1
H idbog om h idh ale
Rappo il ange ne i G ønland om den
idenskabelige iden om h idh ale
Teknisk appo n . 35, 2001
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
2
Ti el: H idbog om h idh ale . Rappo il ange ne i G ønland om den idenskabelige
iden om h idh ale
Fo a e e: Ki s en Rydahl & Mads Pe e Heide -Jø gensen
O e sæ else: Aage Lenne
Layou : Ki s en Rydahl
Se ie: Teknisk appo n . 35, 2001
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Fo side o o: Mads Pe e Heide -Jø gensen
ISBN: 87-90024-74-5
ISSN: 1397-3657
Finansie ing: Miljøs y elsen med Dancea-midle . Den inansielle s ø e a Miljøs y elsen be yde ikke, a
appo ens indhold a spejle Miljøa y elsens holdninge
T yk: Oddi p in ing L d., Reykja ik, Island
Oplag: 100
Re e ence: Rydahl, K. & M.P. Heide -Jø gensen, 2001.
H idbog om h idh ale . Rappo il ange ne i G ønland om den idenskabelige iden om
h idh ale . Teknisk appo n . 35. Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u , Nuuk.
Rek i e es hos: Pinngo i ale i ik
G ønlands Na u ins i u
Pos boks 570
3900 Nuuk
Tl .: +299 32 10 95
Fax: +299 32 59 57
w w w.na u .gl
3
H idbog om h idh ale
Rappo il ange ne i G ønland om den
idenskabelige iden om h idh ale
K. Rydahl
&
M.P. Heide-Jø gensen
Teknisk appo n . 35, 2001
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
4
Ko o e G ønland
5
H idbog om h idh ale H idbog om h idh ale
H idbog om h idh ale H idbog om h idh ale
H idbog om h idh ale
Rappo il ange ne i G ønland om den
idenskabelige iden om h idh ale
Fangs en a h idh ale i G ønland egule-
es a G ønlands Hjemmes y e. Fangs en e
i dag ikke k o e e , men de e as sa jag -
egle o angs en i
Hjemmes y e s be-
kend gø else n . 30 a 11. ok obe 1995
sam
Hjemmes y e s bekend gø else n . 6
a 29. eb ua 1996 om angs a h idh a-
le
. Som bagg und o as sæ elsen a eg-
le ne mod age Hjemmes y e ådgi ning
a den No da lan iske Ha pa edy kom-
mission, (No h A lan ic Ma ine Mammal
Commission, NAMMCO) og den Cana-
disk-G ønlandske Fælleskommission o
Be a ing og Fo al ning a Na - og H id-
h ale (Canada-G eenland Join Commis-
sion o he Conse a ion and Manage-
men o Na whal and Beluga, JCCM).
Biologe ne u de e , a bes anden a h id-
h ale e gåe ilbage med ca. 60% (an alle
a h idh ale e hal e e ) i løbe a de se-
nes e 20 å . Biologe ne mene , den nu æ-
ende angs e o s o og med ø e , a be-
s anden o sæ e med a gå ilbage. En
angs på 100 h idh ale om å e e bæ e-
dyg ig. H is den nu æ ende angs o -
sæ e , il h idh ale ne om ca. 20 å æ e
o s unde a Ves g ønland.
Biologe ne mene , esul a e ne a unde sø-
gelse ne e ydelige og ise en kla en-
dens. De mene , de e ils ækkelig iden
il a age en beslu ning om h idh ale nes
em id, og a de skal gø es noge nu, h is
den em idige angs skal sik es.
På ods a den g undige k ali e ssik ing a
den idenskabelige ådgi ning mene
h idh al ange ne i G ønland ikke, a de
esul a e som emlægges i NAMMCOs
idenskabelige komi e e ils ækkelig el-
unde byggede. De mene helle ikke, a
esul a e ne e i o e enss emmelse med de-
es egne e a inge .
I denne appo besk i es isse dele a
”den idenskabelige iden” om h idh a-
le ne. Rappo en e uda bejde som op ak
il en dialog med ange ne om, h o uenig-
heden e , og h ad de e . kan gø es o a
opnå en s ø e g ad a enighed om s a us
o h idh ale ne.
IndledningIndledning
IndledningIndledning
Indledning
6
l
l
l
l
l
l
l
l
l
l
No ge, Island, Fæ øe ne og G ønland e
medlemme a NAMMCO. NAMMCOs
Råd (Council) bes å a embedsmænd a
de i e lande og e de o gan, som bes em-
me , h ilke spø gsmål NAMMCO skal a -
bejde med. Nå e elle le e a medlems-
landene anmode om de , kan NAMMCOs
Råd bede NAMMCOs idenskabelige ko-
mi e om a bes a e e spø gsmål, man ha
b ug o a å belys .
E spø gsmål a i 1999:
”H o mange h idh ale kan man ange i
Ves g ønland uden a bes anden gå il-
bage?”
NAMMCOs idenskabelige komi e be-
handlede spø gsmåle . Udo e biologe a
de enkel e medlemslande an ende den
idenskabelige komi e også ekspe e a
and e lande. Komi een ha således ind-
kald biologe a Canada, USA (Alaska),
Rusland, Mexico og Syda ika il u de ing
a spø gsmåle om angs en a h idh ale .
Den idenskabelige ådgi ning bygge på
unde søgelse a h idh ale ne ed G øn-
land og sammenligninge esul a e ne med
unde søgelse a and e om åde . Resul a-
e ne a unde søgelse ne bli e ø s disku-
e e og k i ise e a g uppen a in e na io-
nale ekspe e , som sik e a k ali e en a
ådgi ningen e i o den. De e e enes
man om e s a il NAMMCOs Råd, som
igen disku e e spø gsmåle , inden man
a gi e sin anbe aling il den g ønlandske
ege ing (Lands inge ).
