1
Ti el: Fo s y else i g ønlandske ha uglekolonie , med speciel okus på
ynglende ha e ne på Ki sissunngui (G ønne Ejland), Disko Bug
Fo a e : Ca s en Ege ang, G ønlands Na u ins i u .
Se ie i el og numme : Teknisk appo n . 71
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Udgi elses idspunk : Feb ua 2008
K ali e ssik ing: Fe nando Uga e og La s Mal ha Rasmussen
O e sæ else: Bula La sen (sammen a ning il g ønlandsk)
Finansie ing:
Fo side o o: Ca s en Ege ang
ISBN: 87–91214-32-7
ISSN: 1397-3657
Bedes ci e e : Ege ang, C. 2008 Fo s y else i g ønlandske ha uglekolonie .
Teknisk Rappo n . 71, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Rek i e es: Rappo en e udelukkende udgi e elek onisk. PDF- il a
Rappo en indes på ins i u e s hjemmeside
h p://www.na u .gl/publika ione / ekniske appo e
De e mulig a ek i e e en udsk i a appo en he :
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Pos boks 570
3900 Nuuk, G ønland
Tl . +299 36 12 00
Fax. +299 36 12 12
in[email p o ec ed]
www.na u .gl
2
Fo s y else i g ønlandske ha uglekolonie
Med speciel okus på ynglende ha e ne på Ki sissunngui (G ønne Ejland), Disko Bug
a
Ca s en Ege ang
Teknisk appo n . 71, 2008
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
3
Indholds o egnelse
Eqikkaaneq .................................................................................................................................................... 4
Summa y ........................................................................................................................................................ 4
Sammen a ning ............................................................................................................................................. 5
Taksigelse ..................................................................................................................................................... 5
Bagg und ....................................................................................................................................................... 5
De ini ion a o s y else ............................................................................................................................... 6
E ek e a o s y else ................................................................................................................................... 7
Type a o s y else i G ønland ................................................................................................................... 9
E a k iske ha ugle speciel ølsomme o e o o s y else ? ................................................................... 11
Habi ue ing og ole ance ............................................................................................................................. 12
Ki sissunngui ............................................................................................................................................... 13
Anbe alinge il æ dsel på Ki sissunngui ................................................................................................... 15
S ømmesneppe og and e ynglende and ugle .......................................................................................... 18
Alke ugle og and e ynglende ha ugle ........................................................................................................ 18
Li e a u ...................................................................................................................................................... 20
Appendiks I .................................................................................................................................................. 22
4
Fo s y else i g ønlandske ha uglekolonie
Med speciel okus på ynglende ha e ne på Ki sissunngui (G ønne Ejland), Disko Bug
Eqikkaaneq
Kalaalli Nunaanni imaani immissa ineqa iinik inunni ’pinngo i amilu immini’ ako nusiine i kingune i
qaamma saa igissallugi ajo nakusoo o ujussuu oq.
Imaani immiaqassuseq Kalaalli Nunaanni nunanilu allani iluamik misissui igineqa nikuunngilaq.
Ako nusiine i sunniu aa a aa simu qulequ se neqa sinnaanngilla , imaani immissa ako nusiine nu
assigiinngeqisumik akiuussinnaassuseqa ma a, apeqqu aallu ik immissa ulo iana sinnaassusilinnu
nujuassusia , nunami sumiinne i aammalu immissa qanoq piniagaa igine i. Aamma aaq ako nusiine nu
assigiinngi sumik akiuussinnaassuseqa ne mu apeqqu aappu imaani immiaqa igii so liune su , ineqa ii
aammalu immissa a aasiakkaa qanoq i uune i. Tamakku aakka ukka pingaa illugi nalunaa usiami
siune a ineqa poq imaani immissa piaqqio a iini ako na iaqa ne mi pinngo i amik a uine mi
ako nusiisinnaane mu annikillisaasinnaasunik mali a isassanik inne suussinissaq.
Ki sissunngui qeqe aanni ako na iaqa neq eqqa saa igalugu pinngo i amik a uine up anne usa ne ani
inne suussu igineqassaaq qeqe a immikkoo i e neqassasu ikinneqa sinnaasunu ille suinissa lu
siune a alugu ikinneqaqqusaanngilluinna unu . Taakku sania igu inne suussu igineqassaaq imaani
immissa piaqqio a iini pisuinna unu aqqu issia igu ako na ia a aa simoo lu ik ulle iiaa lu ik
uninna illu inge lasassasu , angallassisumillu ingiaqa igineqa assasu .
