Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland. Technical Report No.

Teknisk rapport nr. 135, 2025 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland ii Titel: Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland Forfatter(e): Karl Zinglersen1, Katrine Raundrup1, Sissel Fredsgaard1, Hans Harmsen3, Nicholas Huffeldt1, Jeroen van Gool5, Thomas Find Kokfelt2, John Korstgaard5, Aili Labansen1, Christian Koch Madsen3, Flemming Mengel5, Flemming Merkel1, Mathilde Le Moullec1, Mikkel Myrup3, Aqqalu Rosing-Asvid1, Kai Sørensen2. Bidrag fra Jørgen Peter Labansen4. Institutioner: 1Grønlands Naturinstitut, 2De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, 3Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, 4Qeqqata Kommunia, 5Privatperson. Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 135 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: 18. februar 2025 Redaktionen afsluttet: 18. februar 2025 Korrekturlæsning: Henrik Lund (dansk), Niels Lyberth og Finn Nielsen (grønlandsk sammenfatning) Oversættelse: Else Løvstrøm (resumé) Finansiering: Naalakkersuisut ved Departementet for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø (NIPNAN) med midler fra EU programmet Grøn Vækst. Forsidefoto: Karl Zinglersen ISBN: 978-87-94423-08-3 ISSN: 1397-3657 EAN: EAN 9788794423083 Bedes citeret: Zinglersen, K. & Raundrup, K (red.), 2025. Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland, Teknisk rapport nr. 135 fra Pinngortitaleriffik. Tilgængelighed: Rapporten er udelukkende udgivet elektronisk. PDF-fil af rapporten findes på instituttets hjemmeside http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter. iii Baggrundsrapport forud for etablering af en nationalpark i Vestgrønland Redaktion: Karl Zinglersen og Katrine Raundrup Medvirkende forfattere: Aili Labansen1 Aqqalu Rosing-Asvid1 Christian Koch Madsen2 Flemming Mengel3 Flemming Merkel1 Hans Harmsen2 Jeroen van Gool3 John Korstgaard3 Kai Sørensen5 Karl Zinglersen1 Katrine Raundrup1 Mathilde Le Moullec1 Mikkel Myrup2 Nicholas Huffeldt1 Sissel Fredsgaard1 Thomas Find Kokfelt2 Bidrag fra: Jørgen Peter Labansen4 1Grønlands Naturinstitut 2Grønlands Nationalmuseum og Arkiv 3Privatperson 4Qeqqata Kommunia 5De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Teknisk rapport nr. 135, 2025 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut iv [Tom side] v Eqikkaaneq Nalunaarusiaq una nunatta kitaani nunamik allanngutsaaliukkamik, Naalakkersuisut 2021-mi aalajangiinerattut peqalernissamut ikorfartuutaasutut tunuliaqutalersuilluni suliaavoq. Nunamik allanngutsaaliukkamik peqalernerup siunertaraa 2030-p tungaanut nunatsinni uumasoqatigiiaat assigiinngissitaarneri pillugit periusissiaqalernissaq, taamaalilluni uumasoqatigiiaat assigiinngissitaarneri, sumiiffiit eriarisariaqartut, takornariaqarnerup piujuartitsiniartumik ingerlanneqartup siuarsaaffigineqarnissaa, sumiiffimmilu innuttaasut iluaquserneqarnissaat anguneqarniassammat. Nalunaarusiami inatsisit tulluuttut, nunap sananeqaataa, nunat assigiinngissitaartut suuneri, uumasoqarnera, naasoqarnera, angallavigineqarnera tamaanilu inuit pinngortitamik qanoq atuinerat misissuiffigineqarput. Nalunaarusiami nunap pineqartup sumiiffiata killeqarfigai, Kangerlussuup kangerlua kujasinnerusortaralugu, avannamut Qeqertarsuup Tunua tikillugu, kimmullu David strædet tikillugu kangimullu sermersuaq tikillugu isorartussuseqarluni annertussuseqarami. Sumiiffimmi tamaani nalunaarsuisoqarsimavoq ilisimasanillu susassaqarfiit assigiinngitsut iluanni katersisoqarsimalluni, soorlu nunap sananeqaataanut, uumasoqarneranut, oqaluttuarisaanikkulllu kulturimut tunngasorpassuit, sumiiffiup annertoorujussuarmik oqaluttuarisaaneranut ilanngussuunneqarsimagamik. Nalunaarusiaq kapitalinut arfineq-marlunnut agguagaalluni aaqqissorneqarsimavoq, taakkunani killilersuinerit atuuttut, nunap sananeqaataa, nunallu ilusaa, uumasoqatigiiaat assigiinngissitaarneri, kulturikkut oqaluttuarisaaneq, ingerlaarfiit aammalu inuussutissarsiorneq, inuisalu pinngortitamik atuinerat sammineqarsimallutik. Kapitalini tamani pineqartut tulleriiaarlugit sukumiinerumik nassuiarneqartarput, taamaasilluni nunatut allanngutsaaliukkatut anguniakkanut tapertaalluarsinnaassallutik. Nalunaarusiap naanerani pineqartut pingaarnerit eqiteriffigineqarput soorluttaaq killilersuissutaasussanik sulilu misissuiffigineqartussanik siunnersuuteqartoqarluni. Summary This background report has been prepared to support the establishment of a national park in West Greenland, as decided by the Government of Greenland in 2021. The purpose of the national park is to contribute to Greenland's Biodiversity Strategy towards 2030 by protecting biodiversity and sensitive areas, promoting sustainable tourism and benefiting the region's inhabitants. The report examines relevant legislation, geology, landscape types, wildlife, vegetation, infrastructure and human use of nature in the area. The area of interest for the report stretches from Kangerlussuaq Fjord in the south to Disko Bay in the north and from Davis Strait in the west to the Ice Sheet in the east. Within this area, data and knowledge from various disciplines, including geology, biology, and cultural history, have been collected to provide a comprehensive description of the region. The report is structured in seven chapters covering existing regulations, geology and landscape, biodiversity, cultural history, infrastructure and business, as well as human use of nature. Each chapter provides a detailed review of the respective topics, with a focus on supporting the objectives of the proposed national park. In conclusion, the report summarizes the main points and suggests measures for regulation and further studies. vi Sammenfatning Denne baggrundsrapport er udarbejdet for at understøtte udviklingen af en kommende nationalpark i Vestgrønland, som besluttet af Naalakkersuisut i 2021. Det er hensigten hos Naalakkersuisut, at en kommende nationalpark kan bidrage til opfyldelse af Grønlands Biodiversitetsstrategi frem mod 2030, og inden for den foreslåede nationalpark sikre en sammenhængende beskyttelse af eksisterende vådområder, biodiversitet, følsomme områder og kulturminder, og dertil en fortsat lokal brug af området gennem blandt andet jagt og fiskeri samt hensigtsmæssige vilkår for en bæredygtig turisme. Rapporten undersøger relevant lovgivning, geologi, landskabstyper, dyreliv, vegetation, infrastruktur og menneskets anvendelse af naturen i området. Interesseområdet for rapporten strækker sig fra Kangerlussuaq fjord i syd til Disko Bugt i nord og fra Davis Stræde i vest til Indlandsisen i øst. Inden for dette område er der indsamlet data og viden fra forskellige fagområder, herunder geologi, biologi og kulturhistorie, for at give en omfattende beskrivelse af regionen. Rapporten er struktureret i syv kapitler, der dækker eksisterende reguleringer, geologi og landskab, biodiversitet, kulturhistorie, infrastruktur og erhverv, samt menneskets anvendelse af naturen. Hvert kapitel giver en detaljeret gennemgang af de respektive emner, med fokus på at understøtte målsætningerne for den foreslåede nationalpark. Afslutningsvis sammenfatter rapporten de vigtigste punkter og foreslår tiltag for regulering og yderligere undersøgelser. vii Indholdsfortegnelse Introduktion til rapporten ........................................................................................................ 1 Udvidet resumé .................................................................................................................. 3 1 Eksisterende reguleringer ................................................................................................ 5 1.1 Introduktion ........................................................................................................... 5 1.2 Lovgrundlag............................................................................................................ 6 1.3 Planmateriale ....................................................................................................... 20 1.4 Fællesoffentlige forvaltningsplaner ....................................................................... 25 1.5 Regler for feltarbejde i råstofindustrien .................................................................. 27 1.6 Oversigt over regulering af aktiviteter, adfærd og perioder ....................................... 31 2 Geologi og landskab ...................................................................................................... 34 2.1 Introduktion ......................................................................................................... 34 2.2 Særlige geologiske forekomster ............................................................................. 35 2.3 Geologiske seværdigheder .................................................................................... 39 2.4 Særlige landskaber ............................................................................................... 50 2.5 Anbefalinger til adgangsregulering ......................................................................... 54 Litteraturliste .................................................................................................................... 55 3 Biodiversitet ................................................................................................................. 56 3.1 Introduktion ......................................................................................................... 56 3.2 Pattedyr ............................................................................................................... 57 3.3 Fugle .................................................................................................................... 66 3.4 Fisk og skaldyr ...................................................................................................... 72 3.5 Vegetation ............................................................................................................ 78 3.6 Sårbare perioder – samlet oversigt ........................................................................ 86 3.7 Anbefalinger til adgangsregulering ......................................................................... 86 3.8 Manglende viden .................................................................................................. 87 Litteraturliste .................................................................................................................... 89 4 Kulturhistorie ................................................................................................................ 94 4.1 Introduktion ......................................................................................................... 94 4.2 Anbefalinger til regulering af adfærd og adgang ...................................................... 96 4.3 Vigtige kulturarvsområder og -zoner ...................................................................... 98 4.4 Identifikation af særlige behov for yderligere data og viden på området ................. 109 5 Infrastruktur og Erhverv ............................................................................................... 110 5.1 Infrastruktur ....................................................................................................... 110 viii 5.2 Erhverv og forskning ............................................................................................ 121 6 Lokal anvendelse ........................................................................................................ 133 6.1 Fritidsog subsistensfangst og -fiskeri ................................................................. 133 6.2 Isortoq-elven som adgang til sydlige del af Nassuttooq ........................................ 139 7 Anbefalinger for det videre arbejde .............................................................................. 142 1 Introduktion til rapporten Formålet med denne baggrundsrapport er at tilvejebringe oplysninger om området forud for etablering af en kommende nationalpark i Vestgrønland, som besluttet af Naalakkersuisut i 2021. Naalakkersuisut forventer, at en ny nationalpark i regionen vil bidrage til opfyldelse af Grønlands Biodiversitetsstrategi frem mod 2030, herunder at beskytte biodiversiteten og følsomme områder inden for området, understøtte bæredygtig turisme i området og generelt være til fordel for regionens indbyggere. Rapporten afdækker forhold omkring relevant lovgivning, lokalisering og information om særlig geologi og landskabstyper, beskrivelse af dyreliv, vegetation, kulturminder samt infrastrukturen i dag og emner om menneskets anvendelse af områdets natur. Interesseområdet for rapporten dækker et geografisk område, der rækker udover de foreslåede grænser for en forventet nationalpark for at sikre et sammenhængende, oplyst beslutningsgrundlag for den endelige afgrænsning af en nationalpark, samt som understøttelse af en kommende forvaltningsplan med hensyn til aktiviteter i en kommende nationalpark, der også påvirker områder rundt om, f.eks. beflyvning og sejlads. Interesseområdet dækker landområder, fjorde og skærgård fra Kangerlussuaq fjord i syd, Davis Stræde i vest, Disko Bugt i nord og Indlandsisen i øst (Figur 1). 8 Loven er relevant for forvaltning af en kommende nationalpark, da fysisk planlægning i området gennemføres efter denne. Det kan være opdatering af kommuneplanen på strategisk niveau omkring etablering af rammer og mål for forvaltning og anvendelse af en nationalpark i kommunalt regi og på detaljeret niveau via kommuneplanens delområder, f.eks. områder for infrastruktur, bygninger mv., der skal understøtte offentlighedens adgang til området. I forbindelse med større projekter kan det komme på tale at gennemføre strategisk miljøvurdering (SVM) eller vurdering af virkninger på miljøet (VVM). Etablering af fysiske elementer på gletsjere og indlandsisen sagsbehandles hos Naalakkersuisut. Opsummering: Loven indeholder specifikke detaljer for planlægning og arealanvendelse i by og det åbne land og er et nødvendigt instrument i relation til fysisk planlægning f.eks. i forhold til etablering af besøgscentre, hytter og anden infrastruktur. Inatsisartutlov om fangst og jagt Reference: Inatsisartutlov nr. 34 af 13. juni 2023 om fangst og jagt. Formålet med loven er at sikre en hensigtsmæssig og biologisk forsvarlig udnyttelse af fangstressourcerne, herunder bevarelse af ressourcerne på baggrund af biologisk rådgivning med hensyn til bestandsstørrelser og -sammensætning samt aftaler og konventioner med andre lande. I loven tages også hensyn til fangererhvervets beskæftigelse og økonomi samt andre erhvervsmæssige interesser såvel som befolkningens kulturelle og rekreative behov. I interesseområdet udøves i dag fangst og jagt på flere dyrearter, og denne jagt forvaltes af Naalakkersuisut og kommunale myndigheder med Grønlands Fiskeriog Jagtkontrol som kontrolinstans. Aktører, der opererer i området, vil være underlagt disse myndigheder. Fangst og jagt kan som udgangspunkt drives af personer med erhvervsjagtbevis og fritidsjagtbevis samt igennem betalingsjagt. For at få en licens til visse kvoterede arter skal personen opfylde en række krav gældende bl.a. alder, bopæl og andre forhold. For at få erhvervsjagtbevis skal personen være fyldt 15 år, have fast tilknytning til det grønlandske samfund, fast bopæl i og være fuldt skattepligtig til Grønland i de forudgående 24 måneder samt eje redskaber og transportmidler til jagten. Indkomsten fra aktiviteterne relateret til fangst skal udgøre mindst 50 % af personens indkomst. Der stilles igennem loven en række krav til, hvilke personer der kan drive erhvervsjagt i området. For personer, der ønsker at opnå fritidsjagtbevis, er kravene, at vedkommende er fyldt 12 år og har fast bopæl i Grønland. Personer, der ikke har bopæl i Grønland, men gæster området, må derfor gennemføre jagt gennem særlig tilladelse og opnå ret til jagt gennem betalingsjagt. De nærmere regler for betalingsjagt er fastsat i bekendtgørelsen Hjemmestyrets bekendtgørelse om betalingsjagt og -fiskeri af 2002. De retsmæssige forhold omkring erhvervs-, fritidsog betalingsjagt er relevante for besøgende i området, herunder besøgende fra alle grønlandske kommuner eller fra lande uden for Grønland. Loven giver også Naalakkersuisut mulighed for at fastsætte regler om perioder for fredning og friholdelse af områder samt færdsel i disse områder i forbindelse med fangst og jagt. Desuden kan der udstedes forbud mod eller begrænsninger af fangsten eller ske en omfordeling af fangstmængder igennem kvoter relateret til dyrenes alder, afgrænsninger af bestande, bestande i specifikke kommuner eller forvaltningsområder samt tekniske krav. Personer med gyldigt erhvervsjagtbevis og licens mv. må indhandle eller sælge dele fra kvoterede eller licenserede dyr, når fangsten er registreret hos kommunen. Personer med fritidsjagtbevis må ikke indhandle eller sælge. Modtagende virksomheder, institutioner og spisesteder skal kunne dokumentere kommunens registrering, og dermed har bestemmelsen 9 relevans for virksomheder, der vil operere i området. Dele fra kvoterede eller licenserede dyr kan være kød, hud, spæk, skind, uld, kranie, gevir, horn, knogler, klør, tænder og mavesæk samt andre dele af dyrene. Ifølge loven er der også mulighed for indfangning og udsætning af vilde dyr fra et område til et andet. Dette er allerede sket tidligere i interesseområdet: Omkring og lige syd for Kangerlussuaq, hvor moskus blev udsat i årene 1963-65 og i 1993 blev ført videre fra dette område til interesseområdets nordlige del, Naternaq. Opsummering: Loven sætter rammerne for de forskellige jagtformer i området: betalings-, erhvervsog fritidsfangst samt salg af kød og dele fra dyr. Hensyntagen til befolkningens kultur og rekreative værdier for jagt og fangst er væsentligt for fysisk planlægning og håndtering af parkens besøgende. Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder Reference: Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. Loven har til formål at sikre, at der værnes om kulturminder, som bidrager til en forståelse af Grønlands kulturhistorie og vidnesbyrd om menneskets aktiviteter – også som en del af den globale kulturarv. Lovens §2 identificerer kulturminder som ”jordfaste fortidsminder”, der er fysiske spor efter menneskelig aktivitet fra tiden før år 1900 samt fritliggende begravelser, bevaringseller beskyttelsesværdige bygninger samt kulturhistoriske områder. I relation til en kommende nationalpark er jordfaste fortidsminder af stor vigtighed, idet de både skal beskyttes og kan være en formidlingsmæssig ressource afhængigt af bevaringsforhold og synlighed i landskabet. Udpegning af kulturhistoriske områder er endnu ikke gennemført for regionen, men kan komme på tale hvis der identificeres sammenhængende områder af stor væsentlighed for kulturarven, eller som samlet afdækker vigtige sider af menneskelige aktiviteter i fortiden, jævnfør kapitel 4. Der er ikke registreret bevaringseller beskyttelsesværdige bygninger i uden for byer og bygder i interesseområdet. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fører arkiv over alle kendte, fredede, jordfaste fortidsminder og eventuelle vilkår tilknyttet fredningen Den generelle fredning af de jordfaste fortidsminder skal sikre mod beskadigelse, ændring, eller flytning af et fortidsminde; inden for 2 meter fra mindet må ingen aktiviteter foretages, og inden for 2 til 20 meter må der kun anlægges stier samt foretages landbrugsmæssige aktiviteter. For at understøtte formidling af eller offentlighedens adgang til fortidsminder kan Grønlands Nationalmuseum og Arkiv give tilladelse til opsætning af oplysningstavler og andre elementer. Offentlighedens adgang til varder og vardeberetninger hindres dog ikke af bestemmelsen om 2 meters afstand til kulturmindet, når adgangen sker på en hensynsfuld måde, jf. ændring af loven i 2019. Selvom jordfaste fortidsminder er fredede, kan Naalakkersuisut ophæve fredningen af disse under afvejning af mindets kulturhistoriske væsentlighed, mindets potentiale i turismemæssig sammenhæng og konsekvenserne ved tilsidesættelse af fredningen. Årsager til affredningen skal være ekstraordinære og tilgodese overordnede hensyn til samfundets udvikling. Fjernes kulturmindet, skal der sikres forsvarlig dokumentation, f.eks. en arkæologisk registrering og udgravning, og udgifterne hertil skal afholdes af bygherre. Dette forhold kan være relevant i forhold til anlæg og bygninger, der ønskes etableret i relation til formidling og adgang til en kommende nationalpark. §§11-15 beskriver forhold omkring sikring af jordfaste fortidsminder i 10 den fysiske planlægning (f.eks. kommuneplanlægning) og forberedelse af jordarbejde, f.eks. byggeri eller anlægsarbejde, mens §§16-17 beskriver forhold, hvor jordfaste fortidsminder opdages under jordarbejde og anmelderpligt herom. Som nævnt er der endnu ikke udpeget kulturhistoriske områder i interesseområdet. En udpegning efter lovens kapitel 4 kan medføre en egentlig fredning eller en anden form for beskyttelse af kulturarven i området. Beskyttelsen eller fredningen kan ikke blot angå selve de fortidsminder, der findes i området, men også den sammenhæng, der vurderes at være mellem minderne. Det kan eksempelvis tænkes at være landskab, sigtelinjer og andre topografiske forhold, der binder fortidsminderne sammen. Ved en fredning må ingen aktiviteter foregå inden for området, bortset fra offentlighedens adgang, mens der ved begrebet ”anden kulturarvsbeskyttelse” ikke må foregå aktiviteter, der er skæmmende eller ødelæggende for dele eller helheden af området. Aktiviteter i området skal, ifølge ændring af loven i 2019, igennem en redegørelse for vurdering af virkninger på kulturarven og godkendes hos Naalakkersuisut, inden aktiviteten kan godkendes. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fører en fortegnelse, tilsyn med og vedligehold af områder under fredning eller anden kulturarvsbeskyttelse. Vedligeholdet sker efter finanslovsbevillinger, og udpegning af nye kulturarvsområder bør derfor tilse de tilstrækkelige midler til tilsyn og vedligehold, særligt i områder, der forventes ofte besøgt af turister. Ejere, brugere med arealtildeling eller anden ret til brug af arealet, staten, kommuner, lokalmuseer og foreninger, der varetager generelle eller konkrete fredningseller bevaringsformål, kan rejse sag om fredning af jordfaste fortidsminder samt om ændring eller ophævelse heraf og ligedan om fredning eller om anden kulturarvsbeskyttelse af kulturarvsområder. Loven angiver procedurer herfor. Opsummering: Loven freder alle kulturminder mod beskadigelse og anden forstyrrelse og giver mulighed for at udpege sammenhængende kulturarvsområder. Anlægsarbejder gennemføres efter besigtigelse og eventuel arkæologisk udgravning og registrering. Inatsisartutlov om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder Reference: Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder. Lovens formål er at regulere koncessioner til turistvirksomhed i bestemte områder i Grønland. Den definerer, hvad der forstås ved turistprodukter og turistaktiviteter, og fastlægger, at koncessioner kan gives til personer eller virksomheder, der ønsker at tilbyde sådanne produkter og aktiviteter. Lovens anvendelsesområde omfatter både beboelsesbygninger og anden infrastruktur, der bruges i forbindelse med turisme. En turist defineres som en person, der indgår aftale om at få leveret et turistprodukt, som kan være en ydelse, der leveres mod betaling og omfatter adgang til en eller flere turistaktiviteter. Turistaktiviteter er rekreative aktiviteter, der udbydes professionelt mod betaling. Koncessioner til turistvirksomhed giver ret til at levere turistprodukter inden for et bestemt fysisk område og meddeles til en rettighedshaver, som kan være en person eller virksomhed. Generelt er det et krav, at aktiviteter i en koncession udføres forsvarligt med hensyn til sikkerhed, sundhed og miljø. Naalakkersuisut kan fastsætte bestemmelser om, hvilke aktiviteter der er omfattet af koncessionen, og kan bestemme, at levering af turistprodukter i visse områder kræver koncession. Koncessioner meddeles på grundlag af ansøgninger, som 11 vurderes ud fra ansøgerens erfaring, økonomiske baggrund og evne til at levere og markedsføre turistprodukterne. Naalakkersuisut kan også fastsætte andre relevante udvælgelseskriterier. Koncessioner kan kun meddeles for områder, hvor aktiviteterne er i overensstemmelse med lovgivningen om planlægning og arealanvendelse. Naalakkersuisut kan undlade at meddele koncession, hvis ansøgningerne ikke opfylder de fastsatte kriterier. Opsummering: Loven er vigtig for en kommende nationalpark mht. beskyttelse og formidling af kulturminder samt udlægning af koncessioner for turisterhvervet og eventuelle vilkår til koncessionen. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv kan give tilladelse til opsætning af oplysningstavler og andre formidlingsrelaterede elementer. I loven er ikke angivet emner af relevans for natur og miljø. Inatsisartutlov om turistvirksomhed, om zoneinddeling m.v. for erhvervsmæssig virksomhed og begrænsning i adgang til visse områder Reference: Forslag til Inatsisartutlov om turistvirksomhed, om zoneinddeling m.v. for erhvervsmæssig virksomhed og begrænsning i adgang til visse områder. Loven træder i kraft 1. januar 2025. Lovforslaget har til formål at fremme udviklingen af turisme og sikre, at aktiviteter relateret til turisme sker under hensyntagen til sikkerhed, miljø og bæredygtighed mv. Loven omfatter regler for turistvirksomhed, færden og ophold i udvalgte områder samt erhvervsmæssig virksomhed inden for disse områder (Kapitel 1). Forslaget definerer turistvirksomhed som økonomisk aktivitet, der tilbyder oplevelser til turister, og specificerer, at visse brancher kan undtages fra loven. Naalakkersuisut udsteder licenser til turistvirksomhed, som kræver opfyldelse af bestemte betingelser. Licenser kan overdrages med tilladelse, og visse aktiviteter er undtaget fra licenskravet, herunder kulturelle aktiviteter og mindre, indkomstgivende turistvirksomhed, f.eks. kaffemik og maskedans mv. (Kapitel 2). Disse bestemmelser har ikke umiddelbare konsekvenser for miljø og natur, men kan være relevant for lokale aktører og privatpersoner i bostederne i interesseområdet. For at få en licens skal ansøgere udfylde en sikkerhedsplan, der omfatter risikovurdering og beredskabsplan, forsikringsdækning og sikkerhedsstillelse samt myndighedernes tilsyn (Kapitel 4 og 5). I kapitlerne er ikke nævnt risici relateret til miljø og natur, der måske vil afdækkes igennem tilsluttende bekendtgørelser. Af særlig relevans for forvaltning og beskyttelse af miljø og natur samt håndtering af en kommende nationalpark er lovforslagets kapitel 9 omkring mulighed for fastsættelse af regler om begrænsning af adgang til visse områder og om, at erhvervsmæssig virksomhed kun kan finde sted i bestemte områder, perioder eller under særlige vilkår. Reglerne skal være i overensstemmelse med eksisterende lovgivning samt kommunalog landsplanlægning. Ifølge lovforslagets bemærkninger kan reglerne muliggøre etablering af zoner og krav relateret til perioder samt særlige vilkår, hvorved personers færden og ophold kan begrænses, hvor nødvendigt. Naalakkersuisut har ifølge bemærkningerne overvejelser om en generel kategorisering af zoner, f.eks. zoner uden restriktioner, zoner med særlige krav og kriterier samt zoner med forbud mod erhvervsmæssig virksomhed, men også begrænsninger for generelt at færdes og opholde sig i visse områder. Ifølge bemærkningerne er det som udgangspunkt kommunerne, der tager initiativ til udpegning af områderne inden for kommunegrænsen. Naalakkersuisut forventer, at lovforslaget medfører positive konsekvenser for miljø og natur. 12 Opsummering: Lovforslaget indeholder mulighed for etablering af geografiske zoner og indenfor disse fastsættelse af eventuelle vilkår omkring adfærd og ophold gældende for hele eller dele af året. Træder lovforslaget i kraft, er det af høj relevans for en kommende nationalpark ift. udpegning af zoner med eventuel begrænsning/regulering af turismeaktiviteter. 1.2.2 Bekendtgørelser Bekendtgørelse om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland Reference: BEK nr 138 af 08/02/2010 Bekendtgørelse om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland. Lovtidende A, udgivet 10. februar 2010. Afgrænsning af en kommende nationalpark vil muligvis omfatte dele af indlandsisen og derfra udløbne gletsjere. Færdsel på indlandsisen, adgang til Nationalparken Nordog Østgrønland samt det tilgrænsende søterritorium, såvel som forsvarsområdet Pituffik, reguleres igennem “Rejsebekendtgørelsen”. Bekendtgørelsen er under Kriminalloven og er dermed inden for Rigslovgivning igennem Danmark, men en væsentlig del af bekendtgørelsen administreres af Naalakkersuisut. Relevant for en kommende nationalpark i Vestgrønland er bestemmelserne relateret til indlandsisen og de gletsjere, der udløber herfra. Ifølge bekendtgørelsen er det som udgangspunkt forbudt at færdes på indlandsisen og gletsjerne herfra. Undtaget er dog, hvis der er tale om færdsel af mindre end et døgns varighed, hvilket kunne være i forbindelse med turistture, fangstog jagt udøvet af personer med fast bopæl i Grønland, f.eks. fra områdets bosteder eller aktiviteter under Råstofloven. Samme gælder for militært personel under NATO eller myndigheder under staten, Naalakkersuisut eller de grønlandske kommuner. Såfremt færdsel ønskes på indlandsisen og gletsjerne udover dette tidsrum eller nævnte personer eller aktiviteter, søges tilladelse igennem Naalakkersuisut. Naalakkersuisut fastsætter vilkår for aktiviteterne, f.eks. geografiske eller tidsmæssige begrænsninger. Der er ikke nævnt specifikke afstandskrav eller perioder i bekendtgørelsen. Opsummering: Rejsebekendtgørelsen vil for den foreslåede nationalpark finde anvendelse, når besøgende har aktiviteter eller ophold på indlandsisen eller tilstødende gletsjere af mere end et døgns varighed. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse af Grønlands internationalt udpegede vådområder og beskyttelse af visse vandfuglearter Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 1. juni 2016 om beskyttelse af Grønlands internationalt udpegede vådområder og beskyttelse af visse vandfuglearter. Bekendtgørelsen er Naalakkersuisuts lovgivningsmæssige implementering af Ramsarkonventionen. Formålet er at beskytte og bevare en række vådområder og omgivende arealer, der er vigtige for vandfugle, f.eks. gæs, og udpeget internationalt som Ramsarområder. Bekendtgørelsen skal sikre bevaringsstatus for natur og dyreliv samt opretholde områdets økologiske karakter. Aktiviteter under Råstofloven er undtaget fra bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen er opstillet en række forbud og begrænsninger. Færdsel med motoriserede køretøjer er forbudt i Ramsarområderne i perioden 15. april til 30. september. Flyvning lavere end 500 m over havoverflade eller terræn er forbudt i Ramsarområderne i samme periode, mens sejlads er tilladt ad afmærkede ruter og begrænset til en hastighed på maksimum 10 knob i perioden fra 1. juli til 30. september. 13 Perioderne er angivet ud fra en biologisk vurdering af relevante vandfugles aktivitetsmønstre, f.eks. fældeeller rasteperiode på tværs af områderne, og en genvurdering af den følsomme periode eller opdeling efter geografi kan eventuelt ændre den periodemæssige begrænsning i bekendtgørelsen. En række menneskelige aktiviteter er undtaget fra forbuddene, f.eks. arbejde ved nødsituationer eller forskellige myndigheders patruljering, tilsyn og kontrol. I områderne er der forbud mod fiskeri med flydetrawl, bundtrawl og skrabning efter kammuslinger samt garnfiskeri i bestemte perioder. Dertil forbud mod udplantning af vegetation samt landbrugsaktiviteter og lignende. Naalakkersuisut kan dog give tilladelse eller godkendelse til aktiviteter og opstille krav herfor. Opsummering: Bekendtgørelsen er vigtig for definition af en kommende nationalpark, da den geografiske afgrænsning forventes at dække to Ramsarområder, der dermed bliver væsentlige komponenter i forvaltning af en nationalpark. Bestemmelserne sætter begrænsninger for færdsel, fiskeri, udplantning og landbrug i området, men Naalakkersuisut kan give tilladelse eller godkende aktiviteter og opstille krav herfor. Selvstyrets bekendtgørelse om anvendelse af motoriserede befordringsmidler Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 10 af 10. oktober 2013 om anvendelse af motoriserede befordringsmidler. Bekendtgørelsen har til formål at beskytte miljøet ved at regulere brugen af motoriserede køretøjer. Bekendtgørelsen gælder for både byog bygdeområder samt det åbne land, som i visse perioder inkluderer islagte fjordog havområder. Generelt er anvendelse af motoriserede køretøjer i det åbne land forbudt med undtagelse af specifikke transportkorridorer og kørselszoner, som kommunalbestyrelsen kan udpege gennem en kommunal kørselsvedtægt. Disse zoner kan anvendes til vinterkørsel, når jordbunden er frossen og snedækket og har tilstrækkelig bæreevne til, at der ikke opstår skader på vegetation og jordbund. Korridorer for sommerkørsel sker inden for kommunens retningslinjer. Kørsel på is er også reguleret med særlige bestemmelser. Naalakkersuisut kan udpege særligt følsomme områder, hvor al færdsel med motoriserede befordringsmidler er forbudt eller reguleret. I alle tilfælde skal der tages hensyn til terrænet i forbindelse med manøvrering af køretøjet, f.eks. ved acceleration og opbremsning. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde give dispensationer til kørsel uden for de udpegede zoner, som skal ansøges mindst fire uger før den planlagte kørsel. Dispensationer kan gives med specifikke vilkår og kan ændres eller tilbagekaldes ved overtrædelse. Tilsyn med overholdelse af reglerne føres af kommunalbestyrelsen, som også kan udstede påbud og forbud ved overtrædelser. Overtrædelser kan medføre bøder og/eller konfiskation af køretøjer. Undtaget fra forbud er tilsyn med miljø og natur, redningsaktioner, politiefterforskning, forsvarets aktiviteter og lignende. Opsummering: Bekendtgørelsen er vigtig for rammelovgivning for en kommende nationalpark, da den opsætter nogle generelle vilkår for færdsel og giver kommuner mulighed for at udpege transportkorridorer, zoner og veje. Bekendtgørelsen åbner mulighed for at udpege følsomme områder, hvor kørsel helt kan forbydes. 14 Selvstyrets bekendtgørelse om anden kulturarvsbeskyttelse af et nærmere afgrænset område i Vestgrønland omkring Aasivissuit-Nipisat Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 1 af 30. januar 2018 om anden kulturarvsbeskyttelse af et nærmere afgrænset område i Vestgrønland omkring Aasivissuit-Nipisat. Bekendtgørelsen har til formål at beskytte og bevare kulturhistoriske værdier i området, der er udpeget til UNESCO Verdenskulturarv. Offentligheden har adgang til området med visse begrænsninger. Aktiviteter, der kan skæmme eller ødelægge området eller dele heraf, er forbudt, dog med mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Offentligheden har adgang til området, og benyttelse skal ske i overensstemmelse med kommuneog forvaltningsplaner. Området må uanset forvaltningsplanen fortsat benyttes til helårsog fritidsbeboelse og aktiviteter i forbindelse med erhverv, fangst og fiskeri. Forurening og efterladelse af affald er ikke tilladt, og vegetationen må ikke beskadiges. Teltslagning og brug af åben ild er kun tilladt i kortvarige perioder og skal ske med respekt for vegetationen. I kommuneplanen for Qeqqata Kommunia kan derudover fastsættes bestemmelser for f.eks. opankring af både, ilandstigning, etablering af permanente teltpladser, informationstavler, toiletter og overlevelseshytter, begrænsning af færdsel på anlagte veje og benyttelse af snescootere og ATV’er i området ud fra anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv udarbejder en forvaltningsplan for det kulturhistoriske område i samarbejde med kommunalbestyrelsen. Planen skal sikre bevaring af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang samt identificere trusler mod bevaringen (f.eks. skader eller erosion) og andre forhold. Opsummering: Bekendtgørelsen regulerer lovgivningsmæssigt området udpeget som UNESCO verdensarvsområde, der ligger indenfor interesseområdet og indeholder bestemmelser om affald, forurening, aktiviteter, teltslagning, båltænding, mm. Hjemmestyrets bekendtgørelse om betalingsjagt og -fiskeri Reference: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 19. august 2002 om betalingsjagt og -fiskeri. Bekendtgørelsen fastsætter regler for, hvordan betalingsfiskeri og betalingsjagt skal foregå. Betalingsfiskeri må kun udføres af personer med gyldigt fisketegn, som er personligt og ikke kan overdrages. Personer under 15 år kan fiske under en voksens fisketegn. Der er forskellige typer fisketegn, der gælder for forskellige perioder. Fisketegn giver ret til at fiske med stang, pilk eller lignende håndredskaber, og der opkræves en afgift for udstedelsen. Disse forhold er relevante for betalingsfiskeri, der udførelse i privat regi og for outfitters og andre operatører, der gennemfører betalingsfiskeri med f.eks. turister. Betalingsjagt på moskusokser og rensdyr må kun arrangeres af outfitters med gyldig tilladelse fra Naalakkersuisut. Tilladelserne til at arrangere trofæjagt er tidsbegrænsede og personlige og må ikke overdrages. For at få tilladelse som outfitter skal ansøgeren kunne dokumentere evnen til at arrangere betalingsjagt og anvende kvalificerede guides. I §16 stk. 4 opstilles følgende: 1) kendskab til gældende jagtog fredningsbestemmelser, samt regler fastsat i våbenloven, 2) kendskab til det konkrete jagtområde, 3) jagtmæssig ekspertise, 4) sikkerhedsmæssigt forsvarlig 15 afvikling af betalingsjagtarrangementet, 5) relevant viden om byttedyrene og 6) kendskab til turistbranchen. Der udstedes certifikat for hvert dyr, der må nedlægges, og betalingsjagtarrangøren skal sikre, at kød og skind fra nedlagte dyr hjemtages eller deponeres forsvarligt. Der skal også indsendes rapporter om nedlagte dyr og deponering til myndigheden på området. Betalingsjagt på mindre vildt som fugle, sæler og mindre landpattedyr kræver også tilladelse fra myndighederne. Tilladelserne er gyldige i to år og jagt må kun finde sted ifølge med betalingsjagtarrangøren. Arrangøren skal kunne dokumentere kendskab til jagtog fredningsbestemmelser, jagtområdet og turistbranchen. Der opkræves en afgift for udstedelse af tilladelser, og betalingsjagt på mindre vildt skal foregå efter gældende regler for fangst og jagt. Naalakkersuisut kan dispensere fra reglerne, hvis særlige forhold tilsiger det, og overtrædelse af reglerne kan medføre bøde og konfiskation af fangsten. Opsummering: Bekendtgørelsen angiver regler for betalingsjagt og -fiskeri og er relevant for forvaltning af en kommende nationalpark i forbindelse med trofæjagt, trofæjagtkoncessioner, sportsfiskeri og koncessioner for ørredelve. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 7 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr. Vilde rensdyr er, ifølge lovgivningen, fredet i hele Grønland med visse undtagelser. Med ”vilde” rensdyr forstås ifølge bekendtgørelsen rensdyr, der er oprindelige i de forskellige forvaltningsområder, Peary-rensdyr. Dertil gælder særlige regler for undslupne tamrener, der efter en periode regnes for vilde. Betalingsjagt på moskusokser er delvist reguleret i en særskilt bekendtgørelse. Fangstkvoter fastsættes efter biologisk rådgivning, og kvoter for bestande uden rådgivning fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. Fangstperioder og fangstområder fastsættes også efter biologisk rådgivning, og relevante organisationer høres i alle processer. Kun personer med gyldigt jagtbevis og licens må nedlægge rensdyr, og licensen er personlig og må ikke overdrages. Der er specifikke krav til fangstmetoder og fangstetik, herunder brug af riffel og bue. Alt kød fra nedlagte rensdyr skal medbringes fra fangsten, og andre dele af fangsten skal placeres forsvarligt, hvilket er yderligere præciseret i bekendtgørelsen. Transportmidler må ikke anvendes til fangst eller drivning af rensdyr, og ved færdsel på transportmidler skal holdes en minimumsafstand på 500 meter til levende rensdyr. Hunde må ikke medtages, bortset fra ved brug af hundeslæde i slædehundedistrikter inklusive interesseområdet. Slædehunde må ikke efterlades i fangstområdet, og undslupne slædehunde indfanges eller nedskydes, samt hjembringes og rapporteres til myndighederne. Fangeren er forpligtet til at sikre, at anskudte rensdyr aflives hurtigt, og der er rapporteringskrav for fangst og anskydninger. Kommunalbestyrelsen kan ved kommunal vedtægt stille yderligere og strengere krav, og en lokal forvaltning kan få uddelegeret et afgrænset område. Selvom betalingsjagt er reguleret særskilt, fremgår alligevel en række specifikke forhold for rensdyr. Betalingsjagt på simle (hun) og kalv er ikke tilladt i perioden 1. januar til 1. august, og dertil findes skærpede krav til kaliber ved riffeljagt samt skærpede krav ved buejagt. 16 Opsummering: Bekendtgørelsen er relevant for en kommende nationalpark, da den sætter rammerne for jagt på rensdyr, som er en væsentlig del af de traditionelle aktiviteter i området og derfor vigtig for forvaltningen af området. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af moskusokser Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. juni 2013 om beskyttelse og fangst af moskusokser. Moskusokser er, ifølge bekendtgørelsen, fredet i hele Grønland med visse undtagelser. Denne bekendtgørelse sætter endvidere rammerne for fangsten af moskusokser udsat i Nordvest, Vestog Sydgrønland. Betalingsjagt på moskusokser er delvist reguleret i en særskilt bekendtgørelse. Fangstkvoter fastsættes efter biologisk rådgivning, og kvoter for bestande uden rådgivning fastsættes ud fra forsigtighedsprincippet. Fangstperioder og fangstområder fastsættes også efter biologisk rådgivning, og relevante organisationer høres i alle processer. Fangstperioderne kan dog kun fastsættes inden for perioden 1. august til 15. april, dette af hensyn til moskusoksens biologiske cyklus. Kun personer med gyldigt jagtbevis og licens må nedlægge moskusokser, og licensen er personlig og må ikke overdrages. Fangsten skal registreres, hvilket også omfatter særmelding til myndighederne. Der er specifikke krav til fangstmetoder og fangstetik, herunder brug af riffel og bue. Alt kød fra nedlagt moskusokse skal medbringes fra fangsten, og andre dele af fangsten skal placeres forsvarligt. Transportmidler må ikke anvendes til fangst eller drivning af moskusokser, og ved færdsel på transportmidler skal holdes en minimumsafstand på 500 meter til levende moskus. Hunde må ikke medtages, bortset fra ved brug af hundeslæde i slædehundedistrikter inklusive interesseområdet. Slædehunde må ikke efterlades i fangstområdet, og undslupne slædehunde indfanges eller nedskydes, samt hjembringes og rapporteres til myndighederne. Transportmidler må ikke anvendes til fangst eller drivning af moskusokser, og hunde og hundeslæder må ikke bruges inden for interesseområdet. Transportmidler må kun anvendes til transport til og fra fangstområdet, og der skal holdes en minimumsafstand på 500 meter til levende moskusokser, når man færdes på transportmidler. Naalakkersuisut kan dog dispensere herfra ud fra en række præmisser, herunder at dispensation til drivjagt kun kan tildeles personer med erhvervsjagtbevis. Fangeren er forpligtet til at sikre, at anskudte moskusokser aflives hurtigt, og der er rapporteringskrav for fangst og anskydninger. Kommunalbestyrelsen kan ved kommunal vedtægt stille yderligere og strengere krav, og bekendtgørelsen giver mulighed for, at en lokal forvaltning kan forvalte en lokal bestand i et nærmere afgrænset område. Opsummering: Bekendtgørelsen er relevant for en kommende nationalpark, da den sætter rammerne for jagt på moskus, som er en væsentlig del af de nyere jagttraditionerne i området (siden udsætningen i 1960’erne) og derfor vigtig for forvaltningen af området. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle Reference: Selvstyrets bekendtgørelse nr. 22 af 30. maj 2023 om beskyttelse og fangst af fugle. 