Spættet sæl i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord. Technical Report No. 23

1 Spættet sæl i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord Teknisk rapport nr. 23, august 1999 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 2 Titel: Spættet sæl i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord Forfatter: Thomas Dahlin Lisborg, Biologisk Institut, Odense Universitet & Jonas Teilmann, Danbiu ApS, Tornagervej 2, 2920 Charlottenlund Serie: Teknisk rapport nr. 23, august 1999 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Financiering: Inuit Circumpolar Conference, Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Arktisk Miljø, Ålborg Zoologiske Have og Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Thomas D. Lisborg (spættede sæler ved Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord) ISBN: 87-90024-50-8 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Box 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 10 95 Fax: (+299) 32 59 57 3 Spættet sæl i Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord af Thomas Dahlin Lisborg Biologisk Institut Odense Universitet & Jonas Teilmann Danbiu ApS Teknisk rapport nr. 23, august 1999 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 5 Naalisaaneq Kangerlussuarmi, Kalaallit Nunaanni, qasigissanik, Phoca vitulina, misissuinermi videot atorneqarput. Kangerlussuup Mittarfiata avataatunginnguani kuup akuata nunataa, 1995-97-imut aggustimiit oktobarimut piffissani pingasuni misissuiffigineqarput. Ilaannikkut videomik misissuinerit qinerluni misissuinernik ilaqartinneqartarput. Misissuinermi tassani ataatsikkut qasigissat nunamiittut amerlanerpaamik arfineq-marluk takuneqarput. Taamaallaat 1995-imi qasigiaq mikinerusoq ataaseq misissuinermi takuneqarpoq tamatumalu takussutissaatissinnaavaa anaanap piaqqallu tamaaniissimassasut. Ulittarneq tinittarnerlu sunniuteqanngillat qaqugukkut qasigissat nunamiittarnerannut, soorluttaaq qasigissat nunamiittut amerlassusaat silallu pissusai (anorip sakkortussusaa, nillissuseq kiassuserlu sialuk nittaalarlu) imminnut attuumassuteqanngitsutut ittut. Silaannakkut angallanneq nalinginnaasoq takussutissaqartumik qasigissanut akornutaasumik sunniuteqanngilaq. Kuup akuata nunataani qasigissat ullup unnuallu ingerlanerani ataasiarlutik iniminnit nikikkajuttarput, kuulli akuata qeqqa najornerusutut ippaat. Kuukitsillugu kuup akuata ikkannerani qasigissat pisarnerminnit avasinnerusumiikkajuttarput. Aggustip qulingata 26-atalu akornanni nal. 11-p aamma 18-ip akornanni agguaqatigiissillugu qasigissat amerlanerpaat takuneqarput. Taamaattumik piffissaq taanna pitsaanerpaatut nalilerneqarpoq qasigissat ataatsimoortut amerlassusaannik katitigaanerannillu naatsorsuinissamut. Piffissaq taanna qularnanngitsumik aamma pitsaanerpaavoq Kalaallit Nunaanni sumiiffinni allani qasigissanik kisitsinernut. Naliliineq qularnassuseqarpallaaqqunagu pisariaqassaaq kisitsinerit tulleriissaartut ingerlanneqarnissaat, tassami qasigissat nunamiittut ullormiit ullormut amerlassusaat annertuumik nikerarmat. Umiatsiamiit, timmisartumiit nunamiillu misissuinerni Kangerlussuarmi sumiiffiit allat sisamat misissuiffigineqarput. Sumiiffinni taakkunani siusinnerusukkut qasigissanik takusoqartarsimavoq imaluunniit sumiiffiit taakku qasigissanit najugassatut piukkunnarlutik. Sumiiffinnili taakkunani inunnit akornusersorneqarneq mittarfiup avatinnguani kuup akuanit annertuneruvoq. Sumiiffinni taakkunani qasigissanik takusoqanngilaq, soorlu aamma nunami tamaani inuit atuisut sumiiffinni taakkunani ukiuni kingulliunerusuni qasigissanik takusimanngitsut. 1960-ikkunni Kangerlussuarmi kuup akuani qasigissat hunnorujut arlaqartut takuneqarsimapput, tassa ilimanaateqarluinnarpoq sumiiffimmi tassani Kalaallit Nunaata sinnerani sumiiffiit allat assigalugit qasigissat ikileriarujussuarsimasut. Misissuinerup taassuma ikorfartorpaa qasigiaqassuseq amerlassusaallu pillugit misissueqqinnissaq kiisalu aqutsinermi pilersaarut pisariaqartinneqartut Kalaallit Nunaanni qasigissat kingumut amerliartoqqissappata. 