Ynglende ha ugle i
Ves g ønland, 2009-2011
Teknisk Rappo n . 86, 2013
PINNGORTITALERIFFIK
G ønlands Na u ins i u
2
Da ablad
Ti el: Ynglende ha ugle i Ves g ønland, 2009-2011
Fo a e : La s Mal ha Rasmussen
A deling: A delingen o Pa edy og Fugle, Pinngo i ale i ik,
G ønlands Na u ins i u
Se ie og n .: Teknisk appo n . 86
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u .
Udgi elses idspunk : Ok obe 2013
Faglig kommen e ing: Flemming R. Me kel
Finansie ing: Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Bedes ci e e : Rasmussen, L.M., 2013. Ynglende ha ugle i Ves g ønland, 2009-2011.
Teknisk appo n . 86, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
O e sæ else: G ønlandsk: Sø en K is iansen. Engelsk: La s Mal ha Rasmussen.
Illus a ione : La s Mal ha Rasmussen (GIS-ko og o os, med mind e ande e næ n )
Fo side o o: La s Mal ha Rasmussen
ISBN: 87-91214-58-0
ISSN (Elec onic): 1397-3657
An al side : 66 s. sam Bilag 1 40 s.
Rek i e es: Rappo en kan hen es a G ønlands Na u ins i u s hjemmeside
h p://www.na u .gl
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Pos boks 570
DK-3900 Nuuk
G ønland
Tl . +299 36 12 00
E-mail: in o@na u .gl
Hjemmeside: www.na u .gl
Ynglende ha ugle i
Ves g ønland, 2009-2011
a
La s Mal ha Rasmussen
Teknisk Rappo n . 86, 2013
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
4
Ø e s . Jag be jen es a øj ed
F ede ikshåb Isblink.
Nede s . Fuldlag kuld a ede ugl.
Ø e s h. Regis e ing a spæ e sæl ed Se milik.
Fo o: Aqqalu Rosing-As id. Nede s h. Ede ugl hun.
6
Indhold
1. Sammen a ning ............................................................... 7
2. Eqikkaaneq ...................................................................... 9
3. Summa y ....................................................................... 11
4. Indledning ..................................................................... 13
5. Unde søgelsens om ang .............................................. 14
Me ode 14
Unde søgelsesom åde 14
6. Resul a e ....................................................................... 23
7. Anbe alinge il em idige op ællinge .................... 47
Bagg und og Fo mål 48
Me ode og p ocedu e 48
Kolonibesk i else 52
Om åde 64212 Umia ssui Inaa 52
Om åde 64005 Qaqo o suanngui 54
Om åde 64006 Sa sissungui 55
Om åde 63042 Ra neøe ne NE 60
Om åde 63043 Ra neøe ne Øs 61
Om åde 63211 Qilangaassui No h 63
Om åde 63007 Qimmi 64
Om åde 63215 Inussuu-Passui 65
8. Li e a u ........................................................................ 67
Bilag 1. De ailko ............... E o ! Bookma k no de ined.
Teknisk Rappo n . 86, 2013
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
1. Sammen a ning
Fo a ko lægge yngle o ekoms en a almindelig ede ugl Soma e ia mol-
lissima (he e e blo ede ugl) og u de e mulighede ne o en løbende
lokalbase e o e ågning a a en i Syd es g ønland, ble e om åde a
Niaqunngunaq (Fiske jo d) il Nuuk (Figu 4 og Figu 5) unde søg i juni
2009 (Rasmussen 2010). Unde søgelsen e ulg op a egis e inge a
ynglende ede ugle i om åde a Ki sissu (Kookøe ne) mod syd il Ku-
ane soq (K ane jo d) syd o Paamiu i 2010 og 2011 (Figu 6, Figu 7, Fi-
gu 8 og Figu 9). Sam idig e alle ø ige o ekommende ynglende og a-
s ende and ugle egis e e , og s ø s edelen a de lokali e e , de a
kend som ha uglekolonie i unde søgelsesom åde ble ed samme lej-
lighed besøg og op al . De ha med ø en il æng opda e ing a den
ak uelle iden om o ekoms en a yngle ugle i Syd es g ønland, i e a
de då ligs unde søg e om åde . Denne iden e ig ig bl.a. i o bindelse
med en e ek u de ing a po en ielle olieudslip a skibs a elle oliee -
e o skning.
Denne appo sammen a e esul a e ne a egis e inge a ynglende
and ugle i Ves g ønland i 2009, 2010 og 2011 og gi e anbe alinge il
em idige op ællinge og gennem ø else a e lokalbase e o e åg-
ningsp og am.
Unde søgelsen ble o e age a G ønlands Na u ins i u i sama bejde
med Depa emen e o Fiske i, Fangs og Landb ug, de s illede a øje
med lokalkend besæ ning i o m a jag be jen e il ådighed i ho edpa -
en a unde søgelsen.
I unde søgelsesom åde no d o Nuuk, inklusi e Ki sissu , ble de i
2009 op al ca. 950 pa ede ugle. På de 7 lokali e e , de ble op al i
begge sæsone , s eg an alle a yngle ugle med 95 % a 2009 og 2010. I
2011, h o ynglesæsonen a mege o sinke a en sne ig sen in e og e
sen o å , ald an alle a ynglende i disse om åde i o hold il 2010,
men dog il e ni eau o e 2009. Samle u de es de , a de i 2010 yng-
lede ca. 3.000 pa ede ugle i de e om åde. Unde søgelse o e age i
1992 og 2000 med and e me ode es ime ede omk ing 100 ynglepa a
ede ugl i unde søgelsesom åde no d o Nuuk. I om åde mellem
Ki sissu og Qeqe a sua siaa ble de egis e e 43 kolonie a ede ug-
le a a ie ende s ø else med ilsammen 1.832 pa . De u de es, a de i
2010 ynglede 2.100 il 2.500 pa ede ugle i unde søgelsesom åde syd o
Nuuk. I om åde a Qeqe a sua siaa il Kuane soq ble de op al 16
kolonie med 604 pa ede ugle, og he u de es de a de ynglede 700-
1000 pa . Samle o hele unde søgelsesom åde a Niaqunngunaq i
no d il Kuane soq i syd u de es a æ e på 5.900 il 6.700 pa ede ug-
le.
Ved denne unde søgelse e de unde le e kolonie med o e 100 pa
ynglende ede ugle, som ikke idlige e ha æ e kend . Funde a enkel-
e s ø e kolonie a ede ugle lang inde i jo de ise end ide e, a de
kan æ e be ydelige kolonie i om åde , h o disse ikke hid il e ble e
egis e e og a de e e able e mange nye kolonie . Sel om op æl-
lingsme ode ne ikke e di ek e sammenlignelige og idlige e u de inge
8
o men lig ha unde u de e bes anden, e de ganske gi e ale om a
bes anden a ede ugle e gåe ganske be ydelig em inden o de sid-
s e 10 å .
E po en iel ig ig ældeom åde o ede ugle ble unde i o om åde
lige no d o jo den Se milik ca. 70 km syd o Nuuk. Da an alle a æl-
de ugle il æ e s ø s i juli/augus bø om åde også op ælles på de e
idspunk . E om åde med ældende oppe skallesluge ble egis e e
syd o F ede ikshåbs Isblink.
A ø ige yngle ugle skal lg. emhæ es: Canadagås e ble e unde
ynglende mange s ede på mind e øe i skæ gå den. De ble egis e e
i al 300 canadagæs i unde søgelsesom åde , h o a lid unde hal delen,
ca. 66 pa , a yngle ugle. Sildemåge, de ind and ede som yngle ugl il
G ønland i mid en a 1990e ne, and es ynglende i 69 kolonie med il-
sammen 401 pa i unde søgelsesom åde .
De ble egis e e en hid il ukend koloni a pola lom ie på Kingi oq
som e en mind e ø. Lokali e en kendes i o ejen som yngleplads o
and e a e a ha ugle. De ble i 2010 og 2011 op al hh . 84 og 385 ug-
le i og ed kolonien. De e den enes e nye koloni a pola lom ie de e
egis e e i G ønland siden 1970e ne.
