Teknisk appo n . 36, decembe 2000
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
G æsnings u de ing a d æ gbuskhede
i Eqalui ilo lii og Qasigianngui ,
i Ame alik- jo d, jag om åde Kuja aa
Ti el: G æsnings u de ing a d æ gbuskhede i Eqalui ilo lii og Qasigianngui , i
Ame alik- jo d, jag om åde Kuja aa
Fo a e e: P.M. Lund, E.S. Hansen & C. Bay
O e sæ else: Aage Lenne , Nuuk
Layou : Oddi, Island
Se ie: Teknisk appo n . 36, decembe 2000
Udgi e : Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Fo side o o: Pipaluk Mølle Lund
Finansie ing: G ønlands Na u ins i u
Oplag: 100
ISBN: 87-90024-82-6
ISSN: 1397-3657
Rek i e es hos: Pinngo i ale i ik G ønlands Na u ins i u
Pos boks 570 3900 Nuuk G ønland
Tl . +299 32 10 95
Fax. +299 32 59 57
Email: in o@na u .gl
www: www.na u .gl
G æsnings u de ing a d æ g-
buskhede i Eqalui ilo lii
og Qasigianngui ,
i Ame alik- jo d, jag om åde
Kuja aa
by
P.M. Lund1,
E.S. Hansen2
&
C. Bay3
Søgeo d: ensdy , Rangi e a andus g oenlandicus, g æsning, Ves g ønland
1 G ønlands Na u ins i u
2 Bo anisk Museum, Københa ns Uni e si e , Go he sgade 130, DK-1123 Københa n K, Danma k
3 HIS sygepleje skeuddannelsen, Københa n
3
Teknisk appo n . 36, decembe 2000
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
Abs ac
The impac o g azing and ampling om eindee s (Rangi e a andus g oenlandicus)
on ege a ion has been moni o ed in Qasigianngui and Eqalui ilo lii , wo bays in he
Ame alik jo d sou h o Nuuk and on an island Qeqe anngui no h o Nuuk in
Wes e n G eenland. The lichen ege a ion appea s o be in luenced o a conside able
ex en by he eindee s, in pa icula a Eqalui ilo lii . The ees ablishmen o lichenco-
e in he d y dwa sh ub hea hs will p obably ake decades bu only i he a eas a e
no ampled and g azed by he eindee s. The lichenco e in he d y dwa sh ub-hea -
hs seems o ha e dec eased conside ably since 1984 wi hin he i s wo s udy a eas.
The island Qeqe anngui is unin luenced by eindee s and is sui able as a e e ence
o he dwa sh ub-hea hs a he main land Akia nea by.
Resume
På i kningen a ensdy enes (Rangi e a andus g oenlandicus) g æsning og ampning
på ege a ionen e ble e unde søg i Qasigianngui og Eqalui Ilo lii , o jo da me i
Ame alik jo den syd o Nuuk og på øen Qeqe anngui no d o Nuuk i
Ves g ønland. De ise sig, a la ege a ionen i be ydelig g ad e ble e på i ke a
ensdy ene, isæ ed Eqalui Ilo lii . Gene able ing a la en i de ø e d æ gbuskhede
il sandsynlig is age å ie , men kun h is om åde ikke ampes og g æsses a ensdy-
ene. La dække i de ø e d æ gbuskhede se ud il a æ e educe e be ydelig
siden 1984 inden o de ø s e o unde søg e om åde . Øen Qeqe anngui e ikke
på i ke a ensdy , og e elegne som e e ence o de ensdy g æssede
d æ gbuskhede på as lande Akia i næ heden.
Imaqa nilio neq
Tu u (Rangi e a andus g oenlandicus) naane nik mangiaasa ne isa ullaassine isalu
sunniu eqa ne a Qasigiannguani aamma Eqalui Ilo le ni misissui igineqa sima oq,
i e laa Nuup kuja aani kange lummi Ame alimmi kiisalu qeqe ami Qeqe annguani
Nuup a annaanii umi. Paasina poq o suaasa na samii u u uni anne uumik sun-
niu eqa igineqa u , pingaa umik Eqalui Ilo le ni. Na sami pane umi o suaasa
naaqqinnissaa ukiu qulikkaa a lalli inge lassaaq, aa saalli nuna amanna u uni
mangia neqanngikkuni ullaanneqanngikkunilu. Na sami pane umi paa naqu ilimmi
issua siaa 1984-imili anne uumik annikillisimaso ina pu , sumii inni ma lunni misis-
sui igineqa simasuni. Qeqe anngui u uni sunne neqa simanngilla aamaa umillu
asse suu issaqqillu ik nuna immi Akiani na sami u u o suaasa o igisimasaanni
misissui igineqa umi.