6 Summary Video cameras were used to monitor harbour seal (Phoca vitulina) haul-out behaviour in West Greenland from August to October 1995-97. The area monitored was a sand delta of the Watson River beside the Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord airport. During this study a maximum of seven harbour seals were observed at a time. In 1995, a small seal was observed in the area, indicating the presence of a mother/calf pair. The tide had no influence on the haul-out pattern of the seals. Further more, no correlation was found between the number of hauled-out seals and weather conditions (wind, temperature and rain). Ordinary air traffic from the airport had no detectable effect on the seal haulout patterns. Seals usually shifted haul-out position once per day, with an area toward the middle of the delta most commonly used. When the river was low seals commonly hauled-out toward the outer delta rather than the middle of the delta. The greatest number of seals on land was observed between 11:00 and 18:00, between 10 and 26 August. As the greatest number of seals could be observed at once during this time period, it was assumed this would be the optimal time for estimation of colony size and composition. Further, it is possible that this assumption could be extended to other regions of Greenland for estimations of size and composition. However, it will be necessary to obtain a series of counts in order to reduce the uncertainty of the estimate of size and composition, as the daily maximum number of seals on land varied greatly. Four additional potential seal haul-out locations in the vicinity of Søndre Strømfjord were surveyed by boat, air and land. These locations were chosen because seals had been observed there in earlier years, or because they consisted of suitable haul-out habitat. At all four locations, anthropogenic disturbances were higher than in the Watson River delta and no harbour seals were observed during our survey. Interviews with residents of the area revealed that no harbour seals had been observed in any of these four potential haul-out areas in recent years. Observations made in the 1960’s suggest that seals numbered in the hundreds on the sandbanks of the Watson River delta. Our data suggests that harbour seal abundance has declined significantly in this region as in the remainder of Greenland. This study demonstrates the need for continued monitoring of abundance and habitat utilisation for harbour seals in Greenland. Further, implementation of a management plan will be necessary if further declines in harbour seal populations are to be avoided. 7 Resumé Videovervågning blev benyttet til at undersøge spættet sæl, Phoca vitulina, i Kangerlussuaq/ Søndre Strømfjord, Grønland. Lokaliteten, Watson River deltaet neden for Kangerlussuaq Lufthavn, blev overvåget i 3 sæsoner fra august til oktober 1995-97. I perioder blev videoovervågningen suppleret med visuelle observationer. Under dette studie blev der maximalt observeret 7 spættede sæler på land af gangen. Kun i 1995 blev der observeret 1 mindre sæl som kunne indikere tilstedeværelse af mor/unge par. Tidevandscyklus havde ingen indflydelse på, hvornår sælerne var på land, ligesom der ikke syntes at være nogen sammenhæng mellem antallet af spættede sæler på land og vejrforholdene (vindstyrke, temperatur og nedbør). Den normale lufttrafik havde ikke nogen synlig forstyrrende indflydelse på sælerne. Sælerne skiftede som regel placering i deltaet 1 gang i døgnet, men et område midt i deltaet syntes særligt brugt. Ved lav vandstand i deltaet p.g.a. lav vandføring i elven, opholdt sælerne sig fortrinsvis længere ude end ellers. Mellem den 10. og 26. august kl. 11 og kl. 18, blev der gennemsnitligt observeret flest sæler på land. Dette tidsrum vurderes derfor at være optimalt til at estimere koloniens størrelse og sammensætning. Tidsrummet vil muligvis også være optimalt ved optællinger af spættet sæl i andre dele af Grønland. En serie tællinger vil være nødvendigt for at få en vis sikkerhed på estimatet, idet der blev noteret stor dag-til-dag variation i antallet af sæler på land. Ved observation fra båd, fly og fra land blev 4 andre lokaliteter i Søndre Strømfjord undersøgt. På disse lokaliteter er der enten tidligere observeret spættet sæl eller de syntes at være egnede til spættet sæl. Menneskelige forstyrrelser på disse lokaliteter er dog højere end i deltaet nedenfor lufthavnen. Der blev ikke observeret spættede sæler på disse lokaliteter, ligesom de lokale brugere af området heller ikke havde observeret spættede sæler på disse lokaliteter i de senere år. I 1960’erne blev der observeret flere hundrede spættede sæler på land i deltaet ved Søndre Strømfjord, alt tyder på, at bestanden i dag er gået kraftigt tilbage på denne lokalitet ligesom i resten af Grønland. Denne undersøgelse understøtter behovet for yderligere undersøgelser af forekomsten og antallet af spættet sæl samt en forvaltningsplan, hvis bestanden af spættet sæl skal reetableres i Grønland. 