Samspillet mellem rensdyr, vegetation og menneskelige aktiviteter i Grønland. Technical Report No. 49

1
Samspille mellem ensdy ,
ege a ion og menneskelige
ak i i e e i Ves g ønland
Teknisk appo n . 49, 2004
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
2
Ti el: Samspille mellem ensdy , ege a ion og
menneskelige ak i i e e i G ønland
Fo a e e: Pe e J. Aas up & Mikkel P. Tams o , Danma ks Miljøunde søgelse .
Ch is ine Cuyle , Pipaluk Mølle -Lund, K is jana G. Mo z eld , Ch is ian Bay
& John D.C. Linnell, G ønlands Na u ins i u
Se ie: Teknisk appo n . 49, 2004
Udgi e : G ønlands Na u ins i u
Finansiel s ø e: Næ æ ende appo e inansie e a Miljøs y elsen ia p og amme
o Miljøs ø e il A k is. Rappo ens esul a e og konklusione e
o a e en(nes) egne og a spejle ikke nød endig is Miljøs y elsens
holdninge .
Fo side o o: Pe e J. Aas up
ISBN: 87-91214-04-1
ISSN: 1397-3657
Layou : Ki s en Rydahl
Re e ence: Aas up, P. (ed.) 2004. Samspille mellem ensdy , ege a ion og
menneskelige ak i i e e i G ønland. Pinngo i ale i ik, G ønlands
Na u ins i u , eknisk appo n . 49. 321 s.
Rek i e es hos: E udelukkende ilgængelig i elek onisk o ma på G ønlands
Na u ins i u s hjemmeside h p://www.na u .gl.
3
Samspille mellem ensdy ,
ege a ion og menneskelige
ak i i e e i Ves g ønland
Teknisk appo n . 49, 2004
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
4
5
P ojek e s ho edmål e a o bed e g undla-
ge o o s åelse a o holde mellem ens-
dy ene, de es ødeg undlag og de le e ilkå ,
de indes o skellige s ede på G ønlands
es kys . En sådan iden il o bed e g und-
lage o bl. a. G ønlands Na u ins i u s åd-
gi ning il Hjemmes y e og o DMU’s åd-
gi ning il Rås o di ek o a e . P ojek e s i e
delmål e : 1) a dokumen e e snea smel nin-
gens o løb sam ege a ionens odighed
o e en længe e å ække, 2) a o bed e kend-
skabe il ou age ingsmulighede ne og ege-
a ionens beska enhed i o skellige dele a
G ønland ed uda bejdelse a ege a ions-
ko , 3) a ko lægge ensdy enes and inge
i om åde ne ed Nuuk og Kange lussuaq
sam 4) a unde søge ensdy enes ad æ d i
o bindelse med o s y else ed menneske-
lige ak i i e e .
De e il ejeb ag sa elli billede (NOAA
AVHRR) il besk i else a sne o hold og o-
dighed (NDVI) o pe ioden 1979-1999. Bil-
lede ne kan an endes il a u de e snea -
smel ning, e able ing a ø s e snedække sam
odighed og e inklude e på den med ølgen-
de CD- om. De e ud ikle me ode il ana-
lyse a disse o hold, som e es e på mind e
om åde næ Kange lussuaq og ed Nuuk.
Base e på be egninge a middelå ene o
disse o om åde ses, a snea smel ningen e
idligs i Kange lussuaq og a odigheden
ha oppunk ca. 3-4 uge sene e i Nuuk end
i Kange lussuaq. De il med de ud iklede
æ k øj æ e mulig a besk i e æks sæson
og odighed o speci ikke om åde med
s o nøjag ighed.
Vege a ionen i om åde ne ed Kange lus-
suaq, ed Nuuk og i Sydg ønland e ble e
ko lag ed hjælp a Landsa TM sa elli bil-
lede , og de o ekommende ege a ions ype
e ble e g undig besk e e på bagg und a
de alje ede bo aniske analyse (I ex-me o-
den). De ko lag e ege a ions ype e : K a ,
ResumeResume
ResumeResume
Resume
kæ , g æsland, sneleje, la holdig d æ gbusk-
hede, d æ gbuskhede, s eppe og a blæs-
nings lade/ jeldma k. Ko ene e an ende-
lige o s udie a den ela i e o deling a
ege a ion i o skellige om åde . Usikke he-
den på ege a ions ype nes geog a iske pla-
ce ing e imidle id så s o , a ko ene skal
an endes med o sig ighed. Ko lægningen
a ege a ionen ha is nogle æsen lige o -
skelle mellem om åde ne ed Kange lussuaq,
Nuuk og Sydg ønland. I Kange lussuaqKange lussuaq
Kange lussuaqKange lussuaq
Kange lussuaq e
de ka ak e is isk a : 1) d æ gbuskhede ud-
gø en mege s o del a de samlede a eal,
2) la holdig d æ gbuskhede indes næs en
ikke og 3) jeldma k udgø en mind e del a
om åde end i Nuuk og Sydg ønland. Ved
NuukNuuk
NuukNuuk
Nuuk e de ka ak e is isk, a : 1) o ekom-
s en a la holdig hede e æsen lig høje e
end i de o and e om åde og 2) a k a kun
udgø en lille del a om åde . I Sydg øn-Sydg øn-
Sydg øn-Sydg øn-
Sydg øn-
landland
landland
land e de ka ak e is isk a : 1) g æshede e
lang me e udb ed end på de and e lokali-
e e , 2) a la holdig d æ gbuskhede ha en
mege inge udb edelse og 3) a s eppe ikke
indes.
Analyse a de sa elli mæ kede ensdy s po-
si ione i o hold il de o ekommende ege-
a ions ype ha is a dy ene ilb inge 50%
a iden i a g ænsede ke neom åde som ud-
gø mellem 8 og 25% a dy enes o ekoms -
om åde. De ble end ide e unde , a ens-
dy ene i Kange lussuaq-om åde i b uns i-
den p imæ an ende d æ gbuskhede og
kæ , i kæl nings iden og umiddelba e e
an endes ho edsagelig jeldma k, mens
g æsland an endes mes om somme en. I
den no dlige del a Nuuk-om åde an endes
jeldma k og s eppe i kæl nings iden, mens
dy ene es en a å e o ins is æ des i den
la holdige d æ gbuskhede.
Rensdy simle s and inge e unde søg ed
hjælp a A gos sa elli sende e i Kange lus-
suaq-om åde (7 sende e) og i Nuuk-om å-

6
de (8 sende e). Ingen and inge a o e
længe e a s ande end 100 km. De mæ kede
ensdy i Kange lussuaq-om åde ulg e beg-
ge å de samme møns e med ophold næ
indlandsisen i somme hal å e og ophold
længe e mod es i in e hal å e . I Nuuk-
om åde a and ingsmøns e me e kom-
plice e , ide en del a dy ene o e og an-
d inge mellem kys om åde , h o de op-
hold sig om in e en, og om åde næ ind-
landsisen, h o de ophold sig om somme-
en. And e dy a s a ionæ e i kys om åde .
Dy ene o e og ikke koo dine ede, sam idige
and inge , men a allige el o as e o e -
o bes em e om åde . Endelig a dy ene
lang me e mobile i Nuuk-om åde end i
Kange lussuaq-om åde . De a ingen an-
d inge mellem de o om åde .
Unde søgelse ne a ensdy s eak ione på
menneskelige o s y else ble unde søg i
Kange lussuaq og i Nuuk-om åde i kæl -
nings iden, om somme en og e e jag en.
Dy enes yg - og lug a s ande ble mål ed
hjælp a en a s andsmåle . Unde søgelse ne
is e, a opdagelsesa s and, yg a s and,
lug a s and og lug længde a længe e hos
lokke end hos enlige ensdy . Flokke med
kal e a me e å ågne end lokke udeluk-
kende med oksne dy . Hyppigheden a nys-
ge ig ad æ d og opdagelsesa s andene indi-
ke ede a ensdy ed Nuuk a mind e å -
ågne end ensdy ed Kange lussuaq e e
jag iden, mens de ikke a o skelle i kæl -
nings iden og om somme en. Rensdy ed
Nuuk a mes å ågne i kæl nings iden,
mens ensdy ed Kange lussuaq a mes
å ågne e e jag iden. De konklude es, a
lug - og yg eak ione hos g ønlandske
ensdy e sammenlignelige med and e ens-
dy bes ande, og a ensdy i kæl nings iden
bø besky es mod o s y else i lighed med
and e s ede i e den.
P ojek e ha gi e ny in o ma ion, som un-
de s ø e a ensdy i Ves g ønland bø be-
ag es som adskil e bes ande, som le e un-
de mege o skellige ilkå . De e e iden
som alle ede nu e b ugba o o al ningen
a G ønlands ensdy . De e imidle id e
mege s o beho o unde søgelse a o -
holde mellem dy enes kondi ion og de o -
skelle i ege a ions o hold, and ingsmøns e
og ad æ d, som de o eliggende unde søgel-
se ha a slø e .
7
1.1.
1.1.
1. IndledningIndledning
IndledningIndledning
Indledning..............................................................
..............................................................
............................... 11
11
111
11
1
1.1. Rappo ens opbygning og
indhold ...................................... 11
1.2. Bagg und................................... 12
1.3. Valg a om åde ....................... 13
2.2.
2.2.
2. VV
VV
Vege a ionsbesk i elseege a ionsbesk i else
ege a ionsbesk i elseege a ionsbesk i else
ege a ionsbesk i else................
................
........ 1515
1515
15
2.1. Indledning................................. 17
2.2. Tidlige e bo aniske unde søg-
else og –ko lægning.............. 17
2.3. Besk i else a de unde søg e
lokali e e ................................... 19
2.3.1. Valg a el lokali e e .. 19
2.4. Me ode og ma e iale ............ 21
2.4.1. Place ing a analyse-
el e ............................... 21
2.4.2. Ma e iale il ege a-
ionsanalyse.................. 23
2.4.3. Rekognosce ing ........... 23
2.4.4. Vege a ionsanalyse
e e I ex-me oden....... 23
2.4.5. Be egning a a e nes
dækningsg ad og na n-
gi ning a ege a ions-
ype ............................... 24
2.4.6. Vu de ing a g æs-
nings yk ....................... 25
2.5. Resul a e .................................. 25
2.5.1. Analyse ede ege a-
ions ype ...................... 25
2.5.2. Besk i else a ege-
a ion på alle lokali e-
e - base e på ekog-
nosce inge ................... 27
2.5.3. Vege a ionsanalyse .... 35
2.5.4. Vege a ionsklassi i-
ka ion............................. 35
2.6. Besk i else a de ko lag e,
gene alise ede ege a ions-
klasse ........................................ 37
2.6.1. Vege a ionsko
Kange lussuaq............. 37
2.6.2. Vege a ionsko
Nuuk.............................. 46
Indholds o egnelseIndholds o egnelse
Indholds o egnelseIndholds o egnelse
Indholds o egnelse
2.6.3. Vege a ionsko
Sydg ønland................. 47
2.6.4. Sammenligning a
me ode o u de ing
a dækningsg ad ......... 48
2.6.5. G æsning....................... 49
2.7. Diskussion................................. 53
2.7.1. G æsnings ils and ....... 54
2.7.2. Vege a ionens øde-
mæssige be ydning...... 56
2.8. Konklusion................................ 57
2.9. Li e a u lis e ............................. 59
3.3.
3.3.
3. Sa elli base e ege a ions-Sa elli base e ege a ions-
Sa elli base e ege a ions-Sa elli base e ege a ions-
Sa elli base e ege a ions-
ko lægning i Vko lægning i V
ko lægning i Vko lægning i V
ko lægning i Ves g ønlandes g ønland
es g ønlandes g ønland
es g ønland ..
..
.6161
6161
61
3.1. Resumé ...................................... 63
3.2. In oduk ion ............................. 63
3.2.1. Rappo ens opbygning . 63
3.3. Om åde , klima og
ege a ion.................................. 66
3.3.1. Om åde nes geog a i-
ske uds ækning .......... 66
3.3.2. Klima og klima-
g adien e ...................... 67
3.3.3. A k isk ege a ion og
dens ilpasning il
klimae ........................... 75
3.4. Vege a ionsko lægning.......... 77
3.4.1. Da abea bejdning ....... 77
3.5. Da ag undlag........................... 80
3.5.1. Sa elli da a.................... 80
3.5.2. A mos æ ep o ile ....... 81
3.5.3. Ko da a og digi al
højdemodel (DEM) ..... 82
3.6. Fel unde søgelse ..................... 83
3.6.1. Spek almålinge ......... 83
3.6.2. O e lade ype ............ 85
3.6.3. Posi ionsda a................ 86
3.7. Me ode....................................... 87
3.7.1. P æp ocesse ing .......... 87
3.8. Gain (C1) og o se (C0) æ die
o p e- og in ligh kalib e-
inge a Landsa 5 TM. ......... 89
3.8.1. Klassi ika ion ............... 98
8
3.8.2. Usikke heds-
bes emmelse .............................. 103
3.9. Resul a e .................................. 109
3.9.1. Spek alsigna u e ...... 110
3.9.2. Vege a ionsko lægning
ed Kange lussuaq ..... 113
3.9.3. Vege a ionsko lægning
ed Nuuk ...................... 115
3.9.4. Vege a ionsko lægning
ed Sydg ønland......... 118
3.9.5. Vege a ions ype nes
o deling langs klima-
g adien e ne ................. 120
3.10. Diskussion ................................. 121
3.10.1.Ko lægning a
ege a ionen i de e
om åde ......................... 121
3.10.2.Vege a ion og klima-
g adien e ..................... 131
3.11. Konklusion................................ 133
4.4.
4.4.
4. Re ospek i Re ospek i
Re ospek i Re ospek i
Re ospek i
AA
AA
AVHRR analyseVHRR analyse
VHRR analyseVHRR analyse
VHRR analyse............................................
............................................
...................... 135135
135135
135
4.1. Fo mål........................................ 138
4.2. Da ag undlag........................... 138
4.2.1. Gene el om NOAA
AVHRR.......................... 139
4.2.2. Billedda a...................... 140
4.2.3. Punk da a ..................... 141
4.3. Teo i og me ode ....................... 141
4.3.1. P æp ocesse ing .......... 141
4.3.2. Maximum
composi ing .................. 142
4.3.3. Besk i else a middelå
ud a billedda a.......... 143
4.3.4. Snea smel ning ............ 143
4.3.5. Væks sæsonen.............. 145
4.4. Resul a e .................................. 146
4.4.1. Middelå a
billedda a ...................... 146
4.4.2. Maximum
composi ing .................. 147
4.4.3. Modelle ing .................. 148
4.5. Diskussion og opsumme ing .. 152
4.5.1. P æsen a ion a mid-
delå a billedda a ..... 152
4.5.2. Maximum composi e.. 152
4.5.3. Modelle ing a
punk da a ..................... 152
4.5.4. An endelse a
billedda a ...................... 155
4.6. Konklusion................................ 155
5.5.
5.5.
5. Analyse a ege a ion iAnalyse a ege a ion i
Analyse a ege a ion iAnalyse a ege a ion i
Analyse a ege a ion i
sa elli mæ kede ensdy ssa elli mæ kede ensdy s
sa elli mæ kede ensdy ssa elli mæ kede ensdy s
sa elli mæ kede ensdy s
ke neom åde ke neom åde
ke neom åde ke neom åde
ke neom åde ..................................................
..................................................
......................... 157157
157157
157
5.1. Indledning................................. 159
5.2. Fo mål........................................ 159
5.3. Da ag undlag........................... 160
5.3.1. Unde søgelsesom åde 160
5.3.2. Posi ionsda a................ 160
5.3.3. Ko ma e iale............... 162
5.4. Teo i og me ode ....................... 162
5.4.1. Rensdy enes sæsone .. 162
5.4.2. Es ime ing a
home ange...................
162
5.4.3. Da abehandling........... 163
5.5. Resul a e .................................. 164
5.5.1. Samlede
home anges .................
164
5.5.2. Sæsondel e
home anges ................. 165
5.5.3.
Home ange
base e
på alle å ....................... 165
5.6. Diskussion................................. 170
5.6.1. Home anges og
mig a ion....................... 170
5.6.2. Fo deling a ege a
ions ype ...................... 172
5.7. Konklusion................................ 174
5.8. Opsumme ing og pe spek i-
e ing a ko lægning ............. 175
5.8.1. Vege a ionsko -
lægning.......................... 175
5.8.2. Analyse a ege a ion
i sa eli mæ kede ens-
dy s ke neom åde ..... 177
5.9. Re e ence il
kapi el 3, 4 og 5........................ 179
6.6.
6.6.
6. Å lig and ingsmøns e Å lig and ingsmøns e
Å lig and ingsmøns e Å lig and ingsmøns e
Å lig and ingsmøns e
hos sa elli mæ kede ensdy hos sa elli mæ kede ensdy
hos sa elli mæ kede ensdy hos sa elli mæ kede ensdy
hos sa elli mæ kede ensdy
i Vi V
i Vi V
i Ves g ønlandes g ønland
es g ønlandes g ønland
es g ønland................................................
................................................
........................ 189189
189189
189
6.1. Bagg und................................... 191
6.2. A g ænsning a bes ande....... 191
6.2.1. Vand ings a e ,
ak i i e smøns e og
o s y else .................. 192
6.3. Unde søgelsesom åde ........... 193
6.4. Me ode ..................................... 194
9
6.4.1. Ind angning a
ensdy .......................... 194
6.4.2. Inds illing a sende e... 194
6.4.3. Ud ælgelse a da a ..... 194
6.5. Resul a De mæ kede dy ...... 196
6.5.1. Å s idsbe ingede
and inge .................... 196
6.5.2. Social s uk u .............. 199
6.5.3. Del-bes ande................. 199
6.5.4. Vig ige in e - og
kæl ningsom åde ...... 199
6.5.5. Va ia ione i
and ings a e............... 200
6.5.6. Fo s y else a jag ... 200
6.5.7. Å s idsbe ingede
ænd inge i ak i i e ... 202
6.6. Diskussion................................. 202
6.6.1. Sa elli sende nes
s abili e ......................... 202
6.6.2. Å s ids and inge ....... 202
6.6.3. Sæsonbe ingede
a ia ione i ak i i e .. 203
6.6.4. Fo skelle mellem de
o unde søgelses-
om åde ......................... 204
6.6.5. A g ænsning a
bes ande ........................ 204
6.6.6. Å s idsmæssig ig ige
om åde ......................... 205
6.6.7. F em iden...................... 205
6.7. Re e ences ................................. 206
7.7.
7.7.
7. Rensdy s ad æ d edRensdy s ad æ d ed
Rensdy s ad æ d edRensdy s ad æ d ed
Rensdy s ad æ d ed
o s y else o s y else
o s y else o s y else
o s y else ........................................................
........................................................
............................ 2121
2121
2111
11
1
7.1. Resume ...................................... 213
7.2. Indledning................................. 213
7.3. Unde søgelsesom åde ........... 214
7.4. Me ode ..................................... 215
7.4.1. P o oka ion .................. 215
7.4.2. S a is isk analyse ......... 215
7.5. Resul a e .................................. 217
7.5.1. Opdagelsesa s and...... 217
7.5.2. F yg a s and ................. 217
7.5.3. Flug a s and ................. 217
7.5.4. Flug dis ance................ 217
7.5.5. Nysge ig ad æ d ........ 218
7.5.6. Umiddelba e
eak ione ...................... 218
7.5.7 And e pa ame e ........ 218
7.5.8 Opsumme ing .............. 218
7.6. Diskussion................................. 219
7.6.1. Å ågenhed.................. 219
7.6.2. Reak ionens s y ke...... 220
7.6.3. Til ænning il
menneske ..................... 220
7.6.4. E ek e a
o s y else .................... 220
7.6.5. Jag ................................. 221
7.6.6. Miljømæssig
egule ing...................... 221
7.7. Re e ence ................................. 223
8.8.
8.8.
8. Sammen a ningSammen a ning
Sammen a ningSammen a ning
Sammen a ning ..........................................
..........................................
..................... 225225
225225
225
8.1. Væks pe iode og sne o hold... 227
8.2. Vege a ions o hold i ig ige
ensdy om åde ....................... 227
8.3. Rensdy s and inge .............. 229
8.4. Rensdy s og o s y else ....... 230
8.5. Li e a u ................................... 231
9.9.
9.9.
9. TT
TT
Takak
akak
ak ..................................................................
..................................................................
................................. 232232
232232
232
Appendiks 1-15Appendiks 1-15
Appendiks 1-15Appendiks 1-15
Appendiks 1-15........................................................
........................................................
............................ 233233
233233
233
16

17
2.1. Indledning
Ko lægning a ege a ion bygge på klassi-
ika ion a de o e lade ype , som kan iden-
i ice es på sa elli billede og på mulighede -
ne o a de ine e menings ulde ege a ions-
ype , som kan gen indes i el en. En æsen -
lig o udsæ ning o olkning a sa elli bille-
de e de alje ede bo aniske besk i else a
de ko lag e ege a ions ype og ege a ions-
ype nes ødemæssige be ydning kan u de-
es på bagg und a de de alje ede besk i el-
se .
Kendskab il h ilke ege a ions ype de e
ilgængelige å e igennem e ig ig o u -
de ing a ensdy s, moskusokse s og å s
li sbe ingelse . Fo skellige bes ande i Ves -
g ønland le e unde o skellige klima iske
og ege a ionsmæssige o hold, og de gi e
sig . eks. udslag i a ensdy ene i é om åde
sul e en in e , mens de i e ande om åde
kla e sig in .
I de e kapi el besk i es de ko lag e plan e-
sam und på bagg und a de alje ede analy-
se . Unde søgelse ne om a e ka plan e og
la e (lichene ), sids næ n e dog kun på
nogle a lokali e e ne. Mosse e behandle
som een g uppe.
Fo målene med ege a ionsbesk i elsen e :
1. A unde søge, de ine e og besk i e de
ko lag e ege a ions ype (Kapi el 3):
Kange lussuaq og Nuuk: d æ gbusk-
hede, jeldma k, g æsland, kæ , k a ,
la holdig d æ gbuskhede og s eppe.
Sydg ønland: d æ gbuskhede, jeld-
ma k, la holdig d æ gbuskhede, g æs-
land, kæ , k a og opdy ke / odig .
2. A analyse e og besk i e de a ealmæssig
domine ende plan esam und i de e om-
åde .
3. A o bed e bagg unden o a u de e
de besk e ne og ko lag e sam unds be-
ydning o ensdy , moskusokse og å .
4. A sammenligne ITEX me oden med den
kon en ionelle dækningsg adsanalyse
ed besk i else a plan edække.
5. A u de e g æsnings yk.
2.2. Tidlige e bo aniske
unde søgelse og
–ko lægning
Ko lægning a ege a ion i G ønland ed
hjælp a ly o o og/elle sa elli op agelse e
idlige e ud ø på Jameson Land (Mosbech
& Hansen 1994), i den G ønlandske Na io-
nalpa k (Hansen & Søgaa d 1989), ed Zac-
kenbe g (Lund 1993, Tams o 1997), ed
Sønd e S øm jo d (Hol 1983, Olesen 1990),
i Pa adisdalen (Hol 1987), ed Kange lua -
sunnguup ase sua syd o Nuuk (DMU
1984), ed Paamiu (Mo z eld e . al 1996), i
Sydg ønland (Hansen 1991, Fol ing 1986,
Lund e . al 1996, Tho s einsson 1983,
Mo z eld & Guðjónsson 1999) og i e a -
g ænse om åde i Qingua-dalen i Sydg øn-
land (Feilbe g & Fol ing 1990).
Tho s einsson inddel e ege a ionen i 59
plan esam und o del i 18 o skellige plan-
esam und e e domine ende og ka ak e is-
iske ka plan e s o ekoms . F edskild e al.
(1994) ha i ko e æk besk e e ege a io-
nen omk ing en sø i 510 me e s højde lige
syd o Na sa ssuaq. Feilbe g og Fol ing
(1990) inddel e ege a ionen i den yd e del
a Qingua-dalen i 5 ype , h o sko - og he-
de ype ne e unikke i g ønlandsk sammen-
hæng.
Fo Nuuk- egionen eksis e e de ingen id-
lige e ege a ionsko , bo se a e lille om-
åde ed bunden a Kange lua sunnguup
Vege a ionsbesk i else
18
Figu 2.1. Lokali e e ne i
Sydg ønland a mæ ke med
o ange i kan e .
Figu 2.2. Lokali e e ne ed
Nuuk a mæ ke med o ange
i kan e .
ase sua. Han ga n (DMU 1984) inddel e
ege a ionen i la lande i 7 plan esam und.
Böche (1954) unde søg e ege a ionen i og
umiddelba omk ing Nuuk. Vege a ionen i
Ilulialik e ko besk e e a F edskild og
Hansen (GBU 1976), de besk i e 9 o skel-
lige plan esam und. De udo e ha T apnell
(1933) inddel ege a ionen i Qussuk i 21 y-
pe (plan esam und) e e h ilke a e , de
domine e i de o skellige plan elag og na n-
gi e ype ne e e B aun-Blanque me oden
(1930).
Hol (1983) ko lagde 87 km2 ege a ion no d
og øs o Kange lussuaq i 14 ype . Böche
(1954) inddel e ege a ionen omk ing Kan-
ge lussuaq i 14 ype ud a o ekoms en a
økogeog a iske og klima iske indika o a e .
Hol (1983) ha inddel ege a ionen i Pa a-
disdalen i 5 o skellige o e o dnede plan e-
sam und.
Den o eliggende besk i else a plan esam-
und e den ø s e, som dække s ø e om å-
de i Ves g ønland på bagg und a de alje-
ede besk i else a e s o an al lokali e e .
19
Va nah e i e både indlands- og kys p æ-
ge . Få eg æsning o ekomme og om åde
hø e il den suboceaniske, la a k iske ege-
a ionszone, som e de ine e ed o ekoms
a pilek a (Feilbe g 1984). Om åde e e
jeldlandskab med la e a undede jelde og
s o e b ede dale. Vege a ionen e ypisk o
indlandsbæl e og Va nah e i e e a de
odigs e om åde i G ønland.
Qaqo oq lokali e en e e kys p æge om å-
de, h o de ikke holdes å . Om åde ha
s o e sammenhængende ege a ionsdækkede
a eale .
Lokali e en Uu aap Kuua e e kys om åde
beliggende i en dal, de dele sig i o mod
no d a bunden a Kange lua ssuk Tulleq
lige no d o Sisimiu , se igu 2.7. Lokali e-
en ligge i en b ed no døs -syd es gående
dal. På begge side a ho edel en i dalen lig-
ge løsmasse- e asse , de gennemskæ es a
biel e. De e gi e e a ie e landskab med
mange plan esam und. F a lej en a de ad-
gang il Uu aap Kuua, s o e no døs -, øs -,
sydøs -, syd-, syd es - og es end e a eale .
Om åde g ænse op il A c ic Ci cle Race-
u en og hundeslædespo mellem Sisimiu
og Kange lussuaq, de ølge en øs gående
Figu 2.3. Lokali e e ne i
Kange lussuaq om åde
a mæ ke med o ange i kan e .
2.3. Besk i else a de
unde søg e lokali e e
Fel a bejde e gennem ø i som ene 1997 i
Nuuk om åde og i 1998 i å eholde dis ik-
e ne i Sydg ønland sam i Sisimiu /Kange -
lussuaq- egionen. Fel om åde nes place ing
e is på igu 2.1-2.3. Fel a bejde ble
koo dine e med de ø ige ko lægningsak-
i i e e , de e besk e e i kapi el 3.
2.3.1. Valg a el lokali e e
Fel lokali e e ne e ud alg med henblik på
unde søgelse a plan esam undene i så el
kys - som indlandsom åde i h e a de e
ho edom åde . Vig ige k i e ie o ud ælgel-
sen a lokali e e e : o ekoms a s o e sam-
menhængende ege a ionsdækkede lade
på de o klassi ise ede sa elli billede , logis i-
ske o hold sam a om åde e sky i på de
ud alg e sa elli billede .
Qassia suk ligge i indlande og e e la -
landsom åde med s o e sammenhængende
ege a ionsdækkede lade . Dele a om åde
e in ensi opdy ke , og de o ekomme
in ensi å eg æsning. Om åde ilhø e den
subkon inen ale, suba k iske zone, som e
de ine e ed o ekoms en a pile- og bi ke-
k a (Feilbe g 1984).
20
Figu 2.4. Place ingen a
analyse el e ne på Qassia suk
lokali e en e is med o ange
i kan e med angi else a ID.
Figu 2.5. Place ingen a
analyse el e ne i Va nah e i
lokali e en e is med o ange
i kan e med angi else a ID.
dal. Den no døs gående dal ble alg o a
sik e, a unde søgelses el e ne il kunne gen-
indes u o s y ede.
Lokali e en ed B ayasø ( igu 2.8) ble alg
som mellemposi ion i o hold il indlands-
og kys lokali e e ne. Landskabe e småku-
pe e og de højes e oppe e alle unde 500
m.o.h. Om åde e le ilgængelig og a på
sa elli billede hel sky i. De udo e e loka-
li e en in e essan o di ho edpa en a de
49 ild en-simle , som GN nedlagde i 1996-
97 unde o sknings angs , ble age i de e
om åde. De udo e e om åde e ynde in-
e g æsningsom åde o en del ensdy (Cuy-
le pe s. komm). Analyse ne ble o e age i
sam und, de ikke ble k ydse a u is s ie
og  eje. En enkel analyse (GN98-34) e pla-
ce e æ ed en ej næ e s ømk a langs
en el .
Isunngua lokali e en ( igu 2.9) ep æsen e-
e de eks eme indlands ege a ions ype .
Unde søgelsesom åde om a e a eale es
21
o den s o e sø i Isunngua og udgø e a eal
på ca. 5 km x 3 km. Om åde om a e en
b ed øs - es gående dal sam la - og høj-
landsom åde no d og syd he o . Om åde
ble alg på g und a de s be ydning som
kæl ings- og g æsningsom åde o ensdy
(Cuyle pe s. komm.).
Kanassu ( igu 2.10) og Qussuk ( igu 2.11)
lokali e e ne ligge i e ypisk es g ønlandsk
e æn, gennemskå e a dale med odig e-
ge a ion. Kanassu lokali e en om a e s o e
a eale med e asse a ma ine a lej inge
og s o e kæ -om åde . Lokali e en Qussuk
kaldes lokal o Ise sui ilik. På g und a
mange indudsa e jeld ygge og inge jo d-
dannelse, e kun e mind e a eal dække a
sammenhængende ege a ion. Om åde e
småkupe e og ha mange små og s o e søe .
Begge lokali e e ble alg p.g.a. de es o e-
koms a la ige plan esam und, som gø
dem a ak i e som in e g æsningsom åde
o ensdy .
Ilulialik lokali e en ( igu 2.12) ligge no d o
el leje Sangujaa ssui . Om åde ep æsen e-
e de no dlige kon inen ale ege a ions ype
i Nuuk-om åde . Om åde e anskelig il-
gængelig med båd på g und a s o e la an-
dede om åde i Ilulialik, som ø lægges ed
ebbe. De e s o e o ekoms e a inko nede
løsmasse såsom sil og le i la lande . De -
udo e e s o e om åde dække a mo æne,
og o e al e plan edække mege æ .
Figu 2.6. Place ingen a
analyse el e ne i Qaqo oq
lokali e en e is med o ange
i kan e med angi else a ID.
Kange lua sunnguaq lokali e en ligge o
øs enden a Kange lua ssuunguup Tase sua
i næ heden a dæmningen o andk a æ -
ke i Bukse jo den. Om åde ha som helhed
uds ak e løsmasse med sammenhængende
plan edække.
2.4. Me ode og ma e iale
Beho e o a k an i ice e plan eg uppe s
og plan ea e s dækningsg ad il sammenlig-
ning med mål e lek ion sam muligheden
o a ølge ege a ionens ud ikling emo e ,
ha ø il alge a ITEX p ojek e s (In e -
na ional Tund a Expe imen ) me ode (Wal-
ke 1995). Denne me ode gi e s a is isk e-
p oduce ba e esul a e , som illade sam-
menligninge mellem lokali e e og o e id.
De me ode , de e an end i idlige e ko -
lægninge , bo aniske besk i else og plan e-
sam undsbesk i else e mangea ede og
anskelige a sammenligne di ek e med
I ex-da a.
2.4.1. Place ing a analyse el e
Fø h e el sæson ble de ed au oma isk
klassi ika ion ems ille sa elli ko o e de
ud alg e lokali e e med henholds is 6 og 9
ege a ionsklasse . Den minds e enhed, de
kan de ine es på sa elli ko ene e 25 x 25 m2
e e esampling. Ko ene ble de o an-
end o a sik e a analyse ne ble ud ø i
ensa e a ede om åde , som indike ede
homogene plan esam und.

22
Figu 2.7. Place ingen a analyse el e ne i Uu aap
Kuua lokali e en e is med o ange i kan e og
angi else a ID.
Figu 2.8. Place ingen a analyse el e ne i B aya-
sø lokali e en e is med o ange i kan e og angi-
else a ID.
Figu 2.9. Place ingen a analyse lade ne i Isun-
ngua e is med o ange i kan e og angi else a
ID.
Figu 2.10. Place ingen a analyse el e ne i Kanas-
su e is med o ange i kan e og angi else a ID.
Figu 2.11. O en o . Analyse el e ne i Qussuk
is med o ange i kan e .
Figu 2.12. Analyse el e ne i Ilulialik is med
o ange i kan e og angi else a ID.
23
Figu 2.14. Analyse lade ne ed Kange lua sun-
nguaq.
Figu 2.13. Analyse lade ne i I inne a is med
o ange i kan e .
2.4.2. Ma e iale il
ege a ionsanalyse
P incippe i ITEX analysen e , a plan ea
elle ype egis e es i 100 punk e i e elle
o lag. Til ege a ionsanalyse ne beny es så-
kald e ITEX- amme (Walke 1995). ITEX-
amme ne ems illes a aluminium i kan -
ø og ha e ind e mål på 71 x 71 cm, h o
de e udspænd e nylon- ådne , som dan-
ne 100 skæ ingspunk e . På o e siden a
ammen e de pålime lineal ape. T åd-
ne e e æs e ud o 7, 14, 21, 28, 35, 42,
49, 56, 63, 70 cms mæ ke ne. Hjø ne ne e
ma ke e med bogs a e ne A-D. Rammen
place es and e o e ege a ionen på i e
ben, som p esses ned i jo den To a e pas e
as gjo il o e siden, således a de kan kon-
olle es, a ammen e place e and e o e
ege a ionen. Benenes place ing ma ke es
pe manen med 10 cm lange, us ie ø ,
som place es i hulle ne, h o ammens ben
ha sidde . Rammen o ien e es således, a
A-hjø ne al id e i syd es lig e ning. Umid-
delba no d o h e a plo ene place es e
50 cm lang inkelje n med o ange a e
spids. Pe manen e mæ ke edhæ es.
De 100 egis e ingspunk e de ine es som
punk e ne e ikal unde sno enes skæ in-
ge .
GPS-posi ione e indsamle med Ga min
12x bæ ba GPS på sam lige lokali e e und-
agen i Sisimiu /Kange lussuaq om åde ,
h o Leica MX 6800 GPS-mod age e be-
ny e .
2.4.3. Rekognosce ing
På h e lokali e indled es el a bejde med
ekognosce inge o a å e o e blik o e
plan esam undene og de es o deling i e æ-
ne . Vege a ionen ble inddel i plan esam-
und ud a a ssammensæ ning, domine-
ende a e og de es dækningsg ad sam y-
siske o hold som jo dbundens andindhold
og e ænne s ekspone ing. Sam lige o e-
kommende ka plan e ble iden i ice e og
indsamle il G ønlands Na u ins i u s he -
ba ium. Nomenkla u en o ka plan e ne
ølge Böche e al. (1978). På lokali e e ne
Qussuk, Ilulialik, B ayasø og Uu aap Kuua,
indsamlede E ic S een Hansen la e il Na-
u ins i u e . Nomenkla u en o la e ne
ølge San esson (1993).
Plan esam und med lille a ealmæssig udb e-
delse, som e ig ige g æsningshabi a e o
ensdy , moskusokse elle å e dog også
besk e e . De e .eks. ud ø o holds is
mange analyse i in ensi g æssede g æs-
lands ype .
2.4.4. Vege a ionsanalyse e e
I ex-me oden
A e nes dækningsg ad e bes em ed I ex-
analyse . I homogene plan esam und e la-
e de alje ede analyse i 4 plo s med ca. 5
me e s a s and. Plo ene ble place e langs
24
en linje i mid en a e s ø e homogen plan-
esam und. Analyseme oden ølge ITEX-
koncep e og bes å a en modi ice e pin-
poin -analyse (Walke 1995). I e skema ble
o h e plo no e e :
1. Plo ID, da o og ini iale .
2. Højde a jo do e laden il h e a de
i e I ex ammehjø ne .
3. A sna nskode o de a e , som ble
egis e e di ek e unde I ex- ammens
100 knude-punk e . Op il 2 lag ble
egis e e .
4. A s anden a ege a ions ammens un-
de side il le å ige plan e og la e angi-
es med 5 mm´s nøjag ighed.
Fo h e lokali e ud yld es skema 2 med
ølgende oplysninge :
1. Da o, lokali e , ID og GPS-posi ion.
2. Højde o e ha e .
3. Ekspone ing.
4. Hældning.
5. Jo dbundens ug ighed.
6. Andel a s en og blok i o e laden.
7. O e ladens beska enhed.
8. Vege a ions ype og plan esam und.
9. Den gennemsni lige ege a ionshøjde.
10. Skønne dækningsg ad i de i e ITEX 
amme a de domine ende d æ gbuske
og u e , sam la e og mosse , li e 
(død o ganisk ma e iale, som ikke e od-
æs e ), o ganic c us  (o ganisk o e la-
de bes ående a p o hallus a la e , mos-
se og alge , som danne so e, g å elle
h ide o e lade på jo den), sam e en-
uel ube okse jo d. Dækningsg ad ble
angi e i p ocen .
11. Ka plan e i plan esam unde uden o
amme ne.
12. La dække i %, g æsnings yk og no a-
e om and e egn på g æsning.
13. Vege a ions ype i mosaik med de analy-
se ede.
2.4.5. Be egning a a e nes dæk-
ningsg ad og na ngi ning
a ege a ions ype
På g undlag a a e nes o ekoms inden o
ITEX- amme ne e ek ensen a h e enkel
a i sam lige plo s be egne . E gennemsni
o h e analyse e ype e be egne på basis
a de i e plo og b ug som mål o a e nes
dækningsg ad på den pågældende lokali e .
Fi e pe sone skønnede subjek i og ua hæn-
gig a hinanden dækningsg ade i ITEX-
amme ne o ho edg uppe ne ka plan e ,
mosse og la e og e gennemsni ble angi-
e i skema 2. Ved bedømmelse a la dække
udgjo de hele a eale samle 100 % og ed
bedømmelse a a s- elle plan eg uppedæk-
ning i h e ege a ionslag, udgjo de disse
100% h e . Mosse ble ikke søg a sbe-
s em , men egis e edes som g uppe. Til sids
ble de age o e sig sbillede a plan esam-
undene og næ billede a alle plo ene. Re-
sul a e ne e ind as e i Mic oso Access og
Mic oso Excel.
De be egnede al e sammenligne med de
skønnede dækningsg ade o a sammen-
ligne esul a e ne a de o me ode på bag-
g und a da a a 1998.
De analyse ede ege a ions ype e na ngi-
e på bagg und a :
1. Be egnede dækningsg ade o a e i
ITEX- amme ne.
2. De la inske na n på a en/-e ne elle
na ne på den plan eg uppe med s ø s
dækning, eks. la hede, h is dækningen
o la e s ø e end 75%.
3. Oplysninge om ug ighed, ue , s en/
blokke i o e laden.
4. H is me e end o d æ gbusk-a e e ha
æsen lig dækning kaldes ypen blande
d æ gbuskehede. Blande g æsland b u-
ges ils a ende nå me e end o hal g æs-
/g æsa e domine e .
25
2.4.6. Vu de ing a g æsnings yk
Følgende ka ego ie e beny e ed u de-
ingen a g æsning på la dække i de analy-
se ede lade .
Ug æsse : De e ingen spo e e g æsning
på la dække elle plan edække iø ig .
Lid g æsse : Nå la dække o ekomme i
nogenlunde sammenhængende må e
og nå højden e o e 3 cm. Rensdy la-
e ne Cladonia angi e ina, Cl. mi is, Cl.
a buscula og/elle Cl. s ella is domine e .
Middel g æsse : La dække e middel
g æsse nå de ha en højde på 2-3 cm.
La dækningen e me e spa som end i den
ø s e ka ego i, og de kan æ e en del
om åde , h o la en e spa ke løs. Rens-
dy la e domine e , men på ine e sub-
s a kan S e eocaulon paschale ha e en-
dens il a domine e på bekos ning a
ensdy la e ne. Ce a ia ni alis ha god
dækning enkel e s ede .
S æ k g æsse : La e ne e s æ k g æsse ,
nå la højden e mind e end 1-2 cm.
Rensdy la e ne e s æ k ud yndede.
S e eocaulon paschale, en del and e Cla-
donia-a e (bæge la -a e ) og Ce a ia
ni alis kan domine e a hængig a okse-
s ed.
Nedg æsse : Nå de kun e spo / agmen-
e a la ilbage og enkel e s ede sle in-
gen la ilbage e de nedg æsse . På så -
ba subs a ( in ko ns ø else) kan de
æ e e osionsskade .
Vindslid : A eale e indslid e, nå ind-
e osionen ha æ e så k a ig, a de kun
indes sæ lig ilpassede la e som Och o-
lechia igida, Haema omma ssp, Tham-
nolia e micula is og Ce a ia ni alis
(Gaa e 1978, Ly ingsmo 1974).
I de il ælde h o buskla e hel mangle e
g æsningsin ensi e en ble e u de e ud a
spo e e g æsning på d æ gbuske, buske
og g aminoide (si , g æsse og hal g æs-
se ). And e ydelige spo som ned ampning,
andmæ ke og op e ne buske e med age i
u de ingen.
2.5. Resul a e
De bo aniske unde søgelse e o e age i o
empi. Fø s e uda bejde en o e sig lig be-
sk i else a de ege a ions ype , som o e-
komme i h e enkel unde søgelsesom åde
på bagg und a ecognosce inge . Resul a-
e ne a de egen lige analyse indes i Ap-
pendiks 1. I Tabel 2.1-2.9 ege a ionsklassi-
ika ione o de enkel e lokali e .
2.5.1. Analyse ede
ege a ions ype
He ølge en o e sig o e de analyse ede
ege a ions ype o del på de o skellige y-
pe plan esam und. En o e sig o e ege a-
ions ype ne, o del på de enkel e lokali e-
e , indes i abel 2.1-2.9. Dækningsg aden
o de enkel e a e unde ed ITEX-analy-
se ne ses i Appendiks 1.
K a
Salix glauca-k a , ug ig (GN97-07) (GN98-
51) (GN98-43)
Be ula pubescens-k a (GN98-08) (GN98-14)
Salix glauca-k a m. Be ula nana, ø
(GN97-14) (GN98-32)
Salix glauca-k a m. d æ gbuske (GN98-16)
Salix glauca-k a m. Ledum g oenlandicum,
ug ig (GN97-25)
Salix glauca-k a m. Fes uca ub a (GN98-
02) (GN98-34)
Salix glauca-k a m. An hoxan hum
odo a um, ug ig (GN98-11)
Salix glauca-k a m. Thymus p aecox, ø
(GN98-13)
Kæ
E iopho um angus i olium-Ca ex bigelowii-
kæ (GN97-21)
Ca ex bigelowii-kæ (GN97-17)
E iopho um angus i olium-moskæ (GN97-
02)
E iopho um angus i olium-Ca ex a i lo a-
kæ , ue (GN97-06) (GN98-15)
Ca ex a i lo a-moskæ (GN97-08) (GN98-
5) (GN98-38) (GN98-47)
Ca ex a i lo a-Ca ex bigelowii moskæ ,
ue (GN98-48)
Ca ex saxa ilis-Ca ex a i lo a-kæ (GN98-
18) (GN98-33)
32
A s a ig la hede domine e a Empe um
nig um e den a ealmæssig mes udb ed e
hede ype i om åde . Den o ekomme på
så el and e som sk ånende e æn. La e -
ne dække gennemsni lig ca. 90%.
På me e besky ede s ede a løses denne ype
a en æ e e og høje e hede ype med s ø e
dækning a Empe um nig um (40-80%), og
med en s ø e a sdi e si e . He op æde
bl.a. Polygonum i ipa um, Cop is i olia
og u eli-a en Ta axacum c oceum.
På s ag syd end , ue bund o ekomme
en odig blandingshede med u eli-p æg på
sydsiden a ue ne. Den mangle hel la e ,
og mosse nes dækningsg ad e la . D æ g-
buskene dække ca. hal delen, og den gen-
nemsni lige ege a ionshøjde e 15 cm. Em-
pe um nig um domine e ulg a Be ula
nana, Vaccinium uliginosum og Salix glau-
ca. A u lia e kan næ nes Ta axacum
c oceum, Thalic um alpinum og Ba sia
alpina.
B ayasø
Om åde domine es a e sam und: Fug ig
d æ gbuskhede, ø d æ gbuskhede og s ep-
pe. På no d end e sk åninge domine e en
mege homogen, mos ig hede ype med Be u-
la nana, Ledum palus e, Vaccinium i is-
idaea og Calamag os is lapponica. Calama-
g os is lapponica ses mege ydelig på a -
s and på g und a de gulg ønne blade. På
no d end e sk åninge e mosdække yk ,
mens de på lade, syd es - og no døs end-
e sk åninge hel elle del is mangle . På
syd end e sk åninge o ekomme nede s
Be ula nana-hede, de o e ølge Salix
glauca-be oksninge , og o e disse Ca ex
supina-s eppe på de s ejles e dele a sk ånin-
ge ne.
På es end e sk åninge og ho izon al e -
æn i højlande domine e en d æ gbusk-
hede, som en en e en Be ula nana, Be ula
nana-Vaccinium uliginosum blandingshede
elle en me e ø og åben ype med e s o
indslag a Rhododend on lapponicum. En
Ca ex supina-s eppe and es på a blæs e
ygge.
Kæ o ekomme i la ninge og som en smal
b æmme langs bække og søe . He domine-
e Ca ex saxa ilis, Ca ex a i lo a og Salix
a c ophila. Ren Calamag os is langsdo ii-
g æsland indes i ug ige s øg i la ninge ne,
men med en beg ænse a ealmæssig udb e-
delse. Ved den syd es lige kan a Hundesø
indes e speciel plan esam und, som kun
kendes a de mes kon inen ale dele a Ves -
g ønland. Vege a ionen e p æge a , a sal
ophobes på jo do e laden, og mange næ-
ingsk æ ende a e indgå : P imula s ic a,
Gen iana de onsa, B aya linia is, Kob esia
simpliciuscula, Saxi aga aizoides og Ca ex
capilla is. D yas in eg i olia e den enes e
d æ gbusk.
I ug ige s øg på besky ede s ede indes 2-
2½ me e høje s ømk a domine e a Salix
glauca med en spa som unde ege a ion a
g æsse og å u e . G æsland o ekomme ,
men i lille uds ækning og med indslag a en
del u e
Isunngua
De domine ende plan esam und i Isunngua
e s eppe, men også g æsland og ø d æ g-
buskhede dække s o e a eale . And e ype
som dække mind e a eale e ug ig d æ g-
buskhede, g æsland, kæ og søkan e , sam
ug ig, ue g æs/mose- ege a ion.
På no dsk åninge domine e en mos ig,
ue d æ gbuskhede. Mosdække e næs en
100%, og d æ gbuskene Be ula nana, Le-
dum palus e, Vaccinium uliginosum og
Cassiope e agona okse p imæ på op-
pen og side ne a ue ne. And e a e e Poa
p a ensis og Luzula con usa, og isse s ede
på sk åninge ne domine e Calamag os is
lapponica. Calamag os is lapponica gi e
på a s and denne ype e gulg øn udseende,
men a en o ekom dog ikke i de analyse e-
de el e .
H o e æne hælde endnu me e, bli e
jo den me e us abil, og indslage a d æ g-
buske a age , mens indslage a mosse
øges. Vege a ionen he kan kaldes g æsmo-
se ege a ion og ligne i besk i else de Böc-
he kalde mosdomine ede indlands-snele-

