PINNGORTITALERIFFIK · GRØNLANDS NATURINSTITUT
Fo søgsdy kning a ang i G ønland
Gennemp ø ning a me ode
Susse Wegebe g, Ole Gee z-Hansen og Agnes Mols-Mo ensen
Teknisk appo n . 114, 2021
Ti el: Fo søgsdy kning a ang i G ønland. Gennemp ø ning a me ode
Fo a e e: Susse Wegebe g1, Ole Gee z-Hansen2, Agens Mols-Mo ensen3
Ins i u ione : 1Ins i u o Bioscience, Aa hus Uni e si e , 2G ønlands Na u in-
s i u , 3Ta í - Fa oe Seaweeds / Fiskaaling
Udgi e : G ønlands Na u ins i u
Se ie: Teknisk appo n . 114, 2021
Web: h ps://na u .gl/
Publika ionsda o: Feb ua 2021
Økonomisk S ø e: No disk Minis e åd, A k isk Sama bejdsp og am
P ojek : “Fo søgsdy kning a ang i G ønland”
ISSN: 1397-3657
ISBN: 87-91214-92-0
EAN: 9788791214929
Ci a ion: Wegebe g, S, Gee z-Hansen O, Mols-Mo ensen A. 2020.
Fo søgsdy kning a ang i G ønland. Gennemp ø ning a me ode.
G ønlands Na u ins i u , 21 pp.
Indhold
Sammen a ning ...........................................................................................................................1
Eqikkaaneq ..................................................................................................................................1
Summa y .....................................................................................................................................2
In oduk ion ................................................................................................................................3
Ma e iale og me ode ................................................................................................................5
Indsamling a e il ma e iale ...................................................................................................... 6
Såline ; spo ule ing, innokule ing og ud ikling a kimplan e på line ......................................... 8
Til æks a spo o y e il ha s ..................................................................................................... 10
Måling a ysiske pa ame e i o bindelse med spo o y il æks ............................................... 11
Resul a e .................................................................................................................................. 11
Ha ands empe a u og lysin ensi e ......................................................................................... 11
Væks .......................................................................................................................................... 13
Ud o d inge o dy kning a ang i G ønland ............................................................................ 15
Ha is, o e isning og s o m .......................................................................................................... 15
Fouling ........................................................................................................................................ 15
Re e ence ................................................................................................................................. 17
1
Sammen a ning
In e essen o ang som øde a e, ode , åma e iale il ud inding a ilsæ ningss o e il øde a-
e og kosme ik, elle il bioene gi e s igende. Høs a ” ild” ang kan ikke dække beho e på e -
densplan, og lang s ø s edelen a o b uge dækkes a ang dy ke på line elle ne .
Den ilde ang essou ce i G ønland e s o se endnu ikke udny e . Men høs a ild ang i s o
skala kan ha e uønskede økologiske konsek ense , og da man ed dy kning yde lige e ha mulig-
hed o a ælge a e og s y e k ali e en, ha i u de e , a de allige el e æ d a unde søge
muligheden o angdy kning i G ønland. De dy kes ang på line i de les e lande i No da lan en,
men unde and e miljømæssige o hold end i G ønland.
Vi ha age udgangspunk i en elkend dy kningsp o okol o spo ule ing, innokule ing og ud ik-
ling a kimplan e på line o s o e blad anga e , som e ilpasse danske og æ øske o hold. Vi
ha an end p o okollen på o a e a b unalge , inge ang (Ala ia esculen a) og en sukke ang-
sa (Saccha ina spp.), o bl.a. a kunne sammenligne esul a e ne o de samme a e a Fæ ø-
e ne. P o okollen e gennemgåe i appo en.
Resul a e ne a dy knings o søgene ise , a me oden unge e unde g ønlandske o hold, og a
de opnåede længde il æks e e a samme s ø else som i de æ øske s udie . Me oden bø dog
op ime es o a opnå komme ciel ele an e biomasse , he unde ud o d inge med ha is og is-
bje ge, de skal hånd e es i o bindelse med anlæg i s o skala.
