Hvidbog om narhvalen i Grønland. Technical Report No. 123

FØDEVALG & ENERGIBEHOV Kapitel 7 78 Menukortet De fleste arter af sæler og hvaler har et varieret spisekort og kan tage flere arter og størrelser af fisk. Mange hvaler og sæler kan også søge føde både på lavt vand og på store dybder. Narhvalen derimod er mere specialiseret og findes da også mest i områder med forholdsvis enkle økosystemer. De fødeemner, som er beskrevet fra narhvalmaver, er: • Hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) • Polartorsk (Boreogadus saida) • Istorsk (Arctogadus glacialis) • Blæksprutter (Gonatus spp.) • Rejer (Pandalus borealis) • Rokker (Amblyraja spp.) • Havkat (Anarhichas lupus) • Lodde (Mallotus villosus) Der er ingen tvivl om, at de vigtigste arter for hvalernes energiforsyning er hellefisk, blæksprutter og polarog istorsk (Fig. 7.1). Men der er også tegn på, at narhvaler kan skifte til lodde, når disse optræder, hvor narhvalerne er. Størrelsen af byttedyr fundet i narhvalmaver varierer. F.eks. måler hellefiskene fra 35 til 55 cm i længden og vejer mellem 200 og 1.400 g. De blæksprutter, som narhvaler spiser, er til gengæld meget mindre og vejer i gennemsnit kun 23 g. Narhvalens fødevalg og energibehov Figur 7.1. Maveindhold fra narhval, som har ædt blæksprutter (til venstre), hellefisk (midten) og rogn fra hellefisk (til højre). 79 De største og mest fyldte narhvalmaver er indsamlet om vinteren i Disko Bugt og indeholdt store mængder hellefisk (op til 30 kg). Om vinteren, hvor de store flokke af narhvaler opholder sig ude midt i Baffin Bugt, er det formentlig også hellefisk, som er det vigtigste fødeemne med bidrag fra blæksprutter og polartorsk. Der hersker lidt tvivl, om hvor meget hvalerne æder om sommeren i Inglefield Bredning, Melville Bugt og i Nordcanada, men de maver, som er blevet analyseret, tyder ikke på, at hvalerne æder særlig meget på disse sommeropholdspladser. For hvaler, der tilbringer sommeren foran gletsjerne i Melville Bugt, ser det ud til, at rejer er det foretrukne byttedyr. Sidst på efteråret, hvor narhvaler trækker ind i Uummannaq-fjorden, æder de tydeligvis en del blæksprutter, men hellefisk bliver også taget på samme tidspunkt. I Østgrønland æder de narhvaler, der tilbringer sommeren inde i Scoresby Sund fjordsystemet, store mængder blæksprutter. De tager dog også polartorsk og i mindre omfang lodde. For hvalerne i Hudson Bugt ser det ud til, at lodde er det vigtigste fødeemne efterfulgt af blæksprutter og hellefisk. Hvor meget æder en narhval? Der er to metoder til at bestemme, hvor meget narhvaler æder: Bioenergetiske modeller og direkte måling. Bioenergetiske modeller er beregninger, som viser, hvor meget føde en bestand af hvaler kræver ud fra oplysninger om antal og aldersfordeling af dyrene i bestanden samt deres energibehov. I beregningerne indgår kaloriebehovet hos unge dyr, som vokser, behovet hos hunner, der er gravide eller dier, samt energibehovet, når hvalerne er på vandring eller opholder sig fast i et område. Konsumptionen hos voksne hvaler er beregnet til at være 2-4 % af kropsvægten, og for unge dyr er dette tal 5 % for hunner og 6 % for hanner. Der er en forskel i energiforbrug mellem køn og på tværs af aldersgrupper; unge hvaler skal bruge energi til at vokse, og hannerne er større end hunnerne og forbruger derfor også mere energi. Den anden metode består i direkte at måle, hvor ofte en narhval spiser. Det kan gøres ved at få en narhval til at sluge en mavesonde, som måler temperaturen i maven. Når hvalen indtager et koldt fødeemne, falder temperaturen i maven, og mavesonden sender en besked med temperaturen til en sender på ryggen af hvalen, som så sender data videre til en satellit (Fig. 7.2). Denne metode, som hidtil kun er blevet brugt i sommermånederne, har sine begrænsninger, fordi mavesonden efter et par dage, eller måske en uge, passerer igennem hvalens tarmsystem og forsvinder ud med afføringen. Data fra narhvaler i Østgrønland viser, at de i gennemsnit indtager føde 10 gange i døgnet. Samtidig er gennemsnitsvægten af maveindholdet fra hvaler, som er blevet skudt, ca. 2 kg, dvs. narhvalen spiser ca. 20 kg i døgnet om sommeren. Det ligger lidt under de bioenergetiske beregninger på hvaler i samme størrelse, som tyder på, at de vil æde 31 kg pr. dag. Det er dog sandsynligt, at fødeindtaget om sommeren, hvor mavetemperaturen er målt, er lavere end på andre årstider. Årstidsvariation 80 En tredje metode er under udvikling af forskere fra Naturinstituttet. Den benytter sig af hvalernes buzz-lyde, der forekommer umiddelbart inden, de fanger et bytte (se Kapitel 6 om narhvalens akustik). Hvis man kan identificere, hvilke buzz-lyde der hænger sammen med en succesfuld fangst af et byttedyr, kan man beregne, hvor ofte hvalerne æder. Den økologiske betydning af fødeoptagelsen Narhvaler spiser store mængder hellefisk i Baffin Bugt. Her opholder hvalerne sig over halvdelen af året, og en stor del af hvalernes energioptag sker på vinteropholdspladsen. Narhvalernes stedfasthed til disse vinteropholdssteder giver mulighed for at sammenligne narhvalers økologi og effekten af deres fødeoptagelse i forskellige områder. Hvalernes anvendelse af to vinterlokaliteter i Baffin Bugt (en nordlig og en sydlig) er blevet studeret i detaljer vha. satellit-sporinger. Narhvaler mærket med satellitsendere i Eclipse Sound og i Melville Bugt deler en fælles vinterlokalitet i den sydlige del af Baffin Bugt langs kontinentalsoklen (Fig. 7.3). Narhvaler mærket ved Somerset Island overvintrer længere mod nord i Baffin Bugt lidt vest for kontinentalsoklen (Fig. 7.3). Der er tilsyneladende ikke nogen udveksling af hvaler mellem disse to områder. Satellitsporingerne viser, at narhvaler i det nordlige område laver færre dybe dyk end narhvaler i det sydlige område. Det tyder på, at de hvaler, der opholder sig på den sydlige lokalitet, går efter byttedyr tæt på bunden oftere end de hvaler, der opholder sig på den nordlige lokalitet. Figur 7.2. Fire pludselige fald i mavetemperaturen over tre timer som skyldes indtagelse af et koldt fødeemne. 81 Hvis 50 % af en voksen hunnarhvals føde består af hellefisk, anslår bioenergetiske modeller, at den spiser omkring 35 hellefisk om dagen. Når sådanne beregninger laves på hele vinteropholdspladsen, viser de, at narhvaler i den nordlige del af Baffin Bugt samlet fortærer mere end 730 tons hellefisk om dagen. Under de samme forudsætninger kan det beregnes, at narhvaler i den sydlige del af Baffin Bugt fortærer mere end 90 tons hellefisk pr. dag. Den store forskel skyldes, at mange flere narhvaler benytter det nordlige område. Hvis disse beregninger for den daglige fortæring bruges til at beregne fortæringen i løbet af hele den fem måneders periode, hvalerne befinder sig på vinteropholdspladserne, vil hvalerne i de to områder fortære omkring 125.000 tons hellefisk igennem en enkelt vinter. Figur 7.3. De to vigtige vinteropholdspladser for narhvaler i Baffin Bugt. Det sydlige opholdsområde bliver mest besøgt af hvaler fra Melville Bugt og Eclipse Sound (se Kapitel 8 om narhvalernes vandringer), mens det nordlige område bliver besøgt af hvaler fra Somerset Island. De røde prikker angiver, hvor der er fundet hellefisk ved prøvefiskeri med trawl. Mængden af hellefisk pr. trawl træk er angivet som kg pr. km2. 82 Narhvalens fortæring af disse mængder af hellefisk er koncentreret på et mindre område af havbunden. Narhvalen dykker næsten lodret ned til bunden for at have tid nok til at finde og fortære hellefisk, inden den er tvunget til at returnere til overfladen for at få luft (se Kapitel 6 om akustik). Denne fokuserede fortæring af fisk på et forholdsvis begrænset område kan også ses på mængden af hellefisk i områderne. I en sammenligning mellem fem områder i Baffin Bugt og Davis Strædet er tætheden af hellefisk lavest på den sydlige lokalitet, hvor narhvalerne overvintrer (600 kg hellefisk pr. km2), og derefter kommer den nordlige lokalitet (1.200 kg hellefisk pr. km2). Den største mængde hellefisk (1.800-2.400 kg pr. km2), findes i områderne med mindre antal narhvaler. Disse forskelle i antal stemmer overens med tallene for, hvor meget narhvalerne spiser i områderne, dvs. der er færre hellefisk i områder, hvor der er mange narhvaler til at spise dem. Desuden er længdefordelingen af hellefisk meget forskellig i områder med mange og få narhvaler. Hellefisk i størrelsen 35-55 cm mangler på begge vinterlokaliteter, og det er netop den størrelsesklasse, som narhvalerne foretrækker (Fig. 7.4). Figur 7.4. Længden af hellefisk i områder, hvor der ikke er narhvaler (tre øverste paneler), og i områder, hvor narhvaler spiser mange hellefisk (sydlige vinteropholdsområde), og hvor de spiser færre hellefisk (nordlige vinteropholdsområde). 