I 2009 ble de egis e e 58 pa almindelig kjo e ud o Akia, og i 2010
de il yde lige e 52 pa i om åde a Nuuk il Qeqe a sua siaa . De e
de s ø s e koncen a ione a ynglende almindelig kjo e de e egis e e
i G ønland.
De il æ e a s o in e esse emo e a kunne ølge an alle a ynglen-
de ede ugle i ud alg e om åde næ Nuuk gennem e lokalbase e
o e ågningsp og am. Op ællinge ne bø ølge samme me odik, som e
beny e ed denne unde søgelse og i om åde ne i No d es g ønland
(Me kel & Nielsen 2002). Ved a op ælle ud alg e om åde å lig , e de
mulig a o a å oplysninge om de å lige bes andsuds ing og a ølge
bes andsud iklingen nøje.
Figu 1. S a bag e den mes udb ed e yngle ugl i unde søgelsesom åde .
2. Eqikkaaneq
Mi e nik nalinginnaasunik, Soma e ia mollissima, (ma uma kingo na
mi e nik aaneqa a ussanik) Ki aa a kuja aa´ ungaani najukkani
inge laa a umik nakku illiinissamu pe ia issa nalile sui iginia lugi
kuja aani Nuummii a annamu Niaqunngunap ungaanu sumii ii
2009-mi juunimi misissui igineqa pu (Rasmussen 2010). Sumii ii ilaa
meqqi e nio iisu paasineqa pu 2010-milu kisi seqqi oqa luni.
Misissuineq Ki sissunii kujammu Qeqe a sua siaa ungaanu mi e nik
e nio unik nalunaa suinikku nangeqqinneqa poq. Tamanna
ilu igalugu immissa alla ama mik nalunaa so neqa pu sumii iillu
immissa ima miu e nio iisu ilisimaneqa u o ninneqa pu
kisi si igineqa lu illu.
Nalunaa usiami ma umani Ki aa a kuja aa´ ungaani 2009-mi aamma
2010-mi sulia ikillugi misissuine mi angusanu akussu issaallunilu
nalunaa suine i ine ne annik eqikkaane u oq. Nagga aa igu
siunissami kisi sisa nissanu aamma najukkami nakku igineqa umik
nakku illiinissa pillugi siunne suisoqa poq.
Pinngo i ale i immiu Aalisa ne mu , Pinia ne mu Nunale ine mullu
Naalakke suisoqa immiu suleqa igalugi , aakku pinia innik
nakku illiisunik sumii innik ilisimasaqa lua unik angalla i ale lugi
misissuine i ame lane saanni peqa aasunik a ukkiippu ,
misissuisoqa poq.
Nuup a annaa´ ungaani, Ki sissu ilanngullugi , misissui iusumi 2009-
mi meqqi aappa ii 950-i missaannii u kisinneqa pu . Sumii inni
a ineq´ma luusuni pi issani meqqi e nio iini ma luinni immissa
e nio u 2009-mii 2010-p ungaanu 95 %-inik ame le ia simappu .
2009-mi e nio inni ulluni a aa sini agguaqa igiissillugu mannii 3,24-
iuppu (n=366)2010-milu mannii agguaqa igiissillugi 3,96-iullu ik
(n=704) (Tab. 1). Timmissa e nio iini ma luinni o neqqinneqa uni
ulluni a aa sini mannii ame lassusia misissuine ni allani
ame lassu sinu naleqquppu . A aa simu isigalugi 2010-mi meqqi
aappa ii 3.000-i missaannii u sumii immi assani mannilio simappu .
Ki sissu Qeqe a sua siaallu ako nanni meqqi e nio iini 43-usuni
assigiinngi sunillu anne ussusilinni meqqi aappa ii 1.832-
nalunaa so neqa pu . Nuup kuja aa´ ungaani 2010-mi misissui iusumi
meqqi aappa ii 2.100-nii 2.500- ungaannu ame lassusilli
e nio simassaga inneqa pu .
Ukiu a ineq´pingasu -quli ma uma sio na pe iu si alla a o lugi
misissuisa simane i aku ippaa Nuup kuja aa´ ungaani meqqi
aappa ii e nio a u 100- missaannii u . Misissuine ni amakkunani
sio na igu ilisimaneqa simanngi sunik meqqinik aappa iinnik 100-
sinne lugi ame lassusilinnik meqqi e nio eqa u paasineqa poq.
Meqqi e nio iinik a aasiakkaanik ame lasuunillu e nio igineqa unik
nassaa ne i aku ippaa sumii inni manna ikillugu
ujaasi igineqa simanngi suni mi e passui e nio eqa sinnaasu . Naak
kisi sine ni pe iu si oqqaanna umik
16
19. juni. Følge yde kys en o bi Kange lua sussuaq (G æde jo d) og be-
søge en ække øe og lokali e e bl.a. Qe ne u , Ukii iassa , Kingia sui ,
Kilii , Kingi oq, og unde syd om Simiu a il o e na ning i Qeqe a -
sua siaa . Vej : N 5 m/s, 7/8, 10 °C, kla .
20. juni. Sejle a Qeqe a sua siaa indenskæ s il Kange lua sussuaq
(G æde jo d) og es om Simiu a il Fæ ingeha n. Bunk e i Fæ inge-
ha n og sejle il bunden a jo den. He a ilbage il Nuuk. Vej : Vind-
s ille, 8/8, 8 °C, dise , sene e opkla ing. Dagen slu e med isk ind a
No d.
22. juni. Med Aqqalu Rosing-As id sejle i il bunden a Alango lia. Nå
em ed 22- iden. He a unde søge i i gummibåd del ae . H ile os
på båden. Vej : N 5 m/s, 1/8, 8 °C, kla .
23. juni. Fo og a e e sæle ne i del ae mellem kl.03 og 06. Op ælle de
s o e kolonie e ede ugle mid i jo den ed Qa ne up Qeqe ai, og
anges a oldsom ald omk ing indsnæ ingen h o passage kun e
mulig ed middel ands and, og må en e a 9:45 il 14:00. He e e e u
il Nuuk. Vej : N 5 m/s, 1/8, 8 °C, kla .
24. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu B obe g il Sa si sunngui , h o he-
le dagen gå med op ællinge he . Ø 7 m/s, 0/8, 10 °C, kla .
25. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu B obe g il Sa si sunngui , h o he-
le dagen gå med op ællinge he . Vej : NV 2 m/s 8/8, 10 °C, kla .
26. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu B obe g il Sa sissu , h o hele da-
gen gå med op ællinge he . Vej : NV 2 m/s 0/8, 10 °C, kla .
28. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu B obe g il Sa sissu . Op ællinge
på ej ilbage ed Sa sissua qa . Pe ek ej : 0-1 m/s 0/8, 10 °C, kla .
29. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu B obe g il den es ligs e del a
Ki sissu Kookøe ne h o o s o e kolonie op ælles. A b ydes a åge og
må e u ne e ø middag. Vej : N 4 m/s 0/8, 10 °C, kla . Tåge og ha gus
kom ullende a kl. 11:00. Pga. åge og ha gus a de ikke mulig a be-
søge Ki sissu endnu en gang.
Logbog o 2011
14. juni. Med Magnus Pe e sen og Aqqalu Rosing-As id il de es ligs e
øe ud o Sa sissu ed Akia, sam Ika lusussuaq og Ika le miu og
Pisu ik no d he o . Opsøg e lokali e e h o spæ e sæl e angi e a
begyndelsen a 1900- alle , dog uden obse a ione . De ble il gengæld
unde enkel e s ø e kolonie a ede ugl. Re u il Nuuk. Tåge og dis
hang hele dagen o e skæ gå den, medens solen skinnede inde i jo den.
16. juni. Med Magnus Pe e sen, A ne Geisle , Ma in Schjø z-
Ch is ensen, Aksel Bly mann, La s Ma hæussen il Kookøe ne og Sa sis-
sungui mhp. op ælling a ede uglekolonie og indsamling a ede dun.
Re u il Nuuk. Pga. e mege sen o å a æglægningen endnu ikke
påbegynd o alle ede ugle i kolonie ne. O e skye ej og le ind.