4
Con en s
1. Indledning . ...................................................................6
2. Om ådebesk i else ........................................................... 6
2.1 Geologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
2.2 Klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
2.3 Rensdy bes and . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7
3. Me ode . . . . . .................................................................8
4. Resul a e . . ...................................................................9
4.1 Vege a ionsbesk i else . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10
4.2 Vege a ionsanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
4.3 G æsningsg ad og ensdy på i kning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Lokali e 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12
Lokali e 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14
Lokali e 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
4.4 Vege a ionsko lægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
Lokali e 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
Lokali e 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
5. Diskussion . . . .....................................................................................18
6. Konklusion . . . .....................................................................................20
Re e ence . . . . . . .....................................................................................21
Tabel 3 . . . . . . . . . .....................................................................................24
Fa e igu e 1–12 .....................................................................................27
Appendix . . . . . . . .....................................................................................35
5
1. Indledning
G ønlands Na u ins i u (GN) igangsa e i 1998 e moni e ingsp ojek , de skal ska e
den nød endige iden il a ådgi e om de kul u el ig ige ensdy -(Rangi e a an-
dus ssp.) og moskus-(O ibos moscha us) bes ande i Ves g ønland. På g æsningsmoni-
e ingssiden, d. .s. s udie a ege a ionens ænd inge som ølge a ampning,
g æsning m.m. a ensdy og moskus, a p ø es me oden ud ikle a In e na ional
Tund a Expe imen , ITEX (Walke 1995). Denne me ode ble beny e unde indsam-
lingen a el da a, de dannede g undlage o ko lægningen a ege a ionen ia sa el-
li i e s o e om åde i Ves g ønland (Aas up 2000). Resul a e he a a bl.a. 31
a mæ kede analyse el e inden o ensdy jag om åde ne Qeqqa og Kuja aa ( igu 1).
Fo a es e sådanne el e s gen agne analyse ing som basis o g æsningsmoni e ing,
ble de beslu e a udlægge yde lige e el e syd o Ame alik sam a e able e ug æs-
sede e e ence el e på øen Qeqe anngui i næ heden a de ig ige g æsningsom åde
Akia (Cuyle & Linell 1999). Tils a ende unde søgelse e gennem ø i Nuuk om åde
i I inne a og Kanassu i 1997 (Bay 1998), i Qussuk, o enden a Kange lua sunnguup
Tase sua sam Sangujaa sui i 1997 (Hansen 2000), i Sydg ønland i 1998 (Mo z eld &
Bay 1999) sam i indlande ed Kange lussuaq og næ kys en no d o Sisimiu i 1998
(Lund & Bay 1998).
De unde søg e lokali e e ( igu 2) e unde søg i næ n e ække ølge: 1. Eqalui Ilo lii ,
2. Qasigianngui , 3. Qeqe anngui . Fel a bejde ble gennem ø somme en 2000 på 1.
lokali e a 12.7-16.7, på 2. lokali e a 18.7-20.7 og på 3. lokali e d. 22.7.
Unde søgelse ne ble o e age a E ic S een Hansen og Ch is ian Bay på o anledning
a G ønlands Na u ins i u .
Lokali e 1 ble alg ide om åde syd og øs he o , e e ig ig in e om åde o
ensdy (GFM 1986) med høj æ hed unde GN’s sids e ælling i 1996 ( igu 3).
Sammen med lokali e 2 skulle denne ep æsen e e o skellige g ade a g æssede la l-
andsom åde , ide de ble o udsa , a den no dlige del a hal øen mellem Ame alik
og Kange lua sunnguaq a s æ kes på i ke a ensdy ene i indlande og a denne
endens a og ud mod kys en (GFM 1986). De la holdige ø e d æ gbuskhede a
p imæ e mål i unde søgelsen, ide disse o ekomme på eld æne ede e asse og
bakked ag i la lande med o holds is ynd snedække om in e en og sandsynlig is
ha s o be ydning som in e habi a o ensdy ene (Skogland 1984). Endelig unde -
søg es ege a ionen på lokali e 3, øen Qeqe anngui i God håbs jo dens no dlige del,
som eksempel på e hel ug æsse om åde, de e . ille kunne unge e som e e ence
o idlige e udlag e analyse el e på Akia ( igu 2).
6
2. Om ådebesk i else
Lokali e 1: De unde søg e om åde s ække sig a kys en og op il 400 m o e ha e
es o de s o e el e i bunden a bug en ed Eqalui Ilo lii . Unde søgelsesom åde
ende ed den øs ligs e sø i højlande . Gene el e om åde mege odig og ho edpa -
en a a eale ne e ege a ionsdækkede. S ejle lade og om åde , som e indekspone-
ede, e spa som be okse elle ege a ionsløse.
Lokali e 2: De unde søg e om åde s ække sig a bunden a Qasigianngui bug en
og ca. 4 kilome e ind i lande il den no dligs e sø. Om åde a g ænses mod es og
øs a s o e el e.
Lokali e 3: Qeqe anngui e en ca. 2 kilome e lang ø beliggende på es siden a
Qo nuup Qeqe a sua i den no dlige del a Nuuk jo den. De unde søg e om åde lig-
ge på en syd end sk åning i den no dlige del a øen.
