FØDEVALG & ENERGIBEHOV
Kapi el 7
78
Menuko e
De les e a e a sæle og h ale ha e a ie e spiseko og kan age le e a e og
s ø else a isk. Mange h ale og sæle kan også søge øde både på la and og på
s o e dybde . Na h alen de imod e me e specialise e og indes da også mes i om å-
de med o holds is enkle økosys eme . De ødeemne , som e besk e e a na h al-
ma e , e :
• Helle isk (Reinha d ius hippoglossoides)
• Pola o sk (Bo eogadus saida)
• Is o sk (A c ogadus glacialis)
• Blæksp u e (Gona us spp.)
• Reje (Pandalus bo ealis)
• Rokke (Ambly aja spp.)
• Ha ka (Ana hichas lupus)
• Lodde (Mallo us illosus)
De e ingen i l om, a de ig igs e a e o h ale nes ene gi o syning e helle isk,
blæksp u e og pola - og is o sk (Fig. 7.1). Men de e også egn på, a na h ale kan
ski e il lodde, nå disse op æde , h o na h ale ne e .
S ø elsen a by edy unde i na h alma e a ie e . F.eks. måle helle iskene a 35
il 55 cm i længden og eje mellem 200 og 1.400 g. De blæksp u e , som na h ale
spise , e il gengæld mege mind e og eje i gennemsni kun 23 g.
Na h alens øde alg og ene gibeho
Figu 7.1. Ma eindhold a na h al, som ha æd blæksp u e ( il ens e), helle isk (mid en) og
ogn a helle isk ( il høj e).
79
De s ø s e og mes yld e na h alma e e indsamle om in e en i Disko Bug og in-
dehold s o e mængde helle isk (op il 30 kg). Om in e en, h o de s o e lokke a
na h ale opholde sig ude mid i Ba in Bug , e de o men lig også helle isk, som e
de ig igs e ødeemne med bid ag a blæksp u e og pola o sk.
De he ske lid i l, om h o mege h ale ne æde om somme en i Ingle ield B ed-
ning, Mel ille Bug og i No dcanada, men de ma e , som e ble e analyse e , yde
ikke på, a h ale ne æde sæ lig mege på disse somme opholdspladse . Fo h ale ,
de ilb inge somme en o an gle sje ne i Mel ille Bug , se de ud il, a eje e de
o e ukne by edy .
Sids på e e å e , h o na h ale ække ind i Uummannaq- jo den, æde de ydelig-
is en del blæksp u e , men helle isk bli e også age på samme idspunk .
I Øs g ønland æde de na h ale , de ilb inge somme en inde i Sco esby Sund jo d-
sys eme , s o e mængde blæksp u e . De age dog også pola o sk og i mind e om-
ang lodde.
Fo h ale ne i Hudson Bug se de ud il, a lodde e de ig igs e ødeemne e e ulg
a blæksp u e og helle isk.
H o mege æde en na h al?
De e o me ode il a bes emme, h o mege na h ale æde : Bioene ge iske model-
le og di ek e måling.
Bioene ge iske modelle e be egninge , som ise , h o mege øde en bes and a h a-
le k æ e ud a oplysninge om an al og alde s o deling a dy ene i bes anden sam
de es ene gibeho . I be egninge ne indgå kalo iebeho e hos unge dy , som okse ,
beho e hos hunne , de e g a ide elle die , sam ene gibeho e , nå h ale ne e på
and ing elle opholde sig as i e om åde. Konsump ionen hos oksne h ale e be-
egne il a æ e 2-4 % a k ops æg en, og o unge dy e de e al 5 % o hunne
og 6 % o hanne . De e en o skel i ene gi o b ug mellem køn og på æ s a alde s-
g uppe ; unge h ale skal b uge ene gi il a okse, og hanne ne e s ø e end hunne ne
og o b uge de o også me e ene gi.
Den anden me ode bes å i di ek e a måle, h o o e en na h al spise . De kan gø es
ed a å en na h al il a sluge en ma esonde, som måle empe a u en i ma en. Nå
h alen ind age e kold ødeemne, alde empe a u en i ma en, og ma esonden sen-
de en besked med empe a u en il en sende på yggen a h alen, som så sende da a
ide e il en sa elli (Fig. 7.2). Denne me ode, som hid il kun e ble e b ug i somme -
månede ne, ha sine beg ænsninge , o di ma esonden e e e pa dage, elle måske
en uge, passe e igennem h alens a msys em og o s inde ud med a ø ingen. Da a
a na h ale i Øs g ønland ise , a de i gennemsni ind age øde 10 gange i døgne .
Sam idig e gennemsni s æg en a ma eindholde a h ale , som e ble e skud , ca.
2 kg, d s. na h alen spise ca. 20 kg i døgne om somme en. De ligge lid unde de
bioene ge iske be egninge på h ale i samme s ø else, som yde på, a de il æde 31
kg p . dag. De e dog sandsynlig , a ødeind age om somme en, h o ma e empe a-
u en e mål , e la e e end på and e å s ide .
Å s ids a ia ion
80
En edje me ode e unde ud ikling a o ske e a Na u ins i u e . Den beny e sig
a h ale nes buzz-lyde, de o ekomme umiddelba inden, de ange e by e (se Ka-
pi el 6 om na h alens akus ik). H is man kan iden i ice e, h ilke buzz-lyde de hænge
sammen med en succes uld angs a e by edy , kan man be egne, h o o e h ale ne
æde .
Den økologiske be ydning a ødeop agelsen
Na h ale spise s o e mængde helle isk i Ba in Bug . He opholde h ale ne sig o e
hal delen a å e , og en s o del a h ale nes ene giop ag ske på in e opholdsplad-
sen. Na h ale nes s ed as hed il disse in e opholdss ede gi e mulighed o a sam-
menligne na h ale s økologi og e ek en a de es ødeop agelse i o skellige om åde .
H ale nes an endelse a o in e lokali e e i Ba in Bug (en no dlig og en sydlig) e
ble e s ude e i de alje ha. sa elli -spo inge . Na h ale mæ ke med sa elli sende-
e i Eclipse Sound og i Mel ille Bug dele en ælles in e lokali e i den sydlige del a
Ba in Bug langs kon inen alsoklen (Fig. 7.3). Na h ale mæ ke ed Some se Island
o e in e længe e mod no d i Ba in Bug lid es o kon inen alsoklen (Fig. 7.3).
De e ilsyneladende ikke nogen ud eksling a h ale mellem disse o om åde . Sa el-
li spo inge ne ise , a na h ale i de no dlige om åde la e æ e dybe dyk end na -
h ale i de sydlige om åde. De yde på, a de h ale , de opholde sig på den sydlige
lokali e , gå e e by edy æ på bunden o e e end de h ale , de opholde sig på
den no dlige lokali e .
Figu 7.2. Fi e pludselige ald i ma e empe a u en o e e ime som skyldes ind agelse a e
kold ødeemne.
81
H is 50 % a en oksen hunna h als øde bes å a helle isk, anslå bioene ge iske
modelle , a den spise omk ing 35 helle isk om dagen. Nå sådanne be egninge la es
på hele in e opholdspladsen, ise de, a na h ale i den no dlige del a Ba in Bug
samle o æ e me e end 730 ons helle isk om dagen. Unde de samme o udsæ nin-
ge kan de be egnes, a na h ale i den sydlige del a Ba in Bug o æ e me e end
90 ons helle isk p . dag. Den s o e o skel skyldes, a mange le e na h ale beny e
de no dlige om åde. H is disse be egninge o den daglige o æ ing b uges il a
be egne o æ ingen i løbe a hele den em månede s pe iode, h ale ne be inde sig
på in e opholdspladse ne, il h ale ne i de o om åde o æ e omk ing 125.000 ons
helle isk igennem en enkel in e .
Figu 7.3. De o ig ige in e opholdspladse o na h ale i Ba in Bug . De sydlige opholds-
om åde bli e mes besøg a h ale a Mel ille Bug og Eclipse Sound (se Kapi el 8 om na -
h ale nes and inge ), mens de no dlige om åde bli e besøg a h ale a Some se Island.
De øde p ikke angi e , h o de e unde helle isk ed p ø e iske i med awl. Mængden a
helle isk p . awl æk e angi e som kg p . km2.
82
Na h alens o æ ing a disse mængde a helle isk e koncen e e på e mind e om-
åde a ha bunden. Na h alen dykke næs en lod e ned il bunden o a ha e id
nok il a inde og o æ e helle isk, inden den e unge il a e u ne e il o e laden
o a å lu (se Kapi el 6 om akus ik). Denne okuse ede o æ ing a isk på e o -
holds is beg ænse om åde kan også ses på mængden a helle isk i om åde ne. I en
sammenligning mellem em om åde i Ba in Bug og Da is S æde e æ heden a
helle isk la es på den sydlige lokali e , h o na h ale ne o e in e (600 kg helle isk
p . km2), og de e e komme den no dlige lokali e (1.200 kg helle isk p . km2). Den
s ø s e mængde helle isk (1.800-2.400 kg p . km2), indes i om åde ne med mind e
an al na h ale . Disse o skelle i an al s emme o e ens med allene o , h o mege
na h ale ne spise i om åde ne, d s. de e æ e helle isk i om åde , h o de e mange
na h ale il a spise dem. Desuden e længde o delingen a helle isk mege o skellig i
om åde med mange og å na h ale . Helle isk i s ø elsen 35-55 cm mangle på begge
in e lokali e e , og de e ne op den s ø elsesklasse, som na h ale ne o e ække
(Fig. 7.4).
Figu 7.4. Længden a helle isk i om åde ,
h o de ikke e na h ale ( e ø e s e pa-
nele ), og i om åde , h o na h ale spise
mange helle isk (sydlige in e opholds-
om åde), og h o de spise æ e helle isk
(no dlige in e opholdsom åde).
83
H ale ne i de no dlige om åde e udb ed mellem kon inen alsoklen og de dybe and i
Ba in Bug . Disse h ale opholde sig i om åde med dybde ned il 2.300 me e og e
de o i be ydelig dybe e and, end h ale de opholde sig i de sydlige om åde. De
sydlige om åde, h o h ale ne søge øde på bunden, e en a lang sk æn på kan en a
kon inen alsoklen, h o dybden alde a 1.500 me e ned il 1.750 me e .
