Lom ien i G ønland:
mulige e ek e a o skellige bes ands-
på i kende ak o e , og p ak iske
g ænse o essou ceudny else
a
Knud Falk
og
Kaj Kampp
O nis Consul A/S
Københa n
3
Teknisk appo n . 38, decembe 2000
Pinngo i ale ik, G ønlands Na u ins i u
Siulequ
Pisuussu i uumassusilli pillugi – appanik - aqu sineq pi saassusia igu qulakkee ni-
a lugu A a angiisinu Pinngo i amullu Piso aqa ik pisuussu i uumassusilli pillugi
ilisimasanik nu aanik pissa sinissaminik pisa iaqa i siua poq.
Ilisimasa sumii ippassua ni assigiinngi su igullu sulia nassaassaappu :
Sumii ikkaani inui ilisimasaa , pinngo i ami angalasa ne minni maluginia akkamin-
ni pissa ia isa agaa , kiisalu paasissu issa aaqqissuussaane usu ilisima uussu sikku
misissuisa ne ni ka e so neqa a u , nalunaa usia igu ame laqisu igu ilisima uussu -
sikkullu allaase inninnikku naqi e inneqa a u . Paasissu issa amakku ka e so lugi
sulia eqqillugillu a aa simoo illugi saqqummiunne ini aqu sinikku unnga issa pi s-
assu pissa sia ineqa a pu .
Nalunaa usiaq manna immikku inniminniigaa oq A a angiisinu Pinngo i amullu
Piso aqa immi aningaasale so neqa oq. Nalunaa usiap ilusissaanik Piso aqa ik
aalajangeeqa aasima oq. Suliaqa i sigulli ima isai aakkulu saqqummiunneqa ne i
nalunaa usiamik allaase inni up akisussaa igai.
Appa pillugi ilisimasa amakke lugi nalunaa usiami ilaa inneqanngilla – ilisimasa
amakkissagalua aanni anne uallaaqimma a. Nalunaa usiamili ilisimasa eqikka -
neqa pu , appaqassusia aqussagaanni pisa iaqa inneqa unik imaqa luni.
Nalunaa usiami immikkoo u ilaa eknikkimu unngaso ujussuuppu , a ua ussanu
ame lane nu paa suungana sinnaallu ik. Immikkoo ulli amakku ilanngunneqa pu ,
soqu iginnilluni a ua ussa anne ussu sikku eqqa saa igisa akkanik ilaa inneqa a -
unik ajo naa suinnaanngi sunik paasisaqa niassamma a, amakku pisuussu inik a ui-
nissamu inassu eqa nia a ne ni a o neqa a lu ik.
Nalunaa usiami pingaa inneqa poq, sammisa ilaa immikku i u paasiuminaa sullu
asse suu issanik aalajange simasunik asse suusio lugi saqqummiunneqa nissa .
Taamaa umik nalunaa usiaq appa pillugi suliaqa ikku unnga issaa oq nu aaq,
pinngo i amik a uisu , ilisima uu , naalakke suine mik sulialli , a o illi , usagassio -
u ilinnia i sine millu inge la alli pissa si igalugu a o lua sinnaasaa .
A a angiisinu Pinngo i amullu Piso aqa iup ne iuu igaa nalunaa usiaq manna pisu-
ussu i uumassusilli alla aqunneqa ne anni suliamik anne usaa igisassa u pisa i-
aqa inneqa u pillugi nalunaa suanik assingusunik mali seqassasoq.
Pe e Nielsen
Immikkoo o ami Piso aq
A a angiisinu Pinngo i amullu Piso aqa ik
4
Fo o d
Fo a sik e k ali e en i o al ningen a de le ende essou ce - .eks.
pola lom ien - ha Di ek o a e o Miljø og Na u beho o al id a ha e
adgang il ajou ø iden om essou ce ne.
Viden indes mange s ede og i mange o me : Lokal iden hos pe sone , de
ha samle iag agelse unde de es æ den i na u en, og me e me odisk
indsamlede da a a idenskabelige unde søgelse , publice e i s ibe is a
appo e og idenskabelige a ikle . Kan denne iden samles og bea bejdes
il en samle ems illing emkomme de e s æ k o al ningsg undlag.
Denne appo e e bes illingsa bejde inansie e a Di ek o a e o
Miljø og Na u . Di ek o a e ha æ e med il a bes emme o men på
appo en. De aglige indhold og ems illingen he a e imidle id
o a e nes ans a .
Rappo en indeholde ikke al iden om pola lom ie - de il e den o ale
iden al o om a ende. Men appo en gi e en sammen a ning a den
iden, de e beho o , nå bes andene a pola lom ie skal o al es. Visse a sni a
appo en e mege ekniske, og il æ e ung s o o de les e læse e. Disse a sni e
med age o a gi e den in e esse ede læse indblik i de komplekse
k an i a i e o e ejelse de indgå , nå man skal gi e anbe alinge il
essou ce-udny elsen.
I appo en e de lag æg på, a sæ lig anskelig o s åelige emne
bli e gennemgåe med konk e e eksemple . Rappo en e de o en ny aglig
pla o m angående pola lom ie , som b uge e a na u en, idenskabs olk,
poli ike e, embedsmænd, jou nalis e og unde ise e kan ha e glæde a .
De e Di ek o a e o Miljø og Na u s håb, a denne appo il bli e
ulg a ils a ende appo e om and e le ende essou ce , h o
o al ningsindsa sen skal øges.
Pe e Nielsen
A delingsche
Di ek o a e o Miljø og Na u
5
INHOLD
1. INDLEDNING 4
1.1. Be ydningen a lom ie ne som essou ce i G ønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
1.2. Pola lom iens globale udb edelse og bes ands o hold . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1.2.1. Ynglebes ande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1.2.2. T æk eje og in e bes ande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
1.3. Beho o o al ning: lokal o e udny e men ikke global ue . . . . . . . . . 7
2. POLARLOMVIEN I GRØNLAND . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.1. Udb edelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.2. Fuglenes op æden ed ynglepladsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8
2.3. Bes andsud ikling i o skellige egione i G ønland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.3.1. Vidensg undlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
2.3.2. Senes e moni e ingsindsa s: h o e si ua ionen k i isk? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2.4. Popula ionsdynamik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
2.5. E ek e a jag på lom iebes ande . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.5.1. Bes ands egule ing hos lom ie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
2.5.2. Den ela i e be ydning a jag på o skellige alde sklasse og a ægsamling . . . . . . 14
2.5.3. H o s o e jag yk åle lom iebes ande? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
2.5.4. H o o ko a ige edninge e i kningsløse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
2.5.5. E egneeksempel a Uummannaq . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
2.6. Den ak uelle udny else a lom ie ne i o skellige egione . . . . . . . . . . . . . . 17
2.6.1. Vin e jag i G ønland og Canada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
2.6.2. Fo å s- og somme jag i yngleom åde ne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
2.6.3. Vu de ing a somme - og in e jag ens be ydning o bes andene . . . . . . . . . . . . . 19
2.6.4. Ægsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
2.7. Fo s y else . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
2.7.1. Fly a ik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
2.7.2. Mulige e ek e a sejlads, u isme m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
2.7.3. Ro dy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23
2.7.4. Na u lige ysiske o and inge : s ensk ed m . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2.8. D ukning i iske edskabe : e p oblem i 1970e ne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
2.9. Olie o u ening og miljøgi e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
2.10. Føde o hold og klimaænd inge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
2.10.1. Føde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
2.10.2. Klimaænd inge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
2.11. Fly ninge il and e kolonie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.12. Å sage an ø a lokale ange e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.12.1. Almen om lokal iden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
2.12.2. In e iews med ange e i Upe na ik kommune . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3. SAMMENFATNING: INSTRUMENTER TIL FORVALTNING AF
LOMVIERESSOURCERNE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
3.1. Gene elle egule ingsmekanisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
3.2. Regule ingsmekanisme nes e ek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
3.2.1. F ednings ide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
3.2.2. F edningszone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
6
3.2.3. Beg ænsninge i angs me ode og -uds y . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
3.2.4. Beg ænsninge i h em de å lo a udny e essou ce ne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.2.5. K o e . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
3.2.6. Beg ænsning a a sæ ningsmulighede ne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.2.7. E ek i e il ag i Canada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
3.2.8. K an i a i e i kninge a jag lo sjus e inge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
4. REFERENCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Lis e o e beny ede o ko else
CAFF Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna
CSWG Ci cumpola Seabi d Wo king G oup
DMN A a angiisinu Pinngo i amullu Di ek o a e o Miljø og Na u
Piso aqa ik (G ønlands Hjemmes y e)
DMU-AM Danma ks Miljøunde søgelse ,
A deling o A k isk Miljø
GN Pinngo i ale i ik G ønlands Na u ins i u
TEK T adi ional Ecological Knowledge
7
1. INDLEDNING
Som adminis a o a na u besky elseslo gi ningen e Di ek o a e o Miljø og Na u
i G ønlands Hjemmes y e o e udsa o a skulle eage e på hen endelse a o en lig-
heden og de poli iske o ganisa ione angående p ak iske o al nings o slag og/elle
klage e c. He il k æ es o e adgang il opda e e in o ma ion om essou ces a us og
mulige e ek e (kend e elle u de ede) a o skellige på i knings ak o e . Bland ug-
le ild e e de o es o al ningsp obleme med lom ien, de e lande s ig igs e ug-
le ild , og den o en lige deba om å sage il bes andsnedgange e næ mes kons an .
Fo lom ien, som e en langsom ep oduce ende a , kan g ænsen o bæ edyg ig
udny else le o e sk ides, h o o man i isse om åde i G ønland ha se bes and-
snedgange elle endog ud yddelse a lom iekolonie . De biologiske o hold, som gø
lom ien så ba kan unde iden æ e s æ e a o kla e o e o læg olk, og de samme
spø gsmål og (bo ) o kla inge dukke op igen og igen. De o e de beho o a
esume e den kend e iden om lom ie ne i G ønland, og o søge a gi e ak a om de
bes ands egule ende ak o e , som bø o e ejes nå man skal gi e p ak iske o slag il
o al ning lom iebes andene.
Denne appo e e o søg he på, og neden o
a) p æsen e es en o e sig o e kend iden om lom iebes andenes s a us i G ønland,
b) esume es a gumen e o og imod o skellige o al nings il ag og pås åede elle
eelle usle og udny elses o me , he unde mulige e ek e a :
• udny else i o m a ægsamling og jag på o skellige bes ande og alde sklasse i
o skellige om åde og å s ide ,
• o s y else i b ed o s and, d s. a jag i yngleom åde ( ab a æg, anskydnin-
ge ), sejlads, ly a ik, u isme, o dy e c.
• and e o me o dødelighed, x d ukning i iskene , s ensk ed e c.
• olie o u ening og miljøgi e,
• s ed ohed og ly ninge mellem kolonie , og
• ødemangel og klimaænd inge .
Da o e ejelse om økologisk bæ edyg ig angs ni eau hænge nøje sammen med
a ens popula ionsdynamik gi es neden o en ud ø lig og g undig kommen e e gen-
nemgang a de e emne, inklusi e u de inge a usikke heden på pa ame e i be eg-
ninge ne. Disse a sni e ikke jenlige il di ek e o midling o e o o en ligheden, men
sig e mod a gi e hjemmes y e s biologe og adminis a o e en samle ems illing a
de na u gi ne beg ænsninge o udny elsen a lom ien som le ende essou ce.
