en e na ionalpa k o a sik e e sammenhængende, oplys
beslu ningsg undlag o den endelige a g ænsning a en na ionalpa k, sam som unde s ø else
a en kommende o al ningsplan med hensyn il ak i i e e i en kommende na ionalpa k, de
også på i ke om åde und om, .eks. be ly ning og sejlads. In e esseom åde dække
landom åde , jo de og skæ gå d a Kange lussuaq jo d i syd, Da is S æde i es , Disko Bug i
no d og Indlandsisen i øs (Figu 1).
8
Lo en e ele an o o al ning a en kommende na ionalpa k, da ysisk planlægning i om åde
gennem ø es e e denne. De kan æ e opda e ing a kommuneplanen på s a egisk ni eau
omk ing e able ing a amme og mål o o al ning og an endelse a en na ionalpa k i
kommunal egi og på de alje e ni eau ia kommuneplanens delom åde , .eks. om åde o
in as uk u , bygninge m ., de skal unde s ø e o en lighedens adgang il om åde . I
o bindelse med s ø e p ojek e kan de komme på ale a gennem ø e s a egisk miljø u de ing
(SVM) elle u de ing a i kninge på miljøe (VVM). E able ing a ysiske elemen e på gle sje e
og indlandsisen sagsbehandles hos Naalakke suisu .
Opsumme ing: Lo en indeholde speci ikke de alje o planlægning og a ealan endelse i by og
de åbne land og e e nød endig ins umen i ela ion il ysisk planlægning .eks. i o hold il
e able ing a besøgscen e, hy e og anden in as uk u .
Ina sisa u lo om angs og jag
Re e ence: Ina sisa u lo n . 34 a 13. juni 2023 om angs og jag .
Fo måle med lo en e a sik e en hensig smæssig og biologisk o s a lig udny else a
angs essou ce ne, he unde be a else a essou ce ne på bagg und a biologisk ådgi ning
med hensyn il bes andss ø else og -sammensæ ning sam a ale og kon en ione med and e
lande. I lo en ages også hensyn il ange e h e e s beskæ igelse og økonomi sam and e
e h e smæssige in e esse så el som be olkningens kul u elle og ek ea i e beho .
I in e esseom åde udø es i dag angs og jag på le e dy ea e , og denne jag o al es a
Naalakke suisu og kommunale myndighede med G ønlands Fiske i- og Jag kon ol som
kon olins ans. Ak ø e , de ope e e i om åde , il æ e unde lag disse myndighede .
Fangs og jag kan som udgangspunk d i es a pe sone med e h e sjag be is og
i idsjag be is sam igennem be alingsjag . Fo a å en licens il isse k o e ede a e skal
pe sonen op ylde en ække k a gældende bl.a. alde , bopæl og and e o hold. Fo a å
e h e sjag be is skal pe sonen æ e yld 15 å , ha e as ilkny ning il de g ønlandske
sam und, as bopæl i og æ e uld ska eplig ig il G ønland i de o udgående 24 månede sam
eje edskabe og anspo midle il jag en. Indkoms en a ak i i e e ne ela e e il angs skal
udgø e minds 50 % a pe sonens indkoms . De s illes igennem lo en en ække k a il, h ilke
pe sone de kan d i e e h e sjag i om åde . Fo pe sone , de ønske a opnå i idsjag be is,
e k a ene, a edkommende e yld 12 å og ha as bopæl i G ønland. Pe sone , de ikke ha
bopæl i G ønland, men gæs e om åde , må de o gennem ø e jag gennem sæ lig illadelse og
opnå e il jag gennem be alingsjag . De næ me e egle o be alingsjag e as sa i
bekend gø elsen Hjemmes y e s bekend gø else om be alingsjag og - iske i a 2002. De
e smæssige o hold omk ing e h e s-, i ids- og be alingsjag e ele an e o besøgende i
om åde , he unde besøgende a alle g ønlandske kommune elle a lande uden o G ønland.
Lo en gi e også Naalakke suisu mulighed o a as sæ e egle om pe iode o edning og
iholdelse a om åde sam æ dsel i disse om åde i o bindelse med angs og jag . Desuden
kan de uds edes o bud mod elle beg ænsninge a angs en elle ske en om o deling a
angs mængde igennem k o e ela e e il dy enes alde , a g ænsninge a bes ande, bes ande
i speci ikke kommune elle o al ningsom åde sam ekniske k a .
Pe sone med gyldig e h e sjag be is og licens m . må indhandle elle sælge dele a
k o e ede elle license ede dy , nå angs en e egis e e hos kommunen. Pe sone med
i idsjag be is må ikke indhandle elle sælge. Mod agende i ksomhede , ins i u ione og
spises ede skal kunne dokumen e e kommunens egis e ing, og de med ha bes emmelsen

9
ele ans o i ksomhede , de il ope e e i om åde . Dele a k o e ede elle license ede dy kan
æ e kød, hud, spæk, skind, uld, k anie, ge i , ho n, knogle , klø , ænde og ma esæk sam
and e dele a dy ene.
I ølge lo en e de også mulighed o ind angning og udsæ ning a ilde dy a e om åde il e
ande . De e e alle ede ske idlige e i in e esseom åde : Omk ing og lige syd o
Kange lussuaq, h o moskus ble udsa i å ene 1963-65 og i 1993 ble ø ide e a de e
om åde il in e esseom åde s no dlige del, Na e naq.
Opsumme ing: Lo en sæ e amme ne o de o skellige jag o me i om åde : be alings-,
e h e s- og i ids angs sam salg a kød og dele a dy . Hensyn agen il be olkningens kul u
og ek ea i e æ die o jag og angs e æsen lig o ysisk planlægning og hånd e ing a
pa kens besøgende.
Ina sisa u lo om edning og anden kul u a sbesky else a kul u minde
Re e ence: Ina sisa u lo n . 11 a 19. maj 2010 om edning og anden kul u a sbesky else a
kul u minde .
Lo en ha il o mål a sik e, a de æ nes om kul u minde , som bid age il en o s åelse a
G ønlands kul u his o ie og idnesby d om menneske s ak i i e e – også som en del a den
globale kul u a .
Lo ens §2 iden i ice e kul u minde som ”jo d as e o idsminde ”, de e ysiske spo e e
menneskelig ak i i e a iden ø å 1900 sam i liggende beg a else , be a ings- elle
besky elses æ dige bygninge sam kul u his o iske om åde . I ela ion il en kommende
na ionalpa k e jo d as e o idsminde a s o ig ighed, ide de både skal besky es og kan
æ e en o midlingsmæssig essou ce a hængig a be a ings o hold og synlighed i landskabe .
Udpegning a kul u his o iske om åde e endnu ikke gennem ø o egionen, men kan komme
på ale h is de iden i ice es sammenhængende om åde a s o æsen lighed o kul u a en,
elle som samle a dække ig ige side a menneskelige ak i i e e i o iden, jæ n ø kapi el 4.
De e ikke egis e e be a ings- elle besky elses æ dige bygninge i uden o bye og bygde i
in e esseom åde . G ønlands Na ionalmuseum og A ki ø e a ki o e alle kend e, edede,
jo d as e o idsminde og e en uelle ilkå ilkny e edningen
Den gene elle edning a de jo d as e o idsminde skal sik e mod beskadigelse, ænd ing, elle
ly ning a e o idsminde; inden o 2 me e a minde må ingen ak i i e e o e ages, og inden
o 2 il 20 me e må de kun anlægges s ie sam o e ages landb ugsmæssige ak i i e e . Fo a
unde s ø e o midling a elle o en lighedens adgang il o idsminde kan G ønlands
Na ionalmuseum og A ki gi e illadelse il opsæ ning a oplysnings a le og and e elemen e .
O en lighedens adgang il a de og a debe e ninge hind es dog ikke a bes emmelsen om 2
me e s a s and il kul u minde , nå adgangen ske på en hensyns uld måde, j . ænd ing a lo en
i 2019.
Sel om jo d as e o idsminde e edede, kan Naalakke suisu ophæ e edningen a disse
unde a ejning a minde s kul u his o iske æsen lighed, minde s po en iale i u ismemæssig
sammenhæng og konsek ense ne ed ilsidesæ else a edningen. Å sage il a edningen
skal æ e eks ao dinæ e og ilgodese o e o dnede hensyn il sam unde s ud ikling. Fje nes
kul u minde , skal de sik es o s a lig dokumen a ion, .eks. en a kæologisk egis e ing og
udg a ning, og udgi e ne he il skal a holdes a byghe e. De e o hold kan æ e ele an i
o hold il anlæg og bygninge , de ønskes e able e i ela ion il o midling og adgang il en
kommende na ionalpa k. §§11-15 besk i e o hold omk ing sik ing a jo d as e o idsminde i
10
den ysiske planlægning ( .eks. kommuneplanlægning) og o be edelse a jo da bejde, .eks.
bygge i elle anlægsa bejde, mens §§16-17 besk i e o hold, h o jo d as e o idsminde
opdages unde jo da bejde og anmelde plig he om.
Som næ n e de endnu ikke udpege kul u his o iske om åde i in e esseom åde . En
udpegning e e lo ens kapi el 4 kan med ø e en egen lig edning elle en anden o m o
besky else a kul u a en i om åde . Besky elsen elle edningen kan ikke blo angå sel e de
o idsminde , de indes i om åde , men også den sammenhæng, de u de es a æ e mellem
minde ne. De kan eksempel is ænkes a æ e landskab, sig elinje og and e opog a iske
o hold, de binde o idsminde ne sammen. Ved en edning må ingen ak i i e e o egå inden
o om åde , bo se a o en lighedens adgang, mens de ed beg ebe ”anden
kul u a sbesky else” ikke må o egå ak i i e e , de e skæmmende elle ødelæggende o dele
elle helheden a om åde . Ak i i e e i om åde skal, i ølge ænd ing a lo en i 2019, igennem en
edegø else o u de ing a i kninge på kul u a en og godkendes hos Naalakke suisu , inden
ak i i e en kan godkendes.
G ønlands Na ionalmuseum og A ki ø e en o egnelse, ilsyn med og edligehold a om åde
unde edning elle anden kul u a sbesky else. Vedligeholde ske e e inanslo sbe illinge ,
og udpegning a nye kul u a som åde bø de o ilse de ils ækkelige midle il ilsyn og
edligehold, sæ lig i om åde , de o en es o e besøg a u is e .
Eje e, b uge e med a eal ildeling elle anden e il b ug a a eale , s a en, kommune ,
lokalmusee og o eninge , de a e age gene elle elle konk e e ednings- elle
be a ings o mål, kan ejse sag om edning a jo d as e o idsminde sam om ænd ing elle
ophæ else he a og ligedan om edning elle om anden kul u a sbesky else a
kul u a som åde . Lo en angi e p ocedu e he o .
Opsumme ing: Lo en ede alle kul u minde mod beskadigelse og anden o s y else og gi e
mulighed o a udpege sammenhængende kul u a som åde . Anlægsa bejde gennem ø es
e e besig igelse og e en uel a kæologisk udg a ning og egis e ing.
Ina sisa u lo om koncession il u is i ksomhed i ud alg e landom åde
Re e ence: Ina sisa u lo n . 19 a 3. decembe 2012 om koncession il u is i ksomhed i
ud alg e landom åde .
Lo ens o mål e a egule e koncessione il u is i ksomhed i bes em e om åde i G ønland.
Den de ine e , h ad de o s ås ed u is p oduk e og u is ak i i e e , og as lægge , a
koncessione kan gi es il pe sone elle i ksomhede , de ønske a ilbyde sådanne p oduk e
og ak i i e e . Lo ens an endelsesom åde om a e både beboelsesbygninge og anden
in as uk u , de b uges i o bindelse med u isme.
En u is de ine es som en pe son, de indgå a ale om a å le e e e u is p oduk , som kan
æ e en ydelse, de le e es mod be aling og om a e adgang il en elle le e u is ak i i e e .
Tu is ak i i e e e ek ea i e ak i i e e , de udbydes p o essionel mod be aling. Koncessione
il u is i ksomhed gi e e il a le e e u is p oduk e inden o e bes em ysisk om åde og
meddeles il en e ighedsha e , som kan æ e en pe son elle i ksomhed.
Gene el e de e k a , a ak i i e e i en koncession ud ø es o s a lig med hensyn il
sikke hed, sundhed og miljø. Naalakke suisu kan as sæ e bes emmelse om, h ilke
ak i i e e de e om a e a koncessionen, og kan bes emme, a le e ing a u is p oduk e i
isse om åde k æ e koncession. Koncessione meddeles på g undlag a ansøgninge , som
11
u de es ud a ansøge ens e a ing, økonomiske bagg und og e ne il a le e e og ma keds ø e
u is p oduk e ne. Naalakke suisu kan også as sæ e and e ele an e ud ælgelsesk i e ie .
Koncessione kan kun meddeles o om åde , h o ak i i e e ne e i o e enss emmelse med
lo gi ningen om planlægning og a ealan endelse. Naalakke suisu kan undlade a meddele
koncession, h is ansøgninge ne ikke op ylde de as sa e k i e ie .
Opsumme ing: Lo en e ig ig o en kommende na ionalpa k mh . besky else og o midling a
kul u minde sam udlægning a koncessione o u is e h e e og e en uelle ilkå il
koncessionen. G ønlands Na ionalmuseum og A ki kan gi e illadelse il opsæ ning a
oplysnings a le og and e o midlings ela e ede elemen e . I lo en e ikke angi e emne a
ele ans o na u og miljø.
Ina sisa u lo om u is i ksomhed, om zoneinddeling m. . o e h e smæssig
i ksomhed og beg ænsning i adgang il isse om åde
Re e ence: Fo slag il Ina sisa u lo om u is i ksomhed, om zoneinddeling m. . o
e h e smæssig i ksomhed og beg ænsning i adgang il isse om åde . Lo en æde i k a 1.
janua 2025.
Lo o slage ha il o mål a emme ud iklingen a u isme og sik e, a ak i i e e ela e e il
u isme ske unde hensyn agen il sikke hed, miljø og bæ edyg ighed m .
Lo en om a e egle o u is i ksomhed, æ den og ophold i ud alg e om åde sam
e h e smæssig i ksomhed inden o disse om åde (Kapi el 1). Fo slage de ine e
u is i ksomhed som økonomisk ak i i e , de ilbyde ople else il u is e , og speci ice e , a
isse b anche kan und ages a lo en. Naalakke suisu uds ede license il u is i ksomhed,
som k æ e op yldelse a bes em e be ingelse . License kan o e d ages med illadelse, og isse
ak i i e e e und age a licensk a e , he unde kul u elle ak i i e e og mind e,
indkoms gi ende u is i ksomhed, .eks. ka emik og maskedans m . (Kapi el 2). Disse
bes emmelse ha ikke umiddelba e konsek ense o miljø og na u , men kan æ e ele an o
lokale ak ø e og p i a pe sone i bos ede ne i in e esseom åde .
Fo a å en licens skal ansøge e ud ylde en sikke hedsplan, de om a e isiko u de ing og
be edskabsplan, o sik ingsdækning og sikke hedss illelse sam myndighede nes ilsyn (Kapi el
4 og 5). I kapi le ne e ikke næ n isici ela e e il miljø og na u , de måske il a dækkes
igennem ilslu ende bekend gø else .
A sæ lig ele ans o o al ning og besky else a miljø og na u sam hånd e ing a en
kommende na ionalpa k e lo o slage s kapi el 9 omk ing mulighed o as sæ else a egle
om beg ænsning a adgang il isse om åde og om, a e h e smæssig i ksomhed kun kan
inde s ed i bes em e om åde , pe iode elle unde sæ lige ilkå . Regle ne skal æ e i
o e enss emmelse med eksis e ende lo gi ning sam kommunal- og landsplanlægning.
I ølge lo o slage s bemæ kninge kan egle ne muliggø e e able ing a zone og k a ela e e il
pe iode sam sæ lige ilkå , h o ed pe sone s æ den og ophold kan beg ænses, h o
nød endig . Naalakke suisu ha i ølge bemæ kninge ne o e ejelse om en gene el
ka ego ise ing a zone , .eks. zone uden es ik ione , zone med sæ lige k a og k i e ie sam
zone med o bud mod e h e smæssig i ksomhed, men også beg ænsninge o gene el a
æ des og opholde sig i isse om åde . I ølge bemæ kninge ne e de som udgangspunk
kommune ne, de age ini ia i il udpegning a om åde ne inden o kommuneg ænsen.
Naalakke suisu o en e , a lo o slage med ø e posi i e konsek ense o miljø og na u .
12
Opsumme ing: Lo o slage indeholde mulighed o e able ing a geog a iske zone og inden o
disse as sæ else a e en uelle ilkå omk ing ad æ d og ophold gældende o hele elle dele a
å e . T æde lo o slage i k a , e de a høj ele ans o en kommende na ionalpa k i .
udpegning a zone med e en uel beg ænsning/ egule ing a u ismeak i i e e .
1.2.2 Bekend gø else
Bekend gø else om adgang il og ilkå o æ dsel i isse dele a G ønland
Re e ence: BEK n 138 a 08/02/2010 Bekend gø else om adgang il og ilkå o æ dsel i isse
dele a G ønland. Lo idende A, udgi e 10. eb ua 2010.
A g ænsning a en kommende na ionalpa k il mulig is om a e dele a indlandsisen og de a
udløbne gle sje e. Fæ dsel på indlandsisen, adgang il Na ionalpa ken No d- og Øs g ønland
sam de ilg ænsende sø e i o ium, så el som o s a som åde Pi u ik, egule es igennem
“Rejsebekend gø elsen”. Bekend gø elsen e unde K iminallo en og e de med inden o
Rigslo gi ning igennem Danma k, men en æsen lig del a bekend gø elsen adminis e es a
Naalakke suisu . Rele an o en kommende na ionalpa k i Ves g ønland e bes emmelse ne
ela e e il indlandsisen og de gle sje e, de udløbe he a.
I ølge bekend gø elsen e de som udgangspunk o bud a æ des på indlandsisen og
gle sje ne he a. Und age e dog, h is de e ale om æ dsel a mind e end e døgns a ighed,
h ilke kunne æ e i o bindelse med u is u e, angs - og jag udø e a pe sone med as
bopæl i G ønland, .eks. a om åde s bos ede elle ak i i e e unde Rås o lo en. Samme
gælde o mili æ pe sonel unde NATO elle myndighede unde s a en, Naalakke suisu elle
de g ønlandske kommune .
Så em æ dsel ønskes på indlandsisen og gle sje ne udo e de e ids um elle næ n e
pe sone elle ak i i e e , søges illadelse igennem Naalakke suisu . Naalakke suisu as sæ e
ilkå o ak i i e e ne, .eks. geog a iske elle idsmæssige beg ænsninge . De e ikke næ n
speci ikke a s andsk a elle pe iode i bekend gø elsen.
Opsumme ing: Rejsebekend gø elsen il o den o eslåede na ionalpa k inde an endelse, nå
besøgende ha ak i i e e elle ophold på indlandsisen elle ils ødende gle sje e a me e end e
døgns a ighed.
Sel s y e s bekend gø else om besky else a G ønlands in e na ional udpegede
ådom åde og besky else a isse and uglea e
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 12 a 1. juni 2016 om besky else a G ønlands
in e na ional udpegede ådom åde og besky else a isse and uglea e .
Bekend gø elsen e Naalakke suisu s lo gi ningsmæssige implemen e ing a
Ramsa kon en ionen. Fo måle e a besky e og be a e en ække ådom åde og omgi ende
a eale , de e ig ige o and ugle, .eks. gæs, og udpege in e na ional som Ramsa om åde .
Bekend gø elsen skal sik e be a ingss a us o na u og dy eli sam op e holde om åde s
økologiske ka ak e . Ak i i e e unde Rås o lo en e und age a bekend gø elsen.
I bekend gø elsen e ops ille en ække o bud og beg ænsninge . Fæ dsel med mo o ise ede
kø e øje e o bud i Ramsa om åde ne i pe ioden 15. ap il il 30. sep embe . Fly ning la e e
end 500 m o e ha o e lade elle e æn e o bud i Ramsa om åde ne i samme pe iode, mens
sejlads e illad ad a mæ kede u e og beg ænse il en has ighed på maksimum 10 knob i
pe ioden a 1. juli il 30. sep embe .
13
Pe iode ne e angi e ud a en biologisk u de ing a ele an e and ugles ak i i e smøns e,
.eks. ælde- elle as epe iode på æ s a om åde ne, og en gen u de ing a den ølsomme
pe iode elle opdeling e e geog a i kan e en uel ænd e den pe iodemæssige beg ænsning i
bekend gø elsen.
En ække menneskelige ak i i e e e und age a o buddene, .eks. a bejde ed nødsi ua ione
elle o skellige myndighede s pa ulje ing, ilsyn og kon ol.
I om åde ne e de o bud mod iske i med lyde awl, bund awl og sk abning e e
kammuslinge sam ga n iske i i bes em e pe iode . De il o bud mod udplan ning a ege a ion
sam landb ugsak i i e e og lignende. Naalakke suisu kan dog gi e illadelse elle godkendelse
il ak i i e e og ops ille k a he o .
Opsumme ing: Bekend gø elsen e ig ig o de ini ion a en kommende na ionalpa k, da den
geog a iske a g ænsning o en es a dække o Ramsa om åde , de de med bli e æsen lige
komponen e i o al ning a en na ionalpa k. Bes emmelse ne sæ e beg ænsninge o
æ dsel, iske i, udplan ning og landb ug i om åde , men Naalakke suisu kan gi e illadelse elle
godkende ak i i e e og ops ille k a he o .
Sel s y e s bekend gø else om an endelse a mo o ise ede be o d ingsmidle
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 10 a 10. ok obe 2013 om an endelse a
mo o ise ede be o d ingsmidle .
Bekend gø elsen ha il o mål a besky e miljøe ed a egule e b ugen a mo o ise ede
kø e øje . Bekend gø elsen gælde o både by- og bygdeom åde sam de åbne land, som i
isse pe iode inklude e islag e jo d- og ha om åde .
Gene el e an endelse a mo o ise ede kø e øje i de åbne land o bud med und agelse a
speci ikke anspo ko ido e og kø selszone , som kommunalbes y elsen kan udpege gennem
en kommunal kø sels ed æg . Disse zone kan an endes il in e kø sel, nå jo dbunden e
ossen og snedække og ha ils ækkelig bæ ee ne il, a de ikke ops å skade på ege a ion
og jo dbund. Ko ido e o somme kø sel ske inden o kommunens e ningslinje . Kø sel på is
e også egule e med sæ lige bes emmelse . Naalakke suisu kan udpege sæ lig ølsomme
om åde , h o al æ dsel med mo o ise ede be o d ingsmidle e o bud elle egule e . I alle
il ælde skal de ages hensyn il e æne i o bindelse med manø e ing a kø e øje , .eks. ed
accele a ion og opb emsning.
Kommunalbes y elsen kan i sæ lige il ælde gi e dispensa ione il kø sel uden o de udpegede
zone , som skal ansøges minds i e uge ø den planlag e kø sel. Dispensa ione kan gi es med
speci ikke ilkå og kan ænd es elle ilbagekaldes ed o e ædelse.
Tilsyn med o e holdelse a egle ne ø es a kommunalbes y elsen, som også kan uds ede
påbud og o bud ed o e ædelse . O e ædelse kan med ø e bøde og/elle kon iska ion a
kø e øje . Und age a o bud e ilsyn med miljø og na u , edningsak ione , poli ie e o skning,
o s a e s ak i i e e og lignende.
Opsumme ing: Bekend gø elsen e ig ig o ammelo gi ning o en kommende na ionalpa k,
da den opsæ e nogle gene elle ilkå o æ dsel og gi e kommune mulighed o a udpege
anspo ko ido e , zone og eje. Bekend gø elsen åbne mulighed o a udpege ølsomme
om åde , h o kø sel hel kan o bydes.

