Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001. Technical Report No. 43
Abstract
Canada and Greenland share the same common eider population - the northern commoneider subspecies Somateria mollissima borealis.In both Canada and Greenland there hasbeen a growing concern that several decadesof intensive utilization, especially in Greenland, have caused the population to decline.Internationally a Circumpolar Eider Concervation Strategy and Action Plan has been completed, and in Greenland monitoring workhas been intensified to improve the management basis for this common eider population. This report presents the result from eiderground surveys conducted systematicallyalong the west coast of Greenland, coveringthe municipality of Ilulissat, Uummannaq,and Upernavik (69° 15’ N - 74° 05’ N). Thestudy has served the purpose of providing anup-to-date estimate of the total breeding population within this area, and to detect ifany major changes in breeding numbers haveoccurred at colonies for which comparablehistorical information exist. Ground surveyswere conducted in July during four breedingseasons (1998-2001), and breeding numberswere quantified by counting active nests.
Full text
1 Teknisk rapport nr. 43, 2002 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001
2 Titel: Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001 Forfatter: Flemming Ravn Merkel Oversættelse: Sofia Geisler Serie: Teknisk rapport nr. 43, 2002 Udgiver: Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Flemming Ravn Merkel ISBN: 87-90024-89-3 ISSN: 1397-3657 Layout: Kirsten Rydahl Tryk: Oddi Printing Ltd., Reykjavik, Iceland Oplag: 150 Reference: Merkel, F.R., 2002. Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, teknisk rapport nr. 43. 78 pp. Rekvireres hos: Grønlands Naturinstitut Postboks 570 DK-3900 Nuuk Grønland Telefon: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 www.natur.gl
3 Teknisk rapport nr. 43, 2002 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Ederfugleoptællinger i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, 1998-2001 Af Flemming Ravn Merkel
4 Summary ....................................................................................................................................................... 5 Eqikkaaneq.................................................................................................................................................... 6 Resumé .......................................................................................................................................................... 8 1. Indledning.............................................................................................................................................. 10 2. Metoder .................................................................................................................................................. 11 2.1. Undersøgelsesområde ............................................................................................................... 11 2.2. Optællingsprocedure................................................................................................................. 13 2.3. Optælling af rastende ederfugle ............................................................................................. 14 2.4. Andre koloniynglende fugle.................................................................................................... 15 2.5. Dataanalyse................................................................................................................................. 15 3. Resultater og diskussion ..................................................................................................................... 16 3.1. Tidsmæssig placering af optællinger og ynglefænologi ..................................................... 16 3.2. Yngleudbredelse og antal......................................................................................................... 17 3.3. År-til-år variation og usikkerhedsgrænser........................................................................... 18 3.4. Bestandsudvikling...................................................................................................................... 22 3.5. Ægsamling og prædation ......................................................................................................... 25 3.6. Kuldstørrelse (æg) ...................................................................................................................... 26 3.7. Kolonistørrelser .......................................................................................................................... 27 3.8. Rastende ederfugle .................................................................................................................... 27 4. Konklusion............................................................................................................................................. 31 4.1. Bestandsopgørelse...................................................................................................................... 31 4.2. Årsager til bestandsnedgang................................................................................................... 32 5. Anbefalinger.......................................................................................................................................... 34 6. Litteraturliste......................................................................................................................................... 36 Appendiks 1. Kolonibeskrivelser ........................................................................................................... 38 Appendiks 2. Kort med sejlruter og koloniangivelser ...................................................................... 69 Indholdsfortegnelse
5 Canada and Greenland share the same common eider population - the northern common eider subspecies Somateria mollissima borealis. In both Canada and Greenland there has been a growing concern that several decades of intensive utilization, especially in Greenland, have caused the population to decline. Internationally a Circumpolar Eider Concervation Strategy and Action Plan has been completed, and in Greenland monitoring work has been intensified to improve the management basis for this common eider population. This report presents the result from eider ground surveys conducted systematically along the west coast of Greenland, covering the municipality of Ilulissat, Uummannaq, and Upernavik (69° 15’ N - 74° 05’ N). The study has served the purpose of providing an up-to-date estimate of the total breeding population within this area, and to detect if any major changes in breeding numbers have occurred at colonies for which comparable historical information exist. Ground surveys were conducted in July during four breeding seasons (1998-2001), and breeding numbers were quantified by counting active nests. A total of 112 eider colonies were identified within the study area of which 29 were known from historical monitoring work in Greenland. The remaining 83 colonies do not represent recent established colonies, but instead they reflect the fact that previous surveys covered only a minor parts of the distribution area. Very old nest cups were frequently detected at these colonies. Most colonies (94 ~ 84%) were detected within the Upernavik region, and only a few were found within the Uummannaq and Ilulissat region – 9 in each region. The vast majority of colonies contained only small number of breeding birds. No more that 9% of all colonies had more than a 100 nests. Median colony size was 10 nests. Based on the number of active nests the study area holds a total number of 4.097 breeding pairs. A number of colonies were counted two or three times in subsequent years, and revealed substantial variation in breeding numbers from one year to another. Based on these uncertainties 95% confidence limits are calculated as being 4.097 ± 468 breeding pairs. This study shows that a large-scale decline has occurred in the common eider breeding popultion. At 15 eider colonies within the Upenavik region, from which comparable and well-documented surveys were conducted app. 40 years ago, the breeding population counted 3.361 nests in 1960-65, but only 662 nests in 1998-2001. This corresponds to an overall decline of 80% or an annual population decline of app. 4%. A variance components analyses demonstrate that year-to-year variation within colonies cannot explain such a change. A more rough comparison, that includes previous less accurate estimates of another 36 colonies, shows a similar tendency. From a total of 51 eider colonies that that had been surveyed in either 1920 or during 1960-1965, 22 colonies were non-existing during this survey (1998-2001). At 14 colonies the breeding population have declined in numbers, and for the remaining 15 colonies the population trend is uncertain. Thus, 70% of all resurveyed colonies have either disappeared or declined in breeding numbers during a period of 40-80 years. A large proportion of the eider nest bowls contained down but no eggs. For the entire study area 27.5% of the nest bowls containing down (Ntotal = 3,332) had no eggs, corresponding to app. 3,400 missing eggs. This could be due to either human egg collection (which is illegal) or predation. Apparently gulls were the main predators of eider eggs, however, based on the number of left behind eggshells found within the colonies or Summary
6 nearby, the impact was not high. Overall 433 eggshells were found in the study area, corresponding to app. 3.5% of the total egg production. Overall mean clutch size was 3.51 eggs/ nest (not including empty down nests), however, varied considerably from one colony to another (2.6 – 5.0). Mean clutch size was significantly higher within the Upernavik region compared to the regions further south (Uummannaq and Ilulissat). This might be related to less egg collection or predation within the Upernavik region. It is not clear whether climatic changes have had an impact on the common eider population trend during the past 80 years in West Greenland, however, most historical information indicate that human utilization of the common eider can be ascribed as the primary reason for the observed population trend in West Greenland. This study, as well Ukiut untriitillit sinnerlugit ingerlaneranni piniakkanut pingaaruteqartunut ilaapput mitit siorartuut (aavuut), piniagaalluarnerisali kingunerisaat nunatsinniit Canadamiillu, uumasoqatigiinnik taakkuninnga ataatsimoorussaqartunit, isiginiarneqaleraluttuinnarput. Mitit nungutsaaliorneqarnissaat siunertaralugu nunat arlallit akunnerminni isumaqatigiissutigaat issittumi suliniutissaq Circumpolar Eider Conservation Strategy and Action Plan, piniarnermilu maleruaqqusanik atuutsitsinermi tunngavissat pitsaanerulersinniarlugit Kitaani nalunaarsuinerit ukiut kingulliit tallimat ingerlaneranni annertusarneqarput. Upernaviup Kommuneaniittup Nuussuup Ilulissallu akornanni miternik sukumiisumik kisitsinerit ingerlanneqarput siunertaavorlu ullumikkut qanoq amerlatiginerisa eqqorneas others, clearly indicates that the present management of the Canadian/Greenlandic northern common eider population is not sustainable. At the moment the Greenlandic hunting legislation is being revised, and it is of the utmost importance that this will lead to a more thorough protection of the common eider. During the past five years most common eider breeding grounds in the central and northern part of West Greenland have been surveyed, and will provide a new basis for future monitoring work within this area. Priorities should now concern the remaining uncertainties, which include a few colonies far to the north, and the breeding population in Southwest Greenland. With a few assumptions about these breeding areas the total breeding population in West Greenland most likely count 12,000 – 15,000 breeding pairs. rusumik kisitsisitalernissat uumasoqatigiillu piffissami matumani qanoq innerisa nalilernissaat. Misissuinerit ingerlanneqarput 1998-miit 2001-mut juulip qaammataani piaqqallu kisinneqarput mitit ulluiniittunik kisitsinikkut. Sumiiffinni misissuiffigineqartuni 112-ni mitit piaqqiortut naammattoorneqarput. Sumiiffiit ilaat 29-it siusinnerusukkut misissuiffigineqareersimapput sinnerilu 83-it tassaapput nalunaarsuineq una aqqutigalugu aatsaat tikinneqartut. Tassa imaanngilaq piaqqiorfiit taakku nutaajusut tassaallutilli siusinnerusukkut misissuiffigineqarsimanngitsut. Timmissat inaasa piaqqiorfiusut amerlanersaat Upernaviup Kommuneaniipput piaqqiorfiit tamarmiusut 84 procentii tamaaniikEqikkaaneq
7 kamik. Uummannap Kommuneani naammattoorneqartut sumiiffiit qulingiluaapput taakkunannga arfinillit 1920-mi nalunaarsuinerni eqqaaneqareerlutik. Ilulissat Kommuneanni piaqqiorfiit qulingiluaapput taakkunannga sisamat ilisimaneqareersut. Timmissat inaasa amerlanersaanni timmissat aappariit piaqqiortut amerlagisassaanngillat, piaqqiorfimmi ataatsimi quliungajuttarlutik. Timmissat inaasa 9 procentiinnaanni timmissat aappariit piaqqiortut 100-it sinneqarput. Kommuneni pingasuni taakkunani timmissat ulluisa amerlassusaat aallaavigalugu aappariit piaqqiortut 4.097-upput. Timmissat inaannik aalajangersimasunik ukiut arlallit ingerlaneranni kisitsisarnerit takutippaat uumasoqatigiit amerlassusaat ukiumiit ukiumut malunnaatilimmik allanngorarsinnaasut, tamannalu eqqumaffigalugu naatsorsuinikkut aappariit piaqqiortut 4.097-sut eqqoriarneqarpoq. (468-nik amerlanerusinnaapput ikinnerusinnaallutilluunniit). Aappariit piaqqiortut ikiliartupiloornerat misissuinerit ersersippaat. Ilulissat Upernaviullu eqqaanni timmissat inaanni 15-ni timmissat ullui 1960-1965-mi 3.361-usut piffissami 1998-2001-mi 662-nut ikilisimapput. Ataatsimut isigalugu 80 procentimik ikileriarsimapput ukiumut 4 procentimik ikilisarlutik. 80 procentimik kinguariarnerannut ukiumiit ukiumut allanngoriaat nassuiaatitut atorsinnaanngilaq. Timmisat inaat piaqqiorfiit ilisimaneqareersut 55-it ilaat 51-it piffissami 1998-2001-mi takusaqqinneqarput, taakkulu ilaat 22-it qimanneqarsimanngikkunik najuqarfigineqanngitsutut oqaatigineqarsinnaapput. Allat 14-it ikiliartuinnartunik najorneqarput. Timmissat inaat allat 15-it meqqit suli najorpaat amerlassutsimikkulli nikerarnersut ilisimaneqarani. Misissuiffigineqartoq ataatsimut isigalugu timmissat inaat tikinneqartut 70 procentii qimanneqarsimapput imaluunniit ukiut 40it 80-illu ingerlaneranni miternik ikiliartuinnartunik najorneqarlutik. Timmissat inaasa arlaannaanniluunniit timmisat amerliartornersut uppernarsarneqarsinnaanngilaq. Kisitsinerup nalaani timmissat ullui imaqanngitsut nalunaarsorneqarput. Misissuiffigineqartumi tamarmi mitit ulluisa 27,5 procentii (Ntotal=3.332) imaqanngillat, imaqartuugunik manninnik 3.400-inik imaqarsinnaagaluit. Ullut imaqannginnerinut mannissartarneq imaluunniit timmissanit allanit nerineqarneq patsisaasinnaavoq. Timmissat allat, soorlu naajat, manninnik nerisaqarsinnaanerat ilisimaneqanngikkaluartoq annikitsuinnaanissaa ilimanarpoq. Uumasunit allanit nerineqarsimasut manniit qaavisa sinnikui nassaarineqartut manninnut 433-nut naatsorsorneqarput. Ullumi ataatsimi piaqqat 3,51-nut naatsorneqarput kisianni timmissat inaanni tamani nikerarlutik (2,6-5,0). Mitit ulluini piaqqat amerlanersaapput Upernaviup Kommuneata avannaatungaani kujataatungaanilu. Tassa Uummannap Ilulissallu Kommuneanni ikinnerupput tamaani mannissarniartarneq uumasunilluunniit allanit nerineqartarneq annerusimasinnaalluni. Ukiut kingulliit 80-it ingerlaneranni mitit uumasoqatigiit Kitaaniittut amerlassutsimikkut sunnerneqarnerannut silaannaap allanngoriartornera patsisaaqataalluarsinnaavoq paasisalli amerlanerit ilimanarsisippaat piaqqiortut amerlassusaannik sunniinerpaasoq tassaasoq pisarineqartartut amerlassusaat. Misissuinerit allat assigalugit misissuinerup uuma paatsuugassaanngitsumik ersarissisippaa miternik piniarneq maanna ingerlanneqartoq nungusaataanngitsutut oqaatigineqarsinnaanngitsoq. Timmissat piniarneqarnerat pillugu nalunaarutip maanna atuuttup nutarterneqarnerata kingunerisariaqarpaa pisarineqartartut amerlassusaasa allanngortinnerat. Misissuineq naammassineqaqqammersoq iluaqutigalugu ukiut kingulliit tallimat eqqarsaatigalugit Kitaani Ilulissaniit avannamut mitit amerlanersaat kisinneqarsimalerput. Uumasoqatigiillu tamaaniittut siunissami nakkutiginissaannut tunngavissaqarlualerluni. Maanna eqqumaffigineqarnerusariaqalersut tassaapput kitaani naammattu-
8 mik suli misissuiffigineqarsimanngitsut tassaanerullutik kitaata kujataatungaaniittut piaqqiorfiit aammalu timmissat najugaat ataasiakkaat avannaarsuaniittut. Misissuiffigineqarsimanngitsuniittut amerlassusaannik eqqoriaanerit ilanngukkaanni mitit aappariit piaqqiortut kitaaniittut 12.000-it 15.000-tillu akornanniinnissaat ilimagineqarpoq. fundet her. I Uummannaq Kommune blev der fundet ynglefugle på 9 lokaliteter, hvoraf de 6 var kendt fra optegnelserne i 1920. Der blev ligeledes fundet 9 ynglelokaliteter i Ilulissat Kommune, hvoraf 4 var kendt fra tidligere. Langt den overvejende del af de eksisterende kolonier huser relativt få ynglefugle, og den typiske koloni består af 10 ynglepar. Kun 9% af kolonierne havde en ynglebestand på mere end 100 par. Den samlede ynglebestand i de 3 kommuner er opgjort til 4.097 ynglepar på baggrund af antallet af aktive reder. Flerårige optællinger af udvalgte kolonier viser imidlertid, at der kan forekomme betydelige bestandsudsving fra et år til et andet, og baseret på denne usikkerhed er konfidensgrænserne (95%) på bestandsestimatet beregnet til 4.097 ± 468 ynglepar. Undersøgelsen dokumenterer drastiske nedgange i ynglebestanden. I 15 kolonier fra Ilulissat og Upernavik Kommuner, hvorfra der eksisterer veldokumenterede og sammenlignelige optegnelser fra tidligere, er ynglebestanden reduceret fra 3.361 reder i 1960-1965 til 662 reder i dag (1998-2001). En samlet nedgang på 80% eller en årlig reduktion på 4%. År-til-år variation kan ikke forklare en forskel på 80%. En grovere men mere geografisk omfattende sammenligning viser samme tendens. Ud af 55 ynglelokaliteter som var kendt forud for undersøgelsen, blev 51 genbesøgt i perioden 1998-2001. Af disse kunne 22 lokaliteter identificeres som Almindelig ederfugl Somateria mollissima borealis har gennem mere end hundrede år udgjort et vigtigt jagtog ressourceobjekt for den grønlandske befolkning, men årtiers intensiv udnyttelse har vakt bekymring i bl.a. Canada og Grønland, som begge høster af den samme ederfuglebestand. Internationalt er der udarbejdet en fælles arktisk beskyttelsesplan for ederfuglene, Circumpolar Eider Conservation Strategy and Action Plan, og i Vestgrønland er moniteringsarbejdet intensiveret kraftigt gennem de seneste 5 år med henblik på at forbedre det nuværende forvaltningsgrundlag. Nærværende undersøgelse omfatter systematiske ederfugleoptællinger i området mellem Ilulissat og Nuussuaq (Kraulshavn). Undersøgelsen har til formål at tilvejebringe et mere tidssvarende bestandsestimat og vurdere den seneste bestandsudvikling. Undersøgelserne er gennemført i juli måned i perioden 1998-2001, og ynglebestanden er opgjort ud fra direkte optællinger af aktive reder. I undersøgelsesområdet blev der fundet ynglefugle på i alt 112 lokaliteter. Af disse var 29 videnskabeligt kendt i forvejen, mens de resterende 83 lokaliteter blev registreret for første gang i forbindelse med denne undersøgelse. Sidstnævnte repræsenterer ikke nye kolonier men snarere blot kolonier, der ikke tidligere har været registreret. Særligt i Upernavik Kommune var koncentrationen af ynglelokaliteter stor, og ikke mindre end 84% af samtlige kolonier blev Resumé
9 værende forladte/ikke eksisterende, og andre 14 var stærkt reduceret i antal. Yderligere 15 lokaliteter rummede stadig ederfugle, men bestandsudviklingen er her ukendt. Set for hele undersøgelsesområdet var 70% af alle genbesøgte kolonier forladte eller reducerede i antal i løbet af en periode på 4080 år. Ingen kolonier kunne konstateres at være vokset i antal. En stor andel af tomme dunreder blev registreret under optællingerne. Set for hele undersøgelsesområdet var 27,5% af dunrederne (Ntotal = 3.332) tomme svarende til at ca. 3.400 æg manglede. De tomme dunreder kan skyldes ægsamling eller prædation. Omfanget af prædation fra måger o.lign. er ikke kendt men synes umiddelbart at være lav. Der blev fundet prædaterede æggeskaller svarende til 3,5% (433 æg) af den totale ægproduktion. Den gennemsnitlige kuldstørrelse udgjorde 3,51 æg pr. rede men varierede betydeligt fra koloni til koloni (2,6 - 5,0). Kuldstørrelsen var væsentlig højere i det nordlige og sydlige Upernavik sammenlignet med Ilulissat og Uummannaq Kommuner og skal måske tilskrives forskellig grad af ægsamling/ prædation i disse områder. Klimatiske ændringer kan ikke udelukkes at have påvirket udviklingen i ederfuglebestanden i Vestgrønland gennem de sidste 80 år, men de fleste oplysninger tyder imidlertid på, at det især er fangstens størrelse, der har haft betydning for ynglebestandens udvikling. Denne undersøgelse, såvel som andre, sender klare signaler om, at den nuværende forvaltning af ederfuglebestanden ikke sker på et bæredygtigt grundlag. En aktuel revision af den nugældende fuglebekendtgørelse bør føre til drastiske ændringer af den jagtlige udnyttelse. Med resultaterne fra denne undersøgelse er størstedelen af vestkystens ynglebestand fra Ilulissat og nordover, blevet opgjort over en femårig periode. Disse undersøgelser danner et godt grundlag for fremtidig overvågning af bestanden her. Fokus bør nu rettes mod de resterende områder på vestkysten hvor ynglebestandens størrelse er relativt dårligt belyst, hvilket primært omfatter yngleområdet i Sydvestgrønland, samt nogle få kolonier langt mod nord. Med visse antagelser omkring ynglebestanden i disse områder, kan den samlede vestgrønlandske ynglebestand i dag anslås til at udgøre 12.000 – 15.000 ynglepar.
