Ristforsøg i rejefiskeriet 2020 og 2021. Technical Report No. 122

PINNGORTITALERIFFIK · GRØNLANDS NATURINSTITUT Ristforsøg i rejefiskeriet 2020 og 2021 QAJAQ TRAWL A/S Teknisk rapport nr. 122, 2022 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Ristforsøg i rejefiskeriet 2020 og 2021 Forfatter(e): AnnDorte Burmeister, Andrias Olsen og Miki Brøns Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 122 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Februar 2022 Kvalitetssikring og layout: Frank Ríget (fagligt review) og Henrik Lund (layout og review). Finansiering: Royal Greenland, Polar Seafood, Icetrawl, Niisa trawl, Qajaq trawl og Grønlands Naturinstitut. Forsidefoto: Nataarnaq (Foto: Ice trawl/RG) og Polar Qaasiut (Foto: Polar Seafood) ISBN: 978-87-972977-5-9 ISSN: 1397-3657 EAN stregkode: 9788797297759 Bedes citeret: Burmeister, AD , Olsen, A. og Brøns, M. 2022. Ristforsøg i rejefiskeriet 2020 og 2021. Teknisk Rapport nr. 122, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Rekvireres: Rapporten er kun udgivet elektronisk. PDF-fil af rapporten findes på http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter En udskrift af rapporten kan rekvireres her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. +299 36 12 00 Fax. +299 36 12 12 [email protected] www.natur.gl Projekttitel: Ristforsøg i rejefiskeriet Dokument: Rapport Ristforsøg i rejefiskeriet _Dk Final Ansvarlig: AnnDorte Burmeister, Andrias Olsen og Miki Brøns 3 Indhold Resumé .......................................................................................................................................4 Introduktion ................................................................................................................................4 Formål med ristforsøget ..............................................................................................................6 Metode og indsamling .................................................................................................................6 Forsøgsperiode og indsamlingsområder ....................................................................................... 6 Anvendt gear................................................................................................................................. 7 Oparbejdning af prøver................................................................................................................. 7 Rejeprøver .................................................................................................................................... 7 Bifangst ......................................................................................................................................... 8 Dataanalyse .................................................................................................................................. 8 Resultater ....................................................................................................................................9 Befiskede områder ........................................................................................................................ 9 Fangstens størrelse med 22 mm og 28 mm rist .......................................................................... 10 Countstørrelse ............................................................................................................................ 13 Størrelsesselektion ...................................................................................................................... 14 Bifangst ....................................................................................................................................... 18 Erhvervet - produktionsmæssige og økonomiske forhold .......................................................... 24 Større rejer – en bedre pris ......................................................................................................... 24 Større mængder – bedre driftsøkonomi ..................................................................................... 25 I tråd med forvaltningen af rejebestanden ................................................................................. 25 Diskussion ................................................................................................................................... 