Ko lægning a e osionen
i Va nah e i, Sydg ønland
a
Ásgei Jónsson og
A na Bjö k io s einsdó i
Landg æ›sla íkisins,
Gunna shol , Island
o e sa a
La s H. Ande sen
Maj, 2000
Indholds o egnelse
1. Indledning 3
1.1 Fo his o ie
3
1.2 O e sig
3
1.3 Fo kla inge
4
2. Besk i else a om åde
5
2.1 Geog a i
5
2.2 A ealudny else
5
2.3 Klima
6
2.4 Jo dbund og e osion
7
3. Ko lægning
9
4. E osionsom åde
10
5. Fo ebyggende o ans al ninge
12
5.1 Mulige o ans al ninge
13
5.2 Ak i i e som åde ne
14
6. A slu ning
16
Fo og a ie
Fo o n . 1-24
18
Kilde
26
Appendiks
Appendiks 1. O e sig sbillede
Appendiks 2. Landko
Appendiks 3. E osionsko
Appendiks 4. Ro aba de
Appendiks 5. Ak i i e som åde
Appendiks 6. Hegn
Appendiks 7. Numme e ing a el e
Appendiks 8. Ko lægningsnøgle, (2 side )
Appendiks 9. Egenskabs abel (7 side )
Appendiks 10. Sa elli o o
2
1. Indledning
1.1 Fo his o ie
På anmodning a Konsulen jenes en o å ea l i Qaqo oq ejs e opdy kningsdi ek ø S einn
Runól sson il G ønland i 1998 og så på o holdene i Va nah e i h o inde osion ue
bebyggelsen og landb uge ( igu 1). Rejsen ble s ø e a G ønlands Na u ins i u . I S einns
appo unde s eges de , a sand ygningsom åde bø ko lægges med hensyn il blo lægning
pga. e osion.
Unde egnede og il om åde idlig i juli 1999, og i ophold os de i 5 dage på
el unde søgelse.
Hele om åde ble gennemgåe , besig ige og ko lag med hensyn il land ype og blo lægning
på g und a e osion. Desuden o søg e man a kla lægge å sagen il blo lægningen og mulige
o ans al ninge o a s andse den (Appendiks 10: Sa elli billede).
1.2 O e sig
Begyndelsen il denne blo læggelse kan spo es il Jespe sensåen, de løbe ud unde
Jespe sens-gle sche ungen o e s o e ug ige sands ækninge . Åen bæ e en mængde sand og
inko ne sil med sig ud på sands ækninge ne, h o de de næs yge mod syd og es
gennem Sanddal og e begynd a ue bebyggelsen i Va nah e i (Appendiks 1:
O e sig sbillede). Sandsynlig is ha beboelsen i om åde i idlige e å hund ede , i no dbo-
iden, a omk ing 986 il ca. 1500, uguns ig klima, o holds is lille nedbø og k a ige, ø e
inde a no døs , emskynde denne ud ikling. De e ikke ble e d e e landb ug i de
næ n e om åde ø i de alle senes e å , h o man e i æ d med a bygge en gå d,
Qo lo ukasik, i mid en i den sydøs lige kan a e osionsom åde ( igu 2). Nogle ha men , a
de e u o sig ig a bygge en gå d de , men de e ganske is en o del a ha e nogle beboe e,
de e kla o e p obleme , kende de og e in e esse ede i a gø e noge ed de .
De e en opga e, de må løses e ape is, h is de skal lykkes a s andse e osionen. I
begyndelsen skal de lægges æg på a opdy ke om åde langs med og syd o Ga daåen og
o e lade il den a anspo e e de ma e iale, de øjes il, ned il ha e igen. Ganske is e de
noge , de yde på, a ind ygning a no d il mindskes noge i em iden unde o udsæ ning
a a klimae ikke ænd es æsen lig , o de e ikke mange e osionsd i e ilbage, de kan yge
syd es på gennem dalen.