Sel om h ale ne på den no dlige in e lokali e opholde sig i e om åde med s ø e
ha dybde , o e age de ikke så dybe dyk, som h ale ne i de sydlige om åde. I de
no dlige om åde e h ale ne me e okuse ede på dyk næ me e ha o e laden. De e
o men lig o k æ ende elle måske umulig o dem a nå bunden på disse dybde . I
de e om åde æde na h ale ne de o sandsynlig is le e isk og blæksp u e , som
indes æ e e på o e laden elle i mid en a andsøjlen, som .eks. pola o sk. Fiske-
iunde søgelse ise da også, a de e mange le e pola o sk no d o 71°N i ne op
de om åde, h o na h ale ne opholde sig.
Vin e opholdsom åde e så ig ige o na h ale s å lige ødeop agelse, a em idige
ud idelse a iske ie i de dybe udenskæ som åde i Ba in Bug bø age højde o
na h ale s beho o o æ ing a helle isk.
Figu 7.5. Na h ale , Mel ille Bug , Sep embe 2019 o og a e e a ly
unde Na u ins i u e s op ællinge .
91
No døs g ønland
De ides ikke noge speci ik om na h ale s and inge i No døs g ønland Men obse -
a ione a na h ale på o skellige å s ide gi e en ide om den sæsonmæssige udb e-
delse, og i ed a and e om åde , a na h ale indes langs kys e ne i No døs g øn-
land om somme en og e unge il a o lade de kys næ e om åde om e e å e på
g und a as is. Vi ed også, a na h ale som egel o e ække dyb andsom åde om
in e en, og a de om o å e søge ilbage il de es as e somme opholdspladse . De -
o e de sandsynlig , a na h ale no d o Jameson Land opholde sig æ ed kys en
og i jo dene om somme en o de e e a søge ud på banke ne i G ønlandsha e om
in e en. Nye no ske unde søgelse a na h ale ed No døs undingen gi e mulighed
o a å e bed e indblik i disse h ale s b ug a de e om åde.
Sco esby Sund
I al e 67 na h ale ble e mæ ke med sa elli sende e i Sco esby Sund mellem 2010
og 2019. Alle h ale e mæ ke i augus -sep embe ed Hjø nedal. I Figu 8.2 ses po-
si ione a h ale mæ ke mellem 2010 og 2014, men møns e e de samme, h is
man inklude e alle dy mæ ke mellem 2010 og 2019. Alle spo inge ne yde på, a
na h ale b uge hele jo dsys eme om somme en med und agelse a den la andede
kys langs Jameson Land. På e idspunk mellem 1. no embe og mid en a decembe
and e h ale ne ud a jo dsys eme o a o e in e lid syd o Sco esby Sund. De
opholde sig en en hel inde langs Blosse ille Kys op il ca. 100 km ud a kys en, h o
ha dybden ligge på omk ing 1.000 m.
Figu 8.2. Posi ione p . måned a na h ale , som e mæ ke i
Hjø nedal i Sco esby Sund i å ene 2010-2014.
92
Kange lussuaq og Blosse ille Kys
De e mæ ke én na h al den 24. augus 2016 i de e om åde (Fig. 8.3). I augus -sep-
embe ophold den sig i Kange lussuaq- jo den, inden den i begyndelsen a ok obe
and ede no dpå langs Blosse ille Kys . He a and ede den ind il de om åde, h o
na h ale a Hjø nedal mæ ke i augus samme å ophold sig i ok obe . I mid en a
decembe and ede den sammen med h ale ne mæ ke i Hjø nedal ud gennem mun-
dingen a Sco esby Sund og ophold sig i janua og eb ua i den elkend e in e op-
holdsplads ud o Blosse ille Kys .
De e ø s e gang, de e obse e e , a en na h al e and e no dpå om e e å e .
Spo ingen yde ikke på, a h ale a Kange lussuaq indgå i angs en i Sco esby Sund,
da den ankom il Sco esby Sund så sen på e e å e , a de ikke længe e o egå angs .
E e som spo ingen ophø e i eb ua , ides de ikke, om h alen e u ne ede il Kange -
lussuaq den næs e somme . De e dog gi e , a h ale ne a Kange lussuaq kan ly e
sig o e s o e a s ande og besøge alle jo dene langs Blosse ille Kys .
Tasiilaq
De e ikke mæ ke nogen na h ale ed Tasiilaq elle i jo dene no d elle syd o Tasii-
laq. Mæ kninge o egå beds om somme en, og de skønnes, a de ikke e ils æk-
kelig mange na h ale i Tasiilaq il, a de e mulig a ind ange na h ale dé . De me-
nes, a na h ale a de e om åde søge ud a kys en om in e en og ække no dpå
o a bli e i de kolde pola and sam undgå den a me I minge s øm.
Figu 8.3. Ko o e spo ing a én na h al a Kange lussuaq
il Sco esby Sund i 2016.
93
Teks boks 9.2:
MÆRKNING AF NARHVAL FRA KAJAK
De e ikke alle lokali e e , h o de e mulig a ange le ende na h ale i ga n. En a
disse lokali e e e Ingle ield B edning, h o h ale ne ække længe e ude i jo den, og
h o de gene el e me e sky og opmæ ksomme på ga n i ande .
Fange ne i Ingle ield B edning ha i s ede ud ikle en me ode il a mæ ke na h ale a
kajak. I s ede o en ha punspids mon e es en mege lille sa elli sende på spidsen a
ha punen (Fig. 8.5). Fange ne padle de e e ud mid i Ingle ield B edning il e om åde,
h o na h ale ne indes, og nå en lok na h ale passe e æ o bi kajakke ne, padle
ange ne e e dem (Fig. 8.6). H is en a ange ne kan komme æ på en h al, kas e han
ha punen e e h alen og e e lade de ed sa elli sende en i h alen. På denne måde
kombine es mode ne sa elli eknologi med eknologi a de idligs e eskimoiske kul u e .
Resul a e a disse kajak-mæ kninge ha is , a h ale ne opholde sig i Ingle ield
B edning i åben andspe ioden, og a de begynde a o lade jo den i slu ningen a
sep embe . Sandsynlig is ække de sydpå il Ba in Bug , nå de o lade jo den, men
sende ne holde ikke ils ækkelig længe il a ise, h o disse na h ale ilb inge in-
e en.
Figu 8.6. En na h al ange padle e e en lok na h ale o a komme æ nok il a
kas e sin ha pun, de ha en sa elli sende mon e e .
Figu 8.5. Sa elli sende mon-
e e på spidsen a en ha pun.
OPTÆLLINGER
Kapi el 9
96
Fo a kunne an ende bes andsmodelle o na h ale e de ig ig med jæ ne mel-
lem um en en a bes emme hele bes andens s ø else så æ som mulig på den i -
kelige æ di elle a å e indeks o e bes andens ud ikling o e id (se Kapi el 10 om
bes andses ime ing). Na h ale o ekomme sp ed ud o e s ø e elle mind e ha om-
åde , men de e mes koncen e e om somme en, nå de opholde sig æ på kys en.
Men sel om somme en e de ikke mulig a op ælle hele bes anden a h ale unde en
enkel ly ælling og de o ha de de sids e 40 å æ e idenskabelig enighed om, a
den beds e me ode e a ælle an alle a na h ale i en bes and i mind e, ep æsen a-
i e om åde . Tællinge ne a na h ale mellem 1978 og 1998 e ikke ble e gennem ø
med samme me ode , som de sene e og me e mode ne ællinge ha an end . De æld e
ællinge mangle bl.a. ko ek ion o h ale , som e o e se a obse a ø e ne, sam
ko ek ion o neddykkede h ale . Siden 2007 e ællinge ko ige e o begge disse
ejlkilde .
Fly- og landbase ede ællinge a na h ale i 1980´e ne
De ø s e ly ællinge a na h ale ble gennem ø i den canadiske del a Ba in Bug
mellem maj og juli i 1978 og 1979. Obse a ione ne ga ig ige oplysninge om udb e-
delsen a na h ale og om p oduk ionen a kal e, men de ga ikke e egen lig es ima
(bes andsbe egning) o e bes andss ø elsen, da ly ællinge ne ikke a designe il
sys ema isk indsamling a s ikp ø e il b ug o bes andses ime ing.
Op ælling a na h ale
Figu 9.1. Fly ælling a na h al i Ba in Bug ma s 1981. S iplede linje (også kalde ansek e )
ise , h o de e løje , og i kan e ise obse a ione a na h ale .
97
Ba in Bug
Om a ende ly ninge i Ba in Bug og den no dlige del a Da is S æde i ma s 1981
og 1982 is e, a na h ale ne in e en igennem indes sp ed ude i den æ e pakis i
de e om åde (Fig. 9.1 og 9.2). Denne iden e ble e bek æ e a sene e unde søgel-
se (se Kapi el 5 om na h alens dykkead æ d). Op ællinge a na h ale om in e en i
Ba in Bug kan dog ikke b uges il a ådgi e om k o e , da de bes ande, som anges
lokal i hh . G ønland og Canada, blande sig i Ba in Bug . H is angs en skal æ e
bæ edyg ig, e de nød endig a kende s ø elsen a de enkel e, lokale bes ande (se
Kapi el 20 om bes ands u de ing og bæ edyg ig angs ).
Figu 9.2. Fly ælling a na h al i Ba in Bug ma s 1982. S iplede linje ise ,
h o de e løje , og ci kle ise obse a ione a na h ale .
98
Ingle ield B edning
I augus 1984, 1985 og 1988 ble de al na h ale a land i Qeqe a (Fig. 9.3) i bun-
den a Ingle ield B edning. Den 18. augus 1984 al e o obse a ø e 4.043 na h ale
med e eleskop med 20 ganges o s ø else. De e de s ø s e an al na h ale , de e
op al på én gang, og de og 55 minu e a ælle g uppen, som a 10 km lang og 2-3
km b ed. I 1985 ble de obse e e 1.548 na h ale , og i 1988 a alle 473 h ale . På
g und a den s o e a ia ion i an al, som a å il å kunne op ælles a Qeqe a , ble
me oden dog opgi e .
Figu 9.3. Op ællinge a land i Ingle ield B edning a Qeqe a (Ha a d Øe ). S ege ne
ud a Qeqe a ise om åde , som ble dække a ællinge ne.
