!
!
Unde søgelse a be ids heden
- e klassisk ænomen i en mode ne idenskab
Bachelo p ojek
S uden : Amalie Dahl Haue
Vejlede : Da id Bud z Pede sen
! !
!
ii
P eamble
The mo i a ion behind he p esen hesis is o add ess he impo ance o in e disciplina y
app oaches in he p ocess o answe ing scien i ic ques ions. One phenomenon, namely
consciousness, unc ions as an example o why and how scien i ic ques ions ough o be assessed
whe e academic disciplines in e sec .
The hesis has been w i en unde supe ision o assis an p o esso Da id Bud z Pede sen,
Uni e si y o Copenhagen. The ma e ial akes a a ie y o o ms. Some ex s accoun o
classical philosophical posi ions, some a e philosophical a gumen s, classical as well as mode n,
whils o he s a e based on expe imen al da a.
The hesis has he ollowing s uc u e. The in oduc ion includes an accoun o ele an
backg ound knowledge, consis ing in classical philosophical heo y (physicalism and dualism)
and in e disciplina y heo y (science and scien ism). The me hods sec ion p esen s a b ie
accoun o educ ionism. The da a sec ion consis s o wo. One is an accoun o no ions cen al
o a scien i ic e alua ion o consciousness. The o he exempli ies heo e ical and expe imen al
e alua ions o consciousness. The conclusion ou lines simila i ies and di e ences among he
p esen e alua ions o consciousness. In addi ion, he conclusion seeks o mo i a e he s udy o
consciousness in he con ex o a pos mode n e a, bene i ing om philosophical adi ion and
echnological ad ances.
!!
!
iii
INTRODUKTION 1
INDLEDNING 1
BAGGRUND 2
KLASSISK FILOSOFISK TEORI 3
TVÆRVIDENSKABELIG TEORI 5
METODER 6
VIDENSKABSTEORI 6
DEN AKTUELLE PROBLEMSTILLING 7
BEGREBSANALYSE 8
QUALIA 8
BEVIDSTHEDEN 8
NEURAL CORRELATE OF CONSCIOUSNESS 9
DEFINITIONENS ELEMENTER 10
TEORETISK UNDERSØGELSE AF BEVIDSTHEDEN 11
TANKEEKSPERIMENTER 11
EN FLAGERMUS 12
ERFARINGENS SUBJEKTIVE KARAKTER 13
ARGUMENTETS PRÆMISSER 14
EN FYSIKER 15
DELARGUMENTER 16
EMPIRISK UNDERSØGELSE AF BEVIDSTHEDEN 18
KVANTIFICERING AF BEVIDSTHEDEN 18
EN EKSPERIMENTEL MODEL 19
SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER 21
KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 23
LITTERATUR 24
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Illus a ion: h ps://en.wikipedia.o g/wiki/Pineal_gland
!
1
In oduk ion*
Indledning*
O e ejelse ed ø ende be ids heden e ligeså gammel som den ælds e iloso i. På den ene
side ha både an ikkens og oplysnings idens iloso e a gumen e e o , a be ids heden ikke e
en na u lig del a en en ysisk besk i else a e den. På den anden side, ha a gumen e
gennem his o ien is a en en ysisk besk i else a e den, som ikke om a e be ids heden,
e mangel uld. Fo måle med næ æ ende opga e p imæ a gi e en ems illing a h o dan
be ids heden som ænomen e ble e unde søg . Unde søgelse ne il desuden bli e
pe spek i e e il en ække globalpoli iske ini ia i e i o m a The B ain Ini ia i e, og Human
B ain P ojec , sam The Human Genome P ojec 1. Hensig en med denne pe spek i e ing e en
eksempli ice ing a a den idsmæssige ela ion de e mellem e gi en ænomen og de me ode
de an endes i sel e ka ak e is ikken a dem e ganske a gø ende o en idenskabelige
ko lægning.
Hje nen, he unde be ids heden som ænomen adskille sig p incipiel a gene , ide sids næ n e
e e ænomen de e ble e in oduce e i o bindelse med ud ikling a mode ne na u iden-
skabelige me ode 2. I modsæ ning he il e hje nen, he unde be ids heden som ænomen lige-
så gammel som den ælds e es lige iloso i og indgå bland ande i ølgende besk i else:
”Men ough o know ha om no hing else bu he b ain come joys, deligh s, laugh e and spo s,
and so ows, g ie s, despondency, and lamen a ions.” (Hippoc a es, 400 .K .)
Opga en e okuse e omk ing en ække måde h o på be ids heden e ble e ems ille , dels
inden o den iloso iske adi ion og dels inden o den na u idenskabelige adi ion. Elemen-
e i denne p æsen a ion e klassisk idenskabelig eo i, me e mode ne æ idenskabelig eo i,
beg ebs- og a gumen analyse sam en edegø else o en model de e base e på ekspe imen-
el a bejde. På bagg und a ems illingen il konklusione a henholds is den iloso iske og
den na u idenskabelige adi ion bli e sammenligne . Sammenligningen il dels udgø e g und-
lage i u de ingen a s y ke og s aghede ed de o adi ione og dels il den udgø e e a gu-
men o a de både e ele an og nød endig a unde søge be ids heden æ idenskabelig .
Som sådan e de pe spek i e , a be ids heden både unge e som e eksempel på, h o dan e
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1 Fo o icielle hjemmeside se:
h ps://www.humanb ainp ojec .eu/
h p://www.genome.go /!
2Fo de ini ione se:
h p://www.ncbi.nlm.nih.go /mesh/68005796
h p://www.ncbi.nlm.nih.go /mesh/68003243
!
2
ænomen kan belyses in e disciplinæ og i sig sel demons e e ig igheden a , a de også e
il ælde .