Eqikkaaneq
Qeqqussa soqu igineqa alu uinna pu , soo lu ne isassio ne mi, ne ukkaa issalio ne mi, akuisa
ilaasa ne isassanu , amigissaa inullu a o neqa nissaannu pinngo i amee sunilluunnii
nukissiu ilio ne mi a o neqa nissaa soqu igineqale alu uinna pu . Qeqqussanik
”pinngo i amee sunik” naa i sigalua aanniluunnii nuna sua mi a o issaqa i siso passua nu
naammanna ianngilla , qeqqussallu a ugassa ame lane paa aa allunaasani
qassu aasaniluunnii naa inneqa a pu .
Qeqqussa Kalaalli Nunaannee su a o lua neqanngilluinna pu . Qeqqussanilli anne uumik
naa i sissagaanni uumassuseqa igiiaanu kissaa iginanngi sumik amanna
kinguneqa i sisinnaa oq, naa i sissagaannili so lii naa innia ne lugi oqqaasoqa sinnaa oq
pi saassusissaalu nammineq aqullugu, aamaa umik-una Kalaalli Nunaanni qeqqussanik
naa i sisoqa sinnaane soq paasinia lugu misissuisoqa nissaa piukkullu igu naliliisugu . A lan ikup
A annaani nunani ame lane paani qeqqussa allunaasami naa inneqa a pu , Kalaallilli
Nunaannu naleqqiullugu alla luinna mik a a angiiseqa umi pisa luni.
Nu aalio issalio neq, nu aalialio ik qeqqussallu pilu akkaa allunaasani
kingunissalio a nissaannu ine ia o i sine i , qallunaa nunaanni sa alimmiunilu a ugassa u
ullua sakka pillugi naa i sine mu najoqqu assa ilisimaneqa lua u aallaa igaagu .
Piukkussa ullu nalunaa sukkagu assaappu equu iku qeqqussallu assigiinngi su ma luk, assalu
sullui soq (Ala ia esculen a) aammalu uisuk (Saccha ina spp.), Sa alimmiuni naa i aasa unu
asse suunneqa sinnaaniassamma a. Nalunaa suusio ik suune soq nalunaa usiami
nassuiaa igineqa poq.
Misile aane i aku ippaa naa i se iaa si aakkua Kalaalli Nunaanni a o neqa sinnaasu ,
qeqqussallu nuna sinni naa i a Sa alimmiunii u uullu akissuseqale a u . Pe iuse ineqa o li
pi sanngo sa a iaqa poq ingammik iluanaa u aasumik naa i sisoqa assappa anne uumik
2
unisassio oqa a iaqa assagami, ma umanilu immap sikua a ilulissallu
ajo na o sio i sisinnaane i aamma eqqa saa igineqa a iaqa pu .
Summa y
The e is an inc easing in e es in seaweed o ood, odde , in cosme ics, as unc ional ing edi-
en s, and o bio uel. Ha es o wild s ocks canno co e he demand globally and he main pa
o he biomass o indus y a e in ac cul i a ed.
The wild s ocks o seaweed in G eenland ha e ye no been exploi ed. Howe e , ha es o wild
s ock may esul in ecological side e ec s and consequences. Fu he , by cul i a ion, i is possible
o p oduce biomass o a selec ed species and o high quali y. The e o e, we conside ed ha i
was wo hwhile o in es iga e whe he kelp cul i a ion was an op ion in G eenland. Kelp species
a e cul i a ed on lines a sea in mos coun ies in he No h A lan ic, bu unde empe a e en i-
onmen al condi ions, and no A c ic, as in G eenland.
We based he cul i a ion ial on al eady es ablished cul i a ion p o ocols o spo ula ion, inocu-
la ion and de elopmen o spo elings on seed lines o kelp species, and which we e adap ed o
Danish and Fa oese condi ions. We used he p o ocol o cul i a ion o he wo kelp species
Ala ia esculen a and Saccha ina spp. o being able o compa e he esul s o he same species
cul i a ed in he Fa oe Islands. The p ocedu e o he p o ocol is explained in he epo .