17 Alle fuglearter er, ifølge bekendtgørelsen, fredet, dog undtaget er en række fuglearter, der findes jagttider på, og som er oplistet i bekendtgørelsens bilag 1, f.eks. rype, ravn, edderfugl, kongeedderfugl, polarlomvie, søkonge, samt et antal måge-, andeog gåsearter m.fl. Der er kvoter for arterne polarlomvie, edderfugl, kongeedderfugl samt ride, som kun personer med gyldigt erhvervsjagtbevis må nedlægge. Kun personer med gyldigt jagtbevis eller autoriserede arrangører af betalingsjagt må fange fugle og indsamle æg. Jagt og ægindsamling må kun ske inden for fastsatte jagtog indsamlingstider (Tabel 1.1). Fangstkvoter og jagttider fastsættes for forskellige forvaltningsområder, -zoner og arter, og der er specifikke regler for fangstmetoder og fangstetik. Interesseområdet er tilknyttet fuglebeskyttelsens zone 3. Fangeren skal sikre, at anskudte fugle aflives hurtigt, og der er rapporteringskrav for fangst, indsamlede æg og anskydninger. Betalingsjagt er underlagt de samme betingelser som fritidsjagt, og fugle nedlagt under betalingsjagt må kun anvendes til privat forbrug. Fugle og æg må kun sælges af personer med erhvervsjagtbevis. Personer med jagtbevis (fritidsog erhvervsjagtbevis) må i indsamlingsperioden indsamle æg fra arterne mallemuk, ravn, gråmåge og svartbag og kun til privatforbrug Overalt i Grønland er det ikke tilladt at beskadige eller på anden måde forstyrre nyligt anlagte eller beboede reder samt æg og unger af vilde fugle, bortset fra indsamling af unger af mallemuk og søkonge og indsamling af æg fra visse arter og i visse zoner, dog ikke i interesseområdet. Fuglekolonier og fuglebeskyttelsesområder er underlagt særlige beskyttelsesregler: For fuglekolonier er det i perioden 15. april til 15. september ikke tilladt at skyde, frembringe forstyrrelser eller sejle over 3 knob inden for 1.000 meter, hvis fuglekolonien bebos af polarlomvie, atlantisk lomvie, alk, lunde, søkonge, ride, mallemuk eller skarv og inden for 200 meter, hvis fuglekolonien bebos af andre arter. Der gælder dog undtagelser for indsamling af æg. Beflyvning med fastvinget fly eller helikopter er ikke tilladt inden for en vertikal og horisontal afstand af 3.000 meter fra en koloni med polarlomvie og inden for en vertikal afstand og horisontal afstand af 500 meter fra alle andre fuglekolonier. Beflyvning med drone er ikke tilladt inden for en vertikal og horisontal afstand af 100 meter fra en fuglekoloni. Uanset bestemmelserne må der sejles ad afmærkede ruter. For fuglebeskyttelsesområder gælder, at enhver ilandstigning og færdsel i øvrigt ikke er tilladt i perioden 1. maj til 31. august samt inden for en afstand af 500 meter fra disse områder. I det nordlige område af interesseområdet findes fuglebeskyttelsesområdet Tasiusarsuaq samt nær Kangaatsiaq (ikke navngivet); der må dog sejles ad afmærkede ruter. Tabel 1.1. Jagttider på fugle ifølge bekendtgørelsen. * "Stk. 6. I en forsøgsperiode på 5 år fra ikrafttrædelse af denne bekendtgørelse er der fri fangst på ravn (Corvus corax), gråmåge (Larus hyperboreus) og svartbag (Larus marinus) i perioden 1. januar til 31." Art Periode Bramgås (Branta leucopsis) 1. september til 30. april Canadagås (Branta canadensis) 1. august til 15. oktober Fjeldrype (Lagopus mutus) 1. september til 30. april Gråand (Anas platyrhynchos) 1. september til 28./29. februar Gråmåge (Larus hyperboreus) 1. september til 30. april, * Havlit (Clangula hyemalis) 1. september til 28./29. februar Hvidvinget måge (Larus glaucoides) 1. september til 30. april Islom (Gavia immer) 1. september til 15. oktober Kortnæbbet gås (Anser brachyrhynchus) 1. september til 30. april 24 Kommuneplanen for Qeqqata Kommunia er gældende for perioden 2012-2024, og det må formodes, at en ny skal træde i kraft for 2025 og frem, men den er ikke tilgængelig under rapportens redaktion. I kommuneplanens hovedstruktur under ”Erhverv og beskæftigelse” iagttages en tilbagegang i beskæftigelsen inden for fiskeriog fangererhvervene. Turisme anses derimod som et såkaldt væksterhverv med et vigtigt potentiale for bygderne, som må have fokus på de naturgivne ressourcer og understøttelse af lokale ”ildsjæle” for etablering af virksomheder i branchen. Kulturarven ses som et vigtigt turistmæssigt potentiale, særligt i forbindelse med det eksisterende UNESCO verdensarvsområde Aasivissuit – Nipisat og velsagtens også nationalparksområdet. Naturressourcer i kommunen vurderes at rumme et stort potentiale for turisme, men også erhverv som mineindustri og vandkraft, der kan tænkes at være i konkurrence hermed mht. arealanvendelse. Man ønsker at bevare det rige planteog dyreliv og benytte det åbne land med omtanke. For Kangerlussuaq-området er der i 2010 etableret en forvaltningsplan, blandt andet med henblik på turisme og jagt, og kommuneplanen understøtter denne ved mulighed for udbygning af turistfaciliteter. Et formål, defineret i kommuneplantillæg nr. 22, er at øge tilgængeligheden af de store landområder mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, herunder mulighed for at etablere en vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq, hvilket pågår. Der er skabt mulighed for etablering af hoteller og hyttebyer til besøgende turister for at fremme turisterhvervets muligheder langs vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Adskillige kommuneplantillæg for det åbne land berører interesseområdet, og en fuldstændig beskrivelse heraf falder uden for rapportens rammer. Der kan med hensyn til turistmæssige aktiviteter gøres opmærksom på to kommuneplantillæg for koncessioner, hhv. Kommuneplantillæg nr. 7 om ”Trofæjagtområder ved Kangerlussuaq”, nr. 27 om ”Koncessioner til ørredelve i Qeqqata Kommunia”, samt nr. 55 for ”Koncessionsområder ved Aqqutikisoq og Ungalliup Qaqqai nord for Sisimiut”, uddybet i Kapitel 5. Opsummering: Kommuneplanen har særlig fokus på UNESCO-området og indeholder elementer, der kan anvendes mht. en kommende nationalpark, f.eks. omkring tilgængelighed, hotel og hytteby samt andre faciliteter. 1.3.5 Qeqqata Kommunias Planstrategi 2022-2026 Reference: Qeqqata Kommunia 2022 - 2026 Planstrategi (2022), https://qeqqata.gl/- /media/qeqqata/borger/planstrategi/planstrategi_2022_26_dk_online_udgave.pdf. I kommunens planstrategi for perioden 2022 til 2026 indgår også turisme som emne. Planstrategien viser de generelle eller specifikke initiativer, som kommunen vil gennemføre i perioden. Man ønsker at understøtte lokale turistoperatører i udvikling af nye turismeprodukter igennem muligheder i naturen, herunder trofæjagt, adgang til indlandsisen, UNESCO verdensarvsområdet og Kangerlussuaq som knudepunkt. Konkret for en kommende nationalpark skal samarbejde omkring etablering af nye turismeprodukter, ifølge kommunen, udvikles og styrkes . Dertil kommer overordnede planer for udvikling af Kangerlussuaq som indfaldspunkt for verdensarvsområdet, store jagtområder, forskning og forsvar/beredskab. Opsummering: Planen understøtter udvikling af turismeprodukter lokalt med udgangspunkt i muligheder i naturen. 25 1.4 Fællesoffentlige forvaltningsplaner 1.4.1 Forvaltningsplan for Kangerlussuaq Reference: Forvaltningsplan for Kangerlussuaq Juni 2010, https://pilersaarut.qeqqata.gl/media/1216/forvaltningsplan_kangerlussuaq_dk_juni2010.pdf. I forvaltningsplanen for Kangerlussuaq mødes ansvar og interesser mellem kommunalt og nationalt niveau. Planen er udarbejdet af Naturafdelingen hos daværende Departement for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø hos Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia i tæt samarbejde med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Planen er myndighedernes fælles dokument for udvikling af retningslinjer og brug af området for Kangerlussuaq, dog undtaget veje og bygninger. Målet er blandt andet at koordinere interesser, sikre langsigtet strategi for natur, landskab og kultur og sikre aktiviteter inden for fiskeri, fangst, turisme mv. Planen indeholder ikke specifikke bestemmelser, men en række retningslinjer for udvikling af disse igennem de eksisterende strukturer for lovgivning (love, bekendtgørelser, vedtægter, kommuneplantillæg mv.). Forvaltningsplanen er stadig i drift. Geografisk set dækker forvaltningsplanen en sammenhængende region i det centrale Vestgrønland inden for Qeqqata Kommunia. Bostedet Kangerlussuaq er centrum for området, der overlapper det planlagte område for en kommende nationalpark og indeholder fredninger og beskyttede områder, f.eks. Ramsarområder, forvaltningsområder for jagt, samt kommuneplanområder. I relation til jagt har der ifølge forvaltningsplanen været interesse for drivning af moskusokser for effektivisering af vinterjagten. Forvaltningsplanen definerer en række mål og tiltag, der skal sikre beskyttelsen af områdets naturværdier og bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer samt leve op til forpligtelser jf. Ramsar-konventionen. På turismeområdet ønskes ”natur-safari” hele året, men samtidig vil man undgå konflikter mellem brugere ved at regulere jagttrykket nær Kangerlussuaq bosted og adskille de forskellige former for jagt mht. perioder og geografi og samtidig sikre det omkringliggende jagtfrie område. Ifølge planen opdeles området i en række delområder A, B og C. Område A er beliggende lige nord for Kangerlussuaq og tangerer derved nationalparksområdet. Det er kendetegnet ved at huse en stor bestand af rensdyr og et fældeområde for gæs, men har også større anvendelse af turister og nogen trofæjagt og anden jagt i 2010. Tidligere omfattede området et kælvningsområde for rensdyr, Isunngua, men stigende aktivitet og medfølgende forstyrrelser har, ifølge forvaltningsplanen, medført, at området ikke længere bruges af rensdyr. Undersøgelser i 2024 har dog vist, at der er kælvingsaktivitet i den nordvestlige del af Isunnguaområdet, jf. kapitel 3. I området ønsker man at forvalte de levende ressourcer bæredygtigt og give ro i yngletiden, bevare naturværdier og undgå konflikter imellem områdets brugere, konkret igennem informationsmateriale om sårbar natur Område B er beliggende syd for området for en kommende nationalpark omkring Kangerlussuaq og ind i landet og er kendetegnet ved mange turismeaktiviteter og lokalbefolkningens rekreative brug via kørespor igennem området. Det ovennævnte rensdyrkælvningsområde overlappede med område B. Af trusler identificeres forstyrrelse af dyrelivet, overtrædelse af regler for jagtfrit område og kraftigt jagttryk på moskus samt slid på naturen fra intensiv turisme. Man ønsker 26 blandt andet at iværksætte tiltag mht. fredning i dele af året af området nord for kørespor mellem Kangerlussuaq og indlandsisen, øge niveauet af information mht. hensigtsmæssig færdsel i naturen og sikre et mindre jagttryk. Område C er beliggende længere mod syd og væsentligt uden for nationalparkområdet og rapportens undersøgelsesområde. Opsummering: Planen koordinerer og fokuserer myndighedernes indsats og identificerer muligheder, trusler og følsomme områder og perioder i området omkring Kangerlussuaq overlappende med det foreslåede område for en kommende nationalpark. Planen er væsentlig for en kommende nationalpark og kan tjene som reference for udarbejdelse af en forvaltningsplan for denne. 1.4.2 Forvaltningsplan for Aasivissuit – Nipisat UNESCO verdensarvsområde Reference: Poulsen, H.H. et al: Bilag 2: Forvaltningsplan, i: Nominering af Aasivissuit – Nipisat Inuit Jagtområde mellem indlandsis og Hav, januar 2017. https://qeqqata.gl/Emner/Om_kommunen/UNESCO?sc_lang=da. I 2018 blev området Aasivissuit – Nipisat udpeget som UNESCO verdensarvsområde pga. et enestående kulturlandskab, som rummer inuits store områder for rensdyrjagt igennem tiderne i et geografisk område fra indlandsisen til kystområderne. Til nomineringen blev udarbejdet en fællesoffentlig forvaltningsplan imellem Naalakkersuisut og Qeqqata Kommunia. Forvaltningsplanen for Aasivissuit – Nipisat beskriver områdets unikke kulturog naturarv, som har betydelig værdi både nationalt og internationalt. Planen fremhæver vigtigheden af at bevare og beskytte dette område, som er en del af UNESCO’s verdensarvsliste. Den indeholder strategier for bæredygtig udvikling, der skal sikre, at både naturen og de kulturelle værdier bevares for fremtidige generationer. Planens tabel 3 fremhæver værdier relateret til landskab, kulturhistorie, biodiversitet, økonomi, forskning og uddannelse samt andre værdier, f.eks. turisme. Desuden udpeges en række nøglelokaliteter mht. kulturhistorie. I planen refereres og forklares den gældende lovgivning relevant for UNESCO-området, f.eks. Kulturmindeloven, Planloven, lovgivning inden for jagt og fiskeri, lovgivning inden for naturfredning og -beskyttelse mv. Planen identificerer en række af de væsentligste trusler (planens tabel 4), der kan få konsekvenser for området, og mulige tiltag for at imødegå truslen. Truslerne kan eksempelvis være beskadigelse af fortidsminder igennem uhensigtsmæssig adfærd, større anlægsarbejder, der ændrer kulturlandskabets sammenhæng, stort jagttryk, der mindsker oplevelse af dyr i landskabet, nedslidning af vegetation fra vandrestier mv. Forvaltningsplanen understreger behovet for løbende overvågning og evaluering af bevaringsindsatserne. Dette skal sikre, at målene for beskyttelse og bæredygtig udvikling opnås, og at der kan foretages nødvendige justeringer i takt med nye udfordringer og muligheder. I planens tabel 9 identificeres fokus, indikatorer og metoder mv. for overvågning af f.eks. kulturminders eller naturs aktuelle tilstand Samlet set er forvaltningsplanen et omfattende dokument, der sætter rammerne for, hvordan Aasivissuit – Nipisat kan bevares og udvikles på en måde, der respekterer og fremhæver områdets unikke værdier. 27 Opsummering: Planen koordinerer og fokuserer myndighedernes indsats og identificerer muligheder, trusler og kulturhistoriske nøgleområder i UNESCO-området. Planen er væsentlig for en kommende nationalpark og kan tjene som reference for udarbejdelse af en forvaltningsplan for denne. 1.5 Regler for feltarbejde i råstofindustrien I november 2000 udgav Råstofdirektoratet Regler for feltarbejde og rapportering vedrørende mineralske råstoffer (excl. kulbrinter) i Grønland. Reglerne dækker feltaktiviteter gennemført af rettighedshavere til efterforskningslicenser i Grønland, hjemlet i Råstofloven. Feltreglernes første kapitel er generelle vilkår for alt feltarbejde, og de efterfølgende kapitler omhandler bestemte områder, herunder identificerede biologisk vigtige områder for dyrelivet, Nationalparken i Nordog Østgrønland samt øvrige fredede områder pr. november 2000 samt andre vilkår om bl.a. boringer, kørsel og eksplosive stoffer. 1.5.1 Generelle bestemmelser for feltarbejde Aktiviteter ved feltarbejde skal gennemføres under hensyntagen til at undgå unødig forstyrrelse af dyrelivet og unødig beskadigelse af overflade og vegetation; risiko for forurening mv. skal begrænses mest muligt. Andre personers jagt, fangst, fiskeri mv. må ikke hindres eller vanskeliggøres, og fortidsminder, opmålingsfikspunkter, målestationer og andre anlæg må ikke beskadiges. Nogle aktiviteter, f.eks. gennemført med håndholdt udstyr, må gennemføres uden tilladelse, mens andre aktiviteter, f.eks. sprængning, anlægsarbejde og kørsel mv., kræver godkendelse. Affald må ikke bortkastes i havet eller i ferskvand. For en række særlige områder angivet i feltreglernes kapitel 2 og 3 gælder særlige vilkår for sejlads med skibe og andre fartøjer samt flyvning. Som nævnt er fortidsminder fredede og må ikke beskadiges, ændres eller flyttes, og der må ikke graves, tændes ild, slås lejr eller opstilles installationer i eller på et fortidsminde, og aktiviteter, der kan skade et fortidsminde, må ikke udføres inden for 20 meter fra dette. Fund af fortidsminder og genstande skal rapporteres til Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Moskusoksekranier, rensdyrgevirer mv. må ikke indsamles, og der må ikke udføres jagt under feltarbejde. Brændstoflagre skal placeres mindst 100 meter fra søer og større vandløb og sikres mod unormal høj vandstand, og større lagre sikres generelt. Dette forhold kan være relevant i forbindelse med helikoptertransport i nationalparkområdet i forbindelse med andre ikkeråstofaktiviteter. Brændbart affald skal afbrændes eller transporteres til losseplads eller forbrænding. Foruden andre bestemmelse omkring affald og efterladt udstyr skal rettighedshaveren løbende foretage oprydning og udbedre skader, og rydde lejrog arbejdsområder, når de endeligt nedlægges. Dertil må der ikke foretages anlægsarbejder eller anden aktivitet, der kan forurene inden for spærregrænser for ferskvand til vandforsyning. Opsummering: Feltreglerne er kun gældende for mineralindustrien efter Råstofloven og er ofte strengere end anden, tilsvarende lovgivning, hvorfor elementer fra feltregler kan finde anvendelse i regler omkring en kommende nationalpark, hvor relevant. 28 1.5.2 Vigtige områder for dyrelivet I tillæg til de generelle vilkår i feltreglernes kapitel 1 angiver feltreglernes kapitel 2 særlige vilkår, som angår feltarbejde i områder og perioder, der er vigtige for dyrelivet. Vilkårene fastsættes ud fra den foreliggende biologiske viden med løbende revision. Vilkårene omhandler overflyvning med helikopter af de vigtige områder for dyrelivet i en højde af under 500 m over terræn eller havoverflade. De vigtige områder omhandler følgende arter og områdetyper samt afstande og perioder ifølge feltreglerne samt revideret rådgivning fra DCE Aarhus Universitet og Grønlands Naturinstitut: Arter/områder Afstand Periode Revideret rådgivning Kolonier af ynglende polarlomvier 5 km 1/6-15/9 · Gruppe af arter · Periode: 15/4-15/9 · Sejlads og forstyrrelse: 1.000 m · Beflyvning: 3.000 m afstand horisontalt og vertikalt · Drone: 100 m afstand horisontalt og vertikalt · Færdsel: 500 m for fuglebeskyttelsesområder Kolonier af ynglende havfugle 200 m 1/6-15/9 · Periode: 15/4-15/9 · Sejlads og forstyrrelse: 200 m · Beflyvning: 500 m afstand horisontalt og vertikalt · Drone: 100 m afstand horisontalt og vertikalt · Færdsel: 500 m for fuglebeskyttelsesområder Områder med fældende edderfugle mv. Indenfor området 1/8-30/9 · Gruppe af arter ”fældende havænder” · Periode: 15/7-30/9 Områder med ynglende og fældende gæs Indenfor området 15/5-31/5 og 15/610/8 · Områder med ynglende, rastende eller fældende gæs · Periode: 15-31/5, 15/6-10/8, · Særligt for blisgås: 20/4-20/5 Bramgåsekolonier Indenfor området 15/5-10/6 · Periode: 15/5-10/7 Områder med kælvende moskusokser Indenfor området 15/4-31/5 · Ingen ny rådgivning Områder med kælvende rensdyr Indenfor området 20/5-20/6 · Ingen ny rådgivning Områder med ynglehi for isbjørne Indenfor området 1/10-31/3 · Periode: 1/10-31/3 · Ingen forstyrrelser og sejlads over 8 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m vertikal afstand · Færdsel på land ikke tilladt ved observation af dyr 29 Arter/områder Afstand Periode Revideret rådgivning Områder med narhvaler (Vestgrønland) Indenfor området 1/8-15/10 · Narhval sommerområder · Periode: 1/6-31/10 · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 5 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m vertikal afstand · Trafik på isflager ikke tilladt ved observation Områder med landgangspladser for hvalros Indenfor området 15/7-1/10 · Periode: ingen ændring · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 3 knob inden for en afstand af 2.000 m · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand, 2.000 m horisontal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m horisontal og vertikal afstand · Trafik og ilandstigning er ikke tilladt Områder med overvintringsog forårsområder for hvalrosser Indenfor området 1/10-15/6 · Periode: ingen ændring · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 8 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m vertikal afstand · Trafik på isflager er ikke tilladt Tilføjelser: Områder for narhval vinter og forår - - · Periode: 1/10-31/7 · Ingen forstyrrelser og sejlads over 5 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m vertikal afstand · Trafik på isflager er ikke tilladt inden for 1 km ved observation Områder for grønlandshval - - · Periode: 1/1-30/6 (for Diskobugten) · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 10 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Ikke beflyvning med droner inden for 100 m vertikal afstand Områder for hvidhval - - · Periode: 15/10-31/5 · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 8 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Sejlads i nærhed af 3 km til kysten eller iskanten Områder for spættet sæl - - · Periode: 1/5-15/9 · Ingen forstyrrelser eller sejlads over 3 knob · Ingen beflyvning under 500 m vertikal afstand · Trafik på land (kystområde) ikke tilladt 30 Arter/områder Afstand Periode Revideret rådgivning Områder for rødlistede planter - - · Ved væsentlig effekt laves grundige undersøgelser af vegetationen med særlig opmærksomhed omkring specifikke, rødlistede arter gennemført af kvalificerede eksperter Med hensyn til nationalparksområdet er følgende arter og områder relevante: områder for kælvende rensdyr og moskusokser, ynglende havfugle, fældende havænder, ynglende, rastende og fældende gæs, hvidhval og narhval vinterog forårsområder, hvalros landgangspladser, hvalros vinterog forårsområder, områder for grønlandshval og eventuelt områder for spættet sæl. Feltreglernes kapitel 3 indeholder bestemmelser for Nationalparken Nordog Østgrønland samt andre fredede områder per november 2000. Opsummering: Feltreglernes kapitel 2, og senere rådgivning om udbygning eller ajourføring af denne, angiver arter eller artsgrupper, der er følsomme for forstyrrelser; dertil den følsomme periode og regler for adfærd mht. forstyrrelse, sejlads, beflyvning, droner og færdsel. Reglerne er strengere end for anden lovgivning, og bestemmelser for en kommende nationalpark kan finde inspiration heri, da de bygger på biologisk rådgivning og anbefalinger. 1.5.3 Kørsel med motorkøretøjer Kapitlet beskriver de særlige vilkår, der gælder for kørsel med motoriserede køretøjer uden for offentlig vej. Denne kørsel skal godkendes af myndighederne, herunder anlæg af midlertidige veje, og dertil skal rettighedshaver fremsende materiale omkring kørselsområder og -ruter, hyppighed for kørsel, antal og typer af køretøjer, underlagets bæreevne ved kørsel på is mv. Ved kørsel på sne, is eller gletsjer skal anvendes køretøjer forsynet med bælter eller ski. Ved kørsel på terræn skal anvendes køretøjer med gummibælter; desuden skal køretøjerne blandt andet holdes i forsvarlig stand, og unødig støj og spild af motorog hydraulikolie skal undgås. Førere skal være instrueret i bl.a. hensyn til terræn og dyreliv, og kørsel på terræn må kun foretages, når jordbunden er afdrænet, og der ikke opstår skader på terræn, eller når jordbunden er frosset til 30 cm’s dybde, og vegetationen har et snedække på minimum 20 cm. Kørsel skal indstilles, når snedækket forsvinder, eller når jordbunden er opblødt ved tøbrud mv. Der må ikke foretages manøvrer, der kan beskadige vegetation og jordoverflade, og ved krydsning af bredder og skråninger ved søer, større vandløb og fjorde skal de topografiske forhold udnyttes videst muligt. Kapitlet angiver også regler for kørsel på is, hvor kritiske områder som sprækker, våger og strømsteder skal undgås, samt isens bæreevne fastlægges og regelmæssigt kontrolleres. Kørsel på gletsjer skal ligeledes ske uden for kritiske områder, og forhold omkring gletjserisen og bæreevne skal undersøges og løbende kontrolleres. Myndigheden kan kræve, at skader på vegetation eller jordbund forårsaget af kørsel eller anlæg af midlertidige veje skal udbedres. Opsummering: Kapitlet regulerer kørsel med motorkøretøjer, beskytter herunder vegetation og jordbund mod slitage og beskadigelse og forebygger miljøuheld ved oliespild eller ulykker på havis eller gletsjer. Reglerne kan finde god anvendelse for en kommende nationalpark i det 31 omfang, bekendtgørelse om motoriserede befordringsmidler eller rejsebekendtgørelsen ikke er dækkende. 1.6 Oversigt over regulering af aktiviteter, adfærd og perioder De følgende tre tabeller udtrykker lovgivningens forskellige udsagn om menneskets aktiviteter og perioder på året for fredning eller forbud eller regulering af bestemte aktiviteter. Tabel 1.2 giver et overblik over love, bekendtgørelser og vedtægter, herunder forkortelser anvendt i de efterfølgende tabeller. Tabel 1.3 viser, hvilke typer aktiviteter den enkelte lovgivning regulerer. Den tredje tabel viser, hvilke perioder bestemmelserne i den enkelte lovgivning dækker. Det er ikke muligt i tabelform fuldt ud at angive den enkelte lovgivnings udsagn om bestemmelser og typer af aktiviteter, hvorfor dybere forståelse herfor må findes i kapitlets afsnit ovenfor eller i den enkelte lovgivningstekst. Tabel 1.2. Oversigt over dokumenter for lovgivning, herunder navn og forkortelse brugt i efterfølgende tabeller. Navn på dokument Forkortelse Landstingslov om naturbeskyttelse Natur Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder Kulturarv Inatsisartutlov om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder Turistkonc. Inatsisartutlov om Fangst og Jagt Fangst Forslag til Inatsisartutlov om turistvirksomhed, om zoneinddeling m.v. for erhvervsmæssig virksomhed og begrænsning i adgang til visse områder. Turistlov Selvstyrets bekendtgørelse om anvendelse af motoriserede befordringsmidler Motor Selvstyrets bekendtgørelse om anden kulturarvsbeskyttelse af et nærmere afgrænset område i Vestgrønland omkring Aasivissuit-Nipisat UNESCO Hjemmestyrets bekendtgørelse om betalingsjagt og -fiskeri Betal-jagt Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af vilde rensdyr Rensdyr Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af moskusokser Moskus Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af fugle Fugle Hjemmestyrets bekendtgørelse om fredning af harer i Grønland Harer Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af ræve Ræve Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af ulve Ulve Hjemmestyrets bekendtgørelse om beskyttelse af jærv Jærv Bekendtgørelse om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland Rejse Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse af Grønlands internationalt udpegede vådområder og beskyttelse af visse vandfuglearter Ramsar Vedtægt nr. 3 af 21. juli 2022 for Kommune Qeqertalik om erhvervsfiskeri efter hellefisk med garn Hellefisk Vedtægt om fiskeri efter fjeldørred for Qeqqata Kommunia Ørred 32 Lovgivning: Kategori Sejlads Kørsel Flyvning Drone Jagt Teltslagning Konstruktion Fiskeri Turisme Forurening Råstofudv. Beplantning og opdyrkning Ændringer Natur Lov Kulturarv Lov Turistlov Lov Turistkonc. Bek Fangst Lov Motor Bek UNESCO Bek Betal-jagt Bek Rensdyr Bek Moskus Bek Fugle Bek Harer Bek Ræve Bek Ulve Bek Jærv Bek Rejse Bek Ramsar Bek Hellefisk Ved Ørred Ved Tabel 1.3. Oversigt over lovgivning og den aktivitet, der reguleres. Kolonne til venstre: Forkortelse på lovgivning efter Tabel 1.1. Koder under kolonne 2, Kategori: Lov: Lov fra Inatsisartut; Bek: Bekendtgørelse fra Naalakkersuisut eller Staten; Ved: Kommunal vedtægt. Øvrige kolonner: Aktivitet, der reguleres efter den lovgivning, der er markeret med sort. 33 Tabel 1.4 nedenfor angiver de enkelte typer af aktiviteter og de perioder af året, hvor aktiviteten er forbudt, eller en dyreart er fredet. For nærmere information om bestemmelser og tidspunkter bør de foregående kapitler læses, eller den enkelte lovgivning konsulteres. Kategori Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Natur Fredet Hele året Kulturarv Fredet Hele året Rensdyr Fredet 1/5-31/7 Moskus Fredet 15/4-31/7 Moskusko Fredet 1/3-31/7 Fuglekoloni Ej forstyrre 15/4-15/9 Fuglekoloni Ej sejlads 15/4-15/9 Fuglekoloni Ej flyvning 15/4-15/9 Fuglekoloni Drone 15/4-15/9 Fuglebeskyttelsesområde Ingen færdsel 1/5-31/8 Fugle Fredet Afhængigt af art Harer Fredet 1/5-31/7 Ræve Fredet 15/5-15/9 Ulve Fredet Hele året Jærv Fredet Hele året Ramsar Kørsel 15/4-30/9 Ramsar Sejlads 1/7-30/9 Ramsar Flyvning 15/4-30/9 Ramsar Ej fiskeri 1/3-30/9 Hellefisk Ej fiskeri 1/6-30/10 Stenbiderhan Ej fiskeri 1/4-31/12 Stenbiderhun Ej fiskeri 17/7-31/3 Ørred Ej fiskeri 1/9-30/6 Tabel 1.4. Oversigt over lovgivning, kategori og tidsrum for bestemmelse i rammesættende lovgivning. Kolonne 1: Lovgivning, forkortet efter Tabel 1.1. Kolonne 2: Aktivitet, der reguleres. Efterfølgende kolonner: Måned i året. I matrix markeret udstrækning over året for de forskellige aktiviteter med note om det specifikke tidsrum. 