Schnack, Mo en
Doc o al Thesis
Teknologi og æ aglighed: en analyse a diskussionen
omk ing ind ø else a EPJ på en hospi alsa deling
PhD Se ies, No. 7.2008
P o ided in Coope a ion wi h:
Copenhagen Business School (CBS)
Sugges ed Ci a ion: Schnack, Mo en (2008) : Teknologi og æ aglighed: en analyse a diskussionen
omk ing ind ø else a EPJ på en hospi alsa deling, PhD Se ies, No. 7.2008, ISBN 9788759383544,
Copenhagen Business School (CBS), F ede iksbe g,
h ps://hdl.handle.ne /10398/7129
This Ve sion is a ailable a :
h ps://hdl.handle.ne /10419/208691
S anda d-Nu zungsbedingungen:
Die Dokumen e au EconS o dü en zu eigenen wissenscha lichen
Zwecken und zum P i a geb auch gespeiche und kopie we den.
Sie dü en die Dokumen e nich ü ö en liche ode komme zielle
Zwecke e iel äl igen, ö en lich auss ellen, ö en lich zugänglich
machen, e eiben ode ande wei ig nu zen.
So e n die Ve asse die Dokumen e un e Open-Con en -Lizenzen
(insbesonde e CC-Lizenzen) zu Ve ügung ges ell haben soll en,
gel en abweichend on diesen Nu zungsbedingungen die in de do
genann en Lizenz gewäh en Nu zungs ech e.
Te ms o use:
Documen s in EconS o may be sa ed and copied o you pe sonal
and schola ly pu poses.
You a e no o copy documen s o public o comme cial pu poses, o
exhibi he documen s publicly, o make hem publicly a ailable on he
in e ne , o o dis ibu e o o he wise use he documen s in public.
I he documen s ha e been made a ailable unde an Open Con en
Licence (especially C ea i e Commons Licences), you may exe cise
u he usage igh s as speci ied in he indica ed licence.
h ps://c ea i ecommons.o g/licenses/by-nc-nd/3.0/
ISSN 0906-6934
ISBN 978-87-593-8354-4
Teknologi og æ aglighed
Teknologi og æ aglighed
– en analyse a diskussionen omk ing ind ø else
a EPJ på en hospi alsa deling
Mo en Schnack
Ph.d. se ie 7.2008
Fo ske skolen i Viden og Ledelse
CBS / Copenhagen Business School
DBA CBS phd se ien n . 7 Mo en Schnack.indd 1 04/03/08 11:45:43
Teknologi og æ aglighed
Mo en Schnack
Teknologi og æ aglighed
– en analyse a diskussionen omk ing ind ø else
a EPJ på en hospi alsa deling
CBS / Copenhagen Business School
Fo ske skolen i Viden og Ledelse
Ph.d. se ie 7.2008

Mo en Schnack
Teknologi og æ aglighed
– en analyse a diskussionen omk ing ind ø else a EPJ på en hospi alsa deling
1. udga e 2008
Ph.d. se ie 7.2008
© Fo a e en
ISBN: 978-87-593-8354-4
ISSN: 0906-6934
Dis ibu ed by:
Sam undsli e a u Publishe s
Rosenø ns Allé 9
DK-1970 F ede iksbe g C
Tl .: +45 38 15 38 80
Fax: +45 35 35 78 22
[email p o ec ed]
www.sam undsli e a u .dk
Alle e ighede o beholdes.
Kopie ing a denne bog må kun inde s ed på ins i u ione , de ha indgåe a ale med COPY-DAN,
og kun inden o de i a alen næ n e amme . Und age he a e ko e udd ag il anmeldelse.
Til
Alexande & William
i
Fo o d
I min a handling analyse e jeg den elek oniske pa ien jou nals (EPJ’s) mulige be ydning
o kons i u ionen a de æ aglige sama bejde mellem læge og sygepleje ske . En
kons i u ion, de bl.a. komme il ud yk i de måde , læge og sygepleje ske i alesæ e sig
sel og hinanden på, og i de p obleme og løsningsho ison e , de ilbydes. EPJ e en
anledning, de e bes emmende både o ledelsens egne mulighede o handlen, d s.
ledelsens mulighede o a lede, og o de mulighede o handlen, de p o essionelle
(læge ne og sygepleje ske ne) ha a kæmpe om i bes æbelse ne på a sik e den mes
o delag ige o ganise ing a a bejdsgange og opga e o delinge .
Jeg il he i o o de gi e ud yk o min s o e aknemmelighed o e o de mange pe sone ,
de på h e de es måde ha gjo de mulig o mig a sk i e min a handling. Fø s og
emmes en s o ak il lægelig di ek ø på H ido e Hospi al To ben Mogensen o a du
ilbage i 2002 spu g e mig, om de ikke a noge o mig a sk i e en ph.d.-a handling
base e på en unde søgelse a pa ien jou nalen på hospi ale s Bø nea deling med okus på,
h ad EPJ il komme il a be yde o o ganise ingen a a bejdsgange og opga e o delinge .
Tak il lede e a H ido e Hospi al og Copenhagen Business School, ins i u o Ledelse,
Poli ik og Filoso i o a ha e sik e de o ganisa o iske og inansielle amme o mi
p ojek . Tak il min idlige e che uddannelsesche Ma ianne Fab in og il mine idlige e
kollegae i Uddannelsesa delingen på H ido e Hospi al o je es s o e in e esse o mi
p ojek .
En s o ak il mine ejlede e Ole Fogh Ki keby og Asmund Bo n. Asmund, uden din
enes ående og næ æ ende ejledning a denne a handling ikke ble e en eali e . En s o
ak il Asge Schnack o ko ek u læsning og o hjælp med sp oglige il e else . En s o
ak il Ma in Fuglsang, Pe e Hold Ch is ensen og Jespe B amsbye o gode
kommen a e unde ejs. En s o ak il Thomas Basbøll o ko ek u læsning a
a handlingens summa y.
Jeg il illige akke a delingsledelsen i Bø nea delingen på H ido e Hospi al ledende
o e læge Bi gi Pei e sen og ledende o e sygepleje ske S ine Fjels e ang o je es s o e
imødekommenhed og o je es s o e in e esse o mi p ojek . De ud o e il jeg akke de
lede e og meda bejde e, de a sa e id il a lade sig in e iewe a mig, og som de med ha
bid age il a handlingens empi iske g undlag.
En s o ak il min a A ne o u æ elig gennem min ba ndom og ungdom a ha e læs
lek ie med mig, h ilke ha anspo e mig il a kas e mig ud i de s o e p ojek de e a
sk i e en ph.d.-a handling. En s o ak il min mo Madeleine o bø nepasning. De ha
æ e en s o hjælp. En s o ak il mine b ød e Emil og Adam o a æ e e dens beds e
b ød e og enne , h o I al id ha s ø e mig på den beds mulige måde. En s o ak il min
kæ es e Louise o hendes s o e o s åelse og ålmodighed unde ejs. Jeg e kla o e a jeg
ikke al id ha æ e lige le a le e sammen med. En s o ak il mine elskede sønne
Alexande og William o di I ylde min h e dag med den s ø s e glæde. A handlingen
ilegne jeg je .
Mo en Schnack, Københa n, eb ua 2008.
5
Kapi el 1
P oblemdiskussion
Ambi ionen med min a handling e a analyse e EPJ’s mulige be ydning o kons i u ionen
a de æ aglige sama bejde mellem læge og sygepleje ske . En kons i u ion, de bl.a.
komme il ud yk i de måde , læge og sygepleje ske i alesæ e sig sel og hinanden på,
og i de p obleme og løsningsho ison e , de ilbydes. EPJ e en anledning, de e
bes emmende både o ledelsens ege muligheds um o handlen, d s. ledelsens
muligheds um o a lede, og o de muligheds um o handlen, de p o essionelle (læge ne
og sygepleje ske ne) ha a kæmpe om i bes æbelse ne på a sik e den mes o delag ige
o ganise ing a a bejdsgange og opga e o delinge . Med and e o d e de min an agelse, a
de p o essionelle med implemen e ingen a EPJ komme il a o handle om, h o dan
a bejdsopga e ne i a delingen skal o ganise es på æ s a agp o essionelle g ænse og
o ganisa o iske o ank inge . På den bagg und ha jeg i a handlingens kapi el 7 alg a
anlægge e mag pe spek i , de e inspi e e a den anske idéhis o ike Michel Foucaul .
Jeg il s ude e o o skellige mag beg ebe og ledelsesmæssige e ek e , ed a jeg med
EPJ som akse gennem min a handling il be æge mig i umme mellem konk e e
ledelsess a egiske beslu ninge i o bindelse med implemen e ingen a EPJ, æ aglighed
som ema og de sundhedsp o essionelles imødekommenhed o e o EPJ. Fo ællinge om
mag og modmag il udk ys allise e sig i ela ion il den o e o dnede o ælling i min
a handling, nemlig o ællingen om, h ilken be ydning og æ di de æ aglige
sama bejde mellem læge og sygepleje ske å med implemen e ingen a EPJ i a delingen.
Mag e e cen al beg eb i min analyse a samspille imellem EPJ som eknologi og
æ aglighed som p og am, o di:
”(…) Powe ela ions a e oo ed deep in he social nexus (…) To li e in
socie y is, in any e en , o li e in such a way ha some can ac on he ac ions
o o he s. A socie y wi hou powe ela ions can only be an abs ac ion.”
(Foucaul 2000a:343).
Ved a analyse e den be ydning og de æ die , lede e og meda bejde e, på æ s a
agg ænse og hie a kisk place ing i Bø nea delingen, illægge beg ebe æ aglig
sama bejde i ela ion il implemen e ingen a EPJ, il jeg o holde mig il, h o dan mag
skabes i ela ione ne mellem de p o essionelle. Min an agelse e , a mag en ud oldes i den
disku si e p aksis, h o de p o essionelle gi e ud yk o , h o dan a bejdsp aksis bø
o ganise es i a delingen med EPJ, da de e i denne disku si e p aksis, a
o handlingsp ocesse ne imellem de o agg uppe inde s ed. Ved a sæ e de o
pe spek i e på mag i spil, mag som handling (handlingsmag ) og mag som s y ing
(s y ingsmag ), il jeg analyse e, h o dan pa ien jou nalen, og o and ingen a
pa ien jou nal eknologien, som s y ingsp og am (”p og am o conduc ”) skabe nye
handle um o læge ne og sygepleje ske ne, ed a EPJ skabe ænd inge i de be ingelse ,
læge ne og sygepleje ske ne på Bø nea delingen ha o a s y e sig sel gennem en
bes em social p aksis, og he unde gennem en bes em sel o s åelse og gennem en
bes em o s åelse o and e.
EPJ som p og am bli e he med en e leksi begi enhed. EPJ som p og am be inde sig i
b ændpunk e mellem o skellige a ionali e e . Mi mål med analysen a udsagnene a
lede e, læge og sygepleje ske e a a dække de o skellige a ionali e e , de disku si

6
kny e sig il EPJ som p og am, og som disku si kny e sig il beg ebe om æ aglig
sama bejde i Bø nea delingen. Sam idig il jeg disku si iag age, h ilke a ionali e e
EPJ s øde sammen med. Mine in e iews e således bygge op o e en bes em idé, ide
jeg ha o søg a emelske elle emp o oke e a gumen e o bes em e a ionali e e o
de med ydelige e a kunne se o skelle og lighede . På bagg und a mine in e iews ha
jeg unde nogle cen ale omd ejningspunk e i den a ionali e , henholds is EPJ som
eknologi og æ aglighed som p og am synes a base e sig på, men også i mods andens
a ionali e . Disse ha danne g undlag o emae og uddybende spø gsmål i in e iewe . I
mine 19 in e iews a lede e og meda bejde e i Bø nea delingen på H ido e Hospi al ha
jeg spo e uenighed på om åde , men også en ælles dedika ion il de konk e e a bejde, de
skal løses i ællesskab i e sama bejde imellem agg uppe ne i o bindelse med
unde søgelsen, behandlingen og plejen a bø nene på Bø nea delingen.
En an agelse i min analyse e , a EPJ i sig sel kun skabe e po en iel muligheds um o
handlen, også i o hold il ænd ingen a de æ aglige sama bejde mellem læge og
sygepleje ske på en hospi alsa deling. De o e de hel a gø ende, h ilke
ledelsess a egiske beslu ninge ledelsen o e age sig i o bindelse med implemen e ingen
og d i en a EPJ. Denne an agelse il jeg o ølge gennem en analyse a po en ielle
o and inge i dokumen a ionsp aksis og he a a led i læge s og sygepleje ske s konk e e
a bejdsgange med EPJ. De po en ielle o and inge med EPJ som p og am o ledelse il
æ e a hængige a den alg e ledelsess a egi og æ e s uk u e e omk ing a bejdsgange,
de alle e o bunde med læge nes og sygepleje ske nes læsning og sk i ning i EPJ.
Da de med implemen e ingen a EPJ e ale om en ny jou nal eknologi, og da
pa ien jou nalen e de kliniske a bejds edskab, den kliniske p aksis ha som si
omd ejningspunk , o di alle in o ma ione opsamles, opbe a es, bea bejdes og
ide e o midles a pa ien jou nalen, e pa ien jou nalen illige den eknologi, h o a al
kommunika ion mellem de sundhedsp o essionelle indby des og de sundhedsp o essionelle
og pa ien en age si a sæ . Disse in o ma ione og denne indby des kommunika ion
lægge lægen og sygepleje sken il g und o de es beslu ninge omk ing diagnos ik,
behandling og pleje. Ledelsen å de o e s o ans a o , a EPJ implemen e es i
Bø nea delingen e e hensig en, og den må kommunike e kla ud, a de il æ e
uaccep abel , a de sundhedsp o essionelle i Bø nea delingen beny e sig a de gamle og
kend e u ine , blo o di de nye a bejdsgange på ko sig måske il ople es som me e
bes æ lige og idsk æ ende. Jeg il analyse e, h ad de ha æ e den ledelsesmæssige
hensig med implemen e ingen a EPJ, og h ilke mulige sociale handle um med EPJ, de
lægges op il i disku se ne. Med and e o d unde søge jeg, h o dan de sociale skabes med
den nye jou nal eknologi.
Som Lisa Dahlage emhæ e i sin a handling I sam alens um (2005), ha de sociale um
de il ælles med de ysiske um, a de uds ikke nogle mulighede og beg ænsninge o
indi iduel og social handlen. Sådanne handle um e base e på sel ølgelighede , h o i
ikke al id ænke dybe e o e , h o dan de kan æ e, a handle umme ne op e , som de e ,
og ikke på alle mulige and e måde . Vi sæ e ikke spø gsmåls egn ed den måde, i sel
handle på, og ed den måde, i in e age e med o es medmenneske på, men accep e e
blo ingenes ils and. Fo måle med min analyses a egi e a iag age og p oblema ise e
disse indg oede sel ølgelighede , h o jeg be ag e EPJ som æ ende e o søg på a
hånd e e en ække p oblems illinge , som i igennem o es iag agelse a e den ha skab
og opp io i e e som æ ende p obleme . Min poin e e , a e p oblem kun e e p oblem
med e bes em blik, og a e p oblem ikke on ologisk ha en essens, men e e esul a a
7
o es æ en i e den, og de med e esul a a o es måde a iag age e den på. Lisa
Dahlage o mule e de mege smuk og p æcis i ø næ n e a handling:
”De p obleme , i se , den sæ lige måde, i mene , p obleme e e p oblem
på, og de måde , i løse p obleme ne på, e esul a e a en bes em
p oblema ise ing, a en bes em måde a handle på. De gø es noge ed
i keligheden.”
Pa ien jou nalen gø noge ed i keligheden, da den e e o søg på a løse bes em e
p oblems illinge inden o sygehus æsene . De blik, h o igennem jeg il iag age
pa ien jou nalens o mning a de sociale um, e mag analy ike ens blik, med h ilke jeg
il iag age p oblema ise inge og sel ølgelighede , som de em æde i disku sen
omk ing pa ien jou nalen.
Me e p æcis il de o mag beg ebe , mag som handling og mag som s y ing, ud olde sig
i kapi el 7. Mag som handling kny e sig il den ype a mag ela ione , de udspille sig i
de disku si e kampe om o ganise ingen a a bejdsgangene og opga e o delinge ne de
p o essionelle imellem med EPJ. Mag en ud ykkes i den måde, h o på de p o essionelle
kommunike e om muligheds umme o handlen med EPJ. De ande mag beg eb kny e
sig il mag som s y ing, og me e konk e il spø gsmåle om, h o dan a delingsledelsen i
Bø nea delingen o es ille sig og beg unde , h o dan de kan s y es med EPJ. Mag en
udspille sig he i ledelsens disku si e p aksis i o bindelse med implemen e ingen a EPJ i
a delingen. De o e de min op a else, a de med implemen e ingen a den nye
jou nal eknologi udløses ledelsesmæssige e ek e i o be ydninge . Ind ø elsen a EPJ i
a delingen e i sig sel en anledning il ledelse, og i samme øjeblik de o e ages
ledelsess a egiske beslu ninge i o bindelse med implemen e ingen a EPJ, skabes de
end ide e muligheds um o nye ledelses- og o ganise ings o me med EPJ i a delingen.
Jeg ha nu ski se e nogle cen ale ledelsesmæssige p oblema ikke og ud o d inge i
o bindelse med a s y e de kul u elle og o ganisa o iske ænd inge i o m a mulige
handle um, de ops å i køl ande på implemen e ingen a den nye pa ien jou nal eknologi
EPJ. E ledelsesmæssig blik og en ledelsesmæssig o s åelse o p oblema ikke og
ud o d inge , jeg mene de e nød endig a ha e o de lede e, de ønske a s y e med
EPJ som anledning o o ganise ing a a bejdsgangene og opga e o delinge ne mellem de
sundhedsp o essionelle på en hospi alsa deling.
P oblem o mule ing
På den bagg und e min a handlings p oblem o mule ing:
• H ad e samspille imellem EPJ som eknologisk o and ing og æ aglighed
som s y ingsp og am på en hospi alsa deling?
Med and e o d be yde de , a jeg med min p oblem o mule ing il o holde mig il,
h ilken be ydning EPJ ha som ka alysa o o , h o dan beg ebe æ aglig sama bejde
udk ys allise es og indholdsbes emmes i Bø nea delingen. Jeg il iag age, h ilke mulige
handle um de åbne sig med æ aglighed som p og am kny e il EPJ i a delingen, og
jeg il iag age h ilke eak ione , de skabes bland lede e og sundhedsp o essionelle, nå
alen alde på æ aglighed i o bindelse med EPJ.
8
De il glæde mig, h is min analyse kan æ e med il a s y ke den e leksi e
ledelsesp aksis i o bindelse med implemen e ing og d i a EPJ på en hospi alsa deling,
og h is a delingslede e, de i em iden s å o e o a skulle ha e e EPJ-sys em
implemen e e i de es a deling, il kunne d age ny e a de e a inge , lede e og
meda bejde e ha gjo sig i Bø nea delingen på H ido e Hospi al med hensyn il ledelse
og o ganise ing a den æ aglige kliniske p aksis mellem læge og sygepleje ske . Jeg
håbe , a min analyse a EPJ som ka alysa o o o and inge i o ganise ing a
a bejdsgange og opga e o delinge il kunne beny es a lede e og meda bejde e, de i de
kommende å s å o e o samme ud o d inge med a skulle o holde sig il EPJ i de es
a deling, og som de o ønske a bli e kloge e på, h o dan de iden i ice e de mulige
handle um, de ops å som ølge a implemen e ing a EPJ i a delingen. En sådan
o s åelse o samspille mellem EPJ som eknologi og æ aglighed som p og am e en
o udsæ ning o , a lede e og meda bejde e kan s y e disse mulige handle um.
A g ænsninge
Jeg ha alg a analyse e a handlingens p oblems illing ud a de konk e e e a inge , man
ha gjo sig med a disku e e EPJ i Bø nea delingen på H ido e Hospi al. Mi okus il
a g ænsende æ e på de e a inge , de omhandle læge s og sygepleje ske s læsning og
sk i ning i pa ien jou nalen. Jeg ha o e age denne a g ænsning a p agma iske g unde i
bes æbelse ne på a nå ils ækkelig dyb i min analyse inden o de eå ige ids o løb,
de ha æ e il min ådighed. Men a g ænsningen e også o e age ud a a gumen e om,
a læge ne og sygepleje ske ne kla e de s ø s e og mes domine ende agg uppe på en
hospi alsa deling, og a de illige e de o agg uppe , de læse og sk i e hyppigs i
pa ien jou nalen. De e mi ønske med mine a g ænsninge , a min analyse bli e konk e
og håndg ibelig og de med e med il a gi e en god o s åelse o samspille imellem EPJ
som eknologi og æ aglighed som p og am i ledelsen og o ganise ingen a de daglige
a bejde på en hospi alsa deling.
Jeg ha alg a analyse e EPJ i o bindelse med de hændelse , h o i o skellige kliniske
beslu ninge i pa ien o løbe bli e u e . De o skellige hændelse il i min analyse bli e
a g ænse il læsning og sk i ning a henholds is lægeno a og sygeplejeno a . Disse læse-
og sk i eak i i e e il a ie e a hængig a , h o i pa ien o løbe de ops å , og som jeg på
bagg und a mine in e iewpe sone s egen måde a o me disku sen omk ing EPJ på ha
unde na u lig a inddele i ka ego ie ne: ø s uegang, unde s uegang, e e s uegang.
Med and e o d il jeg med a sæ i nogle a de e a inge , lede e og meda bejde e ha gjo
sig med a disku e e EPJ i Bø nea delingen, edegø e o hændelse og begi enhede , som
de e o al a mine in e iewpe sone i a delingen. Disse besk i else bø alle på den ene
elle den anden måde gi e anledning il nogle ledelsesmæssige e leksione hos den
a delingsledelse, de s å o e o a skulle implemen e e EPJ i sin a deling.
EPJ-ud ulningen i Bø nea delingen på H ido e Hospi al e ud ulningen a en EPJ, de e
ud ikle ø og sideløbende med den na ionale IT-s a egi 2000-2002. Den EPJ, jeg
unde søge , base e sig på en anden eknologi end den EPJ, som i em iden il bli e
implemen e e på hospi ale ne i Region Ho eds aden. Jeg mene ikke a o skellen i EPJ-
eknologie ne ha sæ lige uhensig smæssighede i o hold il min a handlings
p oblem o mule ing. Fo sel om EPJ- eknologie ne e o skellige, så e de min pås and, a
9
mange o ganisa o iske og ledelsesmæssige p oblems illinge il ha e ælles æk, ø s og
emmes o di de uanse de o skellige EPJ- eknologie (gene a ione ) e ale om en
o s åelse o samspille mellem EPJ som eknologi og æ aglighed som p og am, og
he unde p oblems illingen om, h ilken be ydning og h ilke indhold beg ebe om de
æ aglige sama bejde mellem læge og sygepleje ske å med EPJ. De kan i h e ald
pås ås, a ælles o de o skellige hospi alsa delinge e , a man skal o holde sig il en
adikal ans o ma ion a de måske mes od æs ede elle cen ale a bejds edskab, den
måske mes g undlæggende eknologi i pa ien o løbe , pa ien jou nalen. Så sel om de il
æ e s o e o skelle i den an end e IT mellem Bø nea delingens EPJ og den IT, de
komme il a udgø e den em idige EPJ i Region Ho eds aden, mene jeg god , lede e og
meda bejde e, de emo e skal o holde sig il EPJ i de es a deling, kan ha e glæde a
nogle a de e a inge , lede e og meda bejde e ha gjo sig i Bø nea delingen. Nogle il
måske pås å, a nå de nu e ale om o skellige EPJ- eknologie , il man ikke i
o bindelse med implemen e ingen a EPJ i Region Ho eds aden kunne d age ny e a de
e a inge , man ha gjo sig i Bø nea delingen. På nogle om åde mene jeg, a denne
pås and il æ e be e ige , isæ på om åde , h o unk ionali e en i de espek i e EPJ-
sys eme eksplici il æ e a gø ende o , h o dan de il æ e mulig a o ganise e sin
a bejdsp aksis. De e eksempel is en hel konk e og åbenlys o skel mellem EPJ-
eknologien i Bø nea delingen og den em idige EPJ- eknologi i Region Ho eds aden
de i, a man i Bø nea delingen ha s a ionæ e pc’e e,2 h o man i o bindelse med EPJ-
implemen e ingen i Region Ho eds aden il ha e bæ ba e pc’e e. Jeg an age , a de e
o hold ha s o be ydning o o ganise ingen a a bejdsgange og o den måde, h o på
meda bejde ne kommunike e og in e age e med hinanden, og de med o ka ak e en a
de æ aglige sama bejde i a delingen mellem læge og sygepleje ske .
H is jeg i s ede ha de alg a age a sæ i den EPJ- eknologi, de emo e skal
implemen e es i Region Ho eds aden, ha de de æ e en konsek ens, a min analyse kun
ille kunne base e sig på enkel e EPJ-module , o di man ikke e nåe længe e i
ud iklingen a é ælles EPJ-sys em, end man e . Denne ud ikling gå emmelig langsom
og ha o længs o e sk ede da oen (å sski e 2005/2006) o , h o nå EPJ skulle ha e
æ e implemen e e i de danske sygehus æsen. O e sk idelsen a deadline synes a kunne
ilsk i es en uenighed omk ing indhold og s uk u i de em idige EPJ-sys em.3
De e mi kla e ind yk e e a ha e gennemlæs dokumen e a Bø nea delingens EPJ-
p ojek , og e e a jeg ha in e iewe lede e og meda bejde e i a delingen om de es EPJ,
a man i a delingen unde ejs i ud iklingen a EPJ og i den måde, h o på man ha o søg
a implemen e e den i a delingen, ha skele il og sø ge o , a man ha age e inden o
amme ne a Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, således a man i
Bø nea delingen op ylde de g undlæggende o en ninge il en EPJ, de ud ykkes he i.
Så sel om EPJ i uld skala endnu ikke e en eali e i de danske sundheds æsen, il de
allige el æ e mulig a unde søge EPJ’s be ydning som ka alysa o o de æ aglige
sama bejde så el som EPJ’s be ydning i o hold il kons i u ionen a be ydningsindholde
a beg ebe de æ aglige sama bejde, som de o mule es a de sundhedsp o essionelle i
Bø nea delingen. De o ha jeg alg a analyse e a gumen e ne, som de ud oldes a lede e
og de sundhedsp o essionelle i Bø nea delingen, de ha EPJ i d i i uld skala
(medicinmodule und age ).
2 Man e dog i o å e 2005 så små ed a gå o e il bæ ba e pc’e e, de e indkøb , men endnu ikke age i
b ug i s ø e om ang.
3 Fo en me e om a ende edegø else o den gene elle EPJ-ud ikling og s a us i de danske sygehus æsen
hen ise jeg il EPJ-Obse a o ie s å lige s a us appo e .
10
A handlingens s uk u og nogle indledende e leksione
Min a handling il e e indledningen, p oblemdiskussionen og p oblem o mule ingen i
næ æ ende kapi el 1 bes å a ølgende kapi le :
I kapi el 2 edegø jeg o mine unde søgelsesme odiske og e kendelsesmæssige
e leksione . Kapi le il indeholde nogle e leksione i o hold il mi alg a
p oblem o mule ing, eo i og analyses a egisk pe spek i , sam i o hold il mi alg a
empi i. De udo e il jeg e lek e e o e implika ione ne ed min empi iske
da aindsamlingsme ode, den s anda dise ede og ema ise ede in e iewguide, og
implika ione ne i ela ion il sammensæ ningen a og s ø elsen på min esponden g uppe i
de in e iews, jeg ha o e age a lede e, læge og sygepleje ske i Bø nea delingen. I
o bindelse he med il jeg edegø e o de e kendelsesmæssige p oblems illinge i o hold
il min posi ion som iag age a mine esponden e s iag agelse a de iag agede, h o jeg
qua o ske komme il a ind age posi ionen som anden o dens iag age . Re leksione ,
h o igennem jeg o holde mig il de g undlæggende spø gsmål, jeg som o ske bø
o holde mig il, nemlig h ilke g undlag min idensp oduk ion h ile på, og de med
h ilken sandheds æ di elle e kendelsesmæssig udsigelsesk a min unde søgelse ha .
Sandheds æ dien og den e kendelsesmæssige udsigelsesk a må igen h ile på nogle
p æmisse – elle o e be isninge – omk ing, h ilke k a de med imelighed bø s illes il
idensp oduk ionen, og de med h ad succesk i e ie ne o idensp oduk ionen skal æ e.
De e de p æmisse og succesk i e ie , jeg disku e e i kapi le , dels ud a Michel
Foucaul s disku sanalyse e minologi, bes ående a de e beg ebe udsagn, disku s og
disku s o ma ione , dels ud a Niklas Luhmanns beg eb om anden o dens iag agelse ,
som beg ebe p æsen e es i Niels Åke s øm Ande sens bog Disku si e analyses a egie
(1999). Diagnos ike en bli e de billede, de kan illus e e min o e o dnede
e kendelses eo e iske og analyses a egiske ambi ion i a handlingen.
I kapi el 3 il jeg o e age en disku sanalyse a EPJ o he igennem a analyse e
be ydningen og indholde a de mange o en ninge , de e il EPJ a sundhedspoli isk
hold og a de cen ale sundhedsmyndighede s side. Min disku sanalyse e modi ice e i
den o s and, a jeg ha a g ænse den il udsagn, de e komme il ud yk i de o e sione
a den na ionale s a egi o IT i sygehus æsene , og il udsagn, som de e o mule e i
di e se s a us appo e a EPJ-Obse a o ie . Disku sanalysen skal hjælpe mig il a o s å
den sp ogb ug omk ing EPJ, som lede e og meda bejde e i Bø nea delingen på H ido e
Hospi al beny e i de es om ale a EPJ. I kapi el 3 il jeg spo e de p oblema ikke ,
sel ølgelighede og mulige handle um med EPJ, som de cen ale sundhedsmyndighede
og EPJ-Obse a o ie i alesæ e med EPJ. Essensen i kapi le e , a de cen ale
sundhedsmyndighede gennem i alesæ else a en disku si amme o EPJ sammens ille
EPJ som eknologi med æ aglighed som p og am. Med kapi el 3 il jeg illus e e, a de
e de cen ale sundhedsmyndighede , de e med il a skabe disku sen med EPJ som
anledning il æ aglig sama bejde o s åe som æ aglig dokumen a ion i
pa ien jou nalen. He unde a de cen ale sundhedsmyndighede ha o es illinge om EPJ
som anledning il aglig-, økonomisk- og kommunika i bæ edyg ighed. Ko sag kapi le s
bid ag e a egne e billede a de cen ale sundhedsmyndighede s og sygehuseje nes
o en ninge il EPJ i o m a isione og målsæ ninge .
I kapi el 4 edegø jeg o min eknologi o s åelse, de e inspi e e a Michel Foucaul , ed
a edegø e o sammenhængen imellem disposi i e , eknologie og eknikke , og h o jeg

11
edegø o sammenhængen mellem disposi i e , eknologie og social p aksis. Jeg hæ de ,
a eknologie e sel ølgeliggjo e handlemåde , de spille med og mod
egime ne/disposi i e ne. Og jeg hæ de ide e, a denne sammenhæng kun kan s ude es i
p aksis, h ilke jeg gø i min empi iske analyse i kapi le ne 5 og 6. De udo e il kapi le
indeholde en his o isk pe spek i e ing a pa ien jou nalen som eknologi, o he igennem
a bli e kloge e på den a ionali e , o måle med pa ien jou nalen base e sig på, og
de med på den a ionali e , de ha i ke bes emmende på indholde og s uk u en a
pa ien jou nalen i dag. I o længelse he a o e age jeg en eknologianalyse a
pa ien jou nalen, h o jeg pås å , a EPJ som eknologi e en g undlæggende eknologi i
sygehus æsene . De udo e pås å jeg, a EPJ som eknologi e en kon igu a ion a
disposi i e , de ilsammen e e ud yk o den a ionali e , som den læge idenskabelige
iden base e sig på. Min poin e e , a eknologi ikke e ”uskyldig”, og a
pa ien jou nal eknologien e ”skyldig” ed, a den e ud yk o en lægelig a ionali e . På
den bagg und il jeg i min empi iske analyse e e mi blik imod pa ien jou nalen som
beslu ningss ø e eknologi og som kommunika ions eknologi, h o en konklusion på
kapi le bli e , a eknologi e s æ k i o hold il a a ange e de sociale handle um.
Pa ien jou nalen gø noge ed i keligheden. EPJ e en eknologi, h o æ aglighed som
p og am komme i spil i de sociale handle um.
I kapi el 5 o e age jeg en disku sanalyse a udsagnene a lede e, læge og sygepleje ske
i Bø nea delingen, h o jeg på bagg und a esul a e ne a min disku sanalyse a EPJ i
kapi el 3 og esul a e ne a min eknologianalyse i kapi el 4 ha alg e blik på EPJ, h o
jeg il spo e, h o dan EPJ på i ke læge nes beslu ninge , og h o dan EPJ på i ke
kommunika ionen mellem læge ne og sygepleje ske ne i Bø nea delingen. De il jeg gø e
ud a o skellige ud alg e aleposi ione i o m a k a speci ika ion il EPJ, lede e, læge
og sygepleje ske i a delingen. Taleposi ione nes udsagn ha jeg alg a s uk u e e ud a,
h o dan aleposi ione ne ( esponden e ne i mine in e iews) ha al om EPJ. Med and e
o d e de EPJ, de ha æ e bes emmende o sam alelogikken i analysen ed a ha e
o dne måden a ale om EPJ på, h o omd ejningspunk e ne i min empi iske analyse e ø
s uegang, unde s uegang og e e s uegang.
I kapi el 6 il jeg iag age, h ad de bli e a æ agligheden som p og am med EPJ som
eknologi. Mo i a ionen he o e sel sag a handlingens p oblem o mule ing og
opsamlingen a kapi el 3, h o de cen ale sundhedsmyndighede ha o es illinge om
EPJ som eknologi sammen med EPJ som p og am. De cen ale sundhedsmyndighede ha
o es illinge om EPJ som anledning il æ aglig sama bejde, h o o måle med kapi el
6 e a iag age lede ens, læge nes og sygepleje ske nes o es illinge om samspille
imellem EPJ som eknologi og æ aglig sama bejde som p og am. Jeg iag age og
spo e , h o dan ledelsen indholdsbes emme æ aglighedsambi ionen i a delingen,
sam idig med a jeg iag age og spo e , h o dan læge ne og sygepleje ske ne eage e på
ledelsens æ aglighedsambi ion.
I kapi el 7 med o e sk i en ”EPJ – e s y ings egime” il jeg edegø e o , h ad de ha
æ e ig ig i denne unde søgelse. Jeg il e lek e e o e EPJ som anledning il
æ aglighed i en eo e isk ind amning, de handle om mag i o holde mellem handling
og s y ing. De be yde , a jeg il edegø e o , h ad o holde e mellem handling og
s y ing, h o jeg de o genop age Foucaul s mag analy ik a p oblemdiskussionen med
de o pe spek i e på mag . Mag som handling (handlingsmag ) og mag som s y ing
(s y ingsmag ). Jeg il edegø e o s y ingsmag ens a hængighed a handlemag en i en
analyse a de o egående kapi le s empi iske o ælling i Bø nea delingen. E cen al ema
12
i kapi le e mine e leksione o e , h ad o holde e mellem eknologi ( e idic ion) og
handling (conduc ) e sus o holde mellem p og am (ju isdic ion) og handling (conduc ).
Med and e o d mine e leksione omk ing EPJ- eknologiens e ek e på o es illingen om
handlep og amme i o hold il æ aglighedsp og amme s e ek e på o es illingen om
handling.
13
Kapi el 2
Unde søgelsesme ode og e kendelses eo e isk s ås ed
I min a handling o e age jeg en modi ice e disku sanalyse, en eknologianalyse og en
mag analyse a EPJ som eknologi og æ aglighed som p og am. Jeg il iag age, h ilke
handle um EPJ-disku sen uds ikke , og jeg il iag age, h o ledes de e handle um e
ans o me e il e ledelses egime i disku sen i Bø nea delingen på H ido e Hospi al. Jeg
analyse e EPJ’s kons i u i e ka ak e , h o en disku s e en bes em måde a ale om og
o s å i keligheden på, h o o jeg beny e mig a disku sanalysen i kapi el 3 o a
iag age, h ilke o es illinge om EPJ de cen ale sundhedsmyndighede gi e ud yk o i
de na ionale s a egie o IT i sygehus æsene . Og i kapi le ne 5 og 6 beny e jeg mig a
disku sanalysen o a iag age, i h ilke om ang lede nes og meda bejde nes udsagn i
o bindelse med EPJ- eknologien og æ agligheden som p og am e i alesa e e
bes em e møns e. I min ilgang il disku sanalysen ha jeg lade mig inspi e e a Niels
Åke s øm Ande sens an endelse a beg ebe disku si analyses a egi, h o den
analyses a egiske ud o d ing, jeg s å o e o som iag age , e , a jeg gennem
”iag agelse a iag age e” (mine esponden e ), de såkald e anden o dens iag agelse , s å
o e o a skulle de ine e kla e og obse e ba e k i e ie o , h o nå ”noge ” e ble e il
en ”sel ølgelighed” (j . me e uddybende sene e i kapi le ).
Jeg s å som sam unds o ske i unde søgelsen a sociale sys eme al id o e o den
idenskabs eo e iske p oblems illing a edegø e o , på h ilke g undlag min
idensp oduk ion og e kendelse ha unde s ed. E cen al spø gsmål i denne o bindelse
e , om de som o ske a e ”p i ilege e iag agelsespunk ” uden o de sociale sys em e
mulig a e kende den i kelighed ”de inde”, h ilke indebæ e en i kelighedsop a else,
de on ologisk bekende sig il æ di ie essense og uni e salie i de sociale sys em, som
kan s ude es og sammenlignes, og som udgø en i kelighed, man ikke nød endig is il
æ e en del a . Elle om de il æ e en umulighed med e p i ilege e uden o s ående
iag agelsespunk inden o human- og sam unds idenskabe ne, ne op o di de e
menneske , og menneskelige ela ione , o s åelse , sel o s åelse og olkninge , og
de med æ die , man beskæ ige sig med som sam unds o ske , og som man kun il å
adgang il gennem udsagn elle a ikula ione i sk i og ale, gennem disku se .4
4 Sel om jeg ikke, i modsæ ning il Ben Fly bje g, ha nogen on ologiske e kendelsesmæssige in e esse i
o m a en søgen e e essense og uni e salie , ha jeg allige el alg a pe spek i e e min disku si e
analyses a egi i o hold il Fly bje gs e leksione om de pa ikulæ e og i o hold il hans inspi a ion a
A is o eles’ ph onesis-beg eb, som de komme il ud yk i Fly bje gs bog Ra ionali e og mag - de
konk e es idenskab, o di han he i edegø o sin mege po en e poin e med, a e s o ans a o
sam unds o ske en e a ud ise åbenhed og æ lighed omk ing sine o sknings esul a e , ne op o di disse, da
man ha med menneske og o olkninge a gø e, al id il æ e base e på æ die , og sam unds o skning
de o ald ig il kunne æ e æ di i. Fly bje g lade sig de o også inspi e e a A is o eles’ ph onesis-
beg eb i ud iklingen a si p og essi -ph onesisbeg eb, de el beds o e sæ es med ”almindelig sund
o nu ”, ”common sense” elle a ionel handlen i en gi en kon eks , i bes æbelse ne på a analyse e de aljen,
i o m a de speci ikke æ die , i de pa ikulæ e og kon eks a hængige. De e de samme æ inde, jeg ha i
min unde søgelse, og o ø ig den samme gennemgående ambi ion, de synes a gå igennem alle Foucaul s
æ ke , h o han som sam undsdiagnos ike så de som sin o nemmes e opga e gennem henholds is sine
genealogiske og a kæologiske analyse a deon ologise e essense ed a på ise, a ingen ing ha en essens,
men ne op e base e på gi ne æ die og a ionale , de igen e social kons ue e i id og um. Endelig ha
Fly bje g, som i len på bogen også an yde , nogle e leksione , de kny e sig mege eksplici il
sam unds o skning på bagg und a de pa ikulæ e elle på én enkel unde søgelse. Disse e leksione ha jeg
ha glæde a i min unde søgelse, de illige base e sig på de pa ikulæ e.
14
Skal k a ene il da a æ e on ologisk base ede, så a da a bø æ e sande i o hold il e
sandhedsbeg eb, de base e sig på objek i og æ di i iden, ud a en o es illing om, a
kun på den måde il jeg kunne sammenligne o skellige unde søgelses esul a e ud a de
såkald e gene alise ba hedsp incip? (Sådanne k a il idensp oduk ione møde man
inden o den adi ionelle na u idenskab og i sam unds idenskabe ne inden o den
posi i is iske adi ion). Elle skal k a ene il da a æ e epis emologisk base ede ud a en
o e be isning om, a de som o ske ald ig il æ e mulig , og de o helle ikke sæ lig
e e s æbelses æ dig , a e h e e sig e p i ilege e iag agelsespunk , h o jeg ikke
på i ke og på i kes a de sociale sys em, jeg unde søge ? Denne o es illing indebæ e , a
jeg må opgi e anken om objek i i e og æ di ihed som en nød endighed o a
p oduce e sand iden. Sandhedsbeg ebe må da h ile på nogle and e p æmisse , som ha
en epis emologisk e kendelsesin e esse, h o jeg sna e e end a s ude e essense og
uni e salie ha den op a else, a alle sociale sys eme e social kons ue ede, og h o min
opga e qua sam unds o ske e a analyse e sys eme nes kons i u i e ka ak e , h o ledes
sandhed skabes. Disse sandhede il i høj g ad il æ e p æge a o skellige in e esse og
æ die , og de med også a o skellige mag spil, de s y es a mangea ede s a egie og
ak ikke , som kons i ue e elle p oduce e ela ione ne imellem de sociale sys eme s
enkel e subjek e og objek e , og de med også kons i ue e de enkel e subjek e og objek e
isole e se . Sandhedsbeg ebe h ile he på nogle hel and e e kendelsesmæssige
p æmisse omk ing åbenhed og æ lighed i o hold il, h o dan man som sam unds o ske
indgå i disse mag spil, ne op o di de ikke e noge p i ilege e iag agelsespunk , og man
ed a indgå i de sociale sys eme au oma isk il æ e med il a skabe o and inge i o m
a ny e kendelse og nye meningssammenhænge. Med epis omologisk base ede k a il da a
e succesk i e ie , a e kendelsen gi e mening og de med il kunne b uges il noge .
I min eknologianalyse i kapi el 4 edegø jeg o Foucaul s disposi i beg eb, de med mi
okus på ilbli else gennem o and ing il udgø e den eo e iske amme o min
eknologianalyse a pa ien jou nalen, h o jeg gennem en diak on og en synk on analyse
il okuse e på pa ien jou nalens indhold og unk ion og på nye måde a o ganise e
a bejde på med ind ø elsen a den nye jou nal eknologi. En ilgang, de bygge på den
op a else, a his o ien og de med også s udie a nye eknikke inden o
(jou nal) eknologihis o ien kan o s ås som en ække disposi i e elle eknologie , og
sam iden beg ibes som samspille imellem disposi i e ne elle eknologie ne. S e e
Ra ensøe (2002) de ine e med udgangspunk i e Foucaul -ci a disposi i e :5
”(disposi i e ) som e he e ogen beg eb, en ano dning, de inklude e
o skellige ænomene som ’disku se , ins i u ione , a ki ek oniske
a angemen e , o o dninge , lo e, adminis a i e il ag, idenskabelige
udsagn, iloso iske o slag, mo ali e ilan opi e c.’”
Foucaul okuse ede isæ på e disposi i e , lo en, disciplinen og de sikke hedsskabende
disposi i , de alle kan be ag es som sociale eknologie , da de alle e medie , de
behandle en om e den, og o di de i de es måde a adskille eknologi og om e den på
o ganise e den menneskelige sociali e og de menneskelige samli og samk em på en
bes em måde.
5 D ey us & Rabinow: Michel Foucaul – Beyond S uc u alism and He meneu ics, The Uni e si y o
Chicago P ess 1982, s. 120.
21
æ e, a man i o hold il konk e e unde søgelse , he unde næ æ ende unde søgelse,
angi e sin skepsis i o hold il gi ne esul a e . Be isby den i o hold il
unde søgelses esul a e nes gyldighed ly es he med a unde søge en sel il skep ike en.
Og he e de æ d a bemæ ke, a skep ike ens posi ion i si udgangspunk ikke e s æ ke e
end unde søge ens, men a de sag ens kan ise sig, a skep ike en il æ e i s and il a
sandsynliggø e og de med på ise en ække ejl ed unde søgelsen, som de så må æ e
unde søge ens opga e a å e e . He med age jeg ikke eksplici s illing il, om de e
mulig a opnå sikke iden, de enes e jeg ha o søg a sandsynliggø e e , a de i h e
ald ikke e en logisk umulighed, sam idig med a jeg ha sandsynliggjo en lang ække
ejlkilde , de , uanse om de e inden o na u -, human- elle sam unds idenskabe ne, kan
anskeliggø e e kendelsen a sikke og ua hængig iden.
Anden o dens iag agelse
Mi o skningsideal e a p oduce e menings uld og b ugba iden sam a æ e åben og
æ lig omk ing p æmisse ne o min idensp oduk ion. På bagg und a o ens ående
p æmisse må de de o æ e ig ig som o skningsideal, a jeg som sam unds o ske
s ille høje k a il åbenheden og æ ligheden omk ing min kons uk ion a p oces, mine
da a og mine o sknings esul a e , og a jeg edegø sam i igheds uld o me odologiske
e leksione bag unde søgelsen og de med o , h ilke p æmisse esul a e ne h ile på.
He med skabes de beds e g undlag o , a de ikke udledes ejlag ige konklusione på
bagg und a unde søgelsens esul a e . Ud o e åben- og æ ligheden omk ing, h ilke
p æmisse mine unde søgelses esul a e h ile på, mene jeg, a de må gø e sig e ande
succesk i e ium gældende o min unde søgelse, nemlig a analyse esul a e ne synes a
”gi e mening” o de med e e ølgende ”a æ e b ugba e” o læse en a unde søgelsen
og ikke minds o de pe sone , unde søgelsen omhandle . E mål o mig med min
o skning e de o a æ e in e en ionso ien e e – o de med a æ e med il a p æge
den em idige deba omk ing EPJ, den em idige EPJ-disku s.9
Den gensidige e kendelse a og o s åelse o hinandens o s åelses amme e sæ lig ig ig i
ela ion il indsamling og bea bejdning a da a, de gennem min analyses a egis anden
o dens iag agelse 10 og denne dobbel e he meneu ik analyse es og lægges il g und o
9 I p aksis e min ini iale o s åelse a de disku si e el komme il ud yk i min s anda dise ede og semi-
s uk u e ede in e iewguide, h o de ha æ e min hensig så loyal som mulig a lade esponden e nes
s a komme il ud yk, som de en ak isk kom il ud yk i de in e iews, jeg e e ølgende ha anssk ibe e
a bånd il papi . Nå jeg sige , a jeg ha bes æb mig på a æ e ”så loyal som mulig ”, hænge de sammen
med, a jeg udmæ ke e kla o e , a de ald ig il æ e mulig a æ e 100 % loyal i denne sammenhæng,
o di jeg som g undlag o min analyse ha ud alg s a , e e dem ud a de es op indelige kon eks o a
place e dem i en ny. De e på denne bagg und man al id il kunne k i ise e en sam unds o ske o a æ e
en s a egisk spille i e gi en social sys em. De enes e, jeg kan gø e, e a æ e så åben og æ lig omk ing
de e o hold som mulig .
10 Anden o dens iag agelse base e sig i o hold il ø s e o dens iag agelse på en idenskabs eo e isk
o skydning a on ologi il epis emologi. H o man som o ske , de beny e sig a ø s e o dens
iag agelse , spø ge on ologisk il ”h ad” elle il ”de de ude”, spø ge man som o ske , de beny e sig a
anden o dens iag agelse , illige epis emologisk il, h o a man kigge på elle obse e e ”de de ude”.
O e o dne kan man sige, a en on ologisk o ien e e idenskabs eo i gennem ø s e o dens iag agelse
p oduce e en gens andens essens elle sel ølgelighed, h o gens anden, man iag age , bli e age o gi e ,
h o imod en anden o dens iag agelse spø ge il ”h o dan”, al så il, unde h ilke o me og unde h ilke
be ingelse , en bes em sel ølgelighed, menings uldhed elle disku s bli e il. Måle e a analyse e
sel ølgelighede nes kons i u i e ka ak e og de med a deon ologise e sel ølgelighede ne. Fo uddybning
se Niels Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds idenskabe ne 1999, s. 12-13.