26 Konklusion................................................................................................................................... 28 Konklusion fra erhvervet............................................................................................................. 29 Referencer .................................................................................................................................. 30 4 Resumé Ristforsøget med riste på 22 og 28 mm blev udført med rejetrawlerne Polar Qaasiut i september 2020 og med Nataarnaq i april 2021. Under begge indsamlinger blev der i alt oparbejdet prøver fra 43 slæb, hvoraf hovedparten var fisket i rejekassen vest for Aasiaat og i Holsteinsborg Dyb. Resultaterne fra forsøget viste forskellige resultater. Fangster og fangstrater var signifikant større med 28 mm rist under forsøget i rejekassen vest for Aasiaat, hvorimod der ikke blev registreret nogen forskel i fangsterne mellem de to forskellige riststørrelser under fiskeriet i Holsteinsborg Dyb. Antal rejer pr. kg – count – var lavere i posen med 28 mm rist. Der blev ikke registreret en forskel i størrelsesselektionen af tilbageholdte rejer i poserne med de to riststørrelser. Derfor må årsagen til den lavere count (færre rejer pr. kg) i posen med 28 mm rist være et resultat af 1) en højere fangstmængde af rejer inden for f.eks. 20-30 mm skjoldlængde og 2) måden, hvorpå countprøver udtages. En countprøve udtages, når den første del af fangsten når produktionslinjen. Der udtages en prøve på 1 kg, og antallet af rejer i prøven tælles. Målet for størrelsesselektionen er baseret på beregninger af flere stikprøver fra hele fangsten. Forsøget gav ikke et entydigt resultat vedr. mængden af total bifangst ved anvendelse af 28 mm rist. Ved fiskeriet i rejekassen var der ingen forskel i mængden i poserne med de to forskellige riststørrelser, men en signifikant større mængde total bifangst blev tilbage holdt i posen med 28 mm rist i Holsteinsborg Dyb. Begge riste frasorterer generelt hellefisk, rødfisk og torsk større end 3 år, og der er intet entydigt resultat, der viser, at 28 mm risten tilbageholder en større mængde af disse arter. Grønland fisker rejer for over 1 mia. DKK om året. Derfor kan en forøgelse på 10 % i rejestørrelse som følge af anvendelse af rist med en tremmeafstand på 28mm hurtigt løbe op i en forøgelse af eksportværdien på omkring 100 mio. DKK om året. Såfremt der kun er en forøgelse på 1 %, vil der fortsat være tale om en forøgelse af værdi i millionklassen, når hele eksporten tages i betragtning. Endvidere vil indførelsen af 28 mm rist i rejefiskeriet i de fiskeriområder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at anvende denne tremmeafstand, højst sandsynligt medføre et mindre olieforbrug, mindre slitage på skib og redskaber samt en mindre belastning på havbunden (trawlet vil blive slæbt i kortere tid på havbunden). Det er selvfølgelig ikke helt så enkelt et regnestykke, da der kan være andre begrænsende faktorer. som påvirker fangstkapaciteten, så som vejr og produktionsbegrænsninger. Introduktion Rejer er Grønlands vigtigste kommercielle fiskeriressource, og indtægterne fra rejefiskeriet udgør mere end 50 % af Grønlands samlede eksportindtægter. Det grønlandske fiskeri efter rejer på vestkysten er MSC-certificeret, og ressourcen udnyttes bæredygtigt. Rejefiskeriet er derfor underlagt forskellige forvaltningsregulativer, og anvendelse af riste under trawlfiskeri er en af de tekniske bevaringsforanstaltninger. På nuværende tidspunkt anvendes riste med 22 mm tremme- 5 afstand i rejefiskeriet – primært for at beskytte fiskeyngel af kommercielt vigtige fiskearter. Beslutningen om at anvende 22 mm riste blev truffet på baggrund af et forsøg i 2000 udført i rødfiskekassen på østkysten, og fordi tilsvarende tremmeafstand anvendes i andre lande, hvor der fiskes efter rejer. Grønlands Naturinstituts undersøgelser har vist, at antallet af ungfisk (juvenile) i de senere år har været stigende (om end ikke på et højt niveau) siden indførsel af riste i det havgående rejefiskeri i starten af 2002. Sammenholdt med andre faktorer (miljø, klima, gunstige årgange osv.) synes ristene derfor at eliminere en stor del af bifangsten og må derfor antages at fungere efter hensigten som teknisk bevaringsforanstaltning. Ved undersøgelserne med riste i rødfiskekassen ved Østgrønland blev der foretaget forsøg med riste på 19 og 22 mm. Formålet var dengang at udvikle/tilpasse indretningen af ristene i rejetrawl for at reducere bifangst af fiskeyngel, men samtidig også bevare effektiviteten i rejefiskeriet. Derudover blev der også foretaget undersøgelser af bifangst af fiskeyngel af rødfisk og andre arter (Engelstoft, Isaksen et al. 2001). Resultaterne af bifangst i rødfiskekassen viste, at mere end 94 % af bifangsten bestod af rødfisk, og at der kun var en mindre forskel i udsortering af bifangst mellem de to riste. 