40 subduktion af en nordlig plade af oceanisk skorpe under den sydlige plade, hvilket resulterede i delvis opsmeltning og indtrængning af smelten i de overliggende kontinentale bjergarter. Sene granitter – lysegrå til rosa, intruderer alle andre bjergartstyper og er ofte mindre deformerede. De ses ofte som lag af bjergarter (fra få meter til flere titals meter brede) indlejret mellem de andre bjergartstyper. De optræder også som smalle, tværgående årer (fra få cm til nogle få titals cm brede). Disse bjergarter dannes som et resultat af den intense fortykning af jordskorpen under bjergdannelsen. De lavere dele af bjergkæden presses ned i områder af skorpen, hvor høje temperaturer medfører smeltning og bevægelse af smelten, som trænger op i de højere dele af skorpen. De vigtigste træk i de inderste dele af Nassuttooq-fjorden har “særlig formidlingsmæssig eller forskningsmæssig værdi” og omfatter forkastningszoner, overskydninger og folder, der dokumenterer en stor del af den Nagssugtoqidiske bjergkædedannelse. Fire lokaliteter viser tilsammen det brede spektrum af forskellige bjergartstyper med forskellig betydning i området og er udvalgt som særligt værdifulde. De fire lokaliteter er vist på det geologiske kort (Ussuitkortbladet, van Gool og Marker, 2007; Figur 2.2). Figur 2.2. Geologisk kort i skala 1:100.000, udsnit af Ussuit-kortbladet (van Gool og Marker, 2007). Forklaring til de større geologiske enheder: gn = arkæisk orthognejs; Ar = Arfersiorfik intrusive suite; bsP = biotit schist; qP = kvartsit; m = marmor; a = amfibolit; av = vulkanske bjergarter. 1: Lokalitet nr. 1, Kuup Akua Vest; 2: Lokalitet nr. 2, Kuup Akua Sydøst. 41 2.3.1 Kuup Akua Kuup Akua viser to klippevægge med imponerende udsnit af bjergartslagene og overskydningen af proterozoiske suprakrustale og intrusive bjergarter over arkæiske gnejser. Geografisk oversigt over de nævnte lokaliteter fremgår af Figur 2.12. Lokalitet nr. 1: Kuup Akua Vest Proterozoisk sekvens af suprakrustale bjergarter, der er skubbet op over arkæiske gnejser. Forkastningszonen, der danner overskydningen, er her let foldet og gennemskåret af en mindre forkastning. Pilen på billedet nedenfor viser overskydningsretningen. Aldrene på de forskellige bjergartstyper er angivet. Alle lag er stærkt planparallelle som følge af intens deformation (Figur 2.3). Koordinater: 67,64°N og 51,17° V (Figur 2.12). Figur 2.3. Lokalitet 1 i Kuup Akua Vest. Overskydning af proterozoiske bjergarter over arkæiske gnejser. Skibets stævn peger på overskydningen også markeret med rød pil. Udsigtsretning mod ØSØ. Foto: Flemming Mengel. Lokalitet nr. 2: Kuup Akua Sydøst – overskydning På den modsatte side af Kuup Akua, 7 km lige mod øst, findes en lignende, geologisk situation eksponeret i en stejl klippevæg. Her er proterozoiske vulkanske bjergarter, kvartsdiorit og suprakrustale schist-bjergarter også skubbet op over arkæiske granitiske og gnejsiske bjergarter. Hvidt marmor markerer overskydningsfladen (rød pil, Figur 2.4), og en linse af hvidt marmor (markeret med den blå pil) findes ca. 10 m under overskydningsfladen, omgivet af lys rosa granitiske bjergarter. Dette antyder, at overskydningsfladen er splittet og har lavet en lokal forskydning ind i de underliggende gnejser. Sekvensen af proterozoiske bjergarter er en smule forskellig fra den på fjordens vestlige side ved lokalitet 1, men inkluderer de samme komponenter. Koordinater: 67,64°N og 51,00° V (Figur 2.12). 42 Figur 2.4. A: Stejl klippe på den sydøstlige side af Kuup Akua, der viser en sekvens af proterozoiske bjergarter, der er skubbet op over arkæiske gnejser og granitter. Den hvide marmorlinse ved den blå pil viser, at overskydningen lokalt er splittet og skåret ind i de underliggende gnejser. Den røde pil viser overskydningsfladen. Udsigtsretning mod SSØ. Foto: Jeroen van Gool. 43 2.3.2 Ussuit Vest Mens de stejle klipper ved Kuup Akua giver spektakulære overblik over sekvensen af proterozoiske bjergarter, der er skubbet op over de arkaiske gnejser, giver Ussuit Vest-området mulighed for at gå rundt på bjergarterne og se dem på nærmere hold. Lokalitet nr. 3: Serfat På den aflange ø ved Serfat i den vestlige del af Ussuit vidner intensivt, lagdelt marmor (hvid stenart i Figur 2.5) og kalk-silikat-bjergarter (grå og lyst grønlige stenart i Figur 2.5 om en periode med marine karbonataflejringer på en havbund under Proterozoikum, forud for starten på den Nagssugtoqidiske orogenese. Figur 2.5A viser, at de lagdelte bjergarter er foldet i en tæt fold. Sådanne folder er langt mindre i skala og formodes at være ældre end de store åbne foldstrukturer, der for eksempel skaber den store kuppelformede struktur nord for øen og deformerer overskydningerne til foldninger på en skala, der måles i kilometer. Bjergarterne på øen blev oprindeligt aflejret som finkornet kalksten, indlejret med kalkmudder eller kalciumholdigt ler, og blev rekrystalliseret som et resultat af stigende tryk og temperatur på grund af fortykningen af skorpen under bjergdannelsen – en proces kaldet metamorfose. Alle bjergarterne i kernen af det Nagssugtoqidiske orogen blev påvirket af en sådan metamorfose. Lokalt blev temperaturerne så høje, at bjergarterne begyndte at smelte. Lokalt vidner granitiske årer om en sådan delvis smeltning, som man kan se ved lokalitet 4 (se nedenfor). Koordinater: 67,78°N og 50,93° V (Figur 2.12). 44 Figur 2.5. Øverst (A): Aflang ø i den vestlige del af Ussuit, hvor lagdelt marmor og kalk-silikat-bjergarter er deformeret i en tæt fold. Udsigt mod NNØ. Øen er ca. 50 m bred i midten af billedet. Nederst (B): Nærbillede af de lagdelte marmorkalk-silikat-bjergarter, som er synlige i den nederste venstre del af billedet i A. Udsigt mod Ø. Fotos: Jeroen van Gool. 45 Lokalitet nr. 4. Qilaap Saqqaa Lokaliteten viser en overgang fra let deformerede gnejser med uregelmæssige granit-årer til gnejser med røde granit-’striber’. Den østlige del af Ussuit Vest inkluderer flere lokaliteter, hvor overskydningsstrukturerne kan undersøges mere detaljeret (Figur 2.6). Ved lokalitet 4, Qilaap Saqqaa nord for Hvidøre er overskydningen af proterozoiske bjergarter over arkæiske gnejser godt eksponeret. Overskydningen er her også markeret af linser af marmor. Den proterozoiske sekvens er ca. 250 m bred og består (fra SV til NV) af et lag af kvarts-diorit – biotit-schist – kvarts-diorit. Alle bjergarter er stærkt deformerede og stærkt folierede og inkluderer linser af marmor (hovedsageligt ved overskydningsfladen), amfibolit og ultramafiske bjergarter, der repræsenterer rester af havbund. Oven på dette, mod NØ, ligger igen en plade af arkæiske gnejser, som er skudt henover den proterozoiske sekvens. De arkæiske gnejser SV for den nedre overskydning viser en stigning i deformationen, når man nærmer sig overskydningen fra SV. I en blotning ca. 50 m SV for overskydningen viser grå biotitgnejser en fin lagdeling. De er gennemsat af 5-30 cm brede hvide og røde granit-årer i et uregelmæssigt mønster, der skærer lagdelingen (Figur 2.7). Når man nærmer sig overskydningen, bliver lagene stadig mere ensrettede, og granit-årerne strækkes ud, paralleliseres med gnejsisk lagdeling og ender i de mest ekstremt deformerede bjergarter som røde ’striber’ i den grå gnejs. I blotninger 2,5 km mod øst (blå pil på kortet nedenfor) forekommer en lignende sekvens af bjergarter med et lag af proterozoiske bjergarter, hvor kvarts-diorit ligger oven på skiftende amfibolit, marmor og schist indkapslet mellem arkæiske gnejser, der er adskilt af overskydninger. Sekvensen af proterozoiske bjergarter er forskudt med 600 til 800 m af senere NNØ-orienterede stejltstående forkastninger. Koordinater: 67,81°N og 50,79°V (figur 2.12) Figur 2.6. Detalje af kortet i den østlige del af Ussuit Vest, Figur 2.2, der viser, hvordan en sekvens af proterozoiske bjergarter på omkring 250 m tykkelse er indkapslet i arkæiske gnejser som følge af overskydninger og forskudt over flere 100 m langs stejltstående forkastninger. Detalje af Ussuit 1:100 .000 skala kort (van Gool & Marker, 2007). 46 Figur 2.7. To blotninger af arkæiske gnejser på kystlinjerne nord for Hvidøre i Ussuit Vest – lokalitet 4. I øverste billede ses en blotning ca. 50 m SV for overskydningen, som viser en grå gnejs med fin gnejsisk lagdeling, som er skåret af senere uregelmæssigt formede røde og hvide granitiske årer. I det nederste billede er bjergarterne intensivt deformerede (udstrakt) tæt på overskydningen, således at den gnejsiske lagdeling og de senere årer nu er parallelle. Generel advarsel for sejlads ind i de indre dele af fjordene angående store tidevandforskelle og stærke tidevandsstrømme: I både Arfersiorfik og Nassuuttoq (Nordre Strømfjord) er der nogle smalle passager, hvor tidevandsstrømmene kan være ekstremt stærke. I Arfersiorfik Fjord (eller den vestlige del af denne fjord, med et andet navn) opstår en sådan passage allerede 50 km inde fra kysten. I 47 Nordre Strømfjord forekommer en meget stærk tidevandsstrøm ved overgangen fra den ydre (vestlige) til den indre (østre) del af Ussuit, kaldet Sarfarsuaq (som betyder noget i retning af stor/stærk strøm). Lokalitet nr. 5: Nordre Strømfjord shear zone Shear-zonen kan besigtiges fra to underlokaliteter ved hhv. Uiffaq (lokalitet 5a) og ved Arfersiorfik (lokalitet 5b)(Figur 2.12). 5a) Denne føromtalte zone, som strækker sig fra nordsiden af Nordre Strømfjords munding mod ØNØ, kan inden for interesseområdet ses adskillige steder langs de mange fjorde. Den første lokalitet er Uiffaq, som ligger, hvor Nordre Strømfjord for første gang deler sig i en nordlig arm (Amitsuarsuk) og en sydlig arm (Figur 2.8). Ved Uiffaq er alle gnejserne stejltstående eller hælder svagt mod syd-sydøst. Sejler man syd for Uiffaq, er gnejserne langt mindre regelmæssige og danner adskillige folder på stor skala. På kysten nordvest for Uiffaq ses ligeledes en række suprakrustale bjergarter med den samme stejle orientering. Disse omfatter rustne granatsillimanit-biotit-gnejser, marmor og en helt lys, kvartsrig bjergart. Figur 2.8. Topografisk kort over Nordre Strømfjord (udsnit). På kysten nordvest for Uiffaq (rød cirkel) ses en række suprakrustale bjergarter med stejltstående orientering. 48 5b) Den samme overgang fra syd mod nord ind til den markante Nordre Strømfjord shear zone kan også ses i den indre del af Arfersiorfik (Figur 2.9). Specielt ved Avaqqu er de stejltstående gnejser markante. Længere mod syd i Arfersiorfik bevæger man sig ud af shear-zonen, og strukturerne er mere åbne. Bjergarterne viser således en illustration af progressiv deformation af gnejs på grænsen af shear-zonen (Figur 2.10). Figur 2.9. Geologisk kort over i den indre del af Arfersiorfik i Nordre Strømfjord. Figur 2.10. Illustration af progressiv deformation af gnejs på grænsen af shear-zonen Et tværsnit gennem hele Nordre Strømfjord shear-zonen kan ses langs kysterne i den indre del af Arfersiorfik. På det forenklede geologiske kort fremtræder kernen af shear-zonen som et bånd af 49 tre til fire metasedimentlag orienteret ENE-WSW (Figur 2.9). Lagene er vertikalt stillede og veksler med lag af gnejs. Figur 2.11 viser et konstrueret profil igennem zonen fra SSØ mod NNV og illustrerer områdets kompleksitet og understreger den høje grad af deformation (udstrækning) med stejltstående parallelle lag af gnejs og metasediment. Figur 2.11. Tværsnit fra SSØ til NNV gennem Nordre Strømfjord shear-zonen, som viser stejltstående lag af forskellige typer af metasedimenter og gnejser, og som illustrerer områdets kompleksitet. Figur 2.12. Oversigt over de nævnte lokaliteter. 56 3 Biodiversitet Af: Katrine Raundrup1, Sissel Fredsgaard1, Aqqalu Rosing-Asvid1, Aili Labansen1, Nicholas Huffeldt1, Flemming Merkel1, Mathilde Le Moullec1, Karl Zinglersen1 1Grønlands Naturinstitut 3.1 Introduktion Interesseområdet ligger i det centrale Vestgrønland og ligger dermed i den lavarktiske klimazone. Området dækker over en gradient fra det kontinentale indland med en lav årlig nedbørsmængde (Kangerlussuaq: 168 mm/år; årlig middelværdi i perioden 1991-2020) til de kystnære områder med større mængde nedbør (Sisimiut: 553 mm/år; Aasiaat: 331 mm/år; årlig middelværdi i perioden 1991-2020). Biodiversiteten af karplanter i området er høj, mens tilstedeværelsen af pattedyr i både det terrestriske og marine miljø er relativ lav. Dette kapitel giver en oversigt over biodiversiteten i området. Der er taget udgangspunkt i at præsentere arter, der enten er angivet i den grønlandske rødliste (Boertmann & Bay 2018), eller som er relevante i anden sammenhæng. Trusselsstatus jf. den grønlandske rødliste er angivet, og er baseret på kategorierne udstukket af IUCN trusselskategorier: LC (least concern) – ikke truet, NT (near threatened) – næsten truet, VU (vulnerable) – sårbar, EN (endangered) – moderat truet og CR (critically endangered) – kritisk truet. Tabel 3.1 samler denne information for pattedyr og fugle, mens Tabel 3.2 viser tilsvarende informationer for planter. Desuden er endemiske plantearter præsenteret i Tabel 3.3. Interesseområdet for denne rapport dækker det fulde område fra indlandsisen mod øst, Kangerlussuaq fjorden mod syd samt hele kysten fra fjordudløbet til Disko Bugt. I forhold til de marine pattedyr samt fisk betyder det, at der udelukkende behandles arter, der forekommer i det kystnære miljø. Undervejs i teksten om de enkelte arter/grupper angives kendte sårbare perioder. Denne information er også samlet i oversigtsform i et afsnit til sidst i kapitlet. Der findes ikke data på forekomst og udbredelse af mosser, svampe og invertebrater, og disse grupper er derfor ikke behandlet i kapitlet. Undervejs i kapitlet nævnes flere stednavne. De vil oftest kunne findes på de tilhørende kort. Hvis det ikke er tilfældet, kan den præcise lokation findes via Oqaasileriffik (Grønlands Sprogsekretariat/Stednavneregistret): https://asiaq.maps.arcgis.com/apps/View/index.html?appid=c5c7d9d52a264980a24911d7d33 914b5. Til sidst i kapitlet er to afsnit om hhv. sårbare perioder og anbefalinger til adgangsregulering i det omfang, det har været muligt at finde relevante data og informationer. 57 3.2 Pattedyr 3.2.1 Landpattedyr Der er syv arter af landpattedyr i Grønland, hvoraf fire findes i interesseområdet. Polarhare (Lepus arcticus) og polarræv (Vulpes lagopus) findes i hele området, men i ukendt antal. Der er jagt på hare, og jagten er uden kvoter, dvs. ubegrænset, og finder sted i perioden fra august til april. Der er ligeledes ubegrænset jagt på ræve i perioden fra midt-september til midt-april, men jagten foretages primært for at forhindre spredning af rabies. Antallet af harer svinger, og den cykliske forekomst af harer kan i et vist omfang regulere antallet af polarræve. Rensdyr og moskusokser omtales særskilt på de følgende sider. Tabel 3.1. Pattedyr og fugle i interesseområdet. Artens primære habitat (F: i ferskvand, H: i havet, L: på land) samt rødlistestatus jf. IUCN's trusselskategorier (LC: ikke truet, NT: næsten truet, VU: sårbar, EN: moderat truet, CR: kritisk truet) er angivet. Data fra Boertmann & Bay (2018). En opdateret IUCN rødliste status kan findes på www.iucnredlist.org. *) National ansvarsart (jf. kriterier angivet i Boertmann & Bay, 2018). Art Videnskabeligt navn Habitat Rødlistestatus Pattedyr Polarhare Lepus arcticus L LC Polarræv Vulpes lagopus L LC Rensdyr* Rangifer tarandus groenlandicus L LC Moskusokse Ovibos moschatus wardii L LC Spættet sæl* Phoca vitulina H CR Hvalros Odobenus rosmarus H (L) VU Hvidhval Delphinapterus leucas H VU Fugle Jagtfalk Falco rusticolus L NT Havørn* Haliaeetus albicilla L VU Sneugle Bubo scandiacus L NT Hvidsisken* Carduelis hornemanni L LC Fjeldrype* Lapopus mutus L LC Grønlandsk blisgås* Anser albifrons flavirostris F, L EN Canadagås Branta canandensis F, L LC Stor snegås Anser caerulescens F, T LC Havterne Sterna paradisaea H, L NT Ride Rissa tridactyla H VU Almindelig edderfugl* Somateria mollissima H LC Hvidvinget måge* Larus glaucoides H LC Gråmåge Larus hyperborea H LC Alk Alca torda H LC Tejst* Cepphus grylle H LC Skarv Phalocrocorax carbo M LC Strømand* Histrionicus histrionicus F, H LC Havlit Clangula hyemalis F, H LC Toppet skallesluger* Mergus serrator F, H LC Islom Gavia immer F (H) NT 58 Rensdyr Rensdyr (Rangifer tarandus groenlandicus) findes i hele området, der dækker to forvaltningsområder: Naternaq og Kangerlussuaq-Sisimiut (Figur 3.1). I interesseområdet findes arkæologiske spor fra rensdyrjagt fra Saqqaq- (2500-800 f.Kr.) til Thulekulturen (1200-1600 e.Kr.) (Meldgaard, 1986, Seersholm et al. 2023). I 1930-1950'erne var antallet af rensdyr langs Grønlands vestkyst lav (Meldgaard, 1986), og domesticerede, norske rensdyr blev indført flere steder langs kysten, men ikke i Naternaq og Kangerlussuaq-Sisimiut-regionerne. Det er derfor sandsynligt, at bestanden af rensdyr i interesseområdet genetisk set ikke er blandet med forvildede domesticerede rensdyr og derfor har en stor bevaringsmæssig betydning. Figur 3.1. De to rensdyrforvaltningsområder, Naternaq og Kangerlussuaq-Sisimiut. Det rødskraverede område dækker vigtige områder i perioderne kælvning og postkælvning. De forskelligt farvede spor er bevægelser af 40 rensdyrsimler, der i foråret 2024 fik påsat GPS-halsbånd. Sporene er udelukkende fra kælvningsperioden 15. maj-15. juli 2024. Det sortstribede område er en jagtfri zone omkring Kangerlussuaq. Desuden er det fredede område Arnangarnup Qoorua/Paradisdalen markeret i Angujaartofiup Nunaa. Den seneste helikoptertælling af rensdyr i Kangerlussuaq-Sisimiut forvaltningsområdet blev foretaget i 2018, og antallet af dyr blev estimeret til at være ca. 60.000 med en tæthed på ca. 2,6 rensdyr/km2 (Cuyler et al. 2021). Antallet af rensdyr i Naternaq-bestanden er ukendt. I foråret 2024 blev 40 rensdyrsimler udstyret med GPS-halsbånd i interesseområdet. De foreløbige resultater viser, at simlerne er stedtro, dvs. de bliver inden for et givent område i længere perioder. Der er indtil nu ikke påvist vandringer mellem områder ved kysten og indlandet, men der er tydelige tegn, der angiver områder, hvor simlerne kælver, og hvor de opholder sig efter kælvningen (postkælvningsperioden). Det er bl.a. langs de sydlige skråninger af Nordre Isortoq fjord og tilhørende elv fra kysten mod indlandet og langs indlandsisen (Figur 3.1 og Figur 3.2). I sommeren 2024 blev der gennemført tællinger fra land, der bekræftede 59 tilstedeværelsen af rensdyr i disse områder. På baggrund af undersøgelserne i 2024 er det derfor muligt at udpege områder langs Nordre Isortoq fjord og tilhørende elv som vigtige for den oprindelige (endemiske) rensdyrbestand. Rensdyr i interesseområdet er særligt følsomme for forstyrrelser i perioden fra midten af maj til midten af juli (kælvningsog postkælvningsperioden). Det er understøttet af data fra halsbåndsundersøgelsen. Områderne langs Nordre Isortoq fjord og tilhørende elv kan være kandidatområder i forhold til bevaringsmæssige tiltag, der har betydning for rensdyrs reproduktionssucces i hele regionen (Figur 3.2). Figur 3.2. Forstørrelse af Figur 3.1 med angivelse af de særligt vigtige områder (rødskraverede felter) for rensdyr i forbindelse med kælvningog postkælvningsperioderne. Rensdyr, der opholder sig i indlandet og primært fouragerer på dværgbuske og græs i områder med tyndt snedække, er i bedre fysisk stand end rensdyr, der opholder sig mere kystnært, hvor de spiser mere lav, og hvor snedækket er tykkere (endnu ikke publiceret speciale af Aurelien Grange, 2024). Moskusokse I 1963-1965 blev der flyttet 27 moskusokser (Ovibus moschatus wardi) fra Rypefjord i Østgrønland til Kangerlussuaq-området (Angujaartorfiup Nunaa syd for interesseområdet). I 1993 blev 31 moskusokser fra Kangerlussuaq-området flyttet til Naternaq (Cuyler et al. 2020). Fra området syd for Kangerlussuaq-fjorden spredte moskusokserne sig først yderligere sydpå og dannede dermed Maniitsoq/Angujaartorfiup-bestanden (Figur 3.1). Antallet af moskusokser i den bestand nåede sit højeste i 2005. Tællinger i 2018 og 2024 har vist, at bestanden har nået en relativ konstant størrelse på ca. 19.000 moskusokser (ca. 2,7 moskusokser/km2, Cuyler et al. 2022, Le Moullec et al. 2024a). I de senere år har moskusokser spredt sig nord for 60 Kangerlussuaq-fjorden, og tællingen fra 2024 viste, at antallet af dyr har været stigende siden 2018, men at tætheden stadig er væsentlig lavere end i Maniitsoq-området (Le Moullec et al. 2024b). I 2024 var bestandsstrukturen karakteristisk for en voksende bestand, dvs. en høj andel af kalve pr. hun. Selvom bestandsstørrelsen og udbredelsen af moskusokser i Naternaqbestanden pt. er ukendt, ser det ud til, at de har bredt sig mod syd. Moskusbestandene nord for Kangerlussuaq og ved Naternaq kan derfor være smeltet sammen i dag, og der er sandsynligvis moskusokser i hele interesseområdet. Moskusokserne er forventeligt primært i områder nær indlandsisen om vinteren, mens de om sommeren også anvender områder tættere på kysten. Hvorvidt moskusokser og rensdyr konkurrerer om føderessourcer er ukendt, men det generelle mønster er, at tætheden af rensdyr er lavere i områder med høj tæthed af moskusokser (Figur 3.3; Cuyler et al., 2021 og 2022). Konkurrencen mellem de to arter kan forekomme om vinteren, når føderessourcerne er sparsomme, og kan øges, hvis en del af vintergræsgangene er utilgængelige under et lag af is, f.eks. som følge af ”rain-on-snow”-episoder. Islaget opstår f.eks., når nedbør om vinteren falder som regn, eller hvis temperaturen ved sneoverfladen bliver højere end 0° C. Antallet af denne type episoder forventes at stige, efterhånden som klimaet ændres og bliver varmere. Figur 3.3. Observationer af rensdyr (lilla markeringer) og moskusokser (gule markeringer) under tællinger i 2018 viste, at de to arter sjældent optræder i de samme områder. Ofte vil tætheden af rensdyr være lavere i områder med høj tæthed af moskusokser. Rensdyr og moskusokser udgør vigtige jagtressourcer i interesseområdet – det gælder for både fritids-, erhvervsog outfittere/trofæjægere (Figur 3.4). Der er både sommer-/efterårsjagt, typisk fra august til oktober med ubegrænsede fangster og en kortere vinterjagtperiode, ofte i februar, 61 med begrænsede kvoter. Outfitters/trofæjægere har længere jagtperioder. I KangerlussuaqSisimiut-forvaltningsområdet har der siden 2019 været udpeget koncessionsområder specifikt til outfitters/trofæjægere. Figur 3.4. Indberetninger af nedlagte rensdyr (venstre) og moskus (højre) i interesseområdet fra 2000 til 2023 (antal dyr pr. 10 km2). Vinterjagten foregår ved hjælp af motoriserede køretøjer eller hundeslæde. Områderne øst for Sisimiut og den nordlige del af Naternaq er relativt flade, og terrænet er let tilgængeligt. Motoriseret jagt kan derfor virke særligt forstyrrende i disse områder. Områderne i Nassuttuup Nunaa og Eqalummiut Nunaat (herunder Ramsar-området) er mere vanskeligt tilgængelige på grund af de topografiske forhold. Der er dog en stigende interesse for at få adgang til områderne med helikopter. Alle fire arter af landpattedyr har rødlistestatussen ikke truet (LC) på den grønlandske rødliste (Boertmann & Bay 2018). 