Bagg und*
De les e a os age de o gi e , a i ha en be ids hed med h ilken i ed iljens k a kan
På i ke o es handlinge . De e noge i age o gi e i h e dagen og e o hold i age o
gi e inden o den na u idenskabelige adi ion. De e bland ande il ælde i den medicin-
ske adi ion a e sådan kausal o hold e en p æmis o lang de les e behandlings ilbud, h o
de o udsæ es a man ed a på i ke hje nen kan på i ke den ysiske unk ion. Eksempel is e
behandling a sme e mo i e e ud a o ing. Dels e den mo i e e a en in en ion om a lin-
d e, og dels ud a e p incip om a ils ede æ elsen a sme e o hind e en ysisk be ægelse,
som i udgangspunk e e sund og således æ d a be a e. Ud a en kausal o s åelses amme e
de al så spø gsmåle om koblingen mellem ænomene be ids heden og den s uk u i be eg-
ne hje nen, e in e essan a unde søge. På ods a a de e o hold mellem hje nen og den y-
siske unk ion e ganske g undlæggende o både o es h e dag og den måde h o på i bed i-
e na u idenskab he unde også sundheds idenskab, o ekomme de ikke åbenlys , p æcis
h o dan be ids heden e i s and il a på i ke hje nen. De e g undlæggende e o skellige
å sage il a de e spø gsmål e ubes a e (Velmans, 2002).
Fo de ø s e o ekomme den ysiske e den kausal se a æ e lukke . De skal o s ås sådan,
a de subjek i e aspek a be ids heden komp omi e es i en en ysisk besk i else a hje nen.
De e de nemlig il ælde , a e obse e ende subjek e i s and il a gi e en yldes gø ende
edegø else o hje nens inpu og ou pu uden a ha e adgang il den in o ma ion a de ople-
ende subjek . De e illus e e e a gø ende aspek a be ids heden, som ne op e o holde
mellem ø s epe son, de ople ende subjek , og edjepe son, de besk i ende subjek .
Fo de ande e de enkel e indi id ikke il h e en id opmæ ksom på sin egen be ids hed.
De o e de helle ikke mulig o den enkel e a på i ke bea bejdningen a alle de ind yk,
de sidenhen skal gi e anledning il be ids heden.
Fo de edje e de en ids ak o , som komplice e p oblems illingen. Nogle s udie ise
nemlig, a de age længe e id a bli e be ids om e gi en s imulus end de gø a handle på
e gi en s imulus. Sådanne s udie e base e på målinge , h o man sammenholde h o lang
id de age e subjek a eage e mo o isk på e gi en s imulus med h o nå de egis e es en
ænd ing hje nens ak i i e , som e o enelig med a planlægge den gi ne be ægelse (Libe B.,
1983).
!
3
Ren iloso isk kan man skelne mellem o o skellige ype unde søgelse a be ids heden. Den
ene udgå a e on ologisk spø gsmål, h o e beg eb om iljen sæ es i ela ion il be ids hed-
en som ænomen. Den on ologiske læsning a spø gsmåle e al så i en is uds ækning e
spø gsmål om h o id iljen be ag es som e e isk elle e na u idenskabelig anlæg (Sea le,
2001). Med and e o d angå den on ologiske læsning, om iljen e noge i kan s y e og således
noge i e ans a lige o e o elle om iljen e in eg e e i e en ysisk sys em ligesom de
eksempel is e il ælde med yngdek a en. De anden ype udgå a e epis emisk spø gsmål,
som e beskæ ige med a unde søge de e kendelsesmæssige o udsæ ninge o a ide noge
om be ids heden. De e ho edsagelig de ande spø gsmål, som e udgangspunk e o næ -
æ ende bes a else. Me e konk e e spø gsmåle , h o dan i beds opnå en idenskabelig
besk i else a be ids heden.
Klassisk* iloso isk* eo i*
Fysikalismen e e iloso isk p og am i ølge h ilke men ale ils ande kan o kla es i udeluk-
kende ysiske e me . De e således ilhænge nes opga e a ise, a de e e mulig (Melnyk,
2007). Dualismen e ligeledes e iloso isk p og am. Modsa ysikalismen ha de dualis iske
p og am som si cen ale p incip, a men ale ils ande ikke udelukkende kan o kla es ed hjælp
a ysiske e me . Tilhænge e a dualismen mene således, a de e en undamen al o skel på
o hold ed ø ende sjælen og o hold ed ø ende legeme (Robinson, 2007).
A gumen e mellem ysikalis en og dualis en inddeles unde iden i e, h o a gumen e o de
dualis iske g undp incip ha ølgende e g undpille . Dualis en skal ø s og emmes ise, a
en ysikalis isk o s åelse a hje nen, he unde be ids heden, ikke unge e . Som sådan e de ik-
ke ils ækkelig a inde mangle ed de ysikalis iske p og am. E a gumen o dualismen
o d e ligeledes en o e be isning a a disse mangle e cen ale o de ysikalis iske p og am.
De næs skal dualis en æ e i s and il a o kla e, h o dan de ma e ielle og de imma e ielle
o enes. Nå en sådan o kla ing e e able e bes å de edje elemen i a gi e en il edss il-
lende o kla ing på ela ionen mellem de o ype a æ ende, al så de imma e ielle og de ma-
e ielle (Robinson, 2007).
I o hold il den adi ionelle adskillelse mellem idenskabelige discipline a spejle dis ink ion-
en mellem ysikalismen og dualismen således en adskillelse mellem den klassiske ysik og de ø -
ige idenskabe . He e den klassiske ysik adi ionel ble e op a e som æ ende pa adig-
me på, h o dan idenskab bø bed i es. Disciplinen h ile på en p aksis, de educe e spø gs-
!
4
mål il kausale o hold, som e o enelige med implika ionspilen (Fodo , 1974).
En mode ne og ysikalis isk o mule ing a o e ejelse ed ø ende be ids heden e den såkald-
e as onishing hypo hesis, som e emsa i F ancis C ick i 1994. Den lyde som ølge :
’”You”, you joys and you so ows, you memo ies and you ambi ions, you sense o pe sonal
iden i y and ee will, a e in ac no mo e han he beha iou o a as assembly o ne e cells and
hei associa ed molecule.’ (F ancis, 1994)
Som ysikalismen og dualismen e ble e p æsen e e i de o eliggende, be jene de sig a ana-
loge me ode , ide de begge a bejde ud a en ambi ion om a educe e komplekse p oblem-
s illinge il ela ione de kan o kla es i ysiske e me og o hold. De e således i begge il-
ælde ale om en analyse a be ids heden, de i udgangspunk e e eduk ionis isk (j . Me ode ).
