Forsøgsdyrkning af tang i Grønland. Gennemprøvning af metode. Technical Report No. 114

PINNGORTITALERIFFIK · GRØNLANDS NATURINSTITUT Forsøgsdyrkning af tang i Grønland Gennemprøvning af metode Susse Wegeberg, Ole Geertz-Hansen og Agnes Mols-Mortensen Teknisk rapport nr. 114, 2021 Titel: Forsøgsdyrkning af tang i Grønland. Gennemprøvning af metode Forfattere: Susse Wegeberg1, Ole Geertz-Hansen2, Agens Mols-Mortensen3 Institutioner: 1Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, 2Grønlands Naturinstitut, 3Tarí - Faroe Seaweeds / Fiskaaling Udgiver: Grønlands Naturinstitut Serie: Teknisk rapport nr. 114, 2021 Web: https://natur.gl/ Publikationsdato: Februar 2021 Økonomisk Støtte: Nordisk Ministerråd, Arktisk Samarbejdsprogram Projekt: “Forsøgsdyrkning af tang i Grønland” ISSN: 1397-3657 ISBN: 87-91214-92-0 EAN: 9788791214929 Citation: Wegeberg, S, Geertz-Hansen O, Mols-Mortensen A. 2020. Forsøgsdyrkning af tang i Grønland. Gennemprøvning af metode. Grønlands Naturinstitut, 21 pp. Indhold Sammenfatning ...........................................................................................................................1 Eqikkaaneq ..................................................................................................................................1 Summary .....................................................................................................................................2 Introduktion ................................................................................................................................3 Materialer og metoder ................................................................................................................5 Indsamling af fertilt materiale ...................................................................................................... 6 Såliner; sporulering, innokulering og udvikling af kimplanter på liner ......................................... 8 Tilvækst af sporofyter til havs ..................................................................................................... 10 Måling af fysiske parametre i forbindelse med sporofyttilvækst ............................................... 11 Resultater .................................................................................................................................. 11 Havvandstemperatur og lysintensitet......................................................................................... 11 Vækst .......................................................................................................................................... 13 Udfordringer for dyrkning af tang i Grønland ............................................................................ 15 Havis, overisning og storm .......................................................................................................... 15 Fouling ........................................................................................................................................ 15 Referencer ................................................................................................................................. 17 1 Sammenfatning Interessen for tang som fødevare, foder, råmateriale til udvinding af tilsætningsstoffer til fødevarer og kosmetik, eller til bioenergi er stigende. Høst af ”vild” tang kan ikke dække behovet på verdensplan, og langt størstedelen af forbruget dækkes af tang dyrket på liner eller net. Den vilde tangressource i Grønland er stort set endnu ikke udnyttet. Men høst af vild tang i stor skala kan have uønskede økologiske konsekvenser, og da man ved dyrkning yderligere har mulighed for at vælge arter og styre kvaliteten, har vi vurderet, at det alligevel er værd at undersøge muligheden for tangdyrkning i Grønland. Der dyrkes tang på liner i de