14
Sel s y e s bekend gø else om anden kul u a sbesky else a e næ me e
a g ænse om åde i Ves g ønland omk ing Aasi issui -Nipisa
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 1 a 30. janua 2018 om anden kul u a sbesky else
a e næ me e a g ænse om åde i Ves g ønland omk ing Aasi issui -Nipisa .
Bekend gø elsen ha il o mål a besky e og be a e kul u his o iske æ die i om åde , de e
udpege il UNESCO Ve denskul u a . O en ligheden ha adgang il om åde med isse
beg ænsninge .
Ak i i e e , de kan skæmme elle ødelægge om åde elle dele he a , e o bud , dog med
mulighed o dispensa ion i sæ lige il ælde. O en ligheden ha adgang il om åde , og
beny else skal ske i o e enss emmelse med kommune- og o al ningsplane . Om åde må
uanse o al ningsplanen o sa beny es il helå s- og i idsbeboelse og ak i i e e i
o bindelse med e h e , angs og iske i.
Fo u ening og e e ladelse a a ald e ikke illad , og ege a ionen må ikke beskadiges.
Tel slagning og b ug a åben ild e kun illad i ko a ige pe iode og skal ske med espek o
ege a ionen. I kommuneplanen o Qeqqa a Kommunia kan de udo e as sæ es
bes emmelse o .eks. opank ing a både, ilands igning, e able ing a pe manen e el pladse ,
in o ma ions a le , oile e og o e le elseshy e , beg ænsning a æ dsel på anlag e eje og
beny else a snescoo e e og ATV’e i om åde ud a anbe alinge a G ønlands
Na ionalmuseum og A ki .
G ønlands Na ionalmuseum og A ki uda bejde en o al ningsplan o de kul u his o iske
om åde i sama bejde med kommunalbes y elsen. Planen skal sik e be a ing a kul u his o iske
æ die og o en lighedens adgang sam iden i ice e usle mod be a ingen ( .eks. skade elle
e osion) og and e o hold.
Opsumme ing: Bekend gø elsen egule e lo gi ningsmæssig om åde udpege som UNESCO
e densa som åde, de ligge inden o in e esseom åde og indeholde bes emmelse om
a ald, o u ening, ak i i e e , el slagning, bål ænding, mm.
Hjemmes y e s bekend gø else om be alingsjag og - iske i
Re e ence: Hjemmes y e s bekend gø else n . 22 a 19. augus 2002 om be alingsjag og - iske i.
Bekend gø elsen as sæ e egle o , h o dan be alings iske i og be alingsjag skal o egå.
Be alings iske i må kun ud ø es a pe sone med gyldig iske egn, som e pe sonlig og ikke kan
o e d ages. Pe sone unde 15 å kan iske unde en oksens iske egn. De e o skellige ype
iske egn, de gælde o o skellige pe iode . Fiske egn gi e e il a iske med s ang, pilk elle
lignende hånd edskabe , og de opk æ es en a gi o uds edelsen. Disse o hold e ele an e
o be alings iske i, de ud ø else i p i a egi og o ou i e s og and e ope a ø e , de
gennem ø e be alings iske i med .eks. u is e .
Be alingsjag på moskusokse og ensdy må kun a ange es a ou i e s med gyldig illadelse
a Naalakke suisu . Tilladelse ne il a a ange e o æjag e idsbeg ænsede og pe sonlige og
må ikke o e d ages. Fo a å illadelse som ou i e skal ansøge en kunne dokumen e e e nen
il a a ange e be alingsjag og an ende k ali ice ede guides. I §16 s k. 4 ops illes ølgende: 1)
kendskab il gældende jag - og edningsbes emmelse , sam egle as sa i åbenlo en, 2)
kendskab il de konk e e jag om åde, 3) jag mæssig ekspe ise, 4) sikke hedsmæssig o s a lig
15
a ikling a be alingsjag a angemen e , 5) ele an iden om by edy ene og 6) kendskab il
u is b anchen.
De uds edes ce i ika o h e dy , de må nedlægges, og be alingsjag a angø en skal sik e, a
kød og skind a nedlag e dy hjem ages elle depone es o s a lig . De skal også indsendes
appo e om nedlag e dy og depone ing il myndigheden på om åde .
Be alingsjag på mind e ild som ugle, sæle og mind e landpa edy k æ e også illadelse a
myndighede ne. Tilladelse ne e gyldige i o å og jag må kun inde s ed i ølge med
be alingsjag a angø en. A angø en skal kunne dokumen e e kendskab il jag - og
edningsbes emmelse , jag om åde og u is b anchen. De opk æ es en a gi o uds edelse
a illadelse , og be alingsjag på mind e ild skal o egå e e gældende egle o angs og jag .
Naalakke suisu kan dispense e a egle ne, h is sæ lige o hold ilsige de , og o e ædelse a
egle ne kan med ø e bøde og kon iska ion a angs en.
Opsumme ing: Bekend gø elsen angi e egle o be alingsjag og - iske i og e ele an o
o al ning a en kommende na ionalpa k i o bindelse med o æjag , o æjag koncessione ,
spo s iske i og koncessione o ø edel e.
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a ilde ensdy
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 7 a 27. juni 2013 om besky else og angs a ilde
ensdy .
Vilde ensdy e , i ølge lo gi ningen, ede i hele G ønland med isse und agelse . Med ” ilde”
ensdy o s ås i ølge bekend gø elsen ensdy , de e op indelige i de o skellige
o al ningsom åde , Pea y- ensdy . De il gælde sæ lige egle o undslupne am ene , de
e e en pe iode egnes o ilde. Be alingsjag på moskusokse e del is egule e i en sæ skil
bekend gø else.
Fangs k o e as sæ es e e biologisk ådgi ning, og k o e o bes ande uden ådgi ning
as sæ es ud a o sig ighedsp incippe . Fangs pe iode og angs om åde as sæ es også
e e biologisk ådgi ning, og ele an e o ganisa ione hø es i alle p ocesse .
Kun pe sone med gyldig jag be is og licens må nedlægge ensdy , og licensen e pe sonlig og
må ikke o e d ages. De e speci ikke k a il angs me ode og angs e ik, he unde b ug a i el
og bue. Al kød a nedlag e ensdy skal medb inges a angs en, og and e dele a angs en skal
place es o s a lig , h ilke e yde lige e p æcise e i bekend gø elsen.
T anspo midle må ikke an endes il angs elle d i ning a ensdy , og ed æ dsel på
anspo midle skal holdes en minimumsa s and på 500 me e il le ende ensdy . Hunde må
ikke med ages, bo se a ed b ug a hundeslæde i slædehundedis ik e inklusi e
in e esseom åde . Slædehunde må ikke e e lades i angs om åde , og undslupne slædehunde
ind anges elle nedskydes, sam hjemb inges og appo e es il myndighede ne. Fange en e
o plig e il a sik e, a anskud e ensdy a li es hu ig , og de e appo e ingsk a o angs og
anskydninge .
Kommunalbes y elsen kan ed kommunal ed æg s ille yde lige e og s enge e k a , og en lokal
o al ning kan å uddelege e e a g ænse om åde.
Sel om be alingsjag e egule e sæ skil , emgå allige el en ække speci ikke o hold o
ensdy . Be alingsjag på simle (hun) og kal e ikke illad i pe ioden 1. janua il 1. augus , og
de il indes skæ pede k a il kalibe ed i eljag sam skæ pede k a ed buejag .
16
Opsumme ing: Bekend gø elsen e ele an o en kommende na ionalpa k, da den sæ e
amme ne o jag på ensdy , som e en æsen lig del a de adi ionelle ak i i e e i om åde og
de o ig ig o o al ningen a om åde .
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a moskusokse
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 8 a 27. juni 2013 om besky else og angs a
moskusokse .
Moskusokse e , i ølge bekend gø elsen, ede i hele G ønland med isse und agelse . Denne
bekend gø else sæ e end ide e amme ne o angs en a moskusokse udsa i No d es , Ves -
og Sydg ønland. Be alingsjag på moskusokse e del is egule e i en sæ skil bekend gø else.
Fangs k o e as sæ es e e biologisk ådgi ning, og k o e o bes ande uden ådgi ning
as sæ es ud a o sig ighedsp incippe . Fangs pe iode og angs om åde as sæ es også
e e biologisk ådgi ning, og ele an e o ganisa ione hø es i alle p ocesse . Fangs pe iode ne
kan dog kun as sæ es inden o pe ioden 1. augus il 15. ap il, de e a hensyn il
moskusoksens biologiske cyklus.
Kun pe sone med gyldig jag be is og licens må nedlægge moskusokse , og licensen e
pe sonlig og må ikke o e d ages. Fangs en skal egis e es, h ilke også om a e sæ melding il
myndighede ne. De e speci ikke k a il angs me ode og angs e ik, he unde b ug a i el og
bue. Al kød a nedlag moskusokse skal medb inges a angs en, og and e dele a angs en
skal place es o s a lig .
T anspo midle må ikke an endes il angs elle d i ning a moskusokse , og ed æ dsel på
anspo midle skal holdes en minimumsa s and på 500 me e il le ende moskus. Hunde må
ikke med ages, bo se a ed b ug a hundeslæde i slædehundedis ik e inklusi e
in e esseom åde . Slædehunde må ikke e e lades i angs om åde , og undslupne slædehunde
ind anges elle nedskydes, sam hjemb inges og appo e es il myndighede ne.
T anspo midle må ikke an endes il angs elle d i ning a moskusokse , og hunde og
hundeslæde må ikke b uges inden o in e esseom åde . T anspo midle må kun an endes il
anspo il og a angs om åde , og de skal holdes en minimumsa s and på 500 me e il
le ende moskusokse , nå man æ des på anspo midle . Naalakke suisu kan dog dispense e
he a ud a en ække p æmisse , he unde a dispensa ion il d i jag kun kan ildeles pe sone
med e h e sjag be is.
Fange en e o plig e il a sik e, a anskud e moskusokse a li es hu ig , og de e
appo e ingsk a o angs og anskydninge .
Kommunalbes y elsen kan ed kommunal ed æg s ille yde lige e og s enge e k a , og
bekend gø elsen gi e mulighed o , a en lokal o al ning kan o al e en lokal bes and i e
næ me e a g ænse om åde.
Opsumme ing: Bekend gø elsen e ele an o en kommende na ionalpa k, da den sæ e
amme ne o jag på moskus, som e en æsen lig del a de nye e jag adi ione ne i om åde
(siden udsæ ningen i 1960’e ne) og de o ig ig o o al ningen a om åde .
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a ugle
Re e ence: Sel s y e s bekend gø else n . 22 a 30. maj 2023 om besky else og angs a ugle.
17
Alle uglea e e , i ølge bekend gø elsen, ede , dog und age e en ække uglea e , de indes
jag ide på, og som e oplis e i bekend gø elsens bilag 1, .eks. ype, a n, edde ugl,
kongeedde ugl, pola lom ie, søkonge, sam e an al måge-, ande- og gåsea e m. l. De e
k o e o a e ne pola lom ie, edde ugl, kongeedde ugl sam ide, som kun pe sone med
gyldig e h e sjag be is må nedlægge.
Kun pe sone med gyldig jag be is elle au o ise ede a angø e a be alingsjag må ange ugle
og indsamle æg. Jag og ægindsamling må kun ske inden o as sa e jag - og indsamlings ide
(Tabel 1.1). Fangs k o e og jag ide as sæ es o o skellige o al ningsom åde , -zone og
a e , og de e speci ikke egle o angs me ode og angs e ik. In e esseom åde e ilkny e
uglebesky elsens zone 3. Fange en skal sik e, a anskud e ugle a li es hu ig , og de e
appo e ingsk a o angs , indsamlede æg og anskydninge . Be alingsjag e unde lag de
samme be ingelse som i idsjag , og ugle nedlag unde be alingsjag må kun an endes il
p i a o b ug. Fugle og æg må kun sælges a pe sone med e h e sjag be is. Pe sone med
jag be is ( i ids- og e h e sjag be is) må i indsamlingspe ioden indsamle æg a a e ne
mallemuk, a n, g åmåge og s a bag og kun il p i a o b ug
O e al i G ønland e de ikke illad a beskadige elle på anden måde o s y e nylig anlag e
elle beboede ede sam æg og unge a ilde ugle, bo se a indsamling a unge a mallemuk
og søkonge og indsamling a æg a isse a e og i isse zone , dog ikke i in e esseom åde .
Fuglekolonie og uglebesky elsesom åde e unde lag sæ lige besky elses egle :
Fo uglekolonie e de i pe ioden 15. ap il il 15. sep embe ikke illad a skyde, emb inge
o s y else elle sejle o e 3 knob inden o 1.000 me e , h is uglekolonien bebos a
pola lom ie, a lan isk lom ie, alk, lunde, søkonge, ide, mallemuk elle ska og inden o 200
me e , h is uglekolonien bebos a and e a e . De gælde dog und agelse o indsamling a
æg. Be ly ning med as inge ly elle helikop e e ikke illad inden o en e ikal og ho ison al
a s and a 3.000 me e a en koloni med pola lom ie og inden o en e ikal a s and og
ho ison al a s and a 500 me e a alle and e uglekolonie . Be ly ning med d one e ikke illad
inden o en e ikal og ho ison al a s and a 100 me e a en uglekoloni. Uanse
bes emmelse ne må de sejles ad a mæ kede u e . Fo uglebesky elsesom åde gælde , a
enh e ilands igning og æ dsel i ø ig ikke e illad i pe ioden 1. maj il 31. augus sam inden
o en a s and a 500 me e a disse om åde . I de no dlige om åde a in e esseom åde indes
uglebesky elsesom åde Tasiusa suaq sam næ Kangaa siaq (ikke na ngi e ); de må dog
sejles ad a mæ kede u e .
Tabel 1.1. Jag ide på ugle i ølge bekend gø elsen. * "S k. 6. I en o søgspe iode på 5 å a ik a ædelse a denne
bekend gø else e de i angs på a n (Co us co ax), g åmåge (La us hype bo eus) og s a bag (La us ma inus) i
pe ioden 1. janua il 31."
A
Pe iode
B amgås (B an a leucopsis)
1. sep embe il 30. ap il
Canadagås (B an a canadensis)
1. augus il 15. ok obe
Fjeld ype (Lagopus mu us)
1. sep embe il 30. ap il
G åand (Anas pla y hynchos)
1. sep embe il 28./29. eb ua
G åmåge (La us hype bo eus)
1. sep embe il 30. ap il, *
Ha li (Clangula hyemalis)
1. sep embe il 28./29. eb ua
H id inge måge (La us glaucoides)
1. sep embe il 30. ap il
Islom (Ga ia imme )
1. sep embe il 15. ok obe
Ko næbbe gås (Anse b achy hynchus)
1. sep embe il 30. ap il
24
Kommuneplanen o Qeqqa a Kommunia e gældende o pe ioden 2012-2024, og de må
o modes, a en ny skal æde i k a o 2025 og em, men den e ikke ilgængelig unde
appo ens edak ion.
I kommuneplanens ho eds uk u unde ”E h e og beskæ igelse” iag ages en ilbagegang i
beskæ igelsen inden o iske i- og ange e h e ene. Tu isme anses de imod som e såkald
æks e h e med e ig ig po en iale o bygde ne, som må ha e okus på de na u gi ne
essou ce og unde s ø else a lokale ”ildsjæle” o e able ing a i ksomhede i b anchen.
Kul u a en ses som e ig ig u is mæssig po en iale, sæ lig i o bindelse med de
eksis e ende UNESCO e densa som åde Aasi issui – Nipisa og elsag ens også
na ionalpa ksom åde . Na u essou ce i kommunen u de es a umme e s o po en iale o
u isme, men også e h e som mineindus i og andk a , de kan ænkes a æ e i
konku ence he med mh . a ealan endelse. Man ønske a be a e de ige plan e- og dy eli og
beny e de åbne land med om anke.
Fo Kange lussuaq-om åde e de i 2010 e able e en o al ningsplan, bland ande med
henblik på u isme og jag , og kommuneplanen unde s ø e denne ed mulighed o udbygning
a u is acili e e .
E o mål, de ine e i kommuneplan illæg n . 22, e a øge ilgængeligheden a de s o e
landom åde mellem Sisimiu og Kange lussuaq, he unde mulighed o a e able e en ej
mellem Sisimiu og Kange lussuaq, h ilke pågå . De e skab mulighed o e able ing a
ho elle og hy ebye il besøgende u is e o a emme u is e h e e s mulighede langs
ejen mellem Sisimiu og Kange lussuaq.
Adskillige kommuneplan illæg o de åbne land be ø e in e esseom åde , og en ulds ændig
besk i else he a alde uden o appo ens amme . De kan med hensyn il u is mæssige
ak i i e e gø es opmæ ksom på o kommuneplan illæg o koncessione , hh .
Kommuneplan illæg n . 7 om ”T o æjag om åde ed Kange lussuaq”, n . 27 om ”Koncessione
il ø edel e i Qeqqa a Kommunia”, sam n . 55 o ”Koncessionsom åde ed Aqqu ikisoq og
Ungalliup Qaqqai no d o Sisimiu ”, uddybe i Kapi el 5.
Opsumme ing: Kommuneplanen ha sæ lig okus på UNESCO-om åde og indeholde
elemen e , de kan an endes mh . en kommende na ionalpa k, .eks. omk ing ilgængelighed,
ho el og hy eby sam and e acili e e .
1.3.5 Qeqqa a Kommunias Plans a egi 2022-2026
Re e ence: Qeqqa a Kommunia 2022 - 2026 Plans a egi (2022), h ps://qeqqa a.gl/-
/media/qeqqa a/bo ge /plans a egi/plans a egi_2022_26_dk_online_udga e.pd .
I kommunens plans a egi o pe ioden 2022 il 2026 indgå også u isme som emne.
Plans a egien ise de gene elle elle speci ikke ini ia i e , som kommunen il gennem ø e i
pe ioden. Man ønske a unde s ø e lokale u is ope a ø e i ud ikling a nye u ismep oduk e
igennem mulighede i na u en, he unde o æjag , adgang il indlandsisen, UNESCO
e densa som åde og Kange lussuaq som knudepunk . Konk e o en kommende
na ionalpa k skal sama bejde omk ing e able ing a nye u ismep oduk e , i ølge kommunen,
ud ikles og s y kes . De il komme o e o dnede plane o ud ikling a Kange lussuaq som
ind aldspunk o e densa som åde , s o e jag om åde , o skning og o s a /be edskab.
Opsumme ing: Planen unde s ø e ud ikling a u ismep oduk e lokal med udgangspunk i
mulighede i na u en.

25
1.4 Fælleso en lige o al ningsplane
1.4.1 Fo al ningsplan o Kange lussuaq
Re e ence: Fo al ningsplan o Kange lussuaq Juni 2010,
h ps://pile saa u .qeqqa a.gl/media/1216/ o al ningsplan_kange lussuaq_dk_juni2010.pd .
I o al ningsplanen o Kange lussuaq mødes ans a og in e esse mellem kommunal og
na ional ni eau. Planen e uda bejde a Na u a delingen hos da æ ende Depa emen o
Inden igsanliggende , Na u og Miljø hos Naalakke suisu og Qeqqa a Kommunia i æ
sama bejde med Depa emen e o Fiske i, Fangs og Landb ug. Planen e myndighede nes
ælles dokumen o ud ikling a e ningslinje og b ug a om åde o Kange lussuaq, dog
und age eje og bygninge . Måle e bland ande a koo dine e in e esse , sik e langsig e
s a egi o na u , landskab og kul u og sik e ak i i e e inden o iske i, angs , u isme m .
Planen indeholde ikke speci ikke bes emmelse , men en ække e ningslinje o ud ikling a
disse igennem de eksis e ende s uk u e o lo gi ning (lo e, bekend gø else , ed æg e ,
kommuneplan illæg m .). Fo al ningsplanen e s adig i d i .
Geog a isk se dække o al ningsplanen en sammenhængende egion i de cen ale
Ves g ønland inden o Qeqqa a Kommunia. Bos ede Kange lussuaq e cen um o om åde ,
de o e lappe de planlag e om åde o en kommende na ionalpa k og indeholde edninge og
besky ede om åde , .eks. Ramsa om åde , o al ningsom åde o jag , sam
kommuneplanom åde .
I ela ion il jag ha de i ølge o al ningsplanen æ e in e esse o d i ning a moskusokse o
e ek i ise ing a in e jag en.
Fo al ningsplanen de ine e en ække mål og il ag, de skal sik e besky elsen a om åde s
na u æ die og bæ edyg ig udny else a le ende essou ce sam le e op il o plig else j .
Ramsa -kon en ionen. På u ismeom åde ønskes ”na u -sa a i” hele å e , men sam idig il
man undgå kon lik e mellem b uge e ed a egule e jag ykke næ Kange lussuaq bos ed og
adskille de o skellige o me o jag mh . pe iode og geog a i og sam idig sik e de
omk ingliggende jag ie om åde.
I ølge planen opdeles om åde i en ække delom åde A, B og C.
Om åde A e beliggende lige no d o Kange lussuaq og ange e de ed na ionalpa ksom åde .
De e kende egne ed a huse en s o bes and a ensdy og e ældeom åde o gæs, men ha
også s ø e an endelse a u is e og nogen o æjag og anden jag i 2010. Tidlige e om a ede
om åde e kæl ningsom åde o ensdy , Isunngua, men s igende ak i i e og med ølgende
o s y else ha , i ølge o al ningsplanen, med ø , a om åde ikke længe e b uges a ensdy .
Unde søgelse i 2024 ha dog is , a de e kæl ingsak i i e i den no d es lige del a Isunngua-
om åde , j . kapi el 3. I om åde ønske man a o al e de le ende essou ce bæ edyg ig og
gi e o i yngle iden, be a e na u æ die og undgå kon lik e imellem om åde s b uge e, konk e
igennem in o ma ionsma e iale om så ba na u
Om åde B e beliggende syd o om åde o en kommende na ionalpa k omk ing Kange lussuaq
og ind i lande og e kende egne ed mange u ismeak i i e e og lokalbe olkningens ek ea i e
b ug ia kø espo igennem om åde . De o ennæ n e ensdy kæl ningsom åde o e lappede
med om åde B. A usle iden i ice es o s y else a dy eli e , o e ædelse a egle o jag i
om åde og k a ig jag yk på moskus sam slid på na u en a in ensi u isme. Man ønske
26
bland ande a i æ ksæ e il ag mh . edning i dele a å e a om åde no d o kø espo
mellem Kange lussuaq og indlandsisen, øge ni eaue a in o ma ion mh . hensig smæssig
æ dsel i na u en og sik e e mind e jag yk. Om åde C e beliggende længe e mod syd og
æsen lig uden o na ionalpa kom åde og appo ens unde søgelsesom åde.
Opsumme ing: Planen koo dine e og okuse e myndighede nes indsa s og iden i ice e
mulighede , usle og ølsomme om åde og pe iode i om åde omk ing Kange lussuaq
o e lappende med de o eslåede om åde o en kommende na ionalpa k. Planen e æsen lig
o en kommende na ionalpa k og kan jene som e e ence o uda bejdelse a en
o al ningsplan o denne.
1.4.2 Fo al ningsplan o Aasi issui – Nipisa UNESCO
e densa som åde
Re e ence: Poulsen, H.H. e al: Bilag 2: Fo al ningsplan, i: Nomine ing a Aasi issui – Nipisa
Inui Jag om åde mellem indlandsis og Ha , janua 2017.
h ps://qeqqa a.gl/Emne /Om_kommunen/UNESCO?sc_lang=da.
I 2018 ble om åde Aasi issui – Nipisa udpege som UNESCO e densa som åde pga. e
enes ående kul u landskab, som umme inui s s o e om åde o ensdy jag igennem ide ne i
e geog a isk om åde a indlandsisen il kys om åde ne. Til nomine ingen ble uda bejde en
ælleso en lig o al ningsplan imellem Naalakke suisu og Qeqqa a Kommunia.
Fo al ningsplanen o Aasi issui – Nipisa besk i e om åde s unikke kul u - og na u a , som
ha be ydelig æ di både na ional og in e na ional . Planen emhæ e ig igheden a a be a e
og besky e de e om åde, som e en del a UNESCO’s e densa slis e. Den indeholde
s a egie o bæ edyg ig ud ikling, de skal sik e, a både na u en og de kul u elle æ die
be a es o em idige gene a ione . Planens abel 3 emhæ e æ die ela e e il landskab,
kul u his o ie, biodi e si e , økonomi, o skning og uddannelse sam and e æ die , .eks.
u isme. Desuden udpeges en ække nøglelokali e e mh . kul u his o ie.
I planen e e e es og o kla es den gældende lo gi ning ele an o UNESCO-om åde , .eks.
Kul u mindelo en, Planlo en, lo gi ning inden o jag og iske i, lo gi ning inden o
na u edning og -besky else m .
Planen iden i ice e en ække a de æsen ligs e usle (planens abel 4), de kan å
konsek ense o om åde , og mulige il ag o a imødegå uslen. T usle ne kan eksempel is
æ e beskadigelse a o idsminde igennem uhensig smæssig ad æ d, s ø e anlægsa bejde ,
de ænd e kul u landskabe s sammenhæng, s o jag yk, de mindske ople else a dy i
landskabe , nedslidning a ege a ion a and es ie m .
Fo al ningsplanen unde s ege beho e o løbende o e ågning og e alue ing a
be a ingsindsa se ne. De e skal sik e, a målene o besky else og bæ edyg ig ud ikling opnås,
og a de kan o e ages nød endige jus e inge i ak med nye ud o d inge og mulighede . I
planens abel 9 iden i ice es okus, indika o e og me ode m . o o e ågning a .eks.
kul u minde s elle na u s ak uelle ils and
Samle se e o al ningsplanen e om a ende dokumen , de sæ e amme ne o , h o dan
Aasi issui – Nipisa kan be a es og ud ikles på en måde, de espek e e og emhæ e
om åde s unikke æ die .
27
Opsumme ing: Planen koo dine e og okuse e myndighede nes indsa s og iden i ice e
mulighede , usle og kul u his o iske nøgleom åde i UNESCO-om åde . Planen e æsen lig
o en kommende na ionalpa k og kan jene som e e ence o uda bejdelse a en
o al ningsplan o denne.
1.5 Regle o el a bejde i ås o indus ien
I no embe 2000 udga Rås o di ek o a e Regle o el a bejde og appo e ing ed ø ende
mine alske ås o e (excl. kulb in e ) i G ønland. Regle ne dække el ak i i e e gennem ø a
e ighedsha e e il e e o skningslicense i G ønland, hjemle i Rås o lo en. Fel egle nes
ø s e kapi el e gene elle ilkå o al el a bejde, og de e e ølgende kapi le omhandle
bes em e om åde , he unde iden i ice ede biologisk ig ige om åde o dy eli e ,
Na ionalpa ken i No d- og Øs g ønland sam ø ige edede om åde p . no embe 2000 sam
and e ilkå om bl.a. bo inge , kø sel og eksplosi e s o e .
1.5.1 Gene elle bes emmelse o el a bejde
Ak i i e e ed el a bejde skal gennem ø es unde hensyn agen il a undgå unødig o s y else
a dy eli e og unødig beskadigelse a o e lade og ege a ion; isiko o o u ening m . skal
beg ænses mes mulig . And e pe sone s jag , angs , iske i m . må ikke hind es elle
anskeliggø es, og o idsminde , opmålings ikspunk e , måles a ione og and e anlæg må ikke
beskadiges. Nogle ak i i e e , .eks. gennem ø med håndhold uds y , må gennem ø es uden
illadelse, mens and e ak i i e e , .eks. sp ængning, anlægsa bejde og kø sel m ., k æ e
godkendelse. A ald må ikke bo kas es i ha e elle i e sk and.
Fo en ække sæ lige om åde angi e i el egle nes kapi el 2 og 3 gælde sæ lige ilkå o
sejlads med skibe og and e a øje sam ly ning.
Som næ n e o idsminde edede og må ikke beskadiges, ænd es elle ly es, og de må ikke
g a es, ændes ild, slås lej elle ops illes ins alla ione i elle på e o idsminde, og ak i i e e ,
de kan skade e o idsminde, må ikke ud ø es inden o 20 me e a de e. Fund a
o idsminde og gens ande skal appo e es il G ønlands Na ionalmuseum og A ki .
Moskusoksek anie , ensdy ge i e m . må ikke indsamles, og de må ikke ud ø es jag unde
el a bejde.
B ænds o lag e skal place es minds 100 me e a søe og s ø e andløb og sik es mod
uno mal høj ands and, og s ø e lag e sik es gene el . De e o hold kan æ e ele an i
o bindelse med helikop e anspo i na ionalpa kom åde i o bindelse med and e ikke-
ås o ak i i e e .
B ændba a ald skal a b ændes elle anspo e es il losseplads elle o b ænding. Fo uden
and e bes emmelse omk ing a ald og e e lad uds y skal e ighedsha e en løbende o e age
op ydning og udbed e skade , og ydde lej - og a bejdsom åde , nå de endelig nedlægges.
De il må de ikke o e ages anlægsa bejde elle anden ak i i e , de kan o u ene inden o
spæ eg ænse o e sk and il and o syning.
Opsumme ing: Fel egle ne e kun gældende o mine alindus ien e e Rås o lo en og e o e
s enge e end anden, ils a ende lo gi ning, h o o elemen e a el egle kan inde
an endelse i egle omk ing en kommende na ionalpa k, h o ele an .
28
1.5.2 Vig ige om åde o dy eli e
I illæg il de gene elle ilkå i el egle nes kapi el 1 angi e el egle nes kapi el 2 sæ lige ilkå ,
som angå el a bejde i om åde og pe iode , de e ig ige o dy eli e . Vilkå ene as sæ es ud
a den o eliggende biologiske iden med løbende e ision.
Vilkå ene omhandle o e ly ning med helikop e a de ig ige om åde o dy eli e i en højde a
unde 500 m o e e æn elle ha o e lade.
De ig ige om åde omhandle ølgende a e og om åde ype sam a s ande og pe iode i ølge
el egle ne sam e ide e ådgi ning a DCE Aa hus Uni e si e og G ønlands Na u ins i u :
A e /om åde
A s and
Pe iode
Re ide e ådgi ning
Kolonie a
ynglende
pola lom ie
5 km
1/6-15/9
· G uppe a a e
· Pe iode: 15/4-15/9
· Sejlads og o s y else: 1.000 m
· Be ly ning: 3.000 m a s and ho ison al og
e ikal
· D one: 100 m a s and ho ison al og e ikal
· Fæ dsel: 500 m o
uglebesky elsesom åde
Kolonie a
ynglende ha ugle
200 m
1/6-15/9
· Pe iode: 15/4-15/9
· Sejlads og o s y else: 200 m
· Be ly ning: 500 m a s and ho ison al og
e ikal
· D one: 100 m a s and ho ison al og e ikal
· Fæ dsel: 500 m o
uglebesky elsesom åde
Om åde med
ældende
edde ugle m .
Inden o
om åde
1/8-30/9
· G uppe a a e ” ældende ha ænde ”
· Pe iode: 15/7-30/9
Om åde med
ynglende og
ældende gæs
Inden o
om åde
15/5-31/5
og 15/6-
10/8
· Om åde med ynglende, as ende elle
ældende gæs
· Pe iode: 15-31/5, 15/6-10/8,
· Sæ lig o blisgås: 20/4-20/5
B amgåsekolonie
Inden o
om åde
15/5-10/6
· Pe iode: 15/5-10/7
Om åde med
kæl ende
moskusokse
Inden o
om åde
15/4-31/5
· Ingen ny ådgi ning
Om åde med
kæl ende ensdy
Inden o
om åde
20/5-20/6
· Ingen ny ådgi ning
Om åde med
ynglehi o isbjø ne
Inden o
om åde
1/10-31/3
· Pe iode: 1/10-31/3
· Ingen o s y else og sejlads o e 8 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
e ikal a s and
· Fæ dsel på land ikke illad ed obse a ion
a dy
29
A e /om åde
A s and
Pe iode
Re ide e ådgi ning
Om åde med
na h ale
(Ves g ønland)
Inden o
om åde
1/8-15/10
· Na h al somme om åde
· Pe iode: 1/6-31/10
· Ingen o s y else elle sejlads o e 5 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
e ikal a s and
· T a ik på is lage ikke illad ed obse a ion
Om åde med
landgangspladse
o h al os
Inden o
om åde
15/7-1/10
· Pe iode: ingen ænd ing
· Ingen o s y else elle sejlads o e 3 knob
inden o en a s and a 2.000 m
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and, 2.000 m ho ison al a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
ho ison al og e ikal a s and
· T a ik og ilands igning e ikke illad
Om åde med
o e in ings- og
o å som åde o
h al osse
Inden o
om åde
1/10-15/6
· Pe iode: ingen ænd ing
· Ingen o s y else elle sejlads o e 8 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
e ikal a s and
· T a ik på is lage e ikke illad
Til øjelse :
Om åde o na h al
in e og o å
-
-
· Pe iode: 1/10-31/7
· Ingen o s y else og sejlads o e 5 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
e ikal a s and
· T a ik på is lage e ikke illad inden o 1 km
ed obse a ion
Om åde o
g ønlandsh al
-
-
· Pe iode: 1/1-30/6 ( o Diskobug en)
· Ingen o s y else elle sejlads o e 10 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Ikke be ly ning med d one inden o 100 m
e ikal a s and
Om åde o
h idh al
-
-
· Pe iode: 15/10-31/5
· Ingen o s y else elle sejlads o e 8 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· Sejlads i næ hed a 3 km il kys en elle
iskan en
Om åde o
spæ e sæl
-
-
· Pe iode: 1/5-15/9
· Ingen o s y else elle sejlads o e 3 knob
· Ingen be ly ning unde 500 m e ikal
a s and
· T a ik på land (kys om åde) ikke illad

