Føde alg hos ensdy
i Akia og næ Kange lussuaq,
Ves g ønland,
in e en 1996/97,
Pipaluk Mølle Lund1,
Elda Gaa e3,
Øys ein Holand2
&
K is jana G. Mo z eld 1
1G ønlands Na u ins i u
2No ges Landsb ukshøgskole
3No sk Ins i u o Na u o skning
Søgeo d: ensdy , Rangi e a andus g oenlandicus, øde alg, Ves g ønland, in e
3
Technical epo no. 37, no embe 2000
Pinngo i ale i ik, G ønlands Na u ins i u
4
Eqikkaaneq
Tu u a na issa 97-i (Rangi e a andus g oenlandicus) aqaja uinik anaannillu misiligu-
inik misissuine ni paasina si oq ukiup aalla inne ani ukiullu naale ne ani Kalaalli
Nunaa a Ki aani sumii inni ma lunni assigiinngi sunik naaneqa iusuni ne isassamin-
nik oqqaasa u . Nunap immikkoo uani kujalle mi, Akiani, u u o suaasa o ne up-
pu , immikkoo o amilu a anna le mi, Kange lussua mi, i igaane usunik o pigaane -
usunillu ne isaqa a lu ik. Sumii inni ma lunni ukiup aalla inne anni ukiullu naale -
ne ani ne isassanik oqqaasa ne a anne uumik allanngo ia a poq; Akiani ukiup naa-
le ne ani o pigaasanik ne ine usa pu o suaasanillu ne inikinne ullu ik, ukiup aalla -
inne anu naleqqiullugu, Kange lussua mi ukiup naale ne ani ukiup aalla inne anu
naleqqiullugu, o pigaasa ne isassa u pingaa u aa unne ule sa pu i ikkallu pingaa -
ne ule sa lu ik. Ne isassanik inuussu issakinne usunik ne isa ne i , soo lu paa naqu i-
nik (Empe um nig um) kiisalu o suaasa ilaannik, (Pel ige a ap hosa) aku ippaa
Kange lussua mi ukiumi 1996 / 1997-imi ne ineqa sinnaasimasu pi saana ik inuussu-
issakinne usimasu . Kange lussua mi u u a na issa Akianii unu naleqqiullu ik
kigu i ik nungulla ile o ne usima aa , ukiullu naale ne ani Kange lussua mii u
Akiani u unu a na issanu naleqqiullu ik salunne usa lu ik. Imaassinnaa oq ukiuk-
ku aqajaqqumi a o ikkuminaa sunik ne isa agaa pilu a , kanaa a kiisalu o pikka
qale uaa i ikkallu aqajaqqumi uu sikkuminaa su peqqu aasu , aamaalillu ik o pikka
mannge u kigu aannik nungulla i sisa lu ik, mangiakka ik aggua lua sinnaajunnaa -
lugi , aamaalillu ik aqaja o miu ik a o ikkuminaa sillugi , ama umalu kingune isaa-
nik ukiup naale ne ani o sumik sillimma iminnik a ui i a iaqa a lugi .
Sammen a ning
Fo skelle i øde alg idlig in e og sen in e hos ensdy (Rangi e a andus g oenlandi-
cus) i o ege a ionsmæssig o skellige om åde i Ves g ønland e a dække ia analay-
se a ma eindholds- og a ø ingsp ø e a 97 ensdy simle . I de sydlige om åde,
Akia spis e ensdy ene me e la , mens de i de no dlige om åde, Kange lussuaq, spis e
me e d æ gbuske og g æsse . De a signi ikan e ski i øde alge i begge om åde
mellem idlig og sen in e ; i Akia spis e de le e d æ gbuske og mind e la sen in e
end idlig in e , mens d æ gbuskene i Kange lussuaq ble mind e ig ige og g æsse
me e ig ige sen in e sammenligne med idlig in e . E ind ag a plan ea e med
la næ ingsindhold, såsom d æ gbusken jeld e ling (Empe um nig um) og la en o -
e skjoldla (Pel ige a aph hosa) indike e , a den ilgængelige øde i om åde
Kange lussuaq ha de la k ali e i in e en 1996/1997. Rensdy simle ne i
Kange lussuaq ha de slid de es ænde hu ige e ned end ensdy simle ne i Akia og
ø s næ n e a i då lige e k opskondi ion sen in e end il ælde a o simle ne i
Akia. De e kan æ e e esul a a , a simle ne i Kange lussuaq ha de udny e ikke
o døjelige g ene, s ilke og ba k a æag ige plan e og g æsse med la o døjelighed,
noge de ha de slid god på de es ænde , nedsa de es e ne il a indele øden og
de med o døje øden, h ilke i sids e ende ang dem il a æ e me e på de es ed e-
se e sen in e .
Abs ac
Rumen-Re iculum and eaces samples om 97 emale eindee (Rangi e a andus g oen-
landicus) ha e indica ed se e al di e ences in o age selec ion du ing ea ly and la e
win e in wo ege a ionally di e en a eas in Wes G eenland. In he Sou he n a ea,
Akia, he eindee s a e mo e lichen, while in he no he n a ea, Kange lussuaq, hey a e
5
mo e g asses and dwa sh ubs. The e we e signi ican shi s be ween ea ly and la e
win e in o age selec ion in bo h a eas; in Akia hey a e mo e dwa sh ubs and less
lichens in la e win e compa ed o ea ly win e , in Kange lussuaq dwa sh ubs became
less and g asses mo e impo an as o age in la e win e compa ed o ea ly win e . An
in ake o species o low nu ien quali y, such as he dwa sh ub Empe um nig um and
he lichen Pel ige a ap hosa indica ed low win e o age quali y in he Kange lussuaq
a ea in he win e 1996/1997. The emale eindee s in Kange lussuaq had wo n down
hei ee h as e han in Akia and we e in wo se body condi ion la e win e han he
emale eindee s in Akia. This can be a esul o hei win e use o undiges ible dwigs,
s ems and ba k o woody plan s and g asses wi h low diges ibili y, whe e he ha d
woody ma e ial wo e down hei ee h. This lowe ed hei abili y o mas ica e he ood
and hence lowe ed hei abili y o diges he ood and in u n o ced hem o use hei
body a ese es in la e win e .
6
1. In oduk ion
Tilladelse il o sknings angs på 100 ensdy simle (Rangi e a andus g oenlandicus) i o
ild enom åde i Ves g ønland, Akia no d o Nuuk og om åde no d o
Kange lussuaq jo den, gjo de de i 1996 og 1997 mulig a indsamle e s o biologisk
ma e iale. I o hold il idlige e unde søgelse i Ves g ønland a de bl.a. ale om e
s o an al omindholdsp ø e o del ligelig på o å s ide og a o ege a ionsmæs-
sig id o skellige om åde . P ojek e ble p imæ sa i gang o a s ude e de o
bes andes kondi ion og øde alg i s a en a og i slu ningen a in e en. De ene om å-
de, Akia, umme s o e a eale med la holdig buskhede og de med god ilgang il
ensdy enes o e ukne in e øde, mak ola e a slæg e ne Cladonia og Ce a ia
(Hansen 2000a), mens Kange lussuaq’s hede umme små mængde mak ola e
(Aas up 2000). Tidlige e ha Thing (1984) unde , a ensdy enes øde i indlande ed
Kange lussuaq e domine e a g æsse å e und og a dy ene også spise e ling
(Empe um nig um), h ilke kan indike e då lige in e øde ilkå o dy ene (S een
1968, Klein 1968, Egilsson 1983,Thing 1984). F a No ge e de kend , a e s o indslag
a la i in e øden ha posi i be ydning o dy enes kondi ion (Skogland 1985).