33
je  på no d end e sk åninge i 600 me e s
højde a Nakajanga syd o Kange lussuaq
(Böche 1954, s. 180-181).
I dalen øs o analyse el e ne GN98-43 og 
44 indes en odig Salix-be oksning på syd-
sk åninge ne. Ø e s indes s eppe, med
Salix neden o , og nede s inden dalbunden
indes ene Be ula nana-k a . Disse e også
domine ende på de å es end e sk ånin-
ge , h o de e op il 30-40 cm høje. På syd-
elle es end e sk åninge op æde Rho-
dodend on lapponicum som en ig ig a i
en blandingshede sammen med Be ula nana
og Vaccinium uliginosum, men ypen ha
kun en lille a ealmæssig udb edelse.
S eppe domine e på ygge elle e asse i
la lande og på sydsk åninge . På de s ejle-
s e og mes indekspone ede s ede domine-
e Ca ex supina med Calamag os is pu -
pu ascens, Po en illa hooke iana, A emisia
bo ealis, mens Kob esia myosu oides domi-
ne e på de s ø s e lade på sk åninge med
s o e uede indi ide , s ø e end 10 cm i dia-
me e . På and e e æn gen indes denne
Kob esia domine ede s eppe, men indi ide -
ne he e mind e. G æsland indes p imæ i
la ninge elle på s ag sk ånende e æn. I
la ninge på sydsk åninge o ekomme en
nedg æsse g æslands ype (g æsland, ø ,
nedg æsse ). Den e domine e a Poa p a-
ensis, S ella ia monan ha, Ce as ium alpi-
num og Campanula gieseckiana. En anden
g æslands ype, g æsland, ug ig, nedg æs-
se  e unde langs damme og i la ninge i
plan e æn. Den domine es a Poa p a en-
sis med E iopho um angus i olium, Ranun-
culus hype bo eus og Deschampsia pumila.
Fug ig g æsland indes også på s æ k hæl-
dende no dsk åninge i la ninge , h o Poa
p a ensis og Saxi aga oliolosa, Saxi a ce -
nua og Ce as ium alpinum okse .
Kæ ene indes i lad e æn og dække kun
små a eale . I dalbundene indes mind e
andløb, søe og damme, som e omgi e a
en smal b æmme a Ca ex a i lo a-Ca ex
saxa ilis moskæ . I åde la ninge langs bæk-
ke domine e Calamag os is langsdo ii hel .
I søe ne okse Po amoge on ili o mis og
My iophyllum spica um. På de indekspone-
ede oppe indes en åben jeldma ks- ege-
a ion med D yas in eg i olia, Ca ex na -
B ayasø. Plan esam und med angi else a o ekommende a e , domine ende plan eg uppe s å ø s ( a
I ex-analyse supple e med lo alis e ).
S eppe G aminoide
Ca ex supina, Poa glauca, Calamag os is pu pu ascens
U e
Meland ium a ine, Campanula gieseckiana, D aba a c ica, Po en illa hooke iana,
A emisia bo ealis, E ige on composi us.
D æ gbuske
D yas in eg i olia.
La e
Fla oce a ia cucula a.
Fug ig hede D æ gbuske
Be ula nana, Ledum palus e, Rhododend on lapponicum, Salix glauca, Vaccinium
uliginosum, Vaccinium i is-idaea.
U e
Py ola g andi lo a, Pedicula is lapponica, Pedicula is lab ado ica, S ella ia monan ha,
Equise um a ense, Pedicula is hi su a, A nica angus i olia.
G aminoide
Calamag os is lapponica, Luzula con usa, Poa a c ica, Poa p a ensis, Hie ochloë alpina.
Fo sæ es...
34
La e
Neph oma expallidum.
Tø hede D æ gbuske
Be ula nana, Rhododend on lapponicum, D yas in eg i olia, Salix glauca.
U e
Saxi aga icuspida a, Campanula gieseckiana, Pedicula is lapponica.
G aminoide
Ca ex upes is, Hie ochloë alpina, Fes uca b achyphylla, Poa glauca.
Tø k a Buske
Salix glauca, Be ula nana.
D æ gbuske
Vaccinium uliginosum.
U e
Meland ium a ine, Ce as ium alpinum, Py ola g andi lo a.
S ømk a Buske
Salix glauca.
G aminoide
Calamag os is langsdo ii, Ca ex bigelowii, Fes uca ub a.
D æ gbuske
Be ula nana, Vaccinium uliginosum.
U e
Equise um a ense, Ca damine p a ensis, Thalic um alpinum.
Tø G aminoide
g æsland Kob esia simpliciuscula, Kob esia myosu oides, Ca ex capilla is.
U e
To ieldia pusilla, Saxi aga aizoides, B aya linea is, Gen iana de onsa, P imula s ic a,
Campanula gieseckiana, Pedicula is lammea, Euph asia igida, Co allo hiza i ida,
Pedicula is lana a.
Kæ G aminoide
Calamag os is langsdo ii, E iopho um scheuchze i, Ca ex a i lo a, E iopho um
angus i olium, Ca ex saxa ilis, Calamag os is neglec a.
U e
Ranunculus hype bo eus, Ca damine p a ensis.
Søe og Hippu is ulga is.
damme
Fo sa ....
dina og Poa glauca. He e plan edække
mege spa som .
Unde ly ningen a Isunguaa il Kange -
lussuaq ble de kons a e e a de i om å-
de lige syd o unde søgelsesom åde indes
udb ed e Salix glauca-k a på syd end e
sk åninge og på ho izon al e æn. Læn-
ge e es på o sæ e dominansen a Salix-
be oksninge sammen med Be ula nana-
k a . He op æde de o ype i e egelmæs-
sig møns e med smalle gule om åde imel-
lem. Disse e o moden lig Kob esia myosu-
oides- ege a ion.
Også lige øs o Kange lussuaq e Salix glau-
ca domine ende dels i k a , som e op il 1½
me e høje, dels i la ninge på syd end e
sk åninge , h o de es højde e unde 1 me-
e . Lige øs o Suga loa s a e o ekom-
s en mod øs a Kob esia myosu oides-g æs-
land.
35
Uu aap Kuua
Plan edække ed Uu aap Kuua e æ og
sammenhængende i la lande . O e 500
m.o.h. dække jeldma k/sneleje-mosaik s o-
e a eale . De domine ende plan esam und i
la landsom åde ne e k a , blandingshede
og a s a ig kæ . Mind e, domine ende
sam und e sneleje, u eli, a s ig kæ og
jeldma k. På e asse ne indes de hede y-
pe , h o buskla e ha s o dækning. Om-
åde e ig på o e o den lig elud iklede
bes ande a jo dboende mak ola e . A e
som S e eocaulon paschale, S. alpinum,
Ce a iella delisei, A c oce a ia and eje ii,
Neph oma a c icum og Cladonia s ic a
dække s o e a eale på åbne s ede i d æ g-
buskheden (Hansen 1998a).
De blandede hede ype indes i s ag sk å-
nende e æn. Fle e s ede o ekomme s o -
uede hede med sneleje mellem ue ne. I
a inedalene langs med el ene e k a ud-
b ed sammen med smalle b æmme a kæ .
S o e lade dække a k a indes de udo e
på syd end e sk åninge , h o solinds ålin-
gen og snea smel ningen a jelde o en o
lid ud på somme en gi e gode æks o -
hold. He indes sp ed imellem k a e , u eli
med s o a smang oldighed. På de lade
a eale langs ho edel en e de s o e om å-
de dække a en blanding a kæ og hede.
Den mes udb ed e ege a ions ype e en
blandingshede med a ie ende dækning a
Empe um nig um, Be ula nana, Vaccinium
uliginosum, Salix glauca, Ledum palus e,
Ledum g oenlandicum. Empe um nig um
domine e hyppigs , men de and e a e do-
mine e lokal . Den mes indekspone ede
hede ype domine es a Be ula nana og busk-
la e . Salix glauca bli e hyppige e op ad
sydsk åninge ne o på de mes besky ede
s ede a danne sammenhængende k a .
I de lade la land indes dels a s a ig Ca-
ex a i lo a-moskæ , dels e a s ig ue
kæ i mosaik med snelejep æge Ca ex a i-
lo a-Ca ex bigelowii - ege a ion. Kæ ene
danne s o e lade i la lande mellem ol-
dene næ og på lade ne langs med el en.
Salix a c ophila indes på ue ne og mellem
ue ne s å Ca ex bigelowii.
Kun mege å indekspone ede habi a e
indes på ygge i så el la land som højland.
He indes bl.a. D yas in eg i olia, Saxi aga
icuspida a og Ce as ium alpinum. I de
sp ed e u elie indes Hie acium suba c i-
cum, Chamaene ion angus i olium, An en-
na ia canescens og A nica alpina. H o de
e ug ige e indes de ka ak e is iske u eli-
a e : Ve onica alpina, Ta axacum lace um,
Sibbaldia p ocumbens, Ce as ium ce as oi-
des, Epilobium anagallidi olium og Gnapha-
lium supinum. I højlande domine e sneleje
ege a ion med Salix he bacea, Luzula con-
usa, Silene acaulis, og de e e s o la -
dække, h o a e som Cladonia s ic a, C.
bo ealis, S e eocaulon alpinum og Lep a ia
neglec a spille en s o olle.
2.5.3. Vege a ionsanalyse
I Appendiks 1 e ITEX-base ede be egninge
a dækningsg ade angi e o alle analyse-
ede el e .
2.5.4. Vege a ionsklassi ika ion
Analysea bejde esul e ede i besk i else a
mange ege a ions ype , h o a enkel e a
mosaikke om a ende le e ype . De g un-
Isunngua. Plan esam und med angi else a o ekommende a e , domine ende plan eg uppe s å ø s
( a i ex-analyse supple e med lo alis e ).
Hede, ug ig D æ gbuske
Be ula nana, Ledum palus e, Cassiope e agona, Vaccinium uliginosum.
G aminoide
Poa p a ensis, Fes uca b achyphylla, Hie ochloë alpina, Luzula con usa.
Fo sæ es....
36
U e
Py ola g andi lo a, Equise um a ense, S ella ia monan ha, Ce as ium alpinum,
Polygonum i ipa um.
Hede, ø D æ gbuske
Be ula nana.
G aminoide
Poa p a ensis, Poa glauca.
U e
Equise um a ense, Ce as ium alpinum.
S eppe G aminoide
Kob esia myosu oides, Ca ex sci poidea, Poa glauca, Poa p a ensis, Ca ex supina,
Fes uca b achyphylla, Luzula spica a, Hie ochloë alpina.
D æ gbuske
Vaccinium uliginosum, Rhododend on lapponicum.
U e
Polygonum i ipa um, Campanula gieseckiana, Ce as ium alpinum, D aba ni alis,
Po en illa hooke iana.
A blæsnings-D æ gbuske
lade D yas in eg i olia, Vaccinium uliginosum, Salix glauca.
G aminoide
Ca ex na dina, Ca ex supina, Kob esia myosu oides, Calamag os is pu pu ascens,
Luzula con usa, Fes uca b achyphylla, Poa glauca.
U e
A emisia bo ealis, Silene acaulis, D aba ni alis, Po en illa hooke iana, Ce as ium
alpinum
G æsland, G aminoide
ug ig , Calamag os is lapponica, Ca ex no egica, Ca ex bigelowii, E iopho um angus i olium,
ug æsse Fes uca b achyphylla, Luzula g oenlandica, Poa p a ensis,
U e
Polygonum i ipa um, Ce as ium alpinum, S ella ia monan ha, Py ola g andi lo a.
K a Buske
Salix glauca, Be ula nana.
U e
Ce as ium alpinum, Campanula gieseckiana, Meland ium a ine, T ise um i lo um,
Po en illa hooke iana.
G aminoide
Kob esia myosu iodes, Fes uca b achyphylla, Poa glauca.
G æsland, ø U e
nedg æsse S ella ia monan ha,Ce as ium alpinum, Silene acaulis,Polygonum i ipa um,
Euph asia igida, A nica angus i olia, D aba a c ica, Campanula gieseckiana.
G aminoide
Poa p a ensis, Poa glauca, Ca ex capilla is, Luzula spica a, Ca ex no egica.
G æsland, G aminoide
ug ig, Poa p a ensis, E iopho um scheuchze i, Ca ex capilla is, Calamog os is langsdo ii,
nedg æsse Deschampsia pumila.
U e
Ranunculus hype bo ea.
Fo sa ....
Fo sæ es....
37
dige bo aniske analyse muliggø ypeind-
delinge på e de alje ingsni eau, som ikke
kan ko lægges på g undlag a de ilgænge-
lige sa elli billede . Kun de ype , de em-
åd e som sammenhængende lade > 30 x
30 m e med age , ide kun disse ype il
kunne iden i ice es på de endelige Landsa
TM sa elli -ko . Disse ype e esume e i
Appendiks 7.
2.6. Besk i else a de ko -
lag e, gene alise ede
ege a ionsklasse
E a de o e o dnede mål med de de alje e-
de bo aniske unde søgelse e a de ine e og
besk i e de ege a ions ype , som e ko -
lag på bagg und a sa elli billede . Sa elli -
billede nes de alje ingsg ad s a e ikke il
de de alje ingsni eau, som kan opnås a
landjo den. De e de o nød endig , a
gene alise e ege a ions ype ne il e ni eau,
som kan gen indes i sa elli billede ne. I den
e e ølgende diskussion e o h e om åde
uda bejde besk i else a gene alise ede
ege a ions ype .
E e ølgende besk i es de ege a ionsklasse ,
som e ko lag som besk e e i Kapi el 3.
O e gangen mellem ege a ions ype ne på
ko ene e lydende. En lille i kan på ko e
ep æsen e e e a eal på 25 m x 25 m og den
angi ne ege a ions ype angi e de domi-
ne ende plan esam und i de e a eal. De e -
e ølgende besk i else e mege gene elle.
De e ypisk s ø s a ia ion mellem kys og
indland.
2.6.1. Vege a ionsko
Kange lussuaq
D æ gbuskhede
Den odige uede d æ gbuskhede med s o
indslag a mosse i unde ege a ionen in-
des på no dsk åninge i indlande . På s ag
syd end og lad e æn mangle mosse ne,
men begge s ede domine e d æ gbuskene:
blåg å pil (Salix glauca), d æ gbi k (Be ula
nana) og mosepos (Ledum palus e). I de
ø e hede i indlande kan alpe ose (Rhodo-
dend on lapponicum) o ekomme med s o
dækning. Ude ed kys en domine e e ling
(Empe um nig um) i d æ gbuskheden sam-
idig som mosebølle (Vaccinium uliginosum)
op æde hyppig .
Fjeldma k
Denne ype indes ypisk i høje eliggende
Mos
> 50 % dækning.
D æ gbuske/buske
Res e a Salix glauca g ene og sp ed e hå d g æssede Be ula nana buske.
G æsmose- G aminoide
ege a ion: Calamag os is lapponica, Poa p a ensis,
U e
Ce as ium alpinum,
D æ gbuske
Cassiope e agona,
Mos
100 % dækning.
Kæ : G aminoide
Ca ex a i lo a, Ca ex saxa ilis,
D æ gbuske
Salix a c ophila, Be ula nana (på ue ne).
U e
Polygonum i ipa um (på ue ne).
Fo sa ....

38
om åde , med spa som plan edække og
sen a smel e snedække. I la lande indes
den på a blæsnings lade , d. .s. de h o
ind m.m. o hind e de les e plan e i a
g o. Typen domine es a mosse og la e ,
sam sp ed e u e og g æsse , men de sam-
lede plan edække e mege la .
Uusap Kuua. Plan esam und med angi else a a ssammensæ ning, domine ende plan eg uppe s å
ø s ( a i ex-analyse supple e med lo alis e )
K a Buske
Salix glauca.
D æ gbuske
Empe um nig um.
U e
Py ola g andi lo a, S ella ia monan ha, Chamaene ion angus i olium, Campanula
gieseckiana, Polygonum i ipa um.
G aminoide
Poa p a ensis, Calamag os is langsdo ii.
Blandings- D æ gbuske
hede Empe um nig um, Be ula nana, Salix glauca, Ledum palus e, Vaccinium uliginosum.
U e
Equise um a ense, Pedicula is lapponica, Pedicula is lab ado ica, S ella ia monan ha.
La e
Cladonia mi is, S e eocaulon pashale, Pel ige a malacea, Neph oma a c icum, Pel ige a
didac yla, Neph oma expallicum, Cladonia g acilis, Cladonia phyllopho a, Cladonia
chlo ophe a, Cladonia pyxida a, Cladonia ceno ea, Cladonia cyanipes, Cladonia pleu o a,
Ce a ia islandica, Pel ige a scab osa, Cladonia co nu a, Cladonia s ygia, S e eocaulon
alpinum, Pel ige a leucoplebia, Ce a ia cuccula a, Cladonia amau oc ea, Cladonia
elonga a, Cladonia ecmocyna.
G aminoide : Poa p a ensis.
Fjeldma k D æ gbuske
D yas oc ope ala, Vaccinium uliginosum, Salix glauca.
U e
Saxi aga iden a a, Silene acaulis, Papa e adica um, Campanula gieseckiana.
G aminoide
Fes uca b achyphylla, Hie ochloë alpina.
La e
Ce a ia ni alis.
Kæ G aminoide
E iopho um angus i olium, Ca ex bigelowii, Ca ex a i lo a, Luzula g oenlandica,
D æ gbuske
Salix a c ophila, Vaccinium uliginosum (på ue ne).
U e
Pedicula is lammea, Polygonum i ipa um, Equise um a ense (på ue ne).
G æsland
G æsland indes p imæ i ug ige la ninge
elle på s ag sk ånende e æn. Typiske a -
e i indlande , h o den s ø s e udb edelse
indes, e eng ap-g æs (Poa p a ensis), smal-
blade kæ uld (E iopho um angus i olium),
laplands- ø h ene (Calamag os is lapponi-
ca), ank s a (Ca ex bigelowii), k a - ø h e-
Fo sæ es....
39
ne (Calamag os is langsdo ii) sam u e ne
s ilk- lads je ne (S ella ia monan ha), jeld-
hønse a m (Ce as ium alpinum), g ønlandsk
blåklokke (Campanula gieseckiana) og e-
lige anunkel (Ranunculus hype bo eus).
Kæ
Kæ o ekomme ypisk som små a eale
langs andløb, søe og i o sænkninge , h o -
o denne ege a ions ype e anskelig a
ko lægge. Resul a e i denne ko lægning
bli e en ype, de også om a e om åde i
skygge og gene el ug ige om åde . Typens
a g ænsning e de o mege usikke . De do-
mine ende slæg e e s a (Ca ex sp), kæ -
uld (E iopho um sp.) og ø h ene (Calama-
g os is sp.), mosdække e o es s o , og
plan edække e op mod 100 %.
K a
Op il o me e høje Salix glauca-k a o e-
komme o ins is i indlande på ug ig
bund på s ag hældende sk åninge . Næ -
me e kys en indes ypen kun i s æ k hæl-
dende syd end e sk åninge . G ønlandspos
(Ledum g oenlandicum), e ling (Empe um
nig um) og d æ gbi k (Be ula nana) indgå
i bund ege a ionen sammen med en del u -
e . I indlande o ekomme en me e ø ud-
o mning med dominans a g æs i unde -
ege a ionen.
S o ue D æ gbuske
hede Be ula nana, Salix glauca (på ue ne).
La
Ce a iella delisei, A c oce a ia and ewje ii, Cladonia s ic a, Cladonia exmocyna,
Cladonia sup u ca a, Pe osa ia occula a
La ig D æ gbuske
sneleje Salix he bacea, Empe um nig um.
U e
Hupe zia selago, Silene acaulis, Equise um a ense, Oxy ia digyna, T ise um spica um,
Ce as ium alpinum.
G aminoide
Luzula con usa, Luzula spica a, Poa p a ensis, Hie ochloë alpina.
La e
Cladonia bo ealis, Cladonia bellidi lo a, Cladonia s ic a, Cladonia mi is, Pe usa ia
ocula a, Solo ina c ucea, Och olechia igida, S e eocaulon paschale, Cladonia g acilis,
Cladonia pyxida a, Lep a ia neglec a, Cladonia s ygia, Lecidoma demissum, Cladonia
c ispa, Ce a ia islandica, Och olechia lapnensis, Pel ige a malacea.
Mos ig G aminoide
sneleje Ca ex bigelowii, Poa p a ensis, Luzula g oenlandica, Luzula spica a.
U e
Polygonum i ipa um, Py ola g andi lo a, S ella ia monan ha, Ce as ium alpinum.
D æ gbuske
Salix he bacea.
U eli U e
Chamaene ion angus i olium, An enna ia canescens, Hie acium sp., Ta axanum sp.,
Campanula gieseckiana, Polygonum i ipa um, Po en illa iden a a, Ba sia alpina,
Ve onica alpina, Cop is i olia, Alchemilla glomule ans, Thalic um alpinum, Rhodiola
osea, Po en illa c anzii, Py ola mino , Sibbaldia p ocumbens, Ve onica u icans, Oxy ia
digyna.
G aminoide
Ca ex maclo iana, Ca ex bigelowii, Luzula pa i lo a.
Fo sa ....
40
Tabel 2.1. Vege a ionsklassi ika ion o Ilulialik, Qussuk og Kange lua sunnguaq lokali e e ne.
Plan esam undene e o dne e e aldende skønne andindhold i jo den.
Type (Ilulialik)
I ex-n .
Domine ende
ka plan e
Følgea e Vandind-
hold i
jo den
Te æn o hold
og ekspone ing
Dækningsg ad a
ka plan e / mos-
se /la e (%)
Salix glauca-k a
GN97-25
Salix glauca Ledum g oenlan-
dicum, Be ula nana,
Alnus c ispa
Fug ig Vand e e æn 97/23/0
Mos ig d æ gbusk-
hede
GN97-24
Be ula nana Ledum g oenlan-
dicum, Vaccinium
uliginosum,
Empe um nig um,
Salix glauca
Fug ig Sk ånende
e æn. Øs
82/51/4
D æ gbuskhede
GN97-26+27
Salix glauca,
Be ula nana
Vaccinium
uliginosum
Fug ig Flad og s ag
sk ånende
e æn. No døs
51/30/8
Type (Qussuk)
I ex-n .
Domine ende
ka plan e
Følgea e Vandind-
hold i
jo den
Te æn o hold
og ekspone ing
Dækningsg ad a
ka plan e / mos-
se /la e (%)
E iopho um angus-
i olium-Ca ex
bigelowii-kæ
GN97-21
E iopho um
angus i olium,
Ca ex bigelowii
Vaccinium uligi-
nosum, Be ula
nana, Salix a c o-
phila, Empe um
nig um
Våd Vand e e æn 74/36/1
Blande d æ g-
buskhede, la - og
mos ig
GN97-30
Be ula nana,
Empe um nig um
Ca ex bigelowii,
Vaccinium uligi-
nosum, Ledum
g oenlandicum,
Ledum palus e
Fug ig Vand e e æn 55/20/25
La ig d æ g-
buskhede
GN97-29+31
Ledum palus e,
Be ula nana,
Cladonia s ella is
Vaccinium uligi-
nosum, Salix glauca
Fug ig S ag sk å-
nende e æn
39/13/48
La ig Be ula nana-
hede
GN97-28
Be ula nana, Fla o-
ce a ia ni alis
Ledum g oenlan-
dicum, Empe um
nig um
Tø S ag sk å-
nende e æn
24/5/67
La hede
GN97-22
Cladonia s ella is Ca ex bigelowii Tø Vand e e æn 16/5/79
La hede
GN97-23
Cladonia s ella is,
Cladonia s ygia
Be ula nana Tø S ag sk å-
nende e æn
26/4/70
Type (Kange lua -
sunnguaq)
I ex-n .
Domine ende
ka plan e
Følgea e Vandind-
hold i
jo den
Te æn o hold
og ekspone ing
Dækningsg ad a
ka plan e / mos-
se /la e (% )
Mos ig d æ g-
buskhede
GN97-18
Be ula nana Empe um nig um,
Ledum g oenlan-
dicum, Vaccinium
uliginosum, Salix
glauca
Fug ig Sk ånende
e æn. Ves og
no d.
89/32/1
Ca ex bigelowii-
kæ
GN97-17
Ca ex bigelowii,
Be ula nana,
Rhododend on
lapponicum
Salix a c ophila Hal ø Vand e og lid
sk ånende
e æn. Ves
82/8/0
Be ula nana-hede Be ula nana Ledum g oenlan- Tø Sk ånende 36/39/11
Fo sæ es....
41
Be ula nana
-hede
GN97-19
Be ula nana Ledum g oenlan-
dicum
Tø
Sk ånende
e æn.
No d es
36/39/11
Salix glauca-k a Salix glauca Be ula nana,
Ledum g oenlan-
dicum
Tø S ejl sk åning.
Syd.
Salix glauca-Be ula
nana-hede, åben
GN97-16
Be ula nana,
Salix glauca
Vaccinium uligi-
nosum, Rhodo-
dend on lapponi-
cum
Tø Sk ånende
e æn. Ves .
43/8/11
Fjeldma k/a blæs-
nings lade
GN97-20
Vaccinium uligi-
nosum, Rhododen-
d on lapponicum
Be ula nana, Hie-
acium alpinum,
Salix glauca, Des-
champsia lexuosa
Tø Sk ånende
e æn. Ves .
24/11/9
Ca ex supina-
s eppe
GN97-15
Ca ex supina ssp.,
Spanioca pa
Thymus p aecox,
Campanula giese-
ckiana
Eks em ø Syd end
sk åning
59/0/0
Type (Kange lua -
sunnguaq)
I ex-n .
Domine ende
ka plan e
Følgea e Vandind-
hold i
jo den
Te æn o hold
og ekspone ing
Dækningsg ad a
ka plan e / mos-
se /la e (% )
Fo sa ....
Type (I inne a)
I ex-n .
Domine ende
ka plan e
Følgea e Vandind-
hold i
jo den
Te æn o hold
og ekspone ing
Dækningsg ad a
ka plan e /mos-
se /la e (%)
Ca ex-kæ
GN97-6
Ca ex a i lo a,
E iopho um
angus i olium
Ledum g oenlan-
dicum, Salix
a c ophila
Våd Vand e e æn
langs andløb
og søe . Øs .
63/14/0
Calamag os is-kæ
GN97-2
Calamag os is
neglec a, Ca ex
saxa ilis
Calamag os is
langsdo ii
Våd Vand e bund
omk ing dam
23/100/0
F odig, mos ig
d æ gbuskhede
GN97-3
Empe um nig um,
Ledum g oenlan-
dicum
Salix glauca,
Be ula nana,
Ca ex bigelowii
Fug ig Sk ånende
e æn. Ves
73/55/7
Salix glauca-k a
GN97-7
Salix glauca Ledum g oenlan-
dicum, Be ula nana
Fug ig Vand e -sk å-
nende e æn.
No døs .
117/32/0
Tø , la d æ g-
buskhede
GN97-5
Be ula nana,
Vaccinium i is-
idaea
Poa p a ensis Tø Vand e -sk å-
nende e æn.
Sydøs .
41/13/27
Fjeldma k/a blæs-
nings lade
GN97-1
Ledum palus e Be ula nana, Vacci-
nium uliginosum
Tø Plan bund på
indekspone e-
de ygge
12/19/25
S eppe
GN97-4
Ag os is me ensii,
Thymus p aecox
Luzula spica a,
Junipe us commu-
nis
Eks em ø Syd end
sk åning
49/8/10
Tabel 2.2. Vege a ionsklassi ika ion o I inne a lokali e en. Plan esam undene e o dne e e aldende
skønne andindhold i jo den.
48
Figu 2.29. Fo skellen mellem de
be egnede og skønnede dæknings-
g ade i i ex- amme place e på
a blæsnings lade i 1998. De øde
søjle angi e %-andelen, de hel
ble o e se i den skønsmæssige
u de ing, mens de blå søjle angi-
e %-andelen h o med den pågæl-
dende g uppe ble unde es ime e i
den skønsmæssige u de ing. Ne-
ga i e æ die angi e således o e -
es ima ion i skønne dækning i o -
hold il egis e e dækning.
om åde ne og den g ænse o e op il ø e
d æ gbuskhede elle k a , h o o de kan
indes sp ed e buske i s eppen. De samlede
plan edække e la og mos- og la dække
mangle hel .
Kæ
Kæ o ekomme ypisk som små a eale
langs andløb, søe og i o sænkninge , h o -
o denne ege a ions ype e anskelig a
ko lægge. Resul a e i denne ko lægning
bli e en ype, de også om a e om åde i
skygge og gene el ug ige om åde . Typens
a g ænsning e de o mege usikke . De do-
mine ende slæg e e s a (Ca ex sp), kæ uld
(E iopho um sp.) og ø h ene (Calamag os-
is sp.), mosdække e o es s o , og plan e-
dække e op mod 100 %.
K a
Op il o me e høje Salix glauca-k a o e-
komme o ins is i indlande på ug ig
bund på besky ede s ede og lad elle s ag
sk ånende e æn. De odigs e og højes e
k a indes på no d end e sk åninge . I ind-
lande domine e g æsse i unde ege a io-
nen, mens d æ gbuske domine e unde e-
ge a ionen næ me e kys en. På ø e og lune
s ede i indlande indes dunbi kek a /-sko
(Be ula pubescens).
Opdy ke / odig
Denne klasse om a e landb ugsa eale h o
ege a ionen e sæ lig odig, idlige e o -
s y ede om åde .eks. i næ heden a uine ,
h o jo den e eks a næ ings ig sam na u -
lig o ekommende mege odig ege a ion.
Sids næ n e kan æ e ed kilde emsp ing,
omk ing kæ , på sle e omk ing el e og i
syd end e sk åninge , h o de e god
and il ø sel.
2.6.4. Sammenligning a me ode
o u de ing a
dækningsg ad
Sammenligne man de skønnede og de be-
egnede dækningsg ade i ITEX- amme ne
e de ydelig o skel. Sammenligningen e
gennem ø på da aene a el sæsonen 1998.
På igu 2.29 e o skellen på a blæsnings-
lade is g a isk som e eksempel. De sam-
lede esul a e a me ode-sammenligningen
ses i abel 2.10.
Ud a allene i abel 2.10, ses de a de s ø -
s e di e ence indes ed alle o me o død
ma e iale. De s dækning unde es ime es
k a ig i den skønsmæssige u de ing både
i k a og hede . Ma kan e unde es ime in-
ge indes også ed la på a blæsnings lade
sam g aminoide i k a og på s eppe. Den
ka ego i, de o e es ime es mes i den skøns-
mæssige u de ing e hel kla s en/jo d. I
sam lige plan esam und, h o ka ego ien e
egis e e , e den o e es ime e med me e
end 9% i gennemsni . En enkel und agelse
e de ene sneleje, de ble analyse e i 1998,
h o ka ego ien ikke o e es ime es.
I g æsland og k a ejl u de es mes , ide
de i henholds is 4 ud a 5 og 5 ud a 6 g up-
pe indes o e se e a e /ka ego ie . Be eg-
-0,77
1,50 3,25
8,75
0,50
-9,67
0,75
0,25
10,75
1
-15
-10
-5
0
5
10
15
JUXSSH
E
H
U
H
J
Q
H
W



V
N
¡
Q
Q
H
W

G

N
Q
L
Q
J

49
ninge ne i abel 2.10 e gjo på g undlag a
gennemsni o 4 x 331 egis e inge .
2.6.5. G æsning
Den beny ede me ode il u de ing a g æs-
nings ils anden bygge p imæ på del age -
nes indi iduelle skøn, som kan a ie e en
del. Besk i else a g æsnings ils anden e
dog e ig ig supplemen il esul a e ne,
som e is i abel 2.11 og 2.12.
Ved Qassia suk e Salix glauca-k a ene la e,
og s æ k på i ke a g æsning. Fle e s ede
and es s ø e døde g ene e e nedg æssede
k a . Da å ene ilsyneladende ikke g æsse
på Salix glauca idlig på somme en, em-
s å de la e Salix-k a mege odige, ide de
e mange nye odskud.
I Va nah e i, omk ing Qanisa uu , e å e-
holde s ed som ble e able e i begyndelsen
a y e ne, domine e Ag os is me ensii
g æslande . Om åde ha sandsynlig is id-
lige e æ e domine e a Salix glauca- k a ,
da de le e s ede and es s ø e døde g ene.
Fo and ingen skyldes sandsynlig is å enes
Tabel 2.10. Di e ence i dækningsg ade (X-Y Gnsn.) emkomme ed ITEX-me oden og skønsmæssig
u de ing. Nega i e al angi e o e es ime ing i skønne , om end angi e posi i e al unde es ime ing i
skønne . Kolonnen Y=Ø angi e de a s- elle ka ego i-dækningsg ade , som ble egis e e med ITEX-
me oden, og som ble hel o e se unde den skønsmæssige u de ing (n = an al a s- elle
ka ego i egis e inge ).
Sam und G uppe X - Y gns. Y=Ø nSam und G uppe X - Y gns. Y=Ø n
A blæsnings-
lade
Busk -0,77 0,25 1 Kæ Busk -1,69
Død 1,50
10,75
1Død 5,60
G am 3,25 1,00 1 G am 4,95 0,85 5
La 8,75 La -2,50
Mos 0,50 Mos -12,75
S en/-
jo d -9,67 S en/-
jo d -9,89
U 0,75 U -0,08 0,75 1
G æsland Busk -3,08 Sneleje Busk 8,50
Død -4,66 0,75 1 Død 1,25 1
G am 2,71 1,13 4 G am 0,00
La -3,52 0,75 1 La -11,25
mos -6,68 0,25 1 Mos 2,92
S en/-
jo d -10,44 0,38 2 S en/-
jo d 0,75
U 1,77 0,44 4 U 0,00
Hede Busk 1,47 0,42 3 S eppe Busk -1,25
Død 26,56 4,25 2 Død 9,38 1,75 1
G am 2,51 0,75 1 G am 11,28
La -0,44 1,25 3 La -1,00 0,50 1
Mos -1,32 Mos -0,63
S en/-
jo d -9,88 S en/-
jo d -19,75 0,50 11
U 3,93 U 1,88
K a Busk 8,00 0,75 1
Død 18,45
12,50
2
G am 7,11 0,25 1
La 1,25 0,50 1
Mos -2,21
U 4,14 1,44 8
50
in e g æsning a ø s og emmes æag-
ige plan e . La e Salix glauca buske op æ-
de mege odige med mange nye odskud.
I den no døs lige del a Va nah e i ed Iga-
liku Kujalleq og Qo lo ukasik o egå en
al o lig jo de osion. De s æ ke og ø e øhn-
inde ø e de a blæs e jo dma e iale o e
hele Va nah e i, h o de indes som e lag
a æolisk sedimen . Lokali e e ne med Ko-
b esia myosu oides g æsland e mes udsa
o de e.
På Qussuk og Kanassu lokali e en e busk-
la e ne lid g æsse , og la hede ne og de la -
ige d æ gbuskhede e s o se ube ø e.
På Kange lua sunnguaq lokali e en and es
de i den åbne, ø e d æ gbuskhede (GN97-
16) og i den ø e d æ gbuskhede (GN97-
19) mellem øe ne a d æ gbuske mange ag-
men e a ensdy la e Cladonia sp., h ilke
yde på a disse ype idlige e ha ha s ø -
e la dække. D æ gbuskene e i då lig o -
a ning og de e mange døde g ene. Unde
el a bejde ble de obse e e s o e lokke
ensdy i om åde , den s ø s e lok a på
80  100 dy .
B ayasø lokali e en udny es sandsynlig is
mes om in e en. De a ingen synlige egn
på ege a ionen e e ensdy enes g æsning.
De e kan skyldes a analyse ne ble ud ø
i ype , de ikke udny es a ensdy ene, men
også a dy enes g æsning e mode a og o -
del jæ n på de o skellige ype . De e an-
skelig a konklude e noge , så længe i kun
ha analyse a en sæson.
På Isunngua lokali e en e hele de unde -
søg e om åde på i ke a ensdy i en g ad,
som ikke sås and e s ede unde de o som-
es el a bejde. Om åde mangle , o men -
lig på g und a g æsning, hel buskla e , så
g æsningsin ensi e en e u de e på d æ g-
buske, buske og g aminoide . På lad e æn
og syd end e sk åninge i la ninge ne, e
g æsse ne hel nedbid e. He indes de ig-
ige, men a ealmæssig mind e domine ende
g æsland. I unde søgelsen e skelne mellem
en ø og en ug ig g æsse g æslands ype,
h o a ssammensæ ningen e o skellig.
I den ø e g æssede g æslands ype ise dø-
de g ene og løs ba k a Salix glauca, a de
ø hen a Salix glauca-k a i disse la ninge
i e æne . Denne g æsnings ils and e spe-
ciel udb ed i dalen, h o lej en lå (se igu
2.30) og dalen umiddelba øs o denne.
Rensdy æces, -spo og -hå idne i begge
g æslands ype om in ensi b ug. Calama-
g os is langsdo ii, de domine e i åde la -
ID-n Lokali e /
s edna n
Hoh Eks. Fug ighed O e lade Plan esam und Sli age La
%
GN97-1 I inne a 46 Tø Jæ n A blæsnings lade Vindslid
GN97-2 I inne a 60 Mege åd Jæ n Kæ Middel g æsse
GN97-3 I inne a 40 W Fug ig Små ue Buskhede Lid g æsse
GN97-4 I inne a 50 S Eks em ø Jæ n S eppe Ug æsse
GN97-5 I inne a 60 SØ Tø Jæ n Buskhede Vindslid 0
GN97-6 I inne a 70 Ø Våd Medium
ue Kæ Ug æsse
GN97-7 I inne a 24 NØ Fug ig S o e ue K a Ug æsse
GN97-8 Kanassu 20 Mege åd Je n Kæ Ug æsse 0
GN97-9 Kanassu 15 S Fug ig Medium
ue Buskhede Ug æsse
GN97-10
Kanassu S Fug ig Jæ n La hede Ug æsse 75
GN97-11
Kanassu Fug ig Små ue Buskhede Ug æsse 25
GN97-12
Kanassu Tø Jæ n La hede Ug æsse
Tabel 2.11. Fel lokali e e i Nuuk-om åde , abio iske o hold og g æsnings ils and . Kang = Kange lua -
sunnguaq. Sli age-g aden i de o skellig ype e u de e i el en elle på bagg und a o e sig sbillede a
lokali e en.
Fo sæ es....
51
ID-n Lokali e /
s edna n
Hoh Eks. Fug ighed O e lade Plan esam und Sli age La
%
GN97-12
Kana
s
su
Tø
Jæ n
La hede
Ug æsse
GN97-13
Kang 280 Ø Tø Små ue Buskhede Middel g æsse 1
GN97-14
Kang 330 S Tø Jæ n K a Lid g æsse 1
GN97-15
Kang 310 S Eks em ø Jæ n S eppe Ug æsse 0
GN97-16
Kang 335 W Tø Jæ n Buskhede Nedg æsse 1
GN97-17
Kang 270 W
In e med
i
æ
Små ue
O e gangs ype kæ
Ug æsse 0
GN97-18
Kang 270 W Fug ig Små ue Buskhede Lid g æsse 1
GN97-19
Kang 330 NW Tø Små ue Buskhede Nedg æsse 1
GN97-20
Kang 330 W Eks em ø Små ue Fjeldma k Nedg æsse 1
GN97-21 Qussuk 20 Våd Medium
ue O e gangs ype kæ Ug æsse
GN97-22
Qussuk 25 Tø Jæ n La hede Lid g æsse 95
GN97-23
Qussuk 25 Tø Små ue La hede Lid g æsse 80
GN97-24
Ilulialik 40 Ø Fug ig Små ue Buskhede Lid g æsse 2
GN97-25 Ilulialik 25 Fug ig Medium
ue K a Lid g æsse 1
GN97-26
Ilulialik 15 NW Fug ig S o e ue Buskhede Ug æsse 3
GN97-27
Ilulialik 15 Fug ig S o e ue Buskhede Lid g æsse 1
GN97-28
Qussuk 30 W Tø Jæ n La hede Lid g æsse 80
GN97-29
Qussuk 50 N Fug ig Jæ n Buskhede Lid g æsse 50
GN97-30 Qussuk 60 Fug ig Medium
ue Buskhede Lid g æsse 25
GN97-31
Qussuk 45 S
In e med
i
æ
Jæ n Buskhede Middel g æsse 60
Fo sa ....
Tabel 2.12. Fel lokali e e ne i Sydg ønland og Kange lussuaq om åde , abio iske o hold og
g æsnings ils and. Sli age-g aden i de o skellig ype e u de e i el en elle på bagg und a
o e sig sbillede a lokali e en.
Fo sæ es....
ID-n . Lokali e /
s edna n
Hoh Eks. Fug ighed O e lade Plan esam und Sli age La
%
GN98-1 Qassia suk 50 NØ Tø Jæ n G æsland Ug æsse 0
GN98-2 Qassia suk 100 Fug ig Jæ n K a Ug æsse 0
GN98-3 Qassia suk 150 S Fug ig Jæ n G æsland Ug æsse <5
GN98-4 Qassia suk 260 W Tø Jæ n Buskhede Ug æsse 10
GN98-5 Qassia suk 130 Mege åd Små ue Kæ Ug æsse 0
GN98-6 Qassia suk .
Tasiusaq 70 Ø Tø Små ue Buskhede Ug æsse 10
GN98-7 Qassia suk .
Tasiusaq 20 W Tø Jæ n G æsland Ug æsse 5
GN98-8 Qassia suk
.Na sa suaq
50 W Tø Små ue K a Ug æsse 0
GN98-9 Va nah e i
Qanisa uu 50 NØ Tø Små ue G æsland Lid g æsse 15
GN98-10 Va nah e i
Qanisa uu 70 S Tø Små ue G æsland Lid g æsse 10-1
5
GN98-11 Va nah e i
Qanisa uu 70 NØ Tø Små ue K a Lid g æsse 0
GN98-12 Va nah e i
Time lii 120 N Tø Små ue G æsland Lid g æsse 10-1
5
GN98-13 Va nah e i
Time lii 80 SW Tø Små ue K a Lid g æsse O
52
Figu 2.31. Analyse el GN97-29, Qussuk, ug ig
la ig buskhede. Billede illus e e den mosaik,
buske og la ypisk danne i de la a k iske hede .
De e el e lid g æsse . Fo o: K. Mo z eld
GN98-13 Va nah e i
Time lii 80 SW Tø Små ue K a Lid g æsse O
GN98-14 Va nah e i
Tasilikulooq 60 SW Tø Små ue K a Lid g æsse 0
GN98-15 Va nah e i
Qanisa uu 30 Våd Jæ n Kæ Lid g æsse 0
GN98-16
Qaqo oq 30 W Fug ig Små ue K a Ug æsse 0
GN98-17
Qaqo oq 30 N Tø Små ue Buskhede Ug æsse 0
GN98-18
Qaqo oq 60 NØ
In e med
i
æ
Små ue Kæ Ug æsse 0
GN98-19
Qaqo oq 50 S Tø Små ue Buskhede Ug æsse 0
GN98-20
Qaqo oq 60 Tø Små ue Buskhede Ug æsse <5
GN98-30
B ayasø 230 S Eks em ø Ujæ n S eppe Ug æsse 0
GN98-31
B ayasø 50 N Fug ig Små ue Buskhede Ug æsse 30
GN98-32
B ayasø 250 S Fug ig Ujæ n K a Ug æsse 0
GN98-33
B ayasø 130 Mege åd Jæ n Kæ Ug æsse 0
GN98-34
B ayasø 70 SW Fug ig Ujæ n K a Ug æsse 0
GN98-35
Isunngua 320 Fug ig Jæ n G æsland S æ k g æsse 0
GN98-36
Isunngua 320 NW Fug ig Ujæ n G æsland Ug æsse 0
GN98-37
Isunngua 400 S Tø Små ue S eppe Lid g æsse 2
GN98-38 Isunngua 300 Mege åd Medium
ue Kæ Ug æsse 0
GN98-39 Isunngua 350 N Fug ig Medium
ue Buskhede Lid g æsse 0
GN98-40
Isunngua 440 S Tø Ujæ n G æsland Nedg æsse 0
GN98-41
Isunngua 470 Ø Tø Ujæ n A blæsnings lade Lid g æsse 30
GN98-42
Isunngua 400 S Tø Små ue Buskhede Lid g æsse 0
GN98-43
Isunngua 370 S
In e med
i
æ
Ujæ n K a Lid g æsse 0
GN98-44
Isunngua 360 W
In e med
i
æ
Ujæ n Buskhede Lid g æsse <1
GN98-45
B ayasø 200 NØ Fug ig Ujæ n Buskhede Lid g æsse 0
GN98-46
Uu aap Kuua
40 SØ Fug ig Ujæ n Buskhede Lid g æsse 20
GN98-47
Uu aap Kuua
20 Ø Mege åd Små ue Kæ Ug æsse 0
GN98-48 Uu aap Kuua 50 Mege åd Medium
ue Kæ Ug æsse <1
GN98-49
Uu aap Kuua
90 SØ Fug ig Ujæ n Buskhede Lid g æsse 35
GN98-50
Uu aap Kuua
550 NØ Fug ig Ujæ n Sneleje Ug æsse 75
GN98-51
Uu aap Kuua
300 SØ Fug ig Jæ n K a Ug æsse 0
ID-n . Lokali e /
s edna n
Hoh Eks. Fug ighed O e lade Plan esam und Sli age La
%
Fo sa ....
53
ægelse. ITEX koncep e an endes i 11 o -
skellige lande e den o e il de ek ion a
enkel a e s og plan esam unds espons på
bl.a. klimaænd inge . I S e ige og Kina be-
ny es samme me odik il a s ude e g æs-
ningens ind i kning på ege a ionen (ITEX-
upda e, No. 9 1998).
De be egnede dækningsg ade e høje e end
de skønnede hos g æsse og u e med en
lille ho ison al blad lade, og la e e hos æ-
ag ige æks e med en s o ho ison al blad-
o e lade.
Om åde Akia, de bl. a. om a e el lokali-
e e ne Kanassu og Qussuk, e ikke idlige-
e besk e e m.h. . la dækning og g æsnings-
ils and. T apnells (1933) ma e iale e ikke
ils ækkelig g undlag o sammenligning
med la e nes ak uelle g æsnings ils and.
S udie a ensdy simle s æk ane ha is ,
a lokali e en Qussuk e en del a e s o
in e g æsningsom åde, mens lokali e en
Kanassu ha mind e be ydning. Ved Kan-
ge lussuaq ha samme s udium is a B aya-
sø lokali e en beny es in ensi a ensdy e-
ne om in e en, mens Isunngua lokali e en
udny es mes i kæl nings iden.
Figu 2.30. Place ingen a de egis e ede nedg æssede ug ige og
ø e g æslande G eens, mål som e punk p . lade, Digi al ko
1: 100.000, Copy igh Compuko , Kæ lodden 2, Dk-8320 Må sle .
ninge langs bække i sænkning, ble obse -
e e i ug æsse ils and.
I om åde ed Uu aap Kuua obse e edes
egn på g æsning i o bindelse med ensdy -
s ie , de gik på langs i dalen oppe på sk å-
ninge ne. De udo e a de la ige blan-
dingshede på sk åninge ne og d æ gbi ke-
hede ne på yggene i la lande i gennemsni
lid g æsse , ide la må e ne a in ak e,
sammenhængende og lid g æsse i højden
enkel e s ede . På igu 2.30 ises de egi-
s e ede nedg æssede g æslands place ing
i om åde omk ing Isunngua lokali e en.
2.7. Diskussion
Den alg e analyseme ode gø de mulig a
genanalyse e de samme el med å s mel-
lem um med henblik på a moni e e dæk-
ningsg ad o de enkel e a e og a egis e-
e e en uelle ænd inge i a ssammensæ -
ning og domine ende a . Aluminiums ø e-
ne, de ma ke e i ex amme nes hjø ne , e
ham e ned i de ø e s e jo dlag, og kan lo-
kalise es ed hjælp a o ange ma ke ings-
pæle. De e usikke om aluminiums ø ene
og ma ke ingspælene å lo il a bli e s å-
ende o dy og menneske , og e . jo dbe-

