Naturbeskyttelse i Grønland. Technical Report No. 29

1
Teknisk appo n . 29, eb ua 2000
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Na u besky else i G ønland
2
Ti el: Na u besky else i G ønland
Teks og edige ing: Regina Due & To s en Inge sle
O e sæ else: Ca la Rosing Olsen
Layou : Ki s en Rydahl
Financie ing: Miljøs y elsen med Dancea-midle . Den inancielle s ø e a Miljøs y elsen be yde ikke a
appo ens indhold a spejle Miljøs y elsens holdninge .
Se ie: Teknisk appo n . 29, eb ua 2000
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Fo side o o: Regina Due
ISBN: 87-90024-57-5
ISSN: 1397-3657
T yk: Oddi P in ing L d., Reykja ik, Island
Oplag: 200
Re e ence: Due, R. & Inge sle , T. 2000. Na u besky else i G ønland. Teknisk appo n . 29,
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u . 86 pp.
Rek i e es hos: Pinngo i ale i ik
G ønlands Na u ins i u
P.O. Box 570
DK- 3900 Nuuk
G ønland
Tl .: +299 32 10 95
Fax: +299 32 59 57
www.na u .gl
3
Na u besky else i G ønland
Teknisk appo n . 29, eb ua 2000
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Regina Due & To s en Inge sle ( ed.)
4
5
Siulequ
Kalaalli Nunaa nuna sua mi qeqe a anne sa aa pinngo i allu pissusai issi up issin-
ne saani, issi up issaasanne saani issi ullu ulliani klimanu inuunia ne milu a ugassa i-
i aasunu ullua sa luaqqissaa simasuullu ik. Pinngo i ap pissusai aakkunani a anna -
pasissunii u akunna umik klimalinnii unu naleqqiullugu a aa simu isigalugu malussa-
jane alaa suuppu . Kalaalli Nunaanni inui ikippu , pinngo i alli pisuussu aanik a uineq
inuiaqa igiinni kalaallini unnga iliisuu oq, ama umalu pinngo i aq sunne iasoq anne -
usia o umik sunne paa.
Nalunaa usiaq una ullumikkumu eqqissisima i sine up inissisimane anik aamma nunami
Kalaalli Nunaa alu eqqaani sine issamu qani uni nuna nalunaa sugaasu sunne iane-
annik akussu issiisuu oq. Uumasu oqqakka aakkulu eqqissisima i aane mikku inis-
sisimane a ilanngunneqa pu aaq. Nalunaa usiamilu aamma e se sinneqa poq pinngo -
i ap pissusai qanoq i u sumii iillu suu eqqissisima i sine mi aalajange sakkani a uu -
uni sammineqa pallaa simanngi suusu , aamaalillu illu sumii ii eqqissisima i aasussa u
nu aajusu pile saa usio ne anni ullu sinnullu ullua ne usumik ina sisilio nissamu
sakkussaallu ik.
Suliniu ine ia o inneqa poq uku suleqa igiinne a aqqu igalugu: Danma ks Miljøs y-
else, A a angiisinu Pinngo i amullu Naalakke suisoqa ik, G ønlands S a is ik aamma
Pinngo i ale i ik. Nalunaa usiamik alla uuppu Regina Due aamma To s en Inge sle ,
aaqqissuisuullunilu Ki s en R. Nielsen.
Nuuk eb uaa i 2000
A ild Landa
Immikkoo o aqa immi piso aq
Fo o d
G ønland e e dens s ø s e ø og om a e na u ype , de e nøje ilpasse klima og li sbe-
ingelse i både høj-, la - og suba k iske om åde . De na u ype , som indes i disse no d-
lige egne, e gene el me e så ba e end na u ype i me e empe e ede om åde . De bo å
menneske i G ønland, men udny elsen a na u essou ce ne e e bæ ende elemen i de
g ønlandske sam und og på i ke i øge g ad den så ba e na u , som indes i lande .
Denne appo gi e en ”up o da e” o e sig o e edningss a us og så ba hed o de
egis e ede na u ype på land og i de kys næ e om åde omk ing G ønland. Nogle ud-
alg e dy ea e og de es edningss a us e også med age . Rappo en belyse desuden,
h ilke na u ype og om åde de e unde ep æsen e e i de gældende edningsbes em-
melse og udgø således e æ k øj, som kan beny es i planlægningen a nye ednings-
a eale og i ud o mningen a en me e idss a ende lo gi ning.
P ojek e e ud ikle i e sama bejde mellem Danma ks Miljøs y else, Di ek o a e o Miljø
og Na u , G ønlands S a is ik og G ønlands Na u ins i u . Regina Due og To s en Inge sle
ha sk e e appo en, som e edige e a Ki s en R. Nielsen.
Nuuk eb ua 2000
A ild Landa
A delingsche

6
Eqikkaaneq
Nalunaa usio ne up siune a aa Kalaalli Nunaanni eqqissisima i sine mik ina sisip aaq-
qissuu eqqinnissaanu suleqqinnissamu ilisimasa igu unnga issaqa ne mik pile si sis-
salluni. Uumasu pinngo i allu pissusaanik asse suusio nikku nalunaa usiami e se sin-
neqassappu a aa simu isigalugu amigaa i aamma pinngo i amik ille suine up ullumik-
ku a uu up pi saane ule sinneqa nissaanu siunne suu i . Nalunaa usiami aallaa iu oq
misissueqqissaa neq (gap analyse) klimani assigiinngi suni sumii ii eqqissisima i a , pin-
ngo i ap pissusai uumasullu malussajasu saqqummiunneqa lu ik, kiisalu Kalaalli Nu-
naanni pinngo i ami sumii ii sunne neqa u aggua aa ne annik akussu issiaq.
Issinne paamik klimaqa immi nunap 44%-ia immallu 71%-ia eqqissisima i aappu . Issaa-
sanne paamik issi ullu ullianik klimaqa inni ille so neqa ne up p ocen ia mikiso alaa -
suu oq, ka illugu 3%-imi minne ulluni. Gap analyse a o lugu Kalaalli Nunaanni pin-
ngo i ami sumii ii sunne neqa u aggua aa ne annik misissuine up aku ippaa ullu-
mikku pinngo i aq sunne neqa ne paajusoq issi up issaasanne saani ullianilu, qula -
nanngi sumillu siunissami aamma aamaakkumaa luni. Nunalli immikkuualu unngo -
lugu assigiinngi sunu a o neqa nissaa aamaallaa Kuja aani sa aa eqa inni sunniu e-
qa ussa u naa so suu igisa iaqa poq.
Nunani eqqissisima i ani uumasu pinngo i allu pissusaasa malussa issu misissoqqissaa -
neqa ne a a aku ippaa pinngo i ap pissusai malussa issu ame lane paa aa nunani
eqqissisima i ani amigaa ilimmik ilaasu imaluunnii ilaanngi isso lu ik. Tassani soo lu
ilaappu a aalaqiakulooqa ii , Be ula pubescens, naasu naa siiassalli qaqu igoo ne usu ,
qajanna ne usu imaluunnii Kalaalli Nunaanniinnaq naasa u naa iini, puilasuni
kissa uni, a sini a ajulinni, mi ip sio aki sup Soma e ia spec abilis isasa iini, ikkanne ni
uilueqa inni Chlamus islandica aamma Tunumi qilalukkap qe ne ap Monodon monoce os
aasaane ani najo agaani. Aa le ina oqa ma , soo lu mi ip sio aki sup isasa iinu a aa-
laqiakulooqa innullu pile o umik aa le ina o sio i sisinnaasumik, pisa iaqa inneqa -
poq pinngo i ap pissusii malussajasu ille so nia lugi iliuuseqa nissaq.
Kalaalli Nunaa a ki aani appa U ia lom ia, qilalukka qaqo a Delphinap e us leucas
aamma aa i Odobenus osma us ille so nia lugi uumasoqa igii ajo umik ine ia o ne-
annik akussu issa illuanu saa innia lugi pinia ne mik mali a isassa a uu u naam-
massimanngilla . Uumasu aakku pillugi nuna amalaa a aa simii i aliaa inne suus-
su eqa pu Kalaalli Nunaa a ine ia o neq aanna uni sissagaa.
Inne suussu aa oq kuja aani sa aa eqa ii nuna aa anne uu eqqissisima i aassasu .
Tamanna pisa iaqa poq nuna eknikkimi sunnigaanissamu ille so nia lugi kiisalu nu-
nap pissusissamisoo umik naasoqa nissaa a a iinna nia lugu sa a ne inia ne anni sun-
nigaanngi sumik. Pinngo i ap pissusii malussajasu ajunnginne usumik ille so neqa nis-
saa angunia lugu inne suussu igineqa poq eqqissisima i sine i amanu a uu u ullumik-
kuminnga ni a uunne ulissasu . Qallunaa misili agaa unuliaqu a alugi inne suussu i-
gineqa poq mi eq sio aki soq mi e lu nalinginnaasoq Soma e ia mollissima pillugi pinia -
iunngi sunik ako nuse so neqa iunngi sunillu eqqissisima i aa innik pile si sisoqassasoq,
ukiukku ne inia ii aamma piaqqi ii eqqaannii unik.
7
Sammend ag
Hensig en med appo en e a e able e e aglig g undlag o de ide e a bejde omk ing
e ide ing a den g ønlandske na u edningslo . Ved eksemple på a e og na u ype
belyse appo en gene elle mangle og gi e o slag il o bed inge a den nu æ ende
na u besky else. Rappo en age si udgangspunk i en analyse (gap analyse) a de ede-
de om åde s ep æsen a ion a klimazone , ølsomme na u ype og a e , sam en o e sig
o e den geog a iske o deling a på i kningen a na u en i G ønland.
A eal edninge besky e henholds is 44 og 71% a de samlede e es iske og ma ine
a eal i den høja k iske zone. Besky elsesp ocen en i de la - og suba k iske zone e mini-
mal og udgø sammenlag mind e end 3%. Gap analysen a den geog a iske o deling a
na u indg eb i G ønland ise , a de s ø s e på i kninge a na u en i dag o egå i de la -
og suba k iske zone og o moden lig også il gø e de i em iden. F agmen e ing a
landskabe kan dog kun o en es a spille en olle i de sydg ønlandske å eholde om åde .
Analysen a a e nes og de ølsomme na u ype s ep æsen a ion i de edede om åde
ise a s ø s edelen a de ølsomme na u ype e mangel uld elle sle ikke ep æsen e e
i de edede om åde . De e gælde .eks. bi kesko Be ula pubesens, okses ede o sjældne,
så ba e elle endemiske ka plan e , a me kilde , sal søe , ældeom åde o kongeede ugl
Soma e ia spec abilis, kammuslingebanke Chlamus islandica og somme om åde o na h al
Monodon monoce os i Øs g ønland. Da de e usle de aku ue .eks. ældeom åde o
kongeede ugl og bi kesko , e de beho o il ag de kan o bed e besky elsen a ølsom-
me na u ype .
Fo besky elsen a bes andene a pola lom ie U ia lom ia, h idh al Delphinap e us leucas
og h al os Odobenus osma us i Ves g ønland ha gældende jag egle ikke æ e ils ække-
lige il a ende en dokumen e e nega i bes andsud ikling. In e na ionale o a ed ø en-
de disse a e anbe ale , a G ønland s oppe denne ud ikling.
De anbe ales a ede s ø e a eale i de sydg ønlandske å eholde dis ik e . De e bø ske
o a besky e om åde mod ekniske indg eb sam be a e en na u lig ege a ion, de ikke
e på i ke a å eg æsning. Fo a opnå en bed e besky else a de ølsomme na u ype
anbe ales de en me e udb ed b ug a gene elle edninge end de e il ælde i dag. På
bagg und a danske e a inge anbe ales udlægning a små jag - og o s y elses ie ese -
a e o konge- og almindelig ede ugl Soma e ia mollissima ed ig ige in e ou age ings-
pladse og i yngleom åde .
8
9
1. Indledning ............................................................................................................
1.1. Rappo ens opbygning og indhold....................................................................................
2. Bagg und ............................................................................................................
2.1. A eal edninge ..................................................................................................................
2.1.1. Besk i else a om åde edninge ..........................................................................
2.1.1.1. Na ionalpa ken .......................................................................................
2.1.1.2. Na u ese a Mel ille Bug ..................................................................
2.1.1.3. Lyngma ken ............................................................................................
2.1.1.4. Pa adisdalen............................................................................................
2.1.1.5. Qinnguadalen..........................................................................................
2.1.1.6. Akilia........................................................................................................
2.2. A s edning .......................................................................................................................
2.2.1. Pa edy .................................................................................................................
2.2.2. Fugle.......................................................................................................................
2.2.3. Ha uglekolonie ...................................................................................................
2.2.4. Fugleom åde ........................................................................................................
2.2.5. Regelsæ o mine ale e o skning ......................................................................
3. Gap analyse...........................................................................................................
3.1. Gap analyse i o hold il klima iske zone ........................................................................
3.1.1. Te es iske o hold...............................................................................................
3.1.2. Ma ine om åde ....................................................................................................
3.2. O e sig o e a ealb ug og s a us o indg eb.................................................................
3.2.1. Be olkningens o deling.........................................................................................
3.2.2. Mine al essou ce , ak i i e e og o ekoms e ....................................................
3.2.3. Tu isme..................................................................................................................
3.2.4. Landb ug ...............................................................................................................
3.2.5. Fangs , jag og iske i ...........................................................................................
4. Na u ype og a e ..............................................................................................
4.1. Bi kesko Be ula pubescens o uosa ................................................................................
4.1.1. Udb edelse a bi kesko en ....................................................................................
4.1.2. T usle mod bi kesko en ......................................................................................
4.1.2.1. G æsning .................................................................................................
4.1.2.2. Anlæg a ma ke ......................................................................................
4.1.2.3. B ændehugs ............................................................................................
4.1.3. Mangle i lo gi ningen o besky else a bi kesko en ......................................
4.1.4. Mulige il ag o besky else a bi kesko en ........................................................
4.2. T uede og så ba e ka plan e ............................................................................................
4.2.1. T usle mod uede og så ba e ka plan e ..........................................................
4.2.2. Mangle ed besky elsen a uede og så ba e ka plan e ................................
4.2.3. Mulige il ag il besky else a uede og så ba e ka plan e .............................
4.3. Va me kilde .......................................................................................................................
4.3.1. Udb edelse a a me kilde ...................................................................................
4.3.2. Lo æ k il besky else a a me kilde ...............................................................
4.3.3. T usle mod a me kilde .....................................................................................
4.3.4. Mangle i besky elsen a a me kilde ...............................................................
13
13
15
15
16
16
17
17
18
18
18
18
19
20
20
21
21
23
23
23
24
24
24
25
25
25
26
27
27
27
28
28
28
28
28
29
29
31
31
31
31
32
32
32
33
Indholds o egnelse
16
de ne. Gennem lo gi ningen e de dog ikke gjo noge o a besky e dem. De be yde ,
a angs , jag og æ dsel e egule e e e de samme egle , som gælde uden o om åde -
ne. To a de udpegede om åde , Kilen og Hochs e e Fo land, ligge inden o Na ional-
pa kens g ænse ( igu 1).
Tabel 3. Ramsa om åde o del på o ala eal, land- og ha a eal.
Ramsa om åde To ala eal
km2
Land
km2
Ha
km2
Aqaja ua-Sullo suaq 376,5 242,9 133,6
Qinngua a Ma aa og Kuussuaq 110,8 91,1 19,7
Kuanne sui Kuussua 74,8 67,8 7
Ki sissunngui 216,3 11,8 304,5
Na e naq 1.999 1.546 453
Eqalummiu Nunaa 6.366 5.762,8 603,2
Ikka oq 614,4 320,5 293,9
Ki sissu A allii 189,4*
Heden 2.549 2.207 342
Hochs e e Fo land 2.341 1.639 702
Kilen 620,3 356,3 264
*A eale kunne ikke gø es op i land og ha
2.1.1. Besk i else a om åde edninge
2.1.1.1. Na ionalpa ken
Na ionalpa ken ble ede a de danske Folke ing i 1974 på anbe aling a de g ønlandske
Lands åd. I 1988 ble pa kens a eal ud ide mod es , og Na ionalpa ken udgø i dag ca.
43% a G ønlands o ale a eal. De med e na ionalpa ken e dens s ø s e edede om åde.
Siden 1977 ha Na ionalpa ken ha s a us a Bios æ e Rese a (UNESCO MAB-p og am,
Man and Biosphe e). Fo måle med e Biosphe e Rese a e a besky e e a eal, sam idig
med a de også skal æ e mulighed o o skning, moni e ing og uddannelse, og udny -
else a om åde s essou ce .
Pe sone , de ikke bo i I oqqo oo mii og Qaanaaq kommune , skal ha e illadelse il a
æ des i Na ionalpa ken. Fange e a de o kommune kan o e age angs ejse i pa ken.
De udo e ha Si iuspa uljen og mandskabe ed de as e s a ione Mes e s Vig, Dane-
bo g, Danma ksha n og S a ion No d illadelse il a jage sæle il b ug som hunde ode .
