De grønlandske fuglebeskyttelsesområder. Technical Report No. 87

1
2
Da ablad
Se ie i el og numme : Teknisk Rappo n . 87
Ti el: De g ønlandske uglebesky elsesom åde
Unde i el: – en s a us appo
Fo a e (e): Ca s en Ege ang og Da id Boe mann
Ins i u ion(e ), a deling(e ): G ønlands Na u ins i u – A d. o Pa edy og Fugle,
De na ionale cen e o ene gi og miljø (DCE), Aa hus Uni-
e si e
 Udgi e : Pinngo i ale i ik,G ønlandsNa u ins i u ©
URL: h p://www.na u .gl
Udgi elseså : juni 2012
Redak ion a slu e : maj 2012
Faglig kommen e ing: Flemming Ra n Me kel og Aili Lage Labansen, G ønlands
Na u ins i u
Finansiel s ø e: DANCEA – Miljøs ø e il A k is (MST-112-00262)
Bedes ci e e : Ege ang & Boe mann 2012. De g ønlandske uglebe-
sky elsesom åde -ens a us appo .Pinngo i ale i ik,
G ønlands Na u ins i u eknisk appo n . 87. 108 pp. Nuuk
2012.
Gengi else illad med ydelig kildeangi else
Emneo d: Fuglebesky elsesom åde , G ønland, ha ugle, besky ede
om åde , o al ning.
Layou : Ca s en Ege ang
Illus a ione : Ca s en Ege ang, h o ande ikke næ nes
ISBN: 87-91214-62-9
ISSN (elek onisk): 1397 – 3657
Sidean al: 108
In e ne e sion: Rappo en e ilgængelig i elek onisk o ma (pd ) på GN’s
hjemmeside
h p://www.na u .gl/
Supple ende oplysninge : Rappo en e den ø s e sammen a ning a iden omk ing
de g ønlandske uglebesky elsesom åde .
Fo siden a appo en ise o delingen a de 13 g ønland-
ske uglebesky elsesom åde . Som ko e ise e om åde -
ne ikke jæ n o del i G ønland, men med en koncen a ion
i de no dlige Ves g ønland - i Disko Bug og Upe na ik-
om åde .
3
Indhold
Sammend ag 4
Eqikkaaneq 5
Summa y 6
Indledning 7
Rappo ens o mål 9
Rappo ens opbygning 9
De 13 FBO’e s his o ie 10
Fo al ning a FBO’e ne 12
And e besky ede/udpegede ugleom åde i G ønland 13
Fo s y else, ægindsamling og angs 14
Taksigelse 15
Me ode 16
Fel a bejde 17
K i e ie o u de ing a uglebesky elsesom åde ne 20
De g ønlandske uglebesky elsesom åde 20
01 Lion Øe 22
02 Kuup Appa sui 24
06 Kippaku Appa sui 28
03 Toqqussaq 32
04 Kingi ua suk 36
05 Upe na iup Appa sui 40
07 Salleq 42
12 Innaq 46
08 Assissu 50
09 Nuna siaq 54
10 Saa ua sui 58
11 Tasiussa suaq 64
13 Ki sissu A allii 66
And e esul a e a el a bejde 72
Po en ielle nye uglebesky elsesom åde 73
Qeqe a 74
Saa u 78
Isso ussoq 80
Ki sisso sui 82
Ki sissu 86
Nunangui 90
Konklusion og anbe alinge 94
Re e ence 96
Appendiks I (Ki sissunngui , edningsbekend gø else): 99
Appendiks II (G ønlandske uede a e og ans a sa e ): 102
Appendiks III (Om ådebesk i else, I sako): 103
4
Sammend ag
I G ønland e de i ølge Fuglebekend gø elsen (n . 8 a 2. ma s 2009) udpe-
ge 13 lokali e e som uglebesky elsesom åde . De e om åde , h o de e
es ik ione i æ dsel og ak i i e e o a sik e de lokale yngle ugle ed i yng-
le iden. Alle om åde ne e øe elle ugle jelde, h o de op indelig ynglede
ig ige ha uglebes ande, og de e alle place e i Ves g ønland mellem 60° N og
77,5° N.
I somme en 2010 gennem ø es e skibsbase e og mellem Disko Bug og den
no dlige del a Upe na ik o a besøge og besk i e så mange som mulig a ug-
lebesky elsesom åde ne. I al 10 a om åde ne ble besøg . De indhen ede in-
o ma ione danne , sammen med de senes e appo e a de ø ige om åde ,
g undlage o denne appo s besk i else a alle 13 uglebesky elsesom åde .
På bagg und a disse besk i else u de es om åde nes nu æ ende be ydning
som yngle uglelokali e e .
De ig igs e a e i uglebesky elsesom åde ne e : Pola lom ie, ha e ne,
lunde, ede ugl og ide.
De ise sig, a i 8 a om åde ne e uglebes andene gåe æsen lig ilbage el-
le hel o s unde . Seks a disse e ( a ) ynglekolonie o pola lom ie, og med
al sandsynlighed e de he ale om e esul a a menneskelig ak i i e . De o
and e e ig ige kolonie o lunde.
Fi e a lom iekolonie ne e hel uddøde og ikke længe e ele an e som ugle-
besky elsesom åde . Disse i e om åde kan nedlægges som uglebesky elses-
om åde og kan e en uel e s a es a nye om åde , da de ikke e sandsynlig a
lom ie ne il genind and e il lokali e e ne.
Tog e i 2010 besøg e desuden adskillige and e ha uglekolonie , og de em
ig igs e, sam en lokali e de e besøg i 2006, e bek e e . Disse o eslås som
nye uglebesky elsesom åde , elle som e s a ning o de om åde denne ap-
po o eslå nedlægges.
Rappo en a slu es med yde lige e en ække o slag il a s y ke o al ningen
a og den gene elle iden om uglebesky elsesom åde ne:
- de i æ ksæ es en in o ma ionskampagne om uglebesky elsesom
åde ne o a gø e opmæ ksom på de es eksis ens og de es be e i
gelse
- jag be jen enes ilsyn med om åde ne s y ke og o malise es
- de i æ ksæ es moni e ingsp og amme o uglebes andene i alle
om åde ne
5
Eqikkaaneq
Timmissa pillugi nalunaa u n . 8, 2009-mi ma sip ulluisa aappaanee soq na-
ape o lugu Kalaalli Nunaanni sumii ii 13-i immissanik ille sui iusussa u
oqqa neqa simappu . Sumii ii pineqa u assaappu immissa e nio ne isa
nalaanni amakku eqqissima inneqa nissaa qulakkee nia lugu angalaa igine-
qa nissaa suliaqa igineqa nissaallu killile sui igineqa u . Sumii ii ama mik
qeqe aanngikkunik innaapu immissa ineqa ii, immissa ima miu pingaa u-
illi ineqa igeqqaagaa , amakkulu ama mik Ki aani a anna pasissu si 60°-ip
aamma 77,5°-i ako nanniippu .
2010-mi aasakku umia sua mik Qeqe a suup Tunuanii Upe na iup a annaa a
ungaanu sumii ii immissanik ille sui iusu sapinngisamik ame lane paa a-
kunia lugi allaase inia lugillu angalasoqa poq. Sumii ii ka illugi quli ikinne-
qa pu . Paasissu issa pissa sia ineqa u sumii ii alla pillugi nalunaa usianik
ilallugi sumii innik immissanik ille sui iusunik ka illugi 13-isunik ma uminnga
nalunaa usio ne mu unnga iuppu . Tamakku unnga igalugi sumii ii im-
missa e nio iisu maannakku pingaa u aa allaase ineqa pu .
Timmiaqa igiikkuu aa pingaa ne i immissanik ille sui iusunii u assaappu :
Appa , imeqqu aalla , qilannga , meqqi aa e aallu.
Sumii inni sumii inni a ineq´pingasuusuni immissa ikile ia ujussua simasu
imalunnii qimagussimasu paasina si oq. Taakkunannga a inilli appa e nio -
igaa amannalu inui suliaqa a ne annik pissu eqa luinna so ineqa poq. Su-
mii ii ma luk alla qilannga e nio igaa .
Appaqa ii sisama appani qimanneqa simappu aamaa umillu sumii i u
immissanik ille sui iusu u a o unnaa sinneqa sinnaallu ik. Sumii ii sisama-
asu aakku sumii i u immissanik ille sui iusu u a o unnaa sinneqa sin-
naappu imaluunnii sumii inni allani aa se neqa sinnaappu , assami appa
sumii innu aakkununnga u eqqinnissaa ilimananngimma .
2010-mi umia sua mik angalane mi immap immiaqa ii alla a lalli aamma
ikinneqa pu amakkunanngalu pingaa ne i allima , aamma sumii ii 2006-
imi ikinneqa u , allaase ineqa pu . Tamakku sumii i u immissanik ille -
sui iusu u nu aa u pineqale nissaa siunne suu igineqa poq imaluunnii
nalunaa usiami ma umani a o unnaa sinneqa unu aa siissu i u siunne suu-
igineqa lu ik.
Nalunaa usiaq aqu sine up suka e neqa nissaanik aamma sumii innik immis-
sanik ille sui iusunik nalinginnaasumik ilisimaqale nissamik a lalinnik siunne -
suu eqa oqa luni naggase neqa poq:
- Sumii ii immissanik ille sui iusu sumiinne a ille so a iaqa ne allu
pillugi paasi i siniaane mik aalla i sisoqassasoq
- Pinia innik nakku illiisu sumii innik nakku illiine a nuki o sa ne
qassasoq piso a igoo unngo inneqa lunilu
- Sumii inni amani immiaqa igiikkuu aanik nakku iginninne i aalla
inneqassasu

6
Summa y
Acco ding o he G eenland bi d p o ec ion o de no. 8 o Ma ch 2, 2009, 13
si es a e designa ed as bi d p o ec ion a eas. In hese si es admission is p ohi-
bi ed in he b eeding season. All he si es we e o iginally impo an b eeding
colonies o seabi ds ei he on small islands o on s eep cli s. They a e all si u-
a ed in Wes G eenland be ween 60° N and 77.5° N.
In he summe 2010, en o hese si es we e su eyed in he bi d b eeding
season in o de o ge an up- o-da e s a us on he bi d popula ions. The su ey
esul s, oge he wi h he mos ecen da a o m he emaining si es, o m he
basis o his epo , in which all he bi d p o ec ion si es a e desc ibed and
e alua ed.
The mos impo an species b eeding wi hin he si es a e: Thick-billed mu e,
A c ic e n, A lan ic pu in, common eide and black-legged ki iwake.
In eigh o he si es, he impo an seabi d popula ions ha e dec eased o e en
disappea ed. This is he case in six hick-billed mu e colonies, whe e he mos
likely eason is human ac i i ies. In wo si es A lan ic pu ins ha e dec eased
ma kedly. Fou o he mu e si es a e comple ely abandoned and a e in ac , no
longe ele an as p o ec ed si es.
Du ing he 2010-su ey se e al o he si es we e su eyed, and he six mos
impo an a e desc ibed in he epo . These addi ional si es could be added o
o eplace he si es ound o be i ele an as bi d p o ec ion a eas.
The epo concludes ha he gene al awa eness o he bi d p o ec ion si es is
e y limi ed and he e o e p oposes some addi ional ac ions o aise he know-
ledge on he si es and o s eng hen he p o ec ion o hei bi ds:
- an in o ma ion campaign abou he si es
- inc eased and mo e o malized inspec ion o he si es
- bi d moni o ing p og ams o all he si es
7
Indledning
Bekend gø else n . 8 a 2. ma s 2009 om besky else og angs a ugle (Fugle-
bekend gø elsen) indeholde o bes emmelse om besky else a uglekolonie .
Den gene elle som om a e alle uglekolonie ( ugle jelde og ugleøe ), og som
egule e o s y ende ak i i e e (In obox I) og den s edspeci ikke om de så-
kald e uglebesky elsesom åde (he e e benæ n : FBO’e ). He e ale om 13
ha uglekolonie , h o ilands igning og sejlads inden o en a s and a 500 me e
ikke e illad i somme pe ioden (In obox II).
Disse FBO’e e elle ha æ e sæ lig ig ige ha uglekolonie , som man ha
ille besky e i yngle iden.
I 2008 nedsa es en a bejdsg uppe i o bindelse med e ide ing a Fuglebe-
kend gø elsen, h o så el Sel s y e s depa emen e , G ønlands Na u ins i u ,
ange o ganisa ione og miljøo ganisa ione a ep æsen e e . G uppens a -
bejde udmundede i en ække konk e e anbe alinge , som omk ing de g ønland-
ske FBO’e o eslå (Anonym 2008):
”A bejdsg uppen anbe ale , a de sæ lig ud alg e 13 uglebesky elsesom åde
i den nu æ ende uglebekend gø elses § 9 ages op il e ide ing inden o o e -
skuelig id, ide beho e o besky elsesom åde lang a dækkes yldes gø-
ende a de nu æ ende ud alg a om åde . De e kunne .eks. ske i o bindelse
med e Danceap ojek .”
Og de hedde end ide e: ”De e således A bejdsg uppens umiddelba e u de-
ing, a isse a de i § 9 angi ne om åde ha mis e sin æ di som besky elses-
om åde da ho edpa en a yngle uglene e o s unde . Disse kunne med o del
e s a es a me e egnede lokali e e .”
Disse o anbe alinge e g undlage o denne appo .
Den p imæ e o al ning a de g ønlandske uglebes ande e en jag mæssig
egule ing, de e base e på de enkel e uglea e , med b ug a ednings ide ,
h o a en ikke må jages. Besky else a uglenes le es ede , så som ynglelokali-
e e elle ig ige ou age ingss ede , beny es kun i mind e g ad i G ønland.
In obox I
Udd ag a Hjemmes y e s bekend gø else n . 8 a 2. ma s 2009 om besky else og angs a
ugle (Fuglebekend gø elsen) omk ing gene el besky else a uglekolonie .
Fuglekolonie
§ 8. Ved en uglekoloni o s ås i denne bekend gø else e h e s ed, h o minds 10 pa ha ugle
yngle .
S k. 2. De e ikke illad i pe ioden 15. ap il – 15. sep embe , a skyde elle på unødig is a
emb inge o s y else , he unde sejlads inden o en a s and a en uglekoloni på:
1) 1000 me e , h is kolonien bebos a pola lom ie, a lan isk lom ie, alk, søkonge, ide, mal-
lemuk elle ska . Be ly ning med as inge ly elle helikop e e ikke illad i en e ikal og
ho ison al a s and a 3000 me e .
2) 200 me e , h is kolonien e en ø elle en hal ø, de e beboe a edde ugl, ejs , lunde,
ha e ne elle and e måge ugle end ide.
S k. 3. Uanse bes emmelsen i s k. 2 kan de indsamles æg i henhold il § 7.
S k. 4. Uanse bes emmelse ne i s k. 2 kan de sejles ad a mæ kede u e .
8
De o bes emmelse om uglekolonie (In obox I og II) i uglebekend gø elsen e
de enes e i den g ønlandske miljø- og na u lo gi ning, de speci ik egule e /
besky e le es ede o ugle. Men de skal næ nes a de i med ø a Rås o -
lo en e udpege en lang ække om åde , h o ås o ak i i e e egule es o a
besky e ugleli e i så ba e pe iode .
In obox II
Udd ag a Hjemmes y e s bekend gø else n . 8 a 2. ma s 2009 om besky else og angs a
ugle (Fuglebekend gø elsen) omk ing gene el besky else a uglekolonie .
Fuglebesky elsesom åde
§ 9. Enh e ilands igning og æ dsel i ø ig e ikke illad i pe ioden 1. maj - 31. augus på øl-
gende lokali e e , sam inden o en a s and a 500 me e a disse:
1) Lion Øe syd o Qe qe a ( o al ningsom åde A ane suaq).
2) Kuup Appa sui / Kap Schackle on ( o al ningsom åde Upe na ik).
3) Toqqusaaq ( o al ningsom åde Upe na ik).
4) Kingi ua suk, es no d es o Angissoq ( o al ningsom åde Upe na ik).
5) Upe na iup Appa sui / Sande sons Hope ( o al ningsom åde Upe na ik).
6) Kippaku Appa sui ( o al ningsom åde Upe na ik).
7) Salleq ( o al ningsom åde Uummannaq).
8) Assissu / B ænde inssskæ ed K onp insens Ejland ( o al ningsom åde Qeqe a suaq).
9) Nuna siaq / Ro en ed Hunde Ejland ( o al ningsom åde Aasiaa ).
10) Saa ua ssui ed G ønne Ejland ( o al ningsom åde Aasiaa ).
11) Fjo da men Tasiussa suaq bag ed Na e naq ed No denskjölds B æ ( o al ningsom åde
Kangaa siaq og Qasigianngui ).
12) Appa Innaa / Fugle jelde Appa ed Ri enbenk ( o al ningsom åde Ilulissa ).
13) Yd e Ki sissu ( o al ningsom åde Qaqo oq).
9
Rappo ens o mål
Fo måle med denne appo e a indlede a bejde med o en o næ n e a -
bejdsg uppes anbe alinge . Ved a
A) uda bejde en s a us u de ing o alle 13 FBO’e . På bagg und a opda-
e ede oplysninge (he unde esul a e a el a bejde ud ø i 2010) om
om åde nes uglebes ande, p æsen e es en u de ing a om de enkel e
om åde o sa ha ele ans som FBO.
B) uda bejde o slag il al e na i e FBO’e . H is de ise sig a eksis e-
ende FBO’e ha mis e de es ele ans, o eslås disse nedlag , og nye
FBO’e udpege . Rappo en p æsen e e en ække konk e e o slag il
uglelokali e e , de kan indgå som nye FBO’e .
C) uda bejde o slag il en p æcis a g ænsning a eksis e ende og nye
FBO’e . De o eligge ikke en ydig a g ænsning a de 13 om åde . De e
ha idlige e ø il o i ing omk ing o al ningen a om åde ne, . eks.
i o m a o eksling på g und a enslydende na ne. Rappo en p æsen e-
e geog a iske koo dina e o , sam place ing a om åde ne på ko , o
så el eksis e ende som po en ielle nye FBO’e .