Imidle id e konklusionen a de o p og amme ikke ens, ide de ysikalis iske p og am hæ -
de a en sådan eduk ion e mulig, h o imod konklusionen på de dualis iske p og am e a en
sådan eduk ion ikke e mulig.
Ved eduk ion a en kompleks p oblems illing o søge man a educe e spø gsmål il ins anse ,
som e o enelige med e ideal om en e den, de e s y e a kausale, ela ionelle og unk ion-
elle o hold (Gulick, 2014). Denne iade h o henholds is kausale, ela ionelle og unk ionel-
le o hold indgå som skabelon o en gi en besk i else be egnes sæd anlig is he easy p oblem og
skal ses i sammenhæng med he ha d p oblem (D. J. Chalme s, 1995; Chu chland, 1996).
De spø gsmål de alde ind unde he easy p oblem e ka ak e ise e ed a kunne bes a es ed
hjælp a æ k øje , som enh e p incipiel ha adgang il og som e de samme ua hængig a h il-
ke ænomene de unde søges. De e som sådan de eks insiske egenskabe ed e ænomen,
de kan bes a e spø gsmål, som s illes inden o amme ne a he easy p oblem. De egenskabe
som hen egnes il en besk i else a he ha d p oblem be egnes in insiske og kan be ag es som de
unikke egenskabe , de indes ed e gi en ænomen. Fo holde mellem de o ype spø gsmål
henlede opmæ ksomheden på muligheden o a unde søge e ænomen in e disciplinæ .
Yde me e e de i sig sel udgangspunk o en iloso isk diskussion, de unde søge h o id en
adskille mellem science (i p aksis ysik) og special sciences (i p aksis al ande ) e eel elle kons u-
e e (Fodo , 1974; Oppenheim, 1958). Denne diskussionen behandles yde lige e neden o un-
de om ale a æ idenskabelig eo i.
!
!
5
T æ idenskabelig* eo i*
Udo e de ak um a spø gsmål ed ø ende be ids heden bunde i en klassisk iloso isk p o-
blems illing, e de e spø gsmål som gennem iden ha ænd e ka ak e . De skyldes bland an-
de den eknologiske ud ikling. Med den eknologiske ud ikling ølge nemlig hid il ubenæ n-
e måde a unde e idenskabelig a bejde på. Sam idig k æ e den eknologiske ud ikling op-
mæ ksomhed på de amme inden o h ilke de idenskabelig spø gsmål bes a es. Ne op de o
e de sæ lig ak uel a o holde sig il den adi ionelle akademiske inddeling mellem den hu-
manis iske og den na u idenskabelige adi ion. Fle e iloso e pege på ig igheden a a gø e
de e og skelne unde iden mellem idenskab3 og idenskabelighed4 (Bu ne ).
H o ø s næ n e, idenskab, e en ak i i e de e ka ak e ise e ed a ud o ske e den ed
hjælp a ele able ede og kla e me ode , e idenskabelighed en ak i i e , de beg ænse men-
neskelig opdagelse ed bland ande a gø e hyppig b ug a beg ebe som ’udelukkende’, ’kun’,
’ganske enkel ’ og ’in e me e end’. En konsek ens he a e a idenskabelighed i sæ lig g ad
in e esse e sig o menneskelig ad æ d og g undholdninge (Bu ne ).
E ande esul a a denne adskillelse mellem idenskab og idenskabelighed e a k i ise e i-
denskabeligheden o a æ e o simple , ulgæ og nai . Imidle id e de sna e e de spø gsmål
som sel e idenskabeligheden ejse , de bø p io i e es i o bindelse med ambi ionen om a e-
able e e ug ba æ idenskabelig sama bejde. Da skal de håndhæ es, lyde de idenska-
belighedens dogme, a idenskab e de enes e de be yde noge . Denne pås and udsige imid-
le id ikke noge om, a alle hypo ese e sande. De e nemlig ikke il ælde . De imod e den
idenskabelige p aksis kende egne ed a de s udø e e ( idenskabsmænd) op o d es il a løse
alle p obleme (Pinke , 2013).
De e en umiddelba og p incipiel o skel mellem idenskab og idenskabelighed. H o iden-
skab e en ak i i e , de ud o ske e den ed hjælp a ele able ede og kla e me ode e iden-
skabelighed en ak i i e , de gene alise e en lang ække akademiske discipline (Bu ne ). Såle-
des kunne man be ag e idenskab som e analyse edskab og idenskabelighed som e syn ese-
edskab.
Dis ink ionen mellem idenskab og idenskabelighed ligne i nogen uds ækning den adi io-
nelle dis ink ion mellem den humanis iske og den na u idenskabelige adi ion. Således il de
i ela ion il enh e unde søgelse æ e æsen lig a gø e sig be ids , h ilke s y ke og s aghe-
de de e o bunde med henholds is idenskab og idenskabelighed. He e de bland ande
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
3 Eng.: science
4 Eng.: scien ism!
!
6
ble e påpege , a mulighede ne inden o de o ilgange a gø es a , h ad de e o en ype
spø gsmål, de skal bes a es. Ved ka ak e ise ing a den humanis iske adi ion kan man bland
ande emhæ e, a de e en adi ion som beskæ ige sig med a gø e de kla , h ilke aspek-
e a il æ elsen som e unikke o menneske . Yde me e e de en sæ lig ype spø gsmål, som
den humanis iske adi ion beds bes a e og som ejses i o bindelse med en accep a de mu-
lighede , som eknologiske emsk id b inge . Eksemple he på e , h ad de il æ e ilbage a
la e o os som menneske og om i som biologiske æsne ønske a konku e e med obo e .