Hjemmes y e kan desuden gi e illadelse il mine alud inding inden o Na ionalpa ken.
Na ionalpa ken ligge i den høja k iske zone, som e ka ak e ise e ed kulde og ø ke. I
den a mes e måned nå gennemsni s empe a u en ikke op o e 5°C, og nedbø smæng-
den ligge mellem ca. 200 mm i den sydligs e del a pa ken og ca. 80 mm i den no dligs e
del (F edskild 1981). Unde disse o hold ha plan e anskelig ed a e able e sig. S ø s e-
delen a Na ionalpa kens is ie land e de o uden ege a ion og ha e ø kenag ig p æg.
I la landsom åde , h o de e ils ækkelig med and o syning i somme hal å e , indes
de dog små oase med odig ege a ion. Disse om åde indes isæ i den øs lige del a
Na ionalpa ken, omk ing T aill Ø, Gauss Hal ø, Hold Wi h Hope, Wollas on– og Hochs e -
e Fo land sam Ge mania Land. He indes ig ige yngle- og ældeom åde o ko næb-

17
be gås Anse b achy hyncus og b amgås B an a leucopsis, de i s o e an al ankomme a
de es o e in ingspladse i Sko land og de b i iske øe i løbe a maj, juni og juli (Boe -
mann e al. 1990). Den s ø s e æ hed a moskusokse O ibos mosha us o ekomme også i
disse odige om åde , som e ig ige ou age ings- og kæl ningsom åde . I ø ig indes
moskusokse i de no dligs e egne i pa ken ho edsagelig på Pea y Land omk ing Midsom-
me Søe ne, i bunden a Independence Fjo d og omk ing F igg Fjo d. F odige, kys næ e og
idlig sne i om åde som .eks. de sydlige Ge mania Land og om åde omk ing Dan-
ma ksha n e ig ige lokali e e o de høja k iske ade uglebes ande (Boe mann e al.
1990).
Ul en Canis lupus, de i pe ioden 1930 - 1980 sandsynlig is a o s unde a den g øn-
landske auna, e de sids e å ie genind and e a Ellesme e Island il si gamle om åde i
No d- og No døs g ønland. De e unde ynglehi le e s ede i Na ionalpa ken, og de
skønnes, a ul ebes anden e på 75 indi ide (Ma qua d-Pede sen 1992).
Isbjø ne U sus ma i imus beny e e ho edom åde i pa ken; e om åde e koncen e e
omk ing F anz Joseph Fjo d i den sydligs e del a pa ken; e omk ing Do e Bug og endelig
e ed No døs ande (Die z e al. 1985).
Ha miljøe umme ig ige biologiske om åde med s o a s igdom og høj an al indi ide .
He e li e ho edsagelig a hængig a polynie elle s øm ende . Polynie langs kys en e
ig ige ou age ingsom åde o ingsæl Phoca hispida, isbjø n, emmesæl E igna us ba ba-
us, na h al, h al os og ha ugle (Die z e al. 1985, Die z e al. 1994, Falk & Mølle 1995,
Bo n e al. 1996). I appendiks 2 gennemgås de biologisk ig ige om åde i Na ionalpa ken.
2.1.1.2. Na u ese a Mel ille Bug
Rese a e i Mel ille Bug ble ede i 1980, men egule ingen ske i dag e e bekend gø-
elsen a 1989 (Anonym 1989a). Rese a e ligge i Qaanaaq kommune og udgø es ho ed-
sagelig a ma ine om åde . Den ma ine del a ese a e e del op i 2 zone .
Al æ dsel e o bud i ese a e . Und age e dog o e ly ning i højde høje e end 500
me e og e h e s ange e bosiddende i en en Upe na ik elle Qaanaaq kommune , de
kan age på adi ionelle angs ejse i zone 1. He kan de jage h idh al, na h al, isbjø n,
h al os og sæle med båd, qajaq elle hundeslæde som anspo middel.
Rese a e i Mel ille Bug en huse ho edsagelig na u æ die ilkny e de ma ine miljø.
Na h alen i Ves g ønland ilb inge somme en i dybe jo de, ho edsagelig i Ingle ield
B edning og Mel ille Bug . H idh al o ekomme ligeledes hyppig i Mel ille Bug en og i
sæ lig s o e koncen a ione i o bindelse med de no d/syd gående somme - og e e å s-
æk (Heide-Jø gensen 1994b). Ha isen i Mel ille Bug en e yngleom åde o isbjø n
(Lysenko e al. 1996).
2.1.1.3. Lyngma ken
Lyngma ken e G ønlands ælds e na u his o iske edning. Om åde e odig og indehol-
de le e homo e me kilde med en speciel lo a og auna. Lyngma ken ble ede i 1954,
og a eale ble ud ide i 1979 og igen i 1986 (Anonym 1986b). De edede a eal ligge i
Qeqe a suaq kommune, lige uden o Qeqe a suaq by omk ing A k isk S a ion.
Fo måle med edningen e hensyn agen il Københa ns Uni e si e s idenskabelige un-
de søgelse omk ing A k isk S a ion. F edningen indsk ænke ikke be olkningens e il a
æ des og d i e jag på a eale .
18
2.1.1.4. Pa adisdalen
Pa disdalen, A nanga nuup Qoo ua ble ede i 1984 (Anonym 1989d). I ølge bekend gø-
elsen e al dy e- og plan eli ede å e und , og æ dsel må kun o egå il ods. F ednin-
gen ligge i Manii soq Kommune syd es o Sønd e S øm jo d.
S o e uds ing mellem somme - og in e empe a u sam de ø e indlandsklima sæ e si
p æg på ege a ionen, de i s ø s edelen a om åde bes å a s eppe og d æ gbuskhede
(Seche e al. 1987). Om åde huse ild ene Rangi e a andus g oenlandicus, æ e Alopex
lagopex, ha e Lepus a c icus og en ække yngle ugle bland and e jag alk Falco us iculus og
and e alk Falco pe eg inus. Om åde ems å som ube ø na u , bo se a a moskusok-
se udsa ed Sønd e S øm jo d i 1960´e ne e ind and e il Pa adisdalen, h o de gø
skade på pilek a ene langs el en.
2.1.1.5. Qinnguadalen
Qinnguadalen ble ede i 1962 (Anonym 1962). F edningen eksis e e kun som Lands-
åds ed æg . F edningens o mål e a be a e den unikke na u i dalen, sæ lig med henblik
på bi kesko en. De e o en lig adgang il dalen, men jag og ak i i e e , de kan på ø e
æe ne skade , e ikke illad .
Qinnguadalen ligge i Sydg ønland i Nano alik kommune. Dalen s ække sig a øs b ed-
den a Tase suaq sø ca. 12 km ind mod jeldene i no døs lig e ning. Klimae i denne del a
lande e o holds is mild med en gennemsni lig juli empe a u på o e 10°C. Vege a io-
nen i dalen e domine e a odig, æ bi kesko , h o æe ne kan nå højde på o e 10
me e , a løs a k a a blåg å pil Salix glauca og k a domine e a g ønlandsk øn So bus
g oenlandica. D æ gbuskhede indes sp ed i hele dalen. Disse e ka ak e ise e a g øn-
landsk pos Ledum g oenlandicum, mosebølle Vaccinum uliginosum ssp. myc ophyllum, ki el-
bi k Be ula glandulosa og jeldene Junipe us communis.
De a s ige u elie , de indes i o e gangszonen mellem bi ksko en og jeldside ne, e do-
mine e a jeldkon al S ep opus amplexi olius og s o bloms e kon al Chamaene ion la i o-
lium (Feilbe g & Fol ing 1990).
2.1.1.6. Akilia
Øen Akilia ble ede i 1998 med de o mål a besky e geologiske o ma ione (Anonym
1998j). De e o en lig adgang il øen. Landss y e kan gi e illadelse il indsamling a mi-
ne ale og bje ga e il idenskabelig b ug. Akilia ligge i Nuuk kommune, ca. 27 km syd
o Nuuk by. Mine ale apa i , de e unde på øen, indeholde kuls o indeslu ninge med
en iso opsammensæ ning de sandsynliggø , a kuls o e e a biologisk op indelse. Kul-
s o e e o olke som de ælds e li på jo den, 300 millione å æld e end de hid il ælds
kend e. Fo ekoms en a apa i på Akilia e på ca. 5 x 25 me e .
2.2. A s edning
Alle uglea e , de ikke e næ n i bekend gø else og lo e, e o al edede i G ønland. De
e i jag på pa edy , de ikke e næ n i lo gi ningen. I abel 4, 5, 6 og 7 e de en o e -
sig o e de ig igs e a e , de e egule e e e bekend gø else med hjemmel i na u ed-
ningslo en. F edninge ne egule e jag på enkel e a e og besky e mind e om åde ,
he unde ugle jelde og -øe .
19
Tabel 4. O e sig o e egule ing a udny elsen a pa edy i G ønland
K o ejag F i jag /sæson F ede
und agen i F ede
Vågeh al X
Finh al X
And e
s o h ale * X
H idh al X
Mel ille Bug zone I
Na h al X
Mel ille Bug zone I
H al os No d o 70°30 i
Ves g ønland.
Øs g ønland syd
o Na ionalpa ken
Mellem 66°N og 70°30’N i pe ioden
1. maj – 28. eb ua ,
I Ves g ønland syd o 66°N
Spæ e sæl1. maj – 30. sep embe
Ul Jamson Land,
Li e pool Land
Isbjø n 1. juli – 31. augus .
Dog i Ammassalik kommune i
pe ioden 1. augus – 30 sep embe .
Unge yng e end 24 månede sam
de es mode e ede hele å e . I
Qaanaaq, Upe na ik, I oqqo oo -
mii sam Ammassalik kommune e
unge æld e end 12 månede sam
de es mode kun ede i o en-
næ n e ednings id
Sneha e 1. maj – 31. juli
Pola æ 15. maj – 15. sep embe
Rensdy X
Moskusokse X
*G ønlandsh al, pukkelh al, kaskelo , sejh al og blåh al.
2.2.1. Pa edy
20
Tabel 5. O e sig o e egule ing a udny elsen a ugle i G ønland.
Jag ba e a e F ednings ide
Islom 1. juni - 15. augus
Røds ube lom 1. juni - 15. augus
Mallemuk 1. juni - 15. augus
G åand 1. juni - 15. augus
Ha li 1. juni - 15. augus
Kongeede ugl 1. juni - 15. augus
Toppe skallesluge 1. juni - 15. augus
Fjeld ype 1. juni - 15. augus
Almindelig kjo e 1. juni - 15. augus
Mellemkjo e 1. juni - 15. augus
Lille kjo e 1. juni - 15. augus
S a bag 1. juni - 15. augus
G åmåge* 1. juni - 15. augus
H id inge måge 1. juni - 15. augus
Ride 1. juni - 15. augus
Søkonge* 1. juni - 15. augus
Tejs 1. juni - 15. augus
Blisgås1. maj – 15. augus
Ko næbbe gås* 1. maj – 15. augus
B amgås* 1. maj – 15. augus
Almindelig edde ugl* 1. maj – 15. augus
Ska 1. ap il – 30. sep embe
Pola lom ie* 15. ma s – 15. ok obe
A lan isk lom ie* 15. ma s – 15. ok obe
Ra n* 15. ap il – 30. juni
* sæ lige ednings ide i enkel e kommune
Tabel 6. O e sig o e egule ing a æ dsel ed ha uglekolonie i G ønland.
Fugle jeld beboe a lom ie, alk, ejs ,
søkonge, ide, mallemuk elle ska
De må ikke skydes elle på unød endig måde
emb inges s øj inden o en a s and a 5 km.
Gælde a 1. juli i Qaanaaq og I oqqo oo mii
kommune .
Flade øe beboe a ede ugl, kongeede ugl,
ejs , e ne elle and e måge ugle end iden
S øj – og skyde o bud inden o en a s and på 200
me e .
2.2.2. Fugle
2.2.3. Ha uglekolonie
21
2.2.4 Fugleom åde
De e 12 edede ugleom åde i G ønland (Anonym 1989b). Ilands igning og æ dsel i
500 me e s a s and a disse e o bud i pe ioden 1. juni – 31. augus . Om åde ne ligge
o del i 9 kommune . Håndhæ else a lo gi ningen e o skellig a kommune il kommu-
ne. I Upe na ik kommune e de skil e und om de udpegede om åde , og en jag be jen
ø e ilsyn med, a egle ne o e holdes (Flemming Me kel pe s. medd.).
2.2.5. Regelsæ o mine ale e o skning
Ud o e de lo æs ede na u besky elses il ag ha ås o di ek o a e ud æ dige e egelsæ ,
de omhandle æ dsel, a aldshånd e ing og lignende i o bindelse med ås o e e o sk-
ning (Anonym 1998b). Regelsæ e udpege en ække om åde , de e sæ lig ig ige o
dy eli e , h o æ dsel e egule e e e s amme egle .
Kommune Om åde
Qaanaaq Lion øe
Upe na ik Kuup appa sui
To qussaq
Kingi ua suk
Upe na iup appa sui
Uummannaq Salleq
Qeqe a suaq Assissu / K onp insen Ejland
Aasiaa Nuna siaq (Ro en / Hunde Ejland)
Asa ua ssui / G ønne Ejland
Kangaa siaq og Qasigianngui Fjo da men Tasiussa suaq bag Na e neq
Ilulissa Appa
Qaqo oq Yd e Ki sissu
Tabel 7. O e sig o e edede ugleom åde i G ønland.

22
23
3. Gap analyse
3.1. Gap analyse i o hold il klima iske zone
3.1.1. Te es iske om åde
G ønland e i e es isk henseende inddel i e klimazone ; den høja k iske zone, den la -
a k iske zone og den suba k iske zone ( igu 2).
Den høja k iske zone ha e s eng pola klima med inge sne ald. Nedbø en e så lille, a
ege a ionen mange s ede e ø kenag ig. Vin ene e lange og kolde med empe a u e ,
de p ak isk al al id e unde ysepunk e . Som ene e mege kølige med en middel em-
pe a u i juli på unde 5°C. I den la a k iske zone e o holdene milde e, nedbø smæng-
den e s ø e, og de ind æ e o e pe iode med ø om in e en. Somme en e længe e og
milde e og ha en middel empe a u o juli måned på mellem 5° og 10°C. Den suba k iske
zone e ka ak e ise e ed lange og a me som e, h o gennemsni s empe a u en i juli
måned e o e 10°C (Salomonsen 1990).
Den høja k iske zone s ække sig a S eens up Gle sche en i es il Kap Jesup Mo is i
no d. Den øs lige g ænse løbe a Kap Dal on i no d es lig e ning mod Cha co Land. Al
indlandsis e inklude e i denne zone. De samlede landa eal udgø 1.920.092 km2 ( abel
8). Inden o denne zone ligge s ø s edelen a Na ionalpa ken, h is o ale landa eal e
846.100 km2 og Mel ille Bug Na u ese a med 2.764 km2.
Den la a k iske zone dække hele landa eale syd o den høja k iske zone und agen de
inde s e jo dom åde i Sydg ønland. De o ale landa eal i denne zone udgø 179.871
km2. I denne zone indes de ølgende edede om åde : Lyngma ken, Akilia og Pa adis-
dalen i Ves g ønland, sam en mind e del a Na ionalpa ken, sam dele a Qinnguadalen i
Sydg ønland.
Den suba k iske zone indes i de ind e jo dom åde i Sydg ønland og s ække sig a
Na saq kommune i es il Nano alik kommune i øs . De samlede a eal a zonen e 6.110
km2. De edede om åde Qinnguadalen e på 45 km2 og ligge i den sydøs lige del a zo-
nen, på g ænsen mellem den la - og suba k iske zone. Ca. 14 km2 a de edede a eal lig-
ge i den suba k iske zone.
Sammenlag dække de seks edede om åde e a eal, de s a e il 40,3% a G ønlands
o ale a eal. A eal edninge ne i den høja k iske zone s a e i k a a Na ionalpa ken il
o e 99% a de o ale edede a eal. Den høja k iske zone e de o besky e lang o e de
målsæ ninge , G ønland ha ilslu e sig i in e na ional sammenhæng. Den samlede ed-
Tabel 8. Fo deling a e es iske a eale på klimazone .
Zone To al a eal
km2
F ede a eal
km2
% ede
Høja k isk 1.920.092 844.668,0 44,00
La a k isk 179.871 4.320,4 2,40
Suba k isk 6.110 14,0 0,23
I al 2.106.073 849.002,4 40,30
24
ningsp ocen i de la - og suba k iske zone e de imod så la , a den ikke kan siges a op-
ylde målsæ ningen inden o de a k iske miljøsama bejde ( abel 8).
3.1.2. Ma ine om åde
Gap analysen a ma ine om åde e o e age i om åde , de ligge inden o den admini-
s a i e g ænse.
I klima isk sammenhæng e de ma ine om åde o del mellem en høja k isk og en la a k-
isk zone ( igu 2) (Salomonsen 1990). Sammenligne med de e es iske klimazone ,
s ække den høja k iske zone i ha e sig længe e syd på end den høja k iske zone på land.