De må lægges s o æg på a ede den øs lige og sydlige kan a e osionsom åde og
opdy ke o aba de ( o kla e på side 11), de nogle s ede e mange me e høje ( igu 3).
De e også en p io i e e opga e a opdy ke s o e sandd i e ed Hedesøen og ø e s i
Sandklø en o en o Skyggesøen ( igu 4).
1.3 Fo kla inge (Appendiks 1: O e sig sbillede)
De e så id i kunne o s å ikke mange s edna ne i om åde , og i yede de o il den ud ej
a døbe nogle bes em e landemæ ke o a kunne lokalise e o skellige ing. De s edna ne e
egis e e på e o e sig sko sammen med dem, som i e sik e på, men de kan skelnes a
kend e s edna ne ed a de e sk e e med ku si .
3
De ig igs e s edna ne e :
Jespe senså (Kuusuaq)/-dal, de e gle sche el en og om åde som den løbe igennem.
Åsle en (Ma aq) e ug ige sands ækninge langs Jespe sensåen, h o den lægge ma e iale
a sig, som yge ind i om åde .
Den gamle lagunebund (Tasinngo aasakoq) kalde i s ede , h o de idlige e kunne ha e
æ e en gle sche lagune.
Undi Hö ›a (Amiki aap Illuki) e jelde no d o e osionsom åde
Ga daklø en (Qooqqe simaneq) kalde i den klø elle sp ække, som om åde s no dligs e
e osionsbæl e ligge igennem, den nå a den gamle lagunebund es på il Igaliku Kujalleq.
Sødalen (Tasilik) kalde i en dals ækning, de ligge a Ga daklø en ned i e ning a S o e
sandsle e.
Mos ell (Issua siaa qaqqaa ) kalde i e jeld, de indes syd o Ga daklø en og øs o
Sødalen.
Falke jeld (Kissa ik) e e la jeld mellem Sødalen og Ga dadalen.
Sønd e Ga da (Igaliku Kujalleq) e en bondegå d.
Ga daåen kald e i en kla andså, de løbe ned o bi Igaliku Kujalleq og æ s o e hele
om åde .
Ga dadalen (Igaliku kujallip qoo ua), kalde i dalen, som åen løbe igennem, Sønd e
Ga dadal kalde i den syd o S o e Sandsle e.
S o e sandsle e (Sio alik anneq) e o es na n på e s o sandom åde i mid en a Ga dadalen.
Sanddalen (Qoo oq sio alik) kalde i dalen, som de p imæ e e osionsom åde s ække sig
gennem, a Jespe sensåen il Ga dadalen.
Qo lo ukasik e e nybygge s ed i Sønd e Ga dadal.
De e o and e sandsle e i Sanddal som i kalde Lille Sandsle e I og II (Na saa aq I og II)
Sandklø en (I i e iaq sio alik) kalde i klø en, de ligge i es og op a mid en a
Ga dadalen og åbne sig o en o Skyggesøen.
Hede (Naggo lu oq) kalde i om åde , de kø es igennem, op a Sønd e Ga dadal o e il
Time lii .
Hedesøen (Naggo lu up asia) kalde i en W- o me sø på Heden, som e ed a bli e yld
a sand.
Mid jeld (Qaqqaq qi e leq) kalde i jelde mellem Heden og Sandklø en.
T æ å kalde i åen, de løbe ud unde den næs e gle sche unge øs o Jespe sensb æen og
munde ud i Jespe sensåen. O en o den ha de danne sig e e osionsbæl e, som i des æ e
ikke a i s and il a se på.
Time lii e en gå d, ak isk en dobbel gå d, de ligge lid es o de sydlige e osionsbæl e.
Skyggesøen (Saqqaa a Tasia) e en s o sø i Va nah e i, es o e osionsom åde , Time lii e
syd o de .
