1
Teknisk Rappo n . 95, 2015
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces
Fugleobse a ione i No d ande
sam lokal iden om angs ,
Qaanaaq juni 2013
Ca s en Ege ang
2
Se ie i el og numme
Ti el
Fo a e
Ins i u ion(e ), a deling(e )
Udgi e
URL:
Udgi elseså
Faglig kommen e ing:
Finansiel s ø e
Bedes ci e e :
Layou og o o:
ISBN
EAN
Sidean al:
In e ne e sion
Da ablad
Teknisk Rappo n . 95
Fugleobse a ione i No d ande og lokal i-
den om angs , Qaanaaq juni 2013
Ca s en Ege ang
G ønlands Na u ins i u – A d. o Pa edy og
Fugle
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u ©
h p://www.na u .gl
juni 2015
Mads-Pe e Heide-jø gensen, G ønlands
Na u ins i u
De G ønlandske Sel s y es Depa emen o
Uddannelse, Kul u , Fo skning og Ki ke
Ege ang 2015. Fugleobse a ione i No d an-
de og lokal iden om angs , Qaanaaq juni
2013. Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u in-
s i u eknisk appo n . 95. 28 pp. Nuuk
2015.
Gengi else illad med ydelig kildeangi else
Ca s en Ege ang
87-91214-72-6
9788791214721
28
Rappo en e ilgængelig i elek onisk o ma
på GN’s hjemmeside: h p://www.na u .gl/
3
Indhold
Sammend ag 4
Summa y 4
Eqikkaaneq 4
Bagg und 5
Fel a bejde 6
Fangs unde søgelse 8
Ænd ing i klima 8
Besk i else a angs en 9
H al os 10
Fo ekoms 10
Fangs en 10
Fo al ning 11
”P obleme ” i o al ningen 12
Na h al 13
Fo ekoms 13
Fangs en 13
Fo al ning 14
”P obleme ” i o al ningen 15
Fugleobse a ione 17
Resumé ugleobse a ione 17
Logbog 19
Appendiks I - A slis e 27
4
Sammend ag
No d ande – de s ø s e polynya i A k is – umme ud o e unikke na u æ die
også en lokalbe olkning, de e a hængige a en il æ else h o adi ionel angs e
omd ejningspunk e . Denne appo indeholde obse a ione a ugleli e i om å-
de no d o Qaanaaq. Obse a ione de e in e essan e ud a både idspunk e de
e ud ø på, og de no dlige, s æ - emkommelige lokali e e som e besøg unde
el a bejde . Sam idig indeholde appo en en besk i else a angs en a h al os og
na h al i Qaanaaq-om åde . Den lis e sam idig ak o e h o de lokale ange e me-
ne a de e mis o hold mellem lo gi ning/ o al ning a de o a e , og de ak iske
o hold, som de ople e som e h e s ange e.
Summa y
The No hwa e - he la ges Polynya in he A c ic - con ains beside he unique
na u al alues also a local human popula ion ha depends on an exis ence whe e
adi ional hun ing is he ocal poin . This epo includes bi d obse a ions om he
a ea no h o Qaanaaq. Obse a ions ha a e in e es ing because o he season hey
a e conduc ed on, bu also because o he no he n , di icul accessable loca ions
ha a e isi ed du ing ieldwo k . The epo also includes a desc ip ion o he subsi-
s ence ha es o wal us and na whal in Qaanaaq a ea . I lis s he ac o s whe e local
hun e s belie e ha he e is a misma ch be ween egula ion / managemen o he wo
species , and he condi ions as hey expe ience as p o essional hun e s.
Eqikkaaneq
Pikialaso suaq – nuna suup issi o aani a anna le mi ammala a sui anne paa -
aa – pinngo i ap e iana uinik ulikkaa poq, inoqa inniillu ikinneqa sinnaanini
peqqu igalugu a aqqukkuminaa sumik qi iusumik qanga suaanii pinia innaajullu-
ni. Nalunaa usiaq una Qaanaap a annaani immissanik misissuine nik imaqa poq.
Peqa igisaanik nalunaa usiaq immikkoo u eqa umik soqu iginaa eqa poq pi issap
misissui iup nalaa aammalu sumii ii ikikkuminaa su a innga usimaqisullu mi-
sissui igineqa ne a peqqu aalluni. Ilanngullugi aamma allaase ineqa pu Qaanaap
eqqaani aa annia a ne i qilaluga nia a ne illu. Uumasullu aakku pineqa illugi
ina sisilio ne i aqu sine ullu a aqa igiinngi iinik aa ani pinia u isumaa ilanngul-
lugi allaase ineqa pu kiisalu pissu si pi iusu pinia uni a uga ineqa u aamma
allaase ineqa lu ik.
5
Bagg und
I juni 2013 ud ø e G ønlands Na u ins i u biologisk el a bejde i om åde no d o Qaanaaq,
No d es G ønland. Fel a bejde koncen e ede sig om mæ kning med sa elli -sende e a h al-
os og na h al. De p imæ e geog a iske mål o el a bejde a iskan om åde i den no dlige
del a No d ande (No d ands-polynyae ) - e om åde med sæ lig høj biologisk p oduk ion.
Som e sidep ojek il ha pa edy -mæ kningen del og biolog Ca s en Ege ang i el a bejde
med o o mål: 1) Fangs unde søgelse . Unde og e e el a bejde ble de indsamle in o -
ma ione omhandlende den lokale angs a na h al og h al os. 2) Fugleobse a ione . Med
udgangspunk i den eksis e ende logis iske pla o m o na h al- og h al osa bejde , ble de
ud ø oppo unis iske ugleobse a ione .
