Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 2000. Technical Report No. 22

• 4’ — Indhoidsfortegnelse 1. forord . 6 2. Sammenfatning . 7 3. Indledning. 8 4. Biologisk baggrund. 9 5. Biologiske undersøgetsesområder 11 5.1. Undersøgte områder i Disko Bugt 1999 12 5.2. Undersøgte områder ved Sisimiut 13 6. Metoder 14 6.1. Suroeydesign 14 6.2. Dataindsamting 14 6.3. Kategorier for skjoldkondition 15 6.4. Beregninger affiordareat 16 7. Disko Bugt — resultater og diskussion 17 7.1. Størretsesfordeling 17 7.2. Fordelingen af pubertetsog voksne hanner 18 7.3. Skjoldkondition 1$ 7.4. Fangstrater fra de biologiske undersøgelser 19 7.5. Koncentration af krabber større end 90 mm skjoidlængde 20 7.6. Biomasse afkrtzbber større end 90 mm skjoldtængde 20 7.7. Diskussion af resultaterne fra Disko Bugt 20 8. Sisimiut — resultater 22 8.1. Størretsesfordeling 22 8.2. Fordelingen af pubertets og voksne hanner 22 8.3. Skjotdkondition 23 8.4. Fangs trater fra de biologiske undersøgelser 24 8.5. Koncentration af krabber fra 90 mm skjoldtængde 24 8.6. Biomasse af krabber større end 90 mm skjotdlængde 25 8.7. Diskussion 26 9. Det kommerci elle fiskeri fra 1995 til 1999 27 9.1. Foroaltningsmæssige reguleringer i krabbefiskeriet 27 9.2. Fartøjsog tejnetyper i det kommercielle fiskeri 27 9.3. Krabbefabrikker og indhandlingsskibe 28 9.4. Det kommercielle fiskeri og indhandling i Disko Bugt 28 9.5. Det kommercielle fiskeri og indhandling ved Sisimiut 29 9.6. Det kommercielle fiskeri fra udenskærsfartøjer 30 9.7. Det kommercielle fiskeri fordelt på NAFO områder 30 9.8. Brugerviden og det kommercielle fiskeri 31 10. TAC — anbefalede fangstmængder for år 2000 33 11. Generelle anbefalinger 34 12. Referencer 35 1. forord I forbindelse med udførelse af krabbetogtet i Disko Bugt og Sisimiut 1999, behandling af data indsamlet under togtet, samt udarbejdelsen af denne rapport vil jeg gerne rette en tak til føl gende personer: Tak til besætningen på “Adolf Jensen” (skipper Flemming Heinrich, styrmand Salomon Frederik sen, mafroseme Vittus, Leif og Carl, maskinmand Nathan og kokken Diana) for deres ansvar lige og hårde arbejde på togtet. Tak til biologassistent Sofie Ruth Jeremiassen (Pinngortitaleriffik) for god assistance under det praktiske arbejde på togtet og gæsteforsker Astrid Woll (Møreforskning, Alesund, Norge) for hjælp ifl praktisk arbejde under togtet samt efterfølgende diskussioner vedrørende surveyteknik og krabbebiologi. Tak til biologassistent Nauja Heiselberg og studentermedhjælper Pamuna Egede (Pinngor titaleriffik) for indtastning af rådata fra togtet. Tak til informationsmedarbejder Ivalo Egede (Pinngortitaleriffik) for hjælp til oversættelse til grønlandsk af overheads til foredragene i Qeqertarsuaq og Sisimiut og til Kirsten Rydahi (Pinngorfitaleriffik) for opsætning af rapporten. Tak til Bernard Sainte-Marie (Institut Maurice-Lamontagne Mont-Joli, Canada) og Mildo Mon yasu (Science Branch, New Brunswick, Canada) for faglige diskussioner vedrørende krabber. Tak til kr bbefiskeme i Qeqertarsuaq og Sisimiut for deres interesse, og kommentarer under foredragene i byerne. Tak til kontaktpersonerne i krabbenetværksgruppen Leif Fontaine og Hanseraaq Olsen (Sisimiut), Hans Heilmann og Peter Skifte (Manlitsoq) og Sechem Petersen (Paamiut) for nyttige oplysninger om lokal viden vedrørende krabbebestanden og fiskeriet. Tak til Per Kanneworif og Helle Siegstad (Pinngortitaleriffik) for kritisk gennemlæsning og kommentarer til rapporten. December 1999 AnnDorte Burmeister 6 2. Sammenfatning Fiskeriet efter krabber startede indenskærs i begyndelsen af 1990’erne, og fra 1998 har fiskeriet bredt sig til udenskærsområdeme. I 1999 har der været foretaget biologiske undersøgelser i Disko Bugt og ved Sisimiut. Siden fiskeriets start har fangsteme været svingende. frem til 1996 lå de samlede fangster på under 1.000 tons. I 1997 udgjorde de samlede fangster langs vestkysten 3.200 tons, i 1998 2.100 tons, og de foreløbige tal fra 1999 viser et fangstniveau på 3.100 tons I indenskærsområdet ved Sisimiut er biomassen, specielt af krabber fra 90 mm til 100 mm skjoldlængde, øget i perioden 1991 til 1999. Antallet af hankrabber mindre end 95 mm skjoldlængde er øget, men antallet af