22
unde søgelses esul a e ne. De sel o olkninge , de komme il ud yk i min unde søgelse,
o olkes gennem min o s åelses amme, da de e denne, jeg sanse , e kende og o olke
da a igennem. Ved a be one min egen ind lydelse på og på i kning a o skningsp ocessen
bli e de skab en osidig ela ion elle gensidig på i kning i o skningsp ocessen.
Sam idig op ylde jeg mine ambi ione om åbenhed og æ lighed i min o skning, da jeg
ikke o søge a illægge min o skning en umulig objek i i e . Ko sag mene jeg ikke,
de il æ e mulig o mig a sæ e mig ud o e min egen o s åelses amme på e gi en
idspunk .
Men jeg age med min epis emologiske indgangs inkel med min modi ice ede Foucaul -
inspi e ede11 disku sanalyse og med inspi a ion a Niels Åke s øm Ande sens
analyses a egiske disku sanalyse og S e e Ra nsøes his o iske diposi i analyse én gang
o alle a s and a o es illingen om, a de inden o human- og sam unds idenskabe ne e
mulig , og de o e e s æbelses æ dig , a på ise essense , h o o hele diskussionen om
”de ig ige” p ocedu e egle og o behold i o hold il a gene e e denne objek i e,
æ di ie og sande iden også ænd e ka ak e i min unde søgelse.12 Foucaul ud ykke
de sel således:
”Once one sees he pe asi eness, dispe sion, in icacy, con ingency, and
laye ing o ou social p ac ices, one also sees ha any a emp o sum up
wha is going on is bound o be a po en ially dange ous dis o ion.”13
Gennem min analyses a egi analyse e jeg med mine anden o dens iag agelse ilbli elsen
a sel ølgelighede omk ing EPJ, og dennes kons i u i e ka ak e , ne op i e o søg på a
p oblema ise e og deon ologise e sel ølgelighede ne, ed a jeg gennem en k i isk
s illing agen og o holden mig il de gi ne sel ølgelighede o håben lig kan æ e med il
a nuance e disse og skabe nye sel ølgelighede , elle ny mening omk ing EPJ. De
be yde , a jeg i s ede o e on ologisk a sæ ha alg e epis emologiske a sæ med okus
på ilbli else og o and ing, h ilke imidle id s ille mig o e o en s o ud o d ing i
o hold il a ops ille nogle kla e k i e ie o , h o nå en o and ing e en o and ing i min
disku sanalyse, og de med o , h o nå en ilbli else e en ilbli else. Ud o d ingen e
sæ lig s o , da jeg som disku sanaly ike al id il kunne bli e udsa o de a gumen , a
enh e o and ing elle ilbli else, jeg besk i e , il kunne emlægges som æ ende min
egen kons uk ion som iag age .14
11 Foucaul s s y ke ligge i, a han kny e sine analyses a egie speci ik il gi ne o skningsspø gsmål og
p oblema ikke , h o o e cen al spø gsmål også bli e , om de e mulig a gene alise e på bagg und a
hans analyse esul a e . Me e end eo i e esul a e a Foucaul s a bejde en ække analyses a egie og
analyses a egiske o e ejelse omk ing o eksempel pe iodise inge , a g ænsninge a disku se , a bejde
med monumen e i s ede o dokumen e , og kons a e inge a b ud.
12 Jeg be ag e således ikke EPJ som e gi en objek elle en gi en essens, h o o jeg også ask i e mig
alle ambi ione om on ologisk a p oduce e ”sand og sikke iden” om EPJ. En manglende ambi ion, de
illige be yde , a jeg ikke in e esse e mig o ”de klassiske na u idenskabelige” p ocedu e egle og
succesk i e ie , med okus på uni e salie og de med k a om gene alise ba sand, sikke og objek i iden,
som ølge a mange unde søgelse med il ældig ud alg e popula ione med en h is s ø else og
signi ikansni eau.
13 Foucaul i D ey us & Rabinows bog Michel Foucaul – Beyond S uc u alism and He meneu ics, The
Uni e si y o Chicago P ess 1982, s. xx i ci e es Foucaul o a æ e us e e o e eksempel is Heidegge s
o søg på gennem o olkninge a på ise essense og gene elle sammenhænge, bland ande i Heidegge s
unde søgelse a eknologibeg ebe .
14 De , jeg som sam unds o ske , de beny e mig a disse anden o dens iag agelse , må æ e mig be ids , e
således, a mine skild inge a den p ak iske a ionali e elle disku se ne i Bø nea delingen al id il æ e
” a e ” a mine o olkninge a gi ne udsagn, p aksisse elle hændelse i de disku si e el . K i ike e a
23
Fo di min analyse e base e på anden o dens be ag ninge , må analysen age a sæ i en
kons ue e o skel. En o skel, de e e ølgende gø de meningsgi ende a ale om mig
som iag age og en iag age i o m a en i kelighed, de æde em på én bes em
kons ue e måde, ed a jeg iag age og e e blikke mod den iag agede på én bes em
måde. Min analyses a egi med a sæ i anden o dens iag agelse bli e en analyse, h o
jeg som iag age lade mine iag agede skabe ” i keligheden”. Mine anden o dens
be ag ninge , h o jeg be ag e ”iag agelse a iag agelse som iag agelse ”, be yde a
jeg idenskabs eo e isk ha e epis emologisk udgangspunk o mine obse a ione . Jeg
spø ge mig sel , h o a jeg obse e e , nå jeg obse e e . De e al så ikke så mege en
on ologisk o ien e e idenskabs eo i, jeg age a sæ i, h o de alene spø ges il ”de
de ude” som noge æ ende. De , de in e esse e mig, e en unde søgelse a
ilbli elsesp ocesse ne bag ”de de ude”, d s. h o dan gi ne sociale ænomene ops å . Jeg
age de med ikke s illing il, om de , jeg unde søge , en ak isk eksis e e objek i og
sand æ dig . Jeg kons a e e blo , h o dan de bes em e kons uk ione omk ing gi ne
sociale ænomene kons ue es a lede e og meda bejde e i Bø nea delingen. De ligge
h e ken e sandheds- elle objek i i e sk i e ium som succesk i e ium o min o skning,
da min p imæ e in e esse e a spø ge, ikke il ”h ad”, men il ”h o dan”, d s. unde h ilke
o me og be ingelse gi ne meningssammenhænge elle disku se e ops åe i
Bø nea delingen. A samme g und ha jeg alg ikke a p oblema ise e, h ilke
me ode egle elle idenskabs eo e iske p ocedu e egle de e nød endige o , a man kan
sige, a jeg ha p oduce e ”sand” og ”objek i ” iden elle e kendelse. De il ikke æ e
me ode egle ne, de komme il a a s ikke amme ne o min e kendelse a de
”eksis e ende”. De imod ønske jeg a o s å, h o dan beg ebe og p oblems illinge som
eksempel is ”a nu skal i a bejde æ aglig ” kons ue es som sociale ænomene i
Bø nea delingen. He med abonne e jeg ikke på den op a else, a ” æ aglig
sama bejde” e noge , de – som de e il ælde i en posi i is isk o es illings e den –
eksis e e de ude som noge ”gi e ”.
Min analyses a egiske ilgang e deon ologise ende på den måde, a de e mig, de som
iag age a mine iag agede bes emme de omd ejningspunk e , de o skelle og de blik,
h o med jeg il o me i keligheden. En i kelighed, h is em ædelses o m jeg
bes emme gennem mine alg a disku sanaly iske sni . Iag agelse a iag agelse som
iag agelse bli e de med kon ingen e i o hold il mi blik, min analyses
omd ejningspunk e , gennem alge a mine analy iske sni . Mine me odiske ud o d inge
il ikke æ e a on ologisk ka ak e , men bes å i en edegø else o de alg a disku si e
analy iske sni , jeg e e mi blik imod i min analyse. På bagg und a min
p oblem o mule ing ha jeg alle ede inden unde søgelsens begyndelse lag mig as på de
disku sanaly iske sni omk ing æ aglig sama bejde. E sni , jeg som iag age a EPJ-
disku sen i kapi el 3 å indholdsbes em ud a, h o dan de cen ale sundhedsmyndighede
gø sig o es illinge om EPJ som o and ings eknologi og æ aglig sama bejde som
s y ingsp og am. På bagg und a min diak one og synk one eknologianalyse i kapi el 4
lægge jeg yde lige e o disku sanaly iske sni , h o jeg analyse e EPJ som eknologi i
den socialkons uk i is iske ilgang il sam unds o skningen il de o også al id kunne hæ de, a a en ed
anden o dens iag agelse al id il ligge i de o hold, om iag age ens, he mine, o olkninge e i
o e enss emmelse med de p aksisse og hændelse , de en ak isk ha unde s ed. En k i ik, jeg an æg e ,
da jeg ne op mene , a de e e ilkå o al sam unds o skning, a udsagn, p aksisse , hændelse og de med
” i keligheden” al id il æ e social kons ue e . E yde lige e ilkå o sam unds o skningen bli e de o
også, a dens unde søgelses esul a e , he mine, ops å i en gensidig på i kning mellem iag age og de
iag agede, h o o jeg også e mig de be ids , a jeg gennem min s o e kon ak il de disku si e el i høj
g ad unde unde søgelses o løbe sel e ble e en del a den i kelighed, jeg s ude e , h ilke man skal ha e
i bagho ede , nå man olke mine udsagn.
24
o hold il emne ne om EPJ som beslu ningss ø e eknologi og EPJ som
kommunika ions eknologi. Min an endelse a beg ebe disku si e analy iske sni , i mi
o søg på a iden i ice e ilbli else elle o and inge i EPJ-disku sen, e inspi e e a Niels
Åke s øm Ande sen an endelse a beg ebe lede o skelle i sin bog Disku si e
analyses a egie . A jeg ikke me e eksplici beny e mig a beg ebe lede o skelle, be o
på, a jeg i o hold il mi o e o dnede disku sanaly iske pa adigme, h o jeg age
udgangspunk i Foucaul , mene , a jeg ed an endelse a beg ebe lede o skelle bli e o
eduk ionis isk, da Foucaul s beg ebe og beg ebsan endelse al id a poly alen e og ikke
bi alen e. Foucaul kons ue ede sine beg ebe , gennem dis ink ione , på en måde, de gø
dem s æ e a o midle uden a educe e de es meningsindhold, h o o beg ebe ne
komme il a ems å som poly alen e, og de es em ædelses o m e som egel gennem
nega i e a g ænsninge , d s. de bli e besk e e gennem al de , de ikke indeholde , h o
de mege sjælden besk i es gennem posi i e de ini ione . Jeg læse Foucaul s æ inde som
ne op ikke a ille educe e udsagn ed a ops ille dem i o hold il bes em e lede o skelle.
Foucaul så de som æ ende mege ig ig a gengi e udsagne , som de a ikule edes,
uden a educe e de gennem di e se o olkninge ; e o hold, Niels Åke s øm Ande sen
sel poin e e i sin bog.
Fokus i min analyse e de o på, h o dan EPJ som eknologi og æ aglighed som
p og am kondi ione es som ølge a EPJ-implemen e ingen, men også på, h o dan lede e
og meda bejde e i Bø nea delingen ud a e bes em blik elle en bes em op ik
kons i ue e i keligheden. Denne p æmis sammenhold med den p æmis, a de eo e iske
pe spek i , jeg som ”iag age a iag age ne”, lede e og meda bejde e i Bø nea delingen,
ælge a beny e mig a i min belysning a Bø nea delingen, ligeledes kons ue e
om e denen i e bes em lys, be yde , a de i min a handling il æ e ale om, a jeg ha
anlag en bes em analyses a egi, ud a h ilken i keligheden bes emmes. Elle med
and e o d kons ue e jeg både de , jeg iag age , og mig sel som iag age , h o med de i
mi eo i alg i høj g ad e ale om alg med konsek ense . På den bagg und bli e de
ig ig o mig a e lek e e o e , i h ilke om ang og h o nå mi eo i alg o må a
belyse ilbli elsen a gi ne sociale o and inge . H o nå kan jeg med mi eo i alg
egis e e, a de e ale om sociale o and inge og ikke ba e om enkel indi ide s elle små
g uppe s o søg på a ems ille sig sel elle a delingen i e bes em lys?15 De må de o
o d es a mi eo i alg, a de e ils ækkelig sensi i elle empi i ølsom , så jeg ed
hjælp a de il kunne æ e i s and il a a dække be ingelse ne o , h o nå man kan sige,
a de e ale om ilbli elsen a en social o and ing. E jeg ikke i s and il de , og de e
mange socialkons uk i is e s s o e p oblem, så il min analyse lide a den mangel, a jeg
ikke ha åe a dække kons uk ionen a den sociale o and ing, sam idig med a de il
æ e umulig o and e a k i ise e min belysning a sel samme sociale o and ing. De
15 Ben Fly bje g age ne op udgangspunk i de me odologiske aspek e i den ø om al e klassiske
diskussion mellem o ale e o de no mal idenskabelige posi i is iske ideal, h o de s illes k a il
uni e selle og kon eks ua hængige esul a e o e o de he meneu iske- ænomenologiske a gumen . I ølge
de he meneu iske- ænomenologiske a gumen e de en a gø ende o skel mellem na u idenskab og s udie
a menneske og sam und, h o na u idenskaben s ude e objek e , mens sam unds idenskaben s ude e
subjek e , de al id il æ e unde lag ænd inge i egne o - og sel o olkninge , de komme il ud yk i den
enkel e kon eks – i de pa ikulæ e og de konk e e. I sin kons uk ion a de konk e es idenskab age Ben
Fly bje g udgangspunk i o ens ående o skellighed og a gumen e e o , a de no mal idenskabelige
posi i is iske ideal ikke kan og bø s å alene som idenskabelig ideal, men i mange si ua ione bø supple es
med de konk e es idenskab, ne op o he igennem a å o s åelsen o de aljen i o m a de lokale æ die
og den lokale sunde o nu .
25
cen ale spø gsmål e , h o nå de e ale om en o and ing; h o nå e en o and ing en
o and ing? De e o skellige ilgange il de e spø gsmål, h o en posi i is isk ilgang il
o søge a o kla e o and ingen ed hjælp a on ologiske me ode egle i en a dækning a
kausali e e ne il o and ingen. I sel samme o søg bli e o and ingen de med gjo il
noge gi e , h o man a skæ e sig sel a a s ille de g undlæggende spø gsmål, om de
o e ho ede e ale om en o and ing, elle me e p æcis , på h ilke p æmisse den gi ne
o and ing h ile .
Som epis emolog ende jeg imidle id ind i en anden s o analyses a egisk ud o d ing,
nemlig a kunne edegø e o , a de o and inge , jeg skild e , al id il kunne be ag es som
æ ende mine egne kons uk ione , og h o bli e idenskabeligheden så a , il
posi i is e ne spø ge. Gene el se kan man el sige, a o a man kan kalde en o and ing
o en o and ing, må ”den” nød endig is bes å a en elle anden be ægelse a e
begyndelsespunk mod e slu punk , h o o enh e o and ingsbesk i else al id il æ e
o målsbes em a mig som iag age gennem min analyses a egi. Fo målsbes em på den
måde, a de e mig, de ud a o måle med min unde søgelse ælge , h ilke punk e jeg
okuse e på som henholds is begyndelsespunk og slu punk , o a jeg kan ale om e
epis emologisk b ud, h o en ny meningssammenhæng e skab . Da de disku sanaly iske
sni , jeg beny e , åbne de es sæ a både spø gsmål og de il kny ende iag agelse ,
komme de analy iske sni på den måde il a ems å som de eknologie elle de s a egie ,
h o med jeg kons ue e både min analyses spø gsmål og de s a , analysen må e gi e,
sam bes emme , på h ilke k i e ie og h ilken beg ebsdannelse mine s a komme il a
h ile. Tilsammen bli e disse alg bes emmende o alidi e en, og de med
idenskabeligheden, a min analyse. Valge a analyses a egiske sni bli e al så, i
Foucaul sk e minologi, e alg på god og ond , da algene dels ha som unk ion a
discipline e iag age ens blik, således a iag age en kan holde okus på anden o dens
be ag ninge ne og ikke o alde il ø s e o dens be ag ninge , dels ha den ulempe, a
in e ande ses.
Foucaul bygge analyses a egisk sin idensa kæologiske disku sanalyse op omk ing e
beg ebe , nemlig udsagn, disku s og disku s o ma ion. Udsagne ems å som disku sens
a om elle disku sens minds e enhed, h o sel e disku sen bli e den samlede o ma ion a
udsagn elle de samlede ko pus a a ome . E ko pus, o a bli e i billedsp oge , de udgø
disku sanaly ike ens a ki . Disku s o ma ionen e egula i e en a sp edningen a udsagn,
sp edningssys eme o de enkel e udsagn, h o disku s o ma ionen e egula i e en i den
i egulæ e o deling a udsagn. Den g undlæggende lede o skel i Foucaul s
idensæ kæologi, nå Foucaul analyse e disku se , bli e de med egula i e kon a
sp edning a udsagn:
”Whene e one can desc ibe, be ween a numbe o s a emen s, such a sys em
o dispe sion, whene e , be ween objec s, ypes o s a emen s, concep s, o
hema ic choices, one can de ine a egula i y, we will say, o he sake o
con enience, ha we a e dealing wi h a discu si e o ma ion.” 16
Foucaul hæ de ide e, a de e ale om en on ologisk o skel mellem de enkel e udsagn
og egula i e en a disse; h o udsagnene eksis e e posi i , e egula i e en i sp edningen
a udsagnene, disku s o ma ionen, en kons uk ion o e age a disku sanaly ike en. De
hel cen ale spø gsmål, de analyses a egiske g undp oblem, bli e de o a edegø e o ,
16 Michel Foucaul : The A chaeology o Knowledge, Ta is ock Publica ions, London 1986, s. 38. I Niels
Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds idenskabe ne 1999, s. 41.
26
h o dan disku sanaly ike en kons ue e denne egula i e i sp edningen a udsagn. Men
ø man kan s ille sig sel de e spø gsmål, bli e de nød endig a e lek e e o e , h o nå
man kan pås å, a e udsagn e e udsagn, sam h o nå man kan sige, a en egula i e e en
egula i e . En egula i e , de udgø disku s o ma ionen. I o længelse he a il jeg i min
disku sanalyse o holde mig il de ”posi i al e elle sk e ne” udsagn, som de komme il
ud yk, og de med som de em æde , i Bø nea delingen. Den kla e in en ion he med e
ikke a educe e udsagnene il ande end de es posi i e em ædelses o m ed a o olke
på udsagnene og o søge a gø e mig klog på in en ione ne, in e esse ne elle meningen
med dem.17
I min disku sanalyse spø ge jeg de o ”h o dan?” il gi ne udsagn omk ing EPJ som
o and ings eknologi og æ aglighed som s y ingsp og am, da jeg kun på denne måde
mene , a jeg undgå a educe e udsagne , o i s ede a kunne gi e udsagne de s ulde
opmæ ksomhed.18 På den bagg und e de nød endig a spø ge sig sel , h ad e udsagn
egen lig e , elle h ilke ka ak e is ika de kny e sig il e udsagn. Foucaul s bud he på e ,
a udsagne e en ”eksis ens unk ion”, da udsagne bes å a g uppe a egn, som udgø den
minds e enhed, h o med man gennem i alesæ else b inge ænomene il de es eksis ens.19
Måden, h o på man skal kende e udsagn, e al så ikke ia de s egn, o eksempel p-a- -i-
e-n- -j-o-u- -n-a-l = pa ien jou nal, men gennem a ikula ionen a udsagne i en gi en
si ua ion. En a ikula ion, de emb inge eksis ens. Al i al en ”eksis ens unk ion”, de
bes å a i h e ald i e o hold, objek e , subjek e , beg ebsne æ ke og s a egi.
Jeg il i de ølgende o søge a o kla e eksis ens unk ionens i e elemen e lid me e
uddybende. Hel cen al i Foucaul s udsagns o s åele e , a e h e udsagn må bes å a
a ikula ionen a e objek , ikke e on ologisk ” æ ende de ude” objek , men ne op e i
udsagne kons ue e objek , h o ed objek e a ikule es og de ed b inges il eksis ens
som både en social og sp oglig eali e . Udsagne må nød endig is skabe nogle
subjek posi ione , bes ående a indi ide , h o a udsagne il kunne udsiges, og de
in e essan e bli e he a analyse e, h ilke subjek posi ione indi ide kan ind age.
Subjek e s å al så ikke uden o udsagne , men kons ue es i en bes em posi ion i
udsagne . E udsagn, o a de kan siges a æ e e udsagn, bes å end ide e a e
beg ebsne æ k, en kombina ion a o skellige beg ebe , de gennem e associa ions el il
and e udsagn eak ualise e disse ed a e e e e implici som eksplici il disse ed en en a
17 D ey us & Rabinow edegø disku e ende o i h e ald o måde , h o på Foucaul , sel om denne ikke
sel ille kalde sig s uk u alis , gennem sine a kæologiske analyse allige el minde om den s uk u alis iske
sam undsanalyse, nemlig o de ø s e ed a benæg e, a indi ide kan ha e en bag edliggende ind e
meningsgi ende be ids hed. E synspunk , de deles a mange eo e iske e ninge såsom psykoanalysen,
e nologien, ling is ikken, Heidegge s eksis en ielle ænomenologi og endelig Wi gens eins beha io ism. Fo
de ande e h e ken Foucaul elle s uk u alis e ne in e esse ede i, h o id de ænomene , de s ude e , ha
en essens elle i kelig e , som de bli e p æsen e e o dem a del age e i unde søgelsen. E synspunk , de
s ide mod Deweys p agma isme, Heidegge s he meneu iske ænomenologi og Wi gens eins sp og iloso i,
de mene , a o a de il gi e mening a s ude e sp oglig p aksis – disku se – e man nødsage il a age
højde o den sp oglige p aksis’ ælles bagg und, da de e i denne, de meningsgi ende – o s åelsen –
ops å . J . D ey us & Rabinow: Michel Foucaul – Beyond S uc u alism and He meneu ics. The Uni e si y
o Chicago P ess 1982, s. 57.
18 Ko sag il jeg, i åd med Foucaul , ikke s ille spø gsmålene ”h ad?” og ”h o o ?”, men spø gsmåle
”h o dan?”, ne op o di jeg ed a s ille spø gsmåle ”h ad?” au oma isk komme il a on ologise e
udsagne , i og med a udsagne de ed gø es il en gi e hed. Om end , ha de jeg alg a spø ge ”h o o ?”
il e gi en udsagn, ille jeg au oma isk ha e educe e udsagne il de s å sag. Denne e leksion ha jeg a
Niels Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds idenskabe ne 1999, s. 44.
19 Michel Foucaul : The A chaeology o Knowledge, Ta is ock Publica ions, London 1986, s. 86-88. I Niels
Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds idenskabe ne 1999, s. 44.

27
gen age, modi ice e elle ilpasse de idlige e udsagn il en ak uel kon eks . Sp oglige
elemen e som x egn elle sæ ninge e kun udsagn, h is de e e e e il e
associe ings el , i h ilke de sam idig æde em som unikke elemen e . E udsagn bli e
de o kun e udsagn, h is de bagud e e eak ualise e idlige e udsagn, sam idig med a
de me e emad e e po en ialise e nye udsagn. Foucaul mene endelig, a e udsagn kun
kan æ e e udsagn, h is de e in eg e e i en s a egi. De be yde , a e udsagn al id il
æ e bes em a id og um, sam a den gi ne ma e iali e , da medie , h o a udsagne e
udsag , al , sk e e , a appo e e , be yde , a udsagne al id il æ e kon eks a hængig og
de med place e i en gi en s a egisk sammenhæng. S a egisk i den o s and, a udsagne
ep æsen e e en gi en eak ualise ing a e idlige e udsagn, sam idig med a de de med
a ælge a ep æsen e e eak ualise inge a and e idlige e udsagn. De æsen lige e
al så a æ e opmæ ksom på, a de samme udsagn kan gen ages, men de il ikke ems å i
samme s a egiske sammenhæng og de med æ e de samme, da de es ma e iali e og
s a egiske s a us il æ e o skellig.
”The e is no s a emen in gene al, no ee, neu al, independen s a emen ;
bu a s a emen always belong o a se ies o a whole, always plays a ole
among o he s a emen s, de i ing suppo om hem and dis inguishing i sel
om hem: i is always pa o a ne wo k o s a emen s, in which i has a ole,
howe e minimal i may be, o play.” 20
Jeg beny e mig a Foucaul s disku sanalyse, en analyse a udsagn, h o udsagnene udgø
den begi enhed, de i gi ne si ua ione a ikule e subjek posi ione , disku sobjek e ,
beg ebs ela ione og s a egie . E blik, de abonne e på en i kelighedsop a else, h o
” i keligheden” bli e il gennem udsagne som begi enhed. Jeg lægge o na u lige sni i
min modi ice ede disku sanalyse a EPJ-implemen e ingen i Bø nea delingen, e
a kæologisk og e genealogisk sni , o igennem genealogien a kunne a dække
be ydningen a udsagnene i de es his o iske adsp ed hed, ans o ma ionen a
disku s o ma ione ne, og o igennem a kæologien a kunne a dække sp edningen i og
egula i e en a denne sp edning i udsagnene, disku s o ma ione ne, inden o e gi en
his o isk øjeblik.21 Disku sen bli e he med de samlede ko pus a udsagn, e ko pus, de
o e id og um il ænd e sig, h o o min ø s e opga e bli e a kons ue e de e ko pus.
De a ki , de bes ående a al e som sk e ne eks e a Foucaul kaldes
disku sanaly ike ens a ki .
”One ough o ead e e y hing, s udy e e y hing. In o he wo ds, one mus
ha e a ones disposal he gene al a chi e o a pe iod a a gi en momen . And
a chaeology is, in a s ic sense, he science o his a chi e.” 22
I de samlede a ki a udsagn skal jeg de e e o søge a a dække møns ene i, og de med
accep egle ne o , h o dan udsagnene ne op kons ue es, som de gø , og ud a h ilken
sammenhæng med hinanden.23 Jeg il a dække o mningen a disse accep egle ,
20 Michel Foucaul : The A chaecology o Knowledge, Ta is ock Publica ions, London 1986, s. 99.
21 Disku s o ma ione analyse es he som egula i e e a udsagnssp edninge , h o udsagn e begi enhede
med eksis ens unk ione , de emb inge objek e , subjek sposi ione , beg ebsne æ k og s a egie .
22 Michel Foucaul : ”The O de o Things”, in e iew, i J. D. Faubion ( ed.): Michel Foucaul : Aes he ics,
Me hod, and epis emology. Essen ial Wo ks o Foucaul 1954-1984, Volume 2, The New P ess, New Yo k,
1998, s. 263. I Niels Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds agene 1999, s. 47.
23 Med accep egle menes egle o , h o dan bes em e udsagn bli e il i disku s o ma ione , sam egle
o , h o dan nogle udsagn accep e es som æ ende legi ime elle o nu ige i gi ne øjeblikke. Niels
Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie . Ny a Sam unds idenskabe ne 1999.
28
eksklusions- og inklusionsk i e ie , o udsagn inden o udsagne s og de es
eksis ens unk ions i e eksis ensni eaue , inden o o mningen a objek e , subjek e ,
beg ebe og s a egie . He med il jeg æ e i s and il a a dække ans o ma ione ne,
egula i e en i den i egulæ e sp edning a udsagn, elle b uddene i disku s o ma ione ne,24
h o jeg s ingen må o holde mig il, h o nå de e ale om, a en disku s em æde som
en disku s o ma ion, og h o nå e beg eb e e beg eb inden o denne disku s o ma ion.
En kondi ione ing a min unde søgelses analy iske sni , de il æ e bes emmende o min
analyses empi i ølsomhed og de med o min analyses k i ise ba hed elle
alsi ika ionsk i e ium. E k i e ium, de e a gø ende o den e e ølgende empi iske
k i ik, o uden e sådan k i e ium il disku s o ma ionen ikke kunne k i ise es elle
disku e es. Med and e o d hæ de jeg, a de ikke e mulig a skille Foucaul s genealogi og
a kæologi a hinanden, da genealogien ha blikke e e mod en gi en
disku s ans o ma ions ilbli elsesp oces – p ocessen omk ing kons uk ionen – h o
a kæologien ha blikke e e mod den gi ne disku s ans o ma ions indhold, de il sige
på indholde a kons uk ionen.
Ved a beny e mig a Foucaul s genealogi beny e jeg mig sam idig a e o skellige
ilgange il his o iesk i ning. En his o iesk i ning, de ems å som en nu idshis o ie, de i
sin o s åelse a nu iden o søge a skild e, h o dan den e ble e il på bagg und a en
besk i else a his o iske kampe og behe skelsess a egie , ed hjælp a h ilken iden og
disku se e ble e kons ue e . Ved a beny e mig a Foucaul s genealogi o søge jeg a
ops ille en slags mod-hukommelse. En mod-hukommelse, h is æ inde de e a
gen ems ille he edømme o holdenes il ældige spil, elle med and e o d, a edegø e o
den kon ingens elle il ældighed, i keligheden e base e på i en p oblema ise ing a de
disku se og p ak ikke , de gø sig gældende i dag. En p oblema ise ing, de e e blikke
ilbage mod de s a egie og he edømme o hold, ans o ma ione a sel samme, de e
e able e unde . Måle e en opløsning a sam idens sel ølgelighede ed hjælp a
his o ien i en belysning a , h o dan sam idens sel ølgelighede e kons ue e . Tilsammen
udgø min an endelse a Foucaul s genealogiske og a kæologiske disku sanalyse en
analyses a egi i o hold il EPJ, de e e blikke mod EPJ-disku sens ans o ma ion og
o ma ion. De g undlæggende p oblem, jeg må o holde mig il, nå jeg beny e mig a
Foucaul s a kæologiske disku sanalyse, e beg ebe ”disku s o ma ion”, h o jeg må s ille
mig sel spø gsmåle , h o nå jeg ud a min empi i med lede o skellen
egula i e /sp edning kan pås å, a de nu e danne en disku s o ma ion, elle med and e
o d, h o nå elle e e h ilke k i e ie kan de siges, a egula i e en i sp edningen e så
s o , a de e kons i ue e en disku sin o ma ion. H o dan as lægges k i e ie ne he o ?
De e e dilemma inden o Foucaul s a kæologiske disku sanalyse, de be yde , a jeg som
iag age må ud ælge mine disku se in ui i , og de e igen en p oblema ik, de be yde ,
a jeg som disku sanaly ike kon inue lig må spø ge il k i e ie ne o min disku s, h o
kondi ione ingen a disku sbeg ebe i min disku sanalyse sel il bli e gens and o min
analyse. På h ilke p æmisse kons i ue e jeg min disku s o ma ion? H o dan bli e den
il? S a e på disse spø gsmål il bli e en cen al del a min disku sanalyse. E s a , jeg
ø s il kunne komme med a slu nings is i min analyse, ne op o di disku s o ma ionen
ikke e bes em ø analysen, men kons i ue es elle a g ænses gennem analysen. Med
and e o d e de g undlæggende p oblem, jeg må o holde mig il, nå jeg beny e mig a
24 ”Foucaul ’s analysis o hese cul u al discon inui ies is always jux aposed o a desc ip ion o a a he
mo e con inuous s o y o con inemen and exclusion. The meaning changes wi h some equency, bu a
long e m con inui y o o m o wha can only be called powe is (and was) he coun e poin o hese d ama ic
shi s in cul u al classi ica ions”. D ey us & Rabinow: Michel Foucaul – Beyond S uc u alism and
He meneu ics, The Uni e si y o Chicago P ess 1982, s. 4.
29
Foucaul s genealogiske disku sanalyse, de kondi ione ingsp oblem, de kny e sig il
ops illingen a k i e ie o , h o nå de inden o omd ejningspunk e
kon inui e /diskon inui e e ale om henholds is de ene elle de ande . Me oden gå ud
på, a jeg kon inue lig må æ e k i isk o e o min egen kondi ione ing a de k i e ie o
b ud elle diskon inui e , jeg ops ille i min analyse.
E e a jeg i min analyse ha lag mig as på omd ejningspunk e og kondi ione ingen a
disse, e de a gø ende, a jeg end ide e å lag mig as på e iag agelsespunk . De punk ,
de gennem min analyse komme il a ems å som eks e n e e ence ( odno e) i mine
anden o dens iag agelse . I o hold il min disku sanalyse il mi alg a iag agelsespunk
æ e bes emmende o e e encepunk e o min disku s, h o e e encepunk e il æ e
bes emmende o mine alg a p oblema ikke og disses genealogi. En genealogi, de igen
e bes emmende o ikse ingen a mi iag agelsespunk . På bagg und a min modi ice ede
disku sanalyse a EPJ i kapi el 3 ha jeg alg e iag agelsespunk e i min
eknologianalyse a EPJ i kapi el 4, og o min empi iske o ælling i kapi le ne 5 og 6.
Iag agelsespunk e ne e EPJ som æ agligheds eknologi, beslu ningss ø e eknologi og
kommunika ions eknologi. Ud o mningen a min analyses a egi ha således base e sig på
i e elemen e . Fo de ø s e på e alg a disku sanaly iske sni , og o de ande på en
kondi ione ing a disse disku sanaly iske sni , sam o de edje på mi alg a
iag agelsespunk , og endelig o de je de på min sammensæ ning a mine
analyses a egie . Mine alg a disku sanaly iske sni komme il a sæ e amme ne o
min analyse på den måde, a de dels il æ e bes emmende o de ænomene jeg
unde søge , dels il æ e bes emmende o den måde, h o på jeg som iag age il kunne
spø ge ind il disse ænomene . Med min unde søgelse ha jeg ha il hensig a skabe en
næ hed il den kons ue ede i kelighed, de ha ligge il g und o min unde søgelse.
He ed ha de æ e mi håb, a jeg ha opnåe en s o o s åelse o de aljen i denne
kons ue ede i kelighed.
De g undlæggende p oblem, jeg som iag age a sociale ænomene , og de med også i
o bindelse med de o ganisa o iske o and inge som ølge a implemen e ing a EPJ i
Bø nea delingen, s å o e o , e , a jeg al id il æ e en del a de disku si e el , elle
den meningssammenhæng, jeg o søge a analyse e. Jeg bli e be ids som ube ids
ind ulle e i de disku si e el s ak uelle sel besk i else og o es illinge om em iden,
h o ed de e be ydelig isiko o , a jeg il kunne komme il a o eksle disse
a ikula ione med ak iske o and inge i de gi ne disku si e el . Ko sag komme jeg i
de dilemma, a jeg ikke il kunne be a e en a s and il Bø nea delingen, h o o de bli e
en cen al me odisk p oblems illing o mig a o holde mig il spø gsmåle , h o dan jeg
k i isk kan analyse e meningssammenhænge, som jeg sam idig sel e en del a .
Min ambi ion med a beny e mig a Foucaul e en ambi ion om a analyse e mig em il
EPJ’s og de æ aglige sama bejdes kons i u i e ka ak e i Bø nea delingen. Ved e
analyseobjek s kons i u i e ka ak e menes den be ydning elle æ di, objek e ha åe i
sam unde , ud yk i o skellige ka ego ie , h o o analyse a gi ne objek e s kons i u i e
ka ak e nød endig is al id må æ e bagud e ede. I min analyse a den nye
jou nal eknologi i Bø nea delingen på H ido e Hospi al il de de o æ e s o isiko o ,
a de obse a ione , jeg gø mig i analysen, ikke il kunne besk i es ud a eksis e ende
ka ego ie , da disse ka ego ie ne op pege bagud mod en sam undso den, de med
e o mens ind æden – implemen e ingen a den nye jou nal eknologi – e o ældede, da
ka ego ie ne ela e e il den sam undso den, de eksis e ede i sundheds æsene ø
isione ne om EPJ og den kliniske IT-a bejdsplads i sundheds æsene . Jeg il de o le
30
kunne komme i de dilemma, a jeg be inde mig i en si ua ion, h o jeg analyse e
em iden med o idens s anda de . Fo a minime e denne isiko analyse jeg i kapi le ne
4 og 5 den nye jou nal eknologis ilbli elseshis o ie og de æ die , denne h ile på.
Analysen il bli e o e age på bagg und a obse a ione , dokumen analyse og
in e iews, h o jeg spø ge ind il måden, h o på EPJ- eknologien o and e
o es illinge ne om pa ien en, den kliniske p aksis, de æ aglige sama bejde og de a
æ e læge, sygepleje ske, lægesek e æ og lede på e hospi al.
I min modi ice ede disku sanalyse i kapi el 3 belyse jeg, h ilke s a egie og poli ikke de
ha o me isione ne om EPJ, h o de il æ e sæ lig in e essan o mig a belyse,
h ilke besk i else , beg ebe , p oblems illinge , løsninge på sel samme og o kla inge
s a egie ne og poli ikke ne indeholde . Fak o e , de gi e s a egie ne og poli ikke ne en
idenskabelig au a, men som gennem o ø else i e poli isk, s a egisk og s y ingsmæssig
øjemed beny es il a o ølge bes em e in e esse . Jeg il unde søge, h o dan besk i else ,
beg ebe og o kla inge omk ing EPJ på H ido e Hospi als Bø nea deling e ble e il.
E de nogen s a egie elle poli ikke , de kan o kla e den an end e sp ogb ug i
Bø nea delingen med ud yk som pa ien en i cen um, øge æ aglig sama bejde, bed e
dokumen a ion og høje e g ad a k ali e og e ek i i e i pa ien behandlingen?
”Foucaul makes clea ha his a chaeological me hod, since i mus emain
neu al as o he u h and meaning o he discu si e sys ems i s udies, is no
ano he heo y abou he ela ion o wo d and hings.” 25
Foucaul gjo de mege ud a a unde s ege, a hans o a e skab ald ig ha æ e ænk
som ud iklingen a h e ken en eo i elle en me ode, h o o o skellige pe sone s o søg
på a be egne ham som s uk u alis , pos s uk u alis , ænomenolog og mege ande sel e
ble e be egne a Foucaul som en elle anden omklam ende eduk ionisme i o hold il
hans analyses a egiske a bejde.26
Allige el e de i Foucaul s idensa kæologi en in en ion om a ski se e den indgang il
sam undsanalyse, disku sen, som Foucaul ha igennem sine o skellige publika ione .
Vidensa kæologien e bagud e e og e ænk som en sys ema ise ing a de
analyses a egie og analyses a egiske p oblems illinge , som Foucaul ha æ e op age
a . De , jeg b uge Foucaul s disku sanalyse il i min analyse, e som e e ence amme, nå
jeg e e blikke mod de udsagn, de e dukke op i min omgang med lede e og
meda bejde e i Bø nea delingen, og som ha ma e ialise e sig en en e bal elle på sk i .
Foucaul s diak one genealogiske sni , og hans synk one a kæologiske sni , il jeg beny e
mig a i mi okus på ans o ma ionss uk u e i disku sen omk ing pa ien jou nale , de
ne op ops å unde o and inge elle b ud. En disku s jeg edegø o i min
eknologianalyse i kapi el 4. Foucaul s in e esse o ans o ma ionss uk u e ha åe
Niels Åke s øm Ande sen il a kalde Foucaul ” ans o ma ionss uk u alis ”, da
ans o ma ionss uk u e i den genealogiske diak one analyse ikke bli e en s uk u , de
25 Foucaul i D ey us & Rabinow: Michel Foucaul – Beyond S uc u alism & He meneu ics, The Uni e si y
o Chicago P ess 1982, in oduc ion.
26 Foucaul e ble e be egne som æ ende s uk u alis elle pos s uk u alis , da han udsp inge a og
ud ikle sin disku sanalyse i de s uk u alis iske miljø omk ing isæ læ emes e en, idé eo e ike en Louis
Al husse . Disse be egnelse ha Foucaul sel ha age a s and a, da de o ham kun e é plan i
i keligheden – em ædelsens plan – og ikke som hos s uk u alis e ne o plane – de mani es e og la en e.
I Niels Åke s øm Ande sen: Disku si e analyses a egie , Ny a Sam unds agene 1999, s. 30.
37
de ” ig ige” p io i e inge i ela ion il de mange nye behandlingsmulighede bli e ikke
mind e a , a bo ge ne i dag, med adgang il in e ne e s o skellige sundhedspo ale m.m.,
e me e oplys e omk ing egen sundheds ils and end idlige e og de o e me e k i iske
o e o , h o dan de p io i e es inden o sygehus æsne . To o hold, de ilsammen øge
e e spø gslen på sygehus æsene s ydelse , og de med på udgi e ne il sygehusene,
æsen lig . Fo a sygehusene il kunne hono e e de k a , de ops å som ølge a den
has ige ud ikling og o and ing på de sundheds aglige om åde, bl.a. de posi i e o hold,
a man på sygehusene kan p æs e e me e inden o ke neydelse ne, k æ e de en en, a
sygehusene å il ø le e essou ce , elle a sygehusene bli e bed e il a udny e de
essou ce , de alle ede e il ådighed.
De ske e sk ed i o udsæ ninge ne o a kunne løse de opga e , man på sygehusene
o en es a a e age. De e sk ed s ille s o e k a il e leksibel og oms illingspa a
sundheds æsen, og de kan o kla e den s o e poli iske okus på om a ende
o ganisa o iske e o me i sundheds æsene som x sammenhængende pa ien o løb med
pa ien en i cen um, accele e ede pa ien o løb, akk edi e ing og – ak uel i o hold il
næ æ ende a handling – EPJ-implemen e ingen på sygehusene. Da de ikke umiddelba
e udsig il, a de bli e il ø le e essou ce il sygehus æsene , h o de o e ages den
ene bespa else e e den anden, synes de mes ealis iske bud på e ek i ise inge og
k ali e s o bed inge a skulle o egå gennem en ela i bed e udny else a de
ils ede æ ende essou ce . En måde, h o på man kan e e s æbe øgede e ek i ise inge
og k ali e s o bed inge i o hold il de o e o dnede målsæ ninge , synes a æ e gennem
en ænd ing a ledelsen og o ganise ingen i sundheds æsene .39
De o en ninge , de cen ale sundhedsmyndighede ha il EPJ i de o e sione a den
na ionale s a egi o IT i sundheds æsene , ise , a de kan sandsynliggø es, a de ha
o en ninge om, a EPJ age e som en æsen lig ledelses eknologi, elle med en lid
anden o mule ing, som e æsen lig s y ingsp og am i o hold il ledelsesmæssig a
e e s æbe en dokumen a ion a øgede e ek i ise inge og k ali e s o bed inge i den
daglige kliniske p aksis på en hospi alsa deling i de danske sygehus æsen (j . me e
uddybende sene e i kapi le og i min eknologianalyse a EPJ i kapi el 4).
”lede es s a egiske handlinge i o hold il de ople ede handle um, som
åbnes i de es samspil med ig ige om e denssegmen e og ak ø e .” 40
Da de mulige handle um o ledelsens s a egiske handlen med and e o d al id il æ e
his o isk og umlig si ue e , inde jeg de de o na u lig a behandle ledelses- og
o ganise ingsp oblema ikken med EPJ på H ido e Hospi als Bø nea deling ud a
målsæ ningen om de sammenhængende pa ien o løb med pa ien en i cen um. De
cen ale sundhedsmyndighede ud ykke de es o en ninge il de ledelsess a egiske
il ag på sygehusa delinge ne:
”De e nød endig , a de e ledelsesmæssig opbakning il eksempel is
omlægning a a bejdsgange og opga e o deling, h is de skal ealise es (…).
39 Elle som o ganisa ions o ske en Finn Bo um, de igennem en å ække ha s ude e ledelse i
sygehus æsene , gi e ud yk o , så e de nød endig a behandle emae ledelse i o hold il den speci ikke
kon eks , h o i de behandles, he sygehus æsene . De gi e således ikke mening a behandle
ledelses ænomene gene el , o di be ingelse ne o ledelse al id il æ e bes em a den gi ne kon eks . Finn
Bo um o mule e de på denne måde i sin in oduk ion il bogen Ledelse i sygehus æsene (2003).
40 Finn Bo um ( ed): Ledelse i sygehus æsene , Handelshøjskolens Fo lag 2003, s. 17.