4
2. Besk i else a om åde
2.1 Geog a i
E osionsom åde e i den no døs lige del a Va nah e i og o en s o dels edkommende
no d og øs o den nu æ ende bebyggelse. E osionsom åde ha e a eal på ca. 1.600 ha. De
s ække sig a no døs il syd es . Om åde s bje gg und e mege massi , mes g ani og
sandsynlig is løbe de o næs en al nedbø langs o e laden. Klippeg unden i
e osionsom åde e dække a en ynd ill og uden o e osionsom åde e klippeg unden
dække a e yk lag inko ne ygesand og sil (Ves e gå d, Å. 1990).
Længs mod no d i om åde , i den øs lige del a Sanddal e de la lande . De e sandsynlig is
e gammel laguneleje ( igu 5) men nu e de ganske megen æ æks i øs - og sydsiden og i
es siden løbe en lille bæk mod no døs . De e emmelig mege sand og le i de e om åde.
Dalbunden hæ e sig så e mege , omk ing 50-100 m, mod syd es op il andskelle inden
de begynde a gå nedad igen. Vandløbene i dalen e små men bli e sandsynlig is ganske
s o e i o å s ø ej e og a le e e en del ma e iale, både sand og sil . Om åde i den sydøs lige
side a dalen, sydøs o e osionskan en e mege odig , pil, bi k og anden æ æks ( igu 6).
I den es lige og den no dlige side e om åde mege e ode e og ikke ande end s en og
klippe op il jeldenes ø e s e kan med sand yld e la ninge imellem, h o a de yge
emmelig mege . De e om åde ha ne o s ø s edelens edkommende i e osionsg uppe 3
(Appendiks 3: E osionsg uppe ). E osionsom åde ligge ide e mod syd es , æ s o e og
sydpå gennem en anden dal, Ga dadalen, h o gå den Qo lo ukasik indes. De e nu knap 9
km lang og s adig mege ak i længs mod syd es og langs den sydøs lige kan .
I no d es , omk ing Igaliku Kujalleq, e de emmelig ydelig på i kning som ølge a
g æsning, ikke megen æ æks men dog helle ikke megen e osion ( igu 7). Dog ligge en
g en a e osionskan en ned gennem Ga daklø en øs o Igaliku Kujalleq og dé e ganske
megen e osion og ilsanding ( igu 17).
2.2 A ealudny else
De e nu omk ing 15 gå de i om åde , i henhold il oplysninge a Konsulen jenes en o
å ea l i Qaqo oq, og de d i es nu å ea l med ca. 6.000 in e od ede å , knap 40 hes e og
2 køe . De e ikke ale om and e g æssende dy . Vin e g æsning e gåe mege ilbage og,
e e h ad de lokale beboe e sige , o de mes e a ska e , men de e sandsynlig is he som i
Island il ælde , a in e g æsning og op i ning a is ha be i ke en k a ig ilbagegang o de
be oksede om åde s edkommende. I om åde omk ing Igaliku Kujalleq kan man se a de ha
æ e megen g æsning gennem iden, da de e mege lid pil og bi k.
De e s o e og gode g æsningsa eale i dalene syd og øs o Va nah e i og sel om de ikke
e ble e unde søg sæ skil , e de sandsynlig is e ils ækkelig s o g æsningsa eal il
somme g æsning o alle de å , de nu indes i om åde . Fo nylig s a ede man å ed i op i
Qo lo ukasik, som e en nybygge gå d i sydøs kan en a e osionsom åde og de d i es nu
om a ende å ed i . De e ble e disku e e emmelig mege , h o id de a ønskelig a
place e en gå d de . De e en kendsge ning a e osionsom åde i sig sel ikke e e e ag e il
g æsning og de e helle ikke ønskelig a udny e de il g æsning. Men de e be ydelig
bed e a ha e beboe e i om åde , de gø sig p obleme kla og e pa a il a på age sig
a bejde med a løse de end a de ingen e i om åde , o edning alene e ikke en
ils ækkelig opdy knings o ans al ning i de e om åde.