83 Hvalerne i det nordlige område er udbredt mellem kontinentalsoklen og det dybe vand i Baffin Bugt. Disse hvaler opholder sig i områder med dybder ned til 2.300 meter og er derfor i betydeligt dybere vand, end hvaler der opholder sig i det sydlige område. Det sydlige område, hvor hvalerne søger føde på bunden, er en aflang skrænt på kanten af kontinentalsoklen, hvor dybden falder fra 1.500 meter ned til 1.750 meter. Selvom hvalerne på den nordlige vinterlokalitet opholder sig i et område med større havdybder, foretager de ikke så dybe dyk, som hvalerne i det sydlige område. I det nordlige område er hvalerne mere fokuserede på dyk nærmere havoverfladen. Det er formentlig for krævende eller måske umuligt for dem at nå bunden på disse dybder. I dette område æder narhvalerne derfor sandsynligvis flere fisk og blæksprutter, som findes tættere på overfladen eller i midten af vandsøjlen, som f.eks. polartorsk. Fiskeriundersøgelser viser da også, at der er mange flere polartorsk nord for 71°N i netop det område, hvor narhvalerne opholder sig. Vinteropholdsområdet er så vigtige for narhvalers årlige fødeoptagelse, at fremtidige udvidelser af fiskeriet i de dybe udenskærsområder i Baffin Bugt bør tage højde for narhvalers behov for fortæring af hellefisk. Figur 7.5. Narhvaler, Melville Bugt, September 2019 fotograferet fra fly under Naturinstituttets optællinger. 91 Nordøstgrønland Der vides ikke noget specifikt om narhvalers vandringer i Nordøstgrønland Men observationer af narhvaler på forskellige årstider giver en ide om den sæsonmæssige udbredelse, og vi ved fra andre områder, at narhvaler findes langs kysterne i Nordøstgrønland om sommeren og er tvunget til at forlade de kystnære områder om efteråret på grund af fastis. Vi ved også, at narhvaler som regel foretrækker dybvandsområder om vinteren, og at de om foråret søger tilbage til deres faste sommeropholdspladser. Derfor er det sandsynligt, at narhvaler nord for Jameson Land opholder sig tæt ved kysten og i fjordene om sommeren for derefter at søge ud på bankerne i Grønlandshavet om vinteren. Nye norske undersøgelser af narhvaler ved Nordøstrundingen giver mulighed for at få et bedre indblik i disse hvalers brug af dette område. Scoresby Sund I alt er 67 narhvaler blevet mærket med satellitsendere i Scoresby Sund mellem 2010 og 2019. Alle hvaler er mærket i august-september ved Hjørnedal. I Figur 8.2 ses positioner fra hvaler mærket mellem 2010 og 2014, men mønstret er det samme, hvis man inkluderer alle dyr mærket mellem 2010 og 2019. Alle sporingerne tyder på, at narhvaler bruger hele fjordsystemet om sommeren med undtagelse af den lavvandede kyst langs Jameson Land. På et tidspunkt mellem 1. november og midten af december vandrer hvalerne ud af fjordsystemet for at overvintre lidt syd for Scoresby Sund. De opholder sig enten helt inde langs Blosseville Kyst op til ca. 100 km ud fra kysten, hvor havdybden ligger på omkring 1.000 m. Figur 8.2. Positioner pr. måned af narhvaler, som er mærket i Hjørnedal i Scoresby Sund i årene 2010-2014. 92 Kangerlussuaq og Blosseville Kyst Der er mærket én narhval den 24. august 2016 i dette område (Fig. 8.3). I august-september opholdt den sig i Kangerlussuaq-fjorden, inden den i begyndelsen af oktober vandrede nordpå langs Blosseville Kyst. Herfra vandrede den ind til det område, hvor narhvaler fra Hjørnedal mærket i august samme år opholdt sig i oktober. I midten af december vandrede den sammen med hvalerne mærket i Hjørnedal ud gennem mundingen af Scoresby Sund og opholdt sig i januar og februar i den velkendte vinteropholdsplads ud for Blosseville Kyst. Det er første gang, det er observeret, at en narhval er vandret nordpå om efteråret. Sporingen tyder ikke på, at hvaler fra Kangerlussuaq indgår i fangsten i Scoresby Sund, da den ankom til Scoresby Sund så sent på efteråret, at der ikke længere foregår fangst. Eftersom sporingen ophørte i februar, vides det ikke, om hvalen returnerede til Kangerlussuaq den næste sommer. Det er dog givet, at hvalerne fra Kangerlussuaq kan flytte sig over store afstande og besøge alle fjordene langs Blosseville Kyst. Tasiilaq Der er ikke mærket nogen narhvaler ved Tasiilaq eller i fjordene nord eller syd for Tasiilaq. Mærkninger foregår bedst om sommeren, og det skønnes, at der ikke er tilstrækkeligt mange narhvaler i Tasiilaq til, at det er muligt at indfange narhvaler dér. Det menes, at narhvaler fra dette område søger ud fra kysten om vinteren og trækker nordpå for at blive i det kolde polarvand samt undgå den varme Irmingerstrøm. Figur 8.3. Kort over sporing af én narhval fra Kangerlussuaq til Scoresby Sund i 2016. 93 Tekstboks 9.2: MÆRKNING AF NARHVAL FRA KAJAK Det er ikke alle lokaliteter, hvor det er muligt at fange levende narhvaler i garn. En af disse lokaliteter er Inglefield Bredning, hvor hvalerne trækker længere ude i fjorden, og hvor de generelt er mere sky og opmærksomme på garn i vandet. Fangerne i Inglefield Bredning har i stedet udviklet en metode til at mærke narhvaler fra kajak. I stedet for en harpunspids monteres en meget lille satellitsender på spidsen af harpunen (Fig. 8.5). Fangerne padler derefter ud midt i Inglefield Bredning til et område, hvor narhvalerne findes, og når en flok narhvaler passerer tæt forbi kajakkerne, padler fangerne efter dem (Fig. 8.6). Hvis en af fangerne kan komme tæt på en hval, kaster han harpunen efter hvalen og efterlader derved satellitsenderen i hvalen. På denne måde kombineres moderne satellitteknologi med teknologi fra de tidligste eskimoiske kulturer. Resultater fra disse kajak-mærkninger har vist, at hvalerne opholder sig i Inglefield Bredning i åbentvandsperioden, og at de begynder at forlade fjorden i slutningen af september. Sandsynligvis trækker de sydpå til Baffin Bugt, når de forlader fjorden, men senderne holder ikke tilstrækkelig længe til at vise, hvor disse narhvaler tilbringer vinteren. Figur 8.6. En narhvalfanger padler efter en flok narhvaler for at komme tæt nok til at kaste sin harpun, der har en satellitsender monteret. Figur 8.5. Satellitsender monteret på spidsen af en harpun. OPTÆLLINGER Kapitel 9 96 For at kunne anvende bestandsmodeller for narhvaler er det vigtigt med jævne mellemrum enten at bestemme hele bestandens størrelse så tæt som muligt på den virkelige værdi eller at få et indeks over bestandens udvikling over tid (se Kapitel 10 om bestandsestimering). Narhvaler forekommer spredt ud over større eller mindre havområder, men de er mest koncentreret om sommeren, når de opholder sig tæt på kysten. Men selv om sommeren er det ikke muligt at optælle hele bestanden af hvaler under en enkelt flytælling og derfor har der de sidste 40 år været videnskabelig enighed om, at den bedste metode er at tælle antallet af narhvaler i en bestand i mindre, repræsentative områder. Tællingerne af narhvaler mellem 1978 og 1998 er ikke blevet gennemført med samme metoder, som de senere og mere moderne tællinger har anvendt. De ældre tællinger mangler bl.a. korrektion for hvaler, som er overset af observatørerne, samt korrektion for neddykkede hvaler. Siden 2007 er tællinger korrigeret for begge disse fejlkilder. Flyog landbaserede tællinger af narhvaler i 1980´erne De første flytællinger af narhvaler blev gennemført i den canadiske del af Baffin Bugt mellem maj og juli i 1978 og 1979. Observationerne gav vigtige oplysninger om udbredelsen af narhvaler og om produktionen af kalve, men de gav ikke et egentligt estimat (bestandsberegning) over bestandsstørrelsen, da flytællingerne ikke var designet til systematisk indsamling af stikprøver til brug for bestandsestimering. Optælling af narhvaler Figur 9.1. Flytælling af narhval i Baffin Bugt marts 1981. Stiplede linjer (også kaldet transekter) viser, hvor der er fløjet, og firkanter viser observationer af narhvaler. 97 Baffin Bugt Omfattende flyvninger i Baffin Bugt og den nordlige del af Davis Stræde i marts 1981 og 1982 viste, at narhvalerne vinteren igennem findes spredt ude i den tætte pakis i dette område (Fig. 9.1 og 9.2). Denne viden er blevet bekræftet af senere undersøgelser (se Kapitel 5 om narhvalens dykkeadfærd). Optællinger af narhvaler om vinteren i Baffin Bugt kan dog ikke bruges til at rådgive om kvoter, da de bestande, som fanges lokalt i hhv. Grønland og Canada, blander sig i Baffin Bugt. Hvis fangsten skal være bæredygtig, er det nødvendigt at kende størrelsen af de enkelte, lokale bestande (se Kapitel 20 om bestandsvurdering og bæredygtig fangst). Figur 9.2. Flytælling af narhval i Baffin Bugt marts 1982. Stiplede linjer viser, hvor der er fløjet, og cirkler viser observationer af narhvaler. 