30
A e /om åde
A s and
Pe iode
Re ide e ådgi ning
Om åde o
ødlis ede plan e
-
-
· Ved æsen lig e ek la es g undige
unde søgelse a ege a ionen med sæ lig
opmæ ksomhed omk ing speci ikke,
ødlis ede a e gennem ø a k ali ice ede
ekspe e
Med hensyn il na ionalpa ksom åde e ølgende a e og om åde ele an e: om åde o
kæl ende ensdy og moskusokse , ynglende ha ugle, ældende ha ænde , ynglende, as ende
og ældende gæs, h idh al og na h al in e - og o å som åde , h al os landgangspladse ,
h al os in e - og o å som åde , om åde o g ønlandsh al og e en uel om åde o spæ e
sæl.
Fel egle nes kapi el 3 indeholde bes emmelse o Na ionalpa ken No d- og Øs g ønland sam
and e edede om åde pe no embe 2000.
Opsumme ing: Fel egle nes kapi el 2, og sene e ådgi ning om udbygning elle ajou ø ing a
denne, angi e a e elle a sg uppe , de e ølsomme o o s y else ; de il den ølsomme
pe iode og egle o ad æ d mh . o s y else, sejlads, be ly ning, d one og æ dsel. Regle ne e
s enge e end o anden lo gi ning, og bes emmelse o en kommende na ionalpa k kan inde
inspi a ion he i, da de bygge på biologisk ådgi ning og anbe alinge .
1.5.3 Kø sel med mo o kø e øje
Kapi le besk i e de sæ lige ilkå , de gælde o kø sel med mo o ise ede kø e øje uden o
o en lig ej. Denne kø sel skal godkendes a myndighede ne, he unde anlæg a midle idige
eje, og de il skal e ighedsha e emsende ma e iale omk ing kø selsom åde og - u e ,
hyppighed o kø sel, an al og ype a kø e øje , unde lage s bæ ee ne ed kø sel på is m .
Ved kø sel på sne, is elle gle sje skal an endes kø e øje o syne med bæl e elle ski. Ved
kø sel på e æn skal an endes kø e øje med gummibæl e ; desuden skal kø e øje ne bland
ande holdes i o s a lig s and, og unødig s øj og spild a mo o - og hyd aulikolie skal undgås.
Fø e e skal æ e ins ue e i bl.a. hensyn il e æn og dy eli , og kø sel på e æn må kun
o e ages, nå jo dbunden e a d æne , og de ikke ops å skade på e æn, elle nå jo dbunden
e osse il 30 cm’s dybde, og ege a ionen ha e snedække på minimum 20 cm. Kø sel skal
inds illes, nå snedække o s inde , elle nå jo dbunden e opblød ed øb ud m . De må ikke
o e ages manø e , de kan beskadige ege a ion og jo do e lade, og ed k ydsning a b edde
og sk åninge ed søe , s ø e andløb og jo de skal de opog a iske o hold udny es ides
mulig .
Kapi le angi e også egle o kø sel på is, h o k i iske om åde som sp ække , åge og
s øms ede skal undgås, sam isens bæ ee ne as lægges og egelmæssig kon olle es. Kø sel
på gle sje skal ligeledes ske uden o k i iske om åde , og o hold omk ing gle jse isen og
bæ ee ne skal unde søges og løbende kon olle es.
Myndigheden kan k æ e, a skade på ege a ion elle jo dbund o å sage a kø sel elle anlæg
a midle idige eje skal udbed es.
Opsumme ing: Kapi le egule e kø sel med mo o kø e øje , besky e he unde ege a ion og
jo dbund mod sli age og beskadigelse og o ebygge miljøuheld ed oliespild elle ulykke på
ha is elle gle sje . Regle ne kan inde god an endelse o en kommende na ionalpa k i de
31
om ang, bekend gø else om mo o ise ede be o d ingsmidle elle ejsebekend gø elsen ikke e
dækkende.
1.6 O e sig o e egule ing a ak i i e e , ad æ d og pe iode
De ølgende e abelle ud ykke lo gi ningens o skellige udsagn om menneske s ak i i e e
og pe iode på å e o edning elle o bud elle egule ing a bes em e ak i i e e . Tabel 1.2
gi e e o e blik o e lo e, bekend gø else og ed æg e , he unde o ko else an end i de
e e ølgende abelle . Tabel 1.3 ise , h ilke ype ak i i e e den enkel e lo gi ning egule e .
Den edje abel ise , h ilke pe iode bes emmelse ne i den enkel e lo gi ning dække . De e
ikke mulig i abel o m uld ud a angi e den enkel e lo gi nings udsagn om bes emmelse og
ype a ak i i e e , h o o dybe e o s åelse he o må indes i kapi le s a sni o en o elle i den
enkel e lo gi nings eks .
Tabel 1.2. O e sig o e dokumen e o lo gi ning, he unde na n og o ko else b ug i e e ølgende abelle .
Na n på dokumen
Fo ko else
Lands ingslo om na u besky else
Na u
Ina sisa u lo om edning og anden kul u a sbesky else a kul u minde
Kul u a
Ina sisa u lo om koncession il u is i ksomhed i ud alg e landom åde
Tu is konc.
Ina sisa u lo om Fangs og Jag
Fangs
Fo slag il Ina sisa u lo om u is i ksomhed, om zoneinddeling m. . o
e h e smæssig i ksomhed og beg ænsning i adgang il isse om åde .
Tu is lo
Sel s y e s bekend gø else om an endelse a mo o ise ede be o d ingsmidle
Mo o
Sel s y e s bekend gø else om anden kul u a sbesky else a e næ me e
a g ænse om åde i Ves g ønland omk ing Aasi issui -Nipisa
UNESCO
Hjemmes y e s bekend gø else om be alingsjag og - iske i
Be al-jag
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a ilde ensdy
Rensdy
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a moskusokse
Moskus
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a ugle
Fugle
Hjemmes y e s bekend gø else om edning a ha e i G ønland
Ha e
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a æ e
Ræ e
Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a ul e
Ul e
Hjemmes y e s bekend gø else om besky else a jæ
Jæ
Bekend gø else om adgang il og ilkå o æ dsel i isse dele a G ønland
Rejse
Sel s y e s bekend gø else om besky else a G ønlands in e na ional
udpegede ådom åde og besky else a isse and uglea e
Ramsa
Ved æg n . 3 a 21. juli 2022 o Kommune Qeqe alik om e h e s iske i e e
helle isk med ga n
Helle isk
Ved æg om iske i e e jeldø ed o Qeqqa a Kommunia
Ø ed
32
Lo gi ning:
Ka ego i
Sejlads
Kø sel
Fly ning
D one
Jag
Tel slagning
Kons uk ion
Fiske i
Tu isme
Fo u ening
Rås o ud .
Beplan ning og
opdy kning
Ænd inge
Na u
Lo
Kul u a
Lo
Tu is lo
Lo
Tu is konc.
Bek
Fangs
Lo
Mo o
Bek
UNESCO
Bek
Be al-jag
Bek
Rensdy
Bek
Moskus
Bek
Fugle
Bek
Ha e
Bek
Ræ e
Bek
Ul e
Bek
Jæ
Bek
Rejse
Bek
Ramsa
Bek
Helle isk
Ved
Ø ed
Ved
Tabel 1.3. O e sig o e lo gi ning og den ak i i e , de egule es. Kolonne il ens e: Fo ko else på lo gi ning e e
Tabel 1.1. Kode unde kolonne 2, Ka ego i: Lo : Lo a Ina sisa u ; Bek: Bekend gø else a Naalakke suisu elle
S a en; Ved: Kommunal ed æg . Ø ige kolonne : Ak i i e , de egule es e e den lo gi ning, de e ma ke e med
so .
33
Tabel 1.4 neden o angi e de enkel e ype a ak i i e e og de pe iode a å e , h o ak i i e en
e o bud , elle en dy ea e ede . Fo næ me e in o ma ion om bes emmelse og idspunk e
bø de o egående kapi le læses, elle den enkel e lo gi ning konsul e es.
Ka ego i
Jan
Feb
Ma
Ap
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Ok
No
Dec
Na u
F ede
Hele å e
Kul u a
F ede
Hele å e
Rensdy
F ede
1/5-31/7
Moskus
F ede
15/4-31/7
Moskusko
F ede
1/3-31/7
Fuglekoloni
Ej o s y e
15/4-15/9
Fuglekoloni
Ej sejlads
15/4-15/9
Fuglekoloni
Ej ly ning
15/4-15/9
Fuglekoloni
D one
15/4-15/9
Fuglebesky -
elsesom åde
Ingen
æ dsel
1/5-31/8
Fugle
F ede
A hængig a a
Ha e
F ede
1/5-31/7
Ræ e
F ede
15/5-15/9
Ul e
F ede
Hele å e
Jæ
F ede
Hele å e
Ramsa
Kø sel
15/4-30/9
Ramsa
Sejlads
1/7-30/9
Ramsa
Fly ning
15/4-30/9
Ramsa
Ej iske i
1/3-30/9
Helle isk
Ej iske i
1/6-30/10
S enbide han
Ej iske i
1/4-31/12
S enbide hun
Ej iske i
17/7-31/3
Ø ed
Ej iske i
1/9-30/6
Tabel 1.4. O e sig o e lo gi ning, ka ego i og ids um o bes emmelse i ammesæ ende lo gi ning. Kolonne 1:
Lo gi ning, o ko e e e Tabel 1.1. Kolonne 2: Ak i i e , de egule es. E e ølgende kolonne : Måned i å e . I ma ix
ma ke e uds ækning o e å e o de o skellige ak i i e e med no e om de speci ikke ids um.
40
subduk ion a en no dlig plade a oceanisk sko pe unde den sydlige plade, h ilke esul e ede i
del is opsmel ning og ind ængning a smel en i de o e liggende kon inen ale bje ga e .
Sene g ani e – lyseg å il osa, in ude e alle and e bje ga s ype og e o e mind e
de o me ede. De ses o e som lag a bje ga e ( a å me e il le e i als me e b ede) indlej e
mellem de and e bje ga s ype . De op æde også som smalle, æ gående å e ( a å cm il
nogle å i als cm b ede). Disse bje ga e dannes som e esul a a den in ense o ykning a
jo dsko pen unde bje gdannelsen. De la e e dele a bje gkæden p esses ned i om åde a
sko pen, h o høje empe a u e med ø e smel ning og be ægelse a smel en, som ænge op i
de høje e dele a sko pen.
De ig igs e æk i de inde s e dele a Nassu ooq- jo den ha “sæ lig o midlingsmæssig elle
o skningsmæssig æ di” og om a e o kas ningszone , o e skydninge og olde , de
dokumen e e en s o del a den Nagssug oqidiske bje gkædedannelse. Fi e lokali e e ise
ilsammen de b ede spek um a o skellige bje ga s ype med o skellig be ydning i om åde
og e ud alg som sæ lig æ di ulde. De i e lokali e e e is på de geologiske ko (Ussui -
ko blade , an Gool og Ma ke , 2007; Figu 2.2).
Figu 2.2. Geologisk ko i skala 1:100.000, udsni a Ussui -ko blade ( an Gool og Ma ke , 2007). Fo kla ing il de
s ø e geologiske enhede : gn = a kæisk o hognejs; A = A e sio ik in usi e sui e; bsP = bio i schis ; qP = k a si ; m
= ma mo ; a = am iboli ; a = ulkanske bje ga e . 1: Lokali e n . 1, Kuup Akua Ves ; 2: Lokali e n . 2, Kuup Akua
Sydøs .

41
2.3.1 Kuup Akua
Kuup Akua ise o klippe ægge med impone ende udsni a bje ga slagene og o e skydningen
a p o e ozoiske sup ak us ale og in usi e bje ga e o e a kæiske gnejse . Geog a isk o e sig
o e de næ n e lokali e e emgå a Figu 2.12.
Lokali e n . 1: Kuup Akua Ves
P o e ozoisk sek ens a sup ak us ale bje ga e , de e skubbe op o e a kæiske gnejse .
Fo kas ningszonen, de danne o e skydningen, e he le olde og gennemskå e a en mind e
o kas ning. Pilen på billede neden o ise o e skydnings e ningen. Ald ene på de o skellige
bje ga s ype e angi e . Alle lag e s æ k planpa allelle som ølge a in ens de o ma ion (Figu
2.3).
Koo dina e : 67,64°N og 51,17° V (Figu 2.12).
Figu 2.3. Lokali e 1 i Kuup Akua Ves . O e skydning a p o e ozoiske bje ga e o e a kæiske gnejse . Skibe s s æ n
pege på o e skydningen også ma ke e med ød pil. Udsig s e ning mod ØSØ. Fo o: Flemming Mengel.
Lokali e n . 2: Kuup Akua Sydøs – o e skydning
På den modsa e side a Kuup Akua, 7 km lige mod øs , indes en lignende, geologisk si ua ion
ekspone e i en s ejl klippe æg. He e p o e ozoiske ulkanske bje ga e , k a sdio i og
sup ak us ale schis -bje ga e også skubbe op o e a kæiske g ani iske og gnejsiske bje ga e .
H id ma mo ma ke e o e skydnings laden ( ød pil, Figu 2.4), og en linse a h id ma mo
(ma ke e med den blå pil) indes ca. 10 m unde o e skydnings laden, omgi e a lys osa
g ani iske bje ga e . De e an yde , a o e skydnings laden e spli e og ha la e en lokal
o skydning ind i de unde liggende gnejse . Sek ensen a p o e ozoiske bje ga e e en smule
o skellig a den på jo dens es lige side ed lokali e 1, men inklude e de samme
komponen e .
Koo dina e : 67,64°N og 51,00° V (Figu 2.12).
42
Figu 2.4. A: S ejl klippe på den sydøs lige side a Kuup Akua, de ise en sek ens a p o e ozoiske bje ga e , de e
skubbe op o e a kæiske gnejse og g ani e . Den h ide ma mo linse ed den blå pil ise , a o e skydningen lokal
e spli e og skå e ind i de unde liggende gnejse . Den øde pil ise o e skydnings laden. Udsig s e ning mod SSØ.
Fo o: Je oen an Gool.
43
2.3.2 Ussui Ves
Mens de s ejle klippe ed Kuup Akua gi e spek akulæ e o e blik o e sek ensen a
p o e ozoiske bje ga e , de e skubbe op o e de a kaiske gnejse , gi e Ussui Ves -om åde
mulighed o a gå und på bje ga e ne og se dem på næ me e hold.
Lokali e n . 3: Se a
På den a lange ø ed Se a i den es lige del a Ussui idne in ensi , lagdel ma mo (h id
s ena i Figu 2.5) og kalk-silika -bje ga e (g å og lys g ønlige s ena i Figu 2.5 om en pe iode
med ma ine ka bona a lej inge på en ha bund unde P o e ozoikum, o ud o s a en på den
Nagssug oqidiske o ogenese. Figu 2.5A ise , a de lagdel e bje ga e e olde i en æ old.
Sådanne olde e lang mind e i skala og o modes a æ e æld e end de s o e åbne
olds uk u e , de o eksempel skabe den s o e kuppel o mede s uk u no d o øen og
de o me e o e skydninge ne il oldninge på en skala, de måles i kilome e .
Bje ga e ne på øen ble op indelig a lej e som inko ne kalks en, indlej e med kalkmudde
elle kalciumholdig le , og ble ek ys allise e som e esul a a s igende yk og empe a u på
g und a o ykningen a sko pen unde bje gdannelsen – en p oces kalde me amo ose. Alle
bje ga e ne i ke nen a de Nagssug oqidiske o ogen ble på i ke a en sådan me amo ose.
Lokal ble empe a u e ne så høje, a bje ga e ne begynd e a smel e. Lokal idne g ani iske
å e om en sådan del is smel ning, som man kan se ed lokali e 4 (se neden o ).
Koo dina e : 67,78°N og 50,93° V (Figu 2.12).
44
Figu 2.5. Ø e s (A): A lang ø i den es lige del a Ussui , h o lagdel ma mo og kalk-silika -bje ga e e de o me e i
en æ old. Udsig mod NNØ. Øen e ca. 50 m b ed i mid en a billede . Nede s (B): Næ billede a de lagdel e ma mo -
kalk-silika -bje ga e , som e synlige i den nede s e ens e del a billede i A. Udsig mod Ø. Fo os: Je oen an Gool.
45
Lokali e n . 4. Qilaap Saqqaa
Lokali e en ise en o e gang a le de o me ede gnejse med u egelmæssige g ani -å e il
gnejse med øde g ani -’s ibe ’.
Den øs lige del a Ussui Ves inklude e le e lokali e e , h o o e skydningss uk u e ne kan
unde søges me e de alje e (Figu 2.6). Ved lokali e 4, Qilaap Saqqaa no d o H idø e e
o e skydningen a p o e ozoiske bje ga e o e a kæiske gnejse god ekspone e .
O e skydningen e he også ma ke e a linse a ma mo . Den p o e ozoiske sek ens e ca. 250
m b ed og bes å ( a SV il NV) a e lag a k a s-dio i – bio i -schis – k a s-dio i . Alle
bje ga e e s æ k de o me ede og s æ k olie ede og inklude e linse a ma mo
(ho edsagelig ed o e skydnings laden), am iboli og ul ama iske bje ga e , de ep æsen e e
es e a ha bund. O en på de e, mod NØ, ligge igen en plade a a kæiske gnejse , som e
skud heno e den p o e ozoiske sek ens.
De a kæiske gnejse SV o den ned e o e skydning ise en s igning i de o ma ionen, nå man
næ me sig o e skydningen a SV. I en blo ning ca. 50 m SV o o e skydningen ise g å bio i -
gnejse en in lagdeling. De e gennemsa a 5-30 cm b ede h ide og øde g ani -å e i e
u egelmæssig møns e , de skæ e lagdelingen (Figu 2.7). Nå man næ me sig
o e skydningen, bli e lagene s adig me e ens e ede, og g ani -å e ne s ækkes ud,
pa allelise es med gnejsisk lagdeling og ende i de mes eks em de o me ede bje ga e som
øde ’s ibe ’ i den g å gnejs.
I blo ninge 2,5 km mod øs (blå pil på ko e neden o ) o ekomme en lignende sek ens a
bje ga e med e lag a p o e ozoiske bje ga e , h o k a s-dio i ligge o en på ski ende
am iboli , ma mo og schis indkapsle mellem a kæiske gnejse , de e adskil a
o e skydninge . Sek ensen a p o e ozoiske bje ga e e o skud med 600 il 800 m a sene e
NNØ-o ien e ede s ejl s ående o kas ninge .
Koo dina e : 67,81°N og 50,79°V ( igu 2.12)
Figu 2.6. De alje a ko e i den øs lige del a Ussui Ves , Figu 2.2, de ise , h o dan en sek ens a p o e ozoiske
bje ga e på omk ing 250 m ykkelse e indkapsle i a kæiske gnejse som ølge a o e skydninge og o skud o e
le e 100 m langs s ejl s ående o kas ninge . De alje a Ussui 1:100 .000 skala ko ( an Gool & Ma ke , 2007).