De e skyldes p imæ den sydgående s øm langs G ønlands øs kys . I ø ig indes de
ingen suba k isk zone i de ma ine om åde (ibid.).
Analysen a edninge ne i de ma ine om åde ise den samme endens, som analysen a
e es iske om åde ( abel 9). S o e dele a de høja k iske om åde ligge inden o de e-
dede om åde i Na ionalpa ken og ese a e i Mel ille Bug en, mens kun en mege lille del
a den la a k iske zone e besky e i Mel ille Bug en. Således kan helle ikke de ma ine
om åde siges a le e op il målsæ ninge ne inden o de a k iske miljøsama bejde.
Tabel 9. Fo deling a ma ine a eale på klimazone .
3.2. O e sig o e a ealb ug og s a us o indg eb
I de ølgende e de en ko besk i else a på i kninge ne på na u en i o hold il de e
klimazone og udb edelsen a a eal edninge ne.
3.2.1. Be olkningens o deling
G ønlands be olkning ha de sids e å ie æ e s igende og udgjo de 1. janua 1999
56.087 pe sone (Anonym 1999c). Be olkningen o en es ikke a okse de næs e 10 å
(ibid.). En be ids poli ik i 1960´e ne om a samle be olkningen i bye og s ø e bygde ha
ø il, a 81% a be olkningen i dag bo i s ø e bye . Hal delen a be olkningen bo i
Nuuk, Sisimiu og Ilulissa . En opgø else a be olkningens o deling i de e klima iske zo-
ne ise , a de bo 54.647 elle 97,5% i den la - og suba k iske zone. De es e ende 2,5%
bo i den høja k iske zone i I oqqo oo mii og Qaanaaq kommune . Alle bye og bygde
e beliggende uden o de edede om åde (ibid.) ( igu 3).
Sam undss uk u en ænd e sig løbende a a æ e e ange - og iske sam und il e
se ice- og in o ma ionssam und. Denne s uk u ænd ing med ø e også e ænd e i ids-
møns e . Tendensen e , a i iden ilb inges ude i na u en æk a bebyggede om åde .
De e a spejle sig i an al i idshy e , de e place e i de åbne land ( igu 4). På landsba-
sis e de samlede an al i idshy e ca. 1.000. H e å søges de om a eal ildeling il ca.
Zone To al a eal
km2
F ede a eal
km2
% ede
Høja k isk 146.455 112.988 77,10%
La a k isk 140.127 2.805 0,02%
I al 286.582 115.793 40,40%
25
75 nye hy e (Anonym 1998d). De sids e å ha ansøgninge ne om a eal ildeling il hy e
æ e s igende (Ole Rendal pe s. medd.).
De indes ingen yldes gø ende s a is ik o e ud iklingen i an alle a i idsbåde. I ølge
God håb Båd o ening ha de de sene e å ha æ e en ma kan s igning i an alle , og i
somme en 1999 a de egis e e ca. 630 i idsbåde i Nuuk. Gene el gå endensen o
hele lande i e ning a le e og hu ige e både.
3.2.2. Mine al essou ce , ak i i e e og o ekoms e
Fo a øge ind jeningen og beskæ igelsen e de poli isk enighed om, a de skal skabes al-
e na i e il de adi ionelle e h e . E a disse al e na i e e ud inding a kulb in e og
mine ale . Fo a skabe in e esse og opmæ ksomhed o olie- og gase e o skning i G øn-
land del age Hjemmes y e sel ak i i seismiske og oliegeologiske unde søgelse gennem
selskabe Nunaoil. De oliegeologiske unde søgelse e koncen e e i om åde ne ud o
es kys en. På bagg und a esul a e a unde søgelse ne a de a 1995 il 1998 uds ed
e e o sknings illadelse på Disko og Nussuaq. I dag e de gi e o illadelse il indsam-
ling a seismiske da a og e e o skningsbo inge på Fylla Banke hh . es o Sisimiu
(Anonym 1998g) ( igu 5).
Også på mine alom åde gå Hjemmes y e gennem selskabe Nunamine als ak i ind i
p ojek e . Ak i i e e ne på ås o om åde a i s a en a 1990’e ne s igende. I 1996 a de
uds ed 60 illadelse , de om a ede e a eal s a ende il ca. 35% a de is ie land. E e -
o sknings illadelse ne a ho edsagelig koncen e e i den es lige og sydlige del a lan-
de . Siden 1997 ha Rås o di ek o a e egis e e e ma kan ald i gi ne illadelse , å sa-
gen he il skal indes i a ma ningen a e densøkonomien, he unde e ald i ås o p ise ne
(Anonym 1998e).
3.2.3. Tu isme
Landss y e ha ops ille en målsæ ning på u ismeom åde om, a lande senes i å 2005
å besøg a 61.000 u is e å lig . De e skal ses i o hold il, a de i 1997 a 16.000 besø-
gende i G ønland (Anonym 1998d). Fo a kunne op ylde denne målsæ ning ha Hjemme-
s y e e kend , a de e e aku beho o a udbygge o e na ningskapaci e en, sam a de
skal uddannes p o essionelle ak ø e inden o u ismee h e e . I den o bindelse ha
Hjemmes y e indskud millionbeløb i onde, de skal s ø e ud iklingen a e h e e (Ano-
nym 1998i).
Geog a isk il u ismeud iklingen p imæ koncen e e sig om de om åde , h o de e
gode mulighede o na u mæssige og kul u elle ople else . Gode a ik o bindelse , bespis-
nings- og o e na nings o hold illægges dog også en s o be ydning o den em idige ud-
ikling a u is indus ien (ibid.). På den bagg und egne man med, a Diskobug -om åde
i å 2005 il s å o hal delen a lande s samlede u is ind jening. De udo e o en es
også gode po en iale i Ves - og Sydg ønland (Anonym 1998i). De ise sig, a den s ø s e
del a u ismen i dag og i em iden ligge i den la - og den suba k iske zone.
3.2.4. Landb ug
Landb ugse h e e e koncen e e i de e sydlige kommune Na saq, Qaqo oq og Na-
no alik, de ligge i den la - og suba k iske zone ( igu 6). Enkel e landb ug o ekomme
også længe e mod no d, .eks. i de ind e dele a Nuuk jo den ed Kapisilli . E h e e ha
siden ops a en i begyndelsen a 1900- alle æ e d e e på eks ensi basis. De indeba
bl.a., a den ild oksende ege a ion a ødeg undlage o å ene hele å e und . Kolde
og lange in e i 1940´e ne, 1950´e ne og 1960´e ne gjo de s o e indhug i besæ ninge ne,
32
en gang i G ønland. Eng nellike od Geum i ale e unde ed en a m kilde på Blosse ille-
kys en. Den kendes elle s kun a en u eli i Qaqo oq (F edskild 1981). And e a e , som
nyde god a de milde klima omk ing kilde ne, e G ønlands højes e u jeld-k anen An-
gelica a changelica, o chidee ne g ønlandsk gøgelilje Pla an he a hype bo ea, sa y bloms
Leuco chis albida og hje e- liglæbe Lis e a co da a sam sjældne a e som ank kod i e P i-
mula s ic a, spæd ensian Gen ianellea enella og od lige anunkel Ranunculus a inis (Feil-
be g 1985). Næ ne æ dig e også de me e høje pilek a , som okse ed Kuanne sui i
den inde s e Disko Fjo d, som e e om åde med mange a me kilde . Pilek a a den højde
og odighed indes elle s kun i den sydlige del a G ønland (Feilbe g 1985).
A s igdommen i og omk ing a me kilde a spejle sig også i mang oldig dy eli . I kilde -
ne indes le e a me ids elik e som ma ine lado me, sal andsmide og bjø nedy , som
elle s kun e kend a lang sydlige e himmels øg som F ank ig og Sa gassoha e (Rige &
Böche 1999). Fim eo men Coelogynopo a bia na a indes .eks. i en a m kilde ed Qeqe -
a suaq, Disko. Den indes elle s kun i ha e ed høje e empe a u e end dem, de indes
ed G ønland (Røen 1981). Mosesneglen Lymnaea ahlii e unde i 50°C a m and i kil-
de ne ed Knigh on Bug i Øs g ønland og på Disko. Den e sjælden og kendes elle s kun
a næ ings ige damme i Sydg ønland (Kliim-Nielsen & Pede sen 1974). Kilde ne e gene-
el ige på dansemyg, småk ebs, snegle og bille (Røen 1981).
På g und a den ela i lange ak i i e spe iode e a me kilde en ig ig habi a o and-
mide , de gene el e sjældne i G ønland. Ved en enkel kilde e de unde 25 indi ide . Til
sammenligning e de i al i G ønland kun unde 100 indi ide o del på 7 a e (Røen
1981).
4.3.1. Udb edelse a a me kilde
G ønlands a me kilde e ho edsagelig koncen e e omk ing i e om åde . I Øs g øn-
land på Li e pool Land og langs Blosse illekys en, i Na saq og Qaqo oq kommune i Syd-
g ønland, og på Disko i Ves g ønland. Kilde ne e mes al ige på Disko, h o de ælles i
usinde (Rige & Böche 1999).
Li e pool Land og lande ed Blosse illekys en huse G ønlands a mes e kilde med em-
pe a u e , de a ie e mellem 28°C (Hen y Land) og 62°C (Kap Tobin/Una eq) (Feilbe g
1985). Sydg ønlands a mes e kilde indes på øen Uuna oq i Nano alik kommune, h o
empe a u en e mål il 42°C (Feilbe g, 1985). På Disko ligge empe a u e ne i de homo-
e me kilde på mellem 0°C og 18,5°C. Kilde ne e ho edsagelig koncen e e i de syd-
es lige hjø ne a øen (Feilbe g 1985).
4.3.2. Lo æ k il besky else a a me kilde
Den g ønlandske lo gi ning behandle ikke a me elle homo e me kilde .
4.3.3. T usle mod a me kilde
På bagg und a de a me kilde s geog a iske o deling i lande kan de ikke gi es e gene-
el usselsbillede o alle kilde . Kilde ne i Øs g ønland sp ede sig o e e s o om åde
a Johan Pe e sens Bug i syd il S o jo den i no d. Om åde e ubeboe , og de o egå
h e ken ås o e e søgning elle u ismeak i i e i disse om åde . De kan al så ikke kons a-
e es en eel ussel mod disse kilde .
På Disko ligge le e usinde a me kilde . Nogle a dem e besky e i ølge kundgø elsen
om edning a a eale omk ing A k isk S a ion (Anonym 1986b). Som ølge a en o en e
øgning i an alle a u is e i Disko- egionen må de o en es, a de a me kilde omk ing

33
Qeqe a suaq il bli e mål o u is u e. Alle ede i dag e a me kilde i Kuane ssui (Dis-
ko) e ynde ud lug smål (Gensbøl 1996). De e på nu æ ende idspunk s æ a danne
sig e billede o e , h o dan øge u isme il på i ke kilde ne og de omk ingliggende miljø,
men nedslidning a den specielle ege a ion ed kilde ne il æ e en mulig e ek .
Sydg ønlands a mes e kilde på Uuna oq e med sine 42°C e ynde ud lug smål. Kildens
and e ops emme il e damme, og o a disse e på g und a den behagelige empe a u
elegne il badning. Både lokalbe olkningen og u is e al a e il øen, da kilde ande
e e sigende ha helb edende i kning mod gig (Feilbe g 1985). På bagg und a de mange
besøgene e de g und il a an age, a ege a ionen i og omk ing kilde ne på længe e sig
kan age skade.
4.3.4. Mangle i besky elsen a a me kilde
Nogle å homo e me kilde ligge inden o de edede om åde Lyngma ken på øen Disko
og e de ed besky e e e kundgø elsen om edning a a eale omk ing A k isk S a ion i
Godha n (Anonym 1986b). End ide e e en homo e m kilde egis e e i Na ionalpa ken
og de ed besky e e e bekend gø elsen om Na ionalpa ken (Anonym 1992). Alle ø ige
kilde ligge uden o edede om åde . De e ikke noge gene el usselsbillede o de a -
me kilde , og de o u de es de , a de ikke e beho o gene elle edninge . Fo kilde
på den sydlige del a Disko, h o de i em iden o en es øge besøg a u is e , kan de
dog anbe ales a ind ø e egule inge ed ø ende æ dsel. De samme gø sig gældende o
Uuna oq i Sydg ønland.
4.4. Sal søe
Sal søe e be egnelsen o søe , de ha be ydelig s ø e koncen a ione a ione sammen-
ligne med almindelige e ske søe . De e som egel ale om ione a kalcium- og magnesi-
umsal e sam na iumklo id, hyd ogenka bona elle sul a sal e. De kan æ e søe næ
kys en med s o indhold a sal a ha e , men sal søe ops å o e i om åde , h o o -
dampningen e s ø e end nedbø en. De e be yde , a opløs e næ ingssal e og ione a
g und jelde og a nedb ydning a plan e og dy be æge sig med ande op gennem
jo den og koncen e es ed o e laden (Rige & Bøche 1999).
Vege a ionen i disse søe kan æ e mege spa som, og an alle a a e alde gene el med
s igende sal holdighed. Plan eli e kan også mangle hel , da næ ingssal ene kan ha e en
„skæ “ o deling, og de kan mangle k æls o og os o . Ved søe med mode a indhold a
ione okse d æ g- anunkel Ranunculus con e oides, aks- usindblad My iophyllum spica-
um, hes ehale Hippu is ulga is og nåle-sumps å Eleocha is acicula is. Den enes e plan e,
de kan åle s o e koncen a ione a opløs e sal e (ledningse ne > 4.400 mmho), e åd-
andaks Po amoge on ili o mis (F edskild 1981).
Plan e æks en omk ing sal søe ne e kende egne ed a e , de e sæ lig sal ole an e. De -
e i G ønland sjældne plan esam und e ka ak e ise e a sal -ensian Gen ianella den osa og
s eppe-annelg æs Puccinella deschampsoides. A and e sjældne plan e kan næ nes s je ne-
ensian Lomag ogonium o a um, ugleklo-b aya B aya linea is og canadisk b aya B aya
no ae-angeliae (F edskild 1996, Gensbøl 1996).
4.4.1. Udb edelse a sal søe
I li e a u en skelnes mellem sal holdige søe og sal søe . Sal holdige søe e be egnelsen o
søe med o høje sal indhold, h o ledningse nen ligge mellem 200 og 700 mmho. Sal -
søe ha en ledningse ne de e høje e end 1.300 mmho (Røen 1962) (De les e søe i G øn-
land indeholde kun mege å opløs e næ ingssal e og ione og ha en ledningse ne på ca.
34
20-100 mmho). E e Røens de ini ion ha sal holdige søe pe iode is e a løb, isæ om o -
å e unde snesmel ningspe ioden, mens sal søe ald ig ha a løb. Vande o lade søen
alene ed o dampning (Røen 1962).
Sal holdige søe og sal søe e ho edsagelig samle i i e egione og o ekomme , h o de
emhe ske kon inen al klima med la nedbø (Røen 1962) ( igu 10).
No dg ønland; på Qeqe aq i den ind e del a Ingle ield B edning indes o sal holdige søe
ca. 100 me e øs o bygden Qeqe aq. End ide e e de egis e e en sal holdig sø ca. 4
km øs o adios a ionen ed Pi u ik (Dundas).
Ves g ønland; i bunden a Umanak Fjo d på no dsiden a øen Umanak ca. 200 me e es
o adios a ionen e de en sal holdig sø. Ca. 1,5 km no d es o og i umiddelba næ hed
a bygden Ike asak e de egis e e o sal holdige søe . Søen æ ed Ike asak e en lille
und sø omgi e a sæ lig odig ege a ion ho edsagelig a axa a My iophyllum (Tu-
sindblad) og Ranunculus (Ranunkel). Søbunden e be okse med mosse og My iophyllum
(Røen 1962). Ca. 1 km syd es o Ike asak ligge Ta ajo ni soq - „den de smage a sal “,
som e en ig ig sal sø (Røen 1962).
I bunden a Sønd e S øm jo d e de egis e e e sal holdige søe og e sal søe . Den
mes ma kan e e S o e Sal sø, de ligge ca. 4 km a lu ha nsom åde . Rund om søen
indes kla adskil e og ma kan e e asse , som ems å med ødlige og g å lag med lyse
sal ud ældninge . Te asse ne bes å dels a ynde, på pe ma os liggende lag a løss ( in
s enmel), dels a ø eag ige a lej inge a den sal ole an e mos D epanocladus aduncus.
Mosse oksede i zonen omk ing søens b ed, inden sal indholde ble o høj . De e ikke
enighed om, h o dan disse e asse e danne . Alde sbes emmelse ud a ø ens indhold
a adioak i kuls o i de o skellige e asse gi e en alde , de a ie e mellem ca. 400 å
.K . il ca. 1.000 e.K . Alde sbes emmelsen og ække ølgen i dannelsen a e asse ne e be-
hæ e med en del usikke hed. Således e de bland ande unde ela i unge ø elag i
nogle a de ø e s e e asse . En a o kla inge ne e , a e asse ne e danne ed en kom-
bina ion a p ocesse om a ende pe iode is ski ende ands and og inda lej ing a løss.