8 Indhold Indledning .......................................................................................................................................9 Metoder............................................................................................................................................10 Lokaliteter ........................................................................................................................................10 Monitering.......................................................................................................................................11 Undersøgelse af fødegrundlag og sammensætning..........................................................................11 Vandstandens indflydelse................................................................................................................11 Vejrfaktorernes betydning ...............................................................................................................12 Databehandling ...............................................................................................................................12 Resultater.........................................................................................................................................13 Lokaliteter ........................................................................................................................................13 Overvågning....................................................................................................................................17 Vandstandens indflydelse på sælernes ophold på land....................................................................19 Vejrforholdenes indflydelse på antallet af sæler på land..................................................................21 Undersøgelse af fødegrundlag og fødesammensætning ...................................................................21 Spredte iagttagelser af sælernes adfærd...........................................................................................21 Diskussion .......................................................................................................................................23 Lokaliteterne ....................................................................................................................................23 Overvågning....................................................................................................................................23 Vandstandens indflydelse................................................................................................................24 Vejrforholdenes indflydelse..............................................................................................................25 Spredte iagttagelser af sælernes adfærd...........................................................................................25 Undersøgelse af fødegrundlag og sammensætning..........................................................................25 Status...............................................................................................................................................25 Tak ...................................................................................................................................................26 Referencer ........................................................................................................................................27 Bilag 1..............................................................................................................................................29 9 Indledning Den spættede sæl har altid været mindre talrig end de øvrige sælarter i Grønland, men arten har sandsynligvis været i tilbagegang siden 1920’erne (Teilmann og Dietz, 1994). I dag er udbredelsen betydeligt indskrænket, og mange af de tidligere ynglelokaliteter er forladt. Desuden er antallet af dyr på de tilbageværende ynglepladser faldet (Teilmann og Dietz, 1994). Som den eneste sælart i Grønland er det nødvendigt for spættet sæl med mellemrum at opholde sig på land bl.a. i forbindelse med reproduktion og fældning. Typisk vælger sælerne at ligge på