A case of scurvy in a child

Et Tilfælde af Skørbug hos et Barn. V. Ingerslev Hospitals-Tidende, Aug 2, 1871:121-122. This report by Ingerslev is one of the very early reports on infant scurvy. It was published in Danish and therefore had little influence, though Thomas Barlow mentioned the observation in both of his major papers. See citations to Ingerslev’s report in the English translation. This is the Danish version extracted from the scanned publication. This version was prepared by: Harri Hemilä, MD, PhD University of Helsinki, Helsinki, Finland. https://orcid.org/0000-0002-4710-307X https://www.mv.helsinki.fi/home/hemila The English translation is available together with the Danish versions at: https://doi.org/10.5281/10.5281/zenodo.15424740 1 Et Tilfælde af Skørbug hos et Barn. V. Ingerslev Hospitals-Tidende, Aug 2, 1871:121-122. (Meddelt af V. Ingerslev, pr. Læge i Præste.) Da følgende Sygehistorie forekommer mig at frembyde nogen Interesse, har jeg ment at burde meddele den for Hospitals-Tidendens Læsere. – Den vedkommende Patient er en lille Dreng, som blev født 2/8 1869 af velstaaende Forældre paa Landet udenfor Bondestanden. Han var ved Fødselen fuldbaaren og sund, blev, da Moderen aldeles savnede Die, opfødt med Flaske, fik den sædvanlige Blanding af Komælk fra en Ko. Vand og hvidt Sukker, samt idetmindste for en Tid Liebigs bekendte Næringsmiddel for Barn, desuden senere den almindelige Barnemad, Tvebak og Semoulle, og trivedes særdeles godt, blev et livligt og muntert, tilsyneladende sundt og velnæret Barn. Han havde i de forste Maaneden noget træg Aabning, men fejlede ellers Intet i sit første Leveaar. 19/11 1870 blev jeg hentet til ham, og det berettedes da, at han i en Maanedstid eller lidt længere var bleven mindre livlig, vilde helst bæres eller paa anden Maade hvile, syntes at magre lidt af og blive “løsere i Kødet”; men Aabningen var i Orden. Appetiten god, Sovnen ligesaa; der var ingen Hoste og ingen Febrilia. Undersøgelsen viste intet Abnormt nogensteds, der fandtes ingen hereditær Disposition i nogen Retning, og de hygiejniske Vilkaar, hvorunder Barnet levede, vare særdeles gode, 2 kun syntes Næringsmidlerne for ensformige, idet han levede, saa at sige, udelukkende af amylumholdig Føde, Mel og Grynmad, Øllebrød og Hvedebrød, medens han derimod saa godt som aldrig fik animalsk Føde; han var, med andre Ord, bleven staaunde for længe paa den tidligste Barnealders Føde. — Der ordineredes Levertran og mere blandet Kost med overvejende animalske Bestanddele. — 10 Dage efter saae jeg atter Barnet; Matheden var tagen til, han vilde nu næsten slet ikke gaa eller staa og var begyndt at blive meget gnaven; men Funktionerne vare fremdeles i Orden, og Undersøgelsen viste heller ikke nu synderligt Abnormt, kun fandtes Tandkødet, især i Overmunden, noget svullet og rødt, men var ikke blødende, Aanden ikke ildelugtende, og paa Huden fandtes ingen Pletter. — Det var dog tydeligt en skorbutisk Tilstand, som var i Udvikling, og der ordineredes derfor Citronsaft indvendig og til lokal Anvendelse paa Gingiva. Tilstanden bedredes saa langtfra herved, at den tvertimod stadig skred fremad og ikke i mindste Maade led sig paavirke ved den anvendte Behandling, som bestod i indvortes Brug af Kina, under forskellige Former, i Forbindelse med Syrer, oftest Citronsyre, Herbæ menyanth. trifol. med Syrer og af og til Jern; raa Kartofler og Kaal, Tidens eneste Grønt, vilde han ej nyde; lokalt anvendtes, da Citronsaft viste sig unyttig, Myrrhaessents uden og med Aloe, senere Tannin og endelig fortyndet Solut chloreti ferrici, Alt uden mindste kendelig Nytte, og efterat Sygdommen havde varet hele Vinteren, var Tilstanden 19/5 1871 følgende: Barnet laa i Sengen paa Ryggen eller lidt om paa den ene Side med Benene uafbrudt. 