Unde G ønlands Hjemmes y es in o ma ions u e il Upe na ikom åde i 1998 og 99
(j . Ch is ensen & Sle ema k 1999, Sle ema k & Ch is ensen 2000) emkom jæge ne
unde møde le e s ede i kommunen med o skellige op a else a usle mod lom i-
ebes andene. Sids i de e no a kommen e es de emkomne synspunk e i lyse a
lom ie nes biologi og popula ionsdynamik.
No a e gi e end ide e e e ence il li e a u h o de kan indes me e uddybende
in o ma ion om de ele an e emne (samle i e e encelis e sids i appo en).
8
1.1. Be ydningen a lom ie ne som essou ce i G ønland
I G ønland ha be olkningen adi ionel udny e de s o e ha uglebes ande, som s a-
dig udgø en ig ig næ ingskilde. Pola lom ien og de o ede uglea e e i
Ves g ønland de ig igs e a e , mens Søkongen også spille en æsen lig olle i No d-
og Øs g ønland. Gennem de sids e å ie e udny elsen a ha uglene i nogen g ad
komme cialise e , dels ed a ange ne i bye ne ha omsa en del a de es by e ia de
lokale ma kede ('b æ e '), dels ed indhandling il iske ab ikke med henblik på
ide esalg som os a e . Jag il den p i a e husholdning spille dog s adig en s o
olle, og jag i de hele age anses o a bid age æsen lig il be olkningens iden i e s-
ølelse.
Subsis ensjag en e s æ a æ disæ e, men e beg eb om s ø elseso denen kan måske
allige el ås ud a salgsp ise på b æ e , kombine e med es ima e a om ange a jag-
en på Pola lom ie (100000 il 400000 pe å ) h o ed denne a alene ep æsen e e 3
– 12 mio. k . å lig i G ønlands økonomi. Jag en på ede uglea e ne e i nogle om åde
lige så ig ig som lom iejag en, og en æ di a samme s ø elseso den o ede uglene
e ikke u ealis isk.
De enes e s ed h o lom iejag en ha e lignende om ang e i de øs lige Canada: ed
New oundland nedlagdes idlige e minds 1⁄2mio. lom ie h e in e , men nye egle
ha s o se hal e e høs en de sene e å . G unde lom iebes andenes g ænseo e sk i-
dende and inge olde ange ne i G ønland og Canada a 'hinandens' yngle ugle
sam a ugle a S alba d (No ge) og i nogen g ad Island, h ilke komplice e o al -
ningen a de ælles essou ce .
Jag en på lom ie ne ha i G ønland imidle id nåe e ni eau, h o den - i h e ald
lokal - ikke e bæ edyg ig. En idlige e s o bes and i Uummannaq e således o s un-
de , og i Upe na ik e isæ de bynæ e kolonie d as isk educe e . Ho edå sagen
menes a æ e den ind il 1988 legale jag på uglene i yngle iden. Lom iebes anden i
de ynd be olkede A ane suaq (Thuleom åde i No dg ønland) synes de imod a æ e
in ak , og de yngle i dag le e lom ie i de e om åde end i es en a G ønland ilsam-
men. De små kolonie i Øs g ønland e også i ilbagegang.
Ha uglebes andene på i kes na u lig is a and e ak o e end jag en, x o u ening,
oliespild, o s y else e c. I Canada og G ønland e jag dog p. . iden i ice e som den
æsen ligs e enkel ak o , og de o i okus nå den p ak iske essou ce o al ning skal
sik e en bæ edyg ig udny else.
1.2. Pola lom iens globale udb edelse og bes ands o hold
1.2.1. Ynglebes ande
Alke uglene indes kun på den no dlige hal kugle, og begge lom iea e ne –
Almindelig Lom ie og Pola lom ie – e ci cumpola udb ed . I G ønland e
Almindelig Lom ie dog så sjælden (j . neden o ), a be egnelsen ’lom ie’ i p aksis kun
dække o e Pola lom ien1– de gælde også i denne appo .
9
10
Figu 1. Pola lom iens globale udb edelse (da a a CSWG 2000). De s iplede linie ma ke e de
kolonie som le e e ho edpa en a de lom ie , som nedlægges i G ønland”. Gen und a in-
gmæ kede ugle ise , a også en lille del a lom ie ne a de me e sydlige canadiske kolonie i
Hudson S æde komme il G ønland.
På Figu 1 e alle e dens pola lom iekolonie angi e ; e densbes anden udgø
omk ing 5,4 millione pa ( abel 1). He il komme , a en del a kolonie ne i de øs lige
Rusland sam Alaska udgø es a begge a e , men a op ællinge ikke ha adskil de o
a e , så de ides ikke h o s o en andel a de god 1,6 millione pa i blandede kolo-
nie de e Pola lom ie (da a sammen a e a CSWG 2000).
1.2.2. T æk eje og in e bes ande
E e yngle iden ække Pola lom ie ne a de no dlige kolonie il om åde h o
ha e ikke bli e isdække om in e en. De om en lige æk u e iden i ice e ha.
11
Figu 2. Pola lom iens om en lige æk eje i No da lan en; de sk a e ede el e e de ig igs e
o e in ingsom åde o mange lom iebes ande, inklusi e de g ønlandske.
å e -å s ugle komme næ de es ødes ed den ø s e somme og opsøge ikke koloni-
en (0% angi e i Tab. 2), mens en s o del a 2-å s uglene æ es i/ ed kolonien (sa il
60% i Tab. 2), og p ak isk age alle de æld e, ikke-kønsmodne indi ide op æde som
„p ospek o e “ ed kolonien (Kampp 1988, Noble e al. 1991).
Den ene a mage ne i e lom iepa e næs en al id ude og søge e e øde, mens p o-
spek o e ne ha bed e id il a opholde sig på jelde ; den i Tab. 2 angi ne o deling
o e d i e dog an alle a unge ugle i kolonien en lille smule i o hold il kend e unde -
søgelse (Gas on & Ne leship 1981, Gas on & Jones 1998), men il gengæld ses he bo
a de å ikke-ynglende adul e. Bemæ k, a en obse a ø il inde ca. 714 ugle sidden-
de hjemme i kolonien, og ed b ug a k- ak o en ås an al ynglepa (714 ¥ 0,7 = 500).
No d es g ønland (A ane suaq):
A ane suaq huse em lom iekolonie , he ibland en a lande s s ø s e, Appa , på es -
siden a Saunde s Ø.
De em kolonie ummede ed senes e op ælling ci ka:
Kolonikode Koloni Op ællingså An al lom ie
77002 Appaa sui / Hakluy Ø 1997 37.000
76007-9 Ki sissu / Ca ey Øe 1987 6.700
76014 Appa / Saunde s Ø 1987 143.000
76013 Issu issuup Appai / Pa ke Snow Bug 1987 50.000
76012 Appa Appai 1987 48.000
Den enes e koloni som ha æ e genop al e Hakluy Ø, h o de ikke kunne ses
nogen bes andsænd ing mellem 1987 og 1997 (Falk & Kampp 1998).
Alle kolonie ligge o holds is lang a beboelse, og sel om jag i yngle iden e illad
e jag ykke a den ela i lille be olkning i om åde ilsyneladende ilpas la il, a
de s o e kolonie ikke i øjeblikke lide synlig skade de ed.
Upe na ik:
Kommunen huse nedens ående o e kolonie , h o a de o s ø s e e beliggende i den
no dlige del a om åde – lang a Upe na ik by og ho edpa en a jæge ne. T ods
mind e nedgange kan disse kolonie anses o nogenlunde in ak e og ikke umiddelba
uede ed de hid idige jag yk
Kolonikode Koloni Op ællingså An al lom ie
73010 Appa sui / Kap Schackle on 1994 153000
73009 Kippaku 1994 13800
73007 Toqqusaaq 1994 46
72005 Kingi ua suk 1987 39
72008 Appa sui / Sande sons Hope 1998 980
72014 Kingi oq / Appa sui 1998 6990
72013 Appa siaa 1998 58
72011 Timmiakulussui 1998 345
18
De em sydligs e kolonie ligge e næ byen og langs almindelige sejl u e ; de e ble-
e k a ig educe e i de sids e å ie og e på ej il a uddø (se senes e besk i else
hos Me kel e al. 1999), e e al sandsynlighed g unde o høj jag yk i o å og som-
me . Med und agelse a Uummannaq, h o den s o e bes and e ud ydde , e sydlige
Upe na ik de om åde i G ønland h o e ek en a jag en på de lokale bes ande e mes
al o lig.
Me kel e al. (1999) gi e en g undig besk i else a de i e sydligs e kolonie a 1998,
inklusi e lokale o s y else og jag ; en ække il ælde a ulo lig jag he a ble mege
om al i den g ønlandske p esse.
I den sydlige del a Upe na ik kommune ha de idlige e æ e yde lige e sy små
kolonie (op il 1500 ugle), som o s and i 1960e ne elle 70e ne.
Uummannaq og Disko Bug :
Uummannaq ha de ind il mid i 1900- alle en s o lom iekoloni, Salleq, de nu e o -
s unde sammen med sy mege små kolonie i kommunen.
Uummannaq kommune e kend e i 1960e ne a kolonien a o hå d udny e , og e-
dede kolonien a 1969 il 1972. De e indg eb kom dog o sen , og a unde alle oms-
ændighede a o ko a ighed il a ha e nogen e ek på en langsom ep oduce en-
de a som lom ien (j . neden o ).
Den engang in ense jag ed Salleq e o ø ig besk e e i en ko a ikel a Jø gen
Fleishe (u.å.)
I Disko Bug indes en enkel e lom iekoloni næ de gamle uds ed Ri enbenk (Ilulissa
kommune). Bes anden e unde kons an , langsom ilbagegang, og e educe e med
20% i pe ioden 1984 – 1998 (Me kel e al. 1999). Tidlige e (1940-60e ne) and es yde li-
ge e i e små lom iekolonie i kommunen.
Kolonikode Koloni Op ællingså An al lom ie
69049 Innaq / Ri enbenk 1998 3415
Syd es g ønland:
Kolonikode Koloni Op ællingså An al lom ie
65019 Taa e aa 1988 8915
65013+15 Se milinnguaq 1987/1992 11500/4540
65003 Inna suaq / Sønd e Iso oq 1988 2200
63010 Nunnga ussui 1992 3000
61002 Taa e aa unne i / Fox Falde 1999 2574
60012 Ki sissu A allii / Yd e Ki sissu 1999 5501 + 5450
1: Alm. Lom ie
Om åde ha de idlige e en ække små kolonie , som nu e o s undne; de d eje sig
om minds en i Nuuk, o i Paamiu , og en i Qaqo oq kommune.
19
G unden il a de e opgi e o æ die o illingkolonie ne 65013 & 15 e , a de
med å å s mellem um og med o skellige obse a ø e og me ode ( o o/di ek e) ble
egis e e e ma kan o skellig an al ugle. H is o skellen ikke skulle æ e esul a a
me ode o skelle, he unde døgn a ia ion, e de ale om en u en e ma kan ilbage-
gang sammenligne med and e kolonie i om åde .
I løbe a blo 7 å (1992 – 1999) e den samlede bes and på Yd e Kisissu (60012) gåe
ilbage med ca. 37%, og dele a de s ø s e og le es ilgængelige delkolonie s å nu
omme. Den lille koloni (61002) i A suk Fjo d – e able e så sen som i 1970e ne (se
a sn. 2.11) – synes de imod s abil (Falk e al. 2000).
Øs g ønland:
De e kun o lom iekolonie i Øs g ønland ed I oqqo oo mii /Sco esbysund. De e
senes op al i 1995, h o begge kolonie ble op al a o os, de is e a kolonien ed
Kap B ews e ummede ca 14800 ± 1500 ugle, mens Ra les Ø husede ca 2500 ± 400
ugle. I o hold il idlige e angi else ( a 1973/74) e bes anden i de o kolonie edu-
ce e med henholds is 26-68% og måske 35% i løbe a god 20 å .