Piaqqio ne up aalla inne a a nalaani ako nuse suinnginnissaq aalajangiu a iaqa poq, qeqe aniillu
a asissu sip 200 me e ip iluani angalasoqa a iaqa ani. Ki sissunngui ako na iaqa i u
aalajangiunneqassappa imaani immiaqa igiinnu sunniu igisa pile saa usiukkamik
alaa sinaa igineqa a iaqa pu . Ki sissunngui pillugi e seqqinne usumik inne suussu i nalunaa usiap
nagga aa ungaani eqikka neqa simappu .
Summa y
The e ec o dis u bance, bo h human and “na u al”, in G eenland seabi d colonies is e y di icul o
assess. This is pa ly due o he lack o s udies on he opic ca ied ou in G eenland o ab oad. I is also
di icul o make b oad gene alisa ions because ole ance o dis u bance can a y a he species-, colony-
and indi idual le el. These di e ences in ole ance a e d i en by ac o s such as he deg ee o habi ua ion,
geog aphical loca ion and local hun ing p essu e. Wi h hese ese a ions in mind, he o e all in en ion o
his epo is o lis a se ies o ecommenda ions o educe dis u bances ela ed o ou ism and educa ion
ac i i ies in G eenland seabi d colonies.
I ou ism and educa ion ac i i ies a he a chipelago o Ki sissunngui would inc ease in he u u e, i is
ecommended ha he loca ion should be subdi ided in o sec ions whe e a limi ed admi ance is allowed
and in o “no-go” sec ions ha a e closed o he public. I is u he mo e ecommended ha a ic in a eas
5
wi h b eeding A c ic e ns should only be conduc ed a designa ed oo pa hs whe e isi o s walk in g oups,
in line and unde he guidance o a ce i ied guide. Dis u bance should be a oided al oge he in he
beginning o he b eeding season and boa a ic should no be au ho ized wi hin 200 me e s o he
sho eline o he islands. I u u e ou ism and educa ion ac i i ies a e ca ied ou a Ki sissunngui , i is
s ongly ecommended ha he e ec o hese ac i i ies a e closely moni o ed and included in a
moni o ing plan o he a ea.
Sammen a ning
E ek en a o s y else, menneskelig så el som ”na u lig”, i o bindelse med ha uglekolonie i G ønland e
sæ deles anskelig a belyse. Dels mangle de egen lige unde søgelse , så el i G ønland som i udlande .
Dels e de ikke mulig a gene alise e o s y else s be ydning, da ha ugle ud ise s o e ole ance o skelle
o e o o s y else bes em a ak o e som eksempel is a g aden a habi ue ing, geog a isk place ing og
jag yk, sam idig med a disse o skelle komme il ud yk både på a s-, koloni- og indi idni eau. Med
disse o behold e in en ionen med denne appo , a anbe ale nogle o holds egle de mindske
o s y elsese ek en i ela ion il u isme- og o midling i om åde med ynglende ha ugle.
Ved en mulig ud idelse a ak i i e e i o bindelse med u isme- og o midlingsak i i e e på øg uppen
Ki sissunngui , anbe ales de a øe ne opdeles ska p i om åde , h o besøg e illad , og i besky elses-
om åde de iholdes hel o besøgende. End ide e anbe ales de a æ dsel i om åde med ynglende
ha ugle kun o egå ad udlag e s ie , h o besøgende be æge sig i samle g uppe, gående på en linje
uden a gø e ophold, og unde ledsagelse a en guide. Fo s y else bø undgås i den ø s e del a
ynglecyklussen, og sejlads bø ikke o gå næ me e end 200 m a øe ne. H is de beslu es a gennem ø e
u isme- og o midlingsak i i e e på Ki sissunngui , bø e ek en a disse ak i i e e på ha uglebes andene
o e åges ed uda bejdelse a e egen lig moni e ingsp og am. De speci ikke anbe alinge o
Ki sissunngui e sammen a e i Appendiks I bage s i appo en.
Taksigelse
Kommen a e og o slag il sp oglige e else ble il ø appo en a Ka e Skjæ bæk Rasmussen,
Di ek o a e o Miljø og Na u og a La s Mal ha Rasmussen, G ønlands Na u ins i u , h ilke ha bid age
æsen lig il læse ens o s åelse a appo ens indhold. Endelig bygge appo en på e a inge indsamle
ed el a bejde på Ki sissunngui i pe ioden 2002-2006, h o en lang ække pe sone a både ind- og
udland ha bid age – ak il alle.