Fly ællinge , som dækkede den ind e del a Ingle ield B edning i 1985 og 1986, is e
også mege s o a ia ion i de es ime ede an al na h ale , som s ingede mellem 847
(95 % CI 344-2.085) i 1985 og 4.369 (95 % CI 2.037-9.342) i 1986 ( allene i pa-
en es angi e den ned e og ø e g ænse o den s a is iske usikke hed, også kalde
kon idensin e alle (CI), med 95 % sikke hed; d s. a de e 95 % sikke hed o , a
de ig ige an al na h ale , de ble al unde ly ællingen i 1985, lå mellem 344 og
2.085). E gennemsni a o ællinge på den samme dag i 1986 (Fig. 9.4) ga e al
på 3.539 (95 % CI 1.869-6.722) na h ale , men he ble den yd e del a Ingle ield
B edning ikke op al . Med egnes andelen a h ale , som e o e se a obse a ø e ne,
og andelen a h ale , som e neddykkede, mens lye passe e , øges an alle il 3.689
(95 % CI 2.2280-5.970) og 9.558 (4.940-18.496) h ale i henholds is 1985 og 1986
(Tabel 9.1).
99
Figu 9.4. To ly ællinge i den ind e del a Ingle ield B edning den 9. augus 1986 med
de o ale an al g uppe angi e . S ege ne ise , h o de ble løje og ci kle ne ise ,
h o de ble obse e e g uppe a h ale . An alle a obse e ede h ale i en g uppe
ises ed siden a den ilhø ende ci kel. Pilene ise e ningen a h ale nes and ing; isen
o an gle sje ne e angi e med sk a e inge .
100
Sco esby Sund
De ø s e lyop ællinge a en lokal bes and i Øs g ønland ble gennem ø i Sco esby
Sund sam ils ødende jo dom åde i sep embe 1983 og 1984. Fly ninge ne is e, a
h ale ne på den id a å e kun a il s ede i sel e Sco esby Sund og ikke i Kong Osca s
Fjo d elle langs kys en a Li e pool Land (Fig. 9.5). H is man beny e ko ek ions-
ak o e , 1) an al na h ale de e o e se a obse a ø e sam 2) an al a neddykkede
dy , som e be egne på bagg und a de nye e ællinge , så a de 1.180 na h ale (95
% CI 615-2.265) i 1983 og 401 (95 % CI 40-1.150) i 1984 (Tabel 9.1). T ods den s o e
o skel mellem de o al e allene ikke s a is isk o skellige pga. den s o e usikke hed,
som omgi e allene. De e o eslåe , a den s o e o skel skyldes, a nogle h ale
ha de o lad Sco esby Sund, inden ællingen ble gennem ø i 1984.
E e som ællinge ne a 1983 og 1984 ikke hel s a e il de me e mode ne me ode ,
indgå de kun som e indeks o bes andsud iklingen, nå ådgi ningen ud o mes (se
Kapi el 20 om bes ands u de ing og bæ edyg ig angs ).
Figu 9.5. Ko o e ly ællinge i Sco esby Sund og ils ødende om åde i 1983 (A og B) og
1984 (C og D). S ege ne ise , h o de ble løje , og ci kle ise obse a ione a na h ale
med angi else a an al.
107
Figu 9.12. Op ælling a h idh al og na h al i No d ande i ap il 2014 med angi else a s a-
a, ly e u e (linje ) og obse a ione a na h ale (g ønne ci kle ).
108
Figu 9.13. Op ælling a h idh al og na h al i No d ande i ap il 2018 med angi else a s a a,
ly e u e og obse a ione a na h ale ( øde ci kle ).
109
Mel ille Bug 2012, 2014 og 2019
Op ællinge i Mel ille Bug i 2012, 2014 og 2019 ulg e samme me ode som i 2007
med de samme ansek linje og s a a. Resul a e ne e de o di ek e sammenlignelige
(Fig. 9.14).
Figu 9.14. Op ælling a na h ale i i e s a a med ly e u e i Mel ille Bug i 2007, 2012, 2014
og 2019 (ø e s ) med angi else a de cen ale s a um, h o alle obse a ione a na h ale
ble o e age i 2019 (nede s ). Ci kle ise obse a ione a na h ale i 2007 (so e), 2012
(blå), 2014 ( øde) og 2019 (g ønne).
110
Ingle ield B edning 2019
En op ælling i Ingle ield B edning i 2019 ulg e samme me ode som i 2007 med de
samme ansek linje og s a a, h ilke gø esul a e ne di ek e sammenlignelige (Fig.
9.15). Resul a e is e, a de a 2874 (95 % CI: 1938-4354) na h ale i Ingle ield
B edning i 2019 (Tabel 9.1).
Figu 9.15. T ansek linje o ly ælling a na h ale i Ingle ield B edning i 2007 og 2019. Ob-
se a ione a na h ale e is med ød (2007) og med blå (2019).
Resul a e is e, a de a 915 (95 % CI: 431-2.141) i 2012, 1.768 (95 % CI: 864-
3.709) i 2014 og 4.755 (95 % CI: 1.516-15.165) i 2019 (Tabel 9.1). I 2007 ble de
obse e e na h ale i alle i e s a a i Mel ille Bug . I 2012 a de kun na h ale i e
s a a, og udb edelsen a yde lige e mindske il o s a a. I 2014 og i 2019 ble de
kun obse e e h ale i e enkel s a um. H ale ne ha de al så indsk ænke de es ud-
b edelse be ydelig (85% på s a um-ni eau) i pe ioden a 2007 il 2019.
Udo e den isuelle lyop ælling med b ug a obse a ø e ble de i 2014 også ekspe-
imen e e med sam idig a o og a e ing a ha o e laden i Mel ille Bug , o a h a-
le ne sene e kunne ælles på billede ne. Fo o ællinge ne s em e god o e ens med de
isuelle obse a ione , men de a e uhy e s o a bejde minu iøs a gennemgå alle
billede ne o a inde h ale . Resul a e yde dog på, a man i em iden kan o e age
o og a iske op ællinge eksempel is med d one .
111
Sydøs g ønland 2008
Hele den sydlige del a Øs g ønland a Sco esby Sund il Umi ik syd o Tasiilaq ble
op al i augus 2008 (Fig. 9.16). De med skulle hele om åde , h o de o egå elle ha
o egåe angs , æ e dække .
Fly ællinge a na h ale e e 2000 - Øs g ønland
Figu 9.16. Udsni a ly ællingen i Øs g ønland i augus 2008. Kun de om åde a Blosse ille
Kys , h o de ble se h ale , e is . Ko e ise ikke om åde syd o Tasiilaq, som også ble
dække , men h o de ikke ble se h ale .
Ingen h ale ble obse e e syd o Tasiilaq i
Køge Bug -om åde og i jo dene bag Iso oq. I
Se milik Fjo den og dens munding ble de se
o na h ale , som sammen med e yde lige e
obse a ione i Kange ig i a siaq og Tasiilaq
jo dene ga e bes andses ima på 206 h a-
le (95 % CI 76-562) o de sydligs e o al -
ningsom åde i Øs g ønland (Tabel 9.1, Fig. 9.17
om åde 3).
Es ima e o Kange lussuaq og den sydlige del
a Blosse ille Kys a på 613 na h ale (95 %
CI 174-2.157) i de mid e s e o al ningsom å-
de i Øs g ønland (Tabel 9.1, Fig. 9.17 om åde 2).
Es ima e o Sco esby Sund og den no dlige del
a Blosse ille Kys a på 1.945 na h ale (95 %
CI 685-5.522) i de no dligs e o al ningsom-
åde (Tabel 9.1, Fig. 9.17 om åde 1).
Figu 9.17. Inddelingen a Sydøs g øn-
land i e o al ningsom åde . Ci kle
ise bye og bygde .
112
Sydøs g ønland 2016
En ny op ælling i Sydøs g ønland i 2016 ulg e samme me ode og dækkede samme
om åde som op ællingen i 2008, dog med en me e in ens dækning a hele om åde i
o m a le e løjne ansek -linje (Fig. 9.18). De ble ikke obse e e na h ale i de
sydlige o al ningsom åde (om åde 3), og de kunne de o ikke gi es noge es ima
o an alle a h ale i om åde . De e be yde ikke nød endig is, a de ikke e h ale
i om åde , men de be yde , a de e så å h ale , a de ikke bli e opdage på ly æl-
linge , som kun dække 10-30 % a ha om åde .
Figu 9.18. T ansek -linje (so e s ege ) i om åde , som ble
dække ed ly ællingen i Sydøs g ønland i 2016. De øde ci kle
ise obse a ione a na h ale .
I de mellems e o al ningsom åde (Kange lussuaq, om åde 2) a de es ime ede an-
al h ale 269 (95 % CI 137-550) na h ale og i de no dlige (Sco esby Sund, om åde
1) a an alle 433 (95 % CI 186-1.099) na h ale (Tabel 9.1).
113
Sco esby Sund 2017
På bagg und a den al o lige si ua ion med has ig aldende bes ands al i Sydøs g øn-
land ble de i 2017 gennem ø en ly ælling, som kun dækkede Sco esby Sund. De e
om åde e dække a o al ningsom åde 1, h o de s ø s e å lige angs e inden o de
e o al ningsom åde ages. Tællingen ga e esul a på 246 (95 % CI 116-568)
na h ale (Tabel 9.1). De ble ikke løje i den no dlige del a Hall B edning elle i
mundingen a Sco esby Sund, o di idlige e ællinge ha is , a disse om åde ikke
beny es a h ale ne.
No døs g ønland ma s-ap il 2017
En ly ælling i No døs g ønland i ma s-ap il (Fig. 9.19) ga mege å obse a ione
a na h ale , og in e yde på, a de e e ig ig o e in ingsom åde o na h ale .
Figu 9.19. Fly ælling a na h ale i No døs g ønland i ma s-ap il 2017. De so e
s a a sam ansek e ise h o de ble o e age en ly ælling e e na h a-
le i ma s-ap il 2017 i No døs ande . De blå ci kle indike e obse a ione a
na h ale .