38
En a de ig igs e e ek e a a digi alise e sundheds æsene e muligheden
o a o and e o ganisa ione og a bejdsgange il me e a ionelle og
e ek i e o løb il ga n o så el pa ien e som essou ceudny else.” 41
De cen ale sundhedsmyndighede s udsagn synes end ide e a base e sig på en a ionali e ,
de h ile på en idé om s anda dise ing og ens e ning a da as uk u og da aindhold i EPJ-
sys eme ne som o udsæ ning o , a de ledelsess a egisk il æ e mulig med EPJ a
udny e ge ins e ne i o hold il opnåelsen a de sammenhængende pa ien o løb med
pa ien en i cen um (j . me e uddybende sene e i kapi le ).
”En a gø ende o udsæ ning o , a EPJ kan bid age il a op ylde de
o e o dnede målsæ ninge , il æ e en is g ad a s anda dise ing.
S anda dise ing e ig ig, o di en ensa e da as uk u a da aindholde e
en o udsæ ning o , a da a kan ud eksles og o s ås mellem o skellige IT-
sys eme , a sys eme kan in eg e es, og a da a kan an endes il alle
ele an e o mål (…). IT-s a egien indeholde de o en ække
s anda dise ingsini ia i e , he unde ini ia i e ed ø ende indholds-,
s uk u - og kommunika ionsmæssige s anda de .” 42
De cen ale sundhedsmyndighede s o en ninge il EPJ, som komme il ud yk p imæ i
de o skellige e ide inge a den na ionale IT-s a egi o sundheds æsene 43, men også
som de alle ede kom il ud yk i Sundhedsminis e ie s s a egi appo indeholdende en
handlingsplan o elek oniske pa ien jou nale 1996, de såkald e HEP-p ojek . Disse
o en ninge b ede sig som inge i ande , h o de espek i e sygehuseje e, de 14 am e
og H:S, uda bejde egne IT-s a egie , de igen udspille sig inden o amme ne a den
na ionale s a egi, men h o de lokale sygehusledelse , i de decen ale s a egie , ha
mulighed o a age højde o lokale o hold. A gumen a ionen i Na ional IT-s a egi o
sundheds æsene 2003-2007 ed ø ende o måle med EPJ i sygehus æsene h ile på e
a ionale om henholds is en økonomisk, en aglig og en kommunika i bæ edyg ighed (j .
sids e del a kapi le ), h o de på de ø s e side i den na ionale IT-s a egi 2003-2007 gi es
ud yk o , a ini ia i e ne i IT-s a egien skal æ e med il a sik e den enkel e bo ge elle
pa ien en hu ig og sikke adgang il egne jou naloplysninge sam gi e bo ge en en god
in o ma ion omk ing k ali e s- og se iceni eaue i sundheds æsene .
De e de o e ig ig aspek i EPJ-disku sen, a ind ø elsen a denne ikke bli e e mål i
sig sel , men e middel il a o ølge de sundheds aglige målsæ ninge . En kausali e , de
adskille EPJ a and e adminis a i e IT- eknologie i sundheds æsene , ide EPJ o uden
a æ e en eknologi il sik ing a den økonomiske bæ edyg ighed, gennem o en ninge
om en me e e ek i adminis a ion, p imæ synes a ha e okus på de kliniske elle den
aglige bæ edyg ighed.
Endelig synes de a æ e indlej e en målsæ ning om, a EPJ skal le e op il en
kommunika i bæ edyg ighed, så el in e n som eks e n , h o den kommunika i e
bæ edyg ighed he ko ski se e ænkes som en så el in e n som eks e n dokumen a ion a ,
a man på a delingen og hospi ale le e op il k a ene om både den økonomiske og den
aglige bæ edyg ighed.
41 Na ional IT-s a egi o sundheds æsene 2003-2007, s.26.
42 Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, s. 6.
43 Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002 ble udsend i decembe 1999. S a egien ble il i
sama bejde mellem Sundhedsminis e ie , Sundhedss y elsen, Am s åds o eningen og H:S.
39
Med ind ø elsen a EPJ, og den de a a led e EPJ-disku s, i ke de , som om man a de
cen ale sundhedsmyndighede s side o søge a inspi e e elle mo i e e il, a man lokal
på de enkel e sygehuse og sygehusa delinge beny e implemen e ingen a den nye
jou nal eknologi il a o e age en sam idig o ganisa ionsud ikling.
”IT il æ e e elegne edskab i o bindelse med o bed inge a
a bejdsgangene på de enkel e sygehuse elle a delinge . IT bø de o æ e e
in eg e e led i sygehusenes o sa e a bejde med a op ime e
a bejds il e elæggelsen med henblik på a k ali e sud ikle
pa ien behandlingen og op ime e essou cean endelsen.” 44
Op o d ingen a de cen ale sundhedsmyndighede s side il a beny e EPJ-
implemen e ingen som ka alysa o o a ænd e i o ganisa ionen skal ses i lyse a den
o modning, man ha om, a nå man gå ind og ænd e i så æsen lig en eknologi, som
pa ien jou nalen e på e hospi al, så il man ikke kunne undgå a ænd e i a bejdsgangene
o de ed a opnå nogle a ionalise ingsge ins e i o hold il den måde, h o på
meda bejde ne skal ud ø e de kliniske a bejde i o bindelse med pa ien o løbene (en
p oblema ik, som jeg ende ilbage il i kapi el 5 i min analyse a EPJ i Bø nea delingen).
De e pe spek i e på EPJ i de na ionale s a egie o IT i sygehus æsene :
Pa ien ens, den sundhedsp o essionelles og de sam undsmæssige pe spek i
I esumee og indledningen il Na ional IT-s a egi o sundheds æsene 2003-2007
emgå de , a isione ne og målsæ ninge ne med den na ionale IT-s a egi 2003-2007, de
a løse den na ionale s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, e a a e age e
o skellige in e esseg uppe s in e esse , bo ge nes, de sundhedsp o essionelles og
sam unde s in e esse .
Pa ien ens pe spek i
I pa ien ens pe spek i ud ykke de cen ale sundhedsmyndighede således o en ninge
il EPJ om, a de e e mål med EPJ-ud iklingen a med i ke il e bed e samspil mellem
bo ge e og sundheds æsen, og i de hele age a s ø e den enkel e bo ge /pa ien il i s ø s
mulig om ang a age a e på ege helb ed og egen behandlingssi ua ion. Disse
o en ninge beg undes ud a IT-an endelsens mulighede o a il e elægge e
pa ien o løb o den enkel e pa ien , som pa ien en ople e som sammenhængende, da de
e mulig a ud eksle pa ien da a gnidningsløs uden en e ide i o m a laskehalse.
De udo e o en e de cen ale sundhedsmyndighede , a EPJ kan ilbyde den enkel e
pa ien en ække mulighede i o m a da a ilgængelighed, således a pa ien en me e di ek e
il kunne å ind lydelse på og del age i egen behandling. Fo en ninge nes
omd ejningspunk e , a pa ien en å den beds mulige ind lydelse på egen behandling og
egenomso g en en i ela ion il konk e e helb edsp obleme elle i o hold il a o ebygge
helb edsp obleme , ed a pa ien en il s adighed kan mod age ele an og ilpasse
in o ma ion omk ing egen helb eds- og behandlingssi ua ion. De e o en ninge om, a
EPJ il gø e de mulig o pa ien en a bli e me e ak i omk ing egen
44 Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, s. 35.
40
behandlingssi ua ion. Me e konk e ha sundhedsmyndighede ne o en ninge il EPJ-
sys eme og den na ionale sundhedspo al (é ælles na ional pa ien indeks) om, a de il
æ e mulig o pa ien en gennem di e se e-lea ningsp og amme a o be ede sig på
e en uelle ope a ione , ligesom de il æ e mulig o pa ien en med k oniske sygdomme,
som eksempel is diabe es, ia de elek oniske da a, a o ien e e sig omk ing
blodsukke da a og ænd inge i diæ en, som den kliniske diæ is e en uel må e ha e
o e age . Sundhedsmyndighede ne ha illige o en ninge om, a EPJ-sys eme ne
sammen med den ælles na ionale sundhedspo al il le e pa ien ens kommunika ion med
de sundhedsp o essionelle, o di pa ien en kun behø e a besk i e si sygdoms o løb én
gang, da de o skellige sundhedsp o essionelle, de in ol e es i pa ien o løbe , il kunne
o ien e e sig i pa ien ens ilgængelige elek oniske da a omk ing de hid idige pa ien o løb
og omk ing em idige unde søgelse , behandlings- og plejeplane . På den bagg und ha
sundhedsmyndighede ne o en ninge om, a pa ien en il ople e e aglig op imal
sammenhængende pa ien o løb, eksempel is i o m a en glidende o e gang, nå pa ien en
udsk i es a hospi al il hjemme .
De cen ale sundhedsmyndighede besk i e pa ien o løbe som en ække begi enhede ,
de bes å a lægens isi a ion a pa ien en hu igs mulig e e dennes ankoms il
hospi ale . På bagg und a lægens isi a ion ops ille lægen en diagnose og de med e
diagnos isk o løb o pa ien en, h o il lægen kny e e behandlings o løb il de gi ne
diagnos iske o løb. De il ølge de som ho ed egel e pleje o løb il den gi ne diagnose
og behandling, inden pa ien en igen kan udsk i es.
Ak i i e e ne isi a ion, diagnos isk o løb, behandlings- og pleje o løb sam udsk i ning
e pa ien o løbe s ho edak i i e e , men il h e a disse ho edak i i e e unde ejs i
pa ien o løbe kny e de sig e ha a unde ak i i e e i o m a aglige u de inge og
beslu ninge , de ha o e o den lig s o be ydning o de ide e pa ien o løb. Eksemple
he på kan æ e s uegang, blodp ø e , mik obiologiske unde søgelse ,
øn genunde søgelse , skanninge e c.
Disse ni eaue og ka ego ise inge a pa ien o løbe il i en yde lige e de alje ingsg ad
kunne besk i es ed e ha a aglige u de inge og beslu ninge med id ækkende
konsek ense o pa ien o løbe . Sam idig il okus på de o skellige ak i i e e i
pa ien o løbe æ e bes em a , h ilken agg uppe på hospi ale man ilhø e . Al i al
gi e de billede a , a pa ien o løbe e e mul i ace e e beg eb.
De kan æ e lægelige u de inge og beslu ninge omk ing diagnos ik og behandling, de
kny e sig il, h ilken diagnose de skal hæ es på pa ien en, og h ilken behandling de il
æ e den e e, ope a ion elle medicine ing, og h ilke e en uelle unde søgelse pa ien en
skal igennem o a kunne gi e os s a e på diagnosen og behandlings o men e c.
De sygepleje aglige u de inge og beslu ninge il ypisk kny e sig il plejen, h o de
kon inue lig ages beslu ninge omk ing ide e pleje ud a pa ien ens ak uelle si ua ion,
da de e sygepleje ske ne, de ølge pa ien en æ es unde pa ien o løbe .
In o ma ione ne omk ing pa ien ens diagnos ik, behandling og pleje akkumule es gennem
pa ien o løbe i pa ien jou nalen, d s. de dokumen e es, opbe a es, em indes, genb uges,
ide e o midles a de sundhedsp o essionelle a pa ien jou nalen i o bindelse med de
sundhedsp o essionelles a bejdsgange og opga e a e agelse i ela ion il pa ien ens
sygdoms o løb.
41
Sundhedsmyndighede ne gi e ud yk o , a en e ek i hånd e ing a in o ma ione ne
omk ing pa ien ens diagnos ik, behandling og pleje, men også omk ing pa ien ens s amda a
(adminis a i e da a som na n, alde , sociale o hold e c.) i pa ien jou nalen ha en
a gø ende ind lydelse på, a pa ien o løbe op ime es. Sundhedsmyndighede ne o mule e
o en ninge ne il EPJ:
”O e sk i en o de sundhedsp o essionelles b ug a IT e ”den kliniske
a bejdsplads”. Elek oniske pa ien jou nale skal udgø e de
sundhedsp o essionelles indgang il de ele an e in o ma ione i den
konk e e si ua ion, og h o in elligen e æ k øje sø ge o de op imale
o e blik og udny else a alle ede eksis e ende in o ma ion a le e
o skellige kilde .” 45
Som beg ebe pa ien o løbe eksplici indike e , gi e de cen ale sundhedsmyndighede
ud yk o , a de e ale om e beg eb, de illige indeholde en idsdimension. En
idsdimension, de kan besk i es ed de enkel e begi enhede , men også i en e iden
imellem de enkel e begi enhede , eksempel is de o skellige unde søgelse . De
idsmæssige aspek i pa ien o løbe o d e o ing, o a pa ien o løbe ople es som
æ ende op imal , nemlig a de ikke ops å o lang en e id mellem de enkel e
begi enhede i pa ien o løbe , og a in o ma ione ne kny ende sig il de enkel e
begi enhede i pa ien o løbe dokumen e es k onologisk, de il sige i den ig ige
ække ølge i pa ien jou nalen.
Ved a de gi ne ”p obleme ” elle o hold omk ing diagnos ik, unde søgelse, behandling
og pleje dokumen e es k onologisk og p oblemo ien e e , gi es de beds mulige g undlag
o de kliniske meda bejde e o a e kende p obleme nes å sags- i knings-sammenhæng,
og de med de es mulighed o a il e elægge e ide e sammenhængende pa ien o løb
med den ig ige unde søgelse, behandling og pleje il ga n o pa ien en.
”Mens den (papi base ede) kilde eks -o ien e ede jou nal p imæ e
k onologisk o ien e e , e den, ælles, p oblemo ien e ede jou nal opbygge
omk ing de ini ion og oplis ning a p obleme , h o il de ske en løbende
ela e ing a jou nalens no a e , de igen dække obse a ione og
(o dina ion a ) handlinge . P oblemo ien e ing, de e anskelig a hånd e e
i papi jou nalen, skal gi e bed e o e blik og dokumen a ion o e
sammenhængen mellem pa ien ens p obleme og de de a a led e handlinge
og esul a e . De e s ille sæ lige k a il s uk u og o malise ing a EPJ-
a ki ek u og EPJ-da a.” 46
Målsæ ningen om a ha e ”pa ien en i cen um” og den ela e ende målsæ ning, som de
cen ale sundhedsmyndighede lade komme il ud yk i de na ionale s a egie o IT i
sundheds æsene , om a EPJ skal æ e ”pa ien ens jou nal”, h ile på nogle e iske æ die
i o hold il b ug a IT i o hold il unde søgelse, behandling og pleje a pa ien en. De
cen ale beg ebe e he gensidig espek og illid mellem pa ien og den
sundhedsp o essionelle, h o pa ien en kan øle den nød endige yghed i en o e u yg
45 Na ional IT-s a egi i sundheds æsene 2003-2007, s. 20.
46 Elek onisk Pa ien jou nal. HVEPS-p ojek e – e a inge og pe spek i e , Ins i u o Sundheds æsen,
H ido e Hospi al 1996, s. 12.
42
si ua ion. En sådan espek , illid og yghed opnå pa ien en beds mulig ed, a den
sundhedsp o essionelle ud ise e ils ækkelig næ æ o e o pa ien en og sam idig
o må a ud ise åbenhed om pa ien ens da a kny ende sig il dennes unde søgelse,
behandling og pleje.
De cen ale sundhedsmyndighede be one i IT-s a egie ne ig igheden a , a den
sundhedsp o essionelle o e o pa ien en o må a ud ise e god o e blik o e
si ua ionen, sam idig med a den sundhedsp o essionelle gi e pa ien en ølelsen a , a
denne bli e hø og age al o lig , og a ela ionen mellem pa ien en og den
sundhedsp o essionelle bygge på lige æ dighed og o olighed. Denne ølelse kan den
sundhedsp o essionelle indgyde pa ien en ed a gi e denne adgang il de nød endige elle
ils ækkelige in o ma ione og ed a p æsen e e disse in o ma ione på en pædagogisk og
le o s åelig måde. Målsæ ningen om ”pa ien en i cen um” base e sig al så på nogle hel
g undlæggende menneskelige æ die .
Sundhedsmyndighede ne gi e ud yk o , a de e ig ig , a EPJ, og me e konk e
compu e skæ men, ikke bli e e emmedgø ende elemen i lægens kon ak med pa ien en.
Eksempel is kan pa ien en ed lægens s uegang yg e, a compu e skæ men il æ e en
ba ie e o , a pa ien en kan å øjenkon ak med lægen, h o pa ien en de med ikke å
ølelsen a lægens næ æ , h o o de igen e s o isiko o , a pa ien en ikke å den
ils ækkelige illid il lægen.
”Pa ien o løb og de s unde s ø else be ag es som ’k um appen’ i
op a elsen a h ad EPJ e og skal kunne. Pa ien o løb s å o e helhedssyn
på diagnos ik, behandling og pleje a pa ien e på æ s a sek o - og
a delingsg ænse og på æ s a sundheds aglige g uppe inge . En ensa e
o s åelse o og dokumen a ion a pa ien o løb k æ e , a de ud ikles og
e able es p ak isk an endelige pa ien o løbsmodelle .” 47
Muligheden o a sik e en bed e koo dina ion med EPJ be yde hel konk e , a isikoen
mindskes o , a pa ien en, som de o e ha æ e il ælde med papi jou nalen, skal
igennem de samme unde søgelse le e gange, sam idig med a pa ien en skal oplyse de
samme oplysninge il sundhedspe sonale le e gange. Denne p oblema ik a o bunde
med papi jou nalen, ne op o di den o e ikke a ilgængelig o meda bejde ne, h o o
de ikke ha de de op imale mulighede o a koo dine e pa ien o løbe og de o o e ikke
kunne æ e sik e på, a de ha de de nyes opda e ede oplysninge om pa ien en. De e
o en ning om, a denne isiko il mindskes ganske be ag elig med EPJ.
Den o en ning, de e om, a EPJ il skabe s ø e da a ilgængelighed o meda bejde ne
igennem pa ien o løbe , gi e sam idig meda bejde ne muligheden o i lang høje e g ad
på e god aglig g undlag a medindd age pa ien en i beslu ninge omk ing dennes
pa ien o løb, h o de synes hensig smæssig . Denne mulighed e de o en ning om il
gi e pa ien en ople elsen a , a pa ien jou nalen ne op e pa ien ens egen jou nal, og a
pa ien en de med il øle e medeje skab i o hold il jou nalen og i sids e ende il si ege
behandlings o løb.
47 Ibid.

43
De sundhedsp o essionelles pe spek i
De cen ale sundhedsmyndighede gi e ud yk o , a EPJ som ny pa ien jou nal eknologi
kan age e som ka alysa o o en e ek i ise ing a il e elæggelsen a a bejdsgangene og
opga e o delinge ne mellem agg uppe ne. De ha o en ninge il EPJ om, a
a delingsledelse ne und omk ing på de o skellige hospi alsa delinge beny e
implemen e ingen a den nye jou nal eknologi il a o e age o ganisa ions o and inge i
o m a nye sama bejds ela ione agg uppe ne imellem, som o udsæ ning o a
pa ien da a dokumen e es mes hensig smæssig i en ælles in o ma ionss uk u i EPJ,48
h o ed de kan æ e ilgængelige o alle ele an e pa e , de in ol e ede
sundhedsp o essionelle og pa ien en.
”Ud ikling a ælles s anda de og beg ebe o jou nale og IT-sys eme
skal med i ke il a sik e, a de e ek i kan unde s ø e æ aglig
k ali e sbe one a bejde, og a da a kan deles (…). Vejen hen mod
in eg e ede in o ma ionssys eme il æ e s o skala ud ikling og
ib ug agning a elek oniske pa ien jou nale base e på ælles s anda de .
Ho edpa en a de ini ia i e , de e gældende o den ø s e pe iode a IT-
s a egien (1. jan 2003-31. dec. 2005) ed ø e de o ud ikling og ind ø else
a EPJ, he unde med sæ lig okus på ini ia i e , de skal sik e en god
in eg a ion mellem EPJ og de ø ige IT-sys eme , som indes i
sundheds æsene ”. 49
De cen ale sundhedsmyndighede mene , a de e ig ig , a IT-an endelsen o egå som
e led i de sundheds aglige a bejde, h o alle ele an e in o ma ione e ilgængelige på
de idspunk og s ed, h o de skal b uges. En o udsæ ning he o , e a IT-sys eme ne e
in eg e ede i e nød endig om ang, da de skal kunne kommunike e oplysninge omk ing
pa ien en både inden o sygehus æsene og il and e ele an e pa e , p imæ sek o ,
di e se egis e som eksempel is Landspa ien egis e e e c.50 Denne in eg a ion og
genb ug a da a o udsæ e , a de il æ e maskinlæsba e på o skellige EPJ-sys eme , ed
a da a e o ganise e på samme måde i indhold og s uk u .
”Den elek oniske kommunika ion i de danske sundheds æsen e i dag
udb ed ha. s anda dise ede meddelelse i en ække ypiske kliniske
si ua ione . Indholde i meddelelse ne e dog ikke di ek e ’maskinlæsba ’,
h o de i en lang ække il ælde ikke kan genb uges uden ide e. Med udsig
il le e IT-sys eme e de eel isiko o in o ma ionsmæssige ’øe ’, h o
oplysninge skal o e ø es manuel elle e o o skellig o ganise e il a
kunne sammens illes. De kan isike e a med ø e, a sundheds æsene lang
a ealise e de ge ins e , som en uds ak IT-an endelse s ille i udsig .” 51
De cen ale sundhedsmyndighede ha o en ninge om, a EPJ il skabe bed e
mulighede o a sama bejde så el inden o samme agg uppe som æ aglig mellem
48 Na ional IT-s a egi o sundheds æsene 2003-2007, s. 9.
49 Ibid.
50 Landspa ien egis e e (LPR) ha unge e som egis e o e sygehuskon ak e siden 1977. In e na ional e
de e e unik egis e med en lang samle dokumen a ion på indi idni eau a denne del a sygehus æsene s
ydelse . Kilde: Na ional IT-s a egi o sundheds æsene 2003-2007, s. 44.
51 Ibid., s. 26.
44
agg uppe ne, o di de ele an e oplysninge omk ing pa ien en al id il æ e il s ede med
EPJ. A bejdsp ocesse ne il de med ikke bli e a b ud a laskehalse i o hold il den
samlede p oces, og de il ikke ops å en e ide i pa ien o løbe som ølge a , a
sundhedspe sonale mangle de nød endige in o ma ione omk ing pa ien en il a kunne
o e age de nød endige beslu ninge i bes æbelse ne på a å pa ien en ide e igennem
pa ien o løbe .
De e o en ninge om, a de med EPJ e id a spa e, o di den gene elle da abehandling
bli e le e e. Eksempel is skal de samme da a med EPJ ikke længe e as es me e end én
gang, da de elek onisk il kunne genb uges le e s ede i jou nalen. Ko sag e de
o en ninge il EPJ på e dimensione : 1) i o hold il en um-dimension, ide de
o en es, a den il ænd e umme o de kliniske a bejde, ed a o and ingen i
pa ien jou nal eknologi il ænd e sama bejds ela ione ne imellem agg uppe ne, ligesom
den il ænd e i ela ione ne imellem de o skellige hændelse i pa ien o løbe , således a
laskehalse og en e ide kan undgås elle minime es. Flaskehalsp oblema ikken ha også
konsek ense i o hold il de o en ninge , man ha 2) i ela ion il ids-dimensionen, da
de ha idsmæssige implika ione a ænd e de ela i e o hold mellem de o skellige
hændelse i pa ien o løbe , sam idig med a de med den nye jou nal eknologi ind ø es en
ny dokumen a ionsp aksis, de bland ande be yde , a samme da a kun skal as es én gang,
så el som a da a al id e ilgængelige. Og endelig 3) i o hold il en k ali ika ions-
dimension, da de e o en ninge om, a EPJ som p og am, gennem den elek oniske
s anda dise ing a da a, il kunne unde s ø e den enkel e lede og meda bejde på nye
måde i o hold il ledelse, o ganise ing og ud ø else a de daglige a bejde.52
I o hold il de sundhedsp o essionelles omgang med EPJ ud ykke de cen ale
sundhedsmyndighede o en ninge om, a EPJ il æ e en pa ien jou nal eknologi, de il
sik e den mes hensig smæssige dokumen a ion og em inding a pa ien da a, de il skabe
de beds mulige be ingelse o kommunika ionen omk ing pa ien en mellem de
sundhedsp o essionelle og imellem de sundhedsp o essionelle og pa ien en. Den bed e
kommunika ion skabe o en ninge omk ing en bed e k ali e i pa ien behandlingen.
”Elek oniske pa ien jou nale skal udgø e de sundhedsp o essionelles
indgang il de ele an e in o ma ione i den konk e e si ua ion, og h o
in elligen e æ k øje sø ge o de op imale o e blik og udny else a
alle ede eksis e ende in o ma ion a le e o skellige kilde . Ud o d ingen
bli e i høj g ad sam idig a so e e da a g ælge h ilke in o ma ione , de
skal mål e es/sendes, og h ilke de skal æ e mulighed o a inde em, så
de ikke ops å e in o ma ionso e low”. 53
De e speciel é o hold, de gø , a man a de cen ale sundhedsmyndighede s side ha
så s o e o en ninge il EPJ’s po en iale i o hold il a skabe ge ins e , både nå de
d eje sig om a s y ke den aglige k ali e a sundhedsydelse ne, og nå de d eje sig om
en bed e essou ceudny else i ela ion il p oduk ionen a de aglige ydelse . De e de
o hold, a p oduk ionen a sundheds aglige ydelse i pa ien o løbene e en mege
idens ung p oduk ion, h o de kny e sig mange in o ma ione i o m a behandlings- og
52 I a handlingens kapi el 5 il jeg i min analyse a EPJ i Bø nea delingen på H ido e Hospi al o holde mig
sys ema isk il de e dimensione , nå jeg analyse e EPJ som p og am i o hold il de sundhedspoli iske
målsæ ninge .
53 Na ional s a egi o IT i sundheds æsene 2003-2007, s. 20.
45
plejeplane , medicinoplysninge e c., in o ma ione , de kon inue lig ænd es, og som
kon inue lig bli e læs a mange o skellige sundhedsp o essionelle med mege
o skellige aglige bagg unde på le e o skellige geog a iske om åde .
Sundhedsmyndighede ne ha o en ninge om, a EPJ gø de mulig kon inue lig a læse
og e e i da a a le e o skellige geog a iske om åde , således a in o ma ione ne i
pa ien jou nalen omk ing pa ien ens behandlings- og pleje o løb al id il æ e opda e ede,
h ilke e essen iel o a æ e de beds mulige beslu ninge omk ing pa ien ens ide e
behandling og pleje. Sundhedsmyndighede nes o en ninge il EPJ e illige s o e, o di
EPJ i modsæ ning il papi jou nalen gø de mulig o de sundhedsp o essionelle a
dokumen e e æ aglig i pa ien jou nalen, h ilke o en es il skabe en s ø e iden hos
den enkel e sundhedsp o essionelle om pa ien ens samlede pa ien o løb.
”Den papi bå ne dokumen a ion ha ypisk æ e mono aglig – læge ,
sygepleje ske og eksempel is ysio e apeu e sk i e og læse i h e de es
jou nal. Visionen emo e e , a dokumen a ionen e æ aglig og age
udgangspunk i pa ien ens p obleme i s ede o agpe sonen. En æ aglig
jou nal il højne de p o essionelles iden om de samlede pa ien o løb il
glæde og ga n o pa ien en, ligesom de il kunne opbløde agg ænse ”. 54
Den ilgængelige æ aglige EPJ skabe o en ninge hos de cen ale
sundhedsmyndighede om, a de sundhedsp o essionelle med EPJ il dokumen e e og
an ende pa ien da a me e a ionel o s åe på den måde, a i og med a EPJ gø de le o
den enkel e sundhedsp o essionelle a inde, genb uge og sammens ille pa ien da a i EPJ,
så il EPJ kunne mo i e e de sundhedsp o essionelle il ikke a spilde id på a
dobbel egis e e pa ien da a i jou nalen.
”EPJ skal æ e e æ aglig edskab, som kan p æsen e e da a
p oblemo ien e e i en sådan o m, a de kan s ø e de o skellige
beslu ningssi ua ione i klinikken. EPJ skal ligeledes æ e e smidig
kommunika ions edskab, som le e de daglige a bejde i planlægning a
pa ien o løb, ek i e ing a ydelse e c. Endelig skal EPJ ha e e e ek i
samspil med and e sys eme i sygehuse , således a alle ele an e da a om
pa ien e e ilgængelige.” 55
De cen ale sundhedsmyndighede ha o en ninge il EPJ om, a de il bli e mulig o
de sundhedsp o essionelle a dokumen e e da a i ela ion il pa ien ens unde søgelse ,
behandling og pleje så æ på kilden som mulig , d s. en dokumen a ion a da a i
umiddelba o længelse a idspunk e , h o da a skabes. De kan eksempel is æ e da a
a ekg-målinge og o e ågningsappa a e , de sendes di ek e il EPJ. De cen ale
sundhedsmyndighede mene , a de med EPJ il æ e mulig a simule e komplice ede
ope a ione i e compu e p og am ia scanninge a pa ien en, h ilke il op ime e de
enkel e ope a ions o løb. De udo e e de o en ninge il EPJ om, a jou nalsys eme il
kunne komme med ”påmindelse ” il de sundhedsp o essionelle, eksempel is omk ing
planlag e unde søgelse o pa ien e med a ale med and e agg uppe , social ådgi e e,
hjemmeleje, ysio e apeu m.m. End ide e ha sundhedsmyndighede ne o en ninge il
EPJ om, a de med de nye jou nalsys em bli e mulig a indbe e e da a di ek e a
pa ien ens jou nal il di e se ele an e kliniske da abase il ga n o adminis a ion,
54 Ibid.
55 Sundhedsminis e ie : Handlingsplan o Elek oniske Pa ien jou nale . S a egi appo 1996, s. 8.
46
o skning og k ali e ssik ing. Endelig ha sundhedsmyndighede ne o en ninge il EPJ-
sys eme ne om, a de il æ e mulig o de sundhedsp o essionelle ia EPJ a indbe e e
pa ien da a di ek e il en ælles o en lig sundhedspo al, således a pa ien e nes da a il
kunne samles i e ælles na ional pa ien indeks,56 h o de skabes en o e sig o e de
enkel e pa ien e s idlige e pa ien o løb med e e ence il de espek i e pa ien o løbs
jou naloplysninge . Sundhedsmyndighede ne ha således en o en ning om, a de
gennem pa ien indekse skabes mulighed o and e sundhedsp o essionelle, p ak ise ende
læge , ag læge , hjemmepleje og sygehuse, o a å en hu ig adgang il ele an e
pa ien da a, eksempel is pa ien ens medicinp o il e c. Om end il den enkel e pa ien å
le adgang il sine behandlings- og plejeplane o e ne e , h o de il æ e mulig o de
sundhedsp o essionelle a o e age elek onisk booking di ek e i di e se
planlægningssys eme på sygehuse og labo a o ie , således a de skabes e koo dine e ,
sammenhængende og aglig op imal pa ien o løb.
De sam undsmæssige pe spek i
I e o e o dne sam undsmæssig pe spek i e de a de cen ale sundhedsmyndighede s
side ud yk o en ninge om, a en øge IT-an endelse il op ime e udny elsen a
essou ce ne i sundheds æsene , ed a de med EPJ bli e mulig a o ganise e
a bejdsgangene og opga e o delingen mellem agg uppe ne på en ny og me e k ali a i og
økonomisk a ionel måde, således a udny elsen a essou ce ne i sundheds æsene
op ime es.
De e ikke noge ny inden o sygehus æsene , a man som meda bejde på en
hospi alsa deling skal indhen e og opsamle oplysninge omk ing pa ien en på en
sys ema isk og s uk u e e måde. De e helle ikke noge ny , a man som meda bejde på
en hospi alsa deling skal dokumen e e sine ak i i e e og kliniske beslu ninge på en
sys ema isk og s uk u e e måde i pa ien jou nale . Og endelig e de ikke e ny ænomen,
a de skal æ e en kla ans a s- og opga e o deling imellem de enkel e agg uppe , om
h em de må æ e h ilke beslu ninge omk ing pa ien en og, de a a led , h em de må
dokumen e e h ilke oplysninge omk ing pa ien en i jou nalen. Med EPJ e de imidle id
skab en ny pa ien jou nal eknologi, og de med po en iel nye måde a il e elægge
a bejdsgangene på, med de de il hø ende beslu ninge omk ing pa ien en. E o hold, de
skabe po en iel nye måde o meda bejde ne, og de o skellige agg uppe , a sama bejde
på, og nye måde a lede og o ganise e a bejde på.
”De lægges således op il, a sygehuseje ne (am e ne og H:S – de em idige
egione ) skal sik e og unde s ø e, a de IT-s a egiske emae in eg e es og
o ank es i ledelsesa bejde på alle ni eaue i sygehus æsene (…) (og a )
EPJ bø unde s ø e kommunika ion og sama bejde på æ s a a delinge
sygehuse, am e og sek o e , (og a ) EPJ bø æ e pa ien ens jou nal og skal
unde s ø e in o ma ion il pa ien en, (og a ) EPJ bø unde s ø e den aglige
og o ganisa o iske ud ikling.” 57
56 De o løbsbase ede Landspa ien egis e (LPR) skal æ e ilgængelig online o alle sygehuse ia den
ælles o en lige sundhedspo al. På denne måde il de o løbsbase ede LPR kunne danne udgangspunk o
”e na ional pa ien indeks”. Via indbe e ninge a de enkel e sygehuses in o ma ionssys eme samles
basisoplysninge om igang æ ende og idlige e sygdoms o løb”. Kilde: Na ional s a egi o IT i
sundheds æsene 2003-2007; s.46.
57 Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, s. 7-16.
53
samlede o a e skab, de g o sag ha de de o e o dnede o mål a s ude e de
p oblema ise inge , de ble mulige gennem bes em e disposi i e .64
E eksempel he på e nedens ående e e ence il bogen Klinikkens ødsel, de besk i e den
pa ologiske ana omis gennemb ud inden o den mode ne læge idenskab, h o lægen i
s ede o a spø ge pa ien en om symp ome åbne ligenes k oppe o gennem øje sel a
se, h o dan k oppens mange o gane se ud og e o bunde med hinanden.
”En dag begynd e menneskene a sp æ e lig op. Hånden og kni en ik il
opga e a sp ede o gane ne, så de menneskelige øje kunne se ned i k oppen.
Man s i ede på alle o gane ne o a å noge a ide om de le ende legeme,
ganske som man ha de udspu g den syge o a kende den aske.” 65
His o ien e e eksempel på Foucaul s gennemgående ambi ion med sin iloso i, a
illus e e, h o ledes de op gennem his o ien skabes nye måde a gø e og ænke ingene
på. De be yde , a Foucaul ha de okus på de ande ledes i s udie a , h o dan de
ande ledes ble e ande ledes ande ledes.
Foucaul s okus på, h o dan menneskene begynde a ænke og gø e ingene ande ledes,
be yde , a Foucaul s iloso i komme il a handle om, h o dan menneske ha lede
hinanden på o skellige idspunk e i his o ien. De e ema kan kaldes o s y esys eme nes
his o ie. Men s y esys eme nes his o ie må æ e s y e a nogle me e g undlæggende
bag edliggende his o ie , nemlig de his o ie , de o ælle , h o dan menneske op gennem
his o ien ha ænk og o es ille sig e den ind e e . His o ie , de e ble e kald
ankesys eme nes his o ie 66. Foucaul s gennemb uds æ k a 1966, O dene og ingene,
handle bl.a. om, h o dan menneske på o skellige idspunk e ha o dne og ka ego ise e
e den på o skellige måde .
De ha æ e en an agelse hos Foucaul , nå han s ude ede, h o dan de o skellige anke-
og s y esys eme ha o dne og ka ego ise e e den o skellig på o skellige idspunk e ,
a ikke alle spø gsmål kan s illes il alle ide , men a his o ien skal op a es som en ække
sociale um s y e a h e sin speci ikke a ionali e og ledelses o m. Foucaul s iloso i
komme de o il a handle om b ud mellem o skellige anke- og s y esys eme i o hold
il de sociale.
Foucaul s g undlæggende in e esse o a unde søge ankesys eme nes his o ie, o h o dan
de i en gi en id og e gi en um a mulig a s ille bes em e spø gsmål, og ikke and e,
skal ses i lyse a , a Foucaul men e, a anken og de med de bes em e spø gsmål, man på
bagg und a anken e i s and il a s ille, e s y ende o blikke , og de o gø de mulig a
opdage og p oblema ise e noge , og ikke ande , på gi ne idspunk e og s ede i his o ien.
”P oblema ise ing il ikke sige a ep æsen e e e o ud eksis e ende objek ,
helle ikke a skabe e objek i disku sen, de ikke eksis e e . De e
sammenhængen a disku si e og ikke-disku si e p ak ikke , de ind ø e
noge i spille om sand og alsk og kons i ue e de som objek o anken
64 J . Ande s Fogh Jensen (2005) elle S e e Ra nsøe (2002) o en uddybende diskussion a Foucaul s
o a e skab.
65 Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 7.
66 Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 8 .