D) uda bejde en om ådebesk i else a eksis e ende og nye FBO’e . De e
gø es gennem en ko sk i elig besk i else unde p æsen a ionen a de
enkel e om åde , sam gennem indd agelse a o o a om åde ne.
E) uda bejde en o e sig o e , i h o mange a de eksis e ende FBO’e ,
de indes skil ning, de in o me e dels om om åde s s a us, dels om
gældende beg ænsninge i æ dsel i og ed om åde ne.
F) uda bejde en o e sig o e de eksis e ende FBO’e s his o ie, d s. en
o e sig o e h o nå de enkel e FBO’e ble e e able e , og ø s e gang
indgå i g ønlandsk lo gi ning.
Rappo ens opbygning
De 13 nu æ ende FBO’e p æsen e es med gennemgang a de enkel e om å-
de s geog a iske place ing, habi a e , ud iklingen i ugleli e og esul a e ne a
besøg på lokali e en i somme en 2010. Desuden u de es de enkel e om ådes
ele ans som o sa FBO.
E e ølgende p æsen e es en ække and e ugleom åde i G ønland (A sni 5),
som o eslås op e e som nye FBO’e , en en som e s a ningsom åde o sle -
ede FBO’e elle som nye om åde .
Fo ko else an end i appo en
Gennem appo en e de beny e 5-ci ede alkode o de o skellige lokali e-
e . Disse kode e de unikke numme , som alle egis e ede ha uglekolonie
ha i DCE’s og GN’s da abase o e de g ønlandske ha uglekolonie (he e e
be egne ”Ha uglekolonida abasen” HFKDB). Denne da abase indeholde op-
lysninge om sam lige kend e ynglekolonie o ha ugle i G ønland, og umme
p . omk ing 10.000 ” eco ds” a me e end 2.000 ha uglekolonie .
16
Me ode
Uda bejdelsen a denne s a us appo a opdel i e ase :
1) Li e a u s udie omk ing de eksis e ende g ønlandske FBO’e og de po-
en ielle nye om åde .
2) Fel a bejde i somme en 2010 med besøg på eksis e ende og po en ielle
FBO’e i de no dlige Ves g ønland.
3) Uda bejdelse a appo , indeholdende u de ing a de g ønlandske
FBO’e , bl.a. base e på de indsamlede ma e iale a el a bejde i 2010.
Fo be edelse il el a bejde.
I om åde mellem den sydlige Disko Bug og de no dlige Upe na ik Dis ik e
de sæ lig mange FBO’e og and e ig ige uglelokali e e . De o ble de e
om åde udpege som mål o el a bejde i somme en 2010. He a de mulig
a besøge 10 ud a de 13 eksis e ende FBO’e i løbe a en enkel el pe iode i
om åde .
Fø planlægningen a el a bejde i 2010, ble en ække møde med o ske e
de ha iden om uglekolonie ne i G ønland gennem ø . Desuden ble ud æk
a HFKDB analyse e . De e udmundede i en p io i e e lis e o e ugleloka-
li e e , de skulle besøges unde el a bejde i 2010. Følgende lokali e e ble
p io i e e :
a) Eksis e ende FBO’e .
b) Fuglekolonie , de indeholde sæ lig s o e, sæ lig di e se elle sæ lig
besky elsesk æ ende bes ande, og som po en iel kunne udpeges som
nye FBO’e .
c) And e uglekolonie , som sandsynlig is ikke husede uglebes ande, de il
k ali ice e om åde som FBO, men a inden o ække idde på den plan-
lag e sejl u e.
Figu 3: Fel a bejde dokumen e ede en massi emgang i bes anden a snegås i de no dlige Ves -
g ønland.

17
Fel a bejde
Fel a bejde i 2010 ble gennem ø i pe ioden 17. juni il 7. juli 2010, med
skibe ”Ka anguak” a Aasiaa som anspo middel mellem uglelokali e e ne
i om åde . (Fig. 2). Skibe e en æld e ku e med en ma ch a på omk ing 6-8
knob, h ilke unge ede udmæ ke il o måle . Med på u en a desuden en
jolle, il b ug ed ilandss igning på lokali e e ne. Udgangspunk o el a bejde
a Aasiaa , og de a slu edes i Upe na ik. De sydligs e punk o u en udgjo -
des a Aasiaa by (68,7°N), mens de no dligs e a Ede ugleøe (74°N) ud o
Nuussuaq hal øen i Upe na ik Dis ik (Fig. 4).
P ojek lede på el a bejde a o ske Ca s en Ege ang, G ønlands Na u ins i-
u . Som assis en del og uldmæg ig Jens Bagge (APNN) i pe ioden 17. juni il
3. juli. Skippe a Pe e G. Miland , Aasiaa og som besæ ningsmedlem unge-
ede Jakob Tobiassen, Ilulissa i pe ioden 20. il 30. juni.
Vej e i pe ioden a gene el god , og kun ganske å gange ble op ællinge
anskeliggjo a då lig sig elle k a ig ind.
I al ble 68 o skellige uglelokali e e besøg , h o a 62 alle ede eksis e ede
som egis e ede kolonie i HFKDB, mens seks kolonie a nye. Kolonie ne
ble op al e e o o skellige me ode : A) En en ble kolonien di ek e op al
på s ede med skibe som pla o m. Denne me ode ble beny e nå kolonien
a en s ejlside med ynglende ha ugle på klippehylde ( ugle jeld), elle h o
lokali e en kunne o e skues a søsiden. B) Ilandss igning, h o lokali e en ble
sys ema isk gennemgåe il ods, og ede og obse e ede ugle opgjo . Denne
me ode ble beny e på s ø e, la e øe , h o o e blik a søsiden ikke a mu-
lig .
Ved egis e ing a yngle ugle på de enkel e lokali e e ble o skellige k i e ie
beny e . Ynglead æ d og place ing a eden a ie e mellem de enkel e a e ,
så de ini ionen h o nå en a kan be egnes som ”e ynglepa ” e o skellig a
a il a .
”Obse a ion a ede” ble beny e o land ugende a e som ede ugl, gæs,
s a bag, g åmåge og sabinemåge, h o de a mulig a lokalise e eden på
land. En a ia ion a denne de ini ion ble ed å il ælde beny e unde el a -
bejde , h o uglene pa is (ikke ede ugl) ophold sig ed de o modede ede
s ed, men h o de a p ak iske å sage ikke a mulig a inspice e s ede il
ods.
”Obse a ion a o mode edes ed” ble beny e o a e som ide, ska ,
h id inge måge som yngle på s ejle jeldside , h o eden, elle de o mo-
dede edes ed, kunne iag ages.
”Fugle på elle i næ heden a ynglepladsen” ble beny e ed o lom ie, h o
uglene e synlige på s ejle jeldside , men h o h e enkel indi id ikke nød-
endig is ep æsen e e e ynglepa . Samme me ode ble beny e ed lunde,
alk, ejs og søkonge, h o edes ede no mal ikke e synlig , men uglene (op-
gjo i ”indi ide ”, og ikke ”ynglepa ”) il æ e ilkny e ynglelokali e en.
”Es ime ing a ynglepa elle ynglende indi ide ” ble beny e ed s o e kolo-
nie , som eksempel is ha e ne, h o an alle a indi ide e høj , place ingen
a eden o ekomme sp ed og en egen lig op ælling a ede il æ e o ids-
k æ ende. Typisk il hele elle dele a kolonien æ e på inge ne sam idig , og
he o e ages en hu ig es ime ing a an alle a indi ide .
”Fo mode ynglepa ” ble beny e ed eksempel is ade ugle (som eks. ho s-
hane), h o uglenes ad æ d indike e a de e ale om e ynglepa , men sel e
18
Figu 4: Sejl u en i o bindelsen med el a bejde 2010. So e ci kle ep æsen e e bye /bygde
med ko e e s op.
19
edes ede e god skjul , og mege idsk æ ende a inde.
Fo uden obse a ione a ugle, ble lokali e ens mo ologi/bio ope og and e
dy ea e egis e e . Desuden ble egn på menneskelige ak i i e e egi-
s e e , så som o idsminde (kødg a e, ø -k is ne g a pladse ), bygninge
( angs hy e ), egn på angs (obse a ione elle omme pa one ) og ægind-
samling (æggeskalle , g uppe a omme ede , eb på klippehylde ). Endelig
ble skil ning - elle mangel på samme - om adgangsbeg ænsninge og om å-
de s s a us som FBO egis e e .
Figu 5: Som e spændende esul a a el a bejde ble de unde o hid il ukend e sabinemåge-kolo-
nie ,. He e ynglepa a Isso ussoq (72015).
20
K i e ie o u de ing a uglebesky elsesom åde ne
I denne appo e de o e age en helheds u de ing a de enkel e lokali e e .
Denne u de ing indd age både lokali e e nes k ali e som yngles ed o ugle
og de ak uelle usle lokali e e ne og uglene på dem e udsa o .Følgende
elemen e indgå :
G aden a alle ede eksis e ende besky else. I Fuglebekend gø elsen (FBKG) a
2009 indgå en gene el besky else a g ønlandske uglekolonie (se In obox I)
således a skyde i, og i en is g ad også æ dsel og o s y else e beg ænse .
S a us a de ils ede æ ende a e i G ønlands Rødlis e. Lokali e e h o de
o ekomme uglea e , de e uede j . G ønland Rødlis e (Boe mann 2007)
bø p io i e es. De samme gælde lokali e e med uglea e h o G ønland
huse en sæ lig s o andel (> 20 %) a bes anden (de såkald e na ionale ans a s-
a e ). I appendiks 2 lis es de uglea e de i den g ønlandske ødlis e op æde
som en en na ionale ans a sa e elle med e usselsni eau som ”næs en u-
ede (NT)” elle høje e.
S o e o ekoms e . Om åde h o ugle o ekomme sæ lig koncen e e bø
p io i e es i s a us u de ingen. Fo a k an i ice e h o id en o ekoms a
ugle e a na ional elle in e na ional be ydning, kan ”1 % k i e ie ” beny es
(j . Ramsa -kon en ionen) – al så om 1 % a en in e na ional bes and elle en
a g ænse bes and (en såkald ” lyway-bes and”) beny e om åde .
Høj biodi e si e . Om åde de inden o en ela i lille geog a isk a g ænsning
indeholde sæ lig mange uglea e u de es høj . Sekundæ kan også anden
biodi e si e , ud o e ugle, inklude es i u de ingen.
Ak uel usselsbillede. I en s a us u de ing a FBO’e kan de ak uelle ussels-
billede indd ages, således a de bø u de es om ind ø else/op e holdelse a
adgangs o bud i om åde bid age æsen lig il a o bed e uglenes le e ilkå .
I en is del a de g ønlandske uglelokali e e e o s y else som ølge a ilands-
s igning, sejlads sam (legal og illegal) angs og ægsamling, sandsynlig is en
æsen lig nega i ak o o uglenes i sel. Da o s y else i de les e il ælde
e yde s anskelige a k an i ice e, kan i s ede a s anden il næ mes e by elle
bygd beny es, unde o udsæ ningen a a jo æ e e en lokali e e på bebyg-
gelse og sejl u e , des s ø e e sandsynligheden o a de op æde æsen lige
o s y else .
De g ønlandske uglebesky elsesom åde
Neden o ølge gennemgang a de 13 eksis e ende FBO’e . Ved gennemgangen
p æsen e es ilgængelig iden om om åde ne, sammen med de nyes e in o -
ma ione indhen e ed besøg på lokali e e ne i somme en 2010.
Gennemgangen a om åde ne ølge en no d-syd-gående g adien , i s ede o
a ølge numme e ingen a om åde ne.
Gennemgangen ølge denne opbygning:
Place ing: Om åde s geog a iske place ing næ nes sam a s and il næ me-
s e beboede om åde .
Om ådebesk i else: Om åde s mo ologi og opog a i besk i es ud a egne
obse a ione og and e ilgængelige oplysninge .
Fugleli e : En ko besk i else a ugleli e ( ø 2010) og udpegningsg undla-
ge ud a oplysninge a idlige e besøg på lokali e en.
21
And e udpegninge : Oplysninge om and e o al ningsmæssige udpegnin-
ge a om åde .
2010-op ælling: I somme en 2010 ble 10 a de 13 eksis e ende FBO’e
besøg (se ”Me ode ”) med henblik på en opda e e u de ing a om å-
de nes ils and. I de e a sni p æsen e es esul a e a op ællinge sam
and e obse a ione a om åde ne.
Skil ning: En ko bemæ kning om h o id de indes in o ma ionsskil e på
de pågældende lokali e e . Fo enkel e om åde s edkommende e skil -
ning måske ikke p ak isk mulig (s ejle ugle jelde), men o o e blikke s
skyld næ nes de h o id skil ning e il s ede.
Ud ikling i uglebes andene: På bagg und a his o iske oplysninge sam
2010-op ællinge ne u de es s a us o uglebes andene i om åde ne.
An endelse a his o iske da a i denne o bindelse, beny es dog med en
is o sig ighed. Nu idens op ællingsme ode a s ø e kolonie , som ek-
sempel is lom iekolonie med b ug a o os, gi e bed e og me e sik e
esul a e i o hold il idlige e ide da man i høje e g ad beny ede k a-
li ice e skøn, em o egen lige op ællinge . Fo and e a e , som eks.
ede ugl og mind e kolonie a ha e ne, e op ællingsme ode ne i dag
ikke æsen lig ande ledes end idlige e, og en di ek e sammenligning e
mulig.
Vu de ing: Om åde s ele ans som FBO, he unde om om åde bø o bli e
på lis en o e g ønlandske FBO’e , disku e es og u de es.
Fo slag il a g ænsning: I den nu æ ende besk i else a FBO’e ne (In obox
II) indgå ikke en kla udpegning a beliggenhed og a g ænsning a om å-
de ne. Denne mangel på p æcision ha idlige e udgjo e p oblem ed
o al ning a isse om åde . E konk e o slag il a g ænsning p æsen e-
es i de e a sni .
I gennemgangen a om åde ne lis es desuden and e oplysninge og obse a io-
ne ele an e o en u de ing a om åde s ils and, som eksempel is menne-
skelig b ug a om åde ne.

22
01 Lion Øe
Place ing: Om åde e i Fuglebekend gø elsen besk e e som ” Lion Øe syd o
Qe qe a ”. I ølge G ønlandsk Topog a isk Al as (1:250.000) bes å lokali e en a
en s ø e (2 km2) ø sam o mind e øe /skæ . Lion Øe e beliggende i bunden
a Ingle ield B edning (Kange lussuaq) æ ed bygden Qeqe a i Qaasui sup
Kommunia (de o hen æ ende Qaanaaq Kommune), og e de no dligs e belig-
gende a de g ønlandske FBO’e (Fig. 6).
På g und a den isole ede place ing i o hold il de and e FBO’e i Ves g ønland,
ble lokali e en ikke besøg unde 2010- el a bejde ,
Om ådebesk i else: De e ale om e la e klippe øe /holme, men elle s o e-
ligge de ingen oplysninge .
Fugleli : Den o eliggende iden e yde s spa som. I HFKDB op æde lokali e-
en kun med e besøg, I 1978 egis e ede Salomonsen (”i ølge lokale”, upubl.
no a e) a 3-4 pa sabinemåge yngle sam a ha e ne e ” al ig”. I 1994 og
1995 ble lokali e en o e løje unde ugle ællinge , og henholds is 200 og 500
ha e ne ble egis e e .
And e udpegninge : Lion Øe e h e ken udpege som IBA elle Ramsa om åde,
men den inde s e del a Ingle ield B edning e udpege (Kommunal ed æg a
1996) som besky e om åde, h o de eksis e e ”Fo bud mod sejlads med,
sam jag a, mo o d e ne a øje ”. Lion Øe op æde ø s e gang som ede
om åde i ”Ved æg a 6. eb ua 1975 o Thule kommune ed ø ende edning
a ugle på øen syd o Qeqe a ”.
Figu 6: Ko o e FBO 01 Lion Øe med inse -ko de ise Thule-om åde .
23
Skil ning: De e u is (men ikke sandsynlig ) om de indes skil ning de oplys-
ninge om s a us som FBO på lokali e en.
Ud ikling i uglebes andene: De o eligge ikke iden il a u de e e en uelle
bes andsænd inge bland øe nes yngle ugle.
Vu de ing: De e u is om lokali e en huse uglebes ande de kan e æ dig-
gø e op e holdelse som g ønlandsk FBO. Sel e udpegningsg undlage synes
s ag , med en mind e/mellems o ha e nekoloni, og å ynglepa a sabinemå-
ge. Ud a e in e na ional synspunk op ylde lokali e en ikke k i e ie de kan
e æ diggø e en op e holdelse. Beliggenheden æ på bygden Qeqe a gø a
kolonien o men lig e udsa o o s y else , og måske udsæ ning a hunde i
somme hal å e . De e ikke mulig a gi e en k ali ice e u de ing a lokali e-
en som o sa FBO, ø øen ha æ e besøg igen.
Lion Øe ligge i en a s and a Qaanaaq, de a skib o sik ingsmæssige å sage
gø , a den lokale jag be jen ikke ha mulighed o a besøge lokali e en.
Fo slag il a g ænsning: ”De e øe /skæ beliggende (N 77,4864°; W 66,6896°)
syd o bygden Qeqe a i Ingle ield B edning”.
Figu 7: O e sig sko o e om åde mellem Upe na ik og Nuussuaq hal øen, h o den s ø s e kon-
cen a ion a FBO’e i G ønland indes. Ko e ise bye og bygde , sam nu æ ende og po en ielle nye
FBO’e o eslåe i denne appo .
24
02 Kuup Appa sui
Place ing: Kuup Appa sui e place e i de no dlige Upe na ik dis ik , omk ing
mid ejs (a s and 35 km) mellem bygde ne Nuussuaq mod no d og Nu aa miu
mod syd. FBO n . 6, Kippaku e place e 8 km mod syd (Fig. 7 og 9).
Om ådebesk i else: Lokali e en e e s ejl ugle jeld (ca. 650 me e høj ) pla-
ce e langs den syd end e side a den 19 km2 s o e ø Appa sui . Fuglene yngle
i g uppe på klippehylde o e en ho ison al a s and på ca. 5 km (Fig. 8).