En sids e o kla ing på e asse nes dannelse e os yk, gen agne ø- og ysepe iode og
andud idelse. Fænomene kendes unde be egnelsen „palsa “ (Mo dho s 1996). I mos-
lagene indes de sneglehuse og es e a and e dy , de ligeledes uddøde, e e hånden som
søens o e lade sank, og sal koncen a ionen de o s eg (F edskild 1981). I dag bes å
dy eli e i S o e Sal sø a andkal e, dansemyg og sal ole an e k ebs- og hjuldy . Hyppige
gæs e e odinshane og ha li .
Ca. 3 km es o S o e Sal sø ligge den sal holdige sø Lille sal sø. På den no dlige b ed a
jo den ligge de o sal søe Limnaea- og B ayasø. End ide e e de ed S øm jo dsha n
og ed Angujâ o ik egis e e o små sal holdige søe .
Inden o Na ionalpa kens g ænse e de egis e e 5 sal holdige søe . Disse e Rundsø,
Langsø og Ul esø, de ligge på Ella Ø, S o e Sø på Ma ia Ø, begge øe beliggende i bun-
den a Kong Osca s Fjo d. Den sids e sø, G ønnesø, ligge på Cha co s Land.
4.4.2. T usle mod sal søe
Kildema e iale o e sal holdige søe og sal søe e ela i gammel , og mulig is e ikke
alle søe egis e e i dag. Ud a de oplysninge de indes, kan de dog konklude es, a
ig ige sal søe e en sjælden og unik na u ype i G ønland med kun i e kend e o ekom-
s e . Ta ajo ni soq ligge ca. 1 km syd es o bygden Ike asak, de ha e indbygge al på
35
omk ing 250 (Anonym 1999e). De ides ikke, om bygden udgø en eel ussel mod sal -
søen. De imod kunne de ænkes, a en ud idelse a bygden kunne ha e ind lydelse på den
sæ lig odige, sal holdige sø. De samme gø sig gældende o søe ne beliggende æ ed
Qeqe aq i den ind e del a Ingle ield B edning.
De e sal søe i bunden a Sønd e S øm jo d ligge ikke sæ lig lang a Kange lussuaq
Lu ha n, og alle kan nås il ods i løbe a ko id. Om åde omk ing lu ha nen e e yn-
de mål o u is e , da de e mange biologiske, geologiske og a kæologiske se æ dighede .
S o e Sal sø å besøg a mange u is e , og de e de o a e o nedslidning a den spe-
cielle ege a ion omk ing søen.
4.4.3. Mangle ed besky elsen a sal søe
De em sal holdige søe i bunden a Kong Osca Fjo d og på Cha co s Land ligge inden
o Na ionalpa kens g ænse og e de med besky e e e bekend gø elsen om Na ional-
pa ken i No d- og Øs g ønland (Anonym 1992). Sal holdige søe og sal søe i bunden a
Sønd e S øm jo d og Umanak Fjo d sam i A ane suaq e ikke om a e a lo gi ningen.
4.4.4. Mulige il ag il besky else a sal søe
Da denne na u ype e sjælden o ekommende i G ønland sam a en del a de sal holdige
søe ligge i umiddelba næ hed a beboede om åde kan de anbe ales, a søe ne om a es
a en gene el edning. Gene elle edninge k æ e , a na u ypen ems å kla o be olk-
ningen, så de ikke ops å nogle mis o s åelse med e en uelle indg eb i na u en. P oble-
me skulle ikke æ e s o , da ande smage a sal . Ved i ls il ælde skulle p obleme dog
æ e il a løse, da an alle a søe e inge, sam a de alle e besk e ne og egis e e . Søe -
ne bø således besky es mod enh e o m o ekniske indg eb, ligesom de bø as sæ es
egle o æ dsel ed de søe , h o sli age e e po en iel p oblem.
4.5. Polynie og s øm ende
Polynie og s øm ende e is i a eale i elle s isdækkede om åde a ha e . De kan æ e
sæsona hængige elle åbne hele å e , og de kan ops å som ølge a ind, s øm o hold, ide-
ands luk ua ione og ”upwelling” elle kombina ione a disse k æ e . Sammenligne
med omk ingliggende ha om åde e polynie o e me e p oduk i e, og de e de o ig ige
o en lang ække a e (NOW 1999). En å sag il s o p oduk ion i polynie e , a pe ioden
med lysinds åling, og de med æks pe ioden, e o længe i o hold il isdækkede om å-
de . I isdækkede om åde kan æks pe ioden æ e mind e end 2 månede , mens den i e
polynie kan a e op il 6 månede elle me e (S i ling e al. 1981, NOW 1999). Den s o e
p oduk ion og de åbne and gi e gode li sbe ingelse o ha ugle og ha pa edy . Poly-
nie e de o a gø ende o udb edelsesmøns e e o mange ha pa edy og ha ugle i de
dele a G ønland, de ligge no d o åben andsom åde ne. Inui ha igennem de sids e 3-
4.000 å bosa sig i umiddelba næ hed a polynie ne, h o angs en a sæ lig god (Schle-
de mann 1980). E eksempel på polynie s be ydning o menneske a nye e id e bosæ -
elsen ed polynie i mundingen a Sco esbysund, I oqqo oo mii i 1925.
4.5.1. Udb edelse a polynie og de es be ydning o dy eli e
Polynie udgø i al kun 3-4% a de samlede ha a eal i A k is. I G ønland e de o s o e
polynie kend som henholds is No døs ande og No d ande . De udo e e de s øm-
ende kombine e med mind e polynie langs øs , es og no dkys en (Anonym 1989c)
( igu 11). Sammenligne med omk ingliggende om åde e polynie både me e a s ige og
ige på indi ide (F ance & Sha p 1992a).
Da ha uglene inde de es øde i ha e , e de hel a hængige a åben and. I G ønland e
36
de kun ejs en Cepphus g ylle de lejligheds is o e in e i polynie . Alle and e a e æk-
ke sydo e il åben andsom åde (B own & Ne leship 1981, Salomonsen 1967). Polynie
og s øm ende e mege ig ige om åde , nå uglene ende ilbage il ynglepladse ne om
o å e . De e ise sig ed, a idspunk e o sø uglenes ilbage enden il ynglepladse ne
e a hængig a o ekoms en a polynie og and e åben andsom åde (ibid.). I ø ig ligge
alle s ø e uglekolonie i de høja k iske dele a G ønland i o bindelse med polynie elle
s øm ende (B own & Ne leship 1981).
Fo ha pa edy ene e de dels de ysiske o hold (mulighed o a å lu ) dels den s o e
p oduk ion de gø , a de il ækkes a polynie . Fo nogle a e , .eks. ingsælen, e de kun
ungdy , de i sæ lig g ad il ækkes, mens de oksne ilb inge in e en i æ pakis og as is
(S i ling e al. 1981, Ree es 1998).
4.5.1.1. Be ydningen a polynie o dy eli e i G ønland
H ilke a e , de b uge e polynie, il bl.a. æ e a hængig a idspunk e , h o nå de e
åben , a dybden, a dens geog a iske place ing sam de s p oduk i i e . De il i denne
sammenhæng æ e o om a ende a gennemgå h e enkel polynie og s øm endes dy e-
li . De o gennemgås kun de o s ø s e polynie , No d ande og No døs ande .
Åben andsom åde ed es kys en ( igu 11) ha o en ække a k iske a e den samme
be ydning som polynie ne. Mes in e essan i denne sammenhæng e de s o e mængde a
ha ugle a s o e dele a de a k iske om åde, de o e in e he (se a sni 5.7. og 5.8.).
No d ande e e in e polynie, de e åben i månede ne no embe il maj. Polynie s ud-
s ækning e e a ie ende men kan nå op på ca. 20.000 km2, nå de e s ø s . Vandybden
a ie e mellem 300 og 620 me e . No d ande s ække sig o e både canadisk og g øn-
landsk ha om åde (NOW 1999).
Søkongen (Alle alle) og pola lom ien yngle i s o e mængde (millione ) i A ane suaq, og
No d ande udgø e ig ig ødesøgningsom åde o dem om o å e (B own & Ne leship
1981, DMU-AM & OC 1999). Som næ n æ es også ejs o e in ende i No d ande .
Ismåge yngle på nuna akke på den sydøs lige del a Ellesme e Island, men ikke på den
es lige del. Denne o skel i udb edelse e ble e o kla e med No d ande s place ing øs
o Ellesme e Island (F ance & Sha p 1992b).
Om in e en e ølgende a e a ha pa edy egis e e i No d ande ; isbjø n, ingsæl,
emmesæl, h al os, g ønlandsh al, h idh al og na h al (Finley & Renaud 1980, Richa d
e al. 1998). Polynie ha dog ikke lige s o be ydning o alle de næ n e a e . F.eks. ha
na h alen sin in e udb edelse sydpå il de no dlige dele a Da is S æde, h o den øjen-
synlig o e ække om åde med æ pakis em o polynie s åbne and (Finley & Reneaud
1980, Heide-Jø gensen e al. 1993). De imod e No d ande e ig ig o e in ingsom åde
o h al os (Bo n e al. 1995) og h idh al (Finley & Renaud 1980).
Om o å e ække g ønlandsh ale (Hols & S i ling 1999), h idh ale og na h ale (S i -
ling e al. 1981) op gennem s øm ende ne il polynie , h o de ou age e ind il isen åbne
sig så mege , a de kan ække ide e il de es espek i e somme om åde .
No døs ande e e somme polynie, de no mal e åben mellem ap il og sep embe , men
i in e månede ne e de i de e om åde le e mind e åben andsom åde og sp ække i
isen. Da polynie e a g ænse a land mod es (No døs undingen), e de andybde hel
37
a 0 me e il 200 me e . A eale a ie e a å il å mellem 1.000 og 44.000 km2 (Ano-
nym 1989c).
Ved No døs ande yngle ide Rissa idac yla, g åmåge La us hype bo eus og mallemuk
Fulma us glacialis i kolonie . Ved en op ælling i 1993 ble de egis e e 1.475 ynglepa a
mallemuk, 773 ynglepa a ide, mens g åmågebes anden ikke ble al . De an ages, a
disse a e s ils ede æ else og ynglesucces e hel be inge a de is ie o hold i No døs an-
de (Falk & Mølle 1995). Ramsa om åde Kilen ligge op il polynie , og de må an ages, a
No døs ande s næ hed e a s ø s e be ydning også o de a e , de o ekomme på Kilen.
Bland de a e , de yngle på Kilen, e snegås, ko næbgås og sabinemåge. De udo e
samles kongeede ugl og almindelig ede ugl i om åde (Boe mann 1994).
Hen ik K øye Holme, de ligge i polynie , e yngles ed o sabinemåge, ismåge og osen-
måge (ibid.). End ide e e polynie e ig ig o e som ingsom åde o osenmåge og søkon-
ge (Salomonsen 1990).
H al os o ekomme i No døs ande både somme og in e , men sa elli mæ kninge ha
is , a a en kan o e in e i pakisen op il 200 km a kys en (Bo n e al. 1995, Bo n e al.
1997a).
Om åde e ig ig o isbjø ne, da de e egis e e ynglehi le e s ede omk ing polynie
(Bo n e al. 1997b). Polynie e ou age ingsom åde o emmesæl, ingsæl, (Die z e al.
1985) og na h al (Die z e al. 1994).
4.5.2. T usle mod polynie og s øm ende
De o es emhæ ede usle mod dy eli e i polynie e olie o u ening og o s y else a
øge skibs a ik (S i ling e al. 1981). E ek en a disse usle e a sspeci ik og e o enkel e
a e gennemgåe i denne appo (p imæ a sni om na h al, pola lom ie og h al os).
Skibs a ik i o bindelse med en e en uel ud inding a ås o e i høja k iske egne il å
s o e ids- og b ænds o smæsssige o dele ed a sejle gennem polynie og s øm ende , og
de e o men lig he den s ø s e ussel mod dy eli e i g ønlandske polynie ne ligge i
em iden (nå de ses bo a klimaop a mning og lignende).
4.5.3. Mangle i besky elsen a polynie og s øm ende
På ods a a polynie og s øm ende e mege ig ige le es ede og ou age ingsom åde
o en ække a e , e de ikke på nogen måde besky e gennem lo gi ningen. Dog ligge en
del a No døs ande og s øm ende ne langs øs kys en inden o Na ionalpa kens g æn-
se . De e imidle id e spø gsmål om denne besky else ha nogen eel be ydning i ela ion
il skibs a i o bindelse med mine alud inding, da de i § 25 i Hjemmes y e s bekend gø-
else om Na ionalpa ken i No d- og Øs g ønland (Anonym 1992) e åbne mulighed o
mine alud inding i Na ionalpa ken.
4.5.4. Mulige il ag il besky else a polynie og s øm ende
Da polynie og s øm ende ikke e as a g ænsede om åde , men de es udb edelse a ie-
e en del både med å s id og a å il å , il en gene el edning beds kunne besky e dis-
se ig ige le es ede . I edningen bø de isæ lægges æg på beg ænsning a skibs a ik
både i o bindelse med ud inding a ås o e , men også i o bindelse med seismiske unde -
søgelse (se a sni 5.9.).
4.6. Kammuslingebanke Chlamys islandica
Fil a o e og zooplank on spille en ig ig olle i ma ine økosys eme , da de ilbageholde

38
og ide egi e den ene gi, de e bunde i phy oplank on, il høje e o iske ni eaue (Ma -
shall 1970). I la a k iske om åde e o holde mellem zooplank onp oduk ionen og zoo-
ben hosp oduk ionen 1:1, mens den i empe e ede og opiske om åde e på henholds is
3:1 og 6:1 (Pe e sen & Cu is 1980). De e indike e , a zooben hos (og de med kammuslin-
ge ) e a ela i s o be ydning som ”link” mellem phy oplank on og høje e a e i G øn-
land end i a me e ha e, h o pelagiske li s o me e lang me e udb ed .
4.6.1. Udb edelse a kammuslingen
Kammuslingens udb edelse i Ves g ønland ble unde søg i løbe a 80´e ne o a belyse
mulighede ne o a s a e e komme ciel kammuslinge iske i i G ønland (Pede sen 1988).
De ble unde kammuslinge på en lang ække lokali e e a Nano alik i syd il Qaa-
naaq i no d. I illæg kendes kammuslingen a le e lokali e e langs øs kys en. Fil a o e ,
de le e h o de e s æ k s øm il no mal æ e me e p oduk i e end a e , de le e i
s illes ående and (Mann & Lazie 1996). De s ø s e o ekoms e ble da også unde på
indenskæ s lokali e e på mellem 20 og 60 me e s dybde i om åde med s æ k ide ands-
s øm. Om åde , h o de ig igs e kammuslinge iske i o egå , e is på igu 12.
På de s o e udenskæ sbanke e de unde s o e mængde skalle a døde kammuslinge
h ilke yde på, a kammuslingen idlige e ha æ e me e udb ed end den e i dag (Pe-
de sen 1988). Å sagen il, a de e o s unde , skal sandsynlig is indes i ænd inge i and-
empe a u en, de kan ø e il massedød hos kammuslinge (ibid.). Gene el e æks en hos
kammuslinge langsom, og de bli e ø s kønsmodne, nå de ha en skallængde på 30–55
mm s a ende il en alde på 4-9 å (Pede sen 1994).
4.6.2. Lo æ k il besky else a kammuslingebanke
De e ikke ede om åde med de o mål a besky e kammuslingebanke . De e i iske-
ie e minds emål på skallængden på 60 mm. Fiske ie e k o e egule e , og de e o e-
sk i e o iske edskabe . K o en o iske ie a i 1998 på 800 on i Nuuk, 300 on i
Mudde bug en og 700 on i A u. (Anonym 1998 c). De e a ikke ænd e i 1999 (Anonym
1999a). Uden o k o e ede om åde e muslinge iske ie i .
4.6.3. T usle mod kammuslingebanke
Fiske ie e e kammuslinge e i dag den enes e eelle menneskelige ussel mod kammus-
lingebanke ne. Unde søgelse ha is , a muslingesk abe e kan på ø e den ilbagebli ende
bund auna skade . De e ske p imæ ed, a de oph i les sedimen unde sk abningen,
som kan k æle muslinge og and e bundle ende il a o e uden o sk abespo e . I om å-
de med s æ k s øm og løs bundma e iale kan de i ø ig ops å e osionsskade (Caddy
1968, 1973). Unde søgelse ne e dog en k ali a i e og sige ikke noge om k an i a i e
e ek e . De an ages dog, a de i sk abespo ene il bli e gjo plads il nye å gange, og a
de al så il inde en hu ig ekolonise ing a kammuslinge s ed (Pe e sen 1988). De ska-
de , som muslingesk abe ne på ø e bunden, ha al så ind i kning på a s- og alde ssam-
mensæ ningen a bund aunaen, h ilke kan ha e be ydning o a e , de ou age e på
den. Denne p oblema ik e ble e disku e e o kongeede ugl ed Disko i Ves g ønland
(F ime 1993) (se a sni 5.8.) og o h al os ed S alba d og på es kys en a Disko (Bo n e
al. 1995). De e dog ikke med sikke hed på is en nega i e ek , og både F ime og Bo n
angi e , a o s y elsese ek en a øge skibs a ik på kammuslingebanke ne kan æ e den
mes skadelige ak o o de pågældende dy .