fleste lande i Nordatlanten, men under andre miljømæssige forhold end i Grønland. Vi har taget udgangspunkt i en velkendt dyrkningsprotokol for sporulering, innokulering og udvikling af kimplanter på liner for store bladtangarter, som er tilpasset danske og færøske forhold. Vi har anvendt protokollen på to arter af brunalger, vingetang (Alaria esculenta) og en sukkertangsart (Saccharina spp.), for bl.a. at kunne sammenligne resultaterne for de samme arter fra Færøerne. Protokollen er gennemgået i rapporten. Resultaterne fra dyrkningsforsøgene viser, at metoden fungerer under grønlandske forhold, og at de opnåede længdetilvækster er af samme størrelse som i de færøske studier. Metoden bør dog optimeres for at opnå kommercielt relevante biomasser, herunder udfordringer med havis og isbjerge, der skal håndteres i forbindelse med anlæg i stor skala. Eqikkaaneq Qeqqussat soqutigineqaraluttuinnarput, soorlu nerisassiornermi, nerukkaatissaliornermi, akuisa ilaasa nerisassanut, amigissaatinullu atorneqarnissaannut pinngortitameersunilluunniit nukissiutiliornermi atorneqarnissaat soqutigineqaleraluttuinnarput. Qeqqussanik ”pinngortitameersunik” naatitsigaluaraanniluunniit nunarsuarmi atorfissaqartitsisorpassuarnut naammannavianngillat, qeqqussallu atugassat amerlanerpaartaat allunaasani qassutaasaniluunniit naatinneqartarput. Qeqqussat Kalaallit Nunaanneersut atorluarneqanngilluinnarput. Qeqqussanilli annertuumik naatitsissagaanni uumassuseqatigiiaanut kissaatiginanngitsumik tamanna kinguneqartitsisinnaavoq, naatitsissagaannili sorliit naatinniarnerlugit toqqaasoqarsinnaavoq pitsaassusissaalu nammineq aqullugu, taamaattumik-una Kalaallit Nunaanni qeqqussanik naatitsisoqarsinnaanersoq paasiniarlugu misissuisoqarnissaa piukkullutigu naliliisugut. Atlantikup Avannaani nunani amerlanerpaani qeqqussat allunaasami naatinneqartarput, Kalaallilli Nunaannut naleqqiullugu allarluinnarmik avatangiiseqartumi pisarluni. Nutaaliorfissaliorneq, nutaalialiorfik qeqqussallu pilutakkaat allunaasani kingunissaliortarnissaannut ineriartortitsinerit, qallunaat nunaanni savalimmiunilu atugassatut tulluarsakkat pillugit naatitsinermut najoqqutassat ilisimaneqarluartut aallaavigaagut. Piukkussatullu nalunaarsukkagut tassaapput equutikut qeqqussallu assigiinngitsut marluk, tassalu sulluitsoq (Alaria esculenta) aammalu uisuk (Saccharina spp.), Savalimmiuni naatitaasartunut assersuunneqarsinnaaniassammata. Nalunaarsuusiorfik suunersoq nalunaarusiami nassuiaatigineqarpoq. Misileraanerit takutippaat naatitseriaatsit taakkua Kalaallit Nunaanni atorneqarsinnaasut, qeqqussallu nunatsinni naatitat Savalimmiuniittutuullu takissuseqalertartut. Periuserineqartorli pitsanngorsartariaqarpoq ingammik iluanaarutaasumik naatitsisoqartassappat annertuumik 2 tunisassiortoqartariaqartassagami, matumanilu immap sikuata ilulissallu ajornartorsiortitsisinnaaneri aamma eqqarsaatigineqartariaqarput. Summary There is an increasing interest in seaweed for food, fodder, in cosmetics, as functional ingredients, and for biofuel. Harvest of wild stocks cannot cover the demand globally and the main part of the biomass for industry are in fact cultivated. The wild stocks of seaweed in Greenland have yet not been exploited. However, harvest of wild stock may result in ecological side effects and consequences. Further, by cultivation, it is possible to produce biomass of a selected species and of high quality. Therefore, we considered that it was worthwhile to investigate whether kelp cultivation was an option in Greenland. Kelp species are cultivated on lines at sea in most countries in the North Atlantic, but under temperate environmental conditions, and not Arctic, as in Greenland. We based the cultivation trial on already established cultivation protocols for sporulation, inoculation and development of sporelings on seed lines for kelp species, and