3 2. column trukne op imod Underlivet og græd yukeligt, naar man forsøgte at rette Extremiteterne, ligesom naar hun skulde vaskes eller overhovedet flyttes det Allermindste. Han var i en ganske overordentlig Grad afmagret, saa at alle fremstaaende Ben tegnede sig tydeligt under Huden, Ossa zygomatica, Prooc. spinoso, Ribbenene, Ulna, Radius og Mellemhaandsbenene, Tibia og Fibula, Trokantererne og Hoftebenene; Næsen var spids og skarp, Øjnene store og indsunkne, Huden var gulbleg men uden mindste Spor af røde Pletter eller Ekymoser. Tandkødet sad som en tyk, mørk rødblaa Svulst om Tænderne, især i Overmunden, af hvis Skaretænder man kun saa netop Randen rage frem og Aanden var nu meget ildelugtende. Funktionerne havde nu hele Tiden været i Orden, der havde ingen Diarre været tilstede. Appetiten var vedholdende god, men Tygningen, især i den senere Tid, endel generet, saa at han væsenligt maatte leve af flydende Kost; en ringe bronkitisk Hoste havde et Par Gange i Vinterens Løb indfunden sig i kort Tid. I den sidste Tid havde Gingiva undertiden blødt lidt; førresten havde ingen Blødning vist sig nogensteds. Han var i en øverordenlig Grad gnaven og urimelig, utilfreds med Alt, græd og klynkede næsten bestandigt. Der ordineredes nu fremdeles Kinadekokt, desuden Syr. subcloret. ferrici, og da Aarstiden nu var saavidt fremskreden, at lidt Karse var kommen frem i Haven, paalagdes det Forældrene, at søge at faa ham til at nyde dette Grønt saa meget som muligt, ligesom det anbefaledes at bringe ham i Luften, saa meget og saa ofte, som Vejret paa nogen Maade vilde tillade det. 4 14 Dage efter kom Forældrene ud til mig med Barnet og berettede, at han paa Grund af Vejrforholdene kun havde været et Par Gange baaren ud i Luften; men Karsen havde han spist med megen Begjærlighed og derfor faaet det ved hvert eneste Maaltid, og Resultatet heraf — thi det antager jeg det for — var unegteligt aldeles forbansende. Det for 14 Dage siden gnavne og klynkende Barn, som ikke var til at flytte i Sengen, sad nu rank op paa Pigens Arm, pludrede og lo, saa sig omkring og pegede paa de mange fremmede Genstande, som omgave det; Kinderne vare blevne fyldige og havde faaet et rødligt Skær, Tandkedet var lidt rødt og svullent; men af den tykke, blaarøde Vold, som det for dannede, var der ikke Spor tilbage, Hals, Krop og Arme vare blevne buttede og fyldige; kun Underextremiteterne vare endnu, temmelig magre og savnede Kræfter, og han vilde eller rettere kunde derfor endnu ikke gaa eller staa; dette har senere rettet, sig noget; men endnu 6/7 ere Kræfterne, saavidt vides, ikke ganske komme tilbage i Benene, dog tør man vel haabe, at ogsaa denne Følge af den lange, svækkende Sygdom efterhaanden vil tabe sig. At det var et Tilfælde af Skørbug, hvormed jeg her havde at gjøre, antager jeg ved, at jeg med Sikkerhed kan paastaa; den karakteristiske Affektion af Tandkødet kan vel i denne Henseende anses for afgjørende, og dermed passer jo ogsaa Afmagringen og den Leddeaffektion, som dog aabenbart var tilstede i Underextremiteterne; men mærkeligt 3. column er det da, at en Skørbug, som i den Grad paavirkede 5 Tandkødet og virkede saa nedbrydende paa Ernæringen, som det her var Tilfældet, og som varede i fulde 5 Maaneder, forløb i denne Tid uden en eneste Plet eller større Ekymose, uden nogen egentlig Blødning fra Slimhinderne, uden i væsenlig