4.6.4. Mangle i besky elsen a kammuslingebanke
Sel om kammuslingen e udb ed o e hele G ønland, og a en som sådan ikke e ue , e
kammuslingebanke , h o en komme ciel udny else kan inde s ed, ela i sjældne. Ingen
a de kend e banke ligge inden o edede om åde . Den enes e lo gi ning, de beg æn-
39
se udny elsen a kammuslinge , e således as sæ elsen a k o e i e om åde i Ves -
g ønland. Inden o disse om åde e de le e banke , som inden o k o ens amme kan
udny es i . Den enkel e banke kan således o e iskes, uden a k o en o e sk ides, som
de eksempel is e ske med ”Millionæ -banken” i Nuukom åde (J. Engels o pe s.
medd.).
4.6.5. Mulige il ag il besky else a kammuslingebanke
I den danske, yske og hollandske del a adeha e holdes s o e om åde i o blåmuslin-
ge- og hje emuslinge iske i o a undgå nega i e e ek e på ugleli e (Anonym 1999b).
E lignende il ag kunne æ e ele an o G ønland, h o besky else a kammuslingeban-
ke mod iske i sam idig ille kunne o ebygge o s y else a ugleli e i om åde ne.
4.7. Pola lom ie U ia lom ia
4.7.1. Udb edelse a pola lom ie
Pola lom ien ha en ci kumpola udb edelse. Den yngle på es kys en a Thule i no d il
Qaqo oq i syd og på øs kys en ed polynie i mundingen a Sco esbysund. Den yngle på
lod e e klippe , de ligge di ek e ud il ha e elle b ede jo de, o e i mege s o e kolonie
med mange usinde ugle. De g ønlandske yngle ugle o e in e ed New Foundland og i
åben andsom åde ud o Syd es g ønland. Åben andsom åde e også e ig ig o e -
in ingsom åde o pola lom ie a Canada, Island, S alba d, Jan Mayen, No aja Semjla
og Mu mansk (Salomonsen 1990).
Føden bes å ho edsagelig a pelagiske isk og k ebsdy , som anges ed dyk ned il me e
end 100 me e s dybde (Anonym 1996a). Som mange and e ha ugle lægge pola lom ien
kun e æg, og de yngle no mal ø s e gang i 4-5 å s alde en h ilke gø , a a en ha en
mege la ne o ep oduk ions a e (ibid.).
4.7.2. Bes andsud ikling o pola lom ie
Man egne med, a de e ca. 355.000 ynglepa i G ønland (DMU-AM & OC 1999). Om
in e en e G ønland æ o mellem 30% og 40% a e denspopula ionen, de anslås a
ælle i al 14 millione ugle (Anonym 1996a).
De indes i dag 23 ugle jelde, h o pola lom ien yngle . A disse huse 5 kolonie i A a-
ne suaq op mod hal delen a alle g ønlandske yngle ugle (Falk & Kampp 1997)( igu 13).
Siden 1930 e de egis e e en ilbagegang på mellem 35% og 50% a den o ale ynglebe-
s and, og 16 kolonie langs es kys en e ble e o lad . De e dog s o e egionale o skelle
i ilbagegangen, som knap kan spo es i A ane suaq. Væ s se de ud i Uummannaq, h o
alle ynglekolonie e o lad e sam i sydlige Upe na ik og Ilulissa , h o de ha æ e en
ilbagegang i bes anden på op mod 90% (Kamp e al. 1994).
4.7.3. Lo æ k il besky else a pola lom ie
Pola lom ien e ede i pe ioden 15. ma s – 15. ok obe . I Ves g ønland no d o Kangaa -
siaq kommune dog kun a 1. juni - 31. augus . I Qaanaaq og I oqqo oo mii kommune
e den jag ba hele å e . Jag sam emb ingelse a s øj må dog ikke inde s ed inden o en
a s and a 5 km a ugle jelde . F i idsjæge e må kun nedlægge 10 lom ie p . jag u , og
kun il ege o b ug. Indsamling a æg e o bud .
Sy a de ugle jelde på es kys en, h o lom ien yngle , e ede i pe ioden 1. juni – 31.
augus , og he e de ikke illad a æ des i en omk eds a 500 m a ugle jelde (Anonym
1989b).
40
4.7.4. Vig ige om åde o pola lom ie
Åben andsom åde ud o Ves g ønland e o e in ingss ed o millione a pola lom ie
a s o e dele a A k is (Anonym 1996a). Om åde e de o a s ø s e be ydning o a en,
ikke kun i e g ønlandsk pe spek i , men i højes e g ad også i e in e na ional pe spek i .
Ved ynglekolonie ne op æde pola lom ien i mege s o æ hed med o e 100.000 ugle i
enkel e kolonie (DMA-AM & OC 1999). De e gø ugle jeldene il en mege ig ig na u -
ype o a en.
4.7.5. T usle mod pola lom iebes anden
4.7.5.1. Jag
Pola lom ien e e ig ig angs dy i G ønland. De nedlægges mellem 300.000 og 400.000
ugle om å e , mens de an ages, a de i mid en a de 19. å hund ede ble ange
70.000 å lig (Kamp e al. 1994). Ho edpa en a de ugle, de bli e skud i G ønland om
somme en sam unde o å s- og e e å s ække , e yngle ugle. I in e månede ne e de i
s ø e uds ækning ung ugle og æk ugle a and e egne a A k is. Til gengæld bli e de
o men lig skud en del g ønlandske yngle ugle ed Lab ado og New Foundland. I løbe
a in e jag en ble idlige e skud mellem en hal og en hel million pola lom ie (Kamp e
al. 1994). En mål e e indsa s siden 1993 o a beg ænse jag ykke på a en ed New
Foundland ha dog ø il, a de i dag kun skydes mellem 200.000 og 300.000 pola lom-
ie om å e (Cha dine 1998).
4.7.5.2. Bi angs
I o bindelse med e in e na ional d i ga ns iske i e e laks, som o egik i Da is S æde i
slu ningen a 60´e ne og s a en a 70´e ne, a de s o e bi angs e a ha ugle. De an a-
ges, a omk ing 250.000 pola lom ie d uknede om å e i de e iske i (Anonym 1998e).
Fiske ie e nu næs en ophø , og lakse iske ie udgø i dag næppe nogen s ø e ussel
mod den g ønlandske bes and, da iske ie inde s ed ø uglene ankomme il o e in-
ingsom åde .
4.7.5.3. Fo s y else
Ved ynglekolonie ne e pola lom ie mege ølsomme o e o o s y else . Æggene lægges
på smalle klippehylde , og o e il æg elle unge bli e æl e ud o e kan en, h is uglene
sk æmmes op. Jæ nlige besøg a .eks. u is både kan de o å ølge o ynglesuccessen,
h is de besøgende ikke ud ise s o o sig ighed (Anonym 1996a).
4.7.5.4. Olie o u ening
Da pola lom ien yngle i mege s o e kolonie , kan olie o u eninge å ka ak e a ka as o-
e , h o s o e dele a en popula ion il kunne bli e udsle e i løbe a ganske ko id. Da
ankskibe Exon Valdez gik på g und i P ince Williams Sund i Alaska døde ca. 150.000
lom ie , og næ liggende kolonie ople ede e e ølgende educe e ynglesucces (Anonym
1996a).
4.7.6. Mangle ed besky elsen a pola lom ie
I dag e kun sy ud a 23 pola lom iekolonie ede i pe ioden a 1. juni – 31. augus ,
mens ingen a kolonie ne ligge inden o om åde med pe manen e edninge . Da jag ,
und agen i Qaanaaq og I oqqo oo mii , e o bud i denne pe iode, ligge æ dien a
disse edninge i besky else mod nysge ige besøgende.
De s o e an al pola lom ie , de o e in e i åben andsom åde , gø , a olieudslip og
d i ga ns iske i kan å ka as o ale ølge (Anonym 1996a). I o bindelse med de ak uelle
oliee e o sknings illadelse , de e gi e i åben andsom åde , e idspunk e o ak i i e-
41
e ne a passe således, a skade ne på ugleli e bli e minds mulige i il ælde a e olie-
udslip (Boe mann e al. 1998).
4.7.7. Mulige il ag il besky else a ynglekolonie o pola lom ie
Inden o CAFF-sama bejde (In e na ional Mu e Conse a ion S a egy) e de age
sk id i e ning a e in e na ional sama bejde omk ing o al ning a pola lom ien (Ano-
nym 1996a). He lægges de bl.a. æg på besky elsen a ynglekolonie mod o s y else
og på a nedb inge isiko o bi angs i o bindelse med komme ciel iske i. De lægges
end ide e æg på en bæ edyg ig jag (Anonym 1996a).
Fo a besky e ugle jeldene mod unød endige o s y else , bø de ind ø es den samme
besky else o alle jelde, som e gældende o de ø næ n e sy . De e kan beds gø es ed
en s amning a egle ne i den gene elle edning, de alle ede gælde o ugle jelde i
G ønland.
D i ga ns iske i o egå p. . ikke i åben andsom åde . Ved en genop agelse a denne o m
o iske i bø de ind ø es bes emmelse , de skal sik e en eduk ion a bi angs a pola -
lom ie.
4.8. Kongeede ugl Soma e ia spec abilis
4.8.1. Udb edelse a kongeede ugl
Kongeede uglen e ci kumpola udb ed . I G ønland yngle den både på øs kys en og
es kys en i den høja k iske zone (Boe mann 1994). Kongeede ugle a de no d es lige
dele a G ønland sam s o e dele a a k isk Canada ække il de cen ale Ves g ønland
o a ælde de es s ing je . Fældepe ioden e a slu ningen a juli il mid en a ok obe .
O e in ing inde s ed i åben andsom åde ud o Syd es g ønland (Salomonsen 1990).
4.8.2. Vin e - og ældebes and a kongeede ugl
Ve densbes anden a kongeede ugl an ages a æ e på me e end 1.000.000 ugle (Ano-
nym 1997a). De indes ingen o alopgø else o e den g ønlandske ynglebes and. De i-
mod indes de en ække op ællinge og es ima e a o e in ende og ældende konge-
ede ugle i Ves g ønland. Es ima e a an alle a ældende kongeede ugle i 50´e ne lød på
me e end 200.000 ugle (Salomonsen 1967). Base e på ællinge i 1993, 1994 og 1995
anslås ældebes anden i dag a æ e på mellem 30.000 il 40.000 (Mosbech & Boe mann
1999).
Siden 1960 e den no dame ikanske bes and gåe ilbage med 75% (Anonym 1997a). Da
en s o del a de ældende ugle i Ves g ønland komme a de no døs lige Canada (Salo-
monsen 1990), kan de e æ e en del a o kla ingen på den s o e ilbagegang i ældebe-
s anden i Ves g ønland.
Tællinge a o e in ende ugle ud o Syd es g ønland a 80’e ne (Du inck & Falck
1996, Mosbech & Johnson 1999) angi e 270.000 il 280.000 ugle.
4.8.3. Lo æ k il besky else a kongeede ugl
Kongeede uglen e ede a den 1. juni il den 15. augus . Ægsamling og massed i ning
a ældende kongeede ugle e o bud (Anonym 1989 b). I o bindelse med mine alud in-
ding og e e søgning e de i pe iode 1. augus – 30. sep embe kun illad a sejle i ælde-
om åde ne med mind e end 10 knobs a . I denne sammenhæng kan de kun o e ages
”enkel e” ly ninge med helikop e uden speciel illadelse a Rås o di ek o a e i næ me-
e angi ne ældeom åde . Alle and e ak i i e e k æ e sæ lig illadelse (Anonym 1998b).
48
4.10.5.2. Fo s y else
I o bindelse med sa elli mæ kninge i Canada is e h idh ale ne k a ig ko ids espons på
angs . Mæ kningspladse ne ble o lad a alle dy o ø s a ende ilbage e e ca. 143
ime (Smi h og Ma in 1994). Gene el gælde de samme o olkningsp obleme dog o
unde søgelse a o s y elsese ek e a h idh ale som o and e ha pa edy , h ilke e
besk e e i a sni 5.9.3.2.
4.10.5.3. Olie o u ening
Olie udgø den samme ussel o h idh alen som o na h alen (a sni 5.9.3.3.).
4.10.5.4. In e ak ione med iske i
H idh alen synes a ha e e øde alg, de i høje e g ad end na h alens konku e e med
e h e s iske ie . De udo e ha dens nu æ ende og idlige e udb edelse s ø e sammen-
ald med de om åde , h o e h e s iske ie o egå . De e dog ukla , om de inde en
eel konku ence s ed, og i ald om denne ha nogen be ydning o h idh albes anden
(Heide-Jø gensen & Teilmann 1994).
4.10.6. Mangle i besky elsen a h idh al
H idh alen e ede inden o zone II i ese a e i Mel ille Bug en. H idh ale passe e
o men lig i en is uds ækning gennem zone II i o bindelse med e e å s- og o å s æk-
ke . Sammenligne med hele æk u en e de e a eal o s indende lille og ha da næppe
helle nogen sæ lig be ydning som besky elses o ans al ning o h idh alen.
Polynie No d ande , h o h idh al o e in e , e ikke besky e . De samme gælde
s øm ende ne langs øs kys en. Disse om åde kan besky es som besk e e i a sni 5.5.
I ø ig an age NAMMCO, a en eduk ion a angs en a h idh al i Ves g ønland e nød-
endig o a s oppe den egis e ede ilbagegang i bes anden (Anonym 1999g).
4.11. H al os Odobenus osma us
4.11.1. Udb edelse a h al os
H al ossen e ci kumpola udb ed . I Øs g ønland o ekomme den mellem ca. 63°N og
ca. 81°N, og i Ves g ønland mellem 66°N og 70°45’N (Bo n e al. 1994a) ( igu 19). H al-
ossen i G ønland ilhø e unde a en a lan isk h al os Odobenus osma us osma us, de e
udb ed a de cen ale Canada og øs o e il Ka aha e . Den o e in e i polynie og
s øm ende , sæ lig h o de e adgang il muslingebanke . Den kan dog også o e in e
lang a kys en i æ pakis, h o den e næ e sig på bl.a. ingsæl og isk (Bo n e al. 1997a).
Om somme en søge h al ossen ind il kys næ e om åde , h o den ho edsagelig ou age-
e på bund auna (ibid.)
I Ves g ønland kendes 13 o lad e landgangss ede . Fle e a dem ha æ e b ug op il
mid en a de 20. å hund ede (Bo n e al. 1994). I Øs g ønland kende man 26 landgangs-
s ede , dog bli e kun o med sikke hed b ug i dag (Bo n e al. 1997a).
4.11.2. Bes andsud ikling o h al os
De anslås, a e densbes anden a h al os a på „ le e hund ede usind dy “ ø den
komme cielle udny else begynd e (Bo n e al. 1994a). Den o ale bes and e i dag es ime e
il minimum 19.000 dy (Bo n e al. 1994a). Den g ønlandske bes and bes å a e adskil e
popula ione . Popula ionen i Øs g ønland e es ime e il ca. 1.000 dy , i de cen ale dele a
Ves g ønland o e in e ca. 500 dy og endelig udgø popula ionen i de no dlige dele a
Ba in Bug ca. 3.000 dy (Bo n e al. 1994a)

49
Bes andsopgø else og angs da a pege på en nedgang i bes andene ed Ves g ønland
(Bo n e al. 1995, Anonym 1995b). Bo n e al. (1995) u de e , a angs en i No d ande på
375 dy og angs en i Ves g ønland på 66 dy ligge lang o e den anslåede bæ edyg ige
udny else på henholds is 60 il 150 dy og 10 il 25 dy . Udny elsen a den øs g ønland-
ske bes and u de es de imod a æ e bæ edyg ig (Bo n e al. 1995, Anonym 1995b).
4.11.3. Lo æ k il besky else a h al os
H al os må jages a e h e s ange e sam i idsjæge e, de ha as bopæl i Qaanaaq elle
I oqqo oo mii kommune . I es en a G ønland må kun pe sone med e h e s ange be-
is del age i angs en. Fangs e illad hele å e no d o 70°30’N sam i Øs g ønland syd
o Na ionalpa ken. I Ves g ønland e h al os ede mellem 66°N og 70°30’N i pe ioden 1.
maj - 28. eb ua og o al ede syd o 66°N (Anonym 1998a). I na u ese a e i Mel ille
Bug e adi ionel angs illad o e h e s ange e med bopæl i Upe na ik og Qaanaaq
kommune mellem edningsg ænse I og II. Inden o edningsg ænse II e a en o al e-
de (Anonym 1989a). Jag på h al os inde ikke s ed i Na ionalpa ken (A. Rosing-As id
pe s. medd.).