114
No døs g ønland og Do e Bug augus 2017 og 2018
Fly ællinge i No døs g ønland og G ønlandsha e i augus 2017 sam Do e Bug i
augus 2017 og 2018 is e o e askende s o e an al a na h ale i G ønlandsha e
(2.908 h ale , 95 % CI 1.639-5.168, Fig. 9.20) og i Do e Bug (2.297 h ale , 95 %
CI 1.123-4.745 i 2017 og 1395 h ale , 95 % CI 744-2641 i 2018, Tabel 9.1, Fig. 9.21).
Om åde ne e ikke idlige e ble e sys ema isk op al , og be e ninge a .eks. Dan-
ma k-ekspedi ionen ( a 1906-08), som ilb ag e e å i Do e Bug , ydede ikke på,
a de o e ho ede a na h ale i bug en.
Figu 9.20. Fly ælling a na h ale i No døs g ønland i augus 2017. De øde s a a sam so e
ansek e ise h o de ble o e age en ly ælling e e na h ale i augus 2017 i No døs -
g ønland. De so e ci kle indike e obse a ione a na h ale .
115
Op ællinge ne i No døs g ønland kan ikke di ek e b uges i ådgi ningen, da de ikke
o egå angs på na h ale i disse om åde . Tællinge ne ise dog, a de med samme
me odik e mulig a opdage og bes emme s ø elsen a na h albes ande, nå blo de
e e minimum an al h ale i om åde .
Polynie ed Sco esby Sund 2020
En ælling a om åde ud o Sco esby Sund a planlag i o å e (maj) 2020, men på
g und a Co id19-pandemien må e denne ælling udskydes il 2022.
Figu 9.21. Fly ælling e e na h ale i Do e Bug augus 2017 og 2018. De hh . blå og gule
ansek e ise h o de ble o e age en ly ælling e e na h ale i augus 2017 i Do e Bug .
Ci kle indike e obse a ione a na h ale .
Canada ha siden 1975 gennem ø om a ende op ællinge a na h ale , h ilke e e-
le an o G ønland, da nogle a disse bes ande o syne angs en i både Canada og i
Ves g ønland med h ale (se Kapi el 20 om bes ands u de ing og bæ edyg ig angs
a na h al). Den mes om a ende op ælling i Canada ble gennem ø i augus 2013
(Tabel 9.1 - i kap. 10). Hudson Bug ble dog ikke dække i de å .
Canadiske ællinge
116
Konklusion på ly ællinge
De e la e sys ema iske op ællinge a na h ale omk ing G ønland i næs en 40 å .
Tællinge ne ha gi e ny iden om h ale nes udb edelse, og de ha æ e a gø ende o
a bes emme bes andenes s ø else. De udo e ha de gen agne ællinge is , h ad
endensen o æks en e i de enkel e bes ande.
I å ene 2006 il 2008 ble de op al na h ale i alle de om åde , h o de o egå
na h al angs (Fig. 9.22). I de e e ølgende å e disse ællinge ble e gen age i de
om åde , h o de e somme bes ande, og i 2017-18 ble ællinge ne ud ide il også
a dække nogle om åde i No døs g ønland, h o de ikke o egå angs (Fig. 9.23).
Figu 9.22. Ko o e de om åde i G ønland, h o de i 2006, 2007 og 2008 e op al na h a-
le . Fo om åde ne i Sydøs g ønland e angi e de s ø s e somme koncen a ione , men de e
også o e age op ællinge langs kys en mellem de e angi ne om åde .
123
Obse a ø e ne se ikke alle de na h ale , de e på o e laden, nå ansek e o e ly-
es. Fo a ko ige e o de enkel e obse a ø e s manglende obse a ione sidde de
o obse a ø e i h e side a lye . De se e e h ale i de samme om åde (Fig. 10.6),
men ha ikke kon ak med hinanden og kan de o ikke oplyse hinanden om obse a-
ione . De e kaldes o independen obse e - elle ua hængig obse a ø -me oden.
Fo di obse a ø e ne a bejde ua hængig a hinanden, kan man ed hjælp a mæ k-
ning-gen angs me ode (Ma k-Recap u e Dis ance Sampling) be egne, h o s o en
andel a dy , de ikke bli e se a obse a ø e ne, og de med h o mange h ale de
o e ses (pe cep ion bias). De o obse a ø e i en side a lye se ilsammen 90-95 %
a alle h ale langs en ansek linje. De ko ige es o de manglende 5-10 %, og ko -
ek ions ak o en be egnes speci ik o h e enkel op ælling.
Figu 10.5. A s anden il en h al bes emmes ed a måle inklen a lye il h alen 90° ud a
lye s ly e e ning. I a s andsbe egningen ages de også højde o jo dens k umning.
Figu 10.6. To obse a ø e i h e side a lye ; o o il i lye og o bag il.
124
Nå ly ællingen e o e s åe , om egnes de indsamlede inkle il obse e ede na h a-
le il a s ande, og de kan de e e la es e his og am (Fig. 10.7) o e o delingen a
a s andene. Ud a a s andene kan de be egnes en unk ion (de ek ions unk ion) o e
o delingen a obse a ione på de o skellige a s ande (Fig. 10.7).
Obse a ø e ne se æ e h ale på s ø e a s ande a lye , og de ek ions- unk ionen
b uges il a be egne den såkald e e ek i e de ek ions-b edde (ESW=E ec i e Sea ch
Wid h). Den angi e , h o lang ud a lye , alle h ale på o e laden an ages a bli e
se a obse a ø e ne (Fig. 10.8), og besk i es som en linje pa allel med ly e u en,
h o de obse e es de samme an al h ale mellem lye og linjen som mellem linjen
og ud mod ho ison en.
Tæ heden a h ale på ansek e ne (d s. an al h ale p . km2) be egnes ud a læng-
den a ansek -linje ne gange med den e ek i e de ek ionsb edde – sam an alle a
obse e ede h ale . De e al ko ige es o h ale , de e o e se a obse a ø e ne.
Figu 10.7. E his og am o e ek ensen
(y-aksen) a de indsamlede a s ande (x-aksen)
il h ale a lye s u e.
Figu 10.8. B edden a e ansek ,
h o alle h ale på o e laden po-
en iel kan ses (indike e ed den
øde ma ke ing).
A g ænse om åde
T ansek e
H ale
125
En a o udsæ ninge ne o op ællingsme oden e , a dy ene e jæ n o del og be-
æge sig il ældig und i om åde . De o an ages de , a de e den samme æ hed
(d s. an al h ale p . km2) mellem ansek e ne, h o de ikke e ble e op al , som de
e i de op al e ansek b edde . Nå de gennemsni lige an al na h ale inden o den
e ek i e de ek ions-b edde langs alle linje ne e ud egne , kan man ud a om åde s
samlede a eal be egne an alle a h ale , de i al a på o e laden i hele unde søgel-
sesom åde , da lye passe ede.
Neddykkede h ale
F a na h ale mon e e med sa elli sende e (se Kapi el 5 om na h alens dykkead æ d)
e de be egne , a h ale ne ilb inge ca. 30 % a de es id i o e laden (0-2 m), h o
de e mulig o obse a ø e a se h ale ne. Unde ly ningen ha obse a ø e ne ikke
kun blikke ikse e samme s ed, men skanne o e om åde o an lye . Jo længe e
emme og jo længe e ude obse a ø e ne se , des o længe e id ha de il a holde
ando e laden unde obse a ion. Man kan de o ikke blo gange an alle a h ale på
o e laden med den andel a h ale , som på e gi e idspunk e neddykkede. I s ede
e man nød il a indd age na h ale nes dykkecyklus – d s. både h o længe og h o
o e, de e i o e laden – o a ud egne de samlede an al h ale i unde søgelsesom-
åde (denne me ode kaldes en Hidden-Ma ko line ansec model). Denne be egning
gi e de , som kaldes e uld ko ige e bes andses ima , som e ko ige e o h ale ,
de e o e se a obse a ø e ne (pe cep ion bias), og o neddykkede h ale (a aila-
bili y bias – ko ige e o h ale nes dykke y me og den id, obse a ø e ne holde øje
med ando e laden).
Bes andses ima og usikke hed
De samlede bes andses ima e al id behæ e med en is usikke hed, de age højde
o a ia ionen omk ing es ima e . Usikke heden komme a én elle le e a de kom-
ponen e , de indgå i be egningen a bes andses ima e . Usikke heden, elle a ia-
ionen, bes emmes .eks. a 1) h o id na h ale ne e jæ n o del i om åde , 2) a
de e ils ækkelig mange (>60) obse a ione il a bes emme æ heden og de ek-
ions- unk ionen, 3) h o s o andel a obse a ione , de kun e se a den ene obse -
a ø sam 4) den na u lige a ia ion i na h alens dykke y me. Usikke heden angi es,
sammen med bes andses ima e , som e in e al med en ned e og ø e g ænse, som
bes andses ima e menes a ligge inden o (kalde kon idensin e al elle Con idence
In e al, CI). Usikke heden angi es som de in e al, inden o h ilke de i kelige an-
al a h ale i om åde med 95 % sikke hed be inde sig. Sag på en anden måde: H is
man la e den samme op ælling 20 gange, så il bes andses ima e i 19 ud a de 20
ællinge ligge inden o de angi ne in e al.
Fo a op ange o and inge i an alle a na h ale i bes andene e de ig ig med jæ -
ne mellem um a gen age ællinge ne med samme me ode. Reglen e , a jo s ø e usik-
ke hed de e omk ing bes andses ima e , jo o e e skal op ællingen gen ages. De e
dog også ig ig a gen age ællinge ne a de små bes ande, som ise en ilbagegang
i an al. De o ils æbe Na u ins i u e a gennem ø e ællinge h e 5. elle 10. å
a alle de somme bes ande, som e udsa o angs , d s. Ingle ield B edning, Mel ille
Bug sam Øs g ønland a Iso oq i syd il og med Sco esby Sund.
126
De age le e å a op ælle alle na h albes andene i G ønland. De samme e il æl-
de i Canada, og o lang de les e bes ande indes nu en idsse ie o e ud iklingen i
bes anden (se Kapi el 9 om ly ællinge he unde Tabel 9.1). De nyes e bes ands al e
i Fig. 10.9 a bilde som e in e al, de angi e usikke heden omk ing bes ands alle .