which were adapted to Danish and Faroese conditions. We used the protocol for cultivation of the two kelp species Alaria esculenta and Saccharina spp. for being able to compare the results for the same species cultivated in the Faroe Islands. The procedure of the protocol is explained in the report. The results from the pilot cultivation is a proof of concept in Greenland and the elongation growth is comparable with those obtained in the Faroe Islands. For commercial amounts of biomass, the method needs optimisation, which include management of challenges such as sea ice and ice bergs. 3 Introduktion Efterhånden som interessen for at høste den naturligt forekommende tang i Grønland stiger, øges også behovet for at kende til alternativet, som er dyrkning af tang på liner. Dyrkning af tang på liner finder sted i de fleste lande i den nordlige del af Nordatlanten, Canada, Færøerne, Norge, de Britiske øer og i Danmark, men er aldrig afprøvet i Grønland. Dette projekt skal ikke vurdere den økosystemog miljømæssige effekt af at høste tang i Grønland, men om det er et reelt alternativ at dyrke tang på liner. Denne viden er fuldstændig grundlæggende i forhold til en fremtidig udnyttelse og forvaltning af Grønlands tangressourcer og bevarelse af biodiversiteten i de grønlandske tangskove. Kunne man forestille sig en forvaltning og regulering af tanghøst, der indebar supplerende eller kompensationsproduktion af dyrket tang? I Grønland er der en stigende interesse for udnyttelse af den udbredte makroalgevegetation langs kysterne. Makroalgerne anerkendes i udbredt grad som en marin ressource, og som del af den ”blå biomasse”. Makroalger anvendes direkte til konsum, hvilket er velkendt i Grønland, men ekstrakter fra makroalger kan også anvendes i industrien for funktionelle fødevareprodukter, til kosmetik, til dyrefoder og som gødning - endvidere har der de senere år været en øget interesse for og forskning i at anvende marin primærproduktion til bioenergi (f.eks. Adams et al. 2011, Bruhn et al. 2011, og referencer heri, Wegeberg & Feldby 2010). I Grønland findes en lang tradition for at høste naturens levende ressourcer. Hele befolkningen har i princippet fri ret til denne udnyttelse, medmindre der findes konkrete reguleringer til beskyttelse af arter eller naturområder. I den forbindelse er der ikke taget højde for høst og udnyttelse af makroalger. Makroalger danner kraftige bælter af vegetation i de kystnære farvande langs de grønlandske kyster (for eksempel Krause-Jensen et al. 2012, 2019, Wegeberg 2012, 2013). Tangen er samfundsdanner og understøtter et kompliceret økologisk system af dyr, der lever af og i tangskoven, og fungerer også som opvækstområder for en række arter, herunder fiskearter (Dunton & Schell 1987, Fredriksen 2003, Norderhaug et al. 2005, 2020, Christie et al. 2003, 2009, Lippert et al. 2001, Wlodarska-Kowalsczuk et al. 2009). Der er derfor vanskeligt at kortlægge og forudsige kaskadeeffekter i tangskovens økosystem ved høst uden meget detaljerede undersøgelser, hvoraf der endnu kun er få (Wegeberg 2007, upubliserede data fra Kap Farvel, Norderhaug et al 2020). Hertil skal lægges den kumulative effekt af den visse steder omfattende indvirkning af søpindsvins græsning på tangskoven. Der er observeret store områder i Vestgrønland, f.eks. ved Uummannaq, Upernavik og Nuuk, hvor tangskoven helt er forsvundet som følge af store forekomster af søpindsvin (pers. obs, Martin Blicher pers. comm.). På baggrund af store huller i den nuværende viden om dynamikken mellem tangskov og søpindsvin i Grønland er det ikke muligt at vurdere om og hvornår tangskoven genetableres på tilsvarende vis, som den kortlagte vekselvirkning mellem søpindsvins nedgræsning og genvækst af tangskov, der kendes for det vestlige Nordatlanten (Elner & Vadas 1990). Ud over de økosystemmæssige konsekvenser af