Bagg unden o den biologiske ådgi ning a NAMMCOBagg unden o den biologiske ådgi ning a NAMMCO
Bagg unden o den biologiske ådgi ning a NAMMCOBagg unden o den biologiske ådgi ning a NAMMCO
Bagg unden o den biologiske ådgi ning a NAMMCO
Senes e ådgi ning a NAMMCOSenes e ådgi ning a NAMMCO
Senes e ådgi ning a NAMMCOSenes e ådgi ning a NAMMCO
Senes e ådgi ning a NAMMCO
I juni måned 2000 o en liggjo de NAM-
MCO den senes e ådgi ning o h idh a-
le ne ed Ves g ønland. Rådgi ningen gi-
e le e mulighede o , h o dan o al -
ningen kan ænd es, men alle bygge på
disse esul a e , som biologe ne i NAM-
MCO a enige om:
Tællinge ne a ly ise , a an alle a
h idh ale e alde med me e end 60%
siden 1982. De peges på den s o e
angs som å sag il ilbagegangen.
De be egnede an al h idh ale ed
Ves g ønland i 1998/99 e 7.941, og de
e e s o sandsynlighed o (med 95%
sikke hed), a an alle e mellem 4.264
og 14.789 h ale .
Den nu æ ende angs e le e gange
s ø e end bes anden kan åle.
H is de emo e bli e ange så man-
ge h ale som nu, il h idh ale ne
sandsynlig is æ e o s unde a Ves -
g ønland i løbe a de næs e 20 å .
Fangs en skal beg ænses il 100 h ale
om å e o a s oppe ilbagegangen i
an alle a h ale .
De e mulig is 2 adskil e g uppe (be-
s ande) a h idh ale ed Ves g ønland,
men de mangle bed e dokumen a ion
a de e.
De e ingen oplysninge om nye om å-
de o h idh ale , som kan o kla e il-
bagegangen i an alle a h idh ale ed
Ves g ønland.
En em idig k o e bø o deles il
angs om åde ne i samme o hold, som
den nu æ ende angs .
H idh ale ne bø edes i bes em e pe-
iode o a gø e de mulig o h ale -
ne a ende ilbage il om åde , de idli-
ge e ha ophold sig i.
Hunne og unge bø besky es o a
sik e ep oduk ionen.
7
JCCM e o ko elsen o den Canadisk-
G ønlandske Kommission o Be a ing og
o al ning a Na h ale og H idh ale .
Kun Canada og G ønland e medlemme ,
men JCCM unge e ligesom NAMMCO,
ide de e en kommission som bede en
idenskabelig a bejdsg uppe om a bes a e
spø gsmål om h idh ale nes s a us. I den
idenskabelige a bejdsg uppe del age ca-
nadiske og g ønlandske biologe . Nå kom-
h ale ne e en a de a e , de o e in e i
de e om åde.
Fo ekoms en a h idh ale ed Ves g øn-
land ha ænd e sig gennem de senes e 70-
90 å . Tidlige e and ede h idh ale ne hel
ned il Qaqo oq, h o de ø 1900 ble
ange en del h idh ale h e å . E e -
hånden e h idh ale ne o s unde a
Sydg ønland, og i dag bli e de kun se å
lokke syd o Manii soq.
Ud iklingen i an alle a Ud iklingen i an alle a
Ud iklingen i an alle a Ud iklingen i an alle a
Ud iklingen i an alle a
h idh ale h idh ale
h idh ale h idh ale
h idh ale
De les e h idh ale , de o e in e ed
Ves g ønland, opholde sig i om åde a
Qeqe a suaq il Manii soq. He opholde
h ale ne sig gennem en længe e pe iode.
Pinngo i ale i ik ådgi e G ønlands
Hjemmes y e om h idh ale , og en mege
æsen lig opga e ha æ e a ølge ud ik-
lingen i bes anden a h idh ale ed Ves -
g ønland. De gø Pinngo i ale i ik bl.a.
ed med jæ ne mellem um a ælle h ale -
ne a ly. Pinngo i ale i ik ha al h id-
h ale i 1981, 1982, 1990, 1991, 1993,
1994, 1998 og 1999. I 1981 og 1982 s ak e
ællingen sig ned il Nuuk, men de ble
ikke obse e e nogen h idh ale syd o
Manii soq. De o undlod man i 1990,
1991 og 1993 a dække om åde syd o
Manii soq. Fange ne ha imidle id le e
gange pege på, a h idh ale ne opholde
JCCMJCCM
JCCMJCCM
JCCM
missionen å s a e a den idenskabelige
a bejdsg uppe, ud o me den sin ådgi -
ning il G ønland og Canada om, h o dan
h idh ale ne skal o al es.
JCCM ha ikke disku e e h idh ale nes
si ua ion siden 1997, men i løbe a 90’e ne
ha JCCM le e gange k a ig anbe ale
G ønland a educe e sine angs e . JCCM
ligge de med på linje med NAMMCO.
H idh ale ed G ønland - an alle a h ale H idh ale ed G ønland - an alle a h ale
H idh ale ed G ønland - an alle a h ale H idh ale ed G ønland - an alle a h ale
H idh ale ed G ønland - an alle a h ale
Siden s a en a 1980’e ne ha biologe a
Pinngo i ale i ik/G ønlands Fiske iun-
de søgelse indsamle oplysninge om
h idh ale ne ed Ves g ønland. De d eje
sig bl.a. om oplysninge om bes andens
s ø else ( ællinge a ly), s ø elsen a e -
e å s ække (helikop e ekognosce ing),
h ale nes and inge (sa elli sende e), lo-
kale bes ande a h idh ale (bes ands-
s uk u , and inge , DNA), angs ens ind-
lydelse på bes anden ( o deling a hanne ,
hunne og unge i angs en) og ep oduk-
ion (g a ide hunne , os e e c.).
De udo e ha biologe ne an end o i-
cielle angs s a is ikke (Kongelig G øn-
landske Handel, Minis e ie o G ønland,
E h e sdi ek o a e , Pinia neq) og oplys-
ninge om indhandling a ma ak o a å
oplysninge om angs ens s ø else.