54
Han ga n (GFI 1983) besk e bl.a. ype ne
 ø d æ gbuskhede med la e  og eks em
ø d æ gbusk/la -hede no d o Kange -
lua suunnguup ase sua base e på analy-
se a 34 lokali e e med 505 analyse el e .
Typen  ø d æ gbuskhede med la e  ha
he en gennemsni lig dækningsg ad a la
på mellem 45 og 55%. De s o e an al analy-
se el e og de es sp edning a kys il ind-
land gø , a de e gi e e ealis isk billede
o e denne ypes gennemsni lige g æsnings-
ils and mellem Ame alik og Bukse jo den
som ene 1984 og 1985. Besk i else a å -
hund edeski e i om åde a Rasmussen
(1905) bek æ e ils ede æ elsen a la i
hede ne i om åde idlige e. Vo e iag agel-
se og de lille an al analyse gennem ø o
øs enden a Kange lua sunnguaq i somme-
en 1997 yde på, a om åde s idlige e la -
dække e nedg æsse . La and es i 1997 kun
som agmen e sp ed i den ø e åbne busk-
hede og buskene på lokali e en ha de mange
døde g ene. De ides ikke om denne en-
dens gælde o es en a om åde es o e
mod Bukse jo den.
2.7.1. G æsnings ils and
Både omanalyse og ødep e e enceekspe-
imen e indike e en udp æge p e e ence
o la i o hold il and e ødeemne om in-
e en (Skogland 1984, Danell e al. 1994). De
la ige hede ype på Qussuk-lokali e en ud-
gø gode po en ielle in e g æsningshabi a-
e o ensdy ene. I modsæ ning he il ha
de la a ige hede ype ed Kange lussuaq
e hel ande udbud a plan e . Igang æ en-
de ødes udie ed GN base e på om- og
aecesanalyse il a dække h ilke a e , de
selek e es i de o om åde idlig og sen in e .
I inne a lokali e en og om åde ne øs he o
e idlige e besk e e a bl.a. Aas up og
Lund (1995) og Len ik (1993). S ede med
ø d æ gbuskhede be egnes he som ned-
g æssede, d. .s. la dække e æk og kun
sp ed e la agmen e e ilbage. Vo e analy-
se a somme en 1997 bek æ e de e. De
mos ige blandede d æ gbuskhede synes
ikke udny e i samme g ad a ensdy ene,
da de ikke a ydelige egn på g æsning a
disse.
Vo e unde søgelse is e, a Isunngua loka-
li e en a s æ k på i ke a ensdy enes
g æsning. Lignende på i kningsg ad e
besk e e a Hol (1980) og F edskild & Hol
(1993). Tidlige e s udie a Kange lussuaq
om åde om a e bl.a. p æ e ence-index o
13 o skellige habi a ype (Thing 1984). S u-
die a habi a p æ e ence kan gi e e o -
holds is nuance e billede a dy enes g æs-
ningsmøns e .
G æsningss udie i ud alg e el e kan gi e
e kla e e billede a , h ilke a e dy ene o e-
ække . Enkel a e ble egis e e g æsse
elle ikke g æsse i dagene omk ing d. 15.
juni 1979 i næ heden a lokali e en Isun-
ngua. Unde søgelsen is e en høje e p æ e-
ence o E iopho um angus i olium end o
Poa p a ensis og Ca ex a i lo a (Hol 1980,
F edskild & Hol 1993).
Figu 2.32. Billede ise ana-
lyse el GN97-19, Kange lua -
sunnguaq, ø nedg æsse busk-
hede. Bemæ k de åbne ple e
mellem Be ula nana-buskene,
h o de i dag kun e agmen e
a la ilbage. Fo o: K. Mo z eld .
55
I de ug ige nedg æssede g æslands ype
indes de ikke ydelige egn på h ilke plan-
e , de e en uel domine ede idlige e. Dis-
se g eens e sandsynlig is ops åe og ed-
ligeholdes ed ensdy g æsning (Hol 1980).
Hol skelne mellem en ug ig meadow
ype og en ø g æsland ype. Pollenanaly-
se yde på , a de kan æ e ud ikle som
ølge a bl.a. g æsning a Be ula nana hede
med g æsse , Be ula-Salix hede m. S ella ia/
Ce as ium elle Be ula-Salix hede med D aba
il de nedg æssede g æslands ype (F eds-
kild & Hol 1993). Vo e egis e inge kan
bek æ e, a de ø e nedg æssede g æslands-
ype le e s ede ha spo e e Salix- og/
elle Be ula-buske. En sådan succession kan
æ e i e e sibel, ide Salix glauca ø ha
b ug o åben subs a o a ee able e sig.
De æ e dække a g aminoide , som ens-
dy enes g æsning ha med ø , hind e de -
med ee able ingen a d æ gbuske. De e
obse e e , a både Salix glauca og Alnus
c ispa kan sæ e nye skud a nede s e del
a s ammen, h is plan en e hel bladløs
men ha o e le e .
Den obse e ede g æsnings ils and i Isun-
ngua-lokali e en e sandsynlig is e esul a
a , a om åde udny es in ensi a ensdy-
ene unde kæl ingen, de o egå i pe io-
den 29/5-23/6 (Thing 1984), og gennem
es en a somme en. Unde el a bejde a
d. 24-30/7 obse e ede i mange simle med
kal e og å sdy , men kun enkel e bukke.
De e kan yde på, a de p imæ e simle
de æ des i de e om åde om somme en.
Thing (1984) hæ de , a de 3-å ige og æld e
bukke ha en endens il a bli e i indlands-
om åde ne no d o Kange lussuaq hele
å e . Vo e spo adiske obse a ione i kæl -
ingsom åde yde på, a de e sandsynlig is
ikke e il ælde o de cen ale kæl ingsom-
åde i Isunngua.
F edskild og Hol (1993) a gumen e e o ,
a en mind e in ensi udny else a de o
g æslands ype som ølge a den o holds is
lille ensdy popula ion i om åde , a å sag
il, a Poa p a ensis g æsland ik lo il a s å
ug æsse . Vi egis e ede ikke ug æsse Poa
p a ensis g æsland som Hol (1983) besk i-
e o ekomme ed øs -enden a søen Aa-
jui sup asia i 1979. Vo e egis e inge y-
de på en o sa in ensi b ug a de ug ige
og ø e g æslands ype (se igu 2.20) på
Isunngua lokali e en. F em idige analyse a
de udlag e p ø e lade kan bid age il e
me e de alje e billede a ensdy enes g æs-
ning i de o g æslands ype .
Få eholde s ede ne Tasilikulooq og Time lii
i Va nah e i om åde ble e able e i begyn-
delsen a 1990e ne og Saqqaa o å å si-
den. De ble ikke obse e e ydelige o an-
d inge i ege a ionen i næ heden a disse
nye e able inge i o hold il de æld e å e-
holde s ede i Qanisa uu , bo se a a
s ø e a eale e ble e opdy ke . De e skyl-
des sandsynlig is a man undgå in e g æs-
ning. (Mo z eld & Bay 1999).
Figu 2.33. Billede ise ana-
lyse el GN97-16, Kange lua -
sunnguaq, åben ø , nedg æsse
buskhede. Denne ype ha sand-
synlig is ha e la dække, de
h o i i dag se åbne ple e
med la agmen e imellem dis-
se også hå d g æssede d æ g-
buske. Fo o: K. Mo z eld .
56
2.7.2. Vege a ionens
ødemæssige be ydning
Vege a ionen i ig ige ensdy om åde e
besk e e de alje e . Sammenholdes disse
besk i else med de ege a ionsko , som e
ems ille på g undlag a sa elli billede ås
en god ka ak e is ik a de ødeg undlag,
som e il ådighed o ensdy ene i o skel-
lige om åde , ide ege a ionsbesk i else ne
gø de mulig a u de e h ilke ege a ions-
ype , de e ig igs o dy ene. De skal un-
de s eges, a ko lægningen kun ha il eje-
b ag g undlage o en sådan u de ing.
G undige unde søgelse a o holde mellem
klima iske o hold, esul a e a omanaly-
se , o e ukne ege a ions ype sam dy e-
nes kondi ion e en o udsæ ning o en
egen lig analyse og u de ing.
Fødeplan e
Kendskabe il G ønlandske ensdy s o e-
ukne ødeplan e s amme ho edsagelig
a unde søgelse a omindhold a ens-
dy nedlag i Kange lussuaq (Thing 1984).
Yde lige e e de o e age analyse a h il-
ke ege a ions ype ensdy ene o e ække
i Kange lussuaq (Thing 1984), i Bukse jo ds-
om åde (Aas up 1984, 1986) og i am en-
om åde ed I inne a (Lassen & Aas up
1981). De e også o e age unde søgelse
a plan e i ødek a e e, som ensdy ene g a-
e i sneen om in e en (Thing 1984, Thing
& Falk 1990). Fleische (1993) ha esume e
o ens ående unde søgelse .Thing (1984) ha
is o skellige ødeplan e s an endelse gen-
nem å e i Kange lussuaq om åde . Kend-
skab il no dame ikanske og no ske ens-
dy s o e ukne ødeplan e kan også an en-
des i u de ingen a ege a ions ype ne.
Vin e . Base e på egis e ing a plan e i
ødek a e e konklude e Thing, a dy ene i
de kon inen ale Kange lussuaq-om åde om
in e en ho edsagelig æde g aminoide som
Calamag os is spp. og Poa spp., mosse sam
u e som S ella ia longipes. I de oceaniske
Vege a ions ype G aminoide
(%)
D æ gbuske
(%)
La
(%)
U e
(%)
Ande
(%)
Sydg ønland
K a (6) 10 78 0 8 20
Buskhede (5) 1 73 4 1 18
Kæ (3) 51 6 0 1 40
G æsland (6) 44 3 8 6 37
Nuuk
K a (3) 0 79 0 1 46
Buskhede (14) 1 40 15 0 31
La hede (5) 1 12 86 0
Kæ (5) 12 13 0 0 60
A blæsnings lade (1) 1 10 4 1 28
S eppe (2) 12 3 1 2 9
Kange lussuaq/Sisimiu
K a (4) 3 78 0 3 19
Buskhede (7) 2 50 16 1 37
Kæ (4) 24 14 0 1 55
G æsland (3) 49 1 2 3 43
A blæsnings lade (1) 2 2 30 1 46
S eppe (2) 29 1 0 2 62
Sneleje (1) 1 15 75 1 0
Tabel 2.13. Gennemsni a de skønnede dækningsg ade o o skellige plan eg uppe i plan-
esam undene i alle delom åde . Ka ego ien ande  dække o e o ganic c us , li e (død
plan ema e iale) og mosse . An al analyse inden o de pågældende sam und e angi e i pa an es.
57
om åde ed Ika lulik sydøs o Sisimiu
spille la e a slæg e ne Cladonia, S e eo-
caulon, og Ce a ia en s o olle sammen
med Be ula nana og Vaccinium uliginosum.
I de oceanisk/kon inen ale om åde ed Ilu-
lialik no d o Nuuk- jo den spillede la e
(S e eocaulon sp, Cladonia sp. og Ce a ia
ni alis) også en s o olle, men Be ula nana
og mosse a dog hyppige e.
F a somme - og in e pe ioden indes ana-
lyse a omp ø e a henholds is pe ioden
maj - sep embe og ok obe - ap il i Kange -
lussuaq. Disse analyse is e, a g aminoide
a al domine ende supple e med Be ula
nana og Salix sp.
Klein (1992) angi e , a ensdy s somme -
øde gene el bes å a ca. 25% g aminoide ,
ca. 35-40% d æ gbuske, 10-15% la , 10-15%
u e og 10-15% ande . Om in e en bes å
øden gene el a ca. 20% g aminoide , ca
10% d æ gbuske, me e end 60% la og un-
de 5% a henholds is u e og ande . På
lokali e e uden ilgængelig la il denne
gene alise ing o in e en æ e ugyldig.
På bagg und a de de alje ede ege a ions-
unde søgelse esume es indholde a de
næ n e plan eg uppe i de o skellige plan-
esam und 2.13.
De ses mege s o e o skelle i de enkel e
plan eg uppe s ep æsen a ion i de o skel-
lige plan esam und. Kæ , g æsland og s ep-
pe e lang de ig igs e g aminoid-domine-
ede habi a e , mens k a og buskhede e de
ig igs e d æ gbusk-habi a e . La indes
p imæ i la hede og sneleje , men de in-
des dog også gene el me e end 10% la i
buskhede og på a blæsnings lade .
Rensdy enes øde alg a ie e mege å e
igennem. Snedække om in e en be yde ,
a kun beg ænsede om åde e umiddelba
ilgængelige o dy ene. E e spø gsel og ud-
bud a ie e mege å e igennem og gø de
anskelig a gene alise e. Vege a ions ype -
ne e ikke lige ig ige o ensdy - og mos-
kus. Tidlige e unde søgelse i Kange lussuaq
om åde ha is , a E iopho um angus i o-
lium-kæ , Ca ex a i lo a-kæ og Poa p a en-
sis-g æsland ha s o be ydning om o å e ,
mens Kob esia myosu oides-s eppe og no d-
end e sk åninge g æsses mege a ensdy-
ene om in e en (Hol 1983, Thing 1984).
2.8. Konklusion
Fel a bejde gennem ø i som ene 1997 og
1998 esul e ede i 67 besk e ne plan esam-
und på 11 o skellige lokali e e i de e om-
åde Sydg ønland, Nuuk-om åde og Kan-
ge lussuaq. Disse sam und kan g uppe es i
ølgende gene elle plan esam und:
1. Kæ .
2. Fug ige k a a blå-g å pil elle dun-bi k.
3. Tø e k a a blå-g å pil elle dun-bi k.
4. Mos ige, ug ige d æ gbuskhede .
5. Blandede la a ige d æ gbuskhede .
6. Blandede la holdige d æ gbuskhede .
7. La hede .
8. Mosebøllehede .
9. Re linghede .
10. D æ g-bi khede .
11. G æsland.
12. S eppe.
13. A blæsnings lade.
14. Sneleje .
15. Fjeldma k.
De undne plan esam und a ige ikke be y-
delig a idlige e besk e e i li e a u en.
De ble udlag 292 ITEX- el e i g uppe på
i e som basis o analysea bejde . Enkel e a
de besk e ne sam und ble ikke analyse e
da de skønnedes a disse ikke ille ems å
på sa elli ko ene med minds ea eal på 25 x
25 me e . De o me ode an end il a be-
dømme plan ea e nes dækningsg ad inden-
o analyse el e ne, h.h. . ITEX og B aun-
blanque , ga o skellige esul a e . De be eg-
nede dækningsg ade ha i o hold il de
skønnede dækningsg ade en endens il a
ligge høje e hos g æsse og u e med en lille
ho ison al blad lade, og la e e hos æag ige
æks e med s o ho ison al blado e lade.
64
I de ølgende kapi el p æsen e es unde sø-
gelsesom åde ne ed en ko geog a isk p æ-
sen a ion. Klima og klimag adien e i Ves -
g ønland p æsen e es ø en gennemgang a
a k isk ege a ion og dens mulighede o
ilpasning il a ia ione i klimae .
E e in oduk ionen il a handlingen i Sek-
ion B ølge den egen lige ege a ionsko -
lægning i Sek ion C. Besk i elsen a denne
e opdel i p æsen a ion a da a, me ode alg
og besk i else, p æp ocesse ing, klassi ika-
ion sam besk i else a esul a e ne. I da a-
a sni e il sa elli -, el - og ko da a bli e
p æsen e e sam ulempe og o dele ed de
an end e da a næ me e gennemgåe . De -
næs ølge en ko gennemgang a p æp o-
cesse ingen. I klassi ika ionsa sni e bli e
me ode ne o klassi ika ionsp ocedu en
gennemgåe og o udsæ ninge og alg o
ko lægningsp ocessen næ me e besk e e .
En besk i else a u de ingsme ode o usik-
ke heden a ko lægningen e også indehold
i klassi ika ionsa sni e .
I esul a a sni e e ege a ionsko ene p æ-
sen e e og i den e e ølgende deldiskussion
e usikke hed og an endelsesmulighede o
ko ene næ me e besk e e .
E e ege a ionsko lægningen ølge o se-
pa a e sek ione , de an ende hel o skel-
lige da a og me ode i o hold il ege a ions-
ko lægningen, og de e de o p æsen e e
som sepa a e enhede .
I Sek ion 4 e den e ospek i e analyse a
sne- og ege a ionsdække i Ves g ønland be-
sk e e . Me ode o es ime ing a snesmel -
ning og æks sæsone il bli e p æsen e e
og an end på o ud alg e lokali e e i Ves -
g ønland. De indhen ede NOAA AVHRR
billedda a il end ide e bli e besk e e og
an endelsen a dem p æsen e e .
I Sek ion E om home ange analyse e ege-
a ionsko ene an end sammen med posi-
ionsda a a sa elli mæ kede ensdy il a
gi e e bud på an endelsen a ege a ions-
ko ene. De es ime ede home anges an en-
des il a be egne o delingen a ege a ions-
ype i ensdy enes home anges på o skel-
lige å s ide  (b uns , in e , kæl ning os .).
Til sids (Sek ion 5.8), il en samle diskus-
sion opsumme e an endelsen a de p æsen-
e ede da a og me ode . Fo slag il me ode-
o bed inge il end ide e bli e in oduce e .
Re e ence og Appendiks ølge i Sek ion G
og H. Inklude e i Appendiks e bland an-
de en ko in oduk ion il  emo e sensing-
base e ege a ionsko lægning i A k is.
Da a-CD
Vedlag denne appo e som næ n en da-
a-CD, h o esul a e ne a RenVeg-p ojek-
e e p æsen e e . I igu 3.1. e sammen-
hængen mellem a handlingen og Da a-
CDen is og en s uk u o e sig o den e
is i igu 3.2.
Figu 3.2. S uk u o e sig o den edlag e Da a-CD.
Samspille mellem ege a ion, ensdy og menneskelige ak i i e e .
Fo side.
Links Copy igh
In oduk ion og o mål
Om ådebesk .
Indhold
Da a
Vege a ionsko
So wa e
Spek al da a Rensdy mig a ion AVHRR-analyse

65
Da a-CDen e p oduce e a o a e en,
men indeholde in o ma ione og da a o
hele RenVeg-p ojek e . Således e da ag und-
lage o henholds is Rensdy mig a ion og
AVHRR-analyse ek i e e a G ønlands
Na u ins i u og Asiaq. De hen ises il a -
sni e copy igh på Da a-CDen o in o -
ma ion om mulighede o an endelse a
da aene.
Da a-CDen e opbygge , så man ed an en-
delse a en web-b owse (In e ne Explo e
elle Ne scape) kan å in oduce e de o -
skellige da asæ på Cden og p æsen e e
Figu 3.3. O e sig sko med ho edom åde og NOAA AVHRR analyseom åde. De lyse
a e i de is i om åde angi e højde o e ha e på 0-300 m., b une a e : 300-1.500
m.o.h. og mø keb une: >1.500 m.o.h.
66
h o dan de kan an endes. På Cden ligge
de hel ude i oden en il, S a .h ml, som
kan åbnes i en web-b owse . Side ne e op-
ime e il In e ne Explo e 5, men idlige e
e sione sam Ne scape skulle ise s o se
al a Cden på samme måde. Hen isning
il og besk i else a nød endig so wa e il
isning a bland ande ege a ionsko ene
sam de i uelle ly ninge e place e un-
de a sni e , So wa e.
De anbe ales a da a-CDen e ilgængelig
på en compu e med b owse unde gen-
nemlæsningen a a handlingen (og speciel
esul a a sni ene), da de e il le e o s åel-
sen a an endelsen a da a.
3.3. Om åde , klima og
ege a ion
I de ølgende kapi el p æsen e es de analy-
se ede om åde s geog a iske uds ækning.
End ide e besk i es klimae s a ia ion i de
e g adien e (no d/syd, kys /indland sam
opog a isk) som indes både gene el og in-
den o h e ho edom åde. I den sids e del
a kapi le besk i es den a k iske ege a ion
og dens ela ion il klimae i Ves g ønland. I
de ølgende an endes be egnelsen Ves g øn-
land o om åde a Disko il Kap Fa el.
3.3.1. Om åde nes geog a iske
uds ækning
Unde søgelse ne beg ænse sig il es kys-
en a G ønland a Disko i no d il Kap Fa -
el i syd ( igu 3.3.). Inden o de e om åde
indes de s ø s e bes ande a ensdy , mos-
kusokse og å ehold. De e sam idig de
mes be olkede om åde a G ønland, h o
menneskelige på i kninge må anses o a
æ e s ø s . Rensdy bes anden anslås i 2000
il a æ e på ci ka 35.000 ensdy no d o
Nuuk og e mind e ukend an al syd o
Nuuk (Cuyle pe s. komm.). Moskusoksebe-
s anden i Ves g ønland holde p imæ il i
e om åde sydøs o Kange lussuaq og ble
i 1996 anslåe il ci ka 3000 dy (Pede sen &
Aas up 2000). Få ea l o egå i Sydg øn-
land med enkel e å ea le e i dele a Ves -
g ønland. An alle a å ble i 1999 anslåe
il ci ka 21.000 i Sydg ønland og 300 i es-
en a G ønland (K. Mo z eld pe s. komm.).
Ho edom åde
Vege a ionsko lægningen e beg ænse il
e ek angulæ e ho edom åde i henholds-
is Sydg ønland, omk ing Nuuk og ed Si-
simiu /Kange lussuaq som is i abel 3.1.
Om åde nes place ing og uds ækning e
o e age på bagg und a dels k a e il a
dække ele an e om åde , og dels beg æns-
ningen, som da audbudde gi e . De alg e
om åde dække de ig igs e om åde o
den nu æ ende bes and a ild en, moskus-
okse og å ehold. I Ves g ønland ha de
æ e an end så å Landsa TM sa elli da a
igennem de sids e 15 å , a kun en lille del a
billede ne e ble e gem a udbyde en. Des-
uden e speciel kys egnene på de ek i e e-
de sa elli billede i skydækkede og de på-
gældende billede kan de o ikke an endes
il ko lægning a o e lade ype .
Fel lokali e e
Inden o h e om åde e de ud alg le e
delom åde , h o i el unde søgelse a ege-
a ions ype og de es spek alsigna u e e
o e age .
Tabel 3.1. Geog a isk a g ænsning a ho edom åde ne.
No dlig b edde Ves lig længde
No d es lige hjø ne 61°32’25” 46°34’48”
Sydg ønland
Sydøs lige hjø ne 59°49’56” 44°12’54”
No d es lige hjø ne 65°18’50” 52°13’23”
Nuuk
Sydøs lige hjø ne 63°41’10” 49°25’22”
No d es lige hjø ne 67°31’33” 53°57’17”
Sisimu /-
Kange lussuaq Sydøs lige hjø ne 66°18’25” 49°26’20”
67
Følgende el lokali e e ble alg og e is
på ko i Appendiks 4:
Sydg ønland: Qassia suk, Tasiusaq,
Va nah e i, Qaqo oq
Nuuk: I inne a, Kanassu , Kange -
lua sunnguaq, Qussuk,
Ilulialik
Kange lussuaq: B ayasø, Isunngua,
Uu aap Kuua
I o bindelse med indsamling a da a il usik-
ke heds u de ing ble lokali e e , de ikke
idlige e a besøg , alg o a sik e ua -
hængighed a de indsamlede el da a. Lo-
kali e e ne a place e i Nuuk ed Na sa -
suaq no d o Qussuk, Qaja a io ssuaq i
bunden a Ame alik sam ed helikop e -
ansek o e Akia. Ved Kange lussuaq ble
de gennem ø helikop e ansek e syd og
es o lu ha nen.
3.3.2. Klima og klimag adien e
Klimae e en a de ig igs e ak o e o ud-
b edelsen a plan e på hele jo den og speci-
el i A k is il små ænd inge i de klima iske
pa ame e med iden ø e il ænd inge i e-
ge a ions sammensæ ning (Maxwell 1992).
Inden o de unde søg e om åde i Ves g øn-
land e de e o e o dnede klima iske g a-
dien e , som e med il a be inge de ysiske
klima iske o hold som plan e nes o deling
ho edsagelig e be inge a :
 B eddeg adsbe ingede g adien e (no d/
syd o skelle)
 Kys /indlands-g adien e
 Topog a iske g adien e
Disse e g adien e il i sammenhæng dan-
ne basis o de klima, som de enkel e plan-
e ype okse i. I de ølgende il klimae i
Ves g ønland bli e besk e e og g adien e -
nes s ø else belys o sene e a kunne ela-
e e disse il ege a ionens udb edelse.
Klimae i Ves g ønland
Hele G ønland e på ods a sin uds æk-
ning a 59,8°N syd o pola ci klen il pola -
ha e ed 83,7°N place e i den a k iske kli-
mazone (AMAP 1998). Den a k iske klima-
zone unde inddeles i en høja k isk zone,
h o gennemsni s empe a u en i den a me-
s e måned ikke o e s ige 5° og en la a k-
isk zone h o gennemsni s empe a u en i
den a mes e måned e mellem 5° og 10°.
Kun å om åde i de sydg ønlandske ind-
land ha middel-somme empe a u e lige
o e 10°C. Disse om åde i Sydg ønland
bu de place es i den bo eale zone, men på
g und a den manglende mulighed o øko-
nomisk en abel sko d i klassi ice es disse
om åde i en o e gangszone; den suba k i-
ske klimazone (Hansen 1999).
Figu 3.4. G ønlands plan ebæl e (Bay 1997).
Bo anisk kan G ønland inddeles i lignende
zone , de is ede o klima e de ine e ud-
a udb edelsen a enkel e plan ea e . Ind-
deling a G ønland i plan ebæl e e o e a-
ge a Bay (1997) og is i igu 3.4. Udo e
en unde inddeling a A k is e også de en-
kel e zone (høja k is, la a k is e c.) inddel
i kys og indlandszone . El ebakk (1985)
konklude e på bagg und a ege a ionen i
indlande i Sydg ønland, a denne zone
68
ilhø e de bo eale plan ebæl e, h o imod
Feilbe g (1984) klassi ice e om åde som
place e i den sub-kon inen ale, suba k iske
zone. Hansen (1999) besk i e o e gangszo-
nen imellem den empe e ede nåle æszone
(bo eale zone) og den a k iske zone som sub-
a k isk og inklude e bland ande Na sa -
suaq i denne.
De ses a igu en a alle e ho edom åde
ligge i den la a k iske klimazone på næ e
lille om åde i Sydg ønland, som ilhø e den
suba k iske klimazone. På ods a a de e
place e i samme klimazone s ække de e
ho edom åde sig o e 8 b eddeg ade a
no d il syd (890 km) og dække både a k i-
ske oceaniske kys om åde og kon inen ale
indlandsom åde . Denne geog a iske ud-
s ækning med ø e en klima o skel imellem
de enkel e ho edom åde , men i høj g ad
også inden o h e enkel om åde.
De es lige G ønlands klima e p æge a
dels indlandsisen som op e holde e ela i
kons an høj yk og dels a place ingen i den
domine ende bane o es -øs gående la -
yk. Denne place ing e med il a udligne
klima o skellene i en no d-syd e ning og
muliggø si ua ione , h o a m a lan isk lu
kan ænge lang op i de a k iske bassin
(Pu nins 1970).
Kon inen ali e og ug ighedsindeks
Fo nemme e a sammenligne og g uppe e
om åde klima isk e de ud ikle indeks il
be egning a bland ande g aden a kon i-
nen ali e og ug ighed (Tuhkanen 1980).
Indeksene i abel 3.2. angi e i h o høj g ad
en lokali e kan siges a æ e henholds is
kon inen al/ma i im og h o ug ig den e .
Jo høje e indeks, des o s ø e kon inen ali e
og ug ighed.
Kon inen ali e sindeksene e be egne e e
Con ad (Tuhkanen 1980) e e ølgende
o mel:
Tabel 3.2. Kon inen ali e s- og ug ighedsindeks o ud alg e lokali e e på G ønlands es kys .
Ho edom åde Lokali e B edde Længde Å s-
middel
(°C)
Å lig
nedbø
(mm)
Kon inen-
ali e 1
Fug ig-
hed2
Da a3
Sisimiu ±66°55’N 53°40’V -3,8 383 21,3 61,2 1961-90
Kange lussuaq
Kange lu
s
suaq
±67°00’N 50°48’V -5,6 140 39,0 31,8 1974-90
Nuuk±64°10’N 51°45’V -1,4 756 11,3 87,9 1961-90
Nuuk Kapisilli Η64°20’N 50°15’V -0,7 255 22,7 27,4 1939-56
Qaqo oq±60°43’N 46°03’V 0,6 858 8,9 80,9 1961-90
Sydg ønland Na sa suaq±61°11’N 45°25’V 1,0 615 16,5 55,9 1961-90
Tho sha n,
Fæ øe ne‡62°02’N 06°45’V 7,1 1.433 0,3 83,7 1961-90
I ku sk,
Rusland‡52°16’N 104°21’Ø -1,0 458 60,9 50,9 1931-60
S a ion No d,
G ønland.‡81°36’N 16°40’V -16,9 171 43,8 -24,8 1931-60
Re e ence-
om åde
Københa n,
Danma k‡55°41‘N 12°32‘Ø 8,6 600 19,6 32,3 1961-90
±Da a a Danma ks Me eo ologiske Ins i u .
HDa a a Pu nins (1970). Da a a Kapisilli e som is a en idlige e pe iode og sammenligning kan de o æ e mis isende.
Da a a Jensen og Cappelen (1994).
1Kon inen ali e be egne e e Con ad (Tuhkanen 1980).
2Fug ighedsindeks be egne e e de Ma onne (Tuhkanen 1980).
3Pe iode o da aindsamlingen.
14-
)10 sin(
7.1
:li e
K
on inen a
$
+
=
φ
$
&
h o A = å lige empe a u ampli ude i
g ade C
φ = b eddeg ad i decimalg ade
Indekse besk i e i h o høj g ad en lokali-
e e på i ke a indlandsklima i modsæ -
(F 1)
69
ning il e ma i im klima, de ha æsen lig
la e e a mekonduk i i e og de med min-
d e å lige empe a u s ingninge end kon i-
nen ale lokali e e . Tho sha n på Fæ øe ne
e e eksempel på e eks em ma i im og
mege ug ig klima med e kon inen ali e s-
indeks på 0,3, mens I ku sk i Rusland ha e
eks em kon inen al klima med e kon inen-
ali e sindeks på 60,9.
Fug ighedsindeksene e be egne e e de
Ma onne (Tuhkanen 1980) e e ølgende
o mel:
Sel e sols ålingen a ie e ikke næ ne æ -
dig med opog a i elle a øs il es . Dog
kan opog a ien ha e en lille ind lydelse ed
a s ålingen o høje eliggende om åde skal
gennem ænge mind e a mos æ e, og de -
med å en s ø e in ensi e end ed ha o e -
laden.
S ø e ind lydelse ha ekspone ingen a o e -
laden. No d end e lade i de sydlige G øn-
land mod age ald ig di ek e s åling i mod-
sæ ning il om åde no d o pola ci klen
h o midna ssolen med ø e a sel no d-
end e o e lade mod age di ek e s åling
i dele a æks sæsonen. I a sni e om e æn-
ko ek ion a sa elli billede (a sni 0) gi es
en næ me e besk i else a de e p oblem.
h o P = å snedbø i mm
T = å lig middel empe a u i g ade C
Fug ighedsindekse besk i e mængden a
nedbø i o hold il empe a u en på den
gi ne lokali e og an endes b ed il a sam-
menligne nedbø en på le e lokali e e med
a ie ende empe a u .
Fo alle e ho edom åde ses de ydelig ,
a kon inen ali e en s ige a kys - il ind-
landslokali e e ne, mens ug igheden alde .
Fo Kange lussuaqom åde ses således en
hal e ing a ug ighedsindeksene gående
a kys il indland og en ils a ende o dob-
ling i kon inen ali e sindekse . Tils a ende
ænd inge langs kys - indland g adien en
ses også i de and e ho edom åde .
S åling
Solinds åling i den no dlige del a Ves g øn-
land a ie e på g und a den æ e beliggen-
hed på pola ci klen a inds åling hele døg-
ne il ingen inds åling i in e pe ioden.
Længe e mod syd udlignes de me e og he
kan inds åling egis e es hele å e . Som e
ud yk o solinds ålingen på G ønland
kan dagslængden an endes ( igu 3.5.).
Inds ålingen på høje b eddeg ade o egå
al så i løbe a somme en hele døgne , men
g unde den la e solhøjde skal s ålingen
gennem ænge en længe e del a a mos æ-
en og den å lige inds åling e de o la e e
jo længe e no d man be æge sig.
10
:indeks
F
ug igheds +
=
7
3
+(F 2)
Figu 3.5. Dagslængdens ænd ing igennem å e
ed 60°, 70° og 80° no d (Hansen 1999).
Tempe a u
Tempe a u en i Ves g ønland a ie e mege
a lokali e il lokali e . Fo skelle o ekom-
me både a kys il indland, no d il syd og
a ha o e laden il bje g oppe.
F a no d il syd spille ænd ingen i inds å-
ling en æsen lig olle o o skelle i empe-
a u en, men også place ingen i o hold il
la yk ha be ydning. De e kys s a ione ,
Qaqo oq, Nuuk og Sisimiu ha en å smid-
del empe a u på henholds is 0,6°C, -1,4°C
og -3,8°C. Middel-somme empe a u ene
ænd e sig dog ikke så mege , ide a ia io-
nen a Qaqo oq o e Nuuk il Sisimiu e
unde 1°C (henholds is 7,1°C, 6,5°C og
6,3°C). Sydg ønland ha i modsæ ning il

70
es en a Ves g ønland seks månede med
en middel empe a u o e 0°C (h ilke mu-
liggø landb ug i beg ænse om ang i de e
om åde). I Sydg ønland kan de dog i alle
å e s månede o ekomme na e os , som
kan skade plan e ne. De e skyldes a de
syd o pola ci klen ikke e inds åling hele
døgne . De med il o e lade empe a u en
a la liggende o e lade i sky i næ e kun-
ne alde il unde ysepunk e , mens ind-
s ålingen længe e mod no d sø ge o em-
pe a u en holdes o e ysepunk e .
De la e e gennemsni s empe a u e mod
no d med ø e , a Ves g ønland gå a en
diskon inue lig pe ma os i Sydg ønland il
sammenhængende pe ma os i den no d-
lige del (Jakobsen 1999).
S ø e empe a u o skelle ses inden o h e
ho edom åde h o ski e a kys klima il
indlandsklima gi e æsen lig la e e in e -
empe a u e og høje e somme empe a u-
e . I igu 3.6. e de månedlige middel em-
pe a u e o kys - og indlandslokali e e i
de e ho edom åde is .
Fo skellen mellem så el in e - som somme -
empe a u e a kys il indland e s o i alle
e om åde . S ø s e o skel indes inden o
Kange lussuaqom åde , h o o skellene i
middel empe a u om in e en nå o e 7°C.
Figu 3.7. ise empe a u o skellen mellem
kys og indlandslokali e e ne. De e ydelig ,
a de udo e en o skel in e n i h e om-
åde også e en o skel a no d il syd, ide
den å lige ampli ude i empe a u a age jo
længe e mod syd man komme . Speciel i
Kange lussuaqom åde e de som næ n
s o o skel mellem kys og indland med hø-
je e somme empe a u e i indlande . Å sa-
gen il a o skellen i empe a u ampli ude
e s ø e i Kange lussuaqom åde end i de
and e ho edom åde e p imæ a jo dsy-
s eme ikke e så o g ene sam den noge
s ø e a s and il kys en. I både Sydg ønland
og Nuukom åde ne e de s o e jo dsys e-
me , som kun yse il i de inde s e dele,
mens de i Kange lussuaqom åde kun e
Sønd e S øm jo d il a ø e ind lydelse. De
dannes de med e me e kon inen al klima,
ide ande s a mekapaci e ikke å ind ly-
delse på klimae i samme g ad som i de an-
d e ho edom åde .
I Sydg ønland med ø e e ela i høj sky-
dække ed kys en la e e empe a u e på
mange a somme dagene. En a g undene
il de hyppige skydække i somme månede -
Figu 3.6. Månedlige middel empe a u e o kys - og
indlandslokali e e i de e ho edom åde (1961-1990). Da a a F ich
e al. (1996).
71
ne e s o isen, som d i e ned langs øs -
kys en, und om Kap Fa el og nå Syd-
es g ønland i somme månede ne. De kolde
is lade med ø e kondensa ion a den a -
me, ug ige lu , h ilke kan esul e e i åge,
speciel ed kys en.
Tempe a u en a ie e også med højden
o e ha e (Hende son-Selle s & Robinson
1986). Således a age empe a u en o ø
lu med ci ka 1° pe 100 me e ( ø adiaba-
isk lapse a e) og i ug mæ e lu med ci -
ka 0.5° pe 100 me e ( ug adiaba isk lapse
a e). Fo om åde ne i Ves g ønland, som
ha bje ge i op il 2100 m.o.h. il den opo-
g a iske empe a u g adien således æ e
mellem 10° og 20° a hængig a a mos æ ens
ug ighed og de med ud yk o en s ø e
g adien end de ses a kys il indland elle
a syd il no d.
Topog a ien kan end ide e skabe niche
h o læ i kning a de omk ingliggende e -
æn og ekspone ingen a e æne med ø e
e mik oklima med en æsen lig høje e em-
pe a u end gene el o om åde .
Nedbø
Gene el alde mængden a nedbø med
s igende b eddeg ad på den g ønlandske
es kys ( igu 3.8.).
Den sydlige del a Ves g ønland passe es a
mange øs gående la yk og ha som ølge
de a æsen lig s ø e mængde nedbø
end den no dlige del a Ves g ønland. I i -
uu (61°12N, 48°10W) ha således en å s-
nedbø på ca. 1000 mm, h o imod Sisimiu
(66°55N, 53°40W) ha en å snedbø på
unde 400 mm (F ich e al. 1996).
En s o del a nedbø en alde som sne. Ved
Kange lussuaq e de således kun 60% a
nedbø en, som alde i somme månede ne. I
o bindelse med k a ige inde om in e en
kan en s o del a sneen bli e om ly e og
de med skabe e unde skud a and i den
e e ølgende æks sæson. A smel ningen a
snedække a hænge både a den indkom-
mende s åling og mængden a sne de skal
smel es. I ølge Hashol og Søgaa d (1978)
slu e a smel ningen i Kange lussuaqom å-
de mellem 1. maj og 15. juli. Ved Nuuk e
a smel ningen no d o God håbs jo den a -
slu e omk ing 1. juli (Sek ion 4). A smel -
nings idspunk e a ie e dog k a ig både
lokal og egional a hængig a p imæ ned-
bø smængden, men også o ekoms en a
øhn inde.
De s ø s e o skelle i nedbø o ekomme dog
i inden o de enkel e om åde. Fo skellen
skyldes møde mellem den ug ige og lune
a lan iske lu masse på ha siden og den ø -
Figu 3.7. Fo skel i empe a u mellem kys og indlandslokali e e .
Fo skellen mellem no d og syd kan end ide e ses ed den la e e
å sampli ude.
72
e a k iske lu masse o e indlandsisen. Spe-
ciel i somme månede ne, h o høj ykke
o e indlandsisen gi e ø e og a me dage
i om åde ne æ ed is anden e o skellen
inden o ho edom åde ne be ydelig. I igu
3.9. e den å lige nedbø s o deling ed Sisi-
miu og Kange lussuaq is i mm andæk i-
alen .
A igu 3.9. emgå de , a de også inden-
o ho edom åde ne kan o ekomme s o e
a ia ione i nedbø en. Nedbø sko e (Has-
hol & Søgaa d 1978) e base e på eks a-
pola ion a nedbø smålinge a 3-4 s a io-
ne sam en me e subjek i bedømmelse a
nedbø ens o deling ed indd agelse a o-
pog a i og o ekoms en a sal søe , is ands-
linie og snedække s a ighed. Hashol og
Søgaa d (1978) ise de o en lid høje e
nedbø end Ohmu a og Reeh (1991) ( igu
3.8.) som base e de es ko på in e pola ion
a da a a kys s a ione , h o o og a isk
nedbø ikke alde i samme g ad som å kilo-
me e længe e a kys en. Ved Sisimiu e
de speciel o ak o e som spille ind, dels
den o og a isk be ingede nedbø og dels læ-
i kningen a Sukke oppen Iskappe.
O og a isk nedbø o ekomme nå ug ige
lu masse inges op a opog a ien og kon-
dension de ed o ekomme . Speciel syd og
no døs o Sisimiu h o bje gene nå op i
1.800 m.o.h. med ø e de nedbø smængde
på 1.000 mm og de o e .
Sukke oppen Iskappe og jeldene syd o
Sisimiu ligge som en s o lægi ende ba ie e
o indlande ed Kange lussuaq (Hashol
& Søgaa d 1978). De les e la yk, de kom-
me op langs Ves kys en il a gi e de es ug-
ighed il nedbø på syd- og es siden a Is-
kappen. Kun 140 mm nedbø alde om å e
ed Kange lussuaq.
Vind
Vind o holdene i Ves g ønland e i s y e
a den o skellige op a mning a o e lade
som land/ha , land/is e c. Sammen med
den ops igende a me lu i dalsys eme
Figu 3.8. Fo delingen a å lig nedbø i Ves g øn-
land i mm andæk i alen . Ko e e eks apole e
ud a nedbø smålinge ed kys en og på isen (Mo-
di ice e a Ohmu a og Reeh 1991).
Figu 3.9. Å lig nedbø s o deling inden o ho ed-
om åde ed Kange lussuaq angi e i mm and-
æk i alen (Hashol og Søgaa d, 1978).
73
med ø e de daglige møns e i ind o hol-
dene, som e ela i s abile o den enkel e
lokali e (Hansen 1999).
Ved la ykspassage på øs kys en kan de
o ekomme øhn inde i indlande a Ves -
g ønland. Føhn inde e mege k a ige (30-
60 m/s) og ø e inde, som e danne ed
a ug ig lu p esses op o e indlandsisen
med ug adiaba isk empe a u ald, a gi e
sin ug ighed og de e e unde neds igning
op a mes ø adiaba isk. Vindene kan med-
ø e k a ige empe a u s igninge og speci-
el i løbe a in e en og o å e kan de e gi-
e en k a ig og idlig snea smel ning (Han-
sen 1999). Ved Kange lussuaq kan øhn e-
sul e e i s o e sne ie om åde om in e en,
h o den s æ ke os og de k a ige inde
gi e ba ske le e ilkå o ege a ionen
(F edskild 1996).
Vindene i Ves g ønland e æsen lige o
plan e ne også i æks sæsonen da inden
øge o dampningen og de med nedsæ e
den samlede mængde and, som plan e ne
ha il ådighed.
Fo dampning og jo d andsindhold
Den samlede o dampning (e apo anspi a-
ion) e ig ig o den samlede mængde
and, som e il ådighed o plan e ne i lø-
be a æks sæsonen. I enkel e unde søgel-
se e denne es ime e o delom åde a
Ves kys en og Hashol & Søgaa d (1978)
and a den po en ielle e apo anspi a ion
s ige a 150 mm ed Sisimiu il ci ka 300
mm ed Kange lussuaq.
A igu 3.10. ses h o dan den po en ielle
e apo anspi a ion og la e nedbø i den øs -
lige del a Kange lussuaqom åde gi e e
unde skud a æde il ege a ionen. Place-
ingen a sne ane ha således s o ind lydel-
se på om plan e ne kan å and nok. De s e-
de h o sneen yge sammen om in e en
il ande æ e ilgængelig ud på somme-
en, mens de alle ede i s a en a æks sæ-
sonen kan æ e unde skud a and på de
sne ie o e lade .
Hansen (1990) ha i løbe a æks sæsone -
ne i å ene 1985-1989 mål po en iel e apo-
anspi a ion (Ep) ed Upe na ia suk i Syd-
g ønland. Målinge ne ise en k a ig sam-
menhæng mellem an alle a øhndage og
Ep. H o de i 1985 i løbe a æks sæsonen
o ekom 23 dage med øhn a Ep på 361
mm mens de i 1989 med kun 4 øhn inde
a en Ep på 160 mm. Ved lineæ eg ession
mellem Ep og an alle a øhndage på Han-
sens (1990) målinge indes de e o hold
med høj ko ela ions æ di (R2 = 0,84, F =
Figu 3.10. Somme andbalance a Sisimiu il
Kange lussuaq (Hashol & Søgaa d 1978).
1,0*10-7). Som e med å øhndage il således
e e lade me e jo d and il plan e æks en.
Klima ends 1980-1998
I den e ospek i e analyse a NOAA
AVHRR billede , som e besk e e i Sek ion
4, e de an end billede a pe ioden 1983-
1998. Da ej e e be ingende o ege a io-
nens ud ikling, og de med o h ad sa elli -
en op ange a e lek e e s åling, e de
neden o is ends i o å - (ma s-maj) og
somme empe a u e ne og nedbø (juni-
augus ) ed Nuuk i pe ioden a 1970-1998
( igu 3.11. og igu 3.12.).
Tempe a u
Gene el o Nuuk ses de både i o å e og
somme en o kolde pe iode i s a en a
80e ne og s a en a 90e ne om end den
sids e e mes ud al i o å e . I disse o pe-
iode lå de gennemsni lige empe a u e op
il 3° unde no malen o den is e pe iode.
Om end a slu ningen a både 80e ne og
90e ne lid a me e end no malen med mid-
del empe a u e på o e 3° a me e i o å s-
månede ne.
80
sa elli da a kan de æ e nød endig a an-
ende le e sa elli billede , som ilsammen
il dække de pågældende om åde (Sabins
1987). H is da a ikke ils a e samme o -
hold ( .eks. idspunk på å e ) il en samle
klassi ika ion a ege a ion anskeliggø es,
da ege a ionen også spek al se o skellig
ud på o skellige idspunk e i æks sæsonen
(Jensen 2000). I a sni 0 il de e p oblem
bli e besk e e .
Klassi ika ion
Fo a opnå en o e skuelig og b ugba olk-
ning a o e lade ype ne i e sa elli billede
o e ages en klassi ika ion. He ed kombine-
es pixel æ die ne i de o skellige bånd i
klasse med samme in o ma ion. Gene el
indes de o o me o klassi ika ion:
Unsupe ised (ikke supe ise ede)
klassi ika ion
Supe ised (supe ise e ) klassi ika ion
Me ode ne adskille sig ed a analy ike en
a da aene e ak i in ol e e i supe ised
klassi ika ion, mens unsupe ised klassi ika-
ion o e ages au oma isk udelukkende på
bagg und a billede ne. Kombina ione a
disse e dog ud ikle og es e i le e s udie
(Jensen 1996, Jo ia & Jo genson 1996).
Den ikke supe ise ede klassi ika ionsme o-
de an ende udelukkende e leksionda a a
sa elli billede ne il a klassi ice e e e . De -
med p oduce es ikke nød endig is klasse
som e ele an e o de pågældende s udie,
men klasse de e ud yk o spek al o -
skellige o e lade .
I den supe ise ede klassi ika ion an endes
o hånds iden om de pågældende om åde
il a ejlede klassi ika ions u inen il a g up-
pe e da aene i ele an e klasse . Disse klas-
se kunne æ e o skellige ege a ions ype ,
and/sne, dy ke /na u lige o e lade elle
o eksempel o e lade med o skellig geo-
logi. Fo hånds iden, som an endes kan æ-
e idlige e ege a ionsko lægning, kend-
skab il o e lade a el a bejde, spek al
signa u e o o e lade som indes i om å-
de elle kendskab il o skelle i o skellige
o e lade s e leksion (sne e lek e e .eks.
omk ing 1,5 µm, mens skye abso be e s å-
ling ed denne bølgelængde). Supe ise ede
klassi ika ionsme ode kan æ e base e på
s a is iske eo ie ( .eks. maximum likelihood)
men behø e ikke a æ e de ( .eks. mini-
mum dis ance) (Jensen 1996).
Da klassi ika ionen inddele o e lade ype -
ne i e endelig an al klasse , il de i na u-
en al id o ekomme o e gangs ype imellem
en klasse og en anden. Ligeledes il de in-
den o en klasse æ e en del a ia ion, som
kan gi e anledning il o i ing a klassi ika-
ionsme oden og de med esul e e i ejlklas-
si ika ion.
De o e ages de o en usikke heds u de-
ing, som angi e i h o høj g ad klassi ika-
ionen an ages a ligne i keligheden. Man-
ge me ode e ud ikle og an end inden o
usikke heds u de ing og Congal on (1991)
gi e en o e sig a de il da an end e me o-
de . Gopal & Woodcock (1994) p æsen e e
en ny me ode base e på uzzy se s. Denne
og nogle a de me e adi ionelle me ode il
bli e næ me e p æsen e e i a sni 3.8.2.
3.5. Da ag undlag
3.5.1. Sa elli da a
P imæ da a a sa elli en, Landsa TM, e
an end i p ojek e . Speci ika ione ne e an-
gi e i abel 3.3. Sa elli e ne e ame ikanske
og ha i nedens ående kon igu a ion æ e i
omløb siden juli 1982 som Landsa 4 TM
(juli 1982  augus 1993) og Landsa 5 TM
(ma s 1984  s adig unk ionsdyg ig augus
2000).
An end e billede
Tabel 3.4. e en o e sig o e de an end e
Landsa TM billede . I Appendiks 2 e gi e
en g undig p æsen a ion a alle an end e
sa elli scene med quick-looks, scenepa a-
me e som solhøjde, geog a isk dækning, ek-
nisk k ali e , billedmæssig k ali e (skydæk-
ke e c.) sam en o e sig o e p ocesse in-
gen a de enkel e billede .
Som de kan ses a abel 3.4. e billede ne
inden o samme om åde a o skellige å
og da o. Fo Kange lussuaq om åde gælde