19. juni. S a kl. 13:30 a Nuuk med Magnus Pe e sen og Aqqalu Ro-
sing-As id il Se milik h o i obse e ede 2 spæ ede sæle e e en u
med gummibåden il e udsig spunk næ del ae . De e e il bunden a
Alango lia h o i o e na ede i båden. Op al e uglekolonie på ejen.
Vej : NV 2 m/s 0/8, 8 °C, kla .
20. juni. Med Magnus Pe e sen og Aqqalu Rosing-As id. Obse a ion a
sæle i Alango lia og op ælling a s o e kolonie a ede ugle. Op ælling
a kolonie es o Sane a a Tima og I ilikasik. Re u il Nuuk om a e-
nen. Vej : A e en in dag med s ille ej , og sol ø s på dagen.
23. og 24. juni. Med Magnus Pe e sen og assis en . Op ælling a en del a
øe ne ed Sa sissungui . O e na ning i o bindelse med angs a Silde-
måge. S ille ej med mo gen åge.
28. og 29. juni. Med Magnus Pe e sen og assis en . Op ælling a es en a
øe ne ed Sa sissungui . O e na ning i o bindelse med angs a Silde-
måge. Vej : S ille med mo gen åge.
30. juni. Med Magnus Pe e sen og Aqqalu Rosing-As id. S a kl. 18:30
a Nuuk. Op ælling a kolonie ed Qissu u No døs , sam egis e ing
a en ny lundeø næ Siumi a på ej il Fæ ingeha n h o de o e na -
edes i båden. Op iskende ind hen på a enen o hind ede besøg ed
øe ne Tiggako i , som ikke hid il e ble e besøg . Vej : S 9 m/s, 1/8, 5
°C, kla .
1. juli. S a a Fæ ingeha n kl. 8:30 e e op ankning. Op al e enkel e
lokali e e o ha ugle es o Fæ ingeha n, bl.a. den ny undne koloni
med pola lom ie , og egis e ede enkel e nye kolonie på øe de ikke
ble besøg i 2010. F a Om åde syd o Fæ ingeha n ble de o e age
landgang på en del øe o a op ælle ede ugle. O e na ning på båden
ed Ra ns S o ø, en nedlag bygd. Vej : F em agende, s ille og kla med
en del sol.
2. juli. Op ælling a lokali e e a Ra ns S o ø langs F ede ikshåbs Is-
blink. Landgang på en del øe . O e na ning på båden i bygden Niaqo -
naq. F em agende ej , s ille og sol.
3. juli. Magnus ank ede op ud o Nunasa naq i den sydlige del a F ede-
ikshåb Isblink og ble på båden. Aqqalu og unde egnede sejlede ed
høj ande de ca. 7 km ind gennem del aom åde il Niaqo nanguaq, o a
obse e e spæ e sæl i del ae . Vi ha de dog ingen obse a ione . De -
næs unde søg es nogle lokali e e på ej il Paamiu . De o e na edes
på båden. Mo gen åge a løs es a solskin mid på dagen. Sids på dagen
o e skye og le ind.
4. juli. S a a Paamiu kl. 9:00 e e op ankning. Regis e ing a lokali e-
e es om Qeqe a ssua siai . De e e op ælling a ugle jelde i Kuane -
soq (K ane jo d). Re u il Paamiu kl. 16.00. O e na ning i byen og de -
e e med ly il Nano alik d. 5. juli. Magnus Pe e sen sejlede alene il-
bage il Nuuk.
18
Figu 3. Hanne a ede ugle ses på land i ynglekolonie ne unde æglægnin-
gen, men o lade koloniom åde senes nå æggene klække .
Figu 4. Den no dlige del a unde søgelsesom åde med
s edna ne.
Figu 5. Den sydlige del a unde søgelsesom åde med
s edna ne. Indsa nede s unde søgelsesom åde s place-
ing i de syd es lige G ønland.
20
Figu 6. Den sejlede u e i 2009 mellem Nuuk i syd og
Niaqunngunaq i no d. Rød linje: Den ma ke ede inden-
skæ s sejl u e. Blå linje: Ø ige besejle u e. Sk a e e :
Om åde næ me e end 2000 m a den sejlede u e.
Figu 7. Den øde linje ise den sejlede u e i unde søgel-
sesom åde i 2010. Den blå linje
u en i 2011. Indsa
nede s unde søgelsesom åde s place ing i de syd es lige
G ønland.
Figu 8. Den øde linje ise den sejlede u e i unde sø-
gelsesom åde i 2010. Den blå linje u en i 2011.
Figu 9. Den øde linje ise den sejlede u e i unde søgel-
sesom åde i 2010. Den blå linje u en i 2011.
22
a)
D
e
i
s
e
s
i
g
d
Figu 10. Landgang med gummibåd i den yde s e del a skæ gå den o udsæ e olige ej -
o hold og god sig ba hed.
Figu 11. Ede uglehanne på land i en ynglekoloni i en besky e jo d.
6. Resul a e
Almindelig Ede ugl Soma e ia mollissima
I 2009 ble de egis e e i al 47 kolonie a ede ugle med ilsammen
1.052 pa i om åde no d a Ki sissu il Niaqunngunaq (Fiske jo d). De
o om åde Sa sissu og Sa sissungui es o Akia, de ha de den s ø -
s e koncen a ion a kolonie med ynglende ede ugle (Figu 13), genbe-
søg es i dagene 24.-29. juni 2010. Sa sissungui ble genbesøg 1. juni., 15.
juni, 23.-24. og 28.-29. juni 2011. Desuden ble den es ligs e del a
Ki sissu besøg igen i 2010 og 2011, da den es ligs e del ble unde søg
u ils ækkelig i 2009. I 2010 og 2011 ble de i disse e om åde ilsam-
men op al 2.047 pa ede ugle i 41 kolonie . De e æsen lig s ø e an al
skyldes le e o skellige o hold: Dels ble de unde yde lige e e o -
holds is s o e kolonie længs mod es i Ki sissu på hh . 143, 153 pa
og 341, som ikke ble egis e e i 2009, dels ynglede de i 2010 gene el
æsen lig le e ede ugle i de kolonie , h o de kunne o e ages en di-
ek e sammenligning imellem 2009 og 2010. Til gengæld ynglede de lid
æ e ede ugle i de om åde de ble genop al i 2011, h o o å e a
mege sen . I de o om åde Sa sissu og Sa sissungui , som ble gen-
nemgåe sys ema isk med edeop ællinge i 2010 og 2011 med e æsen -
lig s ø e ids o b ug, ble de egis e e le e kolonie end ed ø s e
gennemgang.
I 7 kolonie , h o de i 2009 ilsammen ble unde 416 ede (inklusi e
klækkede og omme ede ), kunne de i 2010 indes 812 ede , en s ig-
ning på 95 % (Tabel 1). Fo øgelsen i an alle a ede a på 63-122 % de
enkel e kolonie . De imod ald an alle a ede og også kulds ø elsen
a 2010 il 2011. De gen agne op ællinge e o e age på samme ids-
punk i juni på da oe inden o 5 dage. Sæsonen i 2010 a usæd anlig
idlig, medens sæsonen i 2011 a usæd anlig sen. Æglægningen a så-
ledes s adig i gang ed op ællingen i 2011, medens de ø s e unge klæk-
kede ed ællingen i 2010. De e o men lig den æsen ligs e å sag il a
de ble op al lid æ e pa i 2011 end å e ø .
I hele unde søgelsesom åde no d o Nuuk, inklusi e Ki sissu , ble de
i 2009 op al ca. 950 pa ede ugle. Uden o de o om åde med den s ø -
s e koncen a ion a yngle ugle ble de unde ilsammen 550 pa i 2009
og disse kolonie ble ikke genbesøg i 2010. H is man an age a de i
disse kolonie ils a ende ynglede på 95 % le e ede ugle, så ha de he
yngle 1.080 pa . De il skal lægges de 2.047 pa de ble op al i 2010 i
de e om åde. De u de es de o a de i 2010 og 2011 ynglede ca. 3.150
pa ede ugle i om åde a Ki sissu il Niaqunngunaq (Fiske jo d).