54
(de æ e sig som mo alsk e leksion, idenskabelig iden, poli isk analyse
e c.).” 67
Ci a e synes a illus e e, a de hos Foucaul e anken, de ealise e de ing, øje kan se,
ed a ænke dem som mulige og sandsynlige løsninge på p obleme ne. Tanken skabe
med and e o d en bes em p aksis, de igen skabe bes em e ople else og e a inge .
Foucaul s e a ingsbeg eb ”expe ience” bli e e beg eb, de dække o e måde a ople e
e den på gennem de speci ikke p oblema ise inge og den speci ikke hånd e ing a
p obleme ne. De e igennem e a ingen, a subjek e kon inue lig opløses og opbygges il
noge ny . Subjek e kons i ue es kon inue lig på ny gennem sammenb ud, som ølge a
de s nye e a inge . Foucaul op a e de o ikke subjek e som en o m i en k op, men
som noge , de kon inue lig skabes på ny igennem speci ikke ople else , de igen e
bes em a de speci ikke p oblema ise inge . Med and e o d synes de a eksis e e o
pa allel kø ende sys eme med h e sine beg ænsninge inden o Foucaul s iloso i.
Tankesys eme nes, de e s y ende o , h ad de kan ænkes, siges og ses på e gi en
idspunk i e gi en sam und. Og s y esys eme nes, de e bes emmende o , h ad man bø
ænke, sige og se på e gi en idspunk i e gi en sam und. De be yde , a no ma i i e en
ep æsen e es i s y esys eme , de e s y ende o de , de bø siges, og de , de ikke bø
siges, h em de må sk i e h ad, og h em de ikke må sk i e noge i en gi en
sammenhæng på e gi en idspunk , eksempel is i pa ien jou nalen. Analysen a de o
pa allelle sys eme o ælle os his o ien om egule inge a menneske , om he ske e og
unde så e , læge og pa ien e , læge og sygepleje ske e c., de på gi ne idspunk e e
unde lag o skellige s y e o me .
His o ie ne om s y esys eme ne bli e en del a ankesys eme nes his o ie, nemlig
his o ie ne om, h o dan man inden o o skellige epoke op gennem his o ien ha ind e e
de sociale o skellig , således a de ha æ e mulig a s y e menneske på o skellige
måde inden o de o skellige epoke , og på samme måde inden o o skellige sociale um
på e gi en idspunk , j . Foucaul s diak one (his o iske) analyse o a o s å his o ien og
de med sam iden, og Foucaul s synk one (sam idige) analyse o a o s å sam iden.68
Foucaul analyse e b ud i his o ien, de ikke synes a ha e is sig som enkel s ående b ud,
men som ink emen elle og g ad ise opb ydninge . I ølge Foucaul komme his o ien il a
bes å a kon inue lige ans o ma ione , de bane ejen o ans o ma ione i anke- og
s y esys eme , h o Foucaul spø ge sig sel , h o ledes de ble mulig a ænke således.69
De e de samme spø gsmål, jeg s ille mig i min eknologianalyse a pa ien jou nalen.
H o ledes bli e de mulig a spø ge, ænke og ud ale sig, a p oblema ise e med
ans o ma ionen a pa ien jou nalen a papi jou nal il EPJ?
Den sociale eknologi i Foucaul s op ik synes a æ e en eknologi, menneske age i
an endelse, nå de s å o e o e p oblem, h o den sociale eknologi da bli e den
løsning på p obleme , de o eslås a menneske på e gi en idspunk i e gi en um. Den
sociale eknologi bli e he med e ud yk o menneske s måde a hånd e e gi ne
p obleme på. G undlæggende e Foucaul s iloso i en iloso i om p obleme .
67 (DE350-IV 670) i Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 21.
68 Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005.
69 S e e Ra nsøe (2002).
55
”Nå Foucaul møde e p oblem, gå han den modsa e ej. Han age
p obleme som e s a , og spø ge e e e spø gsmål bag p obleme , som
p obleme e e s a på: ’H ad e s a e på spø gsmåle ? P obleme ’.” 70
Til e gi en p oblem ela e es med and e o d ikke alene de spø gsmål, som p obleme e
s a på, men også de mulige løsninge , de synes a æ e på p obleme . Foucaul men e, a
de på bes em e idspunk e i his o ien a bes em e løsninge , olk a ilbøjelige il a
ælge som s a på p obleme ne. Disse ilbøjelighede i o hold il bes em e
løsningsmodelle kald e Foucaul disposi i e . Disposi i e ne bli e e ud yk o
menneske s p oblema ise ing og hånd e ing a de p obleme , de s å o e o , h o den
løsningsmodel, de ælges, il æ e bes em a de gældende anke- og s y esys eme på de
gi ne idspunk i his o ien, a hængig a h ad man ænke , og h ad de p ak isk e il
ådighed. En ig ig poin e hos Foucaul e , a den speci ikke løsning, man ælge på e
gi en p oblem, og de med den måde, man ælge a hånd e e sine p obleme på, al id il
skabe bes em e ople else og bes em e subjek i e . Foucaul besk i e disposi i e som e
beg eb, de indeholde o skellige ænomene som disku se , ins i u ione , a ki ek oniske
a angemen e , o o dninge , lo e, adminis a i e il ag, idenskabelige udsagn, iloso iske
o slag, mo ali e , ilan opi e c.71
”Disposi i e dispone e ela ione mellem menneske il a o løbe på en
gi en måde. Fo eksempel sæ e e lægebesøg o skellige aleposi ione i
spil, inden o e his o isk be inge blik på sygdommen og en æ di, de e
ilsk e e pa ien ens ege udsagn, de al sammen dispone e besøge il a
o løbe på bes em e måde . De sociale byde posi ione il, som man må
ind age o a gennem ø e ellykkede handlinge , .eks. e lægebesøg.
Sådanne posi ione benæ ne Foucaul som ’suje s’, subjek e .” 72
Disposi i e e en ano dne ano dning i den o s and, a de e gennem disposi i e , a de
inde en a ionel o ganise ing a måde s ed, h o på man ønske a hånd e e p obleme .
Denne o ganise ing in ol e e og sammensæ e ople else , iden, eknologi og
ins i u ione på bes em e a ionelle måde , de de ed illige komme il a i ke
no mdannende. Disposi i e e e s y esys em, o di de e gennem disposi i e , ad æ den
o ganise es egelmæssig og sys ema isk.
Foucaul s disposi i his o ie bli e en his o ie om ans o ma ione ne i de egelmæssige
ela ione mellem p obleme , løsninge og de de il kny ede ople else , h o Foucaul s
ilgang i disposi i analysen e a lokalise e egelmæssighede elle møns e i den sociale
p aksis, o de e e a gå bag om egelmæssigheden o a a dække den no m, de e
s y ende o egelmæssigheden i den sociale p aksis. Foucaul unde søge ud ekslings- og
samk ems o me mellem menneske i sine analyse a sociale eknologie .
Gennem den disposi ionelle analyse kan man så belyse egelmæssigheden i o skellige
ilbli elses- og o and ingsp ocesse . Disse egelmæssighede e med il a o ganise e en
bes em sociali e . S e e Ra nsøe og Ma ius T. Gudmand-Høye ud ykke de med
a sæ i en Foucaul - eplik il Habe mas således:
70 (DE80-ll 90/103) i Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 19..
71 Foucaul i S e e Ra nsøe & Ma ius T. Gudmand-Høye : Michel Foucaul s his o iske disposi i analyse,
2004, s. 3.
72 Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 47.
56
”Den (disposi i analysen) e o ællingen om h o dan o skellige aspek e a o es
il æ else ud oldes og uddi e en ie es som sel s ændige sam i ke o me i en
mul ipel og p incipiel endeløs udspal ning.” 73
En g und il, a Foucaul sæ es i o bindelse med s uk u alis e ne og pos s uk u alis e ne,
kan æ e, a disposi i e ne ilsammen skabe en elle anden o m o s uk u i de sociale
samspil. En s uk u , de ikke må op a es som noge s a isk, men som en dynamisk
s uk u , da den hele iden il ænd e sig gennem dens egne bygges ene, de ne op e de
sociale i o m a o skellige hændelse , begi enhede og in e ak ione i den sociale p aksis
gennem de ilbøjelighede , disposi i e ne elle ano dninge ne dispone e . He med e en
æsen lig poin e i o hold il eknologie , a de al id kun il æ e e nings isende i o hold
il løsning a bes em e konk e e p oblems illinge , og de de o ald ig il æ e mulig a
o udsige de konk e e ilbli else elle o and inge i o m a gi ne ad æ dsmøns e og i
o m a en gi en sociali e , ne op o di disposi i e ne kon inue lig indgå i in e ak ion med
and e disposi i e , de igen base e sig på and e domine ende s a egie og
mag kons ella ione . De enkel e disposi i e indgå med and e o d i e kompleks ne æ k
med and e disposi i e , h o de skabes isse ilbøjelighede , a hængig a de enkel e
disposi i s s a egiske posi ion, men h o de s adig e plads il ilkå lighed. De enkel e
indi ide o esk i es således a handle på en bes em måde i o hold il en gi en social
eknologi. En bes em måde, de il base e sig på e a inge a idlige e handlinge i en
gi en si ua ion, og de e med denne ilbøjelighed il en gi en social ad æ d i bes em e
si ua ione . S e e Ra nsøe besk i e med beg ebe ”common sense” en bes em
a ionali e i en gi en si ua ion base e på e a inge a lignende si ua ione . Poin en e , a
e indi id, de s å i en bes em si ua ion med en ække algmulighede o ad æ d, il
ælge den ad æ d, de i ke mes a ionel i o hold il en kalkule ing a esul a e ne ed de
espek i e handlingsal e na i e . Igen il de kun æ e ale om ilbøjelig ad æ d i o hold
il den kalkule ede mål a ionali e , som ”common sense”-beg ebe i i keligheden e
ud yk o , h o indi ide ops ille en målsæ ning o e e ølgende a kalkule e sig em il
de beds e middel il o ølgelse a måle i o m a en bes em ad æ d.
Ra ionali e sbeg ebe , elle ”common sense”-beg ebe hos S e e Ra nsøe74, an ise en
ilbøjelighed elle disposi ion o en gi en ad æ d, o di disposi i e ne kon inue lig ænd e
s a egisk posi ion som ølge a de es samspil i ne æ ke a disposi i e , og o di de e i
den konk e e ad æ d, a disposi i e em æde . Den sociale ad æ d e o es enes e
indgangsnøgle il disposi i e , de on ologisk ikke ha nogen essens, men æde em i
disku si e som ikke-disku si e p aksisse . De be yde så igen, a disposi i e kan o s ås
som en kollek i p oduce e og o plig ende idé, da de i o hold il konk e e hændelse og
begi enhede an ise en ække a handlingsal e na i e o de enkel e indi id.
Ano dningen dik e e , h ad de e ”common sense” elle a ionel handlen o de enkel e
indi id i konk e e si ua ione . Nå de så ops å e møns e – en egelmæssighed i
u egelmæssighede ne – i o hold il en gi en ”common sense”, e de , Foucaul ale om en
ans o ma ion a disposi i , om ilbli else og o and ing. Poin en e , a en gi en common
sense elle en gi en a ionali e i o hold il en gi en social eknologi æde em i
egula i e en a de disku si e som ikke-disku si e p aksisse , og de med kun kan e a es
e ospek i . K i ike e a disposi i analysen il de o , med e e, kunne hæ de, a en
s aghed ed disposi i analysen e , a den mege le il kunne op a es som en slags
73 S e e Ra nsøe & Ma ius T. Gudmand-Høye : Michel Foucaul s his o iske disposi i analyse, 2004, s. 15-
17.
74 S e e Ra nsøe: Sameksis ens uden common sense – en ellip isk a abesk, bind 1-3, Akademisk Fo lag
2002.
57
his o isk e e a ionalise ing a en gi en ids logik elle a ionali e , h o p obleme he ed
il æ e, a den his o iske logik elle ”common sense” analyse es i o hold il den nye e
ids a ionali e , i en anden s a egisk sammenhæng.
Den sociale eknologi e he med på en gang e e håndg ibelig objek , som eksempel is
pa ien jou nalen, G undlo en, De i bud i De gamle es amen e e c., sam idig med a social
eknologi e en me e uhåndg ibelig og ”manipule ende” s ø else, de i ke bes emmende
på o es måde a op a e e den, og de med de sociale, på. Den sociale eknologi e med
il a bes emme den måde, h o på i ka ego ise e e den, o di spø gsmåle om social
eknologi, på e ideologisk plan, bli e e spø gsmål om, h o dan ”man” kan manipule e
med ” olks” op a else a de sociale, d s. olks op a else a sig sel og and e, og de med
også a olks op a else a , h ilken ela ion elle posi ion de sel ha i o hold il and e i de
komplekse ne æ k a ela ione og s a egie og ak ikke , de i Foucaulsk o s and kaldes
de sociale.
”The in e es d i ing he s udy o echnology is a desi e o know how echnologies can
be said o be ins umen al in he econ igu a ion o ou concep ions o he social and o
na u e (...). They challenge ou exis ing unde s andings o who ‘we’ a e, wha socie y
is.” 75
Foucaul ope e e med e disposi i modali e e som e o e o dnede disposi i ype , de
i ke ind på sociali e en i en gi en id-og- um-sammenhæng. De e lo en, disciplinen og
de sikke hedsskabende disposi i 76. De e disposi i ype s em ædelse skal ikke ses som
en se iel his o isk ud ikling. De il al id på e gi en idspunk i his o ien indgå i e
samspil, elle i en in e ak ion, og på den måde il s adighed på i ke hinanden sam idig . De
e disposi i ype il så ilsammen em æde som ano dninge , de ikke lige em
bes emme o es ad æ d, men de il dispone e en bes em ad æ d, ed a de il skabe isse
ilbøjelighede , de så igen il sandsynliggø e en bes em o ganise ing a de sociale, en
bes em sociali e .
Lo gi ningen, de ha en ig ig plads i sociali e ens his o ie, o di den mege di ek e og
ydelig egne en s eg i sande mellem, h ad de e o bud , og h ad de e illad i en
o ganisa ion elle e sam und. Lo gi ningen bli e således en o ebyggende elle
disposi ionel eknologi, ide den på o hånd o esk i e , og de med dispone e , en bes em
ad æ d. Hånd e ingen og ad æ den omk ing pa ien jou nale synes også a æ e egule e
ud a lo gi ning på om åde : pa ien sikke hedslo en, pe sonda alo en, lo en om
hånd e ing a pa ien ølsomme da a e c., de il i ke de e mine ende o , h em de ha
adgang il jou nalen, og il h em, h o og h o dan de må sk i es og læses i jou nalen. De
ende jeg ilbage il i min analyse.
Disciplinen, som den anden ig ige disposi i modali e , dispone e gennem o ebyggende
indsa s, ligesom lo gi ningen, en bes em ype ønskelig ad æ d, måske me e indi ek e end
lo gi ningen, ide disciplinen dispone e den ønskede ad æ d ed a elimine e elle
dæmme op o den uønskede ad æ d. I o hold il de sundhedsp o essionelles omgang med
75 Mike Michael 2000 s. 3 i Sø en Buhl Pede sen (2005).
76 Fo en g undige e og mege uddybende edegø else o og de ini ion a disposi i beg ebe hen ise jeg il
S e e Ra nsøe & Ma ius T. Gudmand-Høye s a ikel Michel Foucaul s his o iske disposi i analyse, h o
de o o a e e med a sæ i o skellige leksikale be ydninge , bland ande i Le pe i Robe , edegø o
e mens op indelse ilbage il 1314 i F ank ig, h o beg ebe alle ede dengang ha de e be ydninge , en
mili æ , en ju idisk og en eknisk.
58
pa ien jou nalen synes de a æ e ale om e samspil mellem lo en og disciplinen, o di
de eksis e e en ække s anda de og p ocedu e o , h o dan jou nalen bø hånd e es.
Disciplinen skabe isse ilbøjelighede bland de sundhedsp o essionelle il en bes em
ønske ad æ d i a bejde med pa ien jou nalen.
De sikke hedsskabende disposi i e , il o skel a både lo gi ningen og disciplinen, ikke
en o esk i ende elle o ebyggende ano dning, men e ” epa e ende” disposi i , ide
o måle med de sikke hedsskabende disposi i e a sik e en bes em ad æ d, nå skaden
e ske , nå en bes em ad æ d, bes em e hændelse elle begi enhede ha unde s ed, som
de lo gi ende og discipline ende disposi i ikke ha kunne o hind e. De
sikke hedsskabende disposi i søge a minime e skadens om ang.
De e ig ig a holde sig o øje, a de e disposi i e udspille sig i en gensidig
in e ak ion. Sam idig il de kunne æ e elemen e , de kan o ekomme i me e end é a
disposi i e ne, da Foucaul besk i e disposi i e som en bes em ano dning, de igen
bes å a en ække enkel dele, h o enkel delene i min unde søgelse e EPJ, læge ,
sygepleje ske , lede e, pa ien e , hospi ale , behandlings o me , pleje o me e c. Posi ione ,
de gennem disposi i e og de s a egie og ak ikke , de som ølge a bes em e mag -
idens- ela ione udspille sig inden o ano dningen, a ange es på en bes em måde i
o hold il hinanden, og som igen i ke bes emmende på, h o dan ano dningen i ke .
Dis ink ionen mellem eknologi og eknik
Teknologi
Med sin analyse a sociale eknologie se Foucaul disposi i e i e mege b ed
sam undsmæssig og global pe spek i . Foucaul ind ø e så e ny beg eb, eknik-
beg ebe , il a o kla e, h o dan de implemen e es lokal og his o isk. Eksempel is i
h ilke om ang man lokal bes emme sig il, a pa ien jou nalen skal æ e elek onisk elle
papi base e , om den skal æ e s a ionæ elle mobil e c. De e il æ e beslu ninge om
o skellige konk e e eknikke inden o den sociale eknologi, de de e mine e o skellige
handlingsmulighede og ad æ dsmøns e. På den måde bli e eknologihis o ien i ølge
Foucaul en analyse a o skellige emgangsmåde elle eknikke , de i en gensidig
in e ak ion ud ikles og ænd es, og som på den måde il s adighed ud ikle og ænd e
indi ide s ad æ dsmøns e og sociale samspil. Men analysen a de konk e e eknikke må
ela e e sig il en bag edliggende s y ende a ionali e , de må indes i samspille mellem
disposi i e ne. De enkel e eknikke kan o s ås som enkel dele inden o en samle
s uk u elle en helhed, disposi i e .77
77 Da Foucaul ligesom Heidegge o e age dis ink ionen mellem eknikbeg ebe og eknologibeg ebe ,
inde jeg de næ liggende a pe spek i e e Foucaul s disposi ionelle eknologihis o ie en smule i o hold il
Heidegge s op a else a eknikken og eknologien og disses ind lydelse på menneske s “ æ en”, h o
cen ale spø gsmål e , h o id eknikken og eknologien i id og um på i ke og ænd e menneske s
sel op a else, og om de e eknikken og eknologien, de s y e menneske elle om end . Ko o al ,
op a e Heidegge (i Vo äge und Au sä ze, p. 24 i S e e Ra nsøe & Ma ius T. Gudmand-Høye ) eknik,
som ”ge-s ell”, en o ganise ings o m, de ække ud o e blo de a æ e e middel il a o ølge e mål, som
il gengæld e den op a else omk ing eknik og eknologi, som Foucaul abonne e på. Heidegge mene , a
eknologien kan æ e med il a emb inge e den i sin æ en elle essens. Teknologien kan ise menneske ,
h o dan e den i kelig e . E synspunk , de on ologisk s ide g undlæggende mod pe spek i e i denne
analyse (j . kapi el 2). Fo en me e nuance e og g undig ud edning a o skellen mellem Foucaul og

59
”Teknologien e b ugen a eknik med e a ionale, en mening og e o mål.
Fo eksempel ise Foucaul , h o ledes en snu emaskine, de i 1804 a
il ænk en sandheds- og helb edelses eknologi – a b inge melankolien ud a
k oppen og de maniske ind i k oppen ed maskinens agi a ion – pludselig i
1818 an end es il a s a e med ed a igangsæ e oldsomme be ægelse .
Teknikken be a es, men a ionali e en udski es, h o ed en ny eknologi
komme i s and.” 78
Foucaul op a e en eknologi som en p ocedu e il a bea bejde e den elle e udsni a
denne. De il sige, a Foucaul age udgangspunk i o skellige p aksisse o a o s å
a ionali e en bag disse. I o hold il sociale eknologie og disses bes emmelse a ”den
sociale o den” se jeg en æ ela ion mellem e ideologisk og ledelsesmæssig plan,
h o o jeg inde de oplag a analyse e jou nal eknologien ed hjælp a Foucaul s op ik
omk ing ”gou e nmen - a ionali e ”.
”The issue o ideology essen ially conce ns he ques ion o social o de and,
I will a gue, o managemen in he sense o he o de ing o he social, e en in
he di ec way, akin o he Foucauldian no ion o gou e nmen wi h he aim
o p oduce sel -go e nance. Wi h he e e ence o Foucaul he no ion o (…)
echnology becomes in insically linked o he p ac ical, his o ical and
sociological, issue o how he social becomes an objec o knowledge.” 79
E næ liggende spø gsmål a s ille sig e , h o dan pa ien jou nalen som social eknologi
skabe en bes em sociali e . De e spø gsmål kan kun bes a es ed a o holde sig il de
g undlæggende spø gsmål, h ad eknologi e o en s ø else.
Foucaul e a den o e be isning, a eknologi ikke e neu al, da eknologi gø noge ed
i keligheden. Med si disposi i beg eb e Foucaul s ilgang il eknologi, h o dan
eknologien skabe o den og a ange e de sociale. Med and e o d analyse e Foucaul
med sine disposi i analyse , h o dan eknologi skabe , o dne og a ange e sociali e en.
De e min o e be isning, a Foucaul il mene, a eknologi al id il kons i ue e bes em e
mag ela ione , h o posi ione ingen a eknologien, og de med a dens omgi else , il
æ e bes em a s a egiske s y ke o hold. På den måde il den sociale eknologi på en
gang i ke bes emmende o skabelsen a gi ne objek e og æ e bes emmende o
objek e nes posi ione ing i o hold il gi ne subjek e og disses genside posi ione ing i
bes em e subjek -objek - ela ione . Sam idig he med bli e den sociale eknologi sel
kons i ue e a omgi else ne. de e ale om en gensidig på i kning a og i de sociale um,
h o o de kan hæ des, a den sociale eknologi sel e en pa a de sociale. En
Heidegge s eknologi o s åelse hen ise jeg il S e e Ra nsøe & Ma ius T. Gudmand-Høye s a ikel Michel
Foucaul s his o iske disposi i analyse, s. 11-12.
78 (GE 342/333) i Ande s Fogh Jensen: Mellem ing. Foucaul s iloso i, De lille Fo lag 2005, s. 43 og i
S e e Ra nsøe: Sameksis ens uden common sense – en ellip isk a abesk, Akademisk Fo lag 2002, bind 1, s.
81.
79 Sø en Buhl Pede sen i sin a handling: Making Space – An ou line o place b anding, Copenhagen Business
School (CBS) 2005.
60
konsek ens a de gensidige på i kninge e , a den sociale eknologi kons i ue es og
o mes på bagg und a idlige e e a inge i de sociale um, således a den sociale
eknologi al id på beds mulig måde ins umen el il æ e e e ek i middel il a opnå de
ops illede målsæ ninge med eknologien. He med komme de s a egiske aspek i
o bindelse med eknologi il syne, h o den sociale eknologi bli e synonym med
mag eknologi. Tilgangen il i keligheden bli e ikke on ologisk, men s a egisk. De e
min op a else, a Foucaul s ilgang il i keligheden med social eknologi e s a egisk, og
a Foucaul il hæ de, a de k æ e en e leksi p aksis a gebæ de sig i i keligheden,
o di de kon inue lig s ille k a om, a ”man” e i s and il a o e age de beds mulige
s a egiske beslu ninge , a man hele iden e i s and il a p io i e e de beds mulige
målsæ ninge og inde de beds mulige midle , den beds e eknologi, il a o ølge disse
målsæ ninge . De må inde en løbende e leksi p aksis s ed i de sociale um i o m a en
løbende e alue ing og ko ige ing a mål-middel-sammenhænge, og de med a den
an end e eknologi.
Ud iklingen a den sociale eknologi kan i e his o isk pe spek i sammenlignes med
biologiens e olu ionsp oces, og de il sam idig æ e ele an a ale om o skellige o dne
a eknologie , ø s e, anden og edje o den a social eknologi, o s åe på den måde, a
anden o dens eknologien kan be ag es som en e alue ing og ko ige ing a ø s e o dens
eknologien og så emdeles. Denne s a egiske ilgang il social eknologi, h o
eknologiens ”p æs a ione ” hele iden bli e e alue e og ko ige e , ha åe
sam unds o ske e il a sammenligne en his o isk analyse a social eknologi med
biologiens e olu ions eo i, da den his o iske analyse a eknologien e e ud yk o den
samlede akkumule ede e a ingsbase.
Teknik
I ela ion il be ag ninge ne omk ing o skellige o dene , elle ud ikling, a eknologien
il de æ e ele an a se lid næ me e på beg ebe eknik, ide de e beg eb o e b uges
synonym med eknologibeg ebe , bl.a. a Foucaul .80 De , de o beg ebe i h e ald ha il
ælles, e , a de begge kan be ag es som en o m o ” idensbase o den p ak iske iden”,
de kny e sig il bes em ad æ d i de sociale um, eksempel is il a helb ede pa ien e ,
kø e bil, ly e en ly emaskine e c.81
Sø en Buhl Pede sen gø i sin a handling Making Space – An ou line o place b anding
(2005) op med denne synonyme an endelse a beg ebe ne eknologi og eknik, og
be ag e i s ede eknologi som en me e abs ak s ø else end eknikken, h o eknologien
bli e en e leksi og sys ema isk idensda abase omk ing gi ne konk e e og
ins umen elle eknikke , de an endes i en bes em p aksis. Eksempel is kan booking-
module , medicin-module , PACCS-module e c. i pa ien jou nalen be ag es som
o skellige ins umen elle eknikke il o ølgelse a speci ikke og konk e e målsæ ninge
omk ing e ek i booking, medicine ing og a ki e ing a øn genbillede inden o den
samlede eknologi pa ien jou nalen. De o skellige ins umen elle eknikke kan he med
op a es som en delmængde a en samle eknologi pa ien jou nalen. Men h o o nu denne
dis ink ion mellem eknologi og eknikke ? Sø en Buhl Pede sen edegø o , a ed a
80 Foucaul i Faubion 2002, s. 364, Law 2000, Clegg and Wilson 1991 i Sø en Buhl Pede sen: Making Space
– An ou line o place b anding, Copenhagen Business School (CBS) 2005, s. 53.
81 Sø en Buhl Pede sen: Making Space – An ou line o place b anding. Copenhagen Business School (CBS)
2005, s. 52.
61
skelne eksplici mellem eknologie og eknikke illade de en i sin analyse a skelne
imellem eknologi på o skellige on ologiske og epis emologiske ni eaue , h o o de
sam idig gi e analy ike en en ka ego i, eknologien, il a æ e en e leksi ka ego i
omk ing den me e spon ane og ins umen elle ad æ d i de konk e e eknikke .
Kende egnende o eknologien e , a den gennem sine ins umen elle eknikke base e sig
på bes em e s anda de og p ocedu e , h ilke gø den eksak , o æ dig og o udsigelig.
Teknologien de e mine e ikke konk e e beslu ninge , men eknologien skabe en
ano dning, h o igennem eknologien skabe ilbøjelighede o , a bes em e beslu ninge
bli e u e inden o e a g ænse muligheds um. De e o hold be yde ikke, a de ikke
kan æ es k ea i e beslu ninge ed hjælp a sociale eknologie , men blo a disse
k ea i e beslu ninge nød endig is må be inde sig inden o e a g ænse muligheds um.
De bli e ale om s anda dise ede og o malise ede k ali e sk a , de e kende egnende
o a bejdsp ocesse ne og de med ou pu med an endelse a social eknologi, uanse
h ilken speci ik kon eks den sociale eknologi indgå i, h o de bli e gjo en dyd ud a ,
a beslu ningsp ocesse og ad æ d skal s anda dise es og o malise es. E kende egn ed
den sociale eknologi e , a beslu ninge og ad æ d synes a æ e bes em ud a gene elle
p incippe , sna e e end ud a ”sund o nu ” i den konk e e, speci ikke og lokale si ua ion.
De gi e social eknologi e aylo is isk image.
Ole Thyssen disku e e o skellen mellem kuns en og eknikken som o skellen mellem de
i a ionelle og de a ionelle i sam unde . De i a ionelle ep æsen e es a de sublime og
u o udsigelige, al de , man ikke kan ilegne sig igennem hå d disciplin, bonde lid og
udholdenhed alene. De i a ionelle pe soni ice e Ole Thyssen i kuns ne en. De a ionelle,
e ek i e, en ydige og o udsigelige pe soni ice e han i eknike en, ingeniø en elle
p og ammø en. Gennem hå d disciplin og lid kan den gode eknike gennem en
p og amme ing a eknikke maksime e sine e ek i e, en ydige, s abile og s anda dise ede
p ocedu e , de skabe gode, men o udsigelige p æs a ione . Poin en hos Ole Thyssen e ,
a eknike en gennem si okus på de s anda dise ede p ocedu e og ensa e hed ald ig
o e sk ide g ænse ne o eknikken, h o kuns en begynde . Kuns en, de kende egnes
ed de sublime, som må hen es ude i pe sone s g ænseland, på g ænsen a den pe sonlige
opløsning.
”Den lede , som hele iden må ænke på, h ad en god lede bø gø e i denne
(i den gi ne) si ua ion, e endnu ikke en god lede .” 82
En ig ig poin e i o hold il dis ink ionen mellem eknologi og eknik e , a den e leksi e
p aksis og idenopsamling, de kny e sig il eknologien, gø de mulig a beny e de
samme eknikke , den pågældende eknologi bes å a , i o skellige kon eks e . De gø de
eksempel is mulig a implemen e e den samme pa ien jou nal både på H ido e Hospi al
og Skejby Sygehus. De mege speci ikke disposi i e , de ud a ganske bes em e
p ocedu e bea bejde gi en inpu på en maskinel og ensa e måde, kald e Foucaul
”mekanisme ”. E beg eb S e e Ra nsøe og Ma ius T. Gudmand-Høye behandle , og
h o de æsen ligs e ed mekanisme ne i o hold il disposi i e e , a de på g und a sine
maskinelle og ensa ede ka ak e æk e me e u leksibel end disposi i e , de e en
ano dning, inden o h ilke de også e mulig a hånd e e u en ede p oblems illinge .83
82 Ole Thyssen: Teknokosmos – om eknik og menneske e ighede , Gyldendal 1985, s. 65-66.
83 S e e Ra nsøe og Ma ius T. Gudmand-Høye illus e e o skellen mellem e adi ionel disposi i som
lo en o e o en mekanisme som g øn høs e maskinen, de uanse h ad man pu e i maskinen, om de e
g øn elle ande , behandle de på ulds ændig samme måde. De o o a e e k i ise e i ø ig Foucaul o
62
I o hold il pa ien jou nalen bli e de in e essan a analyse e, h ilke muligheds um
ænd ingen a jou nal eknologien skabe o ledelse i Bø nea delingen, og de med h ilke
um de skabes o meda bejde ne i Bø nea delingen il a o e age de , Foucaul i sin
”gou e nmen - a ionali e ” gi e be egnelsen ”sel -gou e nance”, de måske beds
o e sæ es med sel -ledelse. Elle med and e o d, i h ilken g ad skabes de med
ind ø elsen a EPJ i Bø nea delingen eknologie , lede e og meda bejde e i a delingen il
kunne beny e sig a i ællesskab, i en ælles kons uk ion a o e be isninge og æ die
som a led e eknologie i bes æbelse ne på a danne en s æ k o ganisa ionskul u i
a delingen, med s æ ke sel o s åelse bland lede e og meda bejde e?
Foucaul besk e sel disposi i analysen som en analyse a en ano dning bes ående a
o skellige elemen e som e a inge , idenskab og ins i u ione inden o e gi en om åde.
I en besk i else a eksempel is sundheds æsene , som Foucaul o e age i sin bog
Klinikkens ødsel, il de e a inge , man gø sig, omhandle kliniske dys unk ione , som
man o holde sig il inden o den kliniske idenskab, h o man, gennem klinisk
dokumen e e a bejde, bes emme sig o , ”h ad de kan hæ des”, og ”h ad de kan
as slås”, og endelig ”h ad de kan gø es” inden o den kliniske medicin. De e o egå
inden o amme ne a nogle ins i u ione , de de med også, gennem speci ikke
o ganisa ions o me , il æ e bes emmende o ”h ad de kan lade sig gø e”. Poin en i
disposi i analysen e , a de e elemen e e a ing, idenskab og ins i u ion kun il kunne
o kla es gennem de je de og bag edliggende, gennem disposi i e , de e den
mag eknologi, de lade de e and e egis e indgå i e samspil, og de med binde dem
sammen. De in e essan e bli e således ikke alene a ops ille en lis e o e ano dnede
elemen e inden o e gi en social om åde o de e e a besk i e dem h e o sig. De
in e essan e bli e også a besk i e de es gensidige samspil elle den sammenhæng, h o i
de indgå med hinanden. Foucaul besk i e i Klinikkens ødsel helb edelses eknologiens
e elemen e , den soma iske dys unk ion, den kliniske medicin og klinikken. I
bes æbelse ne på a inde em il de sel ølgelighede , elle den a ionali e , de s y e den
sociale omgang inden o helb edelses eknologien, an age jeg, a Foucaul ille hæ de, a
de ikke il æ e nok eksempel is a analyse e hospi ale s o ganise ings o m alene, men a
man må gå bagom o a inde em il den mag eknologi (disposi i e ), de binde
enkel delene sammen. De e i bes æbelse ne he på, a jeg mene , pa ien jou nalen som
dokumen a ions æ k øj kan æ e sæ deles o måls jenlig, ide de e i denne, a den
kliniske og o ganisa o iske ak i i e mødes.
Teknologi i o bindelse med o ganisa o isk o and ing
De lede mig em il de nød endige spø gsmål, h ad sammenhængen e mellem
eknologi og o ganisa o isk o and ing. Inden o o ganisa ionssociologien ha de æ e
gi e mange bud på sammenhængen mellem o ganisa o isk o and ing og eknologi, isæ
a pe ioden e e samlebånde s ind ø else i slu ningen a o ige å hund ede, h o de med
emkoms en a Scien i ic Managemen - eo ien84 og and e o ganisa ions eo ie ble
in e essan a unde søge, h o dan man beds udny e de o ganisa o iske po en iale i
a æ e o løs i sin omgang med beg ebe ne mekanisme og disposi i . J . S e e Ra nsøe & Ma ius T.
Gudmand-Høye : Michel Foucaul s his o iske disposi i analyse, s. 20.
84 Inden o Scien i ic Managemen - eo ien okuse edes de på o ganisa ionens p oduk ionske ne, h o man
ha de okus på il e elæggelsen a p oduk ionsp ocesse ne, således a de enkel e ope a ione i den samlede
p oduk ionsp oces ble il e elag mes a ionel og e ek i o he igennem a opnå den højes mulige
p oduk i i e (Lea i 1970).
69
Ind ø elsen a pa ologien a de med e opgø med idlige e ide s p aksis omk ing
diagnos ice ing og behandling. Diagnose og behandlingsplane ops od ind il da på
bagg und a pa ien ens symp ombesk i else og lægens objek i e unde søgelse a k oppens
o e lade, elle a sygdommens symp ome , som de kom il ud yk på k oppens o e lade.
Med pa ologiens ind ø else a de nu mulig o læge ne a sæ e o d på ænomene som
o gane , æ m.m. i den menneskelige k op, som de idlige e kun a mulig a gisne om,
da de lå uden o de synlige og de med udsigelige. De lå uden o øje s blik. Med den
nye sansning, øje s blik, ble de nu mulig på en mege me e a ionel måde a a dække
sandheden omk ing k oppen. En sandhed, læge ne nu også ille æ e i s and il a
a ikule e sp oglig på en me e p æcis måde.
Pa ologien gjo de de mulig o læge ne a se og hø e, elle som Foucaul me e poe isk
besk i e de i Klinikkens ødsel, bli e øje opbe a ingss ed o og kilde il kla hed, de i
de øjeblik, de åbne sig, e i s and il a ække sandheden em i dagens lys. En o e gang,
de ma ke e e ski i sandhedsbeg eb a Oplysnings idens klassiske o m o kla hed il
de 19. å hund edes, h o læge idenskaben å si gennemb ud som en posi i idenskab.
En idenskab, de base e sig på sansningen, de se e, elle de posi i e, som g undlag o
sandheden og de med idenskaben. En idenskab, de i de hele age bli e a gø ende o
den måde, menneske o ganise es på i de 19. å hund ede.97 Men h o dan p oduce es og
kons i ue es den menneskelige k ops geog a i og his o ici e i pa ien jou nalen?98
En his o ie og geog a i, de p oduce es i læge nes, sygepleje ske nes og de and e
agg uppe s no a e , i labo a o ies a , i øn genbillede ne og i epik ise ne. I de hele age i
alle de skemae , abelle , koo dina sys eme og module , de e p og amme e i EPJ.
Ud yk på en anden måde, h o dan besk i es pa ien e ne igennem o gane , blod yk,
æskebalance , og gennem o skellige æ die i o m a al og g a e i EPJ? E disse
besk i else e esul a a en bes em måde a se på pa ien en på, elle e de en bes em
måde a ale om pa ien e ne på? Jeg hæ de , a pa ien ens k op ops å elle kons i ue es i e
s o samspil mellem mange o skellige a e ak e på e hospi al. A e ak e som læge- og
sygepleje u ine , ope a ionsp ocedu e , ka e e m.m. A e ak e , de ep æsen e e
o skellige indi iduelle så el som o ganisa o iske a bejdsgange og kul u e . Med and e o d
kny e jeg mig il noge a den nye e o skning inden o ”science and echnology
s udies”,99 h o de a gumen e es o , a disse indi iduelle som o ganisa o iske a e ak e
ilsammen skabe de ne æ k elle de disposi i , de kons i ue e k oppens on ologi. De
e de e disposi i , de skabe pa ien ens k op. Inden o de e disposi i mene jeg, a
pa ien jou nalen ha en cen al place ing, da de e he , a de kliniske ak i i e e ud ø a
læge og sygepleje ske bes emmes, koo dine es og dokumen e es på e gi en s ed og
idspunk . Så akkumule e se e de i pa ien jou nalen, k oppens his o ie og geog a i
o ælles og ko lægges. De samme il kunne ud ykkes, som Ma c Be g (1996) gø med
e e ence il La ou (1994):
97 Michel Foucaul : Klinikkens Fødsel, s. 26-28.
98 Be g, M & Bowke , G. (1996) beny e sig a en b ed de ini ion på EPJ:”(…) we will be using a b oad
de ini ion o he medical eco d as all w i en, yped o elec onically s o ed aces o an aspec o pa ien
ea men ha has o icial s a us wi hin he hospi al sys em and is in p inciple s o ed o a pe iod o ime.”
99 Bijke & Law 1992; Cla ke & Fujimu a 1992; La ou 1996; S a 1995 i Ma c Be g: Mul iple Bodies o he
Medical Reco d – Towa ds a Sociology o an A i ac , 1996, s. 2.

70
”The eco d media es he ela ions ha i o ganizes, he bodies ha a e
con igu ed h ough i .”
I o længelse a o ens ående og inspi e e a Foucaul i Klinikkens ødsel hæ de jeg, a en
gi en no a læsning og no a sk i ning e a gø ende o , ikke alene kons i u ionen a
pa ien ens k op, men hel a gø ende o en bes em ”k opspoli ik”. Ne op o di
pa ien jou nalen, medie o sk i og læsning, e så cen al e omd ejningspunk o de
o skellige agg uppe s behandling og pleje a pa ien k oppen. End ide e mene jeg ikke,
de il æ e mulig a adskille de billede, de espek i e agg uppe gi e a pa ien k oppen
i jou nalen, a den posi ion, de enkel e agg uppe ha på hospi ale . De es besk i else e
også o ællinge omk ing de enkel e agg uppe s ak i i e e .
De e æ d a no e e sig, h o dan en umiddelba ikke sæ lig synlig a e ak på e hospi al,
pa ien jou nalen, gennem de his o ie , de o ælles i den, e omd ejningspunk e i
p oduk ionen a pa ien ens k op og de o ganisa o iske hie a ki mellem agg uppe ne på
H ido e Hospi al. Ko sag , h o dan skabe pa ien jou nalen henholds is k oppen og den
o ganisa o iske sociali e ? Case- o men i pa ien jou nale ne, læge- og sygeplejeno a e ne i
h e enkel pa ien s jou nal, be i ke , a de skabes adskillige besk i else a mange
adskil e o gansys eme , de end ide e kan isualise es gennem øn genbillede i
pa ien jou nalen. Ved hjælp a øn genbillede ne belyses k oppens mange hul um, d s. a
de enkel e o gane og k opsdele, som eksempel is le e , hje e, b ys kasse og abdomen
(ma en), lokalise es og ela e es il hinanden. De skabes s uk u e mellem k oppens
o skellige bes anddele.100 Elle som La ou (1987) ud ykke de i Ma c Be gs a ikel ”The
Mul iple Bodies o he Medical Reco d”:
“The eco d hus also pe o ms a disloca ion in space; i pe o ms an in- i o
dissec ion, leshing ou a map o he e ain ha is hidden unde he pa ien ’s
skin. This map a o ds a linkage o ana omical eali ies analogous o he ime
a el.”
I o længelse a o ens ående il jeg besk i e pa ien jou nalen som en eknologi, de e i
s and il a opsamle og skild e o skellige lokali e e på pa ien ens k op på bes em e
idspunk e , sam idig med a de e i pa ien jou nalen, de espek i e lokali e e og
idspunk e i ø s e omgang e kons i ue e . De e i pa ien jou nalen, a de kliniske
a bejdsgange henholds is begynde og ophø e , og de e i pa ien jou nalen, a de samme
unde søgelse bli e o e age igen og igen med in e alle , de ski se es i
koo dina sys eme s g a e , abelle , blanke e , a k, skemae , p osa eks og al, de
ilsammen o ælle his o ien om den enkel e pa ien s k op. Og hel a gø ende o , a
his o ien om pa ien ens k op kan o ælles, e de , a de samme a bejdsgange og u ine i
o m a læge nes s uegang og e e ølgende no a sk i ning, sygepleje ske nes puls-,
blod yks-, æskebalance-, empe a u målinge , målinge a bak e iekul u e m.m. bli e
o e age igen og igen e e samme møns e inden o de enkel e o e ime s ag e dag ud
og dag ind. Ne op ed gen agelse ne skabes den his o iske dimension i pa ien jou nalen.
Opsumme inge ne i læge nes daglige no a e e a bejdsg undlage o den ølgende ag og
o den ølgende dags kliniske ak i i e e på hospi alsa delingen, og de med de g undlag,
in e en ione ne i pa ien ens k op h ile på. Disse a bejdsgange og in e en ione e s æ k
bu eauk a ise ede på den måde, a de e skemalag i o hold il en cyklus, de nøje ølge
døgne s og de de i e indeholdende ag ul à o e ime s a ighed. Fas låsningen a
100 Michel Foucaul : Klinikkens ødsel i Ma c Be g (1996) ”The Mul iple Bodies o he Medical Reco d”,
1996, s. 5.
71
pa ien ens k op e e døgne s y me, h o pa ien en eksempel is spise h e mo gen
mellem klokken XX og XX, bad og oile besøg h e mo gen a XX il XX, s uegang h e
dag klokken 09.00-13.00, medicine ing h e dag e gange e c. be yde , a de mange
o skellige idszone j . sene e, som de e ep æsen e e i pa ien jou nalen, bli e
”o e uled” a de bu eauk a iske y me i e hospi alsdøgn, som p imæ e s y e a de e
ag ul, h o læge og sygepleje ske ha ag ski e, men også a ope a ions ue s og
labo a o ie s åbnings ide m.m.
I pa ien jou nalen inde de ikke blo en agg uppebes em (p o essional) a læsning og
o olkning a k oppen s ed, k oppen bli e så a sige kons i ue e igennem sk i en, alen
og de de il hø ende kliniske ak i i e e omk ing pa ien en i løbe a døgn y men på
hospi ale . Ikke alene ep æsen e es k oppen i pa ien jou nalen, den lige em kons i ue es
elle p oduce es i jou nalen, h o ep æsen a ionen a k oppen så a sige indsk i e sig i
k oppen.101
“We wi ness a con e gence be ween body and ep esen a ion: in i s
p oduc ion, he ep esen a ion insc ibes i sel in he body i ep esen s.”
I p aksis bli e de de o meningsløs a disku e e, i h ilke om ang de kliniske
in e en ione på hospi ale e e sig mod k oppen i sig sel elle mod ep æsen a ione ne
a k oppen, som de e ems ille i pa ien jou nalen, da de al id kun il æ e
ep æsen a ione ne a k oppen, man ha adgang il. Ha en pa ien eksempel is s igende
empe a u , il man gi e is o søge a dæmpe denne med o skellige o me o
an ibio ika. En in e en ion, de ed en ny empe a u måling s aks il kunne ses som
udslag i pa ien jou nalens g a omk ing empe a u , sam idig med a samme in e en ion
il kunne a læses i g a en o e o gan unk ion i labo a o ieg a en, da denne il på i kes a
e gi en medikamen . På den måde il jeg hæ de, a alle ak i i e e omk ing en pa ien på
en hospi alsa deling igangsæ es, a slu es og e alue es ud a pa ien jou nalen og de
idsdimensione elle idsin e alle , denne uds ikke o de o skellige æ die . Ki u gen
il eksempel is, ed a o ien e e sig i pa ien jou nalen inden en gi en ope a ion, æ e i
s and il a o be ede ope a ionen ed på o e laden a pa ien ens hud a egne e ko o e
de o gan elle de æ , han unde ope a ionen skal i kon ak med unde pa ien ens hud.
De e o gan elle de e æ kan han ikke umiddelba ”objek i ” se, men han modelle e
de ud a e a las elle e ind e billede a , h o dan menneskek oppen e opbygge og
s uk u e e .
På samme måde e mange a labo a o ies a ene i pa ien jou nalen s uk u e e e e e a las
o e menneskek oppen, h o de eksempel is o e ages labo a o ieunde søgelse omk ing
le e unk ion, hje e unk ion, ma e/ a m- unk ion m.m. Pa ien jou nalen egne e ko
o e menneskek oppen, de e bes emmende o de in e en ione , de o e ages i den syge
k op, h o eksempel is dose inge a medicin mod dys unk ione i le e en il æ e
a hængige a alde i dennes unk ionse ne, og h o ope a ione planlægges ud a
s ø elsen på umo e , som kun il kunne ses på øn genbillede i jou nalen.
Pa ien jou nalen ikke alene besk i e pa ien ens k op, den e gennem de in e en ione ,
den ini ie e , også bes emmende o , h o dan pa ien ens k op besk i es i em iden.
De il ikke æ e ig ig a sige, a pa ien jou nalen løbende besk i e en
sammenhængende og gennemsig ig his o ie o e pa ien ens k op ud a ensa ede elle
101 S a & Bowke (1994) i Ma c Be g: “The Mul iple Bodies o he Medical Reco d”, s. 6.
72
s anda dise ede bio-medicinske enhede , o di de i pa ien jou nalen op æde mange
pa ame e med h e sin has ighed. Tempe a u en måles i ime , øn genbillede måles i
dage og måske i månede o nogle diagnose s edkommende. Sam idig he med ølge
lægens s uegangsno a e sin egen bes em e døgn y me. Al sammen o hold, de gø , a de
il æ e imelig a pås å, a de udspinde sig en mang oldighed a his o ie omk ing
pa ien ens k op i jou nalen. Disse his o ie e i i keligheden bygge op omk ing de es
egen idsmæssige y me og logik, og ems å de med som lukkede sys eme , h o de
eksempel is illus e es og o ælles ud a enhede ne på koo dina sys eme nes o skellige
x-akse i jou nalen, og h o de igu e e sepa a e his o ie om æskebalance, empe a u ,
puls, blod yk, hæmoglobin æ di e c. De enes e s ed i jou nalen, h o de ak isk bindes
sammen, e i lægens no a e i kon inua ione ne, da de ne op he il æ e ele an og
na u lig , a lægen sk i e no a omk ing sammenhængen mellem empe a u ,
æskebalance, dehyd e ing og o skellige labo a o ie æ die .
De e s o o skel mellem den idsmæssige y me og logikken bag no a e ne i
kon inua ione ne i o hold il de o skellige g a e s idsmæssige y me og logik.
Eksempel is ope e e man i empe a u -, puls- og blod yksg a e ne med en lineæ id,
h o man al så analyse e en ud ikling o e id, h o o alle æ die ne il æ e ele an e.
De o holde sig ande ledes med oplysninge a empe a u ku en, h o en gi en
empe a u på idspunk x kan æ e ligegyldig i lægeno a e på idspunk y, man selek e e
al så ela i me e i lægeno a e ne, h o alle æ die ne på g a e ne beny es il a analyse e
og besk i e en ud ikling, eksempel is empe a u , puls elle blod yk. Ligeledes il de
æ e o ke a pås å, a de i pa ien jou nalen p æsen e es e u e ydig edimensionel
billede elle besk i else a pa ien en k op. T æ imod p æsen e es de e mange old a
o skellige his o ie omk ing pa ien k oppen, h is man i jou nalen ejse igennem k oppens
um o a å dennes geog a i besk e e . Således kan besk i else a øn genbillede
eksempel is o ælle os his o ien om s o e o gane som hje e, le e , lunge elle ny e ,
h o blødp ø e ne kan o ælle os mege de alje ede his o ie omk ing blod ype,
blod ykkelse, celle e c. De a gø ende a no e e sig e , a disse besk i else , sel om de e
s uk u e e geog a isk oppe a og ned, a ho ed il å, i o hold il k oppen, s adig il
indeholde undladelse , d s. de il s adig æ e lokali e e a k oppen, de ikke besk i es,
sam idig med a man måske ikke ha ela e e de o skellige æ die il hinanden, måske
o di de o e også il æ e modsigelse elle kon lik e he i i o hold il en gi en
diagnose.102
”The medical eco d is an abomina ion. (…) I is a disg ace o he p o ession
ha c ea ed i . Mo e o en han no , he cha is hick, a e ed, diso ganized,
and illegible; p og ess no es, consul an ’s no es, adiology epo s, and
nu ses’ no es a e all co-mingled in accession sequence. The cha s con use
a he han enligh en; hey p o ide a o bidden challenge o anyone who
ies o unde s and wha is happening o a pa ien .” 103
102 I 1970’e ne ops od de en ision omk ing pa ien jou nalen, nemlig a man i denne kunne å di ek e og
nøjag ig adgang il lægens o e ejelse omk ing pa ien en, h o o man også siden ed ud iklingen a EPJ
ha se med skepsis på de o hold, a man ha place e henholds is en sek e æ og en compu e eknike
imellem lægen og compu e en. Sek e æ en il a anssk ibe e lægens dik a onbånd og compu e eknike en i
p ocessen omk ing k a speci ika ion il compu e en i p og amme ingsøjemed (Ma c Be g: ”The Mul iple
Bodies o he Medical Reco d”, 1996, s. 9).
103 Bleich (1993) i Ma c Be g: “The Mul iple Bodies o he Medical Reco d, 1996, s. 9.
73
E ande eksempel, de illus e e , h o dan pa ien jou nalen skabe pa ien ens k op, e i
o bindelse med lægens a bejdsgange omk ing s uegang, h o noge a de ø s e, sel den
mes e a ne læge il age a i og o ien e e sig i inden møde med pa ien en, e dennes
jou nal, da denne i o hold il s uegangen il unge e som lægens hukommelse. I jou nalen
il æ e oplis e o hold omk ing idlige e sygdomsmæssig s a us, di e se
behandlingsmæssige in e en ione , di e se æ die omk ing pa ien en m.m. På den måde
e pa ien jou nalen med il a s uk u e e lægens iden omk ing pa ien ens k op, h o
pa ien jou nalen e de medie, h o i læge ne på en s uk u e e og s anda dise e måde
kommunike e omk ing pa ien en og dennes sygdom. De e på den bagg und, a jeg
hæ de a a ionali e en bag ind ø elsen a den s uk u e ede og s anda dise ede
pa ien jou nal nød endig is må ses i æ ela ion il pa ologien, h o sansningen gennem
”øje s blik” muliggø nye a ikula ione elle en ny disku s, i o d og p osa eks , omk ing
menneske s k op. Sam idig nød endiggø a bejdsdelingen og emmedgø elsen imellem
læge og pa ien på de speciale- og ag opdel e hospi al, a læge og plejepe sonale ha e
medie, h o i de på en s uk u e e og s anda dise e måde kan kommunike e med hinanden.
Pa ien jou nalen bli e de med hel cen al som a e ak og eknologi på de mode ne
hospi ale , da den bli e de medie, h o i pa ien ens k op ski se es i id og um, den bli e
på en gang en his o iebog og e a las o e den menneskelige k op. Den s uk u e ede og
s anda dise ede pa ien jou nal gø de nu mulig o klinike ne a besk i e pa ien e nes
k opshis o ie ud a ud alg e æ die som empe a u , puls, blod yk, ånded æ ,
æskebalance m.m. Denne k opshis o ie ops å , o di de nu e mulig på en s anda dise e
og s uk u e e måde hos h e enkel pa ien a ops ille idsmæssige se ie o e de samme
æ die , de kan ha e ela i o skellige idsin e alle mellem h e måling, men
kon inue lige målinge inden o h e enkel æ di. Således ages de måske empe a u og
måles æskebalance én gang p o e ime s ag , de il sige o il e gange i døgne , h o
de måske kun ages blodp ø e , øn genbillede elle and e labo a o ieunde søgelse e pa
gange om ugen. De a gø ende e imidle id, a de inden o h e æ di e mulig o
lægen, i diag amme elle koo dina sys eme , a ops ille idsmæssige se ie o e
ud iklingen inden o den enkel e æ di i pa ien jou nalen. Sam idig he med ske de en
idsmæssig besk i else a pa ien ens sygdoms o løb i lægens no a e i kon inua ionsa ke .
Denne besk i else lag es i k onologisk ække ølge og e med il a gi e den enkel e
klinike e idsmæssig o e blik o e pa ien ens sygdom. De med gø den de mulig o
klinike en løbende a holde de o skellige æ die op mod hinanden, eksempel is
æskebalancen med blod ykke og blodsukke e , o på den måde a gø e sig kloge e på
å sags- i kningssammenhænge æ die ne imellem o e id med henblik på diagnos ice ing
og ops illing a behandlingsplane . Pa ien jou nalen gø de mulig o klinike en a å e
k onologisk, ime o ime, dag o dag og uge o uge, indblik i ud alg e æ die . E
lineæ , kons an og s abil idsmæssig klinisk blik på pa ien en k op. E blik, som
Foucaul be ag ede som en hel a gø ende inno a ion inden o læge idenskaben og de
mode ne hospi al.104 E blik, de inden o de ud alg e æ die også e mulig a accele e e
ed eksempel is a gø e idsin e alle ne imellem h e labo a o ieunde søgelse elle h e
øn genbillede mind e.
De in e essan e ed pa ien jou nalen a i ølge Foucaul , a jou nalen ble e medie, de
besk e o skellige æ die ud a o skellige idsmæssige in e alle , sam idig med a den
ble e medie, de a i s and il a samle disse in e alle i én ælles idsenhed, ” ex book
ime”, de el beds o e sæ es il læsehas igheds id. Pa ien jou nalen komme he med il
a p oduce e læsehas igheds id, h o læsehas igheds iden bli e ud yk o den id, de
104 Michel Foucaul : Klinikkens ødsel (1973).
74
age den enkel e klinike a danne sig e o e blik o e de o skellige æ dimålinge , de
h e isæ ølge de es egen idsmæssige logik, som igen e base e på de pa ologiske
p ocesse inden o h e æ di. Lægen kan på å minu e danne sig e o e blik o e le e
uge s lægeno a e , empe a u målinge , øn genbillede m.m. Foucaul eksempli ice e de
o skellige idsin e alle ed a edegø e o den has ighed, h o med en umo okse i
pa ien ens k op. Denne æks e be inge a en kamp mellem mik oo ganisme og
o skellige egime a an ibio ika sam a en sam idig s igen og alden i pa ien ens
blodcelle som ølge a kemo e api. De e ale om p ocesse i pa ien ens k op, de ikke
ølge samme idsin e al som en a bejdsdag på e hospi al; h o de ø s gi e mening a
analyse e blodcelle o and inge e e adskillige dage, og h o de måske ø s gi e mening
a se på ænd inge i en umo s s ø else e e e an al uge s o løb, og h o de måske e
ble e age øn genbillede h e anden måned i måske e å . Alle disse da a og æ die e
omk ing pa ien ens k op i jou nalens mange o skellige idsmæssige empi og o løb, som
pa ien jou nalen e i s and il a umme, sam idig med a den gø de mulig o klinike en,
de skal o holde sig il de mange æ die , a sammen a e disse i e ensa e empo, il
læsehas igheds id.105
Opsumme inge ne a å sags- i kningssammenhængene a de enkel e æ die som g undlag
o de enkel e diagnose og behandlingsplane il også æ e idsmæssig o bunde i
jou nalen, da lægen inden s uegang au oma isk il age udgangspunk i den sids e
opsumme ing med o eslåe behandlingsplan, h o o de o e id o e ages s adige
gensk i ninge a gamle lægeno a e , som ølge pa ien ens ak uelle ils and med de il
hø ende besk i else a nye begi enhede elle nye k i iske øjeblikke o pa ien en. Disse
nye begi enhede e med il a o ælle his o ien om den samlede pa ologiske p oces med
di e se diagnose og behandlingsplane , som il æ e sammen le e med bes em e u ine
og a bejdsgange på hospi ale .
Poin en e , a sam idig med a de il æ e umulig a ski se e k oppen ulds ændig , som
den e , uden undladelse i jou nalen, il de yde me e al id æ e en is g ad a “bias” a
lægens anke omk ing pa ien en il de , de komme il a s å omk ing lægens anke i
pa ien jou nalen, o di de ske o skellige o e sæ else i mellemliggende a bejdsgange,
h o en lægesek e æ o søge a danne g amma isk ko ek e sæ ninge i jou nalen ud a
lægens hu ig , og måske il ide sjuskede, dik e ede bånd e c. Jeg mene , a da a i
pa ien jou nale ne, ud o e a æ e den o en o besk e ne geog a iske besk i else a
pa ien ens k op, e en his o isk besk i else a pa ien ens sygdom sam en his o isk
besk i else a de o ganisa o iske ak i i e e på hospi ale , de e sa i æ k o a helb ede
pa ien en o sygdommen. Ko sag bli e pa ien jou nalen en besk i else a k oppen i id
og um, sam idig med a den implici besk i e de o ganisa o iske og agg uppebes em e
a bejdsgange på hospi ale , da pa ien jou nalen e de edskab h o med lægen besk i e og
dokumen e e pa ien ens sygehis o ie, unde søgelse og esul a e , og h o i han idlige e
ed hjælp a dik a on, og nu på sk i , gi e ud yk o og meddele sine synspunk e og
konklusione omk ing pa ien en il sine kollegae . Kollegaen, de læse jou nalen på den
e e ølgende ag , kan så o ien e e sig i den o egående læges s a egie og plane o
behandlings o løbe . De e de sids næ n e pe spek i på pa ien jou nalen, som e medie
o besk i else a de o ganisa o iske og agg uppebes em e a bejdsgange på hospi ale , de
ligge il g und o min analyse a EPJ som p og am o ledelse. De a gø ende e , a en
pa ien jou nal al id il besk i e his o iske da a omk ing sygdom og de il hø ende
o ganisa o iske ak i i e e , og den il gø e de på en måde, de e as lag e e bes em e
105 Michel Foucaul : Klinikkens ødsel i Ma c Be g: “The Mul iple Bodies o he Medical Reco d”, 1996, s. 4.