81
således a de ene a de o an end e billede
e a begyndelsen a æks sæsonen i slu nin-
gen a juni i 1995, h o klimae a ela i
no mal , h o imod de ande e a slu nin-
gen a æks sæsonen i sep embe 1996, h o
o å s empe a u e ne a usæd anlig høje.
Den s o e o skel indes i a billede ne dæk-
ke h e sin ende a æks sæsonen og de o
ikke nød endig is kan p oduce e e klassi i-
ka ions esul a , som kan sammenlignes. F o-
dige om åde i juni, .eks. kæ om åde , kan
æ e hel ud ø e i sep embe , ligesom
d æ gbuskhede , de i s a en a sæsonen
endnu ikke e ble e ig ig g ønne i slu nin-
gen a sæsonen il i ke mege odige i sam-
menligning med .eks. de ud ø ede kæ om-
åde . Sensomme billede og e e å sbillede
indeholde eel ikke mege in o ma ion om
ege a ionen og de e p imæ ug be inge-
de ege a ions o skelle, som kan e kendes
på de e idspunk a å e . Mosbech og Han-
sen (1994) besk i e samme p oblem ed
ko lægning på Jameson Land i Øs g øn-
land.
Des æ e e an alle a sky ie billede på
G ønland mege beg ænse og de alg e bil-
lede e således de beds e, som e il ådig-
hed. De and e o om åde (Nuuk og Syd-
g ønland) s å lid bed e, ide billede ne he
e a mid en a æks sæsonen men dog a
o skellige å .
3.5.2. A mos æ ep o ile
Da adiosondep o ile med speci ikke a mos-
æ eda a il den a mos æ iske ko ek ion a
sa elli billede ikke e il ådighed o ho ed-
om åde ne på es kys en, an endes de i
s ede s anda da mos æ e . S anda da mos-
æ e ne e en g o es ime ing a a mos æ e-
p o ile ne o de pågældende idspunk e i
ho edom åde ne. På ods a de e gi e p o-
 Bane inklina ion angi e inklina ion i o hold il æk a o
Tabel 3.3. Tekniske speci ika ione o Landsa 4 og -5 Thema ic
Mappe (h p://geo.a c.nasa.go /sge/landsa /landsa .h ml).
Bånd n . Bølgelængde Spa ial opløsning
1 0,45-0,52 µm 30*30m
2 0,52-0,60 µm 30*30m
3 0,63-0,69 µm 30*30m
4 0,76-0,90 µm 30*30m
5 1,55-1,75 µm 30*30m
6 10,40-12,5 µm 120*120m
7 2,08-2,35 µm 30*30m
Swa h wid h 185 km
Tempo al opløsning 16 dage
Radiome isk opløsning 8 bi s (256 ni eaue )
Bane højde 705 km
Bane inklina ion†98,2° (sol-synk on )
Om åde Senso Da o Pa h Row
Landsa 5 TM 22. juni 1995 8 13
Kange lussuaq Landsa 5 TM 3. sep embe 1996 9 13
Landsa 5 TM 20. juli 1993 6 15
Nuuk Landsa 5 TM 1. juli 1995 7 14
Landsa 5 TM 17. juli 1993 1 17
Landsa 5 TM 17. juli 1993 1 18Sydg ønland
Landsa 5 TM 20. augus 1997 2 17
Tabel 3.4. Landsa TM billede an end i ko lægningen. Pa h og ow angi e scene i e
senso speci ik koo dina sys em a USGS.
82
ile ne dog e o e o dne bud på a mos æ e-
p o ile i den espek i e klimazone. S and-
a da mos æ e ne e indlag i de a mos æ i-
ske ko ek ionsp og am ATCOR 2.6 og dæk-
ke bland ande suba k isk somme og in-
e . A k iske s anda da mos æ e a ikke
ilgængelige o ko ek ionen.
Den a mos æ iske p o il bes å dels a en
empe a u p o il il ko ek ion a empe a-
u kanalen og dels a e højdep o il a yk,
empe a u og andindhold sam ae osol y-
pe il ko ek ion a de synlige og næ -/mid -
in a øde kanale . A mos æ e ne e gene-
e e o de enkel e senso e o a opnå så
hu ig en ko ek ion som mulig . I nedens å-
ende igu 3.16. e de is eksempel på em-
pe a u p o ile o 3 s anda da mos æ e .
De e is e p o ile e de mes an end e o
Ves g ønland i de e p ojek . Fo a k iske
egne med kolde o e lade empe a u e om
in e en e de ypisk a ha e in e sionslag,
som de kan ses i den suba k iske in e ku -
e i igu en (Gueyma d 1994).
I ATCOR 2.5 e de mulighed o a kombi-
ne e s anda da mos æ e ne og de ed ska-
be en s anda da mos æ e, som ligge æ e e
op ad a mos æ en o de pågældende om-
åde. He e de dog ig ig a ha e kend-
skab il ypiske æ die elle egen lige målin-
ge a da a. Fo de e p ojek ha de ikke
æ e mulig a ska e a mos æ ep o ile o
de dage h o sa elli da a ha æ e il ådig-
hed. I s ede e empe a u og ug igheds-
da a a o e lades a ione an end , h o
de a mulig , il es ime ing a a mos æ e-
p o il.
I igu 3.17. ses eksempel på ug ighedsp o-
ile o e o skellige s anda d-a mos æ e .
End ide e e de is en kombina ion a p o-
ile o den suba k iske somme og in e
på mellemb eddeg ade ne. Kun de em ne-
de s e kilome e a a mos æ en e is ide
omk ing 95% a andindholde , og de med
den s ø s e å sag il abso be ing og sp ed-
ning, indes inden o denne del a a mos æ-
en (Rich e 1996b). Speciel i a k iske egne,
h o a mos æ en e ynde e end på la e e
b eddeg ade , gø de e sig gældende.
Ae osole nes i a mos æ en inklude e pa -
ikle i a mos æ en i as elle lydende o m.
Disse o å sage både sp edning (sca e ing)
og abso p ion a s ålingen. De o skellige
ype ae osole , som ATCOR 2.5 age højde
o , e lis e neden o i abel 3.5. Be ydnin-
gen a pa ikle ne e ko besk e e i a sni
0. Fo p ojek e he e ae osolmodelle ne
kombine e , ide om åde ne s ække sig a
e ma in miljø il e me e e es isk kon i-
nen al miljø.
3.5.3. Ko da a og digi al
højdemodel (DEM)
I o bindelse med den geome iske op e ning
a sa elli billede e de an end digi ale ko
Figu 3.16. Tempe a u p o ile o 3 s anda da -
mos æ e (Da a a Rich e 1996b).
Figu 3.17. Fug ighedsp o ile o s anda da mos-
æ e sam kombina ion a disse. Kombina ion 1 e
e middel imellem den suba k iske somme og den
mellemb eddeg ads in e a mos æ e. (Da a a
Rich e 1996b).
83
wa e 1999). De e an end lineæ a io-
g am ed in e pola ionen. Næ me e gen-
nemgang a denne me ode ligge uden o
a handlingens om ang men de hen ises il
Golden So wa e (1999), som ha en g un-
dig besk i else og uddybende e e encelis e
om emne .
3.6. Fel unde søgelse
Unde el sæsone ne i Ves g ønland i 1997,
1998 og 1999 ble de indsamle da a il an-
endelse unde p ocesse ingen a sa elli da-
a. De neden o besk e ne da a e indsamle
og p ocesse e a o a e en. De e indsam-
le spek alsigna u e il analyse a sammen-
hængen imellem ege a ionssammensæ nin-
gen og e leksionen, sam el da a il besk i-
else a ege a ions ype ne og de omk ing-
liggende e æn.
3.6.1. Spek almålinge
Spek almålinge ble o e age med e C op-
scan Mul i Spec al Radiome e 16 (MSR16),
som måle i 16 o skellige bølgelængdebånd.
Fo måle med indsamling a spek alsigna-
u e a dels a s y e klassi ika ionen a om-
åde ne sam a analyse e muligheden o
spek al a adskille ege a ions ype . Nå e-
leksionen a en o e lade e kend kan klas-
si ika ionsp ocessen sammenligne en ukend
signa u (punk i billede med æ die a 5
kanale ) med den kend e spek alsigna u
og de med ildele pixelen den klasse, som
ligge næ mes . Bland ande o di el a bej-
de og op agelse a sa elli billede ikke e o e-
age på samme idspunk e de så s o o -
skel på disse da asæ a spek alsigna u e -
ne ikke kan an endes il s y ing a klassi ika-
ionen. Spek alsigna u e ne e de o p i-
mæ an end il en analyse a plan ea e -
nes ind lydelse på den spek ale e leksion.
En g undige e gennemgang a klassi ika-
ionsp ocedu en il bli e p æsen e e i a sni
3.8.1. og esul a e ne a spek almålinge ne
e p æsen e e i a sni 3.9.1.
De spek ale målinge il an endelse som
æningsspek a o klassi ika ionsp ocessen
e o e age o e de bo aniske analyse el e .
 MODTRAN og LOWTRAN e de a mos æ iske modelle som ATCORs ko ek-
ions æ die e be egne på bagg und a . Se henh. Be k e al (1989) og Isaacs e
al. (1987).
Tabel 3.5. Ae osol ype an end i ATCOR 2.5
a mos æ eko ek ionsp og am (Rich e 1996b).
O e lade ype Ae osol
Land Vandopløselige pa ikle og s ø
By Indus ielle pa ikle og s ø a land
Ma in F a MODTRAN†
Oceanisk F a LOWTRAN†
Ø ken S ø og landpa ikle
og e ænmodelle base e på da a a så el
Compuko (G eenland Tou ism Vand e-
ko ), Ko og Ma ikels y elsen (KMS) sam
Danma ks og G ønlands Geologiske Unde -
søgelse (GEUS).
Ko da a
Alle ko e base e på o og amme isk ko -
lægning a lybillede a pe ioden 1945-85.
Da ak ali e en med ø e op il 500 m a igel-
se ed an endelse a de ælds e lybillede ,
mens de nye e kun esul e e i en gene el
ejl på 50 il 250 m og de o med ø e p o-
bleme ed op e ningen a sa elli billede ne
(Weng & Nielsen 1997).
Digi al højdemodel
På bagg und a højdeda a a KMS og GEUS
e de gene e e højdemodelle o Sydg øn-
land og Kange lussuaqom åde . Højdemo-
delle kan an endes il a udligne e ænbe-
s em e o skelle i e leksion og e de o ig-
ige i elie ige om åde som G ønland. Fo
Nuukom åde ha de ikke æ e mulig a
å pålidelige højdeda a, h o o de ikke e
p oduce e nogen højdemodel o de e om-
åde.
Gene e ing a højdemodelle ne e o e age
a på bagg und a højdeku e med 100 me-
e s mellem um, som e la e il ko lægning
i skalaen 1:250.000. Højdeku e ne bes å
a punk e , h o il de med k iging me oden
ble ilpasse en o e lade. K iging e en
in e pola ionsme ode, som på bagg und a
højdeku e-punk e ne søge a ilpasse den
beds e o e lade il da a ed dels a as hol-
de ko e ne o de eksis e ende punk e og
dels a ølge ends i o e laden (Golden So -
84
De med ep æsen e e h e spek a en il-
ældig ud alg k ad a me e inden o en
homogen ege a ions ype, de e ud alg
subjek i på bagg und a ege a ions ypens
bo aniske sammensæ ning.
Ud o e spek alsigna u e ble de mål
klimapa ame e, som e besk e e neden o
sam age digi ale o os a alle mål e o e -
lade .
Spek ale bånd i MSR16
MSR16 måle i modsæ ning il adi ionelle
spek o adiome e både den indkommende
og udgående s åling. De med kan e leksio-
nen be egnes di ek e og e e encemålinge
ed h e måling undgås. De mål e kanale
dække o e bølgelængdebåndene som is i
abel 3.6.
Kalib e ing
Fo alle bånd indes de al så både en senso ,
de ende op og en som ende ned. Unde
el a bejde kalib e es senso e ne løbende
med en kalib e ing daglig . Re leksionen a
en gi en o e lade a hænge bland ande
a lys o hold, solhøjde og a mos æ e o hold
(Iqbal 1983). De e de o nød endig a
ekalib e e ins umen e løbende o a opnå
spek alsigna u e , som kan sammenlignes
imellem om åde .
Ved el a bejde i Sydg ønland ble de o
an end e MSR16 kalib e e sam idig og sam-
menligne mod de samme o e lade ype
( .eks. Salix glauca, Be ula pubescens, as al
og lignende). Kalib e ingen is e en god
o e ens emmelse i de mål e spek alsigna u-
e , h o o spek alsigna u e indsamle
Figu 3.18. Måling a e leksion med C opscan
Mul i Spec al Radiome e 16 o e a blæsnings-
lade ed I inne a i Nuukom åde (Fo o: K.G. Mo z-
eld ).
Tabel 3.6. Spek albånd o C opscan Mul i Spec al Radiome e 16
(MSR16). De bånd som ils a e de 5 ø s e Landsa TM bånd e angi e
med båndna n (TM1-TM5).
Båndna n Median
bølgelængde (µm)
Ned e
bølgelængde (µm)
Ø e
bølgelængde (µm)
w405 0,405 0,400 0,410
w467 0,467 0,462 0,472
w485 (TM1) 0,485 0,450 0,520
w550 0,550 0,545 0,555
w560 (TM2) 0,560 0,520 0,600
w660 (TM3) 0,660 0,630 0,690
w680 0,680 0,674 0,686
w700 0,700 0,694 0,706
w720 0,720 0,714 0,726
w740 0,740 0,733 0,747
w760 0,760 0,755 0,765
w800 0,800 0,794 0,806
w830 (TM4) 0,830 0,760 0,900
w855 0,855 0,835 0,875
w1240 1,240 1,234 1,251
w1650 (TM5) 1,650 1,550 1,750
85
med de o spek o adiome e ikke e opdel ,
men an end sammen.
I Appendiks 3 igu 3.3. e de is eksemple
på spek alsigna u e o na u lig o ekom-
mende ma e iale . Disse spek a ble ind-
samle med en høj opløsning og b ede e
dækning. Spek a indsamle med MSR16 e
speci ice e il ela i å bånd, som kan e-
la e es di ek e il de sa elli base ede e lek-
sionsda a, og ha de o en la e e opløsning
end de i Appendiks 3 igu 3.3. is e. Ek-
semple på de indsamlede spek alsigna u-
e e is i a sni 3.4.
Sam idig med måling a e leksion a sols å-
ling ble de mål o skellige klimapa ame-
e sam age e o o ( igu 3.19.). Pa ame-
ene e lis e i abel 3.7.
Klimapa ame ene e an end dels il sam-
menligning med da a a den e male kanal
a Landsa TM senso en og dels il sammen-
ligning o e i ice ing a e en uelle klima-
på i kninge a spek almålinge ne. Den
ko bølgede inds åling an endes il bes em-
melse a den ned e inds ålingsg ænse o
an endelsen a spek o adiome e . Ved
inds åling unde 200 W/m2 bli e usikke -
heden i e leksionbes emmelsen o s o og
da a e ikke an end . Lu empe a u en ind-
gå i kalib e ingen a senso e ne, som e em-
pe a u a hængige. Lu ug ighed an endes i
il ælde a a de bli e sa elli da a il ådig-
hed a pågældende dag, og kan i de il æl-
de an endes i den a mos æ iske ko ek ion.
Vindhas igheden e mes påk æ e ed høje-
e ege a ions ype , h o inden kan å e-
ge a ionen il a s aje og de med ænd e e-
leksionsmøns e unde scanningen.
Fo oe ble age , som e lod o o, p imæ il
e i ika ion a ege a ions ypen.
3.6.2. O e lade ype
Unde el a bejde a indsamling a spek al-
signa u e o de ele an e o e lade ype
o egik sam idig en de alje e ege a ionsun-
de søgelse a de ils a ende ege a ionso e -
lade . Analyse ne e o e age dels o a
kunne besk i e de ko lag e ege a ions y-
pe i RenVeg-p ojek e og dels o a mulig-
gø e en op ølgende unde søgelse.
Vege a ionsdækkede o e lade
Unde søgelse ne ølge ITEX koncep e (In-
e na ional Tund a Expe imen , Molau &
Mølgaa d 1996) med en modi ice e pin-
poin analyse. De e gø de mulig a gen-
age de samme analyse e e e an al å og
de med obse e e e en uelle ænd inge i
ege a ionsdække (Walke 1995). Unde
ekognosce ings u e inden o h e lokali e
ble an alle a ege a ions ype as lag , og
e an al homogene om åde ud alg , så alle
ype a ep æsen e e i minimum e om-
åde. Vege a ions ype som kunne ses på
sa elli billede ne ble ud alg . Type med en
lille uds ækning ( .eks. u eli) ble al så ikke
analyse e elle ko lag . I h e om åde ble
de de e e pe manen place e 4 analyse el-
e og disse ble unde søg med o ennæ n e
Pa ame e
O e lade empe a u (°C)
Lu empe a u (°C)
Rela i ug ighed (%)
Ko bølge inds åling (0.3-1.1µm)
Klima
Vindhas ighed (m/s)
Fo o Fa ebillede a analyse el
Tabel 3.7. Klimapa ame e mål sammen med
e leksionsmålinge a MSR16.
Figu 3.19. C opscan Mul ispec al Scanne 16 i
and æ hus. De h ide glas inden o me al am-
men e en di use , som sp ede den indkommende
s åling o de opad end e senso e . På siden a hu-
se kan ses en senso o o al indkommende ko -
bølge s åling sam en senso o o e lade empe-
a u . Bag huse skim es indhas ighedsmåle en
(Fo o: M.P. Tams o ).

86
ITEX me ode. I al e de udlag 292 analyse-
el e o del på 73 om åde i Ves g ønland,
som ilsammen besk i e 8 ege a ions ype
og nogle enkel e o e gangs ype . De 8 ege-
a ions ype e lis e i abel 3.8.
I RenVeg p ojek e (Lund in p ep.) e ege-
a ionsunde søgelse ne besk e e i de alje
og opdelingen a ege a ions ype e o e a-
ge på en lo is isk bagg und.
I ko lægnings asen e ype ne s ag omde-
ine e med udgangspunk i den egen lige
ege a ionsklassi ice ing, så de inddeles dels
ud a de bo aniske unde søgelse og dels ud-
a h ad de a mulig a ko lægge på bag-
g und a sa elli billede ne. De med adskille
de ko lag e ype sig en smule a de bo a-
nisk bes em e ege a ions ype , som e be-
sk e e i sek ionen med ege a ionsanalyse -
ne. I Appendiks 7 e sammensæ ningen a
de bo aniske analyse inden o h e ege a-
ions ype lis e og o o a h e a ege a-
ions ype ne is .
3.6.3. Posi ionsda a
Ved alle målinge a spek alsigna u e og
ege a ionsanalyse ble den geog a iske po-
si ion bes em med håndhold GPS (G ound
Posi ioning Sys em) a ypen Ga min 12XL.
Usikke heden på disse målinge ligge a
20 m il 100 m be inge a an alle a sa elli -
e , som GPSen mod og signal a, k ali e-
en a mod age en sam de s øjsignal (S/A-
kode), som a pålag signale a USA. S/A-
koden a opgi e il i 95% a iden a gi e
ejl i posi ionsbes emmelse unde 100 m.
Usikke heden a de el mål e posi ione ble
dog yde lige e nedsa ide den an end e GPS
a is and il a o e age e gennemsni a
bes em e posi ione i e idsin e al. Unde
måling a spek alsigna u e og ege a ions-
analyse ble GPSen place e s a ionæ og
sa il a o e age midling a posi ione ne. Da
S/A-koden e en il ældig s øj il midling
o e id gi e e es ima på posi ionen som e
æ på den ko ek e. Unde analyse ne ble
de ypisk mål i ci ka 30 minu e og usik-
An al analyse el e †
Vege a ions ype Kange lussuaq Nuuk Sydg ønland To al
K a 16 12 24 52
Kæ 16 12 12 40
G æsland 12 0 24 36
Sneleje 4 0 0 4
La holdig
d æ gbuskhede 020020
D æ gbuskhede 28 56 20 104
S eppe 8 8 0 16
A blæsnings lade /
Fjeldma k 48012
Tabel 3.8. An al ege a ionsanalyse (ITEX-me oden) som e udlag i de
e ho edom åde .
† De o o e gangs ype e udelad og de o summe e de o ale an al kun op il 284.
Figu 3.20. Sys ema isk s ibning i Landsa 5
TM kanal 2 a Va nah e i i Sydg ønland.
87
ke heden s and he ed il omk ing 30 m
a hængig a an alle a GPS-sa elli e .
3.7. Me ode
I de ølgende a sni il me ode ne som e
an end i o bindelse med p ocesse ing a
sa elli da a bli e besk e e . De e inklude e
dels me ode o indsamling a el da aene
og dels p æp ocesse ing, klassi ika ion og
usikke heds u de ing a sa elli da a.
3.7.1. P æp ocesse ing
Inden klassi ika ion og analyse a sa elli -
billede ne o e ages en p æp ocesse ing a
disse. I de ølgende a sni il de enkel e in
i p æp ocesse ingen bli e næ me e besk e-
e med eksemple a de an end e da a.
Des ibning
Landsa 5 TM billede ha siden opsendel-
sen i 1984 æ e p æge i s ø e elle mind e
g ad a sys ema isk s ibning. S ibningen e
e esul a a , a de o sæ skanne e på Land-
sa 5 TM sa elli en ikke ældes ens og de o
måle o skellig i bånd a 16 ække . Jo æl-
d e sa elli en bli e , des o æ e il s ibnin-
gen bli e. I igu 3.20. e de is e eksempel
a Sydg ønland, h o s ibningen e mege
ydelig og ha be ydning o så el de isu-
elle ind yk, som o k an i a i e analyse .
Fle e and e senso e ha ha sys ema isk
s ibning ( .eks. Landsa MSS) og de e de -
o ud ikle le e me ode il des ibning a
sa elli billede (Ma he 1987, C ippen 1989,
Helde e al. 1992). Disse e dog mes base-
e på basale s a is iske il e og e eel ikke
nok il hel a elimine e s ibningen.
I denne unde søgelse e an end o me e
komplice ede me ode il a minime e s ib-
ningen i billede , sam idig med a så s o en
del a den op indelige in o ma ion i billede
bli e be a e . Me ode ne e implemen e e
i so wa epakken ENVI, som e an end il
des ibningen. De o me ode e :
 Fas Fou ie T ans o m (FFT)
 Minimum Noise F ac ion (MNF).
FFT e en eknik, som an endes il a spli e
e billede op i de s o skellige umlige e-
k ensdomæne . Me oden e bland ande
besk e e i Jensen (1996). I p aksis kan FFT
o kla es som en kon e e ing il e ek ens-
domæne, h o alle sys ema iske ejl elle na-
u lig o ekommende ænomene med sy-
s ema isk ep æsen a ion i umme il bli e
synlige som punk e med høje e æ die end
de omk ingliggende i ek ensdomæne .
Ved a il e e de punk e a, så ek ensdo-
mæne ems å ens o mig il man således
kunne je ne den sys ema iske s ibning. E
æsen lig p oblem med FFT e dog, a be eg-
ningen e ela i langsommelig og a FFT
esul a e ne ylde mege . De kan de o
æ e mege idsk æ ende og bes æ lig a
des ibe en uldscene ed hjælp a FFT, og
MNF kan med o del an endes i s ede .
MNF ble p æsen e e a G een e al. (1988)
og e ud ikle med o måle a samle s øj a
billede i enkel e kanale , mens den eelle
in o ma ion be a es i and e bånd. På igu
3.21. e p ocessen o des ibning med MNF
is .
Eigen æ die ne i ø e s e høj e hjø ne a Fi-
gu 3.21 angi e , h o mege da ain o ma-
ion de pågældende bånd indeholde . Væ -
die omk ing 1 indeholde s o se kun s øj
og kan de o so e es a. De ø s e 3 bånd
ned il de ma kan e knæk på ku en e
de o de MNF-bånd, som e an end ed
den in e se MNF ans o ma ion.
De o me ode kan også kombine es. H is
de ø s be egnes en MNF- ans o m h o
s ibningen a billede ligge i e elle o bånd
kan disse MNF-bånd des ibes med FFT. E -
e des ibning a MNF o e ages en in e s
MNF h o e e de des ibede kanale e kla
il ide e an endelse. Me oden e p æsen e-
e i B oge e al. (1997) og an end på e a
Landsa TM billede ne i denne a handling
(1. juli 1995 a Nuukom åde ). Me oden e
e ek i men mege idsk æ ende h o o de
p imæ ble alg a an ende MNF.
I le e a billede ne, h o me oden ble an-
end , kunne des ibningen ikke kø es på
88
hele billede . In o ma ionen om s ibningen
ble ikke isole e i enkel e MNF-bånd med
minimal signal, men a sp ed o e le e
a de be ydende bånd. Ved a opdele billede
i de ege a ionsdækkede og de ege a ions-
løse om åde og kun kø e p ocedu en på de
ege a ionsdækkede o e lade , a de yde-
lig a s ibningen o e de ege a ionsdæk-
kede om åde kunne isole es i 2 MNF bånd.
MNF bånd 4 og 5 indehold næs en al den
sys ema iske s ibning. S ibningen a de e-
ge a ionsløse om åde ha ingen ele ans i
de e s udie, da disse o e lade ype e så
spek al o skellige a ege a ion og de o
ikke ha endens il ejlklassi ika ion i sam-
me g ad, som de ege a ionsdækkede o e -
lade .
Kalib e ing og a mos æ isk ko ek ion
Som besk e e i a sni 0 e de nød endig
a kalib e e og a mos æ eko ige e sa elli -
billede ne, h is de skal sammenholdes med
el målinge a e leksion. Denne p oces o-
e ages eel som o sepa a e be egninge ,
men o e ages no mal i én p oces, de kø e
unde p og amme ATCOR 2.6. Næ me e
besk i else a p og amme og gene el in o -
ma ion om a mos æ isk ko ek ion kan ås i
Rich e (1990, 1996a, 1996b og 1997). I de
ølgende a sni e kalib e ing og a mos æ-
Figu 3.21. Minimum noise F ac ion (MNF) a s ibe Landsa 5 TM med eksempel a bånd 2. MNF bånd
med udp æge s ibning og la eigen æ di so e es a. De o e ages en in e s MNF, som esul e e i e
billede med æsen lig la e e g ad a s ibning (eksempel bånd 2).
89
isk ko ek ion o o e skuelighedens skyld
besk e e i sepa a e a sni .
Kalib e ing
Kalib e ing a sa elli billede ne o e ages o
a omdanne de digi ale signal med æ die
på en skala a 0 il 255 (8 bi ) il o e lade-
e leksion (Ma kham & Ba ke 1985). I de
ølgende gi es en o e sig o e kon e e in-
gen a de å da a æ die (DN~digi al num-
be s) il e leksion ( ) og indeholde o in
a be egninge :
 Be egning a spek al adians (Ll) a DN
 Be egning a e leksion ed sa elli en
(e ec i e a -sa elli e plane a y e lec ion)
a Ll
Be egning a spek al adians (Ll) a DN
Den spek ale adians (Ll) e be egne a
DN som ølge (Ma kham & Ba ke 1986):
h o :
O se : Lminl (W m-2 s -1 µm-1)
Gain: (Lmaxl - Lminl)/255 (W m-2 s -1 µm-1
DN-1)
I abel 3.9. e is publice ede p e- og in-
ligh kalib e ings æ die , gain og o se , o
de 6 e lek i e bånd a Landsa 5 TM.
3.8. Gain (C1) og o se (C0)
æ die o p e- og in-
ligh kalib e inge a
Landsa 5 TM.
Væ die ne e base e på s udie a o e lade
med kend e leksion, såsom ø kene , sne
os . E e el målinge a e leksionen, sam-
idig med en o e ly ning a sa elli en, kan
disse o e lade gen indes på sa elli billede
og nye kalib e ings æ die be egnes på bag-
g und a de kend e o e lademålinge og de
ikke-kalib e ede sa elli da a. Da disse o e -
lade o udsæ es a ha e ingen elle kun
mege lille a ia ion i e leksionen o e id
e de i de samme o e lade som an endes.
Kun p e- ligh æ die ne i abel 3.9. e ikke
bes em på denne måde, men ed labo a o-
iemålinge a ins umen e ø opsendelsen.
Ved alg a æ die e de ig ig a age hen-
syn il bagg unden o kalib e ingen, ide en
'1@
'1

/

/

>
/
 
/
max
minmax
min
λλ
λ
λ
(F 3)
TM1 TM2 TM3 TM4 TM5 TM7
C10,636 1,262 0,97 0,914 0,126 0,067P e ligh (Rich e
1999) C0-1,009 -1,919 -1,682 -1,819 -0,398 -0,203
C10,602 1,174 0,806 0,816 0,108 0,057Ma kham & Ba ke
(1986) C0-1,5 -2,8 -1,2 -1,5 -0,37 -0,15
C10,727 1,385 1,102 0,885 0,126 0,067
Sla e (1986) C0-1,331 -2,346 -1,897 -1,942 -0,398 -0,203
C10,731 1,353 0,971 1,069 0,143 0,076
A ino (1995) C0-1,5 -3,1 -2,7 -2,5 -0,45 -0,3
C10,602 1,174 0,806 0,816 0,108 0,057
Olsson (1995) C011,44 7,50 3,99 3,82 -0,38 -0,15
Tabel 3.9. Publice ede p e- og in- ligh kalib e ings æ die , gain og o se o de 6
e lek i e bånd a Landsa 5 TM.
h o
Ll: spek al adians i billede
(W m-2 s -1 µm-1)
DNmax: maksimal DN æ di o e bånd
(255 o alle TM bånd)
Lminl: spek al adians ed DN = 0
Lmaxl: spek al adians ed DN = DNmax
I de les e in- ligh kalib e inge næ n o en-
o e ølgende ud yk an end o sammen-
hængen imellem spek al adians og DN:
(F 4)
'1

*DLQ2IIVHW 
/
λ
96
usikke hed o op e ningen a de 7 an end-
e Landsa 5 TM billede is .
Som de kan ses a abellen e de i Nuuk-
om åde an end æ e GCPe og opnåe
en høje e usikke hed end i de and e o ho-
edom åde . De e skyldes a ko ma e iale
i Nuukom åde ikke e så god som i de an-
d e men kombine e dels a god ko ma e i-
ale a Compuko med la usikke hed og
dels gamle kys linieda a a GEUS med høj
usikke hed. I landom åde ne i de no d- og
sydøs lige hjø ne a om åde e de ingen
ko ma e iale il ådighed. På ods a disse
ejl ses de dog gene el o de e ho edom-
åde en e la usikke hed, som kun ed é
billede komme o e +/- 1 pixel i usikke hed.
Te ænko ek ion
Ved ko lægning base e på sa elli billede i
a k iske egne il e æne i spille en olle o
an endelsen a da aene. De e il gi e sig
ud yk både som ejl i den geome iske op e -
ning og som ejl i de adiome iske æ die i
billede .
Te ænko ek ion e ikke o e age på de an-
end e billede da de eksis e ende højdeda a
a a o då lig opløsning. Besk i elsen a
ko ek ionen e dog med age o a gi e e
ulds ændig billede a p æp ocesse ingen a
sa elli billede il an endelse o ko lægning
i A k is.
Fejl i den geome iske op e ning skyldes a
en pixel, som ligge o e elle unde højden
ed nadi (lod e unde sa elli en) i scenen
il a ige a sin eelle posi ion, som is på
igu 3.27.
På e ko il punk e A bli e p ojek e e il
posi ionen ed C, men a sa elli en il de
se ud som om A ligge ed posi ionen B. H is
højden h kendes gennem en digi al e æn-
model og syns inklen kan bli e es ime e , så
kan den egen lige o skydning CB bes em-
mes og ko ige es. De les e s ø e billedbe-
handlingsp og amme inklude e en mulig-
hed o a ko ige e o denne o skydning
gennem alge a GCPe , h o ikke ba e X
og Y koo dina e angi es, men også højden
o e ha e , Z. P ocessen kaldes o o ho ec-
i ica ion, men k æ e en digi al højdemodel
med samme opløsning som sa elli billede .
Relie ige om åde p oduce e , som næ n
o en o , også ejl i de adiome iske æ die .
De e skyldes a o ens o e lade ype med
o skellig hældning og o ien e ing il e lek-
e e o skellig (Meye e al. 1993, Pa low
1996) og de med anskeliggø e klassi ika-
ion base e på så el adi ionelle som nye
me ode ( æningsklasse og maximum like-
lihood, spek alsigna u e og spec al angle
mappe (SAM) e c.). Fle e o skellige me o-
de il ko ek ion a e æne ek e ne e op-
s ille og a p ø e inden o de sids e 20 å
Figu 3.27. Te æne ek i geome isk op e ning i
elie ig om åde. Figu en e o kla e i eks en
(e e Rasmussen 1993).
Figu 3.28. ITEX-analyse på no d end sk åning.
Te æne med ø e he en æsen lig nedsæ else i
den e lek e ede mængde sols åling a pågælden-
de d æ gbuskhede på ods a a de ikke e i di-
ek e skygge (Fo o: M.P. Tams o ).

97
(bl.a.: Ci co 1989, Colby 1991, Conese e al.
1993, Dubayah 1992, Eks and 1996, F ank
1988, F anklin 1990, 1991, Hill e al. 1995,
Holben & Jus ice 1980, Meye e al. 1993,
Pa low 1996, Rich e 1997). I G ønland e
en kombine e a mos æ e- og e ænko ek-
ion o Landsa TM ble e es e ed Zac-
kenbe g i NØ-G ønland (Hansen e al. 2000).
Me oden k æ e dog a en digi al højdemo-
del i opløsning ils a ende sa elli billede e
ilgængelig.
Basis o a ud egne e ek en a e æne og
ko ige e o denne e be egning a ind alds-
inklen (i) o sols ålingen, som is i igu
3.29. Ind alds inklen e e di ek e ud yk
o h o dan den pågældende pixel hælde i
o hold il solen, og de med e leksionen
som sa elli en måle .
Ind alds inklen (i) indes ed ud ykke :
cos (i) = cos (
α
)*cos (z) +
sin (
α
)*sin (z)*cos (
ϕ
s -
ϕ
n)
h o :
α: e æn hældning (0 - 90)
z : sola zeni h inkel (0 - 90)
ϕs: sola azimu h inkel (0 - 360)
ϕn: e æn o ien e ing (0 - 360)
Teille e al. (1982) besk e i e me ode il
e ænko ek ion, som Meye e al. (1993)
es ede på Landsa TM da a i e alpin om-
åde. Me ode ne inklude e en s anda d co-
sinus ko ek ion, o semi-empi iske me ode
(Minnae og C-ko ek ion) sam en s a is-
isk-empi isk me ode. Meye e al. (1993)
konklude e , a de i em iden bø o skes
me e i an endelsen a ysisk base ede me o-
de , da an endelsen o de i e o ennæ n e
e ela i beg ænsede. Pa low (1996) in o-
duce e en ysisk base e model (SWIM), som
ud a en digi al højdemodel og iden om
solhøjde på en gi en b eddeg ad, simule e
solens inds åling på de hældende lade og
de ed ko ige e o e æne ek e ne.
Unde RenVeg s udie ble de indkøb digi-
ale højdeda a a både Kange lussuaq- og
Sydg ønlandsom åde og disse ble an end
il a p oduce e digi ale højdemodelle o
om åde ne. De is e sig dog ed o søg med
s anda d cosinusko ek ionen a g undda a-
ene a a o då lig opløsning, og de o il-
ø e me e s øj i billede ne end de je nede.
Som næ n i a sni 0 e de digi ale højdeda a
p oduce e med 100 m højdeku e . Til an-
endelse med Landsa TM da a med en spa-
ial opløsning på 25 m il højde o skellen
inden o en pixel ligge på lang unde 100
m og en æsen lig bed e e ikal opløsning
o e ænmodellen e de o nød endig. De
ha således ikke æ e mulig a gennem ø e
e ænko ek ion a de an end e billede .
Mosaik a an end e billede
Da ho edom åde ne e o s o e il a kunne
dækkes a e billede ha de æ e nød en-
dig a an ende le e sa elli billede o a
dække hele om åde . De om åde , som ha
æ e sne elle skydække på e billede e og-
så o søg dække a o e lappende om åde
med e ande billede. Fo enkel e om åde
inden o ho edom åde ne ha de dog ikke
æ e mulig a ska e sky ie billede og i dis-
se om åde e ege a ionen de o ikke ko -
lag . Fo eksempel e de no d es lige hjø ne
a Kange lussuaqom åde skydække og en
s ibe a Sydg ønlandsom åde i den mid -
øs lige del ulds ændig uden dækning på
g und a da aud ald i sa elli en.
Sammensæ ningen a le e billede be egnes
som mosaik a billede ne og kan inklude e
de, som e il ådighed. I Ci cumpola A c ic
Figu 3.29. Solens ind alds inkel (i) og sola
zeni h inkel o en sk å o e lade (Jensen 1996).
(F 6)
98
Vege a ion Mapping p ojek e (Walke &
Ma kon 1996) an endes NOAA AVHRR bil-
lede , som e sa sammen o a dække de
a k iske ci kumpola e om åde. I RenVeg p o-
jek e e de an end o billede i henholds-
is Kange lussuaq- og Nuukom åde og e
billede i Sydg ønland.
Usikke hed ed mosaik a sa elli billede
Som en o udsæ ning o a la e en mosaik
a billede e de nød endig a billede ne
ha samme koo dina sys em. De e gælde
o de an end e billede ide billede ne ha
en usikke hed i den geome iske op e ning
på minimum +/- 1 pixel. De e kan med ø e
a søe , kys linie og ma kan e e æn o me
kan æ e o skud med op il nogle pixels,
de h o billede s øde sammen.
Ved ege a ionsko lægning e de end ide-
e nød endig a de an end e billede e a
om en samme idspunk a æks sæsonen.
H is de an endes o billede i samme ko
a o o skellige idspunk e , il esul a e
højs sandsynlig ikke kunne sammenlignes
di ek e. Ko , p oduce e på basis a billede
a s a en a sæsonen, il således ikke se de
odige ege a ions ype som odige. De
samme il æ e il ælde med billede a
slu ningen a æks sæsonen (Mosbech &
Hansen 1994). De op imale e de o a an-
ende billede a samme idspunk a sam-
me æks sæson, men som e minimum a
om en samme idspunk a æks sæsonen.
De e e opnåe o ege a ionsko ene ed
Nuuk og i Sydg ønland, men ikke ed Kan-
ge lussauq.
3.8.1. Klassi ika ion
Klassi ika ionen a o e lade ype ne i de e
ho edom åde e opdel i klassi ika ion a
ege a ionsdækkede og ege a ionsløse o e -
lade . Vege a ionsdækkede o e lade e
spek al mege ens indby des sammenligne
med de ege a ionsløse o e lade (sne,
and, klippe, skye os .), og da æg en a
de e s udie e lag på ege a ionen e de
ege a ionsløse o e lade so e e a o a
le e adskillelsen a de enkel e ege a ions-
ype .
Indsamling a el da a il an endelse i
klassi ika ionen
De indsamlede el da a bes å dels a ege-
a ionsanalyse med koo dina e (p æsen e-
e i a sni 3.6.) sam spek alsigna u e a
analyse ne. Indsamlingen o egik på nogle
lokali e e inden o h e ho edom åde, og
a ud alg e e ølgende k a :
 E b ed udsni a ege a ions ype ne skal
æ e ep æsen e e i om åde ( u de e
på bagg und a o klassi ice ede billede ).
 Fo skelle i klimag adien en i ho edom å-
de skal æ e dække (p imæ kys og
indlands o skelle).
 Fel lokali e e ne skal æ e ela i le il-
gængelige.
 Om åde skal æ e sky i på sa elli bil-
lede .
Fø udpegningen a lokali e e ne ble de
uda bejde unsupe ised klassi ika ione på
de ilgængelige sa elli billede . Unsupe ised
klassi ika ion e o kla e neden o i a sni 0,
men gi e ko o kla e e billede a h ilke
klasse , som billede spek al kan inddeles i.
Fo måle med disse analyse a dels a sik e
a les mulig ege a ions ype a ils ede
på lokali e en og dels a unde søge, h o
mange ype , de kan e kendes i billede .
E e udpegning a mulige lokali e e ble de
analyse e o de e sids næ n e k a . Fo -
skelle i klimag adien e be yde a lokali e-
e place es i yde punk e ne a g adien e ne
(no d/syd, kys /indland sam opog a isk).
Lokali e e ne skulle æ e ela i le ilgæn-
gelige. Med e beg ænse budge ille de
ikke æ e mulig a ly e med helikop e il
alle lokali e e ne h o o de a nød endig
a inde lokali e e , som a ilgængelige med
båd. Speciel ed Kange lussuaqom åde
a de e anskelig , da jo dsys eme ikke
e sæ lig o g ene .
Unsupe ised klassi ika ion
Ved unsupe ised klassi ika ion o s ås, a
de i klassi ika ionsp ocessen ikke e nogen
in e ak ion a analy ike ens side. Klassi ika-
ionen med inddeling i klasse e udelukken-
de base e på in o ma ionen i billede ne og
99
ikke på el obse a ione , som i de nedens å-
ende klassi ika ionsme ode (minimum di-
s ance og maximum likelihood).
Me oden, som e an end , kaldes o ISO-
DATA (I e a i e Sel -O ganizing Da a Ana-
lysis Technique) og e besk e e i de alje i
Jensen (1996). Jo ia & Jo genson (1996) an-
ende i e s udie a e klassi ika ionsme o-
de , unsupe ised klassi ika ion il a klassi-
ice e und aom åde . Følgende pa ame e
skal de ine es ø klassi ika ionen:
 Maksimal an al klasse
 Maksimal % uænd ede e e i e a ion
 Maksimal an al i e a ione
 Minimum p ocen a pixels i en klasse
 Maksimal s anda da igelse
 Spli sepa e ingsa s and
 Minimum klasse-middela s and
Ko besk e e gå de ud på a da a indde-
les i de ønskede an al klasse , h o e e mid-
del og s anda da igelse be egnes o alle
klasse . De bli e så kø en i e a ion me e,
h o de , base e på o udbes em e g ænse
o s ø elsen a klasse , bli e eklassi ice e
o a op ylde k a ene il klasses ø else ne.
H is en pixel ligge æ på middel a en snæ-
e klasse il den ikke bli e ænd e , h o -
imod b ede klasse isike e a bli e spli e
op o a danne o klasse . Nå de maksima-
le an al i e a ione e nåe a slu es p oces-
sen. Minimum p ocen pixels i en klasse sø -
ge o a enkel e pixels, som spek al alde
hel æk a de and e, ikke ildeles en g up-
pe. H is s anda da igelsen de imod bli e
o s o i o hold il g ænsen o den maksi-
male s anda da igelse, spli es klassen op.
H is spli sepa e ingsa s anden e ildel an-
endes denne i s ede o s anda da igelsen.
Middelklassea s anden bes emme , h o nå
o klasse slås sammen il en.
Klasse a unsupe ised klassi ika ion e
udelukkende base e på spek al in o ma-
ion og kan således ikke umiddelba ela e-
es il o e lade ype . Ved unde søgelse i el-
en kan de spek ale klasse dog ela e es il
pågældende o e lade ype og de med an-
endes il ko lægnings o mål (Jensen 1996).
Typisk klassi ice es e billede med æsen lig
le e klasse end de o en es a de ende-
lige ko og ed analyse a de enkel e klasse
kan nogle slås sammen og danne menings-
ulde o e ladeklasse . And e klasse il æ e
ud yk o spek ale o skelle inden o sam-
me o e lade ype, h ilke kan gi e æsen -
lige p obleme ed uda bejdelse a e egen -
lig emako base e på unsupe ised klas-
si ika ion.
I de e s udie e unsupe ised klassi ika ion
an end il a ud ælge el lokali e e ne og
unde el a bejde il a sik e a de bo anisk
bes em e ege a ions ype med imelig sik-
ke hed kunne adskilles på g undlag a de
ilgængelige sa elli billede .
Supe ised klassi ika ion
Klassi ika ione , som ha inpu a analy ike-
ens side udo e den spek ale in o ma ion
a billede ne kaldes alle o supe ise e
klassi ika ion. In o ma ionen a analy ike-
ens side kan æ e som el a bejde, idlige e
ko lægning, o håndskendskab il om åde ,
iden om spek alsigna u e ne o o e lade-
ype ne os .
Fel a bejde kan bland ande esul e e i de-
ini ion a såkald e æningsklasse . T æ-
ningsklasse e eel e sæ a kend e spek-
alsigna u e h o basal s a is ik (middel,
s anda da igelse e c.) an endes il a be-
sk i e de enkel e klasse i o hold il hinan-
den. Denne iden o e ø es så il hele sa el-
li billede og esul e e i e ko med klasse
s a ende il de i æningsklasse de ine ede.
I de e p ojek e de indsamle o o me o
æningsklasse ; dels posi ione o kend e
o e lade ype (bland ande a ege a-
ionsanalyse ne) og dels spek alsigna u e
mål o e samme o e lade . I a sni 3.6.2.
på side 104 e o e lade ype ne o ko læg-
ningen ko besk e e . Fo a an ende spek-
alsigna u e som basis o æningsklasse ,
e de ig ig a disse ils a e den spek ale
sammensæ ning a pågældende o e lade-
ype i sa elli billede . En analyse a denne
sammenhæng kan bland ande o e ages
100
de ine ede æningsklasse på bagg und a
de es s a is iske sandsynlighed o a ilhø e
den pågældende klasse. Me oden o udsæ -
e en no mal o deling a e leksions æ di-
e ne i de enkel e spek ale bånd. Findes en
bi- elle imodal o deling bø æningsklas-
se opdeles e e de e, da de højs sandsyn-
lig e egn på o skellige klasse og ikke en
klasse med o elle e g uppe inge (Jensen
1996). Inpu il maximum likelihood me o-
den kan udo e de basale s a is ikbe egnin-
ge o æningsklasse ne også inklude e a
p io i iden om den a ealmæssige o deling
a klasse ne. De ed æg es den enkel e klas-
se, så klasse med ela i s o udb edelse å
ildel e s ø e sandsynligheds um. Klassen
kan også beg ænses med en g ænse æ di så
pixels kun ildeles il en klasse, h is de ligge
inden o en bes em sandsynlighed.
No malized Di e ence Vege a ion
Indeks (NDVI)
NDVI e ikke en klassi ika ionsme ode på
lige od med de o o ens ående men e ege-
a ionsindeks, som angi e ege a ionens
odighed (Rouse e al. 1975). Mange o skel-
lige indeks e ops ille igennem de sids e 30
å (RVI, PVI, SAVI e c.), men i de e p ojek
e NDVI an end il adskillelse imellem e-
ge a ionsdækkede o e lade og ba jo d.
NDVI be egnes på ølgende måde:
∑
=
−=
Q
LLL%$
ED'LVW
PHDQPHDQ
1
2
)
((F 7)
ed a es e om middel og s anda da igelse
o henholds is spek alsigna u e ne og sa-
elli billede o de alg e o e lade e ens.
Denne analyse o e ages med F- og - es o
henholds is s anda da igelsen og middel. I
3.9.1. e esul a e a en sammenligning mel-
lem de indsamlede spek alsigna u e og
sa elli billede ne p æsen e e .
Ved so e ing a pixels e e de ele an e æ-
ningsklasse , på bagg und a sa elli billede -
ne og analy ike ens in o ma ion, kan de
ælges mellem le e me ode . De e me ode
som e an end i kombina ion i de e p o-
jek e :
 minimum dis ance og
 maximum likelihood
 No malized Di e ence Vege a ion Indeks
(NDVI)
Me ode ne e uddybe i Jensen (1996) og
an end bland ande i Jo ia & Jo genson
(1996) ed es a klassi ika ionsme ode i
a k isk und a. Gong & Howa h (1990) an-
ende både minimum dis ance og maxi-
mum likelihood i en gene el analyse a klas-
si ika ionsme ode ne.
Minimum dis ance klassi ika ionsme oden
an ende a s anden imellem æningsklas-
se nes middel il a klassi ice e alle pixels i
billede . En pixel bli e ildel il den klasse,
h is middel æ di ligge i ko es a s and.
Fo skellige me ode kan an endes ed be-
egning a a s anden, men i de e p ojek
an endes den euklidiske a s and:
(F 8)
)
(
)
(
5('1,5
5('1,5
1'9, +
−
=
Me oden e hu ig, men e ikke base e på
iden om æningsklasse nes s a is iske ud-
b edelse ( a ians) og kan de o ikke skelne
mellem b ede og snæ e klasse . Inpu il me-
oden e basiss a is ik o æningsklasse ne
sam e en uel en g ænse æ di, så pixels
de ligge lang a alle and e g uppe ikke
inklude es, men ildeles en egen klasse.
Maximum likelihood, ildele pixels il de
h o :
NIR: Næ in a øde spek a (TM4 o Land-
sa 5 TM)
RED:Røde spek a (TM3 o Landsa 5 TM)
NDVI p oduce e æ die inden o in e al-
le 1 og 1. Væ die unde 0 il æ e ep æ-
sen e e ed o e lade , h o den næ in a-
øde e leksion e la e e end den øde (sne,
and, skye e c.), h o imod æ die o e 0
il æ e ep æsen e e a ege a ion, ba jo d
os . På bagg und a de mål e spek alsigna-
u e (se a sni 3.6.1.) e de unde en mini-
mums æ di o om åde , som e dækkede
med ege a ion på NDVI=0,15. De e il in-
klude e jeldma k og a blæsnings lade som
101
ha e lille dække a mosse , la e og enkel e
plan e , h o imod klippe lade med mik o-
la e kun e inklude e , h is de e inden o
e me e ege a ionsdække om åde. I om å-
de med mege la e leksion il små o skelle
i de o spek e gi e u o holdsmæssig s o e
uds ing i NDVI, og de kan de o o ekom-
me a o eksempel skyggeom åde ise høje
NDVI æ die .
Den plan e ysiologiske bagg und o NDVI
ligge i klo o yl og celles uk u e nes e lek-
sionsegenskabe . Da klo o yl abso be e sol-
s åling i de øde bånd il ege a ionen ab-
so be e k a ige e, jo me e klo o yl den inde-
holde , og sam idig il den k a ige e celle-
s uk u i bladene med ø e en øge e lek-
sion a s ålingen i de næ in a øde spek e
(se igu 3.30.).
Disse o mekanisme il unde ud iklingen
a plan en i løbe a en æks sæson med ø e
e oksende sp ing i e leksionsku en, som
kan an endes il bland ande bes emmelse
a plan e ysiologiske pa ame e som lea
a ea index og lignende. Sp inge kan, som i
de e p ojek , al så også b uges il a skelne
mellem ege a ionsdækkede og ege a ions-
løse o e lade .
Den p æcise spek ale place ing a kanale ne
o NIR og RED e ig ig ed sammenligning
a æ die imellem s udie . Gal ão e al.
(2000) ha ud a hype spek ale AVIRIS
(Ai bo ne Visible/In a ed Imaging Spec o-
me e ) da a unde søg e ek en a a ie en-
de place ing a de spek ale bånd ed NDVI
be egning a de mes an end e mul i-spek-
ale senso e . De and a place ingen a
begge bånd a a ela i s o be ydning og
a Landsa 5 gi e den s ø s e kon as imel-
lem g øn ege a ion og jo d, h o imod
NOAA-11 AVHRR gi e den la es e kon as
a de es ede senso e . Fo egionale elle
s o skala s udie e AVHRR p. . dog en a de
enes e senso e , som kan dække a eale med
passende empo ale og spa iale opløsning
og denne e de o også an end i Sek ion 4
i den e ospek i e analyse a ege a ionen i
Ves g ønland.
I ege a ionsko lægningen e NDVI an end
il a eklassi ice e e en uelle pixels som a
il alde henholds is Ba jo d / Klippe og
Vege a ionsdækkede om åde , men som bu -
de ha e æ e i den modsa e klasse. E e
den egen lige klassi ika ion ble alle pixels i
klassen Ba jo d / Klippe med en NDVI æ -
di på 0,15 og de o e eklassi ice e il ege-
a ionsklassen og om end .
Ko lægning a ege a ionsløse o e lade
De ege a ionsløse lade i Ves g ønland e
opdel p imæ ud a e ønske om s ø e dyb-
de i de endelige klassi ika ions esul a . Reel
e de kun de ege a ionsdækkede o e lade ,
som e a in e esse, men o holde imellem
de and e ype og de ege a ionsdækkede
kan a dække o hold som ikke kan e kendes
alene ud a ege a ionen. Fo eksempel e
mængden a and og sne en ig ig ak o
o ege a ionen.
Skygge- og skyom åde e ikke nød endig-
is ege a ionsløse om åde , men om åde
h o de ikke e mulig a å in o ma ion om-
k ing o e laden. De e de o ig ig a b u-
ge en a ko ene e opmæ ksom på de e.
De ha ikke æ e mulig a å hel sky ie
billede , ide de på alle billede ne som mini-
mum e en enkel cumulussky elle o. De
e ænbe inge skyggedækkede om åde kan
helle ikke undgås, da sa elli en o e ly e
på samme idspunk a døgne og skygge ne
de o alde næs en ens på alle billede . A -
Figu 3.30. Re leksionssp ing o ege a ion om-
k ing 0,73 ìm. TM3 og TM4 kanale ne o Landsa
5 TM e angi e .