krabber større end 105 mm skjoidlængde er faldet i perio denfra 1991 ff11999. Undersøgelsen i Disko Bugt viser, at biomassen af krabber fra 90 mm skjoidlængde ikke har ændret sig væsentligt fra 1998 til 1999 og i antallet af hankrabber, er der ikke forekommet de store ændringer, dog er antallet af hanner fra 70 mm til 110 mm skjoidlængde øget en anelse. Rådgivning vedrørende krabber er behæftet med usikkerhed, idet der mangler tidsserier i de biologiske undersøgelser samt oplysninger fra det kommercielle fiskeri i form af logbøger. Med udgangspunkt i observafionerne fra dette års biologiske undersøgelser sammenholdt med oplysninger fra det kommercielle fiskeri, kan følgende fangstmængder for 2000 anbefales: Fiskeriområdet ved Sisimiut. Med en udnyttelsesrate på 35% af biomassen, anbefales en fangstmængde på 1.200 tons for det indenskærs område. For det nye, begrænsede område i Hol steinsborg Dyb uden for basislinien kan der anbefales en fangsfrnængde på 2.500 tons. Disko Bugt. Med en udnyttelsesrate på 35% af biomassen anbefales en fangstmængde på 1.800 tons for hele Disko Bugt, fordelt på 500 tons i det sydlige område og 1.300 tons i det nordlige. Udenskærs. Der kan ikke rådgives en fangstmængde for dette område, idet der ikke er foretaget biologiske undersøgelser eller eksisterer tilstrækkelige fangstoplysninger herfra. øvrige områder. I 1999 har der ikke været foretaget biologiske undersøgelser i de øvrige inden skærs områder langs Vestkysten, hvorfor der ikke er grundlag for at ændre rådgivningen fra 1999. Det vil sige 1.000 tons ved Paamiut, 600 tons ved Maniltsoq og 900 tons ved Kangaatsiaq. Denne rådgivning er baseret på undersøgelser foretaget i 1996 ved Paamiut og Kangaatsiaq og i 1997 ved Maniitsoq. Grønlands Naturinsiftut opfordrer 61, at der indføres logbøger i fiskeriet, således at rådgivnin gen i fremtiden også vil kunne bygge på et indeks for fangstrateme i det kommercielle fiskeri. Der kan ikke forventes essenifelle forbedringer i rådgivningen, før det er muligt at inddrage oplysninger fra det kommercielle fiskeri i form af logbøger. I forbindelse med arbejdet med krabberessourcen har Grønlands Naturins%tut etableret et net værk bestående af krabbefiskere, der fungerer somkontaktpersoner. For oplysninger om krabbefiskernes information om bestanden og fiskeriet i de forskellige områder henvises 61 kapitel 9.8. i rapporten. 7 3. Indledning Denne rapport giver en vurdering af ressourcerne af den store grønlandske krabbe (Chionoe cetes opitio) samt anbefalede fangstmængder for 2000 i Disko Bugt og Sisimiutområdet. Med hensyn til bestandsvurderinger og anbefalede fangstmængder for de øvrige områder langs Vestkysten, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq og Kangaatsiaq henvises til tidligere rapporter (Bur meister 1997, 1998), idet derikke foreligger nye data for disse områder, der vil kunne ændre på den eksisterende viden om ressourcen og de anbefalede fangstmængder. først i 1996 påbegyndtes et egentligt moniteringsprogram (undersøgelse af bestandens ud vikling). fremover vil Sisimiut og Disko Bugt udgøre to faste moniteringsområder, hvorved der på længere sigt kan opnås en tidsserie, der vil kunne give oplysninger om ændringer i fangsfrater, størrelsesog aldersfordeling samt om det kommercielle fiskeris indflydelse på bestanden. I 1999 blev der foretaget biologiske undersøgelser i det faste moniteringsområde i Disko Bugt og ved Sisimiut. Deltagerne på krabbetogtet med “Adolf Jensen”: skipper Flemming Heinrich, Salomon Frederiksen, Vittus Jørgensen, Leif Egede, Carl Lyberth, Nathan Josefsen, Diana Holm, Sofie Ruth Jeremiassen og Astrid Wotl. 8 4. Biologisk baggrund Den store grønlandske krabbe, Chionoecetes opitio, er udbredt i Stillehavet fra Japan 61 Berings strædet, i Nordvestatlanten og langs Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet krabber af denne art. Krabben lever i områder med bundtemperaturer på under Ca. 4°C. Hvil ken dybde krabben lever på, afhænger af flere forskellige faktorer, blandt andet årstiden og krabbens størrelse. Erfaringer fra de biologiske undersøgelser viser, at de små krabber og hun nerne primært lever på lavere vand, hvorimod de store hanner lever på større dybder. Dog varierer