Sam idig e de me e ene giøkonomisk o ensdy ene a spise la end p o einholdige
ka plan e , da øge p o einind ag øge andind age og de med også a me abe om
in e en (Soppela e al. 1992). Begge dele e ig ige o dy ene o a op e holde en
balance mellem ene giind agelse og p o ein ab.
Unde søgelse (Aas up 2000) ise , a Akia p imæ e domine e a gode e e å s- og
in e g æsnings ype med s o indslag a d æ gbuske og la e , mens Kange lussuaq
domine es a gode o å s- og somme g æsnings ype , de ha e s o indslag a
d æ gbuske med g æsse og/elle mosse i unde ege a ionen.
Rappo en omhandle indsamling, analyse ing sam esul a e a analyse ing a om-
(ma eindholds-)p ø e og æces-(a ø ings-)p ø e a de nedlag e ensdy . Måle med
disse analyse a a å kla lag :
H ilke plan e ensdy ene spise
De ela i e andele a ødeemne unde i omme og æces
E en uelle o skelle i øde alg mellem Akia og Kange lussuaq
Ski i øde alg mellem idlig og sen in e
Rela ione il dy enes kondi ion og andsli age
7
2. Besk i else a s udieom åde ne
2.1 Vege a ionen
Vege a ionsko o e de o om åde , h o simle ne ble indsamle , e uda bejde a
Mikkel Tamsdo (Aas up e al. 2000). De e e g o e ege a ionsko , h o de e skel-
ne mellem 7 o skellige plan esam und ( igu 1 og 2). De a ealmæssig ig igs e ege-
a ionssam und i o ud alg e om åde Niaqo naq og B ayasø, beliggende i henholds is
Akia og Kange lussuaq e is i abel 1. Nomenkla u en o ka plan e e i ølge Böche
e al. (1978), o lichene i ølge Hansen (1995) og o mosse i ølge F is old e al. (1995).
Niaqo naq
Om åde ed Niaqo naq domine es a la ige, ø e og ug ige d æ gbuskhede , de
indimellem ha så s o la dække (la > 75%), a de danne egen lige la hede .
Domine ende a e i de la ige ug ige d æ gbuskhede e d æ g-bi k (Be ula nana) og
mosepos (Ledum palus e). La e med s o dækning e Cladonia s ella is, C. s ygia, C.
mi is, Fla oce a ia ni alis, Neph oma a c icum, Pel ige a aph hosa, S e eocaulon paschale og
S. alpinum. Fo ekoms en a la e ne Ce a iella delisei, A c oce a ia and eje ii, Cladonia
ecmocyna, C. s ic a og C. c is pa a a slø e hede nes mellem- ug ige ka ak é . Fjeld- e -
ling (Empe um nig um) ind æde som ølgea i de ø e la ige d æ gbuskhede sam-
men med ank s a (Ca ex bigelowii) og d æ gbi k. Den a ealmæssig domine ende
mak ola he e Fla oce a ia ni alis, mens mind e udb ed e la e e Sphae opho um glo-
bosus, B yocaulon di e gens, Alec o ia och oleuca, A. nig icans, Ce a ia islandica, C. nig i-
cans, C. mu ica a, Cladonia mi is, C. bo ealis, C. g acilis, S e eocaulon alpinum, Thamnolia
e micula is (Hansen 2000a). A e ne B yocaulon di e gens, Alec o ia och oleuca og A. nig i-
cans o ekomme ypisk på a blæs e ygge, og kan udgø e le ilgængelig in e øde o
ensdy . A mik olichene spille Och olechia igida og Pe usa ia dac ylina s ø s olle.
De ene la hede domine es a Cladonia s ella is. I ug ige o e gange mellem hede og
kæ næ Niaqo naq dække la en Cladonia s ygia s o e a eale . Langs andløb indes
enkel e s ede odig k a a blåg å pil (Salix glauca)(Hansen 2000a).
B ayasø
Om åde domine es a de e sam und: Fug ig d æ gbuskhede, ø d æ gbuskhede og
s eppe. På no d end e sk åninge domine e en mege homogen, mos ig hede ype med
D æ g-bi k, mosepos , y ebæ (Vaccinium i is-idaea) og laplands- ø h ene
(Calamag os is lapponica). Laplands- ø h ene ses mege ydelig på a s and på g und a
de gulg ønne blade. På no d end e sk åninge e mosdække yk , mens de på lade,
syd es - og no døs end e sk åninge hel elle del is mangle . På syd end e sk ånin-
ge o ekomme nede s d æ g-bi k hede, de o e ølge blåg å pil-be oksninge , og
o e disse s eppe-s a (Ca ex supina) domine e s eppe på de s ejles e dele a sk ånin-
ge ne. Denne s eppe ype indes også i højlande på a blæs e ygge, de ikke som i
Akia domine es a la holdig ege a ion. På es end e sk åninge og ho izon al e -
æn i højlande domine e d æ gbuskhede, som en en e en d æ gbi k, d æ gbi k-
mosebølle (Vaccinium uliginosum) blandingshede elle en me e ø og åben ype med e
s o indslag a a k isk alpe ose (Rhododend on lapponicum) (Lund 1999).
88
9
Tabel 1: Domine ende ege a ionssam und ed Niaqo naq (Akia, igu 4) og ed
B ayasø (Kange lussuaq, igu 3) o dne e e aldende humidi e i jo den. Følgea e :
Taxa, de ikke synes a ha e nogen p æ e ence o nogen sam und. K=ka plan e ;
m=mosse ; l=la (Lund & Bay 1998). Dækningsg ade e skønsbase ede.
Sam und Domine ende Følgea e Jo dens Te æn o hold Dækning
(Niaqo naq) ka plan e humidi e og ekspone ing k/m/l (%)
E iopho um E iopho um Vaccinium Våd Vand e e æn 74/36/1
angus i olium- angus i olium, uliginosum,
Ca ex bigelowii- Ca ex bigelowii Be ula nana, Salix
kæ a c ophila,
Empe um nig um
Blande d æ g- Be ula nana, Ca ex bigelowii, Fug ig Vand e e æn 55/20/25
busk-hede, la - Empe um Vaccinium
og mos ig nig um uliginosum, Ledum
g oenlandicum, L.
palus e
La ig Ledum palus e, Vaccinium Fug ig S ag sk ånende 39/13/48
d æ gbuskhede Be ula nana, uliginosum, e æn
Cladonia Salix glauca
s ella is
La ig Be ula nana, Ledum g oenlan- Tø S ag sk ånende 24/5/67
Be ula nana- Fla oce a ia dicum, Empe um e æn
hede ni alis nig um
La hede Cladonia s ella is Ca ex bigelowii Tø Vand e e æn 16/5/79
La hede Cladonia s ella is, Be ula nana Tø S ag sk ånende 26/4/70
C. s ygia e æn
Sam und Domine ende Følgea e Jo dens Te æn o hold og Dækning
(B ayasø) ka plan e humidi e ekspone ing k/m/l (%)
Ca ex a i lo a-C. Ca ex a i lo a, Salix a c ophila, Våd Vand e e æn 44/38/0
saxa ilis- moskæ C. saxa ilis Equise um a ense
S ømk a Salix glauca Calamag os is Fug ig Vand e og s ag 131/6/0
Langsdo ii, SV-sk ånende
Equise um a ense, e æn
Polygonum
i ipa um,
Fes uca ub a
Ledum palus e- Ledum palus e Vaccinium i is- Fug ig N-sk åninge 71/62/16
Be ula nana-hede ssp. decumbens, idaea, Empe um
Be ula nana, nig um
Calamag os is
lapponica
Salix glauca-k a Salix glauca Be ula nana, Fug ig Vand e e æn 87/0/0
Vaccinium og S-sk åninge
uliginosum,
Ce as ium alpinum
Be ula nana Be ula nana, Salix glauca, Fug ig NØ-sk åninge 85/41/5
Vaccinium Vaccinium Rhododend on
uliginosum-hede uliginosum lapponicum,
Pedicula is
lapponica
Ca ex supina- Ca ex supina, Po en illa Eks em S-sk åninge 40/0/0
s eppe Calamag os is hooke iana, ø
Pu pu ascens Poa glauca,
A emisia bo ealis
Kæ o ekomme i la ninge og som en smal b æmme langs bække og søe .