102
hængig a idspunk e på å e e skygge ne
dog ko e e elle længe e og de e de o il-
sig e a anska e billede a mid en a juli,
h o ege a ionen e på de højes e og skyg-
ge ne ela i ko e. Som næ n i a sni 3.5.1.
e de ilgængelige billedma e iale ikke s o
og de ha de o æ e nød endig a accep-
e e billede med lange skygge .
Figu 3.31. ise eksemple på spek alsig-
na u e o de ege a ionsløse o e lade i
Nuukom åde . De ege a ionsløse lade e
mege o skellige a hinanden og e de ed
nemme a adskille. Speciel i de ø s e 4 TM
bånd e o skellen s o imellem de is e o e -
lade . Sne og skye e o e ens i disse bånd,
men kan ilgengæld di e en ie es i bånd 5
og 7, h o skye ha høj e leksion og sne og
is la e leksion. De p imæ e å sage il den-
ne o skel e dels a andd åbe og isk ys al-
le i skyen e mind e end i sne på jo den og
dels a de les e skye indeholde and (sel
ed empe a u e unde 0°). Skye ne e lek-
e e de o bed e ed de mid in a øde bøl-
gelængde end sne gø (Dozie 1989).
Til ko lægningen a de ege a ionsløse o e -
lade e de an end en kombina ion a
maximum likelihood og minimum dis ance
klassi ika ione .
T æningsom åde o alle de ege a ionsløse
klasse ble egne på basis a o håndskend-
skab il o e lade ne. De ege a ionsløse om-
åde ble de e e klassi ice e ed maxi-
mum likelihood me oden. Med maximum
likelihood me oden ha nogle om åde o
la sandsynlighed il a ilhø e nogen klasse .
Elle de ligge uden o de g ænse æ die ,
de kan ildeles de enkel e klasse , og de o
e ble e klassi ice e som blandingspixels.
De il sige pixels, som med maximum like-
lihood ikke kan de ine es i en bes em klasse.
På disse pixels ble de de o kø en mini-
mum dis ance klassi ika ion, og de idlige e
uklassi ice ede pixels ik ildel en klasse på
bagg und a den nye klassi ika ion. Mini-
mum dis ance kan sæ es il a klassi ice e
alle de pixels man ikke ha åe klassi ice e
ed maximum likelihood og ildele dem il
den klasse, de ligge næ mes . Kun h is de
e samme a s and il le e klasse (h ilke
ske mege sjælden ) il klassen ikke kunne
ildeles.
Billede ble de e e il e e med e 3*3 il-
e , som eklassi ice e den mid e s e pixel i
il e e il ype æ dien, h is 6 elle le e pixels
a de 9 i il e e ha den samme æ di. De e
gi e e bed e o e blik o e ko e il p æsen-
a ions o mål ide enkel e ype inden o
s ø e homogene om åde de med je nes.
Endelig ble de o g uppe med ba jo d /
klippe og ege a ionsom åde eklassi ice e
på bagg und a en g ænse æ di (NDVI ~
0,15). He med sik es a pixels som eel e
ege a ionsdækkede, men e ble e klassi ice-
Figu 3.31. Spek alsigna u e o ege a ionsløse
o e lade i Ves g ønland. Spek alsigna u e ne e
base e på de 6 Landsa TM kanale i de synlige og
næ - og mid in a øde spek e.
Figu 3.32. ISODATA klassi ika ion med 5 klas-
se a I inne a i Nuukom åde . Kun ege a ions-
dækkede lade e inklude e i klassi ika ionen,
ide blå e ikke ege a ionsdækkede o e lade .
103
e som ege a ionsløse komme med i ko -
lægningen a ege a ionsdækkede klasse .
G ænsen på NDVI = 0,15 e sa ud a ana-
lyse a kend e ege a ionsløse og spa som
ege a ionsdækkede o e lade .
Ko lægning a ege a ionsdækkede
o e lade
De ege a ionsdækkede om åde e ko lag
o e o omgange. I ø s e omgang inden el -
a bejde med ISODATA og de næs på bag-
g und a indsamlede el da a med maximum
likelihood.
Ko lægningen med ISODATA ble o e a-
ge o a gi e mulighed o planlægning a
el a bejde og o a sik e a de a en mu-
lighed o spek al a adskille de bo anisk
de ine ede ege a ions ype . E e a de ege-
a ionsløse om åde a aso e e ble ISO-
DATA an end il a klassi ice e om åde ne
med 5, 6, 7 og 8 spek ale klasse ( igu 3.32.).
De ISODATA-klassi ice ede om åde e ba-
se e på spek ale o skelle og kan således
ikke ildeles ege a ions ela e ede na ne.
Klassi ika ion a de ege a ionsdækkede
o e lade e ske ed an endelse a adi io-
nel supe ise e klassi ika ion på bagg und
a el indsamle iden om o e lade ype ne
(0). De ko lag e ege a ions ype inklude-
e 8 ege a ions ype og e p æsen e e i
a sni 0 på side 104.
Som de emgå a igu 3.33. adskille ege-
a ions ype ne sig ikke spek al så mege a
hinanden, som de ege a ionsløse o e lade .
Alle signa u e ne ha de o ege a ion me-
ge ka ak e is iske sp ing i e leksionen mel-
lem TM3 og TM4 (omk ing 0,75 µm). Jo k a -
ige e ege a ion, des o s ø e sp ing. Kun
jeldma k ha e knap så ka ak e is isk sp ing,
ide denne ype e mege ege a ions a ig.
Ved ko lægningen a de ege a ionsdække-
de o e lade e de udelukkende an end
maximum likelihood base e på ænings-
a eale a el a bejde og sa elli billede ne.
E e klassi ika ionen e ege a ionsko e
o p æsen a ions o mål ble e il e e med
e 3*3 il e , og kombine e med esul a e
a ko lægningen a de ege a ionsløse
om åde . Ved analyse ne a o delingen a
ege a ions ype ne e disse ud ø på den
ikke- il e ede klassi ika ion.
3.8.2. Usikke hedsbes emmelse
Usikke hedsbes emmelsen (Accu acy Asses-
smen ) e base e på el indsamlede da a a
GPS bes em e posi ione . I de ølgende a -
sni besk i es ø s indsamlingen a da a og
de næs an endelsen a disse il besk i else
a usikke heden a klassi ika ionen
Indsamling a da a il
usikke hedsbes emmelse
Indsamling a da a il usikke hedsbes emmel-
se ble g unde logis iske beg ænsninge
o e age dels il ods langs ansek e ud a
cen ale lej e og dels ud a helikop e an-
sek e . Helikop e ansek e ne o e ækkes,
ide de dække s ø e om åde og de o sik-
e a de enkel e lokali e e e ua hængige a
hinanden. Ulempen ed helikop e ansek-
e e dog p isen og g unde beg ænsningen
i økonomi e nogle a ansek e ne udlag
som and ings ansek e .
Lokali e e ne, de ble b ug som udgangs-
punk o and ings ansek e ne, ble ud-
alg ud a e ønske om a så mange a de
ko lag e ege a ions ype som mulig skulle
æ e ilgængelige inden o en adius a 5 km
a lej en. T ansek e ne ble de e e lag i
en ekan , så man gå 5 km ud ad en an-
Figu 3.33. Spek alsigna u e o ege a ions-
dækkede o e lade i Ves g ønland. Spek alsigna-
u e ne e base e på de 6 Landsa TM kanale i de
synlige og næ - og mid in a øde spek e.
104
sek i en il ældig alg e ning, de e e 1 km
mod høj e så man opnå endnu en 5 km
lang ansek ilbage il lej en. Re ningen e
udlag il ældig o ikke a il øje bias i al-
ge a alg e analysepunk e . Længden a
ansek en e alg ud a e skøn om, h o
lang man kan gå på en dag med ilhø ende
id il obse a ione .
Helikop e ansek e ne e lag ud o a å
s ø s mulig dækning a landom åde ud a
place ingen a lu ha nene. Ved Nuuk ble
ansek en således o e age o e Akia, da
en ansek i anden e ningen ille b uge o
mege ly e id il anspo o e and. Som
o de and ingsbase ede ansek e ble
også helikop e ansek e ne lag ud som en
ekan . Re ningen a den ø s e side ble
o e age il ældig .
Valg a homogene lokali e e
På h e ansek ble homogene om åde a
en s ø else på minimum 3*3 pixels og med
en indby des a s and på henholds is mini-
mum 100 m ed and ings ansek e ne og
minimum 250 m ed helikop e ansek e ne
ud alg . Ved a ælge punk e ne i homogene
om åde mindskes chancen o a usikke -
heden i posi ionsbes emmelsen med ø e en
ejlklassi ice ing. Homogene om åde s ø e
end 3*3 o ekomme dog ikke o e, og de
ille de o ikke æ e mulig a inde ils æk-
kelig med punk e , som ille op ylde e k a
om homogeni e i o eksempel e 5*5 pixel
s o om åde.
Ved de and ingsbase ede ansek e e de
end ide e ikke egis e e punk e , som lig-
ge næ me e på lej ene end 500 m. De e gi-
e en a s and imellem punk e ne på de o
ben a ansek e på ci ka 50 m s igende il
1 km o enden a de o ansek ben. E ek-
sempel på ansek place inge og samplings-
posi ione omk ing lej en no d o Qussuk
e is på Figu 3.34. Billede ise Landsa
TM bånd således, a g ønne a e e ege a-
ionsdækkede o e lade og øde a e e-
ge a ionsløse o e lade . Lyseblå e snedæk-
kede o e lade og so e and elle skyg-
ge . H e a de lange ben på en ansek e
5 km og endes ykke 1 km, så h e ansek
i al e 11 km lang. A hængig a homogeni-
e en a o e laden langs ansek en ha h e
ansek mellem 20 og 45 punk e , h o de
Figu 3.34. T ansek place ing og posi ione o homogene punk e no d o Qussuk i
Nuukom åde . Billede e sammensa a Landsa TM bånd 7, 4, 3 i henholds is ød,
g øn og blå a ekanal.
105
o e ages obse a ione il usikke heds u -
de ingen a ege a ionsko ene.
Unde el a bejde an end es GPSen il na-
iga ion il næs e punk på ansek en, h o -
e e ølgende a bejde ble ud ø :
 Bes emmelse a ege a ions ypen. H is
en sekundæ ege a ions ype udgjo de
me e end 30% no e edes de . Te iæ ype
no e edes i il ælde, h o e ype an og
lige s o dækningsg ad.
 Tildeling a uzzy class (h o god s em-
me den obse e ede ege a ions ype
o e ens med den klassi ice ede).
 No e ing a koo dina e
 Fo os il besk i else a punk e ages. De
ages mellem 1 og 4 a h e punk a -
hængig a homogeni e en a om åde .
Fo os ble sene e an end il e i ice ing
a o e lade ype i o bindelse med ana-
lysen.
Udlægningen a punk e ne e al så p imæ
il ældig. I de il ælde h o de e ske en
s y ing, .eks. s a punk på ansek en, ha
de ingen s a is isk be ydning o an endel-
sen a da aene il usikke heds u de ing a
ko ene
G unde de logis iske beg ænsninge med
el a bejde i G ønland ble de kun indsam-
le da a il usikke hedsbes emmelse i Kan-
ge lussuaq- og Nuukom åde . De indsamle-
de da a o del e sig på de ko lag e ype
som is i abel 3.14.
Fuzzy classe ne kan ildeles på em ni eau-
e , som bes emmes ud a o e enss emmel-
sen imellem den obse e ede ype og den
klassi ice ede (Gopal & Woodcock 1994).
Disse kan så an endes il en me e p æcis be-
Tabel 3.14. An al lokali e e o indsamlede da a il an endelse ed
usikke heds u de ing.
(F 9)
2
2**
(
TS=
1=
sk i else a usikke heden og de med gi e e
bud på homogeni e en a den pågældende
pixel i modsæ ning il en adi ionel usikke -
heds u de ing, som kun angi e ko ek elle
alsk. Me oden e besk e e næ me e neden-
o og en p æsen a ion a esul a e ne a
usikke heds u de ingen e gi e i a sni 3.9.
An end usikke hedses ime ing
Til analysen a el da a e de an end dels
den adi ionelle con usion ma ix, som gi-
e e o e o dne es ima a usikke heden i
ko lægningen og dels en g undige e ana-
lyse a usikke heden base e på uzzy da a.
I den ølgende besk i else a usikke hedsbe-
s emmelse e de , o a gi e en bed e o s å-
else a me ode ne, an end da a a Kange -
lussuaq som eksempel, men en egen lig gen-
nemgang a esul a e ne og de es be ydning
o ko lægningen ølge ø s i a sni 3.9.
Sample-s ø else
Ved s a is isk analyse a usikke heden i ema-
iske ko skal de an endes e minimum a
punk e o a op e holde den s a is iske
sandsynlighed o ua hængighed og indsam-
ling a da a, som ep æsen e e alle miljøe i
ko lægningen. Almindelig binomial sand-
synligheds eo i (Fi zpa ick-Lins 1981) o e-
slå ela i små sampling-s ø else base e
på
h o :
N:sampling-s ø else
Z: 2 (1,96 o 95% kon idens in e al)
p: o en e p ocen sikke hed
q: 100-p
E: illad e ejl
Busk-
hede
Fjeld-
ma k
G æs-
land
Kæ K a La holdig
hede
S eppe Ba
jo d
Skygge Vand Sil
and
Kange lussuaq946133 3 1 61212512
Nuuk 1063211532 48 12040
112
Tabel 3.23. Con usion ma ix o Kange lussuaqom åde .
01234 5 678910
D æ gbusk-
hede
Fjeld-
ma k
G æs-
land
Kæ K a La holdig
d æ gbuskhede
S eppe Ba
jo d
Skygge Vand Sil e
and
0
D æ gbuskhede
73 9 5 1 2 2 2 94

1
Fjeldma k
516

2
G æsland
11 2 13

3
Kæ
21 3

4
K a
3 3

5La holdig
d æ gbuskhede
1 1

6
S eppe
114 6

7
Ba jo d
11112

8
Skygge
11

9
Vand
25 25

10
Sil e and
12 12

G ound o al
92
14
7
2
3
0
7
11
1
27
12
176
3URGXFHUVDFFXUDF 


   

  






.
R
U
W
)HOW
Map
o al
Use s
accu ac
y
de es es, om de o da a ype e signi ikan
o skellige (Za 1999).
F- es en e o e age på 0,05% ni eau, og e-
sul a e ise a o kæ om åde ne i Kange -
lussuaqom åde e de kun TM2, TM4 og
TM5, h o de ikke kan o kas es a s an-
da da igelsen e ens. Fo TM1 og TM3 e
s anda da igelsen ikke ens. Få a de analy-
se ede ege a ions ype i de e ho edom å-
de ha de ens s anda da igelse og kun
g æslands ypen i Kange lussuaqom åde
ha de ens s anda da igelse i alle em TM
bånd (Appendiks 3.2). Fo le e ege a ions-
ype a de i ingen elle kun e a båndene
a s anda da igelse ne kunne sammenlig-
nes ( .eks. d æ gbuskhede, jeldma k og
k a i Kange lussuaq- og Nuukom åde og
g æsland og kæ ype ne i Sydg ønland).
Middel æ die ne e ligeledes es e på 0,05%
ni eau. Denne es kan kun o e ages o
da asæ , h o da a e il ældig ud alg a o
no mal o del e popula ione med lige s o e
s anda da igelse (Za 1999). Welch (i Za
1999) ud iklede en me ode il an endelse o
da asæ , som ikke ha de ens s anda da i-
gelse. Denne me ode (Welch’s app oxima e )
e an end o de il ælde h o s anda da -
igelsen ed F- es en is e a de ikke a ens.
Fo kæ om åde ne i Kange lussuaqom åde
e de kun TM1 og TM4 h o hypo esen, om
a middel æ die ne e lige s o e, ikke kan
o kas es. Som de emgå a abelle ne i
Appendiks 8 kan mege å a middel æ di-
e ne o ege a ions ype ne a de o da a-
sæ sammenlignes. Kun kæ om åde ne ed
Nuuk ha ens middel æ die o alle Land-
sa TM bånd (sp edningen o TM1, TM4 og
TM5 kan de imod ikke sammenlignes).
Å sage ne il a spek alsigna u e ne og e-
leksionen a sa elli billede ikke e di ek e
sammenlignelige e disku e e næ me e i a -
sni 0. Som esul a a denne analyse e spek-
alsigna u e ne ikke an end som ænings-
klasse o ege a ionsko lægningen. Som
æningsklasse e is ede an end om åde
Tabel 3.22. A eal o deling a ege a-
ions ype ne i hele Kange lussuaqom-
åde . P ocen dækning a alle ege-
a ions ype udgø 55,8%.
† Hele de ko lag e a eal dække 27.048 km2, h o a de 11.944 km2 e dække a ege a ionsløse
o e lade elle and. 56% a de samlede a eal e således ege a ionsdække .
Vege a ions ype A eal (km2)†Dækning i % a alle
ege a ions ype
K a 1.387 9,2
D æ gbuskhede 8.196 54,3
La holdig
d æ gbuskhede 434 2,9
Kæ 315 2,1
G æsland 1.102 7,3
S eppe 1.323 8,7
Fjeldma k 2.347 15,5

113
Figu 3.36. Udsni a de endelige ege a ionsko o
Kange lussuaqom åde . De is e udsni e lige ed Kange lussuaq
lu ha n. Fa e ne e o kla e ed legenden i ned e ens e hjø ne a
igu en.
i sa elli billede ne, h o o e lade ypen gen-
nem el a bejde e kend .
3.9.2. Vege a ionsko lægning ed
Kange lussuaq
I igu 3.36. e e udsni a de endelige ege-
a ionsko o Kange lussuaqom åde is .
Billede e som idlige e næ n opbygge a
o Landsa 5 TM billede , h ilke kan e ken-
des ed g ænsen imellem de o billede , som
e synlig i en syd es -no døs gående e ning
i ko e s sydøs lige del. I den no d es lige
del a ko e ed No d e S øm jo d dække
e skydække de an end e billede og ko læg-
ning i de e om åde ha de o ikke æ e
mulig .
Fo deling a ege a ions ype ne
A eal o delingen a ege a ions ype ne i
Kange lussuaqom åde e is i abel 3.22.
Fo delingen a alle o e lade ype e lis e i
Appendiks 9.
D æ gbuskhede dække hele 54,3% a de
ege a ionsdækkede lade i Kange lussuaq-
om åde , h o den næs mes udb ed e ype
e jeldma k. Res en a ka ego ie ne o dele
sig a 2.1% il 9.2% og udgø således kun
lige o e 30% a de ege a ionsdækkede
a eale .
Usikke heds u de ing
Nedens ående abel 3.23. ise con usion
ma ix o ege a ionsko e o Kange lus-
suaq.
På bagg und a o ens ående con usion ma-
ix e de ud egne :
O e o dne
usikke hed (P): 76,1%
τ koe icien : 74,4% (67,6% - 81,2% ed
95% kon idensni eau)
I abellen kan end ide e ses usikke hede ne
o de enkel e klasse angi e ed så el use s
som p oduce s accu acy. Nogle a klasse ne
e ko lag ela i god med en sco e på
100%, mens and e klasse ha alle punk e
ejlklassi ice e .
På bagg und a uzzy-analysen e ølgende
e abelle an end il næ me e analyse a
usikke heden i ege a ionsko e a Kange -
lussuaq. Tabelle ne indeholde be egninge
med Max og Righ -me oden, Di e ence-me-
oden sam Membe ship-me oden. Til sam-
men udgø de g undlage o diskussionen i
3.10. omk ing o delingen og usikke heden
a ege a ionsklasse ne.
114
Fo de gene elle billede a ege a ionsko e
ses i abel 3.24. a 67,6% a klasse ne e ko -
ek klassi ice e e e den konse a i e
Max- unk ion. H is man i s ede ælge a
an ende den me e b ede Righ - unk ion s i-
ge andelen a ko ek klassi ice ede pixels
med 13,6% il 81,3%. Som i con usion ma-
ix- abellen kan de enkel e klasse s usikke -
hed ses i denne abel. Nogle ha mege la
sikke hed (unde 30% ig ig), men alde
sammen med a de e mege å sample si es
o disse klasse (unde 15 sample si es). 7 a
de 11 klasse ha ingen o bed ing ed an-
endelsen a Righ - unk ionen em o Max-
unk ionen og e al så ikke umiddelba a -
hængig a an al sample si es.
Tabel 3.25. ise esul a e a be egninge ne
a Di e ence-me oden og e al så e ud yk
o h o mege uzzy- æ die ne i de and e
klasse a ige a den ko lag e klasse.
Væ die ne a Di e ence-me oden gå a 
4 o en o al ejlklassi ice e pixel il +4 o
en pe ek klassi ice e pixel. Ind imellem
ligge æ die ne som an yde g ade a dels
ejlklassi ice ing og dels ils ede æ elsen a
mixels i ko e . I al ligge 11,9% a de analy-
se ede pixels med en Di e ence- æ di på -4
og -3 og ligge de med uden o g uppen,
som inklude e pixels med uzzy- æ dien 3
(Rimelig s a ). To al e 75,1% place e i
g uppen med Ma ches (0 - +4).
Membe ship-me oden e be egne o a un-
de søge g aden a homogeni e i de pixels,
h o de æ s e ejl o ekomme . Resul a e
a denne be egning e is i abel 3.26.
Gene el o dele ho edpa en a pixels
(96%) sig i ka ego ie ne med Membe ship-
æ die på 1 og 2. Jo mind e en Membe -
ship- æ di en pixel ha des nemme e e den
Tabel 3.24. Max og Righ abel o Kange lussuaq ege a ionsko e . Tal i
ku si e p ocen a de samlede lokali e e .
Tabel 3.25. Be egninge a Di e ence-me oden o ege a ionsko lægningen
i Kange lussuaqom åde .
D æ gbuskhede
94 62


32


80

14

18

Fjeldma k 65

1

5

1

0

G æsland 13 1

12

3

10

2

Kæ
31

2

1

2

0

K a
30

3

0

3

0

La holdig
d æ gbuskhede 10

1

0

1

0

S eppe
62

4

4

2

2

Ba jo d
12 10

2

12

0

2

Skygge
11


0


1


0

0

Vand 25 25

0

25

0

0

Sil e and 12 12

0

12

0

0

To al
176
119


57

143


33



.ODVVH )RUEHGULQJ
Ma ches
0D[0%HGVWHVYD
U
Misma ches
5LJKW55LJWLJ
W
Ma ches
Misma ches
(R-M)
/RNDOLWHWHU
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
D æ gbuskhede
94545991426139 -2,22 1,99
Fjeldma k
6010001103 -3,00 3,00
G æsland
13063211000 -2,36 0,50
Kæ
3101000100 -3,00 2,00
K a
3111000000 -3,00 0,00
La holdig
d æ gbuskhede
1010000000 -3,00 0,00
S eppe
6101022000 -3,00 0,50
Ba jo d
12000111045 -1,00 3,00
Skygge
1000000001 0,00 4,00
Vand
250000010024 0,00 3,88
Sil e and
120000000012 0,00 4,00
To al 176 81311121320281754 -2,39 2,60
% a To al




     



0LVPDWFKHV 0DWFKHV %HUHJQHWPLGGHODI
0LVPDWFKHV %HUHJQHWPLGGHODI
0DWFKHV
/RNDOLWHWHU.ODVVH
115
a ka ego ise e. Jo le e klasse en pixel kan
ilhø e des o s æ e e bli e de a gi e den
en as ka ego i (klasse). Kun 3,4% a de ana-
lyse ede pixels ha de ilhø s o hold a 3
elle 4 klasse . Væsen lig e de dog a hele
39,2% egne sig o pixels, h o 2 klasse ha
ilhø s o hold og e de med e ud yk o mi-
xels med o klasse ep æsen e e . H o s o
en g ad a pixelen, som il alde h e klasse
kan ikke bes emmes. Ved sammenligning
med esul a e ne a Max og Righ -me oden
sam Di e ence- æ die ne kan de dog ses,
h ilke klasse , som ypisk mis o olkes, og
kan æ e ud yk o o e gangszone elle
mixels a de o ype .
3.9.3. Vege a ionsko lægning
ed Nuuk
Den endelige ege a ionsko lægning o
Nuukom åde e p æsen e e ed e udsni i
igu 3.37. sam i helhed på den edlag e
da a-CD.
Ved ko lægningen a Nuukom åde e o
ho edpa en a om åde an end Landsa 5
TM a 20. juli 1993. Fo den no dlige del a
ko e e an end e ils a ende billede a 1.
juli 1995. G ænsen mellem de o kan ikke
umiddelba e kendes, ide de o billede e
a ci ka samme idspunk a æks sæsonen.
De e ikke skydække a næ ne æ dig g ad
på billede , men g unde de s o e opog a i-
ske o skellige i om åde e de en del skyg-
geom åde .
Fo deling a ege a ions ype ne
I abel 3.27. e den p ocen ise a ealmæssige
o deling a ege a ions ype ne i Nuukom-
Vege a ions ype A eal (km2) † Dækning i % a alle
ege a ions ype
K a 263 2,1
D æ gbuskhede 1.679 13,5
La holdig
d æ gbuskhede 2.511 20,2
Kæ 1.162 9,3
G æsland 477 3,8
S eppe 409 3,3
Fjeldma k 5.958 47,8
Tabel 3.26. Resul a e a Membe ship be egninge ne o usikke heds u de ingen a ege a ionsko e a
Kange lussuaqom åde .
T
M
N
T
M
N
T
M
N
T
M
N
T
M
N
D æ gbuskhede
940004135649262341300
0
Fjeldma k
600033032100000
0
G æsland
1310150571600000
0
Kæ 300010121100000
0
K a 300030300000000
0
La holdig
d æ gbuskhede 100000010100000
0
S eppe
600010142210100
0
Ba jo d
1200099021100010
1
Skygge
100011000000000
0
Vand
250002424011000000
0
Sil e and
120001212000000000
0
To al 176101100841669343551410
1
% a To al
              

.ODVVH /RNDOLWHWHU 
Tabel 3.27. A eal o deling a ege a ions ype ne i hele
Nuukom åde . P ocen dækning a alle
ege a ionsdækkede om åde udgø 51%.
† Hele de ko lag e a eal dække 24.435 km2, h o a de 11.976 km2 e dække a
ege a ionsløse o e lade elle and.
116
Ved be egning a use s og p oduce s accu-
acy e de også kun i e il ælde a en klasse
e 100% ko ek klassi ice e . Speciel klasse -
ne buskhede, k a og la hede ha p obleme
ed adskillelsen.
Fo en ide e analyse a usikke hede ne e
uzzy-analyse ne an end og i nedens ående
abel 3.29. e esul a e a Max og Righ -be-
egninge ne is .
Kun 4 a de 11 klasse , som da a e indsam-
le o , e ep æsen e e ed me e end 30
pixels. Res en e nede omk ing e pa lokali-
e e pe klasse og de o g o unde ep æ-
sen e e . Fo klasse ne med de ege a ions-
løse om åde e p obleme ikke så s o , men
o s eppe og g æsland med ø e de s o e
usikke hede i be egninge ne. Ved a be ag-
e ko lægningen gene el ses de dog en kla
o bed ing a klassi ika ions esul a e nå de
u de es på basis a den b ede Righ - unk-
ion i o hold il den me e konse a i e Max-
unk ion. Sledes e de a 49% ed an en-
delsen a Max il 75,1% ed an endelsen a
Righ ske en 26,1% s igning i sikke hed a
ko lægningen. På klasseni eau ses både
g æsland og s eppe a ha e 0% i sikke hed.
De e kan dog ikke illægges nogen be yd-
ning på g und a den s a is iske usikke hed
åde is . Fo delingen a alle ype , inklusi
de ege a ionsløse, e is i Appendiks 9.
I Nuukom åde e jeldma k den mes ud-
b ed e ege a ions ype. Den dække med
47.8% næs en hal delen a de ege a ions-
dækkede om åde . De næs e i ækken e la -
holdig d æ gbuskhede og d æ gbuskhede.
La holdig d æ gbuskhede og d æ gbuskhe-
de e som de også kunne ses i de o ens å-
ende abelle , s æ e a adskille, ide o e gan-
gen imellem de o e lydende.
Usikke heds u de ing
Con usion ma ix e også gene e e o Nuuk-
om åde ide el a bejde med henblik på
usikke heds u de ing ble o e age i som-
me en 1999. Resul a e e is i abel 3.28.
Som i Kange lussuaqom åde e de også
he be egne gene elle usikke hede ep æ-
sen e e ed:
O e o dne
usikke hed (P): 56,4%
τ: 52,1% (45,3% - 58,9% ed
95% kon idensin e al)
Sikke heden ed ege a ionsko e e he me-
ge la med kun omk ing hal delen a ko -
e angi e il a æ e ko ek klassi ice e .
Figu 3.37. Udsni a de sydøs lige hjø ne a ege a ionsko e a
Nuukom åde .
117
Tabel 3.28. Con usion ma ix o ege a ionsko lægningen i Nuukom åde .
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
D æ gbusk-
hede
Fjeld-
ma k
G æs-
land
Kæ K a La holdig
d æ gbuskhede
S eppe Ba jo d Skygge Vand
0
D æ gbuskhede
85 11 7 1 1 1 106

1
Fjeldma k
517 1 4 3 232

2
G æsland
11


3
Kæ
61 5 2 1 15

4K a 18 1 13 32

5La holdig
d æ gbuskhede
31 3 1 11 2 48

6
S eppe
1 1


7
Ba jo d
112


8
Skygge
0


9
Vand
44


Fel o al 147 18 3 18 22 18 1 6 1 7 241
P oduce 's accu acy:
         
)HOW
Ko
o al
.
R
U
W
Use 's
accu ac
y
Tabel 3.29. Max og Righ be egninge på ege a ionsko e i Nuukom åde . Tal i ku si
e p ocen a de samlede lokali e e .
D æ gbuskhede
106 73

33

92

14


19

Fjeldma k
32 11

21

24

8


13

G æsland
10

1

0


1


0

Kæ
15 4

11

6

9


2

K a
32 12

20

24

8


12

La holdig
d æ gbuskhede 48 13

35

30

18

17

S eppe
10

1

0


1


0

Ba jo d
21

1

1

1


0

Skygge
00

0

0


0


0

Vand
44

0

4


0


0

Sil e and 00

0

0


0


0

To al
241
118


123

181

60




Ma ches
Misma ches
(R-M)
.ODVVH /RNDOLWHWHU )RUEHGULQ
J
Ma ches
0D[0%HGVWHVYDU
Misma ches
5LJKW55LJWLJW
Tabel 3.30. Resul a e a Di e ence-be egninge ne på ege a ionsko lægningen i Nuukom åde .
Tabel 3.31. Membe ship-be egning o ege a ionsko e i Nuukom åde .
-4
-3
-2
-1
0
1
2
3
4
D æ gbuskhede
106
3
3
7
10
10
15
23
22
13
-1,96
2,16
Fjeldma k
32
3
1
2
6
9
3
1
2
5
-2,08
1,55
G æsland
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
-3,00
0,00
Kæ
15
2
7
0
1
1
2
1
0
1
-3,00
1,60
K a
32
0
3
5
7
5
2
0
1
9
-1,73
2,41
La holdig
d æ gbuskhede
48188996304 -2,04 1,27
S eppe
1
0
1
0
0
0
0
0
0
0
-3,00
0,00
Ba jo d
2
0
0
1
0
0
1
0
0
0
-2,00
1,00
Skygge
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,00
0,00
Vand
4
0
0
0
0
0
0
0
0
4
0,00
4,00
Sil e and
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0
0,00
0,00
To al 24192423333429282536 -2,10 2,00
% a To al
        
0LVPDWFKHV 0DWFKHV %HUHJQHWPLGGHODI
0LVPDWFKHV %HUHJQHWPLGGHODI

0DWFKHV
.ODVVH /RNDOLWHWHU
TMNT MN T MNTMNTMN
D æ gbuskhede 1060005849 942241860600
0
Fjeldma k
3200014 7 718 41400000
0
G æsland
100000010100000
0
Kæ 1500072582600000
0
K a
320001811 714 11300000
0
La holdig
d æ gbuskhede 4800017 61125 71860600
0
S eppe
100000010100000
0
Ba jo d
200000021100000
0
Skygge
000000000000000
0
Vand
400044000000000
0
Sil e and
000000000000000
0
To al 241 0 0 0 118 79 39 111 39 72 12 0 12 0 0
0
% a To al
 

 





 

  



  


.ODVVH /RNDOLWHWHU  

118
i så små e da ag undlag. De i e klasse ,
som e ep æsen e e ed o e 30 punk e
og de o bu de ha e e god s a is isk g und-
lag, ha alle o e 60% i sikke hed ed an en-
delsen a Righ . Ved an endelsen a Max
ligge de dog nede omk ing 30%.
Di e ence-me oden e be egne og esul a-
e is i abel 3.30.
Fo Nuukom åde ligge 13,7% a de analy-
se ede pixels med Di e ence- æ die på -4
og 3 og 63% a de analyse ede pixels ha
uzzy- æ die , som e samme s ø else elle
s ø e end æ die ne o de and e klasse . I
de be egnede middel a Ma ches e de igen
klasse ne, som e ep æsen e e ed å pixels
de ha de la e æ die . Gene el inge de
også den samlede sikke hed ned, som de
kan ses a den gene elle æ di o de be eg-
nede middel a Ma ches.
I abel 3.31. e esul a e a be egninge ne
a Membe ship-me oden is . Som i Kange -
lussuaqom åde ha s ø s edelen, 95,1% a
de analyse ede om åde ilhø s o hold a
en elle o ege a ionsklasse . Mixels med il-
hø s o hold a 2 klasse udgø dog 46,1%
a de samlede pixels og på ise de med a
en s o andel a om åde bes å a mixels.
Sam idig kan de e kendes a abellen a jo
le e ilhø s o hold en pixel ha , des o s ø e
e andelen a Misma ches (N). Således e
næs en dobbel så mange a de analyse ede
pixels Misma ches i o hold il Ma ches i
g uppen med o ilhø s o hold. I g uppen
med kun é ilhø s o hold e de om end .
3.9.4. Vege a ionsko lægning ed
Sydg ønland
Ko lægningen i Sydg ønland ha i modsæ -
ning il de o o en o p æsen e ede om åde
inklude e en ege a ions ype eks a, Opdy -
ke / K a ig ege a ion, ide å eholde s e-
de ne og idlige e No dbo bopladse ha me-
ge odige g æslandsa eale . Speciel på de
unge ende å eholde s ede , h o de dy -
kes ode g æs e de e il ælde . E udsni a
Tabel 3.32. A eal o deling a ege a-
ions ype ne i hele Sydg ønland. P ocen
dækning a alle ege a ions ype udgø
23,5%.
 Hele de ko lag e a eal dække 24.448 km2, h o a de 18.711 km2 e dække a
ege a ionsløse o e lade elle and.
Vege a ions ype A eal (km2) † Dækning i % a alle
ege a ions ype
K a 667 11,6
D æ gbuskhede 1.962 34,2
La holdig
d æ gbuskhede 56 1
Kæ 174 3
G æsland 897 15,6
Opdy ke 8 0,1
Fjeldma k 1.973 34,4
01234 5 6
D æ gbusk-
hede Fjeldma k G æsland Kæ K a La holdig
d æ gbuskhede Opdy ke
0 D æ gbuskhede 50 1 4 55

1
Fjeldma k
181 1 83

2G æsland 18 18

3Kæ 51 51 12

4
K a
52934

5La holdig
d æ gbuskhede 14 14

6Opdy ke 217 217

Fel o al
61
82
18
6
31
18
217
433
P oduce 's accu acy:


 

   

)HOW )HOW
WRWDO
.
R
U
W
8VHUV
DFFXUDF
Tabel 3.33. Con usion ma ix o ege a ionsko e i Sydg ønland. BEMÆRK!! Be egne på g undlag a
æningsda a og de med ikke ua hængig a disse (se eks en).
119
ege a ionsko e o Sydg ønland kan ses i
igu 3.38.
Fo deling a ege a ions ype ne
A eal o delingen a ege a ions ype ne i
Sydg ønland e is i abel 3.32. Fo delingen
a alle ype ne kan indes i Appendiks 9.
I Sydg ønland dække d æ gbuskhede og
jeldma k s o se lige s o e a eale og ud-
gø ilsammen næs en 75% a de samlede
ege a ionsdække. G æsland og k a ølge
e e mens opdy ke og mege odige a ea-
le , som den minds dækkende ype med
kun 0,1% dækning.
Usikke heds u de ing
Ide de ikke ha æ e logis isk mulig a
gennem ø e el a bejde il usikke heds u de-
ing a ko e i Sydg ønland, e de o e age
en be egning a con usion ma ix base e på
de samme da a, som ko e e ko lag e e ,
se abel 3.33.
Den is e abel e be egne på bagg und a
de samme da a i ække som i kolonne .
E e a billedma e iale e ble e klassi ice-
e på bagg und a æningsda a a el a -
bejde e disse æningsda a igen an end il
a u de e usikke heden. De e e ikke no -
mal p aksis ide usikke heds u de ingen bø
o e ages på da a som e ua hængige a æ-
ningsda a. De e e ikke il ælde o denne
usikke heds u de ing, ide ua hængige da a
ikke a il ådighed. Resul a e e a sikke -
heden a ko lægningen o e u de es og
skal de o ikke illægges o s o be ydning.
Reel besk i e abel 3.33. kun h o god
æningsda aene kan adskilles og ikke h o
god klassi ika ionen e . I p aksis kan en høj
sikke hed dog gi e e inge peg om a klassi-
ika ionen e eklassi ice ba , men ikke i h o
høj g ad den indeholde sys ema iske ejl.
De ud egnede sikke hede e som ølge :
O e o dne
usikke hed (P): 95,6%
τ: 95,2% (93,1% - 97,3% ed
95% kon idensin e al)
og ise som en e æsen lig høje e sikke -
hed på de e ko sammenligne med ko e-
ne a Kange lussuaq og Nuukom åde ne.
Dels e de den o ennæ n e a hængighed i
da asæ e og dels e usikke hed ed ejlpla-
ce ing a GPS-koo dina e ne ikke ils ede i
le e da asæ .
Figu 3.38. Udsni a ege a ionsko e a Sydg ønland. Udsni e e
a om åde omk ing Na sa suaq.
120
Figu 3.40. Rela i o deling a de odige ege a-
ions ype i de e ho edom åde . S eppe inklude-
es sjælden i odige ege a ions ype , men e in-
klude e he p.g.a. a dens indhold a Salix glauca
buske og de med punk ise odighed.
3.9.5. Vege a ions ype nes
o deling langs
klimag adien e ne
Kys - og indlandsom åde e de ine e løs ,
men inklude e i denne analyse om åde
ikke længe e end 20 km a henholds is kys-
en og indlandsisen. I Sydg ønland e ind-
landsom åde dog så gennemskå e a jo de
a de les e indlandsom åde e mind e end
10 km a en s ø e jo d. De e gø sig il dels
også gældende i Nuukom åde , men he e
de inde s e a jo den dække a is en del a
in e en og den s o e a mekapaci e o
ande ha de med mind e på i kning på
klimae end h is jo den a is i.
Fo deling a alle ege a ions ela e ede ype
I igu 3.39. e ege a ions ype nes ela i e
o deling i henholds is kys - og indlands-
om åde ne o de e ho edom åde is .
Inden o h e ho edom åde e nogle o -
skelle i ege a ions ype nes o deling i ind-
land og ed kys en ydelige. I Kange lus-
suaqom åde e o delingen a ege a ions-
ype ne i s o e æk ens ed kys en og i ind-
lande . Dog ha indlande me e ba jo d /
klippe og jeldma k end ed kys en (ci ka
10% me e a h e ype i indlande ). De e e
p imæ på bekos ning a d æ gbuskhede
og s eppe i o hold il kys om åde ne. I Nuuk
ho edom åde e de den la holdige d æ g-
buskhede, som e hyppige e o ekommende
ed kys en end i indlande , h o jeldma k
og ba jo d / klippe, som ed Kange lussuaq,
e hyppige e. Sydg ønland ha en lid ande -
ledes sammensæ ning, ide ege a ionen i
kys om åde ne e ep æsen e e ed 35%
d æ gbuskhede og næs en lige s o e dele a
g æsland, jeldma k, k a og ba jo d / klip-
pe. I indlande domine e p imæ ba jo d /
klippe (52%) og de næs jeldma k med 25%.
Imellem ho edom åde ne e de , som de
kan ses a igu 3.39., også en o skel i sam-
mensæ ningen a ege a ions ype ne. La -
holdig d æ gbuskhede o ekomme således
kun i næ ne æ dig g ad i Nuukom åde ,
mens d æ gbuskhede e æsen lig me e
domine ende i Kange lussuaqom åde end i
Nuukom åde .
Rela i o deling a odige ege a ions ype
Ba jo d / klippe og jeldma k e i høj g ad
ud yk o den opog a iske a ia ion. Disse
ype o ekomme p imæ h o de e ø ,
indblæs og inge mulighed o æks a
me e odig ege a ionsdække. H is de æl-
ges kun a okuse e på de me e odige ege-
a ions ype og de med so e e jeldma k og
ba jo d / klippe a egnes en me e ensa e
o deling a ege a ions ype ne i kys - og
indlandszone ne ( igu 3.40.).
De ses kun ganske å o skelle i o delingen
a de me e odige ege a ions ype a kys
Figu 3.39. Vege a ions ype nes ela i e o deling
i kys - og indlandsom åde o de e ko lag e
ho edom åde .
121
il indland. S ø s e o skel o ekomme i
Nuukom åde , h o kys om åde ne ha om-
k ing 15% me e la holdig d æ gbuskhede.
Andelen a odig ege a ion ed kys en i
o hold il alle and e o e lade ype i kys -
om åde ne alde a 53% i Kange lussuaq-
om åde , o e 46% i Nuukom åde il kun
33% i Sydg ønlandsom åde . Reel skulle de
o en es en høje e andel a odige ege a-
ions ype jo længe e sydpå i G ønland man
be inde sig. Ved en sammenligning h o
jeldma k og ba jo d / klippe an endes spil-
le opog a ien dog en s o be ydning. Såle-
des e de i Sydg ønland mange høje jelde
o e 1000 m, h o de næs en ikke o ekom-
me ege a ion. I Nuuk e hele kys om åde
unde 300 m højdeku en og gi e de o
ege a ionen bed e æks ilkå .
3.10. Diskussion
Ko lægningen a ege a ionen i de e ho-
edom åde disku e es med æg en lag på
s ø elsen a og å sagen il usikke heden i
de e ko . I en ko a slu ende diskussion
il mulighede og beg ænsninge o ege a-
ionsko ene ed o al ning i Ves g ønland
bli e opsumme e .
3.10.1.Ko lægning a ege a ionen
i de e om åde
Vege a ionen e ble e ko lag i de mes e a
e ho edom åde . Kun å om åde i den
no dlige del a Kange lussuaqom åde og
sydøs lige del a Sydg ønlandsom åde e
ikke ble e ko lag på g und a skye og
da aud ald i de ilgængelige sa elli billede .
Desuden e de no d end e sk åninge med
skygge ikke ble e klassi ice e som ege a-
ion men som skyggeom åde , elle i æ s e
ald klassi ice e o ke .
T æningsklasse ne
I a sni 3.9.1. ble de is a spek alsigna-
u e ne mål i o bindelse med el a bejde
ikke e di ek e sammenlignelige med e lek-
sionen a de ils a ende om åde i sa elli bil-
lede ne o de e ho edom åde . Analysen
ble o e age med F- og - es på 0,05% ni-
eau og is e a o s ø s edelen a spek al-
signa u e ne a s anda da igelse og mid-
del æ die signi ikan o skellige. Som esul-
a a analysen ble ege a ionsko lægnin-
gen o e age på bagg und a æningsklas-
se a sa elli billede og ikke a de indsam-
lede spek alsigna u e .
Å sage ne il o skellene kan skyldes le e
o hold:
 Fo skel i umlig opløsning a da a.
 Geome isk usikke hed.
 Fo skel i måle idspunk o sa elli og
spek o adiome e .
De o da asæ ha en s o o skel i umlig op-
løsning. H o Landsa TM måle e leksio-
nen a en 900 m2 o e lade ( esample il
625 m2), e e leksionen a C opscan MSR
adiome e a en ci ka 1 m2 o e lade.
Whi e e al. (2000) ha i e s udie a a ide
o e lade is , h o dan s anda da igelsen
a e leksionsmålinge o en o e lade alde
med la e e umlig opløsning. Ide spek o-
adiome e måle lokal il mange små o -
skelle komme il ud yk i de enkel e spek a.
Nogle il ise e leksionen a p imæ en
jo do e lade, mens and e il æ e uld e-
ge a ionsdækkede. Målinge a en sa elli
inklude e e leksion a le e o e lade ype
inden o h e pixel og a ia ionen a pixel
il pixel il de o ikke æ e så s o .
Speciel i Sydg ønland ise sammenlignin-
gen a s anda da igelse ne a Landsa TM i
de les e il ælde ha en signi ikan la e e
s anda da igelse end spek o adiome e .
Fo Kange lussuaqom åde og il dels Nuuk-
om åde e møns e dog ikke så udp æge ,
men skyldes a æningsom åde ne på sa el-
li billede i disse om åde ikke kun inklude-
e pixels omk ing de bo aniske analyse ,
men også indeholde o e lade , h o a de
ikke e indsamle spek alsigna u e med
spek o adiome e . En di ek e sammenlig-
ning a s anda da igelse ne, il således ikke
æ e base e på samme om åde og da a a
spek o adiome e e il ikke ha e den s an-
da da igelse, som ille æ e il ælde h is
målinge ne a o e age i alle æningsom-
åde ne. Da ege a ions ype ne o de bo a-
128
de and e el lokali e e på g und a o skelle
i o eksempel a ssammensæ ning, ug ig-
hed elle lignende. Kæ ypen alde i Syd-
g ønland igennem med kun 41,7% klassi i-
ce e ko ek (use ’s accu acy). Den p imæ-
e o i ing ligge med d æ gbuskhede, så
de kan o en es, a en del a de ko lag e
kæ ype eel il æ e d æ gbuskhede.
Højs sandsynlig il de æ e ug ig d æ g-
buskhede h o odighed og ildels ug ig-
hed kan ils a e kæ ypens odighed og
ug ighed, speciel i ø e som e.
Sammenligning med and e s udie
a lignende ype
And e s udie i ko lægning a a k isk ege-
a ion ha også ha p obleme med adskil-
lelse a nogle a de ug ige ype ( ug ig
d æ gbuskhede, kæ , e c.). Jo ia & Jo genson
(1996) ha i de es ko lægning med Landsa
TM, usikke heds u de inge på de es åd-
om åde , h o kun 20-40% e ko ek klassi-
ice e . S ow e al (1989) oplyse en usikke -
hed på 75% på kæ om åde (we sedge),
mens Mosbech & Hansen (1994) med 78%
ko ek klassi ice e kæ om åde ha opnåe
en lang bed e sikke hed end and e s udie .
F anklin (1991) ha i s udie med Landsa
TM og en DTM opnåe en sikke hed på 66%
a de spa som be oksede om åde (alpine
und a). I ege a ionsko lægningen i de e
ho edom åde ligge denne sikke hed på
83% og 53% (use ’s accu acy) o jeldma k
i henholds is Kange lussuaq- og Nuukom-
åde .
Å sage il usikke hed i
klassi ika ion esul a e ne
Den endelige usikke hed a ege a ionsko -
lægningen, som e p æsen e e o en o , e e
esul a a le e ype ejl og usikke hede
de s amme a:
 Da ag undlage
 P æp ocesse ing
 Klassi ika ionsp ocessen
 Usikke heds u de ingen
Usikke hed a da ag undlage
I alle e ho edom åde e ege a ionsko e-
ne base e på en mosaik a le e sa elli bille-
de og a o skellige da oe . De e med ø e
a ege a ionen ikke e ens i ud ikling og
de o ha o skellig e leksion o de samme
ege a ions ype . Speciel ed Kange lussuaq
e de i højlandsdelen i de sydøs lige hjø ne
a om åde an end e billede a 3. sep em-
be 1996. På de e idspunk a å e og spe-
ciel i høje eliggende om åde e ege a io-
nen a bloms e og kla gjo il in e en. De
il de o æ e s æ a skelne imellem le e
ype ege a ion på de e idspunk , h o o
denne del a billede ems å med mind e
ege a ion end es en a ko e .
Denne usikke hed e ganske æsen lig og
de bø ages hensyn il o skelle imellem
disse om åde ed an endelse a ko e .
Usikke hed a p æp ocesse ing
P æp ocesse ingen indeholde , som besk e-
e i a sni 3.7.1., ko ek ion a s ibning,
kalib e ing og a mos æ isk ko ek ion, e -
ænko ek ion sam geome isk op e ning.
Des ibning e o e age med MNF og FFT,
h o de ha æ e nød endig . Me ode ne
e mege ids- og pladsk æ ende og de ha
de o æ e o e age en subjek i a ejning
a h ilke billede , h o des ibning a på-
k æ e . S ibning i ege a ionsdækkede om-
åde e ble e ko ige e . I enkel e a de e-
ge a ions a ige om åde (ba jo d / klippe
og jeldma k) e s ibning o ege a ions-
mæssige o hold ikke æsen lig, og ko e
o Sydg ønland ha de o synlig s ibning
enkel e s ede i disse klasse .
Kalib e ing og a mos æ isk ko ek ion e
o e age med en e e ølgende kon ol a
kend e spek alsigna u e i de enkel e bille-
de . Usikke hede a disse p ocesse o en-
es de o ikke a udgø e en næ ne æ dig
del a den endelige usikke hed.
Te ænbe inge usikke hed e de imod en a
de s ø s e å sage il ejlklassi ika ion i de e
ege a ionsom åde . G unde , a de ikke ha
æ e en digi al e ænmodel a høj k ali e
il ådighed, e de dog ikke mulighed o a
es ime e s ø elsen a denne usikke hed. I