Den humanis iske adi ion e således i s and il a ad esse e nogle me e g undlæggende o -
hold, som ikke o udsæ e kendskab il eknologisk a ance ede me ode (Wilson, 2014).
Me ode *
Videnskabs eo i*
Inden o idenskabs eo i skelne man mellem eduk ionisme og an i eduk ionisme. Fø s -
næ n e h ile på en accep a a educe e komplekse p oblems illinge med henblik på a inde
sammenhænge(Zal a, 2014). Den anden me ode accep e e ikke p æmissen om a educe e
komplekse p oblems illinge og be egnes an i eduk ionisme (Helen, Ch is ophe , Pe e , &
John).
Både ysikalismen og dualismen e eksemple på eduk ionis iske eo ie . Dis ink ionen mellem
idenskab og idenskabelighed e me odologisk a en lid anden ka ak e end ela ionen mellem
ysikalisme og dualisme. H o idenskab kan be ag es som be egnelse o en bes em måde a
ops ille speci ikke p obleme på, be egne idenskabelighed en gene el måde a a bejde på. I
de il ælde kan idenskab al så bed i es eduk ionis isk og idenskabelighed kan æ e eduk io-
nis isk i den uds ækning a de nogle spø gsmål, som ikke alde inden o amme ne a den
pågældende måde a a bejde på.
En klassisk o mule ing a den mode ne idenskabelige eduk ionisme gå ilbage il E nes Na-
gel, de de ine e den som ølge :
‘A educ ion is e ec ed when he expe imen al laws o he seconda y science (and i i has an
adequa e heo y, i s heo y as well) a e shown o be he logical consequences o he heo e ical
assump ions (inclusi e o he coo dina ing de ini ions) o he p ima y science.’ (E. Nagel & Nadel,
1961)
I o bindelse med e sådan eduk i o hold mellem di e se idenskabe ale man om a i-
denskabe ne kan s å i e e ikal elle e ho ison al o hold il hinanden. De ini ionen a Na-
gel og Nadel anlægge e e ikal syn på ela ionen mellem idenskabelige discipline , ide de
!
13
unde søges bli e unde søg på en me e objek i måde. Således e de cen ale eduk ionis iske
dogme, a eduk ion med ø e en s ø e g ad a objek i i e . De be yde a sel e besk i elsen
bli e mind e a hængig a den, de besk i e . Den bli e al så me e objek i (Zal a, 2014).
Imidle id synes en sådan endens a æ e a en lid anden ka ak e , nå man ale om be ids he-
den. Således med ø e eduk ionen ikke nød endig is en s ø e g ad a objek i i e . Og i il æl-
de h o de opnås en s ø e g ad a objek i i e kan de æ e på bekos ning a a besk i elsens
ela ion il i keligheden ænd es. Besk i elsen a be ids heden bli e med and e o d me e u i -
kelig i de øjeblik den sæ es i en s eng objek i amme. De skyldes bland ande qualia, som
ha en sæ lig æg ed unde søgelse a be ids heden. Nå de e il ælde skyldes de a de e
in e ne o hold ed be ids heden som i sæ lig g ad e a hængig a de subjek , de unde søges
(Zal a, 2014).
E a ingens*subjek i e*ka ak e *
I a gumen e ka ak e ise e Nagel be ids hedens qualia som æ ende e a ingens subjek i e ka-
ak e . De undamen ale spø gsmål som han ad esse e i o længelse he a angå e a ingens
objek i e ka ak e . Nagel spø ge , om de o e ho ede gi e mening a unde søge, h o dan en
ople else i i keligheden e . Udgangspunk e o unde søgelsen e a en objek i besk i else a
en e a ing o udsæ e a en ople else e ua hængig a den ople ende.
De e Nagels pås and, a i ikke il æ e i s and il a o s å h o dan ople else kan æ e inde-
hold i en ysisk besk i else a e den, ø i o s å de me e undamen ale spø gsmål, som
ed ø e e a ingens objek i e ka ak e . Han sk i e :
‘(…) namely, he ela ion be ween ac s on he one hand an concep ual schemes o sys ems on he
o he hand.’
P obleme e i ølge Nagel a enh e ysisk besk i else skal kunne edegø e o e a ingens sub-
jek i e ka ak e . De e indebæ e a en ysisk besk i else i kausale e me skal kunne o kla e
indi ide s ople else a en gi en hændelse.
Som de o holde sig nu e de h e ken noge beg eb elle nogen me ode, som o ælle os,
h o dan i edegø o e a ingens subjek i e ka ak e . H is men ale p ocesse e ysiske p o-
cesse , må de æ e e in e n o hold, som s a e il a unde gå disse ysiske o and inge . De
e al så en p æmis a de e en sammenhæng mellem en ysisk p oces og en ople else. Imidle -
id o eligge de i il ælde med lage musen ikke nogen g und il a an age a de es ind yk
!
14
s a ende il men ale p ocesse , som e lig noge i kan e a e elle o es ille os. Ne op de o -
hold gø de anskelig , endsige umulig , a beg ebsliggø e h ad de il sige a æ e en lage -
mus. Om e a ingens subjek i e ka ak e sk i e Nagel yde lige e a de ille æ e:
‘ (…) ine, i someone we e o de elop concep s and a heo y ha enabled us o hink abou hese
hings; bu such an unde s anding may be pe manen ly denied o us bu he limi s o ou na u e.’
He a emgå de al så a Thomas Nagel skelne mellem på den ene side eo i og på den anden
side en na u lig beg ænsning i o es e kendelse. Således poin e e Nagel p oblems illingens epi-
s emiske ka ak e . Som konsek ens he a bli e de cen ale i unde søgelsen, a de ikke nød-
endig is e mulig a ud ikle en eo i de kan besk i e be ids heden yldes gø ende. Nagels
konklude e a gumen e med ølgende o mule ing:
‘Re lec ion on wha i is like o be a ba seems o lead us, he e o e, o he conclusion ha he e
a e ac s ha do no consis in he u h o p oposi ions exp essible in human language.’
A gumen e s*p æmisse *
Som konsek ens a konklusionen emsæ e Nagel en ambi ion, de gå ud på a ud ikle en æ-
nomenologi, som e ganske ua hængig a o es o es illingse ne. I ølge ham e måle med en så-
dan ænomenologi a æ e en besk i else a :
’(…) a leas in pa , he subjec i e cha ac e o expe iences in a o m comp ehensible o beings
incapable o ha ing hose expe ience.’
End ide e og som led i denne ambi ion poin e e Nagel, a de e o skel på ysiske besk i else
og ysiske o kla inge . De e sæ lig ydelig , h is man be ag e iden i e s ela ione , h o
o mule inge på o men X e lig Y ha en a gø ende be ydning. De e Nagels pås and a i
inden o en en eo e isk amme ed, h o dan de e e sand . Imidle id e de uden o en
eo e isk amme en is mys ik omk ing de e o hold.
Ambi ionen om a ud ikle en ænomenologi o udsæ e en dybe e o s åelse a , h ad de il si-
ge a æ e. I henhold il iden i ika ions ela ionen skal i i ølge Nagels ambi ion æ e i s and il a
sides ille men ale hændelse med ysiske ils ande. Han hæ de a de e e en anden opga e end
den de e o bunde med ud yk på o men 2+2=4. I de il ælde be yde a æ e nemlig, a
de il h e en id e mulig a e s a e h ad de s å på den ene side a ligheds egne med h ad
de s å på den anden side a ligheds egne . Nagel d age også en anden pa allel ed a be ag e
!
15
lyd som bølge ænomen. De gø han med henblik på a demons e e, a i i en ysisk besk i el-
se he a ilsidesæ e isse aspek e a ænomene , eksempel is de s ela ion il menneske .
I bes æbelse ne på a illus e e h ilke k a de e il en ænomenologi indd age Nagel også
ud iklingen a en la e il en somme ugl. Han spø ge , h ilke o udsæ ninge en obse a ø
de mod age en kasse med en somme ugl må ha e, h is denne skal ide a de ha æ e en
la e ø de kom en somme ugl.
Således p æsen e e Thomas Nagel o be ingelse o bunde med a ud ikle en ænomenologi.
De ene e a den nød endig is må gå på komp omis med nogle aspek e i unde søgelsesøje-
blikke . De ande e en ids ak o , som ikke nød endig is e om a e a unde søgelsen. Den
endelige p oblem o Nagel e , a han spø ge , h ad de il sige a æ e en lage mus o en la-
ge mus. H ad i kan b uge o es illingse nen il e a å en idé om h ad de il sige o os a æ-
e en lage mus. I ølge Nagel e de o p incipiel o skellige ing. A o es ille sig en ans o -
ma ion il en lage mus gi e ikke nogen idé om h ad de il sige a æ e en lage mus he og
nu. E nen il a abs ahe e a egne o es illinge e h ad Nagel be egne epi ænomenologi. Og
en sådan il æ e nød endig, h is i skal opnå indsig i, h o dan de i i keligheden e a æ e
en lage mus.
!
En* ysike *
F ank Jackson’s udgangspunk e e lid ande end Thomas Nagels. G undlæggende e han nem-
lig o e aske o e , a i som e kendende æsne e i s and il a beg ebsliggø e så mege a e -
den, som en ak isk e il ælde . I si a gumen a 1986 in oduce e ysike en Ma y, som ed
al h ad de e a ide om lys. Imidle id e hendes mulighede o a unde søge lys beg ænse , i
de hun kun ha mulighed o unde søge ænomene i en a eløs e den (Jackson, 1982).
Ma y e al så i s and il a gi e en ulds ændig ysisk besk i else a ænomene , mens hun ikke e
i s and il a o kla e, h o dan de ems å o de menneskelige øje. A gumen e e som sådan
en illus a ion a ysikalismens u ils ækkelighed. F ank Jackson o mule e de som ølge :
’I hink ha he e a e ce ain ea u es o he bodily sensa ions especially, bu also o ce ain
pe cep ual expe iences which no amoun o physical in o ma ion includes.’
Jackson pås å a ysikalismens ilsyneladende u ils ækkelighed skyldes den menneskelige e -
kendelse. De e al så ikke en u ils ækkelighed ed de ysikalis iske p og am. Jackson anlæg-
ge således e epis emisk syn på p oblems illingen. De be yde a de ikke e e p oblem o
!
16
sel e ysikalismen, a den e e lade spø gsmål ed ø ende qualia ubes a e . Pås anden e al så
a e h e o søg på a educe e komplekse spø gsmål il esul e e i nogle uløselige o hold.
Nå qualia e e ubes a e spø gsmål skyldes de den menneskelige e kendelse.
Til a illus e e denne poin e in oduce e Jackson e ankeekspe imen i a gumen e s sids e
del. He besk i e han en e den, som eksis e e unde ande . Indbygge ne i denne e den ha
ud ikle en eo i, de unge e pe ek il a besk i e en e den unde and. Ekspe imen e s po-
in e e , a de s indbygge e ha en mangel uld eo i, ide den kun unge e il a besk i e de es
del a e den. Teo ien e al så ikke i s and il a o kla e ænomene , som ligge uden o and-
s æ en.
I ekspe imen e dele indbygge ne sig i o lej e. Nogle e kende a de e e p oblem o eo i-
en, a den e beg ænse il kun a æ e i s and il a o kla e o hold unde and. And e poin e-
e , a de ikke e e p oblem med hen isning il a ingen a de es egen a ha æ e i s and il
a gø e de bed e. Disse e æ diggø al så de es eo i på bagg und a a de ikke indes noge
bed e al e na i . I o længelse he a in oduce e Jackson beg ebe supe æsne . H ad de e
ka ak e is isk o disse e , a de e i s and il a o kla e mangle ne ed menneske s eo ie om
e den. Supe æsene ne s å således i en ela ion il os s a ende il den ela ion de e mellem
os og de indbygge e som bo unde ande . Tankeekspe imen e indeholde al så ikke nogen
løsning på p oblems illingen. I s ede lægge den op il en accep a p oblems illingen he unde
en accep a e kendelsens ilkå . Med si a gumen in ende e Jackson ikke a gø e spø gsmål
ed ø ende be ids heden il e de ini ionsspø gsmål. Han mene al så ikke, a spø gsmål ed ø-
ende be ids heden bø anskues som ene de ini ionsspø gsmål.