dybdeudbredelsen meget fra sted ifl sted. Krabberne lever på flere forskellige bundtyper, såsom blød bund med ler eller sand, sten/sandbund samt stenbund. Krabberne parrer sig i slutningen af vinterperioden eller førstpå foråret, og hunkrabben bærer i ca. 1-2 år rundt på de befrugtede æg under abdomen (bagkroppen), der er bø jet ind under krabben. Efter klæk ningen i foråret gennemgår larveme 2 planktoniske stadier (lever frit i vandmasserne) i løbet af en 3 til 4 måneders periode. Disse larve stadier kaldes zoëa 1 og zoëa 2. I det tidsrum, hvor krabbelarverne lever i de frie vandmasser, kan de transporteres over store afstande som følge af de påvirkninger, vind og havstrømme har på vandmasserne. Det optimale op holdssted for larverne er naturligvis områder med høje fødekoncentrationer, hvilket sikrer en større chance for overlevelse og dermed rekruttering til den fiskbare bestand. En stor andel af larveme dør, inden de bliver voksne. Dette skyldes først og fremmest, at dé er føde for andre dyr, f.eks. store vandlopper, krebsdyr og fisk. I begyndelsen af efteråret, omkring september/ oktober, indtræder det tredje larvestadie, som kaldes megalopsstadiet. I dette stadie søger krabberne mod bun den, hvor de lever resten aflivet. Det tager mindst 8-9 år fra krabberne er klækket, før de er så store, at indgår i det kommercielle fiskeri. Krabbernes føde består af krebsdyr, muslinger, slangestjerner, orme, snegle, søpindsvin, polypdyr og mindre krabber. I zoëa 1 og 2 stadierne består føden primært af plankton, såsom kiselalger og mikrozooplankton. Krab bente selv er føde for fisk, blandt andet torsk og havkat. Krabber er nødsaget til at skifte skal for at kunne vokse. Umiddelbart efter skalskiflet er skjoldet for stort, og krab ben “fylder” hulrummet mellem krop og skjold ud med vand. Efterhånden som krabben vokser, presses vandet ud, og et nyt skalskifte er nødvendigt for yderligere vækst. Krabbe der er ved at skifte skal. Forspit tit parring mellem en hanog en hunkrabbe. 9 I perioden omkring skalskiftet er krabbernes skjold meget blødt, hvilket gør dem sårbare over for predatorer, og kun meget få af de bløde krabber overlever ved genudsættelse fra fiskeriet. Det høje vandindhold og ringe kødindhold gør, at bløde krabber endvidere er uden kommer ciel interesse. Det tager 3 til 6 måneder, før skjoldet er hærdet. Hvor tit krabbeme skifter skal afhænger af mange faktorer. De yngre krabber skifter skal i gang om året, hvorimod der kan gå op til 2 år mellem skalskifte hos de ældre og større krabber. Hos både hanog hunkrabber stopper væksten efter det terminale (sidste) skalskifte. Ved det terminale skalskifte bliver krabbeme fuldt kønsmodne. Dog er en del af hannerne delvis køns modne inden det terminale skalskifte. Hos hanneme sker dette skalskifte, når krabbeme har en skjoldbredde på mellem 58 og 165 mm, mens hunnerne har en skjoidbredde på mellem 50 og 100 mm. Krabberne lever ikke meget længere end 5 år efter det terminale skalskifte, og allerede ved det fjerde år efter det terminale skalskifte begynder der er en nedbrydning af krabben. De ældre krabber er ikke så aktive som tidlige re, hvilketresulterer i, at fangsfraten af ældre krabber falder. Hvis der tages højde for alderdomsprocessen, den tid det tager at hærde skjoldet samt øge kødindholdet efter skalskiftet, vil hankrabber af kommerciel interesse være tilgængelige for det kommercielle fis keri indtil 3 til 4 år efter det terminale skalskifte. Der sættes tejner ud. 10 5. Biologiske undersøgelsesområder Undersøgelserne i det faste moniteringsområde blev udført med Grønlands Naturinstituts ust dersøgelsesskib “Adolf Jensen” i perioden fra den 23. maj til 15. juni 1999 i Disko Bugt og ved Sisimiut (figur 1 og 2). Grønlands Naturinslituts undersøgelsesskib “Adolf Jensen “. Nathan og Karl tømmer tejner. Nathan bærer krabber ind. 11 5;i i. Mr, Tabet 2. Pro centvis fordeling afskjoldkonditionen på hankrabber indsamlet i Disko Bugt Skjoldkonditfon i 2 3 4 5 Pubertets hanner 0,2 58,4 36,6 4,7 0,0 Voksne 0,3 33,7 55,9 10,1 0,1 Alle 0,3 45,4 46,8 7,6 0,0 Tabel 2 beskriver skjoidkonditionen ved de 5 kategorier, som er anvendt ved undersøgelserne i Disko Bugt i 1999. Af tabellen ses, at størsteparten af pubertetshannerne