75
na a i e s uk u e , som e med il a kons i ue e den o ganisa o iske kon eks elle
sociali e en i den o ganisa ion, h o jou nalen unge e .
Ud o e a jou nalen kons i ue e sociali e en på hospi ale , e pa ien jou nalen sam idig e
ju idisk dokumen , h o o de på den bagg und e ig ig , a de o e holdes nogle ”gyldne
egle ” o , h o ledes man som læge, og nu også sygepleje ske, sk i e i jou nalen. De e
ig ig , a den sundhedsp o essionelle sk i e ko , p æcis og en ydig , og undgå a sk i e
nedsæ ende sam i ele an e aspek e omk ing pa ien en, ne op o di de nedsæ ende (om
kollegae ) og i ele an e kan ødelægge både sociali e en og de p æcise og en ydige, de e
så ig ig o e el unge ende og eldokumen e e pa ien o løb.
Hospi ale s ind ø else
Sam idig med ind ø elsen a pa ologien ske de med op e elsen a hospi ale 106 en adikal
ænd ing i måden, h o på man social elle ins i u ionel o ganise e sundheds æsene .
A gumen e ne o , elle a ionali e en bag, ind ø elsen a hospi ale a , a man ed a
samle pa ien e ne a i s and il a samle en ”uendelig kilde” il iden omk ing disse, da de
nu a mulig a unde ise de læges ude ende di ek e ed pa ien ens seng. En eknologisk
ud ikling, de sam idig åbnede muligheden o en ny måde a be ag e pa ien en på. En
måde, h o på pa ien en elle indi ide på en gang bli e subjek og objek o den
læge idenskabelige iden, og h o på de ed a sammenholde s o e mængde a da a
omk ing mange pa ien e bli e mulig a sammens ille h e enkel pa ien i o hold il de
gene elle elle de ”no male”. Ved på den måde a æ e i s and il a holde de enkel e
indi id op imod de gene elle elle no male bli e den mode ne læge idenskab i ølge
Foucaul e mag ins umen elle en o e ågningsins ans i o hold il de enkel e indi id.
De e måske også g unden il, a Foucaul kan ud ykke, a den p imæ e målsæ ning o
den mode ne læge idenskab og hospi ale ald ig ha æ e a helb ede, men sna e e a
kunne o kla e, h o o den enkel e pa ien e syg. En uldend o kla ing kan man ø s å,
nå pa ien en e død, og man de ed ha mulighed o a skæ e lige op o med øje s blik a
gennemgå de o skellige o gane og æ s ype .
”I 20 å kan man a mo gen il a en age no e ed sygesengen om hje e-,
lunge- og ma elidelse , uden a de komme ande ud a de end en ode
samling symp ome uden o ank ing, de ems å som en se ie
usammenhængende ænomene . Åbn i s ede nogle kada e e: S aks
o s inde de mø ke, som obse a ionen i sig sel ikke kan sp ede.” 107
106 Hospi al (la in) sygehus: Op indelig en s i else o a ige syge og gamle, .eks. middelalde ens Sank
Jø gens gå de. De ø s e egen lige sygehus i Danma k a F ede iks Hospi al a 1757, de sene e
Rigshospi al. De o en lige sygehus æsen i Danma k g undlagedes i begyndelsen a de 19. å hund ede, i
dag be ales også de o mel p i a e hospi ale s d i ed ilskud a de o en lige. De mind e sygehuse a løses
e e hånden a s o e cen alsygehuse med mange speciala delinge , de h e ha sin s ab a læge . Hospi ale s
adminis a ion o es ås o es a en hospi alsdi ek ø . Specialhospi ale e kys hospi ale o b-pa ien e ,
am shospi ale o psykia iske pa ien e , og bø nehospi ale , sam dag- og na hospi ale (kilde: Lademann
Leksikon).
107 (Bicha : Ana omie géné ale, o o de , s. XCIX, som ci e e i Klinikkens ødsel, s. 204).
76
Døden bli e he med omd ejningspunk mellem li og sygdom, de syge og de aske og
mellem de no male og de a igende inden o den mode ne læge idenskab, og de med
inden o de mode ne es lige menneskesyn.
Hospi ale nes ind ø else be yde sam idig en ænd ing i læge-pa ien o holde , h o de
idlige e a sådan, a landsby- elle amilielægen lang bed e kunne o e skue sine
pa ien e . Lægen kend e som o es sine pa ien e pe sonlig , og han ha de lang æ e
pa ien e , end il ælde ble med læge ne på hospi ale ne. Hospi ale ne ble hu ig
specialeopdel ud a en logik om a op ime e både k ali e og e ek i i e i de kliniske
ydelse , h o man ik specialis e og de med ekspe e inden o cen ale
læge idenskabelige om åde som medicin, ki u gi, psykia i, pædia i, gynækologi, ø e-
næse-hals m.m., ide man sam idig o e og en a bejdsdeling ed a e able e e ag ul i
løbe a e døgn. Al i al be yde de e, a den enkel e pa ien nu møde le e læge i løbe
a si pa ien o løb. I o hold il læge-pa ien o holde med amilielægen i de lille
landsbysam und ske de nu med op e elsen a hospi ale , og de de il kny ede
s o d i s o dele, en emmedgø else den enkel e læge og den enkel e pa ien imellem. De
gø de nød endig , a de s ø e an al læge om h e pa ien ha e medie, h o i de kan
kommunike e omk ing pa ien en.
Med pa ologien, og den mode ne læge idenskab, ske de sam idig en æsen lig ænd ing
inden o læge idenskaben, måske ikke så mege på de indholdsmæssige plan som på de
o mmæssige og de syn ak iske plan. De ops å e ny sp og, de o mule e e ny p incip
o den a ikula ion, h o i man bed i e mode ne posi i idenskab. Denne idenskab e
base e på sanse ne, al så på de empi iske og de posi i be iselige. Ænd ingen i de
læge idenskabelige sp og omk ing menneskek oppen skyldes ne op beny elsen a de
kliniske blik på h e enkel pa ien s k op, de igen kan ses som e esul a a en anden
eknologisk ud ikling, ud iklingen a sk i en. Den skulle nu beny es a klinike ne il a
besk i e de kliniske iag agelse , man gjo de sig gennem den pa ologiske p oces på h e
enkel pa ien . Sk i en gjo de de mulig o lægen a besk i e h e enkel pa ien , h ilke
be ød, a pa ien en nu kunne bli e op a e som en unik case, de a æ d a appo e e om
i bes æbelse ne på a bli e kloge e på den pågældende sygdom ed en e a ingsopsamling
og ud ikling a iden på om åde . Man akkumule ede den iden, man gjo de sig ud a
a appo e ingen i de enkel e pa ien e s jou nale . Samlingen a pa ien jou nale ne, ” he
bodies o knowledge”, begynd e a bli e g undlage o sygdomslæ en (nosologien).108
Sk i en bli e al så en hel a gø ende o udsæ ning o blikke s be ydning o den kliniske
sygdomslæ e. Foucaul edegø o denne ud ikling ed i Klinikkens ødsel a påpege:
”Mode n medicine could no be imagined wi hou ha o he objec o
consul a ion: The medical eco d.” 109
De e på denne bagg und, a jeg hæ de , a pa ien jou nalen e en hel a gø ende eknologi
i o s åelsen a den menneskelige k op, og de med i o s åelsen a den kliniske
sygdomslæ e i e gi en sam und på e gi en idspunk . Pa ien jou nalen bli e e ig ig
medie o den kliniske sygdomslæ e i dagens danske sygehus æsen anno 2007. Foucaul
besk i e de således:
”a body which hides he essences o he disease in he pa hological p ocesses
aking place in i s issues; whe e he symp oms and signs a es o a eali y
108 Ma c Be g: “The Mul iplie Bodies o he Medical Reco d”, 1996, s. 2.
109 Michel Foucaul (1973): Klinikkens ødsel.
77
which is ne e comple ely accessible in li e and o he e e yday p oduc ion o
he o ganiza ions which enac and ea i .” 110
Men h ad de hel p æcis sk i es og de med dokumen e es i en pa ien jou nal, kan beds
bes a es ed en sys ema isk besk i else a den måde, pa ien jou nalen e s uk u e e på.
Pa ien jou nalens indhold og s uk u
De e kende egnende o en pa ien jou nal, a den il æ e opdel i en p imæ jou nal, som
e den jou nal, de op ages på pa ien en ed indlæggelsen, h o e e lægens e e ølgende
no a e il bli e o e age i e kon inua ionsa k. P imæ jou nalens unk ion e a æ e de
medie, h o i lægen kan edegø e o å sagen il pa ien ens indlæggelse, h o de ypisk il
æ e ale om, a lægen edegø o aspek e omk ing pa ien ens ak uelle lidelse og
bagg unden o denne. Redegø elsen il æ e e ko esume a den a pa ien en a gi ne
sygehis o ie. En p imæ jou nal il o e æ e s uk u e e med e jou nalho ed, h o man,
som o es lægesek e æ en elle en sygepleje ske, kan no e e pa ien ens pe sonlige da a og
indlæggelses idspunk e . Unde jou nalho ede il de æ e e el , h o i lægen, i a bejde
med a inde em il den ig ige diagnose, il kunne sk i e pa ien ens sygehis o ie i en
punk is o dne o m, den såkald e anamnese. En anamnese skal indeholde lægens
u de ing a å sagen il indlæggelsen, som i en Bø nea deling x kunne æ e ”o eå ig
d eng med insulink æ ende diabe es indlægges ia skades uen e e ald på legeplads”, og
h is de e ale om en pa ien med en k onisk lidelse, de genindlægges, sk i e lægen en
ko idsmæssig o e sig o e pa ien ens sygdomme, ligesom han sk i e om in e ku en e
sygdomme, de kan æ e komplika ione i o hold il den g undlæggende elle ”egen lige”
sygdom.
Anamnesen
Lægen il de e e i anamnesen skulle edegø e o disposi ione hos pa ien en i o m a
a elige lidelse , de som i eksemple med den o eå ige d eng, de a alde på
legepladsen, kunne æ e diabe es, men de kunne lige så god æ e al lige a sygdomme i
hje e , k edsløbe elle i a men il psykiske lidelse , elle en e en uel kons a e e a elig
cance i amilien. E e a ha e edegjo o pa ien ens disposi ione , skal lægen i
anamnesen edegø e o e en uelle eksposi ione , som e smi somme sygdomme elle
oksiske på i kninge de o løbne å . Disse sygdomme elle på i kninge kan æ e
komme a skolen, hjemme , and e ins i u ione , h o pa ien en æ des, elle a e en uelle
udlands ejse . Sygehis o ien skal illige indeholde lægens ud edning a e en uelle alle gie
hos pa ien en, de kan mani es e e sig ed, a pa ien en il æ e o e ølsom o e o
bes em medicin, eksempel is penicilline elle mo ika. H is pa ien en ha en alle gi, skal
ud edningen indeholde begyndelses idspunk o alle gien, sam h o og h o dan alle gien
ise sig på pa ien ens k op, d s. symp ome ne, x i o m a udslæ på bes em e s ede a
k oppen med ilhø ende kløe, åndenød, bes imelse m.m. I anamnesen il de også æ e
mulighed o , a lægen, h ilke han også bø gø e, il kunne edegø e sk i lig o idlige e
sygdomme og indlæggelse , og p æcise å s al o disse, hos pa ien en. Denne in o ma ion
bø æ e e e ulg a na ne på de pågældende sygehus, diagnosen og den e en uelle
110 Ibid..
78
ope a ion, sam om de a komplika ione i o hold il o løbe . En sådan sk i lig
edegø else kunne o en læge i en bø nea deling æ e:
”1998 H ido e Hospi al. Cance xx. Hø.sidig mas ek omi. E e ølgende
kemo e api sam egionals åling på igshospi ale . Regelmæssig
kon olle e uden egn il ecidi .”
I il ælde a komplika ione il edegø elsen kunne indeholde noge om idlige e
bø nesygdomme, speciel ska lagens ebe (ny esygdom), di e i (hje elidelse), polio
(muskel og knoglesygdom) og gig ebe (hje eklaplidelse). I anamnesen il lægen også
skulle edegø e o kønssygdomme, he unde hi /aids, h ilke ikke e almindelig på en
bø nea deling, sam o om pa ien en ha ha ube kulose, og i posi i il ælde, h ilke
o gan de ha æ e ang ebe , behandlingens a ighed og kon olle nes hyppighed. Lægen
il også skulle edegø e o k oniske sygdomme hos pa ien en, som kunne æ e diabe es,
leddegig , b onki is, hje e- elle ny elidelse , o høje blod yk m.m., og o om pa ien en
lide a al o lige aume med sen ølge (sequelae) a den ene elle anden a . Fø s e e
o ens ående edegø else, nå his o ikken o e pa ien ens sygdoms o løb således e på
plads, kan lægen, i anamnesens ho eda sni , i de alje besk i e pa ien ens ak uelle ils and
elle nu æ ende lidelse , h ilke il æ e, h ad de a å sagen il indlæggelsen. He e de
ig ig , a lægen ikke beny e sig a ege o d alg og lægeja gon, men beny e sig a
pa ien ens ege o d alg. Besk i elsen skal ko lægge pa ien ens k op i id og um, h ilke
en ypisk udspø gen i o bindelse med ud æ digelse a anamnese a en læge omk ing
ho edsymp ome sme e hos en pa ien kan illus e e. Lægen kan ølge ølgende as e
kø eplan, h o han ø s spø ge il, h o nå sme e ne ops od hos pa ien en, h ilke han
no e e med da o, klokkeslæ elle idspunk i jou nalen. Ved e en uelle sme ean ald kan
lægen spø ge il a igheden a disse, og ed de k oniske sme e kan han spø ge om,
h o nå i døgne sme e ne e sæ lig s o e og i o bindelse med h ilke begi enhede ,
ans engelse , mål ide , a ø ing, andladning m.m. E e ølgende il lægen kunne spø ge
il, h o ledes sme e ne e ops åe . E de ops åe som ølge a e aume, e de komme
snigende, e de komme spon an , elle e de komme aku ? Lægen il de på ha e en
in e esse i a å a ide, h ilke ak o e i o m a mål ide , h ile, a me, medicin, sengelege
m.m., de i ke henholds is p o oke ende elle lind ende. Lægen ha sel ølgelig også en
in e esse i a spø ge pa ien en om, h o på k oppen sme en synes a be inde sig. E
sme e ne di use, og h o dan komme de il ud yk, e de ykkende, s iende, b ændende,
bo ende elle u e ise (kolikag ige), og e de ledsagesymp ome i o m a k alme,
opkas ninge , ebe , blødninge , dia e m.m.? E pa ien en ikke sel i s and il a o ælle
lægen sygehis o ien, de kan ypisk æ e bø n, psykisk syge elle demen e, da skal lægen
ydelig i anamnesen edegø e o , h o han ha oplysninge ne a. De kan æ e a
på ø ende, pa ien ens egen læge, idlige e jou nal m.m. Med il anamnesen hø e også en a
lægen sys ema isk gennemgang a pa ien ens ø ige o gansys eme . Den ha e o mål,
nemlig 1) a sik e alle ig ige symp ome , al så også dem, pa ien en e en uel må e ha e
glem , unde yk elle o æng i sin egen o ælling, 2) a sik e, a ”pa ien en i ø ig e
ask”, og endelig 3) a å e o e blik o e pa ien ens daglige unk ionsni eau i o hold il,
om de skulle æ e opblussen i e en uelle k oniske lidelse elle symp ome a be ydning.
Den objek i e unde søgelse
Lægen o e age nu en sys ema isk unde søgelse a pa ien ens o gansys eme , ø s skal
han ha e unde søg cen alne esys eme , de bes å a hje nen og de pe i e e ne e , h o
85
Kapi el 5
EPJ som beslu nings- og kommunika ions eknologi i
Bø nea delingen
Indledning
Med de e kapi el indlede jeg min analyse a EPJ i Bø nea delingen på H ido e Hospi al,
h o jeg i idlige e kapi le ha analyse e pa ien jou nalen ud a EPJ-disku sen, som den
e ble e o mule e a de cen ale sundhedsmyndighede og sygehuseje ne (j . kapi el 3).
De udo e ha jeg i kapi el 4 på e me e gene el plan gennem en diak on analyse
analyse e pa ien jou nalen his o isk og gennem en synk on analyse analyse e indholde
og s uk u en på pa ien jou nalen i dag. Som a slu ning på disku sanalysen i kapi el 3
opsumme ede jeg i punk o m nogle a de mange o es illinge , de cen ale
sundhedsmyndighede og sygehuseje ne ha o mule e om EPJ. De e disse o es illinge ,
jeg i den es e ende del a a handlingen il analyse e i den lokale kon eks Bø nea delingen
på H ido e Hospi al, h o jeg il analyse e de mange o es illinge i en pe spek i e ing i
o hold il de o o mål, jeg ops illede i a handlingens p oblem o mule ing: 1) h ilken
be ydning EPJ ha o , h o dan beg ebe æ aglig sama bejde udk ys allise es og
indholdsbes emmes, og 2) h ilken be ydning den bes em e udk ys allise ing og
indholdsbes emmelse a de æ aglige sama bejde ha o de ledelsess a egiske um i
Bø nea delingen. I en a g ænsning a min analyse i o hold il a handlingens
p oblem o mule ing ha jeg alg a o ølge de spo om pa ien jou nalen, de ble lag i
kapi el 4, h o jeg edegjo de o , a pa ien jou nalen ha o ig ige o mål, a unge e som
læge nes og sygepleje ske nes henholds is beslu nings- og kommunika ions eknologi. Jeg
il med udgangspunk i en udk ys allise ing og indholdsbes emmelse a beg ebe ne om
EPJ som læge nes og sygepleje ske nes beslu nings- og kommunika ionss ø e analyse e,
h o dan EPJ i Bø nea delingen bli e sp ogliggjo i k a speci ika ionen il EPJ, og a
b uge ne a EPJ, de ud alg e læge og sygepleje ske i a delingen. De e min an agelse, a
den bes em e sp ogliggø else e dispone ende o kons i u ionen a EPJ, læge ,
sygepleje ske og o aglighede nes o skellige sama bejds ela ione . Den bes em e
sp ogliggø else il kons i ue e bes em e subjek o me , objek o me , handle o me og
sandheds o me , og de med æ e dispone ende o , h ad de il sige a æ e læge,
sygepleje ske, lede og EPJ i Bø nea delingen. De be yde , a min analyse a EPJ i o hold
il beg ebe om æ aglig sama bejde mellem læge og sygepleje ske base e sig på en
ække o ællinge a lede e, læge og sygepleje ske i Bø nea delingen, h o EPJ
unge e som beslu nings- og kommunika ionss ø e i læge nes og sygepleje ske nes
a bejdsgange ø , unde og e e s uegangen. De e min pås and, a EPJ e en eknologi,
de inge lede e, læge og sygepleje ske il a o me de es egen o es illing om EPJ, også
i o hold il EPJ som beslu ningss ø e- og kommunika ionss ø e eknologi, sam i o hold
il EPJ som p og am o de æ aglige sama bejde i a delingen. Jeg o e age en analyse
a , h o dan beg ebe om æ aglig sama bejde udk ys allise e sig og å indhold a
o skellige aleposi ione i a delingen, h o omd ejningspunk e ne i o ællingen e EPJ
som beslu nings- og kommunika ions eknologi. De udo e e de min pås and, a
a delingsledelsen kan beny e EPJ som anledning il a s y e læge ne og sygepleje ske ne
il a ane kende en bes em a ionali e og en bes em måde a æde i o hold il hinanden
og de es pa ien e på. Som le e esponden e ha ud al , så e de med implemen e ingen a
den æ aglige EPJ i a delingen ale om e pa adigmeski i o hold il, h o dan læge og

86
sygepleje ske hid il ha dokumen e e i pa ien jou nalen. Essensen a pa adigmeski e ha
æ e den, a man age ”læge nes pa ien jou nal a læge ne” og gø den æ aglig.
He med bli e EPJ e p og am, og de med en e leksi begi enhed. EPJ som p og am
be inde sig i b ændpunk e mellem o skellige a ionali e e . Mi mål med den ølgende
analyse a udsagnene a ud alg e læge og sygepleje ske e a a dække de o skellige
a ionali e e , de disku si kny e sig il EPJ som p og am, og som disku si kny e sig
il beg ebe ne omk ing kommunika ions- og beslu ningss ø e o he igennem a på ise,
h o dan EPJ på i ke de æ aglige sama bejde i Bø nea delingen. Mine in e iews e
således bygge op o e en bes em idé, ide jeg ha o søg a emelske elle
emp o oke e a gumen e o bes em e a ionali e e o de med ydelige e a kunne se
o skelle og lighede . På bagg und a mine in e iews ha jeg unde nogle cen ale
omd ejningspunk e i p og amme s a ionali e , men også i mods andens a ionali e . Disse
ha danne g undlag o emae og uddybende spø gsmål i in e iewe . Min in e iewguide
ha æ e s uk u e e omk ing i e emae , omgi else ne, a delingskul u en, o and inge
med EPJ og ledelse. Disse emae e alg ud a en o es illing om, a de bes em e
o es illinge a omgi else ne, kul u en i a delingen og de bes em e ledelsess a egiske
beslu ninge i ela ion il implemen e ingen il ha e s o be ydning o de speci ikke
o and inge med EPJ, h o jeg i min a handling ha a g ænse mig il a se på, i h ilke
om ang implemen e ingen a EPJ kan æ e en anledning il a indholdsbes emme beg ebe
om æ aglig sama bejde i a delingen gennem en p oblema ise ing a EPJ som
beslu ningss ø e- og kommunika ionss ø e eknologi. E e udsagn a b uge ne ølges
de e op a nogle ud alg e eksempli ice ende a bejdsgange i pa ien jou nalen ø /e e
implemen e ingen a EPJ. H o de ikke e di ek e ci a e med ku si , e o ællingen min
omsk i ning a esponden e nes udsagn. Fo a be a e en is g ad a anonymi e e den
enkel e esponden kun angi e i pa en es med agg uppebesk i else, og om edkommende
e lede elle menig meda bejde , som indledning il o ællingens o skellige a sni . Den
samlede o ælling e med and e o d sammensa a le e læge og sygepleje ske s udsagn.
På den måde ha de æ e min hensig a lade de o skellige læge s og sygepleje ske s
udsagn komme il ud yk i en samle o ælling om de es sk i e- og læseak i i e e i EPJ
ø , unde og e e s uegang. Fo ællingen e min sammensk i ning a o skellige
b uds ykke a udsagn a e mellemlede e (om ådelede e) i a delingen, og a en ække
læge i ku suss illinge og sygepleje ske i a delingen. Jeg ha be ids alg a o e age en
sammensk i ning a de mange udsagn a de o skellige aleposi ione o a sik e en
ensa e hed i o ællingens ud yks o m.
De unde søgelsesme odiske isici o bunde he ed e , a jeg lå udsagnene ud a de es
s a egiske sammenhæng, og a jeg i min omsk i ning bli e o olkende elle å ænd e
ed meningsindholde a udsagnene i de es op indelige o m og sammenhæng. De kan
nok ikke hel undgås, a nogen mening gå ab elle o d ejes en smule ed denne
emgangsmåde, men jeg ha igennem omsk i ningsp ocessen æ e be ids om a
minime e mine indg eb. De e min hensig a analyse e EPJ som anledning il
omo ganise ing a beslu ningssi ua ione og kommunika ionssi ua ione i spo ingen a de
æ aglige sama bejde mellem læge og sygepleje ske . Jeg analyse e , h o dan EPJ
ople es som anledning il æ aglig sama bejde a e meda bejde pe spek i , h o jeg
ha lade læge ne og sygepleje ske ne, de daglige b uge e a EPJ, komme il ud yk. I min
ud ælgelse a esponden e ha jeg unde de ele an a skelne imellem, om esponden en
ilhø e a delingsledelsen, EPJ-p ojek ledelsen, mellemlede ne elle , om esponden en e
”menig” meda bejde . De udo e ha jeg på h e a ni eaue ne unde de ny ig a skelne
mellem, om edkommende ilhø e læge- elle sygeplejeg uppen. Fo a be a e illusionen
87
om anonymi e il jeg igennem kapi le gø e opmæ ksom på, h o id de e en
a delingslede , mellemlede , p ojek lede elle meda bejde , de ud ykke sig, og jeg il
edegø e o , om de e en læge elle en sygepleje ske på h e a ni eaue ne.
I kapi el 4 sandsynliggjo de jeg, a pa ien jou nalen e en eknologi, de beny es il a
opsamle, opbe a e, bea bejde og ide edis ibue e den medicinske læge idenskabelige
iden. Pa ien jou nalen e en eknologi, de e e ud yk o e læge idenskabelig
disposi i , h o o måle med den e a s ø e læge ne i beslu ningssi ua ione omk ing
uda bejdelse a diagnose og ops illing a behandlingsplane , så el som i
kommunika ionssi ua ione med and e læge , sygepleje ske elle pa ien e , h o de
læge idenskabelige da a indgå . De e på den bagg und, a jeg hæ de , a
pa ien jou nal eknologien e e ud yk o en lægelig a ionali e , de isæ komme il
ud yk i de beslu nings- og kommunika ionssi ua ione , lægen age e i. Jeg hæ de , a
denne sammenhæng kun kan s ude es i p aksis, h ilke jeg il begynde med a gø e i de e
kapi els empi iske analyse, h o jeg il e e mi blik imod pa ien jou nalen som
beslu ningss ø e- og kommunika ions eknologi. Neden o il jeg o ølge min an agelse
om, a eknologi e s æ k i o hold il a a ange e de sociale handle um. Min an agelse e ,
a pa ien jou nalen gø noge ed i keligheden, h o jeg nu il analyse e, h o dan EPJ
som o and ings eknologi på i ke lægens og sygepleje skens beslu nings- og
kommunika ionssi ua ione i løbe a en dag ag i Bø nea delingen.
Min analyse i de e kapi el base e sig på en o ælling i e lag, h o de ø s e lag e
o es illinge om EPJ, som de komme il ud yk i k a speci ika ionen il EPJ. Jeg il
indlede h e a o ællingens e a sni , de bes å a læge nes og sygepleje ske nes læse-
og sk i eak i i e e i EPJ ø , unde og e e s uegang med a p æsen e e nogle a mig
ud alg e eksempli ice ende a bejdsgange i EPJ. Fo es illinge ne om EPJ i
k a speci ika ionen il jeg spo e i o ællingens ande lag, in e iewudsagnene a 15
sundhedsp o essionelle i Bø nea delingen, h o de bland de in e iewede e lægelige
om ådelede e, læge i ku suss illing og sygepleje ske . Jeg ha alg a o ganise e
in e iewda a ud a esponden e nes logik, d s. ud a den måde, h o på esponden e ne
sel ha o ganise e de es o ælling om EPJ. Responden e nes o ælling om EPJ synes a
æ e o ganise e ud a o o dningsp incippe , pa ien o løbs ankegangen og
ag y me ankegangen, h o de konk e e a bejdsgange e bes em a , h o pa ien en e i
o løbe isi a ion, indlæggelse og udsk i ning, og en o ganisa o isk dag y melogik, de e
bes em a de as e u ine på en hospi alsa deling, som jeg ha alg a ka ego ise e i
læge nes og sygepleje ske nes læse- og sk i eak i i e e ø , unde og e e s uegang. I min
analyse a læge nes og sygepleje ske nes læse- og sk i eak i i e e i EPJ indlede jeg de
e a sni i min analyse med konk e e eksemple a k a speci ika ionen il EPJ. Disse
eksemple besk i e de ledelsesmæssige o es illinge om læge nes og sygepleje ske nes
sk i e- og læseak i i e e i EPJ og illus e e o es illinge ne om, a EPJ kan æ e en
anledning il a omo ganise e læge nes og sygepleje ske nes beslu nings- og
kommunika ionssi ua ione . De e i o hold il de konk e e eksemple på ledelsesmæssige
o es illinge om ænd inge i a bejdsgange med EPJ a k a speci ika ionen, a jeg
pe spek i e e læge nes og sygepleje ske nes e e ølgende udsagn omk ing de es læse- og
sk i eak i i e e i EPJ. De e min hensig a unde søge, h o id de ledelsesmæssige
o es illinge om EPJ i k a speci ika ionen kan spo es i læge nes og sygepleje ske nes
udsagn om EPJ som beslu ningss ø e- og kommunika ionss ø e eknologi i den kliniske
p aksis i a delingen. K a speci ika ion ha den s a us i min analyse, a den e uda bejde a
en in e n EPJ-a bejdsg uppe, som a delingsledelsen ha sammensa . De e de o min
o e be isning, a k a speci ika ionen e e ud yk o de o es illinge , a delingsledelsen
88
ha gjo sig om o måle med EPJ- eknologien i a delingen. Medlemme ne a EPJ-
p ojek g uppen ha in e iewe ud alg e ep æsen an e a de o skellige agg uppe , h o
esponden e ne e ble e bed om a besk i e de es nu æ ende a bejdsgange med
papi jou nalen og de es em ids ision med EPJ. K a speci ika ionen bes å a en
gennemgang a de o skellige agg uppe s a bejdsgange uda bejde ud a e
”ak ø diag am”. De be yde , a de e ho edak ø en (eksempel is speciallægen elle
sygepleje sken), de e place e i cen um i en subjek posi ion, h o han elle hun i den
enkel e a bejdsgang besk i e sine opga e , a bejdsgange og sama bejdspa ne e i ela ion
il den pågældende a bejdsgang. K a speci ika ionen e en sys ema isk gennemgang a
sam lige a bejdsgange i pa ien jou nalen, de i min a handling som idlige e næ n e
a g ænse il de a bejdsgange, de e o bunde med læge nes og sygepleje ske nes læse-
og sk i eak i i e e i pa ien jou nalen. Sam lige a bejdsgange e besk e e i en ø /e e
EPJ-si ua ion, d s. en besk i else a a bejdsgangene, som de and s ed, da man ha de
papi jou nalen, sam en besk i else a den ønskede a bejdsgang i EPJ. De gø de mulig
o mig a analyse e, h o dan ænd ingen i pa ien jou nal eknologien skabe ænd inge i
o es illinge ne om posi ione ne og ela ione ne imellem subjek o me ne, objek o me ne,
handle umme og sandheds umme . Jeg il ikke analyse e sla isk på alle a bejdsgangene,
men il i s ede analyse e på a mig ud alg e a bejdsgange, som e ud alg , en en o di de
udgø en ig ig a bejdsgang o læge ne elle sygepleje ske ne, elle o di a bejdsgangen
og ela ione ne mellem aglighede ne synes a bli e sæ lig på i ke med ænd ingen i
jou nal eknologi.114 Jeg il analyse e, h ilken be ydning pa ien o løbs ankegangen og
døgn y me ankegangen ha i o hold il, h ad læge ne og sygepleje ske ne udpege som
henholds is beslu nings- og kommunika ionsud o d inge med EPJ. Jeg il åben o holde
mig il di e se udsagn a læge ne og sygepleje ske ne, men i o bindelse med EPJ som
beslu ningss ø e- og kommunika ionss ø e eknologi e de æ aglighed i o m a
æ aglige sama bejdssi ua ione i pa ien o løbe med EPJ, jeg il opspo e i min analyse
a ud alg e a bejdsgange i k a speci ika ionen. Jeg il o søge a opspo e beslu nings- og
kommunika ionssi ua ione med EPJ, h o den æ aglige sama bejdssi ua ion synes a
bli e o s æ ke i o hold il den mono aglige sama bejdssi ua ion. De e min
o e be isning, a de ud alg e a bejdsgange, jeg analyse e på, synes a æ e ep æsen a i e
o de sandheds o me og den a ionali e , de e o bunde med de espek i e
jou nal eknologie . Hensig en med mine analy iske kommen a e il ud alg e a bejdsgange
i k a speci ika ionen e a spo e, h o dan læge ne og sygepleje ske ne kons i ue es som
aglighede (subjek e ) gennem de speci ikke handle um og gennem de speci ikke
ela ione og posi ione , aglighede ne kons i ue es i, og som synes a æ e bes em a
114 Pa ien o løbs ankegangen sæ e pa ien en i cen um ed a okuse e på pa ien ens ej gennem sygehuse ,
d s. ud a begi enhede ne indlæggelse, unde søgelse, diagnos ise ing, behandling og udsk i ning,
Vag y me ankegangen ølge en logik base e på læge nes og sygepleje ske nes a bejdsgange på en ag ,
som i min analyse o o e skuelighedens skyld e ka ego ise e inden o ka ego ie ne ”læge nes og
sygepleje ske nes læse- og sk i eak i i e e i EPJ ø s uegang”, ”læge nes og sygepleje ske nes
beslu ningsak i i e e unde s uegang”, og ”læge nes og sygepleje ske nes læse- og sk i eak i i e e i EPJ
e e s uegang”. Jeg e kla o e , a læge og sygepleje ske henholds is sk i e , læse og æ e beslu ninge
løbende i løbe a en ag , h o o min a g ænsning il a se på læse- og sk i eak i i e e i EPJ ø s uegang,
beslu ningsak i i e e unde s uegang og læse- og sk i eak i i e e e e s uegang kan i ke kuns ig, men jeg
ha allige el alg a g ænsningen, o di de les e læseak i i e e i EPJ ypisk il inde s ed inden s uegangen
som o be edelse il denne, mens læge ne ypisk il æ e de les e beslu ninge i o hold il
pa ien behandlingen i o bindelse med unde søgelsen a pa ien en på s uegangen, og de les e
sk i eak i i e e ypisk il inde s ed i umiddelba o længelse a s uegangen som en dokumen a ion i EPJ
omk ing beslu ninge ne u e på s uegangen. De udo e e mi alg a ka ego ise ing u e i e o søg på a
s uk u e e og skabe o e blik o e mi mege om a ende empi iske ma e iale ud a den logik,
esponden e ne synes a ha e al om EPJ i mine in e iews.
89
bes em e sandheds o me med henholds is papi jou nalen og EPJ.115 De ud alg e
a bejdsgange i k a speci ika ione ne e alle o bunde med henholds is læsning og
sk i ning a læge- og sygeplejeno a e , h o jeg a slu nings is ed h e enkel a bejdsgang
il o e age en analyse a , h o dan EPJ kons i ue e subjek o me , objek o me ,
handle um og sandheds o me . De edje lag i o ællingen udgø es a mine kommen a e
il de ud alg e a bejdsgange i k a speci ika ionen og a mine kommen a e il
in e iewpe sone nes udsagn. H e a sni i o ællingen il bli e unde a med en
opsamling, de e e koncen a og en sammen a ning a de mege om a ende og mege
lid læse enlige da ama e iale, som esponden e nes udsagn og o es illinge ne om EPJ i
k a speci ika ionen udgø . På den bagg und anbe ale jeg, a de læse e, de ikke e mege
in e esse ede i de aljen, sp inge læsningen a de om a ende da ama e iale o e , o i
s ede a gå di ek e il læsningen a opsamlingen i de espek i e a sni . Læse ne il også
med o del kunne læse kapi le s indledning, de bes å a en ko his o isk p æsen a ion a
EPJ-p ojek e i Bø nea delingen og a en besk i else a en ypisk dag ag i
Bø nea delingen. Endelig e de en samle analyse og konklusion i kapi le , som læse en
også med o del il kunne læse. Fo a kunne hånd e e de mange da a i o ællingen i
o hold il a spo e EPJ som beslu nings- og kommunika ions eknologi ha jeg s uk u e e
min analyse ud a en bes em op ik elle ud a en bes em analysemodel, som jeg i de
e e ølgende il p æsen e e, og som e e ud yk o mi blik på, h o dan de sociale um
skabes. De e ig ig o mig a unde s ege, a jeg ikke beny e analysemodellen som e
kassesys em, jeg sla isk ølge , men a den alene ha ha den unk ion a o ganise e mi
blik, sådan a jeg gennem o ællingen hele iden e opmæ ksom på, h em de gø h ad
unde h ilke s a egiske be ingelse . Jeg p æsen e e analysemodellen neden o . Næs e
gang, jeg eksplici beny e mig a dens e minologi, e i kapi le s opsamlende diskussion.
Analysemodellens i e analy iske beg ebe 116
1. Objek o me ne
En analyse a objek o me ne bli e en analyse a , h ad de bli e gjo il objek o
handling, og h o dan bes em e objek e kons i ue es som objek e . De bli e også en
analyse a , h ilke egenskabe de bes em e objek ha , o på den måde a kunne analyse e,
h o dan de bes em e objek e kons ue es som s y ba e. In o ma ione , de e nød endige i
en analyse a , h o dan subjek e kan handle på objek e , og o en analyse a , h ilke
subjek -, sandheds- og handle o me objek e emb inges a . Den bes em e objek o m
de e mine e subjek e ed a beny e sig a bes em e unde kas elses o me ma e ialise e
gennem an endelse a bes em e mag eknologie i bes æbelse ne på a handle ud a en
bes em e ik. Objek o men handle om gens andsgø else, h o også subjek e kan gø e sig
sel il objek gennem sel s y ing, h o den bes em e måde, h o på subjek e s y e sig
sel , e bes em a en bes em iden (en bes em sandheds o m) omk ing social p aksis og i
o hold il den bes em e iden, subjek e ha omk ing sig sel som objek . Den bes em e
iden e e ud yk o en no m omk ing henholds is den sociale p aksis og de sel o hold,
115 Den a gumen a ion, de o skellige aglighede kons i ue es ud a, komme il ud yk i de a bejdsgange,
jeg ha alg a besk i e. A gumen a ionen synes a gå igen inden o s o se alle a bejdsgangene med EPJ i
k a speci ika ionen. De o il jeg i min analyse a de ud alg e a bejdsgange komme med sidehen isning il
den samme a gumen a ion i ela ion il and e a bejdsgange i k a speci ika ionen.
116 Den op ik elle analysemodel, jeg an ende , e inspi e e a den analysemodel, Lisa Dahlage ha ud ikle
i sin ph.d.-a handling I sam alens um – en mag analyse i den li ss ils ela e ede o ebyggelsessam ale,
Københa ns Uni e si e 2005, s. 71.
90
subjek e ils æbe . No men gø de e e ølgende mulig o subjek e a s y e sin p aksis
(handlen) og si sel o hold med henblik på a e e le e no men.
I min empi iske o ælling il jeg lade de espek i e objek o me udk ys allise e sig ed a
spø ge il og s a e på ølgende spø gsmål.
• H ad e objek o handling?
• H o dan kons ue es objek e ?
o H ilke egenskabe ha objek e ?
• H o dan kons ue es objek e som s y ba ?
o H o dan kan objek e handles på?
• H ilke sandheds- og handle o me , og isæ h ilke subjek o me , emb inges objek e
a ?
2. Subjek o me ne
Subjek o me ne e ud yk o de o me , de enkel e subjek s iden i e kan age, men også
o de o me , en g uppe a subjek e s iden i e kan ha e, eksempel is en agg uppes
iden i e . Subjek e s iden i e e den bes em e måde, h o på subjek e gø es il gens and o
s y ing. En ig ig poin e e he , a subjek e ikke kun objek gø es elle s y es é s ed a,
men a de æ imod e gens and o mul iple o me o objek gø else. Foucaul il
hæ de, a subjek e s y es og o mes gennem en objek gø else. D s. a de på én og samme
id e ale om så el en subjek gø else som en objek gø else a subjek e , h o subjek e ed
a gens andsgø e sig sel o binde sig sel med bes em e egenskabe , de e e iske i
o hold il en bes em a ionali e (sandheds o m).
I min empi iske o ælling il jeg lade de espek i e subjek o me udk ys allise e sig ed
a spø ge il og s a e på ølgende spø gsmål.
• H ilke subjek e elle iden i e e o mes og o udsæ es, og h ilke o me o
ans o ma ion søge man a opnå?
o H ilken s a us, h ilke kapaci e e og k ali e e illægges de henholds is dem,
de s y e , og dem, de s y es?
o H ilke plig e og e ighede ha de?
o H em udelukkes?
• H ilke subjek posi ione skabes de (posi ion som e en il a handle på bes em e
måde )?
o H ilke egenskabe skal subjek e ne ha e o a ind age disse posi ione ?