He e alle de bes ande, som G ønland ange na h ale a, a bilde (med und agelse
a den bes and, de ilb inge somme en i Hudson Bug i Canada, sam h ale , de op-
holde sig omk ing S alba d og F anz Jose Land).
Figu 10.9. Somme bes ande a na h ale , som e udsa o angs i G ønland. En pil angi e ,
om bes anden e i em- elle ilbagegang (↓). E ” →?” angi e , a bes anden kun e op al én
gang. Se også Tabel 9.1 o le e de alje .
Op ællingsme ode
127
Tabel 9.1. Tidsse ie o e ud ø e ly ællinge dækkende somme lokali e e i Canada og G ønland inkl. bes andses ima e med ilhø ende
usikke hed elle a ia ion (c = Coe icien o a ia ion, 95 % CI = Con idence in e al, kon idensin e al), å s al o ællinge ne, ko ige-
ing o hh . pe cep ion bias og a ailabili y bias (pe cep ion bias (obse a ione de e o e se a obse a ø e ) og a ailabili y bias (andelen
a neddykkede dy ), ud ikling a bes anden sam h ilken ype a ælling, de e beny e (se Kapi el 10, he unde a ekode i Fig. 10.9, om
bes andses ime ing). Re e ence o h e bes andses ima e gi e .
STATISTIK FOR FANGST
Kapi el 11
130
Fo a kunne ådgi e beds mulig om bæ edyg ige ni eaue o angs i de enkel e na -
h albes ande e de ig ig a ha e en komple o e sig o e angs e ne gennem iden.
Sådanne da a kaldes samle o angs s a is ik. Med en angs s a is ik il ådighed kan
de ud egnes, h o mange h ale de e lande i o skellige pe iode , og å iden om
angs e ne i bye og bygde i e his o isk pe spek i . E ud iklingen a angs en gåe op
elle ned? Og h ad kan ud iklingen e en uel skyldes?
Fangs s a is ik o na h ale gå ilbage il 1862 o Ves g ønland og 1955 o Øs -
g ønland. Disse opgø else e ikke komple e og om a e ikke in o ma ione om ande-
len a h ale , de e så e elle d æb og e e ølgende mis e . I na h al angs e de en
is andel, de gå ab , o di h alen ikke umiddelba d æbes og o s inde ud a ange-
ens ække idde, elle o di h alen d æbes, men synke inden den e ble e sik e . De
h ale , de bli e ” am , men mis e ”, o e le e måske elle måske ikke, men bø indgå
i den samlede angs opgø else o e dy , de je nes a bes anden.
K ali e en a de g ønlandske angs s a is ikke a ie e gennem iden. Unde appo -
e ing – d s. manglende ind appo e ing a landede na h ale – gi e e u ulds ændig
billede a angs ens s ø else ilbage i iden. Andelen unde - appo e ing og ” am ,
men mis e ” kan ikke opgø es p æcis , men kan anslås ed b ug a k ali ice ede an-
agelse inden o de idspe iode og på de lokali e e , h o de e oplysninge om ab
og unde appo e ing. Fø 1950 u de es de , a de op æde ” am , men mis e ” i
angs en, men a abs a en a la og udgø omk ing 5 % a angs en. Med and e o d
skal angs al a ø 1950 opjus e es med 5 % o a age højde o abe . I dag e de
i No d es g ønland (A ane suaq) lo plig ig a ha pune e na h alen, ø de d æbende
skud gi es. Denne angs me ode nedsæ e an alle a ab e dy be ag elig , og en
abs a e på 5 % an endes de o o angs en i Ingle ield B edning. I abs a en e også
inklude e de kal e, som gå ab , nå mode en anges. Na h al angs i Mel ille Bug ,
som bes å a angs a både Sa issi ik, h o de b uges ha pune ing, og a Upe -
na ik-om åde , som ikke ha en lokal lo om ha pune ing, u de es a ha e en samle
abs a e på 15 %. Fangs al a Uummannaq og Disko Bug , h o de les e h ale an-
ges a jolle, ko ige es med en abs a e på 30 %. De e ingen om a ende unde sø-
gelse a p æcise abs a e i G ønland, men s udie i Canada ise , a abs al o angs
i åben and elle ed iskan e s ingende og kan o e s ige 50 %.
De o icielle angs s a is ikke a Ves g ønland a pe ioden 1862 il mid en a
1950’e ne om a e både na h al og h idh al. Den be egnede andel a na h ale i dis-
se angs e e bland ande opgjo ud a salg a na h ale nes s ød ænde i pe ioden.
Fangs s a is ikke ne indeholde desuden h ale , som e age unde sassa . Da en sas-
sa anses o a æ e en del a den na u lige dødelighed hos h ale ne, med egnes disse
h ale ikke i den angs s a is ik, de indgå i ådgi ningen om bæ edyg ig angs (se
Kapi el 21 om bes ands u de ing og bæ edyg ig angs a na h al).
S a is ik o angs a na h al
131
G unden il, a angs s a is ikken e ukomple , e bland ande , a man i Qaanaaq-om-
åde ø s i 1978 s a ede med egelmæssig a indsende oplysninge om angs e .
Ligeledes e de o de les e a om åde ne i Ves g ønland s o e ”hulle ” i angs op-
lysninge ne. Denne manglende iden o e gi en å kan i isse il ælde ud yldes med
gennemsni s al o angs en a å ene ø og e e . Også al o indhandling a ma -
ak kan om egnes il angs ens s ø else. He beny es en om egnings ak o base e
på, a en lande na h al i gennemsni indeholde 132 kg ma ak. Således kan hulle i
angs oplysninge ne ud yldes, så man kan å en idé om ud iklingen i angs e ne gen-
nem å ene.
Fangs s a is ikken ha siden 1993, h o angs appo e ingssys eme “Pinia neq” ble
ind ø , æ e o holds is s abil og pålidelig, sel om na h ale , de e ” am , men mi-
s e ”, ikke indgå i de appo e ede angs e . Siden 1996 ha G ønlands Sel s y e k æ-
e , a ange ne skulle ud ylde e dokumen , e såkald ”Sæ meldeskema”, o h e
ange na h al. Sæ meldeskemae ne gi e me e de alje e in o ma ion om angs en,
bland ande om da o og lokali e o angs en, h ilke angs a øj de e beny e
(eksempel is jolle elle kajak) sam længde, køn og en skønne alde (ung elle gam-
mel) a h alen. Desuden bedes de om in o ma ion om, h o id en hun ba e os e .
F a 2022 bli e de også indhen e oplysninge om e nedlag dy s længde, sam om
de e mælk i ki le ne hos en ange na h alhun. Alle disse oplysninge beny es il a
be egne andelen a hunne og hanne i angs en, andelen a g a ide hunne i o hold
il alle oksne hunne , sam i h ilke månede og på h ilke angs lokali e e angs en
o egå i de o skellige om åde . Fange nes egne oplysninge a sæ meldeskemae ne
indgå således i iden om na h albes andene og e en æsen lig og cen al del a den
samlede in o ma ion, de b uges il a ådgi e om angs en (se kapi el 12 om ange nes
oplysninge om angs a na h al).
I 2004 og 2011 ind ø es k o e på na h ale i henholds is Ves g ønland og Øs g øn-
land o a egule e en angs , som på da æ ende idspunk ikke ansås o a æ e
bæ edyg ig. Én a de ak o e , de e ig ig a ha e iden om o a kunne u de e,
om en angs e bæ edyg ig, e na h alens bes andss uk u , som .eks. om a e i-
den om an alle a lokale na h albes ande i G ønland, h ale nes opholdss ede gennem
å e , de es and ings u e , bes andenes s ø else sam ud ekslingen a h ale mellem
bes andene (se Kapi el 8-10 om na h alens and inge , op ællinge og es ime ing a
bes ands al). Na h alen ha en kompleks bes andss uk u , og angs o egå i le e
o skellige bye og bygde langs kys e ne i G ønland. De anges både på de es an-
d ings u e og på de es opholdss ede , eksempel is i Disko Bug om in e en/ idlig
o å og i Mel ille Bug om somme en. Nogle a bes andene deles med Canada, h o
de også o egå angs . De lokale bes ande a na h ale skal således æ e i s and il a
unde s ø e de angs ni eau, de udø es på h e enkel bes and, uanse om angs en
a h ale ne o egå på somme - elle in e opholdspladse ne elle langs and ingss u-
e ne. De o e en pålidelig angs s a is ik o del på om åde a gø ende o ådgi -
ningen om bæ edyg ig angs .
132
Fo a kunne ådgi e beds mulig om bæ edyg ige ni eaue o angs i de enkel e na -
h albes ande e de ig ig a ha e en komple o e sig o e angs e ne gennem iden.
Sådanne da a kaldes samle o angs s a is ik. Med en angs s a is ik il ådighed kan
de ud egnes, h o mange h ale de e lande i o skellige pe iode , og å iden om
angs e ne i bye og bygde i e his o isk pe spek i . E ud iklingen a angs en gåe op
elle ned? Og h ad kan ud iklingen e en uel skyldes?
Fangs s a is ik o na h ale gå ilbage il 1862 o Ves g ønland og 1955 o Øs -
g ønland. Disse opgø else e ikke komple e og om a e ikke in o ma ione om ande-
len a h ale , de e så e elle d æb og e e ølgende mis e . I na h al angs e de en
is andel, de gå ab , o di h alen ikke umiddelba d æbes og o s inde ud a ange-
ens ække idde, elle o di h alen d æbes, men synke inden den e ble e sik e . De
h ale , de bli e ” am , men mis e ”, o e le e måske elle måske ikke, men bø indgå
i den samlede angs opgø else o e dy , de je nes a bes anden.