Bagg und
Ki sissunngui (G ønne Ejland) e udpege som Ramsa -om åde, på g undlag a lokali e ens be ydning som
yngle- og as eom åde o le e a e a ha ugle og and ugle, he unde G ønlands s ø s e bes and a
ha e ne (Ege ang & Boe mann 2001). Ki sissunngui e e o al ningsmæssig høj p io i e e
na u om åde, og i o å e 2008 æde en edningsbekend gø else i k a o om åde . I denne
6
Figu 1. Fo s y else i ha uglekolonie kan udsp inge a menneskelige ak i i e e , elle æ e a me e na u lig
ka ak e , som he h o en and e alk o å sage masseop ly ning og an ip æda o -ad æ d i ha e nekolonien
på Ki sissunngui .
bekend gø else ha Di ek o a e o Miljø og Na u gi e hjemmel il, a de kan o e ages guidede u e il
Ki sissunngui , ne op o a o midle om åde s enes ående na u æ die . Desuden ha Di ek o a e o
Miljø og Na u igangsa e øko u ismep ojek , som skal kla lægge h ilke mulighede , de e o ud ikling a
u isme i om åde ud a den be ag ning, a den skal æ e bæ edyg ig og uden en nega i på i kning a
na u en.
Inden Di ek o a e o Miljø og Na u as lægge e koncep o guidede u e il Ki sissunngui bø de
imidle id belyses, h o id sådanne ak i i e e beds gennem ø es, uden a de e a s edkomme en
o ingelse a de unikke na u æ die på Ki sissunngui . En sådan u de ing anskeliggø es imidle id a , a
de ikke o ligge egen lige el unde søgelse med kon olle ede o søg, de belyse på i kninge og
lang idse ek e a o s y else i ha uglekolonie . Denne appo o søge a lis e o skellige ype a
menneskelig o s y else i G ønland og disses po en ielle e ek . Med bagg und i li e a u en og i
el a bejde på Ki sissunngui p æsen e es en ække anbe alinge o æ dsel i o bindelse med u isme- og
o midlingsak i i e e på Ki sissunngui .
De ini ion a o s y else
Beg ebe o s y else kan om a e id o skellige hændelse og op a es o skellig , al e e syns inkel. I
denne appo beny es ølgende de ini ion a menneskelig o s y else i o bindelse med ha uglekolonie ,
7
Figu 2. Fo s y else i ha uglekolonie kan ø e il a køling a æg og unge . Sæ lig k i isk e pe ioden lige
omk ing klækning, og de ø s e a ungens le edage. En o æ ende oms ændighed e ba sk ej , sæ lig
kombina ionen a k a ig ind og egn.
a led a Nisbe (2000): ”Menneskelig o s y else e enh e menneskelig ak i i e de o å sage di ek e
ænd inge i ad æ d elle ysiologi hos e elle le e indi ide i en ha uglekoloni.”
I denne sammenhæng e de æ d a næ ne, a sådanne ænd inge elle o s y else også e e ”na u lig ”
o ekommende ænomen i o bindelse med ha uglekolonie , eksempel is skab ed a e o dy jage i
koloni elle e isbje g kæn e æ ed kolonien. Uanse å sagen il o s y elsen ha den o e den samme
e ek på bes andsni eau. I denne appo beny es o de o s y else emo e alene om menneskelig
o s y else.
E ek e a o s y else
Fo s y else ope e e på mange o skellige ni eaue i ha uglebes ande. Typisk il en o s y else udløse e
espons hos indi ide , men e ek en a en o s y else kan æ e a mege o skellig ka ak e . I de e kapi el
lis es en ække e ek e a o s y else, både milde og me e k i iske, i g ønlandske ha uglekolonie .
Fugle eage e på menneskelig ak i i e næ ynglepladsen ed a bli e ag pågi ende, ly e sig æk elle kan
i nogle il ælde ud ise jend lig ad æ d. Nå en pe son næ me sig en ugende ugl, il den ø s eage e ed
a bli e ag pågi ende og a b yde den ad æ d den igang æ ende ad æ d (eksempel is h ile, unge od ing,
je pleje). Komme pe sonen næ me e, ly e uglen op. A hængig a a elle idspunk på ynglecyklus, kan
op ly ningen esul e e i a uglen o s inde a eden i ko e e elle længe e id, elle ad æ den kan gå
8
Figu 3. Fo s y else i ha uglekolonie kan ø e il øge ede-p æda ion a eksempel is måge , nå den ugende
ugl, de elle s il besky e æg og unge , opsk æmmes a eden.
o e i en di ek e an ip æda o ad æ d. Sådan ad æ d e mege ud al i ha e nekolonie , h o uglene
kollek i dykke sk igende ned o e en ind ængende pe son (elle pola æ ) og hakke på ind ænge en i
e o søg på a jage denne æk. Denne ad æ d e sæ lig ud al i pe ioden e e klækning a æggene og il
unge ne e ly e æ dige.