22 mm risten udsorterede 100 % af rødfisk større end 20 cm (5-årige) og 50 % af rødfisk på 14 cm (2-3-årige). Ristene på 19 og 22 mm havde ingen beskyttende effekt på 2-årige rødfisk (10 til 12 cm). 22 mm risten reducerer den gennemsnitlige bifangst fra ca. 15 % af totalfangsten til under 4 % svarende til 0,7 stk. rødfisk pr. kilo rejer. Risten frasorterede 100 % af individer over 20 cm af de øvrige kommercielle arter såsom havkat, hellefisk, håising, torsk og kuller (Engelstoft, Isaksen et al. 2001). Der var et generelt tab på 10-20 % af rejefangsten ved brug af ristene. 22 mm risten gav et generelt tab af rejer i alle størrelser, mens 19 mm risten gav et forholdsmæssigt større tab af de store rejer (Engelstoft, Isaksen et al. 2001). Et canadisk studie med riste placeret i dobbelttrawl – 22 mm i den ene pose, 28 mm i den anden – viste ingen forskel på rejemængder og rejestørrelser i de to poser (ingen størrelsesselektion) (DFO 1997). Desuden viste studiet, at 22 mm risten var bedst til at reducere bifangsten af hellefisk. Derimod blev der ikke observeret et generelt tab af større rejer ved brug af ristene. I Canada anvendes 22 mm riste i indenskærsfiskeriet. De større rejetrawlere anvender 22 mm riste i områderne SFA 0, 1, 6, 7 og 3L. I områderne EAZ, WAZ, SFA4 g SFA5, hvor rejerne generelt er lidt større, anvendes 28 mm riste (pers. Comm. Katrine Skanes, DFO NFL, Canada). Grønlands Naturinstitut (GN) har tidligere fået oplyst, at gennemsnitslængden af hovedskjoldet hos hunrejer i 2002 var 22,9 mm ud for Newfoundland (SFA6); 23,1 mm ud for Goose bay ved Labrador (SFA5); 24,1 mm i det nordlige Labrador (SFA4) og 25,4 mm ved Nunavut (SFA2) (pers. komm. DFO, Canada). Fiskerierhvervet har gennem en årrække påpeget, at 22 mm riste forårsager et tab af store rejer. Man ønsker derfor at anvende 28 mm riste i områder, hvor rejerne er forholdsmæssigt store. Det faktiske tab i rejefangsterne gennem et helt år er på nuværende tidspunkt ukendt. Grønlands Naturinstitut er af sin bestyrelse, på vegne af erhvervet, blevet anmodet om at deltage i ristforsøg i rejefiskeriet. Erhvervet hat finansieret projektet og bidraget med fartøjer samt mandskab. 6 Formål med ristforsøget Formålet med forsøgsfiskeriet var at undersøge, om et skift fra 22 til 28 mm tremmeafstand i ristene medfører • øget fangstmængde og/eller ændret størrelsesselektionen af rejer i rejefiskeri på Vestkysten • øget bifangst og/eller flere årgange af de kommercielle fiskearter (torsk, hellefisk, rødfisk og havkatte). Vurderingen af bifangst forudsætter, at de omtalte arter er til stede i forskellige aldersgrupper og i et antal, der kan behandles statistisk. Metode og indsamling Forsøgsperiode og indsamlingsområder Ristforsøget var oprindeligt planlagt til at skulle begynde i april 2020, men grundet restriktioner som følge af COVID-19-situation blev indsamlinger udskudt til henholdsvis september 2020 og april 2021. Trawlerne Nataarnaq (RG) og Polar Qaasiut (PS) deltog i forsøget, som blev afviklet under de i Tabel 1 beskrevne omstændigheder. Ansatte fra GN indsamlede prøver fra i alt 43 slæb, hvoraf de 25 blev indsamlet på turen med Polar Qaasiut og de 18 under indsamlingerne med Nataarnaq. Placering af slæbene blev bestemt af skippere og styrmænd på hver af de to trawlere. Tabel 1. Omstændigheder for forsøgstrawling. Note Deltagende trawlere Polar Qaasiut (PS). Nataarnaq (RG). Forsøgsperiode Polar Qaasiut 18.09.20 til 01.10.20. Nataarnaq 16.04.21 til 28.04.21. Undersøgelsesområde NAFO-områderne 1D, 1C, 1B og 1A. Samlet antal slæb 43 slæb. Placering af slæb Hovedparten af slæbene blev foretaget i rejekassen vest for Aasiaat og i Holsteinsborg Dyb. Blev fastsat af skipper og styrmænd på trawlerne. Tidsrum for forsøgstrawling Kl. 8-19 lokaltid på Polar Qaasiut. Kl. 24-12 lokaltid på Nataarnaq. Deltagere fra GN på trawlerne Jørgen Sethsen. Signe Jeremiassen. Ansvar for prøvetagning m.v. Deltagere fra industri Anda Dalager og Hanseraaq Olsen, Polar Qaasiut. Martin Jakobsen og Simon Nybo, Nataarnaq, samt deres besætninger Ansvarlige for udlægning af forsøgsslæb. Assisterede, hvis nødvendigt, under prøvetagning. Slæbene var hovedsagelig koncentreret i rejekassen vest for Aasiaat og i Holsteinsborg Dyb, men der blev også foretaget enkelte slæb syd for Nuuk og ved Toqqusaq Banke. 