I e om åde ed Saun e s Ø skal alle ak i i e e i o bindelse med ås o e e o skning i pe-
ioden 1. ok obe - 15. juni godkendes a Rås o di ek o a e (Anonym 1998b). De samme
gælde o ak i i e e omk ing Ramsa om åde Kilen i No døs g ønland i pe ioden 1. maj -
15. ok obe . Ak i i e e ne skal end ide e godkendes i pe ioden 15. juli - 1. ok obe , h is de
o gå i en omk eds a 500 me e a landgangss ede ne i Na ionalpa ken (ibid.).
4.11.4. Vig ige om åde o h al os
Landgangss ede , ou age ingsom åde og o e in ingsom åde bli e o e be egne som
ig ige na u ype o h al os (Bo n e al. 1995). He e mange indi ide samle i ela i
små om åde , og e ek e ne a o s y else kan de o æ e be ydelige o popula ionen
(ibid.).
4.11.5. T usle mod h al os
4.11.5.1. Jag
In ensi jag på landgangss ede ne menes a æ e ho edå sag il, a disse e o lad e i dag.
De ides ikke med sikke hed, om dy ene e ble e ud ydde , elle om de ha o ukke il
al e na i e h ilepladse (Bo n e al. 1997a).
Bes andsnedgange i de e å hund ede skyldes ho esagelig o e udny else. Ved es kys en
ha en s o del a angs en æ e ud ø a g ønlænde e ilskynde a KGH. Ved øs kys en
skyldes ilbagegangen angs a idenskabelige ekspedi ione sam uds a ione ede angs -
mænd (Bo n e al. 1994a, Bo n e al. 1997a).
4.11.5.2. Fo s y else
Gene el eage e h al os på s øj a ly e e og helikop e e ed lug . De o eligge dog
ikke da a de belyse , om de e en lang idse ek , elle om de inde en il ænning s ed.
H is de e ale om lug a e landgangs ed, kan kal e bli e knus a oksne dy . S øj a
oliebo ing og isb ydning o å sage en s ag og ko a ig espons (Bo n e al. 1995).
4.11.5.3. Olie o u ening
Tilsøling med olie menes ikke a ha e en nega i e ek på isola ionen da denne unk ion
udelukkende a e ages a spæklage . Indånding a oliedampe i s o e koncen a ione kan
de imod gi e hje neskade og ad æ dsmæssige o s y else (Bo n e al. 1995). End ide e
kan en olie o u ening med ø e nedsa ep oduk ionse ne hos a en som ølge a olieakku-
mule ing i æ e ia ødekæden (Bo n e al. 1995).
50
4.11.5.4. In e ak ione med iske i
Bundsk abe e/ awl kan ødelægge po en ielle ødehabi a e (se a sni 5.6.3.) (Bo n e al.
1995).
4.11.6. Mangle i besky elsen a h al os
De indes ikke egle , de besky e ig ige ou age ingsom åde o h al os, og land-
gangss ede e kun besky e i k a a de es place ing i Na ionalpa ken. Polynie og s øm-
ende e ig ige o e in ingsom åde men ha ingen besky else gennem den g ønland-
ske lo gi ning (se a sni 5.5.).
I ø ig e de ble e anbe ale a NAMMCO, a G ønland age ”passende” il ag i b ug
o a s andse bes andsnedgangen i Ves g ønland (Anonym 1995b).
4.11.7. Mulige il ag il besky else a h al os
Bo n og Be g (1999) egis e ede e ald i an alle a h al osse på landgangss ede på
Sandøen somme en 1998. Å sagen e mulig is o s y else a ly, både, helikop e e og
anden lo lig æ dsel (ibid.). Fæ dsel ed landgangss ede e i dag kun egule e i o bindel-
se med mine ale e o skning/ud inding med en bu e zone på 500 me e . Unde søgelse
a Alaska ha is , a an alle a dy på e o skellige landgangss ede ald med op il
60% g unde o s y else i o bindelse med iske i. På bagg und a disse esul a e ha
Alaska ind ø en bu e zone på 12 sømil und om pågældende landgangss ede (Ano-
nym 1993b). En ils a ende besky else a landgangs ede og ig ige ou age ingsom åde
bø o e ejes. Fo besky else a o e in ingsom åde se a sni 5.5.
H e ken æ dsel elle jag ed landgangs ede e egule e i o hold il ci ilbe olkningen
uden o Na ionalpa ken. De e således ikke noge i ejen o , a de kan o egå angs på
e landgangs ed, h is e sådan skulle bli e age i b ug igen. De bø de o ind ø es en
gene el edning a alle s ede , h o de bli e egis e e , a h al os gå i land.
51
5. Ud ide sammend ag
På bagg und a appo en kan de as slås, a den g ønlandske na u besky else på en æk-
ke æsen lige om åde ikke e idss a ende. De gælde besky elsen a jag ba e a e mod
o e udny else, besky else a ølsomme na u ype mod o s y else og ødelæggelse, og
op yldelse a in e na ionale målsæ ninge om a ede e ep æsen a i udsni a den g øn-
landske na u .
Gap analysen ha is , a de høj-, la og suba k iske klimazone e ulige ep æsen e e i de
edede om åde . F edninge i de ma ine og de e es iske miljø e i den høja k iske zone
ep æsen e e med henholds is 71% og 44% a a eale , mens de la - og suba k iske zone
e ep æsen e e med sammenlag mind e end 3%. De e is , a de klimazone , de ha
den la es e andel a edede om åde , e de om åde , h o de i dag og i em iden kan o -
en es de s ø s e an opogene på i kninge i o m a jag , i idsak i i e e , landb ug og
u isme.
Udbygningen a landb uge i Sydg ønland med ø e agmen e ing a landskabe . På den
bagg und anbe ales de a udlægge a eal edninge i både den la - og suba k iske zone,
de ha il o mål a besky e ege a ion og landskab.
S ø e a eal edninge i landb ugsom åde il bid age il a op ylde de a ale , G ønland
ha indgåe i de a k iske miljøsama bejde om a ede en ep æsen a i del alle klimazo-
ne .
Uden o å eholde om åde ne u de es de s ø s e bid ag il agmen e ing a landskabe
a komme a anlægsa bejde i o bindelse med mine alud inding. Inden o alle edede
om åde e de i dag mulighed o a ud inde mine ale . G ønlands økonomiske si ua ion
age i be ag ning, e de næppe poli isk mulig a gennem ø e nye a eal edninge , h o
de ikke e mulig a ud inde mine ale . De anlægsa bejde , som en ud inding a en mine-
al o ekoms il med ø e, il æ e så små, se i o hold il de samlede ube ø e a eal, a de
ikke kan siges a bid age æsen lig il agmen e ingen a landskabe . F edning a nye
a eale i den la a k iske zone syn es de o a æ e a mind e ele ans o G ønland.
Hy ebygning bid age sammen med hu ige både il be olkningens øgede ak ions adius i
o bindelse med jag og i idsak i i e e . De e kan med ø e øge jag yk og øge o s y -
elsesni eau i om åde , de elle s i mind e g ad ille ople e menneskelige på i kninge .
Fo bud mod hy ebygge i ed ølsomme na u ype og i om åde , de u de es a sæ lig
be ydning o dy eli e , kan på den bagg und anbe ales. Denne p aksis anbe ales ind ø
ed a eal ildelinge i alle om åde , de ligge uden o edede a eale . På bagg und a
ko lægningen a ølsomme na u ype i Na ionalpa ken, anbe ales denne p aksis også an-
end ed em idige mine alud indinge og and e ekniske indg eb i de edede om åde .
I den høja k iske del a G ønland e så s o en del a a eale ede , a de ikke e beho o
yde lige e a eal edninge .
De e i appo en behandle en ække ølsomme na u ype i G ønland. De p imæ e us-
le mod dem e ødelæggelse og o s y else g unde landb ug, iske i, jag , u isme sam
ås o ud inding.
Fo de les e a de ølsomme na u ype , som e behandle i appo en, e de es ep æsen a-
ion i de edede om åde lille elle manglende. Helle ikke lo gi ningen uden o de e-
52
dede om åde gi e dem ils ækkelig besky else. Ved gennemgangen a lo gi ningen e
de således kun unde o eksemple på besky else a ølsomme na u ype . De e gælde
ugle jelde og ede ugleynglekolonie , de begge e besky e ed en gene el edning.
Den nøjag ige geog a iske place ing a de ølsomme na u ype e i mange il ælde mangel-
uld dokumen e e . Fo a kunne besky e disse na u ype mod ødelæggelse og o s y el-
se anbe ales de de o a inda bejde gene elle besky elsesbes emmelse i den g ønlandske
lo gi ning. Fo na u ype , de en en e mege å allige, elle h o de kun e usle mod
dem enkel e s ede i G ønland, il de opnås en bed e besky else ed a ede disse med en
egen lig a eal edning.
H ilke il ag, de bø inda bejdes o en bed e besky else a de ølsomme na u ype , il
al så i høj g ad a hænge a na u ypens udb edelse og h ilke usle , de e mod den. De
kan dog anbe ales, a de i em iden bø lægges s o æg på ne op denne del a na u be-
sky elsen i G ønland.
I appo en e de anbe ale a ind ø e gene elle edninge a bi kesko , polynie og s øm-
ende , landgangs ede o h al os, ældeom åde o kongeede ugl sam sal søe . Va me
kilde , somme om åde o na h al, okses ede o uede og så ba e ka plan e og kam-
muslingebanke o eslås besky e med egen lige a eal edninge a ud alg e lokali e e .
Fo le e a de a e , de e behandle i appo en, e de egis e e be ydelig bes ands ilba-
gegang og/elle ænd inge i udb edelsesmøns e. Tilgængelig iden yde på a den p imæ-
e å sag il ilbagegang i bes andene e jag . Fo s y else og and e anskelig k an i ice ba-
e på i kninge som konku ence om øde essou ce med iske i kan dog også spille en
olle.
Uda bejdelsen a denne appo ha æ e anskeliggjo a en gene el mangel på iden
om udb edelse og o ekoms a a e og na u ype i G ønland. H o da a ha æ e il-
gængelig, ha GIS-base ede gap analyse dog is sig a æ e e mege b ugba æ k øj i
o bindelse med e alue ingen a na u besky elsen. Ko lægning a na u ype indgå da
også som en g undlæggende del a o al ningsa bejde i and e lande ( .eks. Anonym
1999 ).
De anbe ales, a b ugen a de åbne land i em iden o al es unde hensyn agen il øl-
somme na u ype og and e ig ige na u om åde . De o il beho e o en ko lægning a
na u æ die ne i em iden æ e endnu s ø e.
GIS-base e ko lægning a na u æ die bø de o indgå som en g undlæggende del a
de ide e a bejde med den nye na u besky elseslo , og bø i em iden o sæ es som en
na u lig del a o al ningsa bejde , o a sik e le ilgængelig iden om na u æ die i
G ønland.
53
6. Li e a u lis e
Ande sen, O.N. & Bo n, E.W. 1999. Polynie . De la e e o iske ni eaue . I: Bo n, E.W. & Böche , J. ( ed).
G ønlands Økologi - en g undbog. A uakkio ik Unde isning, Nuuk. 431 pp.
Anonym 1962. Lands åds ed æg a 13. sep embe 1962, s ad æs e den 6. maj 1963, om be a ing a
sko og ege a ion i Qinnguadalen i Nano alik kommune. G ønlandsk lo samling - se ie A
n . 1. 1963. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1980. Lands ingslo n . 11 a 12. no embe 1980 om na u edning i G ønland.
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1986a. Biologiske Miljøunde søgelse i No dg ønland 1984-85. G ønlands Fiske i- og
Miljøunde søgelse .
Anonym 1986b. Kundgø else om edning a a eale omk ing A k isk S a ion i Godha n.
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1988a. Lands ingslo n . 15 a 9. no embe 1988 om ænd ing a lands ingslo om
na u edning i G ønland. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1988b. Hjemmes y e s bekend gø else n . 9 a 5. maj 1988 om edning a ul e i G ønland.
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1989a. Hjemmes y e s bekend gø else n . 21 a 17. maj 1989 om na u ese a e i Mel ille Bug .
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1989b. Hjemmes y e s bekend gø else n . 29 a 19. sep embe 1989 om edning a ugle i
G ønland. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1989c. In e na ional A c ic Polynia P og am. A p og am o he a c ic sciences boa d. Ins i u e
o Ma ine Science, Uni e si y o Alaska, Fai banks.
Anonym 1989d. Hjemmes y e s bekend gø else n . 31 a 20. ok obe 1989 om edning a A nanga nup
Qoo ua, Manii soq kommune, Ves g ønland. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands
Hjemmes y e.
Anonym 1991. G ønland 1991, S a is isk å bog. G ønlands s a is ik, A uakkio ik. Nuuk.
Anonym 1992. Hjemmes y e s bekend gø else n . 7 a 17. juni 1992 om Na ionalpa ken i No d- og
Øs g ønland. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1993a. Danish epo 1993 on he Ramsa Con en ion, Denma k and G eenland. Sko - og
Na u s y elsen, Københa n.
Anonym 1993b. A managemen plan o he Paci ic Wal us in Alaska, Janua y 1993. (D a ), U.S. Fish
and Wildli e Se ice. Ma ine Mammals Managemen , Acho age, Canada.
Anonym 1993c. Special p o ec ion zones wi hin he managemen sec o s o he Na ional Pa k o No h
and Eas G eenland and he No heas G eenland Biosphe e Rese e. Dansk Pola cen e .
Anonym 1994. Uo iciel o e sæ else a bekend gø else a 17. augus 1994. Islands s a s idende B 59.
Di ek o a e o Miljø og Na u , Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.

54
Anonym 1995a. Hjemmes y e s bekend gø else n . 30 a 11. ok obe 1995 om angs og edning a
h id- og na h ale . Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1995b. No h A lan ic Ma ine Mammal Commision. Annual epo , 1995. Uni e si y o
T omsø, No ge.
Anonym 1996a. In e na ional mu e conse a ion s a egy and ac ion plan. Conse a ion o A c ic
Flo a and Fauna. CAFF In e na ional Sec e a ia , O awa, On a io, Canada.
Anonym 1996b. Lands ingslo n . 5 a 2. maj 1996 om landb ug. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa ,
G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1996c. Hjemmes y e s bekend gø else n . 6 a 29. eb ua 1996 om ænd inge a bekend gø else
n . 30 a 11. ok obe 1995 om angs a h id- og na h ale . Nammine so ne ullu ik Oqa ussa ,
G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1996d. Gaps in habi a p o ec ion in he ci cumpola A c ic: A p elimina y analysis. Conse -
a ion o A c ic Flo a and Fauna, CAFF. Habi a Conse a ion, Repo No. 5.
Anonym 1996e. Ci cumpola P o ec ed A eas Ne wo k (CPAN) - S a egy and ac ion plan. Conse a ion
o A c ic Flo a and Fauna, CAFF. Habi a Conse a ion, Repo No. 6.
Anonym 1996 . Inu ik decla a ion on en i onmen al p o ec ion and sus ainable de elopmen in he
A c ic and epo o he hi d minis e ial con e ence on he p o ec ion o he a c ic en i onmen .
Inu ik, Canada.
Anonym 1997a. Ci cumpola eide conse a ion s a egy and ac ion plan. P epa ed by he Ci cum-
pola Seabi d Wo king G oup, CSWG. Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna, CAFF.
Anonym 1997b. A c ic pollu ion issues: A s a e o he a c ic en i onmen epo . A c ic Moni o ing and
Assessmen P og ame, AMAP. Oslo.
Anonym 1997c. Hjemmes y e s bekend gø else n . 12 a 25. juni 1997 om o al ning a g æsningsom-
åde og husdy . Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1997d. Lands ingslo n . 15 a 6. no embe 1997 om angs og jag . Nammine so ne ullu ik
Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1998a. Hjemmes y e s bekend gø else n . 7 a 26. eb ua 1998 om edning a og angs a
h al os. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1998b. Rules o ield wo k and epo ing ega ding mine al esou ces (excluding
hyd oca bons) in G eenland. Go e nmen o G eenland. Bu eau o mine als and pe oleum.
No embe , 1998.
Anonym 1998c. Hjemmes y e s bekend gø else n . 4 a 30. janua 1998 om k o e o iske i i 1998.
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1998d. G ønland 1998, S a is isk å bog. G ønlands s a is ik, A uagka . Nuuk.
Anonym 1998e. Inciden al ake o seabi ds in comme cial ishe ies in he a c ic coun ies. In: Baken, V.
& Falck, K. (eds.).Technical Repo no. 1 om he Ci cumpola Seabi d Wo king G oup (CSWG).
Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna (CAFF).
Anonym 1998 . Landb ugs åde s å sbe e ning 1997-98. Poli isk - adminis a i e o hold. 23. ma s
1998.
55
Anonym 1998g. Be e ning om ås o ak i i e e i G ønland. Rås o di ek o a e – ælles åde ed ø ende
mine alske ås o e i G ønland.
Anonym 1998h. Å sbe e ning o Konsulen jens en o Få ea l 1997/1998. Konsulen jenes en o
Få ea l.