Kolonikode Koloni Op ællingså An al lom ie
70508 Kangikajik / Kap B ews e 1995 14800
70505 Kangikajik / Kap B ews e 1995 2500
2.3.2. Senes e moni e ingsindsa s: h o e si ua ionen k i isk?
Som næ n o en o e de på is sik e ilbagegange i lom iekolonie ne i:
• sydlige Upe na ik
• Uummannaq ( o s unde )
• Ilulissa
• Nuuk og Paamiu ( o s undne kolonie )
• Qaqo oq
• I oqqo oo mii
og mulig is ilbagegang ed Manii soq (Se milinnguaq), mens bes anden synes sund i
A ane suaq.
Den senes e moni e ingsindsa s dokumen e e a bes ands ilbagegange o sæ e i syd-
lige Upe na ik (1998) og Ilulissa (1998), og a den lille koloni i Qaqo oq e educe e
(1999) i o hold il idlige e, sam a bes anden i de o enes e kolonie i Øs g ønland e i
ilbagegang (1995).
De e ingen såkald e „be ise “ o h ad de ha o å sage de ma kan e ilbagegange,
men som de il emgå a nedens ående gennemgang a lom iens popula ionsdynami-
ske o hold pege mange s ømpile i samme e ning: lokal jag i yngle iden.
De mulige e ek e a jag – og and e dødså sage – gennemgås i de ølgende a sni .
Dele a disse o kla inge e idlige e ble e o en liggjo i populæ o m (se Kampp
1988a).
20
2.4. Popula ionsdynamik
Omsæ ningen i bes ande (popula ione nes dynamik) unde søges/besk i es alminde-
lig is ha. ma ema iske modelle . I disse indgå e a ie ende an al a iable (popula i-
onsdynamiske pa ame e), og de al æ die , disse illægges, bes emmes ed unde -
søgelse a den ak uelle bes and elle e . a and e bes ande a samme dy ea .
Da e mege de alje e kendskab il bes anden sjælden o eligge , gø es modellen o es
simpel ( å pa ame e). H o god sådanne modelle a spejle i keligheden, kan sel -
ølgelig disku e es; men i eglen e de in ui i imelige, ganske obus e, og ha i
mange il ælde is de es æ di i p aksis. De e na u lige g ænse o , h o de alje ede
s a man kan hen e ud a simple modelle ; men de kan ise gene elle endense sam
x angi e skøn o e den maksimale, po en ielle bes ands il æks elle den maksimale,
bæ edyg ige udny else.
I de les e modelle indgå som pa ame e:
• den å lige dødelighed, q, (elle o e le else s: s=1-q) o o skellige alde sklasse 3,
• den å lige ungep oduk ion pe indi id o o skellige alde sklasse ,
• sam e . a e o ud and ing a og ind and ing il bes anden.
Fo ugle e de almindelig a anse dødeligheden o alde sua hængig e e de ø s e å
le eå . De e som egel en god ilnæ melse, da mege å ugle i na u lige bes ande
le e så længe, a en "alde domss ækkelse" bli e mæ kba . Fo mege langli ede ugle
e ilnæ melsen knap så god, men ge ins en ed a komplice e modellen ed a ind ø e
høje e dødelighed o de ælds e alde sklasse e s adig ma ginal. Tils a ende b uges
o e samme æ di o p oduk i i e en o alle ynglende alde sklasse , med mind e ma -
kan e o skelle e ble e egis e e ed el unde søgelse .
Fo lom ie ne kan i således ope e e med ølgende pa ame e:
• adul å lig o e le else, s (sandsynligheden o a en ugl o e le e å e , elle den
b økdel a uglene, de o sa e i li e ed å e s slu ning),
• den å lige o e le else o de ø s e å å gange, x s1s2og s3 o 1 ø s e, ande og
edje le eå ,
• å lig ungep oduk ion4p indi id, m, dog 0 o de k yngs e, ikke-ynglende alde sk-
lasse . Fo lom ie e k ci ka lig 5 – enkel e ugle yngle alle ede som eå ige,
and e ø s i 6-7-å salde en, men gennemsni e i alle unde søg e bes ande ha lig-
ge næ 5 å .
21
3I de ølgende be egne ’adul ’ en kønsmoden ( oksen) ugl 5 å elle me e gammel.
4Bemæ k, a lom ie ald ig lægge me e end e æg; h is de ø s lag e æg mis es idlig i uge iden il næs en alle pa o søge a
lægge e ny æg (”omlæg”), som ypisk bli e lag 2 uge e e abe a de ø s e æg. H is ande æg mis es il uglene kun hel
und agelses is o søge a lægge om en edje gang (Gas on & Jones 1998).
H is i igno e e e ek en a ind- og ud and ing (se 2.11), å Lo kas klassiske o mel
ølgende udseende:
λk- sλk-1 - βm = 0
h o βe den samlede3o e le else em il yngledyg ig alde – med o ens ående sym-
bole e β= s1s2s3sk-3 . λe den å lige æks ak o o bes anden, d s. N +1 = λN (h o
N e bes andss ø elsen i å e ). λ= 1.1 be yde 10% å lig il æks , λ= 0.9 10% å lig
ilbagegang, os .
Fo en s abil bes and (λ= 1) ses de , a βm = 1-s. De e sige simpel hen, a ek u e in-
gen il ynglebes anden bm (de o e le ende e e k å a de m p oduce ede unge ) e lig
dødeligheden bland yngle uglene (ganges begge side med bes andss ø elsen N, ås
an al ek u e , Nbm, hh . an al a døde yngle ugle, N(1-s)).
Tal æ die o adul o e le else og p oduk i i e e unde o adskillige bes ande og
ha is sig a æ e næs en ens o uudny ede bes ande a begge lom iea e :
22
Figu 4. Simpel popula ionsmodel o en lom iebes and (e e Kampp 1988a)
• s = 0.90-0.94,
• m = 0.30-0.35 (s a ende il, a 60-70% a ynglepa ene søsæ e en unge).
Ung uglenes o e le else e lang s æ e e a bes emme, h o o de kan æ e næ lig-
gende a a p ø e modellen med o skellige kombina ione , incl. e wo s -case scena io.
b synes o es a ligge i in e alle 0.2 -0.5, og s1 e ypisk lang mind e end s2 og s3,
de næppe ligge sæ lig lang unde s (al så: s igende o e le else med alde en o de
unge alde sklasse ).
Bemæ k, a med s = 0.92 og m = 0.35 skal βminds æ e 0.23, h is ikke bes anden skal
gå ilbage. Denne æ di il x opnås med s1= 0.44, s2= 0.72 og s3= 0.85, blo o a illu-
s e e o ens ående. Omsæ ningen i en bes and med disse pa ame e e illus e e som
igu 2 i Kampp (1988a) og e he gengi e som Fig. 4. Se end ide e Kampp (1991) og
e e ence he i.
2.5. E ek e a jag på lom iebes ande
2.5.1. Bes ands egule ing hos lom ie
Jag lig udny else a en bes and indebæ e en yde lige e dødeligheds ak o udo e de
„na u lige“ og de med i eglen en høje e dødelighed. H ilken e ek ha de på bes an-
den?
I o søge på a bes a e de e spø gsmål komme o es model (a sn. 2.4) uhjælpelig il
ko . De skyldes, a de ikke e indbygge nogen o m o bes ands egule ing. H is de
beny ede pa ame e o udsige en æks a e λpå x 1.1, ja så okse bes anden med
10% h e å , så længe de pågældende pa ame e æ die e ak uelle. H is udgangs-
punk e e en s abil bes and (λ=1), il en h ilken som hels o øgelse a dødeligheden
uden kompense ende jus e inge a de ø ige pa ame e esul e e i en la e e λog al så
en bes andsnedgang.
Da p aksis ise , a bes ande kan åle en s ø e elle mind e udny else, må de æ e
egule ende mekanisme a en elle anden a . Typisk sådan, a pa ame e æ die ne e
æ hedsa hængige – de a hænge i nogen g ad a bes andens ak uelle s ø else (og
måske også a s ø elsen nogle å ilbage i id).
De e nem nok a indbygge egule ende mekanisme i en model. Men da i ed
mege lid om de mekanisme , de egule e lom iebes ande i i kelighedens e den,
bli e æ dien a en sådan model i lsom. H ad i ed e , a de kun e mege beg-
ænsede mulighede o a kompense e ed a øge ep oduk ionen (m). De se ud il,
a ek u e ingen ske i en yng e alde , nå konku encen om pladse ne på ugle jelde
mindskes som ølge a en nedgang i bes anden; men de e il kun ha e en mege beg-
ænse e ek på bes andens æks a e (λ). Den mindskede ødekonku ence i en edu-
ce e bes and kan ø e il en aldende "na u lig" dødelighed og al så del is kompense e
o den "una u lige"; men om noge sådan spille nogen næ ne æ dig olle hos lom i-
e , e e s o spø gsmål. Endelig (og måske mes næ liggende?) kan man o es ille sig,
a e be ydelig an al ugle hel o hind es i a yngle i bes ande næ den ødemæssige
bæ ekapaci e o de pågældende om åde, al så a kun "højk ali e s ugle" å adgang
23
il yngle uglenes ække . De il æ e æk i alen med en inge o e le else β, da "la -
k ali e s uglene" a e demog a isk synspunk e „døde“ (de p oduce e jo ikke
a kom). H is de scena io ha noge med i keligheden a gø e, e de e e be ydelig
spille um o a kompense e e jag yk ia pa ame e en β.
Modellen i a sni 2.4 kan sige noge om de beg ænsninge , de må gælde o egule ende
(kompense ende) mekanisme , og den ise , a de e snæ e g ænse o , h o hu ig
en lom iebes and kan okse (se a sn. 2.5.4). Desuden kan den belyse e ek en, ela i
se , a a udny e o skellige bes andssegmen e (alde sklasse ), se næs e a sni (2.5.2).
2.5.2. Den ela i e be ydning a jag på o skellige alde sklasse og
a ægsamling
Be ydningen a jag på o skellige alde sklasse og a ægsamling kan unde søges ed a
se på e ek en på bes andsud iklingen (λ) a h e alde sklasse o sig, som om jag en
(ægsamlingen) a isole e il denne klasse, mens de ø ige ble lad i ed. Fo di model-
len e ukomple (ingen egule ingsmekanisme , j . a sn. 3.2.1) kan esul a e ne ikke o -
en es a æ e mege p æcise, men de gi e o men lig nogle o nu ige s ø elseso de-
ne og e udmæ ke inge peg om " æ dien" a de o skellige bes andssegmen e .
A skyde x 1% a de adul e s a e med god ilnæ melse il a ænd e ( educe e) s med
0.01, elle me e p æcis med 0.01s. Tils a ende o ung ugle (s1, s2os ., men ikke β, de
e o e le else o e k å , ikke å lig o e le else). Regne i an alle a skud e gamle elle
unge ugle skal de desuden ages hensyn il alde s o delingen.
A age x 1% a æggene s a e o men lig il a educe e 2m med 1%, d s. m med
0.005m.
