Ynglende havfugle i Vestgrønland, 2009-2011. Technical Report No. 86

Ynglende havfugle i Vestgrønland, 2009-2011 Teknisk Rapport nr. 86, 2013 PINNGORTITALERIFFIK Grønlands Naturinstitut 2 Datablad Titel: Ynglende havfugle i Vestgrønland, 2009-2011 Forfatter: Lars Maltha Rasmussen Afdeling: Afdelingen for Pattedyr og Fugle, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Serie og nr.: Teknisk rapport nr. 86 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. Udgivelsestidspunkt: Oktober 2013 Faglig kommentering: Flemming R. Merkel Finansiering: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Bedes citeret: Rasmussen, L.M., 2013. Ynglende havfugle i Vestgrønland, 2009-2011. Teknisk rapport nr. 86, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Oversættelse: Grønlandsk: Søren Kristiansen. Engelsk: Lars Maltha Rasmussen. Illustrationer: Lars Maltha Rasmussen (GIS-kort og fotos, med mindre andet er nævnt) Forsidefoto: Lars Maltha Rasmussen ISBN: 87-91214-58-0 ISSN (Electronic): 1397-3657 Antal sider: 66 s. samt Bilag 1 40 s. Rekvireres: Rapporten kan hentes fra Grønlands Naturinstituts hjemmeside http://www.natur.gl Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 DK-3900 Nuuk Grønland Tlf. +299 36 12 00 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.natur.gl Ynglende havfugle i Vestgrønland, 2009-2011 af Lars Maltha Rasmussen Teknisk Rapport nr. 86, 2013 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 Øverst tv. Jagtbetjentes fartøj ved Frederikshåb Isblink. Nederst tv. Fuldlagt kuld af ederfugl. Øverst th. Registrering af spættet sæl ved Sermilik. Foto: Aqqalu Rosing-Asvid. Nederst th. Ederfugl hun. 6 Indhold 1. Sammenfatning ............................................................... 7 2. Eqikkaaneq ...................................................................... 9 3. Summary ....................................................................... 11 4. Indledning ..................................................................... 13 5. Undersøgelsens omfang .............................................. 14 Metode 14 Undersøgelsesområdet 14 6. Resultater ....................................................................... 23 7. Anbefalinger til fremtidige optællinger .................... 47 Baggrund og Formål 48 Metoder og procedurer 48 Kolonibeskrivelser 52 Område 64212 Umiarssuit Inaat 52 Område 64005 Qaqortorsuannguit 54 Område 64006 Satsissunguit 55 Område 63042 Ravneøerne NE 60 Område 63043 Ravneøerne Øst 61 Område 63211 Qilangaassuit North 63 Område 63007 Qimmit 64 Område 63215 Inussuu-Passuit 65 8. Litteratur ........................................................................ 67 Bilag 1. Detailkort ............... Error! Bookmark not defined. Teknisk Rapport nr. 86, 2013 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 1. Sammenfatning For at kortlægge yngleforekomsten af almindelig ederfugl Somateria mollissima (herefter blot ederfugl) og vurdere mulighederne for en løbende lokalbaseret overvågning af arten i Sydvestgrønland, blev et område fra Niaqunngunaq (Fiskefjord) til Nuuk (Figur 4 og Figur 5) undersøgt i juni 2009 (Rasmussen 2010). Undersøgelsen er fulgt op af registreringer af ynglende ederfugle i området fra Kitsissut (Kookøerne) mod syd til Kuanersoq (Kvanefjord) syd for Paamiut i 2010 og 2011 (Figur 6, Figur 7, Figur 8 og Figur 9). Samtidig er alle øvrige forekommende ynglende og rastende vandfugle registreret, og størstedelen af de lokaliteter, der var kendt som havfuglekolonier i undersøgelsesområdet blev ved samme lejlighed besøgt og optalt. Det har medført en tiltrængt opdatering af den aktuelle viden om forekomsten af ynglefugle i Sydvestgrønland, i et af de dårligst undersøgte områder. Denne viden er vigtig bl.a. i forbindelse med en effektvurdering af potentielle olieudslip fra skibsfart eller olieefterforskning. Denne rapport sammenfatter resultaterne af registreringer af ynglende vandfugle i Vestgrønland i 2009, 2010 og 2011 og giver anbefalinger til fremtidige optællinger og gennemførelse af et lokalbaseret overvågningsprogram. Undersøgelsen blev foretaget af Grønlands Naturinstitut i samarbejde med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, der stillede fartøjer med lokalkendt besætning i form af jagtbetjente til rådighed i hovedparten af undersøgelsen. I undersøgelsesområdet nord for Nuuk, inklusive Kitsissut, blev der i 2009 optalt ca. 950 par ederfugle. På de 7 lokaliteter, der blev optalt i begge sæsoner, steg antallet af ynglefugle med 95 % fra 2009 og 2010. I 2011, hvor ynglesæsonen var meget forsinket af en snerig senvinter og et sent forår, faldt antallet af ynglende i disse områder i forhold til 2010, men dog til et niveau over 2009. Samlet vurderes det, at der i 2010 ynglede ca. 3.000 par ederfugle i dette område. Undersøgelser foretaget i 1992 og 2000 med andre metoder estimerede omkring 100 ynglepar af ederfugl i undersøgelsesområdet nord for Nuuk. I området mellem Kitsissut og Qeqertarsuatsiaat blev der registreret 43 kolonier af ederfugle af varierende størrelse med tilsammen 1.832 par. Det vurderes, at der i 2010 ynglede 2.100 til 2.500 par ederfugle i undersøgelsesområdet syd for Nuuk. I området fra Qeqertarsuatsiaat til Kuanersoq blev der optalt 16 kolonier med 604 par ederfugle, og her vurderes det at der ynglede 7001000 par. Samlet for hele undersøgelsesområdet fra Niaqunngunaq i nord til Kuanersoq i syd vurderes at være på 5.900 til 6.700 par ederfugle. Ved denne undersøgelse er der fundet flere kolonier med over 100 par ynglende ederfugle, som ikke tidligere har været kendt. Fundet af enkelte større kolonier af ederfugle langt inde i fjorde viser endvidere, at der kan være betydelige kolonier i områder, hvor disse ikke hidtil er blevet registreret og at der er etableret mange nye kolonier. Selvom optællingsmetoderne ikke er direkte sammenlignelige og tidligere vurderinger 8 formentlig har undervurderet bestanden, er der ganske givet tale om at bestanden af ederfugle er gået ganske betydeligt frem inden for det sidste 10 år. Et potentielt vigtigt fældeområde for ederfugle blev fundet i to områder lige nord for fjorden Sermilik ca. 70 km syd for Nuuk. Da antallet af fældefugle vil være størst i juli/august bør området også optælles på dette tidspunkt. Et område med fældende toppet skallesluger blev registreret syd for Frederikshåbs Isblink. Af øvrige ynglefugle skal flg. fremhæves: Canadagås er blevet fundet ynglende mange steder på mindre øer i skærgården. Der blev registreret i alt 300 canadagæs i undersøgelsesområdet, hvoraf lidt under halvdelen, ca. 66 par, var ynglefugle. Sildemåge, der indvandrede som ynglefugl til Grønland