Moni e ing a
lom iekolonie ne Kippaku og
Appa sui i de no dlige
Upe na ik 2002
Teknisk appo n . 65, 2007
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
2
Ti el: Moni e ing a lom iekolonie ne Kippaku og Appa sui i de
no dlige Upe na ik 2002
Fo a e : Jens Nyeland
Se ie i el og numme : Teknisk appo n . 65
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Udgi elses idspunk : Janua 2007
Finansie ing: G ønlands Na u ins i u
Fo side o o: Jens Nyeland
ISBN: 87-91214-24-6
ISSN: 1397-3657
Bedes ci e e : Nyeland, J. 2004. Moni e ing a lom iekolonie ne Kippaku og
Appa sui i de no dlige Upe na ik, 2002. Teknisk Rappo n .
65, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Rek i e es: Rappo en e udelukkende udgi e elek onisk. PDF- il a
Rappo en indes på ins i u e s hjemmeside
h p://www.na u .gl/publika ione / ekniske appo e
De e mulig a ek i e e en udsk i a appo en he :
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Pos boks 570
3900 Nuuk
G ønland
Tl . +299 36 12 00
Fax. +299 36 12 12
in[email p o ec ed]
www.na u .gl
3
Moni e ing a
lom iekolonie ne Kippaku og
Appa sui i de no dlige
Upe na ik 2002
a
Jens Nyeland
Teknisk appo n . 65, 2007
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
4
5
Eqqikaaneq
Pi issaq si isooq a o lugu Pinngo i ale i iup appaqa iini nakku illiine anu a a illugu,
Kippaku-mi Appa suillu ineqa ii , Upe na iup a annaa ungaanii uni, 2002-mi
piaqqio ne isa nalaani kisinneqa pu . Kippaku-mi assi augus -ip aallaaqqaa aani igusa
najoqqu a alugi , appa 16.890-i kisinneqa simappu . Misissueqqissaa ne i
unnga igalugi a aa simoo ussamik kisi sineq inge lanneqa poq, immissa
ame lane paa mi sima illugi . Ame lassusi iannu nalo nissu aane anu p ocen -
inngo lugu +/- 5-iu oq, Kippaku-mi appa 16.000-i 18.000-illu
ako nanniissaga inneqa pu . Kisi sine nu siulle nu sanilliu issaagaanni, assa 1983-imi
assilissa najoqqu a alugi , ine nile neqa poq Kippaku-mi ukiuni 1983-imii 2002-p
ungaanu , p ocen -inngo lugu minne paamik 13 %-inik ame le ia simasu .
Juli-p 31-ani assilisa najoqqu a alugi Appa sui inaanni appa 113.171-
kisinneqa simappu . Kisi sine mi assani nalunaaqu ap 12.00-imii 15.00-p ungaanu
assiliisa ne i pisa simappu , assiliisaqa aa ne illu aku ippaa immissa ame lassusaa
allanngo a a simaqisoq, aamaalilluni ulloq aanna kisi sisaa aasoq
agguaqa igiisi aannaa oq. Ame lassusi iannu nalo nissu aasinnaane annu p ocen -
inngo lugu +/- 5-iu oq, aamaalilluni pi issami assani kisi sine mi appa
minne paa ianni 107.512-iusimappu , ikanne paa iannilu118.830-iusimallu ik. 1983-imi
kisi sineq inge lanneqa simasumu sanilliu issagaanni, kisi se iaase lu a o neqa simasoq
assigalugu, oqa oqa sinnaa oq appaqa ik aanna ame lassu simikku
allanngujui suusoq. Kippaku-mi appa ame le ia ne annu suna pissu aane soq
ilisimaneqanngilaq, aamaa o li manissa igeqqusaajunnaa ne i, unisaajunnaa ne i,
mannilio iisa nalaani piniagaane a annikilline a igu ; New oundland-imi Lab ado -
imilu ukii a iini akussu issa alinnik piniagaane isa annikillisa ne a, Kalaalli
Nunaa alu ki aani ukiine anni ilimana sinnaasumik piniagaa allaa unnaa ne annu
ame le ia simane annu peqqu aasimasinnaa oq. Pissu si amakkua sukumiine usmik
misisso ne a igu peqqu aane inu paasina sinnaassaguna alua pu .