Den isole ede e ek på λa kun a ænd e én pa ame e x ås a ∂λ/∂x⋅dx, h o dx e
ænd ingen i x. S ø else ne ∂λ/∂x kaldes sensi i i e skoe icien e . Fo melud yk o
sensi i i e skoe icien e ne gi es mes e ek i ha. s ø elsen T = k + s/(λ-s), som
angi e yngle uglenes gennemsni salde :
Pa ame e Sensi i i e skoe ecien
sλ(T-k) / sT
snλ/ snT
mλ/ mT
Tal æ die ne o sensi i i e skoe icien e ne a hænge sel ølgelig a de beny ede
pa ame e æ die . Men disse kan kun a ie e inden o e snæ e amme , så i kan
god å e almen ind yk a de o skellige pa ame es be ydning.
"Væ dien" a alde sklasse ne 1., 2., 3., 4. og 5. å s ung ugle kan ud ykkes i alu aen
’adul e ugle’ (de an al adul e, de skal je nes a bes anden, o a opnå samme e ek
på bes anden som je nelse a én ung ugl). Denne æ di ås a
ψnsn/ ψs xn
24
h o y og yn e sensi i i e skoe icien e o hh . adul og n' e å s o e le else, og xn e
an alle a n' e å s ugle di ide e med an alle a yngle ugle i bes anden. Umiddelba
e e ynglesæsonen (og således beds s a ende il in e jag ) e xn o de 5 ung ugle-
klasse gi e ed henholds is m, ms1/l, ms1s2/l2, ms1s2s3/l3 og ms1s2s3s4/l4. Fo
somme jag e de en bed e ilnæ melse a egne ung ugle i de es n' e å som om de nu
a i de es (n+1)' e å – h ad de jo næs en e .
Ung uglene ilhø ende de o skellige alde sklasse ha al så o skellig ' æ di' somme
og in e . De ha de adul e ugle også, men a en anden g und: ab a en yngle ugl i
yngle iden be yde sam idig a b ydelse a e yngle o søg, d s. ab a e æg. Væ dien a
e nylag æg e 2/(T-k), nå de ses bo a omlæg.
Alde sklasse: 1. å 2. å 3. å 4. å 5. å
ca. alde (å ) in e 0 1234
somme 1 2345
Fo pa ame e æ die ne s=0.89, s1=0.56, s2=0.76, s3=s4=s (så b=0.3), m=0.3 og k=5,
nogenlunde s a ende il o holdene i Upe na ik (men ikke hel som i eksemple i a sn.
2.4) ås ølgende æ die , ud yk i alu aen '1 in e -adul ':
ca. alde (å ): 0 1 2 3 4 ad.
somme 0.21 (æg) 0.63 0.82 0.90 1.00 1.21
in e 0.36 0.63 0.82 0.90 1.00 1
De be yde al så, a e æg e und egne 1/5 så mege „ æ d“ o bes anden som en
oksen yngle ugl, og a de unge ugle s ige i æ di gennem de i e å ind il de bli e
del a ynglebes anden. En oksen ak i yngle ugl ep æsen e e sel ølgelig både sig
sel og si ægs æ di (1.21 i abellen), så de e sæ lig „dy e“ a nedlægge.
Menneske e na u lig is an il a be ag e bø n som al a gø ende o sam unde s
em id – og de s ide de o mod almindelig in ui ion, nå biologe hæ de a de e
sunde e o lom iebes anden a jage de unge ugle em o de gamle. Fo kla ingen lig-
ge i a menneske og lom ie ha id o skellig na u lig dødelighed i de unge å :
næs en alle ny ød e menneske il le e længe nok il sel a å bø n. Hos lom ie de i-
mod dø hen ed 70% a de unge allige el inden de begynde a yngle, men nå en lom-
ie ø s ha o e le e de ø s e em å , ha den mange o en ede å o an sig a yngle
i. Og den skal i gennemsni nå a la e minds 3-4 unge o a ha e e e lad sig en
e e komme i bes anden. Ved jag på unge ugle nedlægge man de o ugle som alli-
ge el ha de ela i lille chance (ca 30%) o a bli e gammel nok il a bli e yngle ugl.
2.5.3. H o s o e jag yk åle lom iebes ande?
De e spø gsmål e umulig a bes a e, a i h e ald o g unde:
• dels de manglende kendskab il mekanisme ne, de egule e lom iebes ande
(a sn. 2.5.1),
• dels jages lom ie o skellige s ede på o skellige å s ide , og e ek en a jag en
de ene s ed a hænge a , h ad de ske de ande s ed.
25
De ene o søg, de allige el e gjo på a de ine e e bæ edyg ig jag yk (Kampp
1988a) a base e på e gæ , nemlig a lom iebes ande kunne åle jag op il e ni eau
s a ende il hal delen a den "na u lige" dødelighed i en s abil bes and. De kan æ e en
imelig an agelse, omend den nok må anses o a æ e noge op imis isk. I mangel a
ande skal esul a e ko esume es he :
Jag ykke ble ud yk som an alle a ugle, de maksimal kunne skydes pe 500
ynglepa (= 1000 yngle ugle), o del på e alde sklasse (se Fig. 4): ø s eå s ugle
(196/2=98), æld e ung ugle op il 5 å (74/2=37), og yngle ugle 5 å og æld e
(80/2=40). De il i al sige man kunne skyde 175 ugle (98+37+40), o udsa a o delin-
gen på alde sklasse o e holdes. Disse ugle må somme - og in e jag en så o dele mellem
sig som de kan bli e enige om.
Ringmæ kning i 60e ne og 70e ne an yde e jag yk på ca. 4% om å e på yngle ugle-
ne i sydlige Upe na ik om somme en (knap 1.5% o no dlige Upe na ik) og ca. 0.5%
om in e en (begge delom åde ) (Kampp 1991: Tabel 3 og Fig. 4). Med en na u lig
dødelighed på ca. 8% lå jag ykke i sydlige Upe na ik lige på g ænsen (= hal delen
a den „na u lige dødelighed“), og kombine e med in e jag en lid o e g ænsen. Da
allene e minimums al (de e ikke sikke , a alle undne inge e appo e e ), e de
ingen g und il a i le på, a lom ie ne i om åde ha æ e (og sandsynlig is e 5)
udsa o en ikke-bæ edyg ig jag , h o a somme jag ens andel udgjo de (udgø ?) 8/9.
Tils a ende o e ejelse ed . ung uglene e ikke sæ lig menings ulde, isæ o di gen-
meldings a en om in e en (s a ende il jag ykke ) ikke kunne es ime es o ø s eå s-
uglene.
2.5.4. H o o ko a ige edninge e i kningsløse
H is man beslu e hel elle del is a ede en educe e lom iebes and o a b inge
den på ode igen, må man gø e sig kla , a de nød endig is il gå lang id, ø de
ønskede mål opnås. Med de op imis iske pa ame e æ die s = 0.92, m = 0.35 og b =
0.5 (og k=5) il bes anden blo okse med 5.9% om å e . De s a e il en bes ands o -
dobling på 12 å . Disse pa ame e æ die e måske opnåelige ed en o al helå s ed-
ning, de espek e es; i e me e ealis isk scena io må man sna e e o en e en å lig il-
æks på måske 2% (en o doblings id på 35 å ; il sammenligning e en æks a e på
2% mind e end be olknings il æks en i mange ulande). Og mange g ønlandske lom ie-
bes ande e i øjeblikke lang unde hal delen a den "op indelige" s ø else, så en uld
ee able ing il k æ e en edning o e le e o doblings ide .
Den idlige e mege s o e lom iekoloni på Salleq i Uummannaq kommune ble ede
gennem kommunal ed æg i å ene 1969-1972, på e idspunk da næppe o e 10000 a
de op indelig lang o e 100000 ugle es e ede (j . Kampp e al. 1994: 140). Bo se a,
a man kan i le på e ek i i e en a denne edning, og a lom ie o sa kunne sky-
des nå de a bo e a kolonien, e de kla , a de ingen e ek kunne o en es a en
så ko a ig o ans al ning. Tils a ende e de i Upe na ik helle ingen mulighed o a
e e en uel s op o jag i o å e il kunne måles i o m a emgang i kolonie ne de
ø s e mange å – mens bes andsnedgang o sa kan ske mege hu ig .
26
5speciel da bes anden i mellem iden e yde lige e educe e , så de ’bæ edyg ige høs ni eau’ i dag e mind e.
2.5.5.E egneeksempel a Uummannaq
Med o ennæ n e bes and i Uummannaq (Salleq) som eksempel kan man illus e e
h o langsom en bes and komme på ode igen – og h ilke ab i jag udby e de be y-
de o jæge ne:
• Bes anden ha de idlige e ca 100000 ugle på jelde , s a ende il 70000 ynglepa ,
og i al omk ing 173000 ugle ilkny e kolonien, plus omk ing 29000 unge ugle
uden o yngelom åde (j . o delingen i Tabel 2). D s. i al ha de 202000 ugle
hjemme ed Salleq.
• H is denne bes and kunne åle en høs på 350 ugle ( o del på o skellige alde sk-
lasse ) o h e 1000 ynglepa , kunne man i Uummannaq-om åde høs e i al ca
10777 ugle om å e (5600 adul e + 5177 yng e ugle) – og jæge ne i uglenes in-
e k a e e høs e omk ing 13720 unge (1-å s) lom ie .
• Ved a ud ydde lom iekolonien høs ede man (mege o enkle ) alle 202000 ugle.
De s a e il a man på en gang je nede h ad man kunne ha e høs e i løbe a
ca. 16 å s „bæ edyg ig jag “ i Uummannaq-om åde (173000/10777).
• De a mid i 1980e ne ca 100 ugle ed Salleq. H is de yngle – og sle ikke jages
– kunne bes anden okse med 2- 5.9% om å e (j . o en o ). De il sige, a bes an-
den eo e isk se il kunne æ e komme på ode igen (100000 ugle synlige på jel-
de , ep æsen e ende 140000 yngle ugle) om e s ed mellem 120 å (i il ælde a
5.9% å lig æks ) og 350 å ( ed 2% å lig æks ).
• H is man i s ede kun ha de høs e „bæ edyg ig “ a bes anden i hele pe ioden a
1940 og 120 elle 350 å em, kunne man i hele pe ioden ha e age mellem 1,3 og
3,8 millione lom ie alene i Uummannaq – og i al ( in e jag en inklude e ) mel-
lem 2,9 og 8,6 millione lom ie . De med kunne den o al høs ha e æ e mellem
14 og 45 gange høje e end de a il ælde .
2.6. Den ak uelle udny else a lom ie ne i o skellige egione
2.6.1. Vin e jag i G ønland og Canada
Som næ n o en o (a sn. 1.2.2) ække en del a de i G ønland ynglende lom ie il
New oundland om in e en – h o de blandes med ugle a de canadiske kolonie –
mens G ønland gæs es a lom ie a isæ S alba d og Island. Jag ens om ang søges
moni e e i både New oundland og G ønland, og en sammen a ning a om ange a
jag på ha ugle i A k is e gi e i en eknisk appo (Denlinge & Wohl 2000). I
G ønland egis e es angs en gennem Pinia neq, som dog mulig is unde appo e e i
o hold il den ak iske angs (F ich 1997a, b). De ig igs e al e næ n neden o , men
elle s hen ises il o e sig e hos Bo n e al. (1998), F ich (1997a, b), Falk & Du inck
(1992) og Ch is ensen (in Denlinge & Wohl 2000).