Anonym 1998i. Tu is poli isk edegø else. Di ek o a e o E h e . Nammine so ne ullu ik Oqa ussa ,
G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1998j. Hjemmes y e s bekend gø else n . 19 a 1. no embe 1998 om edning a øen Akilia,
Nuup Kommunia. Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1999a. Hjemmes y e s bekend gø else n . 3 a 9. ap il 1999 om k o e o iske i i 1999.
Nammine so ne ullu ik Oqa ussa , G ønlands Hjemmes y e.
Anonym 1999b. Vadeha e ind i næs e å usinde. Wichmann, H., F ede iksen, J., Tougaa d, S., Jepsen,
P.U. & Gjødsbøl, E. (eds.). Sko og Na u s y elsen, Ribe Am og Sønde jyllands Am .
Anonym 1999c. G ønland 1999, S a is isk å bog. G ønlands S a is ik, A uagka . Nuuk.
Anonym 1999d. Landb ugse h e e i Sydg ønland ø , nu og i em iden. Konsulen jenes en o
Få ea l.
Anonym 1999e. Opgø else a G ønlands S a is ik. Bygde . Tal om G ønlands bygde . G ønlands
S a is iks hjemmeside: www.s a g een.gl., no embe 1999.
Anonym 1999 . Biologisk mang old. Ka legging a na u ype . Ve dise ing a biologisk mang old.
DN-håndbok 13, 1999. Di ek o a e o na u o al ning, T ondheim.
Anonym 1999g. Nin h mee ing o NAMMCO - Aku ey i, 5-8 Oc obe 1999.
Baillie, J. & G oomb idge, B. (eds.) 1996. 1996 IUCN Red lis o h ea ened animals. IUCN, Gland
Schwi ze land.
Bay, C. 1992. A phy ogeog aphical s udy o he ascula plan s o no he n G eenland- no h o 74°
no he n la i ude. Meddelelse om G ønland, Bioscience 36.
Bay, C. 1993. Taxa new o he lo a o G eenland. No dic Jou nal o Bo any 13: 247-252.
Bay, C. & Boe mann, D. 1989. Biologisk - a kæologisk ko lægning a G ønlands øs kys mellem 75°N
og 79°30’N. Del 1: Fly ekognosce ing mellem Mes e s Vig (72°12’N) og No dma ken (78°N).
Teknisk Rappo n . 4. G ønlands Hjemmes y e, Miljø- og Na u o al ningen.
Bay, C. & F edskild, B. 1990. Biologisk-a kæologisk ko lægning a G ønlands øs kys mellem 75°N og
79°30’N. Del 3: Bo aniske unde søgelse i om åde mellem Fligely Fjo d (74°50’N) og No dma ken
(77°30’N), 1989. Teknisk Rappo n . 11. G ønlands Hjemmes y e, Miljø- og Na u o al ningen.
Bennike, O., Higgins, A.K. & Kelly, M. 1989. Mammals o cen al No h G eenland. Pola Reco d 25:
43-49.
Blancha d, K.A. 1994. Cul u e and Seabi d Conse a ion in Canada. In: Ne leship, D.N., Bu ge , J. &
Goch eld, M. Seabi ds on islands. Th ea s, case s udies and ac ion plans. Bi dli e in e na ional.
Boe mann, D. 1994. A anno a ed checklis o he bi ds o G eenland. Meddelelse om G ønland,
Bioscience 38.
56
Boe mann, D., Fo chhamme , M. & Mel o e, H. 1990. Biologisk-a kæologisk ko lægning a G ønlands
øs kys mellem 75°N og 79°30´N. Del 2: Op ællinge a ugle og pa edy mellem Bessel Fjo d (76°N)
og Zacha iae Iss øm (78°30‘N). Teknisk Rappo n . 10. G ønlands Hjemmes y e, Miljø- og Na u -
o al ningen.
Boe mann, D., Mosbech, A., Johansen, P. & Pe e sen, H. 1998. Oliee e o skning og miljø i Ves g øn-
land. TEMA- appo a DMU 17. Miljø- og Ene giminis e ie , Danma ks Miljøunde søgelse .
Bo n, E.W., Heide-Jø gensen, M.P. & Da is, R.A. 1994a. The A lan ic Wal us (Odobenus osma us
osma us) in Wes G eenland. Meddelelse om G ønland, Bioscience 40.
Bo n, E.W., Heide-Jø gensen, M.P., La sen, F. & Ma in, A.R. 1994b. Abundance and s ock
composi ion o Na whals (Monodon monoce os) in Ingle ield B edning (NW G eenland). Medde-
lelse om G ønland, Bioscience 39: 51-69.
Bo n, E.W., Gje z, I. & Ree es R.R. 1995. Popula ion assessmen o A lan ic Wal us. No sk pola -
ins i u , meddelelse n . 138, Oslo.
Bo n, E.W., Die z R., Heide-Jø gensen M.P. & Knu sen L.Ø. 1997a. His o ical and p esen dis ibu ion
and exploi a ion o a lan ic wal uses (Odobenus osma us osma us L.) in eas e n G eenland.
Meddelelse om G ønland, Bioscience 46.
Bo n, E.W., Wiig, Ø. & Thomassen, J. 1997b. Seasonal and annual mo emen s o adio-colla ed Pola
Bea s (U sus ma i imus) in no heas G eenland. Jou nal o Ma ine Sys ems 10: 67-77.
Bo n, E.W. & Be g, T.B. 1999. A pho og aphic su ey o wal uses (Odobenus osma us) a he Sandøen
haul-ou (Young Sund, eas e n G eenland) in 1998. Technical epo no. 26. Pinngo i ale i ik,
G eenland Ins i u e o Na u al Resou ces, Nuuk.
B own, K. 1993. A e iew o en i onmen al h ea s o high-la i ude ma ine ecosys ems, wi h special
e e ence o ce aceans o he Ba en s and Bo wegian Seas. Repo submi ed o he Scien i ic
Commi ee o he In e na ional Whaling Commission.
B own, R.G.B. & Ne leship, D.N. 1981. The biological signi icance o polynyas o a c ic seabi ds.
Canadian Wildli e se ice, Occasional pape 45: 59-65.
Caddy, J.F. 1973. Unde wa e obse a ions on acks o d edges and awls and some e ec s o d edging
on a scallop g ound. Jou nal o Fishe y Resea ch Boa d Canada 30: 173-180.
Caddy, J.F. 1973. Unde wa e obse a ions on scallop (Pleopec en magellanicus) beha iou and d ag
e iciency. Jou nal o Fishe y Resea ch Boa d Canada 25 (10): 2123-2141.
Cha dine, J.W. 1998. Seabi d ha es in Canada. A pape p esen ed o he Ci cumpola Seabi d Wo king
G oup, Conse a ion o A c ic Flo a and Fauna, CAFF. Canadian Wildli e Se ice En i onmen
Canada. Sack ille, New B unswick.
Clausen, P. & Laubek, B. 1999. Med Age ø´s gæs i No dg ønland. Fugle og Na u . Dansk O ni ologisk
Fo ening 1: 6-8.
Clausen, P., Madsen, J., Jepsen, P. U. & Søgaa d, B. 1997. Rese a ne æ k o and ugle. Tema- appo a
DMU, 12. Miljø- og Ene giminis e ie , Danma ks Miljøunde søgelse .
Cowles, C.J. & Imm, J.L. 1988. Re iew o s udies on he e ec s o man-induced noise on ma ine
mammals o he Be ing, Chukchi, and Beau o Seas and how he esul s ha e been applied o
ede al o sho e oil and gas managemen decisions. In: Sackinge , W.M. & Je ies, P.E.M.O. (eds.).
57
Po and ocean enginee ing unde a c ic condi ions. Symposium on noise and ma ine mammals,
olume 2. The Geophysical Ins i u e, Uni e si y o Alaska Fai banks, Fai banks, Alaska.
Cosens, S.E. & Dueck,L.P. 1988. Responses o mig a ing na whal and beluga o iceb eake a ic a he
Admi al y Inle ice-edge, N.W.T. in 1986. In: Sackinge , W.M. & Je ies, P.E.M.O. (eds.). Po and
ocean enginee ing unde a c ic condi ions. Symposium on noise and ma ine mammals, olume 2.
The Geophysical Ins i u e, Uni e si y o Alaska Fai banks, Fai banks, Alaska.
Die z, R. 1992. E ec s o mine al esou ce ac i i y on a c ic ma ine mammals, a li e a u e e iew.
Technical Repo . G eenland En i onmen al Resea ch Ins i u e, Nuuk.
Die z, R., Heide-Jø gensen, M.P. & Bo n, E.W. 1985. Ha pa edy i Øs g ønland: en li e a u unde sø-
gelse. Rappo il Rås o o al ningen o G ønland og G ønlands Fiske i- og Miljøunde søgelse a
Danbiu Aps., Danma ks Biologiske Unde søgelse .
Die z, R., Heide-Jø gensen, M.P., Bo n, E.W. & Glahde , C.M. 1994. Occu ence o Na whals (Monodon
monoce os) and Whi e Whales (Delphinap e us leucas) in Eas G eenland. Meddelelse om G ønland,
Bioscience 39: 69-86.
DMU-AM & OC, 1999. Da abase o e G ønlands ha uglekolonie . Danma ks Miljøunde søgelse ,
A deling o A k isk Miljø og O nis Consul A/S.
Du inck, J. & Falk, K. 1996. The dis ibu ion and abundance o seabi ds o sou hwes e n G eenland in
au umn and win e 1988-1989. Pola Resea ch 15: 23-42.
Elande , M. & Blomq is , S. 1986. The a i auna o cen al No heas G eenland, 73°15’N-74°05’N, based
on a isi o Myggbuk a, May-July 1979. Meddelelse om G ønland, Bioscience 19.
Elbo ne, S .A. & Knudsen, H. 1990. La ge ungi associa ed wi h Be ula pubescens in G eenland.
Meddelelse om G ønland, Bioscience 33: 77-80.
Engås, A., Løkkebo g, S., Ona, E. & Soldal, A.V. 1993. E ec s o seismic shoo ing on ca ch and ca ch-
a ailabili y o cod and haddock. Fisken og ha e n . 9. Ha o skningsins i u e , Be gen.
Ewins, P. & Ko ic, B. 1999. Managing Beluga and Na whal ha es . WWF A c ic Bulle in 1: 21-22.
Falk, K. & Kampp, K. 1997. A manual o moni o ing Thick-billed Mu e popula ions in G eenland.
Teknisk appo n . 7. Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u , Nuuk.
Falk, K. & Mølle , S. 1995. Colonies o no he n ulma s and Black-legged Ki iwakes associa ed wi h
he No heas Wa e polynya, No heas G eenland. A c ic 48 (2): 186-195.
Feilbe g, J. 1985. G ønlands a me kilde – na u ens egne mis bænke. Fo skning i G ønland/Tusaa 2/
85: 10-22.
Feilbe g, J. 1987. Økologisk-bo anisk el a bejde i 1986-1987 ( o eløbig appo ). G ønlands Bo aniske
Unde søgelse. G ønlands Hjemmes y e. Minis e ie o G ønland.
Feilbe g, J. 1990. A phy ogeog aphical s udy o Sou h G eenland. Vascula plan s. Meddelelse om
G ønland, Bioscience 15. 72 pp.
Feilbe g, J. & Fol ing, S. 1990. Mapping and moni o ing o woodlands and sh ub ege a ion in Qinngua-
dalen, Sou h G eenland. Meddelelse om G ønland, Bioscience 33: 9-20.
Finley, K.J. & Renaud, W.E. 1980. Ma ine mammals inhabi ing he Ba in Bay No h Wa e in win e .
A c ic 33 (4): 724-738.
64
Qinn
g
uadalen
Akilia
Lyngma ken
Pa adisdalen
Mel ille Bu
g
Na ionalpa k
Ramsa om åde
F ede om åde
Ramsa om åde
F ede om åde
Qinnguadalen
Akilia
Pa adisdalen
Lyngma ken
Mel ille Bug
Na ionalpa k
Figu 1. A eal edninge og Ramsa om åde i G ønland.

65
Salomonsen 1990 og DMN 1999
Høja k is ma in
La a k is ma in
La a k is e es isk
Suba k is e es isk
Høja k is e es isk
F ede om åde
F ede om åde
La a k is ma in
Høja k is ma in
Høja k is e es isk
Suba k is e es isk
La a k is e es isk
Figu 2. G ønlands edede om åde o del på klimazone .
66
Tasiilaq
I oqqo oo mii
Uummannaq
Qasi
g
iann
g
ui
Nano alik
I i uu
Paamiu
Nuuk
Manii soq
Sisimiu
Aasiaa
Qeqe a suaq
Upe na ik
Qaanaaq
Indbygge al i bye
4.900 il 13.400 (3)
3.900 il 4.900 (1)
2.600 il 3.900 (5)
1.500 il 2.600 (5)
0 il 1.500 (4)
Kilde: G ønlands S a is ik 1999
Indbygge al i bye ne
Na saq
Qasigianngui
Ilulissa
I i uu
Nano alik
Qaqo oq
Paamiu
Nuuk
Manii soq
Sisimiu
Uummannaq
Qeqe a suaq
Aasiaa
Kangaa siaq
Upe na ik
Qaanaaq
I oqqo oo mii
Tasiilaq
Figu 3. Bye i G ønland.
67
Kilde: Di ek o a e o Miljø og Na u
Enkel hy e
Fle e end 10 hy e samle
Hy e i Nuuk
Enkel hy e
Fle e end 10 hy e samle
Figu 4. F i ids- og angs hy e i Nuuk kommune i 1998 (ikke kompe ).
68
Hyd oca bone
Mine ale
Kilde: Rås o di ek o a e 1999
Hyd oca bone
Mine ale
Figu 5. E e o sknings illadelse il olie og mine ale i G ønland p . 23. 9. 1999.
69
An al å p . å eholde s ed
500 il 1.000
50 il 500
Kilde: Konsulen jenes e o å ea l 1999
An al å p . å eholde s ed
500 il 1.000
50 il 500
Figu 6. Få eholde s ede i Sydg ønland.

70
Radius på 50 km a by < 1.000 indbygge e
Radius på 100 km a by > 1.000 indbygge e
Radius på 50 km a by < 1.000 indbygge e
Radius på 100 km a by > 1.000 indbygge e
Figu 7. I dag, h o mo o jollen ha e s a e kajakken, e udø elsen a angs og jag ikke længe e beg ænse il
bye og bygde s næ om åde.
71
Kilde: Di ek o a e o E h e 1998
Figu 8. Geog a isk o deling a skud e ensdy unde jag en 1998.
72
La a k is
Suba k is
Høja k is
F ede om åde
Så ba
T ue
Endemisk
Så ba
F ede om åde
T ue
Endemisk
Høja k is
Suba k is
La a k is
Figu 9. Fo ekoms a så ba e og endemiske ka plan e e s ø s i Ves - og Sydg ønland i den la - og sæ lig i den
suba k iske zone.
73
4
3
2
1
Qeqe aq
Pi u ik
Uummannaq
Ike asak
Sønd e S øm jo d
Cha co Land
Ella Ø
Om åde 1
Om åde 2
Om åde 4
Om åde 3
Sal holdige søe
Sal søe
By, bygd
Kilde: Røen 1962 og Rige og Böche 1999
Om åde 1 Om åde 4
Om åde 3
Om åde 2
Sal holdige søe
Sal søe
By, bygd
Figu 10. Fo ekoms a sal søe og søe med o høje sal indhold.
80
Figu 18. H idh alens idlige e og nu æ ende
udb edelse i G ønland.
Kilde: Heide-Jø gensen 1994 og Die z e al. 1994
Udb edelse
F ede om åde

81
F ede om åde
Vin e udb edelse
Somme udb edelse
Fo lad landgangss ed
Nu æ ende landgangss ed
Figu 19. H al ossens somme - og in e udb edelse sam
dens nu æ ende og o lad e landgangss ede .
82
83
Appendiks 2
Følsomme om åde i Na ionalpa ken
I de ølgende gennemgås ko biologisk se sæ lig ig ige om åde i Na ionalpa ken.
Om åde 1: Na es Land - Wul Land – Nyboe Land – Wa ming Land
Na es Land
Flo a: Den sydlige del sam den no d–sydgående dal mod øs e odig med me e elle
mind e sammenhængende ege a ion.
Fauna: Om åde udgø e sæ deles ig ig g æsningspo en iale o moskusokse (Anonym
1986a). A ugle ble de se øds ube lom, ynglende kongeede ugl, s en ende , islandsk
yle og sneugle (Anonym 1986a)
Wul Land
Flo a/ auna: Vege a ionen e sp ed , dog e de obse e e en mind e bes and a moskus-
okse , som e a hængig a ege a ionen i den no dlige del a Wul Land.
Nyboe Land og Wa ming Land
Flo a/ auna: G æsningsg undlage mege mosaikmæssig og sp ed . De e obse e e
moskusokse i om åde ne, mege å og sp ed . De å a eale med ege a ion be ag es dog
som sæ deles ig ige o om and ende dy (Anonym 1986a). De e ble e obse e e
ul e lok i om åde . På Nyboe Land e obse a ione a ynglende ul e (Bennike e al.