2.1 Geologi
Lokali e e nes geologi e ko besk e e som ølge : 1. Eqalui Ilo lii : Amii soq gneis
og Nuuk gneis domine e om åde ed Eqalui Ilo lii . Fø s næ n e bje ga o ekom-
me i den es lige del a bug en, den anden i den øs lige del. De indes s o e o ekom-
s e a am iboli med leucogabb o og ano hosi syd o bug en. 2. Qasigianngui :
Nuuk gneis med agmen e a leucogabb o og ano hosi domine e i den øs lige del
a bug en, mens Amii soq gneis og am iboli domine e i den es lige del a bug en. 3.
Qeqe anngui e sammensa a Nuuk gneis (Kalsbeek & Ga de 1989). Sam lige analy-
se el e skønnes a ligge på Amii soq gneis på lokali e 1, mens de på lokali e 2 og 3
ligge på Nuuk gneis.
2.2 Klima
Nuuk jo d egionen e kende egne med en kys -indlandsg adien (Heide-Jø gensen &
Johnsen 1997), med s o e o skelle i å lig nedbø smængde og middel empe a u e o
den koldes e og a mes e måned. Klimada a a bygden Kapisilli (Pu nins 1970)
ep æsen e e he lokali e 1 og 2 i mangel a klimada a he a, mens klimada a a
Nuuk (DMI 1998) ep æsen e e lokali e 3. Således alde de å lig i gennemsni 756
mm nedbø ed Nuuk, mens de e al o Kapisilli e 255 mm. Omend de eksis e e
s o e å lige a ia ione , e nedbø mængde ne ma kan la e e i in e hal å e i
Kapisilli i o hold il ed Nuuk. På g und a den ma kan e opog a i med jeld oppe
på op il 1616 m (Qingaaq) il de inden o egionen æ e s o e lokale a ia ione
m.h. . nedbø en. Ligeledes il jo dene ind i ke på lu empe a u en og gi e om åde -
ne længs æk a jo den og kys en høje e somme empe a u e og la e e in e em-
pe a u e . Juli måned e a mes i Nuuk (+ 6,5°C) og i Kapisilli (+ 10,9°C), mens
eb ua e koldes i både Nuuk (-7,8°C) og Kapisilli (-9,6°C).
2.3 Rensdy bes and
Jag om åde Kuja aa huse en ensdy bes and, de bes å a ind ø e am ene (Rangi e
a andus a andus) og ild ene (Rangi e a andus g oenlandicus) sam hyb ide he a
(Jepsen 1999). Unde sids e ælling, de om a ede den no dlige del a jag om åde i
1996 ( igu 3), al es en bes and på ca. 4.500 dy (Pede sen, unpubl.) med en æ hed på
0,9 dy /km2.
7
3. Me ode
I homogene plan esam und med lichene elle es e a lichene ud ø es analyse a
ege a ionens a ssammensæ ning og a s ek ens. Analyseme oden ølge ITEX-kon-
cep e (Walke 1995), således e de analyse e 4 el e i h e analyse. Analyseme oden
e de alje e besk e e i Bay (1998). Fo h e a de 100 punk e i h e el e a en a
en en ane ogame elle lichene iden i ice e og egis e e , og a s anden a plan e ne
il ammens unde side e mål og opgi e med en usikke hed på X 0,5 cm.
O angemalede pæle e banke ned i jo den no d o analyse el e ne, de e place e
således a de sydligs e el al id e numme 1 i analysen og de no dligs e numme 4.
Fo h e analyse ud yld es i illæg e skema med ølgende oplysninge :
1. Da o, lokali e , ID og GPS-posi ion
2. Højde o e ha e
3. Ekspone ing
4. Hældning
5. Jo dbundens ug ighed
6. Andel a s en og blok i o e laden
7. O e ladens beska enhed
8. Vege a ions ype og plan esam und
9. Den gennemsni lige ege a ionshøjde
10. Skønne dækningsg ad inden o de i e ITEX — amme i % a d æ gbuske, g am-
inoide , u e , sam lichene og mosse , “li e ” (død o ganisk ma e iale,som ikke
e od æs e ), “o ganic c us ” (o ganisk o e lade bes ående a p o hal lus a liche-
ne , mosse og alge , som danne so e, g å elle h ide o e lade på jo den), sam
ube okse jo d.
11. Lichendække i %, sli ageg ad og no a e om and e egn på g æsning
12. Gene elle no a e
Ved bedømmelse a lichendække udgjo de hele a eale samle 100% og ed bedømmel-
se a a s- elle plan eg uppedækning i h e ege a ionslag, udgjo de disse 100% h e .
To pe sone u de ede ua hængig a hinanden de enkel e dækningsg ade inden o
ITEX- amme ne og e gennemsni ble angi e i skemae . Nå lichendække inden o
amme ne kun bes od a løs e ne agmen e i jo dhøjde ble den maximale højde a
sp ed e æs ede lichenpode ie (=gen æks ) uden o amme ne mål og no e e . Til
sids ble de age o e sig sbillede a plan esam undene og næ billede a alle plo e-
ne.
De e gi e en besk i else a om åde nes ege a ion og de eksis e ende sa elli base e-
de ege a ionsko (Aas up 2000) e olke i den uds ækning de a idsmæssig
mulig .