Ha pa edy og ugle o e in e Ha pa edy og ugle o e in e
Ha pa edy og ugle o e in e Ha pa edy og ugle o e in e
Ha pa edy og ugle o e in e
ed V ed V
ed V ed V
ed Ves g ønlandes g ønland
es g ønlandes g ønland
es g ønland
Om in e en opholde mange ha ugle og
ha pa edy sig ed Ves g ønland i om å-
de mellem Qeqe a suaq og Manii soq.
Uds ækningen a om åde ænd e sig al
e e is o holdene. Isen be æge sig mege
og bli e hele iden på i ke a ind- og
s øm o hold og a de a me and, de
komme a A lan e ha e . De e e ela-
i la ande om åde med gode o hold
o plan e og dy og åben and. H id-
8
sig længe e mod syd. De o ble ællingen
i 1994 supple e med en ly ekognosce ing
il Paamiu , og i 1998 og 1999 ble om å-
de o ællingen ud ide , så de s ak e sig
il Paamiu . Ingen a å ene ble de dog se
h ale syd o Manii soq.
Sådan o egå en ly ællingSådan o egå en ly ælling
Sådan o egå en ly ællingSådan o egå en ly ælling
Sådan o egå en ly ælling
Unde ællingen ølge pilo en en as u e,
som bes å a e s o an al linie ( ansek-
e ), de s ække sig es på a kys en.
Nogle a linie ne nå ca. 80 km ud a ky-
s en. I h e side a lye sidde en obse a-
ø og spejde e e ha pa edy . H e
gang en a obse a ø e ne se h ale elle
and e ha pa edy , ind ale han sin obse -
a ion di ek e il en båndop age . Han o -
ælle h ilken a de e , h o mange dy
de e , h o lang a lye dy ene e og
h o dan dy ene eage e på lye . Båndop-
age en egis e e au oma isk lye s posi-
ion. Biologe ne ha desuden e ideoka-
me a unde lye , som ilme ha o e la-
den unde hele ly ningen.
De kan god æ e anskelig a se dy ene
h is de e bølge elle då lig sig (is åge,
skye elle lignende). De o ly e biolo-
ge ne kun, nå de e gode be ingelse o
obse a ø e ne.
Obse a ione ne bli e e e Obse a ione ne bli e e e
Obse a ione ne bli e e e Obse a ione ne bli e e e
Obse a ione ne bli e e e
o ejl o ejl
o ejl o ejl
o ejl
E e ly ningen bli e alle obse a ione ne
a båndop age en sk e e ind på en com-
pu e .
Uanse h o opmæ ksomme og e a ne
obse a ø e ne e , il de al id æ e h ale ,
som bli e o e se . De e anskelig o
obse a ø e ne a se de h ale , de e lang
a lye , h ale kan ”skygge” o hinan-
den, og nogle a h ale ne e dykke så
lang ned, a de e umulig a se dem. Nå
hele ællingen e æ dig, bli e an alle a
obse e ede h ale de o jus e e o ejl,
så biologe ne å e me e p æcis /ko ek
al. Biologe ne jus e e de an al a h ale ,
obse a ø e ne ha se , på p æcis samme
måde h e gang, de e la e en ly ælling.
M.P.Heide-Jø gensen
9
Figu 1.Figu 1.
Figu 1.Figu 1.
Figu 1. S ege ne ise den u e, lye ulg e unde ællingen a
h idh ale i 1998. Figu 2.Figu 2.
Figu 2.Figu 2.
Figu 2. Ci kle ne og p ikke ne ise , h o ælle ne så h idh ale i
1998, og h o mange de så.
(Kilde: G ønlands Na u ins i u )
(Kilde: G ønlands Na u ins i u )
16
TT
TT
Tabel 2.abel 2.
abel 2.abel 2.
abel 2.
1862 – 1890
I denne pe iode ble indhandlingen il KGH egis e e .Tabellen he ise indhandlingen a h idh ale i
Qaqo oq, Paamiu , Nuuk, Manii soq og Sisimiu sam indhandlingen a h id- og na h ale i Aasiaa ,
Qasigianngui , Ilulissa , Ri enbenk, Qeqe a suaq, Uummannaq og Upe na ik. Indhandlingen i Aasiaa
og no do e bes od ganske o e ejende a h idh ale .
Tallene e gengi e a H. Winges sk i om G ønlands Pa edy a 1902.
Å
Qaqo oq
Paamiu
Nuuk
Manii soq
Sisimiu
Aasiaa
Qasigianngui
Ilulissa
Ri enbenk
Qeqe a suaq
Uummannaq
Upe na ik
1862 18 94 32 29 9 17 114
1863 22 63 23 52 14 49 94
1864 15 94 41 120 11 121 166
1865 12 20 25 72 12 118 64
1866 18 59 79 107 24 79 126
1867 10 117 109 142 6 89 151
1868 19 37 52 98 15 45 66
1869 69 164 139 157 16 147 183
1870 25 119 121 151 7 321 90
1871 12 149 96 136 16 138 126
1872 3 151 93 141 22 185 88
1873 11 102 59 172 8 84 115
1874 9 108 163 96 23 144 82 149 27 52 127
1875 2 197 273 94 53 58 21 145 13 68 86
1876 3 11 336 384 169 29 86 57 130 18 93 95
1877 2 3 253 394 153
1878 8 9 177 398 172
1879 5 302 525 178
1880 13 11 326 344 236
1881 13 12 209 253 140
1882 3 5 212 226 157
1883 2 12 193 186 148
1884 2 14 77 198 71
1885 5 15 296 356 121
1886 1 7 125 284 240
1887 12 171 262 94
1888 5 6 135 171 118
1889 3 15 130 182 74
1890 7 200 216
To al
313
317
568
323
492
624
332
875
835
673
683
851
980
1.010
1.411
805
764
1.010
930
627
603
541
362
793
657
539
435
404
423
17
TT
TT
Tabel 3.abel 3.
abel 3.abel 3.
abel 3.