16 Til beregning af hvor stor en bestandsændring det i fremtiden vil være muligt af detektere ud fra forskellige scenarier om moniteringsindsatsen, er der anvendt en Power analyse (jf. afsnit 5). Den mulige detekterbare ændring (%) er beregnet som: )((%) 12/ 21 21 P ttcv nn nn ændring − +⋅⋅ + ≥ α hvor n1 er antallet af gange (år) de implicerede kolonier forudgående er optalt og n2 er antallet af gange (år) kolonierne optælles ved næste undersøgelse. CV er variationskoefficienten (standardafvigelse x 100/gennemsnit) beregnet på baggrund af summen af aktive reder i de implicerede kolonier, P er sikkerheden for at kunne påvise den beregnede detekterbare ændring med signifikansniveauet a, og ta/2 og t1-P er værdier fra en t-tabel (ensidet) med frihedsgrader (df) = n1+n2-2 (Sokal & Rohlf 1995: p. 263). 3. Resultater og diskussion 3.1. Tidsmæssig placering af optællinger og ynglefænologi Optællingstidspunktet varierede en smule mellem de forskellige områder i forhold til rugeperioden. Tabel 1 viser status for de enkelte reder på optællingstidspunktet indenfor nogle overordnede delområder. Det fremgår, at ynglesæsonen var mere fremskreden i Upernavik Kommune sammenlignet med de to sydlige kommuner. Dette var mest udpræget i det nordlige Upernavik, hvor der var nyklækkede unger i 1-3% af rederne, og op mod 1% af kuldene allerede havde forladt rederne. Ingen æg var klækket på optællingstidspunktet i de to sydlige kommuner. Det vurderes, at optællingerne i Upernavik foregik i den sidste halvdel af rugeperioden, mens kolonierne i Ilulissat og Uummannaq Kommuner blev optalt i den første halvdel. I nærværende undersøgelse blev optællingerne påbegyndt i Ilulissat ca. 2 uger tidligere (22. juni) end i Upernavik ud fra en forventning om, at ederfuglene ville yngle lidt tidligere på de sydlige breddegrader. Dette var sandsynligvis også tilfældet, dog ikke hele 2 uger. Den første observation af reder med nyudklækkede unger skete den 8. juli 1998 i de indre fjordsystemer få kilometer syd for Upernavik Isfjord. Dette sted er et område med mange og forholdsvis store kolonier. Nyudklækkede unger blev observeret her i flere kolonier i de følgende dage. Et genbesøg i dette områder i 1999 (samme dato, jf. appendiks 1, koloni 72114) viste, at ederfuglene ynglede ca. én uge tidligere dette år. Med en forventet æglægningsog rugeperiode på ca. én måned (Cramp 1977, Watson et al. 1993), må de første æg antageligt være blevet lagt omkring den 1. juni i 1999 og ca. en uge senere i 1998. På de udenskærs ynglelokaliteter blev de første unger ligeledes observeret i et område med mange ynglefugle - nordvest for Upernavik by (bl.a. lokalitet 73001). Disse blev set den 14. juli 1999. Under optællingerne blev der fundet tegn på en betydelig variation i æglægningstidspunktet, idet der blev gjort spredte fund af reder, hvor æglægningen endnu ikke var afsluttet (ægreder uden dun, tabel 1). Disse reder kan dog være et resultat af omlægning. Bistrup (1925) beskriver for år tilbage observationer af 1-2 uger gamle kuld den 20. september i Upernavik distrikt, og vidner om at meget sen æglægning/omlægning
17 forekommer og kan fuldbyrdes. Ved flere lejligheder observerede vi hunner lette fra tomme dunreder, hvilket kun kan tolkes som et påbegyndt forsøg på omlægning. 3.2. Yngleudbredelse og antal I undersøgelsesområdet blev der fundet ynglefugle på i alt 112 lokaliteter (figur 2). Af disse var 29 kendt fra tidligere undersøgelser, mens de resterende 83 lokaliteter blev registreret for første gang i forbindelse med denne undersøgelse (tabel 2). I langt de fleste af de ”nye” kolonier fandt vi gamle redeskåle, hvor diverse planter igen havde fundet indpas, hvilket vidner om, at kolonierne har eksisteret i mange år. De mange nye registreringer er således ikke udtryk for nyetablerede kolonier men snarere, at områderne ikke tidligere har været registreret. Særligt i Upernavik Kommune er koncentrationen af ynglelokaliteter stor, og området huser ikke mindre end 84% af samtlige kolonier i undersøgelsesområdet (tabel 2). Tidligere registreringer af ederfuglekolonier i Upernavik Kommune begrænser sig næsten udelukkende til den ydre skærgård, og Område Tidspunkt Ægreder uden dun Tomme dunreder Dunreder m. æg Reder m. unger Forladte reder Sum Upernavik - Nord 5 489 1.699 37 10 2.240 73° 00’ N - 74° 05’N 1999/2000 8.-22. juli 0,2% 21,8% 75,8% 1,7% 0,4% 100% Upernavik – Syd 2 342 557 7 0 908 72° 00’ N - ca. 73° 00’ N 1998 4.-15. juli 0,2% 37,7% 61,3% 0,8% 0,0% 100% Ilulissat-Uummannaq 4 86 94 0 0 184 69° 15’N - ca. 72° 00’ N 2000 22. juni7. juli 2,2% 46,7% 51,1% 0,0% 0,0% 100% Hele området 11 917 2.350 44 10 3.332 69° 15’ N - 74° 05’ N 1998-2000 0,3% 27,5% 70,5% 1,3% 0,3% 100% Kommune Kolonier kendt fra tidligere optegnelser Ny-registrerede kolonier, 1998-2001 Antal nuværende kolonier Antal optalte aktive reder (1998-2001)³ Upernavik119 75 94 3.839 Uummannaq 6 3 9 138 Ilulissat² 4 5 9 120 Sum 29 83 112 4.097 Tabel 1. Antal og procentfordeling af reder, som på undersøgelsestidspunktet indeholdt eller havde indeholdt æg eller unger (kat. 3-7, jf. afsnit 2.2.). I de tilfælde, hvor en koloni er optalt flere gange, er kun første registrering inkluderet. Tabel 2. Eksisterende ederfuglekolonier i Upernavik, Uummannaq og Ilulissat Kommuner, der blev besøgt i perioden 1998-2001. 1 Undersøgelsen dækker ikke den nordligste del af kommunen, mellem 74°N og 75°N. 2 Den sydligste del af kommunen, syd for Ilulissat Isfjord, indgår ikke i undersøgelsen. Kolonier i det Indre Paakitsoq er slået sammen til én lokalitet (jf. appendiks 1, koloni 69117). 3 Hvor en koloni er optalt flere år i træk, indgår det gennemsnitlige antal reder.
18 langt de fleste ”nye” kolonier blev således også fundet i de indre fjordsystemer. Ikke mindre end 90% af alle ”nye” kolonier blev fundet i Upernavik Kommune (tabel 2). De historiske oplysninger om ederfuglene i Uummannaq Kommune er mere ensartede, idet der i 1920 blev foretaget en mere eller mindre komplet registrering af de daværende ederfuglekolonier (Bertelsen 1921). Til gengæld er det meget sporadisk, hvad der har været foretaget af optællinger i den mellemliggende periode. I juli 2000 fandt vi ynglefugle på 9 lokaliteter i Uummannaq Kommune, hvoraf de 6 var kendt fra optegnelserne i 1920. I Ilulissat Kommune fandt vi ligeledes 9 ynglelokaliteter, hvoraf 4 var kendt fra tidligere. Det er kendetegnende for de to sydlige kommuner, at antallet af øer og holme er få sammenlignet med Upernavik Kommune. Antallet af potentielle yngleområder er således langt færre, og forklarer langt hen af vejen den markante densitetsforskel mellem disse områder. Den samlede ynglebestand i de 3 kommuner er opgjort til 4.097 ynglepar, på baggrund af antallet af aktive reder (jf. afsnit 2.2.). Kun ca. 6% af disse ynglede i Uummannaq og Ilulissat Kommuner. Risikoen for oversete kolonier er yderst minimal i Ilulissat Kommune, idet samtlige potentielle yngleområder er besøgt. I Uummannaqs dybe fjordsystemer var der 4-5 potentielle lokaliteter, som ikke kunne nås grundet lokale isforhold (jf. appendiks 2). Set i lyset af yngleudbredelsen i nærtliggende områder, samt udsagn fra lokale fiskere og fangere, er det dog meget lidt sandsynligt, at der yngler ederfugle disse steder. Som tidligere nævnt (afsnit 2.1.) var der flere områder i Upernavik Kommune som ikke blev gennemgået systematisk, og enkelte større områder som slet ikke blev besøgt (jf. appendiks 2), eksempelvis Laksefjorden nordøst for Kangersiatsiaq/Prøven (jf. appendiks 2). Denne nedprioritering skete dog på baggrund af adskillige uafhængige udsagn fra lokale personer om, at disse områder ikke husede ynglefugle – udsagn som for adskillige andre områder viste sig at holde stik. I et enkelt ikke besøgt område, nemlig Umiafik fjorden syd for Upernavik Kujalleq/Sdr. Upernavik, har vi fået oplysninger om ynglefugle fra flere kilder. Et besøg i området i 1999 uden for yngletiden (august) kunne bekræfte disse oplysninger. Stikprøvekontrol kunne dog fastslå, at der er tale om fåtallige ynglefugle. Set for hele undersøgelsesområdet anses det for sandsynligt, at alle nævneværdige yngleområder er fundet. Ikke desto mindre må det samlede antal reder på 4.097 anses som et minimum, idet det ikke kan forventes, at alle reder blev fundet. I nærværende opgørelse opvejes oversete reder i et ukendt omfang af, at alle redeskåle med ”friske” plantedele er inkluderet som aktive reder (jf. afsnit 2.2.). Antallet af reder i denne kategori udgør 7% af de 4.097 reder. Risikoen for at overse reder er størst på de lidt større øer, hvor ederfuglene kan yngle ret spredt, men sådanne forekomster er ikke hyppige. Endelig kan det nævnes, at ederfuglen også kan yngle solitært langs kysterne (D. Boertmann pers. komm.). Samlet set er der formentlig tale om meget få ynglefugle, som ikke spiller nogen rolle for bestandsestimatet. Eksempelvis blev ingen sådanne solitære reder registreret i nærværende undersøgelsesperiode, til trods for at flere potentielle kyststrækninger, efter udsagn fra lokale, blev gennemsøgt. 3.3. År-til-år variation og usikkerhedsgrænser En afgørende faktor ved sammenligning af ovenstående opgørelse med tidligere optællinger er kendskab til den potentielle år-tilår variation i antallet af ynglefugle. Med henblik på at belyse betydningen af denne for Grønland ukendte faktor, blev et antal kolonier optalt gentagne gange i perioden 1998 – 2001. For kolonier som blev optalt både i 2000 og 2001, er resultaterne gengivet i tabel 3. Der er tale om en begrænset tidsserie, idet der for en og samme koloni eksisterer maksimalt 3 års data. Der er imidlertid tale om et betydeligt antal kolonier,
19 Figur 2. Fordeling af ederfuglekolonier i Upernavik, Uummannaq og Ilulissat Kommuner, som blev registreret i perioden 1998-2001. 050 kilometer 100 54°V 50°V 71°N 73°N Eksisterende ederfuglekolonier Antal reder (1998-2001) 100 til 500 (10) 20 til 100 (23) 0 til 20 (78)
20 som repræsenterer et stort undersøgelsesområde, så resultaterne giver formentligt et rimeligt indtryk af de naturlige udsving. Optællingerne viste ganske betydelige udsving. Naturligt nok var de procentvise udsving størst i de mindste kolonier, hvor forskellen fra et år til et andet varierede fra alt mellem nogle få procent helt op til 100%. Der blev således fundet helt tomme kolonier, som ét år tidligere eller ét år senere husede op mod 20 ynglepar (tabel 3, koloni 72111, 72128, 73097 og 73102). For de lidt større kolonier synes udsvingene at holde sig indenfor ca. 50%. Det fremgår imidlertid af tabel 3, at de årlige udsving går begge veje. Fra 2000 til 2001 var således 10% af kolonierne uændret i antal, 37% var vokset i antal mens 53% var reduceret i antal. Som følge heraf var den samlede ændring mellem totalantallet i de 2 år mere moderat, nemlig 7% (tabel 3). De årlige udsving betyder, at den samlede bestandsopgørelse på 4.097 ynglepar er behæftet med en vis usikkerhed. På baggrund af en ANOVA variansanalyse, der omfatter kolonier optalt mere end én gang i perioden 1998-2001, er der beregnet standardafvigelse (S.E.) og efterfølgende 95% konfidensgrænser for bestandsestimatet (jf. afsnit 2.5.) med henblik på at kvantificere denne usikkerhed. Analysen fastslår med 95% sandsynlighed, at ynglebestanden i området udgør mellem 3.629 og 4.565 ynglepar. På NOAA satellitfotos kan det ses, at snedække og islæg primo juni 2001 (forventet starttidspunkt for æglægning) var mere udbredt end året før, hvilket måske kan forklare at antallet af ynglefugle i de genoptalte kolonier samlet set var lidt lavere i 2001 sammenlignet med 2000 (tabel 3). Undersøgelser har vist, at suboptimale yngleforhold (f.eks. et koldt forår) kan være ensbetydende med, at en større eller mindre andel af de yngledygtige hunner undlader at yngle (Mehlum 1991a, Robertson 1995a). Klimatiske forskelle mellem årene kan dog ikke forklare de relativt store udsving i antallet af ynglende fugle i kolonierne. Opgang og nedgang forekom i kolonier, der lå nær hinanden i de indre fjordsystemer såvel som på udenskærs ynglelokaliteter i Upernavik. Koloniernes indbyrdes placering antyder, at der i uvist omfang er tale om lokale omfordelinger af ynglefuglene. Ser man på de kolonier som er defineret som bestående af indbyrdes nærtliggende øer, er der da også adskillige eksempler på, at fordelingen af reder mellem øerne varierer betydeligt fra et år til et andet. Ederfugle regnes normalt for at være meget stedfaste i ynglesæsonen, særligt hunnerne, hvilket vil sige, at de vender tilbage og yngler i samme koloni år efter år (Cooch 1965, Reed 1975, Swennen 1990). En koloni kan dog, som nævnt, udmærket omfatte flere øer, og det er uvist, hvor stor afstand der skal være mellem sådanne individuelle småøer, før ederfuglen opfatter dem som forskellige kolonier. Det varierer givetvis fra lokalitet til lokalitet. Meget af den variation, der er observeret på ”koloni”-niveau, skyldes sandsynligvis, at vores definition og afgrænsning af kolonierne ikke stemmer overens med ynglefuglenes opfattelse af disse forhold. I et afgrænset yngleområde på ca. 10 x 10 km på Svalbard fandt Mehlum (1991a) dels store årlige udsving i den samlede ynglebestand (grundet varierende isdække), og dels nogle lokale omfordelinger som ikke fulgte de overordnede udsving. I år med store og tidlige sneog isfrie områder skete der en omfordeling af ynglefuglene, således at en større del af ederfuglene samlede sig på færre, men større øer. Fordelingen af fugle på de forskellige øer sandsynliggør, at mange af ynglefuglene flyttede deres reder i størrelsesordnen 5 km. Dette antyder, at betegnelsen stedfasthed i nogle tilfælde må tillægges en mere rummelig og relativ betydning end sædvane er. Mere direkte evidens for lokale omfordelinger af ynglefuglene findes fra mærkningsforsøg i Skotland og Alaska. Her fandt man, at hunner med fejlslagne yngleforsøg som hovedregel vælger en alternativ redeplacering det efterfølgende år (Milne 1974, Scha-
21 mel 1977). En tilsvarende adfærd blandt de vestgrønlandske ynglefugle vil kunne forklare en del af den lokale år-til-år variation. Prædation og menneskelig forstyrrelse er almindeligt forekommende i mange af de vestgrønlandske ederfuglekolonier (jf. afsnit 3.5.), og disse forstyrrelser forårsager utvivlsomt hyppigt fejlslagne yngleforsøg. I de tilfælde, hvor ynglebestanden på en ø helt forsvinder fra et år til et andet, kan der muligvis være tale om prædation fra ræv (eksempelvis koloni 72111, 72128, 73097, 73101 – jf. tabel 3). I undersøgelser, hvor ræves prædation i ederfuglekolonier er nærmere undersøgt, er det vist, at forekomst af ræv altid fører til en total udradering af kolonien, idet alle æg fjernes (de fleste graves ned, og nogle få spises) i løbet af 1-2 dage (Quinlan & Lehnhausen 1982, Robertson 1995b). Endelig er det muligt, at nogle fluktuationer kan skyldes, at en varierende andel af de yngledygtige fugle helt undlader at yngle. På en ynglelokalitet i England fandt CoulKoloni 1998 1999 2000 2001 69024 18 9 69117 14 21 69145 1 1 69147 57 73 70009 4 6 70024 4 4 70030 56 24 70031 10 3 70129 1 0 71017 77 72 71021 1 5 72028 14 52 9 72040 48 13 2 72102 23 55 72109 401 598 505 72111 13 14 0 72112 1 0 0 72127 24 56 46 72128 15 0 21 72129 4 4 0 72149 75 88 80 72154 2 10 6 72157 87 82 104 72161 50 7 73003 1 6 Koloni 1998 1999 2000 2001 73006 7 2 5 73020 311 335 328 73036 11 14 1 73038 77 69 73045 8 3 0 73072 26 11 73076 185 196 73082 55 62 76 73084 13 11 6 73085 1 0 0 73086 2 1 0 73088 1 1 0 73096 5 4 4 73097 10 0 1 73098 2 1 73099 3 5 73100 10 27 73101 7 0 73102 10 0 74003 111 145 74032 7 0 74033 6 19 74034 2 10 74035 7 14 Sum 2.120 1.977 Fortsætter..... Tabel 3. Antal aktive reder i 49 ederfuglekolonier, som er optalt 2 eller 3 gange i perioden 1998-2001. Kun kolonier som er optalt både i 2000 og 2001 er vist her.