27
d e u a øje sel æ unde en lom iekoloni gene e ikke mæ kba – na nlig ikke
h is uglene en en sidde mege høj på jelde , elle h is de bebo en i ø ig u o s y e
(„ikke-ne øs“) koloni (pe s. obs. sam F. Me kel pe s. medd. 2000). Nylige unde søgel-
se a ad æ d hos Almindelig Lom ie i kolonie i New oundland (E. Hea ne, pe s.
medd. 1997) is e mege beg ænse e ek unde besøg a u is både, nå simple o -
holds egle om langsom og s il æ dig æ dsel ble o e hold : uglene i kolonien ud i-
s e u olig ad æ d („bekym ingsad æ d“ i o m a ho edbuk og s emmey inge ) nå
u både kom næ (ca. 100 m), men løj ikke ud. Ad æ dsmæssige egn på u o a og i
løbe a å minu e . Sids i yngle iden be ægede en s igende andel a uglene (p imæ
ikke-ynglende) sig il kan en a hylde ne og løj e en uel ud. Mege små både og
kajakke skab e en del u o og ud ly ning; ed ud ly ning a an alle a ugle endnu
ikke oppe på ø - o s y elsesni eau 40 minu e e e hændelsen.
D s. så længe e en uelle u ope a ø e æ des langsom og med mege la s øjni eau
– sam indskæ pe olig ad æ d hos u is e – kan u o s y ede lom iekolonie god
beskues på ned il omk ing hund ede me e s a s and uden a o å sage så megen u o,
a masseud ly ning kan gi e æg- og unge ab. Fuglene i jag lig udny ede elle ægsam-
lede kolonie il dog o e eage e s æ k på både som næ me sig (pe s. obs.), og he e
isikoen o nedsa ynglesucces æsen lig s ø e, og „ o s y elsesg ænsen de o il-
s a ende s ø e – måske op il 500 m.
2.7.3. Ro dy
Ro dy e en na u lig o ekommende o s y else. I pe iode kan alke holde en del
„løse ugle“ ude a hylde ne i en lom iekoloni, men kun ed di ek e ang eb ind på
hylde ne il lom ie med æg/unge eage e (pe s. obs.). I sunde lom iekolonie il
uglene på æ besa e hylde i ællesskab yde e ganske e ek i o s a mod ang eb
a ly ende o dy – h o a G åmågen e den mes almindelige. H is lom ie nes
na u lige o s a sme ode imidle id s ækkes ed a kolonien e unde eduk ion – så
de ikke længe e e så mange ugle på h e hylde il a de samle kan a æ ge ang eb –
ha G åmåge ne imidle id le e e spil. De e ha æ e is i ne op Upe na ik
(Gilch is 1993, Gilch is e al. 1998). He e de al så en indi ek e e ek a menneskelig
o s y else, som kan øge de na u lige p æda o e s adgang il a olde a kolonien (æg
og unge ). Jag alk kan a og il age en lom ie på jelde (pe s. obs.), men om ange må
æ e beskeden g unde alkebes andens inge æ hed.
Med mind e and e sæ lige ødekilde i om åde ( iskea ald?) kan skabe g undlag o
en s o mågebes and, il an alle a G åmåge i/ ed en lom iekoloni æ e beg ænse a
måge nes adgang il øde i o m a lom ieæg og unge m .; de il i p aksis sige a de
e en na u lig balance mellem an alle a måge og lom iekoloniens s ø else, og a
abe a æg/unge il måge ne al id il æ e på e nogenlunde kons an , la ni eau.
Denne balance kan dog mulig is o ykkes, h is an alle a lom ie mindskes hu ig
g unde jag (elle ud and ing), så de en id lokal il æ e „ o mange“ måge , og
hjulpe a lom ie nes s ækkede o s a kan de øge p æda ionen il e ni eau, h o de
å en ma kan e ek på koloniens ep oduk ion.
De e æ d a unde s ege, a måge ne no mal ikke e en ussel mod sunde lom ie-
kolonie (de e ingen g und il p æda o bekæmpelse, som o ø ig skal æ e sæ de-
34
les mål e e , edholdende og de med også o s y ende o lom ie ne o o e ho ede
a ha e nogen i kning).
2.7.4. Na u lige ysiske o and inge : s ensk ed m .
Lom ie yngle på s ejle jeldside , h o den na u lige e osion med mellem um il
o å sage s en ald og egen lige s ensk ed (og mind e la ine i o å e ).
S en ald gi e s øj, de sammen med de ned aldende s en sk æmme mange ugle ud
a kolonien – med de ø om al e mulige ab a æg og unge il ølge. Ved egen lige
s ensk ed kan dele a kolonien sk ide bo elle bli e beg a e og yngle ugle bli e
d æb . Sids næ n e ske e i en del a Kingi oq kolonien i Upe na ik i 1999 (Me kel
pe s. medd.), h o op mod nogle snese ugle ble d æb .
K a ig sne ald og e e ølgende mind e la ine kan isæ i høja k iske kolonie o e-
komme gennem yngle iden. Fuglene i hyppig be ø e kolonie ha o e alg edepla-
ce inge de i nogen g ad besky e mod då lig ej lig, og di ek e døds ald elle ab a
æg og unge il no mal beg ænses il ela i små dele a kolonie ne ( edehylde a
„la k ali e “).
Fælles o disse mulige på i kninge a kolonie ne e a de e na u lig o ekommende,
og al id må ha e op åd med nogenlunde samme hyppighed. Bo se a mulige e ek-
e a klimaænd inge på nedbø s o hold e de al så ingen g und il a anse disse o -
hold o a ha e en s igende ind i kning på bes andene.
2.8. D ukning i iske edskabe : e p oblem i 1970e ne
Fø s i 1970e ne med ø e e s igende udenskæ s d i ga ns iske i e e laks kolossale
p obleme med bi angs a ugle og pa edy ; an alle a d uknede lom ie ble es ime-
e il minds 200000 ugle (se o e sig hos Falk & Du inck 1991 og Falk 1998). G unden
a e næs en u egule e iske i a ikke-g ønlandske a øje (p imæ æ øske og dan-
ske), som sa e mege lange d i ga n i udenskæ som åde ne, h o lom ie ne s ømme-
de unde de es e e å s æk i sep embe -no embe .
Ring und is e a lom ie a kolonie i både NV-G ønland og (måske isæ ) NØ-
Canada a am a massedøds aldene (Kampp 1982).
In e na ional bekym ing o både lakse- og uglebes ande med ø e a de udenlandske
iske i ble ud ase a 1976. Siden da ha en ela i lille laksek o e å lig æ e o del
mellem mind e G ønlandske a øje , h o ed d i ga ns iske ie e ble e mege kon-
cen e e il skæ gå den, og ypisk noge idlige e på e e å e , omk ing augus – sep-
embe . Med disse nye egle ble lom ie nes s ømme æk og lakse iske nes d i ga n i
id uds ækning adskil i id og um, så om ange a bi angs en ble s æ k mindske . I
laksesæsonen 1988 ble an alle a angne lom ie g o es ime e il 3000 ugle – elle i
s ø elseso denen „ usinde “, d s. 100 gange mind e end de „hund ed usinde “ de
a ale om i s a en a 1970e ne.
Mellem 1993 og 1998 ha de sle ikke æ e nogen komme ciel laksek o e i G ønland –
35
kun p i a iske i, p imæ med as ga n i jo dene, så p obleme e næppe øge siden
sids e gang om ange ble u de e . I 1999-2000 ha de æ e en lille (ca 20 ) k o e il
handel in e n i G ønland – en k o e som ypisk e op iske inden o å dage.
Lom ie ne a de å kolonie inde i jo dene ed Manii soq og i A suk Fjo d o lade
kolonien ( ly e ud) alle ede a sids i juli måned, h o unge/ o æld e-pa e s øm-
me ud gennem skæ gå den. Med en e en uel idlige e s a på indenskæ s lakse iske i
i Syd es g ønland kunne disse ugle komme i a ezonen; de e o hold ha ikke æ e
unde søg , men bø holdes i e ind ing i il ælde a genop agelse a lakse iske i i s ø e
måles ok.
De kan ikke udelukkes a den s o e bi angs ha ha e medans a o nedgangen i
lom iebes anden i Upe na ik og måske i udsle elsen a kolonien i Uummannaq, men
man skulle dog o en e a kolonie o e e s ø e om åde ble be ø – ikke kun
bynæ e kolonie .
Endelig kan næ nes en e ek a skibs a ik: i in e mø ke h o skibe a alle s ø else
beny e k a ige p ojek ø e il a na ige e i is yld a and, kan opsk æm e lom ie- og
ede ugle lokke bli e blænde og kollide e med skibe . Om ange a denne dødelighed
e ukend , men se i o al nings-pe spek i e de e endnu e eksempel på en dødelig-
heds ak o , som amme in e bes anden b ed – og al så ikke e ab som kun skulle
amme ugle a speci ikke kolonie .
2.9. Olie o u ening og miljøgi e
G ønlandske lom ie ha hid il æ e o skåne o olieudslip – helle ikke i in e k a -
e e omk ing New oundland ha de æ e næ ne æ dige il ælde.
Miljøgi e – både o ganiske og me alle – e de imod id udb ed e i a k iske ma ine
dy , og e en kilde il o høje ind agelse a disse s o e hos menneske . Alene bly es e
a de ed jag en indskud e hagl i lom ie gi e menneske en k i isk høj ind agelse a
bly (Johansen e al. 1999)
Miljøgi e skal op æde i ela i høje koncen a ione o a i ke di ek e dødelige o
uglene, men mind e belas ning kan gi e nedsa ep oduk ion, hyppigs gennem a
skade æggene, x ed a gi e o yndede skalle , så de ikke kan klække elle gå i s yk-
ke . Unde søgelse a o ganiske o bindelse (pes icide m .) og k iksøl i ha ugleæg
a de øs lige Canada is e, a bland de unde søg e a e (he ibland lom ie) ha de
kun ska så høj indhold (a DDE, nedb ydningsp oduk a sp øj emidle DDT) a o -
yndede ægskalle kunne med ø e lokal bes andsnedgang (Pea ce e al. 1979).
I de senes e å e de e e opmæ ksomhed mod and e sidee ek e a miljøgi e – i k-
ninge som i sids e ende skulle ise sig som nedsa ep oduk ion elle ek u e ing il
de in ol e ede ynglebes ande. En gennemgang a p oblems illinge ne e gi e a
AMAP (Nilsson 1998) E en uelle e ek e på lom ie ne e ukend e. Men man må o -
en e en b ed e ek o e s o e om åde , så ikke kun enkel e kolonie ammes he a .
Med und agelse a olieudslip e de på e densplan å konk e e på isninge a a o u-
36
ening ha ha ma kan e e ek e op ha ugle på popula ionsni eau, omend k oniske
e ek e a plas ic og o ganiske klo o bindelse ( ypisk pes icide og PCB) kan o e-
komme isse s ede – na nlig i la andede kys om åde næ s o e be olkningskoncen-
a ione såsom Vadeha e , Baja Cali o nia e c. (Nisbe 1994). Analyse a klo o bindel-
se i o skellige ha ugle ed S alba d is e a alle unde søg e a e ha de høje æ die
a le e o bindelse , og isæ PCB op åd e i s o e mængde i Mallemuk og G åmåge (se
o e sig hos Mehlum & Bakken 1994). Sids næ n e a ha de så høje æ die a PCB a
de mulig is kunne på i ke o e le elsen. Pola lom ien ummede me e beskedne
mængde PCB, og di ek e e ek e på o e le else elle ep oduk ion e ikke sandsynli-
ge. Mehlum & Bakken (1994) påpegede dog, a man i de kemiske analyse ypisk ha
unde søg o alle ype PCB samle , og ikke speci ik analyse e o de mes gi ige
a ian e (isome e ) he a .