The esul s om he pilo cul i a ion is a p oo o concep in G eenland and he elonga ion
g ow h is compa able wi h hose ob ained in he Fa oe Islands. Fo comme cial amoun s o bio-
mass, he me hod needs op imisa ion, which include managemen o challenges such as sea ice
and ice be gs.
3
In oduk ion
E e hånden som in e essen o a høs e den na u lig o ekommende ang i G ønland s ige ,
øges også beho e o a kende il al e na i e , som e dy kning a ang på line . Dy kning a ang
på line inde s ed i de les e lande i den no dlige del a No da lan en, Canada, Fæ øe ne, No ge,
de B i iske øe og i Danma k, men e ald ig a p ø e i G ønland.
De e p ojek skal ikke u de e den økosys em- og miljømæssige e ek a a høs e ang i G øn-
land, men om de e e eel al e na i a dy ke ang på line . Denne iden e ulds ændig g und-
læggende i o hold il en em idig udny else og o al ning a G ønlands ang essou ce og be-
a else a biodi e si e en i de g ønlandske angsko e. Kunne man o es ille sig en o al ning og
egule ing a anghøs , de indeba supple ende elle kompensa ionsp oduk ion a dy ke ang?
I G ønland e de en s igende in e esse o udny else a den udb ed e mak oalge ege a ion
langs kys e ne. Mak oalge ne ane kendes i udb ed g ad som en ma in essou ce, og som del a
den ”blå biomasse”. Mak oalge an endes di ek e il konsum, h ilke e elkend i G ønland, men
eks ak e a mak oalge kan også an endes i indus ien o unk ionelle øde a ep oduk e , il
kosme ik, il dy e ode og som gødning - end ide e ha de de sene e å æ e en øge in e esse
o og o skning i a an ende ma in p imæ p oduk ion il bioene gi ( .eks. Adams e al. 2011,
B uhn e al. 2011, og e e ence he i, Wegebe g & Feldby 2010).
I G ønland indes en lang adi ion o a høs e na u ens le ende essou ce . Hele be olkningen
ha i p incippe i e il denne udny else, medmind e de indes konk e e egule inge il be-
sky else a a e elle na u om åde . I den o bindelse e de ikke age højde o høs og udny -
else a mak oalge .
Mak oalge danne k a ige bæl e a ege a ion i de kys næ e a ande langs de g ønlandske ky-
s e ( o eksempel K ause-Jensen e al. 2012, 2019, Wegebe g 2012, 2013). Tangen e sam unds-
danne og unde s ø e e komplice e økologisk sys em a dy , de le e a og i angsko en, og
unge e også som op æks om åde o en ække a e , he unde iskea e (Dun on & Schell
1987, F ed iksen 2003, No de haug e al. 2005, 2020, Ch is ie e al. 2003, 2009, Lippe e al.
2001, Wloda ska-Kowalsczuk e al. 2009). De e de o anskelig a ko lægge og o udsige ka-
skadee ek e i angsko ens økosys em ed høs uden mege de alje ede unde søgelse , h o a
de endnu kun e å (Wegebe g 2007, upublise ede da a a Kap Fa el, No de haug e al 2020).
He il skal lægges den kumula i e e ek a den isse s ede om a ende ind i kning a søpind-
s ins g æsning på angsko en. De e obse e e s o e om åde i Ves g ønland, .eks. ed Uum-
mannaq, Upe na ik og Nuuk, h o angsko en hel e o s unde som ølge a s o e o ekoms e
a søpinds in (pe s. obs, Ma in Bliche pe s. comm.). På bagg und a s o e hulle i den nu æ-
ende iden om dynamikken mellem angsko og søpinds in i G ønland e de ikke mulig a u -
de e om og h o nå angsko en gene able es på ils a ende is, som den ko lag e eksel i kning
mellem søpinds ins nedg æsning og gen æks a angsko , de kendes o de es lige No da lan-
en (Elne & Vadas 1990). Ud o e de økosys emmæssige konsek ense a nedg æsninge kan
de e også æ e en joke i o hold il le e ingssikke hed, h is man base e en p oduk ion a ang
på høs a na u lige essou ce .