No d ande ha en sæ lig høj biologisk p oduk ion, og de e be yde a om åde e sæ deles
ig på angs dy . Na h al, h al os, isbjø n og sæle o ekomme i s o e an al, og også ug-
leli e e ig i om åde . Søkongen ha he sin ho edudb edelse h o omk ing 80 % a e -
densbes anden indes i ilkny ning il No d ande , og omk ing hal delen a G ønlands po-
la lom ie-bes and indes he . Også ede uglen ha he nogle a de s ø s e kolonie de indes
i lande . S o -h ale o ekomme ikke, elle kun yde s sjælden , i om åde . Und age e dog
G ønlandsh alen, de om o å e indes i polynie . A s o e landpa edy indes både moskus
(in oduce e ) og ensdy , sam pola æ og pola ha e.
Fundamen e o denne appo e dels obse a ione ud ø unde el a bejde i den no dlige
del a No d ande , og dels ophold e e end el a bejde i Sio apaluk og Qaanaaq.
T anspo unde el a bejde i No d ande ble o e age ed hjælp a lokale ange e a Qaanaaq og de es
jolle .
6
Fel a bejde
Om åde o ud ø else a el a bejde a den no dlige del a No d ande – e om åde de e
yde s anskelig a komme il, dels som ølge a den lange a s and a de beboede om åde i
Qaanaaq-om åde , dels o di om åde e plage a k a ig ind, de umuliggø sejlads i mind e
a øje . Endemåle o el a bejde a a nå polynie s no dlige iskan - lokal kend som ”den
no dlige iskan ”. He skulle de e e udsagn a de lokale ange e æ e mulig a ange na h al
ed hjælp a ga n – og he med mulighed o a uds y e dy e med sa elli -sende . Sam idig
skulle h al osse som ble mød på ejen uds y es med sa elli -sende e.
T anspo i o bindelse med el a bejde ble ud ø ed hjælp a jolle og lokale ange e a
Qaanaaq. Den lange a s and gø a u en kun a mulig ed a beny e b ænds o -depo udlag
a ange ne i e e å e 2012. Fange ne jen e imidle id også en anden unk ion ud o e ans-
po en, og de es lokalkendskab il om åde og de anskelige ej o hold. Ved sa elli -mæ k-
ningen a h al osse ne ble sende en as gjo il spidsen a ange nes pe sonlige ha pune .
Fange ne kas ede således de es ha pune mod h al osse ne på p æcis samme måde som nå
de sel e på angs . På denne måde ble usindå ige gamle angs me ode kombine e med
nyes e sa elli eknologi i søgen på a ko lægge dy enes and ingsmøns e.
Del age e i el a bejde a :
Fange e a Qaanaaq: G ønlands Na u ins i u :
K is ian Eipe (KE) Mads Pe e Heide-Jø gensen (MP)
Naimangi soq Pe e sen (NP) Nynne Hjo Nielsen (NH)
Niels Miunge (NM) Ca s en Ege ang (CE)
Gideon K is iansen (GK)
Om åde besøg sam ids o b ug unde el a bejde e besk e e i de alje unde a sni e
”Logbog”. Fel a bejde a p æge a o sinkelse ( ly u Ilulissa - Qaanaaq) sam en ække
længe e pe iode h o k a ig blæse ej umuliggjo de sejlads og de med de planlag e a bej-
de. Således ble de ilb ag u i illig lang id ed E ah (1c, Fig. 1) sam øs o pyn en Ano i-
ooq (1d), ø u ens endelige mål (1e) ed iskan en ble nåe . På ods a o sinkelse ne a
el a bejde en succes og 10 h al osse ble uds y e med sende og sam idig ble 12 biopsie
a h al osse indsamle . Med hensyn il pilo p ojek e omhandlende h o id de a mulig
a ange og uds y e na h al med sa elli -sende a iskan en, a også de e succes uld , og en
enkel na h al ble uds y e med sende .
E e end el a bejde ble Ca s en Ege ang i om åde (Qaanaaq og Sio apaluk) o a indhen e
lokal iden omk ing h al os og na h al angs en.
H al osse ed en åge i ha isen.
7
Figu 1. O e sig sko o e den no dlige del a A ane suaq - om åde o el a bejde – med s edna ne beny e
i eks en. Fo ekoms en (medio juni 2013) a polynae s iskan (”Den no dlige iskan ”) mellem G ønland og
Canada e indike e med s iple linje. Ko e ise desuden place ingen a E ah (1c) og ”Lille Ano i ooq” (1d),
h o længe e pe iode ble ilb ag som ølge a ej lig, sam lej en på iskan en (1e) h o a sa elli -mæ kning
a na h al ble ud ø .
8
Fangs unde søgelse
En del a o måle med besøge i Qaanaaq, a a indhen e oplysninge omk ing den lokale
angs a h al os og na h al. Bagg unden o indsamlingen a denne lokal iden, a e åben
b e il Sel s y e a den lokale o mand o ange o eningen i Qaanaaq, de gø opmæ ksom
på en ække p obleme i o al ningen a de o a e . I b e e lis es en ække ak o e de gø
li e som e h e s ange i Qaanaaq anskelig , og in en ionen med denne appo e a å ud-
dybe og nuance e disse ak o e gennem sam ale/in e iew med ud alg e e h e s ange e.