Grad at paavirke Appetiten og uden at der nogensinde indtraadte Diarre. Hvorvidt Behandlingen i disse Henseender kan have stiftet nogen Nytte ved at hindre de nævnte Symptomers Fremkomst, det kan jeg naturligvis ikke sige, men tør jeg dog heller ikke ganske nagte; at den derimed viste sig aldeles uvirksom til at bekæmpe og stanse den egenlige Sygdom selv i dens Fremskridt og Udvikling lige indtil Barnet begyndte at spise Karse, det er aldeles vist, og at det er Nydelsen af dette Grønt i rigelig Kvantitet, som man maa tilskrive den paafølgende hurtige Bedring, som samtidig dermed indtraadte, det anser jeg rigtignok for utvivlsomt, eftersom den egenlige medikamentose Behandling ikke samtidigt væsenligt forandredes. At Karse, ligesom adskillige andre Kruciferer, er et ypperligt Antiskorbutikum. er jo intet Nyt; men en saa overordenlig Forbedring af Tilstanden i saa kort Tid, som det her var Tilfældet, er dog vist noppe almindelig, og jeg tilstaar oprigtigt, ut havde, jeg ikke selv set det, vilde jeg neppe have troet det. Men ogsaa hvad Sygdommens Aarsag angaar, synes det mig, at dette Tilfælde har nogen Interesse. Som den hyppigste Aarsag til idetmindste de betydeligere Grader af Skørbug angives i Almindelighed slette hygiejniske Forhold i det Hele, fugtigt Opholdssted, Mangel paa frisk Luft, og slet Føde. Hved Opholdsstedet angaar, da bor Barnets 6 Forældre paa et højtliggende, fuldkomment tørt, nogle Aar gammelt Sted ude paa Marken, hver der er et sandt Blæserborg med stædig Tilstrømning af frisk Luft. Værelserne ere store, høje og luftige, Sovekammer og Barnestue i enhver Henseende upaaklagelige. Barnet kom lige indtil Vinterens Begyndelse daglig i Luften og opholdt sig om Sommeren, naar det ikke blæste altfor stærkt eller regnede, mest her. For Renlighed sørgedes fortræffeligt ved Badning og Vasken, og Klædedragten var i alle Maader god. — Hvad endelig Føden angaar, da kunde den forsaavidt ogsaa siges at være god, som de Stoffer, hvoraf den tilberedtes, sikkert have været gode og ufordærvede; men dog tror jeg, at det er heri man maa sage Aarsagen til Sygdommen, idet Føden har været for ensformig og bestaaet altfor meget af amylumholdige Næringsmidler. — Barnet var, skøndt ikke det eneste, saa dog det første, Forældrene havde, og da de nu engang havde faaet at vide, at man gav smaa a Barn Tvebaksmad, Semouillevælling osv., 4. column (p.122) saa have de ikke tænkt paa, at denne Kost kun skulde være til en Begyndelse, men vedblevne at nære Barnet dermed ogsaa ud over den Tid, da det i Virkeligheden trængte til mere substantiel, animalsk Føde, og denne kom Barnet altsaa til at savne. Naar Forældrene spiste til Middag bede de vel undertiden Barnet en Mundfuld Kod, men mere for Lejer, end egenlig fordi de mente, at han, trængte dertil, og da han ikke selv havde Lyst til denne Kost og derfor oftest ikke engang spiste det, lode de det fremdeles bero derved, idet de ikke tænkte paa eller ret vidste, at animalsk Rost var 7 en nodvendig Tilsætning til den vegetabilske. I denne ensformige, amylumholdige Kost forekommer det mig, at man her alene kan søge Oprindelsen til Sygdommen; og siges det end i Almindelighed, at det just er Savnet af Vegetabilier, som giver Anledning til Skørbug, saa maa det dog herved bemærkes, dels at der vel herved nærmest tænkes paa Gronsager, ikke paa Amylum, og dels, at den ved Udelukkelsen af Vegetabilier fremkommende Ensformighed af Kosten vel ogsaa kan have sin Betydning, saa at det maaske mere er Savnet af blandet Kost, end Savnet af vegetabilsk Kost, son i Regelen giver Skørbug. 8