98 Inglefield Bredning I august 1984, 1985 og 1988 blev der talt narhvaler fra land i Qeqertat (Fig. 9.3) i bunden af Inglefield Bredning. Den 18. august 1984 talte to observatører 4.043 narhvaler med et teleskop med 20 ganges forstørrelse. Det er det største antal narhvaler, der er optalt på én gang, og det tog 55 minutter at tælle gruppen, som var 10 km lang og 2-3 km bred. I 1985 blev der observeret 1.548 narhvaler, og i 1988 var tallet 473 hvaler. På grund af den store variation i antal, som fra år til år kunne optælles fra Qeqertat, blev metoden dog opgivet. Figur 9.3. Optællinger fra land i Inglefield Bredning fra Qeqertat (Harvard Øer). Stregerne ud fra Qeqertat viser området, som blev dækket af tællingerne. Flytællinger, som dækkede den indre del af Inglefield Bredning i 1985 og 1986, viste også meget stor variation i det estimerede antal narhvaler, som svingede mellem 847 (95 % CI 344-2.085) i 1985 og 4.369 (95 % CI 2.037-9.342) i 1986 (tallene i parentes angiver den nedre og øvre grænse for den statistiske usikkerhed, også kaldet konfidensintervallet (CI), med 95 % sikkerhed; dvs. at der er 95 % sikkerhed for, at det rigtige antal narhvaler, der blev talt under flytællingen i 1985, lå mellem 344 og 2.085). Et gennemsnit af to tællinger på den samme dag i 1986 (Fig. 9.4) gav et tal på 3.539 (95 % CI 1.869-6.722) narhvaler, men her blev den ydre del af Inglefield Bredning ikke optalt. Medregnes andelen af hvaler, som er overset af observatørerne, og andelen af hvaler, som er neddykkede, mens flyet passerer, øges antallet til 3.689 (95 % CI 2.2280-5.970) og 9.558 (4.940-18.496) hvaler i henholdsvis 1985 og 1986 (Tabel 9.1). 99 Figur 9.4. To flytællinger i den indre del af Inglefield Bredning den 9. august 1986 med det totale antal grupper angivet. Stregerne viser, hvor der blev fløjet og cirklerne viser, hvor der blev observeret grupper af hvaler. Antallet af observerede hvaler i en gruppe vises ved siden af den tilhørende cirkel. Pilene viser retningen af hvalernes vandring; isen foran gletsjerne er angivet med skraveringer. 100 Scoresby Sund De første flyoptællinger af en lokal bestand i Østgrønland blev gennemført i Scoresby Sund samt tilstødende fjordområder i september 1983 og 1984. Flyvningerne viste, at hvalerne på den tid af året kun var til stede i selve Scoresby Sund og ikke i Kong Oscars Fjord eller langs kysten af Liverpool Land (Fig. 9.5). Hvis man benytter korrektionsfaktorer, 1) antal narhvaler der er overset af observatører samt 2) antal af neddykkede dyr, som er beregnet på baggrund af de nyere tællinger, så var der 1.180 narhvaler (95 % CI 615-2.265) i 1983 og 401 (95 % CI 40-1.150) i 1984 (Tabel 9.1). Trods den store forskel mellem de to tal er tallene ikke statistisk forskellige pga. den store usikkerhed, som omgiver tallene. Det er foreslået, at den store forskel skyldes, at nogle hvaler havde forladt Scoresby Sund, inden tællingen blev gennemført i 1984. Eftersom tællingerne fra 1983 og 1984 ikke helt svarer til de mere moderne metoder, indgår de kun som et indeks for bestandsudviklingen, når rådgivningen udformes (se Kapitel 20 om bestandsvurdering og bæredygtig fangst). Figur 9.5. Kort over flytællinger i Scoresby Sund og tilstødende områder i 1983 (A og B) og 1984 (C og D). Stregerne viser, hvor der blev fløjet, og cirkler viser observationer af narhvaler med angivelse af antal. 107 Figur 9.12. Optælling af hvidhval og narhval i Nordvandet i april 2014 med angivelse af strata, flyveruter (linjer) og observationer af narhvaler (grønne cirkler). 108 Figur 9.13. Optælling af hvidhval og narhval i Nordvandet i april 2018 med angivelse af strata, flyveruter og observationer af narhvaler (røde cirkler). 109 Melville Bugt 2012, 2014 og 2019 Optællinger i Melville Bugt i 2012, 2014 og 2019 fulgte samme metode som i 2007 med de samme transektlinjer og strata. Resultaterne er derfor direkte sammenlignelige (Fig. 9.14). Figur 9.14. Optælling af narhvaler i fire strata med flyveruter i Melville Bugt i 2007, 2012, 2014 og 2019 (øverst) med angivelse af det centrale stratum, hvor alle observationer af narhvaler blev foretaget i 2019 (nederst). Cirkler viser observationer af narhvaler i 2007 (sorte), 2012 (blå), 2014 (røde) og 2019 (grønne). 110 Inglefield Bredning 2019 En optælling i Inglefield Bredning i 2019 fulgte samme metode som i 2007 med de samme transektlinjer og strata, hvilket gør resultaterne direkte sammenlignelige (Fig. 9.15). Resultatet viste, at der var 2874 (95 % CI: 1938-4354) narhvaler i Inglefield Bredning i 2019 (Tabel 9.1). Figur 9.15. Transektlinjer for flytælling af narhvaler i Inglefield Bredning i 2007 og 2019. Observationer af narhvaler er vist med rødt (2007) og med blåt (2019). Resultatet viste, at der var 915 (95 % CI: 431-2.141) i 2012, 1.768 (95 % CI: 8643.709) i 2014 og 4.755 (95 % CI: 1.516-15.165) i 2019 (Tabel 9.1). I 2007 blev der observeret narhvaler i alle fire strata i Melville Bugt. I 2012 var der kun narhvaler i tre strata, og udbredelsen var yderligere mindsket til to strata. I 2014 og i 2019 blev der kun observeret hvaler i et enkelt stratum. Hvalerne havde altså indskrænket deres udbredelse betydeligt (85% på stratum-niveau) i perioden fra 2007 til 2019. Udover den visuelle flyoptælling med brug af observatører blev der i 2014 også eksperimenteret med samtidig affotografering af havoverfladen i Melville Bugt, for at hvalerne senere kunne tælles på billederne. Fototællingerne stemte godt overens med de visuelle observationer, men det var et uhyre stort arbejde minutiøst at gennemgå alle billederne for at finde hvaler. Resultatet tyder dog på, at man i fremtiden kan foretage fotografiske optællinger eksempelvis med droner. 111 Sydøstgrønland 2008 Hele den sydlige del af Østgrønland fra Scoresby Sund til Umivik syd for Tasiilaq blev optalt i august 2008 (Fig. 9.16). Dermed skulle hele området, hvor der foregår eller har foregået fangst, være dækket. Flytællinger af narhvaler efter 2000 - Østgrønland Figur 9.16. Udsnit af flytællingen i Østgrønland i august 2008. Kun det område af Blosseville Kyst, hvor der blev set hvaler, er vist. Kortet viser ikke området syd for Tasiilaq, som også blev dækket, men hvor der ikke blev set hvaler. Ingen hvaler blev observeret syd for Tasiilaq i Køge Bugt-området og i fjordene bag Isortoq. I Sermilik Fjorden og dens munding blev der set to narhvaler, som sammen med tre yderligere observationer i Kangertigtivatsiaq og Tasiilaq fjordene gav et bestandsestimat på 206 hvaler (95 % CI 76-562) for det sydligste forvaltningsområde i Østgrønland (Tabel 9.1, Fig. 9.17 område 3). Estimatet for Kangerlussuaq og den sydlige del af Blosseville Kyst var på 613 narhvaler (95 % CI 174-2.157) i det midterste forvaltningsområde i Østgrønland (Tabel 9.1, Fig. 9.17 område 2). Estimatet for Scoresby Sund og den nordlige del af Blosseville Kyst var på 1.945 narhvaler (95 % CI 685-5.522) i det nordligste forvaltningsområde (Tabel 9.1, Fig. 9.17 område 1). Figur 9.17. Inddelingen af Sydøstgrønland i tre forvaltningsområder. Cirkler viser byer og bygder. 112 Sydøstgrønland 2016 En ny optælling i Sydøstgrønland i 2016 fulgte samme metode og dækkede samme områder som optællingen i 2008, dog med en mere intens dækning af hele området i form af flere fløjne transekt-linjer (Fig. 9.18). Der blev ikke observeret narhvaler i det sydlige forvaltningsområde (område 3), og der kunne derfor ikke gives noget estimat for antallet af hvaler i området. Dette betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er hvaler i området, men det betyder, at der er så få hvaler, at de ikke bliver opdaget på flytællinger, som kun dækker 10-30 % af havområdet. Figur 9.18. Transekt-linjer (sorte streger) i området, som blev dækket ved flytællingen i Sydøstgrønland i 2016. De røde cirkler viser observationer af narhvaler. I det mellemste forvaltningsområde (Kangerlussuaq, område 2) var det estimerede antal hvaler 269 (95 % CI 137-550) narhvaler og i det nordlige (Scoresby Sund, område 1) var antallet 433 (95 % CI 186-1.099) narhvaler (Tabel 9.1). 113 Scoresby Sund 2017 På baggrund af den alvorlige situation med hastigt faldende bestandstal i Sydøstgrønland blev der i 2017 gennemført en flytælling, som kun dækkede Scoresby Sund. Dette område er dækket af forvaltningsområde 1, hvor de største årlige fangster inden for de tre forvaltningsområder tages. Tællingen gav et resultat på 246 (95 % CI 116-568) narhvaler (Tabel 9.1). Der blev ikke fløjet i den nordlige del af Hall Bredning eller i mundingen af Scoresby Sund, fordi tidligere tællinger har vist, at disse områder ikke benyttes af hvalerne. Nordøstgrønland marts-april 2017 En flytælling i Nordøstgrønland i marts-april (Fig. 9.19) gav meget få observationer af narhvaler, og intet tyder på, at det er et vigtigt overvintringsområde for narhvaler. Figur 9.19. Flytælling af narhvaler i Nordøstgrønland i marts-april 2017. De sorte strata samt transekter viser hvor der blev foretaget en flytælling efter narhvaler i marts-april 2017 i Nordøstvandet. De blå cirkler indikerer observationer af narhvaler. 