Domine ende he e blank s a (Ca ex saxa ilis), mose-s a (Ca ex a i lo a) og a k isk pil
(Salix a c ophila). Ren k a - ø h ene (Calamag os is langsdo ii)-g æslande indes i ug ige
s øg i la ninge ne, og på besky ede s ede , o e langs med el e, indes 2-2? me e høje
k a domine e a blåg å pil med en spa som unde ege a ion a g æsse og å u e .
2.2 Klima
Gennemsni s empe a u en i Kange lussuaq i ma s måned e – 17,5 ∞C, i Nuuk e den
–8,0 ∞C. Tils a ende gennemsni s empe a u e i no embe måned ligge i Kange lus-
suaq på –16,9 ∞C, i Nuuk på –6,2 ∞C. Å lig nedbø o de o lokali e e e på henholds-
is 756 og 140 mm (Aas up 2000). Tallene e a å ene 1961-1990 o Nuuk og 1974-
1990 o Kange lussuaq. Kange lussuaq lu ha n ( igu 3) ha as landsklima og om å-
de s beliggenhed i o hold il Indlandsisen. De ma kan e jelde mod øs gø , a ned-
bø smængde ne e små og indpå i kningen a Indlandsisen i o m a kolde og
a me ( øhn) ud ø ende inde, e s o . Modsa ha Nuuk kys klima og s ø e nedbø s-
mængde . Lokale ind o hold e a gø ende o h o dan sneen a lej e sig. Vo e målin-
ge a snedybden ed ødek a e e is e o Akia mellem 10 og 40 cm sne i no embe og
3 og 20 cm i ma s. I Kange lussuaq lå snedybden på mellem 5 og 22 i no embe og
mellem 5 og 8 cm i ma s.
10
3. Me ode
3.1 P ø eud agning
På igu 3 ses om åde ne i Akia og ed Kange lussuaq, inden o h ilke simle ne ble
skud . I Akia ble 49 simle unde og skud inden o e s o om åde, de s ække sig
a sle e ne no d es o Kingi oq og no dpå il den s o e sø øs o Quassu o suaq
( igu 2). Sam lige 47 dy ed Kange lussuaq ble skud i næ heden a Kange lussuaq
ha n, i om åde kalde Ringsødal ( igu 1)(Cuyle unpubl.). Dy enes alde ble bes em
ed a læsning a andsni a 1. o and i unde munden. Tandsli age på 2. mola ble
mål ed højden på anden a kæbeben i mm, mens umpe ed e ble skå e a og eje
il næ mes e hele g am.
Fo a sik e a omindholde ep æsen e e så e sk ind age øde som mulig , e de
ig ig a dy e bli e obse e e g æssende i ca. 1 ime ø de nedlægges. De a ikke
mulig a en e en ime inden a li ning i no embe 1996 i Kange lussuaq på g und a
idsnød som ølge a s ig ende dagslys. I s ede ble dy e s obse e ede g æsnings id
no e e . De ble indsamle o ka plan ep ø e og la e ne i ødek a e e , h o dy e
ha de g æsse , ble a sbes em på s ede elle indsamle o sene e a sbes emmelse.
Snedybden ble mål i umiddelba næ hed a , h o h e dy a nedlag .
Fo døjelsessys eme ble eje il næ mes e hal e kilo. Fø ejningen ble de omk ing-
liggende ed je ne . Indholde i ne ma e (Re iculum) og om (Rumen) ble de e e
blande og eje il næ mes e hal e kilo. Alle ejninge ble o e age med en Sal e
æg . De ble ud age 1 li e omp ø e a h e dy . P ø e ne ble osse umiddel-
ba e e p ø e agning. Fæcesp ø e ne ble ud age a den del a ende a men, som
ligge lige ø anus, og osse ned i pose . De ble ud age 10 pelle s.
3.2 Analyse ing a omp ø e
Analyse ingen a omp ø e ne ble o e age a Gøs a Hansson unde ejledning a
bo anike ne Elda Gaa e og Ing a B a bak, alle ansa ed No sk Ins i u o
Na u o skning i T ondheim. P ø e ne ble øe op og om ø med ske, h o e e de
ble ud age duplika e a h e p ø e. Ca. 2 sk ma e iale ble spule jæ n ud på e
udspænd , 10 cm s o bomuldsne med ca. 2 mm i maske idde. Fø s ble sam lige
p ø e s ude e a o ænede bo anike e sam idig o a opsæ e plan ea s- og plan e-
g uppelis e ( abel 3). De e e a læs es o h e p ø e 2 x 200 il ældige punk e i e på
o hånd ud alg punk i okula ene og de sa es en s eg o h e a s- og g uppe o e-
koms . Til a læsningen beny edes s e eolup med 30-100 gange o s ø else.
3.3 Analyse ing a æcesp ø e
Mik ohis ologiske analyse a æces a ensdy ene bygge på genkendelse a o e la-
de- celle ægs uk u e a plan e ne i æces unde mik oskop. De les e plan e s o e -
lade- celle , også kalde epide mis, e dække a ikke o døjelig ku in, de ikke kan
nedb ydes a mik oo ganisme (Ha be s e al 1981). Disse o e ladecelle unde i æces
kan iden i ice es i mange il ælde på a sni eau gennem sammenligning med p æpa a-
e a e e enceplan e , de okse i de om åde, h o dy ene ha g æsse . La e og
mosse ha ikke ku in, men disse plan e æ ses ikke bo unde den mik ohis ologiske
p æpa e ing.
11
Tabel 5: Den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e i omp ø e ne a om åde
Akia i de o sæsone . Vomp ø e , alle a e , max., min., gennemsni og s anda d a ig. Base e
på den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e.
Plan ea /-g uppe Akia no embe 1996 Akia ap il 1997
Max. Min. Gnsn. S .a ig. Max. Min. Gnsn. S .a ig
T æag ige 23,72 0,00 10,53 5,39 31,67 5,84 17,30 5,82
Ba k 2,06 0,00 0,40 0,71 16,92 0,00 2,37 4,15
Be ula nana 11,98 0,00 3,70 3,45 7,98 0,00 3,64 2,42
Empe um nig um 6,73 0,00 1,66 2,21 9,20 0,00 1,33 2,38
Ledum sp 3,02 0,00 0,81 1,05 2,18 0,00 0,36 0,71
Loiseleu ia p ocumbens 0,00 0,00 0,00 0,00 2,03 0,00 0,08 0,41
Vaccinium uliginosum 0,00 0,00 0,00 0,00 0,97 0,00 0,04 0,19
Vaccinium i is-idaea 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
G æsag ige 26,32 1,50 10,63 6,01 23,10 0,00 8,91 7,09
Ledningss enge 12,89 0,00 6,16 3,73 37,62 0,00 8,70 8,12
U 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
La 70,47 24,88 49,33 11,67 56,90 9,95 35,18 13,82
Pel ige a sp 2,49 0,00 0,23 0,65 2,24 0,00 0,19 0,57
S e eocaulon sp 13,93 0,00 5,07 5,23 10,92 0,00 4,90 3,79
Cladonia uncialis 5,26 0,00 0,22 1,07 1,70 0,00 0,07 0,34
Mose 9,73 1,72 5,09 2,24 24,19 0,00 8,21 5,30
Poly ichum sp 2,89 0,00 0,12 0,59 8,50 0,00 0,55 1,85
Blad 4,96 0,00 0,53 1,45 9,89 0,00 0,47 1,99
S ø 16,95 0,00 5,46 5,18 18,41 0,00 7,68 5,03
Ande 0,50 0,00 0,02 0,10 0,00 0,00 0,00 0,00
La udgjo de den s ø s e andel a agmen e ne i omp ø e ne a Akia i no embe
( igu 5). F ek ensen a la idlig in e (no embe ) i både om- og æcesp ø e a
høj i Akia (h.h. . 54,85% og 28,36%), og ils a ende la (11,40% og 1,39%) i
Kange lussuaq ( igu 4 og 5). De samme o hold gjo de sig gældende sen in e (ma s-
ap il) i begge om åde . F ek ensen a mosse i æcesp ø e a Akia i ap il 1997 a
om en ligeså s o som ek ensen a la , h.h. . 25,8% og 25,2%. E ils a ende o hold
eksis e ede ikke i omp ø e ne a de samme dy , he e mos- og la ek ensen på
h.h. . 8,8% og 40,3%. Mosindholde i æces a Kange lussuaq e ande ledes la i. . .
omp ø e ne, ca. hal så s o i begge sæsone .
Den s ø s e ak ion i sam lige æcesp ø e a g uppen, de dække k is e, ba k og
blade a d æ gbuske. I p ø e ne a Kange lussuaq udgjo de denne ak ion i næ he-
den a ? del a æcesindholde ( igu 4). G æsag ige ak ione udgjo de sammen med
denne g uppe ho edpa en a agmen e ne i omp ø e ne a Kange lussuaq både
idlig og sen in e .
18
Tabel 6: Den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e i omp ø e ne a om åde
Kange lussuaqi de o sæsone . Tallene e base e på den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al
punk sco e
Plan ea /-g uppe Kange lussuaq no embe 1996 Kange lussuaq ma s 1997
Max. Min. Gnsn. S . a ig Max. Min. Gnsn. S . a ig
T æag ige 29,71 4,23 18,67 7,02 34,20 4,72 13,06 7,21
Ba k 19,37 0,00 5,17 6,77 16,20 0,00 3,61 5,33
Be ula nana 6,96 0,00 2,17 2,42 11,03 0,00 2,16 2,90
Empe um nig um 32,78 0,00 4,97 7,52 17,50 0,00 1,19 3,71
Ledum sp 8,82 0,00 1,35 2,42 11,78 0,00 1,86 2,95
Loiseleu ia p ocumbens 1,22 0,00 0,05 0,25 0,00 0,00 0,00 0,00
Vaccinium uliginosum 0,00 0,00 0,00 0,00 5,62 0,00 0,23 1,15
Vaccinium i is-idaea 13,57 0,00 2,82 4,39 9,29 0,00 2,46 2,92
G æsag ig 18,83 1,13 9,51 4,92 18,80 2,17 9,00 5,25
Lednings enge 49,77 3,47 22,40 12,14 64,62 7,13 32,96 16,70
U 0,70 0,00 0,05 0,17 2,69 0,00 0,47 0,81
La 26,53 0,00 6,15 5,57 25,06 2,00 7,67 5,97
Pel ige a sp 16,46 0,00 5,25 3,80 7,18 0,00 1,82 2,19
S e eocaulon sp 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Cladonia uncialis 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Mose 11,60 0,00 5,42 3,41 8,70 0,00 4,83 2,56
Poly ichum sp 6,99 0,00 0,30 1,46 0,00 0,00 0,00 0,00
Blad 17,27 0,00 4,25 4,95 26,09 0,00 5,82 7,65
S ø 31,57 0,00 11,29 7,01 27,63 0,00 12,35 7,89
Ande 2,59 0,00 0,11 0,54 0,25 0,00 0,03 0,08
Tabel 5 ise bl.a., a d æ gbuskene d æ gbi k (Be ula nana), jeld e ling (Empe um
nig um), pos (Ledum sp) og la en S e eocaulon sp ble spis både idlig og sen in e i
Akia. A abel 6 å i ils a ende de alje om iden i ise ede spis e a e i
Kange lussuaq, i illæg il o ens ående spis es he d æ gbuskene k yblyng (Loiseleu ea
p ocumbens) og mosebølle (Vaccinium uliginosum) sam y ebæ (V. i is-idaea).
Fo ekoms en a y ebæ i 46 a de 47 omp ø e a Kange lussuaq a høj i o hold il
10 ud a 49 omp ø e a Akia ( abel 3), men a en udgjo de kun op il 2,8% a øden
gen unde i ommene a Kange lussuaq. Fjeld- e ling ha de en o holds is høj e-
k ens i både om- og æcesp ø e idlig in e i Kange lussuaq, h.h. . på 5% og 9,8%
( abel 6 og 8). La slæg en Pel ige a ble gen unde i sam lige omp ø e a om åde ,
h o denne ak ion ik gennemsni lig 5,25 % a o al punk sco e idlig in e i
Kange lussuaq ( abel 6). I om åde Akia udgjo de denne ak ion gennemsni lig 0,23%
samme å , idlig in e ( abel 5).
T- es en’s esul a e ( abel 9) gi e sandsynligheden o a øde alge i h e a de o
om åde e ens i no embe og i ma s. Med and e o d, jo mind e sandsynlighed, jo
s ø e sæsonmæssig o skel i øde alg.