2.10. Føde o hold og klimaænd inge
2.10.1. Føde
Pola lom ien ha e b ed øde alg, og de oksne ugle udny e så el s o e zooplank-
ona e som isk op il max. 20 cm s ø else. Som madpakke il unge ne hjemb inge
o æld e uglene så god som udelukkende isk – ypisk 10-15 cm lange indi ide på 5-
20 g. Lom ie ne kan dykke dyb (o e 100 m), bla. o a hen e bundle ende isk, og i
isse om åde ilb inge o æld e uglene o e i e ime i døgne i neddykke ils and
o a ska e øde il sig sel og ungen (Falk e al. 2000).
Lom iens øde o hold ha æ e gens and o o skellige ype unde søgelse i
Ves g ønland. I yngle iden b ag e o æld ene ed Kippaku i de no dlige Upe na ik
hyppigs Pola o sk (Bo eogadus saida) il unge ne i 1987 og 1988 (Kampp & Lyngs
1989), og i A ane suaq a både Pola o sk og ulke (T iglops sp.) almindelige (pe s.
obs.). I Sydg ønland a Lodde/Ammassa (Mallo us illo us) almindeligs , men i ø ig
blande med en del and e iskea e (Kampp & Falk 1994).
I in e hal å e le e uglene ed Syd es g ønland i høj g ad a lodde og zooplank on
(na nlig euphauside a slæg en Thysanoessa); sids næ n e udgjo de en s igende andel
i løbe a in e en (Falk & Du inck 1993). Nogenlunde de samme a il ælde ed
New oundland i 1980e ne (Ellio e al. 1990), men i 1990e ne ha de amphipode a isæ
slæg en Themis o e s a e euphauside ne som ig igs e zooplank on i lom ie nes øde-
alg (Rowe e al. 2000).
Lom ie ne le e i G ønland al så ikke a a e , de iskes i s o skala ed Ves g ønland,
og konku ence med iske ie h e e e de o ikke-eksis e ende. Bes anden på
Bjø nøya (S alba d) a Almindelige Lom ie, som e en noge me e specialise e iske-
jæge end Pola lom ien, ble hå d am da o e iskning ik loddebes anden il a kol-
lapse, mens Pola lom ien akke æ e si b ede e øde alg og ande ledes in e udb e-
delse kla ede sig bed e (Vade e al. 1990).
I in e k a e e ed New oundland e de som næ n o en o ske nylige ænd inge i
øde alge , som ses i sammenhæng med både iske iak i i e e ne i a andene på/ ed
G and Banks ud o New oundland og med mulige ænd inge i ha empe a u e e c.
37
(Rowe e al. 2000). Lodden, som iskes in ensi i om åde , e næs en glede ud a lom-
ie nes øde alg, både bland de o e in ende ugle og hos de lokale yngle ugle,
mens mængden a o skea e (både Alm. To sk og U ak sam Pola o sk) e o ble e
på samme ni eau (Rowe e al 2000, B yan e al. 1999).
Fo holdene i in e k a e e o de ugle som ække il New oundland kan således
æ e lid o inge i de senes e å , mens de e ingen g und il a o a øde o hold i
G ønland skulle ha e ænd e sig ma kan il de æ e o lom ie ne i de sene e å
(udo e å lige, na u lige luk ua ione ).
Fo di ugle a mange kolonie o e in e i samme om åde ed New oundland skulle
e en uelle e ek e a ænd inge i ødeudbud og øde alg he på i ke bes andene gene-
el , og al så ikke kun kunne med ø e nedgange i isse kolonie uden a amme and e i
samme gene elle om åde.
2.10.2. Klimaænd inge
Klimaænd inge menes a ille å idlige og ydelige e ek e i a k iske egne, og il
sandsynlig is på i ke ha uglebes ande, men ikke nød endig is nega i (se x B own
1991). E ek e ne il ske ia ænd inge i nedbø , islæg – de e alle ede på is s o e
ænd inge i ykkelse og udb edelse a den a k iske pakis i Polha e (Smeds ud &
Fu e ik 2000) – og and e oceanog a iske o hold, som igen in lue e på adgang il yng-
lepladse sam ou age ings o hold. Omend de oksne ugle i id uds ækning e i
s and il a bu e o a ia ion i øde o hold ed a a bejde me e elle mind e hå d , il
sådanne ænd inge g ad is med ø e ænd inge (og uds ing) i ynglesucces, sekundæ
mulig is o e le else o oksne ugle, og på lang sig kan a e ne ænd e udb edelse.
Klimaænd inge il o men lig amme b ed o e s o e om åde ; hid il e de ikke se
nedgange i høja k iske kolonie i Canada, ej helle i A ane suaq, så nega i e e ek e e
ikke umiddelba synlige. I o hold il de ak uelle mege lokalise ede bes andsnedgan-
ge i isse om åde e de ingen g und il a an age a e en uelle små klimaænd inge
hid il kan ha e ha nogen ind lydelse.
2.11. Fly ninge il and e kolonie
Lom ie e no mal mege s ed o, h ilke il sige, a uglene o bli e i den én gang
alg e koloni, nå de ø s ha slåe sig ned og e begynd a yngle. Desuden il lang
de les e unge siden slå sig ned i den koloni, h o de e klække . Und agelse o e-
komme na u lig is, h ilke bla. emgå a de ak um, a de a og il g undlægges
nye kolonie . I G ønland e senes Fox Falde i A suk Fjo d e able e i ca. 1970, og syn-
es a okse ela i hu ig a nogle å hund ede i 1974 il 3300 i 1983. De e gi e også
e is håb om, a nu uddøde kolonie kan gene able es, h is uglene å ed – o hol-
dene i ø ig il jo o men lig æ e guns ige, siden uglene idlige e i edes på s ede .
Imidle id e de kun en mind e del a ung uglene, de slå sig ned i emmede koloni-
e . E eks em il ælde (h ad a s and angå : en unge a en koloni i Hudson Bug slog
sig ned som yngle ugl i A ane suaq) e appo e e a Kampp & Falk (1998), de også
gi e e esumé a , h ad de i ø ig e publice e om emig a ion hos begge lom iea -
38
e . Den enes e unde søgelse, de an ydede noge om emig a ions a en, gjald
Øs e søens bes and a Almindelig Lom ie (Lyngs 1993); he sagde e g o skøn, a
omk ing 2% a unge ne a den s ø s e a kolonie ne ud and ede. Talle il o men lig
a ie e a koloni il koloni, men de e ingen konk e e da a, de sandsynliggø , a a en
e æsen lig s ø e noge s ed.
2.12. Å sage an ø a lokale ange e
2.12.1. Almen om lokal iden
Enh e unde søgelse i e om åde il po en iel kunne nyde god a in o ma ion indhen-
e lokal , og i spø gsmål a di ek e ele ans o lokalbe olkningen e en gensidig in o -
ma ionsud eksling en sel ølge. De gælde så mege me e, h is sagen ha poli iske
aspek e og e . sene e il å be ydning i den poli iske beslu ningsp oces og egeldan-
nelse.
I o bindelse med lom ieunde søgelse ne i 1980e ne ha de således æ e a hold o -
melle og u o melle møde med lokale ange e, speciel i Upe na ik kommune. I
1990e ne e en ils a ende ud eksling a synspunk e ske unde besøg a meda bejde-
e a DMN.
Fange nes syn på lom ie nes ilbagegang e e e e e og kommen e e neden o (a sn.
3.9.2). Gene el e de imidle id ig ig a æ e opmæ ksom på, a in eg a ion a lokal
iden og idenskabelig unde e a gumen a ion i es lig adi ion ikke e nogen enkel
sag. Lokal iden e ypisk k ali a i em o k an i a i og base e sig på e billede a
e den, de kan æ e adikal ande ledes end de , es lig skolede biologe e okse
op med. De kan også æ e no me , x omk ing de a ud ykke uenighed med sam a-
lepa ne en, de hæmme in o ma ionsud ekslingen. Disse o hold gø , a en a ionel
indsamling a lokal iden og dens in eg a ion med (and e) o sknings esul a e e en
mege me e k æ ende opga e mh . id og planlægning, end man o e gø sig kla . I de
senes e å ha de x i idssk i e A c ic æ e b ag adskillige a ikle om "T adi ional
Ecological Knowledge" (TEK), som – ods lejligheds ise øgslø a poli isk ko ek hed
– ise , h o dan man i Canada og Alaska ha a bejde sys ema isk med p oblema ikken
(Abele 1997, Fienup-Rio dan 1999, Wenzel 1999, Ushe 2000) . En bland le e konklusi-
one e dog, a adi ionel iden ikke i p incippe adskille sig a and e o me o
iden og må e alue es e e samme e ningslinie .
Spø gsmål ed . bes andsænd inge (i p aksis bes andsnedgange) og angs ens e en u-
elle olle he i, sam mulige o al ningsmæssige indg eb, kan æ e sæ lig p oblem yld-
e. Dels kan de æ e åbenlyse in e essekon lik e (i h e ald på ko sig ), dels e a-
di ionelle op a else hos inui a o holde mellem ange e og angs dy mege em-
meda ede o en mode ne es e lænding (j . x Seje sen 2000).
G ønlands Na u ins i u indd age i s adig s igende g ad TEK i essou ceunde søgel-
se .
39
2.12.2. In e iews med ange e i Upe na ik kommune
I 1987 ble de a hold møde mellem ep æsen an e o ange ne og medlemme a
den b i isk/danske g uppe, de a bejdede i Upe na ik kommune den somme (E ans
1987). Sam lige bygde (und agen Naaja ) ble besøg 1-3 gange i pe ioden 6. juli - 1.
sep embe . Desuden a hold es e møde med kommunens ange åd 7. juli og med an-
ge ne i Upe na ik by 2. sep embe . Tils a ende møde (i mind e skala) i de les e byg-
de no d o byen 16.-19. juli 1988 be ø e kun i inge g ad å sage ne il nedgangen i
lom iebes anden (Kampp & Lyngs 1989). Me e elbesøg e møde gennem ø es i
DMN- egi 16.-20. juli 1998 (Upe na ik, Kange sua siaq, Upe na ik Kujalleq, Tasiussaq;
Ch is ensen & Sle ema k 1999) og 8.-21. augus 1999 (Aappila oq, Innaa sui ,
Tasiussaq, Nuusuaq, Kullo suaq, Upe na ik; Sle ema k & Ch is ensen 2000); se også
Lyngs (1989).
Nogle a ange nes o slag il å sage elle bid agende å sage il lom ie nes ilbage-
gang e ko kommen e e i Kampp (1988a: 7) og Kampp e al. (1994: 149). En me e
om a ende lis e med me e ud ø lige kommen a e gi es neden o . Hel gene el må
de dog unde s eges, a o kla ingsmodelle , de ikke o kla e – elle i de minds e
o holde sig il – de geog a iske og idsmæssige møns e i bes andsud iklingen, på
o hånd o ekomme mind e sandsynlige. Lokale ænomene ha jo som egel lokale
å sage .
1) Tilbagegangen skyldes, a al o mange lom ie a Upe na ik skydes om e e å e og in e-
en i Mid - og Sydg ønland. (1987, 1998, 1999)
De e e lang den populæ es e o kla ingsmodel i kommunen, og i lyse a de s o e
an al lom ie , de nedlægges unde in e jag en, e de da også umiddelba en na u -
lig anke. Den modsiges imidle id a ingmæ kningsda a (Kampp 1988b, 1991), som
ganske is isæ s amme a å ene ø 1980, men dog synes bek æ e a de spa somme
da a a nye e mæ kninge . De synes også umulig a o kla e de idsmæssige og geo-
g a iske møns e i lom iebes andenes ud ikling med hen isning il in e jag , og a
de skulle ligge o skellige å sage bag ud iklingen ø og e e 1980 o ekomme
usandsynlig .