Unde opholde i Qaanaaq-om åde ble nøglepe sone ”in e iewe ” omk ing angs en a
h al os/na h al sam and e ak o e omhandlende den lokale angs . Disse pe sone – kalde
”in o man e ” e e ølgende – ble ikke in e iewe gennem sys ema iske spø geskemae , men
me e gennem sam ale (med olk) h o emne ne omk ing angs en i Qaanaaq ble d ø e .
Ho ed ækkene a disse sam ale e besk e e neden o .
Ænd inge i klima: In o man e ne i Qaanaaq melde om ænd inge i de klima iske o hold,
de gennem de senes e 10-15 å ha o and e de es li s o hold. S ø s be ydning ha adgan-
gen il jo den, Kange lussuaq, ud o byen, d s. idspunk e o h o nå jo den yse il
om e e å e , og de med bli e a ba o hundeslædekø sel. Folk besk i e a i ”gamle dage”
(d s. é il o å ie ilbage i iden), a idspunk e o h o nå isen ”lagde sig” imelig kon-
s an . H e å omk ing 10.-20. ok obe øs jo den il, og he ble isen liggende il o å e /
somme en, h o den b ød op igen. De be ød a a mid en a ok obe og em, kunne man
egne med a beny e isen il a å adgang il angs om åde ne. I dag e si ua ionen en anden:
Fjo den yse ikke længe e il i ok obe , men i s ede ind æde en længe e pe iode h o de
o ekomme is, men ikke is de e yk nok il a hundeslædekø sel e mulig. De senes e å e
ha isen ud o byen ø s ble e a ba i mid en a janua måned. De be yde a pe ioden i
e e å e , h o h e ken slædekø sel elle sejlads (og de med angs ) e mulig e ble e æ-
sen lig o længe ; a kun a o ekomme i sep embe il ok obe idlige e, o ekomme denne
”døde pe iode” nu a sep embe il janua . Ligeledes ig ig e idspunk e om somme en,
h o isen ”gå ”, og isen bli e a ba o sejlads. Tidlige e lå isen ud o byen il lang ind på
somme en, og sejlads a ypisk ø s mulig i s a en a augus måned. I dag b yde isen id-
lige e op, og i juli måned e sejlads nu mulig. Ænd inge i idspunk e o h o nå ha isens
gå , ha æ e så konsis en gennem de senes e å , a Royal A c ic Line ha age konsek en-
sen, og ænd e i de es sejlplane : Fø s e ag skib il Qaanaaq anløb således i s a en a augus
o e å i siden, mens idspunk e sene e ble ly e il mid juli, og i 2013 e ø s e skib sa
il a ankomme 1. juli.
Lej på iskan en, h o bådene e ukke op på isen.
9
Besk i else a angs en: I Qaanaaq-om åde e de e en ække ak o e de adskille angs en
a and e om åde i G ønland. Om åde huse en ække angs dy , de o ekomme i ela i
s o e an al, og gi e gode mulighede o angs . Sam idig e om åde ynd be olke (ses de
bo a Thule-basen, bo de mind e end 700 pe sone ), og konku encen o angs dy e-
ne mellem ange ne e lille. Sam idig e jag ykke (den ak o som jag / angs kan på i ke
bes andene med) mind e he , sammenligne med de sydlige e om åde i G ønland. Sel om
mange a angs dy ene i p incippe e il s ede å e und , sæ e na u lige ak o e beg æns-
ninge o angs en. Qaanaaq-om åde s place ing høj mod no d, be yde a mø kepe ioden
e lang, og om in e en e de en en ikke mulig , elle kun i å ime mid på dagen, a d i-
e angs . Is-si ua ionen i om åde (se unde ”ænd inge i klimae ”) gi e ligeledes en ække
”døde” pe iode , h o h e ken jolle-sejlads elle hundeslædekø sel e mulig.
Vig igs e angs dy i Qaanaaq-om åde e na h al og h al os, de be yde s o e mængde kød
og ma ak. And e ig ige angs dy e sæle (isæ emmesæl og ingsæl) og isbjø n, mens
h idh al o ekomme i mind e an al i angs en. S o h ale o ekomme kun yde s sjælden i
Qaanaaq-om åde , og bli e ikke ange . Dog e obse a ione a pukkelh ale næ Qaanaaq
ble e me e hyppige inden o de senes e å . En anden nyelig ænd ing e o ekoms en a åge-
h al (sildepiske ) de e s ege – sandsynlig is som ølge a e a me e klima – og h o denne
a adi ionel ikke indgik bland angs dy ene, e de mulig a ågeh alen emo e kan bli e
en ny kilde il kød i om åde . Enkel e ågeh ale e således ange inden o de senes e å .
Fuglene de indgå i angs en (p imæ lom ie, søkonge og ede ugl) e ligeledes kun il s ede
i somme månede ne, mens de opholde sig unde sydlige e himmels øg de es e ende måne-
de . Som en o Qaanaaq-om åde sæ egn o m o angs , anges de med ke che usind is
a søkonge i de eno me kolonie . De indes også en ( ilsyneladende sund) bes and a snegæs
i om åde , men de e endnu ikke indled jag på disse, da idensg undlage om bes anden e
spinkel .
Tidlige e o egik de ikke iske i i s ø e s il i Qaanaaq-om åde, men inden o de senes e å å
e iske i e e helle isk ble e e able e . I dag o egå de indhandling a helle isk i Qaanaaq by
sam ed Qeqe a , og denne nye mulighed o ind jening ha massi be ydning o lokalsam-
unde , h o ind jeningsmulighede ne e yde s beg ænsede.
