Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk. Technical Report No. 30

1 Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk Teknisk rapport nr. 30, februar 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk Forfatter: Jens Jacob Engelstoft Oversættelse: Carla Rosing Olsen Layout: Kirsten Rydahl Serie: Teknisk rapport nr. 30, februar 2000 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Sortering af kammuslinger på dækket af undersøgelsesskibet Adolf Jensen ISBN: 87-90024-58-3 ISSN: 1397-3657 Tryk: Oddi Printing Ltd., Reykjavik, Island Oplag: 60 Reference: Engelstoft, J.J. 2000. Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk. Teknisk rapport nr. 30. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut. 18 pp. Søgeord/keywords: omplantning, kammuslinger, Chlamys islandica, vækstrate, dødelighed, Vestgrønland/ Chlamys islandica, reintroduction, growth rate, mortality, West Greenland Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut P.O. Box 570 DK3900 Nuuk Grønland Tlf.: +299 32 10 95 Fax: +299 32 59 57 www.natur.gl 3 Teknisk rapport nr. 30, februar 2000 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Omplantning af kammuslinger, Clamys islandica, ved Nuuk af Jens Jacob Engelstoft 4 5 Eqikkaaneq 1995-imi Namminersornerullutik Oqartussat Nuup eqqaani uiluinnik Chlam islandica nuussinermik misiliineq aallartitippaat. Misiliinerup siunertaraa uiluiit aalisarnikkut ikilisimasut amerliartorteqqinnissaat, uilueerarpassuarnik alliortorfiluttumiit ikkannernut alliortorfigissallugit piukkunnaateqarluartunut nuussilluni. Misiliinerup takutippaa uilueeqqat nuunneqarnertik iluaqutigigaat qaleruaasa qituttortaasalu alliortornerat eqqarsaatigalugu, nuunneqariitsiarnerulli kingorna toqusartut pingasoriaammik amerlipput, tamatumalu ersersippaa uiluiit nuunneqarnerminnut tunngatillugu eqqissiviilliortinneqarnerminnut malussarsimaqisut. Uiluiit inersimasut nuunneqarsimasut amerlasuut annattarput, alliartorneralli annikilluni. Inerniliineqarpoq Nuup eqqaani uiluinnik nuussisarnermi annertuumik iliuuseqarnissaq imminut akilersinnaanngitsoq, taamaattumik suliniummut aningaasartuutissat atorneqartussaassasunut naleqqiullugu. Sammenfatning I 1995 igangsatte Grønlands Hjemmestyre et omplantningsforsøg med kammuslinger Chlamys islandica i Nuuk-området. Formålet med forsøget var at genetablere nedfiskede kammuslingebanker, ved at flytte store mængder små kammuslinger fra felter med ringe vækstbetingelser, og udplante dem på banker, hvor vækstbetingelserne var mere optimale. Forsøget viste, at små juvenile kammuslinger begunstiges af udplantningen med hensyn til vækstraten af skal og bløddele, men dødeligheden er i perioden umiddelbart efter udplantningen op til tre gange højere end den normale dødelighed, hvilket tyder på stor sensibilitet over for det fysiske stress, muslingerne udsættes for i forbindelse med flytningen. Udplantede adulte kammuslinger har en høj overlevelsesrate, men deres vækstpotentiale er lille. Det konkluderes, at et større program med omplantning af kammuslinger i Nuuk ikke vil kunne betale sig, givet de omkostninger der vil være forbundet med et sådant projekt. Summary In 1995 the Greenland Home Rule Government initiated a program for regenerating fished up scallops banks of Chlamys islandica. The intention was to remove large quantities of small scallops from banks in areas, where the growth conditions are limited, and reintroduces them on banks where the growth conditions are more optimal. Investigations show that small immature scallops do benefit by being reintroduced in terms of an increased growth rate of shell and somatic tissue. On the other hand they do suffer by mortality rates of up to three times their normal rate in the period just next to the removal, indicating a large sensibility for the physical stress that is imposed on them by the capture gear. Reintroduced adult scallops have high survival rates, but their scope for growth is small. Judging from the investigations, the reintroduction of scallops from one bank to another will not warrant the cost associated with such a program. 