Fo s y else kan esul e e i øgede ene ge iske omkos ninge hos de oksne indi id i kolonien. I de
il ælde h o de e blo komme il ud yk i o m a ag pågi enhed må de be ag es som en mege mild
e ek a o s y else, som både e anskelig a egis e e og u de e lang idse ek en a , da indi ide s
ypiske espons e en mind e ad æ dsænd ing som a lø e ho ede , men uden op ly ning. Hos ide e en
s igning i hje e a en, o å sage a en o s y else, ble e egis e e med en e e ølgende s igning i de
ene ge iske omkos ninge (Beale & Monaghan 2004).
A køling a æg/unge kan o ekomme, h o o æld e uglene sk æmmes a eden som ølge a en
o s y else. A kølingen a æg kan ø e il en nedsa klække a e (an alle a æg i en ede de udklækkes),
mens a køling a unge kan ø e il en nedsa ungeo e le else. I il ælde h o o s y elseskilden hu ig
be æge sig æk a eden il o æld e uglene hu ig ende ilbage il eden, og med mind e en ny
o s y elseskilde ops å e e ko id, il den nega i e e ek æ e minimal, og ypisk ikke øge
dødeligheden bland æg/unge . E ek en a denne ype o s y else il æ e a hængig a ej lig, h o en
si ua ion med k a ig ind og egn ha s ø s nega i e ek , mens e ek en ed s ille, sol ig ej
sandsynlig is e neglige ba .
15
Figu 8. Ko o e Basisø (Ki sissunngui ), angs hy e og eksis e ende s ie ind egne . Den 3,2 km2 s o e Ø e
dække a ynglende ha e ne , med und agelse a e mind e om åde (sk a e e ) i den es lige del a øen.
Ki sissunngui e en enes ående uglelokali e , både i na ional og in e na ional sammenhæng, og h is
lokali e en i em iden skal indgå i u isme- og o midlingsak i i e e , e de ig ig a e ek en a disse
ak i i e e moni e es. F a el a bejde i 2002-2006 o eligge de alje e oplysninge om ha e ne nes, så el
som og de and e ha - og and ugles, udb edelse på øe ne. Disse da a kunne passende danne g undlage o
en ” ø - o s y else” udb edelse, og sammenlignes med op ællinge a uglenes an al og udb edelse e e a
disse ak i i e e e indled . De anbe ales således a o al ningsmyndighede ne uda bejde e o slag il en
egen lig moni e ingsplan o om åde . De e ikke e a inge med u isme i ha uglekolonie i G ønland, og
e a inge ne a Ki sissunngui il kunne danne g undlag o o al ningen a na u om åde i o bindelse
med udbygning a øko u isme i G ønland.
Anbe alinge il æ dsel på Ki sissunngui
De e kapi el indeholde anbe alinge il, h o dan æ dsel på Ki sissunngui kan o egå i o bindelse med
u isme og o midling på øe ne. Som næ n o en o e udgangspunk e , a emme b ugen a øg uppen il
o midling/ u isme-mæssige o mål, men a ak i i e e i o bindelse he med skal o egå med en minimal
o s y else a de unikke ugleli .
Ha e ne
De e ikke ud ø egen lige unde søgelse i G ønland a h o dan o s y else på i ke ha e ne . Følgende
anbe alinge ne bygge i s ede på el a bejde ud ø a G ønlands Na u ins i u på Ki sissunngui gennem
em sæsone i pe ioden 2002-2006. Fel a bejde om a ede op ælling a øe nes ynglebes and, indsamling
a ynglebiologiske pa ame e og obse a ione a øde alg. De e sammenlag ilb ag me e end 7½ måned
på Ki sissunngui inden o e ne nes yngle id. F a udlande o eligge en del unde søgelse a h o dan
ha ugle, og speci ik e ne , på i kes a menneskelige o s y else . Mes om a ende gennemgang indes i
16
Figu 9. De es ligs e skæ i Ki sissunngui -øg uppen, Saa ua sui huse høje æ hede a ynglende ha ugle.