højsande eller tidevandsbanker i dybe fjorde eller på afsides liggende skær (Teilmann og Dietz, 1994). Mest tid bruger spættet sæl på land i juni, juli og august, hvor ungerne fødes og dier, og hvor parring og pelsskifte finder sted (Vibe, 1953; Teilmann og Dietz, 1994). Sælerne samles i større grupper, hvor de er et let bytte under jagt, og i følge fangstlisterne er det netop i månederne juni til august, at spættede sæler hovedsageligt bliver taget. Jagten kan derfor have kraftig indvirkning på sælerne i den periode, hvor de er mest sårbare overfor forstyrrelser (Teilmann og Dietz, 1994). Den spættede sæl er fra mærknings studier og genetiske undersøgelser andre steder i verden kendt for at være en ikke migrerende kystnær art og forholdsvis stedfast, d.v.s. at der kun foregår udveksling af individer mellem liggepladser indenfor få hundrede kilometer (Thompson et al., 1994; Stanley et al., 1996). Genetiske undersøgelser har afsløret forskelle i gener fra subpopulationer kun få hundrede km fra hinanden; f.eks. er der fundet genetiske forskelle mellem sæler fra den vestlige og den østlige Østersø (Stanley et al., 1996). På den baggrund er det muligt, at de spættede sæler i Grønland er isolerede fra andre bestande i Nordamerika og Europa, som ligger mere end 300 km væk over åbent hav. Kendskabet til den spættede sæls biologi og levevis på Grønland er begrænset, ligesom ingen estimater af bestandsstørrelsen i Grønland eksisterer. Mange lokaliteter, som vides tidligere at være benyttet af spættet sæl, benyttes i dag ikke mere, og interviews med fangere langs Grønlands vestkyst bekræftede, at de er blevet mere sjældne (Teilmann og Dietz, 1994; Teilmann upubl. data). Deltaet i bunden af Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord har huset en spættet sæl lokalitet med flere hundrede individer i 1960’erne, men siden er bestanden faldet drastisk (Malmquist, pers. meddelelse). Optællinger af spættet sæl foretages ofte fra fly (f.eks. Heide-Jørgensen, 1990; Heide-Jørgensen og Teilmann, 1999). For at disse tællinger kan lede til et pålideligt populationsestimat, er det nødvendigt at kende sælernes døgnrytme for at vide, hvor stor en del af bestanden der var på land under optællingen. For at kunne tælle alle sælerne i et område er det desuden nødvendigt at kende alle de steder, som sælerne benytter. Denne rapport beskriver den første detaljerede optælling og adfærdsundersøgelse af spættet sæl i Grønland. Undersøgelsen havde som formål at optælle antallet af spættet sæl i deltaet ved Søndre Strømfjord samt undersøge sælernes døgnrytme og de parametre, der kunne influere på hvornår de går på land. Derudover at undersøge, om videoovervågning er et brugbart værktøj til at monitere spættet sæl i Grønland. 16 Figur 5. Umivit/Rensdyrbugtens yderste del fotograferet 28. august 1997. Spættet sæl har tidligere opholdt sig i dette område. vindeksponeringen er derfor begrænset. Under 1 døgns ophold i Umivit/Rensdyrbugten samt under flyovervågningerne blev der ikke observeret sæler. Under opholdet i Umivit/Rensdyrbugten blev flere fangerbåde set, ligesom flere skud blev hørt. Fritidsfiskere sætter net i bugtens munding, og der er en del trafik af både, idet fangere bruger søvejen som adgang til de omkringliggende fjelde. På grund af denne færdsel er det usandsynligt, at sæler vil kunne ligge uforstyrret på sandbankerne. Tatsip Ataa/Moskusbugten Tatsip Ataa/Moskusbugten (66°50’N, 51°05’V) har hverken sandbanker eller strandbred, hvorfor lokaliteten ikke er velegnet til spættet sæl. Der blev ikke observeret nogen sæler under flyovervågningerne. Udløbet af Angujârtorfiup kua/Robinson River Ved udløbet af Angujârtorfiup kua/Robinson River (66°43’N, 51°30’V) findes ingen sandbanker men en nordvendt sandstrand. Tæt ved stranden findes en sjældent brugt nødlandingsbane for mindre fly. Stedet bruges som opankringsplads og base for fangere og turister, som gør stedet uegnet for spættet sæl. Der blev ikke observeret nogen sæler i området hverken fra fly eller båd. Mundingen af Arnangarnup Qoorua/Paradisdalen Ifølge udvalget vedrørende fredningslov for Grønland, 1975, har spættet sæl tidligere ynglet på denne lokalitet (Teilmann og Dietz, 1994). Der blev ikke observeret nogen sæler under flyovervågningerne. I Mundingen af Arnangarnup Qoorua/Paradisdalen, hvor elven Sarfartooq løber ud i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord, findes et lavvandet område (66°30’N, 52°00’V) 17 på ca. