Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik, 2008. Technical Report No. 90

Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik 2008 Teknisk rapport nr. 90, 2013 Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Datablad Serietitel og nummer: Teknisk Rapport nr. 90 Titel: Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik, 2008 Forfatter(e): Aili Lage Labansen, Flemming Ravn Merkel, Morten Frederiksen, Knud Falk, Anders Mosbech Institution(er), afdeling(er): Grønlands Naturinstitut, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut© URL: http://www.natur.gl Udgivelsesår: Februar 2013 Redaktion afsluttet: Februar 2013 Faglig kommentering: David Boertmann Finansiel støtte: Pinngortitaleriffiks interne midler samt støtte fra råstofdirektoratet Bedes citeret: Labansen, A. L., Merkel, F. R., Frederiksen, M., Falk, K. & Mosbech, A. 2013. Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik, 2008. Teknisk Rapport nr. 90, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 54 pp. Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Emneord: Polarlomvie, ride, havfuglekolonier, monitering, Upernavik, Grønland Forsidefoto: Lomvier og rider på Kippaku, med Apparsuit i baggrunden. Af Knud Falk ISBN: 87-91214-65-3 ISSN (elektronisk): 1397-3657 Sideantal: 54 Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) på GN's hjemmeside http://www.natur.gl/ Teknisk Rapport nr. 90, 2013 Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik, 2008 Aili Lage Labansen1 Flemming Ravn Merkel1,2 Morten Frederiksen 2 Knud Falk 2 Anders Mosbech 2 1 Grønlands Naturinstitut 2 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet Indhold Resume 5 Eqikkaaneq 7 Summary 10 1 Indledning 12 1.1 Tak 13 2 Metoder 14 2.1 Undersøgelsesområde 15 2.2 Optællingsprocedure og usikkerhed 15 2.3 Fænologi og attendance 17 2.4 Fouragering og ungeproduktion 19 2.5 Andre ynglefugle 19 3 Resultater og diskussion 20 3.1 Fænologi 20 3.2 Attendance på Kippaku 21 3.3 Antal ridereder versus antal rider (K-faktor) 23 3.4 Samlet opgørelse af lomvier og rider 23 3.5 Fouragering og ungeproduktion 28 4 Konklusioner og anbefalinger 30 5 Referencer 33 5 Resume I perioden 22. – 31. juli 2008 foretog Naturinstituttet, i samarbejde med DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), fotooptællinger og undersøgelser af lomvier og rider i det nordlige Upernavik. Lomvie/ride lokaliteterne omfatter Apparsuit/Kap Shackleton (73010, pos. 73°48’N; 56°47’V), Kippaku (73009, pos. 73°43’N; 56°38’V) og Toqqussaaq (73007, pos. 73°26’N; 56°35’V). Desuden er der inkluderet resultater fra perioden 5. - 8. juli 2007, hvor 6 mindre ridekolonier i det nordlige Upernavik blev optalt. I mindre omfang er lomvie/ride resultater fra DCE undersøgelser på Kippaku i 2009 og 2010, også medtaget. På Kippaku blev den gennemsnitlige klækkedag for lomvier i 2008 beregnet til d. 12. juli og den gennemsnitlige udflyvningsdag til ca. 3. august. Indenfor de seneste år repræsenterer dette formentligt et normalt yngleår, men sammenlignet med 1980’erne er det ca. to uger tidligere - sandsynligvis relateret til et varmere klima. I 2009 ankom de første lomvier til Kippaku d. 7. maj, sammenfaldende med at fastisen omkring øen brød op. Fra d. 2. juni var der permanent lomvier tilstede i kolonien. For riderne blev den gennemsnitlige ægklækningsdato i 2008, 2009 og 2010 beregnet til 4. juli. I 2008 forlod de sidste rider kolonien d. 26. august, næsten samtidig med de sidste lomvier. Ridernes ankomst til kolonien i 2009 var imidlertid tidligere end lomviernes. Riderne var allerede ankommet d. 2. maj, da kameraovervågningen startede. Fra d. 23. maj var der permanent rider tilstede i kolonien. Døgnvariationen (attendance i ungeperioden) i antal lomvier på Kippaku var moderat, sammenlignet med sydligere kolonier i Upernavik. I plot 2 var der gennemsnitlig 16% flere lomvier tilstede i kolonien kort før midnat sammenlignet med det laveste niveau om eftermiddagen (kl. 22 vs. kl. 14). I plot 1 var forskellen større (34%, kl. 23 vs. kl. 14), hvilket sandsynligvis skyldes at der var blevet indsamlet æg tidligere på sæsonen. Døgnvariationen beregnet som variationskoefficient (CV) var 6,5% (6,0% – 6,7%) for plot 2 og 8,5% (6,4% – 10,3%) for plot 1. Bestandsopgørelsen i 2008 lød på 96.400 lomvier for Apparsuit og 19.010 lomvier for Kippaku, begge korrigeret for døgnvariation. Den samlede bestandsopgørelse for nordlig Upernavik udgjorde hermed 115.410 lomvier, eller cirka 86.500 ynglepar. Såfremt det antages at døgnvariationen var identisk ved forrige optælling i 2002 peger resultaterne på en 19% tilbagegang for Apparsuit, en fremgang på 10% for Kippaku og en samlet nedgang på 16% for lomvierne i det nordlige Upernavik. Resultaterne antyder, at lomviebestanden i det nordlige Upernavik er mere sårbar end tidligere antaget. Toqqussaaq kolonien, som i 1990’er havde mindre end 100 fugle, havde ingen ynglefugle. Den samlede bestand af rider blev optalt til 5.270 ynglepar i 2007-8 og indikerer en bestandsfremgang på ca. 18% siden 1990’erne, om end billedet ikke er helt entydigt kolonierne imellem. De to største kolonier, Apparsuit og Kippaku, viste i 2008 begge stor fremgang siden 2002 (hhv. 50% og 72%), men for Apparsuit er antallet af rider stadig meget lavt sammenlignet med niveauet for 1980’erne og 90’erne. 6 Den tilsyneladende store forskel i bestandsudviklingen mellem Apparsuit og Kippaku, for både lomvier og rider, kan ikke umiddelbart forklares. Yngleforholdene synes at være gode på Kippaku for begge arter, udtrykt for eksempel ved ridernes ungeproduktion og lomvieungernes udflyvningsvægt. Yngleforholdene er dog ikke undersøgt på Apparsuit, så det kan ikke udelukkes at de her er dårligere, men set i lyset af koloniernes indbyrdes tætte placering, forekommer det ikke at være sandsynligt. Ulovlig jagt i yngleperioden kan være en faktor, idet Apparsuit ligger tættere på den indenskærs sejlrute. Lokalt er der årligt (2002-2011) blevet rapporteret en gennemsnitlig (ulovlig) fangst på ca. 80 fugle i forårsog sommermånederne, hvilket ikke synes alarmerende højt, men sammen med vinterjagten kan det ikke udelukkes, at det bidrager til en ikkebæredygtig fangst. Såfremt den ulovlige fangst foregår tæt på kolonien, vil den desuden føre til voldsom forstyrrelse og bidrage til en nedsat ynglesucces i kolonien. For Apparsuit og Kippaku anbefales det at gennemføre totaloptællinger af lomvier og rider minimum hver 6. år, efter samme metode som beskrevet her. Fotoovervågning af study plots bør også forsøges på Apparsuit, med henblik på at undersøge om døgnvariationen hos lomvierne er sammenlignelig med forholdene på Kippaku. Der bør også forsøges, at indsamle oplysninger om yngleforholdene for lomvie og ride på Apparsuit, med henblik på at vurdere om disse er forskellige fra Kippaku og om de kan være årsag til den negative bestandsudvikling på Apparsuit. Endelig anbefales det, at udføre en målrettet indsats for at oplyse om de negative konsekvenser af selv en relativ beskeden ulovlig fangst. Indikationerne på ulovlig fangst og tydelige tegn på indsamling af æg, viser at der foregår ulovligheder, som potentielt kan være medvirkende til den negative bestandsudvikling. Det optimale vil være en fælles indsats fra flere instanser, bestående af regionale og lokale interessenter. Samtidig må det konstateres at der er behov for at udbrede kendskabet til vores brug af fotokasser i lomviekolonierne, idet lokale af og til dækker dem til. Det er tilsyneladende en udbredt misforståelse, at kameraerne er sat op med henblik på at afsløre eventuelle æggetyve. 