i midten af 1990erne, fandtes ynglende i 69 kolonier med tilsammen 401 par i undersøgelsesområdet. Der blev registreret en hidtil ukendt koloni af polarlomvie på Kingittoq som er en mindre ø. Lokaliteten kendes i forvejen som yngleplads for andre arter af havfugle. Der blev i 2010 og 2011 optalt hhv. 84 og 385 fugle i og ved kolonien. Det er den eneste nye koloni af polarlomvie der er registreret i Grønland siden 1970erne. I 2009 blev der registreret 58 par almindelig kjove ud for Akia, og i 2010 dertil yderligere 52 par i området fra Nuuk til Qeqertarsuatsiaat. Det er de største koncentrationer af ynglende almindelig kjove der er registreret i Grønland. Det vil være af stor interesse fremover at kunne følge antallet af ynglende ederfugle i udvalgte områder nær Nuuk gennem et lokalbaseret overvågningsprogram. Optællingerne bør følge samme metodik, som er benyttet ved denne undersøgelse og i områderne i Nordvestgrønland (Merkel & Nielsen 2002). Ved at optælle udvalgte områder årligt, er det muligt at for at få oplysninger om de årlige bestandsudsving og at følge bestandsudviklingen nøje. Figur 1. Svartbag er den mest udbredte ynglefugl i undersøgelsesområdet. 2. Eqikkaaneq Miternik nalinginnaasunik, Somateria mollissima, (matuma kingorna miternik taaneqartartussanik) Kitaata kujataa´tungaani najukkanit ingerlaavartumik nakkutilliinissamut periarfissat nalilersuiffiginiarlugit kujataanit Nuummiit avannamut Niaqunngunap tungaanut sumiiffiit 2009-mi juunimi misissuiffigineqarput (Rasmussen 2010). Sumiiffiit ilaat meqqit erniorfiisut paasineqarput 2010-milu kisitseqqittoqarluni. Misissuineq Kitsissuniit kujammut Qeqertarsuatsiaat tungaanut miternik erniortunik nalunaarsuinikkut nangeqqinneqarpoq. Tamanna ilutigalugu timmissat allat tamarmik nalunaarsorneqarput sumiiffiillu timmissat imarmiut erniorfiisut ilisimaneqartut orninneqarput kisitsiffigineqarlutillu. Nalunaarusiami matumani Kitaata kujataa´tungaani 2009-mi aamma 2010-mi suliat tikillugit misissuinermi angusanut takussutissaallunilu nalunaarsuinerit inernerannik eqikkaaneruvoq. Naggataatigut siunissami kisitsisarnissanut aamma najukkamit nakkutigineqartumik nakkutilliinissat pillugit siunnersuisoqarpoq. Pinngortitaleriffimmiut Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfimmiut suleqatigalugit, taakku piniarfinnik nakkutilliisunik sumiiffinnik ilisimasaqarluartunik angallatitalerlugit misissuinerit amerlanersaanni peqataasunik atukkiipput, misissuisoqarpoq. Nuup avannaa´tungaani, Kitsissut ilanngullugit, misissuiffiusumi 2009mi meqqit aappariit 950-it missaanniittut kisinneqarput. Sumiiffinni arfineq´marluusuni piffissani meqqit erniorfiini marluinni timmissat erniortut 2009-miit 2010-p tungaanut 95 %-inik amerleriarsimapput. 2009-mi erniorfinni ulluni ataatsini agguaqatigiissillugu manniit 3,24iupput (n=366)2010-milu manniit agguaqatigiissillugit 3,96-iullutik (n=704) (Tab. 1). Timmissat erniorfiini marluinni orneqqinneqartuni ulluni ataatsini manniit amerlassusiat misissuinerni allani amerlassutsinut naleqqupput. Ataatsimut isigalugit 2010-mi meqqit aappariit 3.000-it missaanniittut sumiiffimmi tassani manniliorsimapput. Kitsissut Qeqertarsuatsiaallu akornanni meqqit erniorfiini 43-usuni assigiinngitsunillu annertussusilinni meqqit aappariit 1.832-t nalunaarsorneqarput. Nuup kujataa´tungaani 2010-mi misissuiffiusumi meqqit aappariit 2.100-niit 2.500-t tungaannut amerlassusillit erniorsimassagatinneqarput. Ukiut arfineq´pingasut-qulit matuma siorna periutsit allat atorlugit misissuisarsimanerit takutippaat Nuup kujataa´tungaani meqqit aappariit erniortartut 100-t missaanniittut. Misissuinerni tamakkunani siornatigut ilisimaneqarsimanngitsunik meqqinik aappariinnik 100-t sinnerlugit amerlassusilinnik meqqit erniorfeqartut paasineqarpoq. Meqqit erniorfiinik ataasiakkaanik amerlasuunillu erniorfigineqartunik nassaarnerit takutippaat sumiiffinni manna tikillugu ujaasiffigineqarsimanngitsuni miterpassuit erniorfeqarsinnaasut. Naak kisitsinerni periutsit toqqaannartumik 16 19. juni. Følger yderkysten forbi Kangerluarsussuaq (Grædefjord) og besøger en række øer og lokaliteter bl.a. Qernertut, Ukiiviassat, Kingiarsuit, Kiliit, Kingittoq, og runder syd om Simiuttat til overnatning i Qeqertarsuatsiaat. Vejr: N 5 m/s, 7/8, 10 °C, klart. 20. juni. Sejler fra Qeqertarsuatsiaat indenskærs til Kangerluarsussuaq (Grædefjord) og vest om Simiuttat til Færingehavn. Bunkrer i Færingehavn og sejler til bunden af fjorden. Herfra tilbage til Nuuk. Vejr: Vindstille, 8/8, 8 °C, diset, senere opklaring. Dagen slutter med frisk vind fra Nord. 22. juni. Med Aqqalu Rosing-Asvid sejler vi til bunden af Alangorlia. Når frem ved 22-tiden. Herfra undersøger vi i gummibåd deltaet. Hviler os på båden. Vejr: N 5 m/s, 1/8, 8 °C, klart. 23. juni. Fotograferer sælerne i deltaet mellem kl.03 og 06. Optæller de store kolonier er ederfugle midt i fjorden ved Qarnerup Qeqertai, og fanges af voldsomt fald omkring indsnævringen hvor passage kun er mulig ved middelvandstand, og må vente fra 9:45 til 14:00. Herefter retur til Nuuk. Vejr: N 5 m/s, 1/8, 8 °C, klart. 24. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu Broberg til Satsitsunnguit, hvor hele dagen går med optællinger her. Ø 7 m/s, 0/8, 10 °C, klart. 25. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu Broberg til Satsitsunnguit, hvor hele dagen går med optællinger her. Vejr: NV 2 m/s 8/8, 10 °C, klart. 26. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu Broberg til Satsissut, hvor hele dagen går med optællinger her. Vejr: NV 2 m/s 0/8, 10 °C, klart. 28. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu Broberg til Satsissut. Optællinger på vej tilbage ved Satsissuarqat. Perfekt vejr: 0-1 m/s 0/8, 10 °C, klart. 29. juni. Med Jacob Heilmann og Pilu Broberg til den vestligste del af Kitsissut Kookøerne hvor to store kolonier optælles. Afbrydes af tåge og må returnere før middag. Vejr: N 4 m/s 0/8, 10 °C, klart. Tåge og havgus kom rullende fra kl. 11:00. Pga. tåge og havgus var det ikke muligt at besøge Kitsissut endnu en gang. Logbog for 2011 14. juni. Med Magnus Petersen og Aqqalu Rosing-Asvid til de vestligste øer ud for Satsissut ved Akia, samt Ikarlusussuaq og Ikatlermiut og Pisuffik nord herfor. Opsøgte lokaliteter hvor spættet sæl er angivet fra begyndelsen af 1900-tallet, dog uden observationer. Der blev til gengæld fundet enkelte større kolonier af ederfugl. Retur til Nuuk. Tåget og dis hang hele dagen over skærgården, medens solen skinnede inde i fjorden. 