3.2.2 Havpattedyr Spættet sæl I begyndelsen af 1990’erne udarbejdede H.C. Petersen og Helle Siegstad en række rapporter med ”registrering af levende ressourcer og naturværdier i Grønland”, som beskrev fangsten og fangstdyrenes udbredelse bl.a. ud fra interviews af lokale fangere (Petersen 1993). Fangerne i den daværende Kangaatsiaq kommune berettede, at de spættede sæler (Phoca vitulina) for længst havde forladt området, og i de daværende kommuner nord for Kangaatsiaq (Aasiaat og Qasigiannguit) blev de spættede sæler slet ikke nævnt af fangerne. Den spættede sæl har været fredet i hele Grønland siden 2010 (Anon. 2010), og interviews med fangere i Niaqornaarsuk i 2017 viste, at spættede sæler dengang blev observeret med jævne mellemrum i det område, som tidligere udgjorde Kangaatsiaq kommune. Desværre var flere af 62 de observerede spættede sæler blevet nedlagt i den tro, at de var ring- (Pusa hispida) eller grønlandssæler (Pagophilus groenlandicus). Spættede sæler samles normalt i yngleområder (typisk maj-juni) og senere igen i fældeområder (typisk medio august-primo september; Rosing-Asvid, 2010), og det er vigtigt, at sådanne lokaliteter opdages i en tidlig fase og ydes ekstra beskyttelse, hvis en reetablering skal lykkes. Flere ældre fangere fra Niaqornaarsuk fortæller, at den lille fjord Qasigiaqarfik (som på dansk kan oversættes til ”stedet med spættet sæl”; markeret med ”1” på Figur 3.5) var det oprindelige yngleområde for de lokale spættede sæler. Stedet blev besøgt og moniteret 15.-16. juni 2020, men der blev ikke observeret spættet sæl. Der er to uafhængige observationer af et fældeområde med en lille gruppe spættet sæl tæt på gletsjeren Usulluup Sermia (markeret med ”2” på Figur 3.5). Dette område blev besøgt og moniteret 12.-13. august 2024 dog uden at der blev set spættet sæl. Disse to potentielt vigtige lokaliteter for spættet sæl ligger begge i interesseområdet (Figur 3.5). Figur 3.5. Vigtige områder for spættet sæl både inden for og uden for interesseområdet. Bemærk, at der skelnes mellem mulige og kendte områder. 63 Kangerlussuaq var tidligere et kendt yngleog fældeområde for spættede sæler. Tidligt i 1960erne kunne der tælles 500-600 spættede sæler på sandbankerne neden for landingsbanen (den nordligste markering med ”3” på Figur 3.5), men i 1993 var der mindre end 20 sæler i dette område (Teilmann og Dietz 1993). I 2009 blev der talt 7 sæler i fældeperioden (august), men siden da er det gået tilbage for bestanden, og i perioden fra 2022 til 2024 har der kun været observeret en mor med sin unge i en periode fra sidst i juni eller først i juli. Desuden er der syd for interesseområdet observeret spættet sæl i fjorden Umiiviit (den sydlige markering med ”3” på Figur 3.5). Selvom de spættede sæler blev fredede i 2010 jf. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af sæler (Anon. 2010), har det tilsyneladende ikke vendt udviklingen, og bestanden af spættet sæl ved Kangerlussuaq synes meget tæt på udryddelse. Spættet sæl i Umiiviit og Kangerlussuaq er sårbare i perioden 1. juni - 30. september. Spættet sæl er kategoriseret som kritisk truet (CR) på den grønlandske rødliste (Boertmann & Bay 2018). Hvalros Grønland har tre bestande af atlantisk hvalros (Odobenus rosmarus), hvoraf Hudson BugtDavisstrædet-bestanden er relevant for undersøgelsesområdet (Garde & Hansen 2021). Den grønlandske del af bestanden vandrer i oktober-december fra sommerområderne ved Baffin Island til overvintringsområdet i Vestisen i Davis Stræde ud for den grønlandske vestkyst. Hvalrosserne vender tilbage til sommerområderne ved Baffin Island i maj og juni. Perioden for denne migration og udbredelsen af overvintringsområdet har årlige variationer i forbindelse med udbredelse og sammensætning af den havis, hvalrosser anvender som rasteplads. Aktiviteter i overvintringsog forårsområderne omfatter fouragering og muligvis parring og fødsler (Figur 3.6). 64 Figur 3.6. Vigtige områder for hvalros inden for interesseområdet. Kortet viser kendte vinterog forårsområder samt historiske landgangspladser. Hvalros fouragerer intenst på muslingebestande på lavt vand (5-100 m dybde) på banker eller i kystområder (Garde et al. 2018). Vigtige perioder for disse aktiviteter er ca. 1. oktober til 15. juni. Om sommeren (ca. 15. juni til 1. oktober) svømmer hvalros til landgangspladser på land fra havet og hviler på klipper eller strande inden for ca. 300 m fra kysten (Salter 1979), hvor de også fouragerer på muslingebestande. Der er i øjeblikket ingen aktive landgangspladser i interesseområdet. Imidlertid viser historiske optegnelser, at hvalrosbestanden var stor omkring Grønland for ca. 100 år siden, og dermed var landgangspladserne flere end i dag. De historiske landgangspladser er i undersøgelsesområdet lokaliteterne Maniitsoq, Aarfiit, Ungusivik, Kinguit, Qiterlersuaq, Avallersuaq og Taseralik. Et højt fangsttryk gennem historien har forårsaget et fald i antallet af hvalrosser. Desuden er deres udbredelsesområder blevet mindre, og antallet af aktive landgangspladser er også reduceret. I Vestgrønland er bestanden aktiv på havisen, men i takt med nedgang i udbredelsen og ændring i sammensætning af havisen som følge af klimaforandringerne kan de historiske landgangspladser blive aktuelle igen. På Svalbard og i Canada er det observeret, at tidligere forladte landgangspladser og områder for landgange nu er aktive igen (Kovacs et al. 2014). Interviews med fangere i Grønland viser, at forladte landgangspladser bruges igen, dog sjældent 65 (Born et al. 2017). På grund af den korte afstand mellem bestandens kerneområde på havisen ud for Vestgrønland og de historiske landgangspladser langs kysten bør der tages hensyn til hvalros’ mulige brug af de historiske pladser uagtet den i øjeblikket sjældne anvendelse. Jagt og forstyrrelser er de væsentligste trusler mod bestandene i Grønland, især når hvalrosserne ligger på land eller havis. Trafik og andre forstyrrende aktiviteter bør undgås i områder med et stort antal hvalrosser på havisen (Christensen et al., 2016). Den grønlandske bestand er vurderet som sårbar (VU) på den nationale rødliste for Grønland (Boertmann & Bay 2018). Fangst af hvalros er reguleret med kvoter, og hvalrosser på land og landgangspladser samt unger i følgeskab med hunner er totalfredet i henhold til Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvalros (Anon. 2022). Hvidhval Hvidhvaler (Delphinapterus leucas) lever hovedsageligt i arktiske farvande. Genetiske undersøgelser har gjort det muligt at afgrænse veldefinerede bestande opdelt i sommerområder/bestande på baggrund af geografi, aktivitetsmønstre og migration (Skovrind et al. 2021). Den Østlige Højarktiske - Vestgrønlandske population er udbredt ud for Vestgrønland fra Disko Bugt til Maniitsoq (efterår, vinter og forår) i udkanten af undersøgelsesområdet. Om foråret (juni) trækker bestanden offshore og parallelt med kysten mellem Disko Bugt, forbi Upernavikregionen til Nordvandspolyniet og til sommerområderne i det canadiske, højarktiske øhav. Om efteråret (oktober) vender de tilbage via de samme ruter til overvintringsområderne (Hobbs et al. 2020, NAMMCO-JCNB 2021). Det vestgrønlandske vinterog forårsområde mellem Maniitsoq by og Qeqertarsuaq (Disko Ø) er udpeget som vigtigt område for hvidhval. Migrationsruter er ligeledes vigtige, men vanskelige at definere geografisk på grund af variationer i havisens udbredelse. Under migration og vinterog forårsophold kan det ske, at individer eller grupper trækker igennem skærgården eller fjordene. Overvintringsbestanden i Vestgrønland er siden 1954 faldet kraftigt til ca. 10.000 individer og er nu stabiliseret på grund af kvotering af jagten. Før 1930 var hvidhval til stede længere sydpå i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden), men denne del af bestanden betragtes som udryddet, og fuld beskyttelse af en eventuel ny bestand i området anbefales af JCNB Joint Working Group (NAMMCO-JCNB 2021). Hvidhvaler er følsomme over for menneskeskabte forstyrrelser som f.eks. undervandsstøj fra aktive, akustiske instrumenter (f.eks. seismik og visse typer ekkolod) og skibstrafik (NAMMCO 2022). Desuden kan reduktion eller ændringer i havisdække og -egenskaber påvirke hvidhvalens udbredelse og migrationsmønstre. Afgrænsning af vigtige migrationskorridorer og vurdering af aktiviteterne i disse bør omfatte oplysninger om den aktuelle havissituation. Den grønlandske bestand er vurderet som sårbar (VU) på den nationale rødliste for Grønland (Boertmann & Bay 2018). Andre havpattedyr Det udenskærs område samt skærgården omkring interesseområdet er vigtigt for flere bardehvaler. De oceanografiske og biologiske processer i områderne omkring Store Hellefiske Banke og Lille Hellefiskebanke gør lokaliteterne til vigtige fourageringsområder på grund af høj produktion af plankton (Christensen et al. 2016). Desuden er der flere bardehvaler (særligt 72 3.4 Fisk og skaldyr I interesseområdet findes torsk (Gadus morhua) fra både udenskærs og indenskærs bestande, som er identificeret ved hjælp af f.eks. genetiske analyser og information fra mærkning af individer. Bestandene forekommer i en (genetisk) blanding afhængig af farvandet, men overordnet set vurderes der at være flere hovedbestande: 1) Vestgrønland udenskærs gydende, 2) Vestgrønland indenskærs gydende og 3) Østgrønland-Island udenskærs gydende. Bestanden ’Vestgrønland indenskærs gydende’ opdeles i to bestande: 1a) Indenskærs gydende syd for Nuuk og 1b) Indenskærs gydende nord for Nuuk. I alt arbejdes der således med 4 bestande (Grønlands Naturinstitut, 2024a). For interesseområdet må man forvente, at bestandene ’Indenskærs gydende nord for Nuuk’ og ’Vestgrønland udenskærs gydende’ er dominerende, idet torsk fra de udenskærs gydende bestande også vandrer ind i de kystnære områder, der anvendes af de indenskærs bestande (ICES, 2024a, ICES, 2024b). Typiske gydeområder er bunden af fjorde, og der er identificeret gydeområder i fjordene Amerloq, Ikertooq og Qeqertalik syd for Sisimiut. Ud fra ovenstående kriterie kan bunden af fjordene Nassuttooq, Alanngorleq og Saqqarleq ligeledes være områder for gydende torsk, men en verifikation kræver en undersøgelse. Torsk gyder om foråret i april til maj (Christensen et al. 2016). Fiskeriet foretages fra joller eller mindre både og ses især i interesseområdets sydvestlige del syd for Sisimiut (Figur 3.9). Figur 3.9. Gennemsnitsfangst af torsk i kilo pr. år (2013-2023). Firkanterne refererer til feltkoder for fiskeriet. 73 I interesseområdet findes stenbider (Cyclopterus lumpus) både udenskærs og indenskærs. Stenbider fiskes indenskærs, da rognen er en vigtig økonomisk ressource. Der er påvist to genetiske grupperinger, hhv. en nordlig (Upernavikog Disko Bugt-regionerne) og sydlig (Sisimiut-, Nuuk-, Paamiutog Qaqortoq-regionerne). Den nordlige gruppering må forventes at dominere i interesseområdets nordlige del, og den sydlige gruppering den sydlige del mod Sisimiut. Grupperne blandes muligvis i det mellemliggende område. Stenbideren kan svømme mere end 40 km dagligt og vender årligt tilbage til de samme gydesteder. Hannerne ankommer til ynglepladserne og etablerer ”reder”, hvorefter hunnerne ankommer og lægger op til 400.000 æg, der fastgøres til klipper og sten. Hannen beskytter æggene indtil klækning, og derefter føres larverne væk med strømmen (https://natur.gl/arter/stenbider/). Gydning er via fangstmeldinger påvist i den nordlige del af interesseområdet langs Disko Bugt. Gydningen foregår i perioden marts til juni (Christensen et al, 2016). De data, der præsenteres i Figur 3.10, er baseret på interviews med brugere af området og kan således afspejle både fangster og fordeling. Høj relativ tæthed kan således indikere stort fiskeri, men det afspejler også områder, hvor arten er til stede, men ikke nødvendigvis fisket (data fra Olsvig & Mosbech (2003), Stjernholm et al. (2011) og Clausen et al. (2012)). Fiskeriet, der er lille, foretages fra joller i interesseområdets sydvestlige del omkring Sisimiut. Figur 3.10. Gennemsnitsfangst af stenbider i kilo pr. år (2013-2023). Firkanterne refererer til feltkoder for fiskeriet med data fra GFLK, der kan indeholde registreringsmæssige fejl. 74 I Grønland inddeles lodde (Mallotus villosus) i to bestande: en østgrønlandsk og en vestgrønlandsk. Arten er fødegrundlag for flere arter af fugle, havpattedyr og fisk og fiskes til lokalt subsistensforbrug i Vestgrønland. Den vestgrønlandske bestand gyder i kystog fjordområder inden for interesseområdet, særligt i området syd for Sisimiut og mod nord langs Disko Bugt (Figur 3.11). Lodde gyder på lavt vand om foråret (maj-juni), som er en følsom periode. Identifikation af gydeområder hviler på ældre interviewundersøgelser, der kan afspejle fangster og fordeling (Olsvig & Mosbech 2003). Fiskeriet foretages fra joller eller fra land og ses i interesseområdets nordog nordvestlige dele langs Disko Bugt og Store Hellefiskebanke samt tæt ved Sisimiut. Figur 3.3. Gennemsnitsfangst af lodde i kilo pr. år (2013-2023). Firkanterne refererer til feltkoder for fiskeriet med data fra GFLK, der kan indeholde registreringsmæssige fejl. 75 Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) fiskes især nord for interesseområdet. Inden for interesseområdet ses meget små fangster langs de nordlige og nordvestlige kyster vendt mod Disko Bugt og Store Hellefiskebanke og her særligt i nordøst syd for byen Qasigiannguit (Figur 3.12). Fiskeriet foretages fra joller. Figur 3.12. Gennemsnitsfangst af hellefisk i kilo pr. år (2013-2023). Firkanterne refererer til feltkoder for fiskeriet med data fra GFLK, der kan indeholde registreringsmæssige fejl. I grønlandske farvande inddeles bestanden af snekrabbe (Chionoecetes opilio) i to områder: indenskærs og udenskærs. Snekrabber parrer sig i slutningen vinteren eller først på foråret, og de befrugtede æg bæres derefter af hunnen 1-2 år. Æggene klækkes om foråret, og larveudviklingen følger tre stadier frem til september-oktober, hvor individerne tager form af 76 voksne krabber (Grønlands Naturinstitut, 2024c). For at kunne vokse skifter krabber skal. Det gøres typisk i perioden marts til august, men kan også ske senere. Skjoldet er meget blødt efter skiftet, og krabben er dermed sårbar den periode. Snekrabbe fiskes i stort set alle farvande inden for interesseområdet og er dermed væsentlig for områdets bosteder og erhverv (Figur 3.13). Data fra fiskeriet og biologiske undersøgelser peger på, at bestanden i perioden 20092014 var i nedgang, men i perioden 2019-2022 i opgang. De biologiske undersøgelser gennemføres alene for Sisimiut-området (Grønlands Naturinstitut, 2024b). Vigtige områder er den sydvestlige del, den centrale del og den nordog nordvestlige del af interesseområdet. Figur 3.13. Gennemsnitsfangst af snekrabbe i kilo pr. år (2013-2023). Firkanterne refererer til feltkoder for fiskeriet med data fra GFLK, der kan indeholde registreringsmæssige fejl. 77 Fjeldørred (Salvelinus alpinus) findes og fiskes i store dele af interesseområdet (Olsvig & Mosbech 2003; Figur 3.14). Fjeldørred gryder i ferskvand, og de unge fisk bliver 3-4 år i ferskvand, før de vandrer ud i havet. Der er dog søer med såkaldte standørreder, som hele deres liv forbliver i ferskvand. Alle fjeldørreder overvintrer i ferskvand, og de vandrende former vender normalt tilbage til elve og søer sidst på sommeren. De havgående ørreder vandrer fra det ferske miljø ud i havet i det sene forår (Christensen et al. 2016). Fiskeriet af fjeldørreder er primært fritidsfiskeri og kan udgøre en stor andel af den private husholdning. Figur 3.14. Elve med fjeldørreder i interesseområdet (kun elvmundingerne er markeret). Der vil oftest være et stort opland til de enkelte elve, som kan være lige så vigtigt for den lokale bestands overlevelse. 78 3.5 Vegetation Der er knap 380 arter af karplanter i området mellem 62°20’N og 74°N i Vestgrønland. På de mest artsrige lokaliteter inden for interesseområdet er der identificeret op til 184 taxa (Fredskild 1996). Vegetationen varierer fra et kontinentalt plantebælte mod indlandsisen i øst til et oceanisk/kystnært plantebælte mod vest. Derudover er topografien bestemmende for det lokale klima (Bay 1997). Der er særligt omkring Kangerlussuaq gjort mange planteobservationer gennem tiden. Det skyldes formodentlig bygdens placering som knudepunkt for indrejse til Grønland. Plantetaxa, der er registreret nær den sydlige grænse af interesseområdet, er inkluderet i det følgende, da de forventeligt også vil kunne findes inden for området. Størstedelen af interesseområdet er dækket af vegetation i større eller mindre grad. Vegetationen er afgørende for dyrelivet i området – både som fødegrundlag og som levested. Ifølge Grønlands Rødliste (Boertman & Bay 2018) er der 20 rødlistede karplantetaxa, der er vurderet som enten sårbar (VU) eller næsen truet (NT) inden for interesseområdet (Tabel 3.2 og Figur 3.15). Størstedelen af de data, der danner grundlaget for kortlægningen af karplanter, blev publiceret i 1996 (Fredskild), og der er ikke foretaget større botaniske kortlægninger i området siden. 79 Figur 3.15. Angivelse af fund af rødlistede plantearter (sårbar eller næsten truet; VU, NT) inden for interesseområdet. Sikkerheden på den geografiske position af de enkelte observationer er relativt lav, og derfor er der omkring hver observation lagt en bufferzone (med en radius på 4 km og afskåret ved kystlinjer). Kort: Ida Bomholt Dyrholm Jacobsen. 80 Tabel 3.2. Karplantetaxa i interesseområdet, der er vurderet som sårbar (VU) eller næsten truet (NT) ifølge den grønlandske rødliste (Boertmann & Bay 2018). Forekomst (O: oceanisk; K: kontinentalt) iht. Fredskild 1996a med undtagelse af 1Boertmann & Bay 2018 og 2GBIF 2024. Art Videnskabeligt navn Forekomst Rødlistevurdering Aks-tusindblad Myriophyllum spicatum ssp. exalbescens K NT Bølget rapgræs Poa flexuosa K, O NT Fåblomstret sumpstrå Eleocharis quinqueflora K NT Grønlandsk blåøje Sisyrhinchium groenlandicum K VU Grønlandsk svingel Festuca groenlandica K, O NT Hede-melbærris Arctostaphylos uva-ursi ssp. coactilis K NT Islandsk guldkarse Rorippa islandica K VU Kanadisk braya Braya novae-angliae K VU Klæg-siv Juncus ranarius K NT Kryb-hvene Agrostis stolonifera K NT Langbladet vandaks Potamogeton praelongus K1 VU Langes rørhvene Calamagrostis hyperborea K, O2 NT Polunins rørhvene Calamagrostis poluninii K NT Rundbladet rhizomgøgeurt Ameorchis rotundifolia K VU Salt-ensian Gentiana detonsa K NT Salt-ranunkel Ranunculus cymbalaria K VU Sne-anemone Anemone richardsonii O NT Storblomstret hønsetarm Cerastium arvense O VU Storlæbet blærerod Utricularia intermedia K, O NT Unavngiven hybrid mellem mosepost og arktisk alperose X Ledodendron vanhoeffeni K VU 81 Udover at være rødlistede er 4 af arterne (sammen med yderligere 5 arter) endemiske, dvs. de forekommer udelukkende i Grønland (Tabel 3.3). Tabel 3.3. Endemiske plantetaxa i interesseområdet, der er vurderet som ikke truet (LC), sårbar (VU) eller næsten truet (NT) i følge den grønlandske rødliste (Boertmann & Bay 2018). Forekomst (O: oceanisk; K: kontinentalt) iht. Fredskild 1996a med undtagelse af 1GBIF (2024). Art Videnskabeligt navn Forekomst Rødlistevurdering Grønlandsk annelgræs Puccinellia groenlandica K, O LC Grønlandsk blåøje Sisyrhinchium groenlandicum K VU Grønlandsk kattefod Antennaria hansii K, O LC Hvid kattefod Antennaria affinis K LC Langes rørhvene Calamagrostis hyperborea K, O1 NT Liden vandaks Potamogeton pusillus groenlandicus K, O LC Polunins rørhvene Calamagrostis poluninii K, O NT Rosenvinges kattefod Antennaria intermedia K, O LC Unavngiven hybrid mellem mosepost og arktisk alperose X Ledodendron vanhoeffeni K VU 3.5.1 Naturtyper Vegetationen inden for interesseområdet er kun i ringe grad kortlagt; dog er nogle af de kendte naturtyper beskrevet nedenfor, men deres geografiske udbredelse er usikker. Visse af naturtyperne, som f.eks. urtelier, snelejer og ensvarme kilder, har generelt en lille geografisk udstrækning og er derfor mere sårbare over for forstyrrelser. De beskrevne naturtyper er baseret på beskrivelser i Böcher et al. 1978, Christensen et al. 2016 og Bay 1997. Pilekrat er domineret af blågrå pil (Salix glauca), der vokser tæt og danner krat, der på beskyttede voksesteder kan blive op til 3 m højt. Krattet har en særlig bundflora, der i kystområder består af bl.a. revling (Empetrum nigrum), dværgbirk (Betula nana), grønlandspost (Ledum groenlandicum) og forskellige urter. I indlandsområder udgøres bundfloraen primært af græsser. Krat giver ly og redeplads for småfugle som gråsisken (Carduelis flammea) og lapværling (Calcarius lapponicus). Dværgbuskhede forekommer med forskellig artssammensætning og udgøres primært af en eller af flere af arterne mosepost (Ledum palustre), revling, dværgbirk, mosebølle (Vaccinium uliginosum) og blågrå pil. I det tørrere indland dominerer dværgbirk og arktisk alperose (Rhododrendron lapponicum), mens revling og mosebølle dominerer i kystområdet. Derudover findes der i varierende grad forskellige lavarter (lichener). Ferske vådområder er kendetegnet af høj jordfugtighed og omfatter bl.a. kær og moser. Kær har en leret bund og neutral-basisk pH og forekommer oftest nær søer, langs vandløb og i lavtliggende områder og domineres af arter inden for slægterne star (Carex sp.), kæruld (Eriophorum sp.), rørhvene (Calamagrostis sp.) samt mosser. Moser har en tørveagtig bund og lav pH og findes i områder med mere stillestående vand. Dominerende arter udgøres af tørvemosser (Sphagnum sp.), star og tranebær (Oxycoccus), og der kan forekomme tuer med dværgbuske og græsser. 