22 son (1984) således, at helt op mod 65% af den lokale yngledygtige bestand til tider undlod at yngle. Det antydedes i det aktuelle tilfælde, at årsagen kunne være, at områdets bærekapacitet var nået. Ynglebestanden havde være støt stigende gennem to årtier, og andelen af ikke-ynglende fugle steg i takt med dette. Ikke desto mindre kunne andelen af ikke-ynglende men yngledygtige fugle udgøre op mod 20% i de tidlige år, mens ynglebestanden endnu var lav. 3.4. Bestandsudvikling En komplet analyse af bestandsudviklingen i nærværende undersøgelsesområde er ikke mulig, idet den samlede ynglebestand ikke tidligere har været opgjort. Ikke desto mindre foreligger der tidligere opgørelser fra en række kolonier, som kan sammenlignes med resultaterne fra denne undersøgelse. Kvaliteten af de forskellige opgørelse varierer dog meget, og en direkte sammenligning er kun mulig for et mindre antal kolonier. Det er særligt iagttagelser af Albert Bertelsen i 1920 (Bertelsen 1921), optællinger af Finn Salomonsen i 1960 samt optegnelser af Anders Holm Joensen og Niels Otto Preuss i 1965 (Joensen & Preuss 1972), som er anvendelige i denne sammenhæng. Sidstnævnte optællinger (1960 og 1965) blev foretaget efter samme metode (direkte optælling af reder ved systematisk gennemgang af kolonier), og indenfor samme tidsrum i yngleperioden (jf. tabel 5) som nærværende undersøgelse, og resultaterne er derfor umiddelbart sammenlignelige. De af Bertelsen (1921) angivne bestandsstørrelser beror imidlertid ikke på direkte optællinger, men derimod på anslåede størrelser vurderet fra båd i umiddelbar nærhed af kolonierne, og en direkte sammenligning med nærværende undersøgelse er derfor usikker. Af denne årsag sammenlignes resultaterne fra Uummannaq (nord for Nuussuaq Halvø og syd for Svartenhuk Halvø) primært på et mere overordnet plan – i form af tilstedeværende kolonier eller ikke-tilstedeværende kolonier (tabel 4). Tabel 4 og figur 3 viser den overordnede status for alle tidligere registrerede kolonier. Der var forudgående registreret 55 ynglelokaliteter i undersøgelsesområdet, hvoraf 51 blev genbesøgt i perioden 1998-2001. Af disse kunne 22 identificeres som værende forladte/ikke eksisterende, og på yderligere 14 lokaliteter kunne det konstateres, at ynglebestanden var stærkt reduceret. Endvidere fandt vi 15 lokaliteter som stadig rummede ynglefugle, men hvor tidligere tiders bestandsstørrelse er usikre (tabel 4). Set for hele undersøgelsesområdet var således 70% af alle genbesøgte kolonier forladte eller reducerede i antal, mens status er ukendt for de resterende 30%. I ingen kolonier kunne det konstateres, at antallet af ynglende fugle var steget. Kommune Kolonier kendt fra 1920 el. 1960-1965 Genbesøgte kolonier 1998-2001 Forsvundne kolonier Kolonier med reduceret ynglebestand Bestandsstatus usikker Upernavik125 25 5 9 11 Uummannaq 25 21 16 1 4 Ilulissat² 5 5 1 4 0 Sum 55 51 22 14 15 Tabel 4. Bestandsstatus for en række ederfuglekolonier optalt/estimeret i 1920 (Uummannaq) eller 19601965 (Ilulissat og Upernavik) og genoptalt i perioden 1998-2001. 1 Undersøgelsen dækker ikke den nordligste del af kommunen, mellem 74°N og 75°N 2 Den sydligste del af kommunen, syd for Ilulissat Isfjord, indgår ikke i undersøgelsen. Kolonier i det indre Paakitsoq er slået sammen til én lokalitet (jf. Appendiks 1, koloni 69117)
23 ss sss ss sss ss ss ss sss ss ssss s ss ss s ss ss s s ss s ss ss s ss ss s sss ss sss ss ss ss sss ss sss ss s 50 0 kilometer 100 73°N 50°V 54°V 71°N ss sss ss sss ss ss ss sss ss ssss 1920/1960 til 1998-2001 Bestandsudvikling hos ederfugl Koloni ikke genbesøgt Bestandsudvikling usikker Reduceret ynglebestand Koloni ikke længere eksisterende Figur 3. Ederfuglekolonier registreret i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner i 1920 eller 19601965, og deres overordnede bestandsudvikling frem til i dag (1998-2001). Den tilsyneladende større andel af forladte kolonier i Uummannaq distrikt (76%) kan skyldes en tidligere mere komplet registrering af ynglelokaliteter her, til forskel fra det mere ørige Upernavik distrikt, hvor kun de vigtigste/største (og formentlig de mest sta-
24 bile) ederfuglekolonier er blevet registreret. Desuden er næsten alle kolonier i Uummannaq registreret 40-45 år tidligere end i de øvrige områder. På baggrund af skønnede kolonistørrelser vurderede Bertelsen (1921) den samlede ynglebestand i Uummannaq distrikt til 500 ynglepar i 1920. Sammenlignet med resultaterne fra denne undersøgelse (jf. tabel 2) antyder det en reduktion i ederfuglebestanden på cirka 70%, om end denne sammenligning rummer nogen usikkerhed (jf. ovenstående). I tabel 5 er foretaget en sammenligning af ynglebestanden for en række mere veldokumenterede kolonier i Ilulissat og Upernavik Kommuner. Sammenligningen inkluderer kun kolonier optalt efter samme metode (direkte optælling af reder). Kolonierne er undergået en yderst signifikant negativ bestandsudvikling i løbet af de ca. 40 år (Wilcoxon Matched Pairs Test, N=15, T=0, P<0,01). Sammenlagt for de 15 kolonier er ynglebestanden reduceret fra 3.361 reder i 1960-1965 til 669 reder i dag, svarende til en samlet nedgang på 80%, eller en årlig reduktion på 4%. Den procentvise nedgang for de enkelte kolonier må tages med et vist forbehold, idet år-til-år vaAntal reder Koloni1Antal øer i koloni 1960-1965 1998-2001 Afvigelse i dage ml. optællinger Reduktion 69024 1 1.075 9-18 3-7 98%2 69081 2 36 2 6 94% 69084 1 220 3 6 99% 69085 2 27 0 6 100% 69117+ 6 82 14-21 6-10 74%2 72028 9 75 9-52 15-18 31%2 73001 30 229 173 1 24% 73002 6 215 0 3 100% 73003 1 146 0-6 0-12 96%2 73004 1 20 0 3 100% 73005 3 72 0 4 100% 73006 1 11 2-7 1-13 36%2 74001 1 88 12 9 86% 74002 1 522 230 9 56% 74003 1 543 111-145 4-9 73%2 Sum 66 3.361 669 80% Tabel 5. Bestandsudvikling for en række ederfuglekolonier i Ilulissat og Upernavik Kommuner. Kun kolonier, hvor bestandsopgørelsen i begge tilfælde beror på en direkte optælling af antal reder, er inkluderet. Kolonnen ”Afvigelse i dage ml. optællinger” refererer til forskellen i dage mellem optællingstidspunktet i 1960-1965 versus 1998-2001 (jf. appendiks 1). 1 Kolonikode ifølge database over Grønlands havfuglekolonier (DMU-AM & OC 2001) 2 Koloni er moniteret 2-3 gange i perioden 1998-2001 - den højeste værdi ligger til grund for den beregnede procentvise reduktion.