114 Nordøstgrønland og Dove Bugt august 2017 og 2018 Flytællinger i Nordøstgrønland og Grønlandshavet i august 2017 samt Dove Bugt i august 2017 og 2018 viste overraskende store antal af narhvaler i Grønlandshavet (2.908 hvaler, 95 % CI 1.639-5.168, Fig. 9.20) og i Dove Bugt (2.297 hvaler, 95 % CI 1.123-4.745 i 2017 og 1395 hvaler, 95 % CI 744-2641 i 2018, Tabel 9.1, Fig. 9.21). Områderne er ikke tidligere blevet systematisk optalt, og beretninger fra f.eks. Danmark-ekspeditionen (fra 1906-08), som tilbragte tre år i Dove Bugt, tydede ikke på, at der overhovedet var narhvaler i bugten. Figur 9.20. Flytælling af narhvaler i Nordøstgrønland i august 2017. De røde strata samt sorte transekter viser hvor der blev foretaget en flytælling efter narhvaler i august 2017 i Nordøstgrønland. De sorte cirkler indikerer observationer af narhvaler. 115 Optællingerne i Nordøstgrønland kan ikke direkte bruges i rådgivningen, da der ikke foregår fangst på narhvaler i disse områder. Tællingerne viser dog, at det med samme metodik er muligt at opdage og bestemme størrelsen af narhvalbestande, når blot der er et minimum antal hvaler i området. Polyniet ved Scoresby Sund 2020 En tælling af området ud for Scoresby Sund var planlagt i foråret (maj) 2020, men på grund af Covid19-pandemien måtte denne tælling udskydes til 2022. Figur 9.21. Flytælling efter narhvaler i Dove Bugt august 2017 og 2018. De hhv. blå og gule transekter viser hvor der blev foretaget en flytælling efter narhvaler i august 2017 i Dove Bugt. Cirkler indikerer observationer af narhvaler. Canada har siden 1975 gennemført omfattende optællinger af narhvaler, hvilket er relevant for Grønland, da nogle af disse bestande forsyner fangsten i både Canada og i Vestgrønland med hvaler (se Kapitel 20 om bestandsvurdering og bæredygtig fangst af narhval). Den mest omfattende optælling i Canada blev gennemført i august 2013 (Tabel 9.1 - i kap. 10). Hudson Bugt blev dog ikke dækket i det år. Canadiske tællinger 116 Konklusion på flytællinger Der er lavet systematiske optællinger af narhvaler omkring Grønland i næsten 40 år. Tællingerne har givet ny viden om hvalernes udbredelse, og de har været afgørende for at bestemme bestandenes størrelse. Derudover har de gentagne tællinger vist, hvad tendensen for væksten er i de enkelte bestande. I årene 2006 til 2008 blev der optalt narhvaler i alle de områder, hvor der foregår narhvalfangst (Fig. 9.22). I de efterfølgende år er disse tællinger blevet gentaget i de områder, hvor der er sommerbestande, og i 2017-18 blev tællingerne udvidet til også at dække nogle områder i Nordøstgrønland, hvor der ikke foregår fangst (Fig. 9.23). Figur 9.22. Kort over de områder i Grønland, hvor der i 2006, 2007 og 2008 er optalt narhvaler. For områderne i Sydøstgrønland er angivet de største sommerkoncentrationer, men der er også foretaget optællinger langs kysten mellem de tre angivne områder. 123 Observatørerne ser ikke alle de narhvaler, der er på overfladen, når transektet overflyves. For at korrigere for de enkelte observatørers manglende observationer sidder der to observatører i hver side af flyet. De ser efter hvaler i det samme område (Fig. 10.6), men har ikke kontakt med hinanden og kan derfor ikke oplyse hinanden om observationer. Dette kaldes for independent observereller uafhængig observatør-metoden. Fordi observatørerne arbejder uafhængigt af hinanden, kan man ved hjælp af mærkning-genfangstmetoder (Mark-Recapture Distance Sampling) beregne, hvor stor en andel af dyr, der ikke bliver set af observatørerne, og dermed hvor mange hvaler der overses (perception bias). De to observatører i en side af flyet ser tilsammen 90-95 % af alle hvaler langs en transektlinje. Der korrigeres for de manglende 5-10 %, og korrektionsfaktoren beregnes specifikt for hver enkelt optælling. Figur 10.5. Afstanden til en hval bestemmes ved at måle vinklen fra flyet til hvalen 90° ud fra flyets flyveretning. I afstandsberegningen tages der også højde for jordens krumning. Figur 10.6. To observatører i hver side af flyet; to fortil i flyet og to bagtil. 124 Når flytællingen er overstået, omregnes de indsamlede vinkler til observerede narhvaler til afstande, og der kan derefter laves et histogram (Fig. 10.7) over fordelingen af afstandene. Ud fra afstandene kan der beregnes en funktion (detektionsfunktion) over fordelingen af observationer på de forskellige afstande (Fig. 10.7). Observatørerne ser færre hvaler på større afstande fra flyet, og detektions-funktionen bruges til at beregne den såkaldte effektive detektions-bredde (ESW=Effective Search Width). Den angiver, hvor langt ud fra flyet, alle hvaler på overfladen antages at blive set af observatørerne (Fig. 10.8), og beskrives som en linje parallelt med flyveruten, hvor der observeres det samme antal hvaler mellem flyet og linjen som mellem linjen og ud mod horisonten. Tætheden af hvaler på transekterne (dvs. antal hvaler pr. km2) beregnes ud fra længden af transekt-linjerne ganget med den effektive detektionsbredde – samt antallet af observerede hvaler. Dette tal korrigeres for hvaler, der er overset af observatørerne. Figur 10.7. Et histogram over frekvensen (y-aksen) af de indsamlede afstande (x-aksen) til hvaler fra flyets rute. Figur 10.8. Bredden af et transekt, hvor alle hvaler på overfladen potentielt kan ses (indikeret ved den røde markering). Afgrænset område Transekter Hvaler 125 En af forudsætningerne for optællingsmetoden er, at dyrene er jævnt fordelt og bevæger sig tilfældigt rundt i området. Derfor antages det, at der er den samme tæthed (dvs. antal hvaler pr. km2) mellem transekterne, hvor der ikke er blevet optalt, som der er i de optalte transektbredder. Når det gennemsnitlige antal narhvaler indenfor den effektive detektions-bredde langs alle linjerne er udregnet, kan man ud fra områdets samlede areal beregne antallet af hvaler, der i alt var på overfladen i hele undersøgelsesområdet, da flyet passerede. Neddykkede hvaler Fra narhvaler monteret med satellitsendere (se Kapitel 5 om narhvalens dykkeadfærd) er det beregnet, at hvalerne tilbringer ca. 30 % af deres tid i overfladen (0-2 m), hvor det er muligt for observatører at se hvalerne. Under flyvningen har observatørerne ikke kun blikket fikseret samme sted, men skanner ofte området foran flyet. Jo længere fremme og jo længere ude observatørerne ser, desto længere tid har de til at holde vandoverfladen under observation. Man kan derfor ikke blot gange antallet af hvaler på overfladen med den andel af hvaler, som på et givet tidspunkt er neddykkede. I stedet er man nødt til at inddrage narhvalernes dykkecyklus – dvs. både hvor længe og hvor ofte, de er i overfladen – for at udregne det samlede antal hvaler i undersøgelsesområdet (denne metode kaldes en Hidden-Markov line transect model). Denne beregning giver det, som kaldes et fuldt korrigeret bestandsestimat, som er korrigeret for hvaler, der er overset af observatørerne (perception bias), og for neddykkede hvaler (availability bias – korrigeret for hvalernes dykkerytme og den tid, observatørerne holder øje med vandoverfladen). Bestandsestimat og usikkerhed Det samlede bestandsestimat er altid behæftet med en vis usikkerhed, der tager højde for variationen omkring estimatet. Usikkerheden kommer fra én eller flere af de komponenter, der indgår i beregningen af bestandsestimatet. Usikkerheden, eller variationen, bestemmes f.eks. af 1) hvorvidt narhvalerne er jævnt fordelt i området, 2) at der er tilstrækkeligt mange (>60) observationer til at bestemme tætheden og detektions-funktionen, 3) hvor stor andel af observationer, der kun er set af den ene observatør samt 4) den naturlige variation i narhvalens dykkerytme. Usikkerheden angives, sammen med bestandsestimatet, som et interval med en nedre og øvre grænse, som bestandsestimatet menes at ligge indenfor (kaldet konfidensinterval eller Confidence Interval, CI). Usikkerheden angives som det interval, indenfor hvilket det virkelige antal af hvaler i området med 95 % sikkerhed befinder sig. Sagt på en anden måde: Hvis man laver den samme optælling 20 gange, så vil bestandsestimatet i 19 ud af de 20 tællinger ligge indenfor det angivne interval. For at opfange forandringer i antallet af narhvaler i bestandene er det vigtigt med jævne mellemrum at gentage tællingerne med samme metode. Reglen er, at jo større usikkerhed der er omkring bestandsestimatet, jo oftere skal optællingen gentages. Det er dog også vigtigt at gentage tællingerne af de små bestande, som viser en tilbagegang i antal. Derfor tilstræber Naturinstituttet at gennemføre tællinger hvert 5. eller 10. år af alle de sommerbestande, som er udsat for fangst, dvs. Inglefield Bredning, Melville Bugt samt Østgrønland fra Isortoq i syd til og med Scoresby Sund. 126 Det tager flere år at optælle