19
Tabel 7: Den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e i æcesp ø e ne a om åde
Akia i de o sæsone .Tallene e base e på den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e
Plan ea /-g uppe Akia no embe 1996 Akia ap il 1997
A Max. Min. Gnsn. S . a ig. Max. Min. Gnsn. S .a ig
Ledum sp 3,01 0,00 1,04 0,83 1,04 0,00 0,24 0,33
Empe um nig um 2,37 0,00 0,35 0,53 0,56 0,00 0,06 0,15
Vaccinium uliginosum 0,20 0,00 0,02 0,06 1,81 0,00 0,35 0,45
Vaccinium i is-idaea 0,17 0,00 0,01 0,03 0,39 0,00 0,05 0,12
Salix sp 1,97 0,00 0,54 0,59 6,36 0,00 1,49 1,40
Be ula nana 5,34 0,22 1,68 1,44 6,64 0,00 1,13 1,49
Uiden i ise e æ 53,89 13,80 24,73 10,25 52,09 19,71 35,32 8,45
Uiden i ise e ibe 27,35 1,88 12,29 6,70 8,21 0,00 2,91 2,38
G æs sp 1,82 0,00 0,00 0,00 1,62 0,00 0,00 0,00
Deschampsia sp 0,23 0,00 0,03 0,16 0,35 0,00 0,00 0,02
Fes uca sp 0,00 0,00 1,04 0,91 0,22 0,00 0,32 0,52
Calamag os is sp. 0,78 0,00 3,14 1,57 0,12 0,00 0,90 0,84
Ca ex sp 5,86 0,56 0,01 0,05 3,92 0,18 0,05 0,11
Ca ex bigelowii 3,31 0,00 0,14 0,32 2,15 0,00 0,05 0,16
E iopho um sp 1,46 0,00 0,00 0,00 0,71 0,00 0,03 0,08
An oxan hum sp 0,00 0,00 0,37 0,51 0,00 0,00 0,53 0,48
Equise um sp 0,19 0,00 0,01 0,04 0,00 0,00 0,00 0,00
B egne 0,23 0,00 0,01 0,05 0,00 0,00 0,00 0,00
Lycopodium sp 3,50 0,00 0,57 0,85 0,18 0,00 0,01 0,04
Cladonia sp 52,40 5,94 26,84 13,46 60,59 8,98 22,98 12,19
Ce a ia sp 3,66 0,00 0,49 0,77 3,51 0,21 1,28 0,97
S e eocaulon sp 8,44 0,00 1,02 1,94 7,41 0,00 0,98 1,58
Mose 27,57 8,37 16,12 6,01 52,90 6,08 25,84 12,83
Rødde 1,30 0,00 0,10 0,31 0,36 0,00 0,01 0,07
Ikke a sbes em 0,23 0,00 0,02 0,06 1,02 0,00 0,25 0,32
Uiden i ise ba 7,99 2,52 5,27 1,89 7,60 2,31 5,20 1,38
De e signi ikan o skel på g uppen u i Akia æces-p ø e ne, da den alde med en
ak o 2 a idlig in e il sen in e . Også g uppen mosse e signi ikan o skellig id-
lig in e il sen in e , h o den ci ka hal e es. Fo Kange lussuaq e de e signi ikan
ski e i andelen a g æsag ige æks e , h is andel øges a idlig in e il sen in e
med en ak o 1,6. I andelen a la e de en ikke signi ikan (p = 0,20) s igning a id-
lig in e med en ak o 0,50 i sen in e en. De e ikke nogen signi ikan e o skelle i
den plan eg uppe, de udgø den s ø s e andel i æces; k is e, ba k og blade a
d æ gbuske.
20
Tabel 8: Den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al punk sco e i æcesp ø e ne a om åde
Kange lussuaq i de o sæsone .Tallene e base e på den enkel e a s punk sco e i p ocen a o al
punk sco e
Plan ea /-g uppe Kange lussuaq no embe 1996 Kange lussuaq ma s 1997
A Max. Min. Gnsn. S . a ig Max. Min. Gnsn. S .a ig.
Ledum sp 13,94 0,00 7,11 4,21 15,98 0,00 2,34 3,29
Empe um nig um 30,49 0,95 9,77 6,77 8,26 0,00 1,34 2,09
Vaccinium uliginosum 2,46 0,00 0,46 0,60 1,36 0,00 0,26 0,35
Vaccinium i is-idaea 0,40 0,00 0,02 0,09 2,20 0,00 0,39 0,55
Salix sp 14,23 0,00 1,99 2,90 8,02 0,00 3,64 2,12
Be ula nana 10,04 0,00 1,48 2,06 4,00 0,00 0,86 1,02
Uiden i ise e æ 50,66 15,87 32,64 11,41 59,17 7,97 29,46 14,14
Uiden i ise e ibe 36,75 4,90 13,85 9,12 48,96 5,13 32,05 14,33
G æs 20,79 0,66 0,09 0,38 22,22 2,34 0,01 0,03
Deschampsia sp 3,08 0,00 0,00 0,00 1,70 0,00 0,68 1,56
Fes uca sp 1,68 0,00 0,04 0,16 4,42 0,00 0,02 0,09
Calamag os is sp. 0,00 0,00 0,90 0,79 6,48 0,00 1,77 1,19
Ca ex sp 3,53 0,00 0,13 0,63 4,41 0,18 0,26 0,51
Ca ex bigelowii 0,74 0,00 0,00 0,00 0,43 0,00 0,07 0,13
E iopho um sp 0,00 0,00 0,20 0,42 0,45 0,00 1,10 1,10
An oxan hum sp 1,82 0,00 6,33 5,29 0,17 0,00 9,74 5,26
Equise um sp 16,94 0,14 1,86 3,42 1,56 0,00 0,47 0,49
B egne 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Lycopodium sp 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
Cladonia sp 6,21 0,00 0,91 1,52 2,32 0,00 0,32 0,55
Ce a ia sp 2,64 0,00 0,38 0,65 2,76 0,00 0,50 0,66
S e eocaulon sp 0,81 0,00 0,09 0,21 0,36 0,00 0,04 0,10
Mose 23,72 2,91 9,76 5,21 15,53 3,31 9,05 3,59
Rødde 0,98 0,00 0,04 0,20 0,00 0,00 0,00 0,00
Ikke a sbes em 3,51 0,00 0,33 0,72 1,00 0,00 0,20 0,29
Uiden i ise ba 13,03 0,00 7,45 3,12 11,64 3,05 5,40 1,97
A abel 9 ses de , a de ske signikan e ænd inge i omp ø e ne mellem idlig og
sen in e i Akia i g uppen k is e, ba k og blade a d æ gbuske (p = 0,0005) og g up-
pen mosse (p = 0,005), de s ige med en ak o på h.h. . 0,4 og 0,5. Tils a ende alde
g uppen la signi ikan (p = 0,0002) med en ak o 0,3 mellem idlig og sen in e . I
Kange lussuaq e de kun små ski i ak ione ne i omp ø e ne mellem idlig og sen-
in e . De s ø s e ski ske i andelen a u , de s ige med en ak o 1,6 (p = 0,018).
De mes signi ikan e ski ske i den s o e ak ion, k is e, blade og ba k a
d æ gbuske, de alde med en ak o 0,4 (p = 0,0064).
Sammenligne man ommasse ( umen + e iculum) ( abel 10) med indhold a k is e,
ba k, blade a d æ gbuske og g æsag ige ( abel 11) gi e de e e billede a i h ilken
g ad maden ophobes i ommen på dy ene. Dy ene nedlag i Kange lussuaq ha gen-
nemsni lig høje e ommasse og ils a ende høje e andel a de o næ n e plan eg up-
pe . Sam lige nedlag e dy a simle på mellem 1 3/4 og 15 å .
21
Tabel 9: Resul a e a - es på gennemsni a %- is sco e hos plan eg uppe i æcesp ø e og
omp ø e , con . In .: 0,95; A: P- æ die a o-side homoscedas ic - es ; B: Fo skels-index: Se
a sni om me ode; *: kan ikke be egnes da næ ne e nul.
Ænd ing i æcesp ø e ne a Akia Ænd ing i æcesp ø e ne a Kange lussuaq
mellem no embe 1996 og ap il 1997 mellem no embe 1996 og ma s 1997
AB AB
K is e, ba k og blade 0,7781 0,0205 K is e, ba k og blade 0,9521 -0,0015
a d æ gbuske a d æ gbuske
G æsag ige 0,0000 1,0844 G æsag ige 0,0000 -1,6235
U 0,0014 1,9511 U 0,0459 1,2229
La 0,2736 0,1585 La 0,2009 0,5043
Mose 0,0029 -0,4229 Mose 0,3684 0,1178
Rødde 0,1983 1,4895 Rødde 0,3122 2,0000
Ande 0,8975 0,0105 Ande 0,0010 0,3649
Ænd ing i omp ø e ne a Akia Ænd ing i omp ø e ne a Kange lussuaq
mellem no embe 1996 og ap il 1997 mellem no embe 1996 og ma s 1997
AB AB
k is e, ba k og blade 0,0005 -0,3797 k is e, ba k og blade 0,0064 0,3551
a d æ gbuske a d æ gbuske
G æsag ige 0,7811 -0,0474 G æsag ige 0,0455 -0,2721
U * * U 0,0183 -1,6063
La 0,0002 0,3049 La 0,3111 0,1825
Mose 0,0054 -0,5070 Mose 0,3369 0,1700
Ande 0,1840 -0,3025 Ande 0,4386 -0,1506
Tabel 10: N = an al ejde umen + e iculum, gnsn. = gennemsni lig æg a disse, åd æg .