1906 – 1951
Tallene o indhandlinge a h idh ale i denne pe iode s amme a Meddelelse a Di ek o a e o den
Kongelige G ønlandske Handel, Be e ninge og Kundgø else ed ø ende kolonie ne i G ønland sam
Be e ninge ed ø ende G ønlands S y else.
Å
Nuuk
Manii soq
Sisimiu
Disko Bug
Kange sua siaq
Uummannaq
Upe na ik
To al
1906 Ca. 400 400
1907 90 150 240
1908 109 109
1909 161 161
1910 98 98
1911 300 300
1912
1913 530 66 596
1914 Ca. 670 670
1915 200 300 100 600
1916 300 150 450
1917 150 60 210
1918
1919 400 700 40 1.140
1920 200 200
1921
1922 380 1.000 50 25 1.455
1923 874 874
1924 950 100 1.050
1925 950 50 50 1.050
1926 1.500 25 1.998
1927 700 100 100 1.373
1928 100 573
1929 76
Ial
1.894.
S a e
il 473
p . å 0 e 1.000 1.549
1930 33 311 344
1931 40 268 200 107 615
1932 183 610 108 105 1.006
1933 90 106 196
1934 1 24 13 240 12 290
1935 1 8 47 56
1936 4 2 65 20 48 139
1937 4 41 49 22 116
1938 1 7 8 19 127 162
1939 4 2 34 178 83 351 652
1940 2 3 99 186 139 351 780
1941 1 1 78 326 133 120 659
1942 1 36 380 146 127 690
1943 3 27 146 63 28 267
1944 1 20 324 27 328 700
1945 1 1 56 238 13 28 337
1946 5 11 207 57 63 70 413
1947 9 189 54 8 36 296
1948 122 122
1949
1950 24 24
1951 17 17
18
TT
TT
Tabel 4.abel 4.
abel 4.abel 4.
abel 4.
1954 – 1999
He e de o icielle al o angs a h idh ale i pe ioden 1954 – 1999 gengi e . Oplysninge ne a 1954 –
1974 e sandsynlig is mege p æcise, men de e s adig mangle . De mangle bl.a. oplysninge a
A ane suaq/ Qaanaaq sam o Sisimiu o en del å . Siden 1975 e de o icielle egis e inge a
angs e ne ble e g ad is me e up æcise sam idig med, a æ dien a ma ak e s ege . I 1994 begynd e
de a komme oplysninge om angs en ia de nye angs appo e ingssys em Pinia neq. Kilde:
Å
A ane suaq/
Qaanaaq
Upe na ik
Uummannaq
Disko Bug
Sisimiu
Manii soq
Nuuk
Paamiu
&
Sydg ønland
To al
1954 16 61 1.774 23 1.874
1955 10 3 275 11 1 300
1956 9 8 373 29 5 424
1957 6 11 391 95 503
1958 3 4 182 35 1 225
1959 12 12 243 42 309
1960 13 6 179 17 1 216
1961 32 15 6 219 47 1 11 14 345
1962 85 9 7 186 23 8 11 329
1963 75 18 12 93 8 12 11 229
1964 125 4 6 166 8 4 18 331
1965 150 20 53 214 24 18 9 488
1966 25 88 398 24 13 12 1 561
1967 34 66 369 76 47 4 596
1968 97 65 1.013 46 38 1.259
1969 111 36 661 100 40 30 978
1970 17 334 6 1.133 10 24 1.524
1971 2 238 3 328 123 4 41 739
1972 293 25 362 135 11 14 1 841
1973 262 33 581 121 70 1.067
1974 21 195 15 512 135 8 25 2 913
1975 3 150 19 268 130 4 33 607
1976 13 77 12 953 72 48 1.175
1977 14 240 49 379 43 13 65 803
1978 20 104 44 452 77 5 17 719
1979 25 250 22 379 35 12 18 741
1980 30 191 100 412 109 45 1 888
1981 76 343 95 340 62 23 78 1.017
1982 127 329 17 313 95 13 894
1983 53 233 19 194 99 2 1 601
1984 21 333 15 352 25 16 1 763
1985 190 188 6 177 25 17 8 611
1986 500 4 114 2 620
1987 550 13 29 8 6 606
1988 125 125 250
1989 427 2 30 40 499
1990 2 346 8 684 23 1.063
1991 50 400 100 550
1992 661 26 687
1993 119 339 26 194 80 25 14 1 798
1994 24 188 19 239 105 38 3 2 618
1995 84 194 18 301 116 56 10 1 780
1996 7 86 21 245 131 26 25 1 542
1997 16 162 28 243 101 7 18 1 576
1998 51 162 38 312 125 19 30 7 744
1999 21 42 14 116 30 4 6 6 239
(Kilde: Anon. 1953-1971; Bo n 1987; Bo n & Kapel 1986; Heide-Jø gensen 1994; kapel 1977, 1983, 1985; Kapel & La sen 1984)
19
l
l
l
l
l
l
1994 begynd e de a komme oplysninge
om angs en ia de nye angs appo e-
ingssys em Pinia neq.
De les e h idh ale bli e ange ed Sisi-
miu , i Disko Bug sam ed Upe na ik.
Rappo e ingen a angs e i Manii soq og
sydo e il Paamiu & Qaqo oq e de les e
H idh ale e anedy . De ølges med den
samme g uppe a dy gennem hele li e .
G uppen ha as e om åde , som den op-
holde sig i somme og in e , og som den
ende ilbage il å e e å på nogenlunde
samme id. H is jag en på h idh ale i e
bes em om åde e o s o , kan de i sids e
ende ø e il, a denne g uppe a h ale bli-
e ud ydde .
å på unde 50 h ale , og de les e h ale
e o men lig ange no d o Manii soq.