Dela gumen e *
F ank Jackson inddele si a gumen i i e dele. De ø s e e dele indeholde a gumen e mod
sel e ysikalismen. I den je de og sids e del in oduce e og ka ak e ise e han epi ænomenolo-
gien ed hjælp a de ankeekspe imen , de o egå unde and og som e p æsen e e o en o .
Den a gø ende pås and i de ø s e a gumen , idensa gumen e , e a adgang il al ysisk in o -
ma ion om e gi en ænomen ikke med ø e en ud ømmende iden om de e ænomen. Jack-
son sk i e :
‘And he polemical s eng h o he knowledge a gumen is ha i is so ha d o deny he cen al
claim ha one can ha e all he physical in o ma ion wi hou ha ing all he in o ma ion he e is o
ha e.’
!
17
De e i o bindelse med denne pås and, a Jackson in oduce e ysike en Ma y. Hun e kende-
egne ed o ing. Fo de ø s e e hun en em agende ysike , de ed al h ad de e a ide
om lys. Fo de ande e hun beg ænse i a ud ø e sine ekspe imen e i en a eløs e den. De
a gø ende i a gumen e e a Ma y il læ e noge ny om lys den dag hun lukkes ud i en a e ig
e den. Således e hendes ysiske iden om ænomene al så u ulds ændig. På bagg und he a
slu e Jackson, a e ænomen ikke udelukkende bes å i en ysiske besk i else. Og på den bag-
g und ilbage ise Jackson ysikalismen.
De ande a gumen , de såkald e modala gumen , age udgangspunk i, a de ikke e nogen
ysiske besk i else a e den, som implice e a man e be ids om noge elle a man øle no-
ge o e ho ede . Jackson sammenholde de e med en dis ink ion mellem æs e iske og na u li-
ge k ali e e . Han sk i e a de ikke nød endig is e mulig a educe e æs e iske k ali e e il
na u lige k ali e e , om end de o i nogle il ælde e o e lappende. Fo ekoms en a en smuk
lampe kan al så kun sjælden o kla es ud a a den pågældende gens and e en lampe. I o hold
il be ids heden o kla e de ak um, a i e be ids e al så ikke noge desk ip i om sel e be-
ids heden.
De edje dela gumen he le e lighede med Thomas Nagels udgangspunk o a unde søge
be ids heden, na nlig en lage mus. I de il ælde de g undlæggende og ilbage endende
spø gsmål, h o dan de e a æ e en gi en o ganisme. Således e p oblems illingen i de il-
ælde a en ysisk besk i else a en gi en pe son udelade isse aspek e . F ank Jackson illus e-
e denne poin e unde hen isning il a o es synsind yk e p i a e o s åe på den måde a in-
gen ed p æcis h ilken ople else en il ældig pe son o binde med a en blå. Jackson poin e-
e en ig ig dis ink ion mellem de o a gumen e , som bes å i a Thomas Nagel e beskæ ige
med slu e a en ople else il en anden ople else og således ikke e e a gumen mod sel e y-
sikalismen.
*
* *
!
18
Epi ænomenologi!
I ølge Jackson s å qualia ikke i en kausal o bindelse il ysiske ænomene . På den bagg und in-
oduce e han beg ebe epi ænomenologi og emsæ e o cen ale epi ænomenologiske po-
s ula e . De ene e a men ale ils ande ikke ha noge a gø e med ysiske ils ande. De ande
e a men ale ils ande ikke kan o kla es ud a å sagssammenhænge. Han sk i e :
‘All I will be conce ned o de end is ha i is possible o hold ha ce ain p ope ies o ce ain
men al s a es, namely hose I’ e called qualia, a e such ha hei possession o absence makes no
di e ence o he physical wo ld.’
Jackson eksempli ice e denne pås and med du en a en ose, som han hæ de ikke e mulig a
besk i e i ysiske e me . Tils a ende e sme e en ople else, som kun del is kan besk i es.
Sam idig e de ikke sjælden a sme e o kla es ud a en unk ion, med h ilken i educe e
isikoen o skadelig ad æ d ed eksempel is a ly e hånden a en a m kogeplade. Jackson a -
ise imidle id e sådan unk ionel o s åelse a ænomene . De gø han med udgangspunk i
e a gumen e . De ø s e in ol e e a gumen bes å i a en ilsyneladende umiddelba kausa-
li e kan ilbage ises ed hjælp a en eo i, som ise a o dis ink e e ek e kan o kla es ud a
den samme ilg undliggende p oces. De ande a gumen be egne Jackson e olu ionsa gumen-
e og a ise a qualia kan o kla es ud a e a gumen ed ø ende a ens o e le else. De
edje og sids e a gumen påpege a en epi ænomenologi ikke gø de mulig a slu e a qua-
lia il ad æ d. Denne pås and eksempli ice e Jackson med e scena ium h o o a ise appo -
e e a den samme begi enhed. Sel om de o begi enhede en ak isk a de samme, e de
ikke alid a slu e a den ene a is appo e e om den pågældende begi enhed o di den anden
a is gjo de de . Tils a ende e de al så ikke nogen kausal sammenhæng mellem h o dan noge
ople es og en speci ik ad æ d. Fo skellige o hold kan o kla e den sammen ad æ d.
Empi isk*unde søgelse*a *be ids heden*
K an i ice ing*a *be ids heden*
Med henblik på a komme en k an i a i besk i else a be ids heden næ me e, e de gennem
iden ble e in oduce e le e o skellige mål, som skulle gø e de mulig a besk i e be ids -
heden i objek i e e me . De udo e skelne man g undlæggende mellem o o skellige måde
a i æ ksæ e en empi isk unde søgelse a be ids heden. Den ene age udgangspunk i en am-
bi ion om a isole e be ids heden som en lokal enhed i hje nen og e al så eduk ionis isk. Den
anden age udgangspunk i en global o s åelse a be ids heden, ide den age udgangspunk i
!
19
a be ids heden e lokalise e di us i hele hje nen. Eksemple på me ode inden o de o o -
skellige måde e læsionss udie og billeddannende unde søgelse , henholds is. E klassisk ek-
sempel på e læsionss udium e Phines Gage, som o e le ede a å en je ns ang igennem ho ed-
e . Billeddannede unde søgelse alde i o ka ego ie , ide de både kan in ol e e billede a den
menneskelige hje ne elle billede a and e dy .
Fle e s udie yde på a sel i unde søgelse a hje nen de e base e på en global o s åelse a
be ids heden il de æ e ale om e sys em, de e o ganise e således, a de ha en ke ne,
som s å i o skellige unk ionelle o hold il de omk ingliggende s uk u e . Denne konklusion
e en konsek ens a sammenligning a le e o skellige læsionss udie , h o skade på hje nen a -
hænge a skadens lokalisa ion og om ang. Yde me e ise disse s udie , a skade på hje nen
mani es e e sig som i p obleme med a synk onise e ak i i e en i o skellige dele a hje nen
(Siegal & Va ley, 2002).
Således e de al så mulig på bagg und a en billeddannende unde søgelse a hje nen a kon-
klude e ølgende ed ø ende be ids heden. Fo de ø s e e de s uk u e de gi e anledning
il be ids heden ikke ligelig o del i hje nen. Fo de ande e sel e synk onise ingen a ak i i-
e en i de enkel e ne ecelle ænd e , nå be ids heden e på i ke som ølge a s uk u elle
skade på hje nen. Samle se yde disse unde søgelse al så på a de e dele a hje nen som e
me e cen al h ad angå en lokalisa ion a be ids heden. Sam idig gi e de g und il a o a
be ids heden e lokalise e le e o skellige s ede i hje nen, da synk onise ingen ikke indes in-
ak i læsionss udie ne.
En anden måde a o e age en empi isk unde søgelse e a be ag e en del a hje nen og besk i e
denne del a hje nen i ysiske e me . Som næ n o en o indebæ e de e bland ande a ind-
ø e nogle mål og lade disse mål æ e en måde a besk i e be ids heden på. Eksemple he på e
a måle elek iske s ingninge i hje nen ed en bes em ek ens, o søge a ak i e e de cen a-
le ne esys em på ud a kemisk kendskab og endelig en applika ion a iden omk ing cen ale
synsbane på be ids heds ænomene (Da id J. Chalme s, 2010).
En*ekspe imen el*model*
Med udgangspunk i empi iske unde søgelse ha F ancis C ick og Ch is o Koch ops ille en
model o be ids heden. Modellen e ikke e de alje e sæ a hypo ese . Den indeholde sna-
e e e o slag il, h o dan man idenskabelig unde søge be ids heden. De es holdning il
p oblems illinge de angå be ids heden e , a de bø løses na u idenskabelig og som sådan
!
20
e spø gsmål ed ø ende be ids heden ikke udelukkende iloso iske spø gsmål (C ick & Koch,
1998).
Udgangspunk e o modellen a unde søge syne og lade konklusione he a indgå i en besk i-
else a be ids heden. Me e speci ik analyse e de h ilke p ocesse , de e in ol e e i omdan-
nelsen a elek isk ak i i e i hje nen il o hold, i bli e be ids e omk ing. Hel konk e e de
syne de s ude e (C ick & Koch, 1995). Til de o mål beny e de bland ande elek oence a-
log a i, de e en me ode il a måle elek isk ak i i e i hje nen. I de es o søg på a a dække
be ids heden lede C ick og Koch således e e en neu al co ela e o consciousness. Udgangspunk-
e o de es model e al så en lokal o s åelse a be ids heden (C ick & Koch, 2003).
!
De o e o dnede spø gsmål, som de es ekspe imen e ed ø ende be ids heden søge a a kla-
e e , h o dan ople elsen a e ænomen som eksempel is a en ød kan o kla es på bagg und
a ak i i e e i hje nen (C ick & Koch, 2003). En unde søgelse a den ype spø gsmål om a e
o o skellige aspek e , jæ n ø o ens ående dis ink ion mellem he easy og he ha d p oblem
(Chu chland, 1996). De ene s a e il he easy p oblem. He spø ge man, h o o en gi en gen-
s and e ød. Analogien il he ha d p oblem e spø gsmåle , h o dan i som menneske ople e a en
ød.
En o kla ing på de ø s e spø gsmål il i nogle si ua ione æ e, a gens anden e ød, o di
nogle ha gi e den a en ød. I and e si ua ione il o kla ingen på a gens anden e ød æ-
e, a den exci e e lys ed en bes em bølgelængde. En il edss illende o kla ing på he easy
p oblem a hænge således a de oms ændighede unde h ilke den gi es. Fælles o de o o kla-
inge e imidle id, a de e ua hængige a menneske s op a else a ød.
Ande ledes o holde de sig med spø gsmåle om, h o dan i som menneske ople e a en
ød. De e nemlig e spø gsmål, som ad esse e sel e ople elsen og o kla ingen e således u-
middelba a hængig a den, som ople e . Ud a e en na u idenskabelig synspunk ille de
æ e ideel h is o kla ingen a ua hængig a den enkel e, men ganske a hængig a de a ople-
e. De ille således æ e ideel , h is o kla ingen a eks e n.
Ren me odologisk kan man ilgå spø gsmåle om h o dan i som menneske ople e a en
ød, på o o skellige måde . Den ene in ol e e e okus på ople elsen a ød. I den si ua ion
unde søge man ople elsen a ød med henblik på a a gø e ad den ej, h ad be ids heden e .
Rød bli e således unde søgelsens udgangspunk og denne ilgang o d e en global unde søg-
else a hje nen.