K ali e en a de g ønlandske angs s a is ikke a ie e gennem iden. Unde appo -
e ing – d s. manglende ind appo e ing a landede na h ale – gi e e u ulds ændig
billede a angs ens s ø else ilbage i iden. Andelen unde - appo e ing og ” am ,
men mis e ” kan ikke opgø es p æcis , men kan anslås ed b ug a k ali ice ede an-
agelse inden o de idspe iode og på de lokali e e , h o de e oplysninge om ab
og unde appo e ing. Fø 1950 u de es de , a de op æde ” am , men mis e ” i
angs en, men a abs a en a la og udgø omk ing 5 % a angs en. Med and e o d
skal angs al a ø 1950 opjus e es med 5 % o a age højde o abe . I dag e de
i No d es g ønland (A ane suaq) lo plig ig a ha pune e na h alen, ø de d æbende
skud gi es. Denne angs me ode nedsæ e an alle a ab e dy be ag elig , og en
abs a e på 5 % an endes de o o angs en i Ingle ield B edning. I abs a en e også
inklude e de kal e, som gå ab , nå mode en anges. Na h al angs i Mel ille Bug ,
som bes å a angs a både Sa issi ik, h o de b uges ha pune ing, og a Upe -
na ik-om åde , som ikke ha en lokal lo om ha pune ing, u de es a ha e en samle
abs a e på 15 %. Fangs al a Uummannaq og Disko Bug , h o de les e h ale an-
ges a jolle, ko ige es med en abs a e på 30 %. De e ingen om a ende unde sø-
gelse a p æcise abs a e i G ønland, men s udie i Canada ise , a abs al o angs
i åben and elle ed iskan e s ingende og kan o e s ige 50 %.
De o icielle angs s a is ikke a Ves g ønland a pe ioden 1862 il mid en a
1950’e ne om a e både na h al og h idh al. Den be egnede andel a na h ale i dis-
se angs e e bland ande opgjo ud a salg a na h ale nes s ød ænde i pe ioden.
Fangs s a is ikke ne indeholde desuden h ale , som e age unde sassa . Da en sas-
sa anses o a æ e en del a den na u lige dødelighed hos h ale ne, med egnes disse
h ale ikke i den angs s a is ik, de indgå i ådgi ningen om bæ edyg ig angs (se
Kapi el 21 om bes ands u de ing og bæ edyg ig angs a na h al).
Fangs e ne a na h al (uden sassa ) i Ves g ønland a ilsyneladende s abile a 1860
og em il 1960. Na h al angs e ne s eg he e e og nåede de es maksimum i 1990
med ca. 1.000 dy (Fig. 11.1). E e 1990 ald angs e ne s ø em il 2004, h o de
ble ind ø en samle k o e på 300 na h ale i Ves g ønland. Både i I oqqo oo -
mii og Tasiilaq i Øs g ønland s eg an alle a landede na h ale gennem en pe iode på
20–30 å a slu ningen a 1970’e ne em il ind ø elsen a k o e i 2011 (Fig. 11.2).
Dog e de en del å , h o appo e ing a angs e ne mangle , og de indes de o ikke
e komple billede a angs e ne i Øs g ønland i pe ioden.
139
Ingle ield B edning
An al na h al angs e , angs e heno e å e og angs me ode
Na h ale i Ingle ield B edning o al ningsom åde bli e s o se udelukkende age
a ange e a Qaanaaq og bygde ne Qeqe a og Sio apaluk. I pe ioden 2005 il 2019
ble de lande 1.291 na h ale i Ingle ield B edning, h ilke gi e en å lig gennem-
sni lig angs på 86 na h ale (Tabel 12.1). Fangs en ha æ e s ø s igende i pe ioden
med den højes e å lige angs på 148 na h ale i 2019 og den minds e på 48 i 2006
(Fig. 12.4). Fo alle angs e på næ én (n=1.290) a angs måned oplys . Fangs e ne
o dele sig a janua il ok obe , og ho edpa en ages i somme månede ne (juni-sep-
embe , Fig. 12.5). Ud a de 1.291 angs e ha de 1.059 (82%) angs e in o ma ion
om angs a øj. Lang de les e angs e i Ingle ield B edning ages a kajak mellem
ap il og sep embe (n=898, 85 %), og ho edpa en ages i juli og augus (77 %). Den
es e ende del ages a iskan en a ma s il augus (n=128, 12 %), og de les e ages
i maj og juni (84 %). Kun å angs e e no e e som age a jolle (juni-ok obe ; n=33;
3 %).
Fig. 12.4. Na h al angs e (n=1291; R² = 0,19) p . å a Ingle ield B edning o al ningsom åde.
Fig. 12.5. Na h al angs e (n=1.290) p . måned a Ingle ield B edning o al ningsom åde.
Fangs en oppe i juli og augus .
140
Køns o delingen i na h al angs en
I pe ioden 2005 il 2019 ha de 1.282 h ale in o ma ion om køn i sæ meldeskemae -
ne; 507 (40 %) a hunne og 775 hanne (60 %). Køns o delingen i angs en luk-
ue e o e å ene, men o e o dne se e andelen a hunne i angs en s ag aldende
(Fig. 12.6).
Alde a hunne i angs en og g a idi e s a e
A de 507 hunne lande i Ingle ield B edning ha de 481 en skønne alde ilkny e :
117 unge (24 %) og 364 oksne (76 %). I al 302 oksne hunne ha de in o ma ion om
os e : 62 hunne (21 %) ha de e os e og 240 ha de ikke e os e . G a idi e s a en
ud egne p . måned (13-33 %) e højes i de idlige o å (ap il, maj), h o os ene e
s o e (Fig. 12.7). Den gennemsni lige g a idi e s a e p . å (alle månede inklude e )
ise en aldende endens i pe ioden 2005–2019 (Fig. 12.8). Fokuse es de på augus
måned, h o angs en e høj (Fig. 12.5), ses samme aldende endens i g a idi e s a en
(Fig. 12.9).
Figu 12.6. An al hunne (n, ub ud linje) og andel a hunne (%, s iple linje; endenslinje; R² =
0,17) i angs en i Ingle ield B edning i pe ioden 2005-2019.
Figu 12.7. G a idi e s a e (%,
ub ud linje, ens e y-akse) og
an al oksne hunne (n, s iple
linje, høj e y-akse) p . måned i
Ingle ield B edning o al nings-
om åde.
141
Figu 12.8. Gennemsni lig g a idi e s a e (%) p . å i pe ioden 2005-2019 (R² = 0,21) i
Ingle ield B edning o al ningsom åde.
Figu 12.9. G a idi e s a e (%, ub ud linje; ens e y-akse, endenslinje; R² = 0,17) og an al
hunne (n, s iple linje, høj e y-akse) i augus p . å i pe ioden 2005–2019 i Ingle ield B edning
o al ningsom åde
142
Mel ille Bug
An al na h al angs e , angs e heno e å e og angs me ode
Na h ale i Mel ille Bug o al ningsom åde bli e age a ange e a Sa issi ik og
Upe na ik inklusi e bygde . I pe ioden 2005 il 2019 ble de age 1.337 na h ale i
Mel ille Bug , h ilke gi e en gennemsni lig å lig angs på 89 na h ale (Tabel 12.1;
Fig. 12.10). Fangs en luk ue e dog o e å ene med den højes e å lige angs på 138
na h ale i 2007 og den minds e på 49 i 2010. De e en s ag endens il, a an alle
a angs e e nedadgående, men i 2019 ble de ange o e 100 h ale , h ilke kun
e ske i e gange på de 15 å , idsse ien a e . Fo næs en alle angs e (n=1.316) e
angs måned oplys , og de ses, a angs en o dele sig i o ’ oppe’ hen o e å e ,
således a angs e ne oppe henholds is om o å e (maj måned) og om somme en
(juli og augus ). Fangs en o e å e ha dog ænd e sig i pe ioden, således a de les e
na h ale nu ages om o å e (2013-2019, n=607), h o de idlige e ble ange les
na h ale om somme en (2005-2012, n=730; Fig. 12.11).
Figu 12.10. Na h al angs e (n=1337; R² = 0,01) p . å a Mel ille Bug o al ningsom åde.
Figu 12.11. An al na h al angs e (n=1316) p . måned hen o e å e del i o idspe iode
(2005-2012, n=730 og 2013-2019, n=607) a Mel ille Bug o al ningsom åde.
143
Ud a de 1337 angs e i Mel ille Bug ha de 1.159 (87 %) a angs e ne in o ma ion
om angs a øj. I pe ioden 2005 il 2019 ble 50 % a angs e ne age om somme en
a kajak, ho edpa en i juli og augus . Den es e ende hal del a angs e ne ble p i-
mæ age a jolle om o å e i ap il og maj (44 %) og a iskan en om o å e (6 %).
An alle a å lige angs e age a kajak e dog alde gennem pe ioden, og jolle angs
e s ege . De e skyldes mulig is de ski , de e ske a somme angs i sel e Mel ille
Bug , h o kajakken p imæ b uges, il o å s angs i Upe na ik-om åde , h o jollen
o e ækkes (Fig. 12.12).
Figu 12.12. Fangs a øj b ug il na h al angs i o al ningsom åde Mel ille Bug p . å i
pe ioden 2005 il 2019. An alle a angs e a kajak e alde (g å endenslinje; R² = 0,25), og
an al a angs e a jolle e s ege (so endenslinje; R² = 0,29) i idspe ioden.
Fangs lokali e
Ud a 1.337 angs e i Mel ille Bug ha de 1.271
(95 %) en angs lokali e elle GPS-posi ion il-
kny e . Hal delen a alle angs e (n=641, 50 %)
ble age i somme månede ne i juli il sep embe .
I den no dlige del a Mel ille Bug ligge Mel ille
Bug Na u ese a , h o angs a na h ale kun e
illad a kajak ( ød zone) elle e hel o bud (blå
zone; Fig. 12.13). A de angs e , de ble age i
Mel ille Bug i pe ioden 2005 il 2019 i månede ne
juli, augus og sep embe , e 141 na h ale , s a en-
de il 22 % a de samlede an al angs e , age in-
den o Na u ese a e s g ænse (Fig. 12.13). De-
les pe ioden 2005 il 2019 op i e idspe iode , ses
en g ad is s igning i an alle a na h ale , de ages
inden o na u ese a e a 18 % i de idlige å il
36 % i de sene e å i den no dlige del a Mel ille
Bug (Fig.12.0). De il sige, a de sam idig med
den mindskede somme angs i o hold il o å s-
angs en i de sene e å (Fig. 12.11), ages en s ø e
andel a angs en på e mind e om åde. De e ise
ydelig , a angs møns e ha ænd e sig i pe io-
den a 2005 il 2019.
Figu 12.13. Na h al angs e i Mel ille Bug i juli-sep embe i pe ioden 2005 il 2019 (n=630).
Andelen a disse angs e age i Na ional Pa ken udgø 22 %.