har en skjoidkondition på 2, hvilket kunne tyde på, at disse krabber har skiftet skal i perioden januar til april 1999, mens Ca. 37% af pubertetshannerne (skjoidkondition 3) har skiftet skal inden for de seneste 2 år. Hos de voksne hanner har 56% af de observerede en skjoidkondifion på3 og Ca. 34% skjold kondition 2. Det er bemærkelsesværdigt, at kun under ½% af alle hannerne har en skjoldkondition på 1 (“bløde” krabber). I Canada er perioden for skalskifte bestemt til perioden fra april til juli. Overføres denne viden til Grønland, kunne det tyde på, at krabbeme måske er ved at skifte skal i maj, og hvis det er tilfældet, vil de først gå i tejnerne nogle uger efter, idet krab ber, der er ved at skifte skal, ikke er mobile. Dette kan måske være grunden til, at der ikke er fanget flere krabber med en skjoldkondiffon på 1. Pubertets hanner 5 Voksne hanner 44 — 0 .2 _3. .2.21 .2’ 0) ø j1 • 0 Q ) . 0) 0) - - - - 0 tS) . 0) 0o00 0000 Skjoidlængde (mm) Skjoidlængde (mm) figur 5. Skjoldkonditionen som funktion afskjoldtængden for pubertetsog voksne hanner i Disko Bugt 1999. Figur 5 viser de observerede størrelseskategorier, og det ses, at alle skjoldkonditioner er repræ senteret inden for hele størrelsesspektret. Dog er skjoidkonditionen 4 for pubertetshanner først repræsenteret for hanner> 90 mm skjoldlængde. 7.4. Fangstrater fra de bio logiske undersøgelser Fangstraterne er angivet som CPUE (kg krabber pr. tejne) for hankrabber større end 90 mn skjoidlængde. Af tabel 3 ses, at CPUE er reduceret med 12% i hele Disko Bugt-området fra 1997 til 1998. De største ændringer af fangsfraterne var i område 1, hvor CPUE var reduceret med 47% og adskilte sig signifikant (p 0,05) fra fangsfrateme i 1997. I 1999 er fangsteme pr. tejne i samme område steget i forhold til 1998, men sammenholdt med en reduktion i det nordlige område, er fangsterne pr. tejne for hele Disko Bugt i 1999 stort set uændret i forhold til 1998 (p 0,05). 19 Tabet 3. CPUE Disko Bugt 1991 og 1997 tit 1999. År Område i Område 2 Disko Bugt i alt 1991 1,9 4,1 3,1 1997 5,1 7,0 6,3 1998 2,7 6,5 5,0 1999 3,8 5,6 4,7 7.5. Koncentration af krabber større end 90 mm skjoidlængde Koncentrationen (antallet pr. 500 m2) af krabber er estimeret for hvert af de to områder i Disko Bugt i perioden 1991 og 1997 til 1999. Af tabel 4 ses, at der i 1999 i gennemsnit er Ca. 1,4 krabbe pr. 500 m2 i Disko Bugt, hvilket er en lille forøgelse i forhold til 1998, men det samme, som blev observeret i 1997. I begge områder er den gennemsnitlige koncentration af krabber pr. 500 m2 øget i forhold til 1998. Tabet 4. Koncentration af krabber> 90 mm skjotdtængde i Disko Bugt 1991 og 1997 tit 1999. Lokalitet 1991 1997 1998 1999 Område 1 0,21±0,79 0,56 1,16±1,99 1,47 0,42±1,00 0,71 0,46±1,97 1,09 Område 2 0,43±1,27 1,06 0,53±1,66 1,06 1,23±1,60 1,40 0,13±5,52 1,57 Disko Bugt 0,21±1,27 0,76 0,53±1,99 1,36 0,42±1,60 1,06 0,13±5,52 1,36 7.6. Biomasse af krabber større end 90 mm skjoldlængde Biomassen af hankrabber > 90 mm skjoldlængde er estimeret på baggrund af undersøgelser i de kendte områder i Disko Bugt og er angivet i tabel 5. Tabet 5. Biomasse af krabber i tons i Disko Bugt 1991 og 1997 tit 1999. År Område i Område 2 Disko Bugt 1991 721 1.924 2.645 1997 1.746 4.140 5.886 1998 890 3.874 4.764 1999 1.470 3.700 5.170 Undersøgelserne i Disko Bugt viser, at biomassen stort set er uændret fra 1998 til 1999. I 1999 er bestanden i område i estimeret til 1.470± 600 tons og 3.700± 1.700 tons i område 2. 7.7. Diskussion af resultaterne fra Disko Bugt I Disko Bugt er størrelsesfordelingen, fangstrateme fra de biologiske undersøgelser, koncen trationen af krabber og biomassen stort set uændret i forhold til observationerne fra 1998. På grund af de mangelfulde oplysninger fra det kommercielle fiskeri i form af logbøger eller op20 lysninger om fangsifelter er det ikke muligt at vurdere, om bestanden er stabil, om den er påvirket af fiskeriet, eller om det nuværende fiskeritryk ligger på et niveau, der sikrer en bæredygtig udnyttelse af ressourcen. På baggrund af resultaterne fra de biologiske undersøgelser i 1999 samt indhandlings oplysningerne og med en udnyttelsesrate på 35% af biomassen af krabber> 90 mm skjoldlængde, kan en fangstmængde