46
Figu 2.7. To blo ninge a a kæiske gnejse på kys linje ne no d o H idø e i Ussui Ves – lokali e 4. I ø e s e billede
ses en blo ning ca. 50 m SV o o e skydningen, som ise en g å gnejs med in gnejsisk lagdeling, som e skå e a
sene e u egelmæssig o mede øde og h ide g ani iske å e . I de nede s e billede e bje ga e ne in ensi
de o me ede (uds ak ) æ på o e skydningen, således a den gnejsiske lagdeling og de sene e å e nu e pa allelle.
Gene el ad a sel o sejlads ind i de ind e dele a jo dene angående s o e ide and o skelle og
s æ ke ide andss ømme:
I både A e sio ik og Nassuu oq (No d e S øm jo d) e de nogle smalle passage , h o
ide andss ømmene kan æ e eks em s æ ke. I A e sio ik Fjo d (elle den es lige del a
denne jo d, med e ande na n) ops å en sådan passage alle ede 50 km inde a kys en. I
47
No d e S øm jo d o ekomme en mege s æ k ide andss øm ed o e gangen a den yd e
( es lige) il den ind e (øs e) del a Ussui , kalde Sa a suaq (som be yde noge i e ning a
s o /s æ k s øm).
Lokali e n . 5: No d e S øm jo d shea zone
Shea -zonen kan besig iges a o unde lokali e e ed hh . Ui aq (lokali e 5a) og ed
A e sio ik (lokali e 5b)(Figu 2.12).
5a) Denne ø om al e zone, som s ække sig a no dsiden a No d e S øm jo ds munding mod
ØNØ, kan inden o in e esseom åde ses adskillige s ede langs de mange jo de. Den ø s e
lokali e e Ui aq, som ligge , h o No d e S øm jo d o ø s e gang dele sig i en no dlig a m
(Ami sua suk) og en sydlig a m (Figu 2.8). Ved Ui aq e alle gnejse ne s ejl s ående elle hælde
s ag mod syd-sydøs . Sejle man syd o Ui aq, e gnejse ne lang mind e egelmæssige og
danne adskillige olde på s o skala. På kys en no d es o Ui aq ses ligeledes en ække
sup ak us ale bje ga e med den samme s ejle o ien e ing. Disse om a e us ne g ana -
sillimani -bio i -gnejse , ma mo og en hel lys, k a s ig bje ga .
Figu 2.8. Topog a isk ko o e No d e S øm jo d (udsni ). På kys en no d es o Ui aq ( ød ci kel) ses en ække
sup ak us ale bje ga e med s ejl s ående o ien e ing.
48
5b) Den samme o e gang a syd mod no d ind il den ma kan e No d e S øm jo d shea zone
kan også ses i den ind e del a A e sio ik (Figu 2.9). Speciel ed A aqqu e de s ejl s ående
gnejse ma kan e. Længe e mod syd i A e sio ik be æge man sig ud a shea -zonen, og
s uk u e ne e me e åbne. Bje ga e ne ise således en illus a ion a p og essi de o ma ion a
gnejs på g ænsen a shea -zonen (Figu 2.10).
Figu 2.9. Geologisk ko o e i den ind e del a A e sio ik i No d e S øm jo d.
Figu 2.10. Illus a ion a p og essi de o ma ion a gnejs på g ænsen a shea -zonen
E æ sni gennem hele No d e S øm jo d shea -zonen kan ses langs kys e ne i den ind e del a
A e sio ik. På de o enklede geologiske ko em æde ke nen a shea -zonen som e bånd a
49
e il i e me asedimen lag o ien e e ENE-WSW (Figu 2.9). Lagene e e ikal s illede og
eksle med lag a gnejs.
Figu 2.11 ise e kons ue e p o il igennem zonen a SSØ mod NNV og illus e e om åde s
kompleksi e og unde s ege den høje g ad a de o ma ion (uds ækning) med s ejl s ående
pa allelle lag a gnejs og me asedimen .
Figu 2.11. T æ sni a SSØ il NNV gennem No d e S øm jo d shea -zonen, som ise s ejl s ående lag a o skellige
ype a me asedimen e og gnejse , og som illus e e om åde s kompleksi e .
Figu 2.12. O e sig o e de næ n e lokali e e .
56
3 Biodi e si e
A : Ka ine Raund up1, Sissel F edsgaa d1, Aqqalu Rosing-As id1, Aili Labansen1, Nicholas
Hu eld 1, Flemming Me kel1, Ma hilde Le Moullec1, Ka l Zingle sen1
1G ønlands Na u ins i u
3.1 In oduk ion
In e esseom åde ligge i de cen ale Ves g ønland og ligge de med i den la a k iske
klimazone. Om åde dække o e en g adien a de kon inen ale indland med en la å lig
nedbø smængde (Kange lussuaq: 168 mm/å ; å lig middel æ di i pe ioden 1991-2020) il de
kys næ e om åde med s ø e mængde nedbø (Sisimiu : 553 mm/å ; Aasiaa : 331 mm/å ; å lig
middel æ di i pe ioden 1991-2020).
Biodi e si e en a ka plan e i om åde e høj, mens ils ede æ elsen a pa edy i både de
e es iske og ma ine miljø e ela i la .
De e kapi el gi e en o e sig o e biodi e si e en i om åde . De e age udgangspunk i a
p æsen e e a e , de en en e angi e i den g ønlandske ødlis e (Boe mann & Bay 2018), elle
som e ele an e i anden sammenhæng. T usselss a us j . den g ønlandske ødlis e e angi e ,
og e base e på ka ego ie ne uds ukke a IUCN usselska ego ie : LC (leas conce n) – ikke
ue , NT (nea h ea ened) – næs en ue , VU ( ulne able) – så ba , EN (endange ed) – mode a
ue og CR (c i ically endange ed) – k i isk ue . Tabel 3.1 samle denne in o ma ion o
pa edy og ugle, mens Tabel 3.2 ise ils a ende in o ma ione o plan e . Desuden e
endemiske plan ea e p æsen e e i Tabel 3.3.
In e esseom åde o denne appo dække de ulde om åde a indlandsisen mod øs ,
Kange lussuaq jo den mod syd sam hele kys en a jo dudløbe il Disko Bug . I o hold il de
ma ine pa edy sam isk be yde de , a de udelukkende behandles a e , de o ekomme i
de kys næ e miljø.
Unde ejs i eks en om de enkel e a e /g uppe angi es kend e så ba e pe iode . Denne
in o ma ion e også samle i o e sig s o m i e a sni il sids i kapi le .
De indes ikke da a på o ekoms og udb edelse a mosse , s ampe og in e eb a e , og disse
g uppe e de o ikke behandle i kapi le .
Unde ejs i kapi le næ nes le e s edna ne. De il o es kunne indes på de ilhø ende ko .
H is de ikke e il ælde , kan den p æcise loka ion indes ia Oqaasile i ik (G ønlands
Sp ogsek e a ia /S edna ne egis e ):
h ps://asiaq.maps.a cgis.com/apps/View/index.h ml?appid=c5c7d9d52a264980a24911d7d33
914b5.
Til sids i kapi le e o a sni om hh . så ba e pe iode og anbe alinge il adgangs egule ing i de
om ang, de ha æ e mulig a inde ele an e da a og in o ma ione .

57
3.2 Pa edy
3.2.1 Landpa edy
De e sy a e a landpa edy i G ønland, h o a i e indes i in e esseom åde . Pola ha e
(Lepus a c icus) og pola æ (Vulpes lagopus) indes i hele om åde , men i ukend an al. De e
jag på ha e, og jag en e uden k o e , d s. ubeg ænse , og inde s ed i pe ioden a augus il
ap il. De e ligeledes ubeg ænse jag på æ e i pe ioden a mid -sep embe il mid -ap il, men
jag en o e ages p imæ o a o hind e sp edning a abies. An alle a ha e s inge , og den
cykliske o ekoms a ha e kan i e is om ang egule e an alle a pola æ e. Rensdy og
moskusokse om ales sæ skil på de ølgende side .
Tabel 3.1. Pa edy og ugle i in e esseom åde . A ens p imæ e habi a (F: i e sk and, H: i ha e , L: på land) sam
ødlis es a us j . IUCN's usselska ego ie (LC: ikke ue , NT: næs en ue , VU: så ba , EN: mode a ue , CR: k i isk
ue ) e angi e . Da a a Boe mann & Bay (2018). En opda e e IUCN ødlis e s a us kan indes på
www.iucn edlis .o g. *) Na ional ans a sa (j . k i e ie angi e i Boe mann & Bay, 2018).
A
Videnskabelig na n
Habi a
Rødlis es a us
Pa edy
Pola ha e
Lepus a c icus
L
LC
Pola æ
Vulpes lagopus
L
LC
Rensdy *
Rangi e a andus g oenlandicus
L
LC
Moskusokse
O ibos moscha us wa dii
L
LC
Spæ e sæl*
Phoca i ulina
H
CR
H al os
Odobenus osma us
H (L)
VU
H idh al
Delphinap e us leucas
H
VU
Fugle
Jag alk
Falco us icolus
L
NT
Ha ø n*
Haliaee us albicilla
L
VU
Sneugle
Bubo scandiacus
L
NT
H idsisken*
Ca duelis ho nemanni
L
LC
Fjeld ype*
Lapopus mu us
L
LC
G ønlandsk blisgås*
Anse albi ons la i os is
F, L
EN
Canadagås
B an a canandensis
F, L
LC
S o snegås
Anse cae ulescens
F, T
LC
Ha e ne
S e na pa adisaea
H, L
NT
Ride
Rissa idac yla
H
VU
Almindelig edde ugl*
Soma e ia mollissima
H
LC
H id inge måge*
La us glaucoides
H
LC
G åmåge
La us hype bo ea
H
LC
Alk
Alca o da
H
LC
Tejs *
Cepphus g ylle
H
LC
Ska
Phaloc oco ax ca bo
M
LC
S ømand*
His ionicus his ionicus
F, H
LC
Ha li
Clangula hyemalis
F, H
LC
Toppe skallesluge *
Me gus se a o
F, H
LC
Islom
Ga ia imme
F (H)
NT
58
Rensdy
Rensdy (Rangi e a andus g oenlandicus) indes i hele om åde , de dække o
o al ningsom åde : Na e naq og Kange lussuaq-Sisimiu (Figu 3.1). I in e esseom åde indes
a kæologiske spo a ensdy jag a Saqqaq- (2500-800 .K .) il Thulekul u en (1200-1600 e.K .)
(Meldgaa d, 1986, See sholm e al. 2023). I 1930-1950'e ne a an alle a ensdy langs
G ønlands es kys la (Meldgaa d, 1986), og domes ice ede, no ske ensdy ble ind ø le e
s ede langs kys en, men ikke i Na e naq og Kange lussuaq-Sisimiu - egione ne. De e de o
sandsynlig , a bes anden a ensdy i in e esseom åde gene isk se ikke e blande med
o ildede domes ice ede ensdy og de o ha en s o be a ingsmæssig be ydning.
Figu 3.1. De o ensdy o al ningsom åde , Na e naq og Kange lussuaq-Sisimiu . De ødsk a e ede om åde dække
ig ige om åde i pe iode ne kæl ning og pos kæl ning. De o skellig a ede spo e be ægelse a 40 ensdy simle ,
de i o å e 2024 ik påsa GPS-halsbånd. Spo ene e udelukkende a kæl ningspe ioden 15. maj-15. juli 2024. De
so s ibede om åde e en jag i zone omk ing Kange lussuaq. Desuden e de edede om åde A nanga nup
Qoo ua/Pa adisdalen ma ke e i Angujaa o iup Nunaa.
Den senes e helikop e ælling a ensdy i Kange lussuaq-Sisimiu o al ningsom åde ble
o e age i 2018, og an alle a dy ble es ime e il a æ e ca. 60.000 med en æ hed på ca. 2,6
ensdy /km2 (Cuyle e al. 2021). An alle a ensdy i Na e naq-bes anden e ukend .
I o å e 2024 ble 40 ensdy simle uds y e med GPS-halsbånd i in e esseom åde . De
o eløbige esul a e ise , a simle ne e s ed o, d s. de bli e inden o e gi en om åde i
længe e pe iode . De e ind il nu ikke på is and inge mellem om åde ed kys en og
indlande , men de e ydelige egn, de angi e om åde , h o simle ne kæl e , og h o de
opholde sig e e kæl ningen (pos kæl ningspe ioden). De e bl.a. langs de sydlige sk åninge
a No d e Iso oq jo d og ilhø ende el a kys en mod indlande og langs indlandsisen (Figu
3.1 og Figu 3.2). I somme en 2024 ble de gennem ø ællinge a land, de bek æ ede
59
ils ede æ elsen a ensdy i disse om åde . På bagg und a unde søgelse ne i 2024 e de de o
mulig a udpege om åde langs No d e Iso oq jo d og ilhø ende el som ig ige o den
op indelige (endemiske) ensdy bes and.
Rensdy i in e esseom åde e sæ lig ølsomme o o s y else i pe ioden a mid en a maj il
mid en a juli (kæl nings- og pos kæl ningspe ioden). De e unde s ø e a da a a
halsbåndsunde søgelsen. Om åde ne langs No d e Iso oq jo d og ilhø ende el kan æ e
kandida om åde i o hold il be a ingsmæssige il ag, de ha be ydning o ensdy s
ep oduk ionssucces i hele egionen (Figu 3.2).
Figu 3.2. Fo s ø else a Figu 3.1 med angi else a de sæ lig ig ige om åde ( ødsk a e ede el e ) o ensdy i
o bindelse med kæl ning- og pos kæl ningspe iode ne.
Rensdy , de opholde sig i indlande og p imæ ou age e på d æ gbuske og g æs i om åde
med ynd snedække, e i bed e ysisk s and end ensdy , de opholde sig me e kys næ , h o
de spise me e la , og h o snedække e ykke e (endnu ikke publice e speciale a Au elien
G ange, 2024).
Moskusokse
I 1963-1965 ble de ly e 27 moskusokse (O ibus moscha us wa di) a Rype jo d i
Øs g ønland il Kange lussuaq-om åde (Angujaa o iup Nunaa syd o in e esseom åde ). I
1993 ble 31 moskusokse a Kange lussuaq-om åde ly e il Na e naq (Cuyle e al. 2020).
F a om åde syd o Kange lussuaq- jo den sp ed e moskusokse ne sig ø s yde lige e sydpå og
dannede de med Manii soq/Angujaa o iup-bes anden (Figu 3.1). An alle a moskusokse i
den bes and nåede si højes e i 2005. Tællinge i 2018 og 2024 ha is , a bes anden ha nåe en
ela i kons an s ø else på ca. 19.000 moskusokse (ca. 2,7 moskusokse /km2, Cuyle e al.
2022, Le Moullec e al. 2024a). I de sene e å ha moskusokse sp ed sig no d o
60
Kange lussuaq- jo den, og ællingen a 2024 is e, a an alle a dy ha æ e s igende siden
2018, men a æ heden s adig e æsen lig la e e end i Manii soq-om åde (Le Moullec e al.
2024b). I 2024 a bes andss uk u en ka ak e is isk o en oksende bes and, d s. en høj andel
a kal e p . hun. Sel om bes andss ø elsen og udb edelsen a moskusokse i Na e naq-
bes anden p . e ukend , se de ud il, a de ha b ed sig mod syd. Moskusbes andene no d o
Kange lussuaq og ed Na e naq kan de o æ e smel e sammen i dag, og de e sandsynlig is
moskusokse i hele in e esseom åde .
Moskusokse ne e o en elig p imæ i om åde næ indlandsisen om in e en, mens de om
somme en også an ende om åde æ e e på kys en.
H o id moskusokse og ensdy konku e e om øde essou ce e ukend , men de gene elle
møns e e , a æ heden a ensdy e la e e i om åde med høj æ hed a moskusokse (Figu
3.3; Cuyle e al., 2021 og 2022). Konku encen mellem de o a e kan o ekomme om in e en,
nå øde essou ce ne e spa somme, og kan øges, h is en del a in e g æsgangene e
u ilgængelige unde e lag a is, .eks. som ølge a ” ain-on-snow”-episode . Islage ops å
.eks., nå nedbø om in e en alde som egn, elle h is empe a u en ed sneo e laden bli e
høje e end 0° C. An alle a denne ype episode o en es a s ige, e e hånden som klimae
ænd es og bli e a me e.
Figu 3.3. Obse a ione a ensdy (lilla ma ke inge ) og moskusokse (gule ma ke inge ) unde ællinge i 2018 is e,
a de o a e sjælden op æde i de samme om åde . O e il æ heden a ensdy æ e la e e i om åde med høj
æ hed a moskusokse .
Rensdy og moskusokse udgø ig ige jag essou ce i in e esseom åde – de gælde o både
i ids-, e h e s- og ou i e e/ o æjæge e (Figu 3.4). De e både somme -/e e å sjag , ypisk
a augus il ok obe med ubeg ænsede angs e og en ko e e in e jag pe iode, o e i eb ua ,
61
med beg ænsede k o e . Ou i e s/ o æjæge e ha længe e jag pe iode . I Kange lussuaq-
Sisimiu - o al ningsom åde ha de siden 2019 æ e udpege koncessionsom åde speci ik
il ou i e s/ o æjæge e.
Figu 3.4. Indbe e ninge a nedlag e ensdy ( ens e) og moskus (høj e) i in e esseom åde a 2000 il 2023 (an al dy
p . 10 km2).
Vin e jag en o egå ed hjælp a mo o ise ede kø e øje elle hundeslæde. Om åde ne øs o
Sisimiu og den no dlige del a Na e naq e ela i lade, og e æne e le ilgængelig .
Mo o ise e jag kan de o i ke sæ lig o s y ende i disse om åde . Om åde ne i Nassu uup
Nunaa og Eqalummiu Nunaa (he unde Ramsa -om åde ) e me e anskelig ilgængelige på
g und a de opog a iske o hold. De e dog en s igende in e esse o a å adgang il om åde ne
med helikop e .
Alle i e a e a landpa edy ha ødlis es a ussen ikke ue (LC) på den g ønlandske ødlis e
(Boe mann & Bay 2018).
3.2.2 Ha pa edy
Spæ e sæl
I begyndelsen a 1990’e ne uda bejdede H.C. Pe e sen og Helle Siegs ad en ække appo e
med ” egis e ing a le ende essou ce og na u æ die i G ønland”, som besk e angs en og
angs dy enes udb edelse bl.a. ud a in e iews a lokale ange e (Pe e sen 1993). Fange ne i
den da æ ende Kangaa siaq kommune be e ede, a de spæ ede sæle (Phoca i ulina) o
længs ha de o lad om åde , og i de da æ ende kommune no d o Kangaa siaq (Aasiaa og
Qasigianngui ) ble de spæ ede sæle sle ikke næ n a ange ne.
Den spæ ede sæl ha æ e ede i hele G ønland siden 2010 (Anon. 2010), og in e iews med
ange e i Niaqo naa suk i 2017 is e, a spæ ede sæle dengang ble obse e e med jæ ne
mellem um i de om åde, som idlige e udgjo de Kangaa siaq kommune. Des æ e a le e a

62
de obse e ede spæ ede sæle ble e nedlag i den o, a de a ing- (Pusa hispida) elle
g ønlandssæle (Pagophilus g oenlandicus).
Spæ ede sæle samles no mal i yngleom åde ( ypisk maj-juni) og sene e igen i ældeom åde
( ypisk medio augus -p imo sep embe ; Rosing-As id, 2010), og de e ig ig , a sådanne
lokali e e opdages i en idlig ase og ydes eks a besky else, h is en ee able ing skal lykkes.
Fle e æld e ange e a Niaqo naa suk o ælle , a den lille jo d Qasigiaqa ik (som på dansk
kan o e sæ es il ”s ede med spæ e sæl”; ma ke e med ”1” på Figu 3.5) a de op indelige
yngleom åde o de lokale spæ ede sæle . S ede ble besøg og moni e e 15.-16. juni 2020,
men de ble ikke obse e e spæ e sæl. De e o ua hængige obse a ione a e
ældeom åde med en lille g uppe spæ e sæl æ på gle sje en Usulluup Se mia (ma ke e med
”2” på Figu 3.5). De e om åde ble besøg og moni e e 12.-13. augus 2024 dog uden a de
ble se spæ e sæl.
Disse o po en iel ig ige lokali e e o spæ e sæl ligge begge i in e esseom åde (Figu 3.5).
Figu 3.5. Vig ige om åde o spæ e sæl både inden o og uden o in e esseom åde . Bemæ k, a de skelnes
mellem mulige og kend e om åde .
63
Kange lussuaq a idlige e e kend yngle- og ældeom åde o spæ ede sæle . Tidlig i 1960-
e ne kunne de ælles 500-600 spæ ede sæle på sandbanke ne neden o landingsbanen (den
no dligs e ma ke ing med ”3” på Figu 3.5), men i 1993 a de mind e end 20 sæle i de e
om åde (Teilmann og Die z 1993). I 2009 ble de al 7 sæle i ældepe ioden (augus ), men
siden da e de gåe ilbage o bes anden, og i pe ioden a 2022 il 2024 ha de kun æ e
obse e e en mo med sin unge i en pe iode a sids i juni elle ø s i juli. Desuden e de syd
o in e esseom åde obse e e spæ e sæl i jo den Umii ii (den sydlige ma ke ing med ”3”
på Figu 3.5).
Sel om de spæ ede sæle ble edede i 2010 j . Sel s y e s bekend gø else om besky else og
angs a sæle (Anon. 2010), ha de ilsyneladende ikke end ud iklingen, og bes anden a
spæ e sæl ed Kange lussuaq synes mege æ på ud yddelse.
Spæ e sæl i Umii ii og Kange lussuaq e så ba e i pe ioden 1. juni - 30. sep embe . Spæ e
sæl e ka ego ise e som k i isk ue (CR) på den g ønlandske ødlis e (Boe mann & Bay 2018).
H al os
G ønland ha e bes ande a a lan isk h al os (Odobenus osma us), h o a Hudson Bug -
Da iss æde -bes anden e ele an o unde søgelsesom åde (Ga de & Hansen 2021). Den
g ønlandske del a bes anden and e i ok obe -decembe a somme om åde ne ed Ba in
Island il o e in ingsom åde i Ves isen i Da is S æde ud o den g ønlandske es kys .
H al osse ne ende ilbage il somme om åde ne ed Ba in Island i maj og juni. Pe ioden o
denne mig a ion og udb edelsen a o e in ingsom åde ha å lige a ia ione i o bindelse med
udb edelse og sammensæ ning a den ha is, h al osse an ende som as eplads. Ak i i e e i
o e in ings- og o å som åde ne om a e ou age ing og mulig is pa ing og ødsle (Figu 3.6).
64
Figu 3.6. Vig ige om åde o h al os inden o in e esseom åde . Ko e ise kend e in e - og o å som åde sam
his o iske landgangspladse .
H al os ou age e in ens på muslingebes ande på la and (5-100 m dybde) på banke elle i
kys om åde (Ga de e al. 2018). Vig ige pe iode o disse ak i i e e e ca. 1. ok obe il 15. juni.
Om somme en (ca. 15. juni il 1. ok obe ) s ømme h al os il landgangspladse på land a
ha e og h ile på klippe elle s ande inden o ca. 300 m a kys en (Sal e 1979), h o de også
ou age e på muslingebes ande. De e i øjeblikke ingen ak i e landgangspladse i
in e esseom åde . Imidle id ise his o iske op egnelse , a h al osbes anden a s o omk ing
G ønland o ca. 100 å siden, og de med a landgangspladse ne le e end i dag. De his o iske
landgangspladse e i unde søgelsesom åde lokali e e ne Manii soq, Aa ii , Ungusi ik, Kingui ,
Qi e le suaq, A alle suaq og Tase alik.
E høj angs yk gennem his o ien ha o å sage e ald i an alle a h al osse . Desuden e
de es udb edelsesom åde ble e mind e, og an alle a ak i e landgangspladse e også
educe e . I Ves g ønland e bes anden ak i på ha isen, men i ak med nedgang i udb edelsen
og ænd ing i sammensæ ning a ha isen som ølge a klima o and inge ne kan de his o iske
landgangspladse bli e ak uelle igen. På S alba d og i Canada e de obse e e , a idlige e
o lad e landgangspladse og om åde o landgange nu e ak i e igen (Ko acs e al. 2014).
In e iews med ange e i G ønland ise , a o lad e landgangspladse b uges igen, dog sjælden
65
(Bo n e al. 2017). På g und a den ko e a s and mellem bes andens ke neom åde på ha isen
ud o Ves g ønland og de his o iske landgangspladse langs kys en bø de ages hensyn il
h al os’ mulige b ug a de his o iske pladse uag e den i øjeblikke sjældne an endelse.
Jag og o s y else e de æsen ligs e usle mod bes andene i G ønland, isæ nå
h al osse ne ligge på land elle ha is. T a ik og and e o s y ende ak i i e e bø undgås i
om åde med e s o an al h al osse på ha isen (Ch is ensen e al., 2016). Den g ønlandske
bes and e u de e som så ba (VU) på den na ionale ødlis e o G ønland (Boe mann & Bay
2018). Fangs a h al os e egule e med k o e , og h al osse på land og landgangspladse
sam unge i ølgeskab med hunne e o al ede i henhold il Sel s y e s bekend gø else om
besky else og angs a h al os (Anon. 2022).
H idh al
H idh ale (Delphinap e us leucas) le e ho edsagelig i a k iske a ande. Gene iske
unde søgelse ha gjo de mulig a a g ænse elde ine ede bes ande opdel i
somme om åde /bes ande på bagg und a geog a i, ak i i e smøns e og mig a ion (Sko ind e
al. 2021).
Den Øs lige Høja k iske - Ves g ønlandske popula ion e udb ed ud o Ves g ønland a Disko
Bug il Manii soq (e e å , in e og o å ) i udkan en a unde søgelsesom åde . Om o å e (juni)
ække bes anden o sho e og pa allel med kys en mellem Disko Bug , o bi Upe na ik-
egionen il No d andspolynie og il somme om åde ne i de canadiske, høja k iske øha . Om
e e å e (ok obe ) ende de ilbage ia de samme u e il o e in ingsom åde ne (Hobbs e al.
2020, NAMMCO-JCNB 2021).
De es g ønlandske in e - og o å som åde mellem Manii soq by og Qeqe a suaq (Disko Ø) e
udpege som ig ig om åde o h idh al. Mig a ions u e e ligeledes ig ige, men anskelige a
de ine e geog a isk på g und a a ia ione i ha isens udb edelse. Unde mig a ion og in e - og
o å sophold kan de ske, a indi ide elle g uppe ække igennem skæ gå den elle jo dene.
O e in ingsbes anden i Ves g ønland e siden 1954 alde k a ig il ca. 10.000 indi ide og e
nu s abilise e på g und a k o e ing a jag en. Fø 1930 a h idh al il s ede længe e sydpå i
Nuup Kange lua (God håbs jo den), men denne del a bes anden be ag es som ud ydde , og
uld besky else a en e en uel ny bes and i om åde anbe ales a JCNB Join Wo king G oup
(NAMMCO-JCNB 2021).
H idh ale e ølsomme o e o menneskeskab e o s y else som .eks. unde andss øj a
ak i e, akus iske ins umen e ( .eks. seismik og isse ype ekkolod) og skibs a ik (NAMMCO
2022). Desuden kan eduk ion elle ænd inge i ha isdække og -egenskabe på i ke h idh alens
udb edelse og mig a ionsmøns e. A g ænsning a ig ige mig a ionsko ido e og u de ing a
ak i i e e ne i disse bø om a e oplysninge om den ak uelle ha issi ua ion.
Den g ønlandske bes and e u de e som så ba (VU) på den na ionale ødlis e o G ønland
(Boe mann & Bay 2018).
And e ha pa edy
De udenskæ s om åde sam skæ gå den omk ing in e esseom åde e ig ig o le e
ba deh ale . De oceanog a iske og biologiske p ocesse i om åde ne omk ing S o e Helle iske
Banke og Lille Helle iskebanke gø lokali e e ne il ig ige ou age ingsom åde på g und a høj
p oduk ion a plank on (Ch is ensen e al. 2016). Desuden e de le e ba deh ale (sæ lig
72
3.4 Fisk og skaldy
I in e esseom åde indes o sk (Gadus mo hua) a både udenskæ s og indenskæ s bes ande,
som e iden i ice e ed hjælp a .eks. gene iske analyse og in o ma ion a mæ kning a
indi ide . Bes andene o ekomme i en (gene isk) blanding a hængig a a ande , men
o e o dne se u de es de a æ e le e ho edbes ande: 1) Ves g ønland udenskæ s gydende,
2) Ves g ønland indenskæ s gydende og 3) Øs g ønland-Island udenskæ s gydende. Bes anden
’Ves g ønland indenskæ s gydende’ opdeles i o bes ande: 1a) Indenskæ s gydende syd o
Nuuk og 1b) Indenskæ s gydende no d o Nuuk. I al a bejdes de således med 4 bes ande
(G ønlands Na u ins i u , 2024a). Fo in e esseom åde må man o en e, a bes andene
’Indenskæ s gydende no d o Nuuk’ og ’Ves g ønland udenskæ s gydende’ e domine ende,
ide o sk a de udenskæ s gydende bes ande også and e ind i de kys næ e om åde , de
an endes a de indenskæ s bes ande (ICES, 2024a, ICES, 2024b).
Typiske gydeom åde e bunden a jo de, og de e iden i ice e gydeom åde i jo dene
Ame loq, Ike ooq og Qeqe alik syd o Sisimiu . Ud a o ens ående k i e ie kan bunden a
jo dene Nassu ooq, Alanngo leq og Saqqa leq ligeledes æ e om åde o gydende o sk, men
en e i ika ion k æ e en unde søgelse. To sk gyde om o å e i ap il il maj (Ch is ensen e al.
2016). Fiske ie o e ages a jolle elle mind e både og ses isæ i in e esseom åde s syd es lige
del syd o Sisimiu (Figu 3.9).
Figu 3.9. Gennemsni s angs a o sk i kilo p . å (2013-2023). Fi kan e ne e e e e il el kode o iske ie .