alle narhvalbestandene i Grønland. Det samme er tilfældet i Canada, og for langt de fleste bestande findes nu en tidsserie over udviklingen i bestanden (se Kapitel 9 om flytællinger herunder Tabel 9.1). De nyeste bestandstal er i Fig. 10.9 afbildet som et interval, der angiver usikkerheden omkring bestandstallet. Her er alle de bestande, som Grønland fanger narhvaler fra, afbildet (med undtagelse af den bestand, der tilbringer sommeren i Hudson Bugt i Canada, samt hvaler, der opholder sig omkring Svalbard og Franz Josef Land). Figur 10.9. Sommerbestande af narhvaler, som er udsat for fangst i Grønland. En pil angiver, om bestanden er i fremeller tilbagegang (↓). Et ” →?” angiver, at bestanden kun er optalt én gang. Se også Tabel 9.1 for flere detaljer. Optællingsmetode 127 Tabel 9.1. Tidsserie over udførte flytællinger dækkende sommerlokaliteter i Canada og Grønland inkl. bestandsestimater med tilhørende usikkerhed eller variation (cv = Coefficient of variation, 95 % CI = Confidence interval, konfidensinterval), årstal for tællingerne, korrigering for hhv. perception bias og availability bias (perception bias (observationer der er overset af observatører) og availability bias (andelen af neddykkede dyr), udvikling af bestanden samt hvilken type af tælling, der er benyttet (se Kapitel 10, herunder farvekode i Fig. 10.9, om bestandsestimering). Referencer for hvert bestandsestimat er givet. STATISTIK FOR FANGST Kapitel 11 130 For at kunne rådgive bedst muligt om bæredygtige niveauer for fangst i de enkelte narhvalbestande er det vigtigt at have en komplet oversigt over fangsterne gennem tiden. Sådanne data kaldes samlet for fangststatistik. Med en fangststatistik til rådighed kan det udregnes, hvor mange hvaler der er landet i forskellige perioder, og få viden om fangsterne i byer og bygder i et historisk perspektiv. Er udviklingen af fangsten gået op eller ned? Og hvad kan udviklingen eventuelt skyldes? Fangststatistik for narhvaler går tilbage til 1862 for Vestgrønland og 1955 for Østgrønland. Disse opgørelser er ikke komplette og omfatter ikke informationer om andelen af hvaler, der er såret eller dræbt og efterfølgende mistet. I narhvalfangst er der en vis andel, der går tabt, fordi hvalen ikke umiddelbart dræbes og forsvinder ud af fangerens rækkevidde, eller fordi hvalen dræbes, men synker inden den er blevet sikret. De hvaler, der bliver ”ramt, men mistet”, overlever måske eller måske ikke, men bør indgå i den samlede fangstopgørelse over dyr, der fjernes fra bestanden. Kvaliteten af de grønlandske fangststatistikker varierer gennem tiden. Underrapportering – dvs. manglende indrapportering af landede narhvaler – giver et ufuldstændigt billede af fangstens størrelse tilbage i tiden. Andelen under-rapportering og ”ramt, men mistet” kan ikke opgøres præcist, men kan anslås ved brug af kvalificerede antagelser indenfor de tidsperioder og på de lokaliteter, hvor der er oplysninger om tab og underrapportering. Før 1950 vurderes det, at der optræder ”ramt, men mistet” i fangsten, men at tabsraten var lav og udgør omkring 5 % af fangsten. Med andre ord skal fangsttal fra før 1950 opjusteres med 5 % for at tage højde for tabet. I dag er det i Nordvestgrønland (Avanersuaq) lovpligtigt at harpunere narhvalen, før det dræbende skud gives. Denne fangstmetode nedsætter antallet af tabte dyr betragteligt, og en tabsrate på 5 % anvendes derfor for fangsten i Inglefield Bredning. I tabsraten er også inkluderet de kalve, som går tabt, når moderen fanges. Narhvalfangst i Melville Bugt, som består af fangst fra både Savissivik, hvor der bruges harpunering, og fra Upernavik-området, som ikke har en lokal lov om harpunering, vurderes at have en samlet tabsrate på 15 %. Fangsttal fra Uummannaq og Disko Bugt, hvor de fleste hvaler fanges fra jolle, korrigeres med en tabsrate på 30 %. Der er ingen omfattende undersøgelser af præcise tabsrater i Grønland, men studier i Canada viser, at tabstal for fangst i åbent vand eller ved iskant er svingende og kan overstige 50 %. De officielle fangststatistikker fra Vestgrønland fra perioden 1862 til midten af 1950’erne omfatter både narhval og hvidhval. Den beregnede andel af narhvaler i disse fangster er blandt andet opgjort ud fra salg af narhvalernes stødtænder i perioden. Fangststatistikkerne indeholder desuden hvaler, som er taget under sassat. Da en sassat anses for at være en del af den naturlige dødelighed hos hvalerne, medregnes disse hvaler ikke i den fangststatistik, der indgår i rådgivningen om bæredygtig fangst (se Kapitel 21 om bestandsvurdering og bæredygtig fangst af narhval). Statistik for fangst af narhval 131 Grunden til, at fangststatistikken er ukomplet, er blandt andet, at man i Qaanaaq-området først i 1978 startede med regelmæssigt at indsende oplysninger om fangster. Ligeledes er der for de fleste af områderne i Vestgrønland store ”huller” i fangstoplysningerne. Denne manglende viden for et givent år kan i visse tilfælde udfyldes med gennemsnitstal for fangsten fra årene før og efter. Også tal for indhandling af mattak kan omregnes til fangstens størrelse. Her benyttes en omregningsfaktor baseret på, at en landet narhval i gennemsnit indeholder 132 kg mattak. Således kan huller i fangstoplysningerne udfyldes, så man kan få en idé om udviklingen i fangsterne gennem årene. Fangststatistikken har siden 1993, hvor fangstrapporteringssystemet “Piniarneq” blev indført, været forholdsvis stabil og pålidelig, selvom narhvaler, der er ”ramt, men mistet”, ikke indgår i de rapporterede fangster. Siden 1996 har Grønlands Selvstyre krævet, at fangerne skulle udfylde et dokument, et såkaldt ”Særmeldeskema”, for hver fanget narhval. Særmeldeskemaerne giver mere detaljeret information om fangsten, blandt andet om dato og lokalitet for fangsten, hvilket fangstfartøj der er benyttet (eksempelvis jolle eller kajak) samt længde, køn og en skønnet alder (ung eller gammel) af hvalen. Desuden bedes der om information om, hvorvidt en hun bar et foster. Fra 2022 bliver der også indhentet oplysninger om et nedlagt dyrs længde, samt om der er mælk i kirtlerne hos en fanget narhvalhun. Alle disse oplysninger benyttes til at beregne andelen af hunner og hanner i fangsten, andelen af gravide hunner i forhold til alle voksne hunner, samt i hvilke måneder og på hvilke fangstlokaliteter fangsten foregår i de forskellige områder. Fangernes egne oplysninger fra særmeldeskemaerne indgår således i viden om narhvalbestandene og er en væsentlig og central del af den samlede information, der bruges til at rådgive om fangsten (se kapitel 12 om fangernes oplysninger om fangst af narhval). I 2004 og 2011 indførtes kvoter på narhvaler i henholdsvis Vestgrønland og Østgrønland for at regulere en fangst, som på daværende tidspunkt ikke ansås for at være bæredygtig. Én af de faktorer, det er vigtigt at have viden om for at kunne vurdere, om en fangst er bæredygtig, er narhvalens bestandsstruktur, som f.eks. omfatter viden om antallet af lokale narhvalbestande i Grønland, hvalernes opholdssteder gennem året, deres vandringsruter, bestandenes størrelser samt udvekslingen af hvaler mellem bestandene (se Kapitel 8-10 om narhvalens vandringer, optællinger og estimering af bestandstal). Narhvalen har en kompleks bestandsstruktur, og fangst foregår i flere forskellige byer og bygder langs kysterne i Grønland. De fanges både på deres vandringsruter og på deres opholdssteder, eksempelvis i Disko Bugt om vinteren/tidligt forår og i Melville Bugt om sommeren. Nogle af bestandene deles med Canada, hvor der også foregår fangst. De lokale bestande af narhvaler skal således være i stand til at understøtte det fangstniveau, der udøves på hver enkelt bestand, uanset om fangsten af hvalerne foregår på sommereller vinteropholdspladserne eller langs vandringssruterne. Derfor er en pålidelig fangststatistik fordelt på områder afgørende for rådgivningen om bæredygtig fangst. 