Fugleli : Kuup Appa sui e G ønlands næs s ø s e lom iekoloni, h ilke gø
lokali e en il én a lande s ig igs e yngle uglelokali e e (Tab. 1). A and e
yngle ugle kan næ nes: ide (Tab. 1), lunde 1-5 pa (1987), alk ca. 10 pa /I, ejs
35-75 I, g åmåge 124 pa .
And e udpegninge : Kuup Appa sui e udpege som IBA, sammen med den
næ liggende lokali e Kippaku (FBO n . 6), på bagg und a de høje an al ynglen-
de lom ie (Hea h & E ans 2000). Lokali e en e inklude e i GNs lom iemoni e-
ing (Falk & Kampp 1997b), og o alop ællinge ud ø es med 6 il 8 å s in e al-
le (Falk og Kampp 1997a).
Besky es speci ik ø s e gang i Hjemmes y e s bekend gø else n . 6 a 5. maj
1988 om edning a ugle i G ønland, men a alle ede om a e a lands-
åds ed æg a 1. eb ua 1971 om ” edning a isse uglea e m. .”
Figu 8: Den sydligs e del a Kuup Appa sui med ynglende lom ie
25
2010-op ælling: Kuup Appa sui ble besøg d. 27. juni 2010 mellem klokken
14:00 og 16:15, i s ille ej , god sig og a o able lys o hold. Koloniens s ø else
kombine e med ids amme ne o p ojek e illod ikke en egen lig op ælling
a lokali e en. Desuden a de kun o å idlige e ud ø en o al ælling ( o o-
op ælling) a GN, h ilke mindskede ak uali e en o a gen age op ælling igen i
2010.
Unde besøge i 2010 ble Kuup Appa sui obse e e a søsiden, sejlende a
øs mod es , i a ie ende a s and il s ejl jelde (100 – 1000 m). Lom ie ne e
sp ed i adskillige delkolonie (Joensen & P euss 1972, Falk & Kampp 1997a
næ ne 18 delkolonie ) med å klynge a ugle æ på ando e laden, s ø -
s edelen mellem 200 og 300 moh. mens enkel e g uppe yngle i 400 me e s
højde.
Uden a egen lige op ællinge a de ynglende lom ie ble ud ø , skønnes de
løs a s ø elseso dnen a yngle ugle s emme o e ens med de senes e op æl-
linge ud ø a GN (Tab. 1). Unde besøge ble de obse e e å alke (4 I) og
ejs e (< 50 I) på ande neden o jelde , og o del i små klynge på s ejl jel-
de ynglede ide (<1000 P).
Skil ning: Ved lokali e en and es ikke skil ning de angi e a lokali e en e ud-
pege som FBO med es ik ione i æ dselen (de skal dog e æ dig is næ nes,
a de e mege anskelig a ops ille skil e). Ved besøge ble e enkel eb på
jelde iag age , h ilke indike e a ægindsamling ha unde s ed, uden a de
kunne bes emmes h o id de e e ske i nye e id.
Ud ikling i uglebes andene: Med o behold o de ud o d inge og usikke -
hede de ligge i a beny e æld e (his o iske) da a o op ællinge , synes de
ydelig a Kuup Appa sui -bes anden a lom ie ha gennemgåe en ilbagegang
i o hold il pe ioden ø 1970. Tidlige e opgø else a bes anden (Vibe 1938;
Salomonsen 1950; Joensen & P euss 1972) e o men lig base e me e på skøn,
end på egen lige op ællinge . Således e ids o b uge ed disse idlige besøg
ela i ko e (Falk & Kampp 1997a) – isæ nå man indd age de s o e an al a
Figu 9: Ko o e FBO n . 2 (Kuup Appa sui ) og FBO n . 6 (Kippaku Appa sui ). Om åde på s ejl-
side med ynglende lom ie og ide på de o lokali e e e is med ød .
32
03 Toqqussaq
Place ing: Lokali e en e en s ø e (ca. 3 km2) ø lokalise e udenskæ s omk ing
75 km no d o Upe na ik, og knap 10 km a bygde ne Nu aa miu og Tasiusaq
(Fig. 7 og 16).
Om ådebesk i else: Toqqussaq e en høj ø (291 moh.) med s ejle klippeside
langs kys en. Øs - og es siden a øen ems å gold og s ene (Fig. 15 og 17),
p ak isk age uden ynglende ugle.
Fugleli : Lokali e en a idlige e en mind e/mellems o ynglekoloni o lom ie
og ide (Tab. 3). Desuden yngle ejs i pæne an al (180-700 I), alk (op il 60 I),
å (2-10 I) lunde og g åmåge (40-100 P). På lokali e en e idlige e obse e e
ska (bl.a. 32 I i 2007), og a 2008 begyn e a en a yngle (3 ede ) på lokali e-
en.
And e udpegninge : Lokali e en ha ikke and e o al ningsmæssige udpegnin-
ge .
Besky es speci ik ø s e gang i Hjemmes y e s bekend gø else n . 6 a 5. maj
1988 om edning a ugle i G ønland, men a alle ede om a e a lands-
åds ed æg a 1. eb ua 1971 om ” edning a isse uglea e m. .”
Figu 15: Den sydlige del a Toqqussaq - FBO n . 3.

33
2010-op ælling: Toqqussaq ble besøg d. 29. juni mellem klokken 19:00 og
20:30, h o hele øen ble dække a søsiden. Vej o holdene a ågede med
s ø egn, og sig ba heden middelgod.
Unde besøge i 2010 ble i al 120 ”h ide måge ” (= g å- og h id inge måge)
egis e e , sam e enkel pa a s a bag. På øens sydside as ede 50 ska e ,
og 16 ede and es he . Samme s ed a 18 ede a ide, og langs den sydlige
del a øen ble 59 indi ide a alk egis e e . En o al ælling a ejs e på an-
de o an øen is e 580 (I) ilkny e lokali e en. Desuden ble 30 ede ugle se
as ende ed øen ( u de e il a æ e ikke-ynglende ugle), og en and e alk
ble egis e e på sydsiden a øen (sandsynlig is ikke-ynglende).
Skil ning: Ved besøge ble de ikke obse e e skil ning de oplyse om lokali-
e ens s a us som g ønlandsk FBO.
Ud ikling i uglebes andene: Toqqussaq ha idlige e huse en mind e lom ie-
koloni, men op ællinge gennem de senes e å ie ise en langsom ilbagegang
Figu 16: O e sig sko o e FBO n . 3 Toqqussaq.
Figu 17: På Toqqussaq a de idlige e en mind e koloni a lom ie. Den e i dag uddød og, kun å
and e a e yngle på lokali e en.
34
i bes anden, il omk ing å usindeski e , h o kolonien e uddød.
Æld e op ællinge ise ligeledes h o dan iden idlige e a almindelig yngle-
ugl på lokali e en, mens den i dag op æde luk ue ende, med å h o den
ikke yngle (2007) elle yngle i la e an al (2010). Ligeledes ha lunden idlige e
op åd med å indi ide på Toqqussaq (senes i 1999) mens den i dag (besøg i
2007 og 2010) synes a æ e o s unde .
Op ællinge a Toqqussaq inden o de sennes e å ie dokumen e h o dan
ska en e ble e me e almindelig i egionen (Boe mann & Mosbech 1999):
Den sås ø s e gang i 2007 dog ikke-ynglende ugle, mens de i 2010 a minds
16 ynglepa .
Alk og ejs op æde i dag på lokali e en i samme an al som ed idlige e op-
ællinge .
Vu de ing: Toqqussaq indeholde i dag ikke uglebes ande, de kan e æ dig-
gø e a lokali e en op e holdes som FBO. I dag e lom iekolonien uddød, og de
es e ende yngle ugle e almindelig o ekommende i egionen, og op æde
ikke i an al, de påkalde en sæ lig besky elsess a us. Udpegningen som FBO e
de o ikke ele an længe e.
Fo slag il a g ænsning: De e u is om udpegningen som FBO inklude e
hele øen Toqqussaq. H is udpegningen op e holdes il de imidle id gi e god
o al ningsmæssig mening, a hele øen indd ages, og ølgende o mule ing
o eslås: ”Øen Toqqussaq (N 73,4359°; W 56,6002°) beliggende i Tasiusaq Bug
syd es o bygden Nuu aa miu ”.
Tabel 3: O e sig o e op ællinge a pola lom ie og ide ed Toqqussaq (FBO n .3).
Kilde: HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed di ek e op ælling (D) elle Fo o (F).
Op ællingså Lom ie (I) Ride (P) Type
1936 8.000 D
1965 2.050 550 D
1983 400 D
1987 600 10 D
1994 46 D
1999 42 D
2007 0 0 D
2008 0 13 F
2010 0 18 D
35
Figu 18: Riden e een a de uglea e , de ud ise en gene el ilbagegang i de g ønlandske Fuglebesky -
elsesom åde .
36
04 Kingi ua suk
Place ing: Kingi ua suk e beliggende 23 km NNV o Upe na ik by (Fig. 7 og
20).
Om ådebesk i else: Kingi ua suk e en mind e (ca. 0,2 km2) ø de e omk ing
500 me e på den længs e led og 65 moh. på de højes e punk (Fig. 19 og 21).
På sydøs -siden indes en mind e s ejlside med ynglende alke ugle.
Fugleli : Lokali e en ha idlige e indehold en mellems o lom iekoloni og en
mind e idekoloni (Tab. 4). Desuden e de egis e e alk (op il 25 I), ejs (op
il 200 I), lunde (op il 50 I), g åmåge (2 P) og s a bag (1 P). Enkel e ikke-yng-
lende ska e e også idlige e iag age på lokali e en.
And e udpegninge : Kingi ua suk besky es speci ik ø s e gang i Hjemmes y-
e s bekend gø else n . 6 a 5. maj 1988 om edning a ugle i G ønland, men
a alle ede om a e a lands åds ed æg a 1. eb ua 1971 om ” edning a
isse uglea e m. .”
Lokali e en ha ikke and e o al ningsmæssige udpegninge .
2010-op ælling: Kingi ua suk ble besøg ( a ighed: ca. 1½ ime) om o mid-
dagen d. 25. juni, unde gode ej mæssige o hold (s ille ej !). Øens s ø else
og beska enhed gø a obse a ione a søsiden e mes hensig smæssige, og
ilandss igning a ikke ak uel.
De ble ikke obse e e lom ie ed besøge , mens ide a ep æsen e e
med 24 ede . I al ble 60 as ende ska e og 17 ska ede egis e e , og 50
(I) ”h ide måge ”. Alke uglene a ep æsen e e med ejs (190 I), alk (21 I) og
lunde (12 I) og omk ing 60 ede ugle as ede omk ing øen. Desuden ynglede e
enkel pa snegås på lokali e en.
Figu 19: O e sig s o o a Kingi ua suk se a syd es .
37
Skil ning: Ved besøge ble de ikke obse e e skil ning, de oplyse æ dsels-
es ik ione og om lokali e ens s a us som g ønlandsk FBO.
Ud ikling i uglebes andene: Lom ie ynglede idlige e i en mind e koloni (Tab.
4), men ha siden 1970’e ne æ e i ilbagegang, og o s and hel som yngle-
ugl ed udgangen a 1990’e ne. Også ide a idlige e me e al ig på lokali e-
en (Tab. 4), og h is den nega i e ud ikling i bes anden o sæ e , il denne a
sandsynlig is også sna o s inde hel som yngle ugl.
To a e e ikke idlige e obse e e som yngle ugle he . En enkel ska sås i
1999, h o de i 2010 a 17 ynglepa . Den anden nye a a snegås. A dømme
a oplysninge ne i HFKDB e måge ne (g å- og h id inge ) også gåe em i an al
på lokali e en.
De små bes ande a alk, lunde og ejs på lokali e en ise s abile endense –
mulig is med en ilbagegang i lundebes anden.
Vu de ing: Lom ie ne e o s unde a øen, og de ø ige uglebes ande ha
ikke en s ø else, elle indeholde a e , de umiddelba kan e æ diggø e en
op e holdelse som FBO. Dog kunne den lille bes and a lunde, ( ødlis e i G øn-
land, App. 2), e en uel e æ diggø e en op e holdelse. Men de me e gene elle
egle om uglekolonie bu de æ e ils ækkelige il a besky e lunde ne, og
de indes de il le e and e lundekolonie , som ille æ e me e ele an a ud-
Figu 20: O e sig sko o e FBO n . 4 Kingi ua suk.
Figu 21: Kingi ua suk ha idlige e huse en mind e koloni a lom ie, men indeholde i dag kun å
yngle ugle. Fo oe e age a øs mod es .

38
pege som FBO’e , både i Upe na ik-om åde og i de ø ige Ves g ønland. Kon-
klusionen e a Kingi ua suks udpegning som FBO e ikke ele an længe e.
Fo slag il a g ænsning: De e ukla om edningen a Kingi ua suk gælde
hele øen; men øens s ø else age i be ag ning e de dog mes sandsynlig
(pe s. kom. Pe e Nielsen). Følgende a g ænsning o eslås: ” Øen Kingi ua suk
(N 72,9327°; W 56,6213°) beliggende es no d es o øen Angissoq, og no d-
no d es o Upe na ik.”
Bemæ kninge : De e mange (min. e) and e lokali e e i om åde , de ha
de samme na n som denne ø, h o o o eksling gennem iden ha æ e en
ejlkilde ed egis e ingen a uglebes andene. FBKG speci ice e dog ” Kingi -
ua suk, es no d es o Angissoq”.
Tabel 4: O e sig o e op ællinge a pola lom ie og ide ed Kingi ua suk (FBO n . 4). Kilde:
HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed di ek e op ælling (D).
Op ællingså Lom ie (I) Ride (P) Type
1949 10.000 10 D
1965 2.500-4.500 925 D
1974 500 -D
1983 25 600 D
1987 39 350 D
1989 10 200 D
1998 0 105 D
1999 0 57 D
2010 0 24 D
Figu 23: Kuup Appa sui (FBO n . 2) e G ønlands næs s ø s e lom iekoloni.
39
Figu 22: O e sig sko o e om åde syd o Upe na ik, med place ingen a FBO n . 5, sam de
po en ielle nye FBO’e o eslåe i denne appo .
40
05 Upe na iup Appa sui
Place ing: Upe na iup Appa sui e place e på den es lige side a øen Qae -
so suaq (130 km2). Kolonien ligge omk ing 13 km syd o Upe na ik by og lige
op il den almen beny ede sejl u e mellem Upe na ik og de sydlig liggende
bygde i om åde (Fig. 22 og 24).
Om ådebesk i else: Lokali e en e en mege høj, s ejl es end klippe æg
uden ege a ion. Lokali e en e s æ emkommelig, både a o en og a ne-
den (Falk & Kampp 1987b), h o s ejlsiden o sæ e di ek e ned i ha e .
Fugleli : Lokali e en husede idlige e en s o koloni a lom ie og en mind e ko-
loni a ide. Desuden ynglede alk (op il 10 I), ejs (op il 43 I) og g åmåge (op il
10 P).
And e udpegninge : Upe na iup Appa sui besky es speci ik ø s e gang i
Hjemmes y e s bekend gø else n . 6 a 5. maj 1988 om edning a ugle i G øn-
land, men a alle ede om a e a lands åds ed æg a 1. eb ua 1971 om
” edning a isse uglea e m. .”
I den senes e opgø else o e de g ønlandske IBAs (Hea h & E ans 2000) indgå
Upe na iup Appa sui sammen med en ække næ liggende uglelokali e e i e
s ø e (20.000 ha.) sammenhængende IBA-om åde. De e om åde om a e den
yd e del a sunde So e Hul med de o lom iekolonie på Kingi oq Appa sui
og Appa siaa (begge på øen Qae so suaq), den s o e mallemukkoloni på Tim-
mia kulusui og le e a øe ne syd og es o Qae so sui .
2010-op ælling: Upe na iup Appa sui ble besøg ( a ighed: ca. 1 ime) a sø-
siden den 24. juni om o middagen unde gode ej o hold ( olige ind o hold,
god sig ). S ede is e sig ed besøge a æ e næs e uden ugleli – enes e
ugle obse e e a ejs (4 I) og g åmåge (1 P).
Skil ning: De ble ikke obse e e skil ning om lokali e ens s a us som g øn-
landsk FBO. De skal dog e æ dig is næ nes, a de e sæ deles anskelig a
place e skil e på denne jeld æg.
Ud ikling i uglebes andene: Upe na iup Appa sui a idlige e en s o lom ie-
koloni, men e i dag uddød. Finn Salomonsen (1950) besøg e lokali e en ilbage
i juni 1936, og skønnede a 100.000 ugle ynglede he . Sene e, i 1949, sejlede
han o bi kolonien og u de ede a an alle a lom ie i kolonien a a samme
s ø elseso den. I 1965 og 1974, ble kolonien op al il henholds is 27.200
(Joensen & P euss 1972) og 18.000 (E ans & Wa e son 1977) ugle. Gennem
1980’e ne og 1990’e ne alde an alle a yngle ugle s ø , og lid e e å usinde-
ski e uddø kolonien (Tab. 5).
Også idebes anden på Upe na iup Appa sui e k a ig educe e i den samme
41
pe iode. F a en bes and på omk ing 1000 ugle idlige e (Tab. 5) il i dag h o
a en e o s unde som yngle ugl. Tidlige e op ælle e ed kolonien næ ne
også alk (op il 10 I) som yngle ugl, en a de ikke ble obse e e ed besøge
i 2010. Ligeledes ha ejs og g åmåge idlige e op åd i høje e an al ed Upe -
na iup Appa sui .
Tilbagegangen og ud yddelsen a de ig ige a e lom ie og ide skyldes sand-
synlig is beskydning i yngle iden. Men også helikop e ly ning kan ha e bid a-
ge , ide ly ninge mellem Uummannaq og Upe na ik unde ej o hold med
la e skye gik lige o bi de e ugle jeld.
Vu de ing: Lokali e en ha i dag hel mis e sin ele ans som uglebesky elses-
om åde.