73
I in e esseom åde indes s enbide (Cyclop e us lumpus) både udenskæ s og indenskæ s.
S enbide iskes indenskæ s, da ognen e en ig ig økonomisk essou ce. De e på is o
gene iske g uppe inge , hh . en no dlig (Upe na ik- og Disko Bug - egione ne) og sydlig
(Sisimiu -, Nuuk-, Paamiu - og Qaqo oq- egione ne). Den no dlige g uppe ing må o en es a
domine e i in e esseom åde s no dlige del, og den sydlige g uppe ing den sydlige del mod
Sisimiu . G uppe ne blandes mulig is i de mellemliggende om åde. S enbide en kan s ømme
me e end 40 km daglig og ende å lig ilbage il de samme gydes ede . Hanne ne ankomme
il ynglepladse ne og e able e ” ede ”, h o e e hunne ne ankomme og lægge op il 400.000
æg, de as gø es il klippe og s en. Hannen besky e æggene ind il klækning, og de e e ø es
la e ne æk med s ømmen (h ps://na u .gl/a e /s enbide /).
Gydning e ia angs meldinge på is i den no dlige del a in e esseom åde langs Disko Bug .
Gydningen o egå i pe ioden ma s il juni (Ch is ensen e al, 2016). De da a, de p æsen e es i
Figu 3.10, e base e på in e iews med b uge e a om åde og kan således a spejle både
angs e og o deling. Høj ela i æ hed kan således indike e s o iske i, men de a spejle
også om åde , h o a en e il s ede, men ikke nød endig is iske (da a a Ols ig & Mosbech
(2003), S je nholm e al. (2011) og Clausen e al. (2012)). Fiske ie , de e lille, o e ages a jolle
i in e esseom åde s syd es lige del omk ing Sisimiu .
Figu 3.10. Gennemsni s angs a s enbide i kilo p . å (2013-2023). Fi kan e ne e e e e il el kode o iske ie med
da a a GFLK, de kan indeholde egis e ingsmæssige ejl.
74
I G ønland inddeles lodde (Mallo us illosus) i o bes ande: en øs g ønlandsk og en
es g ønlandsk. A en e ødeg undlag o le e a e a ugle, ha pa edy og isk og iskes il
lokal subsis ens o b ug i Ves g ønland. Den es g ønlandske bes and gyde i kys - og
jo dom åde inden o in e esseom åde , sæ lig i om åde syd o Sisimiu og mod no d langs
Disko Bug (Figu 3.11). Lodde gyde på la and om o å e (maj-juni), som e en ølsom
pe iode. Iden i ika ion a gydeom åde h ile på æld e in e iewunde søgelse , de kan a spejle
angs e og o deling (Ols ig & Mosbech 2003). Fiske ie o e ages a jolle elle a land og ses i
in e esseom åde s no d- og no d es lige dele langs Disko Bug og S o e Helle iskebanke sam
æ ed Sisimiu .
Figu 3.3. Gennemsni s angs a lodde i kilo p . å (2013-2023). Fi kan e ne e e e e il el kode o iske ie med da a
a GFLK, de kan indeholde egis e ingsmæssige ejl.
75
Helle isk (Reinha d ius hippoglossoides) iskes isæ no d o in e esseom åde . Inden o
in e esseom åde ses mege små angs e langs de no dlige og no d es lige kys e end mod
Disko Bug og S o e Helle iskebanke og he sæ lig i no døs syd o byen Qasigianngui (Figu
3.12). Fiske ie o e ages a jolle .
Figu 3.12. Gennemsni s angs a helle isk i kilo p . å (2013-2023). Fi kan e ne e e e e il el kode o iske ie med
da a a GFLK, de kan indeholde egis e ingsmæssige ejl.
I g ønlandske a ande inddeles bes anden a snek abbe (Chionoece es opilio) i o om åde :
indenskæ s og udenskæ s. Snek abbe pa e sig i slu ningen in e en elle ø s på o å e , og
de be ug ede æg bæ es de e e a hunnen 1-2 å . Æggene klækkes om o å e , og
la eud iklingen ølge e s adie em il sep embe -ok obe , h o indi ide ne age o m a
76
oksne k abbe (G ønlands Na u ins i u , 2024c). Fo a kunne okse ski e k abbe skal. De
gø es ypisk i pe ioden ma s il augus , men kan også ske sene e. Skjolde e mege blød e e
ski e , og k abben e de med så ba den pe iode. Snek abbe iskes i s o se alle a ande
inden o in e esseom åde og e de med æsen lig o om åde s bos ede og e h e (Figu
3.13). Da a a iske ie og biologiske unde søgelse pege på, a bes anden i pe ioden 2009-
2014 a i nedgang, men i pe ioden 2019-2022 i opgang. De biologiske unde søgelse
gennem ø es alene o Sisimiu -om åde (G ønlands Na u ins i u , 2024b). Vig ige om åde e
den syd es lige del, den cen ale del og den no d- og no d es lige del a in e esseom åde .
Figu 3.13. Gennemsni s angs a snek abbe i kilo p . å (2013-2023). Fi kan e ne e e e e il el kode o iske ie med
da a a GFLK, de kan indeholde egis e ingsmæssige ejl.
77
Fjeldø ed (Sal elinus alpinus) indes og iskes i s o e dele a in e esseom åde (Ols ig &
Mosbech 2003; Figu 3.14). Fjeldø ed g yde i e sk and, og de unge isk bli e 3-4 å i
e sk and, ø de and e ud i ha e . De e dog søe med såkald e s andø ede , som hele de es
li o bli e i e sk and. Alle jeldø ede o e in e i e sk and, og de and ende o me ende
no mal ilbage il el e og søe sids på somme en. De ha gående ø ede and e a de e ske
miljø ud i ha e i de sene o å (Ch is ensen e al. 2016).
Fiske ie a jeldø ede e p imæ i ids iske i og kan udgø e en s o andel a den p i a e
husholdning.
Figu 3.14. El e med jeldø ede i in e esseom åde (kun el mundinge ne e ma ke e ). De il o es æ e e s o
opland il de enkel e el e, som kan æ e lige så ig ig o den lokale bes ands o e le else.

78
3.5 Vege a ion
De e knap 380 a e a ka plan e i om åde mellem 62°20’N og 74°N i Ves g ønland. På de
mes a s ige lokali e e inden o in e esseom åde e de iden i ice e op il 184 axa (F edskild
1996). Vege a ionen a ie e a e kon inen al plan ebæl e mod indlandsisen i øs il e
oceanisk/kys næ plan ebæl e mod es . De udo e e opog a ien bes emmende o de
lokale klima (Bay 1997).
De e sæ lig omk ing Kange lussuaq gjo mange plan eobse a ione gennem iden. De
skyldes o moden lig bygdens place ing som knudepunk o ind ejse il G ønland. Plan e axa,
de e egis e e næ den sydlige g ænse a in e esseom åde , e inklude e i de ølgende, da de
o en elig også il kunne indes inden o om åde . S ø s edelen a in e esseom åde e
dække a ege a ion i s ø e elle mind e g ad. Vege a ionen e a gø ende o dy eli e i om åde
– både som ødeg undlag og som le es ed.
I ølge G ønlands Rødlis e (Boe man & Bay 2018) e de 20 ødlis ede ka plan e axa, de e
u de e som en en så ba (VU) elle næsen ue (NT) inden o in e esseom åde (Tabel 3.2 og
Figu 3.15).
S ø s edelen a de da a, de danne g undlage o ko lægningen a ka plan e , ble publice e i
1996 (F edskild), og de e ikke o e age s ø e bo aniske ko lægninge i om åde siden.
79
Figu 3.15. Angi else a und a ødlis ede plan ea e (så ba elle næs en ue ; VU, NT) inden o in e esseom åde .
Sikke heden på den geog a iske posi ion a de enkel e obse a ione e ela i la , og de o e de omk ing h e
obse a ion lag en bu e zone (med en adius på 4 km og a skå e ed kys linje ). Ko : Ida Bomhol Dy holm Jacobsen.
80
Tabel 3.2. Ka plan e axa i in e esseom åde , de e u de e som så ba (VU) elle næs en ue (NT) i ølge den
g ønlandske ødlis e (Boe mann & Bay 2018). Fo ekoms (O: oceanisk; K: kon inen al ) ih . F edskild 1996a med
und agelse a 1Boe mann & Bay 2018 og 2GBIF 2024.
A
Videnskabelig na n
Fo ekoms
Rødlis e u de ing
Aks- usindblad
My iophyllum spica um ssp. exalbescens
K
NT
Bølge apg æs
Poa lexuosa
K, O
NT
Fåbloms e sumps å
Eleocha is quinque lo a
K
NT
G ønlandsk blåøje
Sisy hinchium g oenlandicum
K
VU
G ønlandsk s ingel
Fes uca g oenlandica
K, O
NT
Hede-melbæ is
A c os aphylos u a-u si ssp. coac ilis
K
NT
Islandsk guldka se
Ro ippa islandica
K
VU
Kanadisk b aya
B aya no ae-angliae
K
VU
Klæg-si
Juncus ana ius
K
NT
K yb-h ene
Ag os is s oloni e a
K
NT
Langblade andaks
Po amoge on p aelongus
K1
VU
Langes ø h ene
Calamag os is hype bo ea
K, O2
NT
Polunins ø h ene
Calamag os is poluninii
K
NT
Rundblade hizomgøgeu
Ameo chis o undi olia
K
VU
Sal -ensian
Gen iana de onsa
K
NT
Sal - anunkel
Ranunculus cymbala ia
K
VU
Sne-anemone
Anemone icha dsonii
O
NT
S o bloms e hønse a m
Ce as ium a ense
O
VU
S o læbe blæ e od
U icula ia in e media
K, O
NT
Una ngi en hyb id mellem
mosepos og a k isk alpe ose
X Ledodend on anhoe eni
K
VU
81
Udo e a æ e ødlis ede e 4 a a e ne (sammen med yde lige e 5 a e ) endemiske, d s. de
o ekomme udelukkende i G ønland (Tabel 3.3).
Tabel 3.3. Endemiske plan e axa i in e esseom åde , de e u de e som ikke ue (LC), så ba (VU) elle næs en ue
(NT) i ølge den g ønlandske ødlis e (Boe mann & Bay 2018). Fo ekoms (O: oceanisk; K: kon inen al ) ih . F edskild
1996a med und agelse a 1GBIF (2024).
A
Videnskabelig na n
Fo ekoms
Rødlis e u de ing
G ønlandsk annelg æs
Puccinellia g oenlandica
K, O
LC
G ønlandsk blåøje
Sisy hinchium g oenlandicum
K
VU
G ønlandsk ka e od
An enna ia hansii
K, O
LC
H id ka e od
An enna ia a inis
K
LC
Langes ø h ene
Calamag os is hype bo ea
K, O1
NT
Liden andaks
Po amoge on pusillus g oenlandicus
K, O
LC
Polunins ø h ene
Calamag os is poluninii
K, O
NT
Rosen inges ka e od
An enna ia in e media
K, O
LC
Una ngi en hyb id mellem
mosepos og a k isk alpe ose
X Ledodend on anhoe eni
K
VU
3.5.1 Na u ype
Vege a ionen inden o in e esseom åde e kun i inge g ad ko lag ; dog e nogle a de kend e
na u ype besk e e neden o , men de es geog a iske udb edelse e usikke . Visse a
na u ype ne, som .eks. u elie , sneleje og ens a me kilde , ha gene el en lille geog a isk
uds ækning og e de o me e så ba e o e o o s y else . De besk e ne na u ype e base e
på besk i else i Böche e al. 1978, Ch is ensen e al. 2016 og Bay 1997.
Pilek a e domine e a blåg å pil (Salix glauca), de okse æ og danne k a , de på
besky ede okses ede kan bli e op il 3 m høj . K a e ha en sæ lig bund lo a, de i
kys om åde bes å a bl.a. e ling (Empe um nig um), d æ gbi k (Be ula nana), g ønlandspos
(Ledum g oenlandicum) og o skellige u e . I indlandsom åde udgø es bund lo aen p imæ a
g æsse . K a gi e ly og edeplads o små ugle som g åsisken (Ca duelis lammea) og
lap æ ling (Calca ius lapponicus).
D æ gbuskhede o ekomme med o skellig a ssammensæ ning og udgø es p imæ a en
elle a le e a a e ne mosepos (Ledum palus e), e ling, d æ gbi k, mosebølle (Vaccinium
uliginosum) og blåg å pil. I de ø e e indland domine e d æ gbi k og a k isk alpe ose
(Rhodod end on lapponicum), mens e ling og mosebølle domine e i kys om åde . De udo e
indes de i a ie ende g ad o skellige la a e (lichene ).
Fe ske ådom åde e kende egne a høj jo d ug ighed og om a e bl.a. kæ og mose . Kæ ha
en le e bund og neu al-basisk pH og o ekomme o es næ søe , langs andløb og i
la liggende om åde og domine es a a e inden o slæg e ne s a (Ca ex sp.), kæ uld
(E iopho um sp.), ø h ene (Calamag os is sp.) sam mosse . Mose ha en ø eag ig bund og
la pH og indes i om åde med me e s illes ående and. Domine ende a e udgø es a
ø emosse (Sphagnum sp.), s a og anebæ (Oxycoccus), og de kan o ekomme ue med
d æ gbuske og g æsse .
88
Fugle
De e gene el beg ænse iden om an alle a de o skellige uglea e , de le e på land og i
e sk and. Viden om .eks. ynglepladse o jag alk og ha ø n e beg ænse , og ils ede æ elsen
a sneugle e spo adisk ko lag . Bes andss ø elsen a jeld ype kendes ikke.
I 2023 ble ældebes anden a gæs i Na e naq (Le sle en) al a ly. Unde søgelsen kunne
bek æ e, a om åde e e ig ig ældeom åde o både blisgæs og canadagæs, og a de a
me e end 5 gange så mange canadagæs i o hold il blisgæs (Nielsen e al. 2024). Ud o d inge
med me oden gjo de de dog ikke mulig a ud egne den o ale ældebes and o om åde elle
a sammenligne di ek e med idlige e unde søgelse i om åde . Den senes e ælling a ly i de
sydlige Ramsa -om åde, Eqalummiu Nunaa og Nassu uup Nunaa ble ud ø i pe ioden e e
ældepe ioden i 2007 (Fox & Glahde , 2010). De e dog ikke ud ø ællinge i sel e
ældepe ioden i de sydlige Ramsa -om åde siden 1995. De e de o planen a å opda e e
o es iden om ældebes anden i begge Ramsa -om åde i 2025.
Om åde ne med les egis e ede ha uglekolonie (ind e Disko Bug , Nassu ooq og
A e sio ik-om åde ) ble senes op al i 2005, og de e ele an a å opda e e o es iden om
ynglekolonie ne i om åde . Isæ ide- og edde uglebes andene ha and e s ede i Ves g ønland
ud ikle sig en del i løbe a de sids e o å ie , så de kan også æ e il ælde i disse om åde .
Senes e ællinge i om åde ne længe e mod syd ( ed Sisimiu og Kange lussuaq) e endnu
æld e. Sids næ n e ha dog i udgangspunk e en me e beg ænse o ekoms a
ha uglekolonie .
De ind e dele a jo dene A e sio ik og Nassu ooq, som e ig ige ældeom åde o oppe
skallesluge , ha li , g åand og edde ugl (Figu 3.8), ha ikke æ e unde søg siden 15. juli 1998
(Boe mann & Mosbech, 2001). E ny besøg i disse om åde kan e en uel gennem ø es
umiddelba e e op ællinge ne i de o Ramsa -om åde . Sids næ n e planlægges gennem ø i
ø s e hal del a juli, og ældeom åde ne bø op imal se ælles i sids e hal del a juli.
Fisk og skaldy
In o ma ion om gydeom åde o lodde, s enbide og o sk i in e esseom åde e spa som og
bygge i en is uds ækning på in e iewunde søgelse a å 2000 elle idlige e. Nye
in e iewunde søgelse i in e esseom åde s bos ede elle biologiske unde søgelse i
jo dsys eme ne anbe ales o ajou ø ing a da ag undlage .
Vege a ion
Viden om ege a ionen i in e esseom åde e mangel uld og a æld e da o og e p imæ base e
på ganske å analyse a ka plan e i mind e om åde .
Fo ekoms og udb edelse a mosse , s ampe, la e , in e eb a e og jo dmik oo ganisme e i
inge g ad unde søg og e de o ikke behandle i denne appo . De il ods o , a disse
o ganisme e a s o økologisk be ydning o bl.a. nedb ydning a o ganisk ma e iale, e able ing
og i sel a ege a ion og som ødeemne o dy .