Nomenkla u en ølge o ane ogame ne Böche e al. (1978) og o lichene ne
San esson (1993). Mosse ne e ikke søg a sbes em , men e egis e e som g uppe. På
h e lokali e e alle a e a ane ogame egis e e , mens lichene ne e unde søg
de alje e inden o amme ne (se abel 1, 2 og 3). 120 la axa e idlige e publise e a
Qasigianngui (Hansen 1993).
8
Unde g æsnings u de ingen e ølgende skala, modi ice e e e Gaa e (1978) og
Ly ingmo (1974) beny e :
1. Lid g æsse . — Lichene ne danne nogenlunde sammenhængende må e med en
højde på o e 1-2 cm. A e ne Cladonia s ella is, C. mi is, C.s ygia, S e eocaulon
paschale, S. alpinum og Fla oce a ia ni alis domine e . Enkel e and e a e a bæge -
la (Cladonia sp.) kan o ekomme mellem disse a e .
2. Mode a g æsse . — Lichene ne okse e sp ed og de es højde nå ikke op o e 1
cm. Dug åde lichene plukkes le op med ing ene.Lichen es e emkomme ed,
a ensdy ha spa ke lichene ne løs, op æde i igelig mængde mellem de le en-
de lichene . A ssammensæ ningen e om en som i 1.
3. Hå d g æsse . — Lichene ne dække op il 5% a a eale og e unde 1 cm høje.
Dug åde lichene plukkes ikke le op med ing ene. A e a bæge la (Cladonia
sp), k usla (Fla oce a ia sp. og Ce a ia sp.) og skjoldla (Pel ige a sp.) ind and e
i de åbne om åde mellem ensdy la e ne.
4. Nedg æsse . — In ak e lichene dække unde 3% a a eale . Den es e ende del a
om åde udgø es i høj g ad a lichen agmen e .
9
4.4 Vege a ionsko lægning
De eksis e ende sa elli base ede ege a ionsko (Aas up 2000) e olke på lokali e 1 og
2. På ko e e ege a ionen inddel i 8 ege a ionsklasse og 5 klasse uden ege a ion.
Lokali e 1
Tolkningen ha gi e ølgende esul a : Klassen ”buskhede” om a e den odige, mos-
ige d æ gbuskhede domine e a d æ g-bi k, g ønlandspos og blåg å pil. Typen e
domine ende i de kys næ e la land. Klassen ”ba jo d/klippe” om a e jeldma k.
Klassen ”g æshede” om a e jeldma k og mege spa som be oksede om åde .
Klassen ”kæ ” om a e ikke kæ , me e sandsynlig ise den o ekoms en a la pile-
k a . Egen lige kæ o ekomme kun som mege små a eale , som næppe il ems å på
ko e . ”K a ”-klassen om a e bje g-elle-blåg å pile-k a med odig d æ gbuskhede i
bunden. Klassen ”la holdig hede” om a e ikke hede med s o indslag a lichene ,
men en la e e hede ype, domine e a mosepos og mosebølle. Klassen ”s eppe” ha e
mege lille udb edelse og a ikke æ e mulig a lokalise e i el en.
Lokali e 2
Klassen ”buskhede” e en odig, mos ig d æ gbuskhede med a ie ende a ssam-
mensæ ning. Klassen ” jeldma k” om a e mege spa som be oksede s ejle om åde .
Klassen ”g æshede” e ikke olke i el en. Klassen ”kæ ” om a e ikke kæ , men de i-
mod en mind e odig d æ gbuskhede. Klassen ”k a ” om a e bje g-elle-blåg å pil-
k a og e i el en unde på den anden side a el en, de a g ænse om åde mod no d-
es . Klassen ”la holdig hede” om a e p imæ jeld e ling-domine ede hede , de
p. . ikke ha s o la indhold. På me e indudsa e s ede bli e d æ gbusk-dække
mind e. Klassen ”s eppe” e ikke olke i el en.
16
5. Diskussion
Somme s udie a ensdy habi a e gi e e billede a de po en iel ilgængelige øde-
g undlag o ensdy ene om in e en. De ak uelle in e ødeg undlag i e om åde
a hænge a le e ak o e så som snedybde, snedække s a ighed, islag m.m. Snelage
besky e ensdy enes somme øde mod os en, sam idig med de hæmme de es
ødesøgning om in e en. He æ ende s udium gi e e ils andsbillede a la essou -
ce ne på e lokali e e om somme en, d. .s. ils anden kan kun æ e æ e om in e-
en o ensdy ene. Sam idig e de dog anskelig a sige, h o ig ige disse om åde
e o bes anden i jag om åde Kuja aa som helhed. De il ed i o lid om ensdy ens
b ug a om åde i de o skellige å s ide . Den obse e ede nedg æsning e sandsynlig-
is e esul a a både in ensi g æsning om e e å e og in e en, men mulig is også
ned ampning i ø e pe iode om somme en, h o la må e ne e mes po øse. De
undne in e eksk emen e a ensdy på lokali e 1 ise , a de e e udp æge in-
e g æsningsom åde. De iske spo på ensdy s ie ne og somme -eksk emen e idne
dog om, a ensdy også o ekomme i la lande om somme en. Lokali e 2 beny es
sandsynlig is både somme og in e , a dømme e e de undne eksk emen ype .