88 Fugle Der er generelt begrænset viden om antallet af de forskellige fuglearter, der lever på land og i ferskvand. Viden om f.eks. ynglepladser for jagtfalk og havørn er begrænset, og tilstedeværelsen af sneugle er sporadisk kortlagt. Bestandsstørrelsen af fjeldryper kendes ikke. I 2023 blev fældebestanden af gæs i Naternaq (Lersletten) talt fra fly. Undersøgelsen kunne bekræfte, at området er et vigtigt fældeområde for både blisgæs og canadagæs, og at der var mere end 5 gange så mange canadagæs i forhold til blisgæs (Nielsen et al. 2024). Udfordringer med metoden gjorde det dog ikke muligt at udregne den totale fældebestand for området eller at sammenligne direkte med tidligere undersøgelser i området. Den seneste tælling fra fly i det sydlige Ramsar-område, Eqalummiut Nunaat og Nassuttuup Nunaa blev udført i perioden efter fældeperioden i 2007 (Fox & Glahder, 2010). Der er dog ikke udført tællinger i selve fældeperioden i det sydlige Ramsar-område siden 1995. Det er derfor planen at få opdateret vores viden om fældebestanden i begge Ramsar-områder i 2025. Områderne med flest registrerede havfuglekolonier (indre Disko Bugt, Nassuttooq og Arfersiorfik-området) blev senest optalt i 2005, og det er relevant at få opdateret vores viden om ynglekolonierne i området. Især rideog edderfuglebestandene har andre steder i Vestgrønland udviklet sig en del i løbet af de sidste to årtier, så det kan også være tilfældet i disse områder. Seneste tællinger i områderne længere mod syd (ved Sisimiut og Kangerlussuaq) er endnu ældre. Sidstnævnte har dog i udgangspunktet en mere begrænset forekomst af havfuglekolonier. De indre dele af fjordene Arfersiorfik og Nassuttooq, som er vigtige fældeområder for toppet skallesluger, havlit, gråand og edderfugl (Figur 3.8), har ikke været undersøgt siden 15. juli 1998 (Boertmann & Mosbech, 2001). Et nyt besøg i disse områder kan eventuelt gennemføres umiddelbart efter optællingerne i de to Ramsar-områder. Sidstnævnte planlægges gennemført i første halvdel af juli, og fældeområderne bør optimalt set tælles i sidste halvdel af juli. Fisk og skaldyr Information om gydeområder for lodde, stenbider og torsk i interesseområdet er sparsom og bygger i en vis udstrækning på interviewundersøgelser fra år 2000 eller tidligere. Nye interviewundersøgelser i interesseområdets bosteder eller biologiske undersøgelser i fjordsystemerne anbefales for ajourføring af datagrundlaget. Vegetation Viden om vegetationen i interesseområdet er mangelfuld og af ældre dato og er primært baseret på ganske få analyser af karplanter i mindre områder. Forekomst og udbredelse af mosser, svampe, laver, invertebrater og jordmikroorganismer er i ringe grad undersøgt og er derfor ikke behandlet i denne rapport. Det til trods for, at disse organismer er af stor økologisk betydning for bl.a. nedbrydning af organisk materiale, etablering og trivsel af vegetation og som fødeemner for dyr. 89 Litteraturliste Aastrup, P. & Boertmann, D. 2009. Biologiske beskyttelsesområder i Nationalparkområdet, Nordog Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 90 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 729. http://www.dmu.dk/Pub/FR729.pdf Anon., udateret: Species Approach Regulations for Tourists in NE Greenland National Park, Entry Permit, Annex 2a, Ekspeditionskontoret, Naalakkersuisut, https://aeco.no/wp-content/uploads/2025/01/species-approachregulations-for-tourists-in-ne-greenland-national-park-annex-2a-from-entry-permit.pdf Anon. 2010. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 16 af 12. november 2010 om beskyttelse og fangst af sæler. https://nalunaarutit.gl/groenlandsk-lovgivning/2010/bkg-16-2010?sc_lang=da. Anon. 2017. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvidog narhvaler, nr. 3 af 27. januar 2017. Nalunaarutit. https://nalunaarutit.gl/groenlandsk-lovgivning/2017/bkg-03-2017?sc_lang=da. Anon. 2022. Selvstyrets bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af hvalros. https://nalunaarutit.gl/groenlandsklovgivning/2022/bkg-31-2022?sc_lang=da. Bay C, & Simonsen CE, 2009. Botanical investigations in relation to the Alcoa project in West Greenland, 2009. Internal report, National Environmental Research Institute, University of Aarhus. 31 pp. Bay C, 1992. A phytogeographical study of the vascular plants of northern Greenland – north of 74° northern latitude. Meddr Grønland, Biosci. 36: 102 pp. Bay C, 1993. Taxa new to the flora of Greenland. Nordic Journal of Botany 13: 247-252. Bay C, 1997. Floristic division and vegetation zonation of Greenland of relevance to a circumpolar arctic vegetation map: 27-31. In: Proceedings of The Second Circumpolar Arctic Vegetation Mapping Workshop, Arendal, Norway, 19-24. Bay C, 1999. Karplanterne i Grønland. pp. 23-27, 58-72, 91. I Jensen D. B. (red.) Grønlands biodiversitet et landestudie. Teknisk rapport nr. 27, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Bay C, 2011. Report of the botanical field work, Isua 2011. Internal report, National Centre for Environmental and Energy, University of Aarhus. 16 pp. Boertmann D. 2003. Distribution and conservation of the Harlequin Duck, Histrionicus histrionicus, in Greenland. Canadian Field-Naturalist 117: 249256. Boertmann D. 2006. Optælling af ridekolonier i Disko Bugt, Afersiorfik Fjord og Nordre Strømfjord i 2005. Danmarks Miljøundersøgelser. 60 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 225. http: //arbejdsrapporter.dmu.dk. Boertmann D. & Bay C. 2018. Grønlands Rødliste 2018 – Fortegnelse over grønlandske dyr og planters trusselstatus. Aarhus Universitet, Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) og Grønlands Naturinstitut. Boertmann D. & Mosbech A. 2001. Important summer concentrations of seaducks in West Greenland. An input to oil spill sensitivity mapping. National Environmental Research Institute (NERI). Copenhagen. NERI Technical Report No. 345. Born E, Heilmann A, Holm LK, Laidre KL & Iversen M. 2017. Walruses and the walrus hunt in West & Northwest Greenland: An interview survey about the catch and the climate. Monographs on Greenland, Volume 355 / Man & Society, Volume 44). 255 pp. Burnham K & Burnham WA. 2011. Ecology and Biology of Gyrfalcons in Greenland in: Gyrfalcons and Ptarmigan in a Changing World, edited by Watson RT, Clade TJ, Fuller M, Hunt G & Potapov E. Boise, Idaho, USA: The Peregrine Fund. http://peregrinefund.org/subsites/conference-gyr/proceedings/209-Burnham.pdf. 90 Burnham KK, Burnham WA & Newton I. 2009. Gyrfalcon Falco rusticolus post-glacial colonization and extreme long-term use of nest-sites in Greenland. Ibis 151 (3): 514–22. https://doi.org/10.1111/j.1474919X.2009.00939.x. Burnham WA & Mattox WG. 1984. Biology of the peregrine and gyrfalcon in Greenland. Meddelelser Om Grønland 14:1–25. Böcher TW, Fredskild B, Holmen K & Jakobsen K. 1978. Grønlands Flora, 3. ed. P. Haase & Søn. 327 pp. Christensen T, Aastrup P, Boye T, Boertmann D, Hedeholm R, Johansen KL, Merkel F, Rosing-Asvid A, Bay C, Blicher M, Clausen D.S, Ugarte F, Arendt K, Burmeister A, Topp-Jørgensen E, Retzel A, Hammeken N, Falk K, Frederiksen M, Bjerrum M & Mosbech A. 2016. Biologiske interesseområder i Vestog Sydøstgrønland. Kortlægning af vigtige biologiske områder. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 210 s. - Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89. http://dce2.au.dk/pub/TR89.pdf. Cuyler C, Rowell J, Adamczewski J, Anderson M, Blake J, Bretten T, Brodeur V, Campbell M, Checkley SL, Cluff HD, Côté SD, Davison T, Dumond M, Ford B, Gruzdev A, Gunn A, Jones P, Kutz S, Leclerc L-M, Mallory C, Mavrot F, Mosbacher JB, Okhlopkov IM, Reynolds P, Schmidt NM, Sipko T, Suitor M, Tomaselli M & Ytrehus B. 2020. Muskox status, recent variation, and uncertain future. AMBIO Special Issue. 49(3): 805-819. DOI: 10.1007/s13280-019-01205-x. Cuyler C, Marques TA, Correia IJF, Afonso BC, Jensen A, Hegelund P & Wagnholt J. 2022. 2018 status muskoxen, Maniitsoq & Sisimiut, West Greenland. Pinngortitaleriffik –Greenland Institute of Natural Resources. Technical Report No. 119. 113 pp. Cuyler C, Marques TA, Correia IJF, Afonso BC, Jensen A, Hegelund P & Wagnholt J. 2021. 2018 status Kangerlussuaq-Sisimiut caribou, West Greenland. Pinngortitaleriffik – Greenland Institute of Natural Resources. Technical Report No. 117. 79 pp. Egevang C & Boertmann D. 2001. The Greenland Ramsar sites. A status report. National Environmental Research Institute, Denmark, NERI Technical Report No. 346, 96 pp. Fox AD & Glahder CM. 2010. Post-moult distribution and abundance of white-fronted geese and Canada geese in West Greenland in 2007. Polar Research, 29(3), 413-420. https://doi.org/10.3402/polar.v29i3.6083. Fox AD, Sinnett D, Baroch J, Stroud DA, Kampp K, Egevang C & Boertmann D. 2012. The status of Canada Goose Branta canadensis subspecies in Greenland. – Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 106: 87-92. Fox AD, Francis IS, Walsh A, Norris DW & Kelly S. 2024. Report of the 2023/2024 international census of Greenland White-fronted Geese. Greenland White-fronted Goose Study and National Parks and Wildlife Service, Ireland. Frederiksen M, Boertmann D, Labansen A, Loya WM, Merkel F, Mosbech A & Aastrup P. 2017. Review af det videnskabelige grundlag for færdselsregler i følsomme områder for dyrelivet i Grønland. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 62 s. – Videnskabelig rapport nr. 242. http://dce2.au.dk/pub/SR242.pdf. Fredskild B. 1973. Studies in the vegetation history of Greenland. Palaeobotanical investigations of some Holocene lake and bog deposits. – Meddelelser om Grønland 198 (4): 247 pp. Fredskild B. 1996a. A phytogeographical study of the vascular plants of West Greenland (62°20'-74° N). Meddelelser om Grønland, Bioscience. 45. 157 pp. Fredskild B. 1996b. Grønlands Botaniske Undersøgelse 1995-1996. Botanisk Museum, Københavns Universitet. 22 pp. Fredskild B, Bay C, Holt S & Strandberg B. 1986. Grønlands Botaniske Undersøgelse 1985. Botanisk Museum, Københavns Universitet. 40 pp. 91 Frich AS, Christensen KD & Falk K. 1997. Ederfugle-optællinger i Kangaatsiaq og Avanersuaq 1997. Grønlands Naturinstitut. Teknisk Rapport nr. 10, 33 pp. Garcia-Mayoral E, Olsen M, Hedeholm R, Post S, Nielsen EE & Bekkevold D. 2016. Genetic structure of West Greenland populations of lumpfish Cyclopterus lumpus. Journal of Fish Biology. 89: 26252642. https://doi.org/10.1111/jfb.13167 Garde E & Hansen RG. 2021. Stocks, distribution, and abundance. In: The Atlantic Walrus. Multidisciplinary insights into human-animal interactions, pp. 77-95, Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12817430-2.00011-X, 978-0-12-817430-2. Garde E, Jung-Madsen S, Ditlevsen S, Hansen RG, Zinglersen KB & Heide-Jørgensen MP. 2018. Diving behavior of the Atlantic walrus in high arctic Greenland and Canada. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 500, 89-99. GBIF. 2024. GBIF Occurrence. Tilgået 25. november 2024. https://gbif.org/. Gill F & Rasmussen P (eds). 2024. IOC World Bird List (V14.2).” https://doi.org/10.14344/IOC.ML.14.1. Grønlands Naturinstitut. 2024a. Sammendrag af rådgivning for 2025 fra ICES. https://natur.gl/wpcontent/uploads/2024/06/Fiskeraadgivning-ICES-DK-2025-002.pdf. Grønlands Naturinstitut. 2024b. Orientering vedr. rådgivningen om krabber i 2024. https://natur.gl/wpcontent/uploads/2023/12/Raadgivning-om-krabbefiskeriet-i-2024_Dk_Final.pdf. Grønlands Naturinstitut. 2024c. Snekrabbe – Den store grønlandske krabbe. https://natur.gl/arter/krabber/. Hansen CCR, Láruson ÁJ, Rasmussen JA, Ballesteros JAC, Sinding M-HS, Hallgrimsson GT, von Schmalensee M, Stefansson RA, Skarphédinsson KH, Labansen AL, Leivits M, Sonne C, Diets R, Skelmose K, Boertmann D, Eulaers I, Martin MD, Helgason AS, Gilbert MPT & Pálsson S. 2023. Genomic diversity and differentiation between island and mainland populations of white-tailed eagles (Haliaeetus albicilla). Molecular Ecology 32 (8): 1925–42. https://doi.org/10.1111/mec.16858. Hobbs R, Reeves R, Prewitt J, Desportes G, Breton-Honeyman K, Christensen T, Citta J, Ferguson S, Frost K, Garde E, Gavrilo M, Ghazal M, Glazov D, Gosselin J-F, Hammill M, Hansen R, Harwood L, Heide-Jørgensen MP, Inglangasuk G & Watt C. 2020. Global Review of the Conservation Status of Monodontid Stocks. Marine Fisheries Review. 81. 1-53. 10.7755/MFR.81.3-4.1. Holt DW, Larson MD, Smith NE, Evans DL & Parmelee DF. 2020. Snowy owl (Bubo scandiacus), Version 1.0. Birds of the World. https://doi.org/10.2173/bow.snoowl1.01species_shared.bow.project_name. ICES. 2024a Cod (Gadus morhua) in NAFO Subarea 1 (West Greenland Inshore Spawning Cod). ICES Advice: Recurrent Advice. Report. https://doi.org/10.17895/ices.advice.25990453.v1. ICES. 2024b. Cod (Gadus morhua) in NAFO Subarea 1 (West Greenland offshore spawning cod). ICES Advice: Recurrent Advice. Report. https://doi.org/10.17895/ices.advice.25019201.v1. Knox AG, Sangster G, Lowther PE & Clement P. 2024. Redpoll (Acanthis Flammea), Version 1.0. Birds of the World. https://doi.org/10.2173/bow.redpol1.01species_shared.bow.project_name Kovacs KM, Aars J & Lydersen C. 2014. Walruses recovering after 60+ years of protection in Svalbard, Norway, Polar Research, 33:1, 26034, https://doi.org/10.3402/polar.v33.26034. Le Moullec M, Raundrup K & Nymand J. 2024a. Notat vedrørende moskusoksetælling d. 30. januar – 2. februar 2024 samt anbefaling om vinterjagt. Sendt til APN d. 9. februar 2024. Available on https://natur.gl/moskus/. 92 Le Moullec M, Raundrup K. & Nymand J. 2024b. Supplerende notat til “Notat vedrørende moskusoksetælling d. 30. januar – 2. februar 2024 samt anbefaling om vinterjagt“. Sendt til APN d. 14. marts 2024. Available on https://natur.gl/moskus/. Lyngs P. 2003. Migration and winter ranges of birds in Greenland - an analysis of ringing recoveries. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 97: 1-167. Mattox WG, Graham RA, Burnham WA, Clement DM & Harris JT. 1972. Peregrine falcon survey, West Greenland, 1972. Arctic 25 (4): 308–11. May 1996 (Walker, S. & A.C. Lillie). Occasional Paper No. 52, 1997. Institute of Arctic and Alpine Research. University of Colorado. Meldgaard M. 1986. The Greenland Caribou – Zoogeography, taxonomy, and population dynamics. Meddelelser om Grønland. Bioscience, 93. Merkel FR, Mosbech A, Boertmann D & Grøndahl L. 2002. Winter seabird distribution and abundance off southwestern Greenland, 1999. Polar Research 21: 17-36. Merkel FR, Johansen KL, Nielsen RD, Petersen IK, Sterup J & Mosbech A. 2019. Wintering seabirds in south-west Greenland, 2017. Polar Research 38: 3462. Montgomerie R & Holder K. 2020. Rock ptarmigan (Lagopus muta), Version 1.0. Birds of the World. https://doi.org/10.2173/bow.rocpta1.01species_shared.bow.project_name NAMMCO-JCNB Joint Working Group. 2021. Report of the Joint Working Group Meeting of the NAMMCO Scientific Committee Working Group on the Population Status of Narwhal and Beluga in the North Atlantic and the Canada/Greenland Joint Commission on Conservation and Management of Narwhal and Beluga Scientific Working Group. December 2021, Winnipeg, Canada. NAMMCO-North Atlantic Marine Mammal Commission. 2022. Report of the Joint Disturbance Workshop of the NAMMCO Scientific Committee Working Group on the population status of narwhal and beluga, and the Canada/Greenland Joint Commission on narwhal and beluga Scientific Working Group. December 2022, Copenhagen, Denmark. Nielsen RD, Sterup J, Petersen IK & Fox AD. 2024. Optælling af grønlandsk blisgås Anser albifrons flavirostris på Naternaq (Lersletten) i Vestgrønland i juli 2023. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. - Teknisk rapport nr. 305. Pedersen A. 1972. Adventitious plants and cultivated plants in Greenland. Meddelelser om Grønland 178 (7): 99 pp. Petersen HC. 1993. Registrering af levende naturværdier i Grønland. Rapport til Grønlands Hjemmestyre. Olsvig S & Mosbech A. 2003. Fiskeressourcer på det lave vand i det nordlige Vestgrønland. En interviewundersøgelse om forekomsten og udnyttelsen af lodde, stenbider og ørred. Danmarks Miljøundersøgelser 74 s. – Arbejdsrapport fra DMU nr. 180. http://arbejdsrapporter.dmu.dk. Orta J, Kirwan GM, Christie D, Boesman PFD & Marks JS. 2023. White-tailed eagle (Haliaeetus albicilla), Version 1.1. Birds of the World. https://doi.org/10.2173/bow.whteag.01.1species_shared.bow.project_name Rosing-Asvid A. 2010. Grønlands sæler. Ilinniusiorfik Rune F. 2011. Wild Flowers of Greenland; Grønlands vilde planter. Gyldenlund publishing. 350 s. Røen, U. 1962. Studies on freshwater entomostraca in Greenland II. Meddelelser om Grønland 170 (2). 249 pp. Salter RE. 1979. Site utilization, activity budgets, and disturbance responses of Atlantic walruses during terrestrial haul-out. Canadian Journal of Zoology 57: 1169-1180. 93 Seersholm FV, Sjögren KG, Koelman J, Blank M, Svensson EM, Staring J, Fraser M, Pinotti T, McColl H, Gaunitz C, Ruiz-Beoya T, Granehäll L, Villegas-Ramirez B, Fischer A, Price TD, Allentoft ME, Iversen AKN, Axelsson T, Ahlström T, Götherström A, Storå J, Kristiansen K, Willerslev E, Jakobsson M, Malmström H & Sikora M. 2024. Repeated plague infections across six generations of Neolithic Farmers. Nature 632, 114–121. https://doi.org/10.1038/s41586-024-07651-2.e Skovrind M, Louis M, Westbury MV, Garilao C, Kaschner K, Castruita JAS, Gopalakrishnan S, Knudsen SW, Haile JS, Dalén L, Meshchersky IG, Shpak OV, Glazov DM, Rozhnov VV, Litovka DI, Krasnova VV, Chernetsky AD, Bel‘kovich VM, Lydersen C, Kovacs KM, Heide-Jørgensen MP, Postma L, Ferguson SH & Lorenzen ED. 2021. Circumpolar phylogeography and demographic history of beluga whales reflect past climatic fluctuations. Molecular Ecology, 30: 2543-2559. https://doi.org/10.1111/mec.15915.e Teilmann J & Dietz R. 1993. Status of the harbour seal (Phoca vitulina concolor L) in Greenland. Grønlands Miljøundersøgelser, Teknisk Rapport: 33 pp. 94 4 Kulturhistorie Af: Christian Koch Madsen1, Hans Harmsen1, Mikkel Myrup1, Karl Zinglersen2 (red.) 1Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, 2Grønlands Naturinstitut 4.1 Introduktion Grønlands kulturhistorie (Figur 4.1) begyndte med indvandringen af små grupper af mobile jæger-samlere, der krydsede fra Ellesmere Island i Canada til det nordvestlige Grønland for ca. 4.500 år siden. Disse første palæoinuitfolk var Saqqaqog Independence Ikulturerne. Mellem ca. 2500-500 f.v.t. spredte disse tilpasningsdygtige mennesker sig over hele Grønland og udnyttede opportunistisk alle tilgængelige ressourcer. Omkring 800 f.v.t. skete en tilstrømning af mennesker eller kulturimpulser fra Arktisk Nordamerika, i arkæologisk sammenhæng kaldet Grønlandsk Dorset-kultur. Omkring år 0 – altså efter godt 700 år – forsvandt Grønlandsk Dorset-kultur og efterlod landet helt folketomt i næsten 800 år, før den sidste bølge af palæo-inuit indvandrede: Sen Dorset-kultur. Denne kultur fandtes kun i det nordvestligste Grønland i perioden ca. 800-1300 e.v.t., før også dén forsvandt. Alle disse Palæo-inuitkulturer var på mange måder ensartede, f.eks. i bosættelsesmønstre, afhængigheden af havets ressourcer og teknologier baseret på små stenredskaber. Derfor definerer vi dem også som den østlige del af det nordamerikanske kulturkompleks Arctic Small Tool tradition (ASTt). Omkring år 1.000 e.v.t. ankom en lille befolkning af islandske vikinger til Sydvestgrønland. De udviklede sig hurtigt et kristent samfund – nordboerne – spredt over to bosættelser (Østerbygden og Vesterbygden) i Sydvestgrønland. Bygderne eksisterede i godt 450 år på en kombination af landbrug, fangst og samhandel med det europæiske fastland, hvor nordboernes arktiske handelsvarer i form af isbjørneskind og tand fra hvalros og narhval var meget eftertragtede. I løbet af 1200-tallet stødte nordboerne uundgåeligt ind i et nyt folk: Thulekulturens inuit – forfædrene til den nuværende grønlandske befolkning – indvandrede nemlig i denne periode fra Canada og spredte sig hurtigt omkring Grønlands kyster. Omkring år 1500 e.v.t. var nordboerne væk og Thule-kulturen bosat over hele Grønland. Dette lykkedes inuit, fordi de medbragte nye og meget sofistikerede arktiske teknologier i forhold til fangst, isog havtransport, social organisering i større grupper og et ekspansivt handelsnetværk. Fra 1600tallet blev dette handelsnetværk i stigende grad knyttet til udveksling af varer leveret fra en Figur 4.1. Tidslinje og geografisk udbredelse af Grønlands forhistoriske og historiske hovedkulturer. 95 voksende flåde af europæiske hvalfangere og handlende, der dukkede op på Grønlands vestkyst. Den europæiske tilstedeværelse blev permanent med missionær Hans Egedes grundlæggelse af den første dansk-norske koloni i 1721. Det indledte en egentlig kolonisering af Grønland i løbet af de 18. og 19. århundreder, som førte til mange ændringer i inuitsamfundets sociale og økonomiske mønstre, hvoraf nogle stadig er genkendelige i Grønland i dag. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu/Grønlands Nationalmuseum og Arkiv (NKA) er en offentlig institution under Ministeriet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke. NKA er den centrale myndighed for at føre tilsyn med og beskytte alle Grønlands kulturarvsressourcer på vegne af Grønlands befolkning. Museets mandat er defineret og fastlagt i en række love og bekendtgørelser udstedt af Naalakkersuisut. NKA gennemgår og godkender således på nationalt plan f.eks. fredningssager, byggeog anlægsaktiviteter, mineralefterforskning og -udvinding samt andre aktiviteter med potentiel indvirkning på kulturminder og beskyttede kulturlandskaber. Yderligere oplysninger om NKA's mission og juridiske ansvar kan findes på museets hjemmeside: http://www.nka.gl. Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder 1 , 2 , herefter blot Kulturmindeloven, definerer kulturminder som: a) fortidsminder (fysiske spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, og den sammenhæng, de er anbragt i), b) fredede og bevaringsværdige bygninger og c) og kulturhistoriske områder, dvs. områder med en kulturhistorisk værdi. Det er brede definitioner, der har til formål, at alle vigtige, gamle og historiske levn – alt fra enkeltfundne genstand til lokaliteter med mange og velbevarede anlæg og ruiner. På nuværende tidspunkt er der registreret 5.965 lokaliteter med fortidsminder fordelt over hele Grønland. En oversigt over fortidsminder og kulturhistoriske områder findes i NKA’s online kulturarvsregister Nunniffiit, imens en liste over fredede bygninger findes på NKA’s hjemmeside: http://www.nka.gl. Dette digitale register over fortidsmindelokaliteter er blevet opbygget over 250 år, og kvaliteten og præcisionen af de tilgængelige informationer kan derfor variere meget. Det anslås, at mindre end 25 % af kulturarvslokaliteterne er beskrevet og kortlagt i detalje, mens mange lokaliteter kun er registreret med stednavn og aldrig har været besøgt af arkæologer. Også nøjagtigheden af lokaliteternes positioner varierer meget, da de fleste blev registreret før udviklingen af moderne kortlægningsteknikker og GPS-teknologi. Kun fortidsmindelokaliteter markeret med GPSsymbol i Nunniffiit betragtes som geografisk fastlagte. Derudover er der gennem årene blevet anvendt forskellige nummereringssystemer i Grønland. I dag er alle fortidsminder officielt betegnet 'NKAH' (Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Heritage) med et unikt ID-nummer. De lokaliteter, der i dag er registreret i Nunniffiit, repræsenterer kun en del af de fortidsminder, som faktisk findes i Grønland, da store dele af landet kun er blevet arkæologisk undersøgt i begrænset omfang eller i nogle tilfælde slet ikke. Det efterlader store huller i forhold til vores viden om både mængden og fordelingen forhistoriske bosættelser. De nævnte 5.965 fortidsmindelokaliteter udgør sine steder så lidt som 10 % af den materielle kulturarv, der reelt findes i landskaberne. Alle fortidsminder og anlæg fra før år 1900 – uanset om de på nuværende 1 Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder. 2 Inatsisartutlov nr. 5 af 12. juni 2019 om ændring af Inatsisartutlov om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder (Skærpede beskyttelsesregler for Nationalparken i Nordog Østgrønland, præcisering af regler om vedligeholdelse og restaurering af bygninger og vurdering af aktiviteters virkning på kulturarven i kulturhistoriske områder). 96 tidspunkt er registrerede eller ej og uanset deres dokumentationsniveau – er beskyttet i henhold til den grønlandske kulturmindelov1,2. 