7 Eqikkaaneq Piffissami 2008-mi juulip ulluisa 22-aniit juulip ulluisa 31-ata tungaanut Pinngortitaleriffimmi ilisimatusartut DCE suleqatigalugu - Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), Upernaviup avannaani appanik taateraanillu assiliisarlutik kisitsipput misissuillutillu. Appaqarfiit/taateraaqarfiit tassaapput Apparsuit (73010, sumiiffik 73°48’N; 56°47’V), Kippaku (73009, sumiiffik 73°43’N; 56°38’V) aamma Toqqussaaq (73007, sumiiffik 73°26’N; 56°35’V). Tamatuma saniatigut Upernaviup avannaani taateraaqarfinni minnerusuni arfinilinni piffissami 2007-imi juulip ulluisa tallimaaniit arfineq´pingajuata tungaanut kisitsinernit angusat ilanngunneqarput. Aamma Kippakumi appanik/ taateraanik DCE-mit annikinnerusumik 2009-mi 2010-milu kisitsinernit angusat ilanngunneqarput. Kippakumi appat mannii 2008-mi agguaqatigiissillugu juulip ulluisa arfineq´pingajuani tukertarput aammalu piaqqat agguaqatigiissillugu augustip ulluisa pingajuani avammut tingisarlutik. Ukiuni kingullerni piaqqiornerminni tamanna nalinginnaasumik pissuserisarunarpaat 1980kkunnulli sanilliullugu sapaatit akunnerinik marluk missaanniittunik siusinnerupput – immaqa silap kissatsikkiartornerata kingunerisaanik. Appat siulliit Kippakumut maajip ulluisa arfineq´aappaani 2009-mi tikipput, qeqertap eqqaata sikuernera ilutigalugu. Ineqarfik juunip ulluisa aappaaniit appaqartuaannalerpoq. Taateraat mannii 2008-mi, 2009-mi aamma 2010-mi tukertarnerat agguaqatigiissillugu juulip ulluisa sisamaani pisarpoq. 2008-mi augustip ulluisa 26-ani taateraat kingulliit piaqqiorfitsik qimappaat, appat kingulliit qimatsinerat ilutigigingajalluinnarlugu. 2009-imili taateraat tikinnerat appat tikinnerannit siusinneruvoq. Taateraat maajip ulluisa aappaani tikereersimapput, taamanikkut assiliissummik nakkutilliineq aallartippoq. Maajip ulluisa 23-aniit innaq taateraaqartuaannalerpoq. Appat Kippakumut ullup unnuallu ingerlanerani takkuttartut amerlassusiat akunnapput, Upernaviup eqqaani kujasinnerusumi appaqarfinnut allanut naleqqiullugu. Assilisami 2-mi unnua´qeqqalernerani appat appaqarfimmiittut ualikkut ikinnerpaallutik appaqarfimmiittunit (nal. 22 akerleralugu nal. 14) 16%-inik amerlanerupput. Assilisami 1-imi amerlassusiisa assigiinngissusiat suli misinnarneruvoq (34 %, nal. 23 akerleralugu nal. 14), tamannalu piffissami manniliorfiusumi siusinnerusukkut mannissartoqartarsimaneranik pissuteqassangatinneqarpoq. Ullup unnuallu ingerlanerani appat appaqarfimmut takkuttartut amerlassusiisa nikerarnerat variationskoefficient-itut naatsorsorneqarmata (CV) assilisami 2-mi 6,5%-iupput (6,0% – 6,7%) aamma assilisami 1-imi 8,5%-iullutik (6,4% – 10,3%). Appat Apparsuarniittut 2008-mi kisinneqaramik 96.400-uupput Kippakumiittullu 19.010-ullutik, taakkunani tamani appat ulloq unnuarlu takkuttartut amerlassusiisa nikerarnerat iluarsiissutigineqartarpoq. Upernaviup avannaani taamaalillutik appat tamarmiusut 115.410ulerput, imaluunniit appat aappariit manniliortartut 86.500-it missaanniillutik. Appat ullup unnuallu ingerlanerani ineqarfimmut takkuttartut 2002-mi kisitsinermi amerlassusiisa amerlaqatigiinnerat naatsorsuu- 14 2 Metoder Optællinger af lomvier og rider i Apparsuit og Kippaku kolonierne blev i 2008, på samme måde som i 1983 og 2002, udført ved hjælp af fotoregistrering. Hvor fotodokumentationen i 1983 og 2002 blev foretaget med traditionelle analoge spejlrefleks kameraer og diasfilm, blev der udelukkende taget digitale billeder i 2008. Billederne fra 2008 er lagret på fællesdrev på Grønlands Naturinstitut og DCE (GN placering: F:\40-59 PaFu\43 Fugle\000 Data\00\01 Havfugle optællinger; DCE placering: G:\PROJEKT\Fotoreg_havfuglekolonier\Upernavik Nord 2008-9), og billederne fra 1983 og 2002 er gemt i et fotoarkiv, som fysisk befinder sig på Grønlands Naturinstitut (Falk & Kampp 1998). Alle anførte tider i rapporten er opgivet som lokal sommertid. Fig. 2.1. Kort over undersøgelsesområde med angivelse af eksisterende lomvieog ridekolonier (hhv. udfyldte blå cirkler og tomme røde cirkler), herunder Apparsuit (73010) og Kippaku (73009). 15 2.1 Undersøgelsesområde Med skibet Nanna L (Finn Christensen) som base, opholdt Flemming Merkel (FM) og Aili Labansen (AL) sig ved lomviekolonierne i det nordlige Upernavik i perioden 22. – 31. juli, 2008. Sideløbende arbejdede et felthold fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, bestående af Morten Frederiksen, Knud Falk, Anders Mosbech, Allan Juhl Christensen og Ann Braarup Cuykens, på Kippaku indtil 2. august. Der eksisterer i alt tre lomvielokaliteter: Apparsuit/Kap Shackleton (73010, pos. 73°48’N; 56°47’V), Kippaku (73009, pos. 73°43’N; 56°38’V) og Toqqussaaq (73007, pos. 73°26’N; 56°35’V) i det nordlige Upernavik. Alle tre kolonier huser også rider. Apparsuit ligger nordligst omkring 112 km nord for Upernavik by, Kippaku 10 km syd for Apparsuit og Toqqussaaq sydligst omkring 75 km nord for Upernavik by (Figur 2.1). For mere detaljerede kolonibeskrivelser jævnfør Falk & Kampp (1997). Transport i området foregik med Nanna L, et krabbefiskefartøj fra Sisimiut. Der blev slået lejr på Kippaku, men Nanna L blev brugt som platform ved fotografering af kolonierne. I perioden 5. til 8. juli, 2007 blev 6 ud af de 7 øvrige ridekolonier, registreret i området nord for 73°N, besøgt og optalt direkte af FM. 2.2 Optællingsprocedure og usikkerhed Fotoregistrering Især Apparsuit, men også Kippaku er store og uoverskuelige havfuglekolonier, og det er derfor krævende og vanskeligt at gennemføre systematiske optællinger på stedet, som i 1987 og 1994. Bestandsopgørelsen i 2008 blev foretaget ved hjælp af fotoregistrering fra båd, som tilfældet også har været i 1983 og 2002. Fotoregistreringen blev foretaget af Flemming Merkel, bistået af Aili Labansen d. 24. juli kl. 8:45-9:55 for Kippaku og d. 25. juli kl. 14:35-18:45 for Apparsuit. Toqqussaaq blev besøgt på vej tilbage til Upernavik d. 31. juli. Al fotografering foregik i tilpas roligt og klart vejr. Kolonierne blev affotograferet i fortløbende vertikale baner (billedserier) fra højre mod venstre (Apparsuit) eller fra venstre mod højre (Kippaku). Undervejs blev der med passende mellemrum taget oversigtsbilleder af kolonien, på hvilke de vertikale billedserier blev indtegnet med tusch. Oversigtsbillederne blev printet på stedet ved hjælp af en lille batteridrevet fotoprinter af mærket Canon SELPHY CP-600. Samtlige tællebilleder blev taget med digitalt kamera af mærket Canon EOS 40D med et Canon EF 200 mm f/2.8 USM objektiv. Det kan anbefales at bruge faste teleobjektiver frem for zoom-teleobjektiver, idet de førstnævnte tegner væsentlig skarpere billeder under vanskelige lysforhold. Til oversigtsbillederne blev der benyttet en Canon EOS 30 D med zoomobjektiv af typen Canon EFS 17-85 mm. Bemærk at begge de nævnte kamerahuse ikke er ’full-frame’ kameraer, hvilket betyder at den nævnte brændvidde (200 og 17-85 mm) skal ganges med en faktor 1,6, hvis det skal sammenlignes med de tidligere anvendte analoge kameraer. For yderligere detaljer omkring digital fotografering af fuglefjelde henvises til Merkel et al. (2007). 16 Billedbehandling Oversigtsbilleder blev nummeret så rækkefølgen følger den retning kolonien blev affotograferet, jævnfør ovenstående. De områder, som blev dækket af tællebilleder, blev indtegnet på de digitale oversigtsbilleder, vha. Adobe Photoshop CS2. På oversigtsbillederne fra Apparsuit er de tilsvarende subkolonier, som blev defineret i 1965 (Joensen & Preuss, 1972), ligeledes blevet noteret (Appendiks 6.1). Overlappende tællebilleder blev vha. ’Photomerge’ funktionen i Adobe Photoshop CS2 sat sammen til større tællebilleder, typisk bestående af 36 billedrækker (op til ca. 20-30 billeder). Dette giver langt færre billeder at arbejde med og dermed bruges væsentlig mindre tid på at afgrænse overlappende nabobilleder (Tab. 3.2). Billedkvaliteten forringes ikke betydeligt af denne billedbearbejdning, hvis man under ’Image Options’ vælger en tilstrækkelig høj kvalitet, når det sammensatte billede gemmes. Vi gemte billederne som JPEG filer i højeste kvalitet (quality 12). Hvert sammensat tællebillede blev navngivet efter nummeret på oversigtsbilledet for samme område, og efter hvilke rækker af tællebilleder det blev sammensat af. Eksempelvis kan filnavnet på tællebillede 10r3-6 læses som: oversigtsbillede 10, række 3 til 6. Ud fra oversigtsbillederne, hvor dækningen af tællebillederne er indtegnet, er det nemt at finde frem til det aktuelle sammensatte tællebillede. Hvis man ønsker at finde frem til et bestemt original tællebillede, kan dette gøres via Appendikset, som udgør billedoversigter med tilhørende tælleresultater og oversigtsbilleder for Apparsuit og Kippaku. Se evt. Merkel et al. (2007) for yderligere detaljer om billedbehandling. Hvert sammensat tællebillede blev vha. Adobe Photoshop CS2 gjort klar til tælling ved at indtegne afgrænsninger med evt. overlappende nabobilleder, for at undgå dobbelttællinger. Alle billeder er gemt som JPEG filer. For Kippaku blev der derudover lagt et standardiseret grid-lag ud på de sammensatte tællebilleder, bestående af ensartede celler med fortløbende nummerering. Kippaku udgør én stor sammenhængende koloni plus nogle få mindre afgrænsede yngleområder. Det store sammenhængende område er hensigtsmæssigt at inddele vha. et grid. Apparsuit består af omkring 15-19 velafgrænsede sub-kolonier, som blev defineret af Joensen & Preuss (1972), hvilket overflødiggør yderligere inddeling af områderne. Optællingsprocedure Både lomvier og rider blev optalt som antal voksne fugle på fjeldet (indv.). For hele Apparsuit blev riderne også optalt som antal ynglepar (AON = Apparently Occupied Nests) defineret som i Walsh et al (1995). Antallet af lomvier og rider (indv./AON) på hvert tællebillede (Apparsuit) eller gridcelle (Kippaku) blev noteret i Excel regneark. Optællinger blev udført ved brug af programmet ImageJ. ImageJ er et Java-baseret billedbehandlingsog analyse program, som er frit tilgængeligt på nettet. Tællingerne blev udført ved brug af funktionen ’Cell counter’ (en ImageJ ’Plug-in’), som summerer antal markeringer (farvede prikker) af forskellig type (fx en farve for hver art og indv./AON) per bille- 17 de. JPEG-filerne forbliver uændrede og ’Cell counter’ analysen bliver gemt som en XML-fil, der automatisk bliver navngivet efter det tilhørende JPEG-filnavn. Herefter er det vigtigt ikke at ændre på filnavnene på JPEG-billederne, hvis man vil kunne genåbne resultaterne. Fordelene ved denne procedure er at man kan gå tilbage og se på tællingerne, både i eftertiden, men også mens tællingerne foregår. Man kan tydeligt se hvor langt man er nået i sine tællinger, og det gør det muligt at fortsætte hvor man slap, hvis man bliver afbrudt. Derudover har man mulighed for at efterse tællebillederne for oversete (umarkerede) eller fejlbestemte fugle og på den måde reducere tælleusikkerheden. Usikkerhed ved optællinger Tællearbejdet blev primært foretaget af Finn Christensen - FC, Sascha Schøtt - SS (Apparsuit) og Maia Olsen - MO (Kippaku). AON tællinger af rider på Apparsuit blev udført af AL. Standardisering blandt optællerne blev sikret ved at FC, SS og MO indledningsvis talte fugle fra tællebilleder af forskellig sværhedsgrad, for hvilke AL og FM på forhånd var nået til enighed om resultatet (< 1% samlet afvigelse). FC, SS og MO optalte fuglene en eller flere gange, indtil den samlede afvigelse for tællebillederne udgjorde mindre end 2%. Da FC, SS og MO herefter påbegyndte de egentlige optællinger, blev resultaterne fulgt op af AL vha ImageJ (jævnfør ovenstående) og tælleusikkerheden dermed yderligere reduceret. 2.3 Fænologi og attendance For at dokumentere fænologi, døgnvariationen og dag-til-dag variationen i antallet af tilstedeværende lomvier (attendance) blev to tidligere definerede study plots på Kippaku (plot 1 og 2, Figur 2.2-2.4) fulgt ved hjælp af automatiseret fotoovervågning. Plot 1 blev fulgt i perioderne 23. juli 2008 – 14. september 2008 og 2. maj 2009 – 27. juli 2009. Frem til 2. august 2008 blev der taget et billede hvert kvarter, herefter hver anden time. Plot 2 blev fulgt i perioden 25. juli 2008 – 31. juli 2008, med billeder taget hvert kvarter. Det anvendte udstyr omfattede et Canon EOS 30D samt et 20D kamerahus, monteret med standard Canon zoom-objektiver, indstillet på 28 mm (plot 1) og 50 mm (plot 2). Kameraerne var monteret i vandtætte aluminiumskasser af typen GA Box (330 x 230 x 180 mm), styret af en særlig timerenhed (fremstillet af Allan Kristensen) og drevet af 12 stk. 3,6V litium (Li-SOCl2) batterier af typen SAFT LSH 20. De anvendte study plot billeder blev optalt af Maia Olsen, Flemming Merkel og Max Merkel. 18 Fig. 2.2. Study plot 1 på Kippaku med afgrænsning af delområder. I 2008 var der indikation på ægsamling i område C. Den oprindelige afgrænsning af plot 1 (jvf. Falk & Kampp 1997) svarer cirka til område B og C på billedet. Fig. 2.3. Study plot 2 på Kippaku med afgrænsning af delområder. Foruden regelmæssige optællinger af antal fugle i hele plottet, blev delområde A, B og C desuden benyttet til direkte observationer af fodringsfrekvens og fødeemner i 2008 (Boertmann & Mosbech 2011, Appendiks 6.3). Der er sidenhen farveringmærket fugle i A og C (2009 og 2010). Den fysiske placering af plot 2 samt det tilhørende observationspunkt fremgår af Falk & Kampp (1997). 19 Fig. 2.4. Fotokasse ved study plot 1 på Kippaku. Det oprindelige observationspunkt for dette plot lå en anelse mere yderligt, bag klippeblokken som ses øverst i billedet (jvf. Falk & Kampp 1997). 2.4 Fouragering og ungeproduktion Som led i et olie-relateret undersøgelsesprogram for havfugle i Baffinbugten, blev der i perioden 2008 - 2010 foretaget undersøgelser af fuglenes fouragering og ungeproduktion, og foreløbige resultater er publiceret som en del af en strategisk miljøvurdering for Baffinbugten (Boertmann & Mosbech 2011). De relevante sider fra Boertmann & Mosbech (2011) er inkluderet som appendiks til nærværende rapport (Appendiks 6.3). De vigtigste resultater fra Kippaku er kort omtalt i afsnit 3.5. For lomvierne omfatter undersøgelserne observationer af fodringsfrekvenser og fødeemner, identifikation af fourageringsområder og ungevejning. For riderne begrænser det sig til observationer af ungeproduktion/ynglesucces. Hvad angår de anvendte metoder henvises til Appendiks 6.3 samt til Mosbech et al. (2009). 2.5 Andre ynglefugle Optællinger af andre ynglende havfugle i det nordlige Upernavik, med tilknytning til de aktuelle lomvie/ride kolonier (Figur 2.1), er registreret i kolonidatabasen over grønlandske havfugle (NERI & GINR 2010). Det omfatter primært arterne alk, tejst, skarv, hvidvinget måge og gråmåge. 20 3 Resultater og diskussion 3.1 Fænologi Ud fra vingemål på unger fra Kippaku blev den gennemsnitlige klækkedag for lomvier i 2008 beregnet til d. 12. juli (Boks 2 i Appendiks 6.3). Med en ungeperiode på ca. 22 dage (Gaston & Hipfner 2000), kan den gennemsnitlige udflyvningsdag på Kippaku beregnes til ca. 3. august. Dette stemmer overens med at op til flere unger blev observeret (DCE felthold) hoppe d. 1. august, og at der ses et permanente fald i antallet af fugle i study plot 1 omkring d. 5. august (Figur 3.1). Et meget markant fald i antal ses omkring d. 11. august og indikerer at de fleste unger var hoppet på dette tidspunkt. De sidste lomvier forlod plot 1 d. 24. august, samme dato som den sidste unge blev observeret på et foto. Den efterfølgende ynglesæson (2009) blev de første lomvier set i plot 1 d. 7. maj. Det skete i forbindelse med at fastisen omkring Kippaku brød op, hvilket kan registreres på billederne fra d. 8. maj. I de efterfølgende uger tilbragte lomvierne mere og mere tid i kolonien (Figur 3.1) og efter 2. juni var der permanent fugle tilstede i kolonien. I de første uger efter lomviernes ankomst var der stadig meget sne på hylderne, men det afholdt dog ikke fuglene fra at sidde der. Efter d. 28. maj var plot 1 stort set fri for sne. Datoen for lomviernes ægklækning i 2008 (cirka 12. juli) faldt cirka to uger tidligere, end man ville forvente ud fra oplysninger fra koloniarbejde foretaget i slutningen af 1980’erne (Falk & Kampp 1997, 2001). Set i sammenhæng med det nuværende mildere klima, skal forløbet i 2008 dog næppe anses som atypisk. I 2010 blev den gennemsnitlige klækningsdato på Kippaku estimeret til 5. juli og repræsenterer formentligt et tidligt år (Boks 2 i Appendiks 6.3). For riderne blev den gennemsnitlige ægklækningsdato i 2008 beregnet til 4. juli, baseret på aldersbestemmelse af unger. Ægklækningsdatoen var ligeledes 4. juli i 2009 og 2010 (Boks 2 i Appendiks 6.3). Der er ikke foretaget detaljerede optællinger af rider på study plot billederne fra 2008, men en hurtig gennemgang viser, at riderne forlod kolonien næsten samtidig med lomvierne. De sidste fugle ses på billeder fra 26. august. Det er uvist hvornår riderne ankom til kolonien den efterfølgende ynglesæson. Da kameraet startede optagelserne d. 2. maj 2009, var riderne allerede ankommet. Frem til 23. maj tilbragte riderne mere og mere tid i kolonien, hvorefter der var fugle tilstede døgnet rundt. 