89
Li e a u lis e
Aas up, P. & Boe mann, D. 2009. Biologiske besky elsesom åde i Na ionalpa kom åde , No d- og Øs g ønland.
Danma ks Miljøunde søgelse , Aa hus Uni e si e . 90 s. – Faglig appo a DMU n . 729.
h p://www.dmu.dk/Pub/FR729.pd
Anon., uda e e : Species App oach Regula ions o Tou is s in NE G eenland Na ional Pa k, En y Pe mi , Annex
2a, Ekspedi ionskon o e , Naalakke suisu , h ps://aeco.no/wp-con en /uploads/2025/01/species-app oach-
egula ions- o - ou is s-in-ne-g eenland-na ional-pa k-annex-2a- om-en y-pe mi .pd
Anon. 2010. Sel s y e s bekend gø else n . 16 a 12. no embe 2010 om besky else og angs a sæle .
h ps://nalunaa u i .gl/g oenlandsk-lo gi ning/2010/bkg-16-2010?sc_lang=da.
Anon. 2017. Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a h id- og na h ale , n . 3 a 27. janua 2017.
Nalunaa u i . h ps://nalunaa u i .gl/g oenlandsk-lo gi ning/2017/bkg-03-2017?sc_lang=da.
Anon. 2022. Sel s y e s bekend gø else om besky else og angs a h al os. h ps://nalunaa u i .gl/g oenlandsk-
lo gi ning/2022/bkg-31-2022?sc_lang=da.
Bay C, & Simonsen CE, 2009. Bo anical in es iga ions in ela ion o he Alcoa p ojec in Wes G eenland, 2009.
In e nal epo , Na ional En i onmen al Resea ch Ins i u e, Uni e si y o Aa hus. 31 pp.
Bay C, 1992. A phy ogeog aphical s udy o he ascula plan s o no he n G eenland – no h o 74° no he n
la i ude. Medd G ønland, Biosci. 36: 102 pp.
Bay C, 1993. Taxa new o he lo a o G eenland. No dic Jou nal o Bo any 13: 247-252.
Bay C, 1997. Flo is ic di ision and ege a ion zona ion o G eenland o ele ance o a ci cumpola a c ic
ege a ion map: 27-31. In: P oceedings o The Second Ci cumpola A c ic Vege a ion Mapping Wo kshop,
A endal, No way, 19-24.
Bay C, 1999. Ka plan e ne i G ønland. pp. 23-27, 58-72, 91. I Jensen D. B. ( ed.) G ønlands biodi e si e e
landes udie. Teknisk appo n . 27, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u .
Bay C, 2011. Repo o he bo anical ield wo k, Isua 2011. In e nal epo , Na ional Cen e o En i onmen al and
Ene gy, Uni e si y o Aa hus. 16 pp.
Boe mann D. 2003. Dis ibu ion and conse a ion o he Ha lequin Duck, His ionicus his ionicus, in G eenland.
Canadian Field-Na u alis 117: 249- 256.
Boe mann D. 2006. Op ælling a idekolonie i Disko Bug , A e sio ik Fjo d og No d e S øm jo d i 2005.
Danma ks Miljøunde søgelse . 60 s. – A bejds appo a DMU n . 225. h p: //a bejds appo e .dmu.dk.
Boe mann D. & Bay C. 2018. G ønlands Rødlis e 2018 – Fo egnelse o e g ønlandske dy og plan e s
ussels a us. Aa hus Uni e si e , Na ional Cen e o Ene gi og Miljø (DCE) og G ønlands Na u ins i u .
Boe mann D. & Mosbech A. 2001. Impo an summe concen a ions o seaducks in Wes G eenland. An inpu
o oil spill sensi i i y mapping. Na ional En i onmen al Resea ch Ins i u e (NERI). Copenhagen. NERI Technical
Repo No. 345.
Bo n E, Heilmann A, Holm LK, Laid e KL & I e sen M. 2017. Wal uses and he wal us hun in Wes & No hwes
G eenland: An in e iew su ey abou he ca ch and he clima e. Monog aphs on G eenland, Volume 355 / Man
& Socie y, Volume 44). 255 pp.
Bu nham K & Bu nham WA. 2011. Ecology and Biology o Gy alcons in G eenland in: Gy alcons and P a migan
in a Changing Wo ld, edi ed by Wa son RT, Clade TJ, Fulle M, Hun G & Po apo E. Boise, Idaho, USA: The
Pe eg ine Fund. h p://pe eg ine und.o g/subsi es/con e ence-gy /p oceedings/209-Bu nham.pd .
90
Bu nham KK, Bu nham WA & New on I. 2009. Gy alcon Falco us icolus pos -glacial coloniza ion and ex eme
long- e m use o nes -si es in G eenland. Ibis 151 (3): 514–22. h ps://doi.o g/10.1111/j.1474-
919X.2009.00939.x.
Bu nham WA & Ma ox WG. 1984. Biology o he pe eg ine and gy alcon in G eenland. Meddelelse Om
G ønland 14:1–25.
Böche TW, F edskild B, Holmen K & Jakobsen K. 1978. G ønlands Flo a, 3. ed. P. Haase & Søn. 327 pp.
Ch is ensen T, Aas up P, Boye T, Boe mann D, Hedeholm R, Johansen KL, Me kel F, Rosing-As id A, Bay C,
Bliche M, Clausen D.S, Uga e F, A end K, Bu meis e A, Topp-Jø gensen E, Re zel A, Hammeken N, Falk K,
F ede iksen M, Bje um M & Mosbech A. 2016. Biologiske in e esseom åde i Ves - og Sydøs g ønland.
Ko lægning a ig ige biologiske om åde . Aa hus Uni e si e , DCE – Na ional Cen e o Miljø og Ene gi, 210 s.
- Teknisk appo a DCE – Na ional Cen e o Miljø og Ene gi n . 89. h p://dce2.au.dk/pub/TR89.pd .
Cuyle C, Rowell J, Adamczewski J, Ande son M, Blake J, B e en T, B odeu V, Campbell M, Checkley SL, Clu
HD, Cô é SD, Da ison T, Dumond M, Fo d B, G uzde A, Gunn A, Jones P, Ku z S, Lecle c L-M, Mallo y C, Ma o
F, Mosbache JB, Okhlopko IM, Reynolds P, Schmid NM, Sipko T, Sui o M, Tomaselli M & Y ehus B. 2020.
Muskox s a us, ecen a ia ion, and unce ain u u e. AMBIO Special Issue. 49(3): 805-819. DOI:
10.1007/s13280-019-01205-x.
Cuyle C, Ma ques TA, Co eia IJF, A onso BC, Jensen A, Hegelund P & Wagnhol J. 2022. 2018 s a us muskoxen,
Manii soq & Sisimiu , Wes G eenland. Pinngo i ale i ik –G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces. Technical
Repo No. 119. 113 pp.
Cuyle C, Ma ques TA, Co eia IJF, A onso BC, Jensen A, Hegelund P & Wagnhol J. 2021. 2018 s a us
Kange lussuaq-Sisimiu ca ibou, Wes G eenland. Pinngo i ale i ik – G eenland Ins i u e o Na u al
Resou ces. Technical Repo No. 117. 79 pp.
Ege ang C & Boe mann D. 2001. The G eenland Ramsa si es. A s a us epo . Na ional En i onmen al Resea ch
Ins i u e, Denma k, NERI Technical Repo No. 346, 96 pp.
Fox AD & Glahde CM. 2010. Pos -moul dis ibu ion and abundance o whi e- on ed geese and Canada geese in
Wes G eenland in 2007. Pola Resea ch, 29(3), 413-420. h ps://doi.o g/10.3402/pola . 29i3.6083.
Fox AD, Sinne D, Ba och J, S oud DA, Kampp K, Ege ang C & Boe mann D. 2012. The s a us o Canada Goose
B an a canadensis subspecies in G eenland. – Dansk O ni ologisk Fo enings Tidssk i 106: 87-92.
Fox AD, F ancis IS, Walsh A, No is DW & Kelly S. 2024. Repo o he 2023/2024 in e na ional census o
G eenland Whi e- on ed Geese. G eenland Whi e- on ed Goose S udy and Na ional Pa ks and Wildli e
Se ice, I eland.
F ede iksen M, Boe mann D, Labansen A, Loya WM, Me kel F, Mosbech A & Aas up P. 2017. Re iew a de
idenskabelige g undlag o æ dsels egle i ølsomme om åde o dy eli e i G ønland. Aa hus Uni e si e ,
DCE – Na ional Cen e o Miljø og Ene gi, 62 s. – Videnskabelig appo n . 242.
h p://dce2.au.dk/pub/SR242.pd .
F edskild B. 1973. S udies in he ege a ion his o y o G eenland. Palaeobo anical in es iga ions o some
Holocene lake and bog deposi s. – Meddelelse om G ønland 198 (4): 247 pp.
F edskild B. 1996a. A phy ogeog aphical s udy o he ascula plan s o Wes G eenland (62°20'-74° N).
Meddelelse om G ønland, Bioscience. 45. 157 pp.
F edskild B. 1996b. G ønlands Bo aniske Unde søgelse 1995-1996. Bo anisk Museum, Københa ns Uni e si e .
22 pp.
F edskild B, Bay C, Hol S & S andbe g B. 1986. G ønlands Bo aniske Unde søgelse 1985. Bo anisk Museum,
Københa ns Uni e si e . 40 pp.
91
F ich AS, Ch is ensen KD & Falk K. 1997. Ede ugle-op ællinge i Kangaa siaq og A ane suaq 1997. G ønlands
Na u ins i u . Teknisk Rappo n . 10, 33 pp.
Ga cia-Mayo al E, Olsen M, Hedeholm R, Pos S, Nielsen EE & Bekke old D. 2016. Gene ic s uc u e o Wes
G eenland popula ions o lump ish Cyclop e us lumpus. Jou nal o Fish Biology. 89: 2625-
2642. h ps://doi.o g/10.1111/j b.13167
Ga de E & Hansen RG. 2021. S ocks, dis ibu ion, and abundance. In: The A lan ic Wal us. Mul idisciplina y
insigh s in o human-animal in e ac ions, pp. 77-95, Academic P ess. h ps://doi.o g/10.1016/B978-0-12-
817430-2.00011-X, 978-0-12-817430-2.
Ga de E, Jung-Madsen S, Di le sen S, Hansen RG, Zingle sen KB & Heide-Jø gensen MP. 2018. Di ing beha io o
he A lan ic wal us in high a c ic G eenland and Canada. Jou nal o Expe imen al Ma ine Biology and Ecology
500, 89-99.
GBIF. 2024. GBIF Occu ence. Tilgåe 25. no embe 2024. h ps://gbi .o g/.
Gill F & Rasmussen P (eds). 2024. IOC Wo ld Bi d Lis (V14.2).” h ps://doi.o g/10.14344/IOC.ML.14.1.
G ønlands Na u ins i u . 2024a. Sammend ag a ådgi ning o 2025 a ICES. h ps://na u .gl/wp-
con en /uploads/2024/06/Fiske aadgi ning-ICES-DK-2025-002.pd .
G ønlands Na u ins i u . 2024b. O ien e ing ed . ådgi ningen om k abbe i 2024. h ps://na u .gl/wp-
con en /uploads/2023/12/Raadgi ning-om-k abbe iske ie -i-2024_Dk_Final.pd .
G ønlands Na u ins i u . 2024c. Snek abbe – Den s o e g ønlandske k abbe. h ps://na u .gl/a e /k abbe /.
Hansen CCR, Lá uson ÁJ, Rasmussen JA, Balles e os JAC, Sinding M-HS, Hallg imsson GT, on Schmalensee M,
S e ansson RA, Ska phédinsson KH, Labansen AL, Lei i s M, Sonne C, Die s R, Skelmose K, Boe mann D,
Eulae s I, Ma in MD, Helgason AS, Gilbe MPT & Pálsson S. 2023. Genomic di e si y and di e en ia ion
be ween island and mainland popula ions o whi e- ailed eagles (Haliaee us albicilla). Molecula Ecology 32
(8): 1925–42. h ps://doi.o g/10.1111/mec.16858.
Hobbs R, Ree es R, P ewi J, Despo es G, B e on-Honeyman K, Ch is ensen T, Ci a J, Fe guson S, F os K,
Ga de E, Ga ilo M, Ghazal M, Glazo D, Gosselin J-F, Hammill M, Hansen R, Ha wood L, Heide-Jø gensen MP,
Inglangasuk G & Wa C. 2020. Global Re iew o he Conse a ion S a us o Monodon id S ocks. Ma ine
Fishe ies Re iew. 81. 1-53. 10.7755/MFR.81.3-4.1.
Hol DW, La son MD, Smi h NE, E ans DL & Pa melee DF. 2020. Snowy owl (Bubo scandiacus), Ve sion 1.0.
Bi ds o he Wo ld. h ps://doi.o g/10.2173/bow.snoowl1.01species_sha ed.bow.p ojec _name.
ICES. 2024a Cod (Gadus mo hua) in NAFO Suba ea 1 (Wes G eenland Insho e Spawning Cod). ICES Ad ice:
Recu en Ad ice. Repo . h ps://doi.o g/10.17895/ices.ad ice.25990453. 1.
ICES. 2024b. Cod (Gadus mo hua) in NAFO Suba ea 1 (Wes G eenland o sho e spawning cod). ICES Ad ice:
Recu en Ad ice. Repo . h ps://doi.o g/10.17895/ices.ad ice.25019201. 1.
Knox AG, Sangs e G, Low he PE & Clemen P. 2024. Redpoll (Acan his Flammea), Ve sion 1.0. Bi ds o he
Wo ld. h ps://doi.o g/10.2173/bow. edpol1.01species_sha ed.bow.p ojec _name
Ko acs KM, Aa s J & Lyde sen C. 2014. Wal uses eco e ing a e 60+ yea s o p o ec ion in S alba d, No way,
Pola Resea ch, 33:1, 26034, h ps://doi.o g/10.3402/pola . 33.26034.
Le Moullec M, Raund up K & Nymand J. 2024a. No a ed ø ende moskusokse ælling d. 30. janua – 2. eb ua
2024 sam anbe aling om in e jag . Send il APN d. 9. eb ua 2024. A ailable on h ps://na u .gl/moskus/.
92
Le Moullec M, Raund up K. & Nymand J. 2024b. Supple ende no a il “No a ed ø ende moskusokse ælling d.
30. janua – 2. eb ua 2024 sam anbe aling om in e jag “. Send il APN d. 14. ma s 2024. A ailable on
h ps://na u .gl/moskus/.
Lyngs P. 2003. Mig a ion and win e anges o bi ds in G eenland - an analysis o inging eco e ies. Dansk
O ni ologisk Fo enings Tidssk i 97: 1-167.
Ma ox WG, G aham RA, Bu nham WA, Clemen DM & Ha is JT. 1972. Pe eg ine alcon su ey, Wes G eenland,
1972. A c ic 25 (4): 308–11.
May 1996 (Walke , S. & A.C. Lillie). Occasional Pape No. 52, 1997. Ins i u e o A c ic and Alpine Resea ch.
Uni e si y o Colo ado.
Meldgaa d M. 1986. The G eenland Ca ibou – Zoogeog aphy, axonomy, and popula ion dynamics. Meddelelse
om G ønland. Bioscience, 93.
Me kel FR, Mosbech A, Boe mann D & G øndahl L. 2002. Win e seabi d dis ibu ion and abundance o sou h-
wes e n G eenland, 1999. Pola Resea ch 21: 17-36.
Me kel FR, Johansen KL, Nielsen RD, Pe e sen IK, S e up J & Mosbech A. 2019. Win e ing seabi ds in sou h-wes
G eenland, 2017. Pola Resea ch 38: 3462.
Mon gome ie R & Holde K. 2020. Rock p a migan (Lagopus mu a), Ve sion 1.0. Bi ds o he Wo ld.
h ps://doi.o g/10.2173/bow. ocp a1.01species_sha ed.bow.p ojec _name
NAMMCO-JCNB Join Wo king G oup. 2021. Repo o he Join Wo king G oup Mee ing o he NAMMCO
Scien i ic Commi ee Wo king G oup on he Popula ion S a us o Na whal and Beluga in he No h A lan ic and
he Canada/G eenland Join Commission on Conse a ion and Managemen o Na whal and Beluga Scien i ic
Wo king G oup. Decembe 2021, Winnipeg, Canada.
NAMMCO-No h A lan ic Ma ine Mammal Commission. 2022. Repo o he Join Dis u bance Wo kshop o he
NAMMCO Scien i ic Commi ee Wo king G oup on he popula ion s a us o na whal and beluga, and he
Canada/G eenland Join Commission on na whal and beluga Scien i ic Wo king G oup. Decembe 2022,
Copenhagen, Denma k.
Nielsen RD, S e up J, Pe e sen IK & Fox AD. 2024. Op ælling a g ønlandsk blisgås Anse albi ons la i os is på
Na e naq (Le sle en) i Ves g ønland i juli 2023. Aa hus Uni e si e , DCE – Na ional Cen e o Miljø og Ene gi,
18 s. - Teknisk appo n . 305.
Pede sen A. 1972. Ad en i ious plan s and cul i a ed plan s in G eenland. Meddelelse om G ønland 178 (7): 99
pp.
Pe e sen HC. 1993. Regis e ing a le ende na u æ die i G ønland. Rappo il G ønlands Hjemmes y e.
Ols ig S & Mosbech A. 2003. Fiske essou ce på de la e and i de no dlige Ves g ønland. En
in e iewunde søgelse om o ekoms en og udny elsen a lodde, s enbide og ø ed. Danma ks
Miljøunde søgelse 74 s. – A bejds appo a DMU n . 180. h p://a bejds appo e .dmu.dk.
O a J, Ki wan GM, Ch is ie D, Boesman PFD & Ma ks JS. 2023. Whi e- ailed eagle (Haliaee us albicilla), Ve sion
1.1. Bi ds o he Wo ld. h ps://doi.o g/10.2173/bow.wh eag.01.1species_sha ed.bow.p ojec _name
Rosing-As id A. 2010. G ønlands sæle . Ilinniusio ik
Rune F. 2011. Wild Flowe s o G eenland; G ønlands ilde plan e . Gyldenlund publishing. 350 s.
Røen, U. 1962. S udies on eshwa e en omos aca in G eenland II. Meddelelse om G ønland 170 (2). 249 pp.
Sal e RE. 1979. Si e u iliza ion, ac i i y budge s, and dis u bance esponses o A lan ic wal uses du ing
e es ial haul-ou . Canadian Jou nal o Zoology 57: 1169-1180.
93
See sholm FV, Sjög en KG, Koelman J, Blank M, S ensson EM, S a ing J, F ase M, Pino i T, McColl H, Gauni z C,
Ruiz-Beoya T, G anehäll L, Villegas-Rami ez B, Fische A, P ice TD, Allen o ME, I e sen AKN, Axelsson T,
Ahls öm T, Gö he s öm A, S o å J, K is iansen K, Wille sle E, Jakobsson M, Malms öm H & Siko a M. 2024.
Repea ed plague in ec ions ac oss six gene a ions o Neoli hic Fa me s. Na u e 632, 114–121.
h ps://doi.o g/10.1038/s41586-024-07651-2.e
Sko ind M, Louis M, Wes bu y MV, Ga ilao C, Kaschne K, Cas ui a JAS, Gopalak ishnan S, Knudsen SW, Haile
JS, Dalén L, Meshche sky IG, Shpak OV, Glazo DM, Rozhno VV, Li o ka DI, K asno a VV, Che ne sky AD,
Bel‘ko ich VM, Lyde sen C, Ko acs KM, Heide-Jø gensen MP, Pos ma L, Fe guson SH & Lo enzen ED. 2021.
Ci cumpola phylogeog aphy and demog aphic his o y o beluga whales e lec pas clima ic luc ua ions.
Molecula Ecology, 30: 2543-2559. h ps://doi.o g/10.1111/mec.15915.e
Teilmann J & Die z R. 1993. S a us o he ha bou seal (Phoca i ulina concolo L) in G eenland. G ønlands
Miljøunde søgelse , Teknisk Rappo : 33 pp.

94
4 Kul u his o ie
A : Ch is ian Koch Madsen1, Hans Ha msen1, Mikkel My up1, Ka l Zingle sen2 ( ed.)
1G ønlands Na ionalmuseum og A ki , 2G ønlands Na u ins i u
4.1 In oduk ion
G ønlands kul u his o ie (Figu 4.1) begynd e
med ind and ingen a små g uppe a mobile
jæge -samle e, de k ydsede a Ellesme e
Island i Canada il de no d es lige G ønland
o ca. 4.500 å siden. Disse ø s e palæo-
inui olk a Saqqaq- og Independence I-
kul u e ne. Mellem ca. 2500-500 . . . sp ed e
disse ilpasningsdyg ige menneske sig o e
hele G ønland og udny ede oppo unis isk
alle ilgængelige essou ce . Omk ing 800 . . .
ske e en ils ømning a menneske elle
kul u impulse a A k isk No dame ika, i
a kæologisk sammenhæng kalde G ønlandsk
Do se -kul u . Omk ing å 0 – al så e e god
700 å – o s and G ønlandsk Do se -kul u og
e e lod lande hel olke om i næs en 800 å ,
ø den sids e bølge a palæo-inui
ind and ede: Sen Do se -kul u . Denne kul u
and es kun i de no d es ligs e G ønland i
pe ioden ca. 800-1300 e. . ., ø også dén
o s and . Alle disse Palæo-inui kul u e a på
mange måde ensa ede, .eks. i
bosæ elsesmøns e, a hængigheden a
ha e s essou ce og eknologie base e på
små s en edskabe . De o de ine e i dem
også som den øs lige del a de
no dame ikanske kul u kompleks A c ic Small
Tool adi ion (AST ).
Omk ing å 1.000 e. . . ankom en lille be olkning a islandske ikinge il Syd es g ønland. De
ud iklede sig hu ig e k is en sam und – no dboe ne – sp ed o e o bosæ else
(Øs e bygden og Ves e bygden) i Syd es g ønland. Bygde ne eksis e ede i god 450 å på en
kombina ion a landb ug, angs og samhandel med de eu opæiske as land, h o no dboe nes
a k iske handels a e i o m a isbjø neskind og and a h al os og na h al a mege
e e ag ede. I løbe a 1200- alle s ød e no dboe ne uundgåelig ind i e ny olk: Thule-
kul u ens inui – o æd ene il den nu æ ende g ønlandske be olkning – ind and ede nemlig i
denne pe iode a Canada og sp ed e sig hu ig omk ing G ønlands kys e . Omk ing å 1500
e. . . a no dboe ne æk og Thule-kul u en bosa o e hele G ønland. De e lykkedes inui , o di
de medb ag e nye og mege so is ike ede a k iske eknologie i o hold il angs , is- og
ha anspo , social o ganise ing i s ø e g uppe og e ekspansi handelsne æ k. F a 1600-
alle ble de e handelsne æ k i s igende g ad kny e il ud eksling a a e le e e a en
Figu 4.1. Tidslinje og geog a isk udb edelse a G ønlands
o his o iske og his o iske ho edkul u e .
95
oksende låde a eu opæiske h al ange e og handlende, de dukkede op på G ønlands
es kys . Den eu opæiske ils ede æ else ble pe manen med missionæ Hans Egedes
g undlæggelse a den ø s e dansk-no ske koloni i 1721. De indled e en egen lig kolonise ing a
G ønland i løbe a de 18. og 19. å hund ede , som ø e il mange ænd inge i inui sam unde s
sociale og økonomiske møns e, h o a nogle s adig e genkendelige i G ønland i dag.
Nuna a Ka e sugaasi ia Allagaa eqa ialu/G ønlands Na ionalmuseum og A ki (NKA) e en
o en lig ins i u ion unde Minis e ie o Uddannelse, Kul u , Spo og Ki ke. NKA e den cen ale
myndighed o a ø e ilsyn med og besky e alle G ønlands kul u a s essou ce på egne a
G ønlands be olkning. Musee s manda e de ine e og as lag i en ække lo e og
bekend gø else uds ed a Naalakke suisu . NKA gennemgå og godkende således på
na ional plan .eks. edningssage , bygge- og anlægsak i i e e , mine ale e o skning
og -ud inding sam and e ak i i e e med po en iel ind i kning på kul u minde og besky ede
kul u landskabe . Yde lige e oplysninge om NKA's mission og ju idiske ans a kan indes på
musee s hjemmeside: h p://www.nka.gl.
Ina sisa u lo om edning og anden kul u a sbesky else a kul u minde
1
,
2
, he e e blo
Kul u mindelo en, de ine e kul u minde som: a) o idsminde ( ysiske spo a menneskelig
i ksomhed, de e e e lad a idlige e ide , og den sammenhæng, de e anb ag i), b) edede
og be a ings æ dige bygninge og c) og kul u his o iske om åde , d s. om åde med en
kul u his o isk æ di. De e b ede de ini ione , de ha il o mål, a alle ig ige, gamle og
his o iske le n – al a enkel undne gens and il lokali e e med mange og elbe a ede anlæg
og uine . På nu æ ende idspunk e de egis e e 5.965 lokali e e med o idsminde o del
o e hele G ønland. En o e sig o e o idsminde og kul u his o iske om åde indes i NKA’s
online kul u a s egis e Nunni ii , imens en lis e o e edede bygninge indes på NKA’s
hjemmeside: h p://www.nka.gl.
De e digi ale egis e o e o idsmindelokali e e e ble e opbygge o e 250 å , og k ali e en
og p æcisionen a de ilgængelige in o ma ione kan de o a ie e mege . De anslås, a mind e
end 25 % a kul u a slokali e e ne e besk e e og ko lag i de alje, mens mange lokali e e kun
e egis e e med s edna n og ald ig ha æ e besøg a a kæologe . Også nøjag igheden a
lokali e e nes posi ione a ie e mege , da de les e ble egis e e ø ud iklingen a mode ne
ko lægnings eknikke og GPS- eknologi. Kun o idsmindelokali e e ma ke e med GPS-
symbol i Nunni ii be ag es som geog a isk as lag e. De udo e e de gennem å ene ble e
an end o skellige numme e ingssys eme i G ønland. I dag e alle o idsminde o iciel
be egne 'NKAH' (Nuna a Ka e sugaasi ia Allagaa eqa ialu He i age) med e unik ID-numme .
De lokali e e , de i dag e egis e e i Nunni ii , ep æsen e e kun en del a de o idsminde ,
som ak isk indes i G ønland, da s o e dele a lande kun e ble e a kæologisk unde søg i
beg ænse om ang elle i nogle il ælde sle ikke. De e e lade s o e hulle i o hold il o es
iden om både mængden og o delingen o his o iske bosæ else . De næ n e 5.965
o idsmindelokali e e udgø sine s ede så lid som 10 % a den ma e ielle kul u a , de eel
indes i landskabe ne. Alle o idsminde og anlæg a ø å 1900 – uanse om de på nu æ ende
1
Ina sisa u lo n . 11 a 19. maj 2010 om edning og anden kul u a sbesky else a kul u minde .
2
Ina sisa u lo n . 5 a 12. juni 2019 om ænd ing a Ina sisa u lo om edning og anden
kul u a sbesky else a kul u minde (Skæ pede besky elses egle o Na ionalpa ken i No d- og
Øs g ønland, p æcise ing a egle om edligeholdelse og es au e ing a bygninge og u de ing a
ak i i e e s i kning på kul u a en i kul u his o iske om åde ).
96
idspunk e egis e ede elle ej og uanse de es dokumen a ionsni eau – e besky e i henhold
il den g ønlandske kul u mindelo 1,2.
4.2 Anbe alinge il egule ing a ad æ d og adgang
E unik aspek a G ønlands kul u a og o idsminde e , a de o e e elbe a ede og synlige
på jo dens o e lade. De udo e ha de kølige og ø e miljø o hold sik e be a ingen a sjældne
o ganiske gens ande som .eks. je , pels, æ, hå , he unde mumi ice ede menneske- og
dy e es e både o e og unde o e laden. Disse gode be a ings o hold i G ønland e il ga n o
idenskab, a kæologisk o skning og u isme, men de gø også mange o idsminde og de es
omk ingliggende ege a ion eks em ølsomme o e o o s y else . Alle edede o idsminde
e de o besky e i G ønlands Kul u mindelo .
Kul u mindelo en besky e således au oma isk alle menneskeskab e s uk u e a ø å 1900
e. . . ( .eks. uine , bopladse , g a e, a de , ælde , a alds- og kul u lag). Alle i liggende g a e
e også besky e a Kul u mindelo en. Gens ande a kul u - elle na u his o isk op indelse –
også kalde kul u - og na u le n – e besky e ed den g ønlandske lo om museums æsen
3
,
4
(he e e blo Museumslo en). De emgå a Museumslo en (§ 28, s k. 2), a sådanne
gens ande ikke må opsamles, je nes elle o s y es i o hold il de es unds ed. Opdagelsen a
kul u -elle na u le n i de åbne land skal appo e es il NKA elle næ mes e lokalmuseum.
Na u a sgens ande (na u le n i na ionalmuseumslo en), såsom ossile og sub ossile
bo aniske elle zoologiske le n (he unde de lag, h o i de indes) og me eo i e , e også
besky e a G ønlands lo om na u besky else (2003)
5
. Kul u - og na u le n ilhø e de
G ønlandske olk, o al e a NKA unde bemyndigelse a Naalakke suisu .
De e en ække speci ikke, lo mæssige bekend gø else o kul u his o iske (d s. edede)
om åde i G ønland. Gene el e de o ype om ådebesky else: a) edede kul u a som åde
og b) anden kul u a sbesky else. F edede kul u a som åde e de s enges egule ede, og
som udgangspunk e de ikke illad a ud ø e and e ak i i e e end alm. æ dsel og adgang. I
om åde , de e unde lag anden kul u a sbesky else, e de ine ede ak i i e e illad i
o e enss emmelse med de enkel e, konk e e bekend gø else .
Kul u minde og kul u his o iske om åde i in e esseom åde e gene el besky e og egule e
ed den o ens ående, almindelige kul u a slo gi ning. I o hold il edede o idsminde
med ø e de o e holdelsen a ølgende:
Inden o en 2 m bu e zone omk ing h e o idsminde må ingen ak i i e e inde s ed –
helle ikke æ dsel.
Inden o en 2-20 m bu e zone omk ing h e o idsminde må ingen ak i i e e inde s ed,
bo se a anlæggelse a s i il de jo d as e o idsminde , skil ning elle ma ke ing, sids næ n e
e e indhen ning a illadelse a elle i sama bejde med NKA.
Alle ype ud iklings-, anlægs, og æ dselsak i i e e – uanse om de e o en lige elle p i a e –
med ysisk på i kning a landskabe bli e u de e a NKA unde de no male hø ingsp ocesse .
NKA kan i denne sammenhæng k æ e, elle byghe e kan sel udbede sig, a de ud ø es en
3
Ina sisa u lo n . 8 a 3. juni 2015 om museums æsen.
4
Ina sisa u lo n . 4 a 12. juni 2019 om ænd ing a Ina sisa u lo om museums æsen
(Skæ pede ud ø sels egle o Na ionalpa ken i No d- og Øs g ønland sam bes emmelse om
Museumsnæ ne s sammensæ ning, unk ionspe iode og ede læggelse).
5
Lands ingslo n . 29 a 18. decembe om na u besky else.
97
o udgående a kæologisk besig igelse (Kul u mindelo en § 12) o a kla lægge kul u a s-
in e esse og e . kon lik e med anlægsplane . Kons a e es de kon lik e , kan NKA k æ e elle
byghe e udbede ud ø else a en a kæologisk unde søgelse (Kul u mindelo en § 13).
På o ens ående lo - og o al ningsg undlag ope e e NKA o al ningsmæssig gene el og som
udgangspunk med e ype kul u a szone , som også il æ e gældende o en kommende
na ionalpa k:
Zone 1: F edede kul u a som åde .
De ini ion: Geog a isk a g ænsede kul u his o iske om åde , h o de e bekend gjo sæ lige
a eal edningsbes emmelse i ølge gældende g ønlandske kul u a slo gi ning.
Fo en e ad æ ds- og adgangs egule ing: o bud imod alle ud o sknings-, udny elses- elle
anlægsak i i e e . Alle planlag e ak i i e e i kul u his o iske om åde skal ø s igennem en
lo bes em u de ing a ak i i e e nes i kning på kul u a en
6
. He il e alle ak i i e e , de kan
skade s ede s ka ak e , o bud ( .eks. a ejse el , op ø e huse, a ænde bål, a g a e ø , a
hen e elle ly e s en m.m.).
Zone 2: Så ba e kul u a som åde
De ini ion: Geog a isk a g ænsede kul u a som åde , h o de o e indes sjældne elle så ba e
o idsminde a na ional ig ighed, inklusi e lokali e e de e udse il em idig edning som
egen lige kul u his o iske om åde .
Fo en e ad æ ds- og adgangs egule ing: I så ba e kul u a som åde gælde de alm. egle og
bes emmelse o o idsminde i Kul u mindelo en, men i o hold il s ø e anlægs- og
e e o skningsak i i e e il NKA o en elig s ille s enge k a om udeladelse a ak i i e e ,
he unde udpegning a ‘no-go’-zone , de lades hel ube ø e.
Zone 3: Bu e zone omk ing o idsmindelokali e e
De ini ion: En bu e zone, de udgå 250 m a cen um (en ci kel med 500 m diame e ) i h e
punk i o idsminde egis e e Nunni ii , h o o en elig me e 80 % a lokali e ens enkel e
o idsminde o e indes.
Fo en e ad æ ds- og adgangs egule ing: I o idsminde egis e e e de enkel e edede
o idsminde egis e e med punk e , men lokali e e ne bes å eel o es a mange, sp ed e
o idsminde liggende i a ie ende a s and og med h e de es 2 og 20 m bu e zone,
h o imellem indes ko ido e uden ednings egule ing. Da de e skabe en s æ
o al ningssi ua ion, b uge NKA zone 3 som en bu e , de alm. skal iholdes i o bindelse med
u de ing a anlægs- og e e o skningsak i i e e . Zone 3 på i ke ikke o en lighedens
almindelige adgang og ak i i e e .
6
Sel s y e s bekend gø else n . 38 a 1. ok obe 2020 om u de ing a ak i i e e s i kning på kul u a en i
kul u his o iske om åde .
104
Figu 4.7. Fo eløbig g ænse o de edede om åde ed Simiu alik (ko : Mikkel My up/NKA 2024).
Figu 4.8. Fo eløbig g ænse o de edede om åde ed Tussaaq (ko : Mikkel My up/NKA 2024).