4.2 Anbefalinger til regulering af adfærd og adgang Et unikt aspekt af Grønlands kulturarv og fortidsminder er, at de ofte er velbevarede og synlige på jordens overflade. Derudover har de kølige og tørre miljøforhold sikret bevaringen af sjældne organiske genstande som f.eks. fjer, pels, træ, hår, herunder mumificerede menneskeog dyrerester både over og under overfladen. Disse gode bevaringsforhold i Grønland er til gavn for videnskab, arkæologisk forskning og turisme, men det gør også mange fortidsminder og deres omkringliggende vegetation ekstremt følsomme over for forstyrrelser. Alle fredede fortidsminder er derfor beskyttet i Grønlands Kulturmindelov. Kulturmindeloven beskytter således automatisk alle menneskeskabte strukturer fra før år 1900 e.v.t. (f.eks. ruiner, bopladser, grave, varder, fælder, affaldsog kulturlag). Alle fritliggende grave er også beskyttet af Kulturmindeloven. Genstande af kultureller naturhistorisk oprindelse – også kaldet kulturog naturlevn – er beskyttet ved den grønlandske lov om museumsvæsen 3 , 4 (herefter blot Museumsloven). Det fremgår af Museumsloven (§ 28, stk. 2), at sådanne genstande ikke må opsamles, fjernes eller forstyrres i forhold til deres fundsted. Opdagelsen af kultur-eller naturlevn i det åbne land skal rapporteres til NKA eller nærmeste lokalmuseum. Naturarvsgenstande (naturlevn i nationalmuseumsloven), såsom fossile og subfossile botaniske eller zoologiske levn (herunder de lag, hvori de findes) og meteoritter, er også beskyttet af Grønlands lov om naturbeskyttelse (2003) 5 . Kulturog naturlevn tilhører det Grønlandske folk, forvaltet af NKA under bemyndigelse af Naalakkersuisut. Der er en række specifikke, lovmæssige bekendtgørelser for kulturhistoriske (dvs. fredede) områder i Grønland. Generelt er der to typer områdebeskyttelse: a) fredede kulturarvsområder og b) anden kulturarvsbeskyttelse. Fredede kulturarvsområder er de strengest regulerede, og som udgangspunkt er det ikke tilladt at udføre andre aktiviteter end alm. færdsel og adgang. I områder, der er underlagt anden kulturarvsbeskyttelse, er definerede aktiviteter tilladt i overensstemmelse med de enkelte, konkrete bekendtgørelser. Kulturminder og kulturhistoriske områder i interesseområdet er generelt beskyttet og reguleret ved den ovenstående, almindelige kulturarvslovgivning. I forhold til fredede fortidsminder medfører det overholdelsen af følgende: Indenfor en 2 m bufferzone omkring hvert fortidsminde må ingen aktiviteter finde sted – heller ikke færdsel. Indenfor en 2-20 m bufferzone omkring hvert fortidsminde må ingen aktiviteter finde sted, bortset fra anlæggelse af sti til de jordfaste fortidsminder, skiltning eller markering, sidstnævnte efter indhentning af tilladelse fra eller i samarbejde med NKA. Alle typer udviklings-, anlægs, og færdselsaktiviteter – uanset om de er offentlige eller private – med fysisk påvirkning af landskabet bliver vurderet af NKA under de normale høringsprocesser. NKA kan i denne sammenhæng kræve, eller bygherre kan selv udbede sig, at der udføres en 3 Inatsisartutlov nr. 8 af 3. juni 2015 om museumsvæsen. 4 Inatsisartutlov nr. 4 af 12. juni 2019 om ændring af Inatsisartutlov om museumsvæsen (Skærpede udførselsregler for Nationalparken i Nordog Østgrønland samt bestemmelser om Museumsnævnets sammensætning, funktionsperiode og vederlæggelse). 5 Landstingslov nr. 29 af 18. december om naturbeskyttelse. 97 forudgående arkæologisk besigtigelse (Kulturmindeloven § 12) for at klarlægge kulturarvsinteresser og evt. konflikter med anlægsplaner. Konstateres der konflikter, kan NKA kræve eller bygherre udbede udførelse af en arkæologisk undersøgelse (Kulturmindeloven § 13). På ovenstående lovog forvaltningsgrundlag opererer NKA forvaltningsmæssigt generelt og som udgangspunkt med tre typer kulturarvszoner, som også vil være gældende for en kommende nationalpark: Zone 1: Fredede kulturarvsområder. Definition: Geografisk afgrænsede kulturhistoriske områder, hvor der er bekendtgjort særlige arealfredningsbestemmelser ifølge gældende grønlandske kulturarvslovgivning. Forventet adfærdsog adgangsregulering: forbud imod alle udforsknings-, udnyttelseseller anlægsaktiviteter. Alle planlagte aktiviteter i kulturhistoriske områder skal først igennem en lovbestemt vurdering af aktiviteternes virkning på kulturarven 6 . Hertil er alle aktiviteter, der kan skade stedets karakter, forbudt (f.eks. at rejse telt, opføre huse, at tænde bål, at grave tørv, at hente eller flytte sten m.m.). Zone 2: Sårbare kulturarvsområder Definition: Geografisk afgrænsede kulturarvsområder, hvor der forefindes sjældne eller sårbare fortidsminder af national vigtighed, inklusive lokaliteter der er udset til fremtidig fredning som egentlige kulturhistoriske områder. Forventet adfærdsog adgangsregulering: I sårbare kulturarvsområder gælder de alm. regler og bestemmelser for fortidsminder i Kulturmindeloven, men i forhold til større anlægsog efterforskningsaktiviteter vil NKA forventeligt stille strenge krav om udeladelse af aktiviteter, herunder udpegning af ‘no-go’-zoner, der lades helt uberørte. Zone 3: Bufferzoner omkring fortidsmindelokaliteter Definition: En bufferzone, der udgår 250 m fra centrum (en cirkel med 500 m diameter) i hvert punkt i fortidsminderegisteret Nunniffiit, hvor forventeligt mere 80 % af lokalitetens enkelte fortidsminder forefindes. Forventet adfærdsog adgangsregulering: I fortidsminderegisteret er de enkelte fredede fortidsminder registreret med punkter, men lokaliteterne består reelt oftest af mange, spredte fortidsminder liggende i varierende afstand og med hver deres 2 og 20 m bufferzone, hvorimellem findes korridorer uden fredningsregulering. Da dette skaber en svær forvaltningssituation, bruger NKA zone 3 som en buffer, der alm. skal friholdes i forbindelse med vurdering af anlægsog efterforskningsaktiviteter. Zone 3 påvirker ikke offentlighedens almindelige adgang og aktiviteter. 6 Selvstyrets bekendtgørelse nr. 38 af 1. oktober 2020 om vurdering af aktiviteters virkning på kulturarven i kulturhistoriske områder. 104 Figur 4.7. Foreløbig grænse for det fredede område ved Simiutalik (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). Figur 4.8. Foreløbig grænse for det fredede område ved Tussaaq (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). 105 4.3.2 Zone 2 – Sårbareeller fredningsværdige områder Annertusuaqqap Nuua – NKAH 4461 (Figur 4.9): Fredningsværdigt bopladsområde med velbevarede og arkæologisk velundersøgte rester af grønlandsk Dorset-kultur. Området dækker hele næsset Annertusuaqqap Nuua. Qeqertasussuk – NKAH1613 (Figur 4.10): Et vigtig fredningsværdigt Saqqaqkultur-område i Sydostbugten, bl.a. kendt for dets usædvanligt gode bevaringsforhold. Store mængder organisk materiale er her bevaret i de permafrosne kulturlag. Qeqertasussuk er en af kun tre kendte lokaliteter i landet, hvor man kan finde bevaret organisk materiale fra den tidligste indvandring. På bopladsen er der i løbet af en årrække i 1980’erne gennemført omfattende arkæologiske udgravninger, som har resulteret i banebrydende ny viden om de første mennesker i denne del af Arktis. Ukiivik – NKAH2814, NKAH2797 (Figur 4.11): Ukiivik har spillet en vigtig rolle i den hollandske hvalfangst i slutningen af 1600-tallet og starten af 1700-tallet. Ukiivik var på hollandsk kendt som Zuidbay. Den danske koloniadministration anså den handel, der foregik mellem hollandske hvalfangere og inuit, som problematisk, og man oprettede derfor en handelsog missionsstation, som fungerede fra 1756-1762. Området er rigt på vinterbopladser, og på selve Ukiivik findes ruiner af flere store fælleshuse. Ukiivik bliver også betragtet som forløberen til Holsteinsborg, senere kendt som Sisimiut. Taseralik – NKAH2801 (Figur 4.12): Denne lokalitet er beskrevet som en vigtig aasivik (sommerplads), hvor der siden 1700-tallet er strømmet folk til fra nord og syd. Det beskrives i Otto Rosings roman Taseralik fra 1953, som er delvist baseret på mundtlige overleveringer. Udover de fritliggende grave findes der også på øen en kirkegård. Der er desuden fundet redskaber fra Saqqaq-kulturen. Illuerunnerut / Gl. Egedesminde – NKAH 602 (Figur 4.13): Ved denne lokalitet findes fortidsminderne efter Niels Egedes første koloni, bosat mellem 17591763, hvor stedet blev forladt igen, bl.a. pga. misfangst. Lokaliteten repræsenterer et stykke næsten urørt, tidlig kolonihistorie. 106 Figur 4.9. Det særligt sårbare/fredningsværdige område ved Annertusuaqqap Nuua (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). Figur 4.10. Det særligt sårbare eller fredningsværdige område ved Qeqertasussuk (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). 107 Figur 4.11. Det særligt sårbare/fredningsværdige område ved Ukiivik (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). 108 Figur 4.12. Det særligt sårbare/fredningsværdige område ved Taseralik (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). Figur 4.13. Det særligt sårbare/fredningsværdige område ved Illuerunnerit / Gl. Egedesminde (kort: Mikkel Myrup/NKA 2024). 109 4.4 Identifikation af særlige behov for yderligere data og viden på området Med undtagelse af UNESCO-verdensarvsområdet UNESCO: Aasivissuit-Nipisat og områderne umiddelbart omkring Sisimiut og Aasiaat må meget store dele af interresseområdet siges at være dårligt eller slet ikke undersøgt arkæologisk. Det gælder særligt de indre fjorde og det enorme indlandsområde langs indlandsisen, som det også tydeligt fremgår af Figur 4.2a-b. Disse områder må beskrives som nærmest arkæologisk ukendte. For de zone 1-fredede kulturhistoriske områder gør det sig også generelt gældende, at de, bortset fra Nipisat, arkæologisk set er meget dårligt og utidssvarende kortlagte og dokumenterede. I forhold til fremadrettede behov for yderligere data og viden på området kan der derfor tentativt prioriteres følgende handlingsplan, hvor der må foretages følgende: a) Ny præcisionskortlægning og eventuelt prøveundersøgelser af bopladser og ruiner i zone 1 fredede kulturhistoriske områder Qeqertarmiut, Ikerasannguaq, Simiualik og Tussaaq. b) Grundig arkivalsk gennemgang af alle registrerede lokaliteter med henblik på at skabe overblik over dokumentationsgrad og placering af fortidsminder i en kommende nationalpark. c) Systematiske arkæologiske rekognosceringer i indlandet, gerne kombineret med indsamling af historiske og mundtlige beretninger om brugen og jagten i indlandet. Disse opgaver er af en sådan karakter og et sådant omfang, at de i vidt omfang ikke kan udføres indenfor NKA’s normale forvaltningsregi, men bør udvikles som eksternt finansierede, målrettede projekter. Skal man udvikle kulturarvspotentialet i interesseområdet og den foreslåede nationalpark, bør der altså investeres i opfølgende arkæologiske besigtigelser. 110 5 Infrastruktur og Erhverv Af: Karl Brix Zinglersen1, Henrik Stendal2 1Grønlands Naturinstitut, 2Privatperson Kapitlet indeholder en gennemgang af infrastrukturen i området, herunder landog flytransport, havnefaciliteter og sejlruter i forhold til interesseområdets tilgængelighed. Derefter beskrives de moderne anvendelser af området, herunder turisme og erhvervsmæssig jagt samt råstofressourcer og -interesser i interesseområdet. Forskningsmæssige aktiviteter i området bliver belyst med fokus på de videnskabelige undersøgelser, der udføres for at forstå klimaændringer, biodiversitet og geologiske processer. 5.1 Infrastruktur Infrastrukturen i området understøtter transport via luft, vej, hav og på land, herunder for vandring. 5.1.1 Lufttransport Kangerlussuaq Lufthavn (Figur 5.1) har faciliteter, der inkluderer en lang landingsbane, som understøtter civile og militære flyvninger og har i mange år været den centrale forbindelse mellem Grønland og resten af verden. I forbindelse med åbning af nye atlantlufthavne i Nuuk og Ilulissat i perioden 2024-2026 ændres lufthavnens anvendelse delvist fremover. Der forventes fortsat at være civil luftfart med bl.a. rute til København fra marts til oktober i 2025 (AirGreenland 2024) og flyforbindelse ved udskiftning af passagerer mv. fra krydstogter samt anden trafik. Militært skal lufthavnen understøtte aktiviteter relateret til Forsvaret og dennes samarbejdspartnere, særligt aktiviteter ledet af Arktisk Kommando, herunder udgangspunkt for efterforskningog redningsoperationer (Search and Rescue), uddannelse og andre operationer (Grønlands Selvstyre 2023). US National Guard forventes fortsat at anvende lufthavnen som platform for flytransport til understøttelse af forskning på Indlandsisen og andre steder i Grønland. Helikoptertransport ind i området afhænger af aktiviteten, f.eks. for logistisk service til forskere, geologer, trofæjægere, turister, infrastrukturservice eller anlægsarbejde. AirGreenlands helikopterpiloter anvender en række positioner for anvendte, mærkede og umærkede landingspladser. Mærkede landingspladser er alle placeret i bosteder, f.eks. bemandede heliporte og ubemandede helipads. 111 Figur 5.1: Kort over Kangerlussuaq lufthavn med markering af udvalgte faciliteter. Kilde: Mittarfeqarfit. Sisimiut og Aasiaat har lufthavne med landingsbaner af 799 meters længde og modtager fly af typen Dash-8 eller tilsvarende samt helikopter. Helikoptertransport finder om sommeren typisk sted ved charteropgaver og om vinteren er sæsonmæssig rutefart til nærliggende bosteder (Figur 5.2). Flere af de mindre bosteder (bygder) i Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik har helistop og enkelte en heliport for modtagelse af helikoptertransport. Figur 5.4. Rutenet for AirGreenland (før 28/11-2024) med angivelse af ruter betjent af fastvingede fly (rød) og sæsonmæssigt af helikopter (sort stiplet) 5.1.2 Landtransport Fra lufthavn og bostedet Kangerlussuaq udgår mod østnordøst en grusvej til Indlandsisen. Grusvejen til Indlandsisen har i omegnen af 15-20.000 besøgende, og område, som vejen forbinder, er dermed Qeqqata Kommunias mest besøgte attraktion og område i det åbne land. Langt de fleste af de besøgende holder sig til vejen, evt. tilføjet en tur på Indlandsisen for enden af vejen. Grusvejen har også givet adgang for fangere (både erhvervsog fritidsfangere) og turister til området nord for vejen. 112 Figur 5.3. Ruter omkring Kangerlussuaq. Orange: grusvej, blå: snescooter, lilla: ATV-spor, rødskraveret: spærrezone for drikkevandsreservoir. Kilde: Qeqqata Kommunia Befolkningen i Kangerlussuaq benytter også området nord for Kangerlussuaq om vinteren (Figur 5.3). Det er primært med snescootere og ATV’ere (All-Terrain Vehicle), hvor snescooterne har adgang til området nord for Kangerlussuaq men syd for Ramsar-området. Her må snescooterne køre i hele området (gråt markeret nedenfor), mens de syd for Kangerlussuaq primært skal holde sig til transport-korridorer (blå-stiplede). En væsentlig del af denne kørsel er forbundet med jagt på ryper. ATV-sporet mellem Kangerlussuaq og Sisimiut er delvist åbnet i 2024 og vil være fuldt åbnet i 2025 (Qeqqata Kommunia 2024). Ruten forventes at øge lokalbefolkningens og besøgendes brug af området vest for Kangerlussuaq. Størstedelen forventes at benytte ATV-sporet på dagsture og forventes derfor højest at køre på ATV’ere, UTV’ere (Utility Task Vehicle, et lettere, terrængående køretøj) eller cykler ud til Tasersuaq-dalen 13-25 km fra Kellyville eller 28-40 km fra Kangerlussuaq. Med sidespor i Tasersuaq-dalen til henholdsvis østenden af Tasersuaq og til Qorlortoq-vandfaldet med videre vandre-, kajakog skiforbindelse til Aasivissuit (UNESCO nøgleområde, Figur 5.4) beliggende på grænsen af Ramsar-området. 113 Figur 5.4. Kort over området nær Aasivissuit med angivelse af ATV-spor (naturvej) og følsomme områder. Kilde: Qeqqata Kommunia. 5.1.3 Havne Bostederne i interesseområdet har forskelligartede havneinfrastrukturer (Grønlands Selvstyre 2017). I sydøst har bostedet Kangerlussuaq en havn, hvor sejlruten til havnen kræver jævnlig oprensning for sedimenter fra afsmeltning af Indlandsisen transporteret via elven Qinnguata Kussua (Watson River) og Akuliarusiarsuup Kuua elvene. Transport af passagerer og gods sker på grund af sedimentation og lav dybde med mindre fartøjer og pramme. Havnen har en anløbsbro og pontonbro mv. for disse fartøjer. I Sisimiut, Qasigiannguit og Aasiaat findes havneinfrastruktur for atlantgående fartøjer. Sisimiut har udvidet atlanthavnen i den vestlige ende af havnen, mens der for Aasiaats vedkommende er ønsker om lignende udvidelse, eventuelt nærmere lufthavnen. Begge byer har infrastruktur for mellemstore fartøjer (kuttere og tilsvarende) samt mindre både, herunder turbåde anvendelige for ture i interesseområdet. Tidligere var Sisimiut den nordligste havn, der var isfri hele året rundt, men i medfør af generelt ændrede isforhold besejles Aasiaat havn nu også stort set hele året. De mindre bosteder i interesseområdet har stort set alle anløbsbroer, dog ofte af begrænset størrelse. Iginniarfik har kun en pontonbro. 5.1.4 Sejlruter Langs interesseområdets vestlige og nordvestlige kystområde og skærgård findes indenog udenskærs ruter for henholdsvis større skibe og småbåde. Bostederne har adgang til landområderne igennem det vidt forgrenede netværk af fjorde og sunde. Disse fjordarme har endnu ikke været genstand for søopmåling til produktion af søkort fra Geodatastyrelsen og er stort set kun omtalt i Den grønlandske Lods (Geodatastyrelsen, 2023) med hensyn til de ydre 120 Figur 5.8. Oplande og infrastruktur for vandkraft i interesseområdet, herunder i drift og med potentiale eller reservation. Kilde: Hydropower.gl (Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø). For Grønland er også udpeget en række områder med potentiale for større vandkraftsprojekter til at producere energi til storindustri, f.eks. smeltning af aluminium, såkaldt Power-to-X eller datacentre, der kræver stor mængde energi. Naalakkersuisut har udgivet hjemmesiden hydropower.gl, men der er ikke udlagt potentialer udover de ovenfor nævnte til forsyning af bostederne, hvor der er reserveret vandoplande ved Qasigiannguit og eksisterende opland ved 121 Sisimiut. Dertil er en reservation af et mindre vandopland nordøst for Kangerlussuaq mod Indlandsisen, muligvis som mulighed for at dække bostedets elforsyning med vandkraft. 5.2 Erhverv og forskning Interesseområdets to kommuner, Qeqqata Kommunia og Kommune Qeqertalik, har sammenlignet med to af landets øvrige kommuner, Kommuneqarfik Sermersooq og Avannaata Kommunia, relativt få virksomheder (Grønlands Statistik, 2024a). Med til billedet hører, at Kommuneqarfik Sermersooq har et højt befolkningstal og Grønlands hovedstad, samt at Avannaata Kommunia har mange små erhvervsdrivende beskæftiget med fiskeri. Virksomheder i Qeqqata Kommunia har f.eks. en højere gennemsnitlig lønsum end virksomheder i Avannaata Kommunia. 5.2.1 Turisme Der er et stigende antal vandreturister i regionen, primært baseret på at gennemføre Arctic Circle Trail mellem Kangerlussuaq og Sisimiut. Seneste optælling peger på ca. 1.500 vandrere om sommeren (juni-oktober), mens 500 tager turen på gåben, ski, fatbikes, hundeslæde eller snescooter i vintersæsonen (jan-maj). Gennem årene er en større andel påbegyndt eller afsluttet sommervandreturen længere mod øst, så turen går mellem Indlandsisen øst for Kangerlussuaq og Davisstrædet ved Sisimiut. Vandrerne har primært benyttet Indlandsisvejen, mens enkelte har benyttet forskellige spor nord for vejen. Destination Arctic Circle har i de senere år fokuseret på at få afmærket vandreruten på højderyggen lige nord for vejen, så vandrerne ikke går ind i jagtområdet længere nord for vejen. Langt størstedelen af vandreturisterne holder sig til Arctic Circle Trail men der er også vandrere nord for Kangerlussuaq ind i Ramsar-området, og også i den følsomme periode for kælvende rensdyr eller rastende/ynglende gæs sent på foråret/starten af sommeren. Qeqqata Kommunia har udlagt område til etablering af hytteby og andre anlæg i tilknytning til turistformål ved lokaliteten Israndssøen øst for Kangerlussuaq. Dertil er området omkring Aqqutikitsoq og Ungalliup Qaqqai nordøst for Sisimiut i kommuneplanen udlagt med mulighed for etablering af koncessionerede turismeaktiviteter samt etablering af skisportssted, skilift, overnatningsmuligheder, permanent havn for krydstogtsskibe, faciliteter, hoteller, dyrepark med grønlandske dyr mv. (Qeqqata Kommunia, 2018). En række virksomheder i særligt Sisimiut og Kangerlussuaq, men også Aasiaat og Qasigiannguit, ernærer sig helt eller delvist igennem serviceydelser for turister, f.eks. logistik ved bådog helikoptertransport, hundeslædeog snescooterture, indkvartering, guide-service, betalingsjagt og -fiskeri (se nedenfor) samt andre aktiviteter. Der er flere små virksomheder i interesseområdet, og for Kangerlussuaq har den større virksomhed Albatros Arctic Circle særligt mange aktiviteter og flertallet af bostedets faciliteter for indkvartering samt kan understøtte krydstogtskibe med logistik. Også i byerne Sisimiut, Aasiaat og Qasigiannguit findes hoteller og andre mulighed for indkvartering samt logistik og turoperatører for turisme. Kangerlussuaq Lufthavn er i de senere år anvendt som transitlufthavn for skift af krydstogtskibes passagerer. Krydstogtskibene har dog også specifikke mål i interesseområdet ved sejlads igennem farvande af interesse eller ved landgang for sightseeing på land, en såkaldt naturlanding. 122 Et eksempel er skibe relateret til AECO. AECO er en sammenslutning af mindre ekspeditions krydstogtsskibe (ca. 12 til 500 passagerer med et gennemsnit ca. 200), der opererer i arktiske egne med fleksible ruter. Turene baserer sig, ifølge AECO, generelt på en minimal afhængighed af infrastruktur og et fokus på natur og kulturoplevelser. AECO har ikke registreret naturlandinger i området, der er foreslået som ny nationalpark. En udpegning kan dog medføre øget profilering og dermed interesse for aktiviteter i området, også for ekspeditionskrydstogter. Dette afhænger imidlertid af hvordan området formidles, hvordan adgangen til området er, hvilke restriktioner/betingelser der sættes for aktivitet i området, mv. I forbindelse med etablering af en ny nationalpark har AECO fundet det vigtigt, at der er sikret sammenhæng med anden lovgivning/regulering, at der er en klar formidling af områdets værdier og oplevelser med hensyn til natur, kulturhistorie og andre forhold, at specifikke regler for ilandsætning eller færdsel i området er godt beskrevet og formidlet, samt at adgang til området er dokumenteret. Sidstnævnte kunne eksempelvis være opdaterede søkort eller besejlingsanvisninger fra officiel kilde for sikker og effektiv sejlads. For naturlandinger er det, ifølge AECO, ønskeligt, at der ikke laves alt for specifikke restriktioner til meget snævert afgrænsede lokaliteter men, at der snarere anvises områder, hvor der er tilladt og anbefalet at gennemføre ilandsætning, så den specifikke operation kan tilrettelægges sikkert i forhold til vindog vejrforhold, is eller andre faktorer, der kan påvirke sikkerheden. 