132 For at kunne rådgive bedst muligt om bæredygtige niveauer for fangst i de enkelte narhvalbestande er det vigtigt at have en komplet oversigt over fangsterne gennem tiden. Sådanne data kaldes samlet for fangststatistik. Med en fangststatistik til rådighed kan det udregnes, hvor mange hvaler der er landet i forskellige perioder, og få viden om fangsterne i byer og bygder i et historisk perspektiv. Er udviklingen af fangsten gået op eller ned? Og hvad kan udviklingen eventuelt skyldes? Fangststatistik for narhvaler går tilbage til 1862 for Vestgrønland og 1955 for Østgrønland. Disse opgørelser er ikke komplette og omfatter ikke informationer om andelen af hvaler, der er såret eller dræbt og efterfølgende mistet. I narhvalfangst er der en vis andel, der går tabt, fordi hvalen ikke umiddelbart dræbes og forsvinder ud af fangerens rækkevidde, eller fordi hvalen dræbes, men synker inden den er blevet sikret. De hvaler, der bliver ”ramt, men mistet”, overlever måske eller måske ikke, men bør indgå i den samlede fangstopgørelse over dyr, der fjernes fra bestanden. Kvaliteten af de grønlandske fangststatistikker varierer gennem tiden. Underrapportering – dvs. manglende indrapportering af landede narhvaler – giver et ufuldstændigt billede af fangstens størrelse tilbage i tiden. Andelen under-rapportering og ”ramt, men mistet” kan ikke opgøres præcist, men kan anslås ved brug af kvalificerede antagelser indenfor de tidsperioder og på de lokaliteter, hvor der er oplysninger om tab og underrapportering. Før 1950 vurderes det, at der optræder ”ramt, men mistet” i fangsten, men at tabsraten var lav og udgør omkring 5 % af fangsten. Med andre ord skal fangsttal fra før 1950 opjusteres med 5 % for at tage højde for tabet. I dag er det i Nordvestgrønland (Avanersuaq) lovpligtigt at harpunere narhvalen, før det dræbende skud gives. Denne fangstmetode nedsætter antallet af tabte dyr betragteligt, og en tabsrate på 5 % anvendes derfor for fangsten i Inglefield Bredning. I tabsraten er også inkluderet de kalve, som går tabt, når moderen fanges. Narhvalfangst i Melville Bugt, som består af fangst fra både Savissivik, hvor der bruges harpunering, og fra Upernavik-området, som ikke har en lokal lov om harpunering, vurderes at have en samlet tabsrate på 15 %. Fangsttal fra Uummannaq og Disko Bugt, hvor de fleste hvaler fanges fra jolle, korrigeres med en tabsrate på 30 %. Der er ingen omfattende undersøgelser af præcise tabsrater i Grønland, men studier i Canada viser, at tabstal for fangst i åbent vand eller ved iskant er svingende og kan overstige 50 %. De officielle fangststatistikker fra Vestgrønland fra perioden 1862 til midten af 1950’erne omfatter både narhval og hvidhval. Den beregnede andel af narhvaler i disse fangster er blandt andet opgjort ud fra salg af narhvalernes stødtænder i perioden. Fangststatistikkerne indeholder desuden hvaler, som er taget under sassat. Da en sassat anses for at være en del af den naturlige dødelighed hos hvalerne, medregnes disse hvaler ikke i den fangststatistik, der indgår i rådgivningen om bæredygtig fangst (se Kapitel 21 om bestandsvurdering og bæredygtig fangst af narhval). Fangsterne af narhval (uden sassat) i Vestgrønland var tilsyneladende stabile fra 1860 og frem til 1960. Narhvalfangsterne steg herefter og nåede deres maksimum i 1990 med ca. 1.000 dyr (Fig. 11.1). Efter 1990 faldt fangsterne støt frem til 2004, hvor der blev indført en samlet kvote på 300 narhvaler i Vestgrønland. Både i Ittoqqortoormiit og Tasiilaq i Østgrønland steg antallet af landede narhvaler gennem en periode på 20–30 år fra slutningen af 1970’erne frem til indførelsen af kvoter i 2011 (Fig. 11.2). Dog er der en del år, hvor rapportering af fangsterne mangler, og der findes derfor ikke et komplet billede af fangsterne i Østgrønland i perioden. 139 Inglefield Bredning Antal narhvalfangster, fangster henover året og fangstmetode Narhvaler i Inglefield Bredning forvaltningsområde bliver stort set udelukkende taget af fangere fra Qaanaaq og bygderne Qeqertat og Siorapaluk. I perioden 2005 til 2019 blev der landet 1.291 narhvaler i Inglefield Bredning, hvilket giver en årlig gennemsnitlig fangst på 86 narhvaler (Tabel 12.1). Fangsten har været støt stigende i perioden med den højeste årlige fangst på 148 narhvaler i 2019 og den mindste på 48 i 2006 (Fig. 12.4). For alle fangster på nær én (n=1.290) var fangstmåned oplyst. Fangsterne fordeler sig fra januar til oktober, og hovedparten tages i sommermånederne (juni-september, Fig. 12.5). Ud af de 1.291 fangster havde 1.059 (82%) fangster information om fangstfartøj. Langt de fleste fangster i Inglefield Bredning tages fra kajak mellem april og september (n=898, 85 %), og hovedparten tages i juli og august (77 %). Den resterende del tages fra iskanten fra marts til august (n=128, 12 %), og de fleste tages i maj og juni (84 %). Kun få fangster er noteret som taget fra jolle (juni-oktober; n=33; 3 %). Fig. 12.4. Narhvalfangster (n=1291; R² = 0,19) pr. år fra Inglefield Bredning forvaltningsområde. Fig. 12.5. Narhvalfangster (n=1.290) pr. måned fra Inglefield Bredning forvaltningsområde. Fangsten topper i juli og august. 140 Kønsfordelingen i narhvalfangsten I perioden 2005 til 2019 havde 1.282 hvaler information om køn i særmeldeskemaerne; 507 (40 %) var hunner og 775 hanner (60 %). Kønsfordelingen i fangsten fluktuerer over årene, men overordnet set er andelen af hunner i fangsten svagt faldende (Fig. 12.6). Alder af hunner i fangsten og graviditetsrate Af de 507 hunner landet i Inglefield Bredning havde 481 en skønnet alder tilknyttet: 117 unge (24 %) og 364 voksne (76 %). I alt 302 voksne hunner havde information om foster: 62 hunner (21 %) havde et foster og 240 havde ikke et foster. Graviditetsraten udregnet pr. måned (13-33 %) er højest i det tidlige forår (april, maj), hvor fostrene er store (Fig. 12.7). Den gennemsnitlige graviditetsrate pr. år (alle måneder inkluderet) viser en faldende tendens i perioden 2005–2019 (Fig. 12.8). Fokuseres der på august måned, hvor fangsten er høj (Fig. 12.5), ses samme faldende tendens i graviditetsraten (Fig. 12.9). Figur 12.6. Antal hunner (n, ubrudt linje) og andel af hunner (%, stiplet linje; tendenslinje; R² = 0,17) i fangsten i Inglefield Bredning i perioden 2005-2019. Figur 12.7. Graviditetsrate (%, ubrudt linje, venstre y-akse) og antal voksne hunner (n, stiplet linje, højre y-akse) pr. måned i Inglefield Bredning forvaltningsområde. 141 Figur 12.8. Gennemsnitlig graviditetsrate (%) pr. år i perioden 2005-2019 (R² = 0,21) i Inglefield Bredning forvaltningsområde. Figur 12.9. Graviditetsrate (%, ubrudt linje; venstre y-akse, tendenslinje; R² = 0,17) og antal hunner (n, stiplet linje, højre y-akse) i august pr. år i perioden 2005–2019 i Inglefield Bredning forvaltningsområde 142 Melville Bugt Antal narhvalfangster, fangster henover året og fangstmetode Narhvaler i Melville Bugt forvaltningsområde bliver taget af fangere fra Savissivik og Upernavik inklusive bygder. I perioden 2005 til 2019 blev der taget 1.337 narhvaler i Melville Bugt, hvilket giver en gennemsnitlig årlig fangst på 89 narhvaler (Tabel 12.1; Fig. 12.10). Fangsten fluktuerer dog over årene med den højeste årlige fangst på 138 narhvaler i 2007 og den mindste på 49 i 2010. Der er en svag tendens til, at antallet af fangster er nedadgående, men i 2019 blev der fanget over 100 hvaler, hvilket kun er sket fire gange på de 15 år, tidsserien varer. For næsten alle fangster (n=1.316) er fangstmåned oplyst, og det ses, at fangsten fordeler sig i to ’toppe’ hen over året, således at fangsterne topper henholdsvis om foråret (maj måned) og om sommeren (juli og august). Fangsten over året har dog ændret sig i perioden, således at de fleste narhvaler nu tages om foråret (2013-2019, n=607), hvor der tidligere blev fanget flest narhvaler om sommeren (2005-2012, n=730; Fig. 12.11). Figur 12.10. Narhvalfangster (n=1337; R² = 0,01) pr. år fra Melville Bugt forvaltningsområde. Figur 12.11. Antal narhvalfangster (n=1316) pr. måned hen over året delt i to tidsperioder (2005-2012, n=730 og 2013-2019, n=607) fra Melville Bugt forvaltningsområde. 143 Ud af de 1337 fangster i Melville Bugt havde 1.159 (87 %) af fangsterne information om fangstfartøj. I perioden 2005 til 2019 blev 50 % af fangsterne taget om sommeren fra kajak, hovedparten i juli og august. Den resterende halvdel af fangsterne blev primært taget fra jolle om foråret i april og maj (44 %) og fra iskanten om foråret (6 %). Antallet af årlige fangster taget fra kajak er dog faldet gennem perioden, og jollefangst er steget. Dette skyldes muligvis det skift, der er sket fra sommerfangst i selve Melville Bugt, hvor kajakken primært bruges, til forårsfangst i Upernavik-området, hvor jollen foretrækkes (Fig. 12.12). Figur 12.12. Fangstfartøj brugt til narhvalfangst i forvaltningsområde Melville Bugt pr. år i perioden 2005 til 2019. Antallet af fangster fra kajak er faldet (grå tendenslinje; R² = 0,25), og antal af fangster fra jolle er steget (sort tendenslinje; R² = 0,29) i tidsperioden. Fangstlokalitet Ud af 1.337 fangster i Melville Bugt havde 1.271 (95 %) en fangstlokalitet eller GPS-position tilknyttet. Halvdelen af alle fangster (n=641, 50 %) blev taget i sommermånederne i juli til september. I den nordlige del af Melville Bugt ligger Melville Bugt Naturreservat, hvor fangst af narhvaler kun er tilladt fra kajak (rød zone) eller er helt forbudt (blå zone; Fig. 12.13). Af de fangster, der blev taget i Melville Bugt i perioden 2005 til 2019 i månederne juli, august og september, er 141 narhvaler, svarende til 22 % af det samlede antal fangster, taget inden for Naturreservatets grænser (Fig. 12.13). Deles perioden 2005 til 2019 op i tre tidsperioder, ses en gradvis stigning i antallet af narhvaler, der tages indenfor naturreservatet fra 18 % i de tidlige år til 36 % i de senere år i den nordlige del af Melville Bugt (Fig.12.0). Det vil sige, at der samtidig med den mindskede sommerfangst i forhold til forårsfangsten i de senere år (Fig. 12.11), tages en større andel af fangsten på et mindre område. Dette viser tydeligt, at fangstmønstret har ændret sig i perioden fra 2005 til 2019. Figur 12.13. Narhvalfangster i Melville Bugt i juli-september i perioden 2005 til 2019 (n=630). Andelen af disse fangster taget i National Parken udgør 22 %. 