Summa y
As pa o he long- e m moni o ing o B ünnich’s Guillemo colonies unde aken by he
G eenland Ins i u e o Na u al Resou ce’s he wo colonies Kippaku and Appa sui
loca ed in he no he n pa o Upe na ik dis ic we e coun ed in 2002. Coun ing was
based on pho os aken 25 July and 1 Augus (Kippaku) and 31 July 2002 (Appa sui ).
16.890 bi ds we e coun ed in he Kippaku colony 1 Augus . Resul s o s udy plo coun s
sugges ed ha he o al coun ook place a a ime o he day when mos bi ds we e
expec ed o be p esen in he colony. By co ec ing he o al coun wi h a +5% coun e o ,
he o al popula ion was es ima ed a 16,000-18.000 bi ds. Compa ed o he 1983 pho o
coun he esul s indica e a 13% inc ease be ween 1983-2002.
In he Appa sui colony a o al o 113,171 bi ds we e coun ed 31 July. Coun pho os we e
aken be ween 12:00 and 15:00 du ing which he numbe o bi ds p esen a ied
conside ably acco ding o he s udy plo s on Kippaku. Hence, wi h some causion he o al
coun on Appa sui can be conside ed as an a e age numbe o bi ds p esen in he
colony. By co ec ing he o al coun wi h +5% coun e o , he popula ion was es ima ed
6
a 107,500-119,000 bi ds. Compa ed o he 1983 pho o coun he esul s indica e no change
in his colony.
The eason o he appa en inc ease in he Kippaku colony emains unknown. Howe e ,
he ban o egg collec ing, ban o pu chase, educed hun ing season du ing he b eeding
season and a ma ked educed hun ing p essu e in he win e ing a eas o New Foundland
may all ha e con ibu ed o his posi i e popula ion change. Fu he esea ch should y
o e alua e such po en ial causali ies.
Sammen a ning
Som e led i G ønlands Na u ins i u s lang idsmoni e ing a lom iekolonie , ble
kolonie ne Kippaku og Appa sui i de no dlige Upe na ik op al på bagg und a
o o egis e inge o e age i ynglepe ioden 2002. I Kippaku kolonien ble de , ud a o os
age den 1. augus , al i al 16.890 ugle. På bagg und a s udyplo - ællinge , is e de sig,
a o al ællingen ble ud ø i e ids um, h o de a o en elig , a de les e ugle ille
æ e ils ede i kolonien. Ved a ko ige e o ælleusikke hede (+5%), ha an alle a ugle
i Kippaku kolonien ligge mellem 16.000 og 18.000 ugle. Sammenholdes esul a e ne med
den mes sammenlignelige idlige e ælling, a 1983, h o de også ble beny e
o oop ællinge , konklude es de , a Kippaku kolonien i pe ioden 1983-2002 e okse
med minimum 13%. På Appa sui ble de , ud a o os age den 31. juli, op al i al
113.171 ugle. Da de e al e base e på o os, de e age i ids umme 12:00-15:00, h o
an alle a ugle i ølge s udyplo s a Kippaku a ie ede be ag elig , be ag es de e al
som e ”middel al” o døgne . Ko ige es alle o en ælleusikke hed på +5%, anslås
an alle a ugle i kolonien i ids umme o ællingen a ha e æ e mellem 107.512 og
118.830 ugle. Sammenholdes de e esul a med ællingen a 1983, h o samme
op ællingsme ode ble beny e , u de es denne koloni a æ e s abil. Å sagen il den
ilsyneladende emgang i Kippaku kolonien kendes ikke, men e o bud mod
ægindsamling, ophø a komme ciel indhandling, ko e e jag sæson i yngle iden, e
dokumen e e educe e jag yk i o e in ingsom åde ne ed New oundland og
Lab ado , og e mulig educe e jag yk i in e k a e e i Ves g ønland ha o men lig
ha be ydning o denne emgang. Næ me e unde søgelse a disse o hold kan måske
be- elle a k æ e sådanne mulige å sagssammenhænge.