6 7 Indholdsfortegnelse Forord ................................................................................................................................... Indledning ............................................................................................................................ Materialer og metoder ....................................................................................................... Mærkede muslinger i bure........................................................................................................... Estimeret dødelighed på naturlig population .............................................................................. Resultater ............................................................................................................................ Dødelighed................................................................................................................................... Vækst........................................................................................................................................... Diskussion af resultaterne ................................................................................................ Referencer............................................................................................................................. 9 9 11 11 12 14 14 14 17 18 8 Figur 1. Opskrabnings (lys)- og udplantningsfelter (mørk). Ugpik Kingigtoq Qeqertat 9 Forord Denne rapport præsenterer resultaterne af et omplantningsforsøg med kammuslinger i Nuuk-området Forsøget blev igangsat i 1995 på foranledning af Avataasiutinik Piginneqatigiiffiit Kattuffiat (APK) og finansieret af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFEL). Baggrunden var, at undersøgelser foretaget af Grønlands Naturinstitut i 1994 viste, at biomassen af kammuslinger gennem årerne var reduceret betydeligt på flere vigtige felter i Nuuk-området (Engelstoft 1995). Erhvervsfiskerne delte i vid omfang biologernes bekymring for Nuukbestanden. DFFEL bevilgede derfor penge til et projekt udarbejdet af APK med følgende formål: At genetablere nedfiskede kammuslingebanker ved at flytte store mængder små muslinger fra områder, hvor muslingerne har ringe vækstmuligheder, og udplante dem i områder, hvor vækstmulighederne er nær det optimale og efterfølgende frede området i en årrække. De valgte opskrabningsog udplantningsfelter er vist på figur 1. For at kunne vurdere effekten af omplantningningen blev Grønlands Naturinstitut bedt om at deltage i projektet og undersøge udviklingen af de udplantede muslinger. Resultaterne fra denne del af projektet er præsenteret i foreliggende rapport. Indledning Undersøgelser af Clamys islandica ved Nuuk viser, at der kan være stor forskel i vækstraten på muslingebankerne selv inden for et relativt lille område (Pedersen 1987). Muslinger ved Ugpik er eksempelvis 13-15 år om at nå fiskeriets mindstemål (60 mm skalhøjde), hvorimod muslinger fra Qeqertat kun er 5-6 år om at nå samme størrelse (figur 2). Et fælles træk for banker med hurtigt voksende muslinger er, at de findes ved øer, smalle sunde eller lavvandede tærskler, hvor tidevandet skaber stærk strøm. I områder med lille Figur 2. Skalhøjden og tilsvarende alder af kammuslinger fra Qeqertat og Ugpik, Godthåbsfjorden (Pedersen 1987). 0 20 40 60 80 100 120 0 102030 Alder (år) Skalhøjde (mm) Qeqertat Ugpik 16 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 10.6-95 5.11-95 1.6-96 2.11-96 17.4-97 dato mm Ugpik Kingigtoq 0,40 0,45 0,50 0,55 0,60 0,65 0,70 0,75 10.6-95 17.4-97 dato mg Ugpik Kingigtoq 0,00 0,20 0,40 0,60 0,80 1,00 1,20 1,40 10.6-95 17.4-97 dato mg Ugpik Kingigtoq 0,60 0,65 0,70 0,75 0,80 0,85 0,90 0,95 1,00 1,05 10.6-95 17.4-97 dato mg Ugpik Kingigtoq Figur 15. Muskel ± standardafvigelse, adulte muslinger. Figur 12. Skalhøjde ± standardafvigelse, adulte muslinger. Figur 13. Kappe ± standardafvigelse, adulte muslinger. Figur 14. Gonade ± standardafvigelse, adulte muslinger. 17 Diskussion af resultaterne Den totale dødelighed for muslingerne (tabel 2) er højere i Kingigtoq end ved Ugpik, hvilket kan være forårsaget af et intensivt fiskeri i området. Naidu (1988) har påvist en signifikant højere naturlig dødelighed på fiskede banker end på uberørte. Dette er såkaldt ”uforklaret bidødelighed i fiskeriet” og skyldes, at ikke alle muslinger i slæbesporet bliver fanget og tilbageholdt i skraberen. Nogle muslinger undslipper og restitueres fuldstændigt, mens andre kan blive knust eller blive trykket ned i bunden med svækkelse og død tilfølge, når den tunge skraber passerer over bunden. Desuden kan store mængder opslemmet materiale fanges i muslingerne og forårsage indre skader. Dødeligheden af de opskrabede