144 Figur 12.0. Narhvalfangster i Melville Bugt delt i fire tidsperioder: a) 2005-2019, b) 20052011, c) 2012-2013 og d) 2014-2019. Andelen af fangster i naturreservatet (lyserøde og blå områder) er fordoblet i perioden fra 18 % til 36 % af den samlede fangst. De sorte og farvede prikker af varierende størrelse er narhvalfangster. Kønsfordelingen i narhvalfangsten I perioden 2005 til 2019 blev der taget 1.301 hvaler (97 % af det totale antal fangster), som er indrapporteret med information om køn: 423 hunner (33 %) og 878 hanner (67 %). Kønsfordelingen i fangsten fluktuerer dog over årene. I den første halvdel af perioden blev der fanget flere hanner end hunner, men i de senere år ses en let stigende tendens til, at der bliver taget gradvist flere hunner (Fig. 12.14). Der tages dog over alle årene flere hanner end hunner. 145 Figur 12.14. Antal hunner (n, ubrudt linje) og andel af hunner (%, stiplet linje; tendenslinje; R² = 0,1) i fangsten i Melville Bugt i perioden 2005 til 2019. Alder af hunner i fangsten og graviditetsrate Af de 423 hunner der blev fanget fra 2005 til 2019 i Melville Bugt, havde 387 en alder noteret. Det blev vurderet (Tekstboks 1), at 67 (17 %) var unge og 320 voksne (83 %). I alt 256 voksne hunner havde information om tilstedeværelse af foster: 46 havde et foster og 210 havde ikke et foster. Graviditetsraten pr. måned (8-31 %) var højest i april og lavest i september (Tabel 12.2, Fig. 12.15). Månederne februar og november er ikke medtaget grundet små prøvestørrelser (n=<5). Tabel 12.2. Antal hunner med foster (n=46) og hunner uden foster (n=210) i fangsten i perioden 2005 til 2019 i Melville Bugt og graviditetsraten (%) pr. måned. Figur 12.15. Graviditetsrate (%, ubrudt linje) og antal voksne hunner (n, stiplet linje) pr. måned i Melville Bugt fra 2005 til 2019. Voksne hunner Feb. Marts April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Sum Foster (n) 0 1 11 10 5 10 6 1 1 1 46 Intet foster (n) 2 9 25 43 20 53 42 12 4 0 210 Sum (n) 2 10 36 53 25 63 48 13 5 1 256 Graviditetsrate (%) 0 10 31 19 20 16 13 8 20 100 146 Uummannaq Antal narhvalfangster, fangster hen over året og fangstmetode Narhvaler i Uummannaq forvaltningsområde bliver taget af fangere fra Uummannaq distrikt og dens syv bygder. I perioden 2005 til 2019 blev der taget 1.350 narhvaler fra Uummannaq, hvilket giver en gennemsnitlig årlig fangst på 90 narhvaler (Tabel 12.1, Fig. 12.16). Overordnet er fangsten steget let gennem hele perioden, men deles perioden op i to, ses det, at fangsten faldt fra 2005 til 2012, hvorefter den steg støt frem til 2019. Den højeste årlige fangst på 216 narhvaler var i 2018 og den mindste på 35 i 2017. Stort set alle fangster i Uummannaq tages i vintermånederne fra november til januar (92 % af 1.290 fangster med fangstmåned oplyst). Størstedelen af disse (67 %) tages i november, hvor hvalerne vandrer forbi Uummannaq. Fangsterne i Uummannaq foregår udelukkende fra jolle/båd. Figur 12.16. Narhvalfangster (n=1350; R² = 0,05) pr. år i Uummannaq i perioden 2005 til 2019. Kønsfordelingen i narhvalfangsten I perioden 2005 til 2019 blev der taget 1.277 hvaler (95 % af totalt antal fangster), der havde information om køn, hvoraf 347 (27 %) var hunner og 930 hanner (73 %). Kønsfordelingen i fangsten har været forholdsvis stabil (dog fluktuerende over år) gennem tidsperioden med fangst af flere hanner end hunner (Fig. 12.17). Figur 12.17. Antal hunner (n, ubrudt linje) og andel af hunner (%, stiplet linje og tendenslinje; R² = 0,004) i fangsten fra Uummannaq i perioden 2005 til 2019. 147 Alder af hunner i fangsten og graviditetsrate Af de 347 hunner, der blev taget fra 2005 til 2019, havde 330 information om alder. Det blev heraf vurderet (Tekstboks 1), at 57 (17 %) var unge og 273 voksne (83 %). I alt 209 voksne hunner havde information om foster: 32 havde et foster (15 %), og 177 havde ikke et foster. Graviditetsraten pr. måned er højest i februar (31 %) og marts (38 %; Fig. 12.18), når der ses bort fra måneder med små prøvestørrelser (n=<5). Den gennemsnitlige graviditetsrate pr. år (alle måneder inkluderet) er stabil, tangerende til let stigende i perioden 2005 til 2019 (Fig. 12.19). Figur 12.18. Graviditetsrate (%, ubrudt linje) pr. måned og antal voksne hunner (n, stiplet linje) for årene 2005 til 2019 i Uummannaq. Der var ingen fangster af hunner i månederne juni og september. Figur 12.19. Graviditetsrate (%, ubrudt linje; tendenslinje; R² = 0,01) og antal voksne hunner (n, stiplet linje) pr. år i perioden 2005 til 2019 i Uummannaq. 148 Disko Bugt Antal narhvalfangster, fangster henover året og fangstmetode Narhvaler i Disko Bugt forvaltningsområde bliver taget af fangere fra byer og bygder, der ligger omkring Disko Bugt. I perioden 2005 til 2019 blev der taget 809 narhvaler i Disko Bugt, hvilket giver en gennemsnitlig årlig fangst på 54 narhvaler (Fig. 12.20). Fangsten er fluktuerende gennem årene, men er overordnet set steget i perioden. Den højeste årlige fangst på 97 narhvaler var i 2017 og den mindste på 19 i 2006. Størstedelen (80 %) af de 787 fangster med fangstmåned oplyst blev taget i årets første måneder (januar-marts), og der var ingen fangst i sommermånederne juli til september (Fig. 12.21). Fangsterne i Disko Bugt foregår stort set udelukkende fra jolle/båd (n=719) i åbent vand. For fire fangster er det oplyst, at der er brugt både jolle og kajak. Figur 12.20. Narhvalfangster (n=809; R² = 0,18) pr. år (2005 til 2019) i Disko Bugt. Figur 12.21. Narhvalfangster (n=787) pr. måned i Disko Bugt for perioden 2005 til 2019. 155 Kønsfordelingen i narhvalfangsten Fangernes oplysninger om køn fra Særmeldeskemaerne viser, at der perioden 20112019 blev taget 180 hvaler hvoraf 68 (38 %) var hunner og 112 (62 %) hanner. Andelen af hunner i fangsten har været faldende gennem tidsperioden (Fig. 12.28). Alder af hunner i fangsten og graviditetsrate Af de 83 hunner, der blev taget fra 2006 til 2019, havde 78 information om alder. Heraf var 12 (15 %) unge og 66 (85 %) voksne. Fire ”unge” hunner blev ændret til ”voksne”, da de havde et foster. Af 52 voksne hunner med information om foster var 18 (35 %) gravide. Graviditetsraten (prøvestørrelse n=>5) var på hhv. 17, 33 og 30 % i juli, august og september (Fig. 12.29). Da fostrene stadig er små i juli og dermed kan være svære at se for fangerne, udelukker vi raten i juli og antager en graviditetsrate på ca. 30-33 %. Dette svarer til at gennemsnitligt hver tredje narhvalhun er gravid. De 52 hunner med information om foster var fordelt hen over årene fra 2006 til 2019, således at der i kun ét år blev taget flere end 6 hunner. Det var i 2017, hvor der blev taget 14 hunner, hvoraf 5 var med foster (alle fra august og september). Graviditetsraten for 2017 var således på 36 % Figur 12.28. Antal hunner (n, stiplet linje) og andel af hunner (%, ubrudt linje; tendenslinje; R² = 0,42) i fangsten i Tasiilaq i perioden 2011-2019. Figur 12.29. Graviditetsrate (%, sort, ubrudt linje) pr. måned og antal voksne hunner (n, stiplet linje) for perioden 2005 til 2019 for Tasiilaq. Der er ingen fangster af hunner med oplysning om foster i månederne januar, februar, april, november og december. 156 Ittoqqortoormiit Antal narhvalfangster, fangster henover året og fangstmetode Narhvaler i Ittoqqortoormiit forvaltningsområde, der dækker hele Scoresby Sund og dele af Blosseville kysten (syd til 68.5°N, Fig. 12.1b), bliver taget af fangere fra Ittoqqortoormiit. Data fra særmeldeskemaerne er ikke fyldestgørende for årene 20052010, og derfor er fangsttal fra Piniarneq brugt for årene 2005-2010 og fra Særmeldeskemaerne for årene 2011-2019 (Tabel 12.5). Fangsten af narhvaler fra 2005 til 2019 var således på 705 narhvaler, hvilket giver en gennemsnitlig årlig fangst på 47 hvaler for 2005-2019 (Tabel 12.5, Fig. 12.30). Den gennemsnitlige fangst før indførelsen af kvoter var på 42 narhvaler (2005-2010), mens den efter kvoteindførelsen var på 28 (2011-2019). Den højeste årlige fangst var på 93 hvaler i 2006 og den mindste på 14 hvaler i 2009. År Ittoqqortoormiit (Særmeldeskemaer 2005–2019) Ittoqqortoormiit (Piniarneq 2005–2010; Særmeldeskemaer 2011–2019) 2005 1 50 2006 38 93 2007 - 42 2008 39 39 2009 12 14 2010 20 16 2011 30 30 2012 31 31 2013 47 47 2014 63 63 2015 74 74 2016 38 38 2017 60 60 2018 51 51 2019 57 57 Sum 561 705 Tabel 12.5. Narhvalfangster (n) for Ittoqqortoormiit. Kilde: Særmeldeskemaer (2005-2019) og Piniarneq (2005-2010). 