7 Anvendt gear De deltagende trawlere anvendte gear som beskrevet i Tabel 2. Tabel 2. Oversigt over bestykning. Nataarnaq Længde : 68 meter; BRT: 2838 Trawl Vonin 2014; størrelse: 3355 i 40mm Skovle Model Sparrow 14,5 m2; vægt: 6800 kg Mål Codend: 43 mm Polar Qaasiut Længde: 70.5 meter, BRT: 3377 Trawl Q2019; størrelse: 3600 i 40 mm (2 stk) Vonin; størrelse: 3600 i 40 mm (1 stk) Skovle Storm 14.2 m2; vægt: 6800 kg Mål Codend: 43 mm Begge trawlere fiskede med dobbelttrawl. I den ene trawlpose placeredes en rist med 22 mm tremmeafstand; i den anden trawlpose placeredes en rist med 28 mm tremmeafstand. Ristenes placering fremgår af Figur 1 nedenfor. Figur 1. Illustration af placering af riste i ristsektionen. Oparbejdning af prøver Fangsten i hver pose blev holdt adskilt, og rejer og kommercielt interessante fisk i hver af de to poser (cod-ends) blev oparbejdet separat. Rejeprøver Inden rejerne i en fangst kom frem til produktionslinjen, blev der tilfældigt indsamlet 3-5 repræsentative prøver af rejerne i hver trawlpose. Disse prøver blev herefter blandet og vægten af den samlede prøve noteret. Derefter blev der fra den samlede prøve udtaget og vejet en mindre prøve på 35 kg (måleprøven) af rejer, som blev sorteret i køn. Hunnerne blev sorteret i udviklingsstadie (førsteeller flergangsgydende), som igen blev sorteret i grupper med forekomst af benrogn og hovedrogn. Alle rejer i måleprøven fik målt skjoldlængden til nærmeste 0,01 mm ved hjælp af en elektronisk skydelære. Ledepanel Rejeposen Ristesektion Sorteringsrist 22mm eller 28mm MM Rejer, som går gennem risten (< 28mm) Alt, som er større en 28 mm, går ud 8 Bifangst Bifangsten fra hver pose blev ligeledes behandlet separat. Den samlede vægt af bifangst blev noteret, og der blev udtaget måleprøver af torsk, rødfisk, hellefisk og plettet havkat. Vægten af hver art blev noteret. Længden af alle individer i en måleprøve blev målt på et måleblad. Dataanalyse Data blev analyseret med almen beskrivende statistik samt Shapiro-Wilk til at teste, om data var nomalfordelt. Paired t-test blev anvendt til at fastslå, om der var forskel i mængden af fangst, fangstrater og bifangst. I de tilfælde, hvor data ikke var normalfordelt, anvendtes i stedet Wilcoxon Signed Rank test. Til analyse af størrelsesselektion blev anvendt en nonlinear regressionsmodel (Proc NLIN). Alle dataanalyser er foretaget med SAS ver. 9.4, SAS Institute. Foto 1. Rejetrawl hales ind på dækket af RG’s rejetrawler Nataarnaq. Foto: RG, Nataarnaq. Foto 2. Rejefangst tømmes i bingerne under kommercielt fiskeri på RG’s rejetrawler Nataarnaq. Foto: RG, Nataarnaq. 9 Resultater Befiskede områder Skipperne og styrmændene besluttede, hvor der skulle fiskes, og om slæb kunne oparbejdes om dagen eller natten. I den første del af ristforsøget blev der ombord på Polar Qaasiut oparbejdet 25 slæb, hvoraf de 18 var placeret i rejekassen vest for Aasiaat (Figur 2) og primært blev taget i løbet af dagen. Ombord på Nataarnaq blev der om natten eller tidligt om morgenen oparbejdet 18 slæb, hvoraf de 13 slæb var taget i Holsteinsborg Dyb. De øvrige slæb var taget i nærheden af Toqqusaq banke, og tre af slæbene blev oparbejdet i løbet af dagen (Figur 3). Figur 2. Udbredelse af slæb oparbejdet under ristforsøget med Polar Qaasiut, september 2020. Nataarnaq fik generelt større fangster om dagen end om natten. For ikke at forringe kvaliteten af de færdigproducerede rejer blev det besluttet kun at oparbejde slæb foretaget om natten. Poserne skulle oparbejdes hver for sig, og der ville om natten være færre rejer, som lå i bingen og ventede på at blive oparbejdet. 16 Tabel 3. Skjoldlængden af hanog hunrejer i fangster fordelt på køn og riststørrelse. Skib Riststørrelse (mm) Køn Gennemsnitlig skjoldlængde (CL, mm) Minimum skjoldlængde (CL, mm) Maksimum skjoldlængde (CL, mm) Polar Qaasiut 22 Hanner 19,41 9,26 27,42 Nataarnaq 22 Hanner 18,21 5,99 25,39 Polar Qaasiut 22 Hunner 25,04 13,30 30,13 Nataarnaq 22 Hunner 24,93 16,86 29,96 Polar Qaasiut 28 Hanner 19,50 6,97 28,86 Nataarnaq 28 Hanner 17,65 6,06 24,96 Polar Qaasiut 28 Hunner 25,03 16,42 32,2 Nataarnaq 28 Hunner 24,47 18,96 31,10 Størrelsesselektion, L50, måles som den rejelængde – angivet som længden af rejernes hovedskjold (mm) – hvor 50 % af rejerne tilbageholdes i trawlposen. Der var ikke forskel på ristenes størrelsesselektion af hverken hanner eller hunner (p< 0,05) eller mellem de to indsamlingsperioder. I Polar Qaasiuts fangster var L50 for hanner 18,87 mm skjoldlængde med 22 mm rist og 19,35 mm med 28 mm rist (Figur 20 og Figur 21). Det svarer stort set til størrelsessektionen i Nataarnaqs fangster, hvor L50 var 17,89 mm med 22 mm rist og 17,92 mm med 28 mm rist (Figur 24 og Figur 25). Skjoldlængde (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 CL 50% = 18.87 mm CL 25% = 17.22 mm CL 75% = 20.53 mm Skjoldlængde (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 CL 50% = 19.35 mm CL 25% = 17.87 mm CL 75% = 20.83 mm Figur 20. Størrelsesselektion af hanner tilbageholdt i posen med 22 mm rist på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 21. Størrelsesselektion af hanner tilbageholdt i posen med 28 mm rist på Polar Qaasiut, september 2020. 17 Skjoldlængde (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 CL 50% = 24.52 mm CL 25% = 23.64 mm CL 75% = 25.41 mm Skjoldlængde (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 CL 50% = 24.48 mm CL 25% = 23.61 mm CL 75% = 25.35 mm Figur 22. Størrelses selektion af hunner tilbageholdt i posen med 22 mm rist på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 23. Størrelses selektion af hunner tilbageholdt i posen med 28 mm rist på Polar Qaasiut, september 2020. Der var heller ikke forskel på størrelsesselektionen (p< 0,05) af hunner tilbageholdt i de to poser: På Polar Qaasiuts tur var L50 24,52 mm i posen med 22 mm rist og 24,48 mm i posen med 28 mm rist (Figur 22 og Figur 23). På Nataarnaqs tur var L50 24,44 mm i posen med 22 mm rist og 23,89 mm i posen med 28 mm rist (Figur 26 og Figur 27). Skjoldlængde (CL, mm) 0 5 10 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 50% CL: 17.89 mm 25% CL: 15.79 mm 75% CL: 20 mm Skjoldlængede (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 50% CL: 17.29 mm 25% CL: 15.20 mm 75% CL: 19.39 mm Figur 24. Størrelsesselektion af hanner i posen med 22 mm rist på Nataarnaq, april 2021. Figur 25. Størrelsesselektion af hanner i posen med 28 mm rist på Nataarnaq, april 2021. 18 Skjoldlængde (CL, mm) 510 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 50% CL: 24.44 mm 25% CL: 23.71 mm 75% CL: 25.17 mm Skjoldlængde (CL, mm) 0 5 10 15 20 25 30 35 Proportion 0.0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1.0 50%CL: 23.89 mm 25% CL: 23.09 mm 75% CL: 24.69 mm Figur 26. Størrelsesselektion af hunner i posen med 22 mm rist på Nataarnaq, april 2021. Figur 27. Størrelsesselektion af hunner i posen med 28 mm rist på Nataarnaq, april 2021. Bifangst Den procentvise bifangst af alle fiskearter i rejefangsterne var generel lavere i Polar Qaasiuts fangster sammenlignet med Nataarnaq fangster (Figur 28 og Figur 29). Den højere bifangstprocent på Nataarnaq kan skyldes, at næsten alle oparbejdede slæb var taget om natten, hvor rejefangsten generelt er lavere, fordi en del af rejerne da befinder sig oppe i vandsøjlen. Nataarnaqs logbøger viser også, at bifangsten udgjorde en langt større andel af den totale fangst om aftenen og natten (Figur 29 og Figur 30). Polar Qaasiut havde en markant høj bifangst af lodde i et enkelt slæb. Station 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Procent (%) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 22 mm rist 28 mm rist 5 % Station 12345678910111213141516171819 Procent (%) 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 22 mm rist 28 mm rist 5% Figur 28. Procent bifangst af diverse fiskearter i alle slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Bifangsten blev registreret af GN. Figur 29. Procent bifangst af diverse fiskearter i alle slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Bifangsten blev registreret af GN. 19 Træk nummer 510 15 20 25 30 35 Procent (%) 0 5 10 15 20 25 30 35 Træk nummer 