129
a sni 0 e de besk e e h o dan and e s u-
die (F anklin 1990, 1991, Nilsen e al. 1999)
ha opnåe o bed inge i den o e o dnede
usikke hed på op il næs en 40% ed a in-
klude e en dig ial e ænmodel i klassi ika-
ionsp ocessen. Pa low (1996) es e en mo-
del o e ænko ek ion (SWIM) på klassi i-
ka ion a 12 o e lade ype ed Abisko i
No ds e ige. De ses en k a ig o bed ing a
klassi ika ionen e e e ænko ek ion, men
des æ e e de ikke o e age usikke heds-
u de ing med og uden e ænko ek ion.
Da den opog a iske a ia ion i alle e ho-
edom åde e s o , il en god e ænmodel
il ko ek ion a e ænbe ingede usikke he-
de o øge sikke heden a ko lægningen
æsen lig .
Den geome iske usikke hed bes å dels a
sel e op e ningen a sa elli billede ne il ko -
ma e iale , men også a usikke heden i ko -
ma e iale sel og usikke hed i posi ione ing
a el bes em e æningsklasse på billede ne.
Op e ningen a sa elli billede ne il e kend
koo dina sys em e besk e e i 3.4.1. og gen-
nemsni lig usikke hed o h e op e ning e
lis e i abel 3.13. på side 116. Denne usik-
ke hed ligge gene el lige unde 1 pixel og
kun e billede ha en RMS på o e 1 pixel.
Denne ejl besk i e dog kun usikke heden i
o holde mellem ko og sa elli billede og
ikke usikke heden i ko e sel (Lune a e
al. 1991). Usikke heden i ko e a ie e a
50 m il 500 m i om åde . h o de e an-
end æld e lybillede il gene e ingen a
ko ene (Weng & Nielsen 1997).
Fel obse a ione ne e posi ionsbes em med
GPS, som unde el a bejde ha de en usik-
ke hed mellem 30 og 100 m. S e en Mulle
(pe s. komm.) o e og i somme en 1999 el -
a bejde i de no dlige Alaska, h o GPS po-
si ione ble mål i el en og sene e ko ige-
e med di e en iel GPS. De e muliggjo de
en analyse a o delingen a de ejl, som
GPSen i el en ha de ( igu 3.42.).
Mulle mål e i lighed med de e p ojek po-
si ione ne i el en med en s anda d hånd-
hold GPS, h o ejl a S/A-koden e inklu-
de e . Ved a slu ning a el a bejde a de
dog he mulig a ko ige e de undne posi-
ione ed an endelse a pos ko ek ion a
en GPS, som ha de mål dens egen posi ion
på en as posi ion unde el a bejde . I igu
3.42. e a s anden imellem de el mål e og
de pos -ko ige ede posi ione be egne og
sa op i e ek ensdiag am. 50% a punk e -
ne ha de en ejlangi else a posi ionen på
unde 23.5 m og omk ing 96% a alle punk-
e ne ha de en ejl på mind e end 60 m. De
pågældende o søg gi e ikke nogen usikke -
hed på de i RenVeg-p ojek e mål e da a men
esul a e ne gi e dog mulighed o lid
s ø e o på posi ionsbes emmelsen a
håndhold e GPSe e.
Tilsammen med ø e unøjag igheden i GPS-
posi ione ne og op e ningen a sa elli bille-
de ne en usikke hed i ege a ionsko e , men
også i usikke heds u de ingen. Ve byla og
Hammond (1995) analyse e e ek en a ejl
i op e ningen a sa elli billede ne. De o e og
e unsupe ised klassi ika ione (5, 10 og
25 klasse ) a både e SPOT og e Landsa
TM billede. De e e an end e de disse klas-
si ika ione , men geome isk skubbe en pixel
i i e e ninge (no d, syd, øs og es ), il a
o e age en usikke heds u de ing a klassi i-
ka ione ne. Klassi ika ione ne, som an en-
des il ko og el da a, e iden iske og il så-
ledes gi e en sikke hed på 100%, h is de e
ko ek egis e e . Usikke heds u de ingen
esul e ede i es ima e på mellem 64,0% og
84,9% o SPOT og mellem 62,7% og 76,9%
Figu 3.42. Fo deling a posi ions ejl ed
håndhold GPS (da a a S. Mulle , pe s. komm.).
130
o Landsa TM. Usikke hede ne a s ø s
o klassi ika ione ne med 25 klasse .
Resul a e a en ejl i den geome iske op e -
ning med ø e al så en konse a i bias a
usikke heds u de ingen, ide klassi ika io-
nen eel e bed e end usikke heds u de ing
an yde . Om end il en ejl i geome isk op-
e ning elle posi ione ing a el da a a
GPS, med ø e a æningsa eale , som an en-
des il klassi ika ionen, kan æ e skæ pla-
ce e . I de e s udie e de dog age s o hen-
syn il de omk ingliggende om åde (søe ,
ma kan ege a ion e c.) ed place ingen a
æningsa eale ne på sa elli billede ne. Fej-
len a den geome iske op e ning må de o
o en es p imæ a il ø e konse a i bias
il usikke heds u de ingen.
Usikke hed a klassi ika ionsp ocessen
I sel e klassi ika ionsp ocessen o udsæ es
de ed an endelse a maximum likelihood,
a da a a æningsa eale ne e no mal o -
del e (Jensen 1996). Fo de e s udie, h o
æningsa eale e ud alg i homogene ege-
a ions ype , og place ingen a disse på sa el-
li billede e o e age med omhu e denne
o udsæ ning op yld . Maximum likelihood
kan de imod ikke klassi ice e pixel med o
elle le e ege a ions ype ep æsen e e ,
men ildele is ede én klasse il pågældende
pixel (Lune a e al. 1991). Mange pixels il,
som de e besk e e i Membe ship- u de in-
gen, ha e ilhø s o hold il le e ege a ions-
ype og de med ikke ka ego isk kunne klas-
si ice es som en ype.
An alle a æningsa eale e yde lige e med
il a beg ænse sikke heden a klassi ika io-
nen. Fo a klassi ice e sa elli billede med så
la usikke hed som mulig , e de ig ig a
æningsa eale ne o h e ege a ions ype
ep æsen e e sp edningen a ege a ions y-
pen inden o hele de om åde, de skal klas-
si ice es (Jensen 1996). Fo skelle i da o o o
o skellige sa elli billede il som minimum
be yde, a o e lade ug igheden og sandsyn-
lig is også den ænologiske ud ikling o e-
ge a ionen ikke e ens o de o billede . I så-
danne il ælde bø æningsa eale ne ud æl-
ges, så de dække de pågældende ege a-
ions ype i begge billede . I de e s udie ha
de unde el a bejde æ e o e age bo a-
niske analyse a alle de ko lag e ege a-
ions ype .
Spa ial au oco ela ion dække o e p oble-
me a o pixels ed siden a hinanden ikke
e ua hængige (Lune a e al. 1991). Ham-
mond & Ve byla (1996) besk i e h o dan
en Landsa TM klassi ika ion, h o ænings-
da a e ud alg som å homogene blokke a
pixels med samme ege a ions ype, o e es-
ime e en klassi ika ion med 11%. Fo ind-
samling a æningsda a ille de op imale
de o æ e, a da a ble indsamle på bag-
g und a pixels sp ed ud o e hele om åde
med e minimum an al o h e ege a ions-
ype (Jensen 1996). I be ag ning a diskus-
sionen om usikke heden i den geome iske
op e ning og o GPS-posi ione ing ille de
dog æ e s o se umulig a inde il ældig
ud alg pixels i e bje g ig e æn (F anklin
e al. 1991). Da de end ide e e økonomiske
beg ænsninge o bunde med ko lægnin-
gen, ille de p ak isk ikke æ e mulig a
komme und il alle de lokali e e inden o
en o e skuelig id.
Fejl i usikke heds u de ingen
Usikke heds u de ingen med con usion ma-
ix og uzzy-se s e med il a gi e en g un-
dig o s åelse a usikke heden o sa elli ba-
se ede ko (Congal on 1991, Hammond &
Ve byla 1996, Mulle e al. 1998). Vu de in-
gen e s a is isk base e og de o ikke ud-
yk o den sande o deling a ege a ions-
ype ne men e es ima a denne. Å sage
de kan med ø e a es ima e o inges inklu-
de e bland ande :
 an alle a obse a ione il usikke -
heds u de ingen,
 geome isk usikke hed a disse,
 au oko ela ion a de indsamlede da a.
An alle a obse a ione il usikke hedses-
ime ingen e ig ig o h o e ek i u de-
ingen e . Congal on (1991) o eslå således
e minimum på 50 obse a ione pe o e -
lade ype o a opnå e s a is isk g undlag,
som il muliggø e en god usikke heds u -
131
de ing a en Landsa TM scene. I usikke -
heds u de ingen o Kange lussuaq- og
Nuukom åde ne e de kun d æ gbuskhede,
som e ble e ep æsen e e med me e end
50 pixels. De les e ege a ions ype e
ep æsen e e med unde 15 pixels og kun i
Nuukom åde e 4 ype (d æ gbuskhede,
jeldma k, k a og la holdig d æ gbusk-
hede) p æsen e e ed me e end 30 pixels.
Å sagen il a så å ege a ions ype e ble-
e ep æsen e e ed e passende an al
pixels, e dels a kun å a ege a ions ype -
ne op ylde k a e om homogene o e lade
på 3*3 pixels, og dels a sampling-me oden
a o ise e de mes udb ed e ege a ions-
ype .
Den geome iske usikke hed a æningsklas-
se ne e alle ede disku e e o en o og de
samme a gumen e gælde o posi ione in-
gen a usikke hedsobse a ione ne. Fo skel-
len e dog, a h o æningsklasse ne mege
omhyggelig ble place e på de ig ige posi-
ione på sa elli billede ne, e usikke heds-
obse a ione ne place e udelukkende på
g undlag a de indsamlede GPS-posi ione .
De o il usikke heds u de ingen i lighed
med es en a Ve byla & Hammond (1995)
gi e e konse a i bud på sikke heden a
ege a ionsko e .
Spa ial au oco ela ion e ligeledes besk e e
o en o unde usikke hede i o bindelse
med klassi ika ionsp ocessen. Indsamlingen
a obse a ione il usikke heds u de ingen
ble o e age så au oko ela ion ble mini-
me e inden o de logis iske amme , som
a il ådighed. De med a de ikke mulig
a adskille h e punk med 50 pixels, som
o eslåe a Congal on (1988). Is ede ble
punk e ne ud alg a homogene (3*3) om-
åde , som lå med en indby des a s and på
minimum 100 m og 250 m o henholds is
and ings- og helikop e ansek e ne. E ek-
en a au oko ela ion o s æ kes i bje g ig
e æn (Congal on 1988), men en u de ing
a g aden a usikke hed e ikke mulig a u -
de e på de e da ag undlag.
Opsumme ing
På bagg und a de o ennæ n e usikke hede
og å sage ne il disse e de ig ig a de a-
ges s illing il disse ed an endelse a ko e .
Fo eksempel e de ig ig a ko e ikke an-
endes il a udpege enkel e pixels, i den o
a ege a ions ype ils a e p æcis den ype
som ko e ise . Dels o ekomme de egen -
lige ko lægnings ejl og dels e mange a de
ko lag e pixels, såkald e mixels, som inde-
holde o elle le e ege a ions ype .
Ved usikke heds u de ingen a de klasse
h o de e le e end 10 obse a ione il å-
dighed, ses de gene el en bed e sikke hed
end o klasse ne med kun mege å obse a-
ione il ådighed. E bed e usikke heds u -
de ing a de unde ep æsen e ede klasse
kunne de o ænkes a gi e en høje e sikke -
heds u de ing men de e e u is ind il yde -
lige e obse a ione e o e age og inklude-
e i u de ingen.
3.10.2. Vege a ion og
klimag adien e
Klimae på Ves kys en ble besk e e i a sni
3.3.2. med en næ me e gennemgang a kli-
mapa ame enes ænd ing langs de e domi-
ne ende klimag adien e : no d/syd, kys /
indland sam den opog a iske g adien . I øl-
ge Bay (1997) ligge hele om åde inden o
de la a k iske plan ebæl e, som e de ine e
på bagg und a plan ea e s udb edelse og
de med de klima iske beg ænsninge . Kun
en lille del a indlande i Sydg ønland, ligge
uden o A k is og e de ine e i den sub-a k-
iske zone.
På ods a a Ves g ønland i s o e æk ilhø-
e samme plan ezone e de s o e o skelle i
klimae og de med også i udb edelsen a
plan ea e ne (Bay e al. 1999). Tempe a u
og nedbø a ie e langs alle e g adien e
og il på g und a de es be ydning o plan-
e ne med ø e en beg ænsning i o delingen
a de enkel e a e .
Vand ilgængeligheden e den ig igs e ak-
o o o delingen a plan ea e ne og il på
g und a dens ænd ing langs alle e g adien-
e , også med ø e ænd inge i plan esam-
mensæ ningen langs disse (Jonasson e al. in
132
p ess). De e skyldes, som besk e e i a sni
3.3.3., a nogle plan ea e e bed e il a
mods å s ess a de abio iske o hold og ha
ilpasse sig specielle klima iske o hold. Så-
ledes e o eksempel Be ula nana og Ledum
palus e begge d æ gbuske, som p imæ
o ekomme i kon inen ale om åde , h o
d æ gbuskene Empe um he ma odi um
og Salix he bacea, ypisk o ekomme i me e
kys næ e om åde (F edskild 1996). Type ne
e dog ikke hel a æ ende i de and e om å-
de , men o eksempel o ekomme Empe-
um he ma odi um kun spo adisk i indlan-
de , h o den i kys næ e om åde danne e
sammenhængende, homogen ege a ions-
dække (Bay 1998). Lignende eksemple kan
indes i u e ne, h o Pedicula is lapponica
o ekomme hyppig i indlande , men kun
sjælden ed kys en (F edskild & Bay 1987).
I a sni 0 ble de end ide e is a empe a-
u en e beg ænsende o udb edelsen a Be-
ulas pubescens og a denne ikke o ekom-
me på no dlige e b eddeg ade i G ønland.
Om end gælde de o Be ula nana a den
ikke o ekomme i Sydg ønland, men be-
g ænse sig il om åde på Ves kys en no d
o ci ka 62° (F edskild 1996).
Vege a ions ype nes udb edelse
De en s o o skel i udb edelsen a de enkel-
e plan ea e . I de o ens ående e ko læg-
ningen a ege a ions ype ne i de e ho ed-
om åde p æsen e e .
Ud a ege a ions ype nes udb edelse e de
ikke mulig a e kende samme møns e i ud-
b edelse a klima iske be ingelse , som de
ille æ e a e udb edelsesko base e på
de enkel e plan ea e . Å sagen il de e e
a de ko lag e klasse e ela i b ede klas-
se , som alle o ekomme inden o La a k is.
Inden o de enkel e ype il den beg ænse-
de udb edelse a de enkel e ype dog slå
igennem, således a d æ gbuskhede i indlan-
de som næ n ikke ha samme a ssammen-
sæ ning som d æ gbuskhede på kys en.
Empe um he ma odi um udgø således en
s o del a d æ gbuskheden ed kys en,
mens den i indlande kun o ekomme som
en mind e æsen lig del a ypen (Bay 1998).
Ved a an ende de bo aniske analyse a
el a bejde il de således, il en is g ad,
æ e mulig a di e en ie e a ssammensæ -
ningen a en gi en ege a ions ype a kys
il indland (j . a sni 0).
I a sni 3.9.5. e de odige ege a ions ype s
o deling langs kys /indland og no d/syd
g adien en p æsen e e . No d/syd g adien-
en esul e e mes i a de i de sydlige e dele
o ekomme mind e odig ege a ion end i
de no dligs e om åde . Å sagen il de e e
dels a opog a ien i Sydg ønland med ø e ,
a den odige ege a ion p imæ o ekom-
me i dalene, mens de hel ude ed kys en
i e s o e om åde med ba , ube okse klip-
pe (Hansen 1991).
En di ek e sammenligning a de odige ege-
a ions ype anskeliggø es også a den o -
skellige ege a ionssammensæ ning a syd
il no d. K a ypen i Sydg ønland ha såle-
des en æsen lig høje e biomasse end de
ils a ende ype i Kange lussuaqom åde .
De e skyldes bland ande a ypen i Syd-
g ønland inklude e Be ula pubescens, som
danne egen lig bi kesko i enkel e om åde
i de inde s e jo de (Bay e al. 1999). Jo læn-
ge e no d man komme , des o æ e bli e
an alle a o ekommende a e også (Bil-
lings 1992).
Inden o h e om åde e de ikke den s o e
o skel i hyppigheden a o ekommende e-
ge a ions ype . I Nuuk o ekomme la hol-
dig d æ gbuskhede, dog hyppige e ed kys-
en end i indlande mens d æ gbuskhede,
g æsland og s eppe e lid hyppige e i ind-
lande . Spa som ege a ionsdækkede o e -
lade ( jeldma k og ba jo d / klippe) o e-
komme hyppige e i indlande end ed kys-
en og e bland ande e ud yk o den o-
pog a iske o skel. Om åde ne i indlande
ed Nuuk ha en opog a i med o skelle i
højde a jo den il ci ka 1.600 me e s høj-
de. Ved kys en e de ikke o e 300 me e s
højde og de o o ekomme spa som ege-
a ionsdækkede o e lade o å sage a den
opog a iske g adien ikke he ude. Ba e klip-
peo e lade o ekomme dog o e på ind-
udsa e bakke oppe på Akia, men s ø elsen
133
a de enkel e el e e i ikke s ø e end a
de indgå sammen med ege a ionsdækkede
o e lade i såkald e mixels (Bay 1998).
I både Kange lussuaq- og Sydg ønlandsom-
åde e o skellen i o delingen a odige e-
ge a ions ype i indlande og ed kys en ikke
s o . Kun Kange lussuaq ha små o skelle i
s eppe og d æ gbuskhede. Fo Sydg ønland
e de s ø e o skel, nå ba jo d / klippe in-
klude es i analysen. Den o ekomme såle-
des 5 gange så hyppig i indlande som ed
kys en.
Den opog a iske g adien s ind lydelse på de
klima iske pa ame e, og de med også plan-
edække , e s o i dele a Ves g ønland. I a -
sni 0 ble de således is , h o dan nedbø-
en i nogle bje g ige egne i Kange lussuaq-
om åde kan nå o e 1.000 mm om å e ,
men på ods a de e e de ikke mulig o
ege a ionen a okse i disse om åde . Tem-
pe a u en e i disse om åde op imod 10° la-
e e end ed ha o e laden ( ed ug adia-
ba isk g adien ) og sam idig mege indud-
sa e. De e med ø e , a æks sæsonen bli-
e mege ko og ba sk og a høje e plan e-
a e de o ikke kan o e le e he . I Sydg øn-
land gø opog a ien, ligesom i Nuukom å-
de , sig gældende med høje e bje gpa ie i
indlande , som med ø e en s ø e hyppig-
hed a ege a ionsløse elle spa som ege-
a ionsdækkede o e lade .
I besk i elsen a ege a ions ype nes o de-
ling langs de and e g adien e , e de ble e
næ n , h o dan de spa som ege a ions-
dækkede og ege a ionsløse om åde , o e-
komme hyppige e i elie ige om åde i o
eksempel indlande i Nuuk og Sydg ønland.
3.11. Konklusion
Vege a ionsko lægningen e gennem ø i
de e ho edom åde i Ves g ønland og i den
o ens ående diskussion e s ø else a og å -
sage il usikke heden på ege a ionsko ene
gennemgåe . Vege a ionsko ene e inklude-
e på den edlag e Da a-CD, og e kla il
an endelse o o al ningsmæssige s udie i
Ves g ønland. I nedens ående, il konklusio-
nen a usikke hed og beg ænsninge ko bli-
e opsumme e og diskussionen om g adi-
en be ingede ege a ions o skelle a unde .
An endelse a ko ene
På bagg und a de o e agne analyse og
o ens ående diskussion an ages es ime in-
gen a den a ealmæssige udb edelse a ege-
a ions ype ne i de e ho edom åde a æ-
e ela i god. Ko e il de o æ e mege
an endelig o s udie a en ela i o de-
ling a ege a ions ype ne, h o de ikke s il-
les k a il a ege a ions ypen o en enkel
pixel i en p æcis angi en pixel e ko ek
klassi ice e . Speciel o nogle ege a ions-
ype il usikke heden æ e høj og ejl a
sådanne analyse kan de o bli e s o e. Ko -
ene bø de o an endes med a somhed il
sådanne s udie .
På g und a a nogle om åde s ege a ions-
dække e ko lag på basis a sa elli billede
a s a elle slu a æks sæsonen il disse
kunne ise e o ke billede a ege a ions-
ype . Speciel i de sydøs lige og no døs lige
dele a Kange lussuaqom åde , h o de e
an end e billede a sep embe , e denne
isiko s o .
Usikke hed
Gene el kan de konklude es, a usikke he-
den på de nu æ ende ko e på samme
ni eau som i and e ko lægningss udie a
a k isk ege a ion. Dog e de æsen lige o -
hold ( o skellige da o på an end e billede ,
manglende e ænko ek ion e c.) i o bin-
delse med ko lægningen, som med ø e , a
de e g und il a ko ene an endes med
o sig ighed. End ide e a de ud a de på-
pegede ejl og mangle , ed p ocessen ages
højde o disse i e em idig ko lægnings-
p ojek .
Tilgængeligheden a da a ha med ø a sa-
elli da a ikke e ned age på samme ids-
punk , som el a bejde e ud ø . P imæ
på g und a de e ha de ikke æ e mulig
a an ende de indsamlede spek alsigna u-
e som æningsa eale , og de ha is ede
æ e nød endig a an ende posi ione ne
med de kend e o e lade ype a de bo ani-
ske unde søgelse .

134
De s ø s e usikke hede anslås a skyldes, a
de i p æp ocesse ingen ikke ha æ e mu-
lig a o e age ko ek ion a e æne ek e
og a el a bejde ha æ e beg ænse . Be-
g ænsningen a el a bejde ha ha be yd-
ning både ed indsamling a æningsa eale
og ed indsamling a obse a ione il usik-
ke heds u de ingen. Således ille en ind-
samling a æningsa eale , som ikke a be-
g ænse a idsk æ ende bo aniske unde sø-
gelse , ha e med ø en s ø e basis a ko -
lægge ege a ionen på bagg und a . De -
imod ille de e med ø e a de ikke a mu-
lig objek i a di en ie e imellem a ssam-
mensæ ningen på de o skellige lokali e e
(a sni 0).
Ved indsamlingen a obse a ione il an en-
delse ed usikke heds u de ingen a de
ikke id og penge nok il a danne g undlag
o en god usikke heds u de ing a alle e-
ge a ions ype ne. Vege a ions ype med spa -
som udb edelse e som esul a a indsam-
lingsme ode ne ble e unde ep æsen e e
og de e de o mulig a usikke heds u de-
ingen a disse ype ikke e ko ek .
På bagg und a dels den isuelle analyse a
el a bejde og dels usikke heds u de ingen
e de kla a nogle ege a ions ype e ko -
lag med la e e usikke hed end and e. P o-
bleme med enkel e ege a ions ype o e-
komme p imæ i Kange lussuaqom åde
med g æsland og d æ gbuskhede, i Nuuk-
om åde med kæ i skyggeom åde og ad-
skillelsen mellem d æ gbuskhede og la hol-
dig d æ gbuskhede, sam i Sydg ønland
med adskillelse a d æ gbuskhede a kæ -
om åde ne.
G adien be ingede ege a ions o skelle
I a sni 3.10.2. e ege a ions ype nes o de-
ling langs klima ela e ede g adien e disku-
e e . Små o skelle i o delingen a ege a-
ions ype ne langs g adien e ne kys /ind-
land, no d/syd og opog a isk e unde .
Men da de s ø s e o skelle ligge i a ssam-
mensæ ningen inden o h e ege a ions ype
ha de s o e g adien be ingede ege a ions-
o skelle ikke kunne ko lægges. Ved a kom-
bine e ege a ionsko ene med de bo aniske
unde søgelse e de dog mulig a o e age
en di e en ie e imellem a ssammensæ nin-
gen ed de alg e lokali e e og an ende den-
ne il a d age es ime inge a ege a ions-
sammensæ ningen i o eksempel henholds-
is kys og indlandsom åde .
135
Del 4
Re ospek i AVHRR analyse
a
Mikkel P. Tams o
Danma ks Miljøunde søgelse , a d. o A k isk miljø
136
137
Gennem de sids e 20 å ha de æ e en s i-
gende okus på ensdy ene i Ves g ønland,
h ilke ha med ø e beho o ko lægning
a dels ensdy enes and ingsmøns e og de-
es ødeg undlag, men også a den løbende
ud ikling i de e. Å lige ænd inge i sne-
smel ning og i ud iklingen a æks sæsonen
på i ke ødeg undlage o ensdy ene (se
del 5). En analyse a disse ænd inge il
æ e æsen lig bagg und o o s åelsen a
bes andss ingninge og ege a ionsænd in-
ge .
Ko lægning base es no mal på enkel e sa-
elli billede , således a ko e e e øjebliks-
billede a o e lade ype nes udb edelse. I
nogle il ælde an endes dog le e billede a
o skellige da oe , så man opnå en mul i-
empo al klassi ika ion og de med e me e
gene el billede a de analyse ede o e lade s
udb edelse. Sa elli base ede da asæ , som
s ække sig o e en længe e å ække, ha
gjo de mulig a o e age analyse a æn-
d inge is ede o som idlige e a æ e be-
g ænse il øjebliksbillede . NOAA AVHRR
ha siden s a en a 1980e ne danne g und-
lag o u allige s udie lige a me eo ologi
o e ka as o emoni e ing il me e gene elle
jo dobse a ionss udie og ha med de om-
a ende da asæ muliggjo idsse ieanaly-
se . Geos a ionæ e sa elli e ( .eks. Me eosa )
ha e lignende da asæ men kan g unde
sin geos a ionæ e posi ion ikke an endes i
pol-næ e om åde .
Analyse ne ha inklude e så el moni e ing
a o skellige o e ladepa ame e, som gene-
elle s udie a anomalie a o eksempel
æks sæsone med henblik på alide ing a
e en uelle klimaænd inge (Cihla e al.
1998, C acknell 1997, Di & Has ings 1995,
Gu man 1999, Gu man & Igna o 1995,
Myneni e al. 1998, Po e & B ooks 1998,
Rico a e al. 1999, Running e al. 1994). I
G ønland og gene el i A k is ha de æ e
o e age en del s udie med in e esse p i-
mæ i ege a ionsindeks og il dels også i
sneko lægning (Hansen 1989, 1990, 1991a,
Hansen & Søgaa d 1989, Ma kon e al. 1995,
Robinson e al. 1993, Tams o 1997, Win he
& Hall 1999). Walke & Ma kon 1996 besk i-
e p ojek e Ci cumpola A c ic Vege a ion
Map (CAVM), som il ko lægge ege a io-
nen i A k is ed hjælp a NOAA AVHRR.
S e en e al. (1993) gi e e o e blik o e me-
ode og an endelse a AVHRR il moni e ing
og analyse a sne og is- ela e ede pa ame e.
Snedække ha s o be ydning o så el kli-
mae som plan edække og dy eli e i A k is.
På nogle lokali e e alde s ø s edelen a å s-
nedbø en som sne og e de o be ydende
o plan edække s and il ø sel igennem
æks sæsonen. Også som andk a essou -
ce e snedække a be ydning i a k iske egne
og speciel i Ves g ønland.
Fo plan edække e idspunk e o snea -
smel ningen æsen lig , ide de ha di ek e
ind lydelse på den beg ænsede idspe iode,
h o unde plan edække skal gennemgå e-
p oduk ionscyklus (Lægaa d 1981). Da o -
skellige plan e ype e a ie ende ølsomme
o e o os på i kninge kan en o idlig
a smel ning med e e ølgende os æ e
a al o de pågældende plan e ype (Bay e
al. 1999).
AVHRR-senso en e bland ande ble e an-
end i G ønland il a es ime e ela i sne-
dække inden o h e 1 km2 pixel. Hansen &
Mosbech (1994) an end e en kombina ion
a e ænko ige e albedo og albedo æ di-
e ne o henholds is uld og in e snedække
il a es ime e snedække og -dybde (en me o-
de som idlige e a ble e es e a Søgaa d
(1985) og Søgaa d & Thomsen (1988)).
NESDIS (Na ional En i onmen al Sa elli e,
Da a and In o ma ion Se ice) unde NOAA
(Na ional Oceanic and A mosphe ic Admini-
Re ospek i AVHRR analyse
144
Albedo
I le e s udie a snedække an endes albedo-
be egninge a AVHRR kanal 1 elle 2 il es-
ime ing a snedække unde den o udsæ -
ning, a albedo a age lineæ i ak med a
snedække mindskes (Hansen & Mosbech
1994, Jø gensen 1993, S oe e e al. in p ess).
Væ die o e 0,75 an yde e uld snedæk-
ke og æ die unde 0,20 indike e , a de
ikke e noge næ ne æ dig snedække ilba-
ge inden o den pågældende pixel. Win he
& Hall (1999) ise h o dan albedoen a ie-
e o o skellige smel ende sneo e lade
ed e snedække ( o ynde og en dyb) gen-
nem a smel ningspe ioden. Fo løbe a ie e
a e s æ k næs en lineæ ald o den yn-
de snedække il e me e kompleks s- o me
ald o de dybe snedække.
Fo AVHRR da aene med så el 25 km2 som
1 km2 s o e pixels il albedoen unde sne-
smel ningen udo e a hængighed a unde -
lage også æ e en kombina ion a sne ie
og snedækkede o e lade (Win he & Hall
1999). Sids næ n e ak o an ages a ha e
s ø s ind lydelse på albedoen og sammen-
hængen imellem snedække og albedo kan
de o o udsæ es a æ e lineæ (Ande sen
1982).
Be egningen a albedo æ die ne o billed-
da a e o e age som e middel a e lek-
sions æ die a kanal 1 og 2. Kanal 1 og 2
e place e i de ko bølgede spek um og kan
de ed an endes il albedobe egning. De e-
s e ende bånd, som is i abel 4.1. e lang-
bølge s åling og kan de o ikke an endes
il es ime ing a e leksion men kun il må-
ling a emission. Billedda a e ikke a mos æ-
isk ko ige e da da a il denne p oces ikke
a il ådighed o Asiaq.
Be egningen a albedo æ die ne o punk -
da aene a NSIDC o e ages i i e in (Key
2000):
1. Kon e e ing a kanal 1 og 2 e leksion
(henholds is 0,58 - 0,68 µm og 0,725 -
1,10 µm) il b edbånde e leksion (0,4 
2,5 µm)
2. Ko ek ion a yd e a mos æ isk (TOA)
b edbånde e leksion o aniso opi
3. Kon e e ing a TOA b edbånde e lek-
sion il o e lade b edbånde albedo
4. Ko ek ion a o e lade b edbånde albe-
do o e ek e a skydække o e sne og is.
S oe e e al. (in p ess) ha i en sammenlig-
ning a albedo æ die a in si u målinge og
AVHRR da a unde , a de sa elli base ede
albedo æ die i gennemsni a 14 s a ione
unde es ime e den eelle albedo med 6%. I
de ølgende il de e dog ikke ha e nogen
be ydning, nå de o udsæ es a unde es i-
me ingen e ua hængig a albedoni eaue .
Fo a sik e a de ikke inklude es da a a
om åde med ynd skydække e de o e a-
ge yde lige e so e ing a da a e e albedo-
be egningen. So e ingen godkende kun de
be egnede albedo æ die il ide e an en-
delse h is:
1. 0 < Kanal 4  kanal 5 < 1,8, elle
2. 0 < Kanal 3  kanal 4 < 9
På g und a den s o e o skel mellem be eg-
ning a albedo o henholds is billedda a og
punk da a kan umiddelba sammenligning
a æ die a de o be egninge ikke o e a-
ges. End ide e e de o da asæ også o skel-
lig i opløsning, h o o æ die ne a NSIDC
da a e e middel a le e o e lade s e lek-
sion end de e il ælde o billedda a.
Figu 4.5. Modelle ing a snesmel ning a albe-
do æ die . Modelle ing an ende en symme isk
o e gangs unk ion, Sigmoid. Be ydende pa ame e
il besk i else a snesmel ningen e angi e på
igu en.

145
Modelle ing a punk da a
Albedoen an endes il a es ime e de ela-
i e snedække inden o en pixel. I igu 4.5.
e is modelle ingen a albedo æ die ne ed
an endelse a en symme isk sigmoid ku e.
Modelle ing e o e age med en symme isk
sigmoid o e gangs unk ion:
slu ende ed albedo = 20%. Valge a 60%
o s a en a snesmel ningen e age o a
muliggø e modelle ing a alle å . Nogle å
ha e mege spa som snedække h ilke
med ø e albedo æ die om in e en på om-
k ing 60%. 20% o Sslu e as sa på ods
a e lille yde lige e ald i albedo. De lille ald
i albedo il æ die unde 20% skyldes a en-
kel e sne ane s adig e ils ede i om åde ,
men an alle må an ages a æ e lille og ube-
ydelig o ege a ionen gene el .
På bagg und a dagsnum ene o Ss a og
Sslu kan Slgd be egnes. Amax og Amin ils a e
henholds is a+b og a i modellen.
4.3.5. Væks sæsonen
Væks sæsonen kan ikke di ek e a billedes a
sa elli billede , men es ime es a pa ame e
som o eksempel ege a ionsindeks (Myne-
ni e al. 1998). E a de mes an end e e
No malized Di e ence Vege a ion Index
(NDVI), som siden in oduk ionen a Rouse
e al. (1973) gennem de sids e ci ka 25 å
ha æ e an end il ege a ionsanalyse .
NDVI
NDVI e de ine e i 3.8.1. Fo NOAA AV-
HRR an endes kanal 1 o RED ( e leksio-
nen i de øde spek um) og kanal 2 o NIR
( e leksionen i de næ in a øde spek um).
Som de a il ælde med albedobe egnin-
ge ne e også NDVI-da a ble e so e e
yde lige e e e be egning o a undgå an-
endelse a da a med ynd skydække. Føl-
gende k i e ie ha de o æ e an end il
a godkende NDVI da a med ø de e ble-
e an end i den e e ølgende modelle ing:
1. 0% < Albedo (skyko ige e ) < 20%
2. O e lade empe a u > 273ºK
3. Kanal 1 < 10
4. (Kanal 1  kanal 2) < 0
Modelle ing a punk da a
NDVI e an end il a modelle e æks sæso-
nen med o å ene 1982-1996 med und agel-
se a 1984, 1993 og 1994, h o e sammen-
hængende da asæ ikke a il ådighed.
(F 15)
h o a, b, c og d e henholds is albedo æ di-
en o sne ie om åde , sp inge i albedo ( a
uld il in e snedække), dagsnumme o
ende angen en sam pa ame e o hæld-
ningen omk ing ende angen en (dagsn .-1).
Modellen o udsæ e e kons an snedække
med ens albedo igennem in e sæsonen og
en s abil albedo o ege a ionsdække i
æks sæsonen.
Hall & Ma inec (1985) besk i e an endel-
sen a e lignende ud yk, men de an ende
is ede a eal a snedække il a modelle e a -
smel ningen. Da modelle ingen i de e s udie
ne op o søge a es ime e g aden a snedæk-
ke inden o en a ealenhed (subpixel) e de
nød endig a b uge and e pa ame e. Den
an end e unk ion e alg ud a en an a-
gelse om a æ die ne e ela i s abile ø
og e e snesmel ning sam a den pågælden-
de unk ion skulle æ e simpel og o e skue-
lig. De e ha med ø an endelsen a o en-
s ående ud yk.
Til analyse a de indi iduelle å an endes øl-
gende pa ame e, som e base e på model-
le ingen:
 Snesmel ningens s a , Ss a
 Snesmel ningens a slu ning, Sslu
 Snesmel ningens længde, Slgd
 Fuld snedækkes albedo, Amax
 In e snedækkes albedo, Amin
Da albedoen som næ n o en o e en unk-
ion a andelen a o e lade ype inden o
pågældende pixel e snesmel ningen de ine-
e som s a ende ed albedo = 60% og a -
))
/)(exp(1( GF'DJVQXPPHU
E
D$OEHGR −−+
+=
146
Modelle ingen e o e age med en dobbel-
logis isk unk ion, som ble in oduce e ø -
s e gang a Fishe (1994) il modelle ing a
æks sæsone o landb ugsna ione . Model-
len passe også il den gene elle besk i else
a en a k isk æks sæson:
 La ensa e ni eau i NDVI (< 0,01)
uden o æks sæsonen
 Has ig æks il e maksimum og de e e
a agende igen
 Top- unk ion, men med mulighed o en
lang æks sæson
og idlige e o slag il besk i else ed både
lineæ e o hold og 2. g adspolynomie a
æks sæsonen e bland ande gi e i Lüde-
ke e al. (1996), Running e al. (1994) og
Tams o & Hansen (in p ess).
Den dobbel-logis iske unk ion o NDVI og
dagsnumme e de ine e ed:
Ved analyse a alle de ilgængelige da a e b
og e as sa il 0,05. Reel alde NDVI il
unde 0 ed ø s e sne ald, men da b og e
ela e e sig il ege a ionens NDVI og ikke
sne e de en accep abel es ime ing. I igu
4.6. e modellen o æks sæsonen ud a e
dobbel-logis isk i il NDVI is .
Analysen a de enkel e å s æks sæson base-
es på ølgende besk i ende pa ame e a
modellen:
 Dagsn . o æks sæsonens s a , Vs a
 Dagsn . o æks sæsonens a slu ning,
Vslu
 Væks sæsonens længde, Vlgd
 Maksimal o ekommende NDVI,
MaxNDVI
 Dagsn . o MaxNDVI, DOYmax
Vs a og Vslu o ekomme ed NDVI på 0,1.
Valge a 0,1 som g ænse e base e på isuel-
le analyse a g a e o NDVI o alle æks -
sæsone ne. Da ni eaue o ege a ion uden
o æks sæsonen e sa il 0,05 e de nød-
endig a ha e lid mulighed o uds ing i
denne pa ame e uden a de s a e  en
æks sæson. Vlgd be egnes på bagg und a
Vs a og Vslu . MaxNDVI e den maksimal
o ekommende NDVI æ di i løbe a en
æks sæson og de ine e maksimum a sæ-
sonen på dagen DOYmax. MaxNDVI e , som
næ n i a sni 0, ud yk o g ønheden a e-
ge a ionsdække og de med høj ko ele e
med odigheden.
4.4. Resul a e
Resul a e ne a den e ospek i e analyse
p æsen e es neden o . Fø s p æsen e es e-
sul a e a analysen a billedda a. De e e
p æsen e es analyse ne a punk da a ø s
med es en a composi ing og de næs mo-
delle ings esul a e ne.
4.4.1. Middelå a billedda a
Analysen a billedda a p æsen e es i e p o-
g am il a ise middelå a NDVI og sne-
dække i æks sæsonen. P og amme e p o-
g amme e e e bes illing (La s Hansen,
KU/GI), e inklude e på den edlag e Da a-
(F 16)
)
1(
)
(
)1( )()(
TWGSWF
H
YHYEN
H
N
YE1'9, −−−− +
−+
−
+
+=
h o b og e e ni eaue a NDVI o hen-
holds is ø og e e æks sæsonen. k e den
høje asymp o iske æ di og gi e således
sammen med b (k+ b) æ dien a den mak-
simal o ekommende NDVI. p og q angi e
dagsnumme , h o ende angen e ne o
modellen o ekomme og c og d e ela e e
il hældningen ed de o ende angen e og
e ud yk ed dagsn .-1.
Figu 4.6. Eksempel på modelle e æks sæson.
Den dobbel-logis iske unk ion e i e il NDVI og
dagsnumme . På igu en e angi e pa ame e o
besk i else a sæsonen; MaxNDVI, sæsonlængde
sam s a - og slu dag o æks sæsonen.
147
CD og se ud som is i igu 4.7. I de en-
s e indue (1) ses hele de analyse ede om-
åde ed e NDVI billede h o odigheden
a ie e a la (gul) o e mellem (g øn) il
høj ( ød). I de e indue ud ælges e ho ed-
om åde, som de e e ses i de ø e s e høj e
indue (2). Ved alg i indue (1) il de
poppe en ad a sel om Ac i eX op. Denne
godkendes. Ved a ykke på o skellige pix-
els i indue (2) il g a en i (3) løbende opda-
e es. G a en ise middel a NDVI (ku e)
og snedække (søjle ) o h e 10-dages
pe iode. I ens e del a (3) kan man i s ede
o NDVI og snedække-g a en ælge a se
h o mange billede , som ha ligge il
g und o be egningen a middelå e .
G a en dække æks sæsonen a dag 81
(22. ma s) il dag 310 (6. no embe ). Yde -
lige e da a inden o h e 10-dages pe iode
kan nem il øjes, ide de skal lægges i de e-
spek i e biblio ek i s uk u en, som emgå
a Da a-CD. Alle billede ne ligge il ådig-
hed o analyse i biblio eke CD:/H ml/
Da a/AVHRR/. I de e biblio ek indes også
en lu , som kan an endes i Chips sammen
med de enkel e billede .
4.4.2. Maximum composi ing
Modelle ing a æks sæsonen e o h e en-
kel sæson ed B ayasø o e age på basis a
åda a og 5, 7, 10, 14 og 30-dages composi e-
længde . Fo de les e å kunne modelle in-
gen ikke gennem ø es med 30 dages compo-
si e, da an alle a da a de med a o lille
il e i .
I igu 4.8. e de is e eksempel a 1997
a composi e-længdens ind lydelse på den
modelle ede æks sæson. Eksemple e y-
pisk o esul a e ne a analysen.
Som de kan ses a igu en a ie e s a en
a æks sæsonen ( ed NDVI = 0,1) med op
il 9 dage a hængig a composi e-længden.
Tidligs e place ingen ed en composi e-
længde på 10 dage og senes e place ingen
a s a en ed an endelse a åda a. I slu -
ningen a sæsonen e o skellen imellem de
es ime ede dage en dag mind e. He a ie e
den es ime ede slu dag o æks sæsonen
med 8 dage imellem an endelsen a åda a
( idligs e a slu ning) og 14 dages composi e
(senes e a slu ning).
Figu 4.7. P og am il p æsen a ion a middelå o NDVI og snedække i æks sæsonen i Ves g ønland.
Fo kla ing indes i eks en neden o .
148
Ved u de ing a ku e ne i igu 4.8. e de
ydelig a åda a gi e de beds e i a mo-
delle ingen o s a og slu a æks sæsonen
og a de længe e composi e-længde gi e e
inge e i . Samme konklusion kan d ages
ed analyse a de es e ende æks sæsone .
An endelse a composi e il med ø e a æk-
s sæsonens s a og slu ikke bli e  ukke
ned på plads og a es ime ingen a da oe
o disse de o a ie e u ealis isk med op
il 3 uge i o hold il h ad åda a an yde .
På denne bagg und e de alg ikke a an-
ende da a med maximum composi e i mo-
delle ingen.
4.4.3. Modelle ing
Modelle ingen a snesmel ningen og æks -
sæsonen ed B ayasø es o Kange lussuaq
og Na sa suaq no d o Nuuk a 1982-1998
ha esul e e i å lige pa ame e il besk i-
else a :
 Snesmel ningens s a , slu og længde
 Væks sæsonens s a , op imum, slu og
længde
 NDVI o æks sæsonens op imum
End ide e e albedo o henholds is uld
snedække og sne ie o e lade ble e an-
end il e es ima a en middel albedo o
de o o e lade på lokali e e ne.
Usikke hed o modelle ing
Alle modelle inge e ble e gennem ø med
en signi ikansni eau på 99,9% elle bed e.
Ko ela ions æ die og R2 o de enkel e å
e is i abel 4.4.
Model-eksemple
Fo h e å kan modelle ingen a snesmel -
ningen og æks sæsonen kombine es i e plo
o a isualise e esul a e ne. I igu 4.9. og
igu 4.10. e modelle ingen o henholds is
Nuuk i 1988 og B ayasø i 1996 is .
Figu 4.8. Va ia ion i æks sæson som unk ion
a composi e-længde. Eksempel a lokali e en ed
B ayasø i 1997. Vis e også place ingen a alle å-
da a o so e ing il de o skellige composi e.
Figu 4.9. Modelle ing a snesmel ning og æks -
sæson base e på albedo og NDVI a daglige AV-
HRR da a a 1988. Eksemple e a en 25 km2 pixel
no d o Nuuk, h o ege a ionsdække p imæ
e la d æ gbuskhede og nedg æssede la lade .
Tabel 4.4. Ko ela ions æ die og an al da apunk e (p . å ) o modelle-
inge ne. Væ die ne e gennemsni a alle å lige modelle inge ed lokali-
e en (± 1 s anda d a igelse).
B ayasø
(V. o Kange lussuaq)
Na sa suaq
(N. o Nuuk)
R20,95 ± 0,04 0,97 ± 0,02
Snesmel ning n 68 ± 19 77 ± 15
R20,88 ± 0,06 0,91 ± 0,05
Væks sæson n 34 ± 10 31 ± 11
NDVI
149
Den blå ku e angi e modellen o sne-
smel ningen base e på albedoda a (blå e-
kan e ) og den g ønne ku e angi e o lø-
be a æks sæsonen og e base e på NDVI
da a ( øde ci kle ).
Nuuk, 1988
I 1988 a de ed Na sa suaq no d o
Nuuk en ela i no mal snesmel ningspe io-
de på 14 dage e e ulg a en æks sæson
på 130 dage, de s a ede op inden al sneen
a smel e a ( igu 4.9.). Væks sæsonen
oppede no mal den 9. augus og slu ede
sids i sep embe i 1988.
B ayasø, 1996
I 1996 ed B ayasø a snesmel ningen ko -
e e og idlige e end i o ige eksempel ( igu
4.10.). 13 dage skulle de il o a smel e al
sneen bo inden 22. ap il. Væks sæsonen
Figu 4.10. Modelle ing a snesmel ning og æks -
sæson base e på albedo og NDVI a daglige AV-
HRR da a a 1996. Eksemple e a en 25 km2 pixel
ed B ayasø no d es o Kange lussuaq, h o
ege a ionsdække p imæ e d æ gbuskhede.
Figu 4.11. Resul a e a alle i
o B ayasøom åde es o
Kange lussuaq. Figu en ise
dagsnumme o s a og slu a
snesmel ning, æks sæsonens
s a , op imum med MaxNDVI
sam dag o æks sæsonens
a slu ning.
Figu 4.12. Resul a e a alle i
o Na sa suaqom åde no d o
Nuuk. Figu en ise dagsnum-
me o s a og slu a snesmel -
ning, æks sæsonens s a , op i-
mum med MaxNDVI sam dag
o æks sæsonens a slu ning.