Bo se a e pa analyse , e sam lige analyse p æsen e e he ud ø i nu æ ende elle
idlige e la holdige, ø e d æ gbuskhede . Ved b ug a ITEX-me oden gi e én o ekoms
a én lichen i é punk én p ocen s dækning inden o hele ammen. De e med ø e o små
a e som mik ola e og .eks. løse la agmen e en o e ep æsen a ion i o hold il de es
egen lige a eal inden o amme ne. De esul e ende dækningsg ade a lichene kan de o
æ e mis isende og bø ikke sammenlignes med and e unde søgelses esul a e base e på
u de inge . Fo os age i el en a ITEX- amme ne e he beny e o a i u de ing a ana-
lyse esul a e ne. Konklusionen e , a de skønnede dækningsg ade gi e e me e ealis isk
billede a de samlede lichendække inden o ammen. En o bed ing a ITEX-me oden
kunne æ e a be egne dækningsg ade ne på basis a digi al o os a amme ne.
Resul a e ne p æsen e e he e base e på e o holds is lille an al sp ed e analyse .
De e skyldes dels, a den an end e me ode e idsk æ ende, dels a om åde , de
søges dække , e s o . Genanalyse ing a de udlag e el e kan, h is el e ne å lo il
a s å, gi e de alje e kundskab om ænd inge i a ssammensæ ningen og dæknings-
g ade . Me oden på ise også ænd inge i plan edække s højde, sel om de i he -
æ ende unde sø-gelse ikke e mål på lichenhøjde, da lichendække inden o sam lige
analyse a yde s spa som og o es ikke mulig a måle. Lichendække s højde e
sandsynlig is a hængig a ug igheds o holdene på analyse ids-punk e , noge de
anskelig ages højde o i moni e ing a denne a .
Fed ese e , mål ed ed -index, ha is a a ie e sæsonmæssig hos ensdy
(Dauphiné 1976) og nå e maximum i sep embe -ok obe hos begge køn. Fed -indexe kan
he a b uges som mål o k ali e en på øde essou ce ne som e ilgængelige somme og
idlig e e å , og il æ e en s ø else de a ie e mellem om åde og sæsone . Således
opgi es ed indexe o jag om åde Kuja aa, h is no dlige g ænse dengang ulg e
Ame alik jo den mod indlandsisen langs Aus mannadalen, a æ e la e e end o de
ø ige jag om åde i å ene 1996-98 (Na e naq und age ; ingen jag ) (Loison e al. 2000).
De e indike e a øde essou ce ne se som helhed e ela i då lige i jag om ådeKuja aa.
17
18
En di ek e sammenligning med idlige e s udie e ikke mulig, da ils a ende unde -
søgelse ikke e gennem- ø i om åde idlige e. Ænd ings endense e dog ydelige
nok, h is man sammenligne på basis a skønnede dækningsg ade inden o ils a en-
de plan esam und inden o samme egion. Således skønnes lokali e 1 og øs enden a
Kange lua suunnguup ase sua a æ e sammenlignelige m.h. . klima og ilgængelig-
hed o ensdy ene. De la holdige ø e d æ gbuskhede i om åde mellem Ame alik
og Kange lua sunnguaq ha de i 1984 gennemsni lig en la dækning på mellem 45-55%
base e på skøn (n=415)(GFM 1986). De s o e an al analyse el e og de es sp edning
a kys (inddel i oceaniske, subkon inen ale og kon inen ale hede ) il indland gø , a
de e gi e e ealis isk billede o e denne ypes gennemsni lige g æsnings ils and
mellem Ame alik og Bukse jo den i som ene 1984 og 1985. Omend be egnelsen la hol-
dig, ø d æ gbuskhede dække o e en b ed i e a ege a ions ype , e den ikke
anskelig a skelne a den ug ige d æ gbuskhede, de p imæ indes, h o snedæk-
ke e ykke e om in e en, og mosdække e høje e (GFM 1986). Besk i el-se a om å-
de a å hund edeski e a Rasmussen (1905) bek æ e dominansen a la i de ø e
d æ gbusk-hede i om åde idlige e.
De unde søg e hede på øen, Qeqe anngui , ha elud iklede lichenbes ande. E ic
S een Hansen ha obse e e lignende bes ande a . eks. s je ne ensdy la ed
Qasigianngui o i å siden. Vo e esul a e ise skønnede dækningsg ade på gen-
nemsni lig 6% o lokali e 1 og 12% o lokali e 2. Sammenligne med allene a 1985
base e på u de inge på ca. 60% lichendækning i de kon inen ale og ca. 50% i de sub-
kon inen ale ø e d æ gbuskhede (GFM 1986), ise de e ydelig nok, a lichene nes
dækningsg ad både i indlande s hede og i de subkon inen ale hede , he ep æsen e-
e ed lokali e 2, e alde ma kan i pe ioden mellem som ene 1985 og 2000.