ID N Gnsn i kg
Akia no embe 1996 16 10,8
Akia ap il 1997 23 6,9
Kange lussuaq no embe 1996 20 15,1
Kange lussuaq ma s 1997 23 15,4
Tabel 11: Vomindhold is som gennemsni -%.
Om åde/å Akia Akia Kange lussuaq Kange lussuaq
no embe 1996 ap il 1997 no embe 1996 ma s 1997
k is e, ba k og blade a d æ gbuske 17,1 25,1 35,2 24,6
G æsag . 16,8 17,6 31,9 42,0
Sum 33,9 42,7 67,1 66,6
22
Tabel 12: Resul a a - es på gennemsni a %- is sco e hos alle a e i omp ø e , con . in .
0,95; A: P- æ die a 2-side homoscedas ic - es ; B: Fo skels-index: Se a sni om me ode; *: kan
ikke be egnes da næ ne e nul.
Ænd ing i p ø e ne a Akia mellem Ænd ing i p ø e ne a Kange lussuaq mellem
no embe 1996 og ap il 1997 no embe 1996 og ap il 1997
AB AB
T æag ige 0,0001 -0,4870 T æag ige 0,0097 0,3535
Ba k 0,0268 -1,4177 Ba k 0,3828 0,3561
Be ula nana 0,9461 0,0157 Be ula nana 0,9949 0,0023
Empe um nig um 0,6108 0,2249 Empe um nig um 0,0330 1,2276
Ledum sp 0,0833 0,7733 Ledum sp 0,5167 -0,3209
Loiselau ia p ocumbens 0,3324 -2,0000 Loiselau ia p ocumbens 0,3122 2,0000
Vaccinium uliginosum 0,3324 -2,0000 Vaccinium uliginosum 0,3331 -2,0000
Vaccinium i is-idaea **Vaccinium i is-idaea 0,7457 0,1338
G æsag ige 0,3652 0,1761 G æsag ige 0,7294 0,0558
Ledningss enge 0,1700 -0,3411 Ledningss enge 0,0173 -0,3817
U * * U 0,0183 -1,6063
La 0,0003 0,3348 La 0,3701 -0,2208
Pel ige a sp 0,8335 0,1775 Pel ige a sp 0,0004 0,9706
S e eocaulon sp 0,8932 0,0352 S e eocaulon sp **
Cladonia uncialis 0,5058 1,0537 Cladonia uncialis **
Mosse 0,0107 -0,4682 Mosse 0,5022 0,1157
Poly ichum sp 0,2854 -1,2792 Poly ichum sp 0,3122 2,0000
Blad 0,9028 0,1237 Blad 0,4096 -0,3122
S ø 0,1341 -0,3383 S ø 0,6294 -0,0897
Ande 0,3124 2,0000 Ande 0,4601 1,1680
Tabel 13: Fo skelle mellem omp ø e ne a Kange lussuaq og Akia på plan eg uppeni eau, con .
in . 0,95; A: P- æ die a 2-side Homoscedas ic - es ; B: Fo skels-index: Se a sni om da aana-
lyse.
Fo skelle i øde alg mellem Akia og Fo skelle i øde alg mellem Akia og
Kange lussuaq no embe 1996 Kange lussuaq ma s-ap il 1997
Plan eg uppe A B Plan eg uppe A B
K is e, ba k og blade 0,0000 -0,6921 k is e, ba k og blade 0,8573 0,0213
a d æ gbuske a d æ gbuske
G æsag ige 0,0000 -0,6210 G æsag . 0,0000 -0,8178
U 0,1535 -2,0000 U 0,0052 -2,0000
La 0,0000 1,3117 La 0,0000 1,2380
Mose 0,5750 -0,0931 Mose 0,0025 0,5785
Ande 0,0000 -0,8906 Ande 0,0011 -0,7630
23
Cuyle (upubl.) opgi e k onehøjden på 2. mola (M2) som e god mål o andsli age.
Sammenligning a ødeind ag, æg en a omindhold, umpe ed , alde og andsli age
ga ølgende esul a e : Vi and en signi ikan nega i ko ella ion mellem højden på
M2 i mm og ommassen i kg (-0,47115; p < 0,0001), mellem M2 og alde (-0,92956; p <
0,0001) og en posi i sammenhæng mellem ommasse og alde (0,430696; p < 0,0001).
En ko ek ion o alde se ek en på andsli agen (M2) ga s adig en signi ikan nega i
ko ella ion med ommassen på –0,2128 (p = 0,037). A de 96 nedlag e simle a 44
uden umpe ed , ep æsen e ende 11 simle i h e om åde og sæson. Simle ne i Akia
ha de i gennemsni 302 g (n=49) umpe ed , mens de e al o simle ne i
Kange lussuaq a 288 g (n=47).
En sammenligning a de o skellige plan eg uppe s andele i øden ( omindhold) ga
bl.a. en kla posi i ko ella ion (0,303; p = 0,0025) mellem andelen a la og højden på
M2 ( abel 14) o alle dy ene se unde e , mens denne endens ikke a så udp æge
hos Akia- elle Kange lussuaq-dy ene h e o sig. De a nega i sammenhæng mel-
lem ommasse og andelen a la hos alle dy (-0,57633, p <0,0001) og ils a ende mel-
lem højden på M2 og andelen a g æsag ige plan e i omma e iale (-0,2424, p =
0,017).
Tabel 14: Ko ella ionskoe icien e undne mellem M2 (højden på 2. mola i mm), loga i men a
ud alg e plan eg uppe ak ione , umpe ed i g am og ommasse i kg i da a a begge om åde
og h e om åde o sig, *: kan ikke be egnes, z- æ die (Fische s es ) og p- æ die (2-side es ).
G uppe 1: K is e, ba k og blade a d æ gbuske, g uppe 2: g æsag ige, g uppe3:La .