Fo kla ingen på den inge e ek , in e jag en åbenba ha på Upe na iks lom iebe-
s and, e , a lang de les e a de in ol e ede lom ie s amme a and e om åde , ikke
minds S alba d. Desuden e alde s o delingen bland de skud e ugle guns ige e (p i-
mæ ø s eå s ugle) end o den lokale somme jag (p imæ yngle ugle). Se end ide e
a sni 2.6.3.
På den anden side må in e jag en næs en nød endig is hæmme ek u e ingen a nye
yngle ugle i Upe na ik (og and e s ede ), og de med mulighede ne o en genopbyg-
ning a bes andene. Den anke må ha e ligge i bagho ede på de ange e, de unde
møde ne i 1999 hæ dede, a de e e hånden næs en ingen unge lom ie ses i kommu-
nen. Udsagne e dog p oblema isk, da unge lom ie næppe kan alde sbes emmes med
mind e de nedlægges og kønso gane og and e ki le unde søges (1-å s ung ugle e
dog længe e om a ski e il en somme d ag (C amp & Simmons 1985), men e å a
disse hel unge ugle nå em il yngleom åde ne i de es ø s e somme ). Sam idig o -
40
udsæ e den unde o s åede sammenhæng med in e jag en, a denne e øge d as isk
i de senes e å . Men man kunne o e eje a unde søge nogle p ø e el e i kommunens
kolonie o p ospek o e o a be- elle a k æ e pås anden.
2) Tilbagegangen skyldes den komme cielle jag i 1965-75. (1987, 1998)
Denne ha uden i l skade bes anden i Upe na ik, speciel i kommunens sydlige del.
Man skal blo e ind e, a nedgangen også siden e gåe ala me ende hu ig . De s o e
jag yk i 60-70e ne kan ha e b ag bes anden så lang ned, a den de e e ikke a s o
nok il a bæ e de „no male“ jag yk da den komme cielle jag ophø e.
3) Å sagen e , a lom ie i s o al d ukne elle idlige e d uknede i iske edskabe , speciel lak-
sega n. (1987, 1998)
De e a e kolossal p oblem i 1965-75 ( il ældig is sammen aldende med indhandlin-
gen i Upe na ik), men synes ikke a ha e ha noge næ ne æ dig om ang siden (se
a sn. 2.8). De kan de o hen ises il kommen a en il 2).
4) Øge jag , e e a speedbåde ble almindelig udb ed a 1960e ne og emo e . (1987)
Al så en o kla ing, de ane kende a den lokale jag e en æsen lig å sag, og de med
beg unde de gældende es ik ione .
5) Å sagen e ulo lig jag ud ø a e å al ans a sløse pe sone i kommunen. (1987, 1998,
1999)
Komme eel unde 4). Fle e hen isninge il beho e o jag be jen e elle anden o m
o opsyn e ud yk o den samme e kendelse, a de o egå ing omk ing ugle jelde-
ne, som ikke ig ig åle dagens lys. De e le e øjen idnebe e ninge il episode a
den a (Kampp & Lyngs 1989, Me kel 1998, Me kel e al. 1999), og lo o e ædelse ne
besk e e i de senes e a disse appo e e a e sådan om ang, a man næppe behø e
a lede e e al e na i e o kla inge på lom ie nes p obleme . Om ulo lighede nes
om ang så kan ikende den lo lige jag o e medans a o p obleme ne, e en anden
sag – de e summen a nedlag e ugle de ælle .
6) Fuglene e ly e il e ande s ed. (1987)
H o de skulle æ e ly e hen i s ø e al, o lyde de des æ e ikke noge om, og
idéen s ide mod o es iden om lom ie nes ad æ d (a sn. 2.11); bo se a den min-
d e koloni i A suk Fjo d ides ingen nye kolonie a æ e ops åe de sids e 40 å .
Lokale okade kan e . ænkes, så ugle i hel små uddøende kolonie ly e il de
næ mes e, (lid ) me e sunde kolonie (Me kel 1999). Men de e ingen kolonie h o
de ha æ e spo e en emgang de kan mods a e de s o e ab a and e kolonie .
7) En bes em isk, som e e ig ig ødedy o lom ie ne, e ble e op iske . (1998)
Synes a appo en (Ch is ensen & Sle ema k 1999) a e e e e il lokale o hold, d s.
somme månede ne. Imidle id is e unde søgelse i 1980e ne (E ans 1987, Kampp &
41
Lyngs 1989), a Upe na iks lom ieunge ble igelig o synede med øde, så e en uel-
le p obleme må æ e a ny da o. Lom ie le e ikke a iskea e som iskes i s ø e
skala ed G ønland (se a sn. 2.10).
8) Fo s y else ed ugle jeldene, incl. a ik a speedbåde og e . skydning, helikop e o e ly -
ning, og KNI-skibes u ane med a b uge ho ne unde ugle jelde o a mo e u is e ne. (1987,
1998)
Fo s y else kan kos e en del æg og unge li e (se x Kampp & Lyngs 1989 o e kon-
k e eksempel); men da de mes gå ud o e å e s ynglesucces skal de æ e mege mas-
si e gennem mange å , h is de skal ha e en mæ kba e ek på bes anden. Kolonie , de
ligge je n a almindelige helikop e a ik, e gåe lige så mege ilbage som and e
(Kingi ua suk be ydelig me e), og b ug a skibsho n ed lom ie jelde hø e is o i-
den il (?). De al o ligs e o s y else ske uden i l i o bindelse med lo lig og ulo lig
jag og ægsamling (de sids e måske ikke længe e ak uel i Upe na ik, a sn. 3.3.4).
9) P æda ion a G åmåge og æ e, konku ence med Ride om ynglepladse . (1987)
10) Na u gi ne små og s o e ka as o e , som klippesk ed elle s æ k sne ald i yngle iden, h o
uglene beg a es i sne på hylde ne. (1987, 1998)
De , de næ nes unde 9) og 10), e al sammen o hold, som kan skade den enkel e
lom ie, men ikke bu de kunne på i ke en bes and (se a sn. 2.7.3 og 2.7.4). G åmåge
kan olde s æ k a æg og unge , isæ i ud yndede kolonie , og g åmågebes anden kan
æ e gåe em ela i (pga. lom ie nes ilbagegang) elle absolu ( x pga. øde ilgang
på lossepladse ) – j . Gilch is (1993). Men de kan umulig æ e en gene el o kla ing
og o udsæ e me e elle mind e, a lom ie ne alle ede e gåe ilbage. Ræ ep æda ion
kan højs æ e e p oblem på isse hylde og idlig på sæsonen, mens ha isen s adig
omgi e kolonien (som de e se ed den i ø ig s æ k oksende koloni på Coa s
Island i Hudson Bay; pe s. obs.).
Konku ence med Ride e hel ukend and e s ede og o ekomme s æ k usandsyn-
lig . Men Ride o e age sel ølgelig ge ne o lad e lom iehylde , så de kan ejl o ol-
kes som a de ha o æng lom ie ne a pladsen10.
Klippesk ed kan a gjo d æbe e s ø e elle mind e an al lom ie og ødelægge nogle
hylde ; men sk ed ske næppe mæ kba hyppige e, end de al id ha gjo . Endelig e
sne e ilkå , a k iske ugle må le e med, og sel om lom ie ganske ig ig kan bli e
hel beg a ede, o e le e de (sel om æg og unge kan gå ab ; pe s. obs.).
De emgå a o ens ående a de e s æ a inde gode al e na i e il biologe nes o -
kla ing på lom ie nes æng e si ua ion i Upe na ik. Men de mange o slag il å sags-
sammenhænge idne om nogle udb ed e us a ione bland ange ne, og de e al
mulig g und il a age bekym inge ne al o lig og as holde deba en om h o dan man
beds sik e de em idige ild essou ce o be olkningen i o skellige om åde .
42
10 Nå man i en koloni s ude e indi ide a lom ie og Ride i æ naboskab e de ingen i l om a de e lom ien de e den s æ -
kes e i enh e kon lik .
3. Sammen a ning: Ins umen e il o al ning a lom ie-
essou ce ne
Som de emgå a denne appo , e de snæ e g ænse o h o mange lom ie de
g ønlandske jæge e kan høs e h e å uden a de gå ud o e bes andene og de em-
idige mulighede o a d i e jag . De e a sni gi e e ko besk i else a h ilke gene-
elle og speci ikke ins umen e , man kan be jene sig a i den p ak iske o al ning, og
gi e e bud på, h o e ek i e de e il a sik e en såkald bæ edyg ig udny else a
lom iebes andene.
3.1. Gene elle egule ingsmekanisme
Med de s o e p es på de le ende essou ce i G ønland e de nød endig a o al e
bes andene – d s. egule e høs en, så den ikke o e udny e de in ol e ede bes ande.
Fo a o al ningen skal i ke, k æ es dels nogle mekanisme il egen lig egule ing a
udby e og den idsmæssige og geog a iske o deling a de , dels en moni e ing a
udby e og/elle bes andene o a kon olle e, a egule ingsmekanisme ne i ke
e e hensig en.
De adi ionelle i kemidle il a beg ænse udny elsens e ek e på en le ende es-
sou ce sig e mod en en a egule e på adgangen il a høs e, elle a sæ e k an i a i e
g ænse o høs ens om ang gennem:
• F ednings ide – ypisk så de udny ede bes ande å o i yngle iden il a p oduce-
e en ny gene a ion, elle bes em e bes andssegmen e (køn/alde ) besky es
unde k i iske li s ase (hunbjø ne med unge o.lign.).
• F edningszone – såsom ig ige yngle- og as eom åde o æsen lige dele a de
ele an e bes ande.
• Beg ænsninge i angs me ode og -uds y , x maske idde i iskene , åben ype ,
anspo midle , m .
• Beg ænsninge i h em de å lo a udny e essou ce ne ( angs be ise e c.).
• K o e – en en som pe sonlige elle om ådespeci ikke k o e ( x iske-, eje- og
h alk o e ).
• Beg ænsning a a sæ ningsmulighede ne – d s. egule ing a mulighede ne o a
kon e e e jag udby e il kon an e ed x kun a illade jag il pe sonlig b ug,
o byde indus iel indhandling, elle ande .
Sæd anlig is ages en kombina ion a disse i kemidle i an endelse, nå de ops illes
egle o essou ceudny else, og i de gældende bes emmelse om edning a ugle
(G ønlands Hjemmes y e 1989) indgå elemen e a dem alle.
I de ølgende skal e ek i i e en a midle ne ko u de es. I o e ejelse ed ø ende
alg a midle e de imidle id ny ig a e ind e sig nogle gene elle o hold: Dels
na u lig is de simple ak um, a de saglig op imale ikke nød endig is e poli isk
43
4. Re e ence
Abele, F. 1997: T adi ional knowledge in p ac ice. - A c ic 50:iii-i
Anon. 1996: In e na ional Mu e Conse a ion S a egy and Ac ion Plan. Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna
(CAFF), A c ic En i onmen al P o ec ion S a egy.
Anon. (1997): Ci cumpola Eide Conse a ion S a egy and Ac ion Plan Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna
(CAFF), A c ic En i onmen al P o ec ion S a egy.
Boe mann, D., Mosbech, A., Falk, K. & Kampp, K. 1996: Seabi d colonies in wes e n G eenland (60°-79°30' N.la .).
NERI Tech. Rep. No. 170.
Bo n, E.W. 1983: Ha pa edy og ha ugle i Sco esby Sund. Fangs og o ekoms 1983. Danbiu aps, o
Rås o o al ningen o G ønland og G ønlands Fiske i- og Miljøunde søgelse , Københa n. 112 pp.