nedgræsninger kan dette også være en joker i forhold til leveringssikkerhed, hvis man baserer en produktion af tang på høst af naturlige ressourcer. Alternativet til høst af de naturligt forekommende makroalgeressourcer er en line-baseret dyrkning af makroalger. Her ”sås” algesporerne på liner, der sættes ud i havet for den videre vækst af algerne. Algerne høstes fra linerne, når den optimale mængde og kvalitet af biomasse er opnået. Dyrkning af makroalger til kommercielle formål anses ikke for at være miljøforstyrrende, selvom betydningen af konkurrence om lys og næringssalte ikke er kortlagt. 4 Nærværende projekt har undersøgt om dyrkning af tang på liner kunne være et alternativ til høst af tang i Grønland; kan makroalger dyrkes i Grønland og kan dyrkning af makroalger være en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde at producere makroalgebiomasse på i Grønland? Er vækstraten tilstrækkelig høj til at sikre tilstrækkeligt afkast og kunne kvaliteten af den grønlandske tang være særlig attraktiv? Her tænkes særligt på indholdet af jod, som for nogle tangarter visse steder i verden modsat er i den høje ende af det sundhedsmæssigt ønskelige. For at vurdere potentialet i vækstraten hos de udvalgte arter sammenlignes med resultater fra dyrkningsforsøg udført på Færøerne (Mols-Mortensen et al& Wegeberg 2007), da det er eneste relevante, sted hvorfra vi vil finde tilsvarende resultater for Alaria esculenta. I projektet Integreret akvakultur i Grønland og på Færøerne - undersøgelse af potentialet for dyrkning af tang og muligt grønlandsk fiskeopdræt (SPUMA), bevilget af Nordisk Råd, Arktisk Samarbejdspulje, blev muligheden for at opbygge et integreret multitrofisk akvakultur (IMTA) koncept i Grønland vurderet og potentialet af IMTA-komponenterne, opdræt af fisk, dyrkning af tang, blev vurderet (Wegeberg et al. 2013). Rapporten konkluderer bl.a. at de enkelte IMTA-komponenter indledningsvis bør undersøges separat før de samles i et IMTA-koncept, da flere af komponenterne ikke er forsøgt dyrket / opdrættet i Grønland. Potentialet i dyrkning af tang i Grønland blev vurderet af Susse Wegeberg, og det konkluderes at ”som led i en vurdering af potentialet af kommerciel makroalgeudnyttelse i Grønland anbefales det, at dyrkning af tang testes, […], og det anbefales at man indledningsvis forsøgsdyrker brunalgerne Alaria esculenta, Laminaria nigripes og Saccharina latissima samt rødalgen Palmaria palmata, men vurderer at følgende arter, som er unikke for Grønland i nordisk sammenhæng, kunne have dyrkningspotentiale: brunalgerne Agarum clathratum og Sacchorhiza dermatodea samt rødalgen Turnerella pennyi. Den endelige SPUMA-rapport (DCE-rapport nr.2013/82) er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som http://dce2.au.dk/pub/SR82.pdf. Projektets konkrete formål er således at gennemføre dyrkning af to tang-arter, Alaria esculenta og Saccharina latissima, på liner i Grønland i et pilotforsøg, med henblik på at undersøge hvorvidt dette er muligt under de givne forhold, og om hvorvidt produktionen er lovende både i forhold til kvantitet og kvalitet; er vækstraten tilstrækkelig høj, og er niveauet af indholdsstoffer konkurrencedygtige. Dette vurderes i forhold til forsøgsdyrkning / -produktion af samme arter på Færøerne. 