25 riationen i de enkelte kolonier kan være betydelig (jf. afsnit 3.3.). År-til-år variation går imidlertid begge veje (jf. afsnit 3.3.), og der er således ingen grund til at tro, at den meget entydige negative bestandsændring er udtryk for naturlig variation. Selv i de tilfælde, hvor der er taget højde for en kendt årsvariation (1998-2001), er kolonierne reduceret i samme størrelsesorden (tabel 5). En variansanalyse (ANOVA, jf. afsnit 2.5.) af de kolonier i undersøgelsesområdet, som er optalt mere end én gang, fastslår således også, at en år-til-år variation svarende til den der er observeret i perioden 1998-2001, ikke kan forklare de observerede udsving mellem de to perioder 1960-1965 og 19982001. Analysen viser, at variationen mellem perioderne er signifikant større end den variation, som kan tilskrives år-til-år forskelle (F1;3 = 294,8; P <0,001) samt disses interaktion med kolonistørrelser (F1;71 = 481,1; P <0,001). 3.5. Ægsamling og prædation En varierende men til stadighed stor andel af de dunreder, der registreredes i årene 1998-2001, var tomme på optællingstidspunktet (tabel 1). Idet det formodes, at disse reder på et tidligere tidspunkt alle indeholdt æg (jf. afsnit 2.2.), må det manglende redeindhold tilskrives ægsamling eller prædation. Set for hele undersøgelsesområdet var 27,5% af dunrederne tomme, svarende til at ca. 3.400 æg var blevet fjernet/prædateret (ved en gennemsnitlig kuldstørrelse på 3,51, jf. tabel 6). Andelen af tomme dunreder var stigende fra nord mod syd, fra 22% i det nordlige Upernavik til 47% i Ilulissat og Uummannaq Kommuner, og skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at den samlede ynglebestand er kraftigt faldende fra nord mod syd (jf. tabel 1 og 2). Hvor stor en del af de tomme dunreder, som kan tilskrives prædation, er usikkert. Prædation fra ræv fører som oftest til en total udradering af ederfuglekolonier (jf. afsnit 3.3.) og kan således ikke forklare den typiske situation i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, hvor kun en del af æggene manglede. Der blev ej heller iagttaget ræve på nogen af ynglelokaliteterne. Ægrester fra mågers prædation var imidlertid almindeligt forekommende. Undersøgelser har vist, at prædationsraten fra måger og lignende kan variere enormt indenfor ederfuglens udbredelsesområde; fra nogle få procent til mere end 50% (jf. oversigt i Mehlum 1991b). Baseret på antallet af ægrester fundet på ynglelokaliteterne (jf. afsnit 2.2.) synes prædationen dog at være lav i det undersøgte område, om end ikke alle ægrester kan forventes fundet. Overordnet blev der fundet ægrester svarende til 3,5% af den totale ægproduktion. Det store antal helt tomme dunreder peger på, at et stort antal æg er fjernet på en gang og ikke gradvist, som tilfældet vil være ved prædation i rugeperioden. I denne periode forlader hunnen kun sjældent reden, og måger har oftest kun held til af fjerne et enkelt æg ad gangen (Watson et al. 1993). Ederfuglene er normalt mest udsat for prædation i æglægningsperioden, hvor hunnen i langt mindre grad sidder på reden (Cramp 1977). Under optælling af de 7 største ederfuglekolonier (koloni 73001-73003, 73005, 7400174003) i det nordlige Upernavik i 1965 fandt Joensen & Preuss (1972) en tilsvarende andel af tomme dunreder (22,5%). Besynderligt nok kategoriserer Joensen & Preuss alle disse som (af ungerne) forladte reder. Besynderligt fordi det stemmer meget dårligt overens med de øvrige observationer i kolonierne. Andelen af reder med unger er usandsynlig lille i forhold til andelen af ”forladte reder”. Eksempelvis konkluderer de for en af kolonierne (73003), at mere end 80 kuld (>50%) havde forladt deres rede (tomme dunreder), men kun i 2 af de resterende 66 reder fandt de udklækkede unger. I begyndelsen af forrige århundrede beskriver Bistrup (1925) lignede fund af tomme dunreder i Upernaviks ederfuglekolonier, men konkluderer imidlertid, at der var tale om ægsamling. Ægsamling har været forbudt i Grønland i mange år. De første forbud blev indført af det grønlandske landsråd i 1924, og en
32 1999). Med sidstnævnte antagelse kan den samlede ynglebestand i det centraleog nordvestlige Grønland (fra Ilulissat og nordover) opgøres til ca. 10.000 ynglepar. Til et samlet bestandsestimat for hele Vestgrønland skal dertil lægges de ca. 500 ynglepar, som Frich et al. (1998) fandt i Kangaatsiaqs inderste fjordsystem i 1997, samt hvad der måtte findes af ynglefugle i det øvrige Sydvestgrønland. Sidstnævnte er dårligt kendt. Summeres alle de tilgængelige oplysninger fra Database over Grønlands Havfuglekolonier (DMU-AM & OC 2001) fås en ynglebestand på ca. 1.050 ynglepar (eksklusiv Kangaatsiaq-observationer fra 1997). Dette tal er helt sikkert for lille, idet et tilsvarende antal ynglefugle er estimeret på baggrund af transektflyvninger i blot 3 mindre skærgårdsområder i Sydvestgrønland i 1998-99 (Sassat, Akia og Qimmit, Boertmann & Mosbech 2001). Disse 3 områder regnes for nogle af de vigtigste yngleområder i Sydvestgrønland, og yngledensiteten må forventes at være lavere i det resterende område. Den samlede ynglebestand i Sydvestgrønland andrager sandsynligvis mindst 2.000 ynglepar men overstiger næppe 5.000 par. Med sådanne antagelser kan den samlede vestgrønlandske ynglebestand anslås til 12.000 – 15.000 ynglepar. Dette tal skal ses i sammenhæng med, at der for ca. 150 år siden blev indsamlet dun fra minimum 110.000 reder (Müller 1906). 1.2. Årsager til bestandsnedgang Klimaændringer i perioden fra de tidligere optællinger (1920: Uummannaq, 1960-1965: Upernavik) og frem til i dag udgør en potentiel forklaringsmulighed for ændrede bestandsstørrelser. Ederfuglen er afhængig af åbent vand omkring ynglekolonien og vil derfor formentlig have de mest optimale yngleforhold i perioder med et relativt varmt klima (Goudie et al. 2000). Optællingerne i Upernavik i 1960-1965 foregik i slutningen af en varmeperiode, der strakte sig over ca. 40 år, med gennemsnitlige havoverfladetemperaturer der lå ca. ½ til 1 grad højere end i dag. Optællingerne i Uummannaq (1920) lå derimod i slutningen af en kuldeperiode, hvor temperaturen var lavere end den er i dag (Buch 1999). Såfremt klimatiske forhold skulle være den primære årsag til bestandsændringer hos ederfugl i Vestgrønland, burde ynglebestanden i Uummannaq være vokset i antal fra 1920 og frem til i dag. Vibe (1967) har argumenteret for, at stort set alle fluktuationer hos ederfugl i perioden 1800-1930 var klimatisk betinget. Denne argumentation er imidlertid problematisk, idet der på dette tidspunkt ikke fandtes egentlige bestandsopgørelser. Vibe antager, at man kan udlede bestandsstørrelse ud fra mængden af indhandlede dun, og at interessen for at indsamle og afsætte disse dun var konstant og dermed sammenlignelig i hele perioden fra 1800-1930. Han tilskriver en stigning i mængden af indhandlede dun i Upernavik og Disko Bugt i perioden 19051920 med, at ederfuglene gradvist var flyttet nordover på grund af ekstraordinært meget drivis ved Sydvestgrønland i perioden 1860-1910. En bygdebestyrer fra Upernavik tilskrev imidlertid i 1925 (Bistrup 1925) den selv samme stigning i dunproduktionen med, at befolkningstallet voksede i Upernavik i samme periode. Ifølge ældre kilder synes der imidlertid at være enighed om, at den vestgrønlandske ynglebestand af ederfugl aftog betydeligt i antal allerede i løbet af 1800-tallet (Müller 1906, Krabbe 1907, Bistrup 1925, Salomonsen 1967, Vibe 1967). Med undtagelse af Vibe anfører de alle fangst som den primære årsag til nedgangen. I starten af 1900-tallet anslår Müller (Müller 1906) på baggrund af produktionen af fugleskindstæpper og ederfugleskind til beklædning, at der årligt blev skudt minimum 150.000 ederfugle i Vestgrønland. Dette tal var alment accepteret og citeret, og selv Vibe (1967) anså det for sandsynligt, at denne fangst i nogen grad havde påvirket bestanden i negativ retning. Selvom det således ikke kan udelukkes, at udviklingen i ederfuglebestanden i Vest-
33 grønland gennem de sidste 80 år har været påvirket at klimaændringer, tyder de fleste oplysninger imidlertid på, at det især er fangstens størrelse, der har betydning for ynglebestandens udvikling. Jagt udgør i dag stadig en direkte og potentiel trussel for ederfuglen i Vestgrønland. Ifølge den officielle jagtstatistik (Piniarneq, Direktoratet for Erhverv) nedlægges der gennemsnitlig ca. 77.000 ederfugle (begge arter) årligt i Grønland (1994-1999). Dette fangsttal har indtil videre ikke været genstand for en kritisk analyse, og det vides således ikke i hvor høj grad det afspejler den reelle fangst. En del af fangsten består af kongeederfugle, idet det har vist sig, at mange kongeederfugle registreres som alm. ederfugl. I Nuuk udgør kongeederfugl ca. 30% af den samlede ederfuglefangst gennem vinteren. En første version af en computermodel, der simulere populationsdynamikken for den fælles østcanadiske/vestgrønlandske ederfuglebestand (S. m. borealis) indikerer, at den vestgrønlandske fangst ikke er bæredygtig på det nuværende niveau. Ifølge modellen overudnyttes bestanden i Grønland (sommer + vinter) årligt med 27%, hvilket for den vestgrønlandske ynglebestand forudsiger en reduktion på 3,2% pr. år (Gilchrist et al. 2001). Modellen mangler endnu en del finjusteringer, men det bør påpeges at modellen tager udgangspunkt i nogle forholdsvis optimistiske antagelser vedrørende fangst, adult overlevelse og ungeproduktion. Blandt andet antages det, at fangstandelen af kongeederfugle er 30% på landsplan i Grønland. Dette beror på undersøgelser i Nuuk, hvor andelen af kongeederfugle må forventes at ligge over gennemsnittet. Det kystnære område ved Nuuk er et kerneområde for kongeederfuglen i vinterperioden (Merkel et al. in prep). Vurderet på baggrund af fangsttallene alene, er det udnyttelsen i Sydvestgrønland (fra Kangaatsiaq, 68 20’ N, og sydover) uden for yngletiden, der bidrager mest til den negative bestandsudvikling. Gennem efteråret og vinteren (oktober – april) nedlægges her ca. 70% af den samlede vestgrønlandske fangst. I Sydvestgrønland er det henholdsvis Nuuk og Maniitsoq Kommuner, der står for de største fangster. Begge steder rapporteres om et årligt udbytte på ca. 14.000 ederfugle (begge arter). En formildnende omstændighed ved vinterjagten er dog, at den hovedsageligt rammer de juvenile fugle (< 1 år). I Nuuk udgør de juvenile fugle ca. to tredjedele af vinterfangsten (Frich & Falk 1997, F. Merkel unpubl.). Desuden er den overvejende del af vinterbestanden i Sydvestgrønland af canadisk oprindelse (anslået 90%), hvilket udtynder effekten for den vestgrønlandske ynglebestand meget. En betydelig del af jagtudbyttet i Vestgrønland nedlægges i maj måned (11%). Til forskel fra vinterjagten er denne fangst fordelt over hele vestkysten og rammer i højere grad de yngledygtige fugle, som er på vej til ynglepladserne. Endelig rapporteres der om fangst af gennemsnitlig 3.200 ederfugle (~4%) i selve yngleperioden (og fredningstiden) fra juni til august. Denne fangst er ligeledes fordelt over det meste af vestkysten men hyppigst dog fra Disko Bugt og nordover. Om end den samlede sommerfangst (maj – august) kun udgør en brøkdel af vinterfangsten, bidrager den sandsynligvis betydeligt til den negative bestandsudvikling i Vestgrønland. Til forskel for vinterfangsten rammer sommerfangsten specifikt de vestgrønlandske ynglefugle. Fangsten og de medfølgende forstyrrelser har desuden konsekvenser for ungeproduktionen. Dertil kommer, at en stor del af ægproduktionen går tabt som følge af ægsamling eller prædation. I denne undersøgelse mere end 25%. Det vurderes, at kun en mindre andel af dette kan tilskrives prædation og hovedparten skyldes ægsamling. Netop afviklede undersøgelser af ederfuglefangsten i Nuuk har vist, at en del ederfugle desuden fanges som bifangst i fiskegarn (særligt stenbidergarn) sent på vinteren og om foråret. I 2000 og 2001 udgjorde langt den overvejende del af fuglene på brættet i marts, april og maj måned sådanne fugle. Set i forhold til det samlede antal fugle ud-
34 budt til salg i perioden 1. oktober – 31. maj, udgjorde netfangede fugle ca. 35% (F. Merkel unpubl.). Bifangsten rammer i stor udstrækning de voksne fugle, først og fremmest fordi de fleste fugle fanges i de indre dele af fjordsystemet ved Nuuk, hvor andelen af ungfugle ifølge fangsterne er mindre (F. Merkel unpubl.). Det vides ikke, hvor stort problemet med bifangst er andre steder i Grønland. Det er ligeledes uklart, om bifangst af ederfugl rapporteres til Piniarneq i samme omfang som ederfugle nedlagt ved jagt. Den betydelige år-til-år variation i kolonierne stiller store krav til den fremtidige monitering. Det fremgår tydeligt af denne undersøgelse, at få og uregelmæssige optællinger vil være af ringe værdi med henblik på at opgøre og detektere ændringer i ynglebestanden. Den år-til-år variation, som er konstateret ved denne undersøgelse, kan sige noget om, hvor store bestandsændringer man i fremtiden vil kunne forvente at påvise. En Power analyse (jf. afsnit 2.5.) med udgangspunkt i de 49 kolonier som blev optalt både i 2000 og 2001 (jf. tabel 3) viser, at ved en tilsvarende moniteringsindsats (optællinger 2 år i træk) af de 49 kolonier på et vilkårligt tidspunkt ude i fremtiden, vil det kun være muligt at detektere en bestandsændring på 27% eller mere (P = 80%, a = 5%). En tilsvarende analyse af de 22 kolonier som er optalt 3 gange i perioden 1998 - 2001 (jf. tabel 3, med 1998 og 1999 slået sammen som én stikprøve) viser, at genoptællinger af disse 22 kolonier (3 år i træk) vil gøre det muligt at afsløre bestandsændringer på 31% eller mere (P = 80%, a = 5%). Om end en sådan Power analyse kun kan bruges som et fingerpeg om en forventet detekterbar ændring, viser den med tydelighed, at selv ved en forholdsvis omfattende moniteringsindsats vil det kun være muligt at afsløre ganske betydelige bestandsændringer. Regneeksemplerne viser, at det er væsentligt at inkludere mange kolonier, og at en lidt længere tidsserie langt fra opvejer et færre antal kolonier. Såfremt bestandsudviklingen ønskes nøje overvåget i de kommende årtier, hvilket denne undersøgelse giver grund til, bør et relativt stort antal kolonier (~50) følges årligt i tiden fremover. Et sådan program vil samtidig give mulighed for at få et mere fuldstændigt billede af omfanget og forholdene omkring den tilsyneladende store år-til-år variation. Alternative moniteringsprogrammer, hvor der eksempelvis gennemføres en koncentreret moniteringsindsats med 5-10 års mellemrum, bør omfatte store og sammenhængende yngleområder (totalopgørelser), idet denne undersøgelse antyder, at lokale omfordelinger udgør en del af forklaringen på de årlige udsving i ynglebestanden. Ved totalopgørelser vil det formentlig være muligt at detekterer knap så markante bestandsændringer sammenlignet med resultaterne fra ovenstående Power analyse – om end dette stadig forudsætter viden om de årlige udsving. Kolonierne, som ved denne undersøgelse er optalt gentagne gange og som danner baggrund for Power analysen, er fordelt over et stort område. Som led i et projekt om ”lokal viden” om ederfuglen i Vestgrønland forsøges det i øjeblikket at etablere et langsigtet moniteringsprogram i Ilulissat, Uummannaq og Upernavik Kommuner, hvor optrænede lokale personer skal indgå som observatører i årlige optællinger af udvalgte ederfuglekolonier. Lokalt engagement i moniteringsprogrammer har store logistiske såvel som økonomiske fordele, men nok så væsentlig er også, at det fordrer formidling og kommunikation omkring biologiske og forvaltningsmæssige problemstillinger. 5. Anbefalinger
35 Ved fremtidige optællinger i nærværende undersøgelsesområde kan det anbefales at følge de samme optællingsperioder som i denne undersøgelse (jf. afsnit 2.1.). Dog kan optællinger i Ilulissat Kommune med fordel gennemføres en uge senere med start i Ilulissat ca. 1. juli (jf. afsnit 3.1.) Med henblik på at tilvejebringe et mere præcist bestandsestimat for hele Vestgrønland, bør der snarest tages skridt til, at viden om ynglebestanden i Sydvestgrønland opdateres. Dette bør ske i allernærmeste fremtid for at udnytte den aktuelle viden om ynglebestanden i de øvrige dele af Vestgrønland. En opgørelse af ederfuglebestanden i Sydvestgrønland besværliggøres dog af de omfattende skærgårdsområder, som findes i området, særligt i den nordlige del. Der bør derfor tænkes i alternative metoder som f.eks. transektsurveys fra båd eller fly. Indledningsvist bør der trækkes på den lokale viden i området. Denne undersøgelse såvel som andre (Frich et al. 1998, Gilchrist et al. 2001) sender klare signaler om, at den nuværende udnyttelse af ederfuglebestanden ikke er bæredygtig. Det bør føre til opstramninger af de nugældende jagtregler. Det bør først og fremmest gælde den meget omfattende vinterjagt, men også jagt og forstyrrelser i yngleområderne bør reduceres og kontrolleres i højere grad end det er tilfældet i dag. Det skal her nævnes, at der allerede er taget skridt i denne retning. Ved årsskiftet til 2002 trådte en revideret fuglebekendtgørelse i kraft. Endelig bør det i fremtiden forsøges at gennemføre undersøgelser, som belyser reproduktionsforholdene i de vestgrønlandske ynglekolonier. I dag har vi kun kendskab til den mest basale ynglefænologi. Detaljeret viden om ynglesucces, ungeoverlevelse og prædation mangler. Disse er vigtige ved opbygning af bestandsmodeller, som kan beregne grundlaget for en bæredygtige udnyttelse af ederfuglebestanden (Gilchrist et al. 2001).