Siden 1993 ha de å lige angs e ed Ves -
g ønland æ e på ca. 500 h ale om å e ,
mens de i pe ioden a 1965 – 1990 ble
appo e e om god 700 angs e om å e
ed Ves g ønland.
Fak aFak a
Fak aFak a
Fak a
Ind il ca. 1930 ankom h idh ale ne i decembe måned il Sydg ønland, h o de
ophold sig em il ap il/maj måned.
Siden 1862 e angs en a h id- og na h ale egis e e i o icielle angs -
s a is ikke .
F em il 1930 ble de ange le e hund ede h idh ale i Syd es - og Syd-
g ønland.
De senes e mange å e h idh ale kun sjælden se syd o Manii soq.
Rappo e ingen om angs a h idh ale e mangel uld og bø o bed es.
De e de senes e å ange ca. 500 h idh ale ed G ønland.
Indhandling a ma akIndhandling a ma ak
Indhandling a ma akIndhandling a ma ak
Indhandling a ma ak
De e mege anskelig a å p æcise opgø-
else o e , h o mege ma ak a h id-
h al, de bli e indhandle . Indhandlingen
o egå både il landanlæg og indhand-
lingsskibe og il o skellige i mae . De e
ingen o ganise e indsamling a oplysnin-
ge om indhandlingen a de o skellige
s ede . He e de oplysninge , de ha æ e
mulig a inde, gengi e i abel 5 og 6.
Tabel 5 ise en opgø else o e h o mege
ma ak a både na h al og h idh al, de
e indhandle i Ves g ønland i pe ioden a
1965 il 1992. Opgø elsen e gengi e a
Å sbe e ning a den Kongelige G ønland-
ske Handel. Indhandlinge ne i Ilulissa ,
Qeqe a suaq og Upe na ik e ho edsage-
lig ma ak a h idh al, mens indhand-
lingen i Uummannaq og Qaanaaq ho ed-
sagelig e ma ak a na h al. Indhand-
linge ne e angi e i ons.
Tabel 6 ise oplysninge a G ønlands
S a is ik om indhandlingen a ma ak a
h idh al i å ene 1994 il 1999. Indhandlin-
ge ne e angi e i kilo.
H idh ale ed G ønland – en elle le e g uppe H idh ale ed G ønland – en elle le e g uppe
H idh ale ed G ønland – en elle le e g uppe H idh ale ed G ønland – en elle le e g uppe
H idh ale ed G ønland – en elle le e g uppe
(delbes ande) a h ale (delbes ande) a h ale
(delbes ande) a h ale (delbes ande) a h ale
(delbes ande) a h ale
20
TT
TT
Tabel 5.abel 5.
abel 5.abel 5.
abel 5.
Opgø else o e mængden a ma ak a na h ale og h idh ale indhandle i Ves g ønland i pe ioden
a 1965 il 1992. Indhandlinge ne i Ilulissa , Qeqe a suaq og Upe na ik e ho edsagelig h idh al,
mens indhandlingen i Uummannaq og Qaanaaq ho edsagelig e a na h al. Indhandlinge ne e
angi e i ons. Kilde:
TT
TT
Tabel 6.abel 6.
abel 6.abel 6.
abel 6.
Oplysninge a G ønlands S a is ik om indhandlingen a ma ak a h idh al i 1994 il 1998.
Indhandlinge ne e angi e i kilo.
Ilulissa Qeqe a suaq Uummannaq Upe na ik Qaanaaq To al
1994 169 54 13.186 192 13.601
1995 13.568 5.872 19.440
1996 1.744 1.744
1997 1.493 47 1.056 2.596
1998 2.169 9 15.711 1.845 19.734
1999
Tons ma ak indhandle Å Ilulissa Qeqe a -
suaq Uumman-
naq Upe na ik Qaanaaq To al
1965 1,5 1,5
1966 0,1 5,3 5,4
1967 0,1 3,9 4,0
1975 2,9
1976 0,4 11,0 11,0
1977 9,1 14,0 14,0
1978 2,8 6,0 6,0
1979 14,0 14,0
1980 14,0 14,0
1981 25,0 26,5 51,5
1982 21,2 24,0 45,2
1983 21,1 12,8 33,9
1984 20,7 21,9 42,6
1985 5,8 5,8
1986 1,7 1,7
1987 0,0 0,0 4,4 32,6 37,0
1988 0,0 4,9 7,3 27,3 2,4 41,9
1989 0,0 0,8 31,0 19,3 51,1
1990 16,4 2,3 63,6 18,5 9,2 110,0
1991 0,0 1,4 29,4 26,1 15,1 72,0
1992 0,8 6,7 13,3 46,3 12,2 79,3
(Kilde: Heide-Jø ge nsen 1994, Upe na ik Museum, Di ek o a e o Indus i
21
Tidlige e ( ø 1930) ophold e s ø e an al
h idh ale sig gennem længe e pe iode i
Syd es - og Sydg ønland. H ale ne ankom
i decembe og o lod om åde igen i maj/
juni måned. Regis e inge a angs e a
1862 il 1951 ise , a de ble ange en del
h idh ale i om åde a Manii soq il Qa-
qo oq. Speciel ed Nuuk og Manii soq
a de å lige angs e på le e hund ede
dy . H ale ne ble ho edsagelig ange i
maj og juni måned. Siden 1930 e angs en
i Syd es - og Sydg ønland alde k a ig ,
og de bli e i dag kun sjælden se h id-
h ale syd o Manii soq.
De e unde søg , om o and inge i klima-
e mulig is kan æ e å sag il, a h idh a-
le ne e o s unde a Syd es - og Syd-
g ønland. I pe ioden a 1876 il 1920 ald
ha empe a u en g ad is ed Syd es -
g ønland. De ølgende å s eg empe a u-
en k a ig , og den o ble høj em il
slu ningen a 1960’e ne, h o empe a u-
en i løbe a å å igen ald d as isk. De
la e ha empe a u e i 1970’e ne og
1980’e ne ha imidle id ikke ø il, a
h idh ale ne e end ilbage il Syd es -
og Sydg ønland, og ha empe a u en ha
sandsynlig is ikke nogen be ydning o , om
h idh ale ne opholde sig i e bes em om-
åde.
Å sagen il, a h idh ale ne e o s unde
a Syd es - og Sydg ønland e sandsynlig-
is, a de s o e angs e ha ud ydde den
g uppe a h idh ale , de ophold sig i om-
åde om in e en og o å e .
De e i dag o kend e o e in ingsom å-
de o h idh ale ed G ønland – No d-
ande i den no dlige del a Ba in Bug
sam om åde i Ves g ønland mellem Uum-
mannaq og Manii soq. Fangs en a h id-
h ale o egå både i sel e om åde ne, og
Fangs a h idh ale ed Kullo suaq, 1990
M.P.Heide-Jø gensen
22
nå h ale ne and e il og a o e in-
ingsom åde ne. Fo a kunne u de e,
om angs en i de o om åde e bæ edyg ig,
e de ig ig a ide, om de e en bes em
g uppe a h ale de opholde sig i om å-
de sam h o mange h ale de e i g up-
pen. Biologe ne b uge oplysninge om
h ale nes and inge , a ema e iale
(DNA) og indhold a o u enende og na-
u lig o ekommende s o e il a se, om
h ale ne ed G ønland e del i le e g up-
pe .
H idh ale nes and inge H idh ale nes and inge
H idh ale nes and inge H idh ale nes and inge
H idh ale nes and inge
Biologe ne ha unde søg h ale nes an-
d inge o a å oplysninge om, h o de
opholde sig på o skellige idspunk e a
å e . Biologe ne b uge sa elli sende e il a
indsamle oplysninge om and inge ne.
Siden 1990 ha canadiske og g ønlandske
biologe sa sende e på 43 h idh ale i
Lancas e Sound og om åde es he o .
H ale ne ik sa sende ne på i augus må-
ned. I løbe a sep embe o lade de jo d-
sys eme ne og ække ud mod ha e o a
begynde de es and ing il o e in ings-
om åde . 21 a sende ne unge ede e e
10. ok obe , h o h ale ne ha begynd de-
es and ing, og oplysninge ne a disse
sende e kan o ælle om måle o de es
and ing. Kun 1 a h ale ne and ede il
Ves g ønland. De ø ige 20 h ale ble i
No d ande og den no dlige del a Ba in
Bug ind il sende ne hold op med a un-
ge e.
Nogle a de h idh ale , de e i Lancas e
Sound om somme en, bli e sandsynlig is
ange ed Ves g ønland om e e å e og
in e en.
Disse h idh ale kunne måske sene e an-
d e il Ves g ønland. De ille imidle id
be yde, a de skulle ølge en u e længe e
æk a kys en og k ydse de dybe om åde
i Ba in Bug o a nå em il Ves g øn-
land. Sende ne s oppede med a unge e i
e om åde, h o h idh ale no mal o e -
in e , og de mes logiske e , a de bli e i
de e om åde em o a ølge en u e,
h o de ikke idlige e e obse e e h id-
h ale .
Biologe ne il mege ge ne ide noge me e
om, h o h idh ale ne age hen, nå de
o lade Ves g ønland om o å e . Biologe -
ne ha de o le e gange o søg a ange
h idh ale i den no dlige del a Upe na ik
kommune sam ed K onp insens Ejland
no d es o Aasiaa , men de e endnu
ikke lykkedes.
Biologe ne ha også sa sende e på 13
h idh ale ed Cumbe land Sound o a
unde søge, om disse h idh ale and e il
Ves g ønland. Sende ne unge ede de me-
s e a e e å e , og en enkel sende unge-
ede il s a en a janua . Alle h ale ne ble
i Øs canada.
Unde søgelse a a ema e ialeUnde søgelse a a ema e iale
Unde søgelse a a ema e ialeUnde søgelse a a ema e iale
Unde søgelse a a ema e iale
(DNA)(DNA)
(DNA)(DNA)
(DNA)
A ema e iale hos h ale , de le e i sam-
me g uppe, ligne mege hinanden, men
de il o e æ e mulig a inde o skelle i
a ema e iale hos h ale a o skellige
g uppe . Ved a unde søge a ema e iale
hos h idh ale ange ed Ves g ønland
kan biologe ne å oplysninge om, h o id
de e ale om en elle le e adskil e g up-
pe a h ale .
Biologe ne ha sammenligne a ema e ia-
le hos 167 h idh ale , de e ange ed
G ønland. De ble unde o o skellige
ype a a ema e iale hos h idh ale an-
ge i Qaanaaq kommune, men de a ikke
o skel i a ema e iale a h idh ale an-
ge and e s ede i G ønland. De yde al -
så på, a de e o ua hængige g uppe a
h idh ale , de ilb inge in e en ed
G ønland – en g uppe i No d es g ønland
og en i Ves g ønland. De s emme god
o e ens med oplysninge ne a sa elli sen-
de ne om, a de les e h ale a Lancas e
Sound bli e i den no dlige del a Ba in
Bug og No d ande , mens e mind e an al
h ale and e il Ves g ønland. Fange ne i
Qaanaaq ha al så mulighed o a ange
h idh ale a o o skellige g uppe .
23
De ha ikke æ e mulig a inde o skelle
i de a elige ma e iale a h idh ale an-
ge ed Ves g ønland.
Unde søgelse a ænde Unde søgelse a ænde
Unde søgelse a ænde Unde søgelse a ænde
Unde søgelse a ænde
De kan æ e mind e o skelle på k ops-
delene a h ale a o skellige g uppe .
Biologe ne ha de o unde søg , om de e
o skel på ænde ne hos h ale ange o -
skellige s ede ed Ves g ønland.