5 Materialer og metoder Ved havbaseret dyrkning af tang skal der først produceres såliner, hvor flagliner tilsås med sporer fra udvalgte arter. Sporerne skal gennem udviklingsstadier over gametofyter til sporofyt-stadiet, som er den generation, der skal vokse sig stor i havet. For flere detaljer om algers livshistorier, se fx Wegeberg & Felby (2009). Protokollen for dyrkning af de store bladtangsarter er velafprøvet i fx Canada, Danmark, Færøerne, Irland og Tyskland (Lüning & Müller 1978, Buch & Buchholz 2004, Kraan & Guiry 1998, Mols-Mortensen & Wegeberg 2007, Shea & Chopin 2007, Wegeberg 2010), og består i store træk af følgende trin (Figur 1): 1. Indsamling af fertile individer (kan være årstidsbestemt) 2. Sporulering og inokulering; frigivelse af sporer, som hældes i næringsberiget havvand, hvor liner er placeret og som sporerne kan settle på 3. Etablering af kimplanter; livshistorien gennemføres under specifikke laboratoriebetingelser 4. Vækst af sporofyter i havet 5. Høst. Figur 1. Dyrkning af Saccharina latissima, produktionscyklus. Se tekst for forklaring. I projektet er protokollerne for Alaria esculenta og Saccharina latissima fra Færøerne og Danmark blevet tilpasset og udviklet (Mols-Mortensen et al. 2007 og Wegeberg 2009), og metodeafprøvning samt de specifikke dyrkningsdetaljer er beskrevet nedenfor. 6 Indsamling af fertilt materiale Fertile individer af Alaria esculenta og Saccharina sp. blev indsamlet i og ved Kobbefjord, Nuuk (Tabel 1). Tabel 1. Indsamlingsdata for arterne til forsøgsdyrkningen. Art Lokalitet Koordinater Indsamlingsdato Dybde (m) Alaria esculenta Rypeø 64˚ 07,9’ N 26.09.2014 3 - 5 51˚ 41,3’ V 30.07.2015 Saccharina sp. Kobbefjord i “knækket” 64˚ 10,5’ N 26.09.2014 5 - 7 51˚ 29,9’ V 30.07.2015 Det indsamlede grønlandske materiale af Saccharina sp. udviste ikke klare artskarakteristika til artsbestemmelse af hhv. S. latissima eller S. longicruris . Materialet blev indsamlet ved hjælp af en Sigurd Olsen vandplanterive på 3-7 m’s dybde i september 2014 og 2015. Fertile individer blev indsamlet. Når Saccharina arterne er fertile ses sori (områder med sporangier) som mørke plamager på bladpladen (Figur 2), mens Alaria esculenta udvikler sporofyller, hvor sori ses som en haj-æggeformet mørk plamage (Figur 3). Materialet blev holdt afkølet mens det blev bragt til laboratoriet i mørke plastikposer uden vand. 13 Lysintensitet er også logget på havanlæggets reb i 1,5 m’s dybde i Kobbefjord. Dette viser, at slagskygge fra fjeldet på sydsiden af Kobbefjords yderdel (Hjortetakken) har en kraftig effekt på et totalt fald i lysintensitet allerede fra midten af oktober og frem til januar (Figur 11, side 12). Linerne i Kobbefjord blev sænket til 10 m over bunden d. 25/11-2015 og hævet igen d. 11/5-2016, hvilket ikke har haft nogen effekt i efteråret, hvor lysintensitet allerede var faldet til stort set 0 i oktober. Vækst På grund af de forskellige vejrforhold og muligheder for gennemførelse af vækstforsøg, som er mere etablerede på Færøerne, er sammenlignelige data vanskelige at opnå. Som allerede nævnt, så forløb dyrkningsforsøgene med sukkertang, for eksempel, over flere vækstperioder. Dette skyldtes at udsætningen blev forsinket på grund af havis i vinteren 2014/2015. Metoden er dog gennemprøvet og der er opnået signifikant vækst på linerne fra udsætning af liner med cm store sporofytter til planter med en maksimallængde på over 2 m (Figur 13), hvilket således kan opnås når udsætningstidspunktet optimeres. Figur 13. Produktion af sukkertang (Saccharina sp.) på liner i Kobbefjord, Nuuk, Grønland, som resultat af forsøgsdyrkning. Det kan således ses at længdevæksten af sukkertang (Saccharina sp.) i vækstperioden fra 2015 til 2016 matcher væksten af samme art på Færøerne indenfor den samme vækstperiode (Figur 14). 14 A B Figur 14. Længdevækst af sukkertang (Saccharina sp.) over flere vækstsæsoner i Kobbefjord, Nuuk, Grønland (A), sammenlignet med en enkelt vækstsæson for samme art på Færøerne (B). Det kan dog ses, at den maksimale længde, der blev opnået for vingetang (Alaria esculenta) i Grønland inden for en vækstperiode matcher den vækst, der er opnået ved dyrkning af samme art på Færøerne i 2008 (Figur 15, henholdsvis A og B). I begge tilfælde blev, der opnået en længde på knap 1 m. A B Figur 15. Længdevækst af vingetang (Alaria esculenta) over en enkelt vækstperiode ved Angalinquaq, Grønland (A) og på Færøerne (B). Det bør dog nævnes at udsætningstidspunktet er optimeret ved en kommerciel produktion af tangarter på Færøerne ved at havtilvæksten påbegyndes allerede i det tidlige efterår (september), hvorved der opnås meget større biomasser (https://tari.fo/). Tarí - Faroe Seaweeds har også vist en større biomasseproduktion på mere vindog bølgepåvirkede dyrkningsstationer på Færøerne (Mols-Mortensen et al. 2017). 