91
o H ad e indholde mellem iden i e og posi ion?
• H ilke handle-, sandheds- og objek o me e subjek e kons ue e ud a?
3. Sandheds o me ne
Sandheds o me e sys ema ikke il a o dne de sociale, de ha e aspek e . De e
klassi ice ende og no msæ ende med e a gumen a o isk aspek .117 Sandheds o me ne e
klassi ice ende de ed, a de e en måde, h o på i keligheden gennem emsæ else a
udsagn og pås ande kan o dnes. Sandheds o me ne skabe kausali e e (å sags-
i kningssammenhænge) imellem bes em e subjek e og objek e , sam i disses espek i e
egenskabe og i ela ione ne imellem disse. Sandheds o me ne skabe med and e o d eo i.
De e gennem sandheds o me ne, a i o dne den måde, i kan e kende objek e og
subjek e og ela ione ne imellem disse på ed a illægge de enkel e subjek e og objek e
bes em e egenskabe . De e gennem sandheds o me ne, de skabes mening, og de e
gennem sandheds o me ne, de ops illes k i e ie o , h o dan subjek e og objek e kan
gø es il gens and o unde søgelse og egule ing. Foucaul illagde de o skellige o me
o ekspe iden, som eksempel is medicin og sygepleje, en s o be ydning i o hold il
s y ing a de enkel e subjek e , ne op ed a den bes em e ekspe iden gø subjek e il
objek o en bes em no ma i social p aksis, de e den sociale p aksis den enkel e
p o essionelle il bli e de ine e ud a. De e igennem p aksis, a den p o essionelle,
lægen og sygepleje sken, kan di e en ie es a hinanden, da den bes em e sociale p aksis
synliggø de enkel e subjek på en bes em måde og lade de enkel e subjek e indgå i en
bes em o den i o hold il hinanden. Endelig skabe sandheds o me ne gennem bes em e
disku se en bes em a gumen a i o den ed a æ e bes emmende o de a gumen e , de
dømmes legi ime, og de a gumen e , de dømmes illegi ime. Med and e o d il
sandheds o me ne æ e bes emmende o s y ke o holdene og aleposi ione ne i bes em e
disku se .118
I min empi iske o ælling il jeg lade de o skellige sandheds o me udk ys allise e sig
ed a spø ge il og s a e på ølgende spø gsmål.
• H ilke o me o ænkning, iden og ekspe ise ækkes de på og e able es de ?
• Gennem h ilke sandheds o me gø es objek e s y ba ?
o H ilke o me o ænken, iden og ekspe ise ækkes de på o a e able e og
egule e objek e ?
• Gennem h ilke sandheds o me gø es subjek e s y ba ?
• H ilke o me o ænken, iden og ekspe ise ækkes de på og e able es de i o hold
il subjek e ?
• H ilke sandheds o me skal subjek e unde kas e sig?
117 Lisa Dahlage 2005, s. 73.
118 Niels Åke s øm Ande sen 1994.
92
4. Handle o me ne
De bes em e handle o me e de speci ikke p ak ikke og eknikke , eksempel is i o m a
ins ukse , p ocedu e og o ganise ings o me , de an endes o a o me henholds is
subjek e og objek e . De kan eksempel is æ e o holde mellem læge og pa ien med
EPJ i o bindelse med isi a ion a pa ien en. Den sam ale, de inde s ed mellem læge og
pa ien ud a de speci ikke eknikke og p ocedu e i EPJ, e ud yk o en sæ lig
handle o m. Den bes em e handle o m e æ ela e e il en bes em sandheds o m
( a ionali e ), h o man kan sige, a handle o men e op a ionalise ingen a
sandheds o men. Handle o m og sandheds o m bli e o side a samme sag.
I min empi iske o ælling il jeg lade de o skellige handle o me udk ys allise e sig ed
a spø ge il og s a e på ølgende spø gsmål.
• H ilke handle o me i o m a k a speci ika ion il EPJ, ins ukse , p ocedu e og
o ganise ings o me b inges i spil?
o H ilke egenskabe ha disse handle o me ?
• H ilke subjek e og objek e kny es il h ilke handle o me ?
• H ilke handle o me o en es a h ilke subjek e ?
o H o dan e bes em e handle o me p oblema ise e ?
• H o dan e disse handle o me o me a henholds is objek -, subjek - og
sandheds o me ?
Analysemodellen base e sig på den logik, a subjek -, objek -, sandheds- og
handle o me ne o me hinanden i en gensidig og kon inue lig in e ak ion, de ilsammen
o me og kons i ue e de sociale um. Med and e o d be yde de , a ingen a o me ne e
au onome, men a de indgå i e ne æ k, h o de de o bli e hinandens
mulighedsbe ingelse . En ig ig poin e e , a de spø gsmål modellen bes å a , alle spø ge
il h ad, h o dan, h ilke og il h em, men ald ig il h o o . De il sige, a jeg ikke
o søge a gø e mig klog på mo i e ne elle hensig en bag gi ne handlinge , men a jeg
alene ønske a analyse e, h o dan gi ne ænomene , eksempel is subjek e og objek e ,
o mes og kons i ue es.
Jeg inde de he ele an a opsumme e, a e bes em p og am, som i min empi iske
o ælling e EPJ, e ud yk o en bes em p oblema ise ing, de igen e e ud yk o ”en
slagma k”, h o o skellige a ionali e e komme i spil. De il æ e gældende, a nå den
bes em e p oblema ise ing gø en bes em a ionali e gældende, il de kollide e med
and e a ionali e e . Med and e o d, da EPJ e en ny eknologi, inge de alle il a
o holde sig il EPJ, h ilke be yde , a alle o me de es egen o es illing om EPJ.
A slu nings is i de e kapi el e de min hensig a analyse e kampen mellem de bes em e
a ionali e e og o es illinge om EPJ. Disse o es illinge sæ e EPJ som p og am i spil
bland de sundhedsp o essionelle i Bø nea delingen. Jeg iag age denne kamp, dels ud a
en eks analyse a ud alg e a bejdsgange a k a speci ika ionen il EPJ, dels ud a
udsagnene i de in e iews, jeg ha o e age a de 15 sundhedsp o essionelle i
Bø nea delingen. Ud o e a jeg s uk u e e min empi iske o ælling ud a
93
analysemodellen, ha jeg illige ud olde analysemodellen, o a jeg sene e i kapi el 7 kan
o e age en mag analyse a EPJ som p og am, h o jeg e leksi o holde mig il, h o dan
mag udspille sig i o bindelse med implemen e ingen a EPJ i Bø nea delingen. Me e
konk e il jeg iag age de kons i ue ende ( ale)handlinge , de udspille sig. D s. a
analysemodellen kan op a es som min analyses a egi, de e bygge op omk ing en
gensidig in e ak ion imellem i e beg ebe . Fo de ø s e på bes em e sandheds o me , de
sæ e bes em e a ionali e e i spil. Fo de ande på bes em e handle o me , de e ud yk
o an endelsen a bes em e eknologie . Den elle de bes em e a ionali e e , de sæ es i
spil, e bes emmende o den bes em e måde, h o på EPJ som p og am p oblema ise es, og
de med o den bes em e måde, h o på EPJ bli e e p og am o s y ing (p og am o
conduc ). De e he med min pås and, a eknologien base e sig på bes em e
sandheds o me , de kons i ue es på bes em e måde i bes em e subjek -, objek -,
sandheds- og handle o me , de kan handles på og s y es ud a. De e kons i u ionen a
disse o me , jeg il iag age og analyse e i den es e ende del a a handlingen. Nu il den
empi iske o ælling om EPJ i Bø nea delingen på H ido e Hospi al.
De e min pås and, a omgi else nes o es illinge om EPJ, og omgi else nes
o en ninge il den nye jou nal eknologi, e o es illinge , de ha sa ammen o og
p æge de a mig ud alg e læge s og sygepleje ske s o es illinge om og o en ninge il
EPJ. De o indlede jeg o ællingen med e ci a a Na ional s a egi o IT i
sygehus æsene 2000-2002, h o de disku si gi es ud yk o ølgende a ionali e
omk ing implemen e ingen a EPJ i o hold il i ø s e omgang ela ione ne mellem de
sundhedsp o essionelle, læge ne og sygepleje ske ne, og de a a led i ela ione ne mellem
de sundhedsp o essionelle og pa ien en:
”IT il æ e e elegne edskab i o bindelse med o bed inge a
a bejdsgangene (…) IT bø de o æ e e in eg e e led i sygehusenes
o sa e a bejde med a op ime e a bejds il e elæggelsen med henblik på a
k ali e sud ikle pa ien behandlingen og op ime e essou cean endelsen. IT
både o udsæ e og med ø e o ganisa o iske o and inge . De o k æ e
en op imal IT-an endelse, a de ed implemen e ing a nye IT-løsninge
ages højde o o ganisa o iske aspek e . Ske de ikke, il man sjælden
høs e de o dele, som IT-p ojek e kunne med ø e. A bejdsgangsanalyse , de
ko lægge ak uelle u ine og se på, h ilke de bø be a es, og h ilke de
bø ænd es, bø de o æ e e cen al elemen i o bindelse med
implemen e ing a nye IT-løsninge .” 119
Ci a e bygge på den a ionali e , a lede e på sygehusa delinge ne bø beny e
implemen e ingen a EPJ som anledning il a å ko lag u ine ne og a bejdsgangene i
a delingen o he med a å a dække , om de e mulig a il e elægge disse me e
hensig smæssig med den nye jou nal eknologi. Jeg il unde søge, i h ilke om ang de kan
på ises, a de ha æ e en a ionali e , de ha æ e s y ende o de o es illinge ,
a delingsledelsen og EPJ-p ojek ledelsen ha gjo sig omk ing implemen e ingen a EPJ i
Bø nea delingen.
Ra ionali e en i den na ionale s a egi o IT i sygehus æsene bygge ide e på, a både
pa ien e ne og de sundhedsp o essionelle il ople e en ække o dele med EPJ, h o :
119 Na ional s a egi o IT i sygehus æsene 2000-2002, s. 35.
94
”(Pa ien e ne) il ople e bed e sammenhængende pa ien o løb med en
samle planlægning, koo dina ion og op ølgning, h o de på alle idspunk e
e e kla aglig ans a . (Pa ien e ne) skal ikke unød endig igennem de
samme unde søgelse le e gange elle gen age de samme oplysninge , o di
(de sundhedsp o essionelle) il æ e opda e e ed ø ende ele an e
in o ma ione om behandlings o løbe , således a beslu ninge kan ages på
e solid aglig g undlag. (Pa ien en) il å bed e mulighede o a bli e
medindd age i beslu ninge om behandling, og il på sig ople e a ha e
medeje skab og adgang il én jou nal – sin egen jou nal.” 120
De sundhedsp o essionelle il ople e:
”A IT unde s ø e de kliniske a bejdsgange, sama bejde og æ aglighed
gennem en sikke adgang il al nød endig in o ma ion i den konk e e
si ua ion med pa ien en og i o hold il en sammenhængende p oces. (De
sundhedsp o essionelle) il ople e, a o skellige kliniske a bejdspladse ha
in ui i adgang il en ælles in o ma ions e den. (Og de
sundhedsp o essionelle) il ople e en o enkle da abehandling, h o de
samme in o ma ione ikke skal genind as es il o skellige o mål. (De
sundhedsp o essionelle) il å me e id il pa ien behandlingen.” 121
De e ale om o es illinge om EPJ som en bes em anledning il a gene e e bes em e
o dele o pa ien en og de sundhedsp o essionelle. Jeg il ise, h o dan implemen e ingen
a EPJ, og de med en bes em p aksis omk ing læge nes og sygepleje ske nes
dokumen a ion i pa ien jou nalen, kan å be ydning o læge nes og sygepleje ske nes
op a else a indholde og be ydningen a de æ aglige sama bejde i a delingen, he unde
de es op a else a unde søgelse, behandling og pleje a pa ien en.
Men inden jeg p æsen e e a delingsledelsens, læge nes og sygepleje ske nes o es illinge
om EPJ, som de komme il ud yk i mine in e iews igennem en ække o skellige
aleposi ione og i k a speci ika ionen,122 il jeg o a gi e læse en e o e blik o e den
kon eks , jeg analyse e EPJ i, indlede analysen med henholds is en ko his o isk
in oduk ion a EPJ-p ojek e i Bø nea delingen og en ski se ing a , h o dan en ypisk
dag ag kan se ud i Bø nea delingen. De e mi håb, a læse en på den måde bed e kan
o es ille sig, h o dan de a mig seks ud alg e eksempli ice ende a bejdsgange igu e e i
læge nes og sygepleje ske nes samlede ak i i e e i løbe a en ypisk dag ag .
En ko his o isk in oduk ion a EPJ-p ojek e i Bø nea delingen
Min analyse a EPJ i Bø nea delingen på H ido e Hospi al age si a sæ i en
begi enhed, de and s ed i in e en 1996 på e møde i DSI, h o sel e idéen il
ud iklingen og implemen e ingen a EPJ i Bø nea delingen ops od. En EPJ, de sene e
skulle å na ne EBJ, h ilke me e p æcis s å o Elek onisk Bø ne-ko -Jou nal. Denne
120 Ibid., s. 13.
121 Ibid., s. 14.
122 Taleposi ione , som jeg sene e i kapi le in oduce e me e uddybende, og som i de e kapi el indbe a e
k a speci ika ionen og e ud alg e lægelige om ådelede e, i e ud alg e læge i ku suss illinge og seks
ud alg e sygepleje ske . I kapi el 6 omhandle de den ledende o e læge, den ledende o e sygepleje ske, den
lægelige p ojek lede og den sygepleje aglige p ojek lede .
101
idsmæssig skabes nogle empo o dele, ed a a bejdsgangen e elek onisk i s ede o den
idlige e b e - elle ele onko espondance, h o den p ak ise ende læge i sids næ n e
il ælde a nødsage il a inge und il di e se a lande s Bø nea delinge . EPJ synes
po en iel a elimine e nogle bes æ lighede ed a skabe en hu ige e a bejdsgang omk ing
isi a ion a pa ien en. E o hold, de al ande lige også il ha e en posi i e ek i o hold
il k ali e en a pa ien behandlingen, da de må æ e beds o pa ien en a å den e e
behandling hu igs mulig .139
Tidlige e med papi jou nalen and de en æ aglig kommunika ion s ed mellem læge og
sygepleje ske, da de a sygepleje skens opga e på bagg und a lægens p io i e ing a
hen isningssedle ne a inde en indlæggelsesda o il pa ien en o e e ølgende a
o e le e e indlæggelsesda oe ne il lægesek e æ en, de så kunne indkalde pa ien en p .
pos , ax elle ele on.
Med papi jou nalen kons i ue ede de papi base ede hen isningssedle e sama bejdende
subjek posi ione , lægen, sygepleje sken og lægesek e æ en, de gjo de a bejdsgangen
omk ing den enkel e pa ien s hen isning ela i me e langsommelig end den elek oniske
a bejdsgang i EPJ, men på den anden side and de en æ aglig kommunika ion og e
æ aglig sama bejde s ed mellem læge ne, sygepleje ske ne og lægesek e æ e ne i
o bindelse med indkaldelse a pa ien e ne.
Lægens o enklede a bejdsgang med den di ek e elek oniske hen isning ia
o e sig smodul i EPJ kons i ue e lægen som hu ig, e ek i og sel hjulpen. Sam idig gø
lægens elek oniske a bejdsgange med hen isningssedle ne ham mono aglig a bejdende i
o bindelse med isi a ion a pa ien e ne. A led a a lægen e ble e hu ige e og me e
e ek i i a bejde med hen isningssedle ne, kons i ue es han illige som en aglig dyg ig
læge, o di de il ha e en posi i e ek på pa ien behandlingen, a pa ien en isi e es så
hu ig som mulig , o di de e e en o udsæ ning o , a pa ien en kan bli e unde søg og
behandle så hu ig som mulig . EPJ’s kons i u ion a den e ek i e og aglig kompe en e
læge, de a bejde mono aglig , ske sel sag på bekos ning a de idlige e æ aglige
sama bejde med sygepleje sken omk ing de p io i e ede hen isningssedle . Den logik
(e ec s o e idic ion), de synes a ha e æ e dispone ende o aglighede nes mulige
handle um (e ec s o ju isdic ion), ha æ e en økonomisk-adminis a i logik med okus
på k ali e , e ek i i e og p oduk i i e .
Eksempel a k a speci ika ionen på ænd inge i læge nes sk i e- og læseak i i e e i
o bindelse med mo genkon e ence og møde med papi jou nalen og med EPJ
Målsæ ningen med mo genkon e encen e a sik e læges aben den s ø s mulige o ien e ing
omk ing den enkel e pa ien i bes æbelse ne på a sik e ba ne s a .
De kon e ence og møde , læge ne i Bø nea delingen del age i, kan o egå daglig elle
som me e enkel s ående begi enhede , og de kan æ e æ aglige så el som mono aglige.
Dagso denen på møde ne a ie e a a d eje sig om én enkel pa ien elle en
pa ien g uppe il a ha e en anden aglig bagg und. De daglige møde , som
mo genkon e encen, ha de il ælles, a de e e o um, h o læges aben på daglig basis
139 Ibid.

102
kan bli e o ien e e om nyindlag e og då lige pa ien e på a delingen. Møde ne kan æ e
as e u ine , som mo genkon e encen, elle de kan æ e indkald lang id i o ejen, og
endelig kan de æ e indkald aku . Ko sag kan møde ne o egå me e elle mind e
u o mel , i s o e elle mind e g uppe , med og uden o æld e.
Dagso denen på møde ne il ypisk æ e a d ø e sam lige aspek e ed ø ende pa ien ens
si ua ion, h o dan p obleme ne kan løses, og h ilke ins anse de gø h ad. Oplægge il
møde ne il ypisk æ e mund lig , e en uel supple e med di e se o e heads elle ande
sk i lig ma e iale, h o de il ud æ diges sk i lige e e a e og e en uelle e klæ inge .
Fo di oplysninge ne om ba ne og amilien e le ilgængelige o læge ne med EPJ, skabes
de e handle um på møde ne, h o læge ne kan æ e beslu ninge på e me e
gennemsig ig og sikke g undlag. De udo e gø EPJ de mulig o læge ne a mødes
me e ad hoc, o di sel e o e ningsgangen i o bindelse med indkaldelse il møde ne
bli e ko e e. EPJ gø de mulig a indkalde il møde elek onisk, h o mødedel age ne
sam idig kan hen e alle ele an e da a omk ing den pa ien , de skal holdes møde om i EPJ.
Endelig il de æ e mulig o læge ne ø , unde og e e møde ne a holde ele onisk
kon e ence med eks e ne specialis e , h o le e læge på én gang ha adgang il pa ien ens
da a. EPJ kons i ue e e handle um mellem læge ne, base e på en hu ige e og me e
e ek i kommunika ion omk ing ba ne , h ilke al ande lige sik e me e di ek e kon ak
imellem de in ol e ede ak ø e og de med en le e e og me e e ek i p oblemløsning.
(Mine kommen a e ): Med EPJ sik es de po en iel hu ige e og me e o e skuelige
a bejdsgange i o bindelse med o ien e ing a læges aben på møde og kon e ence . Den
s ø e o e skuelighed ops å , o di de il æ e mulig i de ælles o um a se no a e ne i
pa ien e nes EPJ p ojice e op på æggen. De bli e hu ige e, o di de bli e le e e
e e ølgende a sende elek oniske e e a e , e klæ inge og and e meddelelse a møde
ide e il ele an e pe sone og ins anse . Ko sag skabe EPJ po en iel e um o en
hu ige e og me e e ek i kommunika ion om de enkel e ba n, h ilke igen gø den
behandlingsmæssige og plejemæssige p oblemløsning le e e.
Eksempel a k a speci ika ionen omk ing ænd inge ne i sygepleje ske nes
appo e ing ed ag ski e med papi jou nalen og med EPJ
Målsæ ningen med sygepleje ske nes a appo e inge il hinanden ed ag ski e e a gi e
den il ædende sygepleje ske e o e blik o e pa ien e ne sam a gø e hende opmæ ksom
på de obse a ione og plejemæssige handlinge , hun bø e o e age sig i løbe a sin egen
ag . De kan æ e, a den il ædende sygepleje ske skal lægge en ny plejeplan, elle hun
skal ølge en plejeplan, de e lag .
Sygepleje ske ne appo e e il hinanden ed h e ag ski e, mo gen, middag og a en,
h o de a gi es appo om pa ien ens ils and, planlag e unde søgelse og behandling, og
endelig om de løbende obse a ione , den a ædende sygepleje ske ha gjo sig unde
ag en. Med papi jou nalen o egik disse a appo e inge p imæ som mund lige
o e le e inge med s ø e a ka dex og obse a ionsskemae sygepleje ske ne imellem.
A appo e ingen kunne dog også o egå sk i lig i ka dex.140
140 Ibid., s. 115.
103
Med EPJ e de mulig , a alle oplysninge om pa ien en samles i EPJ, o di den e åben og
ilgængelig o alle sygepleje ske . Da EPJ e bygge op om s anda dise ede, ko a ede og
p æcise no a o ma e , e sygepleje ske nes appo e inge me e ko a ede, s uk u e ede
og p æcise. De udo e slippe sygepleje ske ne o a s å med di e se løsa k, skemae og
ka dex i o bindelse med appo e ing ed ag ski e. Fo di alle oplysninge ne e samle é
s ed, og o di no a o ma e e p æ o ma e e il en en a k ydsning elle i p osa eks , elle
en kombina ion a begge dele, be yde de , a de e mind e o i ing i meddelelse ,
h ilke igen be yde , a sygepleje ske ne il æ e i s and il a o e age en k ali a i bed e
a appo e ing på mind e id, h o o de al ande lige å me e id il a pleje pa ien en.
(Mine kommen a e ): Med EPJ e de po en iel skab en hu ige e og me e e ek i
a bejdsgang omk ing sygepleje ske nes a appo e ing ed ag ski e, o di de med EPJ e
mulig a ha e alle ele an e oplysninge omk ing pa ien en samle é s ed, de al id e
ilgængelig , h ilke ka dex idlige e ikke al id a . Sygepleje ske nes no a e omk ing
plejemæssige obse a ione il illige bli e me e s anda dise ede med en me e ko a e ,
p æcis og p oblemo ien e e s uk u , h o de i EPJ e p og amme ede no a o ma e , de
e p æ o me ede il a k ydsning, i eks elle en kombina ion a a k ydsning og i eks .
Den s anda dise ede, me e ko a ede og p æcise s uk u gø , a de ops å mind e
o i ing omk ing meddelelse , og me e gene el mind e o i ing i kommunika ionen
mellem sygepleje ske ne. A alle de plejemæssige oplysninge omk ing pa ien en e samle
é s ed, gi e illige sygepleje sken nogle empo o dele, h o hun ikke længe e skal b uge
id på a inde oplysninge på di e se obse a ionsskemae og a k. De gi e hende me e
id sammen med pa ien e ne. Ko sag skabe EPJ po en iel en hu ige e, me e e ek i og
k ali a i a bejdsgang omk ing sygepleje ske nes a appo e ing ed ag ski e med en
bed e pleje og en s ø e pa ien sikke hed.
I o bindelse med de es a appo e ing il hinanden ed ag ski e ske de en ma kan
ænd ing i sygepleje ske nes ela ione , da de es kommunika ion i høje e g ad med EPJ
bli e sk i lig end den idlige e mund lige o e le e ing. Ænd ingen a mund lig il
sk i lig kommunika ion i den s anda dise ede EPJ kons i ue e sygepleje ske ne som me e
s anda dise ede, ko a ede og p æcise i de es kommunika ion il hinanden omk ing
pa ien ens plejemæssige o hold.
(Sygepleje ske 1): Fø s e gang læge og sygepleje ske komme i kon ak med hinanden i
løbe a en dag ag i Bø nea delingen, e i o bindelse med o be edelse a den
o eliggende s uegang, de påbegyndes ca. klokken 09.15. Men inden da ha læge ne unde
de es mo genkon e ence ha muligheden o a beny e sig a de indlag e pa ien e s EPJ
som g undlag o de es diskussion a de enkel e pa ien e . Sygepleje ske ne ha , inden de
mødes med lægen i o bindelse med o be edelse a s uegangen klokken 09.15, beny e sig
a EPJ il a ud æ dige og p in e pa ien lis e ud. Pa ien lis e e s uk u e ede og
p io i e ede lis e o e de bø n, de skal gås s uegang på i løbe a ag en, og som nå de
udle e es il læge ne e de lis e , h o ud a læge ne o dele pa ien e ne imellem sig, nå
de ende ilbage a mo gen- elle øn genkon e ence. De dage, øn genkon e encen inde
s ed, ligge den i umiddelba o længelse a mo genkon e encen.
Nå sygepleje sken ha dag ag , møde hun om mo genen 07.00, h o hun mod age en
appo a na e ag en om de bø n, de e indlag på a delingen. De e e gå hun ind på
sygepleje skekon o e og logge sig på EPJ, h o e e hun gennemgå de o skellige bø ns
jou nale o a o ien e e sig i de behandlingsplane , de e lag o bø nene. E e a ha e
104
o ien e e sig i EPJ gå sygepleje sken en unde, h o hun ilse de indlag e bø n og age
de nød endige æ die ( empe a u , blod yk e c.) på bø nene. Disse æ die e nød endige
o lægen a ha e, nå han sene e på dagen skal gå s uegang. Klokken 08.00 møde
dag ag ens ø ige sygepleje ske . Omk ing de e idspunk ide e appo e e
sygepleje sken de o mund lig om bø nene il de ø ige sygepleje ske . E e ølgende gø
hun kla il a gå s uegang med lægen, h ilke bl.a. bes å i, a hun p io i e e de indlag e
bø n ud a en pa ien lis e udp in e a EPJ. Umiddelba inden s uegangen påbegyndes
omk ing 09.15, ankomme lægen på a delingen. E e sin ankoms mødes lægen med
sygepleje sken, h o han å en mund lig o ien e ing og hendes p io i e ede s uegangslis e,
h o e e lægen sel logge sig på EPJ o a o be ede s uegangen. Fo be edelsen bes å i,
a lægen o ien e e sig i no a e og behandlingsplane om ba ne siden de s indlæggelse.
A hængig a si ua ionen il sygepleje sken he sidde ed siden a lægen og læse med i
EPJ, o a lægen og sygepleje sken i sam åd kan planlægge den o es ående s uegang, og
o a de sammen kan planlægge og koo dine e, h ad de il sige il ba ne s o æld e i
o bindelse med s uegangen.
(Læge i ku suss illing 1): På dag ag e ne møde læge ne i ku suss illing141 om mo genen
ed 08.00- iden il mo genkon e ence, som a e en hal ime il e k a e , h o e e
læge ne gå il øn genkon e ence. På mo genkon e encen å læge ne d ukke noge
mo genka e, disku e e pa ien e , og de kan æ e dage, h o de e mo genunde isning.
E e øn genkon e encen o dele læge ne sig mellem ambula o ie , neona ala sni e ,
sengea delingen og mod agelsen. De il æ e s uegang mellem mo gen- og
middagskon e encen. Klokken 13.00-14.30 e de middagskon e ence, h o e e læge ne
igen sp edes på de i e lokali e e o a ølge op på s uegangen elle o a ilse pa ien e ,
bes ille p ø e e c. De udo e kan læge ne ha e ag , h o lægen da il æ e o syne med
en ag hyle , således a han om nød endig kan ilkaldes il ødegangen, h o han skal ilse
de ny ød e bø n.142
Den adspu g e læge i ku suss illing gi e ud yk o , a læge ne b uge EPJ hele iden i
løbe a en a bejdsdag. S uegangen o egå på den måde, a lægen logge sig ind og se ,
h ad de e ske i løbe a de sids e døgn. Ideale e så, a de i EPJ ligge en
behandlingsplan og en o dina ionso e sig , så lægen hu ig kan å sig e o e blik o e
pa ien en. De e også i EPJ, a lægen o ien e e sig omk ing blodp ø e og and e
pa ien da a. Den adspu g e læge o ælle , a de sel ølgelig e da a, som han skal ind og
hen e and e s ede , eksempel is øn genbillede og s a a mik obiologiske unde søgelse .
Unde sel e s uegangen a bejde læge ne i EPJ, h o lægen sel sidde og sk i e i EPJ,
sam idig med a han kigge både læge- og sygeplejeno a e igennem o på den måde a
o ien e e sig i, h o dan pa ien en ha ha de siden sids . I o bindelse med o be edelse a
s uegangen il de en p ak isk æ e sådan, a lægen på bagg und a sygepleje ske nes
p io i e ede pa ien lis e o e , h ilke pa ien e de skal ha e gåe s uegang ø s , læse en
pa ien ad gangen i EPJ. De e e gå lægen s uegang på én pa ien ad gangen, h o han
umiddelba inden læse på de enkel e ba n, inden han å a på sygepleje sken og
kon e e e med hende, om ingene e i o den. De e e gå lægen og sygepleje sken
141 Læge ne i den i å ige ku suss illing e ese elæge de o ø s e å a de es uddannelse, h o e e de i de
o sids e å e ø s e ese elæge . De e ikke den s o e o skel på a bejdsopga e ne i de i e å , h o de i
o bindelse med s uegang gælde om a å gennemgåe nogle pa ien o løb og nogle behandlings o løb.
De udo e ha læge ne i ku suss illing o e aldende aku pa ien behandling, h o de kan æ e i dag ag e ,
na e ag e og weekend ag e , og h o læge ne endelig kan ha e ambula o iedage.
142 A sni e omk ing læge ne i ku suss illing base e sig på in e iews a i e læge i ku suss illing i
Bø nea delingen, h o de o e ese elæge og de o ø s e ese elæge .
105
sammen ind og kigge på pa ien en, h o e e de sammen gå ilbage og la e en en e
ællesno a , elle de kan ælge a ud æ dige h e si no a og sin plan (henholds is
behandlings- og plejeplan) o pa ien en. Med hensyn il, h o id s uegangsno a e ne i
EPJ skal æ e ælles, elle om læge ne og sygepleje ske ne sk i e h e de es, gi e den
adspu g e læge ud yk o , a de må læge ne og sygepleje ske ne sel bes emme. H o
lægen lige em dik e e i ambula o ie ud a en skabelon, de passe il de o skellige el e
i EPJ, e de le o sek e æ en a anssk ibe e no a e . Men i ag en sk i e den adspu g e
læge sel , h o han illige b uge EPJ il a sk i e s iko d ned om pa ien en o e e s ykke
id, og h o han lade æ e med a godkende no a e , ø han ha samle ingene sammen og
s uk u e e de o den lig , h o e e han så godkende de . Lægen b uge også EPJ på
dag ag en i o bindelse med si a bejde i bø nemod agelsen, h o han isi e e ba ne , og
h o han på bagg und a isi a ionen o e indlægge bø n il neona ala sni e . De be yde ,
a han skal sk i e e indlæggelsesno a på de pågældende ba n. Som o be edelse il
s uegang læse han no a e på ba ne , unde ilkalde ag il ødselsgangen skal han u de e,
om de ny ød e ba n ha nogle symp ome , og ligeledes, om ba ne skal indlægges, han
o e age en objek i unde søgelse a ba ne , sk i e en anamnese, en diagnose, ops ille en
behandlingsplan og sk i e en konklusion i EPJ. En adspu g læge gi e ud yk o , a hun
b uge EPJ 90 % a iden, nå hun e i mod agelsen, både o a læse, h ad
sygepleje ske ne sk i e , og o a dokumen e e sine egne und i o hold il, h ilken plan
de skal lægges o pa ien en.
(Lægelig om ådelede 1): Den lægelige om ådelede o neona ala sni e gi e ud yk o ,
a han ha o ype a a bejdsdage. De a bejdsdage, h o han gå s uegang, og de dage, h o
han ikke gå s uegang. Om ådelede en gå s uegang e il i e gange om ugen, h o han
som o es mødes med kollegae på mo genkon e encen kl. 08.15 og disku e e den
o es ående s uegang og de nye bø n, de e komme på a delingen. De udo e gi e han
ud yk o , a de e gange om ugen e en læge, de p æsen e e e elle ande på
mo genkon e encen, de kan æ e noge idenskabelig , de kan æ e en p oblempa ien
e c., h o e e han som egel gå ned il øn genkon e ence. And e dage gå han dog
di ek e ned på neona ala sni e , h o sygepleje ske ne så ha la e en p io i e e lis e o e
de bø n, de skal gås s uegang på. På bagg und a denne lis e o dele læge ne bø nene
imellem sig på en sådan måde, a h e ba n å ” e pe sonlige læge ”, d s. a h e ba n
kun skal p æsen e es o e o skellige læge o på den måde a sik e kon inui e en i
pa ien behandlingen. E e o delingen a bø nene gå om ådelede en s uegang på de bø n,
han ha åe ildel , ide han ø s læse de espek i e bø ns jou nale o på den måde a
sæ e sig ind i, h ad de e ske . De e e ale han med den sygepleje ske, som passe
ba ne , h o e e han gå ind og ilse ba ne , sam idig med a han ale med ba ne s
o æld e. På den bagg und sk i e om ådelede en si s uegangsno a , sam idig med a han
e en uel sæ e en behandling i gang. De kan æ e, a om ådelede en gi e en sek e æ
besked om noge , de skal bes illes e.l., h o e e han gå il middagskon e ence i
neona ala sni e kl. 12.30, h o de ha en sådan ø middagskon e encen i Bø nea delingen
kl. 13.00. På neona ala sni e s middagskon e ence d ø es e en uelle p oblembø n, o di
de nogle gange kan æ e s æ a å id il de på den s o e kon e ence i a delingen, h o
de illige disku e es uddannelsesmæssige p oblems illinge . E e middagskon e encen kl.
13.30 age om ådelede en a på de p obleme , de ha æ e unde s uegangen, og gi e
besked il a en- og na e ag en om, h ad de skal æ e sæ lig opmæ ksomme på. De e
kun, h is de e noge sæ lig , a om ådelede en gå ilbage il neona ala delingen, elle s
ha han sk i ebo dsa bejde es en a dagen.
106
Pa ien lis e ne danne g undlag o en æsen lig æ aglig kommunika ion mellem læge
og sygepleje ske , da de gø de mulig o læge og sygepleje ske , a de sammen kan
lægge puslespille o e dagens s uegang ud a p incippe om, a h e pa ien højs må ha e
e o skellige læge ilkny e sig, o de ed a sik e kon inui e en i pa ien behandlingen.
E e o delingen a pa ien e ne il læge ne ypisk o ien e e sig i de ildel e bø ns jou nale ,
h ilke o egå ed, a lægen sæ e sig ed en compu e i a delingen, h o han slå ba ne
op i EPJ o a læse om, h ad de e sk e e om ba ne , siden han sids ilså de . De e e il
lægen ypisk kon ak e de sygepleje ske , de ha passe de pågældende bø n i de o løbne
døgn. De e i o bindelse med lægens kon ak il sygepleje sken unde o be edelse a
s uegangen, a de æ aglige sama bejde påbegyndes. Lægen sæ e sig sammen med
sygepleje sken o an compu e en, h o de ud a oplysninge ne i EPJ disku e e
p oblems illinge ne i ela ion il de o skellige bø n på den kommende s uegang. Lægen
kan i de mind e komplice ede pa ien o løb ælge blo a åd ø e sig med sygepleje sken
omk ing ko e p æcise o hold ed ø ende pa ien en, som sygepleje sken måske kan ha e
obse e e . De kan æ e omk ing ganske bes em e æ die hos pa ien en som empe a u ,
blod yk, puls os .
Den s ø s e ænd ing og posi i e ind lydelse med EPJ e , a den ha æ e å sag il, a læge
og sygepleje ske i mege høje e g ad end idlige e ha muligheden o a læse hinandens
no a e , h o e s o p oblem idlige e a , a sygepleje ske ne ikke ha de muligheden o
a læse lægeno a e ne i lægejou nalen, elle som de kald e den ”behandlingsjou nalen”.
De skyld es, a papi jou nalen ikke a ilgængelig o sygepleje ske ne, men også a
sygepleje ske ne al id ha ha en mund lig adi ion, h o o man idlige e som læge skulle
o ælle sygepleje ske ne indholde a behandlingsplanen, h o e e sygepleje sken ille
sk i e lægens behandlingsplan ind i ka dex. I dag med EPJ læse sygepleje ske ne i lang
høje e g ad lægens behandlingsplan. Om end e de e p oblem o bunde med, a
sygepleje ske ne i dag no e e i pa ien jou nalen og ikke som idlige e i ka dex. P obleme
bes å i, a sygepleje ske ne ikke e gode nok il a o mule e sig p æcis , h o læge ne ha
en mege me e ko a e og s uk u e e måde a o mule e sig på. Ulempen ed
sygepleje ske nes dokumen a ionsp aksis e , a de o læse en e s æ a bli e kla på,
h ad de e ble e o al a pa ien en, og h ad de e ble e obse e e a sygepleje sken.
Sygepleje ske ne e god sel kla o e , a læge ne ha en hel anden æning i a sk i e
jou nale , da læge ne ha sk e e jou nale siden mid en a de es medicins udium, h o de
læges ude ende ø s e gang bli e æne i a sk i e jou nal.
”Læge ne ha jo en mege me e s uk u e e måde a sk i e på. De sk i e
ø s de anamnes iske, de il sige de man å o al , og så de man kalde
den objek i e unde søgelse, de lægen sel inde , og så nå man konklusion
og plan. Sygepleje ske ne, de blande de hele sammen, al så, de s a e med
h ad pa ien en o ælle de e komme he o , så næs e sæ ning kan god
æ e noge sygepleje sken obse e e , al så a pa ien en ha ebe , og så
ilbage il noge pa ien en o ælle igen, og på den måde e de ikke næ så
s uk u e e .”
Kommunika ionen mellem læge og sygepleje ske med EPJ e gåe a idlige e med den
papi base ede jou nal a ha e æ e ”andenhåndsmund lig” il nu a æ e ” ø s ehånds-
sk i lig”. H o dan kommunika ionen idlige e a ”andenhåndsmund lig” illus e e
o e lægen med e eksempel, h o han som læge inden en s uegang kunne inde på a
spø ge den s uegangsgående sygepleje ske: ”H o dan gå de med lille Pe e ?”
Sygepleje sken ille så slå op i ka dex o a se, h ad de s å sk e e om Pe e på den