510 15 20 Procent (%) 0 5 10 15 20 25 30 35 Figur 30. Procent bifangst af diverse fiskearter baseret på logbogsdata for slæbforetaget om dagen under ristforsøget med Nataarnaq, april 2021. Figur 31. Procent bifangst af diverse fiskearter baseret på logbogsdata for slæb foretaget om aften/natten under ristforsøget med Nataarnaq, april 2021. På nuværende tidspunkt anvendes en 22 mm rist i rejefiskeriet for at beskytte kommercielle fiskearter. Et af formålene med forsøget var at undersøge, om en større tremmeafstand i risten vil medføre en øget bifangst. De to indsamlinger viste forskellige resultater, hvad angår bifangst (Figur 32 og Figur 33). Polar Qaasiut havde ikke en påviseligt øget bifangst med 28 mm rist (T-test, t=-1.93, p=0,07), mens Nataarnaqs bifangst var større i posen med 28 mm rist i forhold til 22 mm risten (T-test, t=-3,51, p =< 0,01). Forskellen kan skyldes geografisk forskel i biomassen af fisk mellem de to undersøgte områder, samt at bifangsten generelt er højere i natslæb, som var det, der blev oparbejdet på Nataarnaq. Rist størrelse Grid 22mm Grid 28mm bifangst (kg/time) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Bifangst (kg/time) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Figur 32. Bifangst i kg pr. time fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 33. Bifangst i kg pr. time fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Bifangsten bestod af en række forskellige fiskearter, men der blev kun udtaget måleprøver af de kommercielle interessante arter torsk, rødfisk, hellefisk og plettet havkat. Der blev på begge ture 20 kun observeret ganske få individer af plettet havkat, og arten er derfor ikke er medtaget i analysen af kommercielt interessante arter. Sammensætningen af den samlede bifangst bestod af 33 % arter uden kommerciel interesse, 23 % polartorsk, 19 % lodde, 18 % hellefisk, 6 % rødfisk og mindre end 1 % torsk. På Polar Qaasiut viste de to riste ingen stor forskel på at tilbageholde rødfisk i poserne. Der blev ikke påvist en større fangst af rødfisk i posen med 28 mm rist i forhold til posen med 22 mm rist (Wilcoxon ranked signed test; p = 0,10) (Figur 34). Begge riste tilbageholdt 1og 2-årige rødfisk i størrelsen 8-14 cm, men ingen af ristene tilbageholdt rødfisk på 3 år (16 cm) og opefter (Figur 35). Der var ikke forskel på størrelsesselektionen (L50 = 9,6 cm) i poserne med de to forskellige riste. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 50 100 150 200 Længde (cm) 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 Antal 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 22 mm rist 28 mm rist Figur 34. Bifangst af rødfisk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 35. Længdefordeling af rødfisk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 50 100 150 200 Længde (cm) 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 Antal 0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 14000 16000 22 mm rist 28 mm rist Figur 36. Bifangst af hellefisk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 37. Længdefordeling af hellefisk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. 21 Mængden af bifangst af hellefisk var størst i posen med 28 mm rist (Wilcoxon ranked signed test; p = <0,01), men der var ingen forskel i størrelsen på de tilbageholdte fisk, som stort set alle var 0årige (6-8 cm) og 1-årige (12-20 cm) (Figur 36 og Figur 37). Kun få 3-årige individer (30-37 cm) blev tilbageholdt i fangsten, og ingen fisk var ældre end 3 år. Størrelsesselektionen af hellefisk i fangsterne blev beregnet til L50 = 15,5 cm for 22 mm risten og 15,7 cm for 28 mm risten. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 50 100 150 200 Længde (cm) 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 Antal 0 20 40 60 80 100 120 140 160 22 mm rist 28 mm rist Figur 38. Bifangst af torsk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Figur 39. Længdefordeling af torsk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Figur 40. Bifangst af polartorsk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Polar Qaasiut, september 2020. Polar Qaasiuts bifangst af torsk var lille (mindre end 100 kg), og kun et mindre antal individer blev målt. Der blev tilbageholdt relativt større mængder (kg) torsk i posen med 28 mm rist (Wilcoxon ranked signed test; p = <0,01) (Figur 38). Der var ikke