De is e sig, a ænde a h idh ale an-
ge ed Upe na ik a ynde e end ænde
a samme længde a h idh ale ange
ed Sisimiu . Desuden a æks lage yn-
de e hos h ale ange ed Upe na ik i o -
hold il h ale ange and e s ede ed
Ves g ønland.
Resul a e a unde søgelsen yde på, a
de kan æ e o skel på k opsdele a h a-
le , de opholde sig ed Upe na ik i o -
hold il h ale , de opholde sig ed Sisi-
miu , men unde søgelsen e endnu ikke
æ dig, så de kan ikke d ages en endelig
konklusion.
Unde søgelse a miljøgi eUnde søgelse a miljøgi e
Unde søgelse a miljøgi eUnde søgelse a miljøgi e
Unde søgelse a miljøgi e
De kan æ e o skel på, h o dan h id-
h ale a o skellige g uppe bli e på i -
ke a miljøgi e al e e , h o de opholde
sig, og h o dan de na u lige koncen a io-
ne a miljøgi e e dé .
Biologe ne ha unde søg indholde a mil-
jøgi e i spæk a h idh ale ange ed
Upe na ik og i Disko Bug . De ise sig, a
h idh ale a Disko Bug ha de e ande -
ledes indhold a miljøgi e end h idh ale
a Upe na ik.
De yde de o på, a h idh ale ange
ed Upe na ik søge de es øde and e s e-
de end de h ale , de bli e ange i Disko
Bug .
Unde søgelse a ungme alle Unde søgelse a ungme alle
Unde søgelse a ungme alle Unde søgelse a ungme alle
Unde søgelse a ungme alle
De kan æ e o skel på indholde a ung-
me alle i h idh ale a o skellige g up-
pe al e e , h o de opholde sig, og h o -
dan koncen a ione ne a ungme alle e
dé .
Fangs a h idh ale ed Kullo suaq, 1990
M.P.Heide-Jø gensen
24
l
l
l
l
l
l
l
Biologe ne ha unde søg indholde a o -
skellige ungme alle i muskle , ny e og
le e a h idh ale ange ed G ise Fjo d
i Lancas e Sound, Øs canada og a Disko
Bug og Upe na ik. Indholde a k iksøl ,
cadmium og selen a gene el høje e i
h idh ale ange ed Ves g ønland, med
und agelse a indholde a cadmium i le e-
en, som a høje e o h idh ale ange i
G ise Fjo d. Fo skellene skyldes o men lig,
a h idh ale ne a G ise Fjo d æ des an-
d e s ede end h ale ne a Ves g ønland.
De s emme god o e ens med, a en del
a h idh ale ne a Lancas e Sound og
es o e opholde sig i Ba in Bug og
No d ande om in e en, mens en anden
g uppe h ale and e il Ves g ønland om
in e en.
TT
TT
To adskil e g o adskil e g
o adskil e g o adskil e g
o adskil e g uppe a h idh ale uppe a h idh ale
uppe a h idh ale uppe a h idh ale
uppe a h idh ale
ed G ønland ed G ønland
ed G ønland ed G ønland
ed G ønland
Resul a e ne a unde søgelse a h idh a-
le s and inge , a ema e iale, and o m
og indhold a miljøgi e og ungme alle
ise , a de med e s o sikke hed e
minds o o skellige g uppe a h idh ale
ed G ønland.
Den ene g uppe a h idh ale ilb inge
h e å pe ioden a sep embe /ok obe il
maj/juni i Ba in Bug og No d ande .
He a and e de il Lancas e Sound og
ide e ind i de eno me jo dsys em i Øs -
canada, h o de ou age e og ski e hud.
Om e e å e ække de igen ud a Lan-
cas e Sound og ende ilbage il den
no dlige del a Ba in Bug og No d ande .
Den anden g uppe ilb inge h e å pe-
ioden a ok obe il ap il ed Ves g øn-
land. He a and e de il Lancas e
Sound og om e e å e ække de ilbage
il Ves g ønland ia den no dlige del a
Ba in Bug . Unde søgelse ise , a h id-
h ale a Upe na ik ha ande ledes æn-
de og indhold a miljøgi e end h idh ale
ed Ves g ønland. De e de o mulig , a
h ale ne e opdel i o adskil e g uppe ,
men de e endnu ikke på is med sikke -
hed.
H is de e le e adskil e g uppe a h id-
h ale ed Ves g ønland kan de å be yd-
ning o , h o dan h ale ne skal o al es.
Fak aFak a
Fak aFak a
Fak a
H idh ale e anedy . De le e i en as g uppe a dy ( o men lig amilie ),
og and e h e somme og in e il de samme om åde som idlige e.
H idh ale , de opholde sig ed G ønland om in e en, opholde sig om somme-
en i den øs lige del a Canada i Lancas e Sound og es he o .
H idh ale , de opholde sig i No d es g ønland om in e en, ha ande ledes
a ema e iale end h idh ale , de opholde sig ed Ves g ønland. H idh ale ne
a No d es g ønland må de o be ag es som en g uppe o sig.
De e o skel på ænde a h idh ale ange ed Upe na ik og ed Sisimiu .
De e o skel på ypen a miljøgi e a h ale ange ed Upe na ik og i Disko
Bug .
De e o skel på indholde a ungme alle i h idh ale ange ed G ise Fjo d i
Øs canada og h ale ange ed Upe na ik og Disko Bug .
De e mulig is o g uppe a h idh ale ed Ves g ønland, men de bø unde sø-
ges næ me e.
25
l
l
Siden 1992 ha ange ne send unde kæ-
ben a de h idh ale , de ange ed G øn-
land il Pinngo i ale i ik. De udo e ha
biologe ne sel indsamle unde kæbe a
h idh al angs en i pe ioden a 1985 il
1992. Tænde a unde kæbe ne bli e
b ug il a bes emme h ale nes alde , og
en p ø e ma ak elle kød a kæben bli e
b ug il a å oplysning om h alens køn.