105
4.3.2 Zone 2 – Så ba e- elle ednings æ dige om åde
Anne usuaqqap Nuua – NKAH 4461 (Figu 4.9):
F ednings æ dig bopladsom åde med elbe a ede og a kæologisk elunde søg e es e a
g ønlandsk Do se -kul u . Om åde dække hele næsse Anne usuaqqap Nuua.
Qeqe asussuk – NKAH1613 (Figu 4.10):
E ig ig ednings æ dig Saqqaqkul u -om åde i Sydos bug en, bl.a. kend o de s usæd anlig
gode be a ings o hold. S o e mængde o ganisk ma e iale e he be a e i de pe ma osne
kul u lag. Qeqe asussuk e en a kun e kend e lokali e e i lande , h o man kan inde be a e
o ganisk ma e iale a den idligs e ind and ing. På bopladsen e de i løbe a en å ække i
1980’e ne gennem ø om a ende a kæologiske udg a ninge , som ha esul e e i
baneb ydende ny iden om de ø s e menneske i denne del a A k is.
Ukii ik – NKAH2814, NKAH2797 (Figu 4.11):
Ukii ik ha spille en ig ig olle i den hollandske h al angs i slu ningen a 1600- alle og s a en
a 1700- alle . Ukii ik a på hollandsk kend som Zuidbay. Den danske koloniadminis a ion
anså den handel, de o egik mellem hollandske h al ange e og inui , som p oblema isk, og
man op e ede de o en handels- og missionss a ion, som unge ede a 1756-1762. Om åde
e ig på in e bopladse , og på sel e Ukii ik indes uine a le e s o e ælleshuse. Ukii ik bli e
også be ag e som o løbe en il Hols einsbo g, sene e kend som Sisimiu .
Tase alik – NKAH2801 (Figu 4.12):
Denne lokali e e besk e e som en ig ig aasi ik (somme plads), h o de siden 1700- alle e
s ømme olk il a no d og syd. De besk i es i O o Rosings oman Tase alik a 1953, som e
del is base e på mund lige o e le e inge . Udo e de i liggende g a e indes de også på øen
en ki kegå d. De e desuden unde edskabe a Saqqaq-kul u en.
Illue unne u / Gl. Egedesminde – NKAH 602 (Figu 4.13):
Ved denne lokali e indes o idsminde ne e e Niels Egedes ø s e koloni, bosa mellem 1759-
1763, h o s ede ble o lad igen, bl.a. pga. mis angs . Lokali e en ep æsen e e e s ykke
næs en u ø , idlig kolonihis o ie.
106
Figu 4.9. De sæ lig så ba e/ ednings æ dige om åde ed Anne usuaqqap Nuua (ko : Mikkel My up/NKA 2024).
Figu 4.10. De sæ lig så ba e elle ednings æ dige om åde ed Qeqe asussuk (ko : Mikkel My up/NKA 2024).
107
Figu 4.11. De sæ lig så ba e/ ednings æ dige om åde ed Ukii ik (ko : Mikkel My up/NKA 2024).
108
Figu 4.12. De sæ lig så ba e/ ednings æ dige om åde ed Tase alik (ko : Mikkel My up/NKA 2024).
Figu 4.13. De sæ lig så ba e/ ednings æ dige om åde ed Illue unne i / Gl. Egedesminde (ko : Mikkel My up/NKA
2024).
109
4.4 Iden i ika ion a sæ lige beho o yde lige e da a og iden på
om åde
Med und agelse a UNESCO- e densa som åde UNESCO: Aasi issui -Nipisa og om åde ne
umiddelba omk ing Sisimiu og Aasiaa må mege s o e dele a in e esseom åde siges a
æ e då lig elle sle ikke unde søg a kæologisk. De gælde sæ lig de ind e jo de og de
eno me indlandsom åde langs indlandsisen, som de også ydelig emgå a Figu 4.2a-b.
Disse om åde må besk i es som næ mes a kæologisk ukend e.
Fo de zone 1- edede kul u his o iske om åde gø de sig også gene el gældende, a de,
bo se a Nipisa , a kæologisk se e mege då lig og u idss a ende ko lag e og
dokumen e ede.
I o hold il emad e ede beho o yde lige e da a og iden på om åde kan de de o en a i
p io i e es ølgende handlingsplan, h o de må o e ages ølgende:
a) Ny p æcisionsko lægning og e en uel p ø eunde søgelse a bopladse og uine i zone
1 edede kul u his o iske om åde Qeqe a miu , Ike asannguaq, Simiualik og Tussaaq.
b) G undig a ki alsk gennemgang a alle egis e ede lokali e e med henblik på a skabe
o e blik o e dokumen a ionsg ad og place ing a o idsminde i en kommende
na ionalpa k.
c) Sys ema iske a kæologiske ekognosce inge i indlande , ge ne kombine e med
indsamling a his o iske og mund lige be e ninge om b ugen og jag en i indlande .
Disse opga e e a en sådan ka ak e og e sådan om ang, a de i id om ang ikke kan ud ø es
inden o NKA’s no male o al nings egi, men bø ud ikles som eks e n inansie ede,
mål e ede p ojek e . Skal man ud ikle kul u a spo en iale i in e esseom åde og den
o eslåede na ionalpa k, bø de al så in es e es i op ølgende a kæologiske besig igelse .

110
5 In as uk u og E h e
A : Ka l B ix Zingle sen1, Hen ik S endal2
1G ønlands Na u ins i u , 2P i a pe son
Kapi le indeholde en gennemgang a in as uk u en i om åde , he unde land- og ly anspo ,
ha ne acili e e og sejl u e i o hold il in e esseom åde s ilgængelighed. De e e besk i es de
mode ne an endelse a om åde , he unde u isme og e h e smæssig jag sam
ås o essou ce og -in e esse i in e esseom åde . Fo skningsmæssige ak i i e e i om åde
bli e belys med okus på de idenskabelige unde søgelse , de ud ø es o a o s å
klimaænd inge , biodi e si e og geologiske p ocesse .
5.1 In as uk u
In as uk u en i om åde unde s ø e anspo ia lu , ej, ha og på land, he unde o
and ing.
5.1.1 Lu anspo
Kange lussuaq Lu ha n (Figu 5.1) ha acili e e , de inklude e en lang landingsbane, som
unde s ø e ci ile og mili æ e ly ninge og ha i mange å æ e den cen ale o bindelse
mellem G ønland og es en a e den. I o bindelse med åbning a nye a lan lu ha ne i Nuuk og
Ilulissa i pe ioden 2024-2026 ænd es lu ha nens an endelse del is emo e .
De o en es o sa a æ e ci il lu a med bl.a. u e il Københa n a ma s il ok obe i 2025
(Ai G eenland 2024) og ly o bindelse ed udski ning a passage e m . a k yds og e sam
anden a ik. Mili æ skal lu ha nen unde s ø e ak i i e e ela e e il Fo s a e og dennes
sama bejdspa ne e, sæ lig ak i i e e lede a A k isk Kommando, he unde udgangspunk o
e e o skning- og edningsope a ione (Sea ch and Rescue), uddannelse og and e ope a ione
(G ønlands Sel s y e 2023). US Na ional Gua d o en es o sa a an ende lu ha nen som
pla o m o ly anspo il unde s ø else a o skning på Indlandsisen og and e s ede i
G ønland.
Helikop e anspo ind i om åde a hænge a ak i i e en, .eks. o logis isk se ice il o ske e,
geologe , o æjæge e, u is e , in as uk u se ice elle anlægsa bejde. Ai G eenlands
helikop e pilo e an ende en ække posi ione o an end e, mæ kede og umæ kede
landingspladse . Mæ kede landingspladse e alle place e i bos ede , .eks. bemandede
helipo e og ubemandede helipads.
111
Figu 5.1: Ko o e Kange lussuaq lu ha n med ma ke ing a ud alg e acili e e . Kilde: Mi a eqa i .
Sisimiu og Aasiaa ha lu ha ne med landingsbane a 799 me e s længde og mod age ly a
ypen Dash-8 elle ils a ende sam helikop e . Helikop e anspo inde om somme en ypisk
s ed ed cha e opga e og om in e en e sæsonmæssig u e a il næ liggende bos ede
(Figu 5.2). Fle e a de mind e bos ede (bygde ) i Qeqqa a Kommunia og Kommune Qeqe alik
ha helis op og enkel e en helipo o mod agelse a helikop e anspo .
Figu 5.4. Ru ene o Ai G eenland ( ø 28/11-2024) med angi else a u e be jen a as ingede ly ( ød) og
sæsonmæssig a helikop e (so s iple )
5.1.2 Land anspo
F a lu ha n og bos ede Kange lussuaq udgå mod øs no døs en g us ej il Indlandsisen.
G us ejen il Indlandsisen ha i omegnen a 15-20.000 besøgende, og om åde, som ejen
o binde , e de med Qeqqa a Kommunias mes besøg e a ak ion og om åde i de åbne land.
Lang de les e a de besøgende holde sig il ejen, e . il øje en u på Indlandsisen o enden
a ejen. G us ejen ha også gi e adgang o ange e (både e h e s- og i ids ange e) og
u is e il om åde no d o ejen.
112
Figu 5.3. Ru e omk ing Kange lussuaq. O ange: g us ej, blå: snescoo e , lilla: ATV-spo , ødsk a e e : spæ ezone o
d ikke ands ese oi . Kilde: Qeqqa a Kommunia
Be olkningen i Kange lussuaq beny e også om åde no d o Kange lussuaq om in e en (Figu
5.3). De e p imæ med snescoo e e og ATV’e e (All-Te ain Vehicle), h o snescoo e ne ha
adgang il om åde no d o Kange lussuaq men syd o Ramsa -om åde . He må snescoo e ne
kø e i hele om åde (g å ma ke e neden o ), mens de syd o Kange lussuaq p imæ skal holde
sig il anspo -ko ido e (blå-s iplede). En æsen lig del a denne kø sel e o bunde med jag
på ype .
ATV-spo e mellem Kange lussuaq og Sisimiu e del is åbne i 2024 og il æ e uld åbne i
2025 (Qeqqa a Kommunia 2024). Ru en o en es a øge lokalbe olkningens og besøgendes
b ug a om åde es o Kange lussuaq. S ø s edelen o en es a beny e ATV-spo e på
dags u e og o en es de o højes a kø e på ATV’e e, UTV’e e (U ili y Task Vehicle, e le e e,
e ængående kø e øj) elle cykle ud il Tase suaq-dalen 13-25 km a Kelly ille elle 28-40 km
a Kange lussuaq. Med sidespo i Tase suaq-dalen il henholds is øs enden a Tase suaq og il
Qo lo oq- and alde med ide e and e-, kajak- og ski o bindelse il Aasi issui (UNESCO
nøgleom åde, Figu 5.4) beliggende på g ænsen a Ramsa -om åde .
113
Figu 5.4. Ko o e om åde næ Aasi issui med angi else a ATV-spo (na u ej) og ølsomme om åde . Kilde:
Qeqqa a Kommunia.
5.1.3 Ha ne
Bos ede ne i in e esseom åde ha o skelliga ede ha nein as uk u e (G ønlands Sel s y e
2017).
I sydøs ha bos ede Kange lussuaq en ha n, h o sejl u en il ha nen k æ e jæ nlig
op ensning o sedimen e a a smel ning a Indlandsisen anspo e e ia el en Qinngua a
Kussua (Wa son Ri e ) og Akulia usia suup Kuua el ene. T anspo a passage e og gods ske
på g und a sedimen a ion og la dybde med mind e a øje og p amme. Ha nen ha en
anløbsb o og pon onb o m . o disse a øje .
I Sisimiu , Qasigianngui og Aasiaa indes ha nein as uk u o a lan gående a øje . Sisimiu
ha ud ide a lan ha nen i den es lige ende a ha nen, mens de o Aasiaa s edkommende e
ønske om lignende ud idelse, e en uel næ me e lu ha nen. Begge bye ha in as uk u o
mellems o e a øje (ku e e og ils a ende) sam mind e både, he unde u både an endelige
o u e i in e esseom åde . Tidlige e a Sisimiu den no dligs e ha n, de a is i hele å e
und , men i med ø a gene el ænd ede is o hold besejles Aasiaa ha n nu også s o se hele
å e .
De mind e bos ede i in e esseom åde ha s o se alle anløbsb oe , dog o e a beg ænse
s ø else. Iginnia ik ha kun en pon onb o.
5.1.4 Sejl u e
Langs in e esseom åde s es lige og no d es lige kys om åde og skæ gå d indes inden- og
udenskæ s u e o henholds is s ø e skibe og småbåde. Bos ede ne ha adgang il
landom åde ne igennem de id o g enede ne æ k a jo de og sunde. Disse jo da me ha
endnu ikke æ e gens and o søopmåling il p oduk ion a søko a Geoda as y elsen og e
s o se kun om al i Den g ønlandske Lods (Geoda as y elsen, 2023) med hensyn il de yd e
120
Figu 5.8. Oplande og in as uk u o andk a i in e esseom åde , he unde i d i og med po en iale elle ese a ion.
Kilde: Hyd opowe .gl (Depa emen o Landb ug, Sel o syning, Ene gi og Miljø).
Fo G ønland e også udpege en ække om åde med po en iale o s ø e andk a sp ojek e
il a p oduce e ene gi il s o indus i, .eks. smel ning a aluminium, såkald Powe - o-X elle
da acen e, de k æ e s o mængde ene gi. Naalakke suisu ha udgi e hjemmesiden
hyd opowe .gl, men de e ikke udlag po en iale udo e de o en o næ n e il o syning a
bos ede ne, h o de e ese e e andoplande ed Qasigianngui og eksis e ende opland ed

121
Sisimiu . De il e en ese a ion a e mind e andopland no døs o Kange lussuaq mod
Indlandsisen, mulig is som mulighed o a dække bos ede s el o syning med andk a .
5.2 E h e og o skning
In e esseom åde s o kommune , Qeqqa a Kommunia og Kommune Qeqe alik, ha
sammenligne med o a lande s ø ige kommune , Kommuneqa ik Se me sooq og A annaa a
Kommunia, ela i å i ksomhede (G ønlands S a is ik, 2024a). Med il billede hø e , a
Kommuneqa ik Se me sooq ha e høj be olknings al og G ønlands ho eds ad, sam a
A annaa a Kommunia ha mange små e h e sd i ende beskæ ige med iske i. Vi ksomhede
i Qeqqa a Kommunia ha .eks. en høje e gennemsni lig lønsum end i ksomhede i A annaa a
Kommunia.
5.2.1 Tu isme
De e e s igende an al and e u is e i egionen, p imæ base e på a gennem ø e A c ic
Ci cle T ail mellem Kange lussuaq og Sisimiu . Senes e op ælling pege på ca. 1.500 and e e
om somme en (juni-ok obe ), mens 500 age u en på gåben, ski, a bikes, hundeslæde elle
snescoo e i in e sæsonen (jan-maj).
Gennem å ene e en s ø e andel påbegynd elle a slu e somme and e u en længe e mod
øs , så u en gå mellem Indlandsisen øs o Kange lussuaq og Da iss æde ed Sisimiu .
Vand e ne ha p imæ beny e Indlandsis ejen, mens enkel e ha beny e o skellige spo
no d o ejen. Des ina ion A c ic Ci cle ha i de sene e å okuse e på a å a mæ ke
and e u en på højde yggen lige no d o ejen, så and e ne ikke gå ind i jag om åde længe e
no d o ejen.
Lang s ø s edelen a and e u is e ne holde sig il A c ic Ci cle T ail men de e også and e e
no d o Kange lussuaq ind i Ramsa -om åde , og også i den ølsomme pe iode o kæl ende
ensdy elle as ende/ynglende gæs sen på o å e /s a en a somme en.
Qeqqa a Kommunia ha udlag om åde il e able ing a hy eby og and e anlæg i ilkny ning il
u is o mål ed lokali e en Is andssøen øs o Kange lussuaq. De il e om åde omk ing
Aqqu iki soq og Ungalliup Qaqqai no døs o Sisimiu i kommuneplanen udlag med mulighed
o e able ing a koncessione ede u ismeak i i e e sam e able ing a skispo ss ed, skili ,
o e na ningsmulighede , pe manen ha n o k yds og sskibe, acili e e , ho elle , dy epa k med
g ønlandske dy m . (Qeqqa a Kommunia, 2018).
En ække i ksomhede i sæ lig Sisimiu og Kange lussuaq, men også Aasiaa og Qasigianngui ,
e næ e sig hel elle del is igennem se iceydelse o u is e , .eks. logis ik ed båd- og
helikop e anspo , hundeslæde- og snescoo e u e, indk a e ing, guide-se ice, be alingsjag
og - iske i (se neden o ) sam and e ak i i e e . De e le e små i ksomhede i
in e esseom åde , og o Kange lussuaq ha den s ø e i ksomhed Alba os A c ic Ci cle sæ lig
mange ak i i e e og le alle a bos ede s acili e e o indk a e ing sam kan unde s ø e
k yds og skibe med logis ik. Også i bye ne Sisimiu , Aasiaa og Qasigianngui indes ho elle og
and e mulighed o indk a e ing sam logis ik og u ope a ø e o u isme.
Kange lussuaq Lu ha n e i de sene e å an end som ansi lu ha n o ski a
k yds og skibes passage e . K yds og skibene ha dog også speci ikke mål i in e esseom åde
ed sejlads igennem a ande a in e esse elle ed landgang o sigh seeing på land, en såkald
na u landing.
122
E eksempel e skibe ela e e il AECO. AECO e en sammenslu ning a mind e ekspedi ions
k yds og sskibe (ca. 12 il 500 passage e med e gennemsni ca. 200), de ope e e i a k iske
egne med leksible u e . Tu ene base e sig, i ølge AECO, gene el på en minimal a hængighed
a in as uk u og e okus på na u og kul u ople else . AECO ha ikke egis e e na u landinge
i om åde , de e o eslåe som ny na ionalpa k. En udpegning kan dog med ø e øge p o ile ing
og de med in e esse o ak i i e e i om åde , også o ekspedi ionsk yds og e . De e a hænge
imidle id a h o dan om åde o midles, h o dan adgangen il om åde e , h ilke
es ik ione /be ingelse de sæ es o ak i i e i om åde , m .
I o bindelse med e able ing a en ny na ionalpa k ha AECO unde de ig ig , a de e sik e
sammenhæng med anden lo gi ning/ egule ing, a de e en kla o midling a om åde s æ die
og ople else med hensyn il na u , kul u his o ie og and e o hold, a speci ikke egle o
ilandsæ ning elle æ dsel i om åde e god besk e e og o midle , sam a adgang il om åde
e dokumen e e . Sids næ n e kunne eksempel is æ e opda e ede søko elle
besejlingsan isninge a o iciel kilde o sikke og e ek i sejlads.
Fo na u landinge e de , i ølge AECO, ønskelig , a de ikke la es al o speci ikke es ik ione
il mege snæ e a g ænsede lokali e e men, a de sna e e an ises om åde , h o de e illad
og anbe ale a gennem ø e ilandsæ ning, så den speci ikke ope a ion kan il e elægges sikke
i o hold il ind- og ej o hold, is elle and e ak o e , de kan på i ke sikke heden.
5.2.2 E h e sjag
Fangs e s adig e ig ig e h e i in e esseom åde (Figu 5.9). An alle a pe sone med
e h e s ange be is e la , men s abil , o Qeqqa a Kommunia (ci ka 300), men i de sene e å
aldende o Kommune Qeqe alik ( a ci ka 360 il ci ka 300 o e 10 å ).
Figu 5.9. Ud ikling a an al a bo ge med e h e s ange be is e e kommune. Kilde: G ønlands S a is ik.
Fangs a h al os og h idh al e ig ig som subsis ens angs , kul u el og il salg på b æ e m .
o le e bos ede i in e esseom åde på g und a næ heden il in e opholdspladse ed S o e
Helle iskebanke. Fangs en handles mulig is på b æ e elle anden is, og emgå ikke uld ud
a G ønlands S a is ik; dog e an al angs e a h al os s ege a 7 i 2019 il 20 i 2022 egis e e
o Kangaa siaq, mens an alle indhandlede sælskind a Kangaa siaq ald a me e end 1.000 i
123
2020 il ci ka 150 i 2021 il ingen egis e inge i de ølgende å . Om end s eg indhandlingen il
Aasiaa k a ig i samme pe iode (ci ka 800 il 2.000), h ilke indike e , a acili e e o
indhandling lukkede i Kangaa siaq, h o ed ange e he a må e søge il Aasiaa . Indhandling a
sælskind e sidenhen me e end hal e e o Aasiaa il knap 1.000 skind.
Fangs a moskusokse e ig ig o Sisimiu (inkl. Kange lussuaq og Sa anngui ), og i ølge
G ønlands S a is ik ble i 2021 indhandle kød o me e end 1,6 mio. k . Tal o de ø ige å e
ikke ilgængelige.
Fangs e a alle dy ind appo e es a e og an al he a il sys eme Pinia neq ia hjemmesiden
Sullissi ik.gl, og o nogle a e a ha pa edy , .eks. isbjø n, h al os, na h al, h idh al, inh al,
pukkelh al m . appo e es sæ meldinge il Depa emen o Fiske i og Fangs , inklusi e
oplysninge om lokali e , idspunk , angs edskab og anden in o ma ion.
5.2.3 T o æjag
Qeqqa a Kommunia ha udlag 12 o æjag skoncessionsom åde , (j . om al e lo g undlag i
kapi el 1.2.1 Lo e mh . Ina sisa u lo om koncession il u is i ksomhed i ud alg e
landom åde ) omk ing Kange lussuaq (Qeqqa a Kommunia, 2013a, Figu 5.10), he a em no d
o Kange lussuaq og Kange lussuaq jo d. Alle om åde - bo se a om åde 12 no d o el en
Iso up Kuua - e ildel o æjag sak ø e i ølge kommunen. Koncessionsom åde ne no d o
Kange lussuaq beny es p imæ i e e å sjag en med s a 1. augus , mens in e o æjag en i
ma s-ap il p imæ ske syd o Kange lussuaq. Henholds is no d og syd o Iso up Kuua
gennem ø es helikop e base e o æ- og i idsjag , men ikke e h e sjag . Ak i i e e ne synes
a ske i sep embe og ind i ok obe , og i 2024 a de i ølge Qeqqa a Kommunia e ly ninge
no d o Iso up Kuua-el en og sy ly ninge syd es o denne.
Figu 5.10. Koncessionsom åde il o æjag . Kilde: Qeqqa a Kommunia.
124
5.2.4 Be alings iske i
Qeqqa a Kommunia ha i 2015 i kommuneplan illæg n . 27 om ”Koncessione il ø edel e i
Qeqqa a Kommunia” udlag 16 koncessionsom åde (Figu 5.11), il be alings iske i med s ang
på jeldø ed, sam e en uel e able ing a hy e i ilkny ning il koncessionen (Qeqqa a
Kommunia, 2013b). De e ikke ilgængelig in o ma ion om, h o id alle koncessionsom åde
beny es og h o dan ak i i e e ne indgå i e h e ss uk u en elle be ø e and e ak ø e .
Figu 5.11. Ko a Qeqqa a Kommunias kommuneplan illæg o koncessione o be alings iske i e e jeldø ed.
Kilde: Qeqqa a Kommunia
5.2.5 Rås o in e esse
In e esseom åde e o e o dne se ikke en æsen lig, geologisk egion i ela ion il mine ale a
økonomisk in e esse, men indeholde allige el den p . enes e, ak i e mine i G ønland. Minen,
Qaqo o suaq Ano hosi e Mine, e beliggende i in e esseom åde s syd es lige hjø ne på
no dsiden a Kange lussuaq jo d. I minen ud indes mine ale ano osi , de ses i de a kæiske
g und jeld (Knudsen e al. 2012), og b ydes og knuses g o i en åben g ube, h o e e de
anspo e es ad en g us ej il ide e o a bejdning i e p ocesanlæg næ kys en, og udskibes ia
de næ liggende ha neanlæg (F i -Rasmussen e al. 2024).
Inden o in e esseom åde indes de udo e en nylig ak i e e licens il e e o skning a
mulighede ne o em idig ud inding a sedimen e a del ae ud o Kange lussuaq. He søges
125
e e såkald gle sje mel, de ha po en iale o an endelse inden o gødning a landb ugsjo d.
Desuden søges e e mine ale g a i lid no d o mundingen a Nassu ooq. Licensom åde ne
o de næ n e p ojek e emgå a Figu 5.12.
Figu 5.12. Ak uelle ås o license p . 1.12.2024. Med g øn e ma ke e licensom åde o Qaqo o suaq Ano hosi e
Mine.