16. juni. Med Magnus Petersen, Arne Geisler, Martin SchjøtzChristensen, Aksel Blytmann, Lars Mathæussen til Kookøerne og Satsissunguit mhp. optælling af ederfuglekolonier og indsamling af ederdun. Retur til Nuuk. Pga. et meget sent forår var æglægningen endnu ikke påbegyndt for alle ederfugle i kolonierne. Overskyet vejr og let vind. 19. juni. Start kl. 13:30 fra Nuuk med Magnus Petersen og Aqqalu Rosing-Asvid til Sermilik hvor vi observerede 2 spættede sæler efter en tur med gummibåden til et udsigtspunkt nær deltaet. Derefter til bunden af Alangorlia hvor vi overnattede i båden. Optalte fuglekolonier på vejen. Vejr: NV 2 m/s 0/8, 8 °C, klart. 20. juni. Med Magnus Petersen og Aqqalu Rosing-Asvid. Observation af sæler i Alangorlia og optælling af store kolonier af ederfugle. Optælling af kolonier vest for Sanerata Tima og Ivilikasik. Retur til Nuuk om aftenen. Vejr: Atter en fin dag med stille vejr, og sol først på dagen. 23. og 24. juni. Med Magnus Petersen og assistent. Optælling af en del af øerne ved Satsissunguit. Overnatning i forbindelse med fangst af Sildemåge. Stille vejr med morgentåge. 28. og 29. juni. Med Magnus Petersen og assistent. Optælling af resten af øerne ved Satsissunguit. Overnatning i forbindelse med fangst af Sildemåge. Vejr: Stille med morgentåge. 30. juni. Med Magnus Petersen og Aqqalu Rosing-Asvid. Start kl. 18:30 fra Nuuk. Optælling af kolonier ved Qissuttut Nordøst, samt registrering af en ny lundeø nær Siumittat på vej til Færingehavn hvor der overnattedes i båden. Opfriskende vind hen på aftenen forhindrede besøg ved øerne Tiggakorfit, som ikke hidtil er blevet besøgt. Vejr: S 9 m/s, 1/8, 5 °C, klart. 1. juli. Start fra Færingehavn kl. 8:30 efter optankning. Optalte enkelte lokaliteter for havfugle vest for Færingehavn, bl.a. den nyfundne koloni med polarlomvier, og registrerede enkelte nye kolonier på øer der ikke blev besøgt i 2010. Fra Området syd for Færingehavn blev der foretaget landgang på en del øer for at optælle ederfugle. Overnatning på båden ved Ravns Storø, en nedlagt bygd. Vejr: Fremragende, stille og klart med en del sol. 2. juli. Optælling af lokaliteter fra Ravns Storø langs Frederikshåbs Isblink. Landgang på en del øer. Overnatning på båden i bygden Niaqornaq. Fremragende vejr, stille og sol. 3. juli. Magnus ankrede op ud for Nunasarnaq i den sydlige del af Frederikshåb Isblink og blev på båden. Aqqalu og undertegnede sejlede ved højvande de ca. 7 km ind gennem deltaområdet til Niaqornanguaq, for at observere spættet sæl i deltaet. Vi havde dog ingen observationer. Dernæst undersøgtes nogle lokaliteter på vej til Paamiut. Der overnattedes på båden. Morgentåge afløstes af solskin midt på dagen. Sidst på dagen overskyet og let vind. 4. juli. Start fra Paamiut kl. 9:00 efter optankning. Registrering af lokaliteter vest om Qeqertarssuatsiait. Derefter optælling af fuglefjelde i Kuanersoq (Kvanefjord). Retur til Paamiut kl. 16.00. Overnatning i byen og derefter med fly til Nanortalik d. 5. juli. Magnus Petersen sejlede alene tilbage til Nuuk. 18 Figur 3. Hanner af ederfugle ses på land i ynglekolonierne under æglægningen, men forlader koloniområdet senest når æggene klækker. Figur 4. Den nordlige del af undersøgelsesområdet med stednavne. Figur 5. Den sydlige del af undersøgelsesområdet med stednavne. Indsat nederst undersøgelsesområdets placering i det sydvestlige Grønland. 20 Figur 6. Den sejlede rute i 2009 mellem Nuuk i syd og Niaqunngunaq i nord. Rød linje: Den markerede indenskærs sejlrute. Blå linje: Øvrige besejlet rute. Skraveret: Områder nærmere end 2000 m fra den sejlede rute. Figur 7. Den røde linje viser den sejlede rute i undersøgelsesområdet i 2010. Den blå linje ruten i 2011. Indsat nederst undersøgelsesområdets placering i det sydvestlige Grønland. Figur 8. Den røde linje viser den sejlede rute i undersøgelsesområdet i 2010. Den blå linje ruten i 2011. Figur 9. Den røde linje viser den sejlede rute i undersøgelsesområdet i 2010. Den blå linje ruten i 2011. 22 a) D e t v i s t e s i g d Figur 10. Landgang med gummibåd i den yderste del af skærgården forudsætter rolige vejrforhold og god sigtbarhed. Figur 11. Ederfuglehanner på land i en ynglekoloni i en beskyttet fjord. 6. Resultater Almindelig Ederfugl Somateria mollissima I 2009 blev der registreret i alt 47 kolonier af ederfugle med tilsammen 1.052 par i området nord fra Kitsissut til Niaqunngunaq (Fiskefjord). De to områder Satsissut og Satsissunguit vest for Akia, der havde den største koncentration af kolonier med ynglende ederfugle (Figur 13), genbesøgtes i dagene 24.-29. juni 2010. Satsissunguit blev genbesøgt 1. juni., 15. juni, 23.-24. og 28.-29. juni 2011. Desuden blev den vestligste del af Kitsissut besøgt igen i 2010 og 2011, da den vestligste del blev undersøgt utilstrækkeligt i 2009. I 2010 og 2011 blev der i disse tre områder tilsammen optalt 2.047 par ederfugle i 41 kolonier. Dette væsentligt større antal skyldes flere forskellige forhold: Dels blev der fundet yderligere tre forholdsvis store kolonier længst mod vest i Kitsissut på hhv. 143, 153 par og 341, som ikke blev registreret i 2009, dels ynglede der i 2010 generelt væsentligt flere ederfugle i de kolonier, hvor der kunne foretages en direkte sammenligning imellem 2009 og 2010. Til gengæld ynglede der lidt færre ederfugle i de områder der blev genoptalt i 2011, hvor foråret var meget sent. I de to områder Satsissut og Satsissunguit, som blev gennemgået systematisk med redeoptællinger i 2010 og 2011 med et væsentligt større tidsforbrug, blev der registreret flere kolonier end ved første gennemgang. I 7 kolonier, hvor der i 2009 tilsammen blev fundet 416 reder (inklusive klækkede og tomme reder), kunne der i 2010 findes 812 reder, en stigning på 95 % (Tabel 1). Forøgelsen i antallet af reder var på 63-122 % de enkelte kolonier. Derimod faldt antallet af reder og også kuldstørrelsen fra 2010 til 2011. De gentagne optællinger er foretaget på samme tidspunkt i juni på datoer inden for 5 dage. Sæsonen i 2010 var usædvanligt tidlig, medens sæsonen i 2011 var usædvanlig sen. Æglægningen var således stadig i gang ved optællingen i 2011, medens de første unger klækkede ved tællingen i 2010. Det er formentlig den væsentligste årsag til at der blev optalt lidt færre par i 2011 end året før. I hele undersøgelsesområdet nord for Nuuk, inklusive Kitsissut, blev der i 2009 optalt ca. 950 par ederfugle. Uden for de to områder med den største koncentration af ynglefugle blev der fundet tilsammen 550 par i 2009 og disse kolonier blev ikke genbesøgt i 2010. Hvis man antager at der i disse kolonier tilsvarende ynglede på 95 % flere ederfugle, så har der her ynglet 1.080 par. Dertil skal lægges de 2.047 par der blev optalt i 2010 i dette område. Det vurderes derfor at der i 2010 og 2011 ynglede ca. 3.150 par ederfugle i området fra Kitsissut til Niaqunngunaq (Fiskefjord). Feltarbejdet i alle de genbesøgte områder lå præcis 10 dage senere i 2010 end i 2009. I 2011 lå feltarbejdet inden for 1-5 dage i de områder der blev genoptalt mod nord, medens feltarbejdet lå lidt senere i de sydlige områder. Det vurderes at besøgstidspunktet i 2010 var optimalt i forhold til at registrere det maksimale antal reder. Ved feltarbejdet i 2009 blev der således ikke fundet klækkede reder i kolonierne. I dagene op til de første æg klækker, vil antallet af reder nå et maksimum. Pga. sen snesmeltning og lave temperaturer så lå feltarbejdet ca. en uge for tidligt i forhold til det optimale i den nordlige del, medens det vurderes at have været op- 24 timalt i den sydlige del af undersøgelsesområdet, som først blev besøgt i starten af juli. Tabel 1. Sammenligning af antal reder og kuldstørrelser for 17 kolonier som er optalt mere end en gang i 2009-2011. Til sammenligning af det gennemsnitlige antal æg per rede (”kuldstørrelse”) mellem forskellige områder er kuldstørrelsen beregnet på grundlag af dunreder med æg. Reder med plantedele og æg og tomme dunreder er ikke indregnet. Reder med mere end 7 æg indgår heller ikke i beregninger af gennemsnitlige kuldstørrelser, idet sådanne reder antages at være et resultat af at flere hunners æglægning i den samme rede. Den gennemsnitlige kuldstørrelse i de genbesøgte kolonier var i 2009 på 3,24 æg/rede (n=366), og i 2010 på 3,96 æg/rede (n=704) og i 2011 på 3,03 æg/rede (n=1076)(Tab. 1). Den mest sandsynlige årsag til den forøgede kuldstørrelse ved optællingen i 2010 var, at optællingstidspunktet var mere optimalt i forhold til tidspunktet for klækning i 2010. Dels blev de gentagne optællinger foretaget 10 dage tidligere i 2009, dels fandt æglægningen generelt sted senere i 2009. En øget kuldstørrelse kan også skyldes en øget ’ægdumpning’, som må antages at forekomme i alle kuldstørrelser og ikke kun i kuld på mere end 7 æg. Til sammenligning er der rapporteret om lidt højere kuldstørrelser ved undersøgelser i Nordvestgrønland 3,77 æg/rede, med variation: 3,44 - 4,07 æg/rede/år (Merkel 2008), mens tidligere undersøgelser i Upernavik, samt i det nordøstlige Canada har rapporteret om lidt mindre kuldstørrelser. Begge tal for kuldstørrelsen ligger inden for de værdier der er fundet ved andre undersøgelser. Så selvom optællingstidspunktet var mere optimalt i 2010, så er forskellen på kuldstørrelsen imellem de to år så beskeden, at man må antage at reelt har ynglet væsentligt flere ederfugle i 2010. Til gengæld var kuldstørrelsen generelt lavere i 2011. Dette forår var præget af meget sen snesmeltning og lave temperaturer. Foruden mindre kuldstørrelser blev der samtidig registreret færre reder i de fleste genbesøgte kolonier i 2011. reder kuldst. reder kuldst. reder kuldst. Satsitsunguit S 147 3,01 264 3,31 118 2,84 Satsitsunguit H 51 2,67 107 3,52 72 2,77 Satsissut F 52 2,31 91 3,11 Satsissut I 50 2,55 102 3,34 Satsissut L 40 1,88 59 2,85 Satsissut S 85 3,98 189 4,53 Satsitsunguit G 40 12 94 3,43 Satsitsunguit O 71 78 3,44 70 3,60 Satsitsunguit A 96 3,85 60 1,95 Satsitsunguit F 45 3,31 13 2,85 Satsitsunguit P 46 2,65 47 2,09 Ravneøerne NEA 23 2,96 40 3,08 Ravneøerne NEB 16 3,56 30 3,60 Qimmit NV 178 2,67 117 2,68 Qimmit S 172 3,90 207 3,16 Qaarnerup Qeqertai V 160 2,94 123 2,84 Qaarnerup Qeqertai Ø 283 3,49 275 3,20 2009 2010 2011 Forøgelsen i antallet af reder fra 2009 til 2010 kan således skyldes både årlige svingninger og at ynglebestanden af ederfugle vokser, men man kan næppe forvente en årlig stigning i bestanden over en årrække på langt over 50 %. En forklaring kan derfor være at de forholdsvis mange ikke ynglende fugle der blev registreret i nærheden af koloniområderne ud for Akia i 2009 måske har ynglet sent, eller helt sprunget en ynglesæson over. Forskellen i antallet af ynglende ederfugle imellem de to år er imidlertid vanskelig at forklare på baggrund af kun to års optællinger. Tilsvarende er det muligt at ikke alle ederfugle var påbegyndt æglægning ved optællingen i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Fordelingen af rastende, dvs. ikke ynglende ederfugle, i undersøgelsesområdet fremgår af Figur 14. Der opholder sig en del ederfugle i forbindelse med ynglekolonierne som ikke har kunnet registreres som ynglefugle. Nogle af disse kan dog godt have været ynglefugle, men det var karakteristisk, at der ikke var nogen større koncentrationer af rastende ederfugle nær de største af ynglekolonierne i området syd for Nuuk. I 2009 fandtes der større flokke af ederfugle der med sikkerhed ikke var ynglefugle i den nordlige del af mundingen af Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden). I 2010 fandtes der endnu større koncentrationer af ikke ynglende fugle i to områder lige nord for fjorden Sermilik ca. 70 km syd for Nuuk. Dels i det lavvandede sund Ikerasassuaq mellem fastlandet og øen Sanerata Tima og dels i det snævre sund Amitsuarsussuaq og Alangorlia. Disse områder kan vise sig at være endnu mere betydningsfulde som fældeområder senere på sommeren, og dette bør undersøges ved besøg i juli/august. Figur 12. Ederfugl hun. 32 Figur 19. Fordelingen af par af Canadagås undersøgelsesområdet. Figur 20. Fordelingen af par af Havlit undersøgelsesområdet. Figur 21. Canadagås ruger på en mindre ø vest for Akia. Toppet skallesluger Mergus serrator Toppet skallesluger yngler fåtalligt i skærgården, og tilsyneladende lidt mere hyppigt ved Akia end syd for Nuuk, hvor der også blev gjort enkelte redefund (Figur 23). I alt blev der registreret 26 ynglepar. Frederikshåb Isblink Området er muligvis et vigtigt fældeområde for arten i lighed med Ramsarområdet Ikkattoq nord for Frederikshåb Isblink, hvor de inderste dele ikke blev undersøgt ved denne optælling. Det anbefales at optælle området senere på sæsonen hvor antallet af fældende fugle topper. Havørn Haliaeetus albicilla Hovedparten af de observerede 27 havørne (Figur 24), var ikke ynglende yngre individer. Der blev registreret enkelte ynglepar, hvoraf 2 havde hver med en unge i reden. Havørn yngler mere talrigt i fjordene, hvor der er beskyttede ynglepladser. Jagtfalk Falco rusticulus Der blev set 12 jagtfalke i alt. Hovedparten var ikke ynglende fugle, der blev set på fuglerige steder i skærgården. Dertil blev der set to ynglepar i den sydlige del af området. Almindelig kjove Stercorarius parasiticus I området blev der registreret 123 par almindelig kjove (Figur 26). De yngler typisk enkeltvis på mindre øer uden andre ynglefugle. Den store koncentration er i skærgården ud for Akia og specielt omkring Satsissut er de tætteste bestande der er registreret i Grønland (Figur 27). Figur 22. Almindelig kjove er en