Den anden indebæ e , a man sys ema isk lede e e en neu al co ela e o consciousness i den o-
e be isning, a i de øjeblik man e i s and il a o kla e en sådan s uk u i kausale e me , il
!
21
også spø gsmåle angående qualia også bli e a kla e (C ick & Koch, 2003). Med and e o d a -
bejde man he ud a en hypo ese om a sel e iden i ika ionen a en neu al co ela e o conscious-
ness il løse spø gsmål ed ø ende qualia og således o kla e h o dan ysiske p ocesse i hje nen
gi e anledning il ople else .
C ick og Koch a bejde ud a sids næ n e p incip og age udgangspunk i abe s syn. De e
le e g unde il a de lige ne op e abe , de e ammen om de es ekspe imen elle model. De
emhæ e , a en unde søgelse a be ids heden k æ e , a man ud ø e målinge inden o me-
ge ko e idsin e alle . De e , angi elig , s æ a gø e på menneske . Imidle id emhæ e
de ig igheden a a ud ø e pa allelle s udie a be ids heden i henholds is abe og menneske .
De e bland ande ig ig o di psykologien bag en isuel ople else e le e e a unde søge i
menneske end i abe . Nå de e il ælde skyldes de , a e menneskes appo e ing a e syns-
ind yk e le e e ilgængelig end en ils a ende appo a en abe (C ick & Koch, 2003).
C ick og Koch emhæ e , a de ikke e nogen o e o dnede eo i o en o s åelse a hje nen.
De il komme a de mangle ekspe imen elle de alje og s æ ke gene elle idee (C ick &
Koch, 1998). Sammenligne med de idenskabelige g undlag o The Human Genome P ojec in-
des de al så ikke nogen me ode , som gø de mulig a besk i e hje nen de alje e og med ud-
gangspunk i empi iske unde søgelse . De udo e indes de ikke e sæ skil idenskabelig
dogme s a ende il molekylæ biologiens cen ale dogme, de olke biologiske sys eme inden
o amme ne a e beg ebe , som s å i idsmæssig og desk ip i ela ion il hinanden
("Cen al Dogma o Biology: Classic View,")
Yde me e skelne C ick og Koch mellem o o skellige p oblems illinge . Den ene s a e il
udgangspunk e o de ankeekspe imen e , som e p æsen e e o en o og angå al så qualia.
Den anden p oblems illing som de emhæ e angå sel e meningen med be ids heden. De es
pås and e a meningen med be ids heden e a skabe en sammenhæng mellem e indi id og
de s omgi else (C ick & Koch, 1998). Således kny e de sig også i de es o s åelses amme e
unk ionel aspek a be ids heden i lighed med o ens ående e e ence il Da id Humes o e -
ejelse om o holde mellem o billa dkugle .
!
Sammen a ende*bemæ kninge *
H ad angå eo e iske og empi iske unde søgelse a be ids heden kan på bagg und a næ æ -
ende opga e an ø e a sel e meningen med be ids heden ikke e om a e a den eo e iske un-
de søgelse. He skal o s ås a de ak uelle ankeekspe imen e ikke unde søge eksplici h ilken
unk ion be ids heden ha . En a o kla inge ne på denne be ag ning e mulig is, a de e
!
22
s ø e idenskabelig isiko o bunde med a ud ø e en unde søgelse inden o na u idenska-
bens amme . Al så skal man i o bindelse med a ud ø e sådanne ekspe imen e æ e kla e e
h ad angå e æ diggø else a sammenhængen mellem den be ids hed, som de egen lig s illes
spø gsmål ed og de modelle , som kan assis e e en k an i ice ing a be ids heden.
C ick og Koch as slå a de i de es ype a unde søgelse ikke e mulig a a gø e, p æcis h ad
en ople else e og som sådan ems ille en be ids heden. I s ede e de mulig a adskille o -
skellige ople else . Eksempel is e de mulig a besk i e o skellen på ople elsen a ød og o-
ange (C ick & Koch, 1998). I den henseende e de al så umiddelba e lighede mellem anke-
ekspe imen e ne og den empi iske ilgang. Fo de ø s e e også Nagel’s ems illing a be-
ids heden næ kny e il ople elsen. Fo de ande lykkedes de helle ikke Nagel a konklu-
de e noge på bagg und a en isole e unde søgelse a be ids heden, men sna e e i sammenlig-
ning med en anden be ids hed, nemlig en lage mus’. De samme e il ælde med F ank Jack-
son, som eksplici age udgangspunk i ople elsen a e ænomen, ide han e klæ e sig som en
æ ende en qualia eak (Jackson, 1982). End ide e e de også i de a gumen p æsen e e en
nød endighed a a sammenligne, ide Jackson in oduce e ysike en Ma y. End ide e e de
en sp oglig e uomgængelig sammenlignende elemen indehold i beg ebe qualia, ide de
ka ak e ise es ed he likeness.
C ick og Koch emsæ e den eo e iske mulighed de e o a o binde o hje ne og på den
måde sammenligne hje ne de e ble e s imule e ens men ha olke de gi ne s imuli o skel-
lig (C ick & Koch, 1998). Om de sk i e de a :
’I is impossible o do his a he momen , o in he easily o eseeable u u e. One is he e o e
emp ed o use he philosophe ’s a o i e ool, he hough expe imen . Un o una ely, his
en e p ise is augh wi h haza ds, since i ine i ably makes assump ions abou how b ains beha e,
and mos o hese assump ions ha e so li le expe imen al suppo ha conclusions based on hem
a e alueless.’
I o ens ående ci a ka ike e C ick og Koch p oblems illingen, ide ankeekspe imen e ikke e
æ diløse. De e i h e ald demons e e i næ æ ende bes a else, h o både den eo e iske
og den empi iske unde søgelse ha samme g undlæggende p oblems illing, som udsp inge a
o e ejelse ed ø ende qualia (Le ine, 1983). De il komme spø gsmåle o sa bes å ,
h o ed de il æ e en ejl a emhæ e en me ode som æ ende o e legen.