Fuglene ud ise e k a ig espons på o s y else, og æ dsel i næ heden a Saa ua sui bø undgås.
o e iew-a ikle (Nisbe 2000; Ca ney & Sydeman 1999), h o isæ den ø s næ n e e e ence indeholde
oplysninge om e ne , habi ue ing og o s y else . Upublice ede el e a inge a ne op Ki sissunngui
sam konklusione a disse e iew-a ikle danne udgangspunk e o nedens ående anbe alinge .
Opdeling i ”no-go”-om åde og besøgsom åde . Hel cen al o e besøg i e nekolonie ne på
Ki sissunngui e , a o al ningen ope e e med en ska p opdeling a om åde ne. Således a isse om åde
hel iholdes a besøgende (såkald e ”no-go”-om åde ), mens and e om åde udlægges som
besøgsom åde . Desuden ise e a inge , a en koncen a ion a o s y else ne il å om åde e mes
op imal, de som e ne ne ud ise en høj g ad a habi ue ing, således a de g ad is ud ise s igende
ole ance o o s y else , både inden o den samme ynglesæson (C. Ege ang pe s. obs.), men også med en
akkumule ende e ek o e le e ynglesæsone (Nisbe 2000). An endes i s ede en ” u nuso dning” o
besøg i de o skellige delom åde a kolonien, il o s y elsese ek en blo sp edes o e e s ø e om åde
og de med på i ke le e indi ide .
E bæ ende elemen i e ne s (ha ugles) habi ue ing e imidle id a o s y elsen e o udsigelig – al så
gø es så s anda dise e som mulig . I il ælde Ki sissunngui , e de således ig ig , a besøgende be æge
sig ad p æ-de ine ede u e i om åde ne med ynglende e ne , og ikke be æge sig uden o disse u e . På
Basisø (Ki sissunngui ) indes alle ede enkel e små, s ag ma ke ede s ie (se Fig. 8), som konsek en ha
æ e beny e unde el a bejde i 2002-2006. En is g ad a habi ue ing/ ole ance e sandsynlig is
alle ede opnåe hos uglene de yngle æ es på disse s ie . De anbe ales de o , a disse s ie beny es
ed em idige besøg, i s ede o a e able e nye s ie i om åde .
17
Omk ing den ø ige æ dsel i om åde med ynglende e ne anbe ales de , a besøgende g uppe be æge
sig i samle g uppe, og så id mulig holde sig i kons an be ægelse uden a gø e ophold i længe e id ( o
a undgå a køling a æg/unge ). H is de gø es ophold anbe ales de a de e gø es siddende, og uden
pludselige be ægelse og lyde. E a inge ne a el a bejde på Ki sissunngui ise , a o s y elsen e s ø s
nå man s å op ejs i de lade landskab em o a sidde ned. Yde lige e anbe ales de , a g uppen
be æge sig på en linje, og ikke som en ække gennem e æne . På den måde minime es an alle a ugle
de o s y es ed æ dsel, og sam idig mindskes isikoen o a en ede ædes i s ykke . Fo s y elsen kan
yde lige e minime es ed a g uppen be æge sig langs kys linjen i ide andszonen, h o e ne ne ikke
anb inge de es ede .
Omk ing idspunk e o besøgende på Ki sissunngui , bø s a en a ynglesæsonen, d s. maj måned og
ø s e uge a juni, undgås. Ha e ne kan ly e mellem kolonie a å il å (Ege ang e al. 2005), og kan
desuden hel sp inge en ynglesæson o e uden a yngle (Le e mann & Tø up 2007). ”Beslu ningen” om a
yngle, og i h ilken koloni, i de inde æ ende å æ es ed s a en a ynglecyklussen, og bes emmes
sandsynlig is a le e ak o e , he unde den ak uelle øde ilgang og o s y elsesni eaue i om åde . De e
sandsynlig a s a en a ynglesæsonen e en sæ lig så ba pe iode, og o s y elsesni eaue bø , så id
mulig , holdes på e minimum i denne pe iode.
G uppes ø elsen a besøgende e a mind e be ydning så længe anbe alingen om a be æge sig i samle
g uppe o e holdes. Dog skal de næ nes, a jo s ø e g uppen bli e , des s ø e bli e chancen o a
g uppen bli e opdel i mind e g uppe de æ des gennem e æne , således a o s y elsesni eaue
højnes (C. Ege ang pe s. obs. ). På samme måde e de anskelig a as sæ e an alle a besøg i kolonien.