144
Figu 12.0. Na h al angs e i Mel ille Bug del i i e idspe iode : a) 2005-2019, b) 2005-
2011, c) 2012-2013 og d) 2014-2019. Andelen a angs e i na u ese a e (lyse øde og blå
om åde ) e o doble i pe ioden a 18 % il 36 % a den samlede angs . De so e og a ede
p ikke a a ie ende s ø else e na h al angs e .
Køns o delingen i na h al angs en
I pe ioden 2005 il 2019 ble de age 1.301 h ale (97 % a de o ale an al angs e ),
som e ind appo e e med in o ma ion om køn: 423 hunne (33 %) og 878 hanne (67
%). Køns o delingen i angs en luk ue e dog o e å ene. I den ø s e hal del a pe-
ioden ble de ange le e hanne end hunne , men i de sene e å ses en le s igende
endens il, a de bli e age g ad is le e hunne (Fig. 12.14). De ages dog o e alle
å ene le e hanne end hunne .
145
Figu 12.14. An al hunne
(n, ub ud linje) og andel a
hunne (%, s iple linje; en-
denslinje; R² = 0,1) i angs en i
Mel ille Bug i pe ioden 2005
il 2019.
Alde a hunne i angs en og g a idi e s a e
A de 423 hunne de ble ange a 2005 il 2019 i Mel ille Bug , ha de 387 en alde
no e e . De ble u de e (Teks boks 1), a 67 (17 %) a unge og 320 oksne (83 %).
I al 256 oksne hunne ha de in o ma ion om ils ede æ else a os e : 46 ha de e
os e og 210 ha de ikke e os e . G a idi e s a en p . måned (8-31 %) a højes i
ap il og la es i sep embe (Tabel 12.2, Fig. 12.15). Månede ne eb ua og no embe e
ikke med age g unde små p ø es ø else (n=<5).
Tabel 12.2. An al hunne med os e (n=46) og hunne uden os e (n=210) i angs en i pe ioden
2005 il 2019 i Mel ille Bug og g a idi e s a en (%) p . måned.
Figu 12.15. G a idi e s a e (%,
ub ud linje) og an al oksne
hunne (n, s iple linje) p . måned i
Mel ille Bug a 2005 il 2019.
Voksne hunne Feb. Ma s Ap il Maj Juni Juli Aug. Sep . Ok . No . Sum
Fos e (n) 0 1 11 10 5 10 6 1 1 1 46
In e os e (n) 2 9 25 43 20 53 42 12 4 0 210
Sum (n) 2 10 36 53 25 63 48 13 5 1 256
G a idi e s a e (%) 0 10 31 19 20 16 13 8 20 100
146
Uummannaq
An al na h al angs e , angs e hen o e å e og angs me ode
Na h ale i Uummannaq o al ningsom åde bli e age a ange e a Uummannaq
dis ik og dens sy bygde . I pe ioden 2005 il 2019 ble de age 1.350 na h ale a
Uummannaq, h ilke gi e en gennemsni lig å lig angs på 90 na h ale (Tabel 12.1,
Fig. 12.16). O e o dne e angs en s ege le gennem hele pe ioden, men deles pe i-
oden op i o, ses de , a angs en ald a 2005 il 2012, h o e e den s eg s ø em
il 2019. Den højes e å lige angs på 216 na h ale a i 2018 og den minds e på 35
i 2017. S o se alle angs e i Uummannaq ages i in e månede ne a no embe il
janua (92 % a 1.290 angs e med angs måned oplys ). S ø s edelen a disse (67 %)
ages i no embe , h o h ale ne and e o bi Uummannaq. Fangs e ne i Uummannaq
o egå udelukkende a jolle/båd.
Figu 12.16. Na h al angs e
(n=1350; R² = 0,05) p . å i
Uummannaq i pe ioden 2005 il
2019.
Køns o delingen i na h al angs en
I pe ioden 2005 il 2019 ble de age 1.277 h ale (95 % a o al an al angs e ), de
ha de in o ma ion om køn, h o a 347 (27 %) a hunne og 930 hanne (73 %). Køns-
o delingen i angs en ha æ e o holds is s abil (dog luk ue ende o e å ) gennem
idspe ioden med angs a le e hanne end hunne (Fig. 12.17).
Figu 12.17. An al hunne (n,
ub ud linje) og andel a hunne
(%, s iple linje og endenslin-
je; R² = 0,004) i angs en a
Uummannaq i pe ioden 2005 il
2019.
147
Alde a hunne i angs en og g a idi e s a e
A de 347 hunne , de ble age a 2005 il 2019, ha de 330 in o ma ion om alde .
De ble he a u de e (Teks boks 1), a 57 (17 %) a unge og 273 oksne (83 %). I
al 209 oksne hunne ha de in o ma ion om os e : 32 ha de e os e (15 %), og 177
ha de ikke e os e . G a idi e s a en p . måned e højes i eb ua (31 %) og ma s
(38 %; Fig. 12.18), nå de ses bo a månede med små p ø es ø else (n=<5). Den
gennemsni lige g a idi e s a e p . å (alle månede inklude e ) e s abil, ange ende il
le s igende i pe ioden 2005 il 2019 (Fig. 12.19).
Figu 12.18. G a idi e s a e (%, ub ud linje) p . måned og an al oksne hunne (n, s iple linje)
o å ene 2005 il 2019 i Uummannaq. De a ingen angs e a hunne i månede ne juni og
sep embe .
Figu 12.19. G a idi e s a e (%, ub ud linje; endenslinje; R² = 0,01) og an al oksne hunne
(n, s iple linje) p . å i pe ioden 2005 il 2019 i Uummannaq.
148
Disko Bug
An al na h al angs e , angs e heno e å e og angs me ode
Na h ale i Disko Bug o al ningsom åde bli e age a ange e a bye og bygde ,
de ligge omk ing Disko Bug . I pe ioden 2005 il 2019 ble de age 809 na h ale
i Disko Bug , h ilke gi e en gennemsni lig å lig angs på 54 na h ale (Fig. 12.20).
Fangs en e luk ue ende gennem å ene, men e o e o dne se s ege i pe ioden. Den
højes e å lige angs på 97 na h ale a i 2017 og den minds e på 19 i 2006. S ø -
s edelen (80 %) a de 787 angs e med angs måned oplys ble age i å e s ø s e
månede (janua -ma s), og de a ingen angs i somme månede ne juli il sep em-
be (Fig. 12.21). Fangs e ne i Disko Bug o egå s o se udelukkende a jolle/båd
(n=719) i åben and. Fo i e angs e e de oplys , a de e b ug både jolle og kajak.
Figu 12.20. Na h al angs e (n=809; R² = 0,18) p . å (2005 il 2019) i Disko Bug .
Figu 12.21. Na h al angs e (n=787) p . måned i Disko Bug o pe ioden 2005 il 2019.
155
Køns o delingen i na h al angs en
Fange nes oplysninge om køn a Sæ meldeskemae ne ise , a de pe ioden 2011-
2019 ble age 180 h ale h o a 68 (38 %) a hunne og 112 (62 %) hanne . Ande-
len a hunne i angs en ha æ e aldende gennem idspe ioden (Fig. 12.28).
Alde a hunne i angs en og g a idi e s a e
A de 83 hunne , de ble age a 2006 il 2019, ha de 78 in o ma ion om alde .
He a a 12 (15 %) unge og 66 (85 %) oksne. Fi e ”unge” hunne ble ænd e il
” oksne”, da de ha de e os e . A 52 oksne hunne med in o ma ion om os e a
18 (35 %) g a ide. G a idi e s a en (p ø es ø else n=>5) a på hh . 17, 33 og 30 %
i juli, augus og sep embe (Fig. 12.29). Da os ene s adig e små i juli og de med kan
æ e s æ e a se o ange ne, udelukke i a en i juli og an age en g a idi e s a e på
ca. 30-33 %. De e s a e il a gennemsni lig h e edje na h alhun e g a id. De 52
hunne med in o ma ion om os e a o del hen o e å ene a 2006 il 2019, således
a de i kun é å ble age le e end 6 hunne . De a i 2017, h o de ble age 14
hunne , h o a 5 a med os e (alle a augus og sep embe ). G a idi e s a en o
2017 a således på 36 %
Figu 12.28. An al hunne (n, s iple
linje) og andel a hunne (%, ub ud
linje; endenslinje; R² = 0,42) i ang-
s en i Tasiilaq i pe ioden 2011-2019.
Figu 12.29. G a idi e s a e (%, so , ub ud linje) p . måned og an al oksne hunne (n, s iple
linje) o pe ioden 2005 il 2019 o Tasiilaq. De e ingen angs e a hunne med oplysning om
os e i månede ne janua , eb ua , ap il, no embe og decembe .
156
I oqqo oo mii
An al na h al angs e , angs e heno e å e og angs me ode
Na h ale i I oqqo oo mii o al ningsom åde, de dække hele Sco esby Sund og
dele a Blosse ille kys en (syd il 68.5°N, Fig. 12.1b), bli e age a ange e a I -
oqqo oo mii . Da a a sæ meldeskemae ne e ikke yldes gø ende o å ene 2005-
2010, og de o e angs al a Pinia neq b ug o å ene 2005-2010 og a Sæ -
meldeskemae ne o å ene 2011-2019 (Tabel 12.5). Fangs en a na h ale a 2005 il
2019 a således på 705 na h ale , h ilke gi e en gennemsni lig å lig angs på 47
h ale o 2005-2019 (Tabel 12.5, Fig. 12.30). Den gennemsni lige angs ø ind ø-
elsen a k o e a på 42 na h ale (2005-2010), mens den e e k o eind ø elsen a
på 28 (2011-2019). Den højes e å lige angs a på 93 h ale i 2006 og den minds e
på 14 h ale i 2009.
Å I oqqo oo mii
(Sæ meldeskemae 2005–2019)
I oqqo oo mii
(Pinia neq 2005–2010;
Sæ meldeskemae 2011–2019)
2005 1 50
2006 38 93
2007 - 42
2008 39 39
2009 12 14
2010 20 16
2011 30 30
2012 31 31
2013 47 47
2014 63 63
2015 74 74
2016 38 38
2017 60 60
2018 51 51
2019 57 57
Sum 561 705
Tabel 12.5. Na h al angs e (n) o I oqqo oo mii . Kilde: Sæ meldeskemae
(2005-2019) og Pinia neq (2005-2010).