7
Indhold
1. Indledning ................................................................................................................ ..8
2. Me ode ...... ................................................................................................................ ..9
2.1. Logis ik..... .................................................................................................................... ..9
2.2. Op ællingsme odik ..................................................................................................... 10
3. Resul a e ..... .............................................................................................................. 11
3.1. Vej o hold..................................................................... .............................................. 11
3.2. Op ællinge ........................................................... ....................................................... 11
4. Diskussion....... .......................................................................................................... 14
5. Tak................... ........................................................................................................... 17
6. Re e ence ................. ................................................................................................. 18
7. Appendiks............ ...................................................................................................... 20
8
1. Indledning
I G ønland e Pola lom ien U ia lom ia de ig igs e ugle ild (Anonym 1993-2002). I
løbe a de sids e å ie ha lokale ynglekolonie imidle id æ e i ilbagegang, bl.a. på
g und a o e udny else isse s ede (E ans & Kampp 1991, Kampp e al. 1994). Som
ådgi ende o gan i o bindelse med udny else a de le ende essou ce ha
Pinngo i ale i ik (G ønlands Na u ins i u ) de o indled e langsig e
moni e ingsp og am o a ølge ud iklingen i lande s ynglebes ande (Falk & Kampp
1997a, 1998). G ønland ha som medlem a A c ic Council end ide e o plig e sig il a
sama bejde med and e a k isk lande om o al ning a ælles bes ande a ha ugle, h o
o e ågning indgå som e æsen lig elemen o a sik e, a en e en uel udny else
o egå på e bæ edyg ig ni eau. H ad angå lom ie , e de uda bejde en in e na ional
s a egiplan, ”In e na ional Mu e Conse a ion S a egy and Ac ion Plan”, h o alle
a k iske medlemslande å lig a appo e e (CAFF, Ci cumpola Seabi d G oup mee ing)
alle nye o hold ed ø ende lom ie , he unde s a us o na ionale ynglebes ande.
Upe na ik Kommune ha i al 7 lom iekolonie , h o a de 5 e beliggende i den sydlige
del a kommunen. Disse kolonie ha is ma kan e ilbagegange og e sids ble e op al i
1998 (Me kel e al. 1999). I den no dlige del ligge kolonie ne Kippaku og Appa sui (Kap
Schakle on) (Figu 1), de siden ø s i 1980’e ne ha æ e nogenlunde s abile (Falk &
Kampp 1997a). Bo se a nogle kolonie i A ane suaq Kommune e Appa sui med sine
ca. 100.000 ugle den s ø s e a lande s kolonie (Falk & Kampp 1997a). Fo måle med
næ æ ende appo e a p æsen e e og disku e e op ællinge a Kippaku og Appa sui ,
de ble o e age i somme en 2002.
9
J H G E F D
C B A
2 km
Kippaku
Qeqe aq
Lej
R
Q
S
P
N M I K
Appa sui
T
Figu 1. Lom iekolonie ne Appa sui og Kippaku. De enkel e delom åde på Appa sui de e
e e e il i abel 2 e angi e . Desuden e lej pladsen på Qeqe aq angi e .
2. Me ode
2.1 Logis ik
Fel a bejde o egik i pe ioden 23. juli il 2. augus 2002 og ble ud ø a Jens Nyeland
(JN) og Caspe Ch is o e sen (CC) a GN og ange Johan K is ensen (JK), Nu aa miu .
T anspo a JN og CC a Upe na ik il bygden Tasiusaq o egik med helikop e , mens
de mes e a el uds y e ble hen e i Upe na ik a JK. JK sejlede uds y e i sin jolle il
bygden Tasiusaq, h o han mød e JN og CC. F a Tasiusaq o egik den ide e anspo i
JK’s jolle og i GN’s Zodiac gummibåd. Al ide e anspo unde el a bejde o egik med
jolle. Vi ha de o o e na ninge på Kippaku, men g unde mege us abile ej o hold a
de anskelig a komme il og a øen, og e e ølgende ble lej en ly e il øen Qeqe aq
3 km øs o Kippaku (Figu 1.). He a de elegne anke plads il jollen, gode
el pladse og d ikke and (egnede el pladse på Kippaku e å og mege
16
siden es ik ione ne ble ind ø (Cha dine 2001). H o id de ænd ede in e jag yk
ed New oundland ligeledes ha ha en posi i i kning på lom iekolonie ne i de
no dlige Upe na ik, ed i ikke, men de kan ha e bid age il den posi i e ud ikling, de
nu e egis e e i om åde .