Den udslagsgi ende ak o e h o s o en samle o s y else de il ø es kolonien. Uden unde ing i
egen lige el unde søgelse u de es de a maksimal e daglig besøg i e ne nes yngle id (maj il mid en
a augus ), h o de gene elle e ningslinje o e holdes ikke i sig sel il med ø e en mæ kba nega i e ek
på de ynglende e ne .
I o bindelse med plane om ud idelse a u isme- og o midling på Ki sissunngui melde spø gsmåle sig
om h o id o e na ning på øe ne skal æ e illad . Muligheden o o e na ning il u i lsom med ø e en
øge o s y else på lokali e en, og de anbe ales a h is de e illades, beg ænses il e udpege om åde
h o de ikke yngle e ne elle and e ugle i s ø e an al. De e sam idig æ d a bemæ ke a mulighed
o o ganise e o e na ning på Ki sissunngui , il skabe k a om en ække acili e e som eksempel is
oile e , adgang il d ikke and sam en is o m o edligeholdelse.
Sammen a ende o o ennæ n e anbe alinge og e ningslinje il h o dan pe song uppe kan æ des på
Ki sissunngui , gælde a de e anskelige a e ek i ise e uden b ug a en guide, de kan håndhæ e
bes emmelse ne. De e ig ig a unde s ege a anbe aling a æ dsel på øe ne e be inge a a
e ningslinje ne ølges, og ølges nøje som besk e e . I G ønland æ des olk no mal uden ide e
es ik ione i na u en, og de e anskelig a o es ille sig a simpel skil ning på lokali e en il æ e
ils ækkelig a e ningslinje ne e e le es.
Ha e ne på Ki sissunngui ud ise ikke s o espons på o bipasse ende både, og en bu e zone på 200 m
som iholdes a sejlads, synes a æ e ils ækkelig o øe ne i øg uppen. De e e i åd med
unde søgelse a sejlads ed ha e nekolonie , h o en zone på 100 me e anbe ales (Bu ge 1998).
18
Figu 10. På Ki sissunngui yngle mange a e a ha - og and ugle, bland ande Tho shane, de e en sæ deles
sjælden yngle ugl i Ves g ønland.
S ømmesneppe og and e ynglende and ugle
På Ki sissunngui yngle o uden den s o e bes and a ha e ne , en ække and uglea e de ha ele ans i
o bindelse med u isme og o midling a øe nes na u æ die . Sæ lig de mange små andhulle og søe ,
de indes på øe ne ha mange a e a yngle ugle ilkny e . He e de isæ s ømmesneppe ne odinshane
og ho shane, de il æ e in e essan e o besøgende med in e esse o ugle og na u . Tho shanen e en
yde s å allig yngle ugl i Ves g ønland, h is o ekoms sandsynlig e bes em a ne op ha e ne (Ege ang
e al. 2004), og k æ e de o sæ lige hensyn i o bindelse med o s y else. H is ud alg e småsøe med
s ømmesneppe skal æ e gens and o o midlingsak i i e e anbe ales de , a opholde ed disse søe
gø es så ko som mulig (unde 10 minu e ), e en uel med b ug a pe manen e obse a ionsskjul de
mindske o s y elsese ek en.
Alke ugle og and e ynglende ha ugle
På Ki sissunngui yngle de i e a e a alke ugle, h ilke i sig sel gi e øe ne s a us som ig ig
uglelokali e . Tejs yngle sp ed på sam lige øe på Ki sissunngui , mens alk og lunde kun yngle på den
es ligs e ø, Niaqo naq, sam på skæ ene Saa ua sui . Fo del på 4-5 lokali e e i Disko Bug yngle e
mind e an al a den lille alke ugl søkonge, med les ynglepa på Saa ua sui . Den lille, la liggende g uppe
a skæ huse også s o e æ hede a ugle, de kunne ha e po en iale som u isme- og o midlingsmæssig
ak i . E a inge a el a bejde i 2002-2006 ise imidle id a yngle uglene på Saa ua sui e eks em
ølsomme o e o o s y else , sandsynlig is som e esul a a skæ enes lade beska enhed og e gene el
19
Figu 11. La pilek a ed den sydlige bug på Basisø (Ki sissuungui ) – e a de å om åde på øen, h o de ikke
yngle ha e ne .
høj jag yk i om åde . Yngle uglene, isæ de ynglende lunde , gå på inge ne på adskillige hund ede
me e s a s and nå en båd næ me sig. De anbe ales således a Saa ua sui hel iholdes a u isme- og
o midlingsak i i e e , og a o budde (Anonym 2004) mod ilandss igning og sejlads inden o 500 me e
o sa op e holdes.