36 Anon 2000. Piniarneq 2001. Jagtinformation og fangstregistrering. Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Erhverv, Nuuk. 40 pp. Bertelsen, A. 1921. Fuglene i Umánaq Distrikt. Meddelelser om Grønland 62: 139-214. Bistrup, A. 1925. Ederfuglenes saga i Grønland. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 23: 43-54. Boertmann, D. & A. Mosbech 2001. Important summer concentrations of seaducks in West Greenland. An input to oil spill sensitivity mapping. Danmarks Miljøundersøgelser, København. Teknisk rapport nr. 345. 50 pp. Boertmann, D., A. Mosbech, K. Falk & K. Kampp 1996. Seabird colonies in western Greenland. Danmarks Miljøundersøgelser, København. Teknisk rapport nr. 170. 98 pp. Buch, E. 1999. Havmiljøet. In: Born, E. & J. Böcher (eds.). Grønlands Økologi. Atuakkiorfik Undervisning, Nuuk: 111-122. CAFF 1997. Circumpolar Eider Conservation Strategy and Action Plan. Conservation of Arctic Flora and Fauna report (CAFF). http://www.grida.no/caff. 16 pp. Christensen, K.D. & K. Falk 1999. Ederfugle-optællinger i Avanersuaq 1998. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 21. 21 pp. Christensen, K.D. & K. Falk 2001. Status of the common eider breeding in the municipality of Avanersuaq (Thule), north-west Greenland. Polar Research 20(1): 109-114. Cooch, F.G. 1965. Breeding biology and management of the Northern Eider (Somateria mollissima) in the Cape Dorset area, Northwest Territories. Canadian Wildlife Service, Wildlife Management Bulletin Ser. 2 No. 10. 68 pp. Coulson, J.C. 1984. The population dynamics of the Eider Duck Somateria mollissima and evidence of extensive non-breeding by adult ducks. Ibis 126: 525543. Cramp, S. ed. 1977. The Birds of the western Palearctic.Vol. I. Oxford : Oxford University Press. 722 pp. DMU-AM & OC 2001. Database over Grønlands Havfuglekolonier. Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø og Ornis Consult A/S. 6. Litteraturliste Frich, A.S. 1997. Ederfuglefangst i Grønland 1993. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 9. 35 pp. Frich, A.S., K.D. Christensen & K. Falk 1998. Ederfugle-optællinger i Kangaatsiaq og Avanersuaq 1997. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Tekniske rapport nr. 10. 33 pp. Frich, A.S. & K. Falk 1997. Jagtindsats og ederfuglefangst ved Nuuk. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. Teknisk rapport nr. 5. 33 pp. Frimer, O. 1993. Occurrence and distribution of king eiders Somateria spectabilis and common eiders S. mollissima at Disko, West Greenland. Polar Research 12: 111-116. Gilchrist, H.G., S. Gilliland, R. Rockwell, J.-P. Savard, G.-J. Robertsen & F.R. Merkel 2001. Population dynamics of the Northern Common Eider in Canada and Greenland: results of a computer simulation model. Canadian Wildlife Service, Unpublished Report 25 pp. Goudie, R.I., G.J. Robertsen & A. Reed 2000. Common Eider (Somateria mollissima). In: Poole, A. & Gill, F., (eds.). The Birds of North America, No. 546. The Birds of North America, Inc., Philadelphia, PA. Joensen, A.H. & N.O. Preuss 1972. Report on the ornithological expedition to Northwest Greenland 1965. Meddelelser om Grønland 191(5): 1-58. Krabbe, T.N. 1907. Om de grønlandske ederfugle. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 1: 98-112. Lock, A.R. 1986. A census of Common Eiders breeding in Labrador and the Maritime Provinces. In: Eider ducks in Canada. Reed, A., ed. Canadian Wildlife Service, Ottawa. Report Series No. 47. Pp. 30-38. Mehlum, F. 1991a. Breeding population size of the Common Eider Somateria mollissima in Kongsfjorden, Svalbard, 1981-1987. Norsk Polarinstitut Skrifter 195: 21-29. Mehlum, F. 1991b. Egg predation in a breeding colony of the Common Eider Somateria mollissima in Kongsfjorden, Svalbard. Norsk Polarinstitut Skrifter 195: 37-45. Merkel, F.R., A. Mosbech, D.M. Boertmann & L. Grøndahl in prep. Winter seabird distribution and
37 abundance off southwest Greenland, 1999. Polar Research: submitted. Milne, H. 1974. Breeding numbers and reproductive rate of eiders at the Sands of Forvie National Nature Reserve, Scotland. Ibis 116: 135-152. Mosbech, A. & D. Boertmann 1999. Distribution, abundance and reaction to aerial surveys of postbreeding king eiders (Somateria spectabilis) in western Greenland. Arctic 52(2): 188-203. Müller, R. 1906. Vildtet og jagten i Sydgrønland. Hovedkomm. for Norge: H. Aschehoug. Nielsen, B.P. 1979. Finn Salomonsens arbejde med ringmærkning og fuglefredning i Grønland. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 73(1-2): 13-24. Nielsen, P. 1999. Ændringer i effektivitet, udnyttelse og afsætning de sidste 20 - 30 år. In: Rydahl, K. & I. Egede (eds.). Seminar om de levende ressourcer. Grønlands Naturinstitut, Nuuk: Teknisk rapport nr. 20: 72-77. Prach, R.W., A.R. Smith & A. Dzubin 1986. Nesting of the common eider near the Hell Gate-Cardigan Strait polynya, 1980-1981. In: Reed, A. (ed.). Eider ducks in Canada. Canadian Wildlife Service, Ottawa. Report Series No. 47: 127-135. Prestrud, P. F. Mehlum 1991. Population size and summer distribution of the Common Eider Somateria mollissima in Svalbard, 1981-1985. Norsk Polarinstitut Skrifter 195: 9-20. Quinlan, S.E. & W.A. Lehnhausen 1982. Arctic fox, Alopex lagopus, predation on nesting common eiders, Somateria mollissima, at Icy Cape, Alaska. The Canadian Field-Naturalist 94(4): 462-466. Reed, A. 1975. Migration, homing, and mortality of breeding female eiders Somateria mollissima dresseri of the St. Lawrence estuary, Quebec. Ornis Scandinavica 6: 41-47. Robertson, G.J. 1995a. Annual variation in the Common Eider egg size: effects of temperature, clutch size, laying date, and laying sequence. Canadian Journal of Zoology 73: 1579-1587. Robertson, G.J. 1995b. Factors affecting nest site selection and nesting success in the Common Eider Somateria mollissima. Ibis 137: 109-115. Salomonsen, F. 1950. The Birds of Greenland. Copenhagen: Munksgaard. 609 pp. Salomonsen, F. 1967. Fuglene på Grønland. København: Rhodos. 340 pp. Schamel, D. 1977. Breeding of the Common Eider (Somateria mollissima) on the Beaufort Sea coast of Alaska. Condor 79: 478-485. Sokal, R.R. & F.J. Rohlf 1995. Biometry. 3d. ed. New York: W.H. Freeman and Company. 887 pp. Swennen, C. 1990. Dispersal and migratory movements of eiders Somateria mollissima breeding in the Netherlands. Ornis Scandinavica 21: 17-27. Vibe, C. 1967. Arctic animals in relation to climatic fluctuations. Meddelelser om Grønland 170: 227 pp. Watson, M.D., G.J. Robertson & F. Cooke 1993. Egglaying time and laying interval in the Common Eider. Condor 95: 869-878.
38 De følgende sider indeholder beskrivelser af de enkelte ederfuglekolonier, som er besøgt i perioden 1998 – 2001. For hver koloni er optællingstidspunkt, position og iagttagelser summeret i en tværgående bjælke med nedenstående overskrifter. For definitioner af de enkelte redekategorier se afsnit 2.2. Det gennemsnitlige ”antal æg/rede” er kun beregnet for kolonier med mindst 5 ægreder. Beskrivelserne er sorteret stigende efter koloninummer og optællingstidspunkt. Derefter følger en beskrivelse af ynglelokaliteten med angivelse af geografisk placering, fysiske udformning, den typiske vegetation, observationsmetode, dækningsgrad samt placering af særlig koncentrerede yngleområder (på større øer). Beskrivelserne kan dog variere noget i detaljeringsgrad, afhængig af de givne omstændigheder på optællingstidspunktet. Når der i teksten angives ”ederfugl” menes i alle tilfælde alm. ederfugl. Ved ”typisk vegetation” er der hovedsageligt tale om lyng og pilekrat. Hvor intet andet er angivet i teksten, er kolonierne optalt af 2 personer. Der henvises ofte til tidligere registreringer af ynglefugle i kolonierne, og disse oplysninger er hentet fra Database over Grønlands Havfuglekolonier (DMU-AM & OC 2001). Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunrede r m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller Appendiks 1. Kolonibeskrivelser
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 69024 23-06-00 22:55 23:30 69º 47,240 - 50º 23,699 17 1 18 2 En halvstor, ret flad ø (Qeqertannguaq) vest for Alluttoq (Arveprinsens Ejland). Øen er total domineret af græs og marehalm. Lokaliteten er tidligere registreret som ynglelokalitet, nemlig den 2. august 1946 og den 20. juni 1960, hvor henholdsvis 42 og 1.075 reder blev registreret. Ved ankomsten den 23 juni 2000 lettede 5 brune fugle og 3 hanner fra området. Vi fandt 18 aktive reder i 2000. At dømme efter antallet af gamle redeskåle er det ikke usandsynligt, at der engang har ynglet i størrelsesordnen 1.000 par, som angivet i 1960. 69024 27-06-01 18:40 18:50 - 7 1 1 9 Ved et genbesøg i 2001 fandt vi kun 9 aktive reder. Igen var størstedelen tomme redeskåle med friske plantedele. 69081 23-06-00 15:25 15:40 69º 29,564 - 50º 37,670 2 2 Indre Paakitsoq nord for Oqaatsut (Rodebay). Lokaliteten består af et fuglefjeld samt 1 lille ø NV for fuglefjeldet, som ikke er aftegnet på KMS kort. Der er tidligere registreret 36 reder på lokaliteten, nemlig den 17. juni 1960 – der må være tale om den lille ø. Den 23. juni 2000 fandt vi 2 reder - 1 tom dunrede på et græsplateau under fuglefjeldet og 1 tom dunrede på den lille ø. 69084 23-06-00 13:45 14:10 69º 29,480 - 50º 31,954 2 1 3 En meget lille klippeø med græs, pil og marehalm hist og her, beliggende i det indre Paakitsoq lidt nord for Oqaatsut (Rodebay). Lokaliteten er tidligere registreret som ynglelokalitet, nemlig den 17. juni 1960 og den 25. juni 1980, hvor henholdsvis 220 og 6 reder blev registreret. Den 23. juni 2000 fandt vi 3 aktive reder. 69085 23-06-00 14:35 15:00 69º 30,200 - 50º 24,905 0 Qinngua Avannarleq i det indre Paakitsoq nord for Oqaatsut (Rodebay). En halvstor ø med en del vegetation samt 1 meget lille ø. Ved lavvande er den store ø landfast med fastlandet. Lokaliteten er tidligere registreret som ynglelokalitet, nemlig den 17. juni 1960 og den 25. juni 1980, hvor henholdsvis 27 og 2 reder blev registreret. Den 23. juni 2000 fandt vi ingen tegn på ynglefugle. Enkelte gamle redeskåle registreret på den mindste ø. 69117 23-06-00 10:45 12:35 69º 28,052 - 50º 32,956 5 1 2 6 3,3 14 En øgruppe der omfattet flere koloner; 69086, 69087, 69088 og 69117. Den består af 3 halvstore til store øer samt 3 meget små øer, hvoraf den ene blot er et nøgent skær. Øgruppen er beliggende i det indre Paakitsoq lidt nord for Oqaatsut (Rodebay). Der er stærk strøm i indsejlingen til det indre Paakitsoq, hvorfor det kun kan tilrådes at sejle ind og ud ved højvande eller lavvande. Der har tidligere været registreret en del ynglende ederfugle på disse øer, men for nogle registreringers vedkommende er det lidt uklart, hvilke øer der er tale om. Placeringen af koloni 69086 og 69087 (ifølge kolonidatabasens referencekort) stemmer ikke overens med de virkelige forhold – der ligger ingen øer. I det følgende beskrives øgruppen derfor under et, og ynglefund beskrives i forhold til øernes indbyrdes placering. Omkring 32 ederfugle (hanner og brune fugle) opholdt sig i området ved ankomst. Vi fandt i alt 14 aktive reder på øgruppen, samt gamle redeskåle på samtlige øer. Umiddelbart øst for den store aflange vestlige ø, på meget lille ø, blev 2 af dem fundet, og på den østlige aflange ø (69117) fandt vi i alt 12 reder. Til sammenligning blev der den 17. juni 1960 optalt 82 reder, gældende for hele øgruppen.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 69117 27-06-01 10:45 12:55 - 13 3 1 4 21 3 Øerne blev genbesøgt i 2001. Omkring 22 hunner og 1 han opholdt sig i området ved ankomsten. Vi fandt i alt 21 aktive reder på hele øgruppen: 3 på den vestligste ø, inde under land (tom i 2000); 9 på den lille ø umiddelbart øst for den vestlige aflange ø (2 året før); 8 reder (12 året før) på den østlige aflange ø (69117); og 1 rede på den nordøstlige ø (tom året før). 69145 22-06-00 19:20 19:50 69º 32,177 - 51º 01,708 1 1 To øer på sydspidsen af Alluttoq (Arveprinsens Ejland). Den østlige ø er stor og kuperet med en del typisk vegetation, den vestlige lidt mindre og mere flad. På det nordlige næs af den vestlige ø fandt vi 1 tom rede med friske plantedele. Ved ankomst fløj et par ederfugle væk fra næsset. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 69145 27-06-01 14:50 15:45 - 1 15 Ved et genbesøg i 2001 befandt sig ved ankomsten 7 hunner. Som året før blev der fundet en enkelt aktiv rede, men denne gang på den østlige ø. 69146 24-06-00 17:30 19:55 69º 52,874 - 50º 44,305 1 3 1 5 Seks øer i sundet mellem Alluttoq (Arveprinsens Ejland) og halvøen Anap Nunaa – 2 meget store øer og 4 mindre til meget små øer. Der blev gjort i alt 5 ynglefund: 3 reder på den mindste af øerne (nord for den store østlige ø), 1 tom dunrede på den mellemstore aflange ø (mellem de 2 store) og 1 tom dunrede på den mindste af øerne mellem de 2 store. På ingen af de andre blev der gjort ynglefund – de blev alle undersøgt til fods langs sydsiden, og iagttaget fra båd langs nordsiden. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 69147 24-06-00 14:05 17:00 69º 54,236 - 50º 39,022 10 2 24 21 2,7 57 En stor samt 1 lille ø i sundet mellem Alluttoq (Arveprinsens Ejland) og halvøen Anap Nunaa. Den store ø er let kuperet med meget vegetation af lyng, pil, birk og marehalm, mens den lille er helt flad og domineret af græs samt hist og her lidt lyng og marehalm. På den store ø fandt vi 50 reder på sydsiden, flest nær kysten men også en del i betragtelig afstand fra vandet – typisk bag store sten. På den lille ø fandt vi 7 tomme dunreder. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 69147 27-06-01 21:15 22:30 - 21 6 20 26 3,2 73 14 Ved et genbesøg i 2001 fandt vi i alt 73 aktive reder. På den store ø blev alle rederne igen fundet på den sydvendte skråning. Der var ingen reder på den lille ø dette år. 69148 24-06-00 12:15 13:15 69º 54,676 - 50º 34,084 1 1 En stor samt 1 lille ø i sundet mellem Alluttoq (Arveprinsens Ejland) og halvøen Anap Nunaa. Den lille ø er aflang med lodrette skrænter og vegetation af græs, lyng og pil på den flade top. Den store ø er let kuperet og pænt frodig mange steder. På den lille ø fandt vi 1 dunrede uden æg. Vi sejlede rundt om den store ø 2 gange og flere tilsyneladende velegnede yngleområder blev undersøgt til fods men uden at det resulterede i ynglefund. En han og hun blev set lette fra en pynt, men ej heller her kunne der lokaliseres nogen reder. Ynglelokaliteten (den lille ø) er ikke tidligere registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 69149 24-06-00 09:40 11:30 69º 53,134 - 50º 27,450 23 23 En øgruppe bestående af 5 små til meget små øer beliggende syd for halvøen Anap Nunaa umiddelbart vest for isbræen Kangilerngata Sermia. De fleste øer er temmelig golde kun med sparsom vegetation af græs og lyng. Ved sejlads i området sås minimum 5 hanner og 5 brune fugle flyve væk fra området. Vi fandt i alt 23 tomme redeskåle med frisk vegetation fordelt med 3, 1, 3, 5 og 11 reder på de 5 øer (syd mod nord). Æglægningen var tilsyneladende kun lige begyndt. Alternativt kan æggene være blevet fjernet på et tidligt tidspunkt. Enkelte hunner blev set lette fra rederne. Antallet af benyttede reder kan være overestimeret, idet det syntes svært at skelne mellem gamle og aktive redeskåle på denne lokalitet. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. Flere af øerne blev flittigt benyttet som rasteplads af diverse måger, og på den sydligste ø lå der fjer overalt. 69149 27-06-01 19:10 20:00 - 0 Ved et genbesøg på lokaliteten i 2001 fandt vi kun måger og et par snegæs i området. 70009 27-06-00 18:30 19:15 70º 23,795 - 54º 39,600 4 4 En let kuperet klippeø (Qeqertaanguaq) med meget græs på toppen beliggende vest for Hareø. Lokaliteten blev i 1920 (dato ukendt) skønnet til at huse 300 ynglepar. Den 27. juni 2000 fandt vi 4 aktive reder. Redeskåle af ændre dato blev vurderet til ca. 50. Ved sejlads i området sås ca. 300 rastende alm. ederfugle (hanner + brune fugle) samt ca. 1.200 kongeederfugle (hanner + brune fugle). 70009 29-06-01 02:10 02:25 - 1 5 3,8 61 Ved et genbesøg på denne lokalitet i 2001 blev antallet af aktive reder opgjort til 6. 70011 70º 25,506 - 54º 03,822 0 Lokaliteten blev ikke besøgt i 2000. Ifølge kort samt kystfugledatabasen udgøres havfuglekolonien af en stejlvæg, hvor der i 1975 blev registreret skarv, ride, tejst og hvidvinget måge. Oplysninger om ynglende ederfugl stammer fra et besøg i 1920, hvor lokaliteten blev skønnet til at huse 2 par. Det anses ikke for særlig sandsynligt, at der yngler ederfugl i dag. 70024 27-06-00 15:55 16:15 70º 23,377 - 53º 55,634 1 3 4 En lille kuperet klippeø med græs og marehalm på toppen beliggende ved Niaqornaarssuk i Vaigat. Lokaliteten blev i 1920 (dato ukendt) skønnet til at huse 30 ynglepar. Den 27. juni 2000 fandt vi 4 aktive reder. Samtlige redeskåle af ældre dato blev optalt og opgjort til 45. 70024 28-06-01 23:00 23:10 - 1 1 2 41 Som året før blev ynglebestanden i 2001 opgjort til 4 aktive reder. 70025 70º 24,810 - 53º 59,766 Ifølge kort samt kystfugledatabasen udgøres havfuglekolonien blot af en stejlvæg. Ikke desto mindre blev der ved et besøg i 1920 skønnet at yngle 10 par ederfugle. Lokaliteten blev ikke besøgt i 2000.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72051 06-07-98 14:40 16:15 72º 37,332 - 55º 54,446 1 13 En lille øgruppe vest for Uummannaq øen (koloni 72010) bestående af 1 halvstor, aflang ø omgivet af flere mindre øer/skær. På den aflange ø blev fundet 1 dunrede samt 3 knuste æg. Et minimumsantal på 110 redeskåle fra tidligere år blev optalt. Øen har ikke tidligere været optalt, men har tydeligvis engang huset en væsentlig større ynglebestand. Ca. 65 rastende ederfugle (hanner og brune fugle) blev set i området i 1998. 72061 14-07-98 19:45 20:20 72º 26,210 - 55º 44,230 3 3 Øen Maniitsuarsuk beliggende udenskærs vest for Kangeq. Øen blev registreret som ynglelokalitet i 1994, idet der fra båd blev iagttaget 26 ”par” på vandet. I 1998 blev 35-40 fugle set i området, hvoraf enkelte opholdt sig parvist. Kun 3 reder kunne lokaliseres. Hovedparten af fuglene i området må antages at være rastende. Det er ikke muligt ud fra nærværende oplysninger at vurdere, hvorvidt der i 1998 var flere eller færre ynglefugle end i 1994. 72072 08-07-98 18:00 72º 38,551 - 54º 51,042 2 12 2,7 14 En ”stor” ø beliggende umiddelbart øst for den større ø Paaq. Alle ynglefund blev gjort på et lille anneks til øen. Der blev fundet 14 aktive reder. Ca. 15 rastende fugle lettede fra området ved ankomst. Øen blev første gang registreret som ynglelokalitet i 1994 og husede da ”mange par”. 72094 08-07-98 14:45 15:30 72º 44,773 - 54º 41,412 11 19 38 3,2 68 En lille høj ø i mundingen af den lille isfjord Akuleqqup Saggaa beliggende umiddelbart syd for Uilortusoq. På øen blev fundet 68 aktive reder. I en af ægrederne var det første æg ved at klække. Et mindre område på øen var utilgængeligt, men der var ikke umiddelbart tegn på ynglefugle her. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72095 08-07-98 14:00 14:35 72º 45,879 - 54º 28,522 10 20 4,0 30 2 En lille øgruppe i bunden af den lille isfjord Akuleqqup Saggaa beliggende umiddelbart syd for Uilortusoq. Øgruppen består af 5 små øer, og ynglefundene er gjort på de 2 mindste af disse. Der blev her fundet 30 aktive reder. Flere hunner blev set lette fra tomme dunreder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72102 10-07-00 11:30 12:00 72º 40,485 - 55º 13,043 8 6 9 2,6 23 11 En enlig lille kuperet ø (Ammarqua) med vegetation af græs og pil mellem klipperne beliggende umiddelbart vest for Naku. Øen er første gang registreret som ynglelokalitet den 14. juli 1998, hvor der fra fly blev registreret 5 hunner ligge på vandet ved øen. Den 10. juli 2000 fandt vi 23 aktive reder på øen. Et antal på 250 rastende ederfugle lettede ved ankomst til området. 72102 02-07-01 18:30 18:45 - 3 1 6 45 3,7 55 2 Væsentlig flere ederfugle ynglede på øen i 2001 - 55 aktive reder blev registreret. 72109 10-07-99 15:00 15:40 72º 55,753 - 54º 48,463 14 34 353 4,0 401 12 Fire øer i den indre nordlige del af Upernavik Isfjord – 1 lille og let kuperet ø med lidt græs vegetation, 1 mindre og meget stenet ø, samt 2 større og mere kuperede sydlige øer. Med undtagelse af 5 reder (største ø) blev alle ynglefund gjort på de 2 små øer. I alt 401 aktive reder blev optalt. Ynglelokaliteten er registreret første gang i 1998, men da fra fly og på et tidspunkt hvor ederfuglene formentlig havde forladt området (31. juli). Kun havterner blev registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72109 14-07-00 18:00 19:20 - 8 9 54 527 3,9 598 67 Øerne blev genbesøgt i 2000, og bestanden blev da opgjort til i alt 598 aktive reder. Med undtagelse af 1 rede på den mindste ø blev alle rederne fundet på den næstmindste af øerne. På den store ø fandt vi kun 1 knust æg. 72109 04-07-01 13:55 17:15 - 5 2 114 384 3,6 505 17 Ved et genbesøg i 2001 fandt vi i alt 506 aktive reder. Alle rederne blev fundet på den næstmindste ø. 72111 04-07-98 19:00 19:30 72º 49,877 - 55º 21,044 3 10 4,4 13 En øgruppe bestående af 1 halvstor samt 2 mindre flade øer i sundet mellem Aappilattoq og Nutaarmiut. Ederfugle ynglede på den vestlige ø, hvor der blev fundet i alt 13 aktive reder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72111 11-07-00 21:00 21:40 - 1 2 3 4 4 14 Ved et genbesøg på lokaliteten i 2000 fandt vi 14 aktive reder. Til forskel fra 1998, hvor alle reder blev fundet på den vestlige ø, fandt vi denne gang 5 af rederne på den vestlige ø, 2 på den midterste ø, og 7 på den østlige ø. Den ”store” midterste ø blev kun delvist undersøgt til fods – de mest velegnede yngleområder. Et antal på 250-300 ederfugle rastede i området – flest hanner. 72111 04-07-01 01:15 02:00 - 011 Ingen af øerne husede ynglefugle i 2001. Kun efterladte skaller var at finde. 72112 04-07-98 20:05 20:25 72º 48,611 - 55º 23,432 1 2 små flade øer i sundet mellem Aappilattoq og Nutaarmiut. Et enkelt ynglefund blev gjort på den sydlige ø. Fire brune fugle fløj væk fra området ved ankomst. Øen har ikke tidligere været registreret som ynglelokalitet. 72112 11-07-00 21:50 22:15 - 0 Ved et genbesøg på denne lokalitet i 2000 fandt vi ingen reder. Den største ø blev kun delvist undersøgt til fods – de mest velegnede yngleområder. Et antal på ca. 125 ederfugle rastede i området – flest hanner. 72112 04-07-01 00:40 01:10 - 01 Ej heller i 2001 blev der gjort ynglefund.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72114 07-07-98 19:30 20:30 13-07-98 19:55 21:00 72º 47,933 - 54º 53,352 2 1 174 277 3,4 454 75 En øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Uilortusoq, som består af 1 stor og noget kuperet ø samt 7 små omgivende øer. Den store ø samt den lille ø øst for denne blev optalt den 7. juli, mens de resterende blev optalt den 13. juli. Langt de fleste ynglefund blev gjort på den store ø, hvor rederne var koncentreret i den sydvestlige dal. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet, men kolonierne har uden tvivl eksisteret i mange år. Der blev i alt fundet 454 aktive reder på øerne. Ynglefundene var fordelt således: Den store ø: I alt 412 reder, heraf 252 dunreder med æg (3,4 æg/rede), 1 rede med 2 æg uden dun. 159 tomme dunreder vidnede om, at en betragtelig ægsamling havde foregået. Øens store størrelse taget i betragtning må det antages, at ikke alle reder blev fundet, særligt gældende for de tyndt besatte områder. Det vurderes dog, at minimum 90% af rederne er fundet. Øen husede desuden flere tusinde redeskåle af ældre dato og et utal af tomme patronhylstre. Adskillige gange blev det iagttaget, at fugle lettede fra tomme dunreder, og samtidig kunne det konstateres, at flere æg netop var ved at klække. Øen blev kortvarigt genbesøgt i 1999, den 7. juli kl. 20:15-20:45. I den sydvestlige dal hvor ynglefuglene er koncentrerede blev indholdet i 61 tilfældigt udvalgte reder noteret. 42 reder indehold æg (3,3 æg/rede), 12 reder indeholdt nyklækkede unger, og i 7 tilfælde havde ungerne allerede forladt reden. Iagttagelserne viser, at ederfuglene ynglede tidligere i 1999 end tilfældet var i 1998 – sandsynligvis ca. 1 uge tidligere. Ingen tomme dunreder blev iagttaget blandt de 61 reder og det tyder på mindre ægsamling dette år. Set i lyset af den mere fremskredne ynglesæson, kan nogle fugle have nået at lægge om, afhængig af tidspunktet for en eventuel ægsamling. Østlig ø: I alt 16 reder, heraf 9 reder med æg (3,3 æg/rede) og 7 tomme dunreder. Samtlige redeskåle af ældre dato blev optalt og opgjort til 272 stk. Nordlige øer (2): I alt 8 reder, heraf 4 reder med æg (2,4 æg/rede), 2 tomme dunreder og 2 tomme redeskåle med friske plantedele. Gamle redeskåle blev ikke optalt. Vestlige øer (4): I alt 18 reder, heraf 12 reder med æg (3,3 æg/rede) og 6 tomme dunreder. Gamle redeskåle blev ikke optalt. 72116 13-07-98 19:20 19:45 72º 46,794 - 54º 59,814 1 1 9 3,9 11 To små øer der udgør de nordligste i en øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Sanningasoq. Her fandt vi 11 aktive reder. En af ægrederne havde 3 æg men kun meget lidt dun og vidner om meget sen æglægning for denne ynglefugl, evt. omlægning. En anden ægrede så forladt ud, og æggene i reden var da også kolde. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72116 11-07-00 13:00 13:25 - 2 14 3,9 16 Ved et genbesøg på denne lokalitet i 2000 fandt vi 16 aktive reder. 72117 13-07-98 18:30 72º 46,668 - 54º 57,498 3 3 Tre små øer samt 1 større ø i den østlige del af en øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Sanningasoq. På de 2 mindste øer blev fundet 3 reder med æg (3, 5 og 5 æg). Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72117 11-07-00 16:15 16:25 - 4 2 6 Ved et genbesøg på denne lokalitet i 2000 fandt vi 6 reder med æg (3,5 æg/rede), hvoraf 2 reder indeholdt 1 eller flere nyklækkede unger. Rederne lå igen på de 2 mindste øer. Den store ø blev observeret fra båd, hvilket ikke gav anledning til nærmere inspektion. 72118 13-07-98 18:00 18:20 72º 46,215 - 54º 59,091 9 8 13 2,6 5 35 9 Tre halvstore aflange kuperede øer, samt 1 lille ø syd for den sydligste, aflange, der udgør den centrale del af en øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Sanningasoq. På sydspidsen af de 2 nordligste øer blev fundet 35 aktive reder - hvoraf 5 reder indeholdt 1 eller flere nyklækkede unger. En hun blev set lette fra 1 af de tomme reder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72118 10-07-00 14:45 15:15 11-07-00 13:30 16:15 - 6 14 195 4,0 31 21 270 13 Lokaliteten blev genbesøgt af 2 omgange i 2000, og denne gang var antallet af ynglefugle langt større. Vi fandt i alt 270 aktive reder – hvoraf 31 reder indeholdt 1 eller flere nyklækkede unger. Af de 270 reder blev de 35 fundet på den sydligste, aflange ø samt på den lille ø for enden af denne, 51 reder på midterste, store ø, og 184 reder på den nordligste store ø. På de 2 sidstnævnte øer blev samtlige reder fundet på vestog sydvendte skråninger, de øvrige områder er mindre frodige og blev kun observeret fra båd. På den sydlige, aflange ø blev kun den sydvendte spids undersøgt til fods – 3 hunner blev fra båd set lette fra reder på den vestlige langside, og det er sandsynligt at flere hunner rugede her. Forskellen mellem 1998 og 2000 er meget markant, og det kan efterfølgende kaste tvivl om, hvorvidt nogle yngleområder er overset i 1998 – hvor der kun blev fundet reder på sydspidsen af de 2 nordligste øer. Det virker dog usandsynligt, at f.eks. den vestlige langside på den nordligste ø skulle have huset et tilsvarende stort antal ynglefugle i 1998, uden at dette var blevet opdaget – taget i betragtning, at området blev inspiceret fra båd, og sydspidsen blev undersøgt til fods. Såfremt den observerede forskel er reel, er der tale om en mangedobling af ynglebestanden med blot 2 års mellemrum. 72119 13-07-98 17:30 17:40 72º 45,785 - 55º 00,417 3 14 3,9 1 18 1 To småøer blandt flere i større øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Sanningasoq. Her blev fundet 19 aktive reder. En enkelt rede havde 2 nyklækkede unger. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72119 10-07-00 13:40 14:30 - 9 1 4 71 4,4 6 2 93 Denne lokalitet blev genbesøgt i 2000, og denne gang var antallet af ynglefugle langt større. Vi fandt i alt 93 aktive reder – hvoraf 6 reder indeholdt 1 eller flere nyklækkede unger. Rederne blev alle fundet på en og samme ø – den som næsten er landfast med den store, høje ø med fuglefjeldet. Ynglebestanden er tilsyneladende femdoblet med blot 2 års mellemrum. Desuden er der tale om en vis omrokering blandt ynglefuglene, idet rederne var fordelt på 2 øer i 1998. 72120 08-07-98 15:00 15:30 72º 45,203 - 54º 41,449 6 44 3,4 1 51 12 Lille og lav ø (markeret som skær på KMS-kort) i mundingen af den lille isfjord Akuleqqup Saggaa beliggende umiddelbart syd for Uilortusoq. På øen blev fundet 52 aktive reder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72122 08-07-98 17:15 17:45 72º 39,084 - 54º 53,802 46 2 48 18 Halvstor ø beliggende i sundet øst for Naku. Øen har et stort og frodigt vegetationsdække af krybende pil, og langt de fleste reder ligger skjult under dette. Der blev fundet i alt 48 aktive reder. Det store antal tomme dunreder (46) indikerer udpræget ægsamling på lokaliteten, og lokale bekræftede også at ”området er kendt som et godt ederfuglested”. Ynglelokaliteten har dog ikke tidligere været registreret. 72123 08-07-98 19:00 19:50 13-07-98 15:00 15:20 72º 38,609 - 54º 52,960 41 7 4,4 48 26 Tre små øer beliggende umiddelbart øst for den større ø Paaq. Den østlige ø blev besøgt den 8. juli og de 2 vestlige øer den 13. juli. Alle ynglefund blev gjort på den østlige ø. Her blev fundet i alt 48 aktive reder. Det store antal tomme dunreder (41) indikerer udpræget ægsamling på lokaliteten, og lokale bekræftede også, at ”området er kendt som et godt ederfuglested”. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72124 08-07-98 20:00 13-0798 14:45 14:55 72º 37,705 - 54º 57,347 3 6 2,7 95 Tre små øer beliggende umiddelbart vest for den større ø Paaq. De sydlige øer blev besøgt den 8. juli og den nordlige lille ø (markeret som skær på KMS kort) den 13. juli. Der blev i alt fundet 9 aktive reder, hvoraf 7 reder var at finde på de sydlige øer og 2 på den nordlige ø. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72125 13-07-98 14:00 14:15 72º 35,981 - 55º 05,749 4 4 Et skær samt 1 lille ø beliggende i en lille vig på sydsiden af Amitsoq. Her blev fundet 4 tomme reder, som tilsyneladende havde været benyttet samme år – foret med friske plantedele. Et ”par” lå sammen på vandet ved øerne. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72126 13-07-98 13:30 13:55 72º 35,801 - 55º 10,800 3 11 3,0 14 3 To små øer beliggende i den sydlige bugt ved Amitsoq. Her blev fundet i alt 14 aktive reder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været optalt. Ved småøerne i bunden af bugten blev set ca. 90 rastende ederfugle, men ingen fugle ynglede på disse øer. 72127 15-07-98 15:50 16:15 72º 29,149 - 55º 47,895 1 1 22 3,4 24 5 En udenskærs øgruppe bestående af 7 små øer beliggende vest for Kangeq og umiddelbart nord for Salleq. Ynglefund blev gjort på den største, sydlige ø, som er ret kupperet og stort set uden vegetation. Ederfuglene yngler her på den sydlige del af øen med deres reder anlagt i løse sten og enkelte direkte på ren klippe. Der blev fundet 24 aktive reder. En hun lettede fra en redeskål uden dun og uden æg og vidner om meget sen æglægning for denne ynglefugl, evt. omlægning. De øvrige øer var tomme. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72127 09-07-00 20:35 21:40 - 3 4 49 4,0 56 3 Ved et genbesøg på lokaliteten i 2000 kunne det konstateres, at ynglebestanden var mere end fordoblet sammenlignet med 1998. Vi fandt i alt 56 aktive reder på samme sted som i 1998. Denne fremgang er bemærkelsesværdig set i lyset af, at den nærtliggende Salleq-koloni (72128) helt er forsvundet. Man kunne foranlediges til at tro, at fuglene fra Salleq-kolonien er flyttet til nærværende lokalitet.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72127 02-07-01 13:20 14:20 - 1 1 1 43 3,6 46 6 I 2001 blev der fundet i alt 46 aktive reder. Størstedelen (45 reder) var placeret på den store sydlige ø - på samme sted som ved de to foregående optællinger. På den lille ø SØ herfor blev fundet en enkelt ægrede. De øvrige øer var tomme. 72128 15-07-98 15:00 15:40 72º 28,332 - 55º 47,370 1 14 4,1 15 Øen Salleq beliggende udenskærs vest for Kangeq. I bunden af en lille vig på vestsiden af øen blev der gjort ynglefund - 15 reder i en frodige vegetation, der omgiver en lille sø. Ca. 40 rastende fugle lettede fra vigen ved ankomst. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72128 09-07-00 20:00 20:30 - 0 Ved et genbesøg på lokaliteten 2 år senere kunne det konstateres, at ikke en eneste ederfugl ynglede i området. Kun de gamle redeskåle stod tilbage, men tydeligvis havde ingen være benyttet denne sommer. Ca. 55 ederfugle (hanner og brune fugle) rastede i bunden af den lille vig. 72128 02-07-01 13:00 13:30 - 2 3 16 3,4 21 2 I 2001 var der igen ynglefugle på denne lokalitet - i alt 21 reder i bunden af den lille vig. 72129 15-07-98 16:55 17:05 72º 32,126 - 55º 43,048 1 3 4 En meget lille og lav ø med lidt græs på toppen beliggende vest for Iperaq. Øen ligger blandt adskillige andre øer, men disse er helt uden vegetation. På øen fandt vi 4 aktive reder. Samtlige redeskåle af ældre dato blev optalt på denne ø og opgjort til et antal på 38. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72129 09-07-00 22:05 22:15 - 3 1 41 Ved et genbesøg på denne lokalitet i 2000 fandt vi igen 4 aktive reder. 72129 02-07-01 14:40 14:50 - 0 Lokaliteten husede ikke ynglefugle i 2001. 72134 05-07-98 15:00 15:30 72º 46,871 - 56º 35,320 0 En blandt flere udenskærs øer i øgruppen Nunannguit (Smålandene) beliggende umiddelbart vest for Upernavik by. På øen blev fundet æggerester fra 3 ederfugleæg hvilket indikerer, at der for nylig er gjort yngleforsøg på denne ø eller på en af de nærliggende. Ingen reder kunne dog lokaliseres i 1998 hverken på denne ø eller på nogen af de andre i øgruppen. Der har tidligere været registreret mange ynglefugle på Smålandende – 500 ynglepar i 1936 og 200 i 1965. Disse angivelser beror dog på skøn foretaget fra båd og må derfor anses for noget usikre. Et antal rastende ederfugle på 60 blev set i området i 1998, hvoraf mindst halvdelen var hanner.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72136 15-07-98 12:45 13:10 72º 23,424 - 54º 57,950 11 11 1 En enlig halvstor og lav ø beliggende ud for den nordøstlige ende af Qeqertaaq. Her blev fundet 11 friske dunreder og 1 knust æg. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72138 15-07-98 11:45 12:10 72º 22,829 - 55º 05,626 1 2 31 Fire meget små og lave øer øst for Kangersuatsiaq (Prøven). Her blev fundet 3 aktive reder på en af øerne. Samtlige redeskåle af ældre dato blev optalt på denne ø og opgjort til et antal på 51. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72139 15-07-98 11:15 11:30 72º 21,082 - 55º 10,444 1 9 4,0 10 1 En enlig lille og lav ø (flere øer er aftegnet på KMS kort) der ligger øst for Kangersuatsiaq (Prøven). Her blev fundet 10 aktive reder. En rede så forladt ud, og æggene i reden var da også kolde. Samtlige redeskåle af ældre dato blev optalt på denne ø og opgjort til et antal på 53. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72142 09-07-99 19:00 72º 58,252 - 56º 33,176 4 4 En aflang og noget kuperet udenskærs ø vest for øhavet Assaqutaq. Ynglefundene på denne lokalitet kunne opgøres til 4 tomme dunreder. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72143 08-07-99 16:05 16:25 72º 59,164 - 55º 04,888 4 44 Et par små øer umiddelbart vest for en større ø i sundet mellem Maniitsoq øen og Akullikassak-halvøen. Her blev fundet 4 tomme dunreder, samt mange redeskåle fra tidligere år. Der blev desuden fundet ynglende havlit – 1 rede uden æg. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72144 08-07-99 16:35 17:25 72º 58,441 - 55º 00,045 6 4 10 2 En stor samt 3-4 små øer, alle ret kuperede, i fjordbassinet mellem Maniitsoq øen og Indlandsisen. Ved ankomst til området sås 7 hanner og 12 brune fugle flyve væk. På vestsiden af den store ø lettede 1 ederfugl fra et lille plateau på øen, men ingen reder var at finde på plateauet. Ynglefund blev gjort på alle de små øer med undtagelse af den sydligste af de 2 vestlige øer. I alt 10 aktive reder blev fundet. På samtlige de små øer fandtes mange redeskåle fra tidligere år. Tre reder med æg fra ynglende havlit blev desuden fundet på de sydlige små øer. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72145 08-07-99 19:00 20:40 72º 57,405 - 54º 54,316 4 24 82 2,9 110 4 En lille øgruppe i fjordbassinet mellem Maniitsoq-øen og Indlandsisen bestående af 6 små flade eller let kuperede øer omkring en større ø. Ved ankomst lettede ca. 170 fugle fra området (hanner og brune fugle, hovedsagelig rastende). Ynglefundene blev gjort på de små øer, der omkranser den store - flest (81 reder) på den der ligger ud for det nordøstlige hjørne af den store ø, og som i øvrigt ikke er aftegnet på KMS kortet. I alt 110 aktive reder blev fundet. På 2 af øerne blev fundet ynglende havlit – i alt 3 reder (dunrede, rede med 6 æg og rede med rugende fugl). Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72146 08-07-99 20:45 21:25 72º 57,177 - 54º 52,060 8 20 52 3,1 80 4 Tre små og let kuperede øer, nord for en stor ø i fjordbassinet mellem Maniitsoq-øen og Indlandsisen. De 2 østlige øer er ikke aftegnet på KMS kortet. Ved ankomst lettede ca. 60 fugle fra området. Ynglefund blev gjort på den vestlige (22 reder) og den østlige ø (58 reder) – ingen på den nordlige. I alt 80 aktive reder fordelt som ovenstående. På den vestlige ø blev fundet ynglende havlit – 1 rede med 6 æg. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72147 10-07-99 13:30 13:45 72º 58,566 - 54º 50,892 4 Tre små flade samt 2 større øer i fjordbassinet mellem Maniitsoq-øen og Indlandsisen. De små flade øer er potentielt velegnede ynglelokaliteter, men ingen ynglefugle blev dog fundet i 1999. Ved ankomst lettede 13 rastende fugle fra området. Fire fugle blev set lette fra plateau på den østlige store ø, men ingen reder kunne lokaliseres på dette sted. 72148 10-07-99 13:55 14:00 72º 57,562 - 54º 50,768 6 En halvstor og lidt kuperet ø i fjordbassinet mellem Maniitsoq-øen og Indlandsisen. Seks brune fugle og 1 han blev set lette fra et vegetationsrigt plateau på øen, men det var ikke muligt at bestige dette plateau, og det kan således ikke udelukkes, at der blot var tale om rastende fugle. 72149 10-07-99 16:15 16:50 72º 55,401 - 54º 45,555 9 66 3,6 75 2 Fire øer i den indre nordlige del af Upernavik Isfjord – 2 små og stenede øer med en smule vegetation, hvoraf den ene ikke er aftegnet på KMS-kortet, 1 lille gold ø hvor ederfuglerederne er aflagt i en klæg moræneler, og endelig 1 noget større og højere ø der samtidig huser et ride/mågefjeld. Ved ankomst var ca. 90 fugle (hanner og brune fugle) på vingerne, hvoraf nogen formentlig var ynglefugle, idet de cirklede rundt i området gennem længere tid. Flest ynglende ederfugle blev fundet på den ene af 2 små stenede øer (den der er aftegnet på kortet). I alt fandt vi 75 aktive reder. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 72149 14-07-00 16:30 17:15 - 2 4 5 77 4,2 88 16 Øerne blev genbesøgt i 2000, og bestanden blev da opgjort til i alt 88 aktive reder. Af de 88 reder blev 2 reder fundet på den store ø, 31 reder på den moræneagtige ø længst mod sydvest, 30 reder på den nordvestlige lille ø og 25 reder på den østlige lille ø. Rederne var mere jævnt fordelt mellem de små øer i 2000. 72149 04-07-01 15:55 16:45 - 5 75 3,7 80 I 2001 blev der fundet i alt 80 aktive reder. De 24 reder blev fundet på den moræneagtige ø længst mod sydvest, 42 på den nordvestlige lille ø og 14 på den østlige lille ø. Ingen reder blev fundet på den store ø. 72153 13-07-99 15:10 17:45 72º 50,477 - 54º 57,683 22 23 109 3,7 1 155 26 En ud af flere øgrupper i sundet mellem Qeqertarsuaq og Nutaarmiut bestående af 6 kuperede øer og 3-4 små, lave øer. Ved ankomst kunne ses minimum 225 fugle (hanner samt brune fugle), dels i luften og dels på vandet. På øerne fandt vi samlet 155 aktive reder. I én af rederne var 2 ud af 3 æg klækket. Rederne var fordelt med 16 reder på de sydøstlige øer, 138 reder på de centrale øer og 1 rede på den nordlige ø. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72154 09-07-99 18:30 18:35 72º 59,700 - 56º 35,900 2 3,0 2 En udenskærs ø vest for øhavet Assaqutaq. Øen er meget stenet, og den noget sparsomme vegetation er at finde på øens højeste partier. Ved ankomst lettede ca. 45 fugle fra området, hanner og brune fugle, som alle formentlig var rastende fugle. Ynglefundene begrænsede sig til 2 reder med hver især 3 æg. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 72154 13-07-00 20:30 20:40 - 3 7 4,1 10 3 Øen blev genbesøgt i 2000 og husede da 10 aktive reder. 72154 05-07-01 18:00 18:10 - 6 3,8 6 I 2001 blev der fundet 6 reder med æg. 72156 14-07-99 10:50 12:50 72º 58,374 - 56º 27,514 5 19 26 4,0 50 26 En ud af flere øgrupper i øhavet Assaqutaq sydvest for den forladte bygd Tussaaq. Lokaliteten, som den er defineret her, består af omkring 20 øer af meget forskellig størrelse og karakteristika. Ynglefund blev gjort på 5 af øerne. Det er vanskeligt ud fra det tilgængelig kortmateriale at beskrive præcist hvilke øer, der er tale om. Blot kan det siges, at ederfuglene ynglede på nogle af de mindste øer, dog med én undtagelse. På den nordligste af de 2 sydlige, lidt større øer fandt vi 2 dunreder. I alt fandt vi 50 aktive reder på de 5 øer. Cirka 180 fugle (hanner samt brune fugle) sås ”raste” i området, hvoraf nogle dog sandsynligvis var ynglefugle, som var blevet skræmt af reden. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 72157 14-07-99 13:00 13:20 72º 59,694 - 56º 28,781 1 21 59 3,5 6 87 5 To små og let kuperede øer beliggende perifert i øhavet Assaqutaq sydvest for den forladte bygd Tussaaq. En del græs vokser på de højtliggende partier. En flok rastende fugle på ca. 105 (hanner samt brune fugle) lettede ved ankomst. Samlet fandt vi 87 aktive reder på de 2 øer – hvoraf 6 reder indeholdt én eller flere nyklækkede unger. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 72157 13-07-00 21:30 21:45 - 2 3 77 3,2 82 Øerne blev genbesøgt i 2000 og husede da 82 aktive reder. 72157 05-07-01 18:30 18:40 - 4 5 2 93 3,6 104 11 I 2001 blev der i alt fundet 104 aktive reder - alle på den østlige ø. 72159 19-07-99 00:20 00:30 72º 56,466 - 56º 10,558 1 1 Et sydlig næs på en stor ø vest for Taartoq. Her fandt vi 1 rede med 4 æg. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 72161 10-07-00 10:05 11:00 72º 36,715 - 55º 14,792 7 1 2 40 3,4 50 29 En lille samt 1 lidt større kuperet ø med vegetation af græs og pil mellem klipperne beliggende umiddelbart vest for Amitsoq-halvøen. På den nordøstlige lille ø fandt vi 50 aktive reder. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. Et antal på 85 ederfugle lettede ved ankomst til området, en del af disse fra rederne på den lille ø. En rundsejling omkring den store ø gav ikke anledning til nærmere inspektion af denne. 72161 02-07-01 17:40 18:10 - 1 6 2,0 711 Øerne blev genbesøgt i 2001, og ved denne lejlighed blev der kun fundet 7 aktive reder – alle på den nordøstlige ø. Vi foretog stikprøver til fods på den anden ø, men der var intet at bemærke. 72162 10-07-00 13:15 13:35 72º 45,380 - 54º 58,924 9 1 1 11 1 En lille flad ø med en del typisk vegetation. Øen udgør den sydøstligste ø i en større øgruppe i sundet mellem Nutaarmiut og Sanningasoq, og øen er ikke aftegnet på de tradiotionelle KMS-kort. Den 10. juli 2000 fandt vi 11 aktive reder på øen. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 72163 11-07-00 17:20 17:25 72º 46,366 - 54º 55,311 100 En stor og aflang ø i sundet mellem Uilottusoq og Sanningasoq. Øen er temmelig gold på den nordlige langside men mere frodig på sydsiden. Ved en rundsejling om øen lettede 25-30 hunner fra reder på sydsiden, men området blev ikke nærmere undersøgt. På baggrund af antallet af hunner som blev skræmt af reden og erfaringer fra nærliggende kolonier anslås det, at øen husede 100-150 reder. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. Godt nok var vi i området i 1998, men øen blev kun hastigt passeret på den nordlige side. 73001 14-07-99 15:15 18:45 73º 06,362 - 56º 25,010 9 46 110 3,3 7 1 173 20 Den nordøstlige del af øgruppen Kitsissut beliggende nordvest for den forladte bygd Tussaaq. Øgruppen består af ca. 30 øer af forskellig størrelse og karakteristika. På flertallet af øerne fandt vi ynglefugle. Samlet blev det til 173 aktive reder. Antallet af reder på denne ynglelokalitet blev den 15. juli 1965 opgjort til 229 reder. Denne optælling er efter alt at dømme meget sammenlignelig med vores, begge foretaget fra land og stort set samtidig, og indikerer en omtrentlig reduktion på 25% siden 1965. En ældre fanger fra Naajaat, David Petersen, mener, at ynglebestanden er vokset gennem de sidste 10 år. 73002 18-07-99 19:05 19:50 73º 14,670 - 56º 50,802 0 En udenskærs øgruppe (Kingittuarsuk) vest for Illinnguit bestående af 5 øer af forskellig størrelse. Ifølge tidligere optegnelser skulle der den15. juli 1965 være blevet optalt 215 reder her og tilsvarende blev der den 14. juli 1987 registreret 200 par fra båd. I 1999 rastede ca. 200 ederfugle (kongeederfugle og alm. ederfugle) i området og disse lettede ved vores ankomst. Vi gennemsøgte nøje området for ynglefugle og var i land på den nordlige ø, i det område hvor Joensen & Preuss (1972) ifølge deres optegnelser fandt de 215 reder. Vi fandt enkelte redeskåle fra tidligere år men ikke det mindste tegn på ynglefugle i 1999. 