Begge om åde Ko .koe . z- æ di p- æ di Ko .koe . z- æ di p- æ di Ko .koe . z- æ di p- æ di
(n= 96)
M2 og ommasse -0,47115 -4,93318 0,00000
M2 og alde -0,92956 -15,9616 0,00000
Vommasse og alde 0,43070 4,44332 0,00001
Del is ko . M2 og
alde -0,21280 -2,08402 0,03716
G uppe 1 G uppe 2 G uppe 3
M2 -0,08039 -0,77693 0,43720 -0,24238 -2,38491 0,01708 0,30301 3,01683 0,00255
Vommasse 0,15755 1,53215 0,12548 0,15755 1,53215 0,12548 -0,57633 -6,33536 0,00000
Rumpe ed 0,12022 1,16498 0,24403 -0,10880 -1,05345 0,29214 0,01401 0,13509 0,89254
Kange lussuaq (n= 47)
M2 0,09391 0,62474 0,53214 -0,09717 -0,64659 0,51790 0,05486 0,36426 0,71567
Vommasse 0,17018 1,13993 0,25431 -0,12079 -0,80519 0,42071 0,16675 1,11655 0,26419
umpe ed 0,23238 1,57011 0,11639 -0,16850 -1,12849 0,25911 0,43025 3,05267 0,00227
Akia (n=49)
M2 -0,05410 -0,36728 0,71341 -0,03284 -0,22280 0,82369 -0,03823 -0,25941 0,79532
Vommasse -0,45575 -3,33646 0,00085 -0,05236 -0,35547 0,72224 0,37539 2,67686 0,00743
Rumpe ed 0,01273 0,08638 0,93117 -0,00203 -0,01374 0,98904 0,05521 0,37484 0,70778
24
5. Diskussion
5.1 Me ode og øde alg
I de e s udium e de o udsa , a dy e s om elle æces indeholde plan e og/elle
plan edele i ela i samme mængde som de ep æsen e e i den øde som dy e ha
ind age . Fundamen e o unde søgelsen e genkendelse a plan e agmen e i
omindhold og æcesp æpa a e unde s e eolup og mik oskop. I ølge Holechek
&Va a (1981) skal man a læse minds 100 a læs e punk e pe æcesp ø e o a å
gode es ima e på ak ione på 20% elle me e. He e de a læs 200 punk e pe
p ø e med duplika e , i al 400 punk e pe dy o a å es ima e på æcesindholde ,
h ilke skulle gi e bed e mulighed o gode es ima e på ak ione på unde 20%.
Ho edp obleme med begge analysema e iale e , a agmen a ionen og nedb ydnin-
gen a plan edele ske med o skellig has ighed og i o skellig g ad, således a den ela-
i e o deling (%- is sco e) a plan eg uppe - og a e o skubbes (Gaa e e al. 1977).
Sam idig passe e agmen e ne med o skellig has ighed gennem o døjelsessys eme .
En anden ig ig beg ænsning e a de he indsamlede p ø e kun ep æsen e e dy e-
nes øde alg nogle å dage og a de de o ikke kan a dække nuance som essou ce -
nes ilgængelighed, k ali e , id på dagen, klima m.m. (Gill e al. 1983).
De he p æsen e ede esul a e e ikke ko ige e på nogen måde o o skelle i o døje-
lighed og o døjelseshas ighed, men de gi e e bud på h ilke plan ea e - og g uppe
ensdy ene udny e idlig og sen in e og disses ela i e andele i ødeind age .
Da omp ø e ne e ud age e e en blanding a indholde i ne ma en og ommen, il
plan e agmen e ne i p ø e ne a ie e mege i s ø else. Nogle e ygge én gang, and e
le e gange. I analysen a omindholde e de kun med age de agmen e , de e
s ø e end ca. 2 mm. I ølge Øys ein Holand (upubl.) e de e gene el p oblem med %-
sco e/ ek ens i o hold il a læs plan ea eal i æcesp ø e ne, a man å en o e e-
p æsen a ion a små agmen e . Sam idig il % sco e i omanalysen æ e a hængig a
de enkel e plan edeles a eal og umlige dimensione , h o agmen e med s o o skel
i uds ækning i de e umlige dimensione , .eks. k is e og ledningss enge, il bli e
o e ep æsen e e i o hold il me e agmen e med me e isodiame iske o me , .eks.
la og blade a små blade. På den anden side il plan e , de unde o døjelsen le e e
opdeles i mind e s ykke , .eks. la , å en ela i høje e ek ens end de plan e , .eks.
ledningss enge, de ub ud e gå gennem o døjelsessys eme . Disse p obleme e
kend e (Gaa e e al. 1977) og me ode ne an end he o søge a op ange dem.
P obleme ne e he søg minime e ed a sie agmen e a s ø else unde 2 mm i
diame e æk ø p epa e ing a ho edanalyse-ma e iale il omanalysen og ils a en-
de o æcesp ø e ne siedes agmen e a s ø else unde 0,2 mm i diame e æk. Fo
de analyse ede omma e iale be yde de e, a agmen e ne de bli e ilbage e e
siingen en en e nylig spis e elle anskelige a indele yde lige e i ommen og/elle
d ø ygningsp ocessen. I ølge T udell-Moo e og Whi e (1983) skal pa ikle ne ha e en
s ø else på 1-2 mm o a de kan passe e a ne ma en ( e iculum) og ide e il bladma-
en (omasum), som e de næs e led i o døjelsessys eme . De e ine ma e iale udgø op
il 50% a omindholde . Andelen il a hænge a om dy e be inde sig idlig elle sen i
den ca. 2 ime lange d ø ygningspe iode (Gaa e upubl.).
25
Epide mis a unge plan e , e å ige plan e og u e nedb ydes unde o døjelsesp oces-
sen (e.g. Va a e al. 1978, Gill e al. 1983, Ba olome e al 1995), h o o den mik ohi-
s ologiske me ode an end på æcesp ø e i somme æks sæsonen ikke kan anbe ales.
He an end på in e p ø e , e de sandsynlig a disse plan e s ela i e andele i
diæ en e ilnæ me nul.
Den domine ende ak ion i alle æcesp ø e ne e k is e, ba k og blade a
d æ gbuske. Fælles o de e ma e iale e , a de e ung o døjelig og sandsynlig is
o e ep æsen e e i æcesp ø e ne i o hold il i ensdy enes ak iske ødeind ag.
Denne ak ion dække også o e uiden i ice e æ og ibe , og e bland de e s ø s e i
æcesp ø e ne a Kange lussuaq. De e oplag , a o døjeligheden a disse plan e ak-
ione e la og ind agelse a denne diæ sandsynlig is med ø e en nega i ene giba-
lance hos dy ene (Holand upubl.).
H o ep æsen a i e e så omp ø e ne henholds is æcesp ø e ne o den ak uelle
øde ind age ? O e o dne e de som næ n e p oblem i æcesanalysen, a små og
ung o døjelige agmen e o e es ime es. F ak ione nes ela i e andele i æces-
p ø e ne e o skubbe i o hold il de ak iske ødeind ag. Fæces esul a e ne gi e os
me e in o ma ion nå de sammenlignes med om esul a e ne elle ko ige es o o -
døjelighed. Holand e al. (2000) ha unde em il ko ek ions ak o e o bl.a. la og
mosse i od ings o søg, h o disse ak ione s andele i æces a a samme s ø elses-
o den som i and i Akia-p ø e ne. Holand and en eksponen iel sammenhæng mel-
lem la -indhold i ensdy æces og ødeind ag, en øgning på en ak o 4 a andel i
æces il spis andel. An end på æces esul a e ne a Akia gi e la indhold i æces på
20-25% ca. 80-100% la ind ag både idlig og sen in e . De e e sandsynlig i om åde
Akia, h o både ene la hede og la holdige d æ gbuskhede dække s o e a eale .
Sam idig and i gennemsni lig 49% la i omp ø e ne. En ko ek ions ak o mellem
ind age mos og mos gen unde i æces på 0,09 (Holand e al. 2000) an end på æces e-
sul a e a Akia gi e ca. 1-2% mosind ag ud a 16-26% mosse i æces, h ilke e e
me e sandsynlig ind ag nå man age i be ag ning, a den mik ohis ologiske me ode
gene el o e es ime e mosse ne (Dea den e al. 1975). Mosse , g æsag ige plan e og
es e a æag ige plan e il æ e o e ep æsen e e i ommen i o hold il la på
g und a , a la ha en høje e passe ingshas ighed end disse (Gaa e e al. 1977).