He ed å biologe ne e ind yk a , om
angs en e hensig smæssig o ep oduk-
ionen.
Pinngo i ale i ik ha ølgende esul a e
a kæbe indsamle i pe ioden 1985 –
1997.
H idh ale ed G ønland - angs ens ind lydelseH idh ale ed G ønland - angs ens ind lydelse
H idh ale ed G ønland - angs ens ind lydelseH idh ale ed G ønland - angs ens ind lydelse
H idh ale ed G ønland - angs ens ind lydelse
H idh ale danne ikke pa , og en h id-
h alhan kan sag ens pa e sig med le e
hunne h e å . De e de o uheldig , a
de bli e ange le e hunne end hanne ,
h is g uppen skal ha e mulighed o a å
så mange unge som mulig .
De e også ig ig a sø ge o , a de e så
mange kønsmodne h ale i g uppen som
mulig , da de e disse h ale , de skal ø e
a en ide e. De e de o også uheldig ,
a de bli e ange o holds is mange
kønsmodne dy .
Hunne ne a i gennemsni 7 ½ å
gamle da de ble ange , mens hanne -
ne i gennemsni a 6½ å gamle.
De ble ange le e hunne end han-
ne .
De a lige mange hanne og hunne
unde 1 å i angs en.
Unde e e å e s d i angs i Qaanaaq
og Upe na ik ble de ho edsagelig
ange unge h idh ale og hunne .
l
l
TT
TT
Tabel 7.abel 7.
abel 7.abel 7.
abel 7.
An alle a unde kæbe , de e a le e e il Pinngo i ale i ik e e a a le e ingen ble gjo obliga o isk i
1992. Kilde: G ønlands Na u ins i u .
1992 1993 1994 1995 1996 1997
A ane suaq/
Qaanaaq 72
Upe na ik 54 339 47
Uummannaq 15 4 9 1
Qeqe a suaq 24 10 17 10 5
Ilulissa 2 6 67 4
Aasiaa 18 3 10
Kangaa siaq 19 1
Sisimiu 10 85 37 51 8
Manii soq 7 14 41 2
To al 80 477 237 75 113 10
32
Heide-Jø gensen, M.P. & A. Rosing-As id, 2000. Ca ch s a is ics o belugas in Wes G eenland 1862 o
1998. NAMMCO SC/8/BN/4.
Kapel, F.O., 1977. Ca ch o belugas, na whals, and ha bou po poises in G eenland, 1954-75, by yea ,
mon h and egion. Rep. in . Whal. Commn 2727
2727
27: 507-520.
Kapel, F.O., 1983. Ca ch o belugas, na whals, and ha bou po poises in G eenland, 1954-75, by yea ,
mon h and egion.. Rep. in . Whal. Commn. 2727
2727
27: 507-520.
Kapel, F.O., 1985. Denma k. P og ess epo on ce acean esea ch June 1983 o May 1984. Rep. in . Whal.
Commn. 3535
3535
35: 162-165.
Kapel, F.O. & F. La sen, 1984. Denma k (G eenland) p og ess epo on ce acean esea ch June 1982 o
May 1983. Rep. in . Whal. Commn. 3434
3434
34: 191-193.
NAMMCO 2000. Repo o he eig h mee ing o he Scien ic Commi ee. No h A lan ic Ma ine Mammal
Commission. 150 pp.
Winge, H., 1902. G ønlands Pa edy . Meddelelse om G ønland 2121
2121
21: 319-521.
33
34
G ønlandsNa u ins i u
G ønlands Na u ins i u e Hjemmes y e s cen e o na u o skning. Ins i u e skal il eje-
b inge de idenskabelige g undlag o en bæ edyg ig udny else a de le ende essou ce
i og omk ing G ønland sam sik ing a miljøe og den biologiske mang oldighed.
Na u ins i u e kan be ag es som en sek o o skningsins i u ion. Kende egne he o e , a
o skningen e es mod p oblems illinge ud a sam unde s beho og ikke mod emne
bes em a den enkel e o ske . Na u ins i u e yde ådgi ning il G ønlands Hjemmes y e
o.a. inden o ins i u e s a bejdsom åde . Rådgi ningen o egå dels di ek e il hjemme-
s y e dels gennem en lang ække in e na ionale o gane , h o G ønland e ep æsen e-
e .
Fo skningen e es ho edsagelig mod:
- essou ce u de ing (bes andsopmåling)
- bes andsopdeling og -a g ænsning
- enkel e a e s popula ionsbiologi
- ødebiologi og a ssammenspil
Næ me e oplysninge om G ønlands Na u ins i u kan ås ed hen endelse il ins i u e
på ele on (+299) 32 10 95 elle på Na u ins i u e s hjemmeside www.na u .gl.
De A k iske Miljøp og am
Næ æ ende appo ha åe inansiel s ø e a Miljøs y elsen ia De A k iske Miljø-
p og am med midle a Dancea - Danish Coope a ion o En i onmen in he A c ic,
som s ø e miljøindsa se i A k is. Rappo ens indhold a spejle dog ikke nød endig is
Miljøs y elsens holdninge .
De A k iske Miljøp og am ble i æ ksa i 1994 som en del a den danske dels a egi
ed ø ende A k is. Denne s a egi om a e også s ø e il de in e na ionale
moni e ingsp og am AMAP og s ø e il op indelige olk i A k is. Miljøp og amme s ø e
p imæ p ojek e inden o om åde ne g ænseo e sk idende o u ening, biodi e si e og
klimaænd inge . Desuden s ø es ini ia i e , de be a e og o bed e de lokale miljø og
emme miljøbe ids heden i G ønland.
Næ me e oplysninge om Dancea og De A k iske Miljøp og am ås ed hen endelse il
Miljøs y elsen elle på Miljøs y elsens hjemmeside www.ms .dk/ ilskud/