Al e na i e il høs a de na u lig o ekommende mak oalge essou ce e en line-base e dy k-
ning a mak oalge . He ”sås” algespo e ne på line , de sæ es ud i ha e o den ide e æks a
alge ne. Alge ne høs es a line ne, nå den op imale mængde og k ali e a biomasse e opnåe .
Dy kning a mak oalge il komme cielle o mål anses ikke o a æ e miljø o s y ende, sel om
be ydningen a konku ence om lys og næ ingssal e ikke e ko lag .
4
Næ æ ende p ojek ha unde søg om dy kning a ang på line kunne æ e e al e na i il høs
a ang i G ønland; kan mak oalge dy kes i G ønland og kan dy kning a mak oalge æ e en mil-
jømæssig og økonomisk o s a lig måde a p oduce e mak oalgebiomasse på i G ønland? E
æks a en ils ækkelig høj il a sik e ils ækkelig a kas og kunne k ali e en a den g ønland-
ske ang æ e sæ lig a ak i ? He ænkes sæ lig på indholde a jod, som o nogle anga e
isse s ede i e den modsa e i den høje ende a de sundhedsmæssig ønskelige.
Fo a u de e po en iale i æks a en hos de ud alg e a e sammenlignes med esul a e a
dy knings o søg ud ø på Fæ øe ne (Mols-Mo ensen e al& Wegebe g 2007), da de e enes e
ele an e, s ed h o a i il inde ils a ende esul a e o Ala ia esculen a.
I p ojek e In eg e e ak akul u i G ønland og på Fæ øe ne - unde søgelse a po en iale o
dy kning a ang og mulig g ønlandsk iskeopd æ (SPUMA), be ilge a No disk Råd, A k isk Sa-
ma bejdspulje, ble muligheden o a opbygge e in eg e e mul i o isk ak akul u (IMTA) kon-
cep i G ønland u de e og po en iale a IMTA-komponen e ne, opd æ a isk, dy kning a
ang, ble u de e (Wegebe g e al. 2013). Rappo en konklude e bl.a. a de enkel e IMTA-kom-
ponen e indlednings is bø unde søges sepa a ø de samles i e IMTA-koncep , da le e a kom-
ponen e ne ikke e o søg dy ke / opd æ e i G ønland. Po en iale i dy kning a ang i G øn-
land ble u de e a Susse Wegebe g, og de konklude es a ”som led i en u de ing a po en ia-
le a komme ciel mak oalgeudny else i G ønland anbe ales de , a dy kning a ang es es, […],
og de anbe ales a man indlednings is o søgsdy ke b unalge ne Ala ia esculen a, Lamina ia
nig ipes og Saccha ina la issima sam ødalgen Palma ia palma a, men u de e a ølgende a -
e , som e unikke o G ønland i no disk sammenhæng, kunne ha e dy kningspo en iale: b unal-
ge ne Aga um cla h a um og Saccho hiza de ma odea sam ødalgen Tu ne ella pennyi.
Den endelige SPUMA- appo (DCE- appo n .2013/82) e ilgængelig i elek onisk o ma (pd )
som h p://dce2.au.dk/pub/SR82.pd .
P ojek e s konk e e o mål e således a gennem ø e dy kning a o ang-a e , Ala ia esculen a
og Saccha ina la issima, på line i G ønland i e pilo o søg, med henblik på a unde søge h o id
de e e mulig unde de gi ne o hold, og om h o id p oduk ionen e lo ende både i o hold il
k an i e og k ali e ; e æks a en ils ækkelig høj, og e ni eaue a indholdss o e konku en-
cedyg ige. De e u de es i o hold il o søgsdy kning / -p oduk ion a samme a e på Fæ øe ne.