svarende til 500 tons i den sydlige del af Disko Bugten og 1.300 tons i den nordlige del af Disko Bugten anbefales. Det skal understreges, at anbefalingerne vedrørende fangstmængder er af vejledende karak ter. Der skal endvidere gøres opmærksom på, at det alene at anvende den skønnede biomasse som basis for rådgivning om fiskeriets størrelse er behæftet med usikkerhed,idet biomassebereg ningerne baseret på de biologiske observationer er behæftetmed usikkerheder, og at biomasse indekset fra de biologiske undersøgelser ofte vil variere fra år til år. Grundlaget for rådgivnin gen vil derfor kunne forbedres væsentligt i fremtiden, såfremt der indføres logbøger i fiskeriet, hvorfra supplerende oplysninger vedrørende bestandens status kan udledes. I forvaltningen af krabberessourcen er det vigtigt at tage i betragtning, atkrabbér ikke migrerer over store afstande. Fiskeritrykket bør derfor spredes jævnt over hele Disko Bugt. Et intensivt fiskeri inden for en begrænset del af Disko Bugt vil øge risikoen for lokal overfiskning. Hvis der sker overfiskning, gøres fiskeriet urentabelt for en periode. 2 8. Sisimiut — resultater I Sisimiutområdet har der været foretaget krabbeundersøgelser i 1991, 1992 og 1997 til 1999. figur 2 viser undersøgelsesområderne i 1999. 8.1. $ tørrelsesfordeling I indenskærsområdet ved Sisimiut er andelen af krabber i størrelsesintervallet 30 til 105 mm øget fra 1991 til 1999, hvorimod andelen af krabber større end 105 mm og op til 140 mm skjoldlængde er reduceret (p 0,05). 18 - 16 14 - 12 - ;- 10 - ti, . 8 ti) 6 4-; 20Skjoidlængde (mm) —i—1991 —ii-—1992 —-—1997 —a—1998 —1999 Figur 6. Størrelsesfordeting af hankrabber i indenskærsområdet ved Sisimiut 1991, 1992 og 1997 tit 1998. Beregnes antallet af krabber, viser resultaterne i 1999, at der er signifikant flere hanner fra 90 mm til 115 mm skjoldlængde i 1999 i forhold til 1998. Inden for de enkelte fjorde synes der generelt ikke at være förskelle i størrelsesfordelingen i bestanden af harikrabber. I figur 7 ses, at andelen af krabber fra 75 mm til 95 mm skjoldlængde er en anelse mindre i Holsteinsborg Dyb i forhold til de andre områder, hvorimod andelen af krabber i størrelsesintervallet 115 til 150 mm er større. I Kangerluarssuk er andelen af krabber op til 95 mm større end i de øvrige områder, men andelen af krabber fra 105 mm til 130 mm skjoidlængde er mindre. I Qeqertalik blev der observeret flere krabber inden for størrelsesin tervallet 95 til 110 mm skjoldlængde sammenlignet med de øvrige områder. 8.2. Fordelingen af pubertetsog voksne hanner Fordelingen af pubertetsog voksne hanner er beregnet ved at anvende en bivariat diskrimi nansfunkifon ud fra ln(CH) (klohøjden) som funktion af ln(CW) (skjoidbredden) (Conan et. at. 1986, Sainte-Marie 1995). Ligningen for diskriminansfunktionen er ln(CH) = 1,532 ln(CW) — 4,032 (r2 = 0,886; p 0,05) (Burmeister 1998). Af figur 8 fremgår, at de mindste observerede voksne hanner ved Sisimiut i 1999 var 50 mm og de største pubertetshanner 140 mm. Fra 105 mm skjoidlængde er 50% af bestandens hankrabber voksne og dermed fuldt kønsmodne. Observationerne fra delle års undersøgelser stemmer overens med tilsvarende observationer fra 1998. o - r, c.) . (17 (1) -J 0) - - -& -- - - 0 00 0 0 0 0000 - ) () . (17 0) 0 0 00 0 0 0 22 18 - 16 - 14 - 12ø 10 - > 8ti) I w 60 Skjoidlængde (mm) Amerloq lkertoq —*—-ItINeq —0—— Kangeduarssuk —Qeqeftalik —Holsteinsborg dybet Figur 7. Størretsesfordetin gen af krabber i de enkelte fiorde og i Holsteinsborg Dyb ved Sisimiut 1999. 25 2O15CO c ti, t1050 - 0 0 0 Skjoidbredde (mm) ØPubertets hanner •Voksne hanner: Figur 8. Fordelingen af pubertetsog voksne hanner i indenskærsområdet ved Sisimiut 1999. 8.3. $kjoldkondition Ved at undersøge krabbemes skjoidkondition (tabel 6) vil der, som skrevet i afsnit 7.3., med tiden kunne opnås information om perioden for skalskifte, livscyklus og naturlige fluktuatio ner i bestanden. Resultaterne fra dette års undersøgelser ved Sisimiut kan ikke fastlægge perio den for skalskiftet, og på hvilket niveau krabbebestanden er i rekrutteringscyklussen, men giver kun et øjebliksbillede, og resultaterne skal derfor tages med forbehold. 0 42o - t%) C.) . 01 0) 0) CD - - -. . 