Al i al pege mange o hold på, a p esse på de g ønlandske lom ie bu de æ e
a age . E ek en a il ag e o en længele ende og langsom ep oduce ende a som
lom ien langsig ede, og de e de o sandsynlig , a disse ænd inge i udny elsen ø s
ise sig nu så mange å e e . De e dog s adig g und il a mane il o sig ighed med
hensyn il udny elsen a lom ie , da billede des æ e ikke e end o mange a
G ønlands ø ige kolonie .
17
5. Tak
En s o ak il Johan K is ensen, Nu aa miu o s o engagemen , sikke sejlads,
æ di uld in o ma ion ed ø ende lom ie ne i om åde sam mange hyggelige s unde .
Pa ia Ko neliussen akkes ligeledes o in e essan og ig ig in o ma ion ed . lom ie ne,
og skolelæ e en akkes o gæs ihed og husly i skolen i Nu aa miu . End ide e akke i
Di ek o a e o Miljø og Na u o illadelse il a æ des på og ed kolonie ne i
yngle iden. Ole S ende up K is ensen akke jeg o mege g undige op ællinge a
kolonie ne ud a ælle o os. La s Wi ing, Flemming Me kel og Regi ze Cas enschiold
akkes o kommen a e il e idlige e udkas il denne appo .
18
6. Re e ence
Cha dine, J.W. 2001.
Seabi d ha es in Canada. In: L. Denlinge & K. Wohl, eds. Seabi d ha es in he
Ci cumpola Na ions. CAFF Technical Repo No. 9.
Cha dine, J.W. Collins, B.T., Ellio , R.D., Le esque, H. & Ryan, P.C. 1999.
T ends in he annual ha es o mu es in New oundland and Lab ado . Bi d T ends No.
7, CWS publ., O awa 11-14pp.
Ch is ensen, T. 2001.
Seabi d ha es in G eenland I: Seabi d Ha es Regimes in he Ci cumpola Na ions (eds.
L. Denlinge & K. Wohl). CAFF Technical Repo No. 9
Donaldson, G.M., Gas on, A.J., Cha dine, J.W., Kampp, K, Ne elship, D.N. & Ellio , R.D.
1997. Win e dis ibu ion o Thick-billed Mu es om eas e n Canadian A c ic and
wes e n G eenland in ela ion o age and ime o he yea . Can. Wildl Se . Occ Pap. 96:1-
26.
Ellio , R.D. 1991. The managemen o he New oundland u hun . Pages 29-35 in Gas on,
A.J. & R.D. Ellio (eds.). S udies o high-la i ude seabi ds. 2. Conse a ion biology o
Thich-billed Mu es in he no hwes A lan ic. Canadian Wildl. Se . Occas. Pap. No. 69.
Supply and Se ices Canada, S . John’s, NF.
Ellio , R.D., Collins, B.T., Hayakawa, E.G. & Mé as, L. 1991. The ha es o Mu es in
New oundland om 1977-78 o 1987-88.Pages 36-44 in Gas on, A.J. & Ellio , R.D. (eds.).
S udies o high-la i ude seabi ds. 2. Conse a ion biology o Thich-billed Mu es in he
no hwes A lan ic. Canadian Wildl. Se . Occas. Pap. No. 69. Supply and Se ices
Canada, S . John’s, NF.
E ans, P.G.H. & Kampp, K. 1991.
Recen changes in Thick-billed Mu e popula ions in Wes G eenland. Canadian Wildli e
Se ice Occasional Pape 69: 7-14.
E ans, P.G.H. 1987.
P ojec s udying ways o educe he impac o hun ing upon he B ünnich’s Guillemo
U ia lom ia popula ions o Upe na ik dis ic , Wes G eenland., July 1s – Sep embe 8 h
1987. Unpubl. epo . 40pp.
Falk, K. & Du inck, J. 1992.
Thick-billed Mu e hun ing in Wes G eenland, 1988-89. A c ic 45: 167-178.
Falk, K. & Kampp, K. 1997a.
19
A manual o moni o ing Thick-billed Mu e popula ions in G eenland. Technical Repo
no. 8, Pinngo i ale i ik, G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces, Nuuk. 90pp.
Falk, K. & Kampp 1997b.
Moni e ing a lom iebes anden på Hakluy Ø, A ane suaq 1987 – 1997. Technical Repo
no. 15, Pinngo i ale i ik, G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces, Nuuk. 22pp.
