Forsøgs- og udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015. Technical Report No. 101

Forsøgsog udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015 Teknisk rapport nr. 101, 2016 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut AnnDorte Burmeister og Helle Torp Christensen Titel: Forsøgsog udviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015. Forfatter(e): AnnDorte Burmeister og Helle Torp Christensen Serietitel og nummer: Teknisk rapport nr. 101 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Udgivelsestidspunkt: Maj 2016 Oversættelse: Finansiering: Forsidefoto: ISBN: 87-91214-78-5 ISSN: 1397-3657 EAN stregkode: 9788791214691 Bedes citeret: Burmeister, AD og Christensen, H.T. 2016. Forsøgsog undviklingsfiskeri efter rejer i Melville Bugt 2014 og 2015. Teknisk Rapport nr. 101, Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Rekvireres: Rapporten er kun udgivet elektronisk. PDF-fil af rapporten findes på http://www.natur.gl/publikationer/tekniske rapporter En udskrift af rapporten kan rekvireres her: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. +299 36 12 00 Fax. +299 36 12 12 [email protected]l www.natur.gl Indhold Indledning....................................................................................................................... 1 Formål med udviklingsog forsøgsfiskeriet ................................................................... 2 Kvotebestemmelser i udviklingsog forsøgsfiskeriet ..................................................... 2 Rammer for udviklingsfiskeriet ...................................................................................... 3 Rammer for forsøgsfiskeriet .......................................................................................... 3 Adaptive management-strategi ................................................................................. 4 Øvrige bestemmelser og forholdsregler .................................................................... 4 Evaluering af de første to års fiskeri .............................................................................. 4 Indsats ........................................................................................................................ 4 Fangster og fangstrater .............................................................................................. 4 Måleprøver fra fiskeriet ............................................................................................. 8 Manglende bilag ..................................................................................................... 8 Størrelsesfordeling i måleprøver ............................................................................ 8 Bifangst ..................................................................................................................... 13 Dataindsamling 2014 ............................................................................................ 13 Dataindsamling 2015 ............................................................................................ 13 Konklusion .................................................................................................................... 14 Udbredelse og tætheder .......................................................................................... 14 Størrelsesfordeling ................................................................................................... 15 Bilag .............................................................................................................................. 16 Bilag 1 – arbejdsgang i surveyfiskeriet ..................................................................... 16 Registrering af fangster ........................................................................................ 16 Særligt om registrering af koraller og svampe ..................................................... 17 Kort over forsøgsområdet 2015 – det sydlige område ............................................ 18 Forsøgsstationer i 2015 – sydlige område ............................................................... 19 Kort over forsøgsområdet i 2016 – Nordlige område ............................................. 30 Forsøgsstationer i 2016 – Nordlige område ............................................................. 31 Bilag 2 – prøveindsamlingsskema til rejeprøver ...................................................... 38 Bilag 3 – Prøveindsamlingsskema til koraller og svampe ......................................... 40 1 Indledning Fiskerierhvervet har siden rejefiskeriet start i 60’erne udviklet fiskeriet og søgt efter nye områder hvor det er muligt at udnytte rejeressourcen. Derfor ønskede Fiskerierhvervet i 2014 og 2015 at udvide det vestgrønlandske rejefiskeri til også at omfatte området nord for 73°30N, Melville Bugt. Der blev derfor iværksat et udviklingsog forsøgsfiskeri efter rejer i Melville Bugt (figur 1). I 2014 blev der hovedsageligt fisket i to mindre områder, og der blev indsamlet prøver til videnskabelig analyse fra 32 trawlslæb. I 2015 foregik fiskeriet hovedsageligt i samme områder som i 2014. Efter planen skulle der fiskes i 494 feltkoder, hvorfra der skulle indsamles måleprøver til Grønlands Naturinstitut. 91 af de planlagte stationer blev befisket. I denne rapport er resultaterne fra udviklingsog forsøgsfiskeriet i 2014 og 2015 afrapporteret. Logbogsdata og resultater fra de modtagne måleprøver fra forsøgsfiskeriet danner baggrund for analyser af fiskeriområdet i Melville Bugt. Registrering af eventuelle sårbare marine økosystemer (VME) i forsøgsområdet er ikke behandlet i denne rapport. 2 Formål med udviklingsog forsøgsfiskeriet Formålet med fiskeriet var at  registrere udbredelsen af rejer i området  registrere tilstedeværelsen af andre dyrearter  registrere eventuelle sårbare marine økosystemer (VME) i området  indsamle data, som kan angive bestandens tilstand til brug for Naalakkersuisuts beslutninger om den fremtidige forvaltning. Fiskeriet var søgt planlagt således, at  bestanden udnyttes forsvarligt frem til det tidspunkt, hvor Grønlands Naturinstitut har tilstrækkeligt med data til at kunne udarbejde en egentlig videnskabelig rådgivning for bestanden i området  MSC-certificeringen af det vestgrønlandske fiskeri efter rejer ikke ville blive kompromitteret. Kvotebestemmelser i udviklingsog forsøgsfiskeriet Grønlands Selvstyre fastsatte for hvert af årene 2015 og 2016 en kvote på 3.000 tons for udviklingog forsøgsfiskeri i området mellem 73°30’ N og 78°10’ N (Figur 1). Al fangst blev trukket fra skibenes kvoter. Figur 1. Kort over området udlagt til udviklingsog forsøgsfiskeri (grøn skravering). Forsøgsfiskeriet var udelukkende forbeholdt rederier og fartøjer i det eksisterende vestgrønlandske rejefiskeri. For at tilgodese alle aktører blev forsøgskvoten tildelt det kystnære og havgående flådesegment i overensstemmelse med fiskerilovens bestemmelser (Kyst: 43 %; Hav: 57 %). Licenser udstedtes efter anmodning til de eksisterende rederier i rejefiskeriet i overensstemmelse med deres kvoteandele. Forsøgslicensernes forhold mellem egenproduktion og landingspligt svarede til forholdet i de kommercielle licenser. De selskaber, hvis fartøjer pga. aktionsradius ikke kunne deltage i forsøgsfiskeriet, havde mulighed for at bytte deres tildelte fangstmængde til en tilsvarende kommerciel kvote fra et selskab, som deltog i forsøgsfiskeriet. Bifangstbekendtgørelsens regler var gældende også for forsøgsfiskeriet. 3 Rammer for udviklingsfiskeriet Der blev ikke stillet særlige krav, bortset fra at fiskeriet skulle foregå i det ovenfor definerede område. Fartøjerne kunne vælge at fiske, hvor det kommercielt syntes mest interessant. Der skulle fiskes med rejerist i udviklingsfiskeriet. Deltagere i udviklingsfiskeriet var forpligtet til også at deltage i det nedenfor beskrevne forsøgsfiskeri. Rammer for forsøgsfiskeriet Samtidig med og i samme område som udviklingsfiskeriet blev der planlagt et forsøgsfiskeri efter Grønlands Naturinstituts anvisninger (se bilag 1 og bilag 2). Rederier med kvote i udviklingsfiskeriet blev pålagt at gennemføre forsøgsfiskeri i forhold til størrelsen af deres kvote. Alle deltagende fartøjer var pålagt 30 minutters forsøgsfiskeri i hver feltkode, de befiskede i udviklingsfiskeriet. Slæb skulle foretages uden rejerist, og al bifangst skulle registreres i logbogen. Efter at opmåling, prøvetagning og registrering var foretaget i overensstemmelse med Grønlands Naturinstituts retningslinjer, havde et fartøj tilladelse at beholde, producere og lande fangsten fra forsøgsfiskeriet. 4 Adaptive management-strategi Grønlands Selvstyre har i samråd med Sustainable Fisheries Greenland og Grønlands Naturinstitut besluttet, at området skal forvaltes efter ”adaptive management”-princippet: Fiskeriaktiviteten evalueres derfor løbende, indtil der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at fastlægge den rette forvaltningsmodel. Det forventes, at udviklingsog forsøgsfiskeri i området skal fortsætte i en endnu ikke defineret periode. Øvrige bestemmelser og forholdsregler Da der er tale om fiskeri i et nyt område, skal bestemmelserne i § 12 i Selvstyrets bekendtgørelse nr. 12 af 17. november 2011 om tekniske bevaringsforanstaltninger i fiskeriet overholdes under udviklingsfiskeriet. Sustainable Fisheries Greenland ønsker, at den gældende certificering af det vestgrønlandske rejefiskeri foreløbig bliver begrænset til kun at omfatte den del af fiskeriet, der finder sted syd for 73°30’ N. Evaluering af de første to års fiskeri Ifølge planen for udviklingsog forsøgsfiskeriet skal fiskeriet og de indsamlede data evalueres efter de første to års fiskeri med henblik på justering af reglerne, hvis dette skønnes nødvendigt for at opnå de fastsatte mål for fiskeriet. I 2014 og 2015 foregik fiskeriet mellem 72°30’N og 75°30’N. Hovedparten af fiskeriet var koncentreret i to mindre områder, dækkende feltkoderne fra ND til NH og fra feltkoderne NK til NR (Figur 1 og Figur 2, side 5). Fiskeriet fandt sted i to afgrænsede områder: I 2014 lå hovedvægten i det nordlige område fra NM til NR (54 %). I 2015 ændrede mønsteret sig, og 57 % af de samlede fangster blev taget i det sydligste område fra ND til NH. Indsats Syv trawlere deltog i fiskeriet i 2014 og seks trawlere i 2015. I 2014 blev der i alt foretaget 548 slæb i området med en samlet fangst på 1.407 tons. I 2015 blev antallet af slæb øget til 580, og den samlede fangst var 1.594 tons. I 2014 foregik fiskeriet i perioden fra september til december. 62 % af de totale fangster blev fisket i oktober og mindre end 1 % i løbet af december. I 2015 foregik fiskeriet fra september til november. 61 % af de totale fangster blev fisket i oktober og 32 % i november. Alle fartøjer registrerede fangsterne i logbøger, og logbogsoplysningerne dækker 100 % af totalfangsten. Fangster og fangstrater De deltagende fartøjers fangster varierede fra 41 til 468 tons i 2014 og fra 170 til 427 tons i 2015 (Tabel 1, side 6). Den trawler, som foretog flest træk begge år, havde også den største fangst. Trawleren fiskede i samme område som de øvrige trawlere, men opnåede altså en større fangst begge år. 5 Figur 1. Udbredelse af fiskeriet i Melville Bugt 2014 baseret på oplysninger fra logbøger. Den røde streg markerer 73°30’N og den grønne 72°30’N. Figur 2. Udbredelse af fiskeriet i Melville Bugt 2015 baseret på oplysninger fra logbøger. Den røde streg markerer 73°30’N og den grønne 72°30’N. En feltkode er 7.5x7.5 sømil. Feltkodebetegnelse findes ved at kombinere bogstavkoden fra en række med talkoden fra en kolonne (Figur 1), f.eks. ligger der ét slæb i feltkode NK419 (rød cirkel på figur til venstre) 6 Tabel 1. Fangsten fordelt på de deltagende fartøjer i 2014 og 2015 År Trawler Antal observationer Total fangst (tons) 2014 1 68 243 2014 2 25 86 2014 3 138 468 2014 4 58 41 2014 5 115 247 2014 6 70 219 2014 7 46 97 2015 1 47 210 2015 3 126 427 2015 5 122 308 2015 6 80 190 2015 7 118 290 2015 8 58 170 Den gennemsnitlige fangstrate (CPUE 1 ) viste i 2014 et kontinuerligt fald fra 569 kg/time i september til 174 kg/time i december. I 2015 lå den gennemsnitlige fangstrate relativt stabilt på 401 kg/time gennem de tre måneder, hvor fiskeriet foregik. Den var imidlertid ca. 55 kg højere i forhold til den gennemsnitlige fangstrate for hele 2014 (346 kg/time; Tabel 2). Højeste gennemsnitlige fangstrate på 434 kg/time blev opnået i november 2015 og laveste på 386 kg/time i oktober 2105. Tabel 2. Fangst i tons samt CPUE (kg/time) fordelt på måneder i 2014 og 2015 År Måned Antal observationer Total fangst (tons) CPUE (kg/time) 2014 9 87 302 569 2014 10 342 868 331 2014 11 117 236 260 2014 12 2 1 174 2015 9 44 141 410 2015 10 370 966 385 2015 11 166 497 434 De højeste fangstrater pr. befisket feltkode nord for 73°30’N blev i 2014 opnået i feltkode NE440 og i 2015 i NG439 (figur 4 og figur 5, side 7). Af de 62 felter, der blev befisket i 2014, var der nulfangster i 15 af feltkoderne. I 2015 var der nulfangster i 64 af de i alt 96 befiskede feltkoder. 1 Catch Per Unit Effort – defineret som fangsten i kg pr. times fiskeri. 13 Under forsøgsfiskeriet i 2014 blev der fisket på en ”opsparet” bestand, og det var derfor forventet, at der ville være store rejer til stede. Det vart også forventet, at rejerne året efter generelt ville være mindre. En sammenligning af gennemsnitlig skjoldlængde for hvert udviklingsstadie i hvert dybdeinterval viste dog ingen entydige forskelle mellem 2014 og 2015. For hanners vedkommende var det kun individer fisket på 300 og 400 meters dybde, som havde en signifikant større gennemsnitlig skjoldlængde 11 (Tabel 3, side 11, og Tabel 4, side 12). Førstegangs-gydende hunner var den eneste gruppe, som viste en generelt faldende tendens i den gennemsnitlige skjoldlænge fra 2014 til 2015 12 (tabel 3 og tabel 4). For multipare hunners vedkommende var det kun individer fisket på 300 og 400 meters dybde, der havde en signifikant større gennemsnitlig skjoldlængde 13 (Tabel 3, side 11, og Tabel 4, side 12). I modsætning til hanner og førstegangs-gydende hunner var den gennemsnitlige skjoldlængde større for flergangs-gydende hunner i 2015 i forhold til 2014. Bifangst Dataindsamling 2014 Der blev registreret bifangst af andre arter (Tabel 5) i 23 af de 34 prøver, der blev indsamlet. I de 23 prøver udgjorde bifangsten samlet cirka en tredjedel af fangsten. Den resterende del var rejer. Langt størstedelen af prøverne blev samlet på 300-400 m dybde. Tabel 5. Fiskearter registreret i bifangst I 2104 Polartorsk Brosme Hellefisk Ringbug Ålebrosme Tærbe Lodde Halvulk Knurulk Langebarn Havkat Af data fremgår ingen oplysninger om mængde eller antalsfordeling af de forskellige bifangst-arter. Dog er det flere steder noteret, at polartorsk udgør størstedelen af bifangsten. Dataindsamling 2015 Der blev registreret bifangst i 69 af de i alt 96 prøver (Tabel 6). Vægtmæssigt udgjorde bifangsten 0,5 % af den samlede prøvemængde. Tabel 6. Fiskearter registreret i bifangst i 2015 (blå: nyregistreringer i 2015) Polartorsk Brosme Hellefisk Ringbug sp. Reinhardts Ringbug Pigget stenbider Lodde Atlantisk/grønlandsk halvulk Knurulk Krokodilleulk Paddeulk Langebarn-arter Plettet havkat Prikfisk-arter Alm. Håising Slughalsfisk Tiarmet blæksprutte Tærbe 11 Student t-test; 300 m: ts = 4,55, P < 0,05 og 400 m: ts = -3,63, P < 0.05. 12 Student t-test; 200 m: ts = 2,16, P < 0,05, 300 m: ts = 3,19, P < 0,05 og 400 m: ts = -1,06, P < 0.05. 13 Student t-test; 300 m: ts = -2,08, P < 0,05 og 400 m: ts = -2,15, P < 0,05. 14 Polartorsk udgjorde vægtmæssigt samlet 72 % af alle bifangster og udgjorde således hoveddelen af bifangsten. Vægtmæssigt udgjorde hellefisk 20 % af alle bifangster. De resterende arter udgjorde de sidste 8 % af bifangsterne. Figur 11. Længdefordeling af polartorsk fanget som bifangst i rejefiskeriet i 2015 (N=597). I 2015 blev der foretaget måleprøver af polartorsk, der blev fanget som bifangst i rejefiskeriet. Af Figur 11 ovenfor fremgår det, at hovedvægten af polartorskene var 1113 cm, og enkelte individer var helt op til 26 cm. Konklusion Indsatsen i rejefiskeriet nord for 73°30’N var stort set uændret fra 2014 til 2015; der blev kun foretaget 32 flere slæb i 2015. Den lille forøgelse i fiskeriindsatsen fra 2014 til 2015 resulterede i en forøgelse (12 %) i totalfangsten af rejer. Hvor indsatsen i udviklingsfiskeriet i 2014 hovedsagelig var koncentreret i området fra 74°15’N til 75°N, var indsatsen året efter rykket lidt sydligere fra 73°30’N til 74°07’N. Både måleprøver og fangster fra de forsøgsstationer, der var udlagt i 2015, var betydeligt mindre end måleprøver og fangster fra de to områder, hvor udviklingsfiskeret var koncentreret. Udbredelse og tætheder Da der blev fisket i meget få feltkoder under forsøgsfiskeriet i 2015, er det ikke muligt at vurdere, om rejerne er udbredt i hele forsøgsområdet fra 73°30’N til 74°45’N. Data fra forsøgsfiskeriet på de udlagte stationer og udviklingen i fiskerimønstret under udviklingsfiskeriet i 2014 og 2015 tyder dog på, at rejerne sandsynligvis kun forekommer i rentable mængder i nogle afgrænsede områder i Melville Bugt. I 2014 faldt fangstudbyttet (CPUE) i løbet af fiskeriperioden i de felter, hvor fiskeriet var intensivt. Samme tendens blev ikke observeret året efter, men derimod var det gennemsnitlige fangstudbytte pr. time for hele fiskeriperioden højere end observeret i 2014. Fangstraten under udviklingsfiskeriet i Melville Bugt var 59 % og 55 % lavere end fangstraterne på den øvrige del af vestkysten i henholdsvis 2014 og 2015. 15 Størrelsesfordeling Rejerne fra Melville Bugt er generelt lidt større (målt som skjoldlængde) end observeret på resten af vestkysten. Hanner lå stort set inden for samme størrelsesinterval som observeret i de biologiske undersøgelser syd for Upernavik, hvorimod førstegangs-gydende og flergangs-gydende hunner generelt var større i Melville Bugt. I området syd for Upernavik, hvor der hvert år foretages biologiske undersøgelser, spænder skjoldlængden hos førstegangs-gydende hunner fra 19 til 28 mm, mens den i Melville Bugt ligger fra 17 til 30 mm. For flergangs-gydende hunner er den største observerede skjoldlængde syd for Upernavik 29 mm, mens den i Melville Bugt er op til 34 mm (mindste observerede længde = 20 mm). Populationsstrukturen i Melville Bugt adskiller sig fra den øvrige vestkyst ved, at andelen af flergangs-gydende hunner er betydeligt større. Det skyldes hovedsageligt, at rejebestanden i området er en ”opsparet” bestand, der ikke tidligere har været fisket på. Det må derfor antages, at forekomsten og mængden af store hunner i Melville Bugt vil falde til samme niveau som på resten af vestkysten i takt med, at der fiskes på bestanden over en årrække. 16 Bilag Bilag 1 – arbejdsgang i surveyfiskeriet I forsøgsområdet skal der befiskes én forsøgsstation i hver feltkode. Naturinstituttet rådgiver Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om hvilke stationer, hvert enkelt deltagende fartøj skal befiske. Departementet er afgørende instans i forhold hertil. Endvidere afhænger andelen af stationer, der skal befiskes af et givent fartøj, af den kvoteandel, dette fartøj har fået tildelt. Der SKAL UDFYLDES LOGBØGER både for surveyfiskeriet og for udviklingsfiskeriet, som sendes til GFLK. Såfremt en feltkode ikke befiskes, skal det dokumenteres hvorfor den ikke er befisket: eks. dårlig bund inden for hele feltkoden, problemer med is, område hvor bifangsten af koraller og svampe overstiger grænseværdier/tresholds… etc. Registrering af fangster Om registrering fra forsøgsstation inden for hver feltkode:  På hver station fiskes der i minimum 30 min. Effektiv fisketid regnet fra bunden.  Der udfyldes logbog for hvert slæb  Prøveindsamling - der ønskes 1 prøve fra hver befisket feltkode  En prøve på 5 kg udtages fra bingen og fryses ned i en kasse  Rejerne må ikke være sorterede  Skema, som fremgår af bilag 2, printes ud og udfyldes for hver prøve med følgende oplysninger: Start og slut dato og tid, start og slut position, start og slut dybde, vægt af måleprøven, den samlede vægt af rejefangsten i det slæb måleprøven er udtaget fra, start og slut bundtemperatur samt start og slut overfladetemperatur  Det er vigtigt, at skemaet vedlægges prøven  Alle bifangster noteres i logbogen. Prøverne sendes til Grønlands Naturinstitut. Kivioq 2 Box 570, 3900 Nuuk ”mærk dem rejeprøver fra forsøgsfiskeri i Melville Bugt”. 17 Særligt om registrering af koraller og svampe Hvis der under trawling fanges koraller og/eller svampe skal dette registreres.  Den samlede vægt af korallerne i slæbet registreres  Tag en prøve af korallerne og frys dem ned i en pose  Vedlæg et udfyldt skema til prøven med korallerne  Den samlede vægt af svampene i slæbet registreres  Tag en prøve af svampene og frys dem ned i en pose  Vedlæg et udfyldt skema til prøven med svampe.  Skemaet i Bilag 2 printes ud og udfyldes for hver prøve med følgende oplysninger: Start og slut dato og tid, start og slut position, start og slut dybde, vægt af prøven, den samlede vægt af enten fangsten af koraller eller fangsten af svampe i det slæb prøven er udtaget fra, start og slut bundtemperatur samt start og slut overfladetemperatur  Det er vigtigt, at skemaet vedlægges prøven 18 Kort over forsøgsområdet 2015 – det sydlige område 19 Forsøgsstationer i 2015 – sydlige område Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget MN007 1 MN006 1 MN005 1 MN004 1 MN003 1 MN002 1 MN001 1 MN440 1 MN439 1 MN438 1 MN437 1 MN436 1 MN435 1 MN434 1 MN433 1 MN432 1 MN431 1 MN430 1 MN429 1 MN428 1 MP006 1 MP005 1 MP004 1 MP003 1 MP002 1 MP001 1 MP440 1 MP439 1 MP438 1 MP437 1 MP436 1 MP435 1 MP434 1 MP433 1 MP432 1 MP431 1 MP430 1 MP429 1 MP428 1 MP427 1 MR005 1 MR004 1 MR003 1 MR002 1 MR001 1 MR440 1 20 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget MR439 1 MR438 1 MR437 1 MR436 1 MR435 1 MR434 1 MR433 1 MR432 1 MR431 1 MR430 1 MR429 1 MR428 1 MR427 1 MR426 1 MS005 1 MS004 1 MS003 1 MS002 1 MS001 1 MS440 1 MS439 1 MS438 1 MS437 1 MS436 1 MS435 1 MS434 1 MS433 1 MS432 1 MS431 1 MS430 1 MS429 1 MS428 1 MS427 1 MS426 1 MT005 1 MT004 1 MT003 1 MT002 1 MT001 1 MT440 1 MT439 1 MT438 1 MT437 1 MT436 1 MT435 1 MT434 1 21 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget MT433 1 MT432 1 MT431 1 MT430 1 MT429 1 MT428 1 MT427 1 MV004 1 MV003 1 MV002 1 MV001 1 MV440 1 MV439 1 MV438 1 MV437 1 MV436 1 MV435 1 MV434 1 MV433 1 MV432 1 MV431 1 MV430 1 MV429 1 MV428 1 MV427 1 MV426 1 MX004 1 MX003 1 MX002 1 MX001 1 MX000 1 MX001 1 MX440 1 MX439 1 MX438 1 MX437 1 MX436 1 MX435 1 MX434 1 MX433 1 MX432 1 MX431 1 MX430 1 MX429 1 MX428 1 MX427 1 22 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget MX426 1 MX425 1 MZ004 1 MZ003 1 MZ002 1 MZ001 1 MZ440 1 MZ439 1 MZ438 1 MZ437 1 MZ436 1 MZ435 1 MZ434 1 MZ433 1 MZ432 1 MZ431 1 MZ430 1 MZ429 1 MZ428 1 MZ427 1 MZ426 1 MZ425 1 MZ424 1 MZ423 1 MZ422 1 NA003 1 NA002 1 NA001 1 NA440 1 NA439 1 NA438 1 NA437 1 NA436 1 NA435 1 NA434 1 NA433 1 NA432 1 NA431 1 NA430 1 NA429 1 NA428 1 NA427 1 NA426 1 NA425 1 NA424 1 NA423 1 29 Sydlig område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NN414 1 NN413 1 NN412 1 NN411 1 NP438 1 NP437 1 NP436 1 NP435 1 NP434 1 NP433 1 NP432 1 NP431 1 NP430 1 NP429 1 NP428 1 NP427 1 NP426 1 NP425 1 NP424 1 NP423 1 NP422 1 NP421 1 NP420 1 NP419 1 NP418 1 NP417 1 NP416 1 NP415 1 NP414 1 NP413 1 NP412 1 NP411 1 NP410 1 NP409 1 30 Kort over forsøgsområdet i 2016 – Nordlige område 31 Forsøgsstationer i 2016 – Nordlige område Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NR437 1 NR436 1 NR435 1 NR434 1 NR433 1 NR432 1 NR431 1 NR430 1 NR429 1 NR428 1 NR427 1 NR426 1 NR425 1 NR424 1 NR423 1 NR422 1 NR421 1 NR420 1 NR419 1 NR418 1 NR417 1 NR416 1 NR415 1 NR414 1 NR413 1 NR412 1 NR411 1 NR410 1 NR409 1 NR408 1 NS435 1 NS434 1 NS433 1 NS432 1 NS431 1 NS430 1 NS429 1 NS428 1 NS427 1 NS426 1 NS425 1 NS424 1 NS423 1 NS422 1 NS421 1 NS420 1 32 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NS419 1 NS418 1 NS417 1 NS416 1 NS415 1 NS414 1 NS413 1 NS412 1 NS411 1 NS410 1 NS409 1 NS408 1 NS407 1 NS406 1 NS405 1 NS404 1 NS403 1 NS402 1 NS401 1 NS400 1 NS399 1 NS398 1 NS397 1 NS396 1 NS395 1 NS394 1 NS393 1 NS392 1 NT434 1 NT433 1 NT432 1 NT431 1 NT430 1 NT429 1 NT428 1 NT427 1 NT426 1 NT425 1 NT424 1 NT423 1 NT422 1 NT421 1 NT420 1 NT419 1 NT418 1 NT417 1 33 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NT416 1 NT415 1 NT414 1 NT413 1 NT412 1 NT411 1 NT410 1 NT409 1 NT408 1 NT407 1 NT406 1 NT405 1 NT404 1 NT403 1 NT402 1 NT401 1 NT400 1 NT399 1 NT398 1 NT397 1 NT396 1 NT395 1 NT394 1 NT393 1 NT392 1 NV432 1 NV431 1 NV430 1 NV429 1 NV428 1 NV427 1 NV426 1 NV425 1 NV424 1 NV423 1 NV422 1 NV421 1 NV420 1 NV419 1 NV418 1 NV417 1 NV416 1 NV415 1 NV414 1 NV413 1 NV412 1 34 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NV411 1 NV410 1 NV409 1 NV408 1 NV407 1 NV406 1 NV405 1 NV404 1 NV403 1 NV402 1 NV401 1 NV400 1 NV399 1 NV398 1 NV397 1 NV396 1 NV395 1 NV394 1 NV393 1 NV392 1 NX431 1 NX430 1 NX429 1 NX428 1 NX427 1 NX426 1 NX425 1 NX424 1 NX423 1 NX422 1 NX421 1 NX420 1 NX419 1 NX418 1 NX417 1 NX416 1 NX415 1 NX414 1 NX413 1 NX412 1 NX411 1 NX410 1 NX409 1 NX408 1 NX407 1 NX406 1 35 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NX405 1 NX404 1 NX403 1 NX402 1 NX401 1 NX400 1 NX399 1 NX398 1 NX397 1 NX396 1 NX395 1 NX394 1 NX393 1 NX392 1 NZ427 1 NZ426 1 NZ425 1 NZ424 1 NZ423 1 NZ422 1 NZ421 1 NZ420 1 NZ419 1 NZ418 1 NZ417 1 NZ416 1 NZ415 1 NZ414 1 NZ413 1 NZ412 1 NZ411 1 NZ410 1 NZ409 1 NZ408 1 NZ407 1 NZ406 1 NZ405 1 NZ404 1 NZ403 1 NZ402 1 NZ401 1 NZ400 1 NZ399 1 NZ398 1 NZ397 1 NZ396 1 36 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget NZ395 1 NZ394 1 NZ393 1 NZ392 1 PA422 1 PA421 1 PA420 1 PA419 1 PA418 1 PA417 1 PA416 1 PA415 1 PA414 1 PA413 1 PA412 1 PA411 1 PA410 1 PA409 1 PA408 1 PA407 1 PA406 1 PA405 1 PA404 1 PA403 1 PA402 1 PA401 1 PA400 1 PA399 1 PA398 1 PA397 1 PA396 1 PA395 1 PA394 1 PA393 1 PA392 1 PB417 1 PB416 1 PB415 1 PB414 1 PB413 1 PB412 1 PB411 1 PB410 1 PB409 1 PB408 1 PB407 1 37 Nordlige område Feltkode Antal stationer Befiskes af Dato for befiskning Logbogs blad nr. 5 kg prøve udtaget sæt v når prøven er taget PB406 1 PB405 1 PB404 1 PB403 1 PB402 1 PB401 1 PB400 1 PB399 1 PB398 1 PB397 1 PB396 1 PB395 1 PB394 1 PB393 1 PB392 1 PD403 1 PD402 1 PD401 1 PD400 1 PD399 1 PD398 1 PD397 1 PD396 1 PD395 1 PD394 1 PD393 1 PD392 1 PE397 1 PE396 1 PE395 1 PE394 1 PE393 1 PE392 1 PF395 1 PF394 1 PF393 1 PF392 1 PG393 1 PG392 1 38 Bilag 2 – prøveindsamlingsskema til rejeprøver  På hver station fiskes der i minimum 30 min.  Der udfyldes logbog for hvert slæb  Prøveindsamling - der ønskes 1 prøver fra hver befisket feltkode  En prøve på 5 kg udtages fra bingen og fryses ned i en kasse  Rejerne må ikke være sorterede  Skema som fremgår af bilag 2 printes ud og udfyldes for hver prøve med følgende oplysninger: Start og slut dato og tid, start og slut position, start og slut dybde, vægt af måleprøven, den samlede vægt af rejefangsten i det slæb måleprøven er udtaget fra, start og slut bundtemperatur samt start og slut overfladetemperatur  Det er vigtigt, at skemaet vedlægges prøven