5
2.3 Klima
I Sydg ønland e de s o e s ingninge i klimae , h ilke emgå ydelig a maksimum- og
minimum empe a u e ne i h e måned i Igaliku (Ga da ), en landsby 13 km no d es o
Igaliku Kujalleq, (Appendiks 2: Landko ).
-30
-25
-20
-15
-10
-5
0
5
10
15
20
25
jan eb ma s ap maí júní júlí ágús sep ok no des
månede
emp. ( °C )
min. emp.
maks. emp.
Maksimum- og minimum empe a u i h e måned i Igaliku i å ene 1931-1956 (Søgå d H. Pej up M. Holm
Jakobsen B. Kingo Jacobsen N. 1985)
Om in e en kan pe iode med no den ind, os og sne eksle med pe iode med sydøs lige
øhn inde og a me, så s ige empe a u en o e mege has ig og sneen o dampe i s ede o
a smel e og e e lade ug i jo den. Disse lune ø e inde kan i løbe a ko id å sneen il a
smel e og jo den ø e hu ig unde disse oms ændighede (Ves e gå d, Å. 1990).
Gennemsni s empe a u en i de sydlige G ønland e alde s ø og olig a 1965 og de
o en es a o sæ e e s ykke ind i de 21. å hund ede, h ilke kan be i ke, a snedække
komme il a ligge længe e og gi e ug og besky e ege a ionen mod inden (Hee o d L.
Holmquis N. Kiens B. Wille F. 1980).
I Va nah e i e gennemsni s empe a u en o holds is høj og æks pe ioden ils ækkelig lang
il a bi k og pil kan okse op i mandshøjde og me e, h ilke e e kende egn på de
suba k iske bæl e ( igu 6). De e klimae gene el mild og ug ig og
gennemsni s empe a u en e som mange s ede i Island. Dog e somme en ko e e i
Sydg ønland end i Island, "somme empe a u en" alde de i ok obe , men almindelig is ikke
ø i no embe på lignende s ede i Island. Følgende abel ise empe a u en på nogle
islandske ej s a ione og i Igaliku og Na sa suaq, en bygd god 30 km NNV o Igaliku
Kujalleq.
S ed Ap il Maj Juni
Juli Augus
Sep embe Ok obe
Igaliku
1,3 5,3 9,4 10,6 9,4 5,4 1,0
Na sa suaq 0,5 5,0 8,2 10,1 9,1 6,2 1,6
Reykja ik
3,1 6,9 9,5 11,2 10,8 8,6 4,9
Aku ey i 1,7 6,3 9,3 10,9 10,3 7,8 3,6
Egilss a›i 1,3 5,6 9,0 10,8 10,2 7,6 3,4
6
Gennemsni s empe a u en (°C) i h e måned i æks pe ioden i å ene 1930 - 1960 (Hee o d L. Holmquis N.
Kiens B. Wille F. 1980 og Ma kús Á Eina sson 1976).Gennemsni s empe a u en i Na sa suaq s amme a å ene
1961-1985 (Ves e gå d Å. 1990).
Å lig nedbø s inge mege i Na sa suaq, som ligge lang inde i lande og bu de gi e e god
ind yk a nedbø ssi ua ionen i Va nah e i. I Na sa suaq e den å lige nedbø o es omk ing
600-800 mm, nå mege sjælden o e 1.000 mm. I Na sa suaq egne de mes i juni og em i
decembe måned, men i Island alde de mes nedbø om in e en a augus og em il
eb ua . De o bu de nedbø en æ e il ga n o ege a ionen i Sydg ønland.
Sammenligningen med islandske ej s a ione ise , a den å lige nedbø i Sydg ønland ligne
de , de gø sig gældende mange s ede i Island.