21 Fig. 3.1. Antallet af lomvier i study plot 1 på Kippaku fra 24. juli 2008 til 27. juli 2009, optalt på tællefotos hver dag kl. 8 (lokal tid). Bemærk at ankomsten til kolonien i 2009 blev registreret allerede d. 7. maj, men på optællingstidspunktet (kl. 8) er de først synlige fra 12. maj. 3.2 Attendance på Kippaku Figur 3.2 viser døgnvariationen i antallet af lomvier i plot 1 og 2 på Kippaku i perioden 24. juli til 29. juli. Der var generelt flest lomvier om aftenen og natten, samt i en periode om morgenen (plot 2) eller sen formiddag (plot 1). Generelt var der færrest lomvier i kolonien midt på eftermiddagen. Døgnvariationen var større i plot 1 end i plot 2 og skyldes sandsynligvis, at der tidligere på sæsonen var foretaget ægsamling i plot 1, jvf. nedenstående. Af denne grund benyttes kun plot 2 til korrektion af totaltællinger, jvf. afsnit 3.4. Et identisk døgnmønster, med flest fugle om natten og færrest sidst på eftermiddagen, er tidligere rapporteret fra Qaanaaq området (Falk & Kampp 1997, Merkel et al. 2007), samt fra lomviekolonier i det sydlige Upernavik og Disko Bugt (Merkel et al. 1999, Mosbech et al. 2009). Generelt var døgnvariationen på Kippaku moderat, sammenlignet med sydligere kolonier i Upernavik. I plot 2 var der gennemsnitlig 16% flere lomvier i kolonien kort før midnat sammenlignet med det laveste niveau om eftermiddagen (kl. 22 vs. kl. 14). I plot 1 var forskellen 34% (kl. 23 vs. kl. 14). I 1987 og 1988 blev der ligeledes rapporteret om moderat døgnvariation fra kolonierne i det nordlige Upernavik, i størrelsesordnen 2030% (Evans 1987, Kampp & Lyngs 1989). Til sammenligning blev der fundet en gennemsnitlig forskel på 100% i en af kolonierne i det sydlige Upernavik (Merkel et al. 1999). Beregnet per døgn, for perioderne angivet i Figur 3.2, var den gennemsnitlige variationskoefficient (CV) på døgnvariationen 8,5% (6,4% – 10,3%) for plot 1 og 6,5% (6,0% – 6,7%) for plot 2, hvilket var en smule højere end niveauet for dag-til-dag variationen (jvf. nedenstående). 22 Fig. 3.2. Døgnvariation i antallet af lomvier i plot 1 og 2 på Kippaku i 2008, optalt på tællefotos taget hver time i perioden 24.- 27. juli (plot 1) 26.- 29. juli (plot 2), 2008. Punkterne angiver det gennemsnitlige antal lomvier for de enkelte timer (± standard fejl (SE)), mens den vandrette linje angiver det overordnede gennemsnit. Fig. 3.3. Udviklingen (dag-til-dag variation) i antallet af lomvier på Kippaku (plot 1) i perioden fra 24. juli til 26. august, 2008. Punkterne angiver antallet af lomvier optalt hver dag kl. 8. Udflyvning af unger toppede omkring d. 10. august og den sidste unge forlod kolonien d. 24. august. Forsinkelsen i delplot C (og muligvis B) skyldes sandsynligvis ulovlig ægsamling. Udviklingen i antallet af lomvier i plot 1 på Kippaku var nogenlunde konstant eller svagt faldende i perioden 24. juli - 11. august, svarende til den sidste halvdel af ungeperioden. Herefter faldt antallet af fugle hastigt i takt med at flere og flere unger forlod hylderne (Figur 3.3). Ungeperioden udgør den anbefalede optællingsperiode, idet antallet af fugle sædvanligvis er størst og mest konstant i denne periode (Lloyd 1975, Hatch & Hatch 1989, Merkel et al. 1999, Merkel et al. 2007). Fotoregistre120 140 160 180 200 220 240 260 280 300 320 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 Antal lomvier Lokal sommertid Plot 2 Plot 1 Plot 1 (gns) Plot 2 (gns) 0 20 40 60 80 100 120 140 24/7 26/7 28/7 30/7 01/8 03/8 05/8 07/8 09/8 11/8 13/8 15/8 17/8 19/8 21/8 23/8 25/8 Antal lomvier Dato (juli/august) Delplot A Delplot B Delplot C 23 ringen af Kippaku og Apparsuit foregik d. 24 og 25. juli, altså cirka midt i den anbefalede periode. Usikkerheden på dag-til-dag variationen, beregnet som variationskoefficienten (CV) for de forskellige timer i døgnet, var gennemsnitlig 5,1% (1,3% – 7,8%) for plot 1 og 5,0% (1,7% – 8,5%) for plot 2. Optællingstidspunktet kl. 8 (jvf. Fig. 3.1 og 3.3) blev valgt fordi det repræsenterer et tidspunkt med forholdsvis lav dag-til-dag variation (CV = 3.0%) og et tidspunkt uden huller i billedserien. Det fremgår af Figur 3.3, at ungeudflyvningen for en del ynglepars vedkommende var væsentlig forsinket i visse dele af study plot 1, særligt område C og i mindre grad område B. Den mest nærliggende forklaring på denne forsinkelse er ægsamling. Delområde B og C udgør en ret bred hylde (Fig. 2.2), med relativ let adgang fra vandsiden eller oppefra, og der er ved flere tidligere lejligheder konstateret ægsamling på denne hylde (Peter Lyngs, Kaj Kampp, pers. komm.). I forbindelse med forsat fotoovervågningen af study plot 1 i 2009 (fra starten af ynglesæsonen), blev der således også konstateret menneskelige aktiviteter i samme område af kolonien. På billeder fra d. 7. juni kunne det konstateres, at der lå en pose i plot 1 og at kameraboksen forudgående havde været tildækket og skubbet til. 3.3 Antal ridereder versus antal rider (K-faktor) Ved optællinger af ynglende rider, er det ofte muligt at tælle antallet af reder, frem for antallet af fugle, og dermed få et direkte tal for antal ynglepar. Antallet af tilsyneladende besatte reder (AON) varierer under normale omstændigheder minimalt over tid, idet der som hovedregel vil være mindst én forældrefugl tilstede ved reden. Ynglefugle kan finde på at lade ungerne være alene, men omvendt er der også ikke-ynglende fugle som midlertidig besætter disse ubevogtede reder eller opholder sig ved tomme/ubenyttede reder (Boulinier et al. 1996; Cadiou & Monnat 1996). Som ynglesæsonen skrider frem vil der potentielt en stadig større andel ynglepar som må opgive at yngle. Disse fugle bliver dog ofte i kolonien og beskytter deres tomme redeplads. De fleste optællinger af rider i nordlige Upernavik (og Grønland generelt) er hidtil opgjort i antal ridereder (AON), men ved forrige optælling af Apparsuit og Kippaku, og ved aktuelle optælling af Kippaku, blev ynglebestanden opgjort i antal fugle frem for i antal AON. Ved nærværende optælling blev hele Apparsuit optalt både som antal fugle og antal AON. For bedre at kunne sammenligne optællinger mellem årene, blev der udregnet en K-faktor (antal AON/totale antal voksne fugle). K-faktor = 627 AON/ 1004 ind = 0,62 3.4 Samlet opgørelse af lomvier og rider Lomviebestanden Det samlede antal lomvier optalt på Apparsuit og Kippaku i 2008 udgjorde 113.656 fugle (Tab. 3.2). Begge kolonier blev dog optalt på tidspunkter, hvor antallet af tilstedeværende fugle (’attendance’) var lidt un- 30 4 Konklusioner og anbefalinger På Kippaku blev den gennemsnitlige klækkedag for lomvier i 2008 beregnet til d. 12. juli og den gennemsnitlige udflyvningsdag til ca. 3. august. Indenfor de seneste år repræsenterer dette formentligt et normalt yngleår, men sammenlignet med 1980’erne er det ca. to uger tidligere - sandsynligvis relateret til et varmere klima. Den gennemsnitlige ægklækningsdato for rider i 2008, 2009 og 2010 er beregnet til 4. juli, men det er uvist om der er sket den samme fænologiske forskydning som observeret for lomvierne. Både lomvier og rider ankom tidligt til Kippaku (primo maj), mens der endnu var meget sne på redehylderne, riderne dog minimum en uge tidligere end lomvierne. Døgnvariationen (’attendance’ i ungeperioden) for lomvier på Kippaku var moderat, sammenlignet med sydligere kolonier i Upernavik, med flest lomvier tilstede i kolonien omkring midnat og færrest om eftermiddagen. Forskellen mellem maksimum og minimum var større i det ene study plot (24% vs. 16%), hvilket sandsynligvis kan forklares med at der var foretaget ægindsamling her. Resultaterne fra 2008 indikerer en bestandsnedgang for lomvierne på Apparsuit på 19% siden 2002, men en fremgang på 10% for Kippaku. Fremgangen på Kippaku opvejer langt fra nedgangen på Apparsuit; samlet er der tale om en nedgang på 16% for det nordlige Upernavik. Sammenligningen må dog tages med et vist forbehold, idet døgnvariationen kun er undersøgt i 2008 og kun på Kippaku. Ridebestanden ser ud til at være vokset betydeligt både på Kippaku og Apparsuit siden 2002, men for Apparsuit er bestanden stadig meget reduceret i forhold til 1980’erne og 90’erne. Forskellen i bestandsudviklingen mellem Apparsuit og Kippaku, for både lomvier og rider, kan ikke umiddelbart forklares. Yngleforholdene synes at være gode på Kippaku for begge arter, påvist ud fra ridernes ungeproduktion og lomvieungernes udflyvningsvægt. Yngleforholdene er dog ikke undersøgt på Apparsuit, så det kan ikke udelukkes at de her er dårligere, men set i lyset af koloniernes indbyrdes tætte placering, forekommer det ikke at være en nærliggende forklaring. Ulovlig jagt i yngleperioden kan være en faktor, idet Apparsuit nærmest ligger på den indenskærs sejlrute. Lokalt er der rapporteret en årlig gennemsnitlig fangst på ca. 80 fugle (2002-2011) i forårsog sommermånederne, hvilket i sig selv ikke burde medføre bestandsnedgang, jvf. overstående beregninger (Potential Biological Removal, PBR). Det betyder dog ikke nødvendigvis at jagten er bæredygtig, idet vi ikke ved hvor mange af Apparsuit-fuglene som bliver skudt om vinteren. Desuden kan den ulovlige jagt forår og sommer forventes at være underrapporteret, og endelig vil jagten, hvis den finder sted i kolonien i yngletiden, føre til forstyrrelser som også kan påvirke ynglesucces negativt. Lomviebestanden i det nordlige Upernavik har, sammen med Qaanaaq bestanden, hidtil været betragtet som forholdsvis stabil. Set i lyset af, at en markant reducering af jagttiderne i 2008 havde været i kraft i 6 år, havde vi en forventning om at lomviebestanden fortsat ville være stabil 31 eller ligefrem i vækst. Det må konstateres, at det ikke har været tilfældet, og at lomviebestanden i det nordlige Upernavik er mere sårbar end hidtil antaget. Den voksende ridebestand i området viser en ændret tendens i forhold til tidligere opgørelser (Labansen et al. 2010). Rider har større vækstpotentiale end lomvier alene i kraft af at deres kuldstørrelse og dette kan være med til at forklare at riderne, modsat lomvierne, har vist tegn på fremgang. For Apparsuit og Kippaku anbefales det fortsat at gennemføre totaloptællinger af lomvier og rider minimum hver 6. år. Det gøres lettest og bedst ved fotooptælling, som beskrevet i denne rapport. Det anbefales at kombinere optællingen med fotoovervågning af et eller flere study plots på Kippaku, med opstart minimum 2-3 dage før selve optællingen. Fotoovervågning af study plots bør også forsøges på Apparsuit, med henblik på at undersøge om døgnvariationen hos lomvierne her er sammenlignelig med forholdene på Kippaku. Jævnfør Falk & Kampp (1997) samt Evans et al. (1987) vedrørende logistik og mulige study plots på Apparsuit. Det vil formentlig kræve et relativt kraftigt teleobjektiv, eller direkte optællinger vha. teleskop, såfremt et længerevarende ophold kommer på tale, da der fra land ikke findes let tilgængelige observationspunkter, hvor man kan komme så tæt på lomvierne. Hvis der fremover gennemføres lomvieoptællinger uden sideløbende dataindsamling om døgnvariationen, kan det anbefales at gennemføre optællingen/fotoregistreringen tidlig morgen eller formiddag, idet antallet af lomvier varierer mindst i denne periode og dermed svarer bedst til en gennemsnitssituation. Der bør ligeledes forsøges, at indsamle oplysninger om yngleforholdene for lomvie og ride på Apparsuit. Dette med henblik på at vurdere om reproduktionsforholdene er forskellige fra Kippaku og således kan være årsag til den negative bestandsudvikling på Apparsuit. Desværre er mulighederne for direkte observationer af ungefodringer (lomvie) og ungeproduktion (rider) sandsynligvis ikke gode på Apparsuit (jvf. Falk & Kampp 1997), men mulighederne bør undersøges nærmere. Ligeledes bør det undersøges, om det fra vandsiden er muligt af få adgang til hylder med lomvier og/eller rider, med henblik på at foretage ungevejning og mærkning af voksne fugle med geodataloggere og time-depthrecorders. Indikationerne på ulovlig fangst og de tydelige tegn på indsamling af æg, viser at der foregår ulovligheder som potentielt kan være medvirkende til den negative bestandsudvikling i området. Dette viser et behov for øget overvågning og især øget oplysning for at bekæmpe ulovlighederne. Information om konsekvenserne af selv en relativt beskeden ulovlig fangst bør formidles ud lokalt som regionalt via eksempelvis aviser, radio og borgermøder. I samarbejde med Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug udførte GN i 2012 en målrettet formidling om de negative konsekvenser af ulovlige aktiviteter ved lomviekolonien i Disko bugt via avisartikel i Sermitsiaq, www.natur.gl, KNAPKs medlemsblad og deltagelse i diverse radio programmer i KNR. En tilsvarende målrettet indsat bør rettes mod lomviekolonierne i Upernavik. En fælles indsats fra flere instanser, som kunne inkludere lokale kræfter, fra f.eks. kommunen eller andre lokale interessenter, som kunne tænkes af have inte- 32 resse for lokalmiljøet generelt, anbefales. Et lokalt engagement må forventes at forbedre effekten af en informationskampagne. Ligeledes kunne en form for lokal overvågning formodentlig have en positiv indvirkning på det lokale engagement i ynglekolonierne. Samtidig må det konstateres, at der er behov for mere information om brugen af fotokasser i lomviekolonierne. Der er flere eksempler på, at lokale har tildækket kameraerne i kortere eller længere perioder, med tab af data til følge. Det er tilsyneladende en udbredt misforståelse, at kameraerne er sat op med henblik på at afsløre eventuelle æggetyve. Med hensyn til ridebestanden i det nordlige Upernavik anbefales det som minimum at opgøre bestanden for Kippaku og Apparsuit i forbindelse med lomviemoniteringen, men også at de andre kolonier i området, så vidt det er praktisk muligt, bliver besøgt. Riden er fokus-art i en cirkumpolare sammenhæng (CMBP – CAFF) ikke alene i kraft af sin status som en fangst-art, men også som en art der forventes at kunne vise respons på klimaændringer og en øget industrialisering (råstofefterforskning og udvinding, skibstransport osv.) af Arktis (Gill et al. 2011). 33 5 Referencer Boertmann, D. & Mosbech, A. (eds). 2011. Eastern Baffin Bay. A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities, DCE - Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University, Roskilde. DCE Scientific Report No. 9, 270 pp. Boulinier, T., Danchin, E., Monnat, J. Y., Doutrelant, C. & Cadiou, B. 1996. Timing of prospecting and the value of information in a colonial breeding bird. Journal of Avian Biology 27: 252-256. Cadiou, B. & Monnat, J. Y. 1996. Parental attendance and squatting in the Kittiwake Rissa tridactyla during the rearing period. Bird Study 43: 164171. Dillingham, P.W. & Fletcher, D. 2008. Estimating the ability of birds to sustain additional human-caused mortalities using a simple decision rule and allometric relationships. Biological Conservation 141: 1783-1792. Evans, P. G. H. 1987. Project studying ways to reduce the impact of hunting upon the Brünnich’s Guillemot Uria lomvia populations of Upernavik district, West Greenland, July 1st – September 8th 1987. Unpubl. report. 40 pp. Falk, K. & Kampp K. 1997. A manual for monitoring Thick-biled Murre populations in Greenland. Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk, Technical Report No. 7. 90 pp. Falk, K. &Kampp K. 1998. Langsigtet moniteringsplan for lomvier i Grønland. Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk, Technical Report No. 18. Falk, K. & Kampp, K. 2001. Lomvien i Grønland: Mulige effekter af forskellige bestands-påvirkende faktorer, og praktiske grænser for ressourceudnyttelse. Greenland Institute of Natural Resources. Nuuk. Technical Report No. 38, 53 pp. Gaston, A. J. & Hipfner, J. M. 2000. The Thick-billed Murre (Uria lomvia). In The Birds of North America, no 497 (A. Poole & F. Gills, Eds). The Birds of North America Inc., Philadelphia. Gill, M.J., Crane, K., Hindrum, R., Arneberg, P., Bysveen, I., Denisenko, N. V., Gofman, V., Grant-Friedman, A., Gudmundsson, G., Hopcroft, R. R, Iken, K., Labansen, A., Liubina, O. S., Melnikov, I. A., Moore, S. E., Reist, J. D., Sirenko, B. I., Stow, J., Ugarte, F., Vongraven, D. & Watkins, J. Arctic Marine Biodiversity Monitoring Plan (CBMP-MARINE PLAN), CAFF Monitoring Series Report No.3, April 2011,CAFF International Secretariat, Akureyri, Iceland. ISBN 1. 978-9979-9778-7-2 Hatch, S. A. & Hatch, M. A. 1989. Attendance patterns of murres at breeding sites: implications for monitoring. Journal of Wildlife Management 53: 483-493. 34 Huffeldt, N. P. 2011. Colony attendance and foraging behavior in Thickbilled Murres (Uria lomvia). Master Thesis, University of Copenhagen, Denmark. Joensen, A. H. & Preuss, N. O. 1972. Report on the ornithological expedition to Northwest Greenland 1965. Meddelser om Grønland 191(5): 1-58. Kampp, K. & Lyngs, P. 1989. Polarlomvier i Upernavik 1988. Grønlands Hjemmestyre/WWF Verdensnaturfonden. Copenhagen. 39 pp. Labansen, A. L., Merkel, F., Boertmann, D. &Nyeland, J. 2010. Status of the black-legged kittiwake (Rissa tridactyla) breeding population in Greenland, 2008. Polar Research 29: 391-403. Lloyd, C. S. 1975. Timing and frequency of census counts of cliff-nesting auks. British Birds 68: 505-513. Lyngs, P. 2003. Migration and winter ranges of birds in Greenland - an analysis of ringing recoveries. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 97: 1-167. Mavor, R.A., Heubeck, M., Schmitt, S. & Parsons, M. 2008. Seabird numbers and breeding success in Britain and Ireland, 2006. pp. 1-113. Joint Nature Conservation Committee, Peterborough Merkel, F. R., Frich, A. S. & Hangaard, P. 1999. Polarlomvien i Disko Bugt og det sydlige Upernavik, 1998. Bestandsopgørelse og grundlag for fremtidig monitering af lomviebestandene. Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk. Technical Report No. 25, 88 pp. Merkel, F. R., Labansen, A., & Witting, L. 2007. Monitering af lomvier og rider i Qaanaaq kommune, 2006. Greenland Institute of Natural Resources, Nuuk, Technical Report No. 69. 82 pp. Merkel, F. R. & Christensen, T. 2008. Seabird harvest in Greenland. In: Merkel, F. R. & Barry, T. (eds) Seabird harvest in the Arctic. CAFF International Secretariat, Circumpolar Seabird Group (CBird), Akureyri, Iceland, p. 41-49. Mosbech, A., Merkel, F. R., Boertmann, D., Falk, K., Frederiksen, M., Johansen, K. & Sonne, C. 2009. Thick-billed murre studies in Disko Bay (Ritenbenk) West Greenland. National Environmental Research Institute. Roskilde. NERI Technical Report No. 749, 64 pp. NERI & GINR 2010. Database of Greenlandic seabird colonies. National Environmental Research Institute (NERI), Aarhus University and Greenland Institute of Natural Resources. Nyeland, J. 2007. Monitering af lomviekolonierne Kippaku og Apparsuit i det nordlige Upernavik, 2002. Pinngortitaleriffik, Greenland Institute of Natural Resources. Nuuk. Technical Report No. 65, 21 pp. Walsh, P.M., Halley, D.J., Harris, M.P., del Nevo, A., Sim, I.M.W., & Tasker, M.L. 1995. Seabird monitoring handbook for Britain and Ireland. Published by JNCC / RSPB / ITE / Seabird Group, Peterborough. 35 Teknisk Rapport nr. 90, Appendiks til: Monitering af lomvier og rider i det nordlige Upernavik, 2008 Aili Lage Labansen1 Flemming Ravn Merkel1,2 Morten Frederiksen 2 Knud Falk 2 Anders Mosbech 2 1 Grønlands Naturinstitut 2 DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet 36 6 Appendiks Dette appendiks indeholder billedoversigt og oversigtsbilleder af Apparsuit (73010) og Kippaku (73009) fra 2008. Billedoversigterne (tabellerne) er inddelt efter oversigtsbilleder (de samme som er vist efterfølgende), og hvilke sammensatte tællebilleder, som dækker området på oversigtsbilledet. Tællebillederne blev taget i fortløbende vertikale rækker (serier) fra højre mod venstre (Apparsuit) eller fra venstre mod højre (Kippaku), og i tabellen er det angivet hvilke oprindelige billedserier, der ligger til grund for det sammensatte tællebillede. Filerne på de sammensatte tællebilleder er navngivet efter det tilsvarende oversigtsbillede og de sammensatte billedrækker. Filnavnet 02r14-17 skal eksempelvis læses som: oversigtsbillede 02, række 14 til 17. Antallet af lomvier og rider, for hvert sammensatte tællebillede, er ligeledes angivet. Lomvier er alene angivet i antal fugle, hvorimod antallet af rider er angivet både i antal fugle (individer - IND) og i antal tilsyneladende besatte reder (Apparently Occupied Nests – AON). Oversigtsbillederne dækker alle de områder hvor der ynglede lomvie og/eller ride i de to kolonier i 2008. På oversigtsbillederne er de sammensatte tællebilleder indtegnet og de tilsvarende filnavne noteret. Via billeder og billedoversigten er det således muligt at finde frem til specifikke enkeltbilleder i en given billedrække. Billederne er lagret på fællesdrev på Grønlands Naturinstitut og DCE (GN placering: F:\40-59 PaFu\43 Fugle\000 Data\00\01 Havfugle optællinger; DCE placering: G:\PROJEKT\Fotoreg_havfuglekolonier\Upernavik Nord 2008-9). For Apparsuit er også bogstaverne for subkolonierne, defineret af Joensen & Preuss (1972), noteret i tabellen og på oversigtsbillederne. 6.1 Fotodokumentation, Apparsuit/Kap Shackleton (73010) Fig. 6. 1. Apparsuit/Kap Shackleton (73010): Placering af subkolonier (Joensen & Preuss 1972). 37 Billedoversigt Oversigtsbillede Tid Subkoloni Sammensat tællebillede Lomvie Ride IND Ride AON Række Tællebilleder i rækken 01_73010 14:35 A 01r1 71 1 0976-0977 02_73010 14:45 B 02r1-4 1253 0 0 1 0984-0985 2 0986-0988 3 0989-0991 4 0992-0994 B 02r5-7 1203 6 4 5 0995-0998 6 0999-1002 7 1003-1007 B 02r8-10 2481 2 1 8 1008-1013 9 1014-1019 10 1020-1025 B 02r11-13 2355 0 0 11 1027-1032 12 1033-1038 13 1039-1044 B 02r14-17 177 0 0 14 1045-1046 15 1047-1051 16 1052-1056 17 1057-1061 B 02r18 295 0 0 18 1062-1066 C 02r19 60 0 0 19 1067-1069 03_73010 15:10 D 03r1-4 620 7 4 1 1070-1071 2 1072-1074 3 1075-1078 4 1079-1083 D 03r5-8 385 0 0 5 1084-1088 6 1089-1093 7 1094-1098 8 1099-1104 E 03r9-12 604 31 15 9 1105-1109 10 1110-1114 11 1115-1119 12 1120-1124 04_73010 15:30 F 04r1 144 1 1125 G 04r2 22 2 1126-1130 G 04r3-5 217 0 0 3 1131-1135 4 1136-1140 5 1141-1145 H 04r6-10 1325 0 0 6 1146-1147 7 1148-1151 8 1152-1156 9 1157-1160 10 1161-1163 H 04r11-13 681 0 0 11 1164-1168 12 1169-1173 13 1174-1178 H 04r14-16 353 0 0 14 1179-1182 15 1183-1186 16 1187-1189 H 04r17-18 54 0 0 17 1191 18 1192 J 04r19-23 1127 42 32 19 1193-1194 20 1195-1196 21 1197-1199 22 1200-1202 23 1203-1204 38 Billedoversigt, fortsat Oversigtsbillede Tid Subkoloni Sammensat tællebillede Lomvie Ride IND Ride AON Række Tællebilleder i rækken Overoversigt 4701-03 05_73010 16:00 L 05r1-5 433 0 0 1 1205-1206 2 1207-1208 3 1209-1212 4 1213-1216 5 1217 Overoversigt 4706-07 06_73010 16:15 M 06r1 17 0 0 1 1219 N 06r2-4 411 0 0 2 1220 3 1221-1223 4 1224-1226 07_73010 16:25 O 07r1-5 1355 92 81 1 1228-1233 2 1234-1239 3 1240-1245 4 1246-1251 5 1252-1253 08_73010 16:30 O 08r1-5 1206 54 39 1 1254-1255 2 1256-1257 3 1258-1260 4 1261-1263 5 1264-1265 O 08r6-9 125 44 36 6 1266-1269 7 1270-1273 8 1274-1275 9 1276-1277 O 08r10-11 803 0 0 10 1278-1284 11 1285-1292 09_73010 16:55 P 09r1 1190 0 0 1 1295-1296 P 09r2 458 0 0 2 1297-1299 10_73010 17:10 P 10r1-2 1176 0 0 1 1302-1306 2 1307-1311 P 10r3-6 6805 0 0 3 1312-1314 4 1315-1317 5 1318-1320 6 1321-1324 11_73010 17:20 P 11r1-4 11510 0 0 1 1325-1330 2 1331-1337 3 1338-1344 4 1345-1351 P 11r5-7 1938 0 0 5 1352-1357 6 1358-1362 7 1363-1368 P 11r8-9 5413 0 0 8 1372-1374 9 1375-1378 P 11r10-14 15597 103 51 10 1379-1383 11 1384-1389 12 1390-1396 13 1397-1403 14 1404-1412 12_73010 17:50 P 12r1-3 5976 75 42 1 1413-1419 2 1420-1426 3 1427-1433 P 12r4-6 4498 160 84 4 1434-1440 5 1441-1446 39 Billedoversigt, fortsat Oversigtsbillede Tid Subkoloni Sammensat tællebillede Lomvie Ride IND Ride AON Række Tællebilleder i rækken 6 1447-1453 P 12r7-9 4426 0 0 7 1454-1459 8 1460-1466 9 1467-1472 13_73010 18:00 P 13r1-4 9265 221 132 1 1473-1477 2 1478-1483 3 1484-1489 4 1490-1495 P 13r5-8 3867 51 30 5 1496-1501 6 1502-1507 7 1508-1512 8 1513-1517 P 13r9-14 1410 27 13 9 1518-1522 10 1523-1527 11 1528-1531 12 1532-1535 13 1536-1538 14 1539-1541 P 13r15 1047 15 1543-1545 14_73010 18:20 Q 14r1-2 178 79 55 1 1548-1550 2 1551-1553 15_73010 18:30 R 15r1-4 763 10 8 1 1554 2 1555 3 1556-1560 4 1561-1566 R 15r5-7 1844 0 0 5 1567-1572 6 1573-1579 7 1580-1586 R 15r8-10 204 0 0 8 1587-1593 9 1594-1599 10 1600-1605 R 15r11 4 0 0 11 1606 16_73010 18:40 T 16r1-3 36 0 0 1 1607 2 1608 3 1609 46 Oversigtsbillede 13_73010: Område P (13r1-4, 13r5-8, 13r9-14 og 13r15). Oversigtsbillede 14_73010: Område Q. Området er ikke identificeret ved tidligere undersøgelser (14r1-2). 47 Oversigtsbillede 15_73010: Område R (15r1-4, 15r5-7, 15r8-10 og 15r11). Oversigtsbillede 16_73010: Område T (16r1, 16r2 og 16r3). 48 6.2 Kippaku Billedoversigt Oversigtsbillede Tid Sammensat tællebillede (grids med AON tal) Lomvie Ride IND Ride AON* Række Tællebilleder i rækken Overoversigt 0820-22 01_73009 08:55 01r1-4 4721 2343 482 1 0826 (2, 7, 9, 12, 2 0827-0830 17) 3 0837-0840 4 0841-0846 01r5-6 2713 1069 248 5 0847-0851 (2, 7) 6 0852-0856 01r7-8 2119 1018 256 7 0857-0862 (2, 4, 7) 8 0863-0868 02_73009 09:15 02r1-3 3240 637 35 1 0870-0875 (2, 7) 2 0876-0881 3 0882-0887 02r4-5 1378 119 61 4 0888-0892 (2, 3, 4) 5 0893-0897 02r6 (2) 682 180 89 6 0898-0902 02r7-9 1155 174 26 7 0903-0904 (2) 8 0905-0906 9 0907 03_73009 09:40 03r1 (2) 2026 152 4 1 0911-0918 03r2 83 83 2 920 04_73009 09:50 04r1 70 0 1 0921 04r2 87 2 2 0923-0925 *Antal ride AON som blev optalt i de grids, der er henvist til efter filnavnet på de sammensatte tællebilleder. Ud fra dem, blev der udregnet en K-faktor på 0,52 der blev brugt til at udregninge et estimat for den totale ynglepopulation (afsnit 3.4). 49 Oversigtsbillede 01_73009: Sammensatte tællebillede 01r1-4, 01r5-6 og 01r7-8. Oversigtsbillede 02_73009: Sammensatte tællebillede 02r1-3, 02r4-5 og 02r7-9. 50 Oversigtsbillede 03_73009: Sammensatte tællebillede 03r1 og 03r2 (taget fra vinkel længere vest fra). Oversigtsbillede 04_73009: Sammensatte tællebillede 04r1 og 04r2 6.3 Resultater fra Boertmann & Mosbech (2011) Dette appendiks viser siderne 83 – 85 fra den strategiske miljøvurdering: Boertmann, D., Mosbech, A. (eds) (2011). Eastern Baffin Bay. A strategic environmental impact assessment of hydrocarbon activities. DCE - Danish Centre for Environment and Energy, Aarhus University, Roskilde. DCE Scientific Report No. 9, 270 pp. Siderne indeholder væsentlige resultater fra Kippaku og andre lomviekolonier i Baffinbugten, indsamlet i perioden 2008 – 2010, som led i et olie-relateret undersøgelsesprogram for Baffinbugten og efterfølgende publiceret i en strategisk miljøvurdering for området (Boertmann & Mosbech 2011). 83 Box 2 Breeding biology of thick-billed murres and black-legged kittiwakes in the Eastern Baffin Bay assessment area M. Frederiksen, A. Mosbech and F. Merkel The performance and success of chick-rearing seabirds is generally viewed as a good indicator of the prevailing environmental conditions during summer, specifically the availability of suitable food. Detailed studies of breeding biology were carried out at three colonies in the assessment area during 2007-2010. The results shown here illustrate the different conditions prevailing within this large area (Hakluyt Island and Saunders Island are in the former Qaanaaq Municipality and Kippaku is approx 500 km to the south in Upernavik). Food availability seemed to be higher in the S than in the N: thick-billed murre chicks achieved a better body condition despite being fed less frequently, and breeding success of black-legged kittiwakes was much higher. Unsurprisingly, breeding was also earlier in the S for both thick-billed murres and black-legged kittiwakes. 0 4 8 12 16 20 5 Jul 10 Jul 15 Jul 20 Jul 25 Jul 30 Jul4 Aug9 Aug Estimated hatch date (2008) Frequency Hakluyt Kippaku Saunders Wing length (mm) 20 30 40 50 60 70 80 90 10 01 10 Body mass (g) 50 100 150 200 250 300 Hakluyt 2007 Hakluyt 2008 Kippaku 2008 Kippaku 2010 Saunders 2007 Saunders 2008 Number of feeds/24 hr 0123456789 Frequency 0 5 10 15 20 25 30 Kippaku Saunders Estimated hatch date (2008) 30-Jun 07-Jul 14-Jul 21-Jul 28-Jul 04-Aug Frequency 0 10 20 30 40 Hakluyt Kippaku Saunders Colony Hakluyt Kippaku Saunders % frequency 0 20 40 60 80 100 0 1 2 3 Figure 1. Breeding phenology of thick-billed murres. Samples of thickbilled murre chicks were aged (based on wing length) at all study colonies, and hatch dates back-calculated. In 2008, mean hatching was about two weeks earlier at Kippaku (mean = 12 July, n = 140) than at Saunders Island (mean = 24 July, n = 152) and Hakluyt Island (mean = 28 July, n = 78). Hatch dates were slightly later at the two northern colonies in 2007 (mean = 26 and 31 July, n = 86 and 65). At Kippaku, mean hatch date was earlier in 2010 (mean = 5 July, n = 69). Figure 2. Body condition of thick-billed murre chicks. In order to assess feeding conditions, wing length and body mass were measured for samples (n = 65-152) of murre chicks at all study colonies. Asymptotic growth curves were then fitted to the data. Results show that chicks at the southern study colony (Kippaku) attained a higher body mass before fledging than at the other colonies. Chicks at Hakluyt Island initially grew faster than those at Saunders Island, but fledging masses were similar. Interestingly, at all study colonies growth patterns were very similar between years. Figure 4. Breeding phenology of black-legged kittiwakes. Samples of black-legged kittiwake chicks were aged at all study colonies, and hatch dates back-calculated. In 2008, mean hatching was about two weeks earlier at Kippaku (mean = 4 July, n = 120) than at Saunders Island (mean = 17 July, n = 138) and Hakluyt Island (mean = 19 July, n = 251). Hatch dates were also very similar at the two northern colonies in 2007 (mean = 20 and 21 July, n = 54 and 86). At Kippaku, mean hatch date was also 4 July in 2009 (n = 222) and 2010 (n = 208). Figure 3. Feeding rates of thick-billed murre chicks. 