150
a ela i lang id om a s a e op, men op-
pe lid idlige e på dag 203 (22. juli) og slu -
e på dag 261 (18. sep embe ), h ilke e
næs en 1 uge idlige e end ed Nuuk i 1988.
I modsæ ning il eksemple a Nuuk i 1988
nå æks sæsonen he hu ig e opplan
som holdes i ela i lang id (ca. 6 uge ).
De e ig ig a sammenligning a sæsone i
o bindelse med analyse a o skellige å s
snesmel nings- og æks o hold o e ages
o samme om åde. Som besk e e i a sni
3.3.2. e klimae i de o om åde o skellige,
h ilke bø ages i be ag ning ed sammen-
ligning imellem om åde ne.
Alle sæsone
Besk i else a snesmel ningen og æks sæso-
nen o alle å ene e is o de o om åde i
henholds is igu 4.11. og igu 4.12. I enkel-
e sæsone e a slu ningen a æks sæsonen
ikke ble e es ime e , ide an alle a da a ha
æ e o å il a kunne gi e en da o o a -
slu ningen. Sids e åda a o modelle ingen
a æks sæsonen i Nuuk i 1989 a på dag
246 med en NDVI på 0,31. Ved så høje slu -
æ die ha modellen ikke mulighed o a
bli e ukke ned il en ealis isk slu da o og
denne an age is ede æ die o e 300. H o
de e e il ælde e disse de o udelad a
analyse ne (gælde o Nuuk i 1991, 95 og
98 og o Kange lussuaq i 1989, 92 og 98).
Middelå
På bagg und a modelle inge ne a snesmel -
ning og æks sæson i pe ioden 1982-1998,
kan de uda bejdes e middelå o de o
om åde . Væ die ne o middelå ene ed
B ayasø og Na sa suaq e is i abel 4.5.
Va ia ion a no malen
De modelle ede da a kan udo e en besk i-
else a den enkel e sæson også an endes il
analyse a sæsonens a igelse a no malen
(middel o den analyse ede pe iode). En så-
dan analyse kan o e ages på alle pa ame e,
Tabel 4.5. Middelå (± 1 s anda d a igelse) o de modelle ede pa ame e
ed henholds is B ayasø es o Kange lussuaq og Na sa suaq no d o
Nuuk i pe ioden 1982-1998.
Figu 4.13. P æsen a ion a å enes a igelse . A: A slu ning a snesmel ning, B: Længde a æks sæson.
B ayasø Na sa suaq
Snesmel ningens s a 105 ± 19 dage 126 ± 15 dage
Snesmel ningens a slu ning 128 ± 18 dage 151 ± 16 dage
Albedo o uld snedække 73,0 ± 6,0% 75,0 ± 3,2%
Væks sæsonens s a 146 ± 13 dage 144 ± 16 dage
Væks sæsonens a slu ning 274 ± 12 dage 278 ± 10 dage
Væks sæsonens længde 128 ± 17 dage 140 ± 17 dage
Tidspunk o op imum 201 ± 9dage 215 ± 8 dage
MaxNDVI ( . op imum) 0,36 ± 0,03 0,37 ± 0,02
Albedo o sne i o e lade 13,2 ± 1,1% 13,7 ± 1,1%
151
men i denne analyse e de alg kun a o-
kuse e på a ia ionen i idspunk o a slu -
ningen a snesmel ning og på a ia ionen i
æks sæsonens længde.
I igu 4.13. e eksemple o a igelsen a
a slu ning a snesmel ning og æks sæsonens
længde a no malen is . A igelse e is
som dage a no malen i nega i og posi i
e ning. Fo Figu A e a slu ningen a sne-
smel ningen is . En place ing unde no ma-
len ( and e linie) e en idlige e a smel ning
end no mal og o e no malen e sene e a -
smel ning. Som de kan ses e a ia ionen
s o med a igelse på op il 1 måned ø og
e e no malen. Speciel ed Nuuk ( øde i -
kan e ) e a igelse ne s ø s med 1983 og
92 som mege sene a smel ninge , og 1985,
86 og 95 som mege idlige a smel ninge .
Ved Kange lussuaq e de også 1983 og 92
som e a smel e mege sen omk ing 30 dage
e e no malen (hal skjul unde de øde
i kan e ) mens de les e a igelse med id-
lige e a smel ning ligge ci ka 15 dage unde
no malen.
Figu B ha e lignende sp ed møns e o
a igelse a æks sæsonens længde a no -
malen. 1983 ed Kange lussuaq alde dog
ud med en eks em ko æks sæson på 91
dage. I o hold il de ø ige ha den o e e
uge ko e e æks sæson end den næs ko -
es e og hele 2 månede ko e e æks sæson
end den længs e sæson i den unde søg e pe-
iode.
En u de ing a h e a æks sæsone nes pa-
ame e i o hold il no malen kan o e ages
og ildeles. I abel 4.6. og abel 4.7. e ids-
punk o a smel ning, æks længde, ids-
punk o op imum og odighed u de e
o h e sæson og de e angi e om pa ame-
e en o de å an yde en posi i elle en
nega i ind lydelse på ege a ionens gene el-
le ud ikling.
Tabel 4.6. ise u de ing a disse pa ame e
o B ayasøom åde ed Kange lussuaq.
G øn + an yde a pågældende pa ame e
ha æ e guns ig o ege a ionens ud ik-
ling, h o imod e gul  an yde a pa ame-
e en ha æ e då lig o ege a ionens ge-
ne elle ud ikling. 1983 ise sig, som de ble
an yde o en o , o de les e pa ame e, som
e då lig å o ege a ionen ed B ayasø.
Kun odigheden ed op imum a sæsonen
a ela i no mal. Speciel 1998 ems å
som en mege god sæson o ege a ionen.
He a de en idlig a smel ning og e idlig
op imum med høje e odighed end no mal .
Lignende analyse ses i abel 4.7. o Na sa -
suaqom åde ed Nuuk. Speciel 1992 s å
ud a de and e med både sen a smel ning
Tabel 4.6. Vu de ing a pa ame enes be ydning
o ege a ionsdække ed B ayasø es o Kange -
lussuaq i 1982-1998. G øn (+) an yde o dele o
ege a ions ud ikling og gul (-) an yde nega i
ind lydelse på ege a ions ud ikling i o hold il
no malen. S e sen op imum og T e idlig . ? e
angi e h o modellen ikke ha kunne es ime e
æks længden.
Tabel 4.7. Vu de ing a pa ame enes be ydning
o ege a ionsdække ed Na sa suaq no d o
Nuuk i 1982-1998. G øn (+) an yde o dele o e-
ge a ions ud ikling og gul (-) an yde nega i ind-
lydelse på ege a ions ud ikling i o hold il no -
malen. S e sen op imum og T e idlig . ? e angi-
e h o modellen ikke ha kunne es ime e æks -
længden.
.DQJHUOXVVXDT
$IVPHOWQLQJ 9NVWOQJGH 7LGVSXQNWIRU
RSWLPXP )URGLJKHG

++S


-
-
S


T-


-
-


-+


+S


-


+T

-? +


-


?T-


+
-


T


+
?
T
+
1XXN
$IVPHOWQLQJ 9NVWOQJGH 7LGVSXQNWIRU
RSWLPXP )URGLJKHG


-+


-?S


+
+
-


+S-


S


S+


?


-



-
?
S
-


+


++


+


?
T
+
152
og la odighed, h o imod 1996 ed Nuuk
a e god å o ege a ionen. He a
æks længden længe e end no mal og o-
digheden høje e.
4.5. Diskussion og
opsumme ing
Modelle ing og p æsen a ion a sne- og ege-
a ionsdække base e på NOAA AVHRR e
is o en o . I de ølgende il me ode ne og
esul a e ne bli e disku e e næ me e med
henblik på a gi e læse en mulighed o a
an ende disse i o bindelse med o eksem-
pel o al ning a na u essou ce i Ves g øn-
land.
4.5.1. P æsen a ion a middelå
a billedda a
Billedda a e ble e an end il a gene e e
middelå o hele Ves g ønland i en opløs-
ning på 1 km2. Resul a e e p æsen e e på
edlag e Da a-CD og de e mulighed o a
ud ide da asæ e med nye da a inden o
de as lag e 10-dages pe iode .
Me oden e god il a gi e e hu ig o e blik
o e sne- og ege a ionsdække på Ves g øn-
land inden o en pe iode, h o kun å å lige
da a e il ådighed. Nogle pe iode indehol-
de kun å da a og disse il de o ikke æ e
e ud yk o en middelpe iode, men i s ede
pågældende å s æ di. Umiddelba il de
helle ikke æ e mulig a unde søge h ilke
å , som a eg a no malen i en en posi i
elle nega i e ning.
Me oden ble ud ikle il p æsen a ion a de
da a, som a indkøb a Asiaq og kan hjælpe
il a gi e e o e blik o e o skelle imellem
om åde . En lignende løsning med bed e
da ag undlag og an endelse a modelle in-
gen, som e p æsen e e ed punk da aene i
denne analyse il de o æ e mulig i em-
iden.
4.5.2. Maximum composi e
Maximum composi e ble ud ikle il a a-
so e e da a med bland ande høje o -nadi
iew-angles, skydække og gene e e sky ie
scene på bagg und a le e scene med del-
is skydække (Holben 1986). Siden da ha
me oden æ e id udb ed ed s udie a
idsse ie a NDVI. Typisk e composi e-
længden sa il 10 elle 14 dage og med ø e ,
a man ed idsse ie analyse kun ha o
elle e da apunk e il ådighed o h e
måned (Po e & B ooks 1998, Teille e al.
2000).
I o bindelse med unde søgelse a æks sæ-
sonen i Ves g ønland a ie e længden a
æks sæsonen a 3 il 4 månede s længde
o en gennemsni ssæson. Da idspunk e o
ops a a sæsonen og længden a æks sæ-
sonen e ig ig o analyse a ege a ions-
ænd inge , klimaænd inge e c. e de også
ig ig a e gi en da asæ ha en opløsning,
som e ils ækkelig o a moni e e ænd in-
ge i de pågældende pa ame e. E ek en a
o skellige composi e-længde ble es e på
bagg und a da a o pe ioden 1982-1998,
og de ble unde a de beds e esul a kom
a an endelse a alle da a uden b ug a
composi e. An endelsen a composi e ble
u de e il a gi e o s o usikke hed i be-
s emmelsen a s a og a slu ning a æks -
sæsonen. H is da a yde lige e ha gennem-
gåe en so e ing i o hold il iew-angle, sky-
dække e c. kan de an end e idsse ie an a-
ges a æ e ud yk o de ko ek e æ die .
Hope e al. (1999) ha end ide e unde a
NDVI e ela i s abil i o hold il ynd sky-
dække; speciel o ege a ion med æ die
o e 0,5, men de o eslås e skyindeks il
an endelse på da a o a sik e sky ie da a.
Da a il de e ha dog ikke æ e ilgængelige
i de e s udie h o o den eks a skyko ek-
ion e ble e an end .
4.5.3. Modelle ing a punk da a
Modelle ingen a snesmel ning og æks sæ-
son e o e age på 2 lokali e e med en um-
lig uds ækning på h e 25 km2. På ods a
den lille umlige opløsning e da a an end
il ud ikling og es a modelle ne, og med
e signi ikansni eau på 99,9% elle bed e og
R2 æ die o e 0,85 e de ske med s o
succes. De e is , h o dan da a kan analy-
se es og an endes il a besk i e og sammen-
ligne om åde s snesmel ning og æks sæson.
153
Valg a snesmel ningsmodel
Valge a en sigmoid model e base e på de
b ed an end e a smel ningsku e , som e
base e på a ealudb edelsen a snedække
(Hall & Ma inec 1985). Ved isuel analyse
a de dog ydelig a a smel ningen inden-
o en pixel (subpixel) o å sagede samme
ku e o m, som o albedoens ald i o bin-
delse med a smel ning. Da a ble de o i -
e il en symme isk sigmoid unk ion.
Ved an endelsen a denne model e de al så
mulig a modelle e g aden a snesmel ning
på subpixel-ni eau og de med muliggø e
me e de alje ede snesmel ningss udie , h o
okus kan ligge på små om åde i modsæ -
ning il and e me ode , h o s ø e a eale
skal an endes.
An endelse a
snesmel ningspa ame ene
Den modelle ede snesmel ning kan an en-
des il a besk i e den enkel e sæson. Besk i-
else a o å e e æsen lig o ege a io-
nen, ide idspunk e o snesmel ningen e
med il a a gø e, h o nå og h o længe e-
ge a ionsdække ha il a gennem ø e de es
ep oduk ionscyclus (Lægaa d 1981). Å ,
h o snesmel ningen ække lang ind i den
no male æks sæson ( .eks. 1983 og 1992 ed
begge lokali e e ) il ege a ionen ha e min-
d e id og nogle plan e il måske ikke kun-
ne gennem ø e de es cyklus. Ved le e på
hinanden ølgende sæsone a denne ype,
kan de med ø e en æsen lig ænd ing i
ege a ionen.
Valg a æks sæsonmodel
Ved alg a da ag undlag og model il model-
le ing a æks sæsonen a de ig ig a
unk ione ne skulle kunne modelle e de
næ n e pa ame e il besk i else a æks sæ-
sonen, og a den alg e unk ion a ela i
enkel i sin opbygning og o s åelse.
NDVI e e b ed an end ege a ionsindeks,
som ha æ e b ug i bland ande A k is il
modelle ing a bio ysiske pa ame e som lea
a ea index, biomasse, p imæ p oduk ion,
klo o ylindhold, CO2 e c. (Cohen 1991,
F anklin e al. 1997, Jacobsen & Hansen
1999, Lüdeke e al. 1991, Ma kon e al. 1995,
Shippe e al. 1995, S ow e al. 1998, Tucke
& Selle s 1986). De e de o oplag a an-
ende NDVI il modelle ingss udie o
æks sæsone i G ønland. NDVI ha end i-
de e æ e an end i mange s udie a ids-
se ie a ege a ionsdække og Teille e al.
(2000) ha da også NDVI med i de es op-
summe ing a globale NOAA AVHRR da a-
sæ .
Tidlige e ha de æ e gjo o søg med 2.
g adspolynomie , som modelle ings unk ion
(Tams o & Hansen in p ess), h o NDVI
da a o e 0,05 an endes il modelle ing a
æks sæsonen og pa ame e som s a , slu ,
længde og op imum a æks sæsonen.
Fo søg ha end ide e æ e gjo med en
gaussisk unk ion på samme k i e ie , som
næ n o en o . Denne unk ion e dog en
udp æge op- unk ion og muliggø de o
ikke modelle ing a lange æks sæsone , h o
NDVI ligge ela i s abil o e 1-2 månede
på mid en a somme en.
Lüdeke e al. (1996) p æsen e e en model il
besk i else a ud iklingen i ege a ionen o e
hele å og an ende en e-del model base-
e på månedlige NDVI da a. Modellen an-
endes o lø sko il a es ime e bland an-
de idspunk o bladsæ ning og e en del
a F ank u Biosphe e Model. T e-delingen
an ende en lad, lineæ NDVI om in e en
med s ejl lineæ æks i o å e , som oppe
hu ig og a age kon eks (s ø e ald mod
slu ningen a sæsonen) mod in e pe ioden.
Ma kon e al. (1995) an end e 14 dages
maximum composi e a NOAA AVHRR
1991 sæsonen il a bes emme æks s a , -
op imum, -slu og længde i Alaska. Max-
NDVI ble også bes em . Tidspunk o
æks s a og -slu ble sa il den pe iode,
h o NDVI o e s ige 0,09. He med kunne
ko il besk i else a ænologien i Alaska
p oduce es.
Fishe (1994) in oduce ede den dobbel-logis-
iske model, som også e an end i de e s u-
die. Modellen an endes på NOAA AVHRR
256

257
Følgende appendiks indeholde ud alg e
klimada a a 6 s a ione på G ønlands Ves -
kys . S a ione ne e ud alg , så de besk i e
kys og indlandsklimae i de e ho edom å-
de . Fo næ me e diskussion om klimae på
G ønlands Ves kys og i ho edom åde ne
hen ises il klimaa sni e i appo en.
Appendiks 5
Klimada a
Lokali e B edde/længde Pe iode
Sisimiu 166(55’N, 53(40’V 1961-1990
Kange lussuaq167(00’N, 50(48’V 1974-1990
Nuuk164(10’N, 51(45’V 1961-1990
Kapisilli 264(20’N, 50(15’V 1939-1956
Qaqo oq160(43’N, 46(03’V 1961-1990
Na sa suaq161(11’N, 45(25’V 1961-1990
Tabel 5.1. Ud alg e klimas a ione på G ønlands
es kys .
1Da a a Danma ks Me eo ologiske Ins i u .
2Da a a Pu nins 1970. Kun empe a u og nedbø sda a. Nedbø sda a e højs sandsynlig ikke
nedbø sko ige e .
Tabel 5.2. Månedlige middel måneds empe a u e i °C
Tabel 5.3. Månedlige middel minimums empe a u e i °C.
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj. Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu -12,8 -13,9 -14,0 -7,2 -0,3 3,6 6,3 6,1 3,3 -1,8 -5,9 -10,0 -3,8
K
ange lussuaq
-19,7
-21,0
-17,5
-8,4 2,3 8,4 10,7 8,5 3,1 -6,0
-12,0
-16,9
-5,6
N
uuk -7,4 -7,8 -8,0 -3,9 0,6 3,9 6,5 6,1 3,5 -0,6 -3,6 -6,2 -1,4
K
apisilli -9,6 -9,9 -7,1 -3,4 4,3 9,4 10,9 8,7 3,8 -1,7 -5,7 -7,6 -0,7
Q
aqo oq -5,5 -5,0 -4,4 -0,6 3,3 5,2 7,1 7,2 5,0 1,2 -1,9 -4,4 0,6
N
a sa suaq -6,8 -6,1 -5,2 -0,2 5,2 8,4 10,2 9,3 5,5 0,4 -3,2 -6,1 1,0
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu -16,2 -17,5 -17,6 -10,6 -3 1 3,6 3,5 1 -4,1 -8,6 -13,2 -6,7
K
ange lussuaq
-24,4
-25,6
-22,1
-12,9
-1,7 3,9 5,7 4 -0,5 -9,4
-16,3
-21,8
-10
N
uuk
-10,1
-10,6
-10,6
-6,1 -1,5 1,3 3,8 3,8 1,6 -2,5 -5,8 -8,7 -3,7
K
apisilli - - - ----------
Q
aqo oq -9 -8,4 -7,9 -4 0 1,7 3,7 4,1 2,2 -1,4 -4,8 -7,7 -2,6
N
a sa suaq
-11,1
-10,2
-9 -3,9 1,7 4,9 6,8 5,9 2,4 -2,5 -6,8
-10,1
-2,6
5.1. Tempe a u
258
Tabel 5.4. Månedlige middel maksimums empe a u e i °C.
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu -8,9 -9,6 -9,6 -3 3,5 7,6 10,5 9,8 6,3 1 -2,9 -6,5 -0,1
K
ange lussuaq
-14,7
-15,5
-11,2
-2,5 7,9 14 16,5 14,2 7,9 -1,5 -7,5
-12,1
-0,3
N
uuk -4,4 -4,5 -4,8 -0,8 3,5 7,7 10,6 9,9 6,3 1,7 -1 -3,3 1,8
K
apisilli - - - ----------
Q
aqo oq -2 -1,3 -0,5 3,2 7,5 9,8 11,7 11,6 8,5 4,2 1,1 -1,2 4,4
N
a sa suaq -2,4 -1,6 -0,5 4,2 9,6 13,1 14,9 13,9 9,7 4,3 0,8 -2 5,4
5.2. Nedbø
5.3. Vindhas ighed
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu 191824291929445151383922383
K
ange lussuaq 6 4 4 7 7 13 22 28 18 13 12 6 140
N
uuk 39 47 50 46 55 62 82 89 88 70 74 54 756
K
apisilli 10 10 8 12 14 20 37 41 39 30 16 18 255
Q
aqo oq 565258565675959390747974858
N
a sa suaq 373338403852637167546062615
Tabel 5.5. Månedlig middelnedbø i mm.
Tabel 5.6. Månedlig middel indhas ighed i m/s.
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu 2,9 2,8 2,6 2,6 2,7 2,8 2,5 2,6 2,8 2,7 3,5 3,4 2,8
K
ange lussuaq 3,3 3,0 2,7 2,9 3,7 4,1 4,0 3,8 3,2 3,2 3,5 3,6 3,4
N
uuk 6,8 6,9 6,9 6,4 5,2 4,9 5,0 5,1 5,4 5,6 6,6 7,0 6,0
K
apisilli - - - ----------
Q
aqo oq 5,4 5,5 4,6 3,7 3,4 2,9 2,4 2,6 3,1 3,4 4,4 5,0 3,8
N
a sa suaq 4,8 5,1 3,8 3,7 3,9 3,7 3,1 3,1 3,0 3,1 3,8 4,3 3,8
Tabel 5.7. Månedlig middel skydække i %
L
okali e Jan. Feb. Ma . Ap . Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Ok . No . Dec. Å
S
isimiu 59.1 57,6 55,6 58,6 65,9 67,7 68,7 68,6 69,9 66,9 66,7 62,5 64,0
K
ange lussuaq 54,8 46,8 53,1 55,8 59,5 58,3 58,7 60,7 63,3 61,1 60,4 55,2 57,4
N
uuk 70,7 69,6 67,6 67,1 75,1 72,6 75,1 74,2 70,9 63,9 64,5 66,2 69,8
K
apisilli - - - ----------
Q
aqo oq 62,9 59,3 57,9 61,5 69,0 73,1 74,7 71,6 67,2 59,7
61,.1
61,5 65,0
N
a sa suaq 62,2 59,1 59,0 61,3 67,7 69,1 70,2 65,9 65,0 59,0 59,8 60,5 63,2
5.4. Skydække
259
På de ølgende side e alle Landsa og SPOT
sa elli billede som e an end i RenVeg p o-
jek e ble e besk e e . Billede ne koncen e-
e sig omk ing e om åde på G ønlands
es kys ; Kange lussuaqom åde , Nuukom-
åde sam Sydg ønland. Om åde ne e is
på nedens ående igu 6.1.
Appendiks 6
An end e billede
+
+
+
+
45
48 42
60
68
61
51
63
64
65
66
67
62
De is e billede e ikke op e ede quick-looks
o åda aene (TM4, 3, 2 i henholds is ød,
g øn og blå) og ise de o ikke alle de alje
a skye og billed ejl.
6.1. Kange lussuaqom åde
Kange lussuaq e ud alg o de s s o e be-
ydning o dels ensdy og dels moskusok-
se . Om åde s ække sig a No d e S øm-
jo d i no d il Sukke oppen Iskappe i syd
og a kys en ed Sisimiu hel ind il ind-
landsisen bag Kange lussuaq.
Geog a isk a g ænsning
Kange lussuaqom åde ils a e e om åde
på 196 km * 138 km som ed en opløsning
på 25 m * 25 m e 7.840 * 5.520 pixels.
De e an end o Landsa TM scene il
ko lægningen a de e om åde: e a 22.
juni 1995 og e a 3. sep embe 1996.
6.1.1. 22. juni 1995
Billede a 22. juni 1995 e e Landsa 5
Thema ic Mappe billede ( igu 6.2.) og e
besk e e med pa ame e og s a us.
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
22. juni 1995 kl. 14:00:53
Figu 6.1. In e esse om åde o RenVeg p ojek e
(se ølgende side o koo dina de ini ion).
Tabel 6.1. Geog a isk a g ænsning a Kange lussuaqom åde
UTM zone 22†B edde / Længde†
Eas ing No hing B eddeg ad Længdeg ad
No d es lige
hjø ne 374.000 7.493.000 67°31'32,9"N 53°57'16,5"V
Sydøs lige
hjø ne 570.000 7.355.000 66°18'25,1"N 49° 26'19,6"V
 Da um: WGS 84
260
Pa h/Row
08/13
In e esseom åde
Kange lussuaq
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 68°00N, 52°35V
Ned e ens e hjø ne: 66°31N, 54°01V
Ø e høj e hjø ne: 67°21N, 48°21V
Ned e høj e hjø ne: 65°55N, 50°00V
Teknisk k ali e
Billede e a god eknisk k ali e . Dog e de
s adig den no male s ibning (16 linie 
s ibning).
Billedmæssig k ali e
Den syd es lige del a billede , syd o en
linie mellem Sønd e S øm jo d og Sisimiu ,
e dække a skye . De e desuden enkel e
skye og ci us i mid en og i den no dlige
del a billede .
S a us o p ocesse ing
Des ibe med FFT og a mos æ isk ko ige-
e i ATCOR. Op e e il UTM zone 22
(WGS84) e e højdemodel base e på da a
a GEUS sam kys linie a KMS. Op e nin-
gen e o e age med nea es neighbou og
2. g adspolynomium. Billede e esample
il en pixels ø else. på 25 * 25 me e med 92
GCPe og en middelusikke hed på 0,85 pi-
xel. Billede e de med kla il klassi ika ions-
p ocessen.
6.1.2. 3. sep embe 1996
Billede a 3. sep embe 1996 e e Landsa
5 Thema ic Mappe billede ( igu 6.3.) og e
besk e e med pa ame e og s a us
neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
3. sep embe 1996 kl. 14:18:16
Pa h/F ame
09/13
In e esseom åde
Kange lussuaq
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 67°56N, 53°37V
Ned e ens e hjø ne: 66°27N, 55°04V
Ø e høj e hjø ne: 67°16N, 49°25V
Ned e høj e hjø ne: 65°50N, 51°05V
Teknisk k ali e
Billede ha i den ø e s e del e line-d opou
på 65 lines. De e desuden pixels omk ing
som ha ydelig o ke e æ die . Billede
Figu 6.2. Quick-look o Landsa 5 TM a 22.
juni 1995, pa h 8, ow 13.
Figu 6.3. Quick-look o Landsa 5 TM a 3.
sep embe 1996, pa h 9, ow 13.
261
indeholde den sæd anlige 16 linies ibning.
Billedmæssig k ali e
I ø e s e no døs lige k ad an e de skye
a No d e Iso oq og no do e . De ligge
desuden en skykan o e ha e nogle kilo-
me e a kys en. De højes e jelde sam om-
åde omk ing Sukke oppen Iskappe e
snedække .
S a us o p ocesse ing
A mos æ isk ko ige e i ATCOR. Op e e
il UTM zone 22 (WGS84) e e højdemodel
base e på da a a GEUS sam kys linie a
KMS. Op e ningen e o e age med nea es
neighbou .
Billede e esample il en pixels ø else på
25 * 25 me e med 45 GCPe og en middel-
usikke hed på 0,83 pixel. Billede e de med
kla il klassi ika ionsp ocessen.
6.2. Nuukom åde
Nuuk e ud alg o de s be ydning o dels
ilde ensdy på Akia og no d o God håbs-
jo den og dels o den idlige e amme ens-
dy bes and i den øs lige del a God håbs jo -
den. Om åde s ække sig a Fiske jo den i
no d il syd o Bukse jo den i syd og a
yde kys en a Akia hel ind il indlandsisen
bag Kapisilli .
Geog a isk a g ænsning
Nuukom åde ils a e e om åde på 135
km * 181 km som ed en opløsning på 25 m
* 25 m e 5.400 * 7.240 pixels.
De e an end o Landsa TM scene il
ko lægningen a de e om åde: e a 20.
juli 1993 og e a 1. juli 1995.
6.2.1. 20 juli 1993
Billede a 20. juli 1993 e e Landsa 5 The-
ma ic Mappe billede og e besk e e med
pa ame e og s a us neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
20. juli 1993 kl. 14:06:04
Pa h/F ame
06/15
In e esseom åde
Nuuk
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 65°14N, 51°50V
Ned e ens e hjø ne: 63°45N, 53°01V
Ø e høj e hjø ne: 64°39N, 47°59V
Ned e høj e hjø ne: 63°11N, 49°21V
UTM zone 22†B edde / Længde†
Eas ing No hing B eddeg ad Længdeg ad
N
o d es lige
h
jø ne 443.000 7.244.000 65°18'50,3"N 52°13'23,4"V
S
ydøs lige
h
jø ne 578.000 7.063.000 63°41'10,0"N 49°25'22,3"V
Tabel 6.2. Geog a isk a g ænsning a Nuukom åde .
 Da um: WGS 84
Figu 6.4. Quick-look o Landsa 5 TM a 20.
juli 1993, pa h 6, ow 15.

262
Teknisk k ali e
Billede e a god eknisk k ali e . Dog e de
s adig den no male s ibning (16 linie-s ib-
ning).
Billedmæssig k ali e
Billede dække god . Kun den no dligs e del
a Nuuk om åde e ikke dække . De e in-
gen skye på billede og snedække e mini-
mal .
S a us o p ocesse ing
Indhen e i ENVI og a mos æ isk ko ige e
i ATCOR. Billede e geome isk op e e il
UTM zone 22 (WGS84) e e dels kys linie
a KMS og dels højdeda a a Compuko .
De ble an end nea es neighbou og 2.
g ads polynomium som med 42 GCPe e-
sul e ede i en usikke hed på op e ningen på
+/-0,97 pixels. Billede e esample il 25 *
25 m pixels og e de med kla il klassi ika-
ionsp ocessen.
6.2.2. 1. juli 1995
Billede a 1. juli 1995 e e Landsa 5 The-
ma ic Mappe billede og e besk e e med
pa ame e og s a us neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
1. juli 1995 kl. 13:55:30
Pa h/F ame
07/14 (07/15)
In e esseom åde
Nuuk
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 65°58N, 52°50V
Ned e ens e hjø ne: 64°31N, 54°03V
Ø e høj e hjø ne: 65°24N, 49°02V
Ned e høj e hjø ne: 63°58N, 50°25V
Teknisk k ali e
Billede e a god eknisk k ali e . Dog e de
s adig den no male s ibning (16 linie-s ib-
ning).
Billedmæssig k ali e
Billede e o se så de dække de sydligs e
a 07/14 og de no dligs e a 07/15. Qiuck-
looke o en o e 07/14. Hele den no dlige
del a Nuuk om åde e dække . Hele den
sydlige og øs lige (langs isen) mangle . Bil-
lede e sky i med e minimal snedække.
S a us o p ocesse ing
Indhen e i ENVI og des ibe med ø s
MNF, de næs FFT a den mes be ydende
kanal o je nelse a s ibe og endelig in-
e s ans o ma ion a de 4 mes be ydende
bånd il e des ibe billede. De næs a mos-
æ isk ko ige e i ATCOR og geome isk
op e e il UTM zone 22 (WGS84) e e dels
Figu 6.5. Quick-look o Landsa 5 TM a 1. juli
1995, pa h 7, ow 14
Figu 6.6. Quick-look o Landsa 5 TM a 17.
juli 1993, pa h 1, ow 17.
263
kys linie a KMS og dels højdeda a a Com-
puko . De ble an end nea es neighbou
og 2. g ads polynomium. Billede e esam-
ple il 25 * 25 m pixels med 37 GCPe og
en middelusikke hed på 1,19 pixel. Billede
e de med kla il klassi ika ionsp ocessen.
6.3. Sydg ønlandsom åde
Sydg ønland e ud alg o de s be ydning
o å ea l, som e udb ed i hele jo dom å-
de i Sydg ønland. Om åde dække s o
se hele den is ie del a Sydg ønland som
ligge mellem de o sydligs e is unge a ind-
landsisen. De e inklude e bland ande Na-
no alik, Qaqo oq og Na sa suaq.
Sydg ønlandsom åde ils a e e om åde
på 128 km * 191 km som ed en opløsning
på 25 m * 25 m e 5.120 * 7.640 pixels.
De e an end e Landsa TM scene il
ko lægningen a de e om åde: o a 17.
juli 1993 og e a 20. augus 1997.
6.3.1. 17. juli 1993 No d
Billede a 17. juli 1993 e e Landsa 5
Thema ic Mappe billede og e besk e e
med pa ame e og s a us neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
17. juli 1993 kl. 13:35:45
Pa h/F ame
01/17
In e esseom åde
Sydg ønland
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 62°28N, 46°13V
Ned e ens e hjø ne: 60°58N, 47°13V
Ø e høj e hjø ne: 61°56N, 42°41V
Ned e høj e hjø ne: 60°28N, 43°50V
Teknisk k ali e
Billede e a god eknisk k ali e . Dog e
de s adig den no male s ibning (16 linie 
s ibning).
Billedmæssig k ali e
Billede dække god og emhæ e ydelig
de ege a ions ige om åde .
S a us o p ocesse ing
Billede e slåe sammen med 01/18 o sam-
me da o så nede s e hal del a 01/17 og
ø e s e hal del a 01/18 ilsammen danne
en uldscene o om åde . Den nye uldscene
e des ibe med MNF o e de ege a ions-
dækkede om åde og de e e a mos æ isk
ko ige e . De e op e e il UTM zone 22
(WGS 84) med nea es neighbou og 2.
g adspolynomuim e e KMSs højdemodel
o Sydg ønland med 55 GCPe og en usik-
ke hed på 0.95 pixels. Billede e esample
il 25*25 m og de med kla il klassi ika ion.
6.3.2. 17. juli 1993 Syd
Billede a 17. juli 1993 e e Landsa 5 The-
ma ic Mappe billede og e besk e e med
pa ame e og s a us neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
17. juli 1993 kl. 13:36:08
Tabel 6.3. Geog a isk a g ænsning a Sydg ønlandsom åde .
UTM zone 23†B edde / Længde†
Eas ing No hing B eddeg ad Længdeg ad
No d es lige
hjø ne 416.000 6.824.000 61°32'25"N 46°34'48"V
Sydøs lige
hjø ne 544.000 6.633.000 59°49'56"N 44°12'54"V
 Da um: WGS 84
264
Pa h/F ame
01/18
In e esseom åde
Sydg ønland
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 61°05N, 47°09V
Ned e ens e hjø ne: 59°34N, 48°05V
Ø e høj e hjø ne: 60°34N, 43°46V
Ned e høj e hjø ne: 59°05N, 44°50V
Teknisk k ali e
Billde ha en line d op ou i den no dlige
del. Elle s a god eknisk k ali e . Dog e de
s adig den no male s ibning (16 linie-s ib-
ning).
Billedmæssig k ali e
Billede dække god den sydlige del a Syd-
g ønlandsom åde . Enkel e skye lang ude
o e ha e .
S a us o p ocesse ing
Billede e slåe sammen med 01/17 o sam-
me da o, så nede s e hal del a 01/17 og
ø e s e hal del a 01/18 ilsammen danne
en uldscene o om åde . Den nye uldscene
e des ibe med MNF o e de ege a ions-
dækkede om åde og de e e a mos æ isk
ko ige e . De e op e e il UTM zone 22
(WGS 84) med nea es neighbou og 2.
g adspolynomuim e e KMSs højdemodel
o Sydg ønland med 56 GCPe og en usik-
ke hed på 0.87 pixels. Billede e esample
il 25*25 m og de med kla il klassi ika ion.
6.3.3. 20. augus 1997
Billede a 20. augus 1997 e e Landsa 5
Thema ic Mappe billede og e besk e e
med pa ame e og s a us neden o .
Senso
Landsa 5 TM
O e ly ning
20. augus 1997 kl. 13:52:00
Pa h/F ame
02/17 (02/18)
In e esseom åde
Sydg ønland
Dækning a åda a
Ø e ens e hjø ne: 62°27N, 47°38V
Ned e ens e hjø ne: 60°57N, 48°39V
Ø e høj e hjø ne: 61°55N, 44°06V
Ned e høj e hjø ne: 60°26N, 45°16V
Teknisk k ali e
Billede e a god eknisk k ali e . Dog e
de s adig den no male s ibning (16 linie-
s ibning).
Figu 6.7. Quick-look o Landsa 5 TM a 17.
juli 1993, pa h 1, ow 18.
Figu 6.8. Quick-look o Landsa 5 TM a 17.
juli 1993, pa h 2, ow 17 (02/18)
265
Billedmæssig k ali e
Billede e o se i den ø e s e edjedel a
02/17 så ø e s e edjedel a 02/18 e med.
Quick-looke o en o e kun 02/17. Billede
dække de mes e a Sydg ønlandsom åde
und age den sydøs lige del. De e s o se
sky i (enkel e skye på Na saq hal øen).
S a us o p ocesse ing
Billede e des ibe med MNF, a mos æ isk
ko ige e i ATCOR og op e e geome isk
e e KMS-da a a Sydg ønland med nea es
neighbou og 2. g adspolynomium. Usikke -
heden a op e ningen e på bagg und a 50
GCPe på +/- 0,97 pixels. Billede e e-
sample il 25 * 25 m og de med kla il klas-
si ice ing.
272

273
Appendiks 8
T æningsom åde
På de ølgende side ises esul a e ne a es
mellem æningsa eale nes spek ale sam-
mensæ ning a henholds is sa elli senso en
og spek o adiome e .
8.1. Kange lussuaqom åde
Tabel 8.1. Re leksionsda a o æningsom åde i Kange lussuaq ho edom åde . Henholds is Landsa
TM- og C opscan MSR- æ die .
274
Tabel 8.2. Resul a a F- og - es o sammenligningen a sa elli da a og spek alsigna u e o
æningsom åde ne i Kange lussuaq ho edom åde
275
Tabel 8.3. Re leksionsda a o æningsom åde i Nuuk ho edom åde . Henholds is Landsa TM- og
C opscan MSR- æ die
8.2. Nuukom åde
276
Tabel 8.4. Resul a a F- og - es o sammenligningen a sa elli da a og spek alsigna u e o
æningsom åde ne i Nuuk ho edom åde
277
8.3. Sydg ønlandsom åde
Tabel 8.5. Re leksionsda a o æningsom åde i Sydg ønland ho edom åde. Henholds is Landsa TM-
og C opscan MSR- æ die
Tabel 8.6. Resul a a F- og - es o sammenligningen a sa elli da a og spek alsigna u e o
æningsom åde ne i Sydg ønland ho edom åde

278
279
Appendiks 9
Typeanalyse
9.2. Nuuk
Tabel 9.1. O e lade ype o delingen i Kange lussuaqom åde .
Tabel 9.2. O e lade ype o delingen i Nuukom åde .
Tabel 9.3. O e lade ype o delingen i Sydg ønlandsom åde
9.3. Sydg ønland
.ODVVH 7 SH 3L[HOV .YDGUDWNP DIVDPOHW DIYHJHWDWLRQ
0
D æ gbuskhede
13113119 8195.7 30.3 54.
3
1
Fjeldma k
3755173 2347.0 8.7 15.
5
2
G æsland
1762909 1101.8 4.1 7.
3
3
Kæ
504315 315.2 1.2 2.
1
4
K a
2219288 1387.1 5.1 9.
2
5La holdig
d æ gbuskhede
693718 433.6 1.6 2.
9
6
S eppe
2117463 1323.4 4.9 8.
8
7
Ba jo d / Klippe
3818867 2386.8 8.8
8
Skygge
1491278 932.0 3.4
9
Vand
5583234 3489.5 12.9
10
Sil e and
627113 391.9 1.4
11
Sne/is
5095276 3184.5 11.8
12
Skye
2397962 1498.7 5.5
255 Bagg und
97085
60.7
0.2
Samle 43276800 27048 100.0
Vege a ion 24165985 100.
0
.ODVVH 7 SH 3L[HOV .YDGUDWNP DIVDPOHW DIYHJHWDWLRQ
0 D æ gbuskhede 2685892 1678.7 6.9 13.
5
1 Fjeldma k 9533117 5958.2 24.4 47.
8
2
G æsland
763332 477.1 2.0 3.
8
3
Kæ
1858718 1161.7 4.8 9.
3
4K a 421598 263.5 1.1 2.
1
5La holdig
d æ gbuskhede
4017898 2511.2 10.3 20.
2
6S eppe 654323 409.0 1.7 3.
3
7
Ba jo d / Klippe
3349718 2093.6 8.6
8
Skygge
471914 294.9 1.2
9Vand 8285792 5178.6 21.2
10
Sil e and
873494 545.9 2.2
11 Sne/is 6180204 3862.6 15.8
Samle 39096000 24435 100.0
Vege a ion
19934878
100.0
Klasse Type Pixels K ad a -km % a samle % a ege a ion
0
D æ gbuskhede
3139800 1962.4 8.0 34.
2
1La holdig
d æ gbuskhede
89581 56.0 0.2 1.
0
2
K a
1066733 666.7 2.7 11.
6
3
Kæ
278333 174.0 0.7 3.
0
4
G æsland
1435410 897.1 3.7 15.
6
5
Opdy ke
12016 7.5 0.0 0.
1
6
Fjeldma k
3157375 1973.4 8.1 34.
4
7
Ba jo d / Klippe
3912782 2445.5 10.0
8
Skygge
638149 398.8 1.6
9
Vand
12056668 7535.4 30.8
10
Sne
7900422 4937.8 20.2
11
Is / smel e and
5429355 3393.3 13.9
12 Skye
176
0.1
0.0
Samle 39116800 24448 100
Vege a ion
9179248
100.0
9.1. Kange lussuaq
280
281
Appendiks 10
AVHRR punk da a
Eksempel på opbygning a da a il med punk da a a NSIDC.:
32 is he numbe o heade lines including his line
S a da e: 970101
End da e: 971231
Hemisphe e: no h
Name: e h_cu_camp
Cen e column: 2243
Cen e ow: 4785
Radius: 0
Pixels pe sample: 1
Numbe o samples: 730
00=samp : sample numbe
01=chn1 : channel 1 albedo % om alid pixels
02=chn2 : channel 2 albedo % om alid pixels
03=chn3 : channel 3 Kel in om alid pixels
04=chn4 : channel 4 Kel in om alid pixels
05=chn5 : channel 5 Kel in om alid pixels
06=solz : sola zeni h deg ees om cen e pixel
07=sael : sa elli e ele a ion deg ees om cen e pixel
08= eaz : ela i e azimu h deg ees om cen e pixel
09= emp : su ace empe a u e Kel in om alid pixels
10=albd : su ace albedo % om alid pixels
11= ime : GMT ime in hou s om cen e pixel
12=amsk : AVHRR su ace ype mask om cen e pixel
13=cmsk : cloud mask om cen e pixel
14=omsk : o bi mask om cen e pixel
15= alid : numbe o alid pixels in sample
16=clea : numbe o clea pixels in sample
17=ma ch : numbe o cen e pixel o bi ma ches in sample
18=yea : yea
19=day : day o yea
20=local : a ge local ime
00=samp 01=chn1 02=chn2 03=chn3 04=chn4 05=chn5 06=solz 07=sael 08= eaz 09= emp
10=albd 11= ime 12=amsk 13=cmsk 14=omsk 15= alid 16=clea 17=ma ch 18=yea 19=day
20=local 0 0.00 0.00 216.40 210.60 205.30 108.50 30.90 128.50 217.50 0.00 9.90 200 234 11 1
0 1 1997 1 400................ e c.
288
Figu 11.33. Sen in e 1999.
Figu 11.29. Somme 1998. Figu 11.30. B uns 1998.
Figu 11.31. Tidlig in e 1998. Figu 11.32. Mid in e 1999.