Fel a bejde i alle de genbesøg e om åde lå p æcis 10 dage sene e i 2010
end i 2009. I 2011 lå el a bejde inden o 1-5 dage i de om åde de ble
genop al mod no d, medens el a bejde lå lid sene e i de sydlige om-
åde . De u de es a besøgs idspunk e i 2010 a op imal i o hold il
a egis e e de maksimale an al ede . Ved el a bejde i 2009 ble de
således ikke unde klækkede ede i kolonie ne. I dagene op il de ø s e
æg klække , il an alle a ede nå e maksimum. Pga. sen snesmel ning
og la e empe a u e så lå el a bejde ca. en uge o idlig i o hold il
de op imale i den no dlige del, medens de u de es a ha e æ e op-
24
imal i den sydlige del a unde søgelsesom åde , som ø s ble besøg i
s a en a juli.
Tabel 1. Sammenligning a an al ede og kulds ø else o 17 kolonie som e op-
al me e end en gang i 2009-2011.
Til sammenligning a de gennemsni lige an al æg pe ede (”kulds ø -
else”) mellem o skellige om åde e kulds ø elsen be egne på g und-
lag a dun ede med æg. Rede med plan edele og æg og omme dun-
ede e ikke ind egne . Rede med me e end 7 æg indgå helle ikke i
be egninge a gennemsni lige kulds ø else , ide sådanne ede an ages
a æ e e esul a a a le e hunne s æglægning i den samme ede.
Den gennemsni lige kulds ø else i de genbesøg e kolonie a i 2009 på
3,24 æg/ ede (n=366), og i 2010 på 3,96 æg/ ede (n=704) og i 2011 på
3,03 æg/ ede (n=1076)(Tab. 1).
Den mes sandsynlige å sag il den o øgede kulds ø else ed op ællin-
gen i 2010 a , a op ællings idspunk e a me e op imal i o hold il
idspunk e o klækning i 2010. Dels ble de gen agne op ællinge o e-
age 10 dage idlige e i 2009, dels and æglægningen gene el s ed sene-
e i 2009. En øge kulds ø else kan også skyldes en øge ’ægdumpning’,
som må an ages a o ekomme i alle kulds ø else og ikke kun i kuld på
me e end 7 æg. Til sammenligning e de appo e e om lid høje e
kulds ø else ed unde søgelse i No d es g ønland 3,77 æg/ ede, med
a ia ion: 3,44 - 4,07 æg/ ede/å (Me kel 2008), mens idlige e unde sø-
gelse i Upe na ik, sam i de no døs lige Canada ha appo e e om
lid mind e kulds ø else . Begge al o kulds ø elsen ligge inden o
de æ die de e unde ed and e unde søgelse . Så sel om op ællings-
idspunk e a me e op imal i 2010, så e o skellen på kulds ø elsen
imellem de o å så beskeden, a man må an age a eel ha yngle æ-
sen lig le e ede ugle i 2010. Til gengæld a kulds ø elsen gene el la-
e e i 2011. De e o å a p æge a mege sen snesmel ning og la e
empe a u e . Fo uden mind e kulds ø else ble de sam idig egis e-
e æ e ede i de les e genbesøg e kolonie i 2011.
ede kulds . ede kulds . ede kulds .
Sa si sungui S 147 3,01 264 3,31 118 2,84
Sa si sungui H 51 2,67 107 3,52 72 2,77
Sa sissu F 52 2,31 91 3,11
Sa sissu I 50 2,55 102 3,34
Sa sissu L 40 1,88 59 2,85
Sa sissu S 85 3,98 189 4,53
Sa si sungui G 40 12 94 3,43
Sa si sungui O 71 78 3,44 70 3,60
Sa si sungui A 96 3,85 60 1,95
Sa si sungui F 45 3,31 13 2,85
Sa si sungui P 46 2,65 47 2,09
Ra neøe ne NEA 23 2,96 40 3,08
Ra neøe ne NEB 16 3,56 30 3,60
Qimmi NV 178 2,67 117 2,68
Qimmi S 172 3,90 207 3,16
Qaa ne up Qeqe ai V 160 2,94 123 2,84
Qaa ne up Qeqe ai Ø 283 3,49 275 3,20
2009
2010
2011
Fo øgelsen i an alle a ede a 2009 il 2010 kan således skyldes både
å lige s ingninge og a ynglebes anden a ede ugle okse , men man
kan næppe o en e en å lig s igning i bes anden o e en å ække på
lang o e 50 %. En o kla ing kan de o æ e a de o holds is mange
ikke ynglende ugle de ble egis e e i næ heden a koloniom åde ne
ud o Akia i 2009 måske ha yngle sen , elle hel sp unge en ynglesæ-
son o e . Fo skellen i an alle a ynglende ede ugle imellem de o å e
imidle id anskelig a o kla e på bagg und a kun o å s op ællinge .
Tils a ende e de mulig a ikke alle ede ugle a påbegynd æglæg-
ning ed op ællingen i den no dlige del a unde søgelsesom åde .
Fo delingen a as ende, d s. ikke ynglende ede ugle, i unde søgelses-
om åde emgå a Figu 14. De opholde sig en del ede ugle i o bin-
delse med ynglekolonie ne som ikke ha kunne egis e es som yngle-
ugle. Nogle a disse kan dog god ha e æ e yngle ugle, men de a
ka ak e is isk, a de ikke a nogen s ø e koncen a ione a as ende
ede ugle næ de s ø s e a ynglekolonie ne i om åde syd o Nuuk. I
2009 and es de s ø e lokke a ede ugle de med sikke hed ikke a
yngle ugle i den no dlige del a mundingen a Nuup Kange lua (God -
håbs jo den). I 2010 and es de endnu s ø e koncen a ione a ikke
ynglende ugle i o om åde lige no d o jo den Se milik ca. 70 km syd
o Nuuk. Dels i de la andede sund Ike asassuaq mellem as lande og
øen Sane a a Tima og dels i de snæ e sund Ami sua sussuaq og
Alango lia. Disse om åde kan ise sig a æ e endnu me e be ydnings-
ulde som ældeom åde sene e på somme en, og de e bø unde søges
ed besøg i juli/augus .
Figu 12. Ede ugl hun.
32
Figu 19. Fo delingen a pa a Canadagås
unde søgelsesom åde .
Figu 20. Fo delingen a pa a Ha li unde -
søgelsesom åde .
Figu 21. Canadagås uge på en mind e ø es o Akia.
Toppe skallesluge Me gus se a o
Toppe skallesluge yngle å allig i skæ gå den, og ilsyneladende lid
me e hyppig ed Akia end syd o Nuuk, h o de også ble gjo en-
kel e ede und (Figu 23). I al ble de egis e e 26 ynglepa . F ede-
ikshåb Isblink Om åde e mulig is e ig ig ældeom åde o a en i
lighed med Ramsa om åde Ikka oq no d o F ede ikshåb Isblink, h o
de inde s e dele ikke ble unde søg ed denne op ælling. De anbe ales
a op ælle om åde sene e på sæsonen h o an alle a ældende ugle
oppe .
Ha ø n Haliaee us albicilla
Ho edpa en a de obse e ede 27 ha ø ne (Figu 24), a ikke ynglende
yng e indi ide . De ble egis e e enkel e ynglepa , h o a 2 ha de
h e med en unge i eden. Ha ø n yngle me e al ig i jo dene, h o
de e besky ede ynglepladse .
Jag alk Falco us iculus
De ble se 12 jag alke i al . Ho edpa en a ikke ynglende ugle, de
ble se på ugle ige s ede i skæ gå den. De il ble de se o ynglepa i
den sydlige del a om åde .
Almindelig kjo e S e co a ius pa asi icus
I om åde ble de egis e e 123 pa almindelig kjo e (Figu 26). De
yngle ypisk enkel is på mind e øe uden and e yngle ugle. Den s o e
koncen a ion e i skæ gå den ud o Akia og speciel omk ing Sa sissu
e de æ es e bes ande de e egis e e i G ønland (Figu 27).
Figu 22. Almindelig kjo e e en elegan og hu ig ugl de jage
måge og e ne og inge dem il a gylpe de es øde op.