S ed Jan Feb Ma Ap Maj Juni Juli Aug Sep Ok No Dec I al
Na sa suaq 38 32 40 40 31 50 68 71 58 48 59 65 600
Reykja ik 90 65 65 53 42 41 48 66 72 97 85 81 805
Aku ey i 45 42 42 32 15 22 35 39 46 57 45 54 474
Egilss a›i 83 44 24 26 25 23 39 42 48 51 67 68 540
Reykhóla 54 47 45 41 39 42 45 61 75 80 62 52 643
G ímsey 58 66 73 46 28 27 43 68 80 64 66 59 678
Hallo mss . 118 65 45 34 27 28 40 41 49 61 84 102 694
Gennemsni snedbø i h e måned i millime e i Island i å ene 1930 - 1960 (Ma kús Á Eina sson 1976).
Gennemsni snedbø i Na sa suaq e a å ene 1961-1985 (Ves e gå d Å. 1990).
2.4 Jo dbund og e osion
Jo dbundsdannelsen s a e så sna mo ænen slippe i a gle sche en, ege a ionen nå
od æs e og li e i jo dbunden ud ikle sig. Jo dbunden opnå da egenskabe , de gø den
ug ba , gø de mulig o den a opsamle egn and og o midle de il ege a ionen sammen
med nød endige næ ingss o e (Óla u A nalds m. . 1997).
Humus (o ganiske s o e i jo dbunden) i o e ladelagene dannes ed nedb ydning a blade,
s ængle , g ene og ødde . I de ned e lag dannes humus ed nedb ydning a ødde og
humuss o e , de skylles ned a o e ladelagene. De e ikke mege humus i G ønlands
jo dbund, men humus e nød endig il a binde og o midle næ ingss o e , humus øge også
adhæsion ( igu 8). Fo ådnelsen a plan e es e og ødde ske langsom i G ønland, o di
jo dbunden mege nem ø e ud og empe a u en e ikke ils ækkelig høj og ikke høj
ils ækkelig længe (Ves e gå d Å. 1990).
I sin appo om jo dbundsunde søgelse og e osionss udie i Syd es g ønland (1990) om ale
Åge M. Ves e gå d, a inde osion dels inde s ed som ølge a e osions o olde e illige med
alle ak o e , de på i ke dem (e osi i e ) såsom indhas ighed, ind e ning, den id inden
blæse og mods and såsom ege a ion, jo dma e iale nes kohæsion, landskab og and e
ak o e , de hæmme e osion, og dels jo dbundens e odibili e .
Vinde osionens udb edelse e a hængig a jo dbundens e odibili e og indens s y ke og
e osionen o sæ e ind il ils ækkelig mange e osionshæmmende ak o e dække o e laden
og besky e unde lage elle ind il al jo dbund e øge bo elle ble e skylle bo a
om åde med and.
7
Kohæsion i jo dbunden ind i ke på dens e odibili e . Den a hænge a jo dbundens
ko ns ø else, o holde mellem le -, sil - og sandpa ikle , humus- og andindhold og
nedb ydende ak o e såsom i kningen a os og ø ej . H is jo dbundens le - og sil indhold
s ige , øges kohæsionen. En kohæsi jo dbund med 20-30% le , 40-50% sil og 20-40% sand
ha s ø s s abili e . Vandmolekyle ne holdes ind il le pa ikle ne og i hul ummene mellem
dem som ølge a elek os a iske k æ e og binde således sedimen e sammen il ods o
ski e is ug og ø ke (Ves e gå d Å. 1990).
F os lø ning om in e en og o å e ødelægge elle s ække jo dbundens s uk u og
adhæsion og øge således jo dbundso e ladens e odibili e a e e å e og ind il om o å e .
Vindhas igheden ha s o be ydning, o mængden a ma e iale, de anspo e es med inden
e lige em p opo ional i edje po ens med indhas igheden. Ma e iale ly e sig, nå
indens yk o e s ige en bes em æ skel elle nå enkel e pa ikle i be ægelse amme
s illeliggende pa ikle . Nå denne æ skel e nåe , holdes sedimen e i be ægelse ed mind e
inds y ke (ca. 80% a æ skel æ dien). Tæ skel æ dien e la es o pa ikle med en
diame e på 0,1 mm, o mind e ko ns ø else e æ dien høje e o di bes em e kohæsi e
k æ e holde i og i e blande sedimen ligge de ine ko n i læ o de s ø e. S igende
æ skel æ di o ko ns ø else o e 0,1 mm skyldes de es øgede æg (Ves e gå d Å. 1990).