289
Appendiks 12
Sa elli spo ing a es g ønlandske ensdy
- ekniske de alje
12.1. Sa elli eleme iens
ud ikling
Siden s a en a 1980e ne e sa elli spo ing
a e es iske dy , ha pa edy og ugle ed
an endelse a ARGOS sa elli en ble e me-
ge udb ed (Fancy e al. 1989, Ha is e al.
1990). Sa elli eleme i e en succes uld me-
ode de ha is sig a æ e e u u de lig
hjælpemiddel, nå man a bejde i øde, an-
skelig ilgængelige om åde og med a e ,
som be æge sig o e s o e a s ande. Eksemp-
le e isbjø ne og alba osse (e.g. Ramsay &
And iashek 1986, Jou en in & Weime ski ch
1990, Messie e al. 1992, Wiig 1995, Be hke
e al. 1996). Da ensdy and e o e id -
s ak e, øde und aom åde , e sa elli sende-
e o e ble e an end på ensdy i Canada
og Alaska (Cu a olo 1986, C aighead &
C aighead 1987, Fancy e al. 1989), i On a-
io (Hillis e al. 1998), i Saska chewan (Fe -
guson e al. 1998), på Ba in Island (Fe gu-
son pe s. comm.), og på de høja k iske cana-
diske øe (Mille 1995). Base e på 15 å s e -
a inge e de almindelig accep e e , a sa-
elli eleme i e en pålidelig og økonomisk
me ode il a ko lægge and ingsmøns e i
øde om åde og o a e , de be æge sig
inden o s o e om åde . A gos posi ionsbe-
s emmelse nes nøjag ighed e sjælden bed e
end 500 - 1.000 m o hind e de alje ede
s udie a dy enes o hold il habi a en. De -
e p oblem e imidle id ed a bli e løs ed
an endelse a GPS-base ede sende e. Fo må-
le med de e a sni e me e de alje e a be-
sk i e, h o dan ARGOS-sys eme i ke , og
a gi e nogle ekniske de alje om, h o dan
sende ne a p og amme e og om da abe-
handlingen.
12.2. H o dan i ke ARGOS
ARGOS e e sama bejde mellem Ame ican
Na ional Oceanic and A mosphe ic Admini-
s a ion (NOAA), Na ional Ae onau ics
and Space Adminis a ion (NASA) og de
anske F ench Cen e Na ional dE udes
Spa iales (CNES). 2 sa elli e i en kons an
polæ bane sende kon inue lig da a il 1 a
3 jo d-s a ione . Nå en sa elli passe e e
halsbånd med en sende (kaldes en PTT 
Pla o m T ansmi e Te minal i ARGOS
e minologi) kan den ud egne sende ens po-
si ion ed a måle, h o ledes Dopple e ek-
en ænd e ek ensen a de mod agne sig-
nal. Fo udsa sende ens sande ek ens ken-
des, e de mulig a ud egne den sandsyn-
lige posi ionen o sende en på jo den. Sa-
elli ens omgangs id e ca. 102 minu e . Ved
pole ne e de eo e isk mulig o ARGOS
a posi ionsbes emme en PTT 28 gange i lø-
be a 24 ime . I gennemsni egis e e AR-
GOS-sa elli en h e sende i ca. 10 minu -
e . H e sa elli passe e en gi en sende på
næs en samme idspunk h e dag.
Ud o e a bes emme sende ens posi ion kan
sa elli en også mod age og ide esende an-
den in o ma ion, som sende en egis e e .
Sende en kan således sende op il 32 by es
in o ma ion som . eks. halsbånde s empe a-
u , ba e ie s spænding, dy e s ak i i e s al
elle en h ilken som hels anden in o ma ion,
som e lag e i halsbånde s hukommelse. Ak-
i i e s alle bes emmes som an alle a ak i-
e inge a ak i i e ssenso en i halsbånde .
Ak i i e s alle opsamles sæd anlig is o e
en 24 ime s pe iode umiddelba o ud o
ansmissionen a da a. De e mulig a lag-
e da a o en 24 ime s pe iode i op il 4 da-
ge o ud o ansmissionen.
Nå sa elli en ha mod age da a a sende-
en, gen ansmi e es da a il en a de 3 jo d-
s a ione , h o a de ia ARGOS da abase
ide esendes il b uge ne. ARGOS p ocesse-
ingen a da a inklude e A10, Animal p o-
cessing, and Loca ion Se ice Plus, som gi e
posi ione a begge side a sa elli banen.
ARGOS posi ionsbes emmelse ildeles en
290
k ali e s- elle klasseka ak e is ik. Klasse ne
e base e på geome ien mellem sa elli og
sende , an alle a da a le e e unde
passagen og sende ens ek enss abili e .
12.3. Sende en
De sende e, som ble an end i denne un-
de søgelse, a ems ille a Telonics Inc.
(A izona, USA). De ble an end 15 sa el-
li / adio halsbånd. 10 halsbånd a nye
(ST-14), mens 5 a idlige e isbjø nehals-
bånd (ST-3), som ble genb ug .
ST-14 halsbåndenes hukommelse ha de e 5
senso o ma :
2 by es: indika o o la spænding
6 by es: ubeny e
8 by es: empe a u index
6 by es: ak i i e s ælle o minu e ø
ansmission
10 by es: ak i i e s ælle o de 24 ime ø
ansmission
ST-3 halsbåndene ha de både 5 og 4 senso
hukommelses alloke inge .
5 senso o ma da a s øm;
2 by es: egis e e ID code
2 by es: indika o o la spænding
2 by es: ubeny e
6 by es: ak i i e s ælle o minu e ø
ansmission
10 by es: empe a u index
10 by es: ak i i e s ælle o de 24 ime ø
ansmission
4 senso o ma da a s øm;
2 by es: egis e e ID kode
10 by es: ak i i e s ælle o 24-48 ime s
o udgående ansmission
10 by es: ak i i e s ælle o 48-72 ime s
o udgående ansmission
10 by es: ak i i e s ælle o 72-96 ime s
o udgående ansmission
Opsamlingen a 24 ime s ak i i e s da a be-
gynd e, nå magne en ble je ne i o bin-
delse med mon e ingen a halsbånde . På
ST-14 halsbåndene il de e ende ilbage il
den næ mes e ime o a indlede s a en a
24 ime s pe ioden.
Senso ens besked-s ø else a al id 32 by-
es. A pladshensyn ble ak i i e sda a al id
di ide e med 85 inden a sendelse a A gos
il mod age en. Følgelig skulle alle ak i i e s-
da a ganges med 85, h ilke ga oplysning
om, h o mange sekunde k iksøl -kon ak-
en i ak i i e ssenso en ble ak i e e i den
pågældende 24 ime s pe iode. Kon ak en
kan kun ippes en gang i sekunde o a
undgå, a ho ed ys en olkes som ak i i e .
De maksimale an al ak i i e sda a, som kun-
ne mod ages a ARGOS, a 1.016,5 = (24
x 60 min. x 60 sek.)/85.
Alle sende ne send e på UHF bølgelængde
401.650 MHz, med en gen agelses a e mel-
lem 60 og 70 sekunde . De udo e indehold
h e halsbånd en no mal VHF sende em-
s ille a Telonics (MOD  400 elle MOD 
225), med en unik ek ens på 157 MHz
bånd. Tilladelse o alle beny ede ek en-
se ble gi e a Tele G ønland.
Fo a o længe ba e ie s le e id ble sende-
en p og amme e il kun a sende i bes em-
e pe iode eksempel is en gang om dagen,
en gang om ugen, i en as cyklus. Fo a op-
ylde p ojek e s o skellige o mål: 1) a s u-
de e and inge gennem le e å , 2) a iden-
i ice e kæl ningsom åde , 3) a unde søge
o s y else i o bindelse med jag , ble de
an end o skellige p og amme inge på o -
skellige ide a å e . Til de ø s e o mål ble
an end en sendecyklus på 7 ime h e 4.
elle 6. dag (mellem 14:00 og 21:00 GMT).
Med henblik på me e de alje ede da a o
kæl nings iden og jag iden ble hal delen
a ST-14-sende ne p og amme e il a sende
h e dag mellem 1. maj og 30. juni (kæl -
ningspe iode), mens den anden hal del ble
p og amme e il a sende a 1. augus il
30. sep embe (jag pe iode). De alje o de
enkel e halsbånd e angi e i Tabel A1.
12.4. Behandling a da a
mod age a ARGOS
Fø da aanalyse, a de nød endig a gen-
nemgå åda a med henblik på a undgå p o-
cesse ing a o e lødige da a. De e a bejde
291
ble ud ø ed hjælp a SAS (S a is isk So -
wa e). De il o ma e , som le e es a A gos,
e anskelige a hånd e e, og 3 p ocedu e
a nød endige ø da a kunne analyse es:
Kon e e ing a da a il søjle o ma
Da de ble mod age adskillige posi ionsbe-
s emmelse a h e sendecyklus, a de en
s o mængde o e lødige da a i de mod agne
da a. På g und a s a is iske p obleme med
hånd e ing a au oko ele ede da a a de
nød endig kun a an ende een posi ionsbe-
s emmelse p . dag (Ha is e al. 1990, De Sol-
la e al. 1999). So e ingen ud alg e de beds
klassi ice ede (ARGOS loca ion quali y in-
dex) da a, som a base e på de s ø s e
an al passage . Kun posi ionsbes emmelse
med k ali e 1-3 e an end . H is de mang-
lede da a, ble den posi ion med de s ø s e
an al mod agne oplysninge alg . H is de
o sa manglede da a ble den ø s e posi i-
on accep e e . De ble o e age en u de-
ing a posi ionsbes emmelse ne, h o i indgik
alg mellem al e na i e posi ionsbes emmel-
se og udlugning a umulige posi ionsbes em-
melse . Gene el a de al e na i e posi ions-
bes emmelse så lang a hinanden, a de
kunne udskilles uden anskelighed på bag-
g und a ilbagelag e a s ande og and ings-
e ninge . Den ø s e posi ionsbes emmelse
a s ede o påsæ ning a sende .
292
293
Appendiks 13
Hånd e ing a dy ene
13.1. Ind angning a dy og
påsæ ning a halsbånd
Ind angning ble o e age uden medicinsk
bedø else. To snescoo e e o ulg e de ud-
alg e dy a h e sin side og be ægede sig
sam idig ind mod dy e , som således il sids
be and sig umiddelba mellem de o sne-
scoo e e. På de e idspunk g eb den ene
chau ø dy e om halsen og s oppede de .
Den gennemsni lige ind angnings id a 2
minu e . Ko es e id a 15 sekunde og
længs e ids um a 4 minu e . H is o øl-
gelsen ikke ha de gi e esul a e e 4 mi-
nu e , ble o søge inds ille o a undgå,
a dy e ble o e ophede . Ind angningen
o egik ed has ighed mellem 40 og 60 km/ .
Snescoo e en ha de ikke di ek e kon ak
med dy e .
Dy e ble as hold ed e g eb om unde -
kæben bag o ænde ne, og mulen ble hold
opad. I nogle il ælde a de en o del også
a ha e e g eb om e ø e elle de ene bag-
ben. Ind ange ens ene ben o e dy e s b ys -
kasse a ils ækkelig æg il a holde dy-
e nede. På in e idspunk sad ind ange en
di ek e på dy e .
De ind angne dy ik en hæ e o e ho ede
unde påsæ ningen a halsbånde og unde
opmålinge ne a dy e . Dy e ble sa i igen
e e 15-20 minu e . Fo a undgå, a hals-
bånde sad o løs på den ynde somme pels
ble de s amme , så de a plads il o
ing e mellem halsbånde og dy e s skind.
Alle mæ kede dy i kede sunde og aske
ed igi elsen.
De sa elli mæ kede dy ble ede ed lo . I
1997-98 ble den nye lo annonce e i adio
og p esse og med en pos e kampagne Skyd
ikke de e ensdy . Halsbåndene ha de en
o ange luo esce ende a e o a gø e dem
ydelige o jæge ne.

294
295
Appendiks 14
Bes ands o hold i kæl ningsom åde
i Ves g ønland 1995, 1997 og 1998
Pe e Aas up & Josephine Nymand
Danma ks Miljøunde søgelse
14.1. Indledning
T adi ionel o e age ensdy and inge
mellem somme - og in e g æsningsom åde
(Thing 1984). I G ønland o ekomme disse
and inge ikke al id, ide de a hænge a
bl.a. bes andenes s ø else og ou age ings-
o holdene. Nå bes andene e små, ophø e
and inge ne mellem in e - og somme om-
åde (Meldgaa d 1986). De imod o ekom-
me de al id, i s ø e elle mind e måls ok,
and inge il kæl ningsom åde , som i eg-
len e mind e om åde inden o somme -
g æsningsom åde ne (Thing 1984).
Kæl nings-om åde ne e æsen lige og k i i-
ske o ensdy ene. Dy ene samles i disse
om åde i iden umiddelba ø kæl ningen
og o bli e he il minds en måned e e
kæl ningen (Thing & Thing 1983). Kendskab
il ensdy enes kæl ningsom åde e e ig-
ig elemen i o al ningen a ensdy bes an-
dene og som g undlag o u de ing a mine-
ale e o skning, u isme og lignende ak i-
i e e s på i kning a ensdy bes andene.
De es g ønlandske ensdy bes andes kæl -
ningsom åde e kun kend i g o e æk og
de e kun gennem ø enkel e egen lige un-
de søgelse a kæl ningsom åde elle o søg
på a a g ænse e en uelle kæl ningsom åde
(Thing 1983/84?).
Kæl ningsom åde ne o bes anden i Kan-
ge lussuaq-om åde og o bes anden syd
o Ame alik jo den indes i indlande næ
indlandsisen i om åde med kon inen al
klima og i om åde , de idlig bli e sne ie
( igu 14.1.) (Thing 1984, Aas up 1984).
Ved en indledende unde søgelse i 1995 sam
i o bindelse med el a bejde ed ø ende
ensdy s eak ione på o s y else ble ind-
samle da a, som e ele an e o ka ak e i-
s ik a ensdy s kæl ningsom åde . I 1997
ble o e age en op ælling a ensdy i kæl -
ningsom åde ed Kange lussuaq. Alle å
ble egis e e da a ed ø ende bes andens
s uk u .
14.2. Me ode
Fly ælling
Med bagg und i en sa elli billed-analyse a
snedække og ege a ion (Jø gensen 1993)
udpegedes om åde , h o ensdy ene ble
op al a as inge ly i ap il/maj 1995.
Tællinge ne ble ud ø a e mind e ly
(Pa ena ia Obse e P58), med høje inge
og boble indue ed bagsæde ne. De løjne
ansek e , som e angi e på igu 14.2., e
iden iske med dem, som beny es ed Na-
u ins i u e s ly ællinge (Ydemann & Pe-
de sen 1999).
Figu 14.1. Kend e kæl ningsom åde i
Ves g ønland.
296
pu e en og de samme ble lye s posi ion
og ly ehøjde, som h e iende sekund ble
o e ø a e bæ ba GPS sys em. Posi io-
ne ne ( ly e u e ne) og obse a ione ne ble
he e e sammenkø  med idssignale ne
a ind alinge ne og a posi ionsangi else -
ne, og endelig isualise e ed hjælp e Geo-
g a isk In o ma ions Sys em (MapIn o).
Tælling i kæl ningsom åde
Den 14. juni 1997 ble de o e age en æl-
ling a ensdy ene i kæl ningsom åde ed
Kange lussuaq. Tællingen ble o e age a
en helikop e (Hughes 500) med o obse a-
ø e . De ble løje 7 ansek e som angi-
e i igu 14.3. De o es ligs e ansek e e
ikke med age i en bes andsopgø else (se
sene e). Tællingen ble ud ø som en s ip
ansek  ælling med en ansek b edde på
2 km. Om åde (omk anse med en ed linie
på igu 14.3.) e de ine e som de egen lige
kæl ningsom åde i 1997.
De a el a bejde i e om åde i 1995 og i
o om åde i 1997 og 1998, se igu 14.2.
De d eje sig om ølgende om åde :
Figu 14.2. T ansek e gennem løje i pe ioden 24.
il 28. maj 1995. Lokali e e o landbase ede el a -
bejde e angi e .
Figu 14.3. Tælling i kæl ningsom åde 14. juni 1997. T ansek e e an-
gi e som linie . De egen lige kæl ningsom åde e ind amme med ed
linie.
De ble an end én obse a ø i h e side
a lye . Obse a ione ne ble ind al på e
kasse ebånd, som a o bunde med en
bæ ba compu e . Tidspunk e o h e ind-
aling (obse a ion) ble egis e e a com-
297
Øs lige del a Nassu uup Nunaa omk ing
posi ionen 67,3°N/50,1°V ( a 16.-19. juni
1995).
Om åde ed Kange lussuaq omk ing
posi ionen 67,1°N/50,3°V ( a 12.-16. juni
1995, a 9.-15. juni 1997, a 24.-30. juli
1997, sam a 14.-21. sep embe 1998).
Uja assui /Qaamassoq om åde no d o
God håbs jo den omk ing posi ionen
65,2°N/51,0°V (Tase suaq) ( a 6.-11. juni
1995 sam a 30. maj-8. juni 1997).
Akia-om åde på as lande no d o
Nuuk ed posi ionen 64,65°N/51,64°V
( a 31. juli-5. augus 1997, sam a 22.-
28. sep embe 1998).
Om åde ne e ma ke e på igu 14.2.
Alle obse e ede lokke ble op al , og dy e-
ne ble om mulig , no e e unde en a g up-
pe ne:
 kal
 å sdy
 simle unde 3 å
 simle o e 3 å
 buk unde 3 å
 buk o e 3 å .
De ble så id mulig egis e e , om simle
ha de kal .
14.3. Resul a e
14.3.1. A g ænsning a
kæl ningsom åde
Obse a ione a oksne dy og kal e obse -
e e ed ly ninge i ap il/maj 1995 e an-
gi e på igu 14.4. Kal e be and sig o -
ins is i om åde ne ind mod indlandsisen.
De e obse e e kal e hel ud mod de es -
ligs e ansek e , speciel i om åde syd o
Sukke oppen Iskappe.
14.3.2. Bes ands o hold
Tabel 14.1. ise an alle a obse e ede dy
ed ly ællingen i ap il/maj 1995. Kal ean-
delen a ie ede mellem de o e om åde , de
ble o e løje . Den la es e kal eandel e på
knap 1% (Angujaa o iup Nunaa), mens
den højes e e på god 12% (U oqqa miu ).
De les e om åde ha dog en kal eandel på
unde 5%.
Tabel 14.2. ise o delingen a obse e ede
ensdy på kal e, simle og bukke base e på
obse a ione , de ble gjo unde de land-
base ede el a bejde i seks o skellige kæl -
ningsom åde i 1995, 1997 sam 1998. De
ses, a kal eandelen a ie e mellem god
26% (Iso oq) og god 34% (Nassu uup
Nunaa). Simleandelen e be ydelig s ø e
end bukkeandelen (gns. 66,5% mod gns.
3,5%).
Tabel 14.1. Obse a ione a ensdy ed ly ællingen 24.-28. maj 1995. I kolonne ne e ligeledes angi e
p ocen andelen a hh . oksne dy og kal e. Den ø s e del a abellen indholde alle obse a ione , h o -
imod den sids e del udelukkende indeholde obse a ione a lokke med kal e.
Om åde An al obs.
i al An al dy
i al Gns.
loks ø -
else
An al
kal e An al
oksne An al obs.
m. kal e An al dy
i al An al
kal e An al
oksne
Angujaa o iup
Nunaa 207 560 2,7 4
0,7% 556
99,3% 4224
18,2% 18
81,8%
Eqalummiu
Nunaa 78 211 2,7 13
6,2% 198
93,8% 10 40 13
32,5% 27
67,5%
Iso oq 135 704 5,2 9
1,3% 695
98,7% 6449
20,5% 35
79,6%
Nassu uup
Nunaa 293 1.073 3,7 33
3,1% 1.040
96,9% 24 111 33
29,7% 78
70,3%
Qaamassoq 164 316 1,9 9
2,9% 307
97,2% 8209
45,0% 11
55,0%
Uja assui
Nunaa 175 348 2,0 17
4,9% 331
95,1% 11 44 17
38,6% 27
61,4%
U oqqa miu 131 413 3,2 50
12,1% 363
87,9% 26 179 50
27,9% 129
72,1%
Akia 65 108 1,7 7
3,8% 101
96,2% 5137
53,9% 6
46,2%
304
would lead o la ge pa o he images would
be masked ou , especially, in he no he n
pa s o he a ea in he beginning and end
o g ow h seasons.
In mid oc obe he sola zeni h angle a ies
app. 10 deg ees in he app. 1,000 kilome e s
om Kap Fa el o he Disko Bay.
The absence o a mosphe ic co ec ion will,
all o he s eqaul leads o an unde es ima ion
o NDVI, see igu e 15.3. bu i has been con-
side ed mo e impo an o ge da a om as
big a eas as possible. E en when applicable,
no a mosphe ic co ec ion has been pe o -
med in o de o ensu e uni o m ea men
o he da a.
15.4. Base da a (chips
console modules)
The Chips Console Modules a e pa s o he
s anda d WinChips ins alla ion, and is only
b ie ly desc ibed he e. Fo a ho ough de-
sc ip ion is e e ed o he Use s Guide
(Hansen 1998b).
15.4.1. NoaaGeo
The NoaaGeo console module calcula es h ee
images wi h sun-sa elli e ela ed angles:
Sola Zeni h Angle (ex ension *.sza)
View Zeni h Angle (ex ension *. za)
Sca e ing Angle (ex ension *.sca)
15.4.2. NoaaBRF
The NoaaBRF console module ex ac s albe-
do images om un ec i ied NOAA AVHRR
channel 1 and 2 images, using he calib a-
ion in o ma ion ex ac ed wi h he Ge AV-
HRR modules.
The albedo in he ou pu images *.a1 and
*.a2 is co ec ed o sola zeni h angles.
15.4.3. NoaaTemp
The NoaaTemp console moduke ex ac s
channel 3, 4 and 5 empe a u e images om
un ec i ied NOAA AVHRR images, using
he calib a ion in o ma ion ex ac ed wi h
he Ge AVHRR modules.
NoaaVI
The NoaaVI console module calcula es di e-
en ege a ion indices, among hese he
NDVI (no malized di e ence ege a ion in-
dex om AVHRR channel 1 and 2. The ege-
a ion index is co ec ed o sola zeni h
angle.
15.5. Geome ic co ec ion
As men ioned p e iously in ch. 15.2.1., i is
possible o geome ically co ec (o ec i y)
Noaa images ex ac ed wi h he Ge AVHRR
console modules, using o bi pa ame e s and
a digi ized coas line. The ec i ica ion is pe -
o med in ou s eps:
1. The digi ized coas line in geog aphic
coo dina es, is ans o med using he
o bi da a ile ex ac ed wi h Ge AVHRR,
2. The ans o med coas line is adjus ed so
i i s he coas line o he un ec i ied
image. This is done in an in e ac i e man-
ne wi h he image da a and ans o med
coas line shown in a iew. Wi h a dialog,
he ans o med coas line is mo ed un il
i i s he coas line o he image.
3. A g id ile wi h in o ma ion on eal wo ld
coo dina e as well as image and pixel
sizes is c ea ed.
4. The ac ual ec i ica ion o he images.
Figu e 15.4.
A
B

305
Fo a ained ope a o , he en i e ec i ica ion
p ocess akes 5-10 minu es, depending on
image size, complexi y o coas line and p o-
cesso speed.
In he p esen con ex , he digi ized coas line
is a 1:2,500,000 (Na ional Su ey and Cada-
s e, Copenhagen) co e ing he whole o
G eenland, om which he a ea o in e es
is clipped. The coas line is clea ly e oneous
in places, eg. The Ame alik Fjo d, sou h o
Nuuk is misplaced some pixels, bu in gene-
al conside ed adequa e as a ade-o be-
ween complexi y (speed) and p ecision.
When he ans o med coas line is adjus ed,
he images shown in he iew is cannel 1, 2
and 4 in he ed, g een and blue channels
espec i ely. The lookup Table (LUT) is his o-
g am equalized as his p oduces almos na-
u al colo s wi h good con as be ween
ocean and land.
The images a e ec i ied o UTM Zone 22
using nea es neighbou esampling, whe e
uppe le co ne has he coo dina es: eas ing
350,000 me e s and no hing 7,650,000 me-
e s. The image dimensions a e 701 samples
(columns) and 1,051 ows wi h pixel dimen-
sions 1,000 * 1,000 me e s (see igu e 15.4B).
The p ecision o he ec i ica ion is es ima ed
o be less han one pixel. When se e al ima-
ges has been s acked, only li le di usion
along coas lines is ound. Howe e , his is
me ely a sign o consis en ec i ica ion (ea-
sily achie ed as only one ope a o has been
in ol ed), he absolu e loca ion in space,
depending on he p ecision o he coas line.
Figu e 15.4. shows some o he s eps in he
ec i ica ion p ocess. Figu e 15.4A is he un-
ec i ied image wi h he ans o med coas -
line o e laid. The ed g id is he a g aphical
ep esen a ion o he esampling g id in o -
de o illus a e he wa ping necessa y o
ec i y he image. Figu e 15.4B is he ec i-
ied image.
Appa en ly, some imes he TBUS o TLEs
a e inco ec and ec i ica ion is impossible,
e.g he coas line i s in he sou he n pa o
he a ea and no in he no he n. In hese
cases o bi pa ame e s om a nea by da e
was used, and da a was ex ac ed again
and ec i ied wi h he new pa ame e s.
15.5.1. Da a p ocessing
Cloud Co e Masking
In o de o pe o m eliable calcula ions on
a ious pa ame e s deduc ed om he AV-
HRR scenes, i is impo an ha cloud co e-
ed pixels a e masked ou , and no con ibu-
ing.
The cloud masking model used he e is adap-
ed om Jø gensen and Hansen 1993 wi h a
ew modi ica ions. The model is a simple de-
cision low model, whe e each pixel is es ed
agains a se ies o c i e ias. The model is
ou lined in igu e 15.5.
One o he main di e ences be ween his
model and Jø gensen & Hansen 1993 is ha
he p esen model ope a es on 16 bi da a in
compa ison wi h 8 bi da a. The e o e all
h eshold alues o he c i e ias had o be
edi ined and he o iginal alues could only
be used as clues. Some o he c i e ias was
expanded wi h mo e h eshold alues.
The pa ame e s used o he c i e ias a e:
Su ace Albedo (alb): Calcula ed as he
mean albedo o AVHRR channel 1 and 2
albedos. This is done using a p og am,
meanalb.exe.
NDVI (nd ): The calcula ion o he NDVI
is desc ibed in ch. 15.3.4.
The e lec ed pa o AVHRR channel 3
( 34): calcula ed as channel 3 empe a u e
sub ac ed om channel 4 empe a u e,
using a p og am T34.exe.
Channel 4 empe a u e (T4): The su ace
empe a u e calcula ed om channel 4,
see ch. 15.3.3.
Channel 1 and 2 di e ence (R12). Calcu-
la ed by sub ac ing he channel 1 digi al
coun om he channel 2 digi al coun
wi h a p og am R12.exe.
306
The cloud masking model i sel is implemen-
ed in he p og am cloudco .exe. The ac ual
cloud masking p ocessis an in e ac i e p o-
cess in ol ing a leas wo s eps igu e 15.6.
Fi s s ep is o un cloudco .exe o he spe-
ci ic scene. The i s ime cloudco .exe is un-
ned o a scene, de aul h eshold alues a e
used. These a e w i en o a con igu a ion
ile o he speci ic scene, while he cloud
mask is w i en o a chips image. Nex , he
esul is checked isually agains colo com-
posi es (channel 1,2 and 4) o single o e lays
(T4, Albedo) o he scene. I he esul is no
sa is ac o y, he h eshold alues a e chan-
ged in he con igu a ion ile and he nex
ime cloudco .exe is unned, hese h eshold
alues a e used. The s eps a e epea ed un il
a sa is ac o y esul is ound.
Each ime cloudco .exe is unned, a esul
esume is w i en o a log ile o he speci ic
scene, wi h in o ma ion on numbe o pixels
classi ied as clouds wi h each c i e ia, as well
as he h eshold alues used in he speci ic
un. This way i is easy o ack changes be-
ween each consecu i e un.
The model pe o ms bes on summe scenes
wi h low snow co e , and manual con igu-
ing is a he he ule han he excep ion.
Especially hin ci us clouds and cloud edges
a e ha d o classi y wi h de aul h eshold
alues. A e ha ing used he model on
many images, howe e , some ypical chan-
ges o he h eshold alues was ound o
sol e mos p oblems. In he case o cloud ed-
ges and hin clouds, su ace ea u es shi-
nes h ough he clouds:
The NDVI so ing c i e ia is inc eased as
clouds wi h NDVI alues up o 0.2 (DN
120) is ound, bu ypically ince eased o
110 (NDVI 0.1)
The de aul su ace empe a u e in c i e-
ia 1 is o low and can be inc eased up o
2,750 (275 K). Typically up o 272 K o
a oiding misclissi ica ion o land pixels.
T34 is he mos e ec i e pa ame e o
wo k wi h in all c i e ias, bu a e y sen-
sible one. One coun oo low o oo high
and he en i e scene is classi ied as clouds.
Typically T34 should be dec eased in o -
de o ca ch hin clouds and edges o app
Figu e 15.5.
Figu e 15.6.
Run
Cloudmask.exe
Visual check o
cloudmask
Edi eshold
alues
App o ed
No
app o ed





NDVI<0.05
F
T4<284 T43>110
R12>120
Albedo<0.05
T34>110
100<R12<150
NDVI<-0.1
5<T34>100
T4>280
Albedo>0.2
Cloud
F ee
Pixel
Cloud
Co e ed
Pixel
102<R12<120
0.425<NDVI<0.475
T4<269
T34>110 T34>115
Albedo>0.2
F
F
F
TT
T
T
T
T
FFT F
TT
307
100-105. Howe e in some cases T34 in
c i e ia 4 should be inc eased. All cloud
co e ed pixels can be classi ied using T34,
howe e , a he expence o massi e mis-
classica ion o cloud ee pixels. Especial-
ly he uppe pa s o he Inland Ice and
he sea is e y sensible o changes in T34.
In some cases misclassi ica ion o hese
su ace ypes has been igno ed as i has
been conside ed mo e impo an o clas-
si y cloud co e ed land pixels. Noise in
channel 3 is known o lead o his si ua-
ion.
R12 has only been changed in a e y ew
cases, and is no conside ed e y impo -
an . A eason o he poo pe o mance
could be ha R12 a e calcula ed on alues
ha a e no compensa ed o senso de-
g ada ion (see ch. 15.2.2.) and he e o e
he di e ence is dependan no only on
su ace e lec ion bu also on senso age.
Ins ead maybe an albedo di e ence
should be used.
Ano he app oach o ensu e ha cloud ed-
ges a e classi ied, is o bu a bu e a ound
all pixels classi ied as clouds, 2-5 pixels.
A common p oblem is ha mixed pixels wi h
especially ice/land and o smalle ex en
sea/land pixels a e classi ied as clouds. An
small inc ease o T34 in c i e ia 4 is o en
enough o unclassi y.
Fjo ds wi h ice is o en classi ied as clouds,
bu his has been igno ed, pa ly because
hese pixels a e masked ou in a la e s age,
and pa ly because jo d og is e y common.
Figu e 15.7. shows an example o a cloud
mask (960718) calcula ed wi h de aul con-
igu a ion alues. The p oblems classi ying
all he clouds a e seen clea ly, eg. In he up-
pe le co ne whe e wa m blueish clouds
a e ound.
Snow Co e
The snow co e calcula ion in his s udy is
based on a linea mixing model, using albe-
do endmembe s o 100% snow co e and
0% snow co e as well as measu ed snow
co e . The snow co e is calcula ed on a sub-
pixel le el and is exp essed as ac ion pixel
a ea co e ed wi h snow (Søgaa d & Thom-
sen 1988):
SC = (Ac - A0)/(A100 - A0)
whe e SC is snow co e , A0 is endmembe
o no snow co e , A100 is endmembe o ull
snow co e and Ac is he measu ed albedo,
in his s udy, he mean albedo a AVHRR
channel 1 and 2 albedos espec i ely, see ch.
15.5.1. How he endmembe s a e de e mi-
ned is desc ibed in ch. 15.5.2.1. and
15.5.2.2. below.
A p og am, snowco .exe, was de eloped in
o de o implemen he abo e o mula.
Endmembe o 0% snowco e
(Backg ound Albedo)
E en hough able alues o albedos o
di e en su ace ypes easily can be ound,
his app oach o inding he albedo o a
Figu e 15.7. Example o a cloud mask (960718)
calcula ed wi h de aul con igu a ion alues.
308
snow ee pixel was no conside ed app o-
p ia e. The classi ica ion p ocess in ol ed,
will always esul in simpli ica ion o he
da a, as he able classes mos ce ain will
be ewe han he land co e classes ound
in a AVHRR scene o 700 * 1,000 pixels.
Ins ead a me hod o es ima ing he albedo
o each pixel is adop ed om B oge e al.
1991. The idea is o s ack cloud ee images
and ind he global minimum alue o each
pixel. The lowes albedo is hen assumed o
be he snow ee albedo. E en hough some
o he images a e pa ly cloud co e ed, a
cloud ee pixel will allways ha e lowe albe-
do han clouds. In o de o his o be ue,
i is o cou se a condi ion, ha all pixels a e
cloud ee on a leas one image in he se ies.
The main p oblem wi h his me hod, is no ,
as p e iously s a ed, clouds, bu cloud sha-
dows as hese has e y low albedo. I is
he e o e ad isable o use images wi h as
low sola zeni h angles as possible, in o de
o minimize his p oblem.
In he p esen con ex his is no conside ed
a p oblem as he images selec ed a e p ac i-
cally all cloud ee o e land. Howe e , on
he inal image, he cloud shadows causes
big p oblems on he Inland Ice. The images
used he e is lis ed in able 15.2. below and
he backg ound albedo image is ound in
igu e 15.8.
Endmembe o 100 %s snow co e
Snow albedo is a highly a iable pa ame e ,
a ying wi h g ain size, amoun o impu i-
ies and sola incidence angle among o he s
(Dickinson 1983). The e o e i was an impo -
an goal o ob ain a ep esen a i e snow
albedo o each image.
Six a eas on ice caps and on he Inland Ice,
conside ed snow co e ed a all imes, was
selec ed, see igu e 15.8. The a eas anges
om app. 700 o 1,000 pixels, and is conside-
ed la ge enough o be ep esen a i e.
All a eas we e examined o cloud co e ,
and i cloud ee, he mean albedo o he
a ea was calcula ed. The a eas was p io i i-
zed so ha a eas on local icecaps had high-
es p io i y. The mean albedo o he cloud
ee a ea wi h he highes p io i y was cho-
sen as he ep esen a i e snow albedo alue.
Albedo alues o all he a eas was w i en
o a da abase o u u e use.
Figu e 15.8. Backg ound albedo image o
G eenland.
Table 15.2.
Image Da e
850820
860810
880826
890813
900730
910726
920801
930728
950730
960718
309
The albedo on he local ice caps was assu-
med o be mo e ep esen a i e o snow co-
e ed land pixels han a eas on he Inland
Ice. The lowe e ain al i ude and icini y
o he sea o he local ice caps will lead o
mo e dus and impu i ies in he he snow
and lead o lowe albedos han on he In-
land Ice. This seem o be he case om he
da a ound, howe e , no s a is ical es s has
been pe o med.
I all o he six a es was cloud co e ed in a
scene, an al e na i e a ea was chosen o
ha scene, and he mean albedo calcula ed.
A sou ce o e o was obse ed in cases
whe e he equilib ium line al i ude (ELA) is
highe is in o abo e he selec ed a eas. In
hese cases he albedo alue will ep esen
exposed ice o sa u a ed snow wi h ypical
albedo alues o 0.3 o 0.45, whe e snow
ypically is in he ange 0.6 o 0.8. I a suspi-
cious albedo alue was ound, he image
was manually checked, and i he ELA was
abo e o in he selec ed a ea, ano he a ea
was chosen.
In p ac ice he he me hod is implemen ed
as a CSL sc ip , p epa ed o ba ch p oces-
sing.
15.6. Da a p esen a ion
In o de o p esen he da a in a clea way,
an o e lay was p oduced o each scene
da e, combining in o ma ion o snow co e ,
NDVI and cloud co e .
The o e lay shows NDVI classes o in e als
o 0.1 in pixels whe e snowco e is less han
o equal o 0.2 and snow co e classes o in-
e als 0.1 in pixel whe e snow co e is g ea-
e han 0.2.
Da a is only shown o land pixels as ice-
caps, Inland Ice and sea is masked ou . A
desc ip ion o he landco e mask is ound
in ch. 15.7.1. Samples o e lays is p esen ed
in ch. 3 o he g ow h season 1995.
15.6.1. Time se ies analysis
Maximum NDVI
As i is use ul o know he NDVI when he
ege a ion is a i s heigh , annual maximum
NDVI o e lays has been p oduced.
I has been done simply by inding he global
maximum o each pixel o all NDVI o e -
lay o a yea . Fo his o be possible i is o
cou se a condi ion ha all pixels a e cloud
ee on a leas one scene.
I is assumed ha a ege a ed pixel allways
will ha e a highe NDVI han a cloud co e-
ed one and no cloud co e masking is used.
When p ocessing he images i appea ed ha
s iping on olde images (be o e 1990) was
accumula ed, as he s ipes had e y high
NDVI. Close examina ion showed ha no
land pixels had NDVI alues highe han
0.55. The e o e he p ocessing was epea ed,
his ime igno ing all pixels abo e NDVI
0.55.
The maximum NDVI o e lay o 1995 is
p esen ed in igu e 15.9.
The e a e wo main sou ces o e o s. Fi s ly,
he da e exhibi ing he highes NDVI alues
is no necessa ily ep esen ed in he da ase ,
and secondly i i is i is likely ha some pi-
xels a e cloud co e ed. Bo h hese cases leads
o a oo low maximim NDVI o ha speci-
ic yea .
No digi ized land mask, ie. an o e lay only
consis ing o land pixels, exis s, making cal-
cula ion o eg. a e ages o all land pixels
di icul . Howe e , du ing he p ocess o e-
mo ing he s ipes i was ound ha i aking
he maximum NDVI o e lay o a yea , and
masking all alues ou below 0.02 and abo e
0.55 an accep able land mask o e lay was
p oduced. The bes esul we e ound using
he 1995 maximum NDVI o e lay. I con-
ains e o s in mixed pixels, masking ou
a eas nea he coas and along he bo de o
he Inland Ice as well as a eas wi h exposed
ocks wi h li le ege a ion. Bu no al e na-
i e exis s and in his case he e o s a e ac-

310
Figu e 15.10. Figu e 15.11.
cep able. The land co e mask is used in
igu e 15.15.
A global maximum NDVI o e lay was also
p oduced by inding he maximum NDVI
alue o each pixel in he annual maximum
NDVI o e lays, see igu e 15.14.
No mal NDVI
As he da a used in his s udy is nea he
comple e no e enly dis ibu ed in ime, a
me hod o ill he gaps is in e pola ing be-
ween he a ailable scenes.
I is assumed ha he cou se o he NDVI
du ing he season ollows a pa abola ie. The
in e pola ion model is a 2. deg ee polyno-
mium.
In o de o a oid using o image pixels and
cloudco e ed pixels in he in e pola ion, a
p ep ocessing s ep was pe o med. An o e -
lay was p oduced (in he ollowing called
CDV) o each scene, whe e all cloud co e-
ed o o image pixels a e gi en he alue 0
and he ac ual in e pola ion is pe o med
on he CDV-o e lays.
The in e pola ion is done in wo s eps:
Fi s he model is calcula ed, a 2. deg ee po-
lynomium esul ing in h ee o e lays wi h
2., 1. and 0. deg ee coe icien s. A RMS o e -
lay and a coun o e lay is also p oduced.
In he p esen con ex only alues anging
om NDVI -0.01 o 0.55 is included in he
in e pola ion o il e ou pa ly he masks
in he CDV-o e lay and pa ly image s ip-
ing (see ch. 15.7.1.).
A p oblem o en encoun e ed in NDVI in e -
pola ion is ha oo ew alues in in he s a
o end o he season can o ce he pa abola
o u n upside down ie. The legs o pa a-
bola is poin ing upwa ds. This is he case in
he Va na e i pixel in 1995, whe e he las
h ee scenes in he end o he season a e
Figu e 15.9.
0.0
0.60
0.50
0.40
0.30
0.20
0.10
NDVI
Land pixels
Isungua
B ayasł
I inne a
Ilulialik
Qugsuk
Qassia suk
Kanasu
Va na e i
050 75 100 125 150 175 225200 250 275 300
200
250
150
100
50
NDVI
Day numbe
Cloud Co e ed pixels
O Image pixels
Qassia suk 1995, In e pola ed
Va na e i 1995, In e pola ed
Qassia suk 1995, Image pixels
Va na e i 1995, Image pixels
50
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
210
220
230
240
250
260
270
280
290
Daynumbe
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
No malized Di e ence Vege a ion Index
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
No Da a
-0.30
-0.15
0.00
0.15
0.30
50
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
210
220
230
240
250
260
270
280
290
All Land Pixels
Isungua
B ayasł
I inne a
Ilulialik
Quksuk
Kanasu
Va na e i
Qassia suk
311
cloud co e ed, see igu e 15.10. I is seen
om igu e 15.10. ha using his model
would lead o disas ous esul s, wi h NDVI
inc easing expone ially owa ds he end o
he season.
A simple me hod o il e ou hese cases is
o eplace he second and i s deg ee coe i-
cien s wi h he alue ze o i he second de-
g ee coe icien is g ea e han 0. The 0. de-
g ee coe icien is eplaced wi h he alue
250 esul ing in a mask alue in he pixel o
all esul ing images. The d awback is ha a
pixel is masked ou o he en i e yea e en
i he s a and mid pixels a e good, as in he
Va na e i pixel in 1995. Bu his is o p e e ,
compa ed o esul s based on an in e pola-
ion on clouds.
The nex s ep in he in e pola ion p ocess is
he calcula ion o esul ing images.
The in e pola ion is done in 10 days in e als
s a ing a day 60 (Ma ch 1., Feb ua y 29.
in lapse yea s) and ending a day 290 (Oc-
obe 27./26.) esul ing in 24 o e lays each
yea .
An example o an in e pola ion esul is
shown in igu e 15.11., whe e in e pola ed
NDVI is shown o 1995 o each o he es -
a eas.
Figu e 15.12 shows he dis ibu ion o scenes,
in each o he 13 yea s used in he p esen
s udy. The blue do s ep esen s image da a
and he e ical ed lined ep esen s he in-
e pola ion da es. In o de o calcula e a no -
mal nd i, a e age o e lays has been calcu-
la ed along he ed lines. In his way he no -
malnd i o a seaon is ep esen ed by 24 a-
lues o each pixel. The no mal NDVI o
he eigh es a es is p esen ed in igu e
15.17.
Leng h o g ow h season
In he p esen con ex a pixel is de ined as
ege a ed when he spa ial snow co e is
below 20%. Then he s a o he g ow h sea-
son in a pixel o a speci ic yea , can be de i-
ned as he day, he snow co e alls below
20% and likewise he end o he g ow h sea-
son can be de ined as he day he snowco e
exceeds 20%.
The s a and end da es o he g ow h sea-
son o each pixel is ound, by a simple line-
a y in e pola ion ou ine which is ske ched
in igu e 15.13.
The wo cases a e: 1) S a o g ow h season.
The las image wi h snow co e below 20%
and he i s image wi h snow co e abo e
20% a e ound and he day numbe o
snow co e 20% is in e pola ed om hese
poin s. 2). The end o he g ow h season is
ound in he same way, only he e, he poin s
used o in e pola ion is he las image wi h
snow co e below 20% and he i s image
wi h snow co e abo e 20%.
Figu e 15.12. Figu e 15.13.
60
70
80
90
100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
200
210
220
230
240
250
260
270
280
290
300
Daynumbe
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
Yea
Daynumbe
Snow Co e
0.20.2
SC
Day1Day0.2, s a Day2Day1Day0.2, end Day2
SC
1
SC
2
SC
SC
1
SC
2
S a o
G ow h Season End o
G ow h Season
Leng h o G ow h Season =
(Day
0.2, end
- Day
0.2, s a
)
312
The ou ine is execu ed wice o each yea ,
whe e only images be o e Augus 1. is used
o calcula ing he s a o he g ow h sea-
son, and only images a e july 1. is used o
calcula- ing he end o he g ow h season. I
no meaning ull alue is ound a alue o
ze o is assigned.
The leng h o he g owing season each yea
is ound by sub ac ing he end o season
o e lay wi h he s a o season o e lay.
15.7. Resul s
In he ollowing chap e , p esen ing esul s,
no all da a has been included. Resul s ega -
ding whole scenes a e ep esen ed by show-
ing esul s om 1995, and pixel based e-
sul s showed o each o he eigh es a eas
shown in igu e 15.1.
15.7.1. Composi e maps
Figu e 15.15b-p. p esen s composi e maps
o he g ow h season 1995. Figu e 15.15a.
is he legend o all composi e maps.
15.7.2. Maximum NDVI
Figu e 15.14. p esen s he global maximum
NDVI o e lay. As expec ed igu e 15.14.
shows ha a eas wi h high NDVI alues a e
ound in a eas away om he coas whe e a
d ye end wa me clima e p e ails.
In igu e 15.16. he maximum NDVI o
each o he es a eas as well as o all land
pixels is p esen ed.
Fo all yea s he maximum alue ound is
a ound 0.55, in an a ea nea Kange lussuaq.
Kanasu exhibi s he lowes alues, wi h no
yea s exceeding 0.3 while highes alues a e
ound in Va na e i wi h almos all yea s
abo e 0.4.
15.7.3. No mal NDVI
The no mal nd i o a g ow h season is p e-
sen ed in igu e 15.17. o each o he es
a eas. The g ay ba s shows how many o
po en ial 13 images has been used in he cal-
cula ion. I is seen ha he mo e images
used, he mo e he NDVI ollows a pa abo-
la. As in igu e 15.16. Kanasu has he low-
es NDVI alues h ough he season while
Va na e i and I inne a has he highes .
15.7.4. Leng h o g ow h season
Figu e 15.16. is a summa y o when he
g ow h season s a s, ie, when hen he snow
co e in a pixel is below 0.2. i is seen ha
in he eigh pixels ea lies da es a e in medio
Ap il o p imo May, while he la es season
s a s anges om p imo June o ul imo july.
A mean day numbe is also calcula ed, wi h
da es a ound p imo June o all es a eas.
Figu e 15.17. summa izes he day numbe
o he end o he g ow h season (snow co e
> 0.2) o he eigh es a eas. The ea lies
end o season co e s a la ge pe iod o ime
o app. 2 mon hs om ul imo June o ul imo
Sep embe . In con as , he la es end o sea-
son is e y uni o m o he eigh a eas, all
a ound medio Oc obe . The a e age end o
season da a anges om p imo Sep embe
o p imo Oc obe .
Figu e 15.14.
313
Figu e 15.15a-p.
320
15.10. Re e ences
B oge, N., P.V. Jø gensen & Scha ling 1991.
Sneko lægning il hyd ologisk b ug i No ge. Ins i u e
o Geog aphy, Uni e si y o Copenhagen.
Dickinson, R.L. 1983.
Land su ace p ocesses and clima e - Su ace albedo
and ene gy balance. In: Sal zman, B. (ed.). Theo y o
clima e. Ad an es in geophysics 25: 305-353.
Hansen, L. 1998a.
Winchips Use s Guide, Ins i u e o Geog aphy, Uni e -
si y o Copenhagen.
Hansen, L. 1998b.
Winchips Console Modules Use s Guide, Ins i u e o
Geog aphy, Uni e si y o Copenhagen
Jø gensen, P.V. & B.U. Hansen 1993.
Sa elli base e ko lægning a snedække og ege a ion
på kys næ e dele a de es lige G ønland. Ins i u e o
Geog aphy, Uni e si y o Copenhagen.
Naga aja Rao, C.R. & J. Chen 1998a.
Calib a ion o mulae o he isible and nea in a ed
channels og he Ad anced Ve y High Resolu ion
Radiome e on boa d he Noaa-7, -9, -11 spacec a :
An upda e. h p://o bi ne .nesdis.noaa.go /o a/
calib.h ml.
Naga aja Rao, C.R. & J. Chen 1998b.
Calib a ion o mulae o he isible and nea in a ed
channels og he Ad anced Ve y High Resolu ion
Radiome e on Noaa-14 spacec a . h p://
140.90.207.25:8080/EBB/ml/niccal.h ml.
Simpson, J.J., J. S i & M. Sienko 1998.
Imp o ed es ima es o he a ea ex en o snow co e
om AVHRR da a. Jou nal o Hyd ology, ol. 204: 1-
23.
Søgaa d, H. & T. Thomsen 1988.
Applica ion o Sa elli e da a o Moni o ing snow co e
and Runo in G eenland. No dic Hyd ology. ol. 19.
Teille , P.M. 1997.
A s a us o e iew o ea h obse a ion calib a ion/
alida ion o e es ial applica ions. Canadian. J. o
Remo e Sensing, ol. 23, no. 4: 291-298.

[Document text truncated for crawler view.]