107
o egående ag , h o e e hun mund lig ille o ien e e o e lægen om de , hun kunne
a læse i ka dex. Med EPJ kan lægen sel gå di ek e ind og læse, h ad sygepleje sken ha
sk e e i jou nalen. He med minime e man isikoen o o olknings ejl, da lægen sp inge
e led o e i kommunika ionsp ocessen. Den høje e g ad a sk i lig kommunika ion
mellem læge og sygepleje ske , men også imellem sygepleje ske ne indby des, med EPJ
ha den o mange sygepleje ske nega i e konsek ens, a de øle sig me e ensomme,
o di de i sk i ep ocessen e me e o e lad il sig sel , h o de ypisk il sidde ed siden a
hinanden o an h e sin compu e og sk i e. Tidlige e a sygepleje ske ne o e e i en
me e di ek e dialog med de mund lige o e le e inge og de a a led e sygepleje aglige
diskussione . O e lægen e e e e il en sygepleje skes ud alelse:
”Så de e komme lid me e ensomhed, sel om man sidde i samme lokale
og sådan noge , så e man me e ensom.”
(Lægelig om ådelede 2): Den lægelige om ådelede o sengea sni ene gi e ud yk o ,
a s uk u en på en ypisk a bejdsdag o ham e , a han mødes med sine kollegae om
mo genen il den daglige mo genkon e ence. På mo genkon e encen il læge ne ud eksle
de in o ma ione , de e a døgne , de e gåe , og som e ig ige a hensyn il planlægning
a a bejde i de inde æ ende døgn. Nå de e o e s åe , så o dele læge ne sig mellem
a sni ene, h o nogle læge passe ambula o ie , and e læge passe neona hala delingen,
og h o de så e de hold a læge , som om ådelede en e lede o , de gå på de s o e
s a ionæ e a sni 415. Fo om ådelede en be yde de , a de e dage, h o han udelukkende
age sig a adminis a i e opga e , og så e de dage, h o han del age på lige od med de
ø ige læge omk ing s uegangsak i i e a kl. 09.00 om mo genen. He begynde læge ne
sammen med sygepleje ske ne a a holde s uegang, som slu e ca. kl. 13.00. He e e
mødes læge ne igen og d ø e , h ad dagen ha b ag . De udo e kan de æ e kon e ence
med and e, ude akommende specialis e , og endelig il de som o es æ e noge , de
skal samles op på, nogle no a e , de skal sk i es, nogle sam ale , de skal a holdes med
o æld e, social ådgi e e e.l. De kan æ e papi a bejde a o skellig slags og indløbne
p ø eno a e , de skal læses igennem, o a å dem kommen e e og å dem sk e e i
jou nalen os . De e sådan, en ypisk dag kan o løbe.
På spø gsmåle , om han kan pege på nogle episode i løbe a en ypisk h e dag, h o han
e i kon ak med EPJ, gi e om ådelede en ud yk o , a han p ø e a gø e en dyd ud a a
b uge EPJ, som den e ænk , d s. som e edskab, han kan å adgang il h o som hels i
a delingen, he unde i kon e encelokale , h o de e ble e sa en dias-p ojek o op, som
EPJ kan ilkobles, og h o de de o bli e mulig a p ojice e billede op på en skæ m i
o bindelse med d ø else a konk e e pa ien e . Så e de al s uegangsak i i e , de e
cen e e omk ing jou nalen, som e læge nes a bejds edskab, h o læge ne o ien e e sig
om, h ad de e ske med pa ien en, og h ad de ble a den og den unde søgelse, og om
h ad kollegae ne ha o e eje os . Ko sag gi e om ådelede en ud yk o , a
pa ien jou nalen e e cen al omd ejningspunk i o bindelse med både o be edelse,
a holdelse og op ølgning på s uegangen.143
Tidlige e i den papi base ede jou nal ha de sygepleje ske ne e sepa a
dokumen a ions edskab, sygeplejeka dex. De a e dokumen , læge ne ald ig o ien e ede
sig i, simpel hen o di sp og og emne i ka dex a a en sådan ka ak e , a læge ne and
dem uin e essan e.
143 In e iew med om ådelede en o sengea sni ene, s. 1.
108
”Vi (læge ne) ha de ænne os il, a i e bal ik de he in o ma ione . Vi
gik ald ig på opdagelses ejse i sygepleje ske nes papi e , men lige pludselig
ha i jo åe e a bejds edskab, h o i sidde og læse , h ad de sk i e , så
den de adi ionelle mellem læge og sygepleje ske, h o man ale om,
h o dan de e gåe med pa ien en i de sids e døgn, e de ebe nu il
mo gen, kan jeg i p incippe sæ e mig he op (kon o e ) og læse, uden jeg gå
ned på a delingen.”
Som læge e man laske op med, a al , h ad man gø , e behæ e med e s o ans a , da
lægens a bejde i sin g undsubs ans, a han møde på ag , il han o e d age ag en, gå
ud på a æ e beslu ninge og sæ e ans a spåd agende signa u e , d s. a lægge na n il
en masse ing ed ø ende h e enkel pa ien . Sam idig bli e da a med ind ø elsen a EPJ
endnu me e gennemsig ige og ilgængelige, end de idlige e a med papi jou nalen,
h ilke be i ke , a læge ne bli e endnu me e påpasselige med, h ad de o e age sig, og
med, h ad de dokumen e e , a de o e age sig. EPJ skabe en s ø e gennemsig ighed a
da a ed ø ende pa ien en, h ilke kan æ e uheldig se med både lægeøjne og
sygepleje skeøjne i o hold il de aspek , a jou nalen nu e ble e æ aglig, o di
æ agligheden øge olumen a no a e i kon inua ionsa ke be ag elig , således a de
både o læge og sygepleje ske kan æ e s æ a be a e o e blikke i jou nalen. E
o e blik, de e nød endig i o hold il hu ig a kunne o ien e e sig omk ing pa ien ens
ak uelle p oblem og il a kunne o ien e e sig omk ing, h ad kollegae ne ha se , gjo og
o e eje i o hold il den pågældende pa ien . I den gamle papi jou nal a de ela i le
a danne sig de e o e blik, men med den æ aglige EPJ e de mege anskelig .
O e lægen ud ykke de på ølgende måde:
”Nu e de (lægens no a e ) blande sammen i o es ællesjou nal med
sygepleje ske nes idlige e a bejds edskab (ka dex), nemlig de , h o de
dokumen e ede, a de ha de æ e inde og snakke med mode en, og a de
ha de ski e bloms e and, og a de ha pu e c eme i umpen på e elle
ande ba n, og desuden e de is noge med, a s o esøs e en ikke ha de så
god i skolen os . Hele og hal e side , h o de (sygepleje ske ne) så minde
næs e ag hold om, a de også lige skal huske e elle ande . Nogle gange
næs en på ’small alk-ni eau’, og ind imellem al de de , så s å de nogle
gange sådan e olinje s no a , h o en læge mege ok lige no e e e elle
ande i o hold il en mik obiologisk unde søgelse med en bak e ie e elle
ande s ed, de kan ha e ganske be ydelige konsek ense o , h ad de skal
ske, og h ad de hele handle om.”
De le e og med sygepleje ske nes o es ela i længe e no a e sammenhold med, a
skæ mbillede i EPJ isuel e ela i mind e end den samlede o e lade på papi jou nalen,
be yde , a de kan æ e s æ a op e holde de samme o e blik i EPJ. På g und a de
ela i lille skæ mbillede og de lange sygeplejeno a e må lægen, nå han skal o ien e e sig
i EPJ, sidde med musen og sc olle op og ned med page-up/page-down-knappe ne på
as a u e , sam idig med a de i EPJ kan æ e s æ isuel a se, h o nå de e ale om e
sygepleje skeno a , og h o nå de e ale om e lægeno a . De kan æ e p oblema isk,
h is de kun e lægeno a e ne, man e in e esse e i, x i en si ua ion, h o man som læge
skal age s illing il noge med behandlingsplanen. Og h is jou nalen omhandle e ba n,
de ha æ e indlag i e længe e s ykke id, il ba ne s jou nal o es æ e mege lang,
h o o o e blikke mis es. Sel om hensig en med EPJ e , a den skal æ e æ aglig, e
109
de s adig en mono aglig ”jou nal-læsnings-kul u ” bland læge ne og sygepleje ske ne.
Sygepleje ske ne sk i e de samme som læge ne blo o a sik e sig, a in o ma ione ne
bli e læs a sygepleje ske ne på næs e ag , o di disse il ha e en endens il p imæ a
læse and e sygeplejeno a e i jou nalen, nå de møde på ag . Fo a no a e å en elle
anden o m o au o i a i æ di o den enkel e meda bejde , synes de i dag – sel e e
ind ø elsen a den æ aglige dokumen a ionsp aksis i den æ aglige EPJ – a æ e
nød endig , a no a e e sk e e a en a samme agg uppe. O e lægen ud ykke de
endda mege kla :
”Man læse kun sin egen agg uppes no a e . Læge ne s å jo ulds ændig
ed, a de ikke læse de , som sygepleje ske ne sk i e , ikke en s a else a
de .”
Den mono aglige jou nallæsningskul u e e in e essan ænomen, nå de e hensig en
gennem den æ aglige dokumen a ion i EPJ a øge de æ aglige sama bejde. På g und
a de mind e o e blik som ølge a den øgede no a olumen synes denne ænd ing kun a
æ e il bes æ i de daglige, ide agg uppe ne s adig læse mono aglig , som da de ha de
h e de es jou nal. Fo a læge ne kan be a e o e blikke i jou nalen, ha man a læge nes
side spu g a delingsledelsen, om de ikke e mulig a p og amme e EPJ il a ha e en
on/o -knap på, så a man som læse i jou nalen sel kan bes emme, om man kun il se
henholds is læge- elle sygepleje skeno a e , elle om man ge ne il p æsen e es o begge
dele. De e ille æ e ela i le a imødekomme en eknologisk, men a delingsledelsen
ha beslu e , a muligheden ikke må o e indes, o di a delingsledelsen il undgå, a den
enkel e læse kun il o ien e e sig i sin egen agg uppes no a e . A delingsledelsen ha lag
en ma kan poli isk ilje bag denne beslu ning, som be o på ledelsens yg o , a læge ne
og sygepleje ske ne il gå ilbage il kun a læse de es egen agg uppes no a e . Hensig en
med den æ aglige EPJ ha ne op æ e , a agg uppe ne skal a bejde æ aglig , h o o
a delingsledelsen ha beslu e , a agg uppe ne skal dokumen e e og læse no a e
æ aglig . O e lægen o kla e de således:
”De e jo ikke noge p oblem a gø e de , og jeg op a e de kla som en
poli isk beslu ning, a den mulighed il man ikke illade i sys eme , så den e
de ikke, men de e alle mulige and e ’ ancy’ na iga ionsmulighede og
specielle skemae , de e ble e la e , og som e ham ende bes æ lige, men
lige bes em den ’ ea u e’, den må ikke æ e de , og de gø li e bes æ lig .
Og de e en en poli isk ing, og de ha ikke noge a gø e med en
o e ejelse om a a bejde e ek i , o så ille den ha e æ e de .”
I o bindelse med mod agelse a en pa ien s å sygepleje sken o a indsamle nogle
basisoplysninge om pa ien en. Disse basisoplysninge ha de i Bø nemod agelsen o søg
a ensa e og s uk u e e indsamlingen a ed a uda bejde en s anda dise e spøgeguide,
elle som o e lægen ud ykke de , ”en pam le med 20 spø gsmål il p o esso en”, som
sygepleje ske ne kan s ø e sig il i o bindelse med mod agelsen a pa ien en.144 Gennem
144 He e e eksempel på, h o dan pa ien o løbs ankegangen op æde i den lægelige om ådelede s
o ælling, h o han age udgangspunk i e eksempel omk ing mod agelse a pa ien i bø nemod agelsen.
De e en ak i i e , de sel ølgelig kan inde s ed aku på alle idspunk e a døgne , og som de med age
udgangspunk i pa ien o løbe . De e en ak i i e , de ikke ølge ag y melogikken, h o de bes em e
ak i i e e som mo genkon e ence, o be edelse a s uegang, s uegang, dokumen a ion a beslu ninge på
s uegang e e s uegangen e c. inde s ed på samme idspunk e i løbe a en ag . De e de , jeg mene med,
a de e o gensidige logikke , pa ien o løbslogikken og ag y melogikken, i spil på samme id i
o ællingen.
110
den s anda dise ede spø geguide sik e a delingsledelsen sig, a sygepleje sken huske a
indhen e alle de ele an e oplysninge omk ing pa ien en ed den indledende sam ale med
pa ien en og dennes amilie. De e e en ledelsess a egisk beslu ning, de e u e o a
sik e en ensa e høj k ali e a de indsamlede da a. E e indsamlingen a da a as e
sygepleje sken dem ind i ællesno a e , og lægen behø e nu ikke gø e me e ed da a, h o
man idlige e i mod agelsen, da læge ne og sygepleje ske ne ikke læs e hinandens no a e ,
o e a ude o , a lægen ed si ø s e møde med pa ien en og dennes amilie kunne inde
på a spø ge il p æcis de samme ing, som sygepleje sken lige ha de indhen e oplysninge
omk ing, empe a u , hen isningså sag m.m. Lægen spild e he ed både egen og pa ien ens
id, sam idig med a de e e lade e up o essionel ind yk o e o pa ien en og dennes
på ø ende, a pa ien en bli e spu g om de samme inden o så ko id. Tidlige e kunne
lægen, e e a han ha de spu g pa ien en om de samme, som sygepleje sken lige ha de
gjo , e e ølgende inde på a spø ge sygepleje sken, om hun nu også ha de huske a age
empe a u , og om hun ha de huske a indhen e de nød endige oplysninge . De behø ede
lægen ikke a spø ge om, h is han ha de læs i sygeplejeno a e . Lægen spilde egen id,
men også sygepleje skens. O e lægen ud ykke de me e b am i :
”Fulds ændig ligesom Ebbe ød Bank, a he se man inden o 10 minu e o
pe sone i h ide ki le , som sidde og lege nøjag ig den samme spø geleg
med én.”
I EPJ med ællesno a e kan lægen hu ig o ien e e sig inden møde med pa ien en, ide
han kan okuse e på a spø ge pa ien en om de ing, han kan læse sig il, a sygepleje sken
ikke ha åe spu g om. S a ene il lægen kunne il øje i sygehis o ien. EPJ bane he med
ejen o e me e k ali a i møde mellem læge og pa ien og o nogle no a e i EPJ a høj
k ali e . Pa ien e ne ha ikke ople elsen a a bli e spu g om de samme o gange, og
lægen kan koncen e e sig om de aljen og de æsen lige. Både læge og pa ien spa e id.
Al , h ad de ha k æ e , e nogle å ekniske oms uk u e inge i EPJ, således a læge og
sygepleje ske kan logge på ælles i EPJ, sam idig med a man i a delingen ha ud æ dige
en spø geguide il sygepleje ske ne, som de kan ha e i de es ki ellomme, så a de nu også
huske a spø ge pa ien en om de , de skal. He med skulle man o, a al a el, og de
umiddelba e le a ø e ud i s ø e skala il de and e a sni i a delingen, h ilke de måske
også ille æ e, h is de ikke lige a , o di ællesno a e møde s o mods and a både
sygepleje ske ne og læge ne. Sygepleje ske ne gi e ud yk o , a de ikke ha id il a
sidde og sk i e ”al de de ”, og læge ne gi e ud yk o , a de ikke e aglig o s a lig
a o e lade de il sygepleje ske ne a indhen e de ig ige oplysninge . I sk i ende s und
(e e å e 2003) kø es p ojek e med ællesno a e i Bø nemod agelsen som en
o søgso dning, h o ællesno a e ledelsesmæssig i Bø nea delingen ha æ e ænk som
en slags illidse klæ ing og som e ilbud il sygepleje ske ne. Læge nes manglende illid il
sygepleje ske nes e ne il a indhen e basisoplysninge il ællesno a e synes a æ e
lige em p opo ionel med den enkel e læges ancienni e , da de e mange a de yng e
læge , de ha s o espek o nogle a de gamle og u ine ede sygepleje ske . En ka ego i
a sygepleje ske , den yng e læge i o ejen må s ø e sig il aglig mange gange i løbe a
en ag . O e lægen u de e , a a delingsledelsens hensig ha æ e a signale e:
”A i (a delingsledelsen) o på je es aglighed, da I nu il kunne sk i e
je es no a e i EPJ i s ede o a lægge no a e ne på en lille ed e seddel il
lægen, de de e e skal sk i e den ind i EPJ.”
117
de må æ e mulig a ind ø e en unk ionali e i EPJ, h o man ha muligheden o a
ud ø e handlingen ” is kun lægeno a e ” elle handlingen ” is alle no a e ”, således a
læge ne il kunne mål e e og e ek i ise e de es søgning a no a e e e beho .
Eksempel is h is man som læge søge e e noge speci ik i EPJ.
”Så nå jeg eksempel is skal inde en EKG på e ba n, de pludselig e ble e
då lig en na , så e jeg nød il a sc owle 50 side igennem o a inde den
EKG. H is jeg kunne sige ’ is lægeno a e ’, så kunne jeg koge de ned il 10
side , o di de i ke , som om 50-75 % a no a e ne e sygeplejeno a e om,
h o nå pa ien en sids ha ha a ø ing, og h o mege de ha d ukke os .,
som e mæg ig in e essan i de døgn, h o de o egå , men som de e e o e
e o al uin e essan , og de ligge og ylde , og hele idéen e jo e elle
ande med, a i skal ha e noge in o ma ion, og i skal kunne la e noge
so e ing a in o ma ion, og kunne edige e i de , og skulle kunne gø e de
o e skuelig . Men he , de æl e i simpel hen ba e in o ma ion ned, og il
sids kan i ikke inde noge a de , i skal b uge”.
En æsen lig nega i e ek ed EPJ ha æ e de ela i då lige e o e blik o e
pa ien ens jou nal. De e o e blik ille kunne o bed es, h is man ha de o skellige
søgemulighede i EPJ, så a man e ek i og mål e e kunne so e e i EPJ’s mange
in o ma ione . Rese elægen:
”Man kan ople e, a de e nogle in o ma ione , de ba e o s inde ind i
jou nalen, uden a man kan inde dem igen, al så h o a de nu, de s a på
de og de a ?”
(Læge i ku suss illing 2): Lægen e kende , a sygepleje ske nes no a e e eno m ig ige
o ham, og a de e en s o o del o ham, a han kan gå di ek e ind i EPJ og læse
omk ing sygeplejein o ma ione ne inden o de sids e 24 ime , o di de gi e ham en god
øling a , h o dan pa ien en ha de , og de med h ilke beho pa ien en ha . Med EPJ e
sygepleje skeno a e ne ble e mege me e ilgængelige o læge ne, men e e blo e pa
dage e sygepleje skeno a e ne o al ligegyldige, h o e e de ba e ligge og ylde i
jou nalen il skade o o e blikke .
Med EPJ synes den sk i lige kommunika ion mellem læge og sygepleje ske a æ e
ble e in ensi e e , h ilke e god nok i sig sel , men lægen mene des æ e, a de e ske
på bekos ning a den mund lige kommunika ion mellem agg uppe ne. Da den mund lige
kommunika ion med EPJ e ble e del is o e lødig, ople e ese elægen o e, a
sygepleje ske ne, a ionel nok, ælge a b uge de es id på and e gø emål end a b ie e
lægen mund lig omk ing de sygeplejemæssige obse a ione og u de inge .
Sygepleje ske ne b uge mege lang id o an compu e en med a dokumen e e, h ilke gå
a den id, hun elle s kunne b uge hos pa ien e ne, og de kan måske også kan æ e en
o kla ende å sag il, h o o mange sygepleje ske a ælge a gå med læge ne på
s uegang. De e e s o p oblem, a sygepleje ske ne ikke gå med lægen på s uegang,
o di de he ed ikke ha de samme o udsæ ninge o , med e en uel supple ende
o kla inge , a ølge op på lægens o kla inge o e o o æld ene:
”H ad e de så hel p æcis , de (sygepleje ske ne) la e , nå de e , a jeg e
de og gå s uegang alene, på ods a a de e en a de es pa ien e , jeg gå
s uegang hos? Fo di i (læge ne og sygepleje ske ne) ligesom ble ukke

118
a hinanden a , a de a de he elek oniske medie, h o i jo ligesom ba e
kunne læse os em il ingene og gø e dem h e o sig. Men man ha o søg
a dæmme op o de i a delingen, o di de a ydelig , a de a en end, a
de ble æ e og æ e, h o man ha beslu e , jamen sygepleje sken, hun
skal æ e med på s uegang. De slås i lid med.”
(Sygepleje ske 3): Denne mis anke synes umiddelba a æ e elbeg unde . Således gi e
en sygepleje ske ud yk o , a o di EPJ al id e ilgængelig, og e e som alle agg uppe
ha mulighed o a slå op i den, ha de æ e en endens il, a meda bejde ne i s ede o
a o e le e e in o ma ion mund lig slå in o ma ionen op i EPJ, h o o en ela i s ø e
del a in o ma ionen omk ing pa ien en i dag o e le e es sk i lig , h o de idlige e bl.a. i
o bindelse med s uegang ble kommunike e me e mund lig . Sygepleje sken mene , a
nå man nu ha EPJ, h o man kan gå ind og læse, b uge man lid o mege id på de
mund lige o e le e inge . Fx i o bindelse med s uegangen e hun ude o , a lægen sæ e
sig ned med hende og bede hende om in o ma ione , han s eng age lige så god kunne
slå op i EPJ. Sel ølgelig gi e sygepleje sken lægen in o ma ione ne mund lig , men
sam idig ænke hun, h o o de nu lige e , a hun skal b ug id på de , da de al sammen
s å ”lige de i EPJ”. Hun spø ge sig sel , om de ikke ba e e e ud yk o do enskab a
læge nes side, de ikke sel gide læse den dé hal anden side om ba ne , men blo
skimme siden igennem. Sygepleje sken e be ids om de a gumen , læge ne om end
beny e sig a o a o e be ise sygepleje ske ne om de hensig smæssige i, a de s adig
o e age mund lige o e le e inge omk ing pa ien en i o bindelse med s uegangen.
A gumen e e , a sygepleje ske ne ”jo kende ba ne ” og de o hu ig kan gi e læge ne
de nød endige in o ma ione . Sel om sygepleje sken e kla o e , a den s uegangsgående
læge ha mege a l , synes hun allige el, a man god kunne skæ e den mund lige
kommunika ion lid ned, både mellem læge og sygepleje ske og sygepleje ske ne
imellem, h o den mund lige appo e ing il ide kan indeholde lige lo lig mange o d.
Sygepleje sken eksempli ice e de med, a hun ikke mund lig ha b ug o a å a ide,
h ad e gi en ba n hedde og h ad de s cp -numme e , og a de o ø ig e 2 ½ å
gammel . Al de s å jo i EPJ, og hun kan også god sel kan egne ud, a de e ble e
age blodp ø e , nå de i EPJ s å ”a en e blodp ø es a ”. De , hun i i keligheden ha
b ug o a ide, e , h o i p ocessen man e på de gi ne idspunk , elle om de e nogle
hel ak uelle o hold, hun skal æ e opmæ ksom på ed ø ende e bes em ba n, som x ”e
o æld ene lige nu mege ophidsede”. Sygepleje sken mene , a de mange, og lange,
mund lige o e le e inge e esul a a en kul u omk ing kommunika ion i og imellem
agg uppe ne, de med EPJ må gø es op med, men a de e s æ , o di meda bejde ne ha
æ e an il den, og a den de o gi e yghed.
(Læge i ku suss illing 3): I o bindelse med s uegangen e EPJ eno m e ek i , o di
ese elægen hu ig kan danne sig e o e blik o e , h ad pa ien en e indlag o , og o e
de unde søgelse , pa ien en ha æ e igennem. De s uk u e ede no a e be i ke , a
ese elægen p æcis ed, h o hun skal lede, mens hun idlige e skulle b uge lang id på a
sidde og blad e e e no a e i papi jou nalen. Rese elægen pege illige på, a hun
idlige e med papi jou nalen b ug e megen id på a sidde og dik e e epik ise ne (pa ien ens
udsk i elsespapi e ), h o hun h e gang skulle inde jou nalen em igen o a sidde og
dik e e diagnosekode m.m. I dag med EPJ spa e hun megen id på de e om åde, da
epik ise ne gene e es au oma isk i EPJ på bagg und a sygehis o ien, den sids e
behandlingsplan og den sids e konklusion. Sam idig he med spa es de megen id h e dag
ed, a hun ikke skal ende und og lede e e jou nalen. EPJ e al id ilgængelig.
119
Ensa e heden i no a e ne gø dem le e e a læse, h o o de illige synes a skabes e
hu ige e o e blik o e den samlede po e ølje a no a e omk ing en bes em pa ien .
”Jeg synes no a e ne bli e mege gode, o di i alle sammen skal gø e de
på den samme måde. Vi ha alle sammen nogle a de samme oplysninge
med, o di de e nogle o yk e ub ikke , i ylde ud. Så man e også
sikke på, a man ikke misse e elle ande el og komme de hele igennem.
Så jeg synes, mine no a e e ble e me e s uk u e ede på denne he måde,
o di de e ud a samme opsk i h e gang.”
(Læge i ku suss illing 4): Lægen pege , ligesom ese elægen idlige e gjo de de , på, a
den hel s o e ge ins ed EPJ e ilgængeligheden a da a, h o o e blikke på g und a
den mege lid in ui i e jou nals uk u il gengæld e ble e mege då lige e. Den s o e
da a ilgængelighed be yde , a ese elægen nu kan sæ e sig ind på si kon o lige e e
mo genkon e encen og åbne EPJ, h o han kan sk i e sin mo genkon e encebeslu ning
ind, og h o han e e ølgende kan kon ak e sygepleje sken o e ele onen o a o ien e e
hende om, h ad de e ble e beslu e på mo genkon e encen. Elle i o hold il ambulan e
unde søgelse , h o man som læge i o bindelse med o æld enes o espø gsle omk ing
unde søgelses esul a e med de samme kan gå il compu e en og o ien e e o æld ene.
Med papi jou nalen a de e ikke mulig , da lægen ø s skulle inde jou nalen, de en en
a med ba ne , i a ki e , elle også kunne den æ e o s unde . Med den u ilgængelige
papi jou nal og mange ing længe e id.
”Men jeg synes de s ø s e p oblem, de e de jou nale , de decide e e
ble e æk, og man de o e på ba bund og sel må gø e nogle ing, de
ak isk e ela i u imelige, blo o di in o ma ionen de ini i e ble e æk,
og de e den måske i e- i e dage, h o den ligge på e elle ande
o e lægekon o elle i en elle anden bunke e elle ande s ed. De ha i
al så ba e ikke på samme måde med EPJ, så de e en mege s o o del.”
(Lægelig om ådelede 1): En anden a de adspu g e o e læge gi e ud yk o , a han ikke
mene , a EPJ ha unge e som o and ingsagen i a delingen på den måde, a den ha
ænd e noge ed kul u en i o hold il den måde, man indby des kommunike e læge ne og
sygepleje ske ne imellem. Den enes e und agelse he o e , a de med EPJ e en endens
il, a sygepleje ske ne i lang høje e g ad læse læge nes no a e end idlige e. De ha dog
ikke be yde , a sygepleje ske ne e begynd a beny e sig a læge nes o mule inge . Den
enes e måde, h o på EPJ ha ænd e sama bejdskul u en e i o hold il, a læge ne og
sygepleje ske ne ha e ælles p ojek , som begge agg uppe e ans a lige o a å il a
lykkes. Men g undlæggende ha EPJ ikke ænd e kul u en i a delingen.
Opsamlende diskussion på a sni 1
På bagg und a udsagnene a læge ne og sygepleje ske ne på i ke EPJ som eknologi
de es kommunika ion ø s uegang ed, a de nu e mulig o dem a sæ e sig sammen
o an compu e en og o be ede s uegangen i en diskussion a ig ige p oblems illinge ud
a oplysninge ne i EPJ i ela ion il de o skellige bø n på den kommende s uegang.
Lægen kan i de mind e komplice ede pa ien o løb ælge blo a åd ø e sig med
sygepleje sken omk ing ko e p æcise o hold ed ø ende pa ien en, som sygepleje sken
120
måske kan ha e obse e e . De kan æ e omk ing ganske bes em e æ die hos pa ien en,
som empe a u , blod yk, puls os .
Nogle a de adspu g e læge og sygepleje ske ha gi e ud yk o , a EPJ ha æ e å sag
il, a læge og sygepleje ske i mege høje e g ad end idlige e læse hinandens no a e ,
h o de idlige e a e s o p oblem, a sygepleje ske ne ikke læs e lægeno a e ne i
lægejou nalen. I h ilke om ang den øgede sk i lige kommunika ion mellem læge ne og
sygepleje ske ne i EPJ ske på bekos ning a den mund lige kommunika ion mellem de o
agg uppe , synes de ikke a kunne siges noge en ydig om, da de dels synes a æ e
pe sona hængig og a hængig a , h o komplice ede de enkel e pa ien o løb e . Om end
e de læge , de ha gi e ud yk o , a de sel e e ind ø elsen a den æ aglige
dokumen a ionsp aksis i EPJ, h o hensig en ha æ e a s y ke kommunika ionen mellem
læge ne og sygepleje ske ne, s adig e en s o ”mono aglig jou nallæsningskul u ”.
Sygepleje ske ne sk i e de samme som læge ne blo o a sik e sig, a in o ma ione ne
bli e læs a sygepleje ske ne på næs e ag , o di sygepleje ske ne il ha e en endens il
p imæ a læse and e sygeplejeno a e i jou nalen, nå de møde på ag . Fo a no a e å
en elle anden o m o au o i a i æ di o den enkel e meda bejde , synes de s adig med
EPJ a æ e nød endig , a no a e e sk e e a en a samme agg uppe.
Men unde alle oms ændighede synes de med EPJ a æ e en endens il, a
kommunika ionen mellem læge og sygepleje ske e gåe a idlige e med papi jou nalen
a ha e æ e andenhånds-mund lig il nu med EPJ a æ e ø s ehånds-sk i lig. Den
høje e g ad a sk i lig kommunika ion mellem læge og sygepleje ske , men også imellem
sygepleje ske ne indby des, med EPJ ha den o mange sygepleje ske nega i e
konsek ens, a de øle sig me e ensomme, o di de i sk i ep ocessen e me e o e lad il
sig sel . Tidlige e a de i en me e di ek e dialog med de mund lige o e le e inge og
de a a led e sygepleje aglige diskussione . Med EPJ synes den sk i lige kommunika ion
mellem læge og sygepleje ske a æ e ble e in ensi e e , men de e s æ a konklude e
noge en ydig om, h o id den øgede sk i lige kommunika ion e ske på bekos ning a
den mund lige kommunika ion mellem agg uppe ne. De e måske en endens il, a
læge ne ople e , a den mund lige kommunika ion med EPJ e ble e del is o e lødig,
h ilke komme il ud yk ed, a sygepleje ske ne o e ælge a b uge de es id på and e
gø emål end a b ie e lægen mund lig omk ing de sygeplejemæssige obse a ione og
u de inge . Sygepleje ske ne b uge megen id o an compu e en il a dokumen e e,
h ilke gå a den id, de elle s kunne b uge hos pa ien e ne, og de e kan måske æ e en
o kla ende å sag il, h o o mange sygepleje ske a ælge a gå med læge ne på
s uegang. Denne endens synes a delingsledelsens beslu ning om ind ø elsen a
ællesno a e i EPJ a unde s ø e, o di lægen hu ig kan o ien e e sig i EPJ inden møde
med pa ien en, h o ed han kan okuse e på a spø ge pa ien en om de ing, han i EPJ kan
læse sig il, a sygepleje sken ikke ha åe spu g om. S a ene il lægen kunne il øje i
sygehis o ien. EPJ muliggø e me e k ali a i møde mellem læge og pa ien , h o
pa ien e ne ikke ha ople elsen a a bli e spu g om de samme o gange.
EPJ skabe en s ø e gennemsig ighed a da a ed ø ende pa ien en, o di den e æ aglig
og elek onisk. De be yde , a de skabes en lang s ø e no a olumen i
kon inua ionsa ke , h o o de o både læge og sygepleje ske så el i beslu nings- som i
kommunika ionssi ua ione kan æ e s æ a be a e o e blikke i jou nalen. E sådan
o e blik e nød endig o hu ig a kunne o ien e e sig omk ing pa ien ens ak uelle
p oblem og omk ing, h ad lægekollegae ne ha se , gjo og o e eje i o hold il den
pågældende pa ien . E manglende o e blik e o læge ne sæ lig p oblema isk i
121
si ua ione , h o lægen skal age en beslu ning på bagg und a behandlingsplanen, da
no a e omk ing denne ha en endens il a d ukne i de mange og lange sygeplejeno a e ,
speciel ed længe e pa ien o løb. Den øgede no a olumen synes a bes æ liggø e lægens
beslu ningsp oces i o hold il pa ien ens behandlingsplan, h o læge ne o e ople e , a
de e oplysninge omk ing pa ien ens behandling, de ikke e opdage a læge ne, o di
oplysninge ne hu ig s å mange skæ mside ilbage i EPJ. Både læge og sygepleje ske
ha en o nemmelse a , a o e blikke med EPJ e ble e mege då lige e, o di de hele
iden skal dokumen e es i den æ aglige EPJ, h o EPJ som eknologi ep æsen e e e
k a om dokumen a ion, de kan gå ud o e k ali e en a pa ien behandlingen, o di læge
og sygepleje ske i ”dokumen a ionens hellige na n” ikke al id e be ids om de , de
dokumen e e , ”ba e de bli e dokumen e e ”. P obleme a ikke så s o med
papi jou nalen, o di ilgængeligheden ikke a så s o , som de e il ælde med EPJ,
h o o de ikke ble o e age så mange no a e . E e som papi jou nalen ikke a
æ aglig, a de kun læge ne, de sk e i den.
De då lige o e blik i EPJ kan illige skyldes, a læge ne og sygepleje ske ne i
Bø nea delingen ha æ e då lige il a udny e EPJ’s s uk u med indekse ing a
o skellige in o ma ione i speci ikke a k. Fo di EPJ e æ aglig, be yde de ikke, a de
skal sk i es æ aglig i jou nalens kon inua ionsa k. EPJ kan god be a e sin
æ aglighed, h is eksempel is sygepleje ske ne sk e om amning i ammea ke og ikke
nød endig is i pa ien no a e i kon inua ionsa ke . Ved kun a sk i e i kon inua ionsa ke
og ed ikke a b uge EPJ’s s uk u med de o skellige skemae ko ek ops å de en
sammenklumpning a pa ien da a i kon inua ionsa ke , h ilke skabe s øj i o hold il
no a e s ø ige indhold. Ved a adskille læge nes og sygepleje ske nes no a e skabes de e
bed e o e blik, ide man eksempel is il å alle in o ma ione omk ing de gi ne ba ns
amme o hold på é samle a k, ammea ke , og ikke som nu i b uds ykke und omk ing i
le e o skellige no a e i kon inua ionsa ke . I sin nu æ ende o m, h o både læge og
sygepleje ske sk i e al i kon inua ionsa ke , mis e både læge og sygepleje ske
o e blikke så el i o hold il ba ne s amme o hold som i o hold il no a e nes ø ige
indhold, h o en masse ig ig in o ma ion omk ing e gi en emne kan gå ab .
Men på ods a den manglende s uk u i EPJ synes speciel sygepleje ske ne, a EPJ e e
ig ig god edskab, o di de kan se o delen ed, a de es egne no a e s å sides ille med
lægeno a e ne. De gi e sygepleje ske ne en ølelse a a bli e se og hø me e som
agg uppe. De s ø s e p oblem synes a ha e æ e i o hold il læge ne. De e skyldes i
høj g ad en indbygge konse a isme i lægeg uppen, de e komme il ud yk i o bindelse
med læge nes i i a ion o e , a de med EPJ skal sk i e em o a dik e e no a e , og med
de es i i a ion o e a bli e unge il a o holde sig il sygepleje ske nes no a e . De e
dog ikke nogen en ydig endens i o hold il, i h ilken g ad læge ne med EPJ i i e es o e
a skulle læse sygepleje ske nes no a e , da nogle a de adspu g e læge gi e ud yk o , a
de e en s o o del, a man kan gå di ek e ind i EPJ og læse om sygeplejein o ma ione ne
inden o de sids e 24 ime , o di de gi e en god o nemmelse a , h o dan pa ien en ha
de , og de med h ilke beho pa ien en ha . Med EPJ e sygepleje skeno a e ne ble e
mege me e ilgængelige o læge ne, men alle ede e e e pa dage e sygeplejeno a e ne
o al ligegyldige o læge ne, h o no a e ne ligge og ylde i jou nalen il skade o
o e blikke .
Ko sag , ilgængeligheden a pa ien da a e den hel s o e ge ins med EPJ i o bindelse
med læge nes og sygepleje ske nes kommunika ion og i o bindelse med de es
beslu ningsp ocesse . De imod e o e blikke o e pa ien da a ble e då lige e, o di EPJ
122
e ilgængelig og æ aglig, og på g und a dobbel egis e ingen mellem læge og
sygepleje ske i EPJ’s kon inua ionsa k. De då lige e o e blik o e pa ien da a e de hel
s o e p oblem i o bindelse med læge nes og sygepleje ske nes kommunika ion og i
o bindelse de es beslu ningsp ocesse .
2. a sni : Læge nes og sygepleje ske nes sk i e- og læseak i i e e i EPJ
unde s uegang
Eksempel 1 a k a speci ika ionen på ænd inge ne i sk i e- og læseak i i e e unde
s uegangen med papi jou nalen og med EPJ
Målsæ ningen med s uegangen e , a lægen og sygepleje sken i ællesskab, på bagg und a
den kliniske unde søgelse a ba ne , kan u de e, h ilken behandling og pleje ba ne ha
b ug o . På s uegangen il lægen og sygepleje sken sik e sig, a behandlingen og plejen
sk ide em, og ba ne å de bed e.
De bli e gåe s uegang a en læge og en sygepleje ske h e dag klokken 09.15 på
Bø nea delingens o skellige a sni , h o de ud o e ed specielle beho illige il bli e
gåe s uegang om a enen og i weekende ne. Som o be edelse il s uegangen ha
sygepleje ske ne sk e e en p io i e e s uegangslis e o e de bø n, de skal ha e gåe
s uegang ø s . Då lige pa ien e og de, de skal udsk i es, p io i e es. Lægen il
umiddelba inden a holdelse a s uegang opsøge den sygepleje ske, han skal gå s uegang
med, således a han og sygepleje sken i ællesskab kan planlægge s uegangen. Ved
o be edelsen a s uegangen o ien e e sygepleje sken lægen mund lig omk ing ba ne s
s a us, p imæ ba ne s plejemæssige s a us, på bagg und a de oplysninge , sygepleje sken
ha i sine sygeplejepapi e .148
Sel e s uegangen bes å a en mål e e klinisk unde søgelse med ho ed æg en lag på de
aspek e , lægen og sygepleje sken måske på o hånd ha en o nemmelse a , a de skal
okuse es på hos de pågældende ba n.
Lægen og sygepleje sken kan en en ælge a o sæ e den gamle behandling og pleje,
jus e e lid i behandlingen og plejen elle lægge henholds is en ny behandlings- og/elle
plejeplanplan. Lægen æ e ud o e beslu ning om behandlingsplan illige beslu ning om,
h o nå de næs e gang il æ e ele an , a de bli e gåe s uegang på ba ne , h o e e
han e en uel o dine e nye p ø e og unde søgelse . O dina ionen dik e e lægen il bånd
sammen med si s uegangsno a , h o e e han e e end s uegang a le e e bånde il en
lægesek e æ , som siden ek i e e lægens o dina ione og sk i e hans s uegangsno a ind
i papi jou nalen. Sygepleje sken sk i e sel si s uegangsno a ind i sygeplejeka dex.149
Med EPJ ske de en ænd ing i dokumen a ionsp aksis i o bindelse med a holdelse a
s uegang, o di både læge nes og sygepleje ske nes no a e ind ø es i en såkald
ællesjou nal, h o papi jou nalen idlige e a ”lægens jou nal”, kun med lægens no a e ,
og h o sygeplejeobse a ione ne ble no e e i sygeplejejou nalen (ka dex).150 Ved
s uegangen ha læge ne og sygepleje ske ne beho o sygeplejeda a a obse a ionen,
148 A bejdsgangsbesk i else o Bø nea delingen, H ido e Hospi al – k a speci ika ion il EPJ-p ojek e ,
2001, s. 107.
149 Ibid..
150 Ibid.

123
s a på blodp ø e , s a på dy kninge a mik obologe ne, s a på øn genunde søgelse
og e en uel and e s a . Med EPJ e de o en ninge om, a p ø es a ene kon inue lig
il kunne p in es ud og hen es ed p in e en a læge og sygepleje ske .
De be yde , a s uegangen med EPJ, ligesom med papi jou nalen, il æ e
p oblemo ien e e med ho ed æg en på de ing, de skal ages s illing il i o hold il de
enkel e ba n. Lægen o e age en mål e e klinisk unde søgelse a ba ne , h o e e
sygepleje sken unde e e de s o æld e om objek i e und. På bagg und a unde søgelsen
age lægen s illing il den ide e behandling og unde søgelse a ba ne . Lægen lægge
en en en ny plan o behandlingen elle ænd e lid i den gamle plan. De udo e beslu e
han sig o , h o nå de igen skal gås s uegang på ba ne , og h o nå de skal o dine es nye
p ø e og unde søgelse .151
(Mine kommen a e ): Fællesjou nalen, elle den æ aglige EPJ, skabe e handle um o ,
a læge og sygepleje ske kan samle alle ele an e oplysninge omk ing pa ien en på é
le ilgængelig s ed, så a læge og sygepleje ske på samme id, bl.a. i o bindelse med
o be edelse a s uegangen, sammen elle h e o sig, kan o ien e e sig i alle pa ien ens
da a. Fo di den elek oniske jou nal e så le ilgængelig, ha lægen muligheden o a
o ien e e sig i ba ne s jou nal idlige e på ag en unde mo genkon e encen i o bindelse
med gennemgangen a ba ne s sygehis o ie. De gø , a lægen og sygepleje sken kan æ e
ela i bed e o be ed unde s uegangen, end de kunne med papi jou nalen, h ilke kan
sik e en me e mål e e og e ek i a holdelse a s uegangen, o di læge og sygepleje ske
undgå a skulle s ille amilien de samme spø gsmål igen og igen, h o de i s ede il
kunne okuse e på de essen ielle, så sna de ankomme på s uen.
Med EPJ bli e lægens no a e me e ko a ede og p æcise, o di den i si indhold og i sin
s uk u e s anda dise e og opbygge i en p oblemo ien e e og skema isk s uk u . EPJ
bes å a o skellige skemae , h o lægen il dels skal a k ydse o yk e ub ikke . De e
en adikal ænd ing i o hold il den lang høje e g ad a ” i eks ” i p osa o m i
papi jou nalen.
Fo di EPJ indeholde o yk e skemae i en p oblemo ien e e s uk u , d s. med en kla
sammenhæng mellem mål og midle , mellem konklusione (diagnose ), plane og
o dina ione , e de nu mulig o lægen a minime e ejlene i no a e ne. Sådanne ejl
ops od le i papi jou nalen i o bindelse med lægesek e æ ens anssk ibe ing a lægens
dik a e a bånd il papi jou nal. Den s anda dise ede s uk u i EPJ gø læge nes no a e
me e s anda dise ede og de med ela i me e k ali a i ens. Den s anda dise ede s uk u
i EPJ gø de le e e o læge ne og sygepleje ske ne a be a e de samlede o e blik o e
pa ien jou nalen, også o di alle pa ien ens da a bli e samle é le ilgængelig s ed.
Pa ien o løbene bli e al ande lige ela i bed e.
EPJ skabe en s ø e pa ien sikke hed ed a skabe e bed e o e blik o læge ne og
sygepleje ske ne i o m a e k ali a i ensa e (s anda dise e ) g undlag, h o på læge ne
og sygepleje ske ne kan æ e beslu ninge i o hold il pa ien ens em idige behandling i
o bindelse med s uegangsunde søgelsen. I ela ion il den samlede s uegang skabe EPJ
illige nogle empo o dele, ed a da a e le ilgængelige og kan læses a le e sam idig .
EPJ skabe um o e me e e ek i og k ali a i bed e æ aglig sama bejde mellem
læge og sygepleje ske i o bindelse med unde søgelsen a pa ien en unde s uegang. Den
151 Ibid., s. 44.
124
æ aglige, hu ige e og me e e ek i e dokumen a ionsp aksis i EPJ i o bindelse med
s uegang og a led e o dina ione a unde søgelse skabe e bed e o e blik o e pa ien ens
samlede behandlingsplan, og de med en s ø e pa ien sikke hed.
I ela ion il a bejdsgangen s uegang skabes de en æ aglig subjek -subjek - ela ion
mellem læge ne og sygepleje ske ne, de mødes inden s uegangen o sammen med a sæ i
pa ien ens da a i pa ien jou nalen (objek ) og sygepleje ske nes p io i e ede pa ien lis e
(objek ) a planlægge de enkel e bø ns s uegang. Ved planlægningen a s uegangen med
papi jou nalen a de således, a sygepleje sken o ien e ede lægen mund lig omk ing
pa ien ens plejemæssige da a ud a sine sygeplejepapi e (ka dex). Med and e o d
kons i ue ede papi jou nalen en æ aglig ela ion mellem læge og sygepleje ske, h o
sygepleje sken a i den o midlende posi ion og lægen i en ly ende posi ion.
Sel e s uegangen ænd es de ikke ed med den ænd ede jou nal eknologi, h o de e
lægen, de kons i ue es som den handlingso ien e ede og mål e ede klinisk a ionelle læge,
de på bagg und a pa ien ens da a i pa ien jou nalen o e age den kliniske unde søgelse a
pa ien en, og h o sygepleje sken kons i ue es som den, de bis å lægen med de ele an e
plejemæssige da a i o bindelse med lægens unde søgelse a pa ien en. EPJ sik e dog, a
både lægen og sygepleje sken kan æ e ela i bed e o be ed unde s uegangen, end de
kunne med papi jou nalen, o di denne o e a u ilgængelig. EPJ kons i ue e de o både
lægen og sygepleje sken som a ionelle, mål e ede og e ek i e subjek e .
På bagg und a lægens kliniske und i unde søgelsen a pa ien en kons i ue es lægen og
sygepleje sken i umiddelba o længelse a s uegangen som aglighede , de i ællesskab
med a sæ i pa ien jou nalen æ e beslu ninge omk ing pa ien ens ide e behandlings-
og pleje o løb. I p aksis il de æ e lægen, de æ e beslu ninge om de
behandlingsmæssige il ag, h o sygepleje sken æ e beslu ninge ne ed ø ende den
ele an e pleje. Lægen dik e ede med papi jou nalen sine behandlingsmæssige
beslu ninge på bånd og a le e ede il sek e æ , h o sygepleje sken no e ede sine
plejemæssige beslu ninge i ka dex. De skabes med and e o d en æ aglig mund lig
ela ion mellem læge og sygepleje ske i umiddelba o længelse a s uegangen.
Med EPJ skabes de den pa adoksale ela ion mellem læge ne og sygepleje ske ne, a
a bejdsgangene omk ing o be edelse og planlægning a s uegangen bli e me e
mono aglig base e , end den a med papi jou nalen, o di EPJ gø de mulig o både
læge ne og sygepleje ske ne h e o sig a sk i e og læse no a e di ek e i EPJ. De
be yde med den øgede ilgængelighed som ølge a , a da a e elek oniske, a de ikke e
noge i ejen o , a læge ne og sygepleje ske ne en ak isk kan sidde på h e de es
kon o og læse i pa ien jou nalen på samme id som o be edelse il s uegang.
Med papi jou nalen a læge ne og sygepleje ske ne nødsage il a mødes omk ing
pa ien jou nalen, da den kun and es i é eksempla . Både læge ne og sygepleje ske ne
kons i ue es med EPJ som a ionelle, mål e ede og e ek i e a bejdende aglighede , de i
høje e g ad end idlige e e sel kø ende o s åe på den måde, a de ikke længe e e
nød endig o aglighede ne a kommunike e mund lig i samme g ad som med
papi jou nalen. Den nye kons i u ion a de e ek i e læge og sygepleje ske synes a ske
på bekos ning a en mund lig æ aglig idendeling.
Me e gene el i ela ion il lægens jou nalsk i ning kons i ue e EPJ (objek e ) lægen
(subjek e ) som en sel s ændig sk i ende læge, de sk i e sine egne no a e , em o som
125
idlige e med papi jou nalen, h o lægen dik e ede sine no a e il bånd elle sk e dem på
en kladde o de e e a a le e e dem il sek e æ en, de så sk e dem ind i papi jou nalen.
I begge il ælde a de ale om en be ydelig isiko o anssk ip ions ejl, de kan ha e
me e elle mind e al o lige konsek ense o pa ien ens behandling. De kan æ e
al o lig , h is lægesek e æ en å sk e e noge o ke omk ing medicine ing og den
ø ige behandlingsplan, og mind e al o lig , h is de e enkel e o hold i sygehis o ien, de
ikke bli e sk e e ko ek ind i papi jou nalen a lægens bånd elle kladde.
Disse isici undgås med EPJ, o di den e elek onisk og de med le ilgængelig, h o
lægen kons i ue es som sk i ende og sel hjulpen. No a e ne bli e nu sk e e di ek e ed
kilden, d s. i o bindelse med lægens obse a ione elle i umiddelba o længelse he a ,
de ed undgås anssk ip ions ejlene. A lægen sel kan sk i e sine no a e ed kilden,
be yde , a hans kollegae kons i ue es som ela i me e opda e ede, da man med EPJ kan
æ e sikke på, a de e de senes e og de med ele an e da a, de s å i pa ien jou nalen.
Med papi jou nalen a de ikke usæd anlig , a de bånd med no a e , læge ne a le e ede
il sek e æ e ne, kunne ligge i en bunke på sk i ebo de , inden de ble sk e e ind i
jou nalen. I den pe iode kunne de sag ens æ e gåe ny s uegang elle o e age ny ilsyn
a anden læge, h o o de så e denne læges no a e , de e de ak uelle, sam idig med a
den læge, de ha gjo de senes e ilsyn på pa ien en, med papi jou nalen ikke ha de den
o egående læges no a e a s ø e sig il, da disse jo ikke a sk e e ind i jou nalen endnu.
De o a læge ne med papi jou nalen o e i den si ua ion, a de må e spø ge pa ien e ne
og de på ø ende om de samme ing le e gange. På den måde kons i ue ede papi jou nalen
lægen som aglig inkompe en og sjuske i pa ien e ne og de på ø endes be ids hed.
EPJ kons i ue e illige lægen som æ ende me e e ek i og aglig kompe en på den
måde, a EPJ skabe e handle um o lægen, h o denne sel sk i e sine no a e . De
be yde , a lægens no a e bli e ela i me e ko a ede, s uk u e ede og de med p æcise.
A delingsledelsens beslu ning om, a læge ne som ho ed egel sel skal sk i e i EPJ, synes
a æ e e esul a a , a man he ed undgå anssk ip ions ejlene (j . besk i else o en o ), o i
s ede a å me e ko a ede, s uk u e ede og p æcise no a e . En beg undelse he o ha
æ e , a læge nes sk i sp og e me e ko a e end de es alesp og i en dik a on. Sam idig
skal de ses ud a en be ag ning om, a nå nu pa ien jou nalen al id il æ e ilgængelig,
il agg uppe ne ha e en s ø e mo i a ion o a a bejde i den.
Eksempel 2 a k a speci ika ionen på ænd inge ne i lægens unde søgelse a pa ien
med papi jou nalen og med EPJ
Målsæ ningen med lægens unde søgelse a ba ne e a å s ille den ko ek e diagnose, o
de e e a å sa ba ne i den ig ige behandling og a å in o me e ba ne s o æld e så god
som mulig .
Lægens unde søgelse a pa ien en kan o egå aku , unde s uegangen elle i o bindelse
med e ambulan besøg i Bø nea delingen. Unde søgelsen il som o es bli e ud ø a en
a Bø nea delingens egne læge som en objek i unde søgelse a hele ba ne , h o lægen
se , ly e og øle o a nå il en a kla ing a , h ad ba ne ejle , så a den e e diagnose
kan bli e s ille og den e e behandling kan bli e i æ ksa . E unde søgelsen på o hånd
e e mod e bes em om åde på ba ne , kan de æ e del agelse a en specialis a en
anden a deling.
126
Sagsbehandlingen, sel e a bejdsgangen i papi jou nalen, o egik på den måde, a lægen
o ien e ede sig i papi jou nalens papi a k om e en uelle egis e ede obse a ionsda a, d s.
esul a e a e en uelle idlige e unde søgelse på ba ne . I umiddelba o længelse a sin
unde søgelse ille lægen sk i e e unde søgelsesno a i p osa eks i jou nalen. De e no a
ille indeholde en konklusion, en plan og en ække o dina ione .
Med EPJ dokumen e e lægen sine unde søgelses esul a e som p osa eks , h o hans
unde søgelses esul a e i mod agelsens EPJ e i del is skema isk o m. Lægens
unde søgelse il o es esul e e i en konklusion, en plan og en ække o dina ione . Med
EPJ e alle oplysninge ne omk ing pa ien en samlede, sam idig med a obse a ionsda a e
le ilgængelige. De udo e gø EPJ de mulig o læge og sygepleje ske a å e
hu ige e og bed e o e blik o e esul a e ne a de o skellige unde søgelse , o di EPJ kan
gene e e hu ige esul a e a unde søgelse og blodp ø es a .152
(Mine kommen a e ): EPJ skabe e handle um o , a lægen kan øge pa ien ens sikke hed i
o hold il den samlede pa ien behandling, o di alle pa ien ens obse a ionsda a, il o skel
a idlige e med papi jou nalen med dens mange løsa k og dens hyppige o s inden, al id
il æ e samle i compu e en og al id il æ e ilgængelige o den unde søgende læge i
o bindelse med unde søgelsen.
EPJ skabe sam idig e handle um o , a den unde søgende læge ela i hu ige e end i
papi jou nalen il kunne o ien e e sig i e en uel idlige e o e agne unde søgelse og
blodp ø es a , sam idig med a han ela i hu ige e end i papi jou nalen il kunne
o dine e og ek i e e blodp ø es a , øn genbillede og and e unde søgelsess a i EPJ. I
EPJ kan lægen o dine e og ek i e e unde søgelse di ek e elek onisk, h o han idlige e i
papi jou nalen dik e ede sine o dina ione på bånd, de de e e ble ud ø og
anssk ibe e a lægesek e æ en.
Med EPJ skabes de handle um o a gø e unde søgelse ne me e s anda dise ede og
de med k ali a i bed e, o di de gennem besk i else a ”bes p ac ice” kan
p og amme es di e se p ocedu e og pa ien ejledninge , de il kunne lægges i de
enkel e ba ns EPJ. He med ha læge ne og sygepleje ske ne ed unde søgelse a pa ien en
al id muligheden o a s ø e sig il ”bes p ac ice” inden o de gi ne
unde søgelsesom åde, h ilke kan gi e den enkel e læge, sygepleje ske, pa ien og dennes
amilie en s ø e yghed.
Handle umme o empo o delene og de k ali a i e lø i lægens unde søgelse a
pa ien en o udsæ e na u lig is, a Bø nea delingens se icea deling og and e ele an e
a delinge ha adgang il EPJ, sam a de ha mulighed o a sk i e i den. Eksempel is skal
meda bejde ne på Mik obiologisk a deling og på Røn gena delingen ha e adgang il a
læse og sk i e i EPJ, h is de o en o ski se ede po en ielle løsninge på en me e e ek i
og k ali a i a bejdsgang i o bindelse med lægens unde søgelse a pa ien e ne skal bli e
en eali e .
EPJ kons i ue e lægen som e ek i og aglig kompe en i o bindelse med lægens
unde søgelse a pa ien en. Lægen å med EPJ e ela i bed e og hu ige e o e blik o e
idlige e unde søgelses esul a e , end han ha de i papi jou nalen, sam idig med a han il
152 Ibid., s. 43.
133
Sygepleje ske ne kan dokumen e e plane o de pleje ela e ede o hold, som eksempel is
ammeplane . EPJ’s s o e ilgængelighed be yde , a sygepleje sken, unde o udsæ ning a
a hun gå med på s uegang, ha mulighed o e æsen lig bed e sama bejde med lægen
omk ing in o ma ion a amilie. I s essede si ua ione kan de æ e s æ o lægen a
huske a å o midle al omk ing ba ne il amilien. De o e de god , a sygepleje sken
kan gå med lægen o a hø e, h ad denne in o me e amilien om, o sene e a kunne
ølge op omk ing me e de alje ede o hold omk ing ba ne s ak uelle si ua ion.
Den begi enhed, h o EPJ ydeligs gennem e pa ien o løb bli e omd ejningspunk o
læge nes og sygepleje ske nes kommunika ion og sama bejde, e hel kla i o bindelse
med planlægning og e ision a pa ien o løb. De e p imæ lægen, de e in ol e e , men
han il mege na u lig søge a lægge planen sammen med sygepleje sken. Både læge og
sygepleje ske e mege a hængige a de in o ma ione , de espek i e agg uppe lægge
ind i EPJ imellem de o begi enhede , as læggelsen a behandlingsplanen og e isionen a
denne, o di den lægelige beslu ning omk ing en e ision a behandlingsplan ud o e gjo e
obse a ione på pa ien en unde s uegang i høj g ad il base e sig på de pleje ela e ede
in o ma ione i EPJ siden sids e behandlingsplan. En gene el ople else i lægeg uppen
synes a æ e, a sygepleje ske ne ed ikke a gå med på s uegang ud a a gumen e om, a
læge ne ba e kan læse de es plejeno a e i EPJ, e ed a hæg e sig a i o bindelse med
s uegangen, h ilke i ølge læge ne kan ha e nogle nega i e konsek ense o de
æ aglige sama bejde mellem læge ne og sygepleje ske ne, o di læge nes beho o a
æ e di ek e kon on e e med en sygepleje ske inden a holdelse a s uegang ikke e så
nød endige, nå læge ne ø s ænne sig il a læse sygepleje ske nes no a e . Den
nega i e konsek ens e med and e o d, a den øgede sk i lige og o læge ne ilgængelige
sygeplejedokumen a ion synes a ske på bekos ning a den mund lige kommunika ion
mellem læge og sygepleje ske i o bindelse med a holdelse a s uegang, h ilke synes a
æ e sæ lig uheldig o k ali e en a lægens s uegang, o di de e sygepleje sken, de i
de daglige e mes sammen med pa ien en og de på ø ende, og læge ne de o ha s o
glæde a sygepleje ske nes mund lige b ie inge unde s uegangen.
3. a sni : Læge nes og sygepleje ske nes sk i e- og læseak i i e e i EPJ
e e s uegang
Eksempel 1 a k a speci ika ionen på ænd inge ne i behandling og pleje a pa ien
med papi jou nalen og med EPJ
Målsæ ningen med lægens a bejdsgang, a behandle pa ien en, og sygepleje skens
a bejdsgang, a pleje pa ien en, e a gø e pa ien en ask, h ilke lægen il gø e ed
løbende a indsamle og p æsen e e oplysninge , esul a e og obse a ione i
pa ien jou nalen il b ug ed den ide e behandling a pa ien en. Sygepleje sken il
unde s ø e lægen i behandlingen a pa ien en ed løbende a obse e e og gø e no a e i
ka dex omk ing ba ne s ysiske og psykiske ils and.
G unden il, a e ba n indlægges på Bø nea delingen, e , a ba ne ha e beho o en en a
bli e obse e e elle a å egen lig behandling. Behandlingen kan en en æ e medicinsk,
som kan gi es gennem munden i able o m, ec al elle i o m a miks u , indsp øj ninge ,
in usione og inhala ione , elle den kan æ e ki u gisk.153
153 Ibid., s. 39.