S o e golde om åde uden mods and elle læ gi e inden mulighed o a nå høje has ighede ,
h ilke o olde k a ig e osion.
Mods and ha ind i kning på inde osionen De e en kendsge ning a ege a ionen kan yde
mods and, men de e a hængig a ege a ionens ils and, ype, å s id og æks has ighed.
Vege a ionen ha s o ind i kning på jo dbundens andbalance. "Fo a de kan æ e god
udny else a nedbø , må den s andse på o e laden og uden s o e hind inge kunne si e ned i
jo dbunden. H o ege a ionen e ble e sp ed og egenskabe , de bid age il god
andopsugning i jo dbunden, e o s unde , løbe ande uden bes æ på o e laden og
o olde ande osion i s ede o a si e ned i jo dbunden." (Óla u A nalds m. . 1997). Fug ,
god ko ns ø elses o deling og ude a kommende o ganiske ma e iale , .eks. na u gødning og
hø, på i ke jo dbundens s uk u og mindske dens e odibili e . De udo e binde
odsys eme jo dbunden. Ujæ nhede i landskabe og disses højde og æ hed ha s o
be ydning, o indhas igheden alde som ølge a de es mods and op il 50% (Ves e gå d Å.
1990).
I henhold il Ves e gå d (1990) e de i de ø e s e ygesandslag i hele om åde omk ing
Igaliku Kujalleq e lille indhold a le , og il ods o e høj sil indhold, e de kun s age egn
på kohæsion, som desuden e mege då lig. De o e e odibili e en mege s o . E osionen
o sæ e des æ e ned il klippeg unden, nå ege a ionslage e b ud , h is ikke de komme
and e ak o e il, såsom .eks. e høj g und andsni eau.
Ud a C-14 alde sbes emmelse a o kullede plan e es e , de ble unde i jo dbundsp o ile
ed Igaliku Kujalleq ses, a ygesande dé e yng e end 1000 å . I alle jo dbundsp o ile som
Ves e gå d unde søg e (1990), ble de unde ækul som e a no dbo- iden 986 - 1500.
De e yde på a indbygge ne ha dy ke en s abil jo dbund i en lang pe iode. E e denne
bosæ else e de ydelig is ops åe øge e osion i om åde . De e også ble e unde ækul i
8
ygesandslag, som yde på, a menneskene ikke ha o lad om åde s aks, da
ygesandslagene begynd e a dannes.
I g æsningsom åde e o e g æsning al id ænkelig og en s ag ege a ion øge isikoen o
e osion.
9
å . De ille æ e ønskelig a ede om åde hel o g æsning. De e emmelig anskelig a
komme ind i de e om åde og de må anlægges en jo d ej i øs lig e ning gennem om åde .
Om åde 6: Den gamle lagunebund og Åsle en ( igu 5, 10 og 11).
De e nød endig a så i åbne e osionsså og i sandom åde . De ille æ e god a å noge
ege a ion i gang i klipped agene næ mes Jespe sensåen il a age imod de ma e iale, de
yge op a Åsle en. De e mege anskelig a komme ind i de e om åde og de e ig ig a
de anlægges en jo d ej øs o e gennem e osionsbæl e .
Om åde 7: E osionsbæl e syd es o T æ å (Appendiks 10: Sa elli billede).
De e om åde a de ikke mulig a inspice e, men e e sa elli billede a dømme e de
ilsyneladende ale om e emmelig s o e osionsbæl e. Tingenes ud ikling bø ølges o a se
om e osionsbæl e bli e s ø e. De se dog ikke ud il a æ e mange mulighede o bæl e
il ud idelse, bl.a.. o di de e lukke inde i en dyb dal.