5
Ma e iale og me ode
Ved ha base e dy kning a ang skal de ø s p oduce es såline , h o lagline ilsås med spo e
a ud alg e a e . Spo e ne skal gennem ud iklingss adie o e game o y e il spo o y -s adie ,
som e den gene a ion, de skal okse sig s o i ha e . Fo le e de alje om alge s li shis o ie , se
x Wegebe g & Felby (2009).
P o okollen o dy kning a de s o e blad angsa e e ela p ø e i x Canada, Danma k, Fæ ø-
e ne, I land og Tyskland (Lüning & Mülle 1978, Buch & Buchholz 2004, K aan & Gui y 1998,
Mols-Mo ensen & Wegebe g 2007, Shea & Chopin 2007, Wegebe g 2010), og bes å i s o e æk
a ølgende in (Figu 1):
1. Indsamling a e ile indi ide (kan æ e å s idsbes em )
2. Spo ule ing og inokule ing; igi else a spo e , som hældes i næ ingsbe ige ha and,
h o line e place e og som spo e ne kan se le på
3. E able ing a kimplan e ; li shis o ien gennem ø es unde speci ikke labo a o iebe ingel-
se
4. Væks a spo o y e i ha e
5. Høs .
Figu 1. Dy kning a Saccha ina la issima, p oduk ionscyklus. Se eks o o kla ing.
I p ojek e e p o okolle ne o Ala ia esculen a og Saccha ina la issima a Fæ øe ne og Danma k
ble e ilpasse og ud ikle (Mols-Mo ensen e al. 2007 og Wegebe g 2009), og me odea p ø -
ning sam de speci ikke dy kningsde alje e besk e e neden o .
6
Indsamling a e il ma e iale
Fe ile indi ide a Ala ia esculen a og Saccha ina sp. ble indsamle i og ed Kobbe jo d, Nuuk
(Tabel 1).
Tabel 1. Indsamlingsda a o a e ne il o søgsdy kningen.
A
Lokali e
Koo dina e
Indsamlingsda o
Dybde (m)
Ala ia esculen a
Rypeø
64˚ 07,9’ N
26.09.2014
3 - 5
51˚ 41,3’ V
30.07.2015
Saccha ina sp.
Kobbe jo d i “knække ”
64˚ 10,5’ N
26.09.2014
5 - 7
51˚ 29,9’ V
30.07.2015
De indsamlede g ønlandske ma e iale a Saccha ina sp. ud is e ikke kla e a ska ak e is ika il
a sbes emmelse a hh . S. la issima elle S. longic u is .
Ma e iale ble indsamle ed hjælp a en Sigu d Olsen andplan e i e på 3-7 m’s dybde i sep-
embe 2014 og 2015.
Fe ile indi ide ble indsamle . Nå Saccha ina a e ne e e ile ses so i (om åde med spo an-
gie ) som mø ke plamage på bladpladen (Figu 2), mens Ala ia esculen a ud ikle spo o ylle ,
h o so i ses som en haj-ægge o me mø k plamage (Figu 3). Ma e iale ble hold a køle mens
de ble b ag il labo a o ie i mø ke plas ikpose uden and.
13
Lysin ensi e e også logge på ha anlægge s eb i 1,5 m’s dybde i Kobbe jo d. De e ise , a slag-
skygge a jelde på sydsiden a Kobbe jo ds yde del (Hjo e akken) ha en k a ig e ek på e o-
al ald i lysin ensi e alle ede a mid en a ok obe og em il janua (Figu 11, side 12). Line ne
i Kobbe jo d ble sænke il 10 m o e bunden d. 25/11-2015 og hæ e igen d. 11/5-2016, h ilke
ikke ha ha nogen e ek i e e å e , h o lysin ensi e alle ede a alde il s o se 0 i ok obe .
Væks
På g und a de o skellige ej o hold og mulighede o gennem ø else a æks o søg, som e
me e e able ede på Fæ øe ne, e sammenlignelige da a anskelige a opnå. Som alle ede næ n ,
så o løb dy knings o søgene med sukke ang, o eksempel, o e le e æks pe iode . De e
skyld es a udsæ ningen ble o sinke på g und a ha is i in e en 2014/2015.