Unde p ø eud agningen is e de sig a e enkel a de nedlag e dy a sen in e en i
Kange lussuaq ha de en såkald ” ødeknude” i ne ma en. De e a sammen il e ,
ung o døjelig plan ema e iale, p imæ g æs og mos. Fødeknuden e ikke ble e
opblande i de ø ige ma e iale ø p ø e agningen og man kan således o en e a de
o næ n e plan eg uppe e unde es ime e hos de e indi id. Den pågældende simle
ha de mege nedslid e ænde i sin høje alde a 11 ? å , og de o sandsynlig is også
p obleme med a indele øden. Gene el ha de simle ne a Kange lussuaq en gen-
nemsni lig høje e ommasse og ils a ende høje e andel a k is e, ba k og blade a
d æ gbuske sam g æsag ige plan edele i ommen. De yde på a dy ene i
Kange lussuaq le e a me e ung o døjelig øde, de ophobes i ommen.
Se man på sammenhængen mellem andsli age på M2, ommasse og simle nes alde
e de kla , a disse a iable ikke e ua hængige. Højden på M2 a hænge a dy enes
ald e og de samme gælde il en is g ad o ommassen. E e ko ek ion o alde se -
26
ek en a de en kla nega i sammenhæng mellem højden på M2 og ommassen.
De e ise , a sli age på kind ænde ne ha en nega i e ek på dy enes e ne il a in-
dele øden og de med o døje den. Andelen a g æsag ige plan e i øden ko elle e
nega i med højden på M2, h ilke ikke umiddelba kan o kla es. Den posi i e sam-
menhæng mellem andelen a la i øden og højden på M2 skyldes sandsynlig is, a la
le indeles og ikke nedslide kind ænde ne på sammen måde som de e il ælde nå
dy ene .eks. aspe lø og ba k a æag ige plan e mellem de o es e kind ænde og
de bage s e kind ænde (Hol he 1978). Mange a simle ne i Kange lussuaq ha de
mege elle hel nedslid e 1. mola e , h o o højden på M2 ble u de e som de bed-
s e mål o kind andsli age (Cuyle upubl.). Den nega i e sammenhæng mellem om-
masse og andelen a la hos alle dy skyldes sandsynlig is la ens høje passe ingsha-
s ighed i ommen. Jo s ø e ommasse des mind e la og om end .
Fundne g æs, hal g æs og si (g aminoide ) e a sbes em i omma e iale men ikke
søg k an i ice e . De e hen ø il o s o e g uppe ; g æsag ige og ledningss enge. De
e de o ikke mulig a u de e o skellige g aminoide s indby des be ydning som
ødeemne o ensdy ene. De e bemæ kelses æ dig a hal g æsse bø s ekob esie
(Kob esia myosu oides) ikke ble unde i nogen a omp ø e ne a Kange lussuaq.
Denne a e mege almindelig på s eppe ne i næ heden a indlandsisen (Lund 1999) og
ble a Olesen (upubl.) emhæ e som e ig ig ødeemne om in e en (no .-maj) i
om åde Angujaa o iup Nunaa, de ligge umiddelba sydøs o Kange lussuaq-
jo den. Vo e esul a e ise , a g æs som g uppe e ig ige ødeemne o ensdy ene
både idlig- og sen in e umiddelba no d o Kange lussuaq- jo den.
D æ gbi k e kend a Skandina ien som en ig ig ødea o ensdy både o å , o -
somme og somme , h o både k is e, knoppe og blade spises, mens de samme plan-
edele hos mosebølle spises e e å og in e (Wa enbe g e al. 1997). S udie a ødek a-
e ne h o dy ene ha de spis umiddelba ø nedlæggelsen ga de ind yk, a ens-
dy ene ha de aspe bladene a både mosebølle og d æ gbi k om in e en i
Kange lussuaq. De o a e ble gen unde i mellem 14 og 22 a 23 p ø e både i om-
og æces, men de udgjo de højs h.h. . 0,2% og 2,1% a indholde sen in e .
La en o e skjoldla (Pel ige a aph osa) ble unde i me e end hal delen a ødek a-
e ne i Kange lussuaq unde nedlæggelsen a dy ene. P obleme med a an ende øde-
k a e e som basis o ødes udie e , a de de s å ilbage i ødek a e ne p imæ e
de , som ensdy ene ikke p æ e e e . Slæg en Pel ige a ble også unde i sam lige
omp ø e a om åde . De e usandsynlig a a e a slæg e ne Neph oma og Pel ige a
skulle ølge med som il ældige indslag i øden. De okse o de mes e ind il e i
mosmå e , de e kend o ikke a æ e p æ e e e øde o ensdy . La e a Pel ige a-
slæg en e mege almindelig i bund ege a ionen i de ug ige e hede ype i
Kange lussuaq, sæ lig i de no d end e hede ype med e yk moslag (Lund 1999).
Vo e skjoldla ha e høj p o einindhold (Thomas 1984) på g und a cyanobak e ien i
la en, og e ikke ene giøkonomisk guns ig a spise o enen om in e en (Soppela e
al. 1992).
5.2 Ski i øde alg mellem idlig og sen in e
En sammenligning a de o sæsone idlig og sen in e på basis a omp ø e esul a e -
ne kan a dække e en uelle ski i øde alg. De mes signi ikan e og mængdemæssig
27
Thing, H. 1984. Feeding ecology o he wes G eenland ca ibou (Rangi e a andus g oen-
landicus) in he Sisimiu -Kange lussuaq egion. Danish Re iew o Game Biology 12:
1-53.
Thomas, D.C. & Ba y, S.J. 19??: Mic ohis ological analyses o ca ibou die : Fecal e sus
umen and o he a iables, annual epo , Canadian Wildli e Se ice: 518-529.
T apnell, C.G. 1933. Vege a ion ypes o God håbs jo den in ela ion o hose in o he
pa s o Wes G eenland, and wi h special e e ence o Ise siu ilik, Jou nal o Ecology
21: 294-334
T udell-Moo e, J. & Whi e, R.G. 1983. Physical b eakdown o ood du ing ea ing and
umina ion in eindee , Ac a Zool. Fennica, 175: 47-49.
Va a, M., R.W. Rice & Hansen, R.M. 1978. A compa ison o exophageal is ula and
ecal ma e ial o de e mine s ee die s. Jou nal o Range Managemen 31: 11-13.
Wa enbe g, C., Danell, Ö., Gaa e, E. & Nieminen, M. 1997. Flo a i einbei eland,
No disk O gan o Rein o skning og A/S Landb uks o lage , ISBN 82-529-2139-6: 1-
112
34
35
Figu 2: Vege a ionsko o e om åde ( igu 3) h o
simle ne ed Kange lussuaq ble skud . De so e i -
kan e ise place ingen a analyse ede ege a ions-
el e (Lund 1999).
Figu 1: Vege a ionsko o e om åde ( igu 3) h o
simle ne i Akia ble skud . De so e i kan e ise
place ingen a analyse ede ege a ions el e (Lund
1999).
36
Figu 5: De o skellige plan eg uppe s gennem-
sni lige andele i omp ø e ne.
Figu 4 : De o skellige plan eg uppe s gennem-
sni lige andele i æcesp ø e ne.
Figu 3: De g å ombe
ise posi ione ne i Akia og
Kange lussuaq., h o sim-
le ne ble skud . Lyseg å
angi e simle skud idlig
in e (no embe 1996)
mens mø keg å angi e
simle skud sen in e
(ma s 1997).
37
38