00 00 0 0 00 00 - f3 C3 . ( 0) 0 0 0 00 0 0 01 0) - 0) CD -. - - - .. - - 0 0 0 00 00 - M W .à 01 0) 0 00 0 0 0 0 23 Tabet 6. Procenivis fordeling af skjotdkonditionen på hankrabber indsamlet ved Sisimiut. Skjoidkondifion i 2 3 4 5 Pubertets hanner 2,5 64,8 30,9 1,8 0,0 Voksne hanner 2,1 35,2 55,8 6,8 0,1 Mie hanner 4,7 49,9 41,7 3,6 0,1 Tabel 6 beskriver skjoidkonditionen ved de 5 kategorier, som er anvendt ved undersøgelserne ved Sisimiut 1999. Af tabellen ses, at Ca. 65% af pubertetshanneme har en skjoidkondition på 2, hvilket kunne tyde på, at disse krabber har skiftet skal i perioden januar til april 1999. 31% har en skjoidkondition på 3, hvilket indikerer, at det er op til 2 år siden, de sidst har skiftet skal. I Canada er perioden for skalskifte bestemt til at forekomme fra april til juli. Overføres denne viden til grønlandske forhold, kunne det tyde på, at hanneme i den periode, hvor undersøgel sen fandt sted, netop var ved at skifte skal, hvilket kan forklare de lave fangster inden for skjoldkonditionskategorien 1. Når krabbeme skifter skal, vil de ikke gå i tejneme, idet de ikke er mobile, men ligger nedgravet i mudderet på havbunden. Pubertets hanner - Voksne hanner S — I I 44- — c c o 0 3 * --- — 3 o ø i __ I ________ - 0 0. 0 M . 0) 0) - - 0 00005 00 000) Skjoidlængde (mm) Skjoidlængde (mm) figur 9. Skjoldkonditionen som funktion af skjoldtængden for pubertetsog voksne hanner ved Sisimiut 1999. Figur 9 viser, at alle skjoldkonditioner er repræsenteret inden for næsten hele størrelsesspekfret for både pubertetsog voksne hanner. 8.4. Fangstrater fra de biologiske undersøgelser Fangsfrateme er angivet som CPUE (kg krabber pr. tejne) for hankrabber fra 90 mm skjoldlængde og op efter. Af tabel 7 fremgår, at CPUE er øget signifikant (p 0,05) fra i gennemsnit 4,4 til 6,6 kg krabber pr. tejne i indenskærsområdet fra 1998 til 1999. 8.5. Koncentration af krabber fra 90 mm skjoidlængde Koncentrationen (antallet pr. 500 m2) af krabber er estimeret for hver af de befiskede fjorde ved Sisimiut samt i Holsteinsborg Dyb uden for basislinien. Af tabel 8 fremgår, at der i de befiskede fjorde ved Sisimiut i gennemsnit er fra Ca. 1,5 til 6 krabber pr. 500 m2 i 1999. I hele indenskærs området er den gennemsnitlige koncentration af krabber Ca. 2 pr. 500 m2 i 1999, hvilket er en forøgelse på 50% siden 1991. Den største forøgelse i tætheden af krabber er forekommet i Itilleq, Qeqertalik og i Holsteinsborg Dyb fra 1998 til 1999. 24 Tabet 7. CPUE for Sisimiut 1991, 1992 og 1997 tit 1999. Lokalitet 1991 1992 1997 1998 1999 Itilleq 3,1 - 4,3 3,9 7,5 Kangerluarssuk 4,3 4,5 2,9 4,8 8,8 Qeqertalik 5,2 2,4 5,6 12,5 16,2 llcertoq 5,3 - 3,8 4,8 5,6 Amerloq 3,8 1,7 1,9 3,1 4,9 Holsteinsborg Dyb -- 3,0 4,3 5,4 Sisimiut indenskærs 4,7 2,7 3,3 4,4 6,6 Tabet 8. Gennemsnits koncentration af krabber> 90 mm skjotdlængde ved Sisimiut 1991 til 1999. Lokaiftet 1991 1992 1997 1998 1999 Itileq 0,86 0,98 1,26 1,22 2,44 Kangerluarssuk 1,17 0,69 0,91 1,50 2,88 Qeqertalik -- 1,64 3,92 5,87 Ikertoq 1,46 - 1,29 1,51 1,82 Amerloq 1,33 0,41 1,57 0,97 1,57 Holsteinsborg Dyb - - - -, 2,15 8.6. Biomasse af krabber større end 90 mm skjoldtængde Biomassen er estimeret på baggrund af undersøgelser i de kendte områder i indenskærsom rådet ved Sisimiut samt i den del af Holsteinsborg Dyb, hvor der har været foretaget undersø gelser i 1999 (figur 2). Biomassen for indenskærsområdet ved Sisimiut samt i Holsteinsborg Dyb er angivet i tabel 9. Bestandsopmålingeme i indenskærsområdet ved Sisimiut har i perio den fra 1997 til 1999 vist en stigende tendens i biomassen. 11999 er biomassen beregnet til 3.400 ± 700 tons i indenskærsområdet og 7.200 ± 300 tons i Holsteinsborg Dyb. Tabet 9. Biomassen af krabber i tons ved Sisimiut 1999. År Sisimfut indenskærs Sisimfut udenskærs (Holsteinsborg Dyb) 1991 900 - 1992 200 - 1997 800 - 1998 1.300 - 1999 3.400 7.300 25 8.7. Diskussion I indenskærsområdet ved Sisimiut er biomassen, specielt af krabber fra 90 mm til 100 mm skjoidlængde, og fangstrateme fra de biologiske undersøgelser øget i perioden fra 1997 til 1999. Antallet af hankrabber mindre end 95 mm skjoidlængde er øget, men antallet af krabber større end 110 mm er faldet i perioden fra 1991 til 1999. Med udgangspunkt i