Me oden e dog gennemp ø e og de e opnåe signi ikan æks på line ne a udsæ ning a li-
ne med cm s o e spo o y e il plan e med en maksimallængde på o e 2 m (Figu 13), h ilke
således kan opnås nå udsæ nings idspunk e op ime es.
Figu 13. P oduk ion a sukke ang (Saccha ina sp.) på
line i Kobbe jo d, Nuuk, G ønland, som esul a a o -
søgsdy kning.
De kan således ses a længde æks en a sukke ang (Saccha ina sp.) i æks pe ioden a 2015 il
2016 ma che æks en a samme a på Fæ øe ne inden o den samme æks pe iode (Figu 14).
14
A
B
Figu 14. Længde æks a sukke ang (Saccha ina sp.) o e le e æks sæsone i Kobbe jo d, Nuuk, G øn-
land (A), sammenligne med en enkel æks sæson o samme a på Fæ øe ne (B).
De kan dog ses, a den maksimale længde, de ble opnåe o inge ang (Ala ia esculen a) i
G ønland inden o en æks pe iode ma che den æks , de e opnåe ed dy kning a samme
a på Fæ øe ne i 2008 (Figu 15, henholds is A og B). I begge il ælde ble , de opnåe en længde
på knap 1 m.
A
B
Figu 15. Længde æks a inge ang (Ala ia esculen a) o e en enkel æks pe iode ed Angalinquaq,
G ønland (A) og på Fæ øe ne (B).
De bø dog næ nes a udsæ nings idspunk e e op ime e ed en komme ciel p oduk ion a
anga e på Fæ øe ne ed a ha il æks en påbegyndes alle ede i de idlige e e å (sep em-
be ), h o ed de opnås mege s ø e biomasse (h ps:// a i. o/). Ta í - Fa oe Seaweeds ha også
is en s ø e biomassep oduk ion på me e ind- og bølgepå i kede dy kningss a ione på Fæ ø-
e ne (Mols-Mo ensen e al. 2017).
15
Ud o d inge o dy kning a ang i G ønland
Sel om de e is , a p o okollen o dy kning a ang også esul e e i en æks , de e sammen-
lignelige med opnåe æks i me e empe e ede egne, men h o de også e ydelig o skel mel-
lem lys o hold somme og in e , e de dog isse ud o d inge , h o a nogle også gælde o
me e sydlige dy knings o hold.
Ha is, o e isning og s o m
Som alle ede næ n , ha a k iske ej o hold en s o be ydning o k a ene il ha anlæg, men
også o de ope a i e o hold (Figu 16):
• K a ig o ank ede ha anlæg
• Beho o unde sænkning a dy kningsline ne ed islægning
• Udsæ ning a dy kningsline i ha e om e e å e inden ha is og då lig ej o hind e sej-
lads.
Figu 16. Ha is i Kobbe jo d, Nuuk, G ønland.
Fouling
Fouling e de engelsk ud yk o o e beg oning a uønskede o ganisme , såsom åde a kiselal-
gekolonie , ine b unalge sam hyd oide og mosdy . De e e e gene el p oblem i o bindelse
med dy kning a ang (Fø de e al. 2016), men o e kommes o es ed a udsæ e line il il æks
i ha e i e e å e , således a spo o y e ne e ble e ils ækkelig s o e il a inde pladskonku -
encen med de uønskede o ganisme . De udo e høs es p oduk ionen så inden o e beg oningen
inde s ed, o es i o å e (Fø de e al. 2016).
Også ed dy knings o søge i Kobbe jo d, ble line ne o e beg oe med åde a kiselalgekolonie
og hyd oide (Figu 17). De e ske e isæ på de line , de ble udsa i Kobbe jo d i e e å e 2015,
mens line udsa i Kobbe jo d i o å e 2015 og isæ i Angalinquaq i e e å e 2015 opnåede en in
æks (Figu 13). Den høje g ad a ouling på line ne udsa i Kobbe jo d i e e å e 2015 skyldes
o men lig a lys o holdene o de nye små angplan e ble yde lige e o inge ed unde sænk-
ningen.