På de s ejle øs end e klippeside a øen Niaqo naq yngle alk, lunde og ejs . Disse ugle ud ise ikke
samme lug a s and som uglene på de næ liggende Saa ua sui , og de u de es a man a søsiden kan
iag age uglene med e minimum a o s y else så em man nøje o e holde as lag e es ik ione med
hensyn il has igheden o sejlads.
20
Li e a u
Anonym (2004). "Hjemmes y e s bekend gø else n . 1 a 21. janua 2004 om besky else a ugle."
Beale, C. M. & P. Monaghan (2004). Human dis u bance: people as p eda ion- ee p eda o s? Jou nal o
Applied Ecology 41: 335-343.
Boe mann, D. (2000). G eenland. Impo an Bi d A eas in Eu ope. M. F. Hea h and M. I. E ans. Camb idge,
UK, Bi dli e In e na ional. 1: No he n Eu ope: 187-204.
Bu ge , J. (1998). "E ec s o mo o boa s and pe sonal wa e c a on ligh beha io o e a colony o
common e ns." The Condo 100: 528-534.
Ca ney, K. M. & W. J. Sydeman 1999 “A Re iew o Human Dis u bance E ec s on Nes ing Colonial
Wa e bi ds“ Wa e bi ds. Vol. 22 (1): 68-79
Cha dine, J. & V. Mendenhall (1998). Human Dis u bance in A c ic Seabi d Colonies. CAFF Tecnical Repo .
C. S. W. G oup, Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna.
Ege ang, C. & D. Boe mann (2008) in p ess.” Ross’s Gulls (Rhodos e hia osea) B eeding in G eenland: A
Re iew, wi h Special Emphasis on Reco ds om 1979 o 2007” ARCTIC.
Ege ang, C., D. Boe mann and O. S. K is ensen (2005). Moni e ing a ha e nebes anden på Ki sissunngui
(G ønne Ejland) og den sydlige del a Disko Bug , 2002-2004. G ønlands Na u ins i u , eknisk appo n .
62: 41 side .
Ege ang, C., K. Kampp & D. Boe mann (2004). "The B eeding Associa ion o Red Phala opes (Phala opus
ulica ius) wi h A c ic Te ns (S e na pa adisaea): Response o a Redis ibu ion o Te ns in a Majo
G eenland Colony." Wa e bi ds 27(4): 406-410.
Ege ang, C. & D. Boe mann (2003). Ha e nen i G ønland - s a us og unde søgelse 2002. Roskilde,
Danma ks Miljøunde søgelse , Teknisk Rappo n . 438, 72 side .
Ege ang, C. & D. Boe mann (2001). The G eenland Ramsa si es - A s a us epo , Danma ks
Miljøunde søgelse , Teknisk Rappo n . 346, 96 side .
Falk, K. & K. Kampp (2001). Lom ien i G ønland: mulige e ek e a o skellige bes andspå i kende ak o e ,
og p ak iske g ænse o esou ceudny else, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u , eknisk appo n .
38, 52 side .
F ich, A. S. (1997). Fugleli e og de s udny else på G ønne Ejland i Ves g ønland, juni 1996. Nuuk,
G eenland, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u , eknisk appo n . 1, 19 side .
21
Jø gensen, P. S., M. W. K is ensen & C. Ege ang (2007). "Red Phala ope Phala opus ulica ius and Red-
necked Phala ope Phala opus loba us beha iou al esponse o A c ic Te n S e na pa adisaea colonial
ala ms." Dansk O i ologisk Fo enings Tidssk i 101: 73-78.
Le e mann, N. & A. P. Tø up (2007). "P eda o E ec and Beha io al Pa e ns in A c ic Te ns (S e na
pa adisaea) and Sabine’s Gulls (Xema sabini) Du ing a Failed B eeding Yea ." Wa e bi ds 30(3): 417-420.
Me kel, F., A. S. F ich & P. Hangaa d (1999). Pola lom ien i Disko Bug og de sydlige Upe na ik, 1998 Nuuk,
Teknisk appo n . 25, G ønlands Na u ins i u : 86.
Nisbe , I. C. T. (2000). "Dis u bance, Habi ua ion, and Managemen o Wa e bi d Colonies." Wa e bi ds
23(2): 312-332.