157 Figur 12.30. Narhvalfangster (n=705) pr. år taget af fangere fra Ittoqqortoormiit i perioden 2005-2019 For oplysninger om fangstmåned er data fra særmeldeskemaerne for perioden 20052019 brugt. Ud af de 561 fangster var fangstmåned oplyst for 544. Næsten alle fangster (94 %) blev taget i månederne juni-september, og ingen fangster var registreret for februar og december (Fig. 12.31). Stort set alle fangster tages fra jolle/båd (n=455; 98 %). Syv fangster (2 %) er registreret som værende taget fra hundeslæde. Disse er taget i januar (n=1), maj (n=2), juni (n=2) og oktober (n=2) i årene 2006 (n=6) og 2011 (n=1) fra Uunartoq (n=6), og en enkelt fangst er uden oplyst fangstlokalitet. Mellem 2009 og 2017 blev ca. 54 % af fangsterne taget i net. Figur 12.31. Narhvalfangster (n=544) pr. måned taget af fangere fra Ittoqqortoormiit i perioden 2005-2019. 158 Fanges der narhvaler fra to separate bestande i Ittoqqortoormiit forvaltningsområde? Der spekuleres i øjeblikket i, om den årlige fangst i Ittoqqortoormiit tages fra to adskilte bestande (en narhvalbestand defineres ud fra den geografiske lokalitet, hvor narhvaler tilbringer sommeren). Den veldokumenterede bestand af narhvaler, der tilbringer foråret langs Blosseville-kysten og vandrer ind i Scoresby Sund, når isen bryder i det sene forår/tidlige sommer, og som frem til efteråret holder til i hele Scoresby Sund fjordsystemet, supplerer fangsten i sommermånederne (juli-september). Narhvaler mærket med satellitsendere i Scoresby Sund om sommeren viser konsekvent et mønster af vandring ind og ud af fjorden langs kysten syd for Kap Brewster. Hypotesen er, at der muligvis findes en narhvalbestand, der tilbringer sommeren nord for Scoresby Sund, og at det er hvaler fra denne bestand, som tages i forårsmånederne (før 1. juli) nord for Hall Bredning. Ved at splitte fangsterne op i fangster taget før og efter 1. juli ses, at omkring 20 % af alle fangster tages før 1. juli. Disse fangster tages på lokaliteter nord for Hall Bredning i Scoresby Sund, herunder Sydkap. Kønsfordelingen i narhvalfangsten Da særmeldeskemaerne er fyldestgørende fra perioden fra 2011, er data vedrørende kønsfordelingen i fangsten fra 2011-2019 anvendt. I denne periode blev der taget 442 hvaler, der havde information om køn, hvoraf 173 (39 %) var hunner og 269 (61 %) hanner. Andelen af hunner i fangsten har været faldende gennem tidsperioden (Fig. 12.32). Figur 12.32. Antal hunner (n, ubrudt linje) og andel af hunner (%, stiplet linje; tendenslinje; R² = 0,42) i fangsten fra Ittoqqortoormiit i perioden 2011-2019. 159 Alder af hunner i fangsten og graviditetsrate Af de 206 hunner, der blev taget fra 2005 til 2019, havde 186 information om alder. Heraf var 22 (12 %) unge og 164 (88 %) voksne. Én hun uden anført alder blev ændret til ”voksen”, da den havde et foster. Af 122 voksne hunner med information om foster var 14 (11 %) gravide. Graviditetsraten (for prøvestørrelser >n=5) var på 0-20% i juni til september (Fig. 12.33). I juli måned, mens fostrene stadig er små, blev der registreret 0 gravide ud af 20 hunner, mens hver femte hun (20 %) i august måned blev registreret som værende med foster. Af 91 hunner med information om foster i månederne august og september var 14 % gravide i perioden 2006-2019, men graviditetsraten viser en faldende tendens over årene (Fig. 12.34). Figur 12.33. Graviditetsrate (%, sort, ubrudt linje) pr. måned og antal voksne hunner (n, stiplet linje) for Scoresby Sund i perioden 2005-2019. Figur 12.34. Graviditetsrate for månederne august og september (%, sort, ubrudt linje; tendenslinje R²=0,08) pr. år og antal voksne hunner (n, stiplet linje) for Scoresby Sund i perioden 2006-2019. MÆRKNING-GENFANGST Kapitel 13 162 I perioden 2010 til 2019 blev der mærket i alt 65 narhvaler med satellitsendere i Scoresby Sund. Senderne er blevet monteret med nylonpinde gennem hvalernes spæklag. Med tiden vil vandmodstanden trække disse pinde ud af hvalen og efterlade et permanent ar på ryggen af hvalen. Arrene ses oftest i form af en misfarvning af huden, og de kan let skelnes fra andre ar, fordi de sidder et helt bestemt sted. Ved de fleste af mærkningerne er der taget fotos af senderne og ryggen omkring senderen, og ud fra disse billeder er det muligt at genkende de enkelte individer. Alle mærkninger er sket i Hjørnedal i Scoresby Sund fjorden. I perioden fra 2014 til 2019 er der genfanget i alt 10 narhvaler, som tidligere har været mærket. Blandt disse er fire fanget levende af forskere og efterfølgende sat fri igen. De resterende seks hvaler er taget af fangere, som har meldt tilbage til forskerne. Alle genfangster er fra Hjørnedal og Gåsefjorden i Scoresby Sund eller fra Stewart Ø, Blosseville Kysten. Den første genfangst skete i 2014, hvor en hval (#3965), som var mærket i 2013 på samme lokalitet og på omtrent samme dato, blev genfanget. (Fig. 13.1). Hvalen havde fortsat satellitsenderen på, og denne indeholdt et væld af værdifulde data. I 2015 blev der fanget en levende hval med spor af en sender, som var sat på i 2014. Den blev sat fri igen med en ny sender. I 2017 blev der fanget en hval ved Stewart Ø med snor fra en sender, og i 2018 blev der genfanget en hval, som blev sat fri igen med ny sender. I 2019 blev der fanget 4 døde hvaler og 1 levende, alle med spor fra sendere (Fig. 13.2). Mærkning-genfangst estimat af narhvaler i Scoresby Sund Figur 13.1. Ryg af narhval, som blev mærket med en satellitsender i august 2013 i Hjørnedal, Scoresby Sund, (#3965) og genfanget samme sted i august 2014. 163 Figur 13.2. Fem genfangne narhvaler fra 2019. A: Han (med tand), som blev fanget levende i Hjørnedal 29. august (Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen)W. B: Hval skudt i Gåsefjord 10. september (Foto: Martin Madsen). C: Han (med tand) skudt i Gåsefjord 10. september med ar fra en tidligere montering af en satellitsender (Foto: Ejner Hammeken). D: Ikke-gravid hun med satellitsender fanget i garn i Gåsefjord 10. september. (Foto: Gaba Abelsen). E: Hval fanget i Gåsefjord 18. oktober med ar fra en satellitsender (Foto: Gaba Abelsen). Ud fra de genfangne hvaler kan man beregne bestandens størrelse. Dette gøres med en simpel formel: k/K=n/N hvor k er antallet af mærkede hvaler, K er det samlede antal hvaler, som fanges/skydes og undersøges for spor af satellitsendere, n er det antal hvaler som genfanges, og N er hele bestandens størrelse. Det forudsættes, at der er tale om veldefineret bestand, som ikke har udvandring eller indvandring i perioden mellem mærkning og genfangst. For små bestande, som narhvalerne i Scoresby Sund, skal der bruges en let modificeret formel: N=[(K+1)(n+1)/k+1]-1 ED C BA 164 Beregningen forbedres betragteligt med antallet af genfangster. I 2019 blev der genfanget i alt fem hvaler ud af et samlet antal mærkede hvaler på 58, som teoretisk set kunne være i live i 2019. Samme år blev der skudt 56 hvaler (alle efter 1. juli), og der blev fanget tre levende hvaler, som alle blev undersøgt for spor af tidligere mærkninger. Ud fra antallet af mærkede, skudte og genfangne dyr blev sommerbestanden i Scoresby Sund beregnet til 530 (95 % CI 179-882) hvaler. Man kan dog ikke regne med, at alle de hvaler, som er mærket for nogle år tilbage, stadig er i live i 2019. En alternativ beregning omfatter derfor en årlig dødelighed på 2 % af de mærkede hvaler; det reducerer antallet af mærkede dyr, der er i live i 2019, til 52. Anvendes dette mere realistiske tal fås et bestandstal på 514 (95 % CI 174-854) hvaler i 2019. Det skal bemærkes, at disse tal vedrører sommerbestanden af narhvaler i Scoresby Sund, hvor mærkningerne og fangsterne er foregået. Tallene ikke er godkendt af NAMMCOs videnskabelige komité til at indgå i den videnskabelige rådgivning om bæredygtig fangst. Der er ikke tidligere genfanget mærkede narhvaler i andre bestande – hverken i Canada eller Vestgrønland – og det understreger risikoen for, at bestanden i Scoresby Sund er meget lille. Tabel 13.1. Oversigt over mærkede og genfangne hvaler og sommerfangsten i Scoresby Sund. Antallet af hvaler i 2014-2015 og 2017-2019 er beregnet under forudsætning af, at alle mærkede hvaler overlevede frem til genfangsttidspunktet, og at de mærkede hvaler har en naturlig dødelighed på 2 % om året. År Mærket Antal mærkede minus døde hvaler Sommer-fangst Antal fangne og mærkede hvaler Genfangster 2010 7 7 - - - 2011 7 14 28 35 - 2012 6 20 26 32 - 2013 7 27 42 49 - 2014 7 33 42 49 1 2015 8 41 57 65 1 2016 4 45 23 27 - 2017 8 52 60 68 1 2018 8 60 32 40 2 2019 3 58 50 53 5 Sum 65 58 360 418 10