elegant og hurtig fugl der jager måger og terner og tvinger dem til at gylpe deres føde op. 34 Figur 23. Fordelingen af individer af toppet skallesluger i undersøgelsesområdet. Der blev fundet enkelte reder. Figur 24. Fordelingen af individer af havørn i undersøgelsesområdet. Figur 25. Et par gamle Haverne. Figur 26. Fordelingen af par af almindelig kjove i undersøgelsesområdet. Figur 27. Fordelingen af par af almindelig kjove ud for Akia. Figur 28. Almindelig kjove forekommer i en lys og mørk form som dette par. 36 Sildemåge Larus fuscus Sildemåge indvandrede som ynglefugl til Grønland i slutningen af 1980erne (Boertmann 2008), og den har siden bredt sig til større dele af vestkysten. Sildemåge er hidtil registreret som ynglefugl i 6 kolonier med 15-40 par i hele undersøgelsesområdet. I 2009 og 2010 blev der registreret i alt 244 par i 30 kolonier (Figur 29). I 2011 er der fundet et betydeligt antal ynglede sildemåger i undersøgelsesområdet syd for Nuuk. Ca. 180 par af disse ynglede i de 10 største kolonier med mindst 10 par. Den største koloni på 43 par fandtes på øen Simiuttat lidt syd for Qeqertarsuatsiaat. Hvidvinget måge Larus glaucoides Hvidvinget måge yngler fortrinsvis på utilgængelige fuglefjelde, og den forekommer ikke som ynglefugl i skærgården nord for Nuuk, hvor der mangler egnede ynglelokaliteter. Derimod yngler den på en række lokaliteter syd for Nuuk (Figur 30). Enkelte ynglelokaliteter som ikke er utilgængelige er i blandede kolonier med andre arter af måger. Hvidvinget Måge blev fundet ynglende på 47 lokaliteter hvoraf 11 er registreret tidligere. Flere af de nye kolonier er på 100-260 par, men det er ikke sandsynligt at alle disse kolonier er nye. Dels kan de være overset ved tidligere registreringer, dels kan nogle af kolonierne være registreret som ubestemte gråmåge/hvidvinget måge. Den store koloni ved Innarsuup Qaava i Kuanersoq blev i 1986 optalt til 305 par, og er tilsyneladende tredoblet siden, men på bekostning af mindre nærliggende kolonier. Gråmåge Larus hyperboreus Medens gråmåge kun yngler ret fåtalligt i skærgården nord for Nuuk, så er arten mere udbredt i undersøgelsesområdet syd for Nuuk hvor der også findes en håndfuld større kolonier på 10-20 par (Figur 32). I alt blev der registreret 196 par gråmåger i undersøgelsesområdet, hvilket er betydeligt flere end hidtil registreret. Kolonierne lige nord for Qeqertarsuatsiaat er ikke hidtil registreret. Nogle af kolonierne kan dog være registrerede som ubestemte gråmåge/hvidvinget måge. Svartbag Larus marinus Svartbag er en hyppigt og meget vidt udbredt ynglefugl i hele undersøgelsesområdet (Figur 33). De fleste steder yngler der 1-3 par, medens der enkelte steder er kolonier på 5-15 par. Der blev registreret i alt 1.098 ynglepar af svartbag i undersøgelsesområdet. Da svartbag også yngler på mindre øer nær fastlandet, og i områder, der ikke blev dækket ved denne undersøgelse, er det reelle antal ynglepar noget større. Figur 29. Fordelingen af par af sildemåge i undersøgelsesområdet. Figur 30. Fordelingen af par af hvidvinget måge i undersøgelsesområdet. Figur 31. Nyklækket unge af sildemåge. 38 Figur 32. Fordelingen af par af gråmåge undersøgelsesområdet. Figur 33. Fordelingen af par af svartbag undersøgelsesområdet. Figur 34. En gammel gråmåge. Ride Rissa tridactyla Der blev fundet en koloni på rider på 10 par ved Kingittuarsuit på en ø lidt syd for Kangerluarsussuaq (Figur 36). Denne koloni har ikke tidligere været registreret. Kolonien kan være ny, eller den kan være overset ved tidligere registreringer. Kolonien med rider i Kuanersoq (Kvanefjord) er tilsyneladende flyttet, men har omtrent samme størrelse som ved tidligere registreringer i 1995. Alk Alca torda Medens der kun er få og mindre kolonier af alk i skærgården nord for Nuuk, så er der flere større kolonier i den sydlige del af undersøgelsesområdet (Figur 37). Enkelte af disse kolonier har ikke tidligere været registreret. Det gælder også en ret stor koloni på Kingittoq med mindst 370 individer og flere andre kolonier nær Qeqertarsuatsiaat. Tejst Cepphus grylle Tejst blev registreret spredt i hele undersøgelsesområdet (Figur 39). I alt er der registreret 3770 tejster og 105 kolonier med mindst 10 ynglende individer. De største koncentrationer blev dog fundet ved koloni nr. 63.019 Qarajat Qeqertaat ca. 30 km syd for Nuuk, hvor der foretages årlige optællinger. Lunde Fratercula arctica Der blev ikke observeret lunde i undersøgelsesområdet nord for Nuuk i 2009. Dette skyldes formentligt at de ankom ret sent til ynglepladsen, idet der på lokaliteter der blev genbesøgt i 2010 og 2011 var lunder flere steder nord for Nuuk. Da lunde ankommer til ynglepladsen i første halvdel af maj og æglægning finder sted i midten af juni, burde arten være registreret ved disse besøg på lokaliteterne. Ikke alle kendte lokaliteter for lunde blev besøgt. Et par kolonier med tilsammen 47 individer i området syd for Qissuttut (Ravneøerne) er ikke tidligere registreret (Figur 40). Sammenlignet med de tidligere registreringer tyder det på at der er sket et markant fald i antallet af ynglepar i undersøgelsesområdet. Det er dog muligt at en målrettet optælling i midten af juli vil være et bedre grundlag for at vurdere antallet af ynglende lunde. Figur 35. Mindre kolonier af lunder findes nær mundingen af Nuup Kangerlua. 40 Figur 36. Fordelingen af par af ride i undersøgelsesområdet. Figur 37. Fordelingen af individer af alk i undersøgelsesområdet. Figur 38. En alk på vandet nær en ynglekoloni. Figur 39. Fordelingen af individer af tejst i undersøgelsesområdet. Figur 40. Fordelingen af individer af lunde i undersøgelsesområdet. Figur 41. Tejsten yngler i mange små kolonier i undersøgelsesområdet. 