15 Udfordringer for dyrkning af tang i Grønland Selvom det er vist, at protokollen for dyrkning af tang også resulterer i en vækst, der er sammenlignelige med opnået vækst i mere tempererede egne, men hvor der også er tydelig forskel mellem lysforhold sommer og vinter, er der dog visse udfordringer, hvoraf nogle også gælder for mere sydlige dyrkningsforhold. Havis, overisning og storm Som allerede nævnt, har arktiske vejrforhold en stor betydning for kravene til havanlæg, men også for de operative forhold (Figur 16): • Kraftigt forankrede havanlæg • Behov for undersænkning af dyrkningslinerne ved islægning • Udsætning af dyrkningsliner i havet om efteråret inden havis og dårligt vejr forhindrer sejlads. Figur 16. Havis i Kobbefjord, Nuuk, Grønland. Fouling Fouling er det engelsk udtryk for overbegroning af uønskede organismer, såsom tråde af kiselalgekolonier, fine brunalger samt hydroider og mosdyr. Dette er et generelt problem i forbindelse med dyrkning af tang (Førde et al. 2016), men overkommes oftest ved at udsætte liner til tilvækst i havet i efteråret, således at sporofytterne er blevet tilstrækkeligt store til at vinde pladskonkurrencen med de uønskede organismer. Derudover høstes produktionen så inden overbegroningen finder sted, oftest i foråret (Førde et al. 2016). Også ved dyrkningsforsøget i Kobbefjord, blev linerne overbegroet med tråde af kiselalgekolonier og hydroider (Figur 17). Dette skete især på de liner, der blev udsat i Kobbefjord i efteråret 2015, mens liner udsat i Kobbefjord i foråret 2015 og især i Angalinquaq i efteråret 2015 opnåede en fin vækst (Figur 13). Den høje grad af fouling på linerne udsat i Kobbefjord i efteråret 2015 skyldes formentlig at lysforholdene for de nye små tangplanter blev yderligere forringet ved undersænkningen. 16 Figur 17. Fouling/overbegroning af tråde af kiselalge-kolonier (venstre foto) og hydroider (højre foto) på linerne i Kobbefjord, Nuuk. 17 Referencer Adams, J.M.M., Toop, T.A., Donnison, I.S., Gallagher, J.A. 2011. Seasonal variation in Laminaria digitata and its impact on biochemical conversion routes to biofuels. Bioresource Technology 102: 9976–9984. Buch BH, Buchholz CM. 2004. The offshore-ring: A new system for the open ocean aquaculture of macroalgae. Journal of Applied Phycology 16: 355-368 Bruhn A, Dahl J, Nielsen HB, Nikolaisen L, Rasmussen M B, Markager S, Olesen B, Arias C, Jensen PD. 2011. Bioenergy potential of Ulva lactuca: Biomass yield, methane production and combustion. Bioresource Technology 102: 2595-2604. Christie H, Jørgensen NM, Norderhaug KM, Waage-Nielsen E. 2003. Species distribution and habitat exploitation of fauna associated with kelp (Laminaria hyperborea) along the Norwegian coast. Journal of Marine Association, UK 83: 687-699. Christie H, Norderhaug, KM, Fredriksen S. 2009. Macrophytes as habitat for fauna. Marine Ecology Progress Series 396: 221-233. Dunton KH, Schell DM. 1987. Dependence of consumers on macroalgal (Laminaria solidungula) carbon in an arctic kelp community: _13C evidence. Mar Biol 93: 615-625. Elner RW, Vadas R. 1990. Inference in Ecology: The Sea Urchin Phenomenon in the Northwestern Atlantic. Marine Sciences Faculty Scholarship 60. http://digitalcommons.library.umaine.edu/sms_facpub/60. Fredriksen S. 2003. Food web studies in a Norwegian kelp forest based on sta-ble isotope (_13C and _15C) analysis. Marine Ecology Progress Series 260: 71-81. Førde H, Forbord S, Handå A, Fossberg J, Arff