6. Konklusion
De ø e d æ gbuskhede i Eqalui Ilo lii (lok. 1) ise egn på begyndende op æks
a nye ensdy la e , men de e ikke i l om, a hele om åde ha æ e udsa o
mege hå d belas ning a ensdy ene. Gene el e alle lade , h o de ha æ e sam-
menhængende lichen ege a ion nedg æsse , således a de kun indes s æ k agmen-
e ede es e a lichene ilbage. Kun å lichene indes spo adisk i de ug ige hede y-
pe . De il age å ie , ø de egen lige ensdy - og ko allichene e ud okse il no -
mal s ø else, o udsa a om åde henligge ug æsse .
E noge mind e g æsnings yk ha ensdy ene lag på de lichenholdige plan esam-
und ed Qasigianngui (lok. 2). He analyse edes én nedg æsse og én hå d g æsse
hede, mens de ø ige analyse ede sam und a g æsse i mode a elle inge g ad elle
sle ikke g æsse .
De unde søg e hede på øen, Qeqe anngui , ha elud iklede lichenbes ande. E ic
S een Hansen ha obse e e lignende bes ande a . eks. s je ne ensdy la ed
Qasigianngui o i å siden. Øen kan unge e som ug æsse e e ence il de idlige e
udlag e analyse el e på Akia, kun adskil a de e om åde a jo den.
De eksis e ende sa elli base ede ege a ionsko kan beny es il lokalise ing a de ø e
d æ gbuskehede i la lande . Klassen ”la holdige hede ” om a e dog ikke la holdi-
ge hede , men i s o uds ækning ø e nedg æssede d æ gbuskhede på de unde søg-
e lokali e e .
Sammenligne med unde søgelse a 1985 gennem ø a G ønlands Fiske i- og
Miljøunde søgelse , e lichene nes dækningsg ad i de ø e d æ gbuskhede i dalene i
indlande alde ma kan i pe ioden mellem som ene 1985 og 2000.
Tak
Vi il ge ne e e en s o ak il I alo Egede, de a så enlig a låne os sin lejlighed, il
A ne Jensen o leje a hy e i Qasigianngui og il Minik Mølle Lund o sikke sejlads
il og a de e lokali e e . Endelig il i akke Naja aaq Ma hiassen o k i isk gen-
nemlæsning a appo en.
19
Re e ence
Aas up, P. 2000. Samspille mellem ege a ion, ensdy og menneskelige ak i i e e
i Ves g ønland, Miljøs y elsen, apo no. X, in p ess.
Bay, C. 1998. Vege a ionsunde søgelse i God håbs jo dsom åde , G ønlands
Bo aniske Unde søgelse, Bo anisk Museum, Københa ns Uni e si e 1998, e
appo : 1-23.
Böche , T. W. 1954. Oceanic and Con inen al Vege a ional Complexes in Sou hwes
G eenland. Meddelelse om G ønland 148(1): 1-336.
Böche , T.W., F edskild, B., Holmen, K. & Jakobsen, K. 1979. G ønlands lo a, med
illus a ione a Ingebo g F ede iksen, 3. e ide ede udga e, P. Haase & Søns
Fo lag, Københa n 1979: 1-326.
Cuyle , L.C. & Linnell, J.D.C. 2000. Seasonal mo emen s pa e ns o sa elli e-coll
ed ca ibou in Wes G eenland. MIKA en/ eg epo . G eenland Ins i u e o
Na u al Resou ces, Technical epo : 1-20.
Dahl, E. 1950. S udies in he Mac olichen lo a o Sou h Wes G eenland. Meddelelse
om G ønland 150(2): 1-176.
Dauphiné, T.C. 1976. Biology o he Kminu iak Popula ion o ba en-g ound ca
bou. Pa 4: G ow h, ep oduc ion and ene gy ese es. Canadian Wildli e Repo
Se ies 38: 1-69.
DMI 1998. Klimada a a G ønland 1961-1990, Danma ks Me e ologiske Ins i u .
Esche , A. & Wa , S. 1976. Geology o G eenland. The Geological Su ey o
G eenland, Københa n.
Gaa e, E. 1978: Vill einbei ing i Sø -no ske jells øk. Fo elesningsno a ed ku s i
ege asjonska legging.
GFM 1986. Rensdy unde søgelse ed andk a p ojek Kange lua sunnguaq
/Bukse jo d Nuuk/God håb 1984-1985, G ønlands Fiske i- og
Miljøunde søgelse , Københa n: 1-77.
Hansen, E. S. 1978a. A compa ison be ween he lichen lo a o coas al and inland
a eas in he Julianehåb Dis ic . Meddelelse om G ønland 204(3): 1-31.
Hansen, E. S. 1978b. No es on occu ence and dis ibu ion o lichens in Sou h Eas
G eenland. Meddelelse om G ønland 204(4): 1-71.