48 Baggrund og Formål Formålet med en løbende overvågning af ynglende ederfugle i Sydvestgrønland er at danne grundlag for Grønlands Naturinstituts rådgivning omkring ederfugle. En ændring af fuglebekendtgørelsen pr. 1. januar 2002 betød en væsentlig indskrænkning af jagttiden på ederfugle. Dette har medvirket til en betydelig stigning i antallet af ynglende ederfugle, hvilket er dokumenteret for Upernavik-området (Merkel 2010). Kendskabet til antallet af ynglende ederfugle i Sydvestgrønland har hidtil ikke været så deltaljeret, at man har kunnet vurdere, om der sker en tilsvarende positiv udvikling i antallet af ynglende ederfugle. Naturinstituttets optællinger i 2009-2011 har vist, at der yngler væsentligt flere ederfugle i dele af Sydvestgrønland, end hidtidige registreringer har vist, og at meget tyder på, at antallet af ynglende ederfugle også er steget betydeligt i dette område siden 2001. Da mange lokaliteter i Sydvestgrønland har et stort uudnyttet potentiale som yngleområde for ederfugle, kan en løbende overvågning og gentagne optællinger danne grundlag for at vurdere, om der er tale om udvikling der fortsætter. Desuden kan en løbende overvågning give ny viden om årlige variationer i antallet af ynglefugle, hvilket er af betydning for at vurdere resultatet af større optællinger og effekten af klimaforandringer og ændrede bestemmelser i fugleforvaltningen. Figur 49. En ederfugl ruger på en af øerne i Satsissunguit. Metoder og procedurer For at få det fulde udbytte af et overvågningsprogram for ynglende ederfugle, er det nødvendig at følge en ensartet og omhyggelig optællingsprocedure ved registreringerne. Hver ynglekoloni af ederfugle kan bestå af en eller flere øer. Her betegnes indbyrdes nærliggende øer som en ynglekoloni. En ynglekoloni kan bestå af øer med og uden ynglende ederfugle. Det er nødvendigt at registrere ynglefuglene på hver enkelt ø for sig, også for øer, hvor der ikke findes ynglende fugle. Man kalder det en 0-registrering, hvor man registrerer at der ikke er ynglefugle. 0-registreringer er vigtige, for at kunne registrere ændringer i udbredelse og antal af ynglefugle i de enkelte kolonier. Afhængigt af koloniernes størrelse kan de optælles af en eller flere personer. Generelt anbefales det at feltarbejdet foretages af mindst to personer, dels for at optællingen foregår hurtigt og dels af sikkerhedshensyn. Det er vigtigt at opholdet på yngleøerne er af kort varighed, hvorfor optælling med mindst to personer vil være at foretrække i de fleste tilfælde. Kolonierne forlades så hurtigt som muligt for at undgå unødig forstyrrelse. Det bør tilstræbes, at overvågningsprogrammet gennemføres i et samarbejde med lokale personer fra Nuuk eller omegn. Biologer fra Grønlands Naturinstitut bør deltage med mellemrum i optællingerne. En god tilrettelæggelse af en optælling forudsætter, at man har et forhåndskendskab til kolonien fra et tidligere besøg. Derfor er det vigtigt at det er de samme personer der foretager optællingerne fra gang til gang. I den udstrækning at nye personer involveres i optællingerne skal disse Figur 50. Det anbefales at optællingerne foretages af mindst 2 personer når, dels for at optællingen sker så hurtigt som muligt for at undgå unødige forstyrrelser af de rugende ederfugle og dels af sikkerhedshensyn. 50 først have gjort sig bekendt med optællingsmetoderne og have foretaget optællinger sammen med en erfaren observatør. Ederfugles reder er ofte lokaliseret på bestemte steder på en ø. Det er dog vigtigt at alle potentielle områder på en yngleø gennemgås systematisk, dels for at undgå at overse reder, dels for at undgå dobbeltregistrering. Det er vigtigt at optællingsindsatsen på den enkelte lokalitet er den samme hver gang kolonien besøges. Derfor noteres start og sluttidspunkt ved hvert besøg, idet det tilstræbes at optællingsindsatsen er sammenlignelig fra gang til gang. Kun hvor der sker markante ændringer i antallet af ynglefugle eller deres fordeling, fraviges optællingsindsatsen. Hvis der er markant flere reder, vil det være nødvendigt at bruge længere tid. Hvis der er få reder hvor der tidligere har været mange, noteres mulige årsager hertil, f.eks. snedække, ræv, spor af menneskelig aktivitet m.v. Fremtidige optællinger af reder i Sydvestgrønland bør foretages indenfor perioden 16. juni-30. juni. Det vurderes at antallet af ederfuglereder topper i denne periode inden klækningen for alvor påbegyndes. I år med meget sne og sen sneafsmeltning kan det komme på tale at skubbe optællingerne med ca. en uge. Der er udvalgt 6 områder med ederfuglekolonier der anses for bedst egnede til en løbende overvågning (Tabel 3). Der er tale om områder der er velafgrænsede, overskuelige og hvor afstanden til Nuuk betyder at overvågningen kan foretages med udgangspunkt herfra. Tabel 3. Oversigt over forslag til områder for løbende monitering af ynglende ederfugle i Sydvestgrønland. Optællingsgruppe A: Områderne 64005, 64006 og 64212 kan optælles i løbet af tilsammen 2 dage, idet område 64006 tager mere end en dag at optælle, medens resten af området kan optælles samme dag som de to andre områder i gruppe A. Optællingsgruppe B: Områderne 63042, 63043 og 63211 kan optælles på en dag. Optællingsgruppe C: Område 63007 og 63215 kan optælles på en dag. Områderne bør optælles årligt, for at få oplysninger om de årlige bestandsudsving. Hvis det ikke er muligt at foretage årlige optællinger bør de udføres så ofte som muligt dog ikke med intervaller på mere end 4 år, for at der kan være tale om en løbende overvågning. En årlig optælling sikrer at observatørerne har den nødvendige rutine og et forhåndskendskab til lokaliteterne. Navn Nr. Antal sublok Rute i km Afstand fra Nuuk Optællingsgruppe Umiarssuit Inaat 64212 18 11 40 A Qaqortorsuannguit 64005 8 4 20 A Satsissunguit 64006 19 625 A Ravneøerne, NE of 63042 50,6 40 B Ravneøerne Øst 63043 52,5 41 B Qilangarssuit North 63211 63,5 45 B Qimmit 63007 4 2 65 C Inussuu-Passuit 63215 11 3,2 70 C De angivne landgangstider er for en person, og vil på de større øer være godt den halve tid hvis optællingen foretages af to personer (som anbefales). Hvert delområde bør kunne optælles på en til to dage. Deltagelse af biologer bør ske eksempelvis hver 5. år med henblik på at kvalitetssikre optællingerne. Der skal sikres en tæt dialog mellem de lokale observatører og Grønlands Naturinstitut med en løbende opfølgning af tællingerne, som tilfældet er med det nordlige moniteringsprogram.(Merkel 2008). Vedr. registrering af redekategorier og rapportering henvises til rapporten Merkel og Nielsen (2002). Figur 51. Oversigt over ederfuglekolonier der er udvalg til at være kontrolområder og deres placering i forhold til Nuuk. 52 Kolonibeskrivelser Område 64212 Umiarssuit Inaat Kolonien ligger 40 km nordvest for Nuuk og er ca. 3x3 km (Figur 52). Området ligger på begge sider af den indenskærs sejlrute fra Båke 613 til Båke 615. Der er ca. 30 mindre øer der alle er under 300 m lange samt flere mindre skær. Heraf er de 18 øer i området oprettet som havfuglelokaliteter i havfugledatabasen. Området består af 5 kolonier af ederfugle der alle er beliggende et stykke vest for sejlruten. Alle registrerede øer vest for sejruten i området er potentielle yngleøer for ederfugl og der bør ske landgang for eftersøgning af reder. Dertil kommer 4-5 øer med vegetation øst for sejlrenden, hvor der også foretages landgang. Området kan undersøges vha. af landgang og sejlads på ca. 3 timer. Besøget kan med fordel tilrettelægges samtidig med besøg på 64005 og 64006. Figur 52. Oversigt over område 64212 Umiarssuit Inaat. Sublokaliteterne inden for område 64212 er angivet. Linjerne er GPS -tracks. 