Bo n, E.W. ( ed.), Heide-Jø gensen, M.-P., Me kel, F., Cuyle , C., Ne e, P.B., Rosing-As id, A. 1998: G ønlandske
ugle, ha pa edy og landpa edy . En s a us o e ig ige essou ce 1. ok obe 1998. Teknisk Rappo n . 16.
Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 70 pp.
B own, R.G.B. 1991: Ma ine bi ds and clima ic wa ming in he no hwes A lan ic. Can. Wild. Se . Occ. Pap. 68: 49-54.
Ca ney, K.M. & Sydeman, W.J. 1998: A e iew o human dis u bance e ec s on nes ing colonial wa e bi ds. Col.
Wa e b. 22: 68-79.
Cha dine, J.W. & Mendenhall, V. ( ed.) 1998: Human dis u bance o A c ic seabi d colonies. CAFF Tehcnical Repo
No. 2, Ci cumpola Seabi d Wo king G oup. CAFF In e na ional Sec e a ia , Aku ey i, Iceland. 18 pp.
Ch is ensen, T. & Sle ema k, Ø. 1999. In o ma ions u il Upe na ik 1998 ed . Pola lom ie . Upubl. appo ,
Di ek o a e o Miljø og Na u .
CSWG 2000: Ci cumpola o e sig o e lom ie-kolonie . Da a samle a Ci cumpola Seabi d Wo king G oup, CAFF.
Upublice e .
Denlinge , L. & Wohl, K. ( ed.) 2000: Seabi d ha es egimes in he Ci cumpola Na ions. (Technical Repo No. ?)
Ci cumpola Seabi d Wo king G oup (CSWG), Aku ey i. 61 pp. + app. (udkas ).
Ellio , R.D., Ryan, P.C. & Lids e , W. 1990: The win e die o Thick-billed Mu es in coas al New oundland wa e s.
S udies in A ian Biology 14: 125-138..
E ans, P.G.H. ( ed.) 1987: P ojec s udying ways o educe he impac o hun ing upon he B ünnich's Guillemo U ia
lom ia popula ions o Upe na ik dis ic , Wes G eenland, July 1s - Sep embe 8 h 1987. Upubl. appo .
Falk, K. & Du inck, J. 1991: The by-ca ch o Thick-billed Mu es in salmon d i ne s o Wes G eenland in 1988. -
Can. Wildl. Se . Occ. Pape 69: 23-28.
Falk, K. & Du inck, J. 1992: Thick-billed Mu e hun ing in Wes G eenland, 1988-89. A c ic 45: 167-178.
Falk, K. & Du inck, J. 1993: The win e die o Thick-billed Mu es, U ia lom ia, in wes e n G eenland, 1988-1989.
Can. J. Zool. 71: 264-272.
Falk, K. & Kampp, K. 1997: A manual o moni o ing Thick-billed Mu e popula ions in G eenland. Technical Repo
7, Pinngo i ale i ik/ G ønlands Na u ins i u . 90 pp.
Falk, K. & Kampp, K 1998: Moni e ing a lom iebes anden på Hakluy Ø, A ane suaq, 1987-1997. Teknisk appo
n . 15, juni 1998. Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 22 pp.
Falk, K., Kampp, K. & Me kel, F.R. 2000: Moni e ing a lom iekolonie ne i Sydg ønland, 1999. Teknisk appo n .
00. Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 25 pp.
Falk, K., Ben enu i, S., Dall'An onia, L., Kampp, K. & Ribolini, A. 2000: Time alloca ion and o aging beha iou o
chick- ea ing B ünnich's Guillemo s in high-a c ic G eenland. Ibis 142: 82-92.
50
Fienup-Rio dan, A. 1999: Yaqulge Qaillun Pila a (wha he bi ds do): Yup'ik Eskimo unde s anding o geese and
hose who s udy hem. - A c ic 52:1-22
Fleische , J. uden å : På alke angs i hundeslæde. A ikel i b ochu e om u isme i G ønland (ci ka 1993).
F ich, A.S. 1997a: Lom ie angs i G ønland 1993. Teknisk Rappo n . 2, eb ua 1997. Pinngo i ale i ik / G ønlands
Na u ins i u , Nuuk. 36 pp + app.
F ich, A.S. 1997: Komme ciel lom ie angs i G ønland 1990-96. (Teknisk Rappo n . 3, eb ua 1997.)
Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 13 pp.
Ga da sson, A. 1995: S a ugl í íslenskum uglabjö gum. - Bliki 16: 47-65.
Gas on, A.J. & Jones, I.L. 1998: The Auks. Bi d Families o The Wo ld. Ox o d Uni e si y P ess, Ox o d. 349 pp.
Gas on, A.J. & Ne leship, D.N. 1981: The Thick-billed Mu es o P ince Leopold Island. - Canadian Wildli e Se ice,
Monog aph Se ies No. 6.
Gas on, A.J., de Fo es , L.N., Gilch is , G. & Ne leship, D.N. 1993: Moni o ing Thick-billed Mu e Popula ions a
colonies in no he n Hudson Bay, 1972- 92. Can. Wild. Se . Occ. Pap. 80: 1-16.
Gilch is , H. G. 1993: E ec s o gull p eda ion and dis u bance a Thick-billed Mu e colonies in he sou he n
Upe na ik egion o G eenland. - Upubl. appo .
Gilch is , H.G., Gas on, A.J. & Smi h, J.N.M. 1998: Wind and p ey: nes si es as o aging cons ain s on an a ian p e-
da o , he Glaucous Gull. Ecology 79: 2403-2414.
G ønlands Hjemmes y e 1989: Hjemmes y e s bekend gø else n . 29 a 19. sep embe 1989 om edning a ugle i
G ønland.
G ønlands S a is ik 2000: www.s a g een.gl
Johansen, P., Asmund, G. & Rige , F.R. 1999: Blykon amine ing a g ønlandske ugle. En unde søgelse a pola lom ie
il belysning a human ekspone ing med bly som ølge a an endelse a blyhagl. Faglig appo a DMU, n . 29.
Danma ks Miljøunde søgelse , Københa n. 27 pp.
Kampp, K. 1982: Den Ko næbbede Lom ie U ia lom ia i G ønland – and inge , mo ali e og beskydning: en analy-
se a 35 å s ingmæ kninge . Speciale appo , Zoologisk Museum, Københa ns Uni e si e .
Kampp, K. 1988a: Lom ien i G ønland. Tusaa 1988(1): 2-15. [Med en g ønlandsk o e sæ else a R. Ha d: Kalalli
Nunaanni appa ]
Kampp, K. 1988b: Mig a ion and win e anges o B ünnich's Guillemo s U ia lom ia b eeding o occu ing in
G eenland. - Dansk O n. Fo en. Tidssk . 82: 117-130.
Kampp, K. 1991: Mo ali y o Thick-billed Mu es in G eenland in e ed om band eco e y da a. Can. Wildl. Se .
Occ. Pape 69: 15-22.
Kampp, K. & Falk, K. 1998: A long dis ance colony shi by a Thick-billed Mu e. Colonial Wa e bi ds 21: 91-93.
Kampp, K., Ne leship, D.N. & E ans, P.G.H. 1994: Thick-billed Mu es o G eenland: s a us and p ospec s. -
Bi dLi e Conse a ion Se ies 1: 133-154.
Kampp, K. & Lyngs, P. 1989: Pola lom ie i Upe na ik 1988 ( e ide e 1995). De G ønlandske Fugle jeldsp ojek .
G ønlands Hjemmes y e/WWF Ve densna u onden, Københa n. 31 pp. + app (duplike e appo ).
Kampp, K & Falk, K. 1994: The bi ds o Yd e Ki sissu (Ki sissu A allii ), Sou hwes G eenland. Medd G ønland,
Bioscience 42: 1-25.
Lyngs, P. 1989: Pola lom ie ed Upe na ik 7. maj - 14. juni 1989. Upublice e appo ed . de g ønlandske
Pola lom iep ojek WWF/G ønlands Hjemmes y e, Københa n. 14 pp.
Lyngs, P. 1993: Colony in e change in Bal ic Guillemo s U ia aalge. Dansk O n. Fo en. Tidssk . 87: 247-250.
51
Mehlum, F. & Bakken, V. 1994: Seabi ds in S alba d (No way): s a us, ecen changes and managemen . Bi dLi e
Conse a ion Se ies 1: 155-171.
Me kel, F. R. 1998: En hel almindelig dag ed ugle jelde Kingi oq? Se mi siaq n . 39 (1998): 18-19.
Me kel, F. R., F ich, A. S. & Hangaa d, P. 1999: Pola lom ien i Disko Bug og de sydlige Upe na ik, 1998. Teknisk
Rappo n . 25. Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 86 pp.
Ne leship, D.N. & E ans, P.G.H. 1985: Dis ibu ion and s a us o he A lan ic Alcidae. In: The A lan ic Alcidae. (Eds:
Ne leship, D.N. & Bi khead, T.R.) Academic P ess, London, 52-154.
Nilsson, A. 1998: A k isk o u ening – ils ands appo om de a k iske miljø. - A c ic Moni o ing and Assessemen
P og amme (AMAP), Miljøs y elsen, Københa n.187 pp.
Nisbe , I.C.T. 1994: Thick-billed Mu es o G eenland: s a us and p ospec s. - Bi dLi e Conse a ion Se ies 1: 8-25.
Noble, D.G., Gas on, A.J. & Ellio , R.D. 1991: P elimina y es ima es o su i o ship and ec ui men o Thick-billed
Mu es a Coa s Island. Can. Wild. Se . Occ. Pap. 69: 45-51.
Pea ce, P.A., Peakall, D.B. & Reynolds, L.M. 1979: Shell hinning and esidues o o ganochlo ines and me cu y in
seabi d eggs, Eas e n Canada, 1970-76. Pes ic. Moni . J. 13: 61-68.
Rowe, S., Jones, I.L., Cha dine, J.W., Elllio , R.D. & Vei ch, B.G. 2000: Recen changes in he win e die o mu es
(U ia spp.) in coas al New oundland wa e s. Can. J. Zool. 78: 495-500.
Seje sen, F. 2000: My en om de bæ edyg ige inui . Na u ens Ve den.
Sle ema k, Ø. & Ch is ensen, T. 2000: In o ma ions- og besig igelses u Upe na ik-Sa issi ik e u . Upubl. appo ,
Di ek o a e o Miljø og Na u .
Smeds ud, L.H. & Fu e ik, T. 2000: Mo e is i A k is? Cice one 1/2000, 19-23.
S øm, H., Øien, I.J., Opheim, J., Kuzne so , E.A. & Khakhin, G.V. 1994: Seabi d censuses on No aya Zemlya 1994.
NOF epo Se ies, No. 2 - 1994. No wegian O ni hological Socie y, Klæbu. 38 pp.
Ushe , P.J. 2000: T adi ional ecological knowledge in en i onmen al assessmen and managemen . A c ic 53, 183-193.
Vade , W., Ba e , R.T., E iks ad, K.E. & S ann, K.-B. 1990: Di e en ial esponses o Common and Thick-billed
Mu es o a c ash in he capelin s ock in he sou he n Ba en s Sea. S udies in A ian Biology 14: 175-180.
Wenzel, G.W. 1999: T adi ional ecological knowledge and Inui : e lec ions on TEK esea ch and e hics. A c ic 52:113-
124
Zon illo, B. 1992: The menace o low- lying ai c a o seabi ds on Ailsa C aig. Sco ish Bi d News 28: 4.
52