Hansen, E. S. 1982. Lichens om Cen al Eas G eenland. Meddelelse om G ønland.
Bioscience 9: 1-33.
Hansen, E. S. 1993. The lichen lo a o coas al and inland a eas in he God håb jo d
and he Ame alik jo d, sou hwes e n G eenland. Myco axon 48: 249-269.
Hansen, E. S. 1995. G ønlands La e . Rhodos og Dansk Pola cen e , Københa n.
Hansen, E. S. 2000. A compa ison among he lichen lo as o h ee clima ically di
en locali ies in Sou h Wes G eenland. Myco axon 74(2): 429-445.
Hansen, K. 1971. Lichens in Sou h G eenland, dis ibu ion and ecology. Meddelelse
om G ønland 178(6): 1-84.
Heide-Jø gensen, F. & I. Johnsen 1997. Ecosys em Vulne abili y o Clima e Change
in G eenland and he Fa oe Islands. Minis y o En i onmen and Ene gy,
Wo king epo no. 97: 1-266.
20
Jepsen, B.I., 1999. Popula ionsgene iske s udie a ild en (Rangi e a andus g oenla
dicus) og am en (Rangi e a andus a andus) i Ves g ønland, Økologisk a deling,
Bo anisk Ins i u , Københa ns Uni e si e , ap il 1999: 1-65.
Kalsbeek, F. & Ga de, A. A. 1989. Desc ip i e ex o 1:500 000 shee 2,
F ede ikshåb Isblink —Sønd e S øm jo d. G ønlands Geologiske Unde søgelse,
Københa n.
Loisson, A., Cuyle , C., Linnell, J.D.C. & Landa, A. 2000: The ca ibou ha es in wes
G eenland, 1995-98. Sex, age and condi ion o animals based on hun e epo s.
Technical epo no. 28, eb ua y 2000 Pinngo i ale i ik, G eenland Ins i u e o
Na u al Resou ces: 1-33.
Lund, P.M. & Bay, C. 1998. Vege a ionsunde søgelse i indlande ed
Kange lussuaq og næ kys en ed Sisimiu , G ønlands Na u ins i u 1998, e
appo : 1-40.
Mo z eld , K.G. & Bay, C. 1999. Vege a ionsunde søgelse i Sydg ønland, G ønlands
Na u ins i u , el appo : 1-55.
Lund, P.M. 2000. Vege a ionsanalyse , i Aas up P.. Rela ionen mellem ege a ion,
ensdy og menneskelige ak i i e e , Miljøs y elsen, apo no. X, in p ess.
Ly ingsmo, E. 1974. No ske jellbei e - O e syn o e jellbei e i T oms og No d e
del a No dland. De kgl. Selskap o No ges Vel, Mosjøen.
Pu nins, P., 1970. The Clima e o G eenland in Clima es o he Pola Regions. Wo ld
Su ey o Clima ology, Vol. 14, ed. S. O ig Else ie : 3-128.
San esson, R. 1993. The lichens and lichenicolous ungi o Sweden and No way.
SBT- ö lage , Lund.
Skogland, T., 1984: Wild eindee o aging-niche o ganiza ion. Pa 2: Die selec ion.
— Hola c ic Ecology 7: 347-354.
Walke , M. 1995. Communi y Baseline Measu emen s o ITEX S udies. Addi ions o
he ITEX Manual. Danish Pola Cen e , Copenhagen: 3-8.
21
Tabel 3. A slis e o e ane ogame på de unde søg e om åde .
A sna n Eqalui Ilo lii Qasigianngui Qeqe anngui
Fane ogame (ka plan e )
Ag os is me ensii xx x
Alchemilla alpina x
Alnus c ispa xx
Angelica a changelica x
An enna is canescens xx
An enna ia hansii x
A abis holboellii x
A emisia bo ealis x
Ba sia alpina xx x
Be ula nana xx x
Bo ychium lanceola um x
Bo ychium luna ia x
Calamag os is langsdo ii xx x
Calamag os is pu pu ascens xx
Campanula gieseckiana xx x
Ca ex bigelowii xx x
Ca ex b unnescens xx x
Ca ex capilla is x
Ca ex de lexa xx x
Ca ex gynoc a es x
Ca ex lachenalii x
Ca ex no egica x
Ca ex p a icola x
Ca ex a i lo a x
Ca ex saxa ilis x
Ca ex sci poidea x
Ca ex supina x
Cassiope e agona x
Ce as ium alpinum xx
Chamaene ion angus i olium xx x
Chamaene ion la i olium xx x
Cochlea ia g oenlandica x
Cop is i olia a x
Co nus suesica x
Cys op e is agilis xx x
Deschampsia lexuosa xx x
Diapensia lapponica x
Diphasium alpinum xx x
D aba au ea x
D aba incana x
Elymus mollis xx x