nogen klar forskel i alderen på de tilbageholdte torsk, men antallet af 1-årige torsk med en længde på 12-15 cm og 19-20 cm var større i 22 posen med 22 mm rist end i posen med 28 mm rist, som fangede få 2-årige (20-30 cm) og 3-årige (30-40 cm) torsk (Figur 39). Der var for få individer til at udarbejde en troværdig analyse af størrelsesselektionen. Under det meste af indsamlingen med Polar Qaasiut blev der fisket i rejekassen ud for Aasiaat. I dette område forekom polartorsk også i bifangsten i en mængde, der var størst i posen med 28 mm rist (Wilcoxon ranked signed test; p = 0,01) (Figur 40). Grundet tidspres blev polartorsk ikke længdemålt. Sammensætningen af Nataarnaqs samlede bifangst adskilte sig fra Polar Qaasiuts ved ikke at indeholde polartorsk. Nataarnaqs fangster indeholdt større mængder (kg) rødfisk i posen med 28 mm rist sammenlignet med posen med 22 mm risten (Wilcoxon ranked signed test; p < 0,01) (Figur 41). Begge riste tilbageholdt 1-årige (7-9 cm) og 2-årige (12-13 cm) rødfisk, men antallet af 1-årige rødfisk var større i posen med 28 mm risten. Kun i posen med 28 mm rist blev der observeret enkelte 3årige (16-17 cm) og 4-årige (20-24 cm) rødfisk (Figur 42). Størrelsesselektionen (L50 = ca. 8 cm) var ikke forskellig mellem de to riststørrelser. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 200 400 600 800 Længde (cm) 510 15 20 25 30 Antal (x'00) 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 2000 22 mm rist 28 mm rist Figur 41. Bifangst af rødfisk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Figur 42. Længdefordeling af rødfisk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. De to riste gav ingen forskel i mængden af bifangst af hellefisk i Nataarnaqs fangster (T-test; t = -1, 14, p = 0,27) (Figur 43). I begge poser blev der tilbageholdt 1-årige (12 til 20 cm), 2-årige (20-24 cm) og 3-årige (30-37 cm) hellefisk, men antallet af de 2-årige og 3-årige var større i posen med 28 mm rist (Figur 44). Kun få 4-årige individer (38-41 cm) blev tilbageholdt i fangsten. Størrelsesselektionen af hellefisk i fangsterne er ca. L50 = 14 cm for begge riste, men der er usikkerhed omkring L50 på grund af den relativt lille fangst af individer større end 25 cm. 23 Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 200 400 600 800 Længde (cm) 510 15 20 25 30 35 40 Antal 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 22 mm rist 28 mm rist Figur 43. Bifangst af hellefisk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Figur 44. Længdefordeling af hellefisk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Nataarnaqs bifangst af torsk var lille (mindre end 50 kg), og kun et mindre antal individer blev målt. Der blev tilbageholdt større mængder (kg) torsk i posen med 28 mm rist (t-test; t=-2,73, p = 0,01) (Figur 45). Begge poser tilbageholdt 1-årige torsk med en længde på 12-18 cm, og antallet var størst i posen med 22 mm rist (Figur 46). De 2-årige individer (20-30 cm) blev ligeledes tilbageholdt i begge poser, men mængden af disse var langt større i posen med 28 mm rist. Kun få individer ældre end 3 år passerede igennem 28 mm risten. Der var for få individer til at udarbejde en troværdig analyse af størrelsesselektionen. Rist størrelse 22 mm rist 28 mm rist Fangst (kg) 0 10 20 30 40 Length (cm) 510 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 Antal 0 50 100 150 200 250 22 mm rist 28 mm rist Figur 45. Bifangst af torsk i kg fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. Figur 46. Længdefordeling af torsk fordelt på riststørrelse fra slæb oparbejdet på Nataarnaq, april 2021. 24 Erhvervet - produktionsmæssige og økonomiske forhold Større rejer – en bedre pris Udover de globale markedsmekanismer påvirker især rejernes kvalitet og størrelse prisen. Her er det især ombord-håndtering og rejernes biologi, som er afgørende faktorer. Ombord-håndtering omhandler alt fra slæbetid og fangstmængde til udformning af produktionsflowet. Sæsonmæssige variationer i kvaliteten af rejerne ses blandt andet som bløde skaller eller hovedrogn eller benrogn, og kvaliteten afhænger bl.a. af, hvordan dette håndteres. Størrelsen af de rejer, der fiskes, kan kun påvirkes ved at fiske i de områder, hvor erhvervet erfaringsmæssigt ved, at der forekommer større rejer. Ligesom i et hvert andet erhverv opbygges der med tiden en større viden og erfaring