den øgede biomasse ved dette års biologiske undersøgelser og oplysnin gerne fra det kommercielle fiskeri, kan der anbefales en udnyttelsesrate på 35% af biomassen af krabber> 90 mm skjoidlængde i indenskærsområdet, hvilket svarer til 1.200 tons. I Holsteins borg Dyb uden for basislinien kan der ved samme udnyttelsesrate anbefales en samlet fangstmængde på 2.500 tons. Det skal pointëres, at den biologiske rådgivning for krabber er behæftet med usikkerhed, idet anbefalingeme udelukkende bygger på biomasseestimater fra få år, manglende tidsserierba seret på biologiske undersøgelser samt manglende oplysninger fra det kommercielle fiskeri i form af logbøger. I forvaltningen af krabberessourceme er det Vigtigt at tage i betragtning, at krabber ikke migrerer over store afstande. Et intensivt fiskeri inden for et begrænset område vil øge risikoen for en kollaps her. Derved gøres fiskeriet urentabelt for en periode. Det kommercielle fiskeri ved Sisimiut bør reguleres, således at fiskeriet bliver fordelt over mindre forvaitningsområder. 26 9. Det kommercielle fiskeri fra 1995 til 1999 I begyndelsen af 1990’eme begyndte et mindre fiskeri efter krabber i indenskærsområder langs vestkysten. I 1997 bredte fiskeriet sig ifl udenskærsområdet ved Sisimiut, og i 1999 blev der fisket krabber uden for basislinien langs vestkysten på strækningen fra Paamiut i syd til Disko Bugt i nord. Siden fiskeriets start har totalfangsteme været svingende, men har frem til 1999 ligget på under 3.100 tons. 9.1. forvaitningsmæssige reguleringer i krabbefiskeriet Krabbefiskeriet har frem til i dag været underlagt få forvaitningsmæssige reguleringer og re striktioner. I 1995 indførte Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFfL) licenser ifl fi skeriet. Licenserne var fordelt i de 3 områder Nuuk, Sisimiut og Disko Bugt, men fra 1997 ophævede Direktoratet områdelicenserne. Fiskeriet har siden 1996 været kvoteret. I 1999 blev der som noget nyt udstedt 3 licenser med en kvote på hver 2.000 tons til de 2 udenskærsfartøjer samt ifl indhandlingfartøjet ved Paamiut. I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 1995 er fangst af krabber udelukkende tilladt på hankrabber større end 90 mm skjoldlængde. Fangst af hunkrabber og hanner mindre end mindstemålet samt bløde krabber skal genudsættes så vidt muligt levende. Derudover er der fastsat et mindstemål for maskevidden, 70 mm fra knude ifl knude, i de tejner, der anvendes i fiskeriet. På nuværende tidspunkt er det ikke et Iovmæssigt krav at udfylde logbøger i det kommercielle krabbefiskeri, men en frivillig ordning blev indført i midten af 1999. De oplysninger, der er tilgængelige fra fiskeriet, bygger på indhandlingsoplysninger fra Grønlands Statistik og Grøn lands Fiskerificenskontrol (GFLK) samt logbøger fra de 2 udenskærsfartøjer. 9.2. Fartøjsog tejnetyper i det kommercielle fiskeri De fartøjer, der anvendes i krabbefiskeriet, varierer med hensyn til størrelse fra 42 fod til joller, og i 1999 er der kommet 2 større udenskærs fartøjer ind i fiskeriet. De 2 fartøjer producerer ombord. Ved fangsten af krabber anvendes i dag flere forskeffige tejnetyper, blandt andet Alas katejner, grønlandske tejner (koniske tejner med én indgang), firkantede tejner med 2 ind gange, canadiske koniske tejner af japansk type, samt diverse lokalt fremstillede tejner. Den tejnetype der hyppigst anven des i fiskeriet, er doggrønlandske ko niske tejner med en højde, der vari erer fra 60 til 80 cm og med en bunddiameter på Ca. 2 meter. Der agnes med forskellige typer af agn, f.eks. en kombination af uvak og blæk sprutte. Tejneme rigges på en line, og antallet af tejner pr. line varierer fra nogle få og opefter. I gennemsnit svarer det til 25 ifl 75 tejner på et linesæt. Krabbefartøj. 27 9.3. Krabbefabrikker og indhandlingsskibe I 1996 åbnede Royal Greenland 3 landbasere de produktionsanlæg, med mulighed for be arbejdning af krabber i henholdsvis Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Anlægget i Nuuk blev dog nedlagt i begyndelsen af 1998. I oktober 1998 startede “Bjal Senior” som indhandlingsfartøj i Maniitsoq og ved Paamiut. I 1999 har “Bjal Senior” dog primært indhandlet krabber fra fangster i Paamiut-området. Derudover har “Nuka Polar” i perioderfungeret som indhand handlingsskib ved Kangaatsiaq og Qeqertar suaq. Krabbefartøj der er ved at indhandte krabber tit fabrikken i Sisimiut. 