64212_003. Dette er mindre ø i den nordvestlige del ca. 920 m fra sejlruten. Her blev det i 2009 vurderet at der yngler 1 par ederfugle uden landgang. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par, Alm. Kjove 2 par. 64212_009. Øen er ca. 60 m lang hvor der er vegetation og ligger 2,3 km vest for sejlruten. Der bliv i 2009 optalt 73 reder. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par. Optællingstid 15 min. 64212_010. Øen er ca. 50 m lang og ligger lige øst for _009. Der blev i 2009 optalt 10 par vurderet ud fra antallet af hanner. Ingen landgang. 64212_013. Øen ligger ca. 700 m vest for sejlruten. Her blev i 2009 uden landgang optalt 5 par ederfugle. Andre ynglefugle: Canadagås 1 par. 64212_018. Øen er høj og 70x50 m og ligger 2,3 km vest for sejlruten 200 m nordvest for _009. Øen er græsdækket og præget af gåsegræsning. Her blev i 2009 fundet 1 rede af ederfugl. Figur 53. Nyklækkede unger af ederfugl. Klækningenaf de første ederfuglereder i området syd for Frederikshåb Isblink skete slutningen af juni 2011. 54 Område 64005 Qaqortorsuannguit Kolonien ligger ca. 20 km vest for Nuuk. Den består af 8 øer, hvor der i 2010 ynglede ederfugle på de tre øer (Figur 54). Der sættes garn efter stenbider i området. Den samlede landgangstid er ca. 1 time. Dertil transport mellem øerne. Optælles samtidig med 64006. 64005_001. Denne ø ligger tæt ved sejlrende og der er en Båke nr. 607. Øen er ret høj og græsklædt. Her blev set et par i 2009, men ikke foretaget landgang. 64005_002. Øen er ca. 50 m lang og ligger 730 m fra sejlrenden. Her blev set et par i 2009, men ikke foretaget landgang. 64005_003. Dette er den vestligste ø i kolonien. Her blev fundet 5 reder af ederfugl i 2010. Landgang 5 min. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par og få par tejst. 64005_004. Øen er 15 m høj og 110 m lang, hvor der er vegetation. Her blev i 2010 fundet en enkelt præderet rede. Landgang 15 min. 64005_005. En lille ø på 60 m, med 10x30 m vegetation. Her blev i 2010 registreret 18 reder. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par. Landgang 6 min. Figur 54. Oversigt over område 64005 Qaqortorsuannguit 64005_006. Dette er en dobbeltø forbundet ved lavvande. Hver del af ca. 20x30 m vegetation. Her ynglede i 2010 ingen ederfugle. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par. Landgang 10 min. 64005_007 og 64005_008. Dette er lave skær, der er ret eksponerede og ligger ca. 1,5 km sydligere end de øvrige i kolonien. Forekomsten af ynglende ederfugle registreres fra båd. Øerne optælles hvis der forekommer ederfugle på øerne. Landgang 5 min. Område 64006 Satsissunguit Området består af op mod 20 øer og skær, hvoraf de største er under 350 m i længden (Figur 56). Flere af øerne er 15 m høje, og en enkelt ø har inuitgrave, samt en ferskvandsdam. De største øer er tætliggende på en række mod nord. Optælling af området forudsætter landgang fra gummibåd. Landgang på de mest eksponerede øer kan kun foretages ved lavvande i roligt vejr. De mange tætliggende øer forudsætter omhyggelig brug af GPS for at orientere sig i området. Der kan ankres op lige syd for _001. Hele kolonien blev grundigt optalt i 2010 og 2011, hvor der var hhv. 714 og 625 aktive reder. Samlet landgangstid for en person er ca. 8½ time. Dertil kommer transport mellem de enkelte øer. Optællingen vil kunne foretages på to dage ved samtidigt besøg på 64005. 64006_001. Høj ø 320 m lang med lille sø. Der blev i 2009, 2010 og 2011 registreret hhv. 51, 107 og 35 aktive reder. De fleste reder er på den østlige side af øen der er mest beskyttet. Andre ynglefugle: Sildemåge max 22 par, svartbag max 6 par, Tejst 16 individer, Alm kjove 1 par, bramgås 1 par, og muligvis 1 par alk. Landgang min. 60min. 64006_002. Dobbeltø forbundet ved lavvand. 240 m lang med revlingevegetation. Der var i 2010 og 2011 hhv. 45 og 13 aktive reder. Andre ynglefugle op til 12 par sildemåge og 2 par svartbag. Landgang 50 min. Figur 55. Foto fra 64006_006 mod sydøst hen over _007 samt _014 og _015. I Baggrunden Nordlandet og Hjortetakken syd for Nuuk. Her ses tydeligt øernes markante zonering med tangbælte nederst, dernæst en eksponeret brændingszone uden vegetation, og øverst vegetatio nen, som er nødvendig for redeplacering. 56 64006_003. Lav ø, 5 m høj og 70 m lang med marehalm mod vest og huller i græstørven mod øst. Her blev i 2010 og 2011 registreret hhv. 96 og 60 reder af ederfugl. Andre ynglefugle: Op til 12 lunder, et par af hhv. svartbag, alk, tejst. Landgang 30 min. 64006_004. Lav ø 7 m høj 10x30 m vegetation. Op til 20 aktive reder i 2010 og 11. Desuden 1 par af Svartbag, tejst og canadagås, samt 11 tejst. Landgang 40 min. 64006_005. Et eksponeret skær. Ingen ynglefugle i 2010 og 2011. Ingen landgang. Figur 56. Oversigt over område 64006 Satsissunguit 64006_006. En dobbeltø med to lavninger. Domineret af revling. Hhv. 46 og 47 par i 2010 og 2011. Andre ynglefugle: Canadagås og gråmåge 1 par. Og sildemåge 7 par. Landgang 35 min. 64006_007. Ø med varde på toppen. Græsklædte sider og revling på toppen. Her blev i 2009,2010 og 2011 registreret hhv. 93,176 og 118 aktive reder. Ederfuglene yngler især på siderne af øen der skal eftersøges grundigt. Flest yngler mod øst. Andre ynglefugle: I 2009 op til 59 par sildmåge, men kun 4 par i 2011. Desuden enkelte par af gråmåge, svartbag og op til 35 tejst. Landgang 40 min. 64006_008. Denne ø der ligger lige nord for _007 kan nås herfra ved et normalt højvande. Øens sydlige hjørne er domineret af marehalm hvor ederfuglene ruger meget tæt. Her ynglede i 2009 og 2010 hhv. 54 og 88 ederfugle. Ander ynglefugle: Enkelte par sildemåge og svartbag samt 15 alk. Landgang 40 min. Figur 57. Nordøstlige dele af område 64006 Satsissunguit. 64 63211_006. Mindre ø med græsdække på toppen ca. 80 m. Der var 2 aktive reder i 2010. Estimeret tidsforbrug 5 min. Område 63007 Qimmit Området ligger 65 km fra Nuuk. Kolonien udgøres af 4 lidt større øer, men overskuelige øer samt nogle skær og strækker sig over 1,4 km fra nord til syd (Figur 64). Der ynglede ederfugl på de 3 af øerne i 2010 og 2011 og samlet ynglede der 355 og 335 ederfugle i 2010 og 2011. Man skal påregne et tidsforbrug på ca. 2 timer ved besøg på øerne. 63007_001. Mindre ø længst mod nord, domineret af revling. Der ynglede ingen ederfugle i 2010 og 2011. Andre ynglefugle: Få par tejst. Tidsforbrug. 10 min. 63007_002. Eksponeret ø på 250 m med kun 50 meter græsvegetation. Her ynglede hhv. 178 og 117 ederfugle i 2010 og 2011. Andre ynglefugle: Svartbag 12, hvidvinget 20 og gråmåge 18 individer. Landgangstid 50 min. 63007_003. En høj ø lige øst for _002. 