73003 19-07-00 17:55 73º 42,534 - 56º 40,116 12 En mindre ø sydøst for Kippaku med typisk god vegetation. Det er en meget egnet ynglelokalitet, og der er da også tidligere registreret ynglefugle på øen – 146 reder den 19. juli 1965, og 76 reder den 12. juli 1987. Den 19. juli 2000 fandt vi ingen reder, kun redeskåle af ældre dato. To friske skaller indikerede dog, at 1 eller 2 ederfugle havde gjort forsøget. Cirka 20 ederfugle rastede ved øen.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 73092 16-07-99 20:20 20:35 73º 25,673 - 55º 39,282 21 En enlig halvstor og lav ø beliggende i fjordbassinet ved Anarusuk nordøst for Tasiusaq. Her blev registreret 2 aktive reder, hvoraf den ene blot blev registreret som ”fugl letter fra rede”. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 73093 16-07-99 14:20 14:30 73º 24,678 - 55º 16,164 3 4 En blandt flere øer i bunden af Kangerlussuaq Isfjord (Giesecke Isfjord). 30 hanner og 18 brune fugle rastede i området og lettede ved vores ankomst. På øen fandt vi 4 aktive reder. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 73094 16-07-99 14:40 15:15 73º 24,180 - 55º 16,945 11 13 3,0 24 1 Tre lave øer (blandt flere) i bunden af Kangerlussuaq Isfjord (Giesecke Isfjord). Flest ederfugle ynglede på den aflange ø, hvor rederne var anlagt på opskruede morænevolde. Samlet blev der fundet 24 aktive reder på de 3 øer. Ynglelokaliteten har ikke tidligere været registreret. 73095 17-07-99 20:00 73º 38,443 - 56º 28,690 1 En enlig, lille ø på nordsiden af Qeqertarsuaq. Øen er ikke aftegnet på KMS-kort. Vi fandt her 1 rede med 4 æg. Desuden blev der konstateret ynglende havlit på øen - 1 rede med æg. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 73096 17-07-99 19:40 20:00 73º 36,883 - 56º 47,760 3 5 En lille øgruppe på sydsiden af Mattaangasut bestående af 5 meget små øer. Øerne er stort set uden vegetation og rederne er anlagt på løse småsten. Cirka 120 fugle (hanner og brune fugle) rastede ved øerne og lettede ved vores ankomst. Øerne husede 5 aktive reder. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 73096 19-07-00 13:50 14:00 - 1 3 4 Ved et genbesøg på lokaliteten i 2000 fandt vi 4 aktive reder. 73096 07-07-01 12:30 12:45 - 1 3 43 I 2001 blev der igen fundet 4 aktive reder. 73097 17-07-99 18:30 18:45 73º 33,868 - 56º 39,843 1 3 6 2,7 10 1 En lille og let kuperet ø på nordsiden af Mattaangasut. Cirka 35 fugle (hanner og brune fugle) rastede ved øen og lettede ved vores ankomst. Vi fandt 10 aktive reder på øen. Ynglelokaliteten er ikke tidligere registreret. 73097 19-07-00 11:50 11:55 - 0 Ved et genbesøg på lokaliteten I 2000 blev ingen reder fundet – kun redeskåle af ældre dato.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 73097 07-07-01 10:35 10:45 - 1 2 1 I 2001 blev der fundet en enkelt rede med 2 æg. 73098 19-07-00 18:40 18:45 73º 41,683 - 56º 26,939 2 2 En lille, lav og aflang gold klippe beliggende i den nordøstlige vig ved Tuttoqqottooq. Her fandt vi 2 reder med æg (2 og 9 æg) anlagt i løst sediment. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 73098 07-07-01 18:45 18:50 - 1 1 Ved et genbesøg i 2001 blev der fundet en enkelt dunrede med 6 æg 73099 22-07-00 20:35 20:40 73º 49,331 - 56º 50,911 2 1 3 En lang og lav ø med sparsomt vegetation, hovedsagelig græs, beliggende nordvest for Appaarsuit. Her fandt vi 3 aktive reder. Der lettede 2 hunner ved ankomsten til øen. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 73099 07-07-01 21:05 21:15 - 2 1 2 52 Ved et genbesøg i 2001 fandt vi 5 aktive reder. 73100 20-07-00 20:10 20:30 73º 58,450 - 56º 11,168 6 4 10 11 En øgruppe på 3 øer nord for Amitsorssuaq. Den nordligste ø er en velegnet u-formet mellemstor ø med typisk vegetation. Her fandt vi 4 aktive reder. Den nærtliggende ø består af en lille egnet høj ø med typisk vegetation, hvor vi fandt 2 tomme dunreder. Den3. ø er lokaliseret sydvest for de 2 andre, og er en egnet ø med typisk vegetation, hvor vi fandt 1 tom dunrede. Altså samlet 10 aktive reder på de 3 øer. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 73100 08-07-01 00:55 01:35 - 1 2 24 3,3 27 5 I 2001 blev der fundet 27 aktive reder fordelt med 5 reder på den nordøstlige ø, 6 reder på den sydøstlige ø, og 16 på den vestlige ø. 73101 20-07-00 18:50 19:00 73º 59,304 - 56º 14,428 1 1 5 77 To øer, beliggende mellem Mannerqortuut og Amitsorssuaq tilhørende øgruppen Mannerqortuut. Den først ø er en egnet, lille, lav ø med spredte græstotter. Her var der 3 forladte reder med ægrester fra udklækkede unger. På den anden ø fandt vi 4 reder, hvoraf 2 var forladte med ægrester fra udklækkede unger. Altså samlet 7 aktive reder på de 2 øer. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. Vi observerede desuden 19 rastende ederfugle omkring øen. 73101 08-07-01 00:45 00:50 - 06 Ved et genbesøg i 2001 blev der fundet skaller fra præderede æg. Ingen aktive reder kunne dog lokaliseres.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 73102 20-07-00 18:15 18:45 73º 59,470 - 56º 16,443 1 6 3 10 3 En øgruppe på 6 små øer beliggende mellem Mannerqortuut og Amitsorssuaq tilhørende øgruppen Mannerqortuut. Vi fandt i alt 10 aktive reder på de 6 øer. På den første ø (fra SV), en lav ø med en lille forhøjning, fandt vi 2 tomme dunreder. På ø nr. 2 kun enkelte redeskåle af ældre dato. På ø nr. 3 var der 5 aktive reder. Den 4. ø er blot en lille, gold klippe (skær). Ø nr. 5 rummede 1 tom dunrede. På den sidste og 6. ø fandt vi 3 tomme dunreder. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. På den større ø syd for de 6 småøer fandt vi desuden 4 reder med æg. Disse reder lå placeret ud for den første af de små øer (fra SV). Ved inspektion fra båd blev der ikke registret yderligere ynglefugle på den nordvestlige side af den store ø. De øvrige dele af øen blev inspiceret fra båd, men yderligere ynglefund blev ikke registreret. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 73102 08-07-01 00:20 00:40 - 03 Ved et genbesøg i 2001 blev enkelte skaller fra præderede æg fundet men ingen aktive reder. 73103 20-07-00 11:10 11:45 73º 51,101 - 55º 55,741 2 6 3,7 8 En øgruppe bestående af ca. 6 øer beliggende i indsnævringen op mod Ussing Isfjord. På den første ø fra syd, en lille næsten gold klippe, med spredt vegetation, fandt vi 8 aktive reder. Den næste ø er en større, aflang ø, lettere kuperet med typisk god vegetation men uden reder. Resten af øgruppen var tillukket af is. På afstand kunne ikke konstateres ynglefugle på disse øer. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 74001 08-07-01 16:30 17:10 74º 01,403 - 57º 49,292 12 2,8 12 Den sydligste af 3 øer tilhørende Ederfugleøerne. Både den sydlige og nordlige del af øen blev gennemgået - én person i hvert område. Den sydlige spids består af en nedad skrånende side, hvor ingen ynglefund blev gjort. Alle reder blev fundet på den nordlige ende af øen - 12 reder med æg. Både den vestlige og den østlige langside af øen er uegnede yngleområder. Disse er observeret fra vandet, samt fra den østliggende ø. Tidligere observationer af ynglefugle omfatter et skøn fra båd på 7.000 par (alle 3 ”Ederfugleøer”) den 26. juli 1936 og 88 reder optalt den 17. juli 1965. Øen blev kortvarigt observeret fra et højtliggende punkt den 21. juli 1998, uden at dette resulterede i ynglefund. 74002 08-07-01 16:30 19:05 74º 01,896 - 57º 48,480 4 4 222 3,5 230 2 Den midterste af 3 øer tilhørende Ederfugleøerne. Her blev fundet i alt 230 aktive reder. Moniteringen af øen startede ved den sydøstlige spids, hvor én mand til fods systematisk gennemsøgte hele strækningen mod den nordvestlige spids. Den nordvestlige spids består af en lang ”tunge”, der nærmest ser ud til at være brækket af, således at den skilles fra det øvrige del af øen. På den nordøstlige spids, og især på langsiden af denne ”tunge”, blev de fleste reder fundet, i alt 172 reder. De resterende reder blev fundet på den sydøstlige langside. Denne blev systematisk gennemgået (af en anden person) fra den sydøstlige spids (udgangspunktet) op langs den sydøstlige langside op til punktet, hvor ”tungen” er brækket af. Herfra blev der gået hen over midten af øen langs de 2 søer tilbage mod udgangspunktet. Store dele af den midterste del består at en nordvendt skråning, hvorfra der siver smeltevand ned mod den ene af de 2 søer, hvorfor denne del er uegnet til reder. Tidligere observationer af ynglefugle omfatter 522 reder optalt den 17. juli 1965, 5 par registreret fra båd den 13. juli 1994 og få mulige ynglefugle set fra fly den 16. juli 1998. Desuden blev der registreret 14 reder ved en ukomplet gennemgang af øen den 21. juli 2000.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 74003 08-07-01 20:05 21:30 74º 03,630 - 57º 43,908 1 6 138 3,4 145 6 Den nordligste af 3 øer tilhørende Ederfugleøerne. Øen er ikke lav, ikke kuperet, og har typisk vegetation. Øen blev gennemsøgt af 3 personer, hvoraf 2 personer gennemsøgte hele den sydlige del og én person den nordlige del. Også den midterste del af øen blev gennemgået. Alle reder blev fundet på den sydlige del af øen, især strækningen fra den sydlige spids op langs den vestlige kyst. I alt blev fundet 145 aktive reder. Tidligere observationer af ynglefugle omfatter 543 reder optalt den 17. juli 1965, en ukomplet registrering af minimum 5 par den 13. juli 1994, og få mulige ynglefugle set fra fly den 16. juli 1998. En systematisk gennemgang af øen den 21. juli 2000 resulterede i 111 ynglefund. Sammenlignet med 1965-optællingen er ynglebestanden tilsyneladende væsentligt reduceret. 74032 21-07-00 00:15 00:35 74º 02,196 - 56º 12,023 1 1 5 3,2 7 En kuperet ø med typisk vegetation beliggende ved halvøen Orsugissap Qaqqarsua. Vi fandt i alt 7 aktive reder. Alle reder blev fundet langs den sydvendte kyststrækning op mod den nordvestlige ende. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 74032 08-07-01 10:15 10:25 - 02 Ved et genbesøg i 2001 blev der fundet enkelte skaller fra præderede æg, men ingen aktive reder kunne lokaliseres. Der var endnu en del sne på øen. Øen blev gennemgået på samme måde som året før. 74033 21-07-00 14:10 14:20 74º 05,746 - 56º 42,857 5 1 6 Øgruppen Tivasunnguit sydøst for Nuussuaq bestående af 3 øer, hvor de 2 største er lave med typisk vegetation. På den midterste ø fandt vi 2 tomme dunreder, og på den mindste ø, som kun har enkelte græstotter, fandt vi 4 aktive reder. Altså samlet 6 aktive reder på øerne. Gamle redeskåle af ældre dato var at finde på alle 3 øer. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 74033 09-07-01 15:40 16:10 - 2 10 7 2,9 19 I 2001 blev der fundet i alt 19 aktive reder fordelt med 2 reder med friske plantedele på den vestlige ø, 9 aktive reder på den miderste ø og 8 på den østlige ø. Ved ankomst til øgruppen var der 25-30 ederfugle der lettede. 74034 21-07-00 14:45 14:55 74º 05,139 - 56º 41,713 1 1 21 Denne øgruppe består af 3 øer beliggende ved den nordøstlige vig på øen Itissalik sydøst for Nuussuaq. Den nordlige lille ø har sparsomt typisk vegetation. Her fandt vi 1 rede med 3 æg. Den anden ø, den største i gruppen, er lav med typisk vegetation. Her fandt vi kun 1 knust æg. Den sidste og sydligste ø er ligeledes lav med sparsomt typisk vegetation, og her fandt vi 1 tom dunrede. Altså samlet 2 aktive reder på øerne. Øerne er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 74034 09-07-01 16:35 17:10 - 2 8 3,9 10 2 Ved et genbesøg i 2001 blev der fundet i alt 10 aktive reder fordelt med 2 reder på den nordlige lille ø, 5 reder på største af øerne og 3 på den sydlige lille ø. Ved ankomst til øgruppen lettede 20-25 ederfugle.
Koloni Besøg: Start – Slut Position Reder m. frisk veg. Reder m. æg + veg. Tomme dunreder Dunreder m. æg Antal æg/rede Reder m. unger Forladte reder Ynglebestand Æggeskaller 74035 21-07-00 14:30 14:40 74º 05,609 - 56º 39,758 7 7 En mindre høj kuperet ø, typisk vegetation, beliggende øst for øgruppen Tivasunnguit sydøst for Nuussuaq. Her fandt vi 7 tomme dunreder. Øen er ikke tidligere registreret som ynglelokalitet. 74035 09-07-01 16:15 16:30 - 4 10 3,5 14 Ved et genbesøg på lokaliteten i 2001 blev der fundet 14 aktive reder. Et antal på 25-40 ederfugle fløj rundt i området.
69 På de følgende kortsider er de enkelte dagsruter aftegnet (stiplet linie) for undersøgelsesperioden 1998 - 2000. I tilfælde, hvor dele af samme sejlrute er fulgt gentagne gange, er kun den første dagsrute indtegnet. Datoen for den aktuelle rute står angivet i umiddelbar nærhed af startpunktet og angiver således sejlretningen. Ederfuglekolonier er markeret med en cirkel med koloninummer anført i umiddelbar nærhed af denne. Appendiks 2. Kort med sejlruter og koloniangivelser Kun kolonier, hvor der blev fundet ynglefugle, eller hvor der tidligere har været registreret ynglefugle, er markeret på kortet. Umarkerede øer i umiddelbar nærhed af sejlruten husede ingen ynglefugle. Kun udvalgte stednavne er medtaget på kortene, og som hovedregel refereres der kun til disse i kolonibeskrivelserne. Langs sejlruten er de digitale kort opdateret med øer, som ikke fremgår af de oprindelige kort.
70 20-7-00 21-7-00 22-7-00 0 kilometer 10 20 Nuussuup Kangia Amitsorsuaq Appaarsuit Qullikorsuit Mernoq Nasaasap Saqqaa (Ussing Isfjord) Ikermiorsuaq Orsugissap Qaqqarsua Kitsissorsuit (Edderfugleøer) 74.002 74.001 73.100 73.003 73.103 74.034 74.035 74.033 73.102 73.101 74.032 73.099 73.030 73.076 74.003 73.098 73.072 56°W 74°N 58°W 57°W 73° 45' N Nuussuaq Kippaku Kort 1.
71 Kort 2. 16-7-99 17-7-99 18-7-99 19-7-00 10 0 kilometer 20 Nutaarmiut Innaarsuit Kangerlussuaq (Giesecke Isfjord) 73.096 73.005 73.095 73.016 73.084 73.091 73.088 73.040 73.086 73.089 73.090 73.002 73.041 73.039 73.006 73.045 73.004 73.038 73.097 73.085 73.092 73.007 73.036 73.053 73.094 73.093 73° 15' N 73° 30' N 55°W 56°W 57°W Tasiusaq Ikerasaarsuk Qeqertarsuaq Tuttoqqortooq Mattaangasut Anarusuk Pikiulli Upernaviarsuk Aakkarnersuaq Tasiusaq Atungassat Nunatarsuaq Illinnguit Kangaarsuk Qaarsorsuatsiaq
72 Kort 3. 8-7-98 10-7-99 7-7-98 13-7-99 8-7-99 15-7-99 14-7-99 4-7-98 5-7-98 2-7-98 12-07-98 9-7-99 0 kilometer 10 20 Tussaaq Naajaat QassersuitSaqqaa 72.156 72.142 72.003 72.159 72.157 72.154 72.112 72.111 72.134 72.030 73.020 73.083 73.081 73.080 72.119 72.162 72.118 72.116 72.146 72.145 72.144 72.143 72.094 72.120 72.095 72.117 72.163 72.114 72.153 72.149 72.109 72.148 72.147 72.032 73.082 73.001 72° 45' N 73°N 57°W 55°W Upernavik Aappilattoq Assaqutaq Taartoq Qassersuaq Akullikassak Maniitsoq Kitsissut Kingittortallit Kiatannguaq Aarrusaq (Hvalø) Qaarsorsuaq (Sanderson Hope) Nunannguit (Smålandene) Nutaarmiut Aappilattoq Uilortusoq Qeqertarsuaq Sanningasoq Akuleqqup Saqqaa Qarliit 0
73 Kort 4. 10-7-00 13-7-9812-7-98 14-7-98 15-7-98 6-7-98 9-7-00 10 0 kilometer 20 Saattoq (Store Fladø) Qeqertaq (Sdr. Upernavik Ø) 72.039 72.139 72.138 72.136 72.102 72.161 72.126 72.125 72.040 72.061 72.128 72.127 72.129 72.028 72.010 72.051 72.123 72.124 72.122 72.072 72° 30' N 54°W 55°W 72° 15' N Kangersuatsiaq Upernavik Kujalleq Uummannaq Naku Paaq Amitsoq Iperaq Kangeq Salleq Maniitsuarsuk Uigorluk (Lille Fladø)