Fo slag il a g ænsning: ”Upe na iup Appa sui beliggende på den es end e
s ejlside (N 72,6897°; W 56,1573°) a øen Qae so ssuaq syd o Upe na ik by.”
Tabel 5: O e sig o e op ællinge a pola lom ie og ide ed Upe na iup Appa sui (FBO n . 5).
Kilde: HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed en en skøn (E), di ek e op ælling (D) elle ed
a o og a e ing a yngle jelde med e e ølgende op ælling på o og a ie ne (F).
Op ællingså Lom ie (I) Ride (P) Type
1936 100.000 D
1965 24.400-29.900 750-1.000 D
1974 18.000 D
1975 25.000 1.000 D
1983 5.000 F
1987 1.615 500 D
1988 3.800 F
1989 1.700 300 D
1993 250 E
1994 1.145 505 D
1998 980 220 D/F
1999 1.050 D
2007 0 Fugle ils ede D
2010 0 Ingen se D
Figu 24: O e sig sko o e FBO n . 5 Upe na iup Appa sui .
48
Figu 31: Fo o a ”ho edkolonien”på Appa Innaa – se a no d mod syd.

49
kolonien il a indeholde 45.000 ugle, mens de ed e sene e besøg i 1954 kun
ophold sig 300 ugle. De e besøg a sen på sæsonen (10. augus ), og lom-
ie ne på de e idspunk ha de o e s åe ynglesæsonen, og o lad kolonien.
Siden 1960 ha lokali e en ikke huse o e 10.000 lom ie , og an alle a ugle
ha æ e s ød aldende em il i dag. Kolonien e i aku isiko o a uddø.
Bland de and e ha uglea e ise isæ ska bes anden og måske også bes an-
den a h id inge måge emgang.
Vu de ing: Appa Innaa ha i dag bes ande a ide og lom ie, h o s ø elsen
e e na ional måles ok kan be egnes som ”mellems o ” ( ide) og ”lille” (lom-
ie). De ak um a Appa Innaa e egionens enes e lom iekoloni i e s o
geog a isk om åde s ækkende sig a Manii soq il Upe na ik, sam a kolonien
s å o e o en o e hængende isiko o hel a uddø, e æ diggø imidle id
en op e holdelse som g ønlandsk FBO.
Fo slag il a g ænsning: E e som a Appa Innaa ikke e na u lig a g ænse ,
men en del a den s o e ø Allu oq, kan o slag il en a g ænsning æ e anske-
lig. Følgende o slås: ”Fugle jelde Appa Innaa , inklusi e en 500 me e zone
i ho ison al e ning, beliggende på den es end e cen ale del (mellem yde -
punk e ne mellem N 70,94°; W 52,31° og N 70,96°; W 52,26°) a Allu oq (A e-
p insens Ejland) i Disko Bug , 5 km no døs a den nedlag e bygd Ri enbenk.”
Tabel 7: O e sig o e op ællinge a lom ie og ide ed Appa Innaa (FBO n . 11). Kilde: HFK-
DB. Bes andsopgø else e o age ed di ek e op ælling (D) elle ud a op ælling på o os (F).
Op ællingså Lom ie (I) Ride (P) Type
1946 45.000 60.000 D
1954 (300) – ”la e in season” 100.000 (” oo high”) D
1960 7.000 70.000 D
1975 3.200 95.000 D
1980 5.500-10.000 74.000 D
1984 3.900-5.100 35.000 D + F
1994 3.655 5.838 D
1998 3.415 6.555 D
2005 1.418-1.767 2.783 D
2006 2.399 1.811 F
2010 1.686 6.900 D
2011 1.410 4.170 F
50
08 Assissu
Place ing: Assissu e place e 20 km syd o Qeqe a suaq og 47 km NNV o
Aasiaa i mundingen a Disko Bug (Fig. 28 og 35). Assissu ligge ca. 6 km NNV
a den no dligs e ø i øg uppen Ki sissu (K onp insen Ejland).
Om ådebesk i else: Assissu bes å a e små øe , h o a den sydligs e e den
s ø s e. Alle e øe ha en b ed b æmme a nøgen, gla sleben klippeg und
ned mod ande , h ilke idne om hå d på i kning a is/ha gennem å e . De
høje e liggende om åde ha e elud ikle ø elag, med sammenhængende
ege a ion domine e a g æsse (Fig. 33 og 34).
Fugleli : Assissu e ø s og emmes en lokali e o ynglende lunde , ha e -
ne og en lille bes and a søkonge (Tab. 8), som kun o ekomme å allig i Disko
Bug . Desuden yngle alk (mellem 50 og 120 I obse e e ), ejs (op il 175 I) og
oppe skallesluge (2 P). Tidlige e ha også ide (sids i 1976), ede ugl (2003)
og mulig is almindelig lom ie yngle å allig . På øe ne yngle desuden mellem
2 og 10 pa s a bag, og ska e b uge øe ne som as eplads.
And e udpegninge : Assissu e udpege som IBA på bagg und a de høje an-
al a ynglende lunde . Assissu op æde ø s e gang som besky e om åde i
Lands åds ed æg a 8. decembe 1960, s ad æs e den 30. decembe 1960,
om edning a isse uglea e .
2010-op ælling: Assissu ble besøg d. 18. juni kl. 17 il 19 i in ej (le o e -
skye ). Ilandss igning på øe ne ble bes æ liggjo a k a ige dønninge , på
ods a a inds y ken a mode a . De e be ød a kun den sydligs e a de e
øe ble besøg . Op ællinge a de o mind e øe ble dels ud ø a skib, og
dels a den sydlige ø.
Figu 32: O e sig s o o a Assissu (den sydlige ø) a syd mod no d.
51
De gene elle ind yk a besøge på lokali e en a , a øe ne a p ak isk age
ugle omme, og de ikke kan udelukkes a en æ ha ophold sig på øe ne. De
ble h e ken obse e e spo elle e e ladenskabe a æ ed besøge på den
sydligs e ø.
To al (sam lige e øe ) ble de obse e e 13 lunde , 16 alke og 40 ejs e ed
besøge i 2010. S a bag ynglede med 3 pa , mens de ingen ynglende ha e -
ne elle søkonge ble obse e e . På den sydligs e ø a e pa a snegås ( ø -
s e gang denne a e egis e e på Assissu ), sam 2 pa snespu e. I mellem
øe ne as ede 20 ede ugle, og på den sydligs e ø ophold de sig 5 so g å y-
le , de ble u de e il ikke a æ e yngle ugle. Desuden ble o ikke-ynglende
ska e obse e e .
De a ydelig a øe ne idlige e ha umme s o e mængde ynglende lunde .
Tø en i de høj liggende om åde a unde mine e a mange lundehulle (Fig.
34), h o a kun enkel e så ud il a æ e ak i e i 2010. De ble obse e e le e
kada e e a lunde på den sydlige ø, h ilke yde på a p æda ion ha unde
s ed. Desuden a øen o e såe med eksk emen e a gæs – e idnesby d om
a lokali e en på isse idspunk e a å e huse e s ø e an al as ende gæs.
På den sydlige ø a de ligeledes mange æld e edeskåle a ha e ne – disse
i kede dog alle a æ e a æld e da o, og med sikke hed ikke a inde æ ende
sæson.
Skil ning: På den sydlige ø a de es e a e in o ma ionsskil , h o kun am-
men a ilbage. De samme sås på den no dligs e a øe ne, mens den mid e -
s e (og minds e ø) a hel uden skil . I 2003 a skil ningen i samme o a ning.
Ud ikling i uglebes andene: Assissu ha idlige e æ e én a de å s ø e
lundekolonie i G ønland – sandsynlig is lande s næs s ø s e e e Nuna siaq
(FBO n . 9). Lundeop ællinge ne a Assissu (Tab. 8) ise ikke umiddelba e en-
dense – an alle a lunde synes a a ie e k a ig a å il å . Dog ha ingen a
de nye e (e e å usindeski e ) op ællinge is an al i samme s ø elseso den
som i 1970’e ne og 1980’e ne (Tab. 8).
De samme e il ælde med ha e nebes anden. Tidlige e (slu ningen a
1960’e ne il 1990’e ne) and es he en s o koloni med mange ynglende e ne ,
Figu 33: På den sydligs e ø i øg uppen Assissu indes ammen il e in o ma ionsskil , men uden
indhold. Bag ammen ses de o no dlige øe , og i bagg unden ses Disko-øen.
52
mens nye e op ællinge ha gi e la e an al, og 2010 sle ingen (Tab. 8).
Assissu e en klassisk lokali e o søkonge i Disko Bug om åde , med oplys-
ninge ilbage a 1946 (Salomonsen 1950). Højes e op ællinge inklude e 130
ugle (1982) og 90 ugle (1988), men op ællinge e e 1990 ha kun esul e e i
å ugle, og ingen søkonge ble obse e e ed 2010-besøge (Tab. 8).
Salomonsen (1950) næ ne Tho shane som yngle ugl på Assissu . De ha dog
ikke æ e mulig a gen inde denne a siden.
I 1960’e ne og 1970’e ne ynglede de å pa a ide på Assissu (3-10 pa ) – den
e ikke egis e e som yngle ugl på lokali e en siden 1976.
Alk e kend a lokali e en a de ø s e op ællinge (1946), med højes e an al
mellem 50 og 100 indi ide ; senes e op ællinge (2003 og 2005) is e henholds-
is 75 og 50 ugle, mens de i 2010 sås 16 ugle.
Med hensyn il ud iklingen i bes anden a ejs synes de a ha e æ e en
emgang. Højes e an al i op ællinge a lokali e en indes e e å usindeski -
e (2003: 160 I, 2005: 175 I), dog med und agelse a 2010-besøge , h o kun 40
indi ide ble obse e e .
De e in e essan a snegåsen ble egis e e som yngle ugl unde 2010-be-
søge . De e yngle und e de hid il sydligs e i G ønland, og idne om a ens
ud idelse a yngleom åde mod syd.
Vu de ing: Sammen a ende synes 2010 a ha e æ e e ig ig då lig å o
yngle uglene på Assissu , og de e næppe ep æsen a i o den gene elle ud-
Figu 34: Fo o a den s ø s e ø i øg uppen Assissu (B ænde insskæ ) med lundehulle (bemæ k de
ny-opg a ede ø o an hulle , som indike e e ak i edehul i b ug).
53
ikling i uglebes andene på lokali e en. Siden 1990’e ne synes de dog a ha e
æ e en gene el ilbagegang i bes andene a næs en sam lige ynglende a e
på Assissu , sammenligne med ællinge e pa å ie ilbage i iden.
Den samlede lundebes and i G ønland e es ime e il højs a udgø e 5000 pa
og den e ødlis e (Boe mann 2007), h ilke gø Assissu , med lokali e ens
( idlige e) høje an al ynglende lunde , il en uglelokali e a na ional ig ighed.
Yde me e ha di e si e en a ha ugle æ e høj på Assissu , med både en s ø -
e ha e nekoloni og i e a e alke ugle ynglende.
Søkongen op æde i Ves g ønland (syd o 75° N) kun i mind e il mege små
kolonie , h o a de e kend 5-6 i Disko Bug .
De e anskelig a ud ale sig næ me e om å sagen il den ilsyneladende il-
bagegang a uglebes andene på Assissu i 2010. Pola æ e ha isse å ha
adgang il øe ne ia ha isen, og h is en æ ”s ande ” på øe ne e e a ha-
isen ha ukke sig ilbage, kan den på i ke/ o d i e de ynglende ha ugle.
Lokale (Finn S e ens, Qeqe a suaq pe s. kom.) be e e a de nogle å indes
pola æ på B ænde insskæ e , og a disse o søges bo skud . Yde me e ha
de , i ølge oplysninge a NNPAN, i en å ække unde s enbide iske i s ed
æ ed kys en a Assissu , på ods a a lo gi ningen o sk i e en 500 me e s
besky elseszone. De e mulig (men ikke dokumen e e ) a bi angs a dyk-
kende ha ugle i s enbide ga n kan ha e il ø en eks a høj dødelighed bland
ha uglene på lokali e en. Desuden kan kasse ede s enbide hanne og hunne
(e e a ognen e age ud), de d i e i land, skabe en eks a ødekilde o
æ e i o å spe ioden, og de med sik e a de kan o e le e på de isole ede øe .
Tidlige e e de indsamle ha e neæg på Assissu .
Konklude ende anbe ales de , a Assissu o sa e ele an som FBO, og a
lokali e en op ælles igen i den næ mes e em id, o a u de e om 2010-op-
ællinge ne ha æ e ep æsen a i e elle ej. Fo budde mod æ dsel ( iske i)
inden o 500 me e a kys en på Assissu bø håndhæ es og de bø uda bejdes
en o al ningsplan o æ e på Assissu , sådan a bekæmpelse kan i æ ksæ es
i å h o de o ekomme på øe ne.
Fo slag il a g ænsning: De o eslås a en a g ænsning a om åde de ine es
som: ”De e skæ i øg uppen Assissu (B ænde insskæ e ) beliggende (N
69,0638°; W 53,5169°) 20 km syd o Qeqe a suaq i Disko Bug ”.
Tabel 8: O e sig o e op ællinge a lunde, ha e ne og søkonge ed Assissu (FBO n . 8). Kilde:
HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed di ek e op ælling (D).
Op ællingså Lunde (I) Ha e ne (I) Søkonge (I) Type
1946/49 10/30 100/50 10/13 D
1967/68 325-400 1000 25/20 D
1973 250-400 700-1000 11 D
1975/76 500 1200/1500 18/6 D
1979 200 - 23 D
1980 150 ”nogle 100” 6 D
1982 400-500 50-80 (IY) 130 D
1988 800 800 90 D
1990 4-5 300-400 25 D
1991 3-5 0 - D
2003 250-300 200 3 D
2005 100 100 1 D
2010 13 0 0 D

54
09 Nuna siaq
Place ing: Nuna siaq (Ro en) e place e 11 km es o øg uppen Ki sissua sui
(Hunde Ejland) og 12 km syd o de sydligs e øe i øg uppen Ki sissu (K onp in-
sen Ejland) (Fig. 28 og 35).
Om ådebesk i else: Nuna sia bes å a en mind e ø (1 km2) med e nøgne
klippeskæ beliggende syd o øen. Øen minde mege om Assissu (FBO n . 8)
med nøgne, gla slebne klippe i en b ed b æmme langs ha s okken og med
g æs og ø på de høj liggende om åde . På øen indes enkel e små andhul-
le og ” ockpools” (Fig. 36).
Fugleli : Nuna siaq ha æ e kend som G ønlands s ø s e lundekoloni, h o
Finn Salomonsen (upubl. no a e ) appo e ede om 1000-2000 ugle i mid
1970’e ne (Tab. 9). Også ha e nen ha æ e ep æsen e e med en mind e
koloni. Elle s e søkonge (op il 15 I egis e e ), alk (op il 50 I), ejs (op il 120
I), s a bag (2 P) og oppe skallesluge (2 P) egis e e som yngle ugle, og isse
å e ede ugle se ou age ende (70 i 2003) og mulig is ynglende (4 hunne
obse e e i 2005). Ved e idlige e besøg (14. juli 2003) ble de egis e e
as ende odinshane (20 I) og so g å yle på Nuna siaq.
And e udpegninge : Nuna siaq op æde ø s e gang som besky e om åde i
Lands åds ed æg a 8. decembe 1960, s ad æs e den 30. decembe 1960,
om edning a isse uglea e .
Figu 35: O e sig sko o e FBO n . 8 Assissu og n . 9 Nuna siaq i den es lige del a Disko Bug .
55
Nuna siaq e udpege som IBA på bagg und a de høje an al a ynglende lun-
de (Hea h & E ans 2000).
2010 op ælling: Nuna siaq ble besøg d. 18. juni kl. 12-14 i s ille ej , og med
gode obse a ions o hold. Ilandss igning ble gjo på den cen ale ø (de om-
k ingliggende skæ e uden ugle). O e o dne i kede lokali e en mege ugle-
a ig, sammenligne med idlige e besøg (CEG: 2003, DMB: 2005).
I lighed med Assissu a g æs ø en på isæ den øs lige del a øen unde mine-
e a lundehulle , h o kun ganske å så ud il a æ e ak i e i inde æ ende å .
På lokali e en ble de obse e e 65 lunde (Tab. 9) omk ing øen. Ved besøge
ble de egis e e 4 (I) alk og 55 (I) ejs . De ble ikke obse e e ede ugl el-
le søkonge i 2010, mens en enkel (ikke-ynglende) ska ble se .
På øen and es i e pa s a bag (1 ede med o æg unde ), og en enkel a -
ne ede (med en enkel unge) a place e i den øs lige ende a øen på en lille
s ejlside. Desuden ble i e snespu e egis e e .
I lighed med Assissu (FBO n . 8) a de mange æld e eksk emen e a gæs på
lokali e en, de idne om a s ede beny es som as eplads o gæs isse ids-
punk e a å e .
Skil ning: På Nuna siaq and es o skil es a i e uden sel e a len. Unde e
besøg på lokali e en i 2003 a si ua ionen den samme – også dengang a kun
ammen ilbage.
Ud ikling i uglebes andene: O e o dne se synes ha uglebes andenne på
Nuna siaq a ha e gennemgåe en decime ing, og lokali e en umme i dag ikke
idlige e ide s høje an al yngle ugle.
Figu 36: På Nuna siaq indes le e små andhulle .
56
Lunden, som danne g undlag udpegningen som FBO (og som IBA), yngle i dag
kun med en b økdel a bes anden i mid 1970’e ne, h o Assissu a lande s
s ø s e koloni. Salomonsens al e gene el høje og o men lig også o høje,
men hans lunde al a Nuna siaq kan unde alle oms ændighede b uges som
e indicium o a bes anden idlige e ha æ e æsen lig s ø e end i dag. De -
e e i ice es yde lige e a de mange æld e, ubeny ede lundehulle som indes
på lokali e en.
Også ha e nen ha idlige e op åd på Nuna siaq med, h ad de e e g øn-
landsk måles ok, s a e il en mind e koloni. Op ællinge e e å usindeski e
(Tab. 9) ise kun å ugle på lokali e en, og de sås ingen e ne unde besøge
i 2010.