J, Johnsen G, Reitan KI. 2016. Development of bryozoan fouling on cultivated kelp (Saccharina latissima) in Norway. Journal of Applied Phycology 28: 1225-1234. Kraan S, Guiry MD. 1998. Strain selection in the edible brown seaweed Alaria esculenta: Genetic fingerprinting and hybridization studies under laboratory conditions. Marine Ressource Series. Krause-Jensen D, Marbà N, Olesen B, Sejr M, Christensen PB, Rodrigues J, Balsby TJS, Rysgaard S. 2012. Seasonal sea ice cover as principal driver of spatial and temporal variation in depth extension and annual production of kelp in Greenland. Global Change Biology 18: 2981–2994. Krause-Jensen D, Sejr MK, Bruhn A, Rasmussen MB, Christensen PB, Hansen JLS, Duarte CM, Bruntse G, Wegeberg S. 2019. Deep penetration of kelps offshore along the west coast of Greenland. Frontiers in Marine Science 6: 375. Lippert H, Iken K, Rachor E, Wiencke C. 2001. Macrofauna associated with macroalgae in the Kongsfjord (Spitsbergen). Polar Biol 24: 512-522. Lüning K, Müller DC. 1978. Chemical interaction in sexual reproduction of several laminariales (Phaeophyceae): release and attraction of spermatozoids. Aquatic ecology: plant genetics and breeding 89: 333-341. Mols-Mortensen A, Wegeberg S. 2007. Forsøgsdyrkning af Alaria esculenta på Færøerne. Rapport 12pp. Mols-Mortensen A, Ortind EáG, Jacobsen C, Holdt SL. 2017. Variation in growth, yield and protein concentration in Saccharina latissima (Laminariales, Phaeophyceae) cultivated with different 18 wave and current exposures in the Faroe Islands. Journal of Applied Phycology 29, 2277–2286. https://doi.org/10.1007/s10811-017-1169-4 Norderhaug KM, Christie H, Fosså JH, Fredriksen S. 2005. Fish-macrofauna interactions in a kelp (Laminaria hyperborea) forest. J Mar Ass UK 85: 1279-1286. Norderhaug KM, Filbee-Dexter K, Freitas C, Birkely S-R, Christensen L, Mellerud I, Thormar J, van Son T, Moy F, Alonso AV, Steen H. 2020. Ecosys-tem-level effects of large-scale disturbance in kelp forests. Marine Ecology Pro-gress Series. https://doi.org/10.3354/meps13426. Shea R, Chopin T. 2007. Effects of germanium dioxide, an inhibitor of diatom growth, on the microscopic laboratory cultivation stage of the kelp, Laminaria saccharina. Journal of Applied Phycology 19: 27-32. Wegeberg S. 2007. Er tang en ny marin ressource i Grønland? Vand & Jord 3: 117-120.Wegeberg, S. 2010. Cultivation of kelp species in the Limfjord. Report 11 pp. Wegeberg S. 2012. 4.3. Macroalgae. In: Fredriksen M, Boertmann DM, Ugarte F, Mosbech A. South Greenland. A preliminary Strategic Environmental Impact Assessment of hydrocarbon activities in the Greenland sector of the Labrador Sea and the southeast Davis Strait. DCEDanish Centre for Environment and Energy, Scientific Reports, No. 23: 41-45. Wegeberg S. 2013. Benthic flora. In: Boertmann DM, Mosbech A. Disko West. A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. DCEDanish Centre for Environment and Energy, Scientific Reports, No. 71: 70-80. Wegeberg S, Feldby C. 2010. Introduktion til Alger. http://www.fuel.life.ku.dk/Nyheder/2009/~/media/Fuel/docs/pdf/Wegeberg_Felby_Introduktion_til_Alger_jan2009.ashx. Wegeberg S, Feldby C. 2010. Algae biomass for bioenergy in Denmark. Biological / echnical challenges and opportunities. Københavns Universitet. 89 pp. Wegeberg, S., Mortensen, A.M. & Engell-Sørensen, K. 2013. Integreret akvakultur i Grønland og på Færøerne. Undersøgelse af potentialet for dyrkning af tang og muligt grønlandsk fiskeopdræt. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 48 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 82. http://dce2.au.dk/pub/SR82.pdf. Wlodarska-Kowalczuk M, Kuklinski P, Ronowicz M, Legezynska J, Gromisz S. 2009. Assessing species richness of macrofauna associated with macroal-gae in arctic kelp forests (Hornsund, Svalbard). Polar Biol 32: 897-905.