og mærkede store muslinger afviger ikke væsentligt fra den naturlige dødelighed på opskrabningsog udplantningsfeltet. Resultaterne fra det foreliggende forsøg tyder på, at små muslinger kan være meget sensible over for forstyrrelser, eftersom 62% og 54% af de små mærkede muslinger ved henholdsvis Ugpik og Kingigtoq er døde i løbet af 6 måneder efter opskrabningen. Det er ikke muligt på grundlag af forsøgsresultaterne at afgøre, hvilken eller hvilke faser i opskrabningen og omplantningen der er kritisk for deres overlevelse. De små muslinger, som overlever til forsøgets slutning, er tilsyneladende restitueret fuldstændigt og har haft en højere vækstrate ved Kingigtoq end ved Ugpik. Store mærkede muslinger har haft en højere overlevelsesrate end små muslinger, men udviser ingen forhøjet vækstrate som følge af omplantningen. Vahl (1981) har påvist, at andelen af den indtagne føde, som er disponibel for vækst hos Chlamys islandica, aftager med størrelsen, og efter en bestemt alder vil produktionen af gonader ske på bekostning af muskelvækst. Dette stemmer overens med nærværende forsøg, hvor alle de store mærkede muslinger havde udviklede gonader (figur 13), til forskel fra de små muslinger, hvoraf kun en del havde begyndende gonadeudvikling ved forsøgets afslutning (figur 11). Resultatmæssigt tyder forsøget på, at et større program med omplantning af kammuslinger i Nuuk-området ikke vil kunne betale sig. Selvom kammuslinger på de valgte opskrabningsfelter er små i forhold til muslingerne på udplantningsbankerne (figur 3), er de af en sådan størrelsesfordeling, at langt størsteparten vil være gydemodne, og deres vækstpotentiale af muskelvæv vil følgelig være begrænset. Et godt lokalkendskab til bankerne vil kunne gøre opskrabningen af muslinger mere målrettet mod små juvenile individer, men dette kompliceres af disse muslingers store følsomhed over for fysiske forstyrrelser. Chlamys islandica har en relativ langsom naturlig vækstrate, men i islandske akvakulturforsøg har man formået at optimere muslingernes vækstbetingelser og opnået markedstørrelser (6-7 cm) i løbet af en 4 års vækstperiode bl.a. ved at opdyrke yngel og udplante muslingerne i ophængte perlenet (Thorarinsdóttir 1991, Thorainsdóttir 1994). Det er dog spørgsmålet, hvorvidt denne vækstrate er tilstrækkelig til at gøre akvakultur med Chlamys islandica kommercielt interessant, givet de omkostninger der vil være forbundet med et sådant projekt. 18 Referencer Caddy, J.F. 1968. Underwater observations on tracks of dredges and trawls and some effects of dredging on a scallop ground. Journal of the Fishery Research Board Canada 25 (2): 2123-2141. Dickie, L.M. 1955. Fluctuations in abundance of the giant scallop, Placopecten magellanicus (Gmelin) in the Digby area of the Bay of Fundy. Journal of the Fishery Research Board Canada 12 (6): 797-857. Engelstoft, J.J. 1995. Status for kammuslingebestanden ved Nuuk 1994. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 19 pp. Mercer, M.C. 1974. Natural mortality of the Iceland scallop (Chlamys islandica) in the Gulf of St. Lawrence. ICES C.M. 1974/K:7. Naidu, K.S. 1988. Estimation mortality rates on the Icelandic scallop, Chlamys islandica (O.F. Müller). Journal of Shellfish Research 7 (1): 61-71. Pedersen, S.A. 1987. Kammuslinger ved Vestgrønland, Nuuk 1987. Grønlands Fiskeriog Miljøundersøgelser. 67 pp. Sundet, J.H. & Vahl, O. 1981. Seasonal changes in dry wight and biochemical composition of the tissues of sexually mature and immature Iceland scallops, Chlamys islandica. Journal of Marine Biological Association of the United Kingdom 61: 1001-1010. Thorarinsdóttir, G.G. 1991. The Iceland scallop, Chlamys islandica (O.F. Müller) in Breidafjördur, west Iceland. I. Spat collection and growth during the first year. Aquaculture 97: 13-23. Thorainsdóttir, G.G. 1994. The Icelandic scallop, Chlamys islandica (O.F. Müller), in Breidafjördur, weat Iceland. III. Growth in suspended culture. Aquaculture 120: 295-303. Vahl, O. 1980. Seasonal variation in seston and in the growth rate of the Iceland scallop, Clamys islandica (O.F. Müller) From Balsfjord, 70°N. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 48: 195-204. Vahl, O. 1981. Energy transformations by the Iceland Scallop Chlamys islandica (O.F. Müller), from 70°N. I. The age-specific energy budget and net growth efficiency. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 53: 281-296. 19 20