Alken ha ligeledes æ e me e al ig ed besøg på Nuna siaq ø 1980. Siden
2000 ha an alle æ e æsen lig la e e (HFKDB). Ande ledes o holde de sig
med ejs , h o op ællinge ø å usindeski e a la e e end op ællinge i de
senes e å i (65-120). Søkongen ha ald ig æ e il s ede på Nuna siaq i s ø e
an al, men a en ha dog æ e obse e e nå op ælle e ha besøg lokali e-
en. Unde 2010-besøge sås ingen søkonge , men de små ugle e mege le e
a o e se, og de kan de o ikke udelukkes a a en o sa indes på Nuna siaq.
S a bag e i ølge HFKDB ikke egis e e som yngle ugl på Nuna siaq ø i 2003,
h o 2 pa ble obse e e . Besøg i 2004 og 2005 is e a henholds is 2 og 1
pa ynglede, mens de unde besøge i 2010 a i e pa s a bag på lokali e en.
De e sandsynlig a disse op ællinge a spejle en eel emgang o a en i
Disko Bug .
Vu de ing: Øens be ydning o lunde ( ødlis e i G ønland) og den høje di e si-
e a ha ugle gø den æ di uld som uglekoloni. De la e lunde al egis e e i
de sene e å gi e anledning il o e ejelse om e en uel a a sk i e lokali e en
som FBO, men de u de e i som æ ende o idlig og øen uglebes ande
bø o e åges de ølgende å .
Fo slag il a g ænsning: De o eslås a en a g ænsning a om åde de ine es
som: ”Øen Nuna siaq (Ro en), med ilhø ende klippeskæ , beliggende (N
68,8639°; W 53,4168°) 11 km es o øg uppen Ki sissua sui (Hunde Ejland)
og 12 km syd o de sydligs e øe i øg uppen Ki sissu (K onp insen Ejland) i Di-
sko Bug .
Figu 37: På Nuna siaq indes o skil e amme uden indhold.
57
Tabel 9: O e sig o e op ællinge a lunde, alk og ha e ne ed Nuna siaq (FBO n . 9). Kilde:
HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed es ime ing (E) elle di ek e op ælling (D).
Op ællingså Lunde (I) Ha e ne (I) Alk (I) Type
1946 100 ”ca. 100 æg” 10 E
1954 100 200 3 E
1975 2000 ”Minds 100- is pa ” 25 E
1976 1000 - 50 E
1993 ”Mange” - - E
2003 40 2-5 P 27 D
2004 64 60 3D
2005 250 75 4 D
2010 65 04 D
Figu 38: O e gangszone på Nuna siaq mellem den ege a ionsdækkede del og de nøgne klippe langs
kys en.
64
11 Tasiussa suaq
Place ing: Fjo den Tasiussa suaq (Tasiusa suaq) e de inde s e (øs ligs e) om-
åde a jo dsys eme A e sio ik (Fig. 44). Den ligge øs o de s o e, la lig-
gende om åde, Na e naq (Le sle en). No denskiöld Gle sche munde ud på
øs siden a jo den, men kæl e kun mege spa som . På ods a a om åde
i ugle lug slinje ikke ligge lang a beboede om åde som Ikamiu (28 km),
Qasigianngui (50 km), Niago naa suk (57 km) og Kangaa siaq (80 km), e ad-
gangs ejen med båd mege lang og anskelig da man skal hele ejen ind gen-
nem A e sio ik jo dsys eme . Lokali e en ble ikke besøg i o bindelse med
2010- el a bejde .
Om ådebesk i else: Om åde e en isole e jo da m med e an al øe i a i-
e ende s ø else; s ø s edelen e små la e øe /holme a å hund ede me e s
længde, og de e kun e s ø e øe i om åde med e a eal mellem 1 og 2,5
km2.
Fugleli : På mange a småøe ne i Tasiussa suaq e de ede ugkolonie , og som
udgø de op indelige udpegningsg undlag. Desuden indes en enkel ha e ne-
koloni, le e kolonie a h id inge måge, en mind e idekoloni. G åmåge, s a -
bag og ejs e almindelige yngle ugle i om åde .
I al e de egis e e 19 ha uglekolonie indeholdende o ennæ n e a e
i HFKDB inden o om åde . Kolonikode ne e : 68078-68082, 68100-68102,
68161, 69162, 68164, 68179-68186.
And e udpegninge : Tasiussa suaq besky es ø s e gang i Lands åds ed æg a
8. decembe 1960, s ad æs e den 30. decembe 1960, om ” edning a isse
uglea e m. .”
Tasiussa suaq e inklude e i de s o e Ramsa om åde, de om a e de øs o
liggende la e landom åde Na e naq (Le sle en), som p imæ e udpege på
bagg und a de mange g ønlandske blisgæs, de beny e lokali e en som yngle-
og ældeom åde.
Tasiussa suaq e udpege som IBA (sammen med Na e naq) på bagg und a
de ela i s o e o ekoms e a ynglende ede ugle og o ekoms en a blisgæs
(Hea h & E ans 2000).
Skil ning: De ides ikke om de e skil ning i om åde , men de e ikke sandsyn-
lig .
Ud ikling i uglebes andene: De ha kun æ e o e age egen lige op ællinge
i Tasiussa suaq ed o lejlighede . I juli 1954 besøg e Finn Salomonsen om åde
(upubl. no e ), og igen i juli 1997, h o GN ud ø e op ællinge i Tasiussa suaq,
med speciel okus på de ynglende ede ugle (F ich e al. 1997).

65
Da ag undlage o Tasiussa suaq adskille sig således a de les e a de and e
FBO’e ed kun a bes å a o op ællinge , de il gengæld må be egnes som
æ ende a høj k ali e .
Salomonsen op al e i al 2117 ede ugle ede o del på 6 kolonie i jo da men
Tasiussa suaq i 1954, og u de ede den samlede bes and il a bes å a omk ing
3000 pa (F. Salomonsens upublice ede el no e , ci e e i F ich e al. 1997). Ved
besøge i 1997 ble kun 500 ede egis e e ( o del på 11 kolonie ), og en
signi ikan ilbagegang synes a ha e unde s ed. De ha de desuden unde en
om o deling s ed a h ilke øe uglene beny ede. Således and es omk ing 75 %
a de ynglende ede ugle i 1997 på ”nye” øe /holme, mens de s ø s e kolonie
unde Salomonsens besøg a næs en uden ugle.
Salomonsens and i 1954 e idekolonie i Tasiussa suaq, h o den s ø s e ko-
loni (68079) husede 510 pa . Ved GNs besøg i 1997 a denne koloni educe e
il kun 2 pa , og de ble ikke unde ynglende ide and e s ede i om åde . En
ilbagegang, som e i åd med en ils a ende ilbagegang på is i de yd e dele
a samme jo dsys em i 2005 (Boe mann 2006). Bo se a en mind e em-
gang i bes anden a h id inge måge, synes de ikke a æ e ske ænd inge
mellem de o unde søgelse , i and e a om åde s uglebes ande.
Vu de ing: Da ag undlage o en u de ing a Tasiussa suaqs ele ans som FBO
e spinkel , og nye op ællinge i om åde e il æng . På ods a manglende
opda e ede oplysninge a om åde , u de es de som æ ende ele an a
bibeholde Tasiussa suaq som FBO. Om åde s isole ede beliggenhed med e
minimum a angs / o s y else, sam de ak um a dele a om åde e inklu-
de e som Ramsa om åde, gø de a ak i som e s ø e sammenhængende
besky e na u om åde.
F ichs op ællinge 1997 and s ed på e idspunk , h o and e ede uglekolo-
nie i Ves g ønland a på de es la es e ni eau. De e sandsynlig a nye op æl-
linge i Tasiussa suaq il ise en lignende emgang i ede uglebes anden, som
dokumen e e ande s eds i Ves g ønland (Me kel 2010).
Fo slag il a g ænsning: ”Hele jo dom åde Tasiussa suaq, beliggende øs o
Na e naq. Om åde inklude e jo den med dens kys linje, og e a g ænse mod
syd a en linie mellem Niaqo naq og Sa a suup Niaqunaa (N 68,30°).”
Figu 44: Ko o e Fjo den Tasiussa suaq med angi else a egis e ede ha uglekolonie . Fo slåede
sydlige a g ænsning a om åde e is som ød and e s eg.
66
13 Ki sissu A allii
Place ing: Øg uppen Ki sissu A allii (Yd e Ki sissu ) e de sydligs e a de g øn-
landske FBO’e . Lokali e en e place e 50 km sydsyd es o I i uu og 70 km
es o bygden Qassimiu (Fig. 45). Ki sissu A allii ligge omk ing 8-12 km es
o ” as lande ”, med en a s and på ca. 9 km a mellem den sydligs e og no d-
ligs e ø, og 7 km mellem den es ligs e og øs ligs e ø.
Om ådebesk i else: Ki sissu A allii bes å a ca. 50 øe og skæ . De indes
o s ø e øe i øg uppen, Uummannaq (Tho s ein Islænde ) på ca. 0,3 km2, og
Tupe sua uu på omk ing 0,25 km2. Gene el e sam lige øe la e (unde 50
me e ), dog age Uummannaq 116 me e op på si højes e punk .
Øe ne e k a ig på i ke a ind og ha på g und a den ekspone ede beliggen-
hed. De mind e, yde s e skæ o e skylles hel a and i hå d ej , og S o isen
sku e mod kys e ne (Kampp & Falk 1994). De les e a øe ne e uden næ ne-
æ dig ege a ion, men på de høje e øe , og h o de e læ, indes de en me e
ud ikle ege a ion med g æsse , e ling (Empe um nig um) og mul ebæ
(Rubus chamaemo us), de elle s kun indes å allig i G ønland (Kampp & Falk
1994).
Dansk Me ologisk Ins i u ope e e en ej s a ion på Tupe sua uu (Fig. 46),
h o de å lig ud ø es edligeholdelse a måleuds y e . Disse besøg ud ø es
med helikop e , og e skemalag il a inde s ed uden o de idspunk h o
yngle uglene opholde sig på lokali e en. Dog kan de o ekomme (in o ma ion
hen e a ej s a ionens ”logbog”) a uds y e må ilses inden o ynglesæso-
nen.
Figu 45: O e sig sko o e øg uppen Ki sissu A allii (FBO n . 13) med ca. 50 øe .
67
Fugleli e på Ki sissu A allii e indgående besk e e i en Meddelelse om
G ønland publika ion (Kampp & Falk 1994), de opsumme e kendskabe il
o delingen og ud iklingen i uglebes andene a besøg i 1983, 1985 og 1992.
Lokali e en indgå desuden i GNs lom iemoni e ing, med egelmæssige op æl-
linge . Endelig ha Aa hus Uni e si e ud ø de alje ede unde søgelse a ha -
uglenes ynglebiologi i pe ioden 2009-2011. Da ag undlage o en besk i else
a lokali e ens ugleli , sam il en u de ing a bes andenes s a us, e således
sæ deles god sammenligne med de les e a de g ønlandske FBO’e . Fo di de
e gode ecen e da a il ådighed, og Ki sissu A allii ligge mege lang a de
and e FBO’e , ble lokali e en ikke ble besøg i 2010.
Skil ning: De indes ikke skil ning på lokali e en de in o me e om om åde s
s a us som g ønlandsk FBO (J. F. Linnebje g pe s. kom.).
Fugleli : Ki sissu A allii indeholde ø s og emmes en, e e g ønlandske
o hold, sæ deles høj di e si e a ynglede ha ugle. Ki sissu A allii e den syd-
ligs beliggende lom iekoloni i G ønland, og bland de ynglende pola lom ie e
de en del almindelige lom ie (Tab. 11), en a de elle s e å allig i G ønland.
Andelen a almindelig lom ie e ble e opgjo ed le e lejlighede (Kampp &
Falk 1994, J. F. Linnebje g pe s. kom.), og ha æ e omk ing 10-12 %, h ilke
gø Ki sissu A allii il den ig igs e lokali e o denne a i G ønland. Den al-
mindelige lom ie e ødlis e som mode a ue .
På Ki sissu A allii yngle alk al ig med o e 500 indi ide obse e e , men
også lunde (Tab. 11) og ejs (4-500 I) e egis e e i pæne an al. På o a øe ne
yngle ide i la e an al, og mallemuk (samle unde 200 pa ) indes sp ed på
øe ne. S a bag og g åmåge yngle med heldhold is 10 og 30 pa , og ska op-
holde sig o e på lokali e en uden a yngel med sikke hed e egis e e .
Figu 46: Fo o a den næs s ø s e ø (Tupe sua uu ) i øg uppen Ki sissu A allii (FBO n . 13). I mid-
en a billede ses Danma ks Me ologiske Ins i u s måles a ion ( o o: J. F. Linnebje g).
68
På Ki sissu A allii yngle ede ugl å allig (3-5 P), mens o e somme ende/
ældende lokke a ede ugl og i mind e an al kongeede ugl e obse e e .
Også mind e an al a ikke-ynglende s ømænde beny e lokali e en som æl-
deom åde. Røds ube lom yngle med e il o pa på de s ø s e a øe ne, h o
mind e andhulle o ekomme .
Både jag alk og and e alk ses jæ nlig på øe ne, h o de jage ha uglene
– sids næ n e ynglede sandsynlig is med e enkel pa i 1992 (Kampp & Falk
1994). Også ha ø n ses o e på Ki sissu A allii , og i 2010 ble en ha ø ne ede
obse e e på den s ø s e ø, Uummannaq (jag be jen P. Nukaa aq Hansen
pe s. kom.). Desuden ses a n o e på øe ne, uden a denne a e kons a e e
ynglende. Enes e ynglende spu e ugl e snespu en, de o ekomme med 3-4
pa på de s ø s e øe .
Tils ede æ elsen a o ske e i længe e pe iode på øe ne, ha be yde a en
ække and e uglea e gennem ide e obse e e . Således beny e ade-
ugle, som odinshane og so g å yle, i mind e an al øe ne unde æk iden.
Almindelig kjo e, ha li , bje glæ ke e obse e e , og i 1983 ophold 6 indi ide
Figu 47: View mod øs a Tupe sua uu på Ki sissu A allii . I bagg unden ses de akkede jelde på
Nuna sui ( o o: J. F. Linnebje g).
69
a den elle s sjældne hedepibe sig på Tupe sua uu (Kampp & Falk 1994, J.
F. Linnebje g pe s. kom.). Søkonge o ekomme i om åde om in e en og ka -
da e, sandsynlig is slåe a jag alke, ses på øe ne.
Ægindsamling ha ha e be ydelig om ang på lokali e en, h o lokale ed e
enkel besøg i 1970 a i s and il a høs e 3000 lom ieæg (F. Salomonsens el -
no e (ci e e i Kampp & Falk 1994)). Salomonsen (1979) sam Kampp & Falk
(1994) be e e desuden om adskillige egn ( eb på klippehylde ne med yng-
lende lom ie ) på ægindsamling. Mellem 1992 og 1999 kunne Falk e al. (2000)
kons a e e a nye eb a komme il i kolonien, og a ægindsamling o sa
and s ed på ods a e o bud alle ede åd e i k a ilbage i 1978. Fel a bejde
i 2009 og 2010 (J. F. Linnebje g pe s. kom.) ise a de e s o sp edning i lom-
ieæggenes klækkeda oe , h ilke indike e a ægindsamling ha unde s ed
idlig på sæsonen, og omlæg (e e s a nings-kuld, h is ø s e kuld mis es) ha
unde s ed. Desuden e uglene sæ deles sky, h ilke yde på o s y else og
e e s æbelse i ynglesæsonen.
And e udpegninge : Ki sissu A allii e næs e e FBO n . 10, de a de g øn-
landske FBO’e med les ype a o al ningsmæssige udpegninge . Lokali e en
besky es ø s e gang i Hjemmes y e s bekend gø else n . 6 a 5. maj 1988 om
edning a ugle i G ønland.
Ki sissu A allii e udpege som e a de 11 g ønlandske Ramsa om åde (e
ådom åde a in e na ional ig ighed), på bagg und a den høje di e si e a
ynglende ha ugle, sam de høje an al a ynglende lom ie (Ege ang & Boe -
mann 2001).
Ki sissu A allii e ligeledes udpege som IBA, på bagg und a de høje an al a
ynglende lom ie og alke (Hea h & E ans 2000).
Ud ikling i uglebes andene: Salomonsen (1979) besøg e ko a ig Ki sissu
A allii i 1971, og u de ede lom iebes anden il a ælle 61.200 ugle (Tab. 11).
De e høje an al be i les imidle id (Kampp & Falk 1994), da besøge o gik i
åge ej , og lokali e ens s ø else og beska enhed (beg ænse udb edelse a
egne ynglehabi a ) gø de mind e sandsynlig , a den kan huse en lom ieko-
loni a den s ø elseso den. H ad en en Salomonsens al a 1971 e ko ek
Figu 48: Ynglende pola lom ie og almindelig lom ie på øen ”G” se a Tupe sua uu ( o o: J. F.
Linnebje g)..

70
elle ej, kan oplysningen dog beny es som en indika ion a a lom iebes anden
i s a en a 1970’e ne, sandsynlig is a be ydelig s ø e end ed e e ølgende
ællinge . I 1985 og 1992 ud ø es g undige op ællinge a lom iebes anden på
Ki sissu A allii , og esul a e ne a henholds is 9.015 og 9.900 ugle (begge
a e lom ie). Kun sy å sene e e de e al educe e il 6.000 ugle (Falk e al.
2000) – en signi ikan ilbagegang på 37 %. Senes e o oop ællinge (Tab. 3.10)
a 2009 og 2010 ise a de e al e ble e yde lige e hal e e (J. F. Linnebje g
pe s. kom.). Tilbagegangen i lom iebes anden synes således eldokumen e e ,
og h is denne ud ikling o sæ e , e de sandsynlig a G ønlands sydligs e
lom iekoloni hel il ophø e med a eksis e e inden o å å ie .
I lighed med pola lom ien e almindelig lom ie gåe ilbage på lokali e en, med
1.285 egis e ede indi ide i 1985, 860 i 1992 og 550 i 1999.