16
Figu 17. Fouling/o e beg oning a åde a kiselalge-kolonie ( ens e o o) og hyd oide (høj e
o o) på line ne i Kobbe jo d, Nuuk.
17
Re e ence
Adams, J.M.M., Toop, T.A., Donnison, I.S., Gallaghe , J.A. 2011. Seasonal a ia ion in Lamina ia
digi a a and i s impac on biochemical con e sion ou es o bio uels. Bio esou ce Technology
102: 9976–9984.
Buch BH, Buchholz CM. 2004. The o sho e- ing: A new sys em o he open ocean aquacul u e o
mac oalgae. Jou nal o Applied Phycology 16: 355-368
B uhn A, Dahl J, Nielsen HB, Nikolaisen L, Rasmussen M B, Ma kage S, Olesen B, A ias C, Jensen
PD. 2011. Bioene gy po en ial o Ul a lac uca: Biomass yield, me hane p oduc ion and combus-
ion. Bio esou ce Technology 102: 2595-2604.
Ch is ie H, Jø gensen NM, No de haug KM, Waage-Nielsen E. 2003. Species dis ibu ion and habi-
a exploi a ion o auna associa ed wi h kelp (Lamina ia hype bo ea) along he No wegian coas .
Jou nal o Ma ine Associa ion, UK 83: 687-699.
Ch is ie H, No de haug, KM, F ed iksen S. 2009. Mac ophy es as habi a o auna. Ma ine Ecol-
ogy P og ess Se ies 396: 221-233.
Dun on KH, Schell DM. 1987. Dependence o consume s on mac oalgal (Lamina ia solidungula)
ca bon in an a c ic kelp communi y: _13C e idence. Ma Biol 93: 615-625.
Elne RW, Vadas R. 1990. In e ence in Ecology: The Sea U chin Phenomenon in he No hwes e n
A lan ic. Ma ine Sciences Facul y Schola ship 60. h p://digi alcommons.li-
b a y.umaine.edu/sms_ acpub/60.
F ed iksen S. 2003. Food web s udies in a No wegian kelp o es based on s a-ble iso ope (_13C
and _15C) analysis. Ma ine Ecology P og ess Se ies 260: 71-81.
Fø de H, Fo bo d S, Handå A, Fossbe g J, A J, Johnsen G, Rei an KI. 2016. De elopmen o b yo-
zoan ouling on cul i a ed kelp (Saccha ina la issima) in No way. Jou nal o Applied Phycology 28:
1225-1234.
K aan S, Gui y MD. 1998. S ain selec ion in he edible b own seaweed Ala ia esculen a: Gene ic
inge p in ing and hyb idiza ion s udies unde labo a o y condi ions. Ma ine Ressou ce Se ies.
K ause-Jensen D, Ma bà N, Olesen B, Sej M, Ch is ensen PB, Rod igues J, Balsby TJS, Rysgaa d S.
2012. Seasonal sea ice co e as p incipal d i e o spa ial and empo al a ia ion in dep h ex en-
sion and annual p oduc ion o kelp in G eenland. Global Change Biology 18: 2981–2994.
K ause-Jensen D, Sej MK, B uhn A, Rasmussen MB, Ch is ensen PB, Hansen JLS, Dua e CM,
B un se G, Wegebe g S. 2019. Deep pene a ion o kelps o sho e along he wes coas o G een-
land. F on ie s in Ma ine Science 6: 375.
Lippe H, Iken K, Racho E, Wiencke C. 2001. Mac o auna associa ed wi h mac oalgae in he
Kongs jo d (Spi sbe gen). Pola Biol 24: 512-522.