5.2.2 Erhvervsjagt Fangst er stadig et vigtigt erhverv i interesseområdet (Figur 5.9). Antallet af personer med erhvervsfangerbevis er lavt, men stabilt, for Qeqqata Kommunia (cirka 300), men i de senere år faldende for Kommune Qeqertalik (fra cirka 360 til cirka 300 over 10 år). Figur 5.9. Udvikling af antal af borger med erhvervsfangerbevis efter kommune. Kilde: Grønlands Statistik. Fangst af hvalros og hvidhval er vigtig som subsistensfangst, kulturelt og til salg på brættet mv. for flere bosteder i interesseområdet på grund af nærheden til vinteropholdspladser ved Store Hellefiskebanke. Fangsten handles muligvis på brættet eller anden vis, og fremgår ikke fuldt ud af Grønlands Statistik; dog er antal fangster af hvalros steget fra 7 i 2019 til 20 i 2022 registreret for Kangaatsiaq, mens antallet indhandlede sælskind fra Kangaatsiaq faldt fra mere end 1.000 i 123 2020 til cirka 150 i 2021 til ingen registreringer i de følgende år. Omvendt steg indhandlingen til Aasiaat kraftigt i samme periode (cirka 800 til 2.000), hvilket indikerer, at faciliteter for indhandling lukkede i Kangaatsiaq, hvorved fangere herfra måtte søge til Aasiaat. Indhandling af sælskind er sidenhen mere end halveret for Aasiaat til knap 1.000 skind. Fangst af moskusokse er vigtig for Sisimiut (inkl. Kangerlussuaq og Sarfannguit), og ifølge Grønlands Statistik blev i 2021 indhandlet kød for mere end 1,6 mio. kr. Tal for de øvrige år er ikke tilgængelige. Fangster af alle dyr indrapporteres arter og antal heraf til systemet Piniarneq via hjemmesiden Sullissivik.gl, og for nogle arter af havpattedyr, f.eks. isbjørn, hvalros, narhval, hvidhval, finhval, pukkelhval mv. rapporteres særmeldinger til Departement for Fiskeri og Fangst, inklusive oplysninger om lokalitet, tidspunkt, fangstredskab og anden information. 5.2.3 Trofæjagt Qeqqata Kommunia har udlagt 12 trofæjagtskoncessionsområder, (jf. omtalte lovgrundlag i kapitel 1.2.1 Love mht. Inatsisartutlov om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder) omkring Kangerlussuaq (Qeqqata Kommunia, 2013a, Figur 5.10), heraf fem nord for Kangerlussuaq og Kangerlussuaq fjord. Alle områder - bortset fra område 12 nord for elven Isortup Kuua - er tildelt trofæjagtsaktører ifølge kommunen. Koncessionsområderne nord for Kangerlussuaq benyttes primært i efterårsjagten med start 1. august, mens vintertrofæjagten i marts-april primært sker syd for Kangerlussuaq. Henholdsvis nord og syd for Isortup Kuua gennemføres helikopterbaseret trofæog fritidsjagt, men ikke erhvervsjagt. Aktiviteterne synes at ske i september og ind i oktober, og i 2024 var der ifølge Qeqqata Kommunia tre flyvninger nord for Isortup Kuua-elven og syv flyvninger sydvest for denne. Figur 5.10. Koncessionsområder til trofæjagt. Kilde: Qeqqata Kommunia. 124 5.2.4 Betalingsfiskeri Qeqqata Kommunia har i 2015 i kommuneplantillæg nr. 27 om ”Koncessioner til ørredelve i Qeqqata Kommunia” udlagt 16 koncessionsområder (Figur 5.11), til betalingsfiskeri med stang på fjeldørred, samt eventuel etablering af hytter i tilknytning til koncessionen (Qeqqata Kommunia, 2013b). Der er ikke tilgængelig information om, hvorvidt alle koncessionsområder benyttes og hvordan aktiviteterne indgår i erhvervsstrukturen eller berører andre aktører. Figur 5.11. Kort fra Qeqqata Kommunias kommuneplantillæg for koncessioner for betalingsfiskeri efter fjeldørred. Kilde: Qeqqata Kommunia 5.2.5 Råstofinteresser Interesseområdet er overordnet set ikke en væsentlig, geologisk region i relation til mineraler af økonomisk interesse, men indeholder alligevel den pt. eneste, aktive mine i Grønland. Minen, Qaqortorsuaq Anorthosite Mine, er beliggende i interesseområdets sydvestlige hjørne på nordsiden af Kangerlussuaq fjord. I minen udvindes mineralet anortosit, der ses i det arkæiske grundfjeld (Knudsen et al. 2012), og brydes og knuses groft i en åben grube, hvorefter det transporteres ad en grusvej til videre forarbejdning i et procesanlæg nær kysten, og udskibes via det nærliggende havneanlæg (Fritt-Rasmussen et al. 2024). Inden for interesseområdet findes derudover en nylig aktiveret licens til efterforskning af mulighederne for fremtidig udvinding af sedimenter fra deltaet ud for Kangerlussuaq. Her søges 125 efter såkaldt gletsjermel, der har potentiale for anvendelse indenfor gødning af landbrugsjord. Desuden søges efter mineralet grafit lidt nord for mundingen af Nassuttooq. Licensområderne for de nævnte projekter fremgår af Figur 5.12. Figur 5.12. Aktuelle råstoflicenser pr. 1.12.2024. Med grøn er markeret licensområde for Qaqortorsuaq Anorthosite Mine. 126 Til brug for byggeog anlægsindustrien lokalt i Grønland opsuges materialer fra primært marine forekomster af sand. De udnyttede forekomster er fortrinsvist nær byerne Sisimiut, Aasiaat og Qasigiannguit, hvor anvendelsen af materialerne var og er størst. I Sisimiut ligger KTI Råstofskolen, der tilbyder erhvervsuddannelser relateret til råstofindustrien og entreprenørbranchen generelt. Mineralforekomster med potentiale for økonomisk udvinding Ved Flemming Mengel1, Thomas Kokfelt2 og Henrik Stendal1 1Privatperson, 2GEUS. Området er hidtil ikke blevet grundigt kortlagt med fokus på det eventuelle økonomiske potentiale, så i den hensigt kan det ikke udelukkes, at der findes sådanne forekomster. I beskrivelsen af kortbladet Ussuit 67 V.2N blev det dog konkluderet, at der ikke var observeret forekomster af økonomisk interesse. Området indeholder i henhold til oversigtskortet for mineralressourcer på Grønlandsportalen (www.greenmin.gl) tre kategorier af mineraler: basismetaller (rød), specialmetaller (pink) og industrimineraler (brun), der fremhæver potentialet for fremtidige undersøgelser og udnyttelse (se Figur 5.13). Figur 5.13. Oversigtskort over mineraliseringer i Vestgrønland fra ‘Grønlandsportalen’ (www.greenmin.gl). 127 Inden for basismetaller er der fundet forekomster af zink, kobber og guld i Naternaq (Lersletten). Disse metaller forekommer i massive og semi-massive sulfidlinser, typisk for vulkaniskassocierede massive sulfider (VMS). Disse forekomster repræsenterer en potentiel ressource, men der er behov for yderligere feltarbejde for at validere ressourcens aktuelle, økonomiske betydning. Specialmetaller, som sjældne jordarter, er identificeret i området Nassutooq - Nordre Isortoq. Forekomsterne består af mineraler som monazit, zirkon og ilmenit, der findes i pegmatitter. Disse pegmatitter indeholder høje koncentrationer af neodymium, cerium og lanthan, som er essentielle for avanceret teknologi. Trods deres lovende indhold er området kun kortlagt ved hjælp af geofysiske undersøgelser og mangler detaljerede, økonomiske vurderinger. I kategorien industrimineraler findes magnesit i Kuup Akua, hvor mineraliseringen er knyttet til metasomatiske processer i ultramafiske bjergarter. Magnesithorisonten har potentiale som råstof for ildfaste materialer, men også her er der kun foretaget overfladiske undersøgelser, uden systematiske boringer eller analyser. Udenfor parken er de mineralforekomster, der hidtil har vist det største potentiale, koncentrationer af grafit i de rustne granit-biotit metasedimenter. Ved Eqalussiut, lige nord for mundingen af Nassuttooq, er der en grafit-forekomst, der har været grundigt undersøgt. Tilsvarende har grafitforekomsten ved Utoqqaat, 30 km ØSØ for Sisimiut, ved nordsiden af Amerloq, ligeledes været genstand for undersøgelser. Forekomsterne er hidtil ikke udnyttet og deres økonomiske anvendelighed er ikke bevist. Lignende forekomster af rustne metasedimenter findes i den centrale del af interesseområdet. Det drejer sig om den østlige forlængelse af det brede sedimentbånd, der er yderst prominent langs sydsiden af Sisimiut Isortuat (Nordre Isortoq). Disse har kun været besøgt i forbindelse med rekognoscering og kortlægning samt indsamling af bæksedimenter, så grafit-potentialet er stort set ukendt. Den regionale indsamling af bæksedimenter dækker interesseområdet med mange hundrede prøver. Til trods for den grundige dækning, viser data ingen kemiske anomalier, der kunne pege på økonomisk interessante mineralforekomster. I grundfjeldsområder som disse, der omfatter Arkæiske og Proterozoiske gnejser samt bånd og lag af metasedimenter, er eventuelle økonomiske forekomster tit associerede med ultramafiske legemer (platin-gruppe elementer). Sådanne er hidtil ikke fundet. Samlet set betyder den begrænsede efterforskning i området, at der stadig er betydelig usikkerhed omkring dets fulde, mineralpotentiale. Fremtidige undersøgelser, herunder mere omfattende feltarbejde og prøveboringer, vil være nødvendige for at afdække de økonomiske muligheder fuldt ud. Mineralforekomsterne i området er kun sporadisk undersøgt, hvilket afspejler sig i de begrænsede data om ressourcernes omfang og økonomiske potentiale. 5.2.6 Forskning Forskningsinstitutioner og myndigheder i Grønland, Danmark Tyskland, Norge, USA og Canada er gået sammen om den fælles hjemmeside Isaaffik.org, der samler information om forskningsprojekter, infrastruktur, feltarbejde og personer, der opererer forskningsmæssigt i Grønland. Hjemmesiden indeholder også aktiviteter og infrastruktur i interesseområdet og 128 opdateres indholdsmæssigt, f.eks. i forbindelse med forskningsinstitutionernes ansøgninger til f.eks. Arktisk Kommando eller US National Science Foundation. Bostedet Kangerlussuaq har hidtil været et infrastrukturmæssigt knudepunkt for meget af den naturvidenskabelige forskning, der i Grønland gennemføres af institutioner fra udlandet og Danmark. Qeqqata Kommunia står for drift af hjemmesiden scienceservices.gl, som giver information om de forskellige services og organisationer, der understøtter aktiviteter indenfor forskning og udvikling. Her kan nævnes Kangerlussuaq International Science Support (KISS), der håndteres af Mittarfeqarfiit mht. assistance med logistik og indkvartering, værksted og laboratorier mv. for gæstende forskere. Den private virksomhed Kangerlussuaq Science & Tourism Support (KS&TS) tilbyder lignende støtte, og dertil findes i bostedet andre faciliteter, som forskere også kan benytte, f.eks. indkøb og overnatning. Ifølge hjemmesiden scienceservices.gl kan vejen til Indlandsisen benyttes til test af biler under kolde forhold, og der er for nylig etableret et Kangerlussuaq Drone Center i Kangerlussuaq samt et større område (Temporary Restricted Area BGR516 SF1) for test af droner øst for bostedet nær Russel Glacier (Figur 5.14). Figur 5.14. Område for testflyvning af droner øst for Kangerlussuaq. Kilde: Arctic Unmanned. Kalaallit Nunaanni Teknikimik Ilinniarfik (KTI) i Sisimiut er hjemsted for DTU’s uddannelser diplomingeniør i Arktisk Byggeri og Infrastruktur og diplomingeniør i Fiskeriteknologi. I forbindelse med uddannelserne gennemføres feltarbejde i interesseområdet, eventuelt med aktiviteter relateret til forskningsprojekter. Målestationer Forskningsaktiviteter nær Kangerlussuaq sker i høj grad på Indlandsisen, hvor Kangerlussuaq er lufthavn for adgang til Summit og EASTGRIP stationerne, samt andre aktiviteter på indlandsisen og langs dennes kant. GEUS har i den forbindelse klimastationer nær eller på Indlandsisen øst for Kangerlussuaq ved Russel Gletsjer. 129 Asiaq, Mittarfeqarfiit, DMI og GEUS driver, delvist i fællesskab, en række vejrog klimastationer, og dertil har flere udenlandske forskningsinstitutioner også klimastationer opstillet i Grønland, primært ved kystbyerne eller på Indlandsisen. Asiaq Greenland Survey har en række hydrologiske stationer i interesseområdet, der måler vandføring og vejrinformation til brug for f.eks. vurdering af potentiale for vandkraft, flere af disse er dog ikke aktivt i drift, og kun stationen Tasersuaq Sø 610 er placeret inden for området af den foreslåede nationalpark. DTU Space (Danmarks Tekniske Universitet) står for drift og vedligehold af GNET på vegne af den geodætiske myndighed Klimadatastyrelsen. GNET er et netværk af højpræcisions-GPSantenner til måling af ændringer i jordskorpen ved pladetektonik eller isostasi. Der er placeret to nær Kangerlussuaq havn og en øst for Kangerlussuaq. Derudover nær Qasigiannguit op mod Indlandsisen, samt i Aasiaat og Sisimiut byer. Under programmet Greenland Integrated Observing System, GIOS, vil et transekt fra Kangerlussuaq til Sisimiut bestående af 5-7 stationer for måling af permafrost blive etableret af DTU (Figur 5.15). Transektet følger ruten Sisimiut via Kangerluarsuk Ungalleq, Itinneq, Aasivissuit, Kangerlussuaq til Point 660. Nær eller inden for grænsen for foreslåede nationalpark findes en station for måling af jordtemperatur for permafrost med tilhørende container samt et område med andre målere for jordtemperatur placeret på overflade af fjeldet eller i jorden eller op til 90 cm under overfladen. Der er fra forskergruppen i DTU et ønske om udvidelse af transektet i nord-sydgående retning og dermed ind i området for den foreslåede nationalpark, og hertil vil der være behov for logistisk støtte med snescooter eller helikopter under etableringsfasen og ved efterfølgende tilsyn under driftsfasen. Forskergruppen har ikke behov for at begrænse offentlighedens adgang til stationerne, men ønsker en opsætning af informationstavler ved stationerne, så deres formål formidles til forbipasserende (Löwenstein, P., pers. comm). Figur 5.15. Stationer for måling af jordtemperatur i programmet Greenland Integrated Observing System. Kilde: P. Löwenstein, DTU. Inden opsætning af målestationer og anden forskningsmæssig infrastruktur er en arealtildeling og byggetilladelse påkrævet, og fås gennem ansøgning hos den pågældende kommunale myndighed for områder på land eller hos Afdeling for Landsplan i Naalakkersuisut ved anlæg på indlandsisen eller gletsjer. På et mere generelt plan kan der være behov for begrænsning af offentlighedens adfærd helt tæt på forskningsmæssige installationer med hensyn til beskyttelse mod f.eks. direkte hærværk, anlægsarbejde eller lignende. 136 Figur 6.3. Bopælskommune for moskusjægere og placering af fangsten i interesseområdet på baggrund af registreringer via særmeldeskema til Tumaq i perioden 2013-2023. 137 6.1.2 Fiskeri i fjorde og elve Fiskeri efter krabber, torsk, lodde og hellefisk er behandlet i Kapitel 3. Derudover ses generelt langs den vestgrønlandske kyst et subsistensfiskeri på andre arter, f.eks. havkat og rødfisk. Fjordene Sisimiut Isortuat, Nassuttooq, Saqqarleq, Alanngorleq samt sydlige kyst af Sydostbugten anvendes til fiskeri efter torsk ifølge borgerne i Aasiaat. Der er flere elve med ørreder i interesseområdet. I den nordlige del har borgere fra Aasiaat gjort opmærksom på vigtigheden af pladsen Eqalulia for fangst og behandling af fjeldørred ved bugten Killerna i indsøen Tasiusarsuaq, også identificeret af H.C. Petersen gennem interviews. Adgangen til Eqalulia og Tasiusarsuaq kan fra Aasiaat-området ske over land via Eqaluliata Itinnera, der er 10 km bred, fra Sydostbugten i nord eller med båd igennem det kraftige strømsted Sarfarsuaq. Længere mod nordøst ved fjordene Orpisooq og Qarajaq er også markeret ørredelv, der benyttes i sommerperioden maj til september. Derudover er der flere i den tidligere Kangaatsiaq Kommune, også kortlagt igennem H.C. Petersens arbejde. Bortset fra ørredelven Eqalulia er der ikke information om, i hvilket omfang de øvrige ørredelve anvendes af lokalbefolkningen og dermed deres væsentlighed som ressource. 6.1.3 Bærplukning Plukning af bær, i særdeleshed sortebær (revling, Empetrum nigrum) eller blåbær (mosebølle, Vaccinium uliginosum), men også tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) og enebær (almindelig ene, Juniperus communis), er populært i sensommeren og anvendes i madlavning og bagning til subsistensbrug. H.C. Petersens interviewundersøgelser (Petersen, 1993) identificerede i den nordlige halvdel af interesseområdet en række områder, hvor der plukkes tyttebær, og et enkelt område med blåbær (Figur 6.4). Der må forventes at være yderligere områder i den sydlige halvdel. Sortebær og til dels blåbær findes næsten overalt. En gruppe borgere i Aasiaat har kortlagt et foretrukket område for plukning af bær på øen Alanngup Nunaa i interesseområdets nordvestlige hjørne. 138 Figur 6.4. Bærplukning registreret af H. C. Petersen og igennem tilbagemelding fra borgere i Aasiaat. 139 6.2 Isortoq-elven som adgang til sydlige del af Nassuttooq Af: Jørgen Peter Labansen2, Karl Brix Zinglersen1 1Grønlands Naturinstitut, 2Qeqqata Kommunia Qeqqata Kommunia har igennem interviews samlet førstehåndsberetninger fra fangere, der sejler ad smeltevandselve langt ind i landet for at gå på rensdyrjagt (Figur 6.5). Figur 6.5. Kort over de i teksten nævnte lokaliteter. Placering angiver sted for ilandsætning nærmest lokaliteten. Fjorden Sisimiut Isortuat, ”Nordre Isortoq”, ligger nord for Sisimiut. Besøgende fra Sisimiut sejler ca. 60 km fra mundingen til bunden af fjorden. Her er ligger sandbanker, dannet af materiale, der er transporteret med smeltevand igennem elven fra erosion under indlandsisen, i et delta ud for mundingen af elven Isortup Kuua. Udvaskningen af sedimenter gennem elven ud i fjorden har givet fjorden sit grønlandske navn, som oversat betyder ”ugennemsigtig vand”. På grund af elvvandets indhold af sedimenter kan det ikke anvendes til drikkevand, der i stedet må medbringes foruden anden proviant, telt og andre fornødenheder for jagten. Igennem arkæologiske udgravninger foretaget langt oppe ad elven på dennes sydside er det påvist, at inuit har sejlet op ad elven for at jage rensdyr, og fangere anvender stadig i dag elven til sejlads til jagtområder for rensdyr. Ved elvens munding må fangerne skifte fra deres almindelige både til fladbundede pramme, de ofte selv har konstrueret ud fra erfaringer med sejlads på elven. Ved ilandstigning kan prammen ligge til ved elvens kant, og siden trækkes fartøjet op på land. Fangerne har ofte oplevet at sidde fast i sandet, når de brugte joller med køl. I sådanne tilfælde kunne de ikke komme videre, medmindre de smed fangsten ud for at gøre jollerne lettere. Elvens forløb er dynamisk, og fra år til år ændres elvlejet igennem tilførsel eller bevægelse i sedimenterne alt efter hvor meget sand, der bygges op eller fjernes langs elvkanten i løbet af foråret og efter tøbrud, når elvens vand strømmer igen. De fysiske forhold påvirker den konkrete sejlrute gennem elven, og mulighederne for ilandstigning ændrer sig fra år til år. Derfor ved fangerne aldrig, hvor langt op ad elven de skal sejle for at kunne lægge til og vandre op til fangstområdet og begynde deres jagt. 140 Selv om elven strækker sig over 115 kilometer, er der kun syv steder, hvor det er muligt at lægge til med pram langs bredden med adgang til fangstområderne (beskrevet nedenfor). 6.2.1 Lokaliteter langs Isortup Kuua Isuitsoq Det første mulige sted efter knap 20 km er Isuitsoq beliggende på den nordlige elvbred ved landområdet Nassuttuup Nunaa. Efter ilandstigning kan to dale følges til baglandet mod nord eller nordøst. Ved Isuitsoq kan man se forhistoriske teltpladser fra en sommerfangstplads (aasivik). Muligheden for at sejle til Isuitsoq kan ændre sig fra år til år og er bestemmende for, hvor langt man efter ilandstigning må vandre til fangstområdet. Imajuitsoq killeq Yderligere 15 km længere op ad elven kan man lægge til ved en smal stribe land ud for dalen mellem fjeldene Imajuitsoq Killeq og Imajuitsoq Kangilleq og følge dalen mellem de to fjelde og gå direkte mod nord til jagtområderne. Landingsstedet kan være utilgængeligt på grund af strømforhold. Siorarsuit Ifølge fangernes beretninger er sletten Siorarsuit 10 km længere op ad elven langt mere tilgængelig. Herfra kan man følge en mindre elv, der leder til den store sø Ilivillup tasia. I ældre dage kunne man gennem vinteren have en sejldugsjolle til transport længere ind i landskabet Nassuttooq Nunaa liggende oppe ved søen. Ved den østlige ende af søen er der kun kort vej over fjeldet til fjorden Nassuttooq og elven Kuua, som benyttes af fangere fra bosteder længere mod nord. Fangere fra bosteder i syd og nord mødes i og benytter området til fangst. I dette område har fangere oplevet tyverier af lejrudstyr formodentligt udført af qivittoq (fjeldgænger). Qummaarfiup kuaa og Aasivissuit Afhængigt af besejlingsforholdene er det nogle år muligt at lægge til ved elven Qummaarfiup kuua 12 km længere op ad elven. Herfra kan man følge en dal og forbundne søer mod øst til fangstområdet Qummaarfik, hvor der er store rensdyr. Tyve kilometer længere mod syd har yngre fangere i de senere år etableret fast lejrplads lige nord for Aasivissuit, hvor elven knækker direkte mod øst mod indlandsisen. Herfra sejler de til andre steder, hvor de kan lægge til, herunder Atanilissuit og længere ind i landet mod øst. Her har de oplevet, at en båd næsten er blevet suget ned af de mange strømhvirvler, der er på ruten mod indlandsisen. Kuussup alanngua Langt op ad Isortuup kuaa-elven, 18 km fra Aasivissuit, kan de yngre fangere fra Sisimiut møde én af de ældre fangere, der her går på jagt efter store rensdyr. Fangeren har gennem flere år lært at sejle helt op til Kuussuup alannguaq, hvor der er store sandbanker, og har etableret en lejr som udgangspunkt for vandring op igennem et stejlt elvleje til et plateau i 700 meters højde. Akuliarusersuaq Flere midaldrende fangere lægger til ved elven i området Akuliarusersuaq nær indlandsisens kant, 15 km videre op ad elven. Sejlruten hertil er vanskelig, da elvlejet er fyldt med store stenblokke, der kan ødelægge et fartøj. Herfra kan man gå helt frem til gletsjeren Isunnguata 141 sermia, og besøgende på lokaliteten oplever til deres overraskelse, hvordan smeltevand strømmer i store sprøjt op fra under gletsjeren. Fænomenet skyldes, at vandet strømmer fra gletsjerens bund 2-300 meter under havniveau op til forlandet 100 meter over havniveau og trykkes kraftigt opad. 6.2.2 Forstyrrelser fra helikoptertransport og turistaktiviteter I de seneste år har fangere, der benytter Isortup Kuua og tilstødende landområder, oplevet, at der i forbindelse med trofæjagt flyves med helikoptere frem til de gamle fangstpladser. Fangerne har også oplevet mange trofæjægere og andre turister, ofte uden guide, der befinder sig syd for Isortup Kuua i retning mod Kangerlussuaq. Aktiviteterne er ofte til gene for fangerne, f.eks. med hensyn til forstyrrelse af fangstdyrene eller sikkerhedsmæssigt med hensyn til frit og sikkert at kunne afvikle skud med riffel. Borgere i Aasiaat melder, at der er bekymring for, at fritidsog erhvervsfangere kan blive forstyrret under fangst og fiskeri, hvis der kommer flere turister. Der udtrykkes håb om, at det ikke bliver tilfældet, men at der i stedet findes gode løsninger for samarbejde. En turistoperatør fra samme område har bidraget til kortlægning af vigtige områder for rensdyrfangst og ruter til ørredfangst i området, hvilket kan vidne om et ønske om at sikre lokal jagt og fiskeri som i dag og samtidig udvikle turisterhvervet i samspil hermed. 142 7 Anbefalinger for det videre arbejde For at forbedre den generelle forståelse af området anbefales det at opdatere data for flere vigtige emner. Først og fremmest er det vigtigt at identificere og undersøge områder, hvor data mangler helt, samt opdatere eksisterende emner, hvor data er forældet, for at sikre relevans og nøjagtighed. Fremadrettet kan ny viden og data fra planlagte biologiske undersøgelser i interesseområdet inkluderes. Men der er også behov for yderligere feltundersøgelser for at tilvejebringe ny viden om rødlistede plantearter; bestandsstørrelse, sammensætning og bevægelsesmønstre for rensdyr og moskus i den nordlige del af interesseområdet; ynglepladser for havørn og jagtfalk; ynglekolonier for havfugle og dykænder i de indre dele af fjordsystemerne; gydeområde for lodde, stenbider, torsk og fjeldørred. For at lave et retvisende vegetationskort fra satellitdata er det nødvendigt med nye vegetationsundersøgelser i hele området. Derudover bør der gennemføres interviews med lokale beboere for at indsamle information om dyreliv, herunder specifikke emner som ørredelve mv., yderligere identifikation af særlige landskaber og hyppigt anvendte områder for jagt og anden aktivitet. Arkæologisk set er store dele af området ikke undersøgt, særligt de indre fjorde og det enorme indlandsområde langs indlandsisen Det anbefales at integrere data fra herværende rapport med data fra kommende projekter for at skabe en sammenhængende og omfattende følsomhedsanalyse og -vurdering.