De ø ige ugle som yngle på Ki sissu A allii ha ela i små bes ande og de
e ikke mulig a u de e om de ha æ e ænd inge i disse. Dog synes bes an-
den a alk og ejs a æ e s igende (J. F. Linnebje g pe s. kom.).
Vu de ing: A Ki sissu A allii e udpege il FBO e elbeg unde . De o æ-
sen ligs e beg undelse e den høje di e si e a ynglende ha ugle, h o a
mange e ødlis ede og o ekoms en a begge lom iea e . Om åde ha , på
ods a ilbagegang i uglebes andene, s o ele ans som FBO.
Illegal ægindsamling o ekomme e e al sandsynlighed s adig (jag be jen
P. Nukaa aq Hansen pe s. kom.). Øe ne ligge o lang a as lande il a en
indus iel ud ikling il ue dem, men de o egå o iden oliee e o skning i
ha e lige omk ing, og e en uelle oliespild he a il æ e en al o lig ussel o
uglebes andene.
Fo slag il a g ænsning: Mid e posi ionen øg uppen indes ed N 60,7561°; W
48,4253°, h o en 4 km adius a de e punk inklude e sam lige øe . Følgende
de ine ing a lokali e en o eslås: ”De ca. 50 øe og skæ i Øg uppen Ki sis-
su A allii (Yd e Ki sissu ) beliggende inden o en 4 km adius a punk e N
60,7561°; W 48,4253°”.
Tabel 11: O e sig o e op ællinge a lom ie (almindelig lom ie og pola lom ie kombine e )
og lunde ed Ki sissu A allii (FBO n . 13). Kilde: HFKDB. Bes andsopgø else e o age ed
en en skøn (E), di ek e op ælling (D) elle ed op ælling på o og a ie (F).
Op ællingså Lom ie (I) Lunde (I) Type
1971 61.000 ” il s ede” D
1983 3.600-5.000 5-7 D + F
1985 9.015 31 D + F
1992 9.900 176-218 D + F
1999 6.000 ” il s ede” E
2009 2.400 ” il s ede” F
2010 3.400 ” il s ede” F
71
Tabel 12: O e sig o e u de ingen a de eksis e ende om åde s ele ans som FBO. Beg un-
delse o u de ingen e ko op idse , mens yldes gø ende diskussion indes unde gennem-
gangen a de enkel e om åde . De ikke- ele an e om åde ( øde) anbe ales sle e a lis en og
e s a e a nye om åde , mens måske- ele an e (o ange) om åde bø e- u de es e e yde li-
ge e unde søgelse . Om åde u de e som ele an e (g ønne) anbe ales bibehold som FBO.
FBO Na n Vu de ing Beg undelse o u de ing Udpegningsg undlag
( uglea e )
2 Kuup Appa sui Rele an G ønlands næs s ø s e lom-
iekoloni
Lom ie
6 Kippaku Appa -
sui
Rele an S o lom iekoloni Lom ie
8Assissu Rele an T ods ilbagegang i bes ande-
ne, po en iel ig ig lokali e ,
høj di e si e
Lunde, ha e ne
9Nuna siaq Rele an T ods ilbagegang i bes ande-
ne, po en iel ig ig lokali e ,
høj di e si e
Lunde,
10 Saa ua sui Rele an Høj di e si e , høj æ hed Ha e ne, lunde, søkonge
11 Tasiussa suaq Rele an Vig ige ede uglekolonie ,
men da a o ældede
Ede ugl
12 Innaq Rele an Vig ig lom iekoloni Lom ie, ide
13 Ki sissu A allii Rele an Vig ig lom iekoloni, høj di-
e si e
Pola lom ie, alm. lom ie,
lunde, alk
1Lion Øe Måske ele-
an
Da ag undlag ikke il s ede
o u de ing
Sabinemåge, ha e ne
3Toqqussaq Ikke ele an Lom iekoloni uddød Lom ie
4 Kingi ua suk Ikke ele an Lom iekoloni uddød Lom ie, lunde
5 Upe na iup Ap-
pa sui
Ikke ele an Lom iekoloni uddød Lom ie
7 Salleq Ikke ele an Lom iekoloni uddød Lom ie
72
And e esul a e a el a bejde
De p imæ e o mål med el a bejde 2010 a a indhen e opda e ede oplys-
ninge om de g ønlandske FBO’e , sam oplysninge om al e na i e uglelokali-
e e a høj na ional ig ighed. De e mål ble nåe il ulde, h o alle lokali e e
a), b) og en s o del a c), besk e e i ”Fo be edelse a el a bejde , ble besøg .
Resul a e a disse besøg, danne undamen e o denne s a us appo , og e
om al i de kommende kapi le a denne appo .
Fel a bejde 2010 ga imidle id også en ække and e in e essan e sekundæ e
esul e , de ko op idses he :
Snegås: Snegåsen ha længe æ e kend som yngle ugl i Thule-om åde (Bo-
e mann 1994) og Boe mann & Mosbech (1999) besk e h o dan a en ind il
da, ha de ud ide yngleom åde mod syd il Disko Bug . Resul a e ne a 2010
ise a ynglebes anden siden e øge be ydelig , sæ lig på de små, es liges e
øe i Upe na ik dis ik , og i al ble 71 pa snegæs egis e e . Yngle unde på
Assissu , i Disko Bug (FBO 08) e de hid il sydligs e. Fle e a disse nye ynglelo-
kali e e o snegås, ble besøg ilbage i 1965 (Joensen & P euss 1972), uden a
snegås ble iag age , og snegåsens emgang i Ves g ønland synes eel, og ikke
e esul a a en s igning i o ni ologisk ak i i e .
Ede ugl: Ede uglen ha gennem de senes e å i ud is en næs en eksplosi
emgang i ynglebes anden i de no dlige Ves g ønland, en emgang, som
sandsynlig is skyldes den o å s edning, de ble ind ø i 2001 (Me kel 2010).
Denne emgang ha æ e belys gennem GNs moni e ingsp og am o ede -
ugl, h o ud alg e kolonie op ælles å lig . Fel a bejde i 2010 ga mulighed
o både a besøge ede ugle-lokali e e de indgå i p og amme , og lokali e e
som ikke indgå . Op ællinge på disse lokali e e ise , a ede uglen ha o sa
sin emgang i endnu høje e g ad end idlige e egis e e . I al ble 42 ede ug-
le-kolonie , p imæ i Upe na ikom åde , op al .
Sildemåge: Sildemågen e en a de ha ud ide si yngleom åde mod no d
i G ønland gennem de senes e å ie (Boe mann 2008). Unde el a bejde
and es o nye kolonie o sildemåge. Den ene (70030) ep æsen e e således
den hid il no dligs kend e yngleplads o a en i Ves g ønland.
Sabinemåge: Sabinemågen e en høja k isk a , med en yde s beg ænse ud-
b edelse i Ves g ønland. A 24 kend e ynglelokali e e i G ønland, e kun 4 pla-
ce e i Ves g ønland. Unde el a bejde i 2010, lykkes de a inde o nye lokali-
e e (71044, 71055) med ynglende sabinemåge , med henholds is 6 og 28 pa .
Tho shane: I lighed med sabinemågen, e ho shanens udb edelse i Ves g øn-
land beg ænse og då lig kend . De lykkedes både a inde nye ynglelokali-
e e , sam lokali e e med e høje e an al yngle ugle end idlige e besk e e ,
unde el a bejde .
Ska : Ska en ha ud ide si yngleom åde mod no d gennem de senes e
å ie , og bes anden e i s igning (Boe mann & Mosbech 1999). Fel a bejde
i 2010 e i ice ede a bes ands emgangen o sæ e , ide le e nye yngleplad-
se ble unde .
73
Po en ielle nye uglebesky elsesom åde
Rappo ens ande o mål e a pege på en ække lokali e e i G ønland, de kan
æ e ele an e som nye FBO’e . Disse skal ses som e s a ningsom åde o e .
annulle ede FBO’e , men også som o slag il hel nye FBO’e .
De o eslåede nye FBO’e e sæ lig ig ige uglekolonie , som kan ænkes a
ha e e besky elsesbeho i yngle iden. De e beliggende i No d es g ønland,
h o de e sæ lig mange uglekolonie og sam idig s o menneskelig ak i i e .
De po en ielle FBO’e e u de e på samme måde som de ak uelle, d s. ud a
en helheds u de ing som indd age både lokali e e nes k ali e som yngles ed
o ugle og de ak uelle usle lokali e e ne og uglene på dem e udsa o .
Desuden e o hold som en ydig a g ænsning, som le kan e kendes i el en
med age .
E e ølgende besk i es e an al uglekolonie , som kunne indgå som nye FBO’e .
80
Isso ussoq
Place ing: Lokali e en (N 72,2473°; W 55,6977°) e place e om en hal ejs
mellem de o bygde Upe na ik Kujalleq (Sønd e Upe na ik) og Kange sua siaq
(P ø en), og i 1,5 kms a s and a den s o e ø Qeqe aq (Fig. 22 og 58).
Om ådebesk i else: En 3 km2 s o ø, ela i la og med en 5-20 me e høj klip-
pekys . I den øs lige ende a øen e de en la s and med sand og s en, og på
den cen ale del e de en la ande sø. Vege a ionen på Iso ussoq a elud-
ikle med d æ gbuskhede og g æsland.
Fugleli : De o ekomme ikke de alje ede oplysninge om lokali e ens yngle-
ugle. Tidlige e op ællinge a lokali e en ha en en æ e ud ø a båd elle
a o e ly ende ly. Finn Salomonsen næ ne a ha e ne e al ig med 5000
ou age ende ugle obse e e i 1975, mens sene e besøg mellem 1983 og
1998 u de e ha e nebes anden il a ælle mellem 1000 og 2000 indi ide .
And e udpegninge : Lokali e en ingen and e udpegninge , men indgå i HFKDB
(72015).
2010-op ælling: Ved o es besøg ( a ighed: ca. 4 ime ) d. 23. juni 2010 kunne
i kons a e e a ha e nen a yde s al ig, og den samlede bes and ble u -
de e a inklude e mellem 4.000 og 5.000 pa , h ilke be yde a lokali e en e
bland G ønlands s ø s e ha e nekolonie . Ha e ne ne ynglede sp ed på hele
øen, inklusi en la liggende s and med sand og s en på den øs lige del. Unde
Figu 58: O e sig sko o e Isso ussoq

81
o es besøg indehold sam lige ede æg, og ha e neunge ble ikke se .
Ede ugl a ligeledes al ig på Isso ussoq med i al 201 ede unde . Omk ing
1000 ede ugle (med en høj andel a hanne ) ble obse e e as ende omk ing
øen (sæ lig no døs -hjø ne a lokali e en). Ede ugle ede ne ble unde sp ed
ud o e øen, men sæ lig koncen e e a ede ne omk ing den lille sø i den
cen ale del. Alle ede ugle ede indehold æg, og ingen unge ble obse e e
omk ing lokali e en.
Isso ussoq is e sig yde me e a æ e endnu en ny ynglelokali e o sabine-
måge, og le e ede ble unde . Disse a koncen e e omk ing den lille sø,
sam med en mind e g uppe på den no dlige ende a øen. To al ble ynglebe-
s anden opgjo il a udgø e mellem 25 og 28 pa .
Lokali e en a også ynglelokali e o snegås. I al ble 32 indi ide (e enkel
indi id a ”blå ase”) obse e e unde o es ophold, og ynglebes anden ble
u de e il a udgø e minimum 7 pa , med le e ede og ugle s ående pa is
iag age .
A and e yngle ugle kan næ nes a ho shane ynglede med 4-5 pa ( ed søen
og den es lige ende a øen). Ni ha li e ble obse e e og en enkel ede med
9 æg ble unde . Omk ing øen ble i al 467 ejs e op al . Unde o e besøg
ble s en ende , en and e alk (2k) sam en jag alk iag age . Adskillige ”pluk”
og en død Sabinemåge indike ede a alke egelmæssig besøg e lokali e en,
men den la e ø byde ikke på edemulighede o disse alke.
Unde besøge and i inden o e beg ænse om åde, æ ed den lille sø, e
an al omme ede ugle ede . De indehold dun, men ingen æg og så ud il a
ha e æ e i b ug o ganske nylig . De omme ede sam unde a en ba ne-
øje ( ø , en) indike e a ægsamling ha de unde s ed ko ø o es besøg
på lokali e en. Ved den la liggende øs lige ende ble le e båls ede og and e
nu idige menneskeskab e ops illinge unde , og i gjo de ikke iag agelse a
o idsminde på øen.
Ud ikling i uglebes andene: Da øen ikke ha æ e op al idlige e, kan de
ikke siges mege om ud iklingen, men o ekoms en a ynglende sabinemåge ,
380 km syd o de hid il kend e o ekoms e i Mel ille Bug e o menlig a ny
da o. Se også om alen unde lokali e en Schades Øe .
Vu de ing: Den s o e ynglebes and a ha e ne og ede ugl, sam yngle o e-
koms en a sjældne a e som sabinemåge og ho shane gø lokali e en k ali i-
ce e som po en iel ny g ønlandsk FBO. Place ingen på sejl u en mellem de o
næ liggende bygde gø sam idig a en udpegning som FBO, po en iel kunne
yde lokali e en besky else mod ilandss igning og illegal ægsamling.
Fo slåe a g ænsning: ”Øen Isso ussoq (N 72,2473°; W 55,6977°) place e 1,5
km es o Qeqe aq, mellem bygde ne Upe na ik Kujalleq og Kange sua siaq.”
Figu 59: Omk ing Isso ussoq as ede mange ha e ne på isbje gene i 2010.
82
Ki sisso sui
Place ing: Ki sissso sui (N 74,043°; W 57,773°) bes å a e øe med en s ø -
else mellem 0,5 og 0,8 km2, beliggende 22 km es o bygden Nuussuaq i de
no dlige Upe na ik dis ik (Fig. 7 og 61).
Om ådebesk i else: Øe ne e alle ela i la e (op il 80 m.o.h.) og ems å
med la , spa som og ug ig ege a ion, men uden egen lige andhulle elle
søe . De e de imod le e la andede lagune . De les e kys e e la e, lade
klippe elle bloks ande, men på den mid e s e ø (74002) e de en syd es -
end s ejlside på en smal hal ø, og den sydlige ø ha en høj sk åning de en-
de ud mod syd. Place ingen lang il ha s, gø s ede mege ekspone e o
ej lig og ha på i kning (Fig 60), og snesmel ningen ske sene e sammenligne
med lokali e e inde på kys en. Vege a ionen e spa som, med sp ed , la a k-
isk pil, og ud ak e om åde med mosse .
Dansk Me ologisk Ins i u d i e en ubemande ej s a ion på Ki sisso sui
(Fig. 62), som e place e på den no dligs e a øe ne (74003) i øg uppen. På den
mid e s ø indes en uin e e ø ehus sam en ø -k is en g a .
Fugleli : Ki sisso sui e ø s og emmes kend som e yngles ed o ede ugl,
og lokali e en ble besøg a Finn Salomonsen i 1936, h o bes anden ble u -
de e il a om a e 7000 pa . De e es ima ble imidle id o e age a båd,
uden ilandss igning og bø de o ikke illægges o s o nøjag ighed. I 1965 ble
bes anden op al il 1150 ede (Joensen & P euss 1972), i 1994 sås unde 10
ede (øe ne dog ikke sys ema isk op al ) (Boe mann e al. 1996) mens e be-
Figu 60: Øg uppen Ki sissso sui e ka ak e ise e ed ekspone e beliggenhed, spa som ege a ion
og sen snesmel ning. He e kig a den øs ligs e ø (73003) mod syd es (73002).
83
søg i 2001 esul e ede i 377 ede .
I 1994 and es 6 ynglepa a snegås på øe ne (Boe mann & Mosbech 1999).
I 2000 ble 3 pa egis e e (HFKDB). Alke uglene e ep æsen e e ed ejs
(300-500 I), lunde (op il 15 I) og ed e enkel besøg (1994) e også alk (12 I) e-
gis e e . Ska e egis e e som yngle ugl på den mid e s e a øe ne (74002)
med 10 pa obse e e i 1998, og s a bag, h id inge - og g åmåge yngle lige-
ledes på Ki sisso sui .
And e udpegninge : Ki sisso sui e udpege som IBA på bagg und a de mange
ynglende ede ugle.
2010-op ælling: Ki sisso sui ble besøg d. 27-28 juni, i kølig , små egnende,
men s ille ej . Den no dligs e a øe ne (74003) i øg uppen ble ø s op al ,
h o e e de sydlige e beliggende øe ble gennemgåe . Sam lige øe ble sy-
s ema isk gennemgåe , h o yngle ugle ble op al . De e øe e ela i s o e
og idsk æ ende a op ælle - de samlede ids o b ug på lokali e en a ca. e
døgn.
Ede ugl ynglede sp ed på de o no dligs e øe , mens den sydlige ø kun inde-
hold ganske å ede . Sammenlag ble 1785 ede ugle ede op al , o del med
897 ede på den no dligs e ø (74033), 875 ede på den mid e s e ø (74002)
og 13 ede på den sydligs e ø (74001). Omk ing 100 ede ugle as ede ed den
no dligs e ø, mens 250 kongeede ugl as ede es o den mid e s e ø.
De o no dligs e øe husede også snegæs, med 4 pa og 16 as ende ugle på
Figu 62: På den øs ligs e ø (73003) i øg uppen Ki sissso sui ha Danma ks Me ologiske Ins i u en
ej s a ion.
Figu 61: O e sig sko o e Ki sisso sui .
84
74003, 3 pa og 12 as ende ugle på 74002. Snegæs ble også iag age på
74001, men disse ble u de e il a æ e den samme lok ikke-ynglende gæs
iag age på den næ liggende 74002.
Sammenlag ble 275 ejs e , 13 lunde og 4 alke egis e e ed besøge .
G åmåge a mege al ig på den no dligs e (70 P) og den mid e s e (90 P) a
øe ne, mens h id inge måge ynglede med sammenlag 20 pa og s a bag
med 2 pa . Ska ble iag age på 74002 med 4 pa og 20 as ende ugle, h o
20 ha li e sam idig ophold sig. Snespu and es spa som på sam lige øe ,
og både s en ende og s o p æs ek a e ble obse e e uden a sikke yngel
kunne kons a e es.