Falk, K. & Kampp, K. 1998.
Langsig e moni e ingsplan o lom ie i G ønland. Teknisk Rappo n . 18.
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 26 pp.
Falk, K., Kampp, K. & Me kel, F.R. 2000. Moni e ing a lom iekolonie ne i Sydg ønland
1999. Teknisk appo n . 32, Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u . 26 pp.
F ich, A.S. 1997.
Lom ie angs i G ønland 1993. Teknisk appo n . 2. Pinngo i ale i ik, G ønlands
Na u ins i u .
Joensen, A.H. & P euss, N.O. 1972.
Repo on he o ni hological expedi ion o No hwes G eenland 1965. Meddelse om
G ønland 191(5): 1-58.
Kampp, K. & Lyngs, P. 1989.
Pola lom ie i Upe na ik 1988, el appo . De G ønlandske Fugle jeldsp ojek ,
G ønlands Hjemmes y e/WWF Ve densna u onden.
Kampp, K., Ne leship, D.N. & E ans, P.G.H. 1994.
Thick-billed Mu es o G eenland: s a us and p ospec s. Pp133-154 in Ne leship, D.N.,
Bu ge , J. & Goch ield, M. (eds.): Seabi ds on islands. Th ea s, case s udies and ac ion
plans. Bi dli e Conse a ion Se ies No. 1.
Lyngs, P. 2003.
Mig a ion and win e anges o bi ds in G eenland; An analysis o inging eco e ies.
Dansk O ni ologisk Fo enings Tidssk i 97. 105-117.
Me kel, F.R., F ich, A.S. & Hangaa d, P. 1999.
Pola lom ien i Disko Bug og de sydlige Upe na ik, 1998. Teknisk Rappo n . 25.
Pinngo i ale i ik / G ønlands Na u ins i u , Nuuk. 86 pp.
20
7. Appendiks
A. And e uglea e
Kippaku
Jag alk Falco us icolus minimum 3 obse a ione ed h e besøg. Pluk a ide og lom ie.
To obse a ione a jag alk med lom ie i ange ne.
Ride Rissa idac yla 3363 indi ide i kolonien og 167 på ande .
G åmåge La us hype bo eus 5-6 pa .
Lunde F ac e cula a c ica 5 indi ide .
Tejs Cepphus g ylle ils ede, almindelig.
Alk Alca o da ca. 20 pa .
Appa sui
Ride 672 indi ide .
G åmåge 34 indi ide .
Alk ils ede, å allig.
B. Udpegning a ig ige ødesøgningsom åde
Lokale ange e i Nu aa miu udpegede nogle ig ige ødesøgningsom åde o lom ie ne
i om åde . De a ikke mulighed o a u de e disse k an i a i , men enkel e ble
besøg , og minds e a om åde ne, om åde B, ble mege hyppig beny e unde o
besøg. Fuglene løj i pendul a em og ilbage mellem kolonie ne og de e om åde. En
k an i a i unde søgelse a sådanne om åde bø ha e høj p io i e i em iden.
21
Qeqe aq
Appa sui
Kippaku
A
B
C
D
Ko o e lom iekolonie ne Kippaku og Appa sui i de no dlige Upe na ik. Væsen lige
ou age ingsom åde e angi e (A, B, C og D) på bagg und a in e iew a lokale
b uge e.
C. Logis ik
De om ales i Falk og Kampp (1997), a ”an in la able may be pulled asho e” på Kippaku.
De bø unde s eges, a de e ikke kunne lade sig gø e med en gummibåd a o es
s ø else og kun il æ e mulig med en be ydelig mind e gummibåd (2-2,5 m).
Da de o e e høj sø (dønninge sel i s ille ej ) omk ing Kippaku, e de anskelig , a
ilandsæ e olk a jolle, og de o eslås a beny e en s ø e båd med s ålsk og, de ha.
mo o k a kan holde s æ nen mod klippe ne, h o e e landgang kan ske he a.
De anbe ales a ha e ho edlej på øen Qeqe aq, de e beliggende 3 km øs o Kippaku.
He e d ikke and og in anke plads o en jolle.
Den emhe skende (k a ige) ind e ning e sydlig, h ilke gø de enes e po en ielle
lej pladse på Kippaku mege ekspone ede og ikke sæ lig elegnede.