H al os - hun med kal .
16
Om en mid ejs mellem G ønland og Canada ble denne isbjø n obse e e i d i isen.
17
Fugleobse a ione :
Unde el a bejde med mæ kning a h al os og na h al ble de løbende ud ø ugleobse -
a ione . Obse a ione a o s ø s edelens edkommende a oppo unis isk ka ak e – d s.
ikke nød endig is designe e e h o man kunne o en e a inde ugle på denne å s id, men
i s ede bes em a h o el a bejde ble ud ø .
Nedens ående gennemgang næ ne k onologisk de om åde besøg unde el a bejde med
ugleobse a ione unde de enkel e idspe iode . I gennemgangen beny es s edna ne, is i
ig. 1 og 2, sam emci e kode (eks. 77029), a ”Da abase o e G ønlands ha uglekolonie ”.
Desuden beny es ini iale a el a bejde s del age e (se a sni ”Fel a bejde”).
Resumé ugleobse a ione : Obse a ione ne a de e besøg i Qaanaaq-om åde e in e es-
san e i o hold il idspunk e de e o e age på. No mal ud ø es biologiske unde søgelse a
uglene i om åde omk ing en måned sene e på sæsonen, h o uglene e me e as ilkny -
e ynglelokali e en. Fel a bejde i No d ande indeholde le e in e essan e obse a ione og
konklusione omk ing ugleli e , bl.a.:
1. Søkonge og iskan en. No d ande umme s o e bes ande a ha ugle, med søkongen som
den an alsmæssige al domine ende a . A en e o e næ n i li e a u en som æ ende
æ kny e il iskan om åde ed ynglesæsonens s a . Obse a ione ne a el a bejde
ise a iskan om åde ikke indeholde signi ikan e mængde søkonge . A en e il s ede
ed iskan en i juni, men ikke ilnæ melses is i samme mængde som i de sydlige e dele a
No d ande . Iskan en e elle s inden o ou age ings adius (< 100 km.), i o hold il den
s o e søkongekolonie ed E ah (den no dligs beliggende koloni i om åde ), men allige el
synes uglene ikke a beny e de e om åde.
2. Mange kongeede ugle. No d andsom åde umme i sensomme en pæne an al a o e -
somme ende (ikke-ynglende indi ide , hanne e e pa ing) kongeede ugle. Fel a bejde
i juni is e imidle id også a om åde på de e idspunk huse s o e mængde yngledyg i-
ge ugle, sæ lig i om åde ne 1a, 1b og 1e ( ig. 2). De samlede es ima o ynglebes anden
o hele G ønland lyde o sig ig på 2000-5000 pa . H is obse a ione ne a kongeede -
ugl igennem el a bejde summe es uk i isk ås omk ing 2800 indi ide (alle ”pa e ”,
adul e ugle i yngled ag ), h ilke mulig is bø esul e e i en opjus e ing a de samlede
ynglees ima o G ønland.
3. Besøg på Li le on Ø. Lokali e en (78001) ha længe æ e kend som en ig ig yngleplads
o ede ugl, og lokale be e e om a s o e mængde (2-5.000) æg å lig høs es gennem
1970’e ne og 1980’e ne. På ods a a le e biologe ha o søg a nå il lokali e en, ha den
je ne beliggenhed, sam de ba ske ej o hold, gjo a disse må e opgi e a nå em il
lokali e en. De be yde a de ald ig ha æ e ud ø egen lige op ællinge på Li le on Ø.
Unde el a bejde i 2013 a de mulig a besøge lokali e en ko a ig den 17. juni. Des-
æ e illod ej o holdene ikke længe e ophold, og desuden a idspunk e en smule o
idlig i o hold il op imal op ællings idspunk . Besøge ga imidle id e g o es ima
a an alle a ynglende ede ugle, sam op ælling a ynglende sne- og kno egæs, h ilke
ep æsen e e ny iden a om åde .
4. Kjo e og ismåge . Opholde ed iskan en, sam ed ”Lille Ano i ooq” i pe ioden 13-17.
juni indeholde mange obse a ione a lille kjo e, mellemkjo e og ismåge. A e nes o e-
koms i G ønland e då lig besk e e som ølge a mangel ulde da a, h ilke gø el a bej-
de s obse a ione in e essan e.
18
FIGUR 2: Ko o e den no dlige del a Qaanaaq-om-
åde , med om åde (1 a-e) de hen ises il unde
gennemgangen a ugleobse a ione .
Sæ lig mange kongeede ugle ble obse e e ed 1 a,
1 b og 1 e.
Kongeede ugle ed ”Den No dlige Iskan ”. E a esul a e a el a bejde a ela i mange obse a ione a kongeede ugle.
P ak isk alle obse e ede ugle a pa e - al så en han og hun de ophold sig sammen - h ilke sandsynlig is indike e lokale
yngle ugle.
19
Logbog:
4-8. juni, Københa n – Qaanaaq: A lysning a ly ningen Ilulissa – Qaanaaq gjo de a i ble
3 døgn o sinke og ankom il Qaanaaq d. 8 juni, i s ede o 5. juni som planlag .
Fugleobse a ione : Sel e Qaanaaq by indehold ikke mange ugleobse a ione . Snespu ene
a ankomme og almindelig o ekommende i byen, men in e essan a de a obse e e a
anlæggelsen a yngled ag en a o sinke i o hold il snespu ene i Ilulissa -om åde . Enkel e
o e ly ende g å/h idsiskene ble se , sammen med enkel e syngende laplands æ linge . Ud
o byen a a n og måge , mens s andkan en (om åde mellem ”dumpen” og lu ha nen)
ummede små lokke (op il 18 indi ide ) a snegæs.
9. juni, Qaanaaq – E ah: Kla gø ing – anspo med hundeslæde il iskan en ed Sioqa oq,
h o u en o sa e i (4) jolle . Ud o Sio apaluk begynd e ej e a bli e då lige e med små-
egn. Ved U iup imaa (1b, ig. 2) sa e mo o en på Niels Miunges (NM) jolle ud, og i må e
e e lade jollen, og o sæ e i e jolle . E e a ha e unde Kap Alexande se i de ø s e
h al osse ( o hunne med unge ) ed C ys al Palace klippe ne. Lid no dlige e (ud o den
no dlige munding a Dodge Gle sche ) i e om åde med d i is and i mange (60-70 dy )
h al osse på is lage ne, o del i småg uppe , og o hanne mæ kes med sa elli -sende . Ved
ankoms il E ah (1c) ble desuden obse e e enkel e h al osse .
Fugleobse a ione : Ved iskan en (Sioqa oq): Ha li 40, ejs 25, pola lom ie 15, g åmåge 5 +
1 skud . S ækningen mellem de s o e øe (Qeqe a suaq og Kia ak) og jo dmundingen ud
o Sio apaluk indehold s o e mængde søkonge . Sejladsen o egik kon inue gennem en
lind s øm a søkonge – usinde og a e usinde a de små ugle, h o a en s o andel a
ou age ende. I de e om åde sås, ud o e ejs e , også enkel e lille kjo e. Ved om åde ud o
Neqi (1a) as ede mange (4-500) kongeede ugle. Sam lige ugle a adul e ugle i ulds ændig
yngled ag , og lå en en pa is sammen, elle i små lokke med e lige an al hanne og hunne .
No d ande e kend o a huse e s ø e an al o e som ende ikke-ynglende kongeede ug-
le i somme månede ne, men udseende og ad æ d på disse kongeede ugle indike e a de
sandsynlig is d eje sig om lokale yngle ugle, de a en e snesmel ning i indlande (a ens
ynglehabi e ), ø ynglesæsonen indledes. Mellem Su he land Ø (78003) og den sydlige gle s-
che - on a Dodge Gle sche en ophold de sig ca. 3000 ede ugle, h o es ime e 40 % a
kongeede ugle, mens es en a alm. ede ugl. Fo begge a e s edkommende d ejede de sig
om adul e ugle i yngled ag .
Ved iskan en ophold de mange lille kjo e.
20
10. juni, E ah: Ankoms il E ah idlig om mo genen, og e e a ha e indhen e sø n, sa e i
om e e middagen ud o a mæ ke h al osse syd o E ah i de samme om åde h o i na en
ø ha de obse e e mange dy . To al mæ kes seks h al osse med sa elli -sende , og e s ø e
an al biopsie indhen es. Fo uden h al os ble enkel e emmesæle obse e e .
Fugleobse a ione : Om åde mellem E ah og Kap Alexande (om åde h o h al os-mæ k-
ning and s ed) indehold ejs , små lokke a ede ugle (begge a e ), s o e lokke a søkonge
(s ø s edelen i ” anspo ”) sam o obse a ione a ismåge. I den sydlige del a jo dmundin-
gen ud o E ah ligge e mind e øe (78002), h o de ophold sig ca. 500 alm. ede ugl. KE
o ælle a sam lige øe indeholde ynglende ede ugle, og de ble o e age ilandss igning
på den s ø s e (øs ligs e) a øe ne. Denne a kun del is sne i, og indehold mange gamle
( a idlige e sæsone ) ede ugle ede , men ingen besa e ede . På øen ble de obse e e æ-
espo , sam 3 pa g åmåge. Sandsynlig is a de mange ede ugle omk ing øe ne yngle ugle,
de endnu ikke a s a e ynglesæsonen.
11-12. juni, E ah: Vinden a age il, og umuliggjo de sejlads, så disse dage ble ilb ag i lej
ed E ah. Den inde s e del a jo den a s adig isdække , med ingsæle på den ind e del a
isen. Tiden ble b ug på a åge o e bådene, de må e ly es e e hånden som iskan en b ød
op unde blæse ej e , og de ble mulig a besøge søkongekolonien i den ind e del a jo den
ed o lejlighede (a s and a lej ca. e km.). Om åde omk ing E ah a sæ deles ig på
biologisk li , og a lej en kunne obse e es moskus (30), sneha e (40), ensdy (8) og enkel e
pola æ e i om åde omk ing søkongekolonien.
Fugleobse a ione : Søkongekolonien ed E ah e den no dligs e kend e koloni i No d ande
(og de med den no dligs e i G ønland). Kolonien indes på no dsiden a jo den og s ække
sig ind mod ind indlandsisen – d s. a hele om åde med søkonge ikke kan o e skues a
søsiden, men s ække sig o e adskillige kilome e e ikal . Kolonien e , e e beds e u -
de ing, sammenlignelig med and e s o e s o e søkongekolonie i No d ande , og indeholde
høje æ hede a yngle ugle i de cen ale dele a kolonien. A o søge e es ima a an alle a
søkonge ed E ah e meningsløs (men kolonien e s o , og he e mange!), sæ lig nå ko-
loniens ulde om ang ikke kan o e skues. Fo oden a søkongekolonien ligge , o uden s o e
mængde moskus-eksk emen e , s o e mængde e e ladenskabe e e gæs, de idne om a
om åde beny es som as eplads o gæs isse dele a å e . I om åde ble kun obse e e 2 (e
pa ) Canadagås og o snegæs. Fo uden snespu og s enpikke , ble de obse e e en enkel
jag alk. Langs iskan en inde i jo den as ede ejs (op il 300), ede ugl sam enkel e konge-
ede ugle. Mid i jo den ed E ah ligge en lille ø (uden numme i ha ugleda abasen) – ed
ilandss igning kunne de kons a e es a denne ikke ummede (gamle elle nye) ede ugle ede .
”Den no dlige iskan ” - den no dlige a g ænsning a No d ande .
21
13. juni, Iskan en: Endelig ha inden lag sig og de e mulig a o sæ e il u ens egen li-
ge des ina ion: Iskan en i den no dlige del a polynye . Øs o Ano i oq (med posi ionen 78
33.360N; 71 48.909W) ha iskan en kon ak med land, og s ække sig he , med en el-de i-
ne e kan mellem åben and og ha is, mod no d-no d es (Fig 1). Inde i ha isen ligge le e
isbje ge ange i ha isen, og ed e enkel a dem, om en en kilome e a iskan en, ligge en
g uppe på 48 h al osse . Alle medb ag e sa elli -sende e a alle ede påmon e e h al osse ,
så denne g uppe ble besøg udelukkende med de o mål a age biopsie . E e besøge hos
h al osse ne, sejle i langs iskan en mod no d, og obse e e en isbjø n på ha isen, de hu -
ig age lug en ind på ha isen mod øs – æk a os. Vi a søge de e e om åde es o
iskan en, som bes å a en blanding a åben and og d i is. He møde i endnu en isbjø n,
de ski e is s ømme og gå på is lage ne. E o søg på a nå iskan en ed Canada (ud o
Buchanan- jo den), må opgi es pga. o æ is, og i e u ne e il den g ønlandske side, h o
i slå lej på iskan en (1e, ig. 1).
Fugleobse a ione : På sejladsen mellem E ah og iskan en passe es Li le on Ø (78001) ko -
a ig , og uden a egen lig op ælling (se også unde 17. juni) e mulig kan de kons a e es a
øen indeholde s o e mængde alm. ede ugle (på land = yngle ugle), sam snegæs (minds 10
pa ) og Kno egæs (minds 3 pa ). Om åde mellem Li le on Ø og iskan en indehold s adig
søkonge (> 3000), å ede ugle, ide (150), øds ube lom (7), enkel e ismåge og en jag alk,
mens ejs a almindelig på hele s ækningen. H o iskan en møde land ophold de sig ha -
li (150), kongeede ugl (80) og alm. ede ugl (40).
Unde sejladsen langs iskan en a ugleli e ig , og ugle lokkene a løs e hinanden kon inu-
e uden o ekoms en a ”døde om åde ” h o de ikke and es ugle. Mes al ig a ha li , ejs
og kongeede ugl (omk ing 1000), h o sam lige indi ide a sids næ n e a , d ejede sig om
adul e, ”pa ede” ugle i uld yngled ag og al så, som de a il ælde i om åde ne mod syd,
sandsynlig is indike e lokale yngle ugle. Almindelig ede ugl o ekom kun i ganske å an al
langs iskan en. Langs iskan en e ismåge ela i almindelig (i al no e es 31), og desuden ses
lille kjo e (13), mellemkjo e (2), Sabinemåge (2) og en enkel Thaye s måge. Ride o ekomme
også jæ nlig i iskan om åde med små lokke a 10-30 indi ide , mens en enkel lok ha e ne
(14) obse e es. Mallemuk o ekomme kun å allig med enkel e indi ide , og ikke i di ek e
ilkny ning il iskan en, og lom ie ses kun med o indi ide .
Søkonge a il s ede langs iskan en og ble jæ nlig obse e e i små lokke på 100-500 indi i-
de , men an alsmæssig a a en ikke ilnæ melses is ligeså almindelig o ekommende som i
om åde ne mod syd. Lid no d o E ah o ekom a en s adig i s o e mængde , men i om åde -
ne no d he a begynd e de de a ynde ud i o ekoms en. Ved sejl u en mod Canada ynde
de k a ig ud i obse a ione ne a a en, og æ på Canadas kys ble kun se enkel e ugle.
22
14. juni, Iskan en: Lej på iskan en (1e, ig. 1). Gennem na en obse e es de i ski ehold
e e na h al og isbjø n. Ved iskan en ses en enkel ingsæl, og minds e emmesæle . Om
mo genen hø e KE na h ale , og e 40 me e lang ne sæ es pa allel med iskan en. E e lid
id dukke de en lok (40-50 indi ide ) na h ale op i ho ison en med ku s mod iskan en.
S ø s edelen a h ale ne opholde sig ed iskan en omk ing 2-3 km no d o o es lej , men
2-3 indi ide komme æ på, og en enkel han gå i ne e , h o e e den mon e es med sa el-
li -sende . Lid id e e mæ kningen komme de ænd ing i ej e , og lej en må i has pakkes
sammen. Vej e gå kun mod de æ e, og i e unge il a e able e en ny lej ed ”Lille
Ano i ooq” (78 33.043N 72 06.803W) med læ o bådene omk ing 4 km øs a Ano i ooq (1d
, ig. 1).
Fugleobse a ione : Ved lej en på isen obse e es de samme uglea e som dagen i o ejen.
Kongeede ugl e al ig, og lokke a a en ly e både langs iskan en, sam ind o e ha isen –
igen d eje de obse e ede ugle sig udelukkende om adul e ugle. I be ægelse langs iskan en
ses ismåge (8), lille kjo e (6), lom ie (6) sam en enkel Thaye s måge.
15-16. juni, ”Lille Ano i ooq”: Hå d blæs a NV gø a i e unge il a ligge ej as og
en e på bed e ej . Tiden b uges il ugleobse a ione (se neden o ), sam il a gå ko e e
u e på hal øen h o o es lej ligge . I næ om åde indes le e o idsminde , he unde u-
ine e e s enhuse h o knogle a G ønlandsh al indgå i mu -s uk u en, og knogle a
angs dy ligge sp ed i e æne . He obse e es enkel e pola ha e og seks ensdy .
Fugleobse a ione : Unde ophold ed pyn en ”Lille Ano i ooq” ble de o e age spo adiske
obse a ione a o bi- ækkende ha ugle. Den no dlige ind gjo de a be ægelse a ugle
a iskan om åde passe ede æ o bi ”Lille Ano i ooq” – alle a e i en øs -mod- es -gående
e ning. Obse a ione ne a ikke sys ema iske (= a ikke kon inue e i idspe ioden), og kun
ugle inden o en a s and a ca. 1 km a kys en ble no e e . Obse a ione ne gi e med an-
d e o d ikke nød endig is e k an i a i billede a de a e de opholde sig i om åde syd o
iskan en, men sandsynlig is (sammenhold med obse a ione ne a 13. - 14. juni) e k ali a-
i billede a a ssammensæ ningen på de pågældende idspunk a å e . Mes al ig a ide
(3400 ugle), men bemæ kelses æ dig e også ela i mange lille kjo e (67), mellemkjo e
(17), ismåge (41) og sabinemåge (13) de ak o bi pyn en d. 16. juni. Desuden ble ha e ne
(200), mallemuk (177), øds ube lom (9), kno egås (5), snegås (2), ho shane (4), islandsk
yle (3), Sandløbe (2) og s en ende (2) se o bi- ækkende. På ods a a kongeede ugl,
ejs og ha li a bland de almindeligs o ekommende ed iskan om åde ble de kun ob-
se e e ganske å (unde 50 a h e a ) igennem pe ioden med hå d ind. De samme gælde
søkonge: kun å usinde ugle ble obse e e i blæse ej spe ioden.
Ismågen a en o holdsmæssig almindelig a ed iskan som åde .
23
17. juni, Li le on Ø, E ah: På ods a a inds y ken e alde , e ha e s adig emmelig u o-
lig , men i beslu e a o lade Lille Ano i ooq i jolle ne. Ko ø Li le on Ø møde i ”k ab-
sø” de anskeliggø sejlads, de blæse o sa og de e sam idig begynd a sne k a ig .
Allige el beslu e i a o e age ilands igning på Li le on Ø (78001), da lokali e en indeholde
mange yngle ugle, men ikke ha æ e op al i nye e id. I s æde mellem Li le on Ø og Hans
Ø kunne i inde en smule læ il jolle ne, og mens CE o e age en op ælling på øen, indsamle
ange ne omk ing 30 ede ugleæg, som koges på s ede og spises. Besøge på Li le on Ø a a
knap en imes a ighed, og de a ydelig a idspunk e o en op ælling ikke a op imal :
En ela i s o andel a ede ne indehold ikke ”e uld kuld” – de a le e ede med kun
e elle o æg – og enkel e s ede a eden e able e , men indehold endnu ikke æg. Fo mod-
ningen om a ugesæsonen endnu ikke a uld e able e , kombine e med ej lige , gjo de a
op ællingen kun ble spo adisk, al så a de ikke ble gjo den nød endige indsa s o a inde
sam lige ede på øen. De u de es a de nød endige ids o b ug il en ulds ændig op ælling
il æ e omk ing i e ime . Ved besøge på Li le on Ø, kunne de kons a e es a den es lige
del a øen ha de den æ es e koncen a ion a ede ugle ede . F a Li le on Ø kunne de kon-
s a e es a Hans Ø (den s ø e ø syd o Li le on), indehold både ynglende ede ugle, snegæs
og kno egæs, men en egen lig op ælling a ikke mulig, g unde ids o b ug og ej lig. Hans
Ø e s o , og de u de es a en egen lig op ælling il k æ e e æsen lig ids o b ug.
E e besøge på Li le on Ø a planen egen lig a sejle hele ejen il Qaanaaq, men inden a
s adig k a ig, og ande a s æ sejlba , så i s ede a de nød endig a o e na e i læ ed
E ah. I o hold il o es sids e besøg he , a mængden a is i jo den ble e mind e, og på den
ilbage æ ende is kunne ælles 14 ingsæle og en enkel emmesæl.
Fugleobse a ione : E es ima a an alle a ynglende ede ugle på øen landede på mellem
1500 og 2000 pa (= ede ) – de e dog mulig a an alle a ynglepa ha de æ e høje e, h is
op ællingen a ud ø en uge elle o sene e på sæsonen. Øen indehold sam idig ynglende
snegæs (22 pa – alle ugle a a den ”h ide ase”), kno egæs (9 pa ) og g åmåge (7 pa ). På
øen ble sam idig obse e e s en ende og snespu , som u de es a æ e lokale yngle ugle.
Kongeede ugle o e ha isen.
24
Søkonge-kolonien ed E ah udgø den no dligs e s ø e koloni o a en i G ønland.
18. juni, E ah – Qaanaaq: Na en igennem ald de sne ed E ah, og ø a gang kunne de
kons a e es a søkonge ne s adig a il s ede i kolonien i s o e an al, a sneha e og moskus a
ep æsen e e ed pæne an al, og enkel e ensdy ble sam idig obse e e . Umiddelba syd
o Kap Alexande ( ed U iup Timaa) b ug e i noge id på a å NMs e e lad e jolle søsa
(se også 9. juni), og he a mulighed o a o e age lid ugleobse a ione . Tu en gik, e e
en hu ig smu u o bi Sio apaluk, ide e il iskan en (Sio a oq) ed Qaanaaq, h o hunde
og slæde en e , og den sids e s ækning o e en ha is med mange sp ække og åge , kunne
o e ages. Vi e ilbage på ”ho elle ” i Qaanaaq ed 23- iden.
Fugleobse a ione : Om åde ed U iup Timaa (1b – ig. 2) ha de d. 9. juni indehold s o e
lokke a alm. og kongeede ugl, men nu ophold de sig kun å hund ede alm. ede ugl, og
ingen kongeede ugle på s ede . Su he land Ø ha idlige e indehold ynglende ede ugle, men
ed de e besøg ( a søsiden) kunne ingen ede ugle på land kons a e e . Til gengæld ynglede
de søkonge i sk åningen på øens sydside. I Mu chison Sund a de o sa mange søkonge
på ande , men ud o Ne i (1a – ig. 2) a kun å kongeede ugle. Tilbage i Qaanaaq mød e
i o b i iske o ni ologe , de ha de b ug de senes e 14 dage på a lede e e ade ugle ede i
om åde omk ing Qaanaaq. På ods a a de ha de dække e be ag elig a eal (no d o byen
og es o lu ha nen), a de kun lykkes o dem a inde o ede a s o p æs ek a e og en
enkel ede a islandsk yle.
25
19. juni, a gang il DK/Sio apaluk: Fel a bejde omk ing h al os/na h al e nu (succes uld )
a slu e , og MP og NH s a e de es ejse mod Danma k, mens CE med helikop e indlede
en uges ophold i Sio apaluk.
20 - 26. juni, Sio apaluk: Ophold i Sio apaluk. Planen a a del age med lokale ange e i o -
skellig o me o angs , men sygdom og gene el la ak i i e sni eau bland ange ne, gjo de
ikke de e mulig . En enkel sejl u med e h e s ange Qillaq Danielsen i om åde ble dog
o e age d. 22 juni, og elle s ble næ om åde ed bygden besøg il ods. Unde opholde a
den inde s e del a jo den s adig isdække , men en iskan beliggende ca. 5 km øs o bygden.
På isen ophold de sig ingsæle (8), og en u il a ande ud o Sio apaluk bød på endeløse
lokke a søkonge på ande .
Umiddelba o en o bygden a de e søkonge jeld. Kolonien indehold imidle id ikke høje
æ hede a yngle ugle, og ba p æg a menneskelig ak i i e (”skjul” bygge il søkonge angs ).
Omk ing 2-3 km es o bygden a også søkongekolonie , og he lå olk a bygden i ”som-
me lej ”. He e op ø 5-6 huse/sku e, h o olk o e og søkonge angs og ems illing a Ki-
iaq (spæksyl e søkonge). Samle ophold de sig 12-15 menneske he ed besøg d. 25 juni.
Søkongekolonien he ha de en is s ø else, men umiddelba i kede æ heden a ugle ikke
så høj, sammenligne med and e kolonie i Thule-om åde . Også mod øs a de søkongeko-
lonie . Omk ing 4 kilome e s a s and a bygden s a ede kolonie ne, og så id de kunne u -
de es s ak e disse sig ind il bunden a jo den. Disse øs lige kolonie a s ø e i uds ækning,
og indehold høje æ hede a ynglende søkonge . Også he ble de o e age søkonge angs ,
men ikke i samme uds ækning som o en o / es o bygden. E e beds e o e be isning il
de øs lige kolonie kunne beny es i o bindelse med s udie a a en (de ned e dele a kolonien
bø nok undlades = p æge a angs ), h is e s udieom åde med ”udbygge ” logis ik/ ans-
po mulighede e e lyses il em idige s udie .
Unde opholde i Sio apaluk ske e de ed en enkel lejlighed a ange e kom e u a angs
med en sæk (es ime e 40 indi ide ) med pola lom ie .
Fugleobse a ione : Unde opholde i Sio apaluk ophold de sig 1-3 ismåge i umiddelba
næ hed a bygden gennem pe ioden. De samme gjo de sig gældende o 3 (sub-adul e) g øn-
landske blisgæs, som o e sås g æsende (i e enkel il ælde i selskab med en canadagås) es
o bygden. I bygden ( æ på ki kegå den) ha de e pa s o p æs ek a e en ede, og snespu ,
laplands æ ling og s enpikke hold ligeledes il i bygden. O e jo den ble de il sp ed e ob-
se a ione a mallemuk, g åmåge, ide, ha e ne, lille kjo e, ejs , ha li , ede ugle og konge-
ede ugle ( les d. 23/6: 80 k. øs ) og na u lig is s o e mængde søkonge i anspo mellem
kolonie ne i jo den og ou age ingspladse ne.
I pe ioden 20-26 juni op de sig e g ønlandske blisæs uden o Sio apaluk. Obse a ionen udgø den
no dligs e a a en i G ønland, som ha sin ho edudb edelse i de sydlige Ves g ønland.