Ud ikling i uglebes andene: I o hold il senes e op ælling (2000/2001) på Ki -
sisso sui , e bes andene a ede ugl og snegås gåe k a ig em, i lighed med
and e lokali e e i Upe na ik-om åde .
Bes anden a g åmåge ha også ed sids e besøg (1994) æ e s o med 95 pa
egis e e , men de 160 pa obse e e i 2010 kunne yde på en emgang hos
a en. Ynglende h id inge måge og s a bag synes a o ekomme som ed id-
lige e besøg, og de samme gælde o ejs , lunde og alk. I 1994 sås s o kjo e
unde oms ændighede , som ydede på ynglen, men a en e ikke obse e e
siden.
Obse a ionen a 250 as ende kongeede ugle e in e essan . A en e ikke id-
lige e se på lokali e en, og de a o men lig ale om en lok ældende ugle.
I 1994 sås en lok o e som ende lysbugede kno egæs. A en e mulig is unde
sp edning som yngle ugl i Thule-om åde , og h is en sådan sp edning o sæ -
e , il disse øe æ e e a de ø s e s ede uden o Thule/Mel ille Bug -om å-
de , de kan ænke sig a slå sig ned og yngle.
Vu de ing: Ki sisso sui huse en s o bes and a ynglende ede ugle, sam e
b ed ud alg a and e yngle ugle, og e sæ deles ele an som FBO. Ki sisso sui
e isæ ele an i o bindelse med nedlæggelse a eksis e ende FBO’e i Upe na-
ik-om åde , h is en e s a ningslokali e i Upe na ik ønskes udpege .
Figu 63: Øg uppen Ki sissso sui indeholde e s o an al ynglende ede ugle. En enkel hun ble
ed besøge i 2010 unde død på eden.
85
Fo slåe a g ænsning: ”De e øe i øg uppen Ki sisso sui (mid -koo dina e : N
74,043°; W 57,773°) og de mellemliggende ha om åde , es o hal øen Nuus-
suaq i Upe na ik dis ik ”
Figu 64: S a bag- ede med en enkel unge på Ki sissso sui

86
Ki sissu
Place ing: Den no døs lige del a øg uppen Ki sissu (N73,116°; W 56,440°)
beliggende 38 km no d o Upe na ik, og 10 km no d es a den nedlag e bygd
Tussaaq (Fig. 7 og 65).
Om ådebesk i else: Om åde bes å a en ho edø med den del ege a ion
(g æs, lyng) sam e s ø e (> 20) an al omk ingliggende små øe og skæ , hel
uden, elle med spa som ege a ion. Vege a ionen på øe ne e o holds is ø ,
dog e de enkel e mind e andhulle . Sammenlag udgø landmassen i øg up-
pen unde 0,3 km2.
Fugleli : De ikke ud ø sys ema iske op ællinge på Ki sissu , men lokali e en
ha æ e spo adisk besøg a biologe . Salomonsen besøg e øg uppen i 1936,
Joensen og P euss (1972) i 1965, og lokali e en ha le e gange æ e ko a ig
op al a en en båd, ly elle ed ilandss igning i pe ioden 1983 il 1999.
Ki sissu huse en s o ha e nekoloni med mellem 500 og 2500 I egis e . Ved
Finn Salomonsens besøg i 1936 es ime ede han løs a 1200 pa ede ugle yng-
lede på lokali e en, mens g undige op ællinge i 1965 (Joensen & P euss 1972)
kunne ælle 229 ede . I 1999 (Me kel 2002) ble op ællingsme oden a 1965
gen age , og is e en eduk ion på ca. 25 % i ede uglebes anden, med 173 e-
de egis e e .
Ved disse idlige e besøg på Ki sissu e ejs (op il 125 I), ha li og g åmåge
Figu 65: O e sig sko o e Ki sissu .
87
obse e e som yngle ugle, mens ska e iag age uden a æ e u de e som
ynglende.
And e udpegninge : Ki sissu ha ikke o al ningsmæssige udpegninge ilkny -
e .
2010-op ælling: Besøge på Ki sissu d. 26. juni 2010 (knap en dags a ighed)
skulle ise a lokali e en ummede både en s ø e di e si e , sam høje e an al
yngle ugle end h ad idlige e op ællinge på lokali e en ha de indike e .
I al ble 1557 ak i e ede ugle ede egis e e på lokali e en. Ede ugle ble
unde ynglende på p ak isk age sam lige øe og skæ i øg uppen. Sel små
skæ uden ege a ion kunne indeholde mellem 100 og 200 ede place e æ
sammen på e lille a eal. Enkel e ede indehold nyklæggede unge , og e å al
hunne med ællinge ble obse e e på ande . Sammenlag indehold a an-
de omk ing øe ne 1000 as ende ede ugle.
Ki sissu husede også en s o bes and a ha e ne . Samle ble mellem 3500 og
4000 indi ide u de e il a yngle på lokali e en, h o a s ø s edelen (ca. 3000
I) and es på ho edøen.
I al ble 17 pa snegås egis e e på Ki sissu (Fig. 66), h o a e enkel pa
ha de nyklæggede unge . 7 ede a snegås ble unde på ho edøen, mens de
and e ynglepa a jæ n o del på de and e småøe og skæ . En enkel cana-
dagås ble også obse e e på lokali e en, uden a yngel kunne på ises.
Både hanne og hunne a ho shane ble egis e e unde besøge , h ilke
esul e ede i e samle es ima på 3-5 pa o lokali e en. S o p æs ek a e ble
ligeledes egis e e med e enkel indi id.
Desuden ble samle 400 (I) ejs obse e e i a ande mellem øe ne, 6 pa
Figu 66: Øg uppen Ki sissu huse en s o bes and a ede ugl og ha e ne, og ed 2010-besøge ble
i al 17 pa snegås egis e e . På billede ses en ede a snegås på ”ho edøen”.
88
g åmåge, 2 pa s a bag, 1 pa almindelig kjo e og 10-15 pa ha li .
På ho edøen ble en uin a en gammel ø ehy e egis e e , sam 3 ø -k is -
ne g a e.
Ud ikling i uglebes andene: Besøge ed Ki sissu dokumen e e og e i ice e
emgangen i bes andene hos ede ugl (Me kel 2010) og snegås i Ves g ønland.
Ede ugl e i pe ioden a sids e besøg i 1999 il 2010 gåe em med 900 % - en
bemæ kelses æ dig mangedobling a bes anden. Snegås e ikke idlige e egi-
s e e som yngle ugl på lokali e en, h o besøge i 2010 a slø ede 17 pa .
Vu de ing: De høje an al ynglende ha e ne og ede ugle på Ki sissu udgø
en be ag elig andel a den Ves g ønlandske bes and a de o a e , samle på e
lille geog a isk a eal. Egen lige p ocen sa se e anskelige a angi e som ølge
a usikke hede i bes andsopgø elsen (ha e ne) og h o en bes and e i k a ig
s igning (ede ugl), men o begge a e d eje de sig sandsynlig is omk ing 3-
4 % a den samlede bes and. Denne høje andel alene gø Ki sissu ele an som
FBO.
De indes ikke opda e ede es ima e a snegåsbes anden i Ves g ønland. Un-
de el a bejde il denne appo , h o mange po en ielle ynglelokali e e ble
besøg i Upe na ik-om åde , ble o al 70 pa egis e e , og ingen and e loka-
li e e husede så høj en æ hed som Ki sissu .
Endelig e de en høj di e si e a yngle ugle, isæ nå de lille landa eal ages
i be ag ning, he unde a e de o ekomme å allig i Ves g ønland (snegås,
ho shane).
Fo slåe a g ænsning: ”Den no døs lige del a øg uppen Ki sissu (N 73,116°; W
56,440°) beliggende 38 km no d o Upe na ik.”
Figu 67: Øg uppen Ki sissu huse le e ynglepa a Tho shane.
89
Figu 68: Den s ø s e ø i øg uppen Ki sissu .
Figu 69: E ynglepa a “blå- ase“ snegås med o unge a Ki sissu .
96
jag be jen -o dningen.
Yde lige e da aindsamling i FBO’e ne? Denne appo emhæ e manglen a
opda e ede da a o le e a lokali e e ne. Fo o nu æ ende FBO’e Lion Øe
(n . 1) og Tasiussa suaq (n . 11) e de ønsk æ dig a op ællinge ud ø es in-
den o en o e skuelig em id, o a u de e om åde ne bø o bli e på lis en
o e FBO’e . Fo de o om åde i Disko Bug (n . 8 og 9), h o ilbagegange i ug-
lebes andene ble obse e e ed 2010-besøge , e de ligeledes ønsk æ dig
a de sna es ud ø es nye op ællinge o a unde søge om ilbagegangen e
eel, elle om 2010 a en eks ao dinæ då lig ynglesæson.
Omk ing le e a de o eslåede nye FBO’e e de ligeledes ønsk æ dig a yde -
lige e op ællinge ud ø es o a e i ice e om åde nes ele ans (eksempel is
Qeqe a /Schades Øe ).

97
Re e ence
Anonym (1992). Hjemmes y e s bekend gø else n . 7 a 17. juni 1992 om Na io-
nalpa ken i No d- og Øs g ønland.
Anonym (1999). Hjemmes y e s bekend gø else n . 16 a 5. ok obe 1999 om
ænd ing a Hjemmes y e s bekend gø else om Na ionalpa ken i No d- og Øs -
g ønland.
Anonym (2008). Fuglea bejdsg uppens anbe alinge il landss y e angående
mulig e ide ing a gældende uglebekend gø else. Nuuk, G ønlands Hjemme-
s y e, Depa emen e o Fiske i, Fangs & Landb ug, augus 2008.
Be elsen, A. (1921). Fuglene i Umánaq dis ik . Meddelelse om G ønland
62(2): 139-214.
Boe mann, D. 1994. An anno a ed checklis o he bi ds o G eenland. Medde-
lelse om G ønland Bioscience 38: 1-63.
Boe mann, D. (2006). Op ælling a idekolonie i Disko Bug , A e sio ik Fjo d
og No d e S øm jo d i 2005. A bejds appo a DMU, Danma ks Miljøunde sø-
gelse : 60.
Boe mann, D. (2007). G ønlands Rødlis e. Danma ks Miljøunde søgelse , A de-
ling o A k isk Miljø, Aa hus Uni e si e . ISBN 978-87-990586-2-4.
Boe mann, D. (2008). The Lesse Black-backed Gull, La us uscus, in G eenland.
A c ic. 61: 129-133.
Boe mann, D. & A. Mosbech (2011). Eas e n Ba in Bay - A s a egic en i on-
men al impac assessmen o hyd oca bon ac i i ies. Scien i ic Repo om DCE
– Danish Cen e o En i onmen and Ene gy no. 9.
Boe mann, D. & C. Ege ang (2002). Canada Geese B an a canadensis in Wes
G eenland: in con lic wi h G eenland Whi e- on ed Geese Anse albi ons la -
i os is? A dea 90(2): 335-336.
Boe mann, D. & A. Mosbech (1999). Bemæ kelses æ dige ugleobse a ione
a Ves - og No dg ønland, 1992-1998. Dansk O ni ologisk Fo enings Tidssk i
93: 145-152.
Boe mann, D., A. Mosbech, K. Falk & K. Kampp (1996). Seabi d colonies in
wes e n G eenland (60o - 79o 30’ N la .). Technical Repo 170, Na ional En i on-
men al Resea ch Ins i u e, Roskilde, Denma k: 1-148.
Ege ang, C. (2008). Fo s y else i g ønlandske ha uglekolonie , med speciel
okus på ynglende ha e ne på Ki sissunngui (G ønne Ejland), Disko Bug . Tek-
nisk appo 71, G ønlands Na u ins i u , Nuuk: 21.
Ege ang, C. (2010). Mig a ion and b eeding biology o A c ic e ns in G een-
land. G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces, Uni e si y o Copenhagen. PhD
hesis: 103.
Ege ang, C. & D. Boe mann (2001). The G eenland Ramsa si es - A s a us e-
po . Technical epo 346, Na ional En i onmen al Resea ch Ins i u e, Roskilde,
Denma k: 96.
Ege ang, C. e al. (2005). Moni e ing a ha e nebes anden på Ki sissunngui
(G ønne Ejland) og den sydlige del a Disko Bug , 2002-2004. Teknisk appo ,
G ønlands Na u ins i u , Nuuk: 41.
98
Ege ang, C. & D. Boe mann (2008). Ross’s Gulls (Rhodos e hia osea) B eeding
in G eenland: A Re iew, wi h Special Emphasis on Reco ds om 1979 o 2007.
A c ic 61(3): 322-328.
Ege ang, C. & M. F ede iksen (2011). Fluc ua ing B eeding o A c ic Te ns
(S e na pa adisaea) in A c ic and High-A c ic Colonies in G eenland. Wa e bi ds
34(1): 107-111.
Ege ang, C. e al. (2004). The B eeding Associa ion o Red Phala opes (Phala o-
pus ulica ius) wi h A c ic Te ns (S e na pa adisaea): Response o a Redis ibu-
ion o Te ns in a Majo G eenland Colony. Wa e bi ds 27(4): 406-410.
E up, H. & H. Thing (1989) Rappo e ing a biologisk o unde søgelse på hal -
øen Nuna ik (S a enhuk) 4.-11 augus 1989.
E ans, P. G. H. (1987). P ojec s uding ways o educe he impac o hun ing
upon he B ünnich’s Guillemo U ia lom ia popula ions o Upe na ik Dis ic ,
Wes G eenland, July 1s - Sep embe 8 h 1987.
E ans, P. & G. Wa e s on (1977). Recen salmon ne ing es ic ions in sou h-
wes G eenland. Pola Reco d 18: 507-508.
Falk, K. & K. Kampp (1997)a. A manual o moni o ing Thick-billed Mu e popu-
la ions in G eenland, Technical epo 7, G eenland Ins i u e o Na u al Resou -
ces, Nuuk: 90.
Falk, K. & K. Kampp (1997)b. Langsig e moni e ingsplan o lom ie i G ønland.
Teknisk appo 18, G ønlands Na u ins i u , Nuuk: 26.
Falk, K. e al. (2000). Moni e ing a lom iekolonie ne i Sydg ønland, 1999 Tek-
nisk appo 31, G ønlands Na u ins i u , Nuuk: 27.
Fleische , J. (1994). Ukkusissa 1794-1994. 131 side . A uakkio ik. ISBN
8755810632.
F ich, A. S. e al. (1997). Ede ugleop ællinge i Kangaa siaq og A ane suaq
1997. Teknisk appo 10, G ønlands Na u ins i u Nuuk.
Gas on, A. J. & I. L. Jones (1998). The Auks. Ox o d, Uni e si y P ess.
Hansen, K. (2002). A Fa ewell o G eenland’s Wildli e, Nowlan.
Hea h, M.F. & M. I. E ans. (2000) Impo an Bi d A eas in Eu ope. Camb idge,
UK, Bi dli e In e na ional. 1: No he n Eu ope: 187-204.
Hja sen, T. (2000). Diskobug en - Besig igelses- og in o ma ions u 20. - 26 juni
2000. Nuuk, G ønlands Hjemmes y e - Di ek o a e o Miljø og Na u .
Joensen, A. H. & N. O. P euss (1972). Repo on he o ni hological expedi ion o
No hwes G eenland 1965. Meddelelse om G ønland 191(5): 58.
Jø gensen, P. S. e al. (2007). Red Phala ope Phala opus ulica ius and Red-
necked Phala ope Phala opus loba us beha iou al esponse o A c ic Te n
S e na pa adisaea colonial ala ms. Dansk O i ologisk Fo enings Tidssk i 101:
73-78.
Kampp, K. (1980). O ni ologiske unde søgelse i Disko Bug 1980. Unpublished
ield epo .
Kampp, K. & K. Falk (1994). The bi ds o Yd e Ki sissu (Ki sissu A allii ), Sou h-
wes G eenland. Meddelelse om G ønland (Bioscience) 42: 1-24.
99
Kampp, K., D.N. Ne leship & P.G.H. E ans (1994) Thick-billed Mu es o G eenland: s a us and p ospec s, Pp.
133-154 in D.N. Ne leship, J. Bu ge & M. Goch eld (eds). Seabi ds on Islands, Th ea s, case-s udies and ac-
ion plans. Bi dLi e In e na ional, Conse a ion se ies no. 1.
Me kel, F. (2010). E idence o Recen Popula ion Reco e y in Common Eide s B eeding in Wes e n G eenland.
Jou nal o Wildli e Managemen 74(8): 1869–1874.
Mosbech, A. F. Me kel, D. Boe mann, K. Falk, M. F ede iksen, K. Johansen & C. Sonne (2009). Thick-billed
Mu e s udies in Disko Bay (Ri enbenk), Wes G eenland. T echnical Repo 749, Na ional En i onmen al Re-
sea ch Ins i u e, Aa hus Uni e si y. 749: 60 pp.
Nielsen, S. M. e al. (1994). A c ic ox Alopex lagopus dens in he Disko Bay a ea, Wes G eenland. A c ic 47:
327-333.
Nyeland, J. (2007). Moni e ing a lom iekolonie ne Kippaku og Appa sui i de no dlige Upe na ik 2002. Tek-
nisk appo 65, G ønlands Na u ins i u , Nuuk: 21.
Salomonsen, F. (1950). G ønlands Fugle. The Bi ds o G eenland. Copenhagen, Munksgaa d.
Salomonsen, F. (1959). Nye o slag om ugle edning i Ves g ønland. Tidssk i e G ønland N . 7.
Salomonsen, F. (1979). O ni hological an ecological s udies in S. W. G eenland (59°46’-62°27’ N. La .). Med-
delelse om G ønland 204: 1-214.
Vibe, C. (1938). Fange olk og Fugle jelde. Københa n, H. Hage up.