16
6. A slu ning
E a ingen i Island ha is , a in e g æsning skade ege a ionen. På denne bagg und e de
god a besky e a eale i de no dlige om åde , så el i G ønland som Island, mes mulig mod
in e g æsning. De beds e ille æ e ulds ændig a le e g æsning a e osionsom åde og de
egne sig da helle ikke il g æsning og e på ingen måde e e ag e som g æsningsa eal. De
e å og mag e be oksede om åde . De ille æ e god a a le e al g æsning i om åde
omk ing Igaliku Kujalleq, ide lang a ig b ug ha s ække de e om åde en hel del.
Vege a ionen dé e dog ikke i a e i o hold il den nu æ ende si ua ion men a ealudny elsen
de skal ølges nøje.
Fø s e sk id il a o hind e ide e ødelæggelse a ege a ion i om åde e a ede
e osionskan e ne o g æsning, o søge a beklæde sandkli e ne med be oksning og lukke de
o aba de , de o e indes. Om åde 7 bø ølges nøje.
De om åde , de skal lægges ho ed æg på, e om åde 1, 2 og 3.
De beds e ille æ e a ede alle e om åde med e hegn, som ganske is ille bli e knap
10 km lang (Appendiks 6: Hegn). H is de e ilje il a indhegne hele e osionsom åde ,
h ilke e mege ønskelig , ille de hegn bli e god 22 km lang . Vedligeholdelsen a en s o
del a de ille bli e kos ba og anskelig.
Man bø begynde i om åde , som de e nem a komme il og obse e e, mens de ud ikles
me ode . De e dog ig ig a ølge god med om åde 2 og så hu ig som mulig s andse
ilsandingen es o de , ned ad lien o en o Skyggesøen og den bø edes elle g æsning må
beg ænses mege s æ k .
De gi e ikke sig sel , a de me ode , de gi e beds esul a ed opdy kning i Island, e de
beds egnede i G ønland og de skal de en ide e ud ikling i, h ilke me ode , de egne sig
beds .
De s å as a edning gø s o ny e ed opdy kning, sel om den som
opdy knings o ans al ning i sig sel e langsom. Husdy gødning emskynde også
jo dbundsdannelse. De skal unde søges, h ilke a e de egne sig beds il lukning a
sandom åde , h o de e ig ig , a de nå a dække e ege a ionslag og på den måde s andse
sandsk ed og ygning. De skal gennem ø es ekspe imen e med a lade o aba de ud og
sik e, a de e mulig a lukke dem umiddelba så den slags o ans al ninge ikke øge
ygning.
Beboe e i om åde og i omegnen e mege in e esse ede i a æ e o ans al ninge il a
s andse denne e osion. De e mege ig ig a ak i e e denne s o e in e esse og yde dem
o den lig s ø e. Bo se a omkos ninge ed opdy kning, e de ig ig a op o d e de
pe sone il a ise ans a lighed og ak i engagemen , som sel ha de s ø s e in e esse .
17
Kilde
Hee o d , L., Holmquis , N., Kiens, B. & Fwille, F. 1980. P ojek i a k isk biologi.
Ma kús, Á. Eina sson 1976. Ve›u a á Íslandi.
Óla u A nalds, Elín Fjóla ió a insdó i , Sigma Ma úsalemsson, Ásgei Jónsson, Eina
G é a sson og A nó A nason 1997. Ja › egs o á Íslandi.
Óla u A nalds, Wilding L.P. og Hallma k C.T. 1992. D ög a› lokkun o mynda á Íslandi. Í:
G æ›um Ísland, Landg æ›slan 1991-1992. A nd és A nalds i s jó i
Søgå d H. Pje up M. Holm Jakobsen B. Kingo Jacobsen N. 1985. na u geog a isk
ho ed agsku sus appo Sønd e Igaliko.
Ves e gå d Å. 1990. Jo dbundsunde søgelse og e osionss udie i Syd es g ønland
18