34
Figu 23. Fo delingen a indi ide a oppe
skallesluge i unde søgelsesom åde . De ble
unde enkel e ede .
Figu 24. Fo delingen a indi ide a ha ø n i
unde søgelsesom åde .
Figu 25. E pa gamle Ha e ne.
Figu 26. Fo delingen a pa a almindelig
kjo e i unde søgelsesom åde .
Figu 27. Fo delingen a pa a almindelig
kjo e ud o Akia.
Figu 28. Almindelig kjo e o ekomme i en lys og mø k o m som de e pa .
36
Sildemåge La us uscus
Sildemåge ind and ede som yngle ugl il G ønland i slu ningen a
1980e ne (Boe mann 2008), og den ha siden b ed sig il s ø e dele a
es kys en. Sildemåge e hid il egis e e som yngle ugl i 6 kolonie
med 15-40 pa i hele unde søgelsesom åde . I 2009 og 2010 ble de egi-
s e e i al 244 pa i 30 kolonie (Figu 29). I 2011 e de unde e be yde-
lig an al ynglede sildemåge i unde søgelsesom åde syd o Nuuk. Ca.
180 pa a disse ynglede i de 10 s ø s e kolonie med minds 10 pa . Den
s ø s e koloni på 43 pa and es på øen Simiu a lid syd o Qeqe a su-
a siaa .
H id inge måge La us glaucoides
H id inge måge yngle o ins is på u ilgængelige ugle jelde, og den
o ekomme ikke som yngle ugl i skæ gå den no d o Nuuk, h o de
mangle egnede ynglelokali e e . De imod yngle den på en ække loka-
li e e syd o Nuuk (Figu 30). Enkel e ynglelokali e e som ikke e u il-
gængelige e i blandede kolonie med and e a e a måge . H id inge
Måge ble unde ynglende på 47 lokali e e h o a 11 e egis e e id-
lige e. Fle e a de nye kolonie e på 100-260 pa , men de e ikke sand-
synlig a alle disse kolonie e nye. Dels kan de æ e o e se ed idlige-
e egis e inge , dels kan nogle a kolonie ne æ e egis e e som ube-
s em e g åmåge/h id inge måge. Den s o e koloni ed Inna suup Qaa-
a i Kuane soq ble i 1986 op al il 305 pa , og e ilsyneladende edob-
le siden, men på bekos ning a mind e næ liggende kolonie .
G åmåge La us hype bo eus
Medens g åmåge kun yngle e å allig i skæ gå den no d o Nuuk, så
e a en me e udb ed i unde søgelsesom åde syd o Nuuk h o de
også indes en hånd uld s ø e kolonie på 10-20 pa (Figu 32). I al ble
de egis e e 196 pa g åmåge i unde søgelsesom åde , h ilke e be-
ydelig le e end hid il egis e e . Kolonie ne lige no d o Qeqe a su-
a siaa e ikke hid il egis e e . Nogle a kolonie ne kan dog æ e egi-
s e ede som ubes em e g åmåge/h id inge måge.
S a bag La us ma inus
S a bag e en hyppig og mege id udb ed yngle ugl i hele unde sø-
gelsesom åde (Figu 33). De les e s ede yngle de 1-3 pa , medens de
enkel e s ede e kolonie på 5-15 pa . De ble egis e e i al 1.098 yng-
lepa a s a bag i unde søgelsesom åde . Da s a bag også yngle på
mind e øe næ as lande , og i om åde , de ikke ble dække ed den-
ne unde søgelse, e de eelle an al ynglepa noge s ø e.
Figu 29. Fo delingen a pa a sildemåge i
unde søgelsesom åde .
Figu 30. Fo delingen a pa a h id inge
måge i unde søgelsesom åde .
Figu 31. Nyklække unge a sildemåge.
38
Figu 32. Fo delingen a pa a g åmåge un-
de søgelsesom åde .
Figu 33. Fo delingen a pa a s a bag un-
de søgelsesom åde .
Figu 34. En gammel g åmåge.
Ride Rissa idac yla
De ble unde en koloni på ide på 10 pa ed Kingi ua sui på en ø
lid syd o Kange lua sussuaq (Figu 36). Denne koloni ha ikke idlige-
e æ e egis e e . Kolonien kan æ e ny, elle den kan æ e o e se
ed idlige e egis e inge . Kolonien med ide i Kuane soq (K ane-
jo d) e ilsyneladende ly e , men ha om en samme s ø else som
ed idlige e egis e inge i 1995.
Alk Alca o da
Medens de kun e å og mind e kolonie a alk i skæ gå den no d o
Nuuk, så e de le e s ø e kolonie i den sydlige del a unde søgelses-
om åde (Figu 37). Enkel e a disse kolonie ha ikke idlige e æ e e-
gis e e . De gælde også en e s o koloni på Kingi oq med minds 370
indi ide og le e and e kolonie næ Qeqe a sua siaa .
Tejs Cepphus g ylle
Tejs ble egis e e sp ed i hele unde søgelsesom åde (Figu 39). I al
e de egis e e 3770 ejs e og 105 kolonie med minds 10 ynglende
indi ide . De s ø s e koncen a ione ble dog unde ed koloni n .
63.019 Qa aja Qeqe aa ca. 30 km syd o Nuuk, h o de o e ages å li-
ge op ællinge .
Lunde F a e cula a c ica
De ble ikke obse e e lunde i unde søgelsesom åde no d o Nuuk i
2009. De e skyldes o men lig a de ankom e sen il ynglepladsen,
ide de på lokali e e de ble genbesøg i 2010 og 2011 a lunde le e
s ede no d o Nuuk. Da lunde ankomme il ynglepladsen i ø s e
hal del a maj og æglægning inde s ed i mid en a juni, bu de a en
æ e egis e e ed disse besøg på lokali e e ne. Ikke alle kend e lokali-
e e o lunde ble besøg . E pa kolonie med ilsammen 47 indi ide i
om åde syd o Qissu u (Ra neøe ne) e ikke idlige e egis e e
(Figu 40). Sammenligne med de idlige e egis e inge yde de på a
de e ske e ma kan ald i an alle a ynglepa i unde søgelsesom åde .
De e dog mulig a en mål e e op ælling i mid en a juli il æ e e
bed e g undlag o a u de e an alle a ynglende lunde.
Figu 35. Mind e kolonie a lunde indes næ mundingen
a Nuup Kange lua.
40
Figu 36. Fo delingen a pa a ide i unde sø-
gelsesom åde .
Figu 37. Fo delingen a indi ide a alk i
unde søgelsesom åde .
Figu 38. En alk på ande næ en ynglekoloni.
Figu 39. Fo delingen a indi ide a ejs i
unde søgelsesom åde .
Figu 40. Fo delingen a indi ide a lunde i
unde søgelsesom åde .
Figu 41. Tejs en yngle i mange små kolonie i unde søgelsesom åde .
48
Bagg und og Fo mål
Fo måle med en løbende o e ågning a ynglende ede ugle i Syd es -
g ønland e a danne g undlag o G ønlands Na u ins i u s ådgi ning
omk ing ede ugle. En ænd ing a uglebekend gø elsen p . 1. janua
2002 be ød en æsen lig indsk ænkning a jag iden på ede ugle. De e
ha med i ke il en be ydelig s igning i an alle a ynglende ede ugle,
h ilke e dokumen e e o Upe na ik-om åde (Me kel 2010). Kend-
skabe il an alle a ynglende ede ugle i Syd es g ønland ha hid il ikke
æ e så del alje e , a man ha kunne u de e, om de ske en ils a-
ende posi i ud ikling i an alle a ynglende ede ugle. Na u ins i u e s
op ællinge i 2009-2011 ha is , a de yngle æsen lig le e ede ugle i
dele a Syd es g ønland, end hid idige egis e inge ha is , og a me-
ge yde på, a an alle a ynglende ede ugle også e s ege be ydelig i
de e om åde siden 2001. Da mange lokali e e i Syd es g ønland ha e
s o uudny e po en iale som yngleom åde o ede ugle, kan en løben-
de o e ågning og gen agne op ællinge danne g undlag o a u de e,
om de e ale om ud ikling de o sæ e . Desuden kan en løbende
o e ågning gi e ny iden om å lige a ia ione i an alle a yngle ugle,
h ilke e a be ydning o a u de e esul a e a s ø e op ællinge og
e ek en a klima o and inge og ænd ede bes emmelse i ugle o al -
ningen.
Figu 49. En ede ugl uge på en a øe ne i Sa sissungui .
Me ode og p ocedu e
Fo a å de ulde udby e a e o e ågningsp og am o ynglende ede -
ugle, e de nød endig a ølge en ensa e og omhyggelig op ællings-
p ocedu e ed egis e inge ne.
H e ynglekoloni a ede ugle kan bes å a en elle le e øe . He be eg-
nes indby des næ liggende øe som en ynglekoloni. En ynglekoloni kan
bes å a øe med og uden ynglende ede ugle. De e nød endig a egi-
s e e yngle uglene på h e enkel ø o sig, også o øe , h o de ikke
indes ynglende ugle. Man kalde de en 0- egis e ing, h o man egi-
s e e a de ikke e yngle ugle. 0- egis e inge e ig ige, o a kunne
egis e e ænd inge i udb edelse og an al a yngle ugle i de enkel e ko-
lonie .
A hængig a kolonie nes s ø else kan de op ælles a en elle le e pe -
sone . Gene el anbe ales de a el a bejde o e ages a minds o pe so-
ne , dels o a op ællingen o egå hu ig og dels a sikke hedshensyn.
De e ig ig a opholde på yngleøe ne e a ko a ighed, h o o op-
ælling med minds o pe sone il æ e a o e ække i de les e il ælde.
Kolonie ne o lades så hu ig som mulig o a undgå unødig o s y -
else. De bø ils æbes, a o e ågningsp og amme gennem ø es i e
sama bejde med lokale pe sone a Nuuk elle omegn. Biologe a
G ønlands Na u ins i u bø del age med mellem um i op ællinge ne.
En god il e elæggelse a en op ælling o udsæ e , a man ha e o -
håndskendskab il kolonien a e idlige e besøg. De o e de ig ig a
de e de samme pe sone de o e age op ællinge ne a gang il gang. I
den uds ækning a nye pe sone in ol e es i op ællinge ne skal disse
Figu 50. De anbe ales a op ællinge ne o e ages a minds 2 pe sone nå , dels o a op ællingen ske så hu ig som
mulig o a undgå unødige
o s y else a de ugende ede ugle og dels a sikke hedshensyn.
50
ø s ha e gjo sig bekend med op ællingsme ode ne og ha e o e age
op ællinge sammen med en e a en obse a ø .
Ede ugles ede e o e lokalise e på bes em e s ede på en ø. De e
dog ig ig a alle po en ielle om åde på en yngleø gennemgås sys ema-
isk, dels o a undgå a o e se ede , dels o a undgå dobbel egis e-
ing.
De e ig ig a op ællingsindsa sen på den enkel e lokali e e den
samme h e gang kolonien besøges. De o no e es s a og slu ids-
punk ed h e besøg, ide de ils æbes a op ællingsindsa sen e
sammenlignelig a gang il gang. Kun h o de ske ma kan e ænd in-
ge i an alle a yngle ugle elle de es o deling, a iges op ællingsind-
sa sen. H is de e ma kan le e ede , il de æ e nød endig a b uge
længe e id. H is de e å ede h o de idlige e ha æ e mange, no-
e es mulige å sage he il, .eks. snedække, æ , spo a menneskelig ak-
i i e m. .
F em idige op ællinge a ede i Syd es g ønland bø o e ages inden o
pe ioden 16. juni-30. juni. De u de es a an alle a ede ugle ede op-
pe i denne pe iode inden klækningen o al o påbegyndes. I å med
mege sne og sen snea smel ning kan de komme på ale a skubbe op-
ællinge ne med ca. en uge.
De e ud alg 6 om åde med ede uglekolonie de anses o beds eg-
nede il en løbende o e ågning (Tabel 3). De e ale om om åde de e
ela g ænsede, o e skuelige og h o a s anden il Nuuk be yde a
o e ågningen kan o e ages med udgangspunk he a.
Tabel 3. O e sig o e o slag il om åde o løbende moni e ing a ynglende
ede ugle i Syd es g ønland.
Op ællingsg uppe A: Om åde ne 64005, 64006 og 64212 kan op ælles i
løbe a ilsammen 2 dage, ide om åde 64006 age me e end en dag a
op ælle, medens es en a om åde kan op ælles samme dag som de o
and e om åde i g uppe A. Op ællingsg uppe B: Om åde ne 63042,
63043 og 63211 kan op ælles på en dag. Op ællingsg uppe C: Om åde
63007 og 63215 kan op ælles på en dag.
Om åde ne bø op ælles å lig , o a å oplysninge om de å lige be-
s andsuds ing. H is de ikke e mulig a o e age å lige op ællinge bø
de ud ø es så o e som mulig dog ikke med in e alle på me e end 4 å ,
o a de kan æ e ale om en løbende o e ågning. En å lig op ælling
sik e a obse a ø e ne ha den nød endige u ine og e o håndskend-
skab il lokali e e ne.
Na n N . An al sublok Ru e i km A s and a Nuuk Op ællingsg uppe
Umia ssui Inaa 64212 18 11 40 A
Qaqo o suanngui 64005 8 4 20 A
Sa sissungui 64006 19 625 A
Ra neøe ne, NE o 63042 50,6 40 B
Ra neøe ne Øs 63043 52,5 41 B
Qilanga ssui No h 63211 63,5 45 B
Qimmi 63007 4 2 65 C
Inussuu-Passui 63215 11 3,2 70 C
De angi ne landgangs ide e o en pe son, og il på de s ø e øe æ e
god den hal e id h is op ællingen o e ages a o pe sone (som anbe a-
les). H e delom åde bø kunne op ælles på en il o dage. Del agelse a
biologe bø ske eksempel is h e 5. å med henblik på a k ali e ssik e
op ællinge ne. De skal sik es en æ dialog mellem de lokale obse a ø-
e og G ønlands Na u ins i u med en løbende op ølgning a ællinge -
ne, som il ælde e med de no dlige moni e ingsp og am.(Me kel
2008). Ved . egis e ing a edeka ego ie og appo e ing hen ises il
appo en Me kel og Nielsen (2002).
Figu 51. O e sig o e ede uglekolonie de e ud alg il a æ e kon olom å-
de og de es place ing i o hold
il Nuuk.
52
Kolonibesk i else
Om åde 64212 Umia ssui Inaa
Kolonien ligge 40 km no d es o Nuuk og e ca. 3x3 km (Figu 52).
Om åde ligge på begge side a den indenskæ s sejl u e a Båke 613 il
Båke 615. De e ca. 30 mind e øe de alle e unde 300 m lange sam le-
e mind e skæ . He a e de 18 øe i om åde op e e som ha ugleloka-
li e e i ha ugleda abasen. Om åde bes å a 5 kolonie a ede ugle de
alle e beliggende e s ykke es o sejl u en. Alle egis e ede øe es
o sej u en i om åde e po en ielle yngleøe o ede ugl og de bø ske
landgang o e e søgning a ede . De il komme 4-5 øe med ege a i-
on øs o sejl enden, h o de også o e ages landgang. Om åde kan
unde søges ha. a landgang og sejlads på ca. 3 ime . Besøge kan med
o del il e elægges sam idig med besøg på 64005 og 64006.
Figu 52. O e sig o e om åde 64212 Umia ssui Inaa . Sublokali e e ne inden o om åde 64212 e angi e . Linje ne
e GPS
- acks.
64212_003. De e e mind e ø i den no d es lige del ca. 920 m a sejl u-
en. He ble de i 2009 u de e a de yngle 1 pa ede ugle uden
landgang. And e yngle ugle: S a bag 1 pa , Alm. Kjo e 2 pa .
64212_009. Øen e ca. 60 m lang h o de e ege a ion og ligge 2,3 km
es o sejl u en. De bli i 2009 op al 73 ede . And e yngle ugle:
S a bag 1 pa . Op ællings id 15 min.
64212_010. Øen e ca. 50 m lang og ligge lige øs o _009. De ble i
2009 op al 10 pa u de e ud a an alle a hanne . Ingen landgang.
64212_013. Øen ligge ca. 700 m es o sejl u en. He ble i 2009 uden
landgang op al 5 pa ede ugle. And e yngle ugle: Canadagås 1 pa .
64212_018. Øen e høj og 70x50 m og ligge 2,3 km es o sejl u en 200
m no d es o _009. Øen e g æsdække og p æge a gåseg æsning. He
ble i 2009 unde 1 ede a ede ugl.
Figu 53. Nyklækkede unge a ede ugl. Klækningena de ø s e ede ugle ede i om åde syd o F ede ikshåb Isblink
ske e slu ningen a juni 2011.
54
Om åde 64005 Qaqo o suanngui
Kolonien ligge ca. 20 km es o Nuuk. Den bes å a 8 øe , h o de i
2010 ynglede ede ugle på de e øe (Figu 54). De sæ es ga n e e
s enbide i om åde . Den samlede landgangs id e ca. 1 ime. De il
anspo mellem øe ne. Op ælles sam idig med 64006.
64005_001. Denne ø ligge æ ed sejl ende og de e en Båke n . 607.
Øen e e høj og g æsklæd . He ble se e pa i 2009, men ikke o e a-
ge landgang.
64005_002. Øen e ca. 50 m lang og ligge 730 m a sejl enden. He ble
se e pa i 2009, men ikke o e age landgang.
64005_003. De e e den es ligs e ø i kolonien. He ble unde 5 ede a
ede ugl i 2010. Landgang 5 min. And e yngle ugle: S a bag 1 pa og å
pa ejs .
64005_004. Øen e 15 m høj og 110 m lang, h o de e ege a ion. He
ble i 2010 unde en enkel p æde e ede. Landgang 15 min.
64005_005. En lille ø på 60 m, med 10x30 m ege a ion. He ble i 2010
egis e e 18 ede . And e yngle ugle: S a bag 1 pa . Landgang 6 min.
Figu 54. O e sig o e om åde 64005 Qaqo o suanngui
64005_006. De e e en dobbel ø o bunde ed la ande. H e del a ca.
20x30 m ege a ion. He ynglede i 2010 ingen ede ugle. And e yngle-
ugle: S a bag 1 pa . Landgang 10 min.
64005_007 og 64005_008. De e e la e skæ , de e e ekspone ede og
ligge ca. 1,5 km sydlige e end de ø ige i kolonien. Fo ekoms en a yng-
lende ede ugle egis e es a båd. Øe ne op ælles h is de o ekomme
ede ugle på øe ne. Landgang 5 min.
Om åde 64006 Sa sissungui
Om åde bes å a op mod 20 øe og skæ , h o a de s ø s e e unde 350
m i længden (Figu 56). Fle e a øe ne e 15 m høje, og en enkel ø ha
inui g a e, sam en e sk andsdam. De s ø s e øe e æ liggende på en
ække mod no d. Op ælling a om åde o udsæ e landgang a gum-
mibåd. Landgang på de mes ekspone ede øe kan kun o e ages ed
la ande i olig ej . De mange æ liggende øe o udsæ e omhyggelig
b ug a GPS o a o ien e e sig i om åde . De kan ank es op lige syd o
_001. Hele kolonien ble g undig op al i 2010 og 2011, h o de a
hh . 714 og 625 ak i e ede . Samle landgangs id o en pe son e ca. 8½
ime. De il komme anspo mellem de enkel e øe . Op ællingen il
kunne o e ages på o dage ed sam idig besøg på 64005.
64006_001. Høj ø 320 m lang med lille sø. De ble i 2009, 2010 og 2011
egis e e hh . 51, 107 og 35 ak i e ede . De les e ede e på den øs li-
ge side a øen de e mes besky e . And e yngle ugle: Sildemåge max 22
pa , s a bag max 6 pa , Tejs 16 indi ide , Alm kjo e 1 pa , b amgås 1
pa , og mulig is 1 pa alk. Landgang min. 60min.
64006_002. Dobbel ø o bunde ed la and. 240 m lang med e linge-
ege a ion. De a i 2010 og 2011 hh . 45 og 13 ak i e ede . And e yng-
le ugle op il 12 pa sildemåge og 2 pa s a bag. Landgang 50 min.
Figu 55. Fo o a 64006_006 mod sydøs hen o e _007 sam _014 og _015. I Bagg unden No dlande og Hjo e akken
syd o Nuuk. He ses ydelig øe nes ma kan e zone ing med angbæl e nede s , de næs en ekspone e b ændingszone
uden ege a ion, og ø e s ege a io
nen, som e nød endig o edeplace ing.
56
64006_003. La ø, 5 m høj og 70 m lang med ma ehalm mod es og hul-
le i g æs ø en mod øs . He ble i 2010 og 2011 egis e e hh . 96 og
60 ede a ede ugl. And e yngle ugle: Op il 12 lunde , e pa a hh .
s a bag, alk, ejs . Landgang 30 min.
64006_004. La ø 7 m høj 10x30 m ege a ion. Op il 20 ak i e ede i
2010 og 11. Desuden 1 pa a S a bag, ejs og canadagås, sam 11 ejs .
Landgang 40 min.
64006_005. E ekspone e skæ . Ingen yngle ugle i 2010 og 2011. Ingen
landgang.
Figu 56. O e sig o e om åde 64006 Sa sissungui
64006_006. En dobbel ø med o la ninge . Domine e a e ling. Hh . 46
og 47 pa i 2010 og 2011. And e yngle ugle: Canadagås og g åmåge 1
pa . Og sildemåge 7 pa . Landgang 35 min.
64006_007. Ø med a de på oppen. G æsklæd e side og e ling på op-
pen. He ble i 2009,2010 og 2011 egis e e hh . 93,176 og 118 ak i e
ede . Ede uglene yngle isæ på side ne a øen de skal e e søges
g undig . Fles yngle mod øs . And e yngle ugle: I 2009 op il 59 pa
sildmåge, men kun 4 pa i 2011. Desuden enkel e pa a g åmåge, s a -
bag og op il 35 ejs . Landgang 40 min.
64006_008. Denne ø de ligge lige no d o _007 kan nås he a ed e
no mal høj ande. Øens sydlige hjø ne e domine e a ma ehalm h o
ede uglene uge mege æ . He ynglede i 2009 og 2010 hh . 54 og 88
ede ugle. Ande yngle ugle: Enkel e pa sildemåge og s a bag sam 15
alk. Landgang 40 min.
Figu 57. No døs lige dele a om åde 64006 Sa sissungui .
64
63211_006. Mind e ø med g æsdække på oppen ca. 80 m. De a 2 ak i-
e ede i 2010. Es ime e ids o b ug 5 min.
Om åde 63007 Qimmi
Om åde ligge 65 km a Nuuk. Kolonien udgø es a 4 lid s ø e øe ,
men o e skuelige øe sam nogle skæ og s ække sig o e 1,4 km a
no d il syd (Figu 64). De ynglede ede ugl på de 3 a øe ne i 2010 og
2011 og samle ynglede de 355 og 335 ede ugle i 2010 og 2011. Man skal
på egne e ids o b ug på ca. 2 ime ed besøg på øe ne.
63007_001. Mind e ø længs mod no d, domine e a e ling. De yngle-
de ingen ede ugle i 2010 og 2011. And e yngle ugle: Få pa ejs . Tids-
o b ug. 10 min.
63007_002. Ekspone e ø på 250 m med kun 50 me e g æs ege a ion.
He ynglede hh . 178 og 117 ede ugle i 2010 og 2011. And e yngle ugle:
S a bag 12, h id inge 20 og g åmåge 18 indi ide . Landgangs id 50
min.
63007_003. En høj ø lige øs o _002. 220 m lang med spa som ege a ion
på oppen. He ynglede hh . 5 og 11 pa ede ugle i 2010 og 2011.
63007_004. En s ø e ø 300 m lang, længs mod syd med 200 m ege a i-
on a isæ g æs. He ynglede hh . 172 og 207 ede ugle i 2010 og 2011.
Desuden å pa a g åmåge, h id inge måge og s a bag.
Figu 64. O e sig o e om åde 63007 Qimmi .
Om åde 63215 Inussuu-Passui
Kolonien bes å a en øg uppe med en ække mind e og å lid s ø e øe
på 300-500 m længde. Øg uppen s ække sig o e 2,5 km og e belig-
gende 3,2 km lid syd o De T e B ød e ed den indenskæ s sejl u e
(Figu 65). I 2010 a de i al 121 ak i e ede på 2 øe og de il 4 øe
med enkel e ede ugle på land, alle place e på de mes ekspone ede øe
mod syd es . De mange småøe be yde , a de e gode mulighede o
a nye kolonie il ops å. Om åde gennemsejles og de o e ages land-
gang på alle de hid il egis e ede øe med ynglende ede ugle i den
syd es lige del a om åde , sam på øe , h o de ses ede ugle i land.
Samle ids o b uge es ime es il 3 ime .
63215_001. En holm på 75 m med 10 m ege a ion. He ble se e enkel
pa ede ugle på land i 2010, men de ble ikke o e age landgang. An-
d e yngle ugle: S a bag 1 pa . Es ime e ids o b ug: 5 minu e .
63215_002. En holm på 90 m med 10 m ege a ion. He ble ikke egi-
s e e ede ugle på land i 2010, men de ble ikke o e age landgang.
And e yngle ugle: S a bag 26, g åmåge 10, h id inge måge 4, ejs 50
og b amgås 4. Es ime e ids o b ug: 5 minu e .
63215_003. En holm på 25 m med 10 m ege a ion. He ble se e 2 pa
ede ugle på land i 2010, men de ble ikke o e age landgang. Ved
landgang i 2011 a de 16 ak i e ede . And e yngle ugle: S a bag 4
pa , g åmåge 3 pa og ejs 6 indi ide . Es ime e ids o b ug: 5 minu e .
Figu 65. O e sig o e om åde 63215 Inussuu-Passui .
66
63215_004. En ø på 330 me e s længde domine e a g æs ege a ion. He
ble de i 2010 egis e e 90 ak i e ede . And e yngle ugle: Ha e ne
28. Landgangs id 20 min.
63215_005. En holm på 80 m. F a skib ble de egis e e 10 pa ede ug-
le. Es ime e ids o b ug: 10 minu e .
63215_006. En mind e ø 230 m lang. He ble a skib egis e e 1 pa
ede ugl. And e yngle ugle: S a bag 8. Es ime e ids o b ug: 10 minu -
e .
63215_007. En mind e ø 240 m lang. He e ikke egis e e ynglende
ede ugle. And e yngle ugle s a bag 1 pa . Es ime e ids o b ug: 10
minu e .
63215_008. En holm. He e ikke egis e e ynglende ede ugle. And e
yngle ugle i 2010: S a bag 1 pa og almindelig kjo e 1 pa . Es ime e
ids o b ug: 10 minu e .
63215_009. En ø med båke. He e ikke egis e e ynglende ede ugle.
And e yngle ugle i 2010: S a bag 1 pa og h id inge måge 2 pa . Es i-
me e ids o b ug: 5 minu e .
63215_010. En holm. He e ikke egis e e ynglende ede ugle. And e
yngle ugle i 2010: S a bag 6 og ejs 7. Es ime e ids o b ug: 5 minu e .
63215_011. En holm med 10x10 m ege a ion. He ble a skib egis e-
e e enkel pa ede ugle. And e yngle ugle: S a bag 2 pa . Es ime e
ids o b ug: 5 minu e .
63215_012. En ø 240 m lang med s ejlside og spa som ege a ion. He
ble a skib ikke egis e e ynglende ede ugle. Øen ikke elegne som
ynglelokali e o ede ugle og landgang ikke nem . Øen unde søges ikke
o ede ugle. And e yngle ugle: S a bag 1 pa og ejs 4.
Figu 66. E kig a 63215_003 mod SSØ mod 63215_004 og _006. Sel om øe ne se
æsen lig s ø e ud på e ko , så e de kun i ege a ionen o en o b ændingszonen
ede uglene kan anb inge de es ede .
8. Li e a u
Bliche , M. E., Rasmussen, L.M., Sej , M. S., Me kel, F. R. & Rysgaa d, S.
2011. Abundance and ene gy equi emen s o eide s (Soma e ia spp.).
Pola Biol. DOI 10.1007/s00300-011-0968-3
Boe mann, D. 2008. The Lesse Black-backed Gull, La us uscus, in
G eenland. A c ic. 61: 129-133.
Boe mann, D. & Mosbech, A., Falk, K. & Kampp, K. 1996. Seabi d colo-
nies in wes e n G eenland, (60º - 79º 30´N. la ). Na ional En i onmen al
Resea ch Ins i u e, Denma k. 148 p. NERI Technical Repo No. 170).
148s.
Boe mann, D. & Mosbech, A. 2001. Impo an summe concen a ions o
sea ducks in Wes G eenland. An inpu o oil spill sensi i i y mapping. –
Na ional En i onmen al Resea ch Ins i u e, Denma k, NERI Technical
Repo no. 345: 1-48.
B odeu , S. M. Robe , P. lapo e, G. Fi zgé ald, A. Bou ge 1999. Sui i
sa elli ai e de déplacemen de cana d a lequin (His onicus his onicus)
nichan dans lés de lÁmé ique du No d (1996-1998). Can. Wild. Se .
Tech. Rep. No. 332, Québeq egion, S e-Foy, QC.
K. Falk, K. Kampp, D. Boe mann og A. Mosbech 2001. Da abase o e
G ønlands ha uglekolonie . DMU A k isk Miljø og O nis Consul .
Lyngs, P. 2003. Mig a ion and win e anges o bi ds in G eenland - an
analysis o inging eco e ies. Dan. O n. Fo . Tidssk. 97: 1-167.
Me kel, F.R. 2010. E idence o Recen Popula ion Reco e y in Common
Eide s B eeding in Wes e n G eenland. Jou nal o Wildli e Managemen
74(8): 1869–1874.
Me kel, F.R. 2008. Bes andss a us o ede uglen i Ilulissa , Uummannaq
og Upe na ik kommune , 2001 – 2007. Resul a e a o e ågning gen-
nem ø a lokale op ælle e i sama bejde med G ønlands Na u ins i u .
Teknisk appo n . 73, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u . 36 s.
Me kel, F.R. 2004. E idence o popula ion decline in Common Eide s
b eeding in wes e n G eenland. A c ic 57: 27-36.
Me kel, F.R. and Nielsen, S.S. 2002. Langsig e o e ågningsp og am o
ede uglen i Ilulissa , Uummannaq og Upe na ik Kommune - ejled-
ning og bagg und. G ønlands Na u ins i u , Pinngo i ale i ik, Nuuk,
Teknisk appo n . 44. 33s.
Rasmussen, L.M. 2010. Yngle ugle ed Akia, Ves g ønland, juni 2009.
Teknisk appo n . 82. Pinngo i ale i ik. G ønlands Na u ins i u . 34
pp.
68
Anbe alinge il em idige op ællinge
De e a sni besk i e e o slag il e o e ågningsp og am o ynglende
ede ugle i Syd es g ønland. No a e besk i e de om åde h o o e -
ågningen på ænkes og de me ode de an endes he il.
Ruge iden o en ede ugl e ca. 25 dage og de e kun hun-
nen de uge . E e de ø s e æg e lag plukke hunnen
dun a b ys e og bugen. Dunene hjælpe med il a holde
æggene a me og camou le ede, nå hun ko a ig o lade
eden o a ou age e. Sam idig gø den ba e ugeple de
mulig a o e ø e uglens k ops a me il æggene.
Ynglende ha ugle i Syd es g ønland 2009-2011 sammen a -
e esul a e ne a egis e inge a ynglende and ugle i
Ves g ønland og gi e anbe alinge il em idige op ællin-
ge og gennem ø else a e løbende o e ågningsp og am
o ede ugle.