100
Appendices
Appendiks I:
Hjemmes y e s bekend gø else n . 11 a 17. ap il 2008 om edning a Ki sissunngui
I med ø a § 5, s k. 1, n . 8-9, § 16, s k. 1, § 39 s k. 6, § 46 og § 60 s k. 2 og 4, i lands ingslo n . 29 a 18. decembe 2003
om na u besky else as sæ es:
Fo mål og a g ænsning
§ 1. Øe ne, de unde e be egnes Ki sissunngui (G ønne Ejland), og e omk ingliggende ha om åde, beliggende i Qasi-
gianngui og Aasiaa kommune , udlægges som ede om åde. F edningens o mål e a besky e og o bed e om åde s
økosys em og ige biodi e si e , med sæ lig okus på om åde s ynglende ha e ne sam a sik e øe nes be ydning o
ilu sli e .
S k. 2. Om åde e iden isk med de udpegede Ramsa om åde n . 388 i henhold il Ramsa kon en ionen, og myndighe-
de ne e således o plig ede il a emme om åde s besky else.
§ 2. De edede om åde e angi e på bilag 1 og 2.
S k. 2. En del a de edede om åde e inddel i 3 delom åde . Delom åde 1 udgø es a den es ligs e del a de edede
om åde og om a e øe ne Saa ua ssui og Niaqo naq sam ha om åde i en a s and a 500 me e a disse øe . Delom-
åde 2 udgø es a den mid e s e ø Ki sissunngui og de øs ligs e skæ sam ha om åde i en a s and a 500 me e a
øen og skæ e . Delom åde 2 inklude e desuden delom åde 2A. Delom åde 3 udgø es a den øs ligs e del a de edede
om åde og om a e øe ne Inna sua siaaq, Kingig ua ssuk og Angissa sam ha om åde i en a s and a 500 me e a
disse øe .
Gene el adgang og an endelse
§ 3. O en ligheden ha adgang il de edede om åde med de beg ænsninge , som ølge a denne bekend gø else.
§ 4. Inden o de edede om åde e de ikke illad a o u ene land- og ådom åde elle a e e lade nogen o m o
a ald, he unde alle o me o angs edskabe , ma ke inge elle idenskabelig uds y .
S k. 2. De e ikke illad a beskadige ege a ionen elle o e age ænd inge a e æne . End ide e e al indsamling a
plan e , plan edele, dy , æg sam je og dun ikke illad , j . dog § 11, s k. 1.
S k. 3. Uanse o bude i s k. 2 e de illad a indsamle plan e æks il b ændsel il madla ning i o bindelse med iske i,
jag og angs .
Tel slagning og b ug a åben ild
§ 5. Ved ophold inden o de edede om åde e el slagning og b ug a åben ild, he unde b ug a gas- og sp i b ænde e
m ., ikke illad , j . dog s k. 2-5.
S k. 2. I delom åde 2A e el slagning og b ug a åben ild, he unde b ug a gas og sp i b ænde m ., illad i pe ioden 1.
no embe il 30. ap il.
S k. 3. I delom åde 2A, e el slagning og b ug a åben ild, he unde b ug a gas- og sp i b ænde e m ., i pe ioden 1. maj
il 31. ok obe , dog højs illad a en a ighed a 3 døgn på samme lokali e . Yde lige e el slagning og b ug a åben ild,
he unde b ug a gas- og sp i b ænde e m ., må he e e alene inde s ed på en ny lokali e a en a ighed på op il 3
døgn i en dis ance a minds 100 me e a den o ige an end e lokali e .
S k. 4. Und age o o bude i s k. 1 e el slagning og b ug a åben ild, he unde b ug a gas- og sp i b ænde e m ., i
delom åde 3.
Bygge i, anlæg, s ie med ide e
§ 6. Inden o de edede om åde e de ikke illad a op ø e bygninge elle and e as e anlæg, o e age il- elle om-
bygning a eksis e ende bygninge , sam anlægge eje og s ie , j . dog s k. 2-4.
S k. 2. I delom åde 3 kan Depa emen e o In as uk u og Miljø e e hø ing a kommunalbes y elsen i den kommune,
101
som delom åde 3 hen egnes unde , gi e illadelse il op ø sel a bygninge elle and e as e anlæg de ha e o midlings-
elle u ismemæssig o mål. Depa emen e o In as uk u og Miljø kan i en sådan illadelse as sæ e ilkå il bygnin-
ge elle and e as e anlægs om ang, a , place ing, højde og ud o mning.
S k. 3. Inden o de edede om åde kan eksis e ende angs hy e op e holdes og edligeholdes. Depa emen e o
In as uk u og Miljø kan, e e hø ing a kommunalbes y elsen i den kommune som delom åde hen egnes unde , gi e
illadelse il op ø else a nye angs hy e som e s a ning o eksis e ende. Depa emen e o In as uk u og Miljø kan i
en sådan illadelse as sæ e ilkå il angs hy ens om ang, a , place ing, højde og ud o mning.
S k. 4. Inden o de edede om åde kan Depa emen e o In as uk u og Miljø, e e hø ing a kommunalbes y elsen
i den kommune som delom åde hen egnes unde , gi e illadelse il anlæggelse a s ie . Depa emen e o In as uk u
og Miljø kan i en sådan illadelse as sæ e ilkå il s ie nes anlæggelse, he unde a passende ma e iale an endes.
S k. 5. Ved anlægsa bejde i o bindelse med bygninge elle and e as e anlæg, il- elle ombygning a eksis e ende byg-
ninge , sam anlæggelse a s ie skal e æn og ege a ion e able es.
Sejlads, ilands igning og æ dsel
§ 7. I pe ioden 1. maj il 31. ok obe e æ dsel i g uppe på me e end 12 pe sone i delom åde 3 o bud , j . dog s k. 2.
S k. 2. Depa emen e o In as uk u og Miljø kan gi e illadelse il æ dsel a g uppe på me e end 12 pe sone .
§ 8. I delom åde 1 og 2 e al sejlads, ilands igning og æ dsel o bud i pe ioden 1. maj il 31. ok obe , j . dog s k. 2-6.
S k. 2. Sø a s y elsen elle en a Sø a s y elsen bemyndige pe son kan æ des i delom åde 2 i o bindelse med ilsyn a
acon y e .
S k. 3. Depa emen e o In as uk u og Miljø kan, e e hø ing a ele an kommune, meddele illadelse il u e i del-
om åde 2, så em disse guides a en pe son med kendskab il den g ønlandske na u og lo gi ning om besky else a
na u en. I illadelsen kan as sæ es ilkå il de guidede u e, he unde an alle a u e, disses a ighed sam del age an-
al på u ene.
S k. 4. De e illad a søge nødha n i delom åde 1 og 2, så em ej o holdene nød endiggø de e. Opholde skal
a appo e s il Depa emen e o In as uk u og Miljø senes 1 måned e e opholde s a slu ning.
S k. 5. De e illad a søge ha n og æ des i delom åde 2A, så em ilands igningen ske a syd.
S k. 6. Und age a bes emmelse ne i s k. 1 e edningsak ione og e e søgninge .
§ 9. Inden o de edede om åde e æ dsel med mo o ise ede kø e øje og cykel ikke illad .
§ 10. I lu umme o e de edede om åde e ly ning la e e end 500 me e ikke illad a hensyn il om åde s dy eli , j .
dog s k. 2.
S k. 2. Und age a bes emmelse ne i s k. 1 e edningsak ione og e e søgninge .
Fangs , jag , ægsamling og iske i med ide e.
§ 11. I delom åde 1, 2 og 3 e al angs , jag , ægsamling sam iske i, o bud i pe ioden 1. maj il 31. ok obe . Fiske i ed-
skabe , he unde ne , skal je nes og med ages inden 1. maj, j . dog s k. 2.
S k. 2. Fiske i e e s enbide i delom åde 2 og 3 e illad i pe ioden 1. maj il 10. juni. Fiske i edskabe , he unde ne ,
skal je nes og med ages senes 10. juni.
S k. 3. Inden o de edede om åde e udsmid a iske ia ald ikke illad .
Fo al ning, ilsyn og dispensa ion
§ 12. Depa emen e o In as uk u og Miljø uda bejde , e e hø ing a ele an e kommunalbes y else , en o al -
ningsplan o de edede om åde.
§ 13. Den ele an e kommune påse o e holdelsen a denne bekend gø else. Tilsyn med iske i, jag - og angs ak i i e e
påh ile Depa emen e o Fiske i, Fangs og Landb ug.
§ 14. Depa emen e o In as uk u og Miljø kan meddele dispensa ion a bes emmelse ne i § 5 s k. 1, § 6, s k. 1, § 8,
s k. 1, sam § 9, så em de ikke e i s id med edningens o mål.

102
§ 15. O e ædelse a § 4, s k. 1-2, § 5, s k. 1 og s k. 3, 2. pk ., § 6, s k. 1, § 7, s k. 1, § 8, s k. 1, § 9, § 10, s k. 1, § 11, s k.
1, s k. 2. 2 pk . og s k. 3 kan med ø e bøde.
S k. 2. O e ædelse a ilkå as sa e e § 6, s k. 2-4, sam § 8, s k. 3, kan med ø e bøde.
S k. 3. E o e ædelsen begåe a en i ksomhed, som hel elle del is ejes a s a en, G ønlands Hjemmes y e, en kom-
mune elle e kommunal ællesskab, om a e a lands ingslo om kommunalbes y else og bygdebes y else m. ., e
ak ieselskab, anpa sselskab, andelsselskab elle lignende, kan de pålægges i ksomheden med ide e, som sådan k i-
minal e lig ans a . Tils a ende gælde h is o e ædelsen e begåe a G ønlands Hjemmes y e, en kommune elle e
kommunal ællesskab, om a e a lands ingslo om kommunalbes y else og bygdebes y else m. .
S k. 4. Bøde idøm e e s k. 1-3 il alde Landskassen.
§ 16. Bekend gø elsen æde i k a den 1. maj 2008.
G ønlands Hjemmes y e, den 17. ap il 2008
Kim Kielsen / S e en Ul ich-Lynge
Bilag 1
Bilag 2
103
Appendiks II.
Fuglea e som yngle elle o ekomme egelmæssig om somme en i FBO’e ne og som e op age på den
g ønlandske ødlis e og/elle e na ionale ans a sa e .
Dansk G ønlandsk La in Na ional
ans a sa T usselsni eau
Islom Tullik Ga ia imme Næs en ue (NT)
S o ska Oqaa soq Phalac oco ax ca bo XIkke ue (LC)
G ønlandsk blisgås Ne leq Anse albi ons la i o-
s is XMode a ue (EN)
Lysbuge kno egås
( es )
Ne le naq inngiki sulim-
mii oq B an a be nicla h o a XIkke ue (LC)
G ønlandsk g åand Qee lu ooq Anas pla y hynchos
conboschas XIkke ue (LC)
Ede ugl ( es ) Mi eq sio a ooq Soma e ia mollissima XSå ba (VU)
Toppe skallesluge Paaq Me gus se a o XIkke ue (LC)
G ønlandsk ha ø n Na o alik Haliaee us albicilla XSå ba (VU)
Jag alk Kissa ia suk Falco us icolus Næs en ue (NT)
Fjeld ype Aqisseq Lagopus mu us XIkke ue (LC)
Tho shane ( es ) Kajua aq Phala opus ulica ius Mode a ue (EN)
Sabinemåge Taa e aanaq La us sabini Næs en ue (NT)
Hæ emåge Nasalik La us idibundus Så ba (VU)
H id inge måge Naajaannaq La us glaucoides XIkke ue (LC)
Rosenmåge Naajannguaq Rhodos e hia osea Så ba (VU)
Ride Taa e aaq Rissa idac yla Så ba (VU)
Almindelig lom ie Appa siggu ooq U ia aalge Mode a ue (EN)
Pola lom ie Appa U ia lom ia Så ba (VU)
Tejs Se aq Cepphus g ylle XIkke ue (LC)
Søkonge Appalia suk Alle alle XIkke ue (LC)
Lunde Qilanngaq F a e cula a c ica Næs en ue (NT)
Appendiks III.
(Næs e side!)
Unde el a bejde i 2010 a de mulighed o a besøge lokali e en I sako, beliggende i den sydlige del a
Nuna ik (S a enhuk Hal ø). Om åde e in e essan som en g ønlandsk uglelokali e , de umme høj
an al a ynglende og as ende gæs, sam and e ynglende and ugle. Om åde e idlige e (Ege ang & Boe -
mann 2001) o eslåe som e po en iel ny g ønlandsk Ramsa om åde, men sandsynlig is mind e egne som
Fuglebesky elsesom åde. Ud a denne be ag ning b inges he ilgængelig iden, sam obse a ione a
2010- el a bejde , som appendiks il denne appo .
104
I sako
Place ing: ”I sako” be egne om åde beliggende omk ing N 71,67°; W 53,95° i
den øs lige del a Nuna ik (S a enhuk Hal ø) mellem jelde I sako og Fi e jeld,
sam den inde s e del a jo dom åde Umi iup Kange lua (Fig. 49 og 75).
Om ådebesk i else: Lokali e en I sako e en 5-km b ed U- o me dal bes ående
a e mæand e ende el sys em med u allige små andhulle (Fig. 75). De la lig-
gende åde kæ om åde e domine e a pilek a sam s a e , kæ uld og g æs-
se , mens de ug ige d æ gbuskhede indeholde kan lyng, s a e og a k isk pil.
Syd o el ens udløb indes e id s ak del a med blo lag e mudde lade ed
la ande.
Fugleli : Da ag undlage o dy eli e på I sako e yde s spinkel . Om åde ha
æ e besøg a biologe i augus 1989, h o Nuna ik ble unde søg med hen-
blik på egne hed o gene able ing a ensdy (E up & Thing unpubl. 1989).
Unde de e besøg ble også I sako besøg , og ugleobse a ione no e e .
Desuden ha om åde æ e o e løje i o bindelse med lyop ællinge a gæs
(somme ) og moskus ( in e ) (ci e e i Ege ang & Boe mann 2001).
Om åde e ø s og emmes in e essan på g und a o ekoms en a as ende
gæs, men indeholde sam idig en ække and e yngle ugle.
G ønlandsk blisgås b uge om åde som ældningsom åde, med knap 700 ugle
egis e e i mid en a 1990’e ne, og som yngleom åde med op il 19 pa egi-
s e e (Tab. 12). Også Canadagås e idlige e egis e e med 150-270 as ende
indi ide , og op il 8 pa egis e e (E up & Thing unpubl. 1989; Ege ang &
Boe mann 2001). Desuden yngle g åand, ha li , øds ube lom, almindelig
kjo e og odinshane i om åde , mens ejs indes ed el ens udløb. I 1980’e ne
og 1990’e ne ynglede Tund as ane (Cygnus columbianus) i om åde . Tund as a-
ne e en no dame ikansk a , og I sako e de enes e s ed i G ønland h o a en
e egis e e som yngle ugl (Ege ang & Boe mann 2001). Vådom åde ne i
dalen, sam mudde lade ne i del ae , beny es sandsynlig is a e ukend an al
and ugle unde æk iden, men om åde ha ikke æ e besøg a obse a ø-
e på de e idspunk .
I sako huse de almindelige g ønlandske spu e ugle som a n, snespu , lap-
lands æ ling, g åsisken og s enpikke . Sam idig beny e jeld ype, and e alk
og jag alk om åde .
Moskusokse e ble e in oduce e il Nuna ik omk ing 1990, og moskus o e-
komme jæ nlig i I sako-om åde . Bes anden e i dag okse il e ni eau (mini-
mum 200 dy i 2002) de kan åle e is jag yk, og en k o e e angs o egå i
om åde i e e å smånede ne.
105
And e udpegninge : Om åde ha ikke o mel s a us som ede om åde , men
e udpege som ”sæ lig ølsom om åde” i o bindelse med mine ale e o sk-
ning i G ønland.
I sako e udpege som IBA på bagg und a o ekoms en a g ønlandsk blisgås
(Hea h & E ans 2000).
I senes e s a us appo o e de g ønlandske Ramsa om åde (Ege ang & Bo-
e mann 2001) e I sako ”udpege ” som e ”po en iel ny Ramsa om åde” på
bagg und a o ekoms en a gæs og and e and ugle.
2010 besøg: I sako ble besøg d. 22. juli 2010, h o knap en hal dag ble
ilb ag i om åde . Besøge o egik il ods, h o landsæ ning ble o e age
ed den øs lige kys a del aom åde . He a gik u en mod no d ind i dalen,
h o op ællinge a ugleli e (med eleskop) ble o e age a e o skel-
lige punk e med a o able udsig smulighede (Se Fig. 74). På ods a a disse
udsig spunk e ga beds mulige op ællingsmulighede , a en o alop ælling
a om åde ikke mulig – he il e a s anden il modsa e side a dalen o s o .
Yde me e a de ikke mulig , med den ko e id il ådighed, a dække de in-
de s e dele a I sako. Disse cen ale dele a om åde e uden i l egne and-
ugle-habi a , men ble al så ed 2010-besøge kun o e skue a a s and.
I de la liggende dele a dalen ed I sako ophold de sig mange Canadagæs,
h o a le e ydelig is a ynglepa . I al ble 128 pa Canadagæs egis e e
(de ine e ud a ugle s ående pa is elle ugende ugle), mens yde lige e
292 indi ide ble u de e som as ende ugle (de ine e ud a ugle i lok).
Canadagæs op æde i le e unde a e i No dame ika, h o s ø else a ie e
oldsom . Unde 2010-besøge ble 4 as ende indi ide a ”d æ g-Canadagås”
(uden a ace- ilhø s o holde kunne endelig bes emmes) iag age .
Unde besøge ble 175 as ende indi ide a g ønlandsk blisgås obse e e ,
mens kun e enkel pa ble u de e som ynglende.
Også g åand (18 I), ha li (25 I), oppe skallesluge (8 I) og alm. kjo e (2 P) ble
egis e e som yngle ugle, mens en han og hun a en ubes em a a bje gand
(sandsynlig is lille bje gand) ikke kunne u de es h o id de ynglede.
Figu 75: Ko o e om åde I sako. S iple linje ( u e gåe il ods) og s je ne (o e sig s- og op æll-
ingspunk e ) ise h ilken del a om åde de ble besøg unde 2010- el a bejde .