1989). A ugle e de se ynglende snegås (Boe man 1994), ynglende kongeede ugl,
øds ube lom, lille kjo e, islandsk yle, s en ende , g åmåge, sneugle og jeld ype (Ano-
nym 1986a).
Om åde 2: S e d up Ø – J.P. Kochs Fjo d – S øms ede
Polynie med mang oldig dy eli (Anonym 1993c).
Om åde 3: Nansen Land
Flo a: F odige om åde med sammenhængende ege a ion indes mellem I.P. Kochs Fjo d
og B aina d Sund, i dalen mellem den øs lige g en a Masca Sund og i I.P. Koch Fjo d
sam de no dlige dale. Fund a høja k isk mælkebø e Ta axacum hypa c icum.
Fauna: Lande e g æsningsom åde o moskusokse (Anonym 1986a). Om åde e yngle-
plads o ul (Bennike e al. 1989). De e se øds ube lom, s en ende , islandsk yle,
sandløbe , lille kjo e og ha e ne (Anonym 1986a).
Om åde 4: B ønlund Fjo d – Mid somme søe ne - Wandeldal
Flo a: Vege a ions o holdene e gode, både mh . odighed og a ealmæssig udb edelse.
Fund a høja k isk mælkebø e, den sjældne ho ed- oldu Pedicula is capi a a, b ugge-
manns annelg æs og a k isk hjø neklap E ysimum pallasii (Bay 1992).
Fauna: E ig ig ou age ingsom åde o moskusokse i No dg ønland. A and e pa edy
e de obse e e sneha e, pola æ og spo e e pola ul (Anonym 1986a). Kap Ha ald
Mol ke e yngleom åde o kongeede ugl (Anonym 1986a). End ide e e de o ekoms a
ade ugle som s o p æs ek a e, islandsk yle og sandløbe og kys - og ha ugle som lille
kjo e, ismåge, g åmåge og ha e ne (Anonym 1986a). Ynglende jag alk, snespu , ha li
og s en ende (Mel o e 1976). Længe e øs , i Independence Fjo d, e de ble e egis e e
e ynglehi o isbjø n (Bo n 1997b).
Om åde 5: F igg Fjo d
Flo a: I bunden a jo den, speciel på den es lige b ed, e ege a ionen æ og p oduk i .
Om åde omk ing F igg Fjo d e e a de odigs e om åde i No dg ønland. Fund a den
sjældne høja k iske mælkebø e (Bay 1992).
84
Fauna: Sammenlag udgø Pea y Land e a de ig igs e om åde o moskusokse i No d-
g ønland, og omk ing F igg Fjo d e moskusokse med kal e ble e obse e e . Po en ielle
moskusokseom åde e nogle b ede, odige dals øg mod es og lade s ag kupe ede
sle e mod no d. I om åde e de obse e e di e se ugle: øds ube lom, s o p æs e-
k a e og ynglende s en ende (Anonym 1986a).
Om åde 6: Kap Jesup Mo is – Cons able Bug
Fauna: Lokal e de s o e æ hede a kys ugle som s en ende , kno og sande ling. End-
ide e yngle kongeede uglen i om åde . Om somme en o ekomme jeld ypen i s o e
æ hede (Anonym 1986a, Boe mann 1994). Moskusoksen e se i om åde (Die z e al.
1985, 1986a).
Om åde 7: Mudde bug (Pea y Land)
Fauna: I 1998 ble de se 75 lysbugede og en mø kbuge kno egås ed Ladegå dsåens
udløb i Independence Fjo den, end ide e ble de obse e e 432 ko næbbede gæs i om å-
de . (De a ugle på gennem æk a ældepladse ne længe e no dpå) (Clausen & Laubek
1999). Sp ed o ekoms a moskusokse (Die z e al. 1985).
Om åde 8: P incesse Mag e he Ø
Fauna: S o e ynglekolonie a ismåge (Anonym 1993c).
Om åde 9: No døs ande
Kilen på K onp ins Ch is ian Land
Flo a: Fund a de i G ønland sjældne a e b uggemanns annelg æs og sabine– anunkel
Ranunculus sabinei (Bay 1992).
Fauna: s o samlingsom åde o p æ-ynglende kongeede ugl, ynglende almindelig ede -
ugl, ismåge, sabinemåge (en a G ønlands s ø s e kolonie ), snegås og kno egås (de e
de enes e kend e yngles ed i No dg ønland) (G imme e al. 1991, Boe mann 1994).
Kilen e udpege som In e na ional Bi d A ea (IBA) og Ramsa om åde.
Hen ik K øye Holme e yngleom åde o sabinemåge, ismåge og o osenmåge (Boe -
mann 1994). På Mallemuk Fjelle yngle ide og mallemuk (Falk & Mølle 1995). End ide e
e polynie e ig ig o e som ingsom åde o osenmåge og søkonge (Boe mann 1994).
H al os opholde sig hele å e i de kys næ e egne mellem Dijmphna Sund (omk ing 80°N)
og Kilen i Amd up Land (omk ing 81°10´N). I bunden a Dijmphna Sund og ed Kilen e
h al ossen ble e obse e e på land (Bo n e al. 1995). Polynie e e ig ig ou age ings-
og yngleom åde o isbjø n, med ynglehi ed An a c ic Bug , syd o Ingol Fjo d, på
Ha gaa ds Ø og ed 79 Fjo den (Bo n e al. 1997b). Polynie e ou age ingsom åde o
emmesæl, ingsæl (Die z e al. 1985) og na h al (Die z e al. 1994).
Om åde 10: Kap Sank Jacques (Ile de ance)
Polynie: Vig ig om åde o na h al (Die z e al. 1985).
Om åde 11: Flade Bug
Fauna: Flade Bug e ældeom åde o ko næbbe gås (Boe mann e al. 1990). E udpege
som Impo an Bi d A ea (IBA).
Om åde 12: Daniel B uuns Land – Okselande – Sønde ma ken – No dma ken
Flo a: La lande unde 200 me e e gene el mege odig. I om åde e de unde b ugge-
manns annelg æs (Bay 1992).
Fauna: Moskusokse på Okselande . I la lande langs indlandsisen a Daniel B uuns Land
i syd il No dma ken i no d e ig ige ældepladse o ko næbbe gås. End ide e yngle
og ælde b amgåsen i om åde . Ved Pink oo e Lake i No dma ken indes den no dligs
85
kend e yngleplads o b amgåsen (Bay & F edskild 1990). Om åde e også somme s ed o
s o p æs ek a e, sandløbe , islandsk yle, almindelig yle, s en ende , lille kjo e, h idsis-
ken og snespu (Bay & F edskild 1990). De e se spo e e pola ul og isbjø n (Boe -
mann e al. 1990).
Om åde 13: D onning Louise Land
Fauna: Om åde , isæ den sydlige del a lande e g æsningsland o moskusokse . End i-
de e e de ældeom åde o ko næbbe gås og b amgås (Boe mann e al. 1990, G imme
e al. 1991). I om åde yngle jeld ype, s o p æs ek a e, islandsk yle, almindelig yle,
sandløbe , s en ende , lille kjo e, h idsisken, snespu og a n (Boe mann e al. 1990).
Om åde 14: Ge mania Land - Do e Bug
Fauna: Sydkys en a Ge mania Land a S o mele en il Lakseel en sam øe ne ud i Do e
Bug e yngle- og ældeplads o ko næbbe gås og b amgås. På es siden a sælsøens
sydlige del yngle ismåge (Fo chhamme 1990). End ide e yngle jag alk, jeld ype, sand-
løbe , almindelig yle, islandsk yle, s en ende , lille kjo e, ha li og g åmåge (Boe mann
e al. 1990). H al osodden og Slamodden e udpege som Impo an Bi d A ea (G imme
e al. 1989). På øe ne syd o Danma ksha n e de adskillige e nekolonie , og på Renskæ-
e og Ma oussia yngle end ide e sabinemåge (Mel o e 1974). Omk ing Danma ksha n
e de obse e e ynglende almindelig ede ugl, kongeede ugl, ha li , øds ube lom,
jeld ype. Kæ ene langs sydkys en ha nogle a de æ es e ade uglebes ande, de e kend
i No døs g ønland (Boe mann e al. 1990). På Ge mania Land e de i 1988 unde e
ul ehi (Bennike e al. 1989). På Lille Snenæs på sydkys en a Ge mania Land gå h al os-
se på land o a h ile og ælde (Bo n e al. 1994). Ligeledes e Kap Al T olle på sydkys en
a S o e Koldewey egis e e som landgangss ed (Die z e al. 1985). Do e Bug e e kend
s ed o o ekoms a isbjø n. Fle e gange e hunbjø ne med unge obse e e , h ilke indi-
ke e , a Do e Bug e e hi-om åde (Die z e al. 1985). Na h ale e obse e e mellem
S o e og Lille Koldewey (Die z e al. 1994).
Om åde 15: Hochs e e Fo land - Shannon
Shannon
Fauna: Yngle- og ældeom åde o ko næbbe gås og b amgås (Bay & Boe mann 1989).
Om åde e udpege som Impo an bi d A ea (IBA) (G imme e al. 1989). På sydsiden a
Shannon, ed Kap Philip B oke e de obse e e e landgangss ed o h al osse (Die z e
al. 1985). Polynie syd o Shannon (Ande sen & Bo n 1999).
Hochs e e Fo land
Flo a: Vege a ionen e gene el mege odig, og om åde øs o Pe e s Bug indeholde
nogle s o e og odige kæ . Gene el indes de mange damme, andløb og søe med elud-
ikle kæ ege a ion (Bay & F edskild 1990). På sydspidsen a Fo lande okse den ende-
miske na ho s s enb æk, den sjældne ensdy - y le Luzula wahlenbe gii og b uggemanns
annelg æs Puccinella b uggemanni (Bay 1992).
Fauna: Moskusokse i om åde omk ing Langel dalen. Hochs e e Fo land e e mege
ig ig ældeom åde o ko næbbe gås, isæ ed Lauge Koch´s Vig, Pe e s Bug og a
Nanok il Si ius – hy en på øs kys en og i lande omk ing Agne esø og Langel . Hochs e -
e Fo land e en a de e ig igs e ældepladse o ko næbbe gås i No døs g ønland
(Bay & F edskild 1989). Om åde e også yngle- og ældeplads o b amgås. End ide e
indes de ynglende konge- og almindelig ede ugl, lille og almindelig kjo e, islom, øds u-
be lom, ha li , jag alk, sneugle og ismåge (Mel o e e al. 1981). Om åde e ilholdss ed
o ade ugle som s o p æs ek a e, islandsk yle og sandløbe (Mel o e e al. 1981). Om-
åde e udpege som Impo an Bi d A ea (IBA) og som Ramsa om åde (G imme e al.
1989). Polynie øs o Hochs e e Fo land (Ande sen & Bo n 1999).

86
Om åde 16: Kuhn Ø
Flo a: De es lige la land på Kuhn Ø e e a de mes odige om åde i Na ionalpa ken.
Fauna: Moskusokse . Om åde es o Bas ian Bug e as eplads o ko næbbe gås, de
e på ej no do e il de es ynglepladse (Bay e al. 1989). De e obse e e pola æ ,
he melin, lemminge og jag alk (Mel o e e al. 1981).
Om åde 17: Cla e ing Ø – A.P. Olsens Land - Wollas on Fo land
Flo a: Cla e ing Ø og la landsom åde ne på Wollas on Fo land ha en mege odig ege-
a ion. Fo ekoms a den endemiske na ho s s enb æk sam de i G ønland sjældne a e
s and-kamille Ma ica ia ma i ima ssp. phae ocephala, pola jakobss ige Polemonium bo eale,
åkapsle s a Ca ex agina a, d æ g mil u Ch ysoplenium e andum og dune und ag æs
Dupon ia ishe i (Bay 1992).
Cla e ing Ø og A.P. Olsens Land
Fauna: Om åde e e ig ig ou age ingsom åde o moskusokse . Ved Tangen på es si-
den a Cla e ing Ø og syd på A.P. Olsens Land ælde ko næbbe gås (Bay & F edskild
1990). I Dødemandsbug en og ed Kap B eusing e e landgangss ed o h al osse . End i-
de e e i bug en obse e e na h ale (Die z e al. 1994).
Wollas on Fo land
Fauna: De s o e la landsom åde syd o Alb ech s Bug og om åde ud mod Young Sund
øs o Zackenbe g hø e il de ig igs e ou age ingsom åde o moskusokse i Na ional-
pa ken. De s o e om åde syd o Alb ech s Bug e end ide e e a de ig igs e ælde- og
yngleom åde o ko næbbe gås syd o 75°N (Bay & F edskild 1990). Vig ige om åde o
b amgås e om åde ne ud mod Young Sund. Ud o Danebo g indes kolonie a ede ugle,
ha e ne og sabinemåge. I de s o e la land ed Zackenbe g yngle ade ugle som p æs e-
k a e, s en ende , almindelig yle, odinshane og ho shane (Mel o e & Rasch 1998).
End ide e yngle i om åde ha li , øds ube lom, lille kjo e og jeld ype (Mel o e &
Rasch 1998). Ud o Wollas one Fo land på H al os øen e den enes e yngleplads o mal-
lemuk, de ligge mellem Li e pool Land i syd og Holm Land i no d (Gensbøl 1996). Poly-
nie syd o Wollas on Fo land (Ande sen & Bo n 1999).
Om åde 18: Gauss Hal ø - Hold Wi h Hope
Flo a: De øs lige om åde på Gauss Hal ø udgø sammen med den øs lige del a Hold Wi h
Hope de s ø s e la landsom åde mellem Jameson Land i syd og Hochs e e Fo land i
no d. Vege a ionen i Mag e hedalen, Ves e sle en, Øs e sle en, Tobias Dal og i Badlands-
dal e odig. I om åde okse den endemiske na ho s s enb æk (Bay 1992).
Fauna: e a de ig igs e ou age ingsom åde o moskusokse i No døs g ønland. De øs -
lige om åde i la landsom åde ne omk ing Tobias Dal, Øs e sle en og Myggbuk a e ig-
ige yngle- og ældepladse o ko næbbe gås og b amgås. Sids næ n e a samle sig
end ide e i la landsom åde ne i Badlandsdal og ed Ves e sle en. I om åde yngle almin-
delig ede ugl, kongeede ugl, ha li , lille og almindelig kjo e, øds ube lom, sneugle og
en del ade ugle. G åmåge yngle på øs kys en a Home Fo land på Hold Wi h Hope
hal øen (Bay & F edskild 1990). På Te nholm i Mackenzie Bug e de en ha e nekoloni.
End ide e e de se sabinemåge og ismåge (Elande & Blomquis 1986). På Hold Wi h
Hope e de udpege 4 om åde som Impo an Bi d A eas (G imme e al. 1989). På Hold
Wi h Hope hal øen e de de sids e å ie obse e e ynglende ul e (Bennike e al. 1989).
Uden o Myggbuk a i Mackenzie Bug e de e polynie (Ande sen & Bo n 1999). H al os
o e in e i om åde (Die z e al. 1985).
Om åde 19: Yme Ø
Flo a/ auna: La landsom åde ne i Zoologdal, Fladedal og Julu sdal e odige, og he e
bes ande a moskusokse . Om somme en e de end ide e b amgås og ko næbbe gås.
87
Om åde 20: T aill Ø
Flo a: I de cen ale la land omk ing Ka upel og omk ing Øs e næs e ege a ionen
odig.
Fauna: Fou age ingsom åde o moskusokse og ældeom åde o ko næbbe gås. Også
Gudenel dalen e ou age ingsom åde o moskusokse og o ældende gæs (ko næbbe og
b amgås) (Bay & F edskild 1990).
Vega Sund- Moun no is Fjo d
Fauna: I om åde omk ing Sco Kel ies Øe ne e de s æ ke ide andss ømme, og om å-
de e kende egne ed høj p oduk ion. De e e ig ig ou age ings- og ældeom åde o
emmesæl og ingsæl (Die z e al. 1985). På No denskjolds Ø indes en koloni a g åmåge.
På Gåseø en ha e nekoloni (Bay & F edskild 1990). Vega Sund e and ings ej o isbjø n
(Die z e al. 1985), På Kis a Ø e de se en hun med 2 å sunge (Vibe 1976). Bjø nehi elle
bjø ne med unge e obse e e ed T aill Ø i Moun no is Fjo d (Mel o e 1976).
88
8
7
6
5
4
23
1
Kys u
g
l
Må
g
ekoloni
Ul yn
g
lehi
Moskusokse
Gås
Polynie
Figu 20. Biologisk ig ige om åde i den no dlige del a Na ionalpa ken.
89
Figu 21. No døs ande i Na ionalpa ken.
9
Polynie
Mågekoloni
H al os landgangss ed usikke s a us
Isbjø n ynglehi
Kno egås
Almindelig ede ugl
Mallemuk
Ramsa om åde