Lüning K, Mülle DC. 1978. Chemical in e ac ion in sexual ep oduc ion o se e al lamina iales
(Phaeophyceae): elease and a ac ion o spe ma ozoids. Aqua ic ecology: plan gene ics and
b eeding 89: 333-341.
Mols-Mo ensen A, Wegebe g S. 2007. Fo søgsdy kning a Ala ia esculen a på Fæ øe ne. Rappo
12pp.
Mols-Mo ensen A, O ind EáG, Jacobsen C, Hold SL. 2017. Va ia ion in g ow h, yield and p o ein
concen a ion in Saccha ina la issima (Lamina iales, Phaeophyceae) cul i a ed wi h di e en
18
wa e and cu en exposu es in he Fa oe Islands. Jou nal o Applied Phycology 29, 2277–2286.
h ps://doi.o g/10.1007/s10811-017-1169-4
No de haug KM, Ch is ie H, Fosså JH, F ed iksen S. 2005. Fish-mac o auna in e ac ions in a kelp
(Lamina ia hype bo ea) o es . J Ma Ass UK 85: 1279-1286.
No de haug KM, Filbee-Dex e K, F ei as C, Bi kely S-R, Ch is ensen L, Melle ud I, Tho ma J, an
Son T, Moy F, Alonso AV, S een H. 2020. Ecosys- em-le el e ec s o la ge-scale dis u bance in
kelp o es s. Ma ine Ecology P o-g ess Se ies. h ps://doi.o g/10.3354/meps13426.
Shea R, Chopin T. 2007. E ec s o ge manium dioxide, an inhibi o o dia om g ow h, on he mi-
c oscopic labo a o y cul i a ion s age o he kelp, Lamina ia saccha ina. Jou nal o Applied Phy-
cology 19: 27-32.
Wegebe g S. 2007. E ang en ny ma in essou ce i G ønland? Vand & Jo d 3: 117-120.Wegebe g,
S. 2010. Cul i a ion o kelp species in he Lim jo d. Repo 11 pp.
Wegebe g S. 2012. 4.3. Mac oalgae. In: F ed iksen M, Boe mann DM, Uga e F, Mosbech A.
Sou h G eenland. A p elimina y S a egic En i onmen al Impac Assessmen o hyd oca bon ac-
i i ies in he G eenland sec o o he Lab ado Sea and he sou heas Da is S ai . DCE- Danish
Cen e o En i onmen and Ene gy, Scien i ic Repo s, No. 23: 41-45.
Wegebe g S. 2013. Ben hic lo a. In: Boe mann DM, Mosbech A. Disko Wes . A s a egic en i on-
men al impac assessmen o hyd oca bon ac i i ies. DCE- Danish Cen e o En i onmen and En-
e gy, Scien i ic Repo s, No. 71: 70-80.
Wegebe g S, Feldby C. 2010. In oduk ion il Alge . h p://www. uel.li e.ku.dk/Nyhe-
de /2009/~/media/Fuel/docs/pd /Wegebe g_Felby_In oduk ion_ il_Alge _jan2009.ashx.
Wegebe g S, Feldby C. 2010. Algae biomass o bioene gy in Denma k. Biological / echnical chal-
lenges and oppo uni ies. Københa ns Uni e si e . 89 pp.
Wegebe g, S., Mo ensen, A.M. & Engell-Sø ensen, K. 2013. In eg e e ak akul u i G ønland og
på Fæ øe ne. Unde søgelse a po en iale o dy kning a ang og mulig g ønlandsk iskeopd æ .
Aa hus Uni e si e , DCE – Na ional Cen e o Miljø og Ene gi, 48 s. - Videnskabelig appo a
DCE - Na ional Cen e o Miljø og Ene gi n . 82. h p://dce2.au.dk/pub/SR82.pd .
Wloda ska-Kowalczuk M, Kuklinski P, Ronowicz M, Legezynska J, G omisz S. 2009. Assessing spe-
cies ichness o mac o auna associa ed wi h mac oal-gae in a c ic kelp o es s (Ho nsund, S al-
ba d). Pola Biol 32: 897-905.