9.4. Det kommercielle fiskeri og indhandling i Disko Bugt Fiskeriet efter krabber i Disko Bugt-området begyndte i 1992, og frem til 1995 var formålet at udvikle krabbefiskeriet med henblik på kommerciël udnyttelse af krabberessourcen. Det egen tlige krabbefiskeri i Disko Bugt startede i 1996, hvor krabbefabrikken i Aasiaat åbnede. Siden har der været indhandlet krabber til fabrikken, og i 1999 har fiskerne i Disko Bugt-området endvidere haft mulighed for at indhandle til “Nuka Polar”, som fungeredesom indhandlingsskib i juli. Analysen af det kommercielle krabbefiskeri er baseret på data fra Grønlands Statistik og ugemeldinger fra GFLK. Grundet manglende oplysninger om blandt andet fangstfelter er det ikke muligt at analysere fiskeriets udbredelse, antal aktive kuttere, og indsatsen (samlede antal an vendte tejner). Specielt de manglende oplysninger om indsatsen forhindrer en analyse af fangstrater. Tabet 10. Oversigtstabet for Disko Bugt 1995 tit 1999. År 1995 1996 1997 199$ 1999 Kvote i tons Ingen kvote 1.500 1.500 ** ** TAC i tons 921 821 821 2.943 1.800 Fangst i tons 258 112 2.133 931 6522) Antal indhandlinger 2.066 1.068 ? 1.311 1341) **) I 1998 og 1999 har der ikke været angivet en separat kvote for området, men 8.000 tons inden for basislinien langs vestkysten. 1) Antallet af indhandlinger dækker kun maj - juni 1999. 2) Fangsterne er ba5eret på indhandling til “Nuka Polar” i juli, samt indhandlingen til Royal Greenland Aasiaat juni til ultimo oktober (hen indgår fangster ved Kangaatsiaq). 28 12. Referencer Andersen, M. 1992. Foreløbig vurdering af krabberessourcen i udvalgte områder ved Vestgrønland. Grønlands Fiskeriundersøgelser, Nuuk. 10 pp. Andersen, M. 1993. Krabber og krabbefiskeri ved Vestgrønland. Grønlands fiskeriundersøgelser, Nuuk. 5Opp. Burmeister, A. & Mathiassen, E. 1996. Forsøgsfiskeri efter krabber (Chionoecetes opitio) ved Manlitsoq, Paamiut, Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 32pp. Burmeister, A. 1997a. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1998. Teknisk rapport nr. 11, November 1997. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 32pp. Burmeister, A. 1997b. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opitio) ved Vestgrønland 1997. Teknisk rapport nr. 13, marts 1997. Pinngoffitalerfffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 32 pp. Burmeister, A. 1997c. Kommercielt krabbefiskeri efter Chionoecetes opitio i perioden 1992 til 1996 og estimerede biomasser. Teknisk rapport nr. 12, september 1997. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 4Opp. Burmeister, A. 1998. Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opitio) ved Vestgrønland og biologisk rådgivning for 1999. Teknisk rapport nr. 19, december 1998. Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut, Nuuk. 30 pp. Conan, G.Y. & Comeau, M. 1986. Functional maturity and terminal molt of male snow crab, Chionoecetes opitio. Canadian Journal of Fisheries and Aqua%c Science 43 (9): 1710-1719. Dawe, E., Taylor, D., Veitch, P., Drew, H., Beck, P. & O’Keefe, P. 1996. Stock Status Report of Newfoundiand and Labrador Snow Crab. Department of Fisheries and Oceans. DFO Research Document 96/06: 1-11. Johansen, P. 1974. Length-weight key, carapace lenght-widffi, and occurrence at West Greenland of Chionoecetes opitio. ICES C.M. 1974/K:6. Miller, P4. 1975. Density of the commercial spider crab, Chionoecetes opitio, and calibration of effective area fished per frap using bottom photography. Journal of Fisheries Research Board Canada 32: 761-768. Sainte-Marie, B. 1993. Reproductive cycie and fecundity of primiparous and multiparous female snow crab, Chionoecetes opitio, in the Northwest Gulf of St. Lawrence. Canadian Journal of fisheries and Aquatic Science 50 (10): 2147-2156. Sainte-Marie, B., Raymound, 5. & Brethes, J.C. 1995. Growth and maturation of the benthic stage of male snow crab, Chionoecetes opilio (Brachyura: Majidae). Canadian Journal of Fisheries and Aquaffc Science 52 (5): 903-924. Sokal, R. & Rohif, F. 1981. Biomefry. freeman, San Francisco. 35 a