24-hour feeding watches were performed at Kippaku (2) and Saunders Island (1) in 2008, with sample sizes of respectively 44 and 24 chicks. Mean feeding rate was substantially higher at Saunders Island (mean 4.92 feeds/chick/24 hr) than at Kippaku (mean 2.87 feeds/chick/24 hr). It is striking that despite the higher feeding rate at Saunders Island, chicks here were in poorer body condition than at Kippaku (Box 1, Fig. 2). This may reflect smaller and/or less nutritious food items being prevalent at the northern colony. Figure 5. Breeding success of black-legged kittiwakes. Breeding success was estimated by counting chicks in active nests and attempting to identify failed nests. Most chicks were large, and mortality between survey and fledging is likely to have been low. In 2008, mean breeding success was much higher at Kippaku (mean = 1.21 chick/nest, n = 161) than at Saunders Island (mean = 0.47 chick/ nest, n = 301) or Hakluyt Island (mean = 0.67 chick/nest, n = 432). Breeding success was lower at the two northern colonies in 2008 than in 2007 (mean = 1.24 and 1.11 chick/nest, n = 58 and 112), although it is uncertain whether data from Saunders Island in 2007 are strictly comparable. At Kippaku, breeding success was even higher in 2009 (mean = 1.73 chick/nest, n = 280) and 2010 (mean = 1.72 chick/nest, n = 276) than in 2008. 84 Box 3 Foraging areas and behaviour of thick-billed murres M. Frederiksen, A. Mosbech, F. Merkel and K.L. Johansen Foraging areas While the locations of the large seabird breeding colonies in West Greenland are well known, little is known about the actual foraging areas during breeding in the colonies. This is very important information in relation to identification of critical habitats which can be affected by potential oil spills. We have combined the use of telemetry with ship-based surveys to identify foraging range and areas around two important colonies of thick-billed murre in the eastern Baffin Bay area: Saunders Island and Kippaku. 400 300 200 600 500 100 700 800 400 100 400 600 600 400 400 500 500 27-08-2007 28-08-2007 30-08-2007 31-08-2007 04-09-2007 02-09-2007 05-09-2007 07-09-2007 26-08-2007 Saunders Island 01020km Foraging area Kernel density % 10 20 30 40 50 60 70 80 90 Colony (release site) Swimming migration 01020km 01020km 68°W70°W 70°W 72°W 72°W 74°W 74°W 77°N 76°N 76°N Density (N/km2) Saunders Ø Hakluyt Ø Parker Snow Bay Appat Appai Saunders Ø Hakluyt Ø Parker Snow Bay Appat Appai Carey Øerne (Kitsissut) Carey Øerne (Kitsissut) Qaanaaq Moriusaq Qeqertarsuaq Qaanaaq Moriusaq Qeqertarsuaq 68°W 68°W 70°W 70°W 72°W 72°W 74°W 74°W 77°N 76°N 76°N 0-1 1.1-2 2.1-4 4.1-6 6.1-8 8.1-10 10.1-15 15.1-20 20.1-25 25.1-30 30.1-40 40.1-50 50.1-60 60.1-80 80.1-100 100.1-125 125.1-150 150.1-200 200.1-250 250.1-325 Foraging area Kernel density % 10 20 30 40 50 60 70 80 90 95 Colony (release site) 024km Kippaku Figure 1. Foraging area for a thick-billed murre tracked with external satellite transmitter while commuting between the colony at Saunders Island and foraging areas. The foraging area was estimated by kernel analysis, including only locations away from the colony. The murre was tracked for 33 days, including 21 days at the colony during which time it made a minimum of 14 foraging trips with a mean duration about 24 h. The mean distance to the centre of the foraging area was about 60 km, and the foraging area was centred on the 500 m isobath SW of the colony. The figure also shows the route for the apparent swimming migration after the bird had stopped commuting to the colony. Figure 2. Densities of thick-billed murres recorded on ship-based line transect surveys in the breeding season in 2007 and 2008. The thick-billed murre colonies in the area are indicated with black dots. Significant concentrations were observed west and southwest of three southern colonies. Concentrations within few km of the colonies may not represent foraging birds while it is most likely that concentrations further away indicate foraging areas. In both years, foraging concentration areas extended about 40-60 km west and southwest of Saunders Island, and the foraging area of the tracked bird in Box 2, Fig. 1 is within this area. In both years, murre concentrations were low south of the colony at Hakluyt Island in accordance with earlier observations that birds from this colony mainly forage to the north. (Colony sizes (pairs) Saunders Island 116,250, Parker snow Bay 42,000, Appat Appai 33,750, Hakluyt 31,500, Carey Islands 7,500 (Merkel et al . (2007). Figure 3. Foraging area for a thick-billed murre tracked with external satellite transmitter while commuting between the colony at Kippaku and foraging areas. The foraging area was estimated by kernel analysis, including only locations more than 4 km from the colony. The bird was tracked for 7 days and made at least 7 foraging trips with a mean duration of 6 hours and a mean distance to the foraging area of 31 km. The bird clearly returned repeatedly to the same foraging area over this period. 85 Ship-based line transect surveys were carried out around Saunders Island in 2007 and 2008, and around Kippaku in 2008. Satellite tracking was used at Saunders Island in 2007 and at Kippaku in 2008. To achieve higher temporal and spatial resolution, we deployed GPS loggers at Kippaku in 2009 and 2010. The loggers weighed approx. 15 g including pressureproofing, and were attached to feathers on the bird’s back using Tesa© cloth tape. The loggers were programmed to sample positions with intervals of 10 minutes in 2009 and 2 minutes in 2010. Around Saunders Island and the other colonies in the Qaanaaq area, most murres foraged around 50 km offshore, at a depth of several hundred meters. In contrast, murres at Kippaku foraged either inshore in the archipelago SE of the colony, or offshore to the SW, but at a more shallow depth (around 200 m), and most foraging took pace within 30 km of the colony. Line transect surveys indicated that birds from the very large colony at Apparsuit behaved similarly. Our results thus indicate that foraging behaviour differs substantially between the colonies in the Qaanaaq area, which are associated with the North Water Polynya, and the colonies in the Upernavik area, where the topography is more complex and prey diversity presumably higher. 0 m 1000 m 01632Km Naajaat Tussaaq Nuussuaq Tasiusaq Innaarsuit Aappilattoq Upernavik Nutaarmiut, Ikerasaarsuk Kippaku Apparsuit 54°W56°W 56°W 58°W 58°W 74°N 73°N 73°N 01020km Density (N/km 2 ) 0-1 1.1-2 2.1-4 4.1-5 5.1-7,5 7.6-10 10.1-15 15.1-20 20.1-30 30.1-40 40.1-50 50.1-60 60.1-75 75.1-100 100.1-125 125.1-150 150.1-200 200.1-275 275.1-350 350.1-477.9 Figure 4. Foraging areas for GPS-tagged thick-billed murres at Kippaku in 2009 (shown in black) and 2010 (shown in red). Five birds were tracked in 2009 for an average of three days, and 11 birds in 2010 for an average of 24 hours. Foraging areas were estimated by kernel analysis (50 % and 90 % contours shown), including only locations more than 2 km from the colony. Birds foraged within 45 km of the colony, either within the archipelago or around the shelf break SW of the colony. All bird avoided the vicinity of the much larger colony Apparsuit (indicated by yellow highlighting). Most birds repeatedly returned to the same foraging area, although some also shifted to completely different areas. Figure 5. Densities of thick-billed murres recorded on ship-based line transect surveys in northern Upernavik in the breeding season 2008. The two thick-billed murre colonies in the area are indicated with black dots. High densities of murres occurred in the archipelago east of the colonies and also west of the colonies, but did not extend far offshore. The density distribution mainly reflects the larger colony Apparsuit and the data indicate that the main foraging area is within 25 km of the colonies. The murres tracked from Kippaku also to a large extent foraged within the archipelago (Box 2, Figs. 3 and 4) (Colony sizes as total numbers of birds present in colonies: Apparsuit 113.000 and Kippaku 17.000 (Nyeland 2004)). To kolonier, to arter af Knud Falk