157
Figu 12.30. Na h al angs e (n=705) p . å age a ange e a I oqqo -
oo mii i pe ioden 2005-2019
Fo oplysninge om angs måned e da a a sæ meldeskemae ne o pe ioden 2005-
2019 b ug . Ud a de 561 angs e a angs måned oplys o 544. Næs en alle ang-
s e (94 %) ble age i månede ne juni-sep embe , og ingen angs e a egis e e
o eb ua og decembe (Fig. 12.31). S o se alle angs e ages a jolle/båd (n=455;
98 %). Sy angs e (2 %) e egis e e som æ ende age a hundeslæde. Disse e
age i janua (n=1), maj (n=2), juni (n=2) og ok obe (n=2) i å ene 2006 (n=6) og 2011
(n=1) a Uuna oq (n=6), og en enkel angs e uden oplys angs lokali e . Mellem
2009 og 2017 ble ca. 54 % a angs e ne age i ne .
Figu 12.31. Na h al angs e (n=544) p . måned age a ange e a
I oqqo oo mii i pe ioden 2005-2019.
158
Fanges de na h ale a o sepa a e bes ande i I oqqo oo mii o al ningsom åde?
De spekule es i øjeblikke i, om den å lige angs i I oqqo oo mii ages a o adskil e
bes ande (en na h albes and de ine es ud a den geog a iske lokali e , h o na h ale
ilb inge somme en). Den eldokumen e ede bes and a na h ale , de ilb inge o -
å e langs Blosse ille-kys en og and e ind i Sco esby Sund, nå isen b yde i de sene
o å / idlige somme , og som em il e e å e holde il i hele Sco esby Sund jo d-
sys eme , supple e angs en i somme månede ne (juli-sep embe ). Na h ale mæ -
ke med sa elli sende e i Sco esby Sund om somme en ise konsek en e møns e a
and ing ind og ud a jo den langs kys en syd o Kap B ews e . Hypo esen e , a de
mulig is indes en na h albes and, de ilb inge somme en no d o Sco esby Sund,
og a de e h ale a denne bes and, som ages i o å smånede ne ( ø 1. juli) no d o
Hall B edning. Ved a spli e angs e ne op i angs e age ø og e e 1. juli ses, a
omk ing 20 % a alle angs e ages ø 1. juli. Disse angs e ages på lokali e e no d
o Hall B edning i Sco esby Sund, he unde Sydkap.
Køns o delingen i na h al angs en
Da sæ meldeskemae ne e yldes gø ende a pe ioden a 2011, e da a ed ø ende
køns o delingen i angs en a 2011-2019 an end . I denne pe iode ble de age 442
h ale , de ha de in o ma ion om køn, h o a 173 (39 %) a hunne og 269 (61 %)
hanne . Andelen a hunne i angs en ha æ e aldende gennem idspe ioden (Fig.
12.32).
Figu 12.32. An al hunne (n, ub ud linje) og andel a hunne (%, s iple
linje; endenslinje; R² = 0,42) i angs en a I oqqo oo mii i pe ioden
2011-2019.
159
Alde a hunne i angs en og g a idi e s a e
A de 206 hunne , de ble age a 2005 il 2019, ha de 186 in o ma ion om alde .
He a a 22 (12 %) unge og 164 (88 %) oksne. Én hun uden an ø alde ble ænd e
il ” oksen”, da den ha de e os e . A 122 oksne hunne med in o ma ion om os e
a 14 (11 %) g a ide. G a idi e s a en ( o p ø es ø else >n=5) a på 0-20% i juni
il sep embe (Fig. 12.33). I juli måned, mens os ene s adig e små, ble de egis e-
e 0 g a ide ud a 20 hunne , mens h e em e hun (20 %) i augus måned ble egi-
s e e som æ ende med os e . A 91 hunne med in o ma ion om os e i månede ne
augus og sep embe a 14 % g a ide i pe ioden 2006-2019, men g a idi e s a en
ise en aldende endens o e å ene (Fig. 12.34).
Figu 12.33. G a idi e s a e (%, so , ub ud linje) p . måned og an al
oksne hunne (n, s iple linje) o Sco esby Sund i pe ioden 2005-2019.
Figu 12.34. G a idi e s a e o månede ne augus og sep embe (%,
so , ub ud linje; endenslinje R²=0,08) p . å og an al oksne hunne (n,
s iple linje) o Sco esby Sund i pe ioden 2006-2019.
MÆRKNING-GENFANGST
Kapi el 13
162
I pe ioden 2010 il 2019 ble de mæ ke i al 65 na h ale med sa elli sende e i Sco-
esby Sund. Sende ne e ble e mon e e med nylonpinde gennem h ale nes spæklag.
Med iden il andmods anden ække disse pinde ud a h alen og e e lade e pe -
manen a på yggen a h alen. A ene ses o es i o m a en mis a ning a huden,
og de kan le skelnes a and e a , o di de sidde e hel bes em s ed. Ved de les e a
mæ kninge ne e de age o os a sende ne og yggen omk ing sende en, og ud a
disse billede e de mulig a genkende de enkel e indi ide . Alle mæ kninge e ske i
Hjø nedal i Sco esby Sund jo den.
I pe ioden a 2014 il 2019 e de gen ange i al 10 na h ale , som idlige e ha æ e
mæ ke . Bland disse e i e ange le ende a o ske e og e e ølgende sa i igen.
De es e ende seks h ale e age a ange e, som ha meld ilbage il o ske ne. Alle
gen angs e e a Hjø nedal og Gåse jo den i Sco esby Sund elle a S ewa Ø, Blos-
se ille Kys en.
Den ø s e gen angs ske e i 2014, h o en h al (#3965), som a mæ ke i 2013 på
samme lokali e og på om en samme da o, ble gen ange . (Fig. 13.1). H alen ha de
o sa sa elli sende en på, og denne indehold e æld a æ di ulde da a. I 2015 ble
de ange en le ende h al med spo a en sende , som a sa på i 2014. Den ble sa
i igen med en ny sende . I 2017 ble de ange en h al ed S ewa Ø med sno a
en sende , og i 2018 ble de gen ange en h al, som ble sa i igen med ny sende . I
2019 ble de ange 4 døde h ale og 1 le ende, alle med spo a sende e (Fig. 13.2).
Mæ kning-gen angs es ima a na h ale i Sco esby Sund
Figu 13.1. Ryg a na h al, som ble mæ ke med en sa elli sende i augus 2013 i Hjø nedal,
Sco esby Sund, (#3965) og gen ange samme s ed i augus 2014.
163
Figu 13.2. Fem gen angne na h ale a 2019. A: Han (med and), som ble ange le ende
i Hjø nedal 29. augus (Fo o: Mads Pe e Heide-Jø gensen)W. B: H al skud i Gåse jo d 10.
sep embe (Fo o: Ma in Madsen). C: Han (med and) skud i Gåse jo d 10. sep embe med a
a en idlige e mon e ing a en sa elli sende (Fo o: Ejne Hammeken). D: Ikke-g a id hun med
sa elli sende ange i ga n i Gåse jo d 10. sep embe . (Fo o: Gaba Abelsen). E: H al ange i
Gåse jo d 18. ok obe med a a en sa elli sende (Fo o: Gaba Abelsen).
Ud a de gen angne h ale kan man be egne bes andens s ø else. De e gø es med
en simpel o mel:
k/K=n/N
h o k e an alle a mæ kede h ale , K e de samlede an al h ale , som anges/skydes
og unde søges o spo a sa elli sende e, n e de an al h ale som gen anges, og N
e hele bes andens s ø else. De o udsæ es, a de e ale om elde ine e bes and,
som ikke ha ud and ing elle ind and ing i pe ioden mellem mæ kning og gen angs .
Fo små bes ande, som na h ale ne i Sco esby Sund, skal de b uges en le modi ice e
o mel:
N=[(K+1)(n+1)/k+1]-1
ED
C
BA
164
Be egningen o bed es be ag elig med an alle a gen angs e . I 2019 ble de gen-
ange i al em h ale ud a e samle an al mæ kede h ale på 58, som eo e isk se
kunne æ e i li e i 2019. Samme å ble de skud 56 h ale (alle e e 1. juli), og de
ble ange e le ende h ale , som alle ble unde søg o spo a idlige e mæ knin-
ge . Ud a an alle a mæ kede, skud e og gen angne dy ble somme bes anden i
Sco esby Sund be egne il 530 (95 % CI 179-882) h ale . Man kan dog ikke egne
med, a alle de h ale , som e mæ ke o nogle å ilbage, s adig e i li e i 2019. En
al e na i be egning om a e de o en å lig dødelighed på 2 % a de mæ kede h ale ;
de educe e an alle a mæ kede dy , de e i li e i 2019, il 52. An endes de e me e
ealis iske al ås e bes ands al på 514 (95 % CI 174-854) h ale i 2019.
De skal bemæ kes, a disse al ed ø e somme bes anden a na h ale i Sco esby Sund,
h o mæ kninge ne og angs e ne e o egåe . Tallene ikke e godkend a NAMMCOs
idenskabelige komi é il a indgå i den idenskabelige ådgi ning om bæ edyg ig angs .
De e ikke idlige e gen ange mæ kede na h ale i and e bes ande – h e ken i Canada
elle Ves g ønland – og de unde s ege isikoen o , a bes anden i Sco esby Sund e
mege lille.
Tabel 13.1. O e sig o e mæ kede og gen angne h ale og somme angs en i Sco esby Sund.
An alle a h ale i 2014-2015 og 2017-2019 e be egne unde o udsæ ning a , a alle mæ -
kede h ale o e le ede em il gen angs idspunk e , og a de mæ kede h ale ha en na u lig
dødelighed på 2 % om å e .
Å Mæ ke An al mæ kede
minus døde h ale Somme - angs An al angne og
mæ kede h ale Gen angs e
2010 7 7 - - -
2011 7 14 28 35 -
2012 6 20 26 32 -
2013 7 27 42 49 -
2014 7 33 42 49 1
2015 8 41 57 65 1
2016 4 45 23 27 -
2017 8 52 60 68 1
2018 8 60 32 40 2
2019 3 58 50 53 5
Sum 65 58 360 418 10