134
Om behandlingen skal æ e medicinsk elle ki u gisk, e noge , læge ne u de e og
beslu e sig o på bagg und a esul a e ne a den objek i e unde søgelse a ba ne og på
bagg und a e en uelle unde søgelsess a a di e se p ø e . Disse oplysninge il lægen
inde i di e se løsa k og e en uelle idlige e lægeno a e i papi jou nalens
kon inua ionsa k. E p oblem i o hold il k ali e en a lægens u de ingsg undlag kan
æ e, a disse oplysninge ikke al id il æ e il hans ådighed med papi jou nalen, o di
denne ikke al id il æ e ilgængelig, og o di de måske e nogle løsa k med
unde søgelsess a , de ha gem sig i jou nalen, elle som på anden is e bo komme .
Lægen il på bagg und a de oplysninge , de e il hans ådighed, o dine e og ud ø e
behandlingen, h o e e han løbende il obse e e ba ne o a age s illing il, om den skal
jus e es en smule, ænd es elle ophø e. Med papi jou nalen o e og læge ne o dina ione ne
ed a dik e e på bånd elle ed a sk i e o dina ionen på kladde, h o e e de a le e ede
bånde elle kladden il en sek e æ , de e e ølgende sk e o dina ionen ind i
papi jou nalen.154
Sygepleje ske ne ille med papi jou nalen sk i e de es plejeno a e på e obse a ionsa k i
ka dex. Obse a ione ne gø es i o hold il den kliniske objek i e unde søgelse, lægen
o e age a ba ne henholds is ed indlæggelse og ed s uegangen. Sygepleje sken il
o ien e e sig omk ing de ig igs e aspek e a ba ne s sygehis o ie og omk ing ba ne s
amilies uk u . De udo e il hun i løbe a sine ag e o e age kon inue lige
obse a ione a ba ne . De il æ e ale om en løbende egis e ing a eksempel is Tp,
R , BT, puls ek ens, e en uelle opkas ninge , a ø ingsmøns e , sme e , sam idig med a
sygepleje sken kon inue lig il u de e ba ne s almene ils and, samspille mellem ba ne
og de s o æld e unde indlæggelsen sam ba ne s gene elle ad æ d. Disse obse a ione e
ig ige i as læggelsen a ba ne s ide e behandlings- og plejebeho . Sygepleje sken
no e e dem sk i lig i ka dex og o ien e e lægen mund lig om dem ed o be edelse a
s uegang.155
Med EPJ e unde søgelses esul a e og and e no a e me e ilgængelige og synlige, o di
sam lige esul a e no e es i EPJ. P ø es a ankomme il EPJ, og lægen dokumen e e sine
behandlingsmæssige beslu ninge , mens sygepleje sken dokumen e e sine plejemæssige
beslu ninge . De skabe en s ø e pa ien sikke hed.
(Mine kommen a e ): En s o o del med EPJ i o hold il lægens behandling a pa ien en
e , a alle oplysninge omk ing pa ien en al id il æ e ilgængelige, både lægens
obse a ione omk ing behandling og sygepleje ske nes obse a ione omk ing pleje,
sam idig med a obse a ione og and e oplysninge omk ing pa ien en au oma isk mæ kes
med da o, klokkeslæ sam den pågældende læges signa u (nedb ud i EPJ-sys eme en
und agelse). He ed o ekomme de ikke mis o s åelse omk ing de enkel e no a e s plads i
de samlede pa ien o løb, h o o lægen al id il ha e de mes op imale
beslu ningsg undlag i o m a sam lige unde søgelsess a og idlige e læge- og
sygeplejeno a e omk ing henholds is idlige e behandlings o løb og idlige e pleje o løb.
En anden s o o del med EPJ e , a den e æ aglig, h ilke il sige, a også
sygepleje sken i modsæ ning il idlige e, h o papi jou nalen a ”lægens jou nal”, illige
ha mulighed o a no e e sine obse a ione omk ing pleje i EPJ. Sygepleje ske ne il
sk i e de es plejeno a e di ek e ind i EPJ. Obse a ione ne gø es i o hold il den kliniske
154 Ibid.
155 Ibid., s. 59, s. 91.
135
objek i e unde søgelse, lægen o e age a ba ne henholds is ed indlæggelse og ed
s uegangen. Sygepleje sken il o ien e e sig omk ing de ig igs e aspek e a ba ne s
sygehis o ie og omk ing de s amilies uk u . De udo e il sygepleje sken i løbe a sine
ag e o e age kon inue lige obse a ione a ba ne . De il æ e ale om en løbende
egis e ing a eksempel is Tp, R , BT, puls ek ens, e en uelle opkas ninge ,
a ø ingsmøns e , sme e , sam idig med a sygepleje sken kon inue lig il u de e ba ne s
almene ils and, samspille mellem ba ne og de s o æld e unde indlæggelsen sam
ba ne s gene elle ad æ d. Disse obse a ione e ig ige i as læggelsen a ba ne s ide e
behandlings- og plejebeho . Sygepleje sken no e e dem sk i lig di ek e i EPJ, og ed
beho o ien e e hun illige lægen mund lig om dem ed o be edelse a s uegang.156
De o hold, a pa ien jou nalen e elek onisk, gø de eknisk mulig o læge og
sygepleje ske a søge på og ække speci ikke no a e em på en o e skuelig is, så a den
enkel e læge ha e bed e o e blik o e behandlings o løbe . Da EPJ, o di den e
elek onisk, kan beny es a le e meda bejde e på én gang, e de mulighed o , a le e
meda bejde e på én gang il å e bed e o e blik o e pa ien ens behandlings o løb,
h o o de også e le e e o meda bejde ne hu ig og e ek i a kommunike e omk ing
og koo dine e behandlings o løbe . EPJ gø e de mulig o både læge og sygepleje ske a
no e e i EPJ umiddelba e e de es gjo e obse a ione . De øge muligheden o , a de
kon inue lig il æ e hel opda e ede oplysninge omk ing pa ien ens behandlings- og
pleje o løb, h ilke sik e de beds mulige ide e behandlings- og pleje o løb.
Endelig undgå man po en iel en lang ække ejl i pa ien behandlingen, speciel i
o bindelse med medicine ing,157 h o de po en iel e eknisk mulig a p og amme e EPJ
med au oma iske ”ad a selslampe ”, de ed ejlmedicine ing il gø e de umulig a
ud ø e handlingen i EPJ.
Ko sag , o di EPJ e elek onisk, il da a al id æ e ilgængelige o lægen og
sygepleje sken. De udo e kan lægen o e age en helheds u de ing a pa ien en som
g undlag o sine behandlingsmæssige disposi ione i o bindelse med as læggelse a
pa ien ens em idige behandlingsplan. De kan han gø e, o di EPJ e æ aglig, og han
de med ha di ek e adgang il sygepleje ske nes plejemæssige obse a ione . Med EPJ e
både læge- og sygeplejeno a e ne s anda dise ede, h o no a e ne e s uk u e ede, ko e og
p æcise ud a en p oblemo ien e e s uk u , h ilke øge k ali e en a de enkel e læge- og
sygeplejeno a e . Læge nes og sygepleje ske nes obse a ione dokumen e es i EPJ med
de samme e e obse a ionen, h o o in o ma ione ne ikke bo komme , og de il æ e
le e a inde. Den æ aglige, elek oniske, s anda dise ede og p oblemo ien e ede
dokumen a ionsp aksis i EPJ skabe en o e skuelig og le ilgængelig da ap æsen a ion, og
de med e god o e blik o e de samlede pa ien o løb. De skabe de beds e be ingelse
156 Ibid., s. 39.
157 Jeg ha alg ikke a behandle a bejdsgangen omk ing medicine ing i EPJ a o g unde, 1) o di
a bejdsgangen ikke ha di ek e ele ans i o hold il min p oblems illing, da de ed lo s å sk e e , a de
s adig kun e læge ne, de må o dine e medicin, og 2) a den hel p ak iske g und, a man s adig ikke ha åe
e medicinmodul implemen e e i Bø nea delingens EPJ. Men jeg e be ids om, a e s o p oblem med den
papi base ede a bejdsgang omk ing medicine ing e , a papi jou nalen og medicinskemae o e ikke e
ilgængelige o lægen, h o o denne ikke kan o ien e e sig i papi jou nalens løsa k om di e se
unde søgelsess a . De udo e o e age lægen o dina ionen på dik a on, med s o isiko o ejl i o bindelse
med lægesek e æ ens anssk ibe ing a bånd il jou nal. Sådanne ejl kan ops å som ølge a då lig
lydk ali e på lægens bånd, decimal ejl ed lægesek e æ ens o e sk i ning il jou nal, h o medicin
o dine es i mængde, mg, ml, mik og/kg legems æg /døgn.
136
o læge nes og sygepleje ske nes ide e unde søgelse, behandling og pleje a pa ien en,
også o di de med EPJ bli e ela i le e e end med papi jou nalen a se de , de mangle
a bli e gjo ed pa ien en o a sik e denne e op imal pa ien o løb. De e al sammen
aspek e , de skabe en s ø e pa ien sikke hed.
I o hold il a bejdsgangen behandling og pleje kons i ue es de en æ aglig
sama bejds ela ion mellem lægen (subjek ) og sygepleje sken (subjek ) omk ing
papi jou nalen (objek ) og ka dex (objek ). Den æ aglige sama bejds ela ion mellem
lægen og sygepleje sken e able es siden med EPJ, men de synes ikke a æ e EPJ-
eknologien i sig sel , de skabe ænd inge i den æ aglige sama bejds ela ion, da de
med EPJ s adig e læge ne, de sk i e om pa ien ens behandling, og sygepleje sken, de
sk i e om de plejemæssige o hold.
Den adikale ænd ing i sama bejds ela ionen mellem de o aglighede kny e sig il 1) den
ledelsess a egiske beslu ning om a gø e EPJ æ aglig, h o papi jou nalen a ”lægens
jou nal”. Med and e o d synes den sygepleje ela e ede aglighed a bli e opg ade e i
o hold il idlige e på bekos ning a læge nes monopol på a sk i e i pa ien jou nalen
(denne p oblems illing ende jeg ilbage il sene e i o ællingen i o bindelse med min analyse a
a delingsledelsens udsagn), 2) de o hold, a a delingsledelsen ed implemen e ingen a EPJ i
Bø nea delingen beslu ede sig o , a læge ne emo e sel skal sk i e de es no a e i EPJ
em o som idlige e a a le e e bånd elle kladde il sek e æ en. Denne ænd ing a
læge nes a bejdsgang omk ing jou nalsk i ning ha EPJ ka alyse e , o di den ne op e
elek onisk og de o le ilgængelig, da læge og sygepleje ske kan å adgang il den le e
s ede a. De , a læge ne med EPJ sel skal sk i e, e en poli isk ledelsess a egisk
beslu ning og skyld es ikke alene o e gangen a papi il compu e . Beslu ningen synes a
æ e e esul a a , a man he ed undgå anssk ip ions ejlene (j . besk i else o en o ), o i
s ede a å me e ko a ede, s uk u e ede og p æcise no a e . De e skyldes, a læge nes
sk i sp og e me e ko a e , nå de sel skal sk i e, end de es alesp og i en dik a on.
Sam idig skal de ses ud a en be ag ning om, a nå nu pa ien jou nalen al id il æ e
ilgængelig, il agg uppe ne ha e en s ø e mo i a ion o a a bejde i den. EPJ’s s o e
ilgængelighed kan illige ses som en o kla ing på, h o o a delingsledelsen i o bindelse
med implemen e ingen a EPJ beslu ede sig o , a pa ien jou nalen skulle æ e
æ aglig. A delingsledelsen ønskede a udny e de aspek , a pa ien jou nalen, e e a
den a ble e elek onisk, a hu ig og le ilgængelig a å adgang il. De be ød, a man
å muligheden o a samle alle oplysninge omk ing pa ien ens pa ien o løb é s ed,
h ilke gi e læge ne og sygepleje ske ne de beds mulige g undlag o a æ e
beslu ninge omk ing unde søgelse , behandlinge og pleje. De gi e pa ien en en s ø e
sikke hed. Med EPJ p oduce es de e um o lægen, h o han sel kan sk i e sine no a e
di ek e ind i EPJ på en e ek i og k ali a i måde, ed a lægens no a e i EPJ bli e
s anda dise ede, s uk u e ede, ko a ede og p æcise. Risikoen o anssk ip ions ejl
mindskes, og lægen bli e mind e a hængig a lægesek e æ en, da de ikke længe e e
denne, de skal anssk ibe e lægens no a e a bånd il jou nal. Med EPJ som p og am o
ledelse skabes de illige e um o lægen, h o han gennem sel ledelse il kunne ælge a
s ø e sig il de s anda dplane i o hold il diagnose og behandling, de o e indes i EPJ.
EPJ ha p oduce e lægen på o skellige måde i o bindelse med hans no a sk i ning og
no a læsning i EPJ, h o de il kunne disku e es, h ilke posi i e som nega i e
implika ione de e ha på lægens sel op a else og iden i e sdannelse. På den ene side
synes EPJ som p og am o ledelse i ela ionen med lægen, og dennes ela ion il pa ien og
på ø ende, a ha e p oduce e en aglig kompe en og e ek i læge, o di han med de le
ilgængelige, s anda dise ede, s uk u e ede, ko a ede og p æcise no a e hu ig il
137
kunne danne sig e god o e blik o e pa ien o løbe , h ilke e de beds e o udsæ ninge
o lægen il a æ e de ig ige beslu ninge omk ing den ide e behandling a pa ien en.
EPJ som p og am o ledelse il gennem de gode o e blik o e pa ien o løbe , den
muliggø , gi e lægen en yghed i dagligdagen, o di de med de le ilgængelige da a og
muligheden o , a lægen danne sig e god o e blik o e pa ien o løbe , il æ e s o
sandsynlighed o , a lægen æ e de ko ek e beslu ninge omk ing diagnos ice ing og
behandling. Lægen il på den bagg und komme il a ems å som aglig kompe en og
e ek i i pa ien en og dennes på ø endes øjne. EPJ ha p oduce e en aglig kompe en og
e ek i læge, de gennem sine handlinge i EPJ lede sig sel il a danne sig e hu ig
o e blik o e pa ien en, sam idig med a lægen lede sig sel il på en hu ig og e ek i
måde a kunne s ille den ko ek e diagnose i o hold il, h ad pa ien en ejle . Rela ionen
mellem EPJ’en og lægen p oduce e e po en iel muligheds um o lægen, o a han
gennem en e leksi p aksis og handlinge i EPJ il p oduce es som en aglig kompe en
og e ek i læge, o di han på en hu ig måde e i s and il a s ille ko ek e diagnose . De
il i ke s y kende på lægens sel op a else og iden i e sdannelse. Om end kan de
a gumen e es o , a EPJ i ela ionen med lægen i o bindelse med jou nalsk i ning ha
skab en nega i e ek i o m a en me e a l læge, o di denne nu skal il a sk i e sine
egne no a e sel . De , a han skal sk i e sine egne no a e sel , kan a den enkel e læge
øles som en de alue ing a lægens posi ion i a delingen, o di han måske il sidde med
ølelsen a , a de e uhensig smæssig , a han, de i o ejen ha o lid id il pa ien e ne,
nu også skal sidde som ” e dens dy es e sek e æ ” og ud ø e sek e æ a bejde. En anden
nega i e ek , som den nye subjek -objek ela ion mellem EPJ og læge ha skab bland
nogle a de adspu g e læge i Bø nea delingen, e , a EPJ gennem sine mange s anda de
a age dennes ie mulighed o på bagg und a e i lægelig skøn i a sk i e omk ing
u de inge og behandlingsplane i EPJ. På den måde kan de a gumen e es o , a EPJ
som p og am o ledelse ha skab e inge e muligheds um o , a han på bagg und a sine
u de inge a pa ien en sel kan o e age e skøn o e , h ad pa ien en ejle . EPJ ha
p oduce e en læge, de ha inge e be ingelse o a u de e den enkel e pa ien o på den
bagg und i sk i a ud ykke sine egne u de inge omk ing pa ien en i si ege sp og.
Lægen il øle sig o e åge og umyndiggjo i o bindelse med no a sk i ning i EPJ, o di
han skal sk i e omk ing diagnose , unde søgelse og behandlingsplane e e bes em e
o sk i e , nemlig e e de o sk i e , diagnoselis en og behandlingsplane ne i EPJ
o esk i e . EPJ som p og am o ledelse ha p oduce e en læge, de øle , a de ikke e
illid il hans u de inge i o bindelse med dokumen a ion a no a e i EPJ, o di EPJ
discipline e ham il a sk i e no a e ne e e en as lag s anda dise e , s uk u e e ,
ko a e og p æcis skabelon. De il ha e en nega i e ek på lægens sel op a else og
iden i e sdannelse.
(Sygepleje ske 5): Sygepleje sken gi e ud yk o , a lægen og sygepleje sken e e
s uegangen i ællesskab dokumen e e , h ilke behandlingsplane lægen ha lag , he unde
medicino dina ione og bes illing a di e se unde søgelse i EPJ. Sygepleje sken
koo dine e de ing, de e ble e a al med lægen unde s uegangen, de kan æ e
o skellige o dina ione , a å sa a ale i s and med and e agg uppe , de skal ilse ba ne ,
eksempel is e apeu e , skolelæ e e, psykologe elle social ådgi e e. De e p imæ
lægen, de sidde ed as a u e og sk i e , h o så sygepleje sken komme med sine
kommen a e og il øjelse . E e s uegangen inde de en dialog s ed mellem lægen og
sygepleje sken omk ing dokumen a ionen i EPJ.
”Vi sidde i sammen om skæ men e e s uegangen, h o lægen sk i e si
no a , og så sidde man sel ølgelig lige og se , h ad de så bli e sk e e a
138
o dina ione . Og nogle gange, de kan lægen da god spø ge, a de ikke
sådan, men jeg synes ikke, man o a e de sammen. De e lægen, de
sk i e si no a , sådan op a e jeg de p imæ , og så sidde man så de og
supple e lid med ”h ad a de så empe a u en a ?” I den du synes jeg
mes de e ak isk, de e min op a else.”
Sygepleje sken o ælle , a g unden il, a lægen med de samme o ien e e sygepleje sken
mund lig omk ing sine beslu ninge ed ø ende ba ne s behandlingsplan, e , a
sygepleje sken umiddelba e e s uegangen il kunne o e age de nød endige ak i i e e
som eksempel is ek i e inge a Å-blodp ø e , o dine ing a u indy kninge elle
blodp ø e . Nå sygepleje sken ha ud ø disse ak i i e e , dokumen e e hun o dem i
EPJ i s anda dise ede og o yk e a k ydsningsskemae i ela ion il lægens o dina ionsa k.
De be yde i ølge sygepleje sken, a de i EPJ skabes en eksplici sammenhæng imellem
lægens beslu ninge omk ing o dina ione m.m. og sygepleje skens ud ø else a disse
beslu ninge . Gennem sygepleje skens dokumen a ion i a k ydsningsskemae ne kan lægen
e e ølgende kons a e e, a hans idlige e beslu ninge omk ing pa ien ens behandlingsplan
e ble e gennem ø . Sideløbende med lægens og sygepleje skens dokumen a ion i
o bindelse med s uegangen o e age sygepleje sken løbende gennem ag en
dokumen a ion i sygeplejeno a e a obse a ione og u de inge i o bindelse med
plejemæssige o hold omk ing pa ien en.
(Sygepleje ske 4): En sygepleje ske kommen e e i o længelse a o ens ående på, h ad
den æ aglige dokumen a ionsp aksis i EPJ ha be yde o de daglige sama bejde
mellem læge og sygepleje ske . Sygepleje sken age a sæ i den si ua ion, h o lægen og
sygepleje sken sammen sidde o an EPJ o a uda bejde e s uegangsno a , h o hun gi e
ud yk o , a de i dag i lang høje e g ad end idlige e e både læge ne og
sygepleje ske ne, de sk i e i ællesno a e . Sygepleje sken ind ømme , a de ikke ha
æ e en le o e gang a, a de kun a læge ne, de sk e i jou nalen, mens
sygepleje ske ne sk e i ka dex. Tidlige e o e le e ede sygepleje ske ne de no a e , de
ha de sk e e i ka dex, mund lig il læge ne, de e e ølgende dik e ede sygepleje ske nes
o e le e inge ind på bånd, o a de igen kunne bli e a le e e il lægesek e æ e ne, de så
ille sk i e dem ind i pa ien jou nalen. En a bejdsp oces, de om a ede e agg uppe ,
h o isikoen o ejl på g und a de mund lige o e le e inge a ela i s o som ølge a ,
”a man ha de hø o ke ”, man ha de mis o s åe elle ejl olke a sende ens budskab.
Denne ejlkilde e de med EPJ kompense e o , ide sygepleje ske ne nu no e e de es
æ diobse a ione i jou nalens kon inua ionsa k, samme s ed som læge ne gø de es
no a e .
Sygepleje sken mene , a de i høje e g ad end idlige e dispone e læge ne og
sygepleje ske ne il a sama bejde på en måde, h o sama bejde age si udgangspunk i
EPJ. Læge ne skal i dag ikke blo sk i e i jou nalen, de skal også læse sygepleje ske nes
no a e , o a de ikke gen age noge a de , sygepleje ske ne ha sk e e i de es egne
no a e , så a dobbel dokumen a ion undgås. Sygepleje sken o ælle , a idlige e læs e
læge ne ikke sygepleje ske nes no a e i næ samme om ang, o di de ha æ e en
dokumen a ionskul u bland sygepleje ske ne, h o man ha o a e sig side op og side
ned i ”p osa- omane ”. Med den æ aglige og s anda dise ede EPJ o søge
sygepleje ske ne i s igende g ad a o a e no a e ne me e ko og p æcis ud a di e se
sygeplejeins ukse . Sygepleje sken:

139
”Pe sonlig gide jeg ikke sidde og læse pe sonlige og s o e omane a h e
ag . Jeg il ko og p æcis ha e a ide, h ad de he handle om.”
Sygepleje sken mene ikke, a den øgede sk i lige kommunika ion med den æ aglige
EPJ ha gjo den mund lige kommunika ion mellem læge og sygepleje ske mind e.
Kommunika ionen e ba e ble e me e ko a e og p æcis, men de e de samme ing
omk ing pa ien en, de kommunike es om, som idlige e.
De ha i ølge sygepleje sken æ e nogle p obleme i o hold il den æ aglige
dokumen a ion i EPJ i o hold il de nyuddannede sygepleje ske s sp og og
beg ebsan endelse, o di de nyuddannede sygepleje ske ikke ha den s o e e a ing med a
obse e e og u de e bø n og de o komme il a sk i e noge i jou nalen omk ing
obse a ione e.l., som måske ikke e ko ek . De kan x æ e nogle ple e på bø nenes
hud, som man kalde pe ækie , som e e ande o d o hudblødning, en mege al o lig
sygdom o bø n. Så h is en sygepleje ske sk i e , a hun ha obse e e pe ækie på e
ba n, og ikke ilkalde en læge, så ha man p obleme .
E ande eksempel, de illus e e p obleme med sygepleje ske nes sp og og
beg ebsan endelse i den æ aglige EPJ, e , a sygepleje ske nu kan begynde a ud ale sig
om aspek e omk ing diagnos ice ing, som idlige e a o behold læge ne a ud ale sig
om. Eksempel is ha de æ e e il ælde, h o en sygepleje ske ha sk e e , a e ba n e
nakke/ ygges i . Sygepleje ske ne og læge ne b uge med and e o d de samme beg ebe ,
da de e de samme søgeo d i EPJ, de ha a gå ud a, men p obleme ops å i de il ælde,
h o sygepleje ske ne ikke ed, h ad de enkel e o d og beg ebssammenhænge dække
o e .
I o bindelse med indlæggelse på a delingen i si ua ione , h o de e a l på a delingen,
og lægen de o ikke ha mulighed o a æ e il s ede i øjeblikke , h o pa ien en
mod ages, pege sygepleje sken på, a de ikke e en usæd anlig si ua ion, a hun
påbegynde indlæggelsesno a e ed a besk i e o hold omk ing pa ien en, som denne ha
de ”lige nu og he ”, og nå så lægen ilse pa ien en ø s e gang måske o ime e e ,
sk i e han de endelige indlæggelsesno a , da de ju idisk e en be ingelse, a lægen
godkende alle no a e i jou nalen. E de de imod ikke a l på a delingen, ilse læge og
sygepleje ske pa ien en sam idig og uda bejde e ællesno a .
E e s uegang gå lægen og sygepleje sken sammen ilbage il lægens kon o , h o de
sammen å sk e e s uegangsno a e i EPJ. He ed sik es illige med EPJ e æ aglig
sama bejde mellem læge og sygepleje ske i o bindelse med s uegang, h o de aglig il
kunne supple e hinanden unde uda bejdelse a s uegangsno a e . Sådan a de ikke unde
s uegang med den papi base ede pa ien jou nal, da lægen he på egen hånd dik e ede il
bånd. Den ela i længe e id, de nu gå a lægens og sygepleje skens obse a ione
unde s uegangen, il de no e es i EPJ på o e lægens kon o , mene o e lægen ikke ha
nega i be ydning o k ali e en a no a e , da de kun il æ e ale om nogle å minu e
imellem obse a ione og no a sk i ning, sam idig med a lægen i il ælde a me e
komplice ede pa ien e , h o de e le e o hold, de skal huskes, illige kan s ø e sig il
sygepleje sken unde ud æ digelse a no a e . I il ælde a e ba n, de p imæ ha
plejemæssige p oblems illinge , gi e o e lægen ud yk o , a de sag ens kan æ e
sygepleje sken, de sidde ed EPJ og sk i e , men ha no a e behandlingsmæssig
ka ak e , e de ham sel , de sk i e .
140
EPJ åbne muligheden o en mund lig kommunika ion mellem læge og sygepleje ske i
o bindelse med ud æ digelse a s uegangsno a e , h o de gensidig kan udny e hinandens
aglige kompe ence o på den måde a å le e aspek e med omk ing p oblems illinge ne,
de kny e sig il pa ien en. He ed ha de alle mulighede o sammen a p oduce e e
me e nuance e og de med e ela i bed e no a . O e lægen pege på, a sel om de
aglig komme le e nuance med i no a e ne, så synes de i dag a æ e ela i ko e e og
nemme e a o e skue, h ilke skyldes, a de e me e s uk u e ede og p æcise end de
dik a e , de ble gi e il dik a on i den papi base ede jou nal. O e lægen gi e ud yk o ,
a å sagen il, a no a e ne med sk i en e ble e ko e e, me e s uk u e ede og p æcise,
sam idig med a de i h e ald ikke age længe e id a ud æ dige dem, end de gjo de a
ud æ dige e dik a il bånd, e , o di de e en hel anden p oces a sk i e end a ale, o
nå du sidde og sk i e , så kan du sige:
”Nej, jeg il egen lig god ha e øje noge ind de , og nu skal jeg lige huske
de de , h o imod nå man ale , så bli e de alesp og, og nogle gange så
komme man i anke om noge , som man ge ne lige il øje ind, og så e man
komme lang ned i eks en, og en en sp inge man de o e , elle også skal
man il a dik e e de om. Al så, de bli e lang lang me e usikke (med
alesp og og dik a on).”
(Lægelig om ådelede 1): O e lægen o ikke, a de e sel e de o hold, a lægen sel
bli e sa il a sk i e, de gø no a e ne ko e e. De e så megen aglig s ol hed o bunde
med de a æ e læge – de gælde o ham sel , men også o mange a hans kollegae –
og man ed, a mange a ens lægekollegae komme il a læse ens no a e , så sel om man
som læge ikke e lige så hu ig il a sk i e no a e som lægesek e æ e ne, så e de ikke,
o di læge ne p ø e a ”sp inge o e h o gæ de e la es ” ed a sjuske elle undlade
aspek e omk ing pa ien en i no a e . O e lægen mene , a de ligge i de espek i e
eks e s na u ; age man en al eks , il den æ e længe e end den sk e ne, sel om de
aglige indhold e de samme, simpel hen o di de i den al e eks e mange yldo d og
ase , som de ikke e i den sk e ne eks , o di sk i ep ocessen e me e p æcis end
dik e ingsp ocessen. Til ods o a no a e ne, med sk i en, e ble e me e p æcise og
nuance ede, mene o e lægen ikke, a de e me e idsk æ ende o læge ne a sk i e end
a dik e e il bånd, h ilke han beg undende illus e e med e eksempel, han ha ople e i
a delingen, h o en lægekollega skulle gø e no a omk ing en pa ien .
De a en læge, de ha de æ e inde hos en mege p oblema isk pa ien og
sagde, nej, jeg o ke ikke a sk i e de , jeg dik e e , og så sad hun og
dik e ede, og nej, de skulle lige o mule es om, og lid em og ilbage, og op
og ned, og de a sam idig med, a i ha de idsobse a ione i a delingen.
De og lægen 28 minu e , man kunne ha e sk e e mege på 28 minu e , så
jeg o ak isk ikke, de age længe e id.”
Me e nuance ede lægeno a e som ølge a sk i en som eknologi e e o hold, de på
mege god is hono e e de k a , de s illes il a delinge ne omk ing dokumen a ion i
o hold il akk edi e ingss anda de ne. De ale o , a læge ne med den me e nuance ede
dokumen a ionsp aksis i EPJ ha e s ø e og me e p æcis in o ma ionsg undlag, de kan
lægge il g und o de es beslu ninge omk ing unde søgelse og behandlinge a de es
pa ien e .
141
(Sygepleje ske 6): En sygepleje ske gi e ud yk o , a hun e e implemen e ingen a EPJ
e begynd a sk i e me e nuance ede no a e , som e me e ko a ede, s uk u e ede og
p æcise. Sygepleje sken pege sam idig på, a hun sk i e mind e, end hun gjo de, da hun
dokumen e ede i ka dex. De e ble e me e e ek i med dokumen a ionen i EPJ, også
o di de ikke e næ så mege dobbel dokumen a ion, h o de samme da a dokumen e es
me e end én gang.
Jeg synes ak isk i o hold il, nå jeg ænke på, h o mege id jeg b ug e på
a sk i e ka dex, så synes jeg, a jeg la e mind e he . Al så, de e me e
e ek i , o di mange ing s å de , h o de e mange dobbel no a e , nå
man ikke ha samme jou nale . De kan god æ e, de e lid dobbel no a e
he (med EPJ) indimellem, men sle ikke i o hold il, h ad de a ø . I
o es sygeplejeka dex sad i jo og sk e behandlingsplanen a a
lægejou nalen, således a den næs e sygepleje ske ikke behø ede jou nalen,
o di ka dex al id a på a delingen (i modsæ ning il lægejou nalen).”
Sygepleje sken ople ede o e, a papi jou nalen ikke a ilgængelig på a delingen, o di
den a med pa ien en uden o a delingen, eksempel is il unde søgelse, ope a ion e.l.
Sam idig synes hun, a dokumen a ionen i EPJ e me e o e skuelig a læse, dels o di
dokumen a ionen e elek onisk og ikke med håndsk i som i ka dex, dels o di man som
sygepleje ske e unge il a dokumen e e me e s uk u e e og ko a e i en me e
”ju idisk holdba ” sp ogb ug end idlige e i ka dex. Sygepleje sken gi e ud yk o , a
sygepleje ske ne med EPJ e ble e me e be ids e om indholde a de es dokumen a ion.
”Ka dex ble jo sjælden se , og i kunne jo sk i e ig ig mange ing i ka dex,
h o i nok sk e lid me e lige ud a posen, så de a o s åelig o alle,
h ad de he egen lig handlede om, og som man måske ille om o mule e lid ,
elle mode e e lid . De skulle jeg ænne mig il.”
(Lægelig om ådelede 2): I o længelse he a mene o e lægen, a EPJ il æ e en hel
nød endig eknologi, h is man il sik e sig en sammenhæng mellem dokumen a ionen i
o hold il akk edi e ingss anda de ne og a bejdsp aksis, elle i o hold il dokumen a ionen
a ke neydelse ne behandling og pleje på hospi ale , h o de il æ e nød endig , a man
au oma ise e de p ocedu e , de e i akk edi e ingss anda de ne, så de kan gø es p ak isk
an endelige i e pa ien o løb. Eksempel is ed, a de ikke skal æ e mulig a indlægge
en pa ien , uden a man ha spu g denne omk ing e en uelle alle gie . På den måde il
EPJ, gennem di e se hjælpe unk ione og elek oniske ins ukse , kunne inge pe sonale
il a ud ø e bes em e a bejdsgange, h ilke o men lig il sik e e k ali e slø i
pa ien behandlingen, sam idig med a a delingsledelsen sik e sig en me e ensa e
behandling inden o de o skellige pa ien o løb. De o udsæ e , a ins ukse ne og de
o skellige guidelines og hjælpe unk ione e opda e ede. O e lægen mene , a de
egen lige p oblem med EPJ, som den i dag unge e i Bø nea delingen, e p obleme i
o hold il den manglende o e skuelighed og de med de manglende o e blik o e de
espek i e pa ien o løb. De be o på, som o e lægen ud ykke de :
”De de kul u møde mellem læge og sygepleje ske .”
Men de e e p oblem, o e lægen mene op ejes a , a jou nalen i dag al id e ilgængelig.
De be yde , a o e lægen al id il kunne sidde ed si sk i ebo d, elle ed næ mes e
compu e i a delingen, og o ien e e sig i jou nalen, eksempel is i il ælde a pludselige
142
ele onopkald a amilie elle and e ude a. Sam idig e de med hjælpe unk ionen ”b e ”
i EPJ mege nemme e nu a sk i e b e e il o æld e, end de a idlige e, h o denne
a bejdsgang ypisk gik igennem lægesek e æ en, de skulle ensk i e, inde kon olu og
imæ ke m.m. Nu e de e yk på ”send b e ” i mailsys eme . O e lægen beg unde de ,
a sek e æ e ne som g uppe e på ej ud, med de aspek , a ledelsen i Bø nea delingen
sids e å a hospi alsdi ek ionen ik pålag en bespa else på 1.2 millione k one . Denne
bespa else men e man i Bø nea delingen, a man e e ind ø elsen a EPJ ille kunne lægge
på sek e æ g uppen, o di en s ø e del a sek e æ e nes a bejde na u lig ille o e gå il
læge ne og sygepleje ske ne. En o udsigelse, de ha is sig a holde s ik, h o o de e
ble e æ e sek e æ e i Bø nea delingen. De , a de e ble e æ e sek e æ e , be egne
o e lægen som lid a e kul u ski e, o di de unge ede som en slags ”blæksp u e” i
a delingen, de kla ede alle de p ak iske ing, som eksempel is ud a o skellige
o dina ionsa k a bes ille p ø e a o skellige a delinge .
Fo di kommunika ionen uden EPJ o e a mund lig, sel om den også kunne æ e sk i lig
med il ide mege sjuske håndsk i på små gule lappe papi , sam idig med a
a bejds empoe i si ua ione kunne æ e høj , a de en ikke ube ydelig isiko o , a de
kunne ops å ejl i o dina ione ne som ølge a ejl i kommunika ionen mellem læge ,
sygepleje ske og sek e æ e . Lægen skulle ø s og emmes med sig sel i si ua ionen,
h o han beslu ede sig o en gi en o dina ion, ænke på den ” ig ige” o dina ion,
h o e e han som o es ille ide e o midle o dina ionen il en sygepleje ske, de så en en
i håndsk i ille sk i e o dina ionen ned på en lap papi elle mund lig o e le e e den il
sek e æ en, h o e e denne skulle inde ud a a bes ille de ig ige. Med papi jou nalen
ha de man ikke en ”di ek e linje” mellem læge og bes illing a o dina ion. De be i kede,
a de a mange mulighede o a age ejl, h o imod s y ken ed EPJ e , a lægen i
beslu ningsøjeblikke kan bes ille o dina ionen di ek e i EPJ. S agheden, i h e ald se
med læge nes øjne, e il gengæld, a de mis e den adi ion elle kul u be ingede
a bejdsp aksis, h o de ha de muligheden o a sige il en sygepleje ske elle en sek e æ
”gø de he ” elle ”bes il lige de he ”. De e kul u ski e synes a ha e æ e anskelig
o nogle læge a hånd e e, o di de , a de nu sel skal sidde og sk i e, øles som en eks a
s o a bejdsby de, da sk i ningen gø , a lægen øle , a han ha mind e id il
pa ien kon ak en.
Med EPJ ha lægen al så åe en ække eks a opga e , som sek e æ e ne idlige e a e og,
sam idig med a de ikke gennem opga eglidning e lykkedes o læge ne a komme a
med en ække opga e il and e agg uppe , he mes oplag il sygeplejeg uppen. En sådan
opga eglidning ha æ e anskeliggjo a , a nå al komme il al , e de kun lægen, de
lo mæssig ha e il a o dine e.
Sam idig med a Bø nemod agelsen e kende egne ed mange aku e si ua ione , e de
i ølge o e lægen også kende egnende o a sni e s pa ien g undlag, a ca. 80 % a
pa ien e ne udsk i es igen e e å ime . De nød endiggø e e ek i æ aglig
sama bejde. De o ha man nu i Bø nemod agelsen alg en a bejds o m, som e base e
på de , de i Bø nemod agelsen kalde ”e ælles no a ”, d s. e no a , h o både læge og
sygepleje ske sk i e . Den ledelsess a eigske hensig med ind ø elsen a ællesno a e ha
æ e a b yde den ikke sæ lig guns ige a bejds o m, h o læge ne sk i e de es no a e , og
sygepleje ske ne de es, sam idig med a h e ken læge ne elle sygepleje ske ne gensidig
læse hinandens no a e .

[Document text truncated for crawler view.]