Empe um he maph odi um xx x
Equise um a ense xx x
22
23
A sna n Eqalui Ilo lii Qasigianngui Qeqe anngui
Fane ogame (ka plan e )
Equise um sil a icum x
E iopho um angus i olium xx
E iopho um scheuchze i xx
Euph asia igida x
Fes uca b achyphylla xx
Fes uca ub a x
Gen iana ni alis x
Gnaphalium no egicum x
Gymnoca pium d yop e is x
Ha imanella hypnoides x
Hie ochloë alpina xx x
Hippu is ulga is xx
Hie acium hypa c icum xx
Honckenya peploides x
Hupe zia selago xx x
Juncus cas aneus x
Juncus iglumis xx
Junipe us communis x
Kob esia myosu oides xx
Ledum palus e ssp. decumbens xx x
Ledum g oenlandicum xx
Leuco chis albida x
Linnea bo ealis x
Loiseleu ia p ocumbens xx x
Luzula con usa xx
Luzula mul i lo a xx
Luzula pa i lo a x
Luzula spica a xx x
Lycopodium anno inum xx x
Minua ia ubella x
O hilia secinda x
Oxycoccus palus is x
Pedicula is lammea xx
Pedicula is lapponica xx
Phegop e is connec ilis x
Phleum commu a um x
Phyllodoce coe ulea xx x
Pinguicula ulga is x
Plan ago ma i ima xx
Poa alpina x
Poa a c ica xx x
Poa glauca xx x
Polygonum i ipa um xx x
Po en illa c an zii x
Po en illa iden a a xx
24
A sna n Eqalui Ilo lii Qasigianngui Qeqe anngui
Fane ogame (ka plan e )
Py ola g andi lo a xx
Py ola mino x
Ranunculus lapponicus x
Rhinan hus mino x
Rhodiola osea xx x
Rhododend on lapponicum xx
Rumex ace osella xx
Salix a c ophila x
Salix glauca xx x
Salix he bacea xx
Saxi aga caespi osa x
Saxi aga ce nua x
Saxi aga oliolosa x
Saxi aga ni alis x
Saxi aga panicula a x
Sci pus caespi osa xx
Sibbaldia p ocumbens x
Silene acaulis x
Spa ganium hype bo eum x
S ella ia calycan ha x
S ella ia humi usa x
S ella ia longipes xx
Ta axacum c . lace um xx
Thymus p aecox xx
To ieldia pusilla xx
T iglochin palus e x
T ise um spica um x
T ise um i lo um xx
Vaccinium uliginosum xx x
Vaccinium i is-idaea x
Ve onica alpina xx
Ve onica u icans xx
Visca ia alpina xx
Woodsia il ensis xx
To al an al a e 101 67 44
25
Figu 1: Jag om åde o ensdy i Ves g ønland
32
Figu 10: Næ billede a s je ne- ensdy la i gen æks i næ heden a analyse 4
( o o: E ic S een Hansen)
Figu 11: Hel ug æsse la hede domine e
a s je ne- ensdy la på Qeqe anngui
( o o: E ic S een Hansen)
33
Figu 12: Scanne ko , de ise lokali e e ne, de ble analyse e i 1984-85 (GFM 1986)
34
Appendix 1: Skønnede dækningsg ade a o skellige plan eg uppe inden o h e analyse.
Lokali e 1: Skønnede dækningsg ade Lokali e 1 ( o sa )
ITEXNR Plan ea e gnsn. % ITEXNR Plan ea e gnsn. %
200001 Lichene 2 GN00-10 Lichene 37
G aminoide 2 D æ gbuske 23
U e <1 U 1
Mos 3 Mos 8
Li e 68 Jo d 3
Ba jo d 23 Li e 34
200002 Lichene 7 Lokali e 2: Skønnede dækningsg ade
D æ gbuske 49 200011 Lichene 5
U e <1 D æ gbuske 20
Mos 3 U 0
Li e 56 Mos 8
200003 Lichene 4 Li e 68
U 0 200012 Lichene 3
Buske 23 D æ gbuske 7
Mos 2 U 0
Li e 70 Mos 1
Jo d 1 Li e 70
200004 Lichene 3 200013 Lichene 2
U 1 D æ gbuske 69
D æ gbuske 50 Mos 1
Mos 41 U 0
Li e 6 Li e 27
200005 Lichene 2 200014 Lichene 5
D æ gbuske 50 D æ gbuske 28
Mos 4 U 0
U <1 Mos 2
Li e 40 Li e 67
200006 Lichene 2 200015 Lichene 2
D æ gbuske 28 D æ gbuske 8
U 3 U <1
Mos 5 Mos 1
Li e 65 Li e 89
200007 Lichene 2 200016 Lichene 38
Busk 1 D æ gbuske 23
U 2 U 1
Li e 88 Mos 10
Mos 7 Li e 30
200008 Lichene 2 200017 Lichene 28
D æ gbuske 61 D æ gbuske 36
U <1 U 1
Mos 29 Mos 5
Li e 2 Li e 28
200009 Lichene 2 Lokali e 3: Skønnede dækningg ade
Busk 1 200018 Lichene 84
U 8 D æ gbuske 16
Mos 2 U <1
Li e 89 200019 Lichene 78
D æ gbuske 21
Mos 2