omkring de forhold, som påvirker fiskeriet. Igennem rejefiskeriets historie har erhvervet lokaliseret områder og årstider, hvor rejerne er større end i andre områder og på andre årstider. Count 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 250 Pris i dkk per kg rejer 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Figur 47. Pris i DKK pr. kg rejer fordelt på countgrupper. Af Figur 47 fremgår tydeligt sammenhængen imellem pris og størrelse. Jo større rejer, jo bedre er prisen. Prisen påvirkes af markedsforhold, men prisen er altid højere for de større rejer end for de mindre. De tekniske reguleringer, når det omhandler fiskeri og fiskeredskaber, fremgår af i bekendtgørelsen. I bekendtgørelsen beskrives hvor og med hvilke redskaber, der må fiskes. Omkring år 2003 25 ændrede man reguleringen, som omhandler brug af rejerist, både i forhold til, i hvilke områder der skal bruges rist, men også tremmeafstanden i selve risten. Tremmeafstanden blev ændret fra 28 mm til 22 mm. Siden har der i erhvervet hersket en vis tvivl om, hvilken effekt denne reduktion af tremmeafstanden har haft. Det har løbende været drøftet, om 22 mm tremmeafstand påvirker fangsten, så de største rejer undslipper. Ligeledes om den nuværende tremmeafstand på 22 mm påvirker fangsteffektiviteten, hvorved risten generelt hindrer rejer i at blive fisket. Og hvis det påvirker fangsten, hvad koster det så i tabt fortjeneste? Salgspriserne for de forskellige størrelser varierer (Figur 47), så en forøgelse i størrelsen af rejerne på ca. 10 % – fra count 170 til count 150 – vil give en forøgelse i salgspris på 2-3 DKK. En forøgelse i størrelsen fra count 90 til count 80 vil forøge salgsprisen med omtrent 4 DKK. Generelt vil en forøgelse i størrelsen af de største rejer give en større forøgelse i salgspris end en forøgelse af størrelsen af de mindre rejer. Rundt regnet kan en forøgelse i størrelsen af rejerne med 10 % give en forøgelse i salgsprisen på ca. 10 %. Da Grønland fisker rejer for over 1 mia. DKK om året, kan en forøgelse på 10 % i rejestørrelse hurtigt løbe op i en forøgelse af eksportværdien på omkring 100 mio. DKK om året. Såfremt der kun er en forøgelse på 1 %, vil der fortsat være tale om en forøgelse af værdi i millionklassen, når hele eksporten tages i betragtning. Større mængder – bedre driftsøkonomi Rejefiskeriet er reguleret med en kvote pr. år (TAC). Da fartøjerne er dyre at holde i drift, er det generelt en fordel at kunne fiske sin kvote hurtigt, dvs. anvende færre skibsdage og dermed bruge mindre brændstof. Hvis det viser sig, at indførelsen af rejeriste eller reduktionen af tremmeafstanden fra 28 til 22 mm har påvirket trawlets fangstevne negativt, kræver det en større indsats at fiske den samme mængde rejer i forhold til tiden før indførelse af rejeriste. Hvis indførelsen af rejerist med en 22 mm tremmeafstand har påvirket fangstevnen negativt med f.eks. 10 %, skal en rejetrawler som udgangspunkt bruge 10 % mere tid for at fiske den samme mængde rejer. Dette medfører et forøget olieforbrug, forøget slitage på skib og redskaber samt en større belastning på havbunden (trawlet skal slæbes i længere tid på havbunden). Det er selvfølgelige ikke helt så enkelt et regnestykke, da der kan være andre begrænsende faktorer, som påvirker fangstevnen som f.eks. vejr og produktionsbegrænsninger. En reduktion af trawlets fangstevnen kan nok ikke overføres direkte til en tilsvarende reduktion i fangstkapaciteten, men det er nok ikke langt fra. Selv hvis reduktionen i fangstkapaciteten er af mindre karakter, og egentlige så længe der er en reduktion, så vil det sandsynligvis kunne måles i millioner når vi tænker på hele Grønlands eksport. I tråd med forvaltningen af rejebestanden Eksemplerne ovenfor er et forsøg på at belyse de økonomiske konsekvenser af anvendelse af en rist med en ikke optimal tremmeafstand (dvs. 22 mm versus en 28 mm rist). Reguleringer, som optimerer fangstevne og størrelsesselektion i trawlen, skal gerne bidrage til en god forvaltning. En optimering af fangstevne vil alt andet lige belaste havbunden mindre (kortere tid hvor trawlet er i berøring med havbunden) og derved minimere den eventuelle ”forstyrrende effekt”, fiskeriet har i det pågældende område. Fangst af større rejer vil alt andet lige betyde, at der bliver fisket færre individer, da kvoten jo bliver målt i vægt.