126
Til b ug o bygge- og anlægsindus ien lokal i G ønland opsuges ma e iale a p imæ ma ine
o ekoms e a sand. De udny ede o ekoms e e o ins is næ bye ne Sisimiu , Aasiaa og
Qasigianngui , h o an endelsen a ma e iale ne a og e s ø s .
I Sisimiu ligge KTI Rås o skolen, de ilbyde e h e suddannelse ela e e il ås o indus ien
og en ep enø b anchen gene el .
Mine al o ekoms e med po en iale o økonomisk ud inding
Ved Flemming Mengel1, Thomas Kok el 2 og Hen ik S endal1
1P i a pe son, 2GEUS.
Om åde e hid il ikke ble e g undig ko lag med okus på de e en uelle økonomiske
po en iale, så i den hensig kan de ikke udelukkes, a de indes sådanne o ekoms e . I
besk i elsen a ko blade Ussui 67 V.2N ble de dog konklude e , a de ikke a obse e e
o ekoms e a økonomisk in e esse.
Om åde indeholde i henhold il o e sig sko e o mine al essou ce på G ønlandspo alen
(www.g eenmin.gl) e ka ego ie a mine ale : basisme alle ( ød), specialme alle (pink) og
indus imine ale (b un), de emhæ e po en iale o em idige unde søgelse og udny else
(se Figu 5.13).
Figu 5.13. O e sig sko o e mine alise inge i Ves g ønland a ‘G ønlandspo alen’ (www.g eenmin.gl).
127
Inden o basisme alle e de unde o ekoms e a zink, kobbe og guld i Na e naq (Le sle en).
Disse me alle o ekomme i massi e og semi-massi e sul idlinse , ypisk o ulkanisk-
associe ede massi e sul ide (VMS). Disse o ekoms e ep æsen e e en po en iel essou ce,
men de e beho o yde lige e el a bejde o a alide e essou cens ak uelle, økonomiske
be ydning.
Specialme alle , som sjældne jo da e , e iden i ice e i om åde Nassu ooq - No d e Iso oq.
Fo ekoms e ne bes å a mine ale som monazi , zi kon og ilmeni , de indes i pegma i e .
Disse pegma i e indeholde høje koncen a ione a neodymium, ce ium og lan han, som e
essen ielle o a ance e eknologi. T ods de es lo ende indhold e om åde kun ko lag ed
hjælp a geo ysiske unde søgelse og mangle de alje ede, økonomiske u de inge .
I ka ego ien indus imine ale indes magnesi i Kuup Akua, h o mine alise ingen e kny e il
me asoma iske p ocesse i ul ama iske bje ga e . Magnesi ho ison en ha po en iale som
ås o o ild as e ma e iale , men også he e de kun o e age o e ladiske unde søgelse ,
uden sys ema iske bo inge elle analyse .
Uden o pa ken e de mine al o ekoms e , de hid il ha is de s ø s e po en iale,
koncen a ione a g a i i de us ne g ani -bio i me asedimen e . Ved Eqalussiu , lige no d o
mundingen a Nassu ooq, e de en g a i - o ekoms , de ha æ e g undig unde søg .
Tils a ende ha g a i o ekoms en ed U oqqaa , 30 km ØSØ o Sisimiu , ed no dsiden a
Ame loq, ligeledes æ e gens and o unde søgelse . Fo ekoms e ne e hid il ikke udny e og
de es økonomiske an endelighed e ikke be is .
Lignende o ekoms e a us ne me asedimen e indes i den cen ale del a in e esseom åde .
De d eje sig om den øs lige o længelse a de b ede sedimen bånd, de e yde s p ominen
langs sydsiden a Sisimiu Iso ua (No d e Iso oq). Disse ha kun æ e besøg i o bindelse
med ekognosce ing og ko lægning sam indsamling a bæksedimen e , så g a i -po en iale e
s o se ukend .
Den egionale indsamling a bæksedimen e dække in e esseom åde med mange hund ede
p ø e . Til ods o den g undige dækning, ise da a ingen kemiske anomalie , de kunne pege
på økonomisk in e essan e mine al o ekoms e . I g und jeldsom åde som disse, de om a e
A kæiske og P o e ozoiske gnejse sam bånd og lag a me asedimen e , e e en uelle
økonomiske o ekoms e i associe ede med ul ama iske legeme (pla in-g uppe elemen e ).
Sådanne e hid il ikke unde .
Samle se be yde den beg ænsede e e o skning i om åde , a de s adig e be ydelig
usikke hed omk ing de s ulde, mine alpo en iale. F em idige unde søgelse , he unde me e
om a ende el a bejde og p ø ebo inge , il æ e nød endige o a a dække de økonomiske
mulighede uld ud.
Mine al o ekoms e ne i om åde e kun spo adisk unde søg , h ilke a spejle sig i de
beg ænsede da a om essou ce nes om ang og økonomiske po en iale.
5.2.6 Fo skning
Fo skningsins i u ione og myndighede i G ønland, Danma k Tyskland, No ge, USA og Canada
e gåe sammen om den ælles hjemmeside Isaa ik.o g, de samle in o ma ion om
o skningsp ojek e , in as uk u , el a bejde og pe sone , de ope e e o skningsmæssig i
G ønland. Hjemmesiden indeholde også ak i i e e og in as uk u i in e esseom åde og
128
opda e es indholdsmæssig , .eks. i o bindelse med o skningsins i u ione nes ansøgninge il
.eks. A k isk Kommando elle US Na ional Science Founda ion.
Bos ede Kange lussuaq ha hid il æ e e in as uk u mæssig knudepunk o mege a den
na u idenskabelige o skning, de i G ønland gennem ø es a ins i u ione a udlande og
Danma k. Qeqqa a Kommunia s å o d i a hjemmesiden sciencese ices.gl, som gi e
in o ma ion om de o skellige se ices og o ganisa ione , de unde s ø e ak i i e e inden o
o skning og ud ikling. He kan næ nes Kange lussuaq In e na ional Science Suppo (KISS), de
hånd e es a Mi a eqa ii mh . assis ance med logis ik og indk a e ing, æ ks ed og
labo a o ie m . o gæs ende o ske e. Den p i a e i ksomhed Kange lussuaq Science &
Tou ism Suppo (KS&TS) ilbyde lignende s ø e, og de il indes i bos ede and e acili e e ,
som o ske e også kan beny e, .eks. indkøb og o e na ning.
I ølge hjemmesiden sciencese ices.gl kan ejen il Indlandsisen beny es il es a bile unde
kolde o hold, og de e o nylig e able e e Kange lussuaq D one Cen e i Kange lussuaq sam
e s ø e om åde (Tempo a y Res ic ed A ea BGR516 SF1) o es a d one øs o bos ede næ
Russel Glacie (Figu 5.14).
Figu 5.14. Om åde o es ly ning a d one øs o Kange lussuaq. Kilde: A c ic Unmanned.
Kalaalli Nunaanni Teknikimik Ilinnia ik (KTI) i Sisimiu e hjems ed o DTU’s uddannelse
diplomingeniø i A k isk Bygge i og In as uk u og diplomingeniø i Fiske i eknologi. I
o bindelse med uddannelse ne gennem ø es el a bejde i in e esseom åde , e en uel med
ak i i e e ela e e il o skningsp ojek e .
Måles a ione
Fo skningsak i i e e næ Kange lussuaq ske i høj g ad på Indlandsisen, h o Kange lussuaq e
lu ha n o adgang il Summi og EASTGRIP s a ione ne, sam and e ak i i e e på indlandsisen
og langs dennes kan . GEUS ha i den o bindelse klimas a ione næ elle på Indlandsisen øs
o Kange lussuaq ed Russel Gle sje .
129
Asiaq, Mi a eqa ii , DMI og GEUS d i e , del is i ællesskab, en ække ej - og klimas a ione ,
og de il ha le e udenlandske o skningsins i u ione også klimas a ione ops ille i G ønland,
p imæ ed kys bye ne elle på Indlandsisen.
Asiaq G eenland Su ey ha en ække hyd ologiske s a ione i in e esseom åde , de måle
and ø ing og ej in o ma ion il b ug o .eks. u de ing a po en iale o andk a , le e a disse
e dog ikke ak i i d i , og kun s a ionen Tase suaq Sø 610 e place e inden o om åde a den
o eslåede na ionalpa k.
DTU Space (Danma ks Tekniske Uni e si e ) s å o d i og edligehold a GNET på egne a den
geodæ iske myndighed Klimada as y elsen. GNET e e ne æ k a højp æcisions-GPS-
an enne il måling a ænd inge i jo dsko pen ed plade ek onik elle isos asi. De e place e o
næ Kange lussuaq ha n og en øs o Kange lussuaq. De udo e næ Qasigianngui op mod
Indlandsisen, sam i Aasiaa og Sisimiu bye .
Unde p og amme G eenland In eg a ed Obse ing Sys em, GIOS, il e ansek a
Kange lussuaq il Sisimiu bes ående a 5-7 s a ione o måling a pe ma os bli e e able e a
DTU (Figu 5.15). T ansek e ølge u en Sisimiu ia Kange lua suk Ungalleq, I inneq,
Aasi issui , Kange lussuaq il Poin 660. Næ elle inden o g ænsen o o eslåede na ionalpa k
indes en s a ion o måling a jo d empe a u o pe ma os med ilhø ende con aine sam e
om åde med and e måle e o jo d empe a u place e på o e lade a jelde elle i jo den elle
op il 90 cm unde o e laden. De e a o ske g uppen i DTU e ønske om ud idelse a
ansek e i no d-sydgående e ning og de med ind i om åde o den o eslåede na ionalpa k, og
he il il de æ e beho o logis isk s ø e med snescoo e elle helikop e unde
e able ings asen og ed e e ølgende ilsyn unde d i s asen. Fo ske g uppen ha ikke beho
o a beg ænse o en lighedens adgang il s a ione ne, men ønske en opsæ ning a
in o ma ions a le ed s a ione ne, så de es o mål o midles il o bipasse ende (Löwens ein,
P., pe s. comm).
Figu 5.15. S a ione o måling a jo d empe a u i p og amme G eenland In eg a ed Obse ing Sys em. Kilde: P.
Löwens ein, DTU.
Inden opsæ ning a måles a ione og anden o skningsmæssig in as uk u e en a eal ildeling
og bygge illadelse påk æ e , og ås gennem ansøgning hos den pågældende kommunale
myndighed o om åde på land elle hos A deling o Landsplan i Naalakke suisu ed anlæg på
indlandsisen elle gle sje .
På e me e gene el plan kan de æ e beho o beg ænsning a o en lighedens ad æ d hel æ
på o skningsmæssige ins alla ione med hensyn il besky else mod .eks. di ek e hæ æ k,
anlægsa bejde elle lignende.
136
Figu 6.3. Bopælskommune o moskusjæge e og place ing a angs en i in e esseom åde på bagg und a
egis e inge ia sæ meldeskema il Tumaq i pe ioden 2013-2023.

137
6.1.2 Fiske i i jo de og el e
Fiske i e e k abbe , o sk, lodde og helle isk e behandle i Kapi el 3. De udo e ses gene el
langs den es g ønlandske kys e subsis ens iske i på and e a e , .eks. ha ka og ød isk.
Fjo dene Sisimiu Iso ua , Nassu ooq, Saqqa leq, Alanngo leq sam sydlige kys a
Sydos bug en an endes il iske i e e o sk i ølge bo ge ne i Aasiaa .
De e le e el e med ø ede i in e esseom åde . I den no dlige del ha bo ge e a Aasiaa gjo
opmæ ksom på ig igheden a pladsen Eqalulia o angs og behandling a jeldø ed ed
bug en Kille na i indsøen Tasiusa suaq, også iden i ice e a H.C. Pe e sen gennem in e iews.
Adgangen il Eqalulia og Tasiusa suaq kan a Aasiaa -om åde ske o e land ia Eqalulia a
I inne a, de e 10 km b ed, a Sydos bug en i no d elle med båd igennem de k a ige
s øms ed Sa a suaq. Længe e mod no døs ed jo dene O pisooq og Qa ajaq e også
ma ke e ø edel , de beny es i somme pe ioden maj il sep embe .
De udo e e de le e i den idlige e Kangaa siaq Kommune, også ko lag igennem H.C.
Pe e sens a bejde. Bo se a ø edel en Eqalulia e de ikke in o ma ion om, i h ilke om ang
de ø ige ø edel e an endes a lokalbe olkningen og de med de es æsen lighed som
essou ce.
6.1.3 Bæ plukning
Plukning a bæ , i sæ deleshed so ebæ ( e ling, Empe um nig um) elle blåbæ (mosebølle,
Vaccinium uliginosum), men også y ebæ (Vaccinium i is-idaea) og enebæ (almindelig ene,
Junipe us communis), e populæ i sensomme en og an endes i madla ning og bagning il
subsis ensb ug.
H.C. Pe e sens in e iewunde søgelse (Pe e sen, 1993) iden i ice ede i den no dlige hal del a
in e esseom åde en ække om åde , h o de plukkes y ebæ , og e enkel om åde med
blåbæ (Figu 6.4). De må o en es a æ e yde lige e om åde i den sydlige hal del. So ebæ
og il dels blåbæ indes næs en o e al .
En g uppe bo ge e i Aasiaa ha ko lag e o e ukke om åde o plukning a bæ på øen
Alanngup Nunaa i in e esseom åde s no d es lige hjø ne.
138
Figu 6.4. Bæ plukning egis e e a H. C. Pe e sen og igennem ilbagemelding a bo ge e i Aasiaa .
139
6.2 Iso oq-el en som adgang il sydlige del a Nassu ooq
A : Jø gen Pe e Labansen2, Ka l B ix Zingle sen1
1G ønlands Na u ins i u , 2Qeqqa a Kommunia
Qeqqa a Kommunia ha igennem in e iews samle ø s ehåndsbe e ninge a ange e, de
sejle ad smel e andsel e lang ind i lande o a gå på ensdy jag (Figu 6.5).
Figu 6.5. Ko o e de i eks en næ n e lokali e e . Place ing angi e s ed o ilandsæ ning næ mes lokali e en.
Fjo den Sisimiu Iso ua , ”No d e Iso oq”, ligge no d o Sisimiu . Besøgende a Sisimiu sejle
ca. 60 km a mundingen il bunden a jo den. He e ligge sandbanke , danne a ma e iale, de
e anspo e e med smel e and igennem el en a e osion unde indlandsisen, i e del a ud o
mundingen a el en Iso up Kuua. Ud askningen a sedimen e gennem el en ud i jo den ha
gi e jo den si g ønlandske na n, som o e sa be yde ”ugennemsig ig and”. På g und a
el ande s indhold a sedimen e kan de ikke an endes il d ikke and, de i s ede må
medb inges o uden anden p o ian , el og and e o nødenhede o jag en.
Igennem a kæologiske udg a ninge o e age lang oppe ad el en på dennes sydside e de
på is , a inui ha sejle op ad el en o a jage ensdy , og ange e an ende s adig i dag el en il
sejlads il jag om åde o ensdy . Ved el ens munding må ange ne ski e a de es almindelige
både il ladbundede p amme, de o e sel ha kons ue e ud a e a inge med sejlads på
el en. Ved ilands igning kan p ammen ligge il ed el ens kan , og siden ækkes a øje op på
land.
Fange ne ha o e ople e a sidde as i sande , nå de b ug e jolle med køl. I sådanne il ælde
kunne de ikke komme ide e, medmind e de smed angs en ud o a gø e jolle ne le e e.
El ens o løb e dynamisk, og a å il å ænd es el leje igennem il ø sel elle be ægelse i
sedimen e ne al e e h o mege sand, de bygges op elle je nes langs el kan en i løbe a
o å e og e e øb ud, nå el ens and s ømme igen. De ysiske o hold på i ke den konk e e
sejl u e gennem el en, og mulighede ne o ilands igning ænd e sig a å il å . De o ed
ange ne ald ig, h o lang op ad el en de skal sejle o a kunne lægge il og and e op il
angs om åde og begynde de es jag .
140
Sel om el en s ække sig o e 115 kilome e , e de kun sy s ede , h o de e mulig a lægge
il med p am langs b edden med adgang il angs om åde ne (besk e e neden o ).
6.2.1 Lokali e e langs Iso up Kuua
Isui soq
De ø s e mulige s ed e e knap 20 km e Isui soq beliggende på den no dlige el b ed ed
landom åde Nassu uup Nunaa. E e ilands igning kan o dale ølges il baglande mod no d
elle no døs . Ved Isui soq kan man se o his o iske el pladse a en somme angs plads
(aasi ik). Muligheden o a sejle il Isui soq kan ænd e sig a å il å og e bes emmende o ,
h o lang man e e ilands igning må and e il angs om åde .
Imajui soq killeq
Yde lige e 15 km længe e op ad el en kan man lægge il ed en smal s ibe land ud o dalen
mellem jeldene Imajui soq Killeq og Imajui soq Kangilleq og ølge dalen mellem de o jelde og
gå di ek e mod no d il jag om åde ne. Landingss ede kan æ e u ilgængelig på g und a
s øm o hold.
Sio a sui
I ølge ange nes be e ninge e sle en Sio a sui 10 km længe e op ad el en lang me e
ilgængelig. He a kan man ølge en mind e el , de lede il den s o e sø Ili illup asia.
I æld e dage kunne man gennem in e en ha e en sejldugsjolle il anspo længe e ind i
landskabe Nassu ooq Nunaa liggende oppe ed søen. Ved den øs lige ende a søen e de kun
ko ej o e jelde il jo den Nassu ooq og el en Kuua, som beny es a ange e a bos ede
længe e mod no d. Fange e a bos ede i syd og no d mødes i og beny e om åde il angs . I
de e om åde ha ange e ople e y e ie a lej uds y o moden lig ud ø a qi i oq
( jeldgænge ).
Qummaa iup kuaa og Aasi issui
A hængig a besejlings o holdene e de nogle å mulig a lægge il ed el en Qummaa iup
kuua 12 km længe e op ad el en. He a kan man ølge en dal og o bundne søe mod øs il
angs om åde Qummaa ik, h o de e s o e ensdy .
Ty e kilome e længe e mod syd ha yng e ange e i de sene e å e able e as lej plads lige
no d o Aasi issui , h o el en knække di ek e mod øs mod indlandsisen. He a sejle de il
and e s ede , h o de kan lægge il, he unde A anilissui og længe e ind i lande mod øs . He
ha de ople e , a en båd næs en e ble e suge ned a de mange s ømh i le , de e på u en
mod indlandsisen.
Kuussup alanngua
Lang op ad Iso uup kuaa-el en, 18 km a Aasi issui , kan de yng e ange e a Sisimiu møde
én a de æld e ange e, de he gå på jag e e s o e ensdy . Fange en ha gennem le e å læ
a sejle hel op il Kuussuup alannguaq, h o de e s o e sandbanke , og ha e able e en lej
som udgangspunk o and ing op igennem e s ejl el leje il e pla eau i 700 me e s højde.
Akulia use suaq
Fle e midald ende ange e lægge il ed el en i om åde Akulia use suaq næ indlandsisens
kan , 15 km ide e op ad el en. Sejl u en he il e anskelig, da el leje e yld med s o e
s enblokke, de kan ødelægge e a øj. He a kan man gå hel em il gle sje en Isunngua a
141
se mia, og besøgende på lokali e en ople e il de es o e askelse, h o dan smel e and
s ømme i s o e sp øj op a unde gle sje en. Fænomene skyldes, a ande s ømme a
gle sje ens bund 2-300 me e unde ha ni eau op il o lande 100 me e o e ha ni eau og
ykkes k a ig opad.
6.2.2 Fo s y else a helikop e anspo og u is ak i i e e
I de senes e å ha ange e, de beny e Iso up Kuua og ils ødende landom åde , ople e , a
de i o bindelse med o æjag ly es med helikop e e em il de gamle angs pladse . Fange ne
ha også ople e mange o æjæge e og and e u is e , o e uden guide, de be inde sig syd o
Iso up Kuua i e ning mod Kange lussuaq. Ak i i e e ne e o e il gene o ange ne, .eks. med
hensyn il o s y else a angs dy ene elle sikke hedsmæssig med hensyn il i og sikke a
kunne a ikle skud med i el.
Bo ge e i Aasiaa melde , a de e bekym ing o , a i ids- og e h e s ange e kan bli e
o s y e unde angs og iske i, h is de komme le e u is e . De ud ykkes håb om, a de
ikke bli e il ælde , men a de i s ede indes gode løsninge o sama bejde. En u is ope a ø
a samme om åde ha bid age il ko lægning a ig ige om åde o ensdy angs og u e il
ø ed angs i om åde , h ilke kan idne om e ønske om a sik e lokal jag og iske i som i dag og
sam idig ud ikle u is e h e e i samspil he med.

142
7 Anbe alinge o de ide e a bejde
Fo a o bed e den gene elle o s åelse a om åde anbe ales de a opda e e da a o le e
ig ige emne .
Fø s og emmes e de ig ig a iden i ice e og unde søge om åde , h o da a mangle hel ,
sam opda e e eksis e ende emne , h o da a e o ælde , o a sik e ele ans og nøjag ighed.
F emad e e kan ny iden og da a a planlag e biologiske unde søgelse i in e esseom åde
inklude es. Men de e også beho o yde lige e el unde søgelse o a il ejeb inge ny iden
om ødlis ede plan ea e ; bes andss ø else, sammensæ ning og be ægelsesmøns e o
ensdy og moskus i den no dlige del a in e esseom åde ; ynglepladse o ha ø n og jag alk;
ynglekolonie o ha ugle og dykænde i de ind e dele a jo dsys eme ne; gydeom åde o
lodde, s enbide , o sk og jeldø ed. Fo a la e e e isende ege a ionsko a sa elli da a e
de nød endig med nye ege a ionsunde søgelse i hele om åde .
De udo e bø de gennem ø es in e iews med lokale beboe e o a indsamle in o ma ion om
dy eli , he unde speci ikke emne som ø edel e m ., yde lige e iden i ika ion a sæ lige
landskabe og hyppig an end e om åde o jag og anden ak i i e .
A kæologisk se e s o e dele a om åde ikke unde søg , sæ lig de ind e jo de og de eno me
indlandsom åde langs indlandsisen
De anbe ales a in eg e e da a a he æ ende appo med da a a kommende p ojek e o a
skabe en sammenhængende og om a ende ølsomhedsanalyse og - u de ing.