220 m lang med sparsom vegetation på toppen. Her ynglede hhv. 5 og 11 par ederfugle i 2010 og 2011. 63007_004. En større ø 300 m lang, længst mod syd med 200 m vegetation af især græs. Her ynglede hhv. 172 og 207 ederfugle i 2010 og 2011. Desuden få par af gråmåge, hvidvinget måge og svartbag. Figur 64. Oversigt over område 63007 Qimmit. Område 63215 Inussuu-Passuit Kolonien består af en øgruppe med en række mindre og få lidt større øer på 300-500 m længde. Øgruppen strækker sig over 2,5 km og er beliggende 3,2 km lidt syd for De Tre Brødre ved den indenskærs sejlrute (Figur 65). I 2010 var der i alt 121 aktive reder på 2 øer og dertil 4 øer med enkelte ederfugle på land, alle placeret på de mest eksponerede øer mod sydvest. De mange småøer betyder, at der er gode muligheder for at nye kolonier vil opstå. Området gennemsejles og der foretages landgang på alle de hidtil registrerede øer med ynglende ederfugle i den sydvestlige del af området, samt på øer, hvor der ses ederfugle i land. Samlet tidsforbruget estimeres til 3 timer. 63215_001. En holm på 75 m med 10 m vegetation. Her blev set et enkelt par ederfugle på land i 2010, men der blev ikke foretaget landgang. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. 63215_002. En holm på 90 m med 10 m vegetation. Her blev ikke registreret ederfugle på land i 2010, men der blev ikke foretaget landgang. Andre ynglefugle: Svartbag 26, gråmåge 10, hvidvinget måge 4, tejst 50 og bramgås 4. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. 63215_003. En holm på 25 m med 10 m vegetation. Her blev set et 2 par ederfugle på land i 2010, men der blev ikke foretaget landgang. Ved landgang i 2011 var der 16 aktive reder. Andre ynglefugle: Svartbag 4 par, gråmåge 3 par og tejst 6 individer. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. Figur 65. Oversigt over område 63215 Inussuu-Passuit. 66 63215_004. En ø på 330 meters længde domineret af græsvegetation. Her blev der i 2010 registreret 90 aktive reder. Andre ynglefugle: Havterne 28. Landgangstid 20 min. 63215_005. En holm på 80 m. Fra skib blev der registreret 10 par ederfugle. Estimeret tidsforbrug: 10 minutter. 63215_006. En mindre ø 230 m lang. Her blev fra skib registreret 1 par ederfugl. Andre ynglefugle: Svartbag 8. Estimeret tidsforbrug: 10 minutter. 63215_007. En mindre ø 240 m lang. Her er ikke registreret ynglende ederfugle. Andre ynglefugle svartbag 1 par. Estimeret tidsforbrug: 10 minutter. 63215_008. En holm. Her er ikke registreret ynglende ederfugle. Andre ynglefugle i 2010: Svartbag 1 par og almindelig kjove 1 par. Estimeret tidsforbrug: 10 minutter. 63215_009. En ø med båke. Her er ikke registreret ynglende ederfugle. Andre ynglefugle i 2010: Svartbag 1 par og hvidvinget måge 2 par. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. 63215_010. En holm. Her er ikke registreret ynglende ederfugle. Andre ynglefugle i 2010: Svartbag 6 og tejst 7. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. 63215_011. En holm med 10x10 m vegetation. Her blev fra skib registreret et enkelt par ederfugle. Andre ynglefugle: Svartbag 2 par. Estimeret tidsforbrug: 5 minutter. 63215_012. En ø 240 m lang med stejlside og sparsom vegetation. Her blev fra skib ikke registreret ynglende ederfugle. Øen ikke velegnet som ynglelokalitet for ederfugle og landgang ikke nemt. Øen undersøges ikke for ederfugle. Andre ynglefugle: Svartbag 1 par og tejst 4. Figur 66. Et kig fra 63215_003 mod SSØ mod 63215_004 og _006. Selvom øerne ser væsentligt større ud på et kort, så er det kun i vegetationen ovenfor brændingszonen ederfuglene kan anbringe deres reder. 8. Litteratur Blicher, M. E., Rasmussen, L.M., Sejr, M. S., Merkel, F. R. & Rysgaard, S. 2011. Abundance and energy requirements of eiders (Somateria spp.). Polar Biol. DOI 10.1007/s00300-011-0968-3 Boertmann, D. 2008. The Lesser Black-backed Gull, Larus fuscus, in Greenland. Arctic. 61: 129-133. Boertmann, D. & Mosbech, A., Falk, K. & Kampp, K. 1996. Seabird colonies in western Greenland, (60º - 79º 30´N. lat). National Environmental Research Institute, Denmark. 148 p. NERI Technical Report No. 170). 148s. Boertmann, D. & Mosbech, A. 2001. Important summer concentrations of sea ducks in West Greenland. An input to oil spill sensitivity mapping. – National Environmental Research Institute, Denmark, NERI Technical Report no. 345: 1-48. Brodeur, S. M. Robert, P. laporte, G. Fitzgérald, A. Bourget 1999. Suivi satellitaire de déplacement de canard arlequin (Histronicus histronicus) nichant dans lést de lÁmérique du Nord (1996-1998). Can. Wild. Serv. Tech. Rep. No. 332, Québeq region, Ste-Foy, QC. K. Falk, K. Kampp, D. Boertmann og A. Mosbech 2001. Database over Grønlands havfuglekolonier. DMU Arktisk Miljø og Ornis Consult. Lyngs, P. 2003. Migration and winter ranges of birds in Greenland - an analysis of ringing recoveries. Dan. Orn. For. Tidssk. 97: 1-167. Merkel, F.R. 2010. Evidence of Recent Population Recovery in Common Eiders Breeding in Western Greenland. Journal of Wildlife Management 74(8): 1869–1874. Merkel, F.R. 2008. Bestandsstatus for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik kommuner, 2001 – 2007. Resultater fra overvågning gennemført af lokale optællere i samarbejde med Grønlands Naturinstitut. Teknisk rapport nr. 73, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 36 s. Merkel, F.R. 2004. Evidence of population decline in Common Eiders breeding in western Greenland. Arctic 57: 27-36. Merkel, F.R. and Nielsen, S.S. 2002. Langsigtet overvågningsprogram for ederfuglen i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner - vejledning og baggrund. Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik, Nuuk, Teknisk rapport nr. 44. 33s. Rasmussen, L.M. 2010. Ynglefugle ved Akia, Vestgrønland, juni 2009. Teknisk rapport nr. 82. Pinngortitaleriffik. Grønlands Naturinstitut. 34 pp. 68 Anbefalinger til fremtidige optællinger Dette afsnit beskriver et forslag til et overvågningsprogram for ynglende ederfugle i Sydvestgrønland. Notatet beskriver de områder hvor overvågningen påtænkes og de metoder der anvendes hertil. Rugetiden for en ederfugl er ca. 25 dage og det er kun hunnen der ruger. Efter det første æg er lagt plukker hunnen dun af brystet og bugen. Dunene hjælper med til at holde æggene varme og camouflerede, når hun kortvarigt forlader reden for at fouragere. Samtidig gør den bare rugeplet det muligt at overføre fuglens kropsvarme til æggene. Ynglende havfugle i Sydvestgrønland 2009-2011 sammenfatter resultaterne af registreringer af ynglende vandfugle i Vestgrønland og giver anbefalinger til fremtidige optællinger og gennemførelse af et løbende overvågningsprogram for ederfugle.