22
Appendiks I
Skema isk o e sig o e anbe alinge i ela ion il u isme- og o midlingsp ojek e på øg uppen
Ki sissunngui .
Moni e ing
De e beho o a kunne på ise en e . nega i e ek a u isme- og o midlingsp ojek e
på øg uppen Ki sissunngui . Da a a el a bejde i 2002-2006 kan an endes som
udb edelsesda a/ kon olda a ø om åde o s y es.
Øg uppen inddeles i
”no-go”-om åde og
besøgsom åde
Fo al ningen uda bejde de alje ede ko h o disse om åde e ma ke ede. Disse
inda bejdes desuden i en o al ningsplan o Ki sissunngui .
Tidspunk e o besøg
Maj måned og ø s e uge a juni undgås, da en e . o s y else i denne pe iode kan
be yde, a uglene a ælge om åde som yngleom åde.
E able ing a s isys em
Fo a educe e o s y elsesni eaue bø besøgende be æge sig ad as lag e u e i
yngleom åde ne, og ikke be æge sig uden o disse u e .
Alle ede an end e s ie bø an endes, de som ynglende ha e ne gi e is alle ede ha
ud is en is g ad a habi ue ing il disse.
E able ing a e
obse a ionsskjul
Så em de besøgende skal ha e mulighed o a obse e e bl.a. odinshane og ho shane
anbe ales, a de e able es pe manen e obse a ionsskjul o a minime e
o s y elsese ek en.
An alle a besøg
Maksimal e daglig besøg i e ne nes yngle id, maj- medio augus .
G uppes ø else
De ha umiddelba ingen be ydning, om g uppes ø elsen e 12 elle 24.
Sejlads
Ha e ne på Ki sissunngui ud ise ikke k a ig espons på o bipasse ende både, og en
bu e zone på 200 m som iholdes a sejlads, synes a æ e ils ækkelig o øe ne i
øg uppen.
O e na ning på
Ki sissunngui
O e na ning il u i lsom med ø e en længe e a ende belas ning a lokali e en, og k a
il acili e e som eksempel is oile e og adgang il d ikke and sam en is o m o
edligeholdelse.
Så em de e illades, anbe ales de a udpege lej om åde h o de ikke yngle e ne
elle and e ugle i s ø e an al.
23
Guide
De bø e able es en guide-o dning, således a en (uddanne ?) guide kan æ e med il a
sik e, a nedens ående bes emmelse håndhæ es ed e besøg på Basisø.
Guidens opga e
Guiden bø sø ge o :
A de besøgende udelukkende opholde sig i ”besøgsom åde ”,
A de anlag e s isys em an endes,
A de besøgende gø es opmæ ksom på, a de skal undgå a æde på ede ,
A de besøgende be æge sig som en samle g uppe,
A g uppen så id mulig holde sig i kons an be ægelse
Så em g uppen gø ophold skal de gø es mege ko og maksimal i 10 min. o
a undgå a køling a æg/unge .
Så em de gø es ophold bø g uppen sidde em o a s å op, da de educe e
o s y elsesni eaue .
A g uppen be æge sig på en linje, og ikke som en ække gennem e æne . På
den måden minime es an alle a ugle de o s y es ed æ dsel, og isikoen o
a en ede ampes i s ykke mindskes sam idig .
A g uppen be æge sig langs kys linjen i ide andszonen, h o e ne ne ikke
anb inge de es ede .
A in o me e om yngle uglenes biologi og be ydningen a
besky elses o ans al ninge ne
Saa ua sui
Yngle uglene på Saa ua sui e eks em ølsomme o e o o s y else , sandsynlig is
som e esul a a skæ enes lade beska enhed og e gene el høj jag yk i om åde .
Fuglene, isæ de ynglende lunde , gå på inge ne på lang a s and (adskillige 100 m) nå en
båd næ me sig.
De anbe ales således a Saa ua sui hel iholdes a u isme- og o midlings ak i i e e ,
og de o bud (Anonym 2004)mod ilandss igning og sejlads inden o 500 me e o sa
op e holdes og håndhæ es.
Niaqo naq
På de s ejle øs end e klippeside a øen Niaqo naq indes de ynglende alk, lunde og ejs .
Disse ugle ud ise ikke samme lug a s and som uglene på de næ liggende Saa ua sui ,
og kan ople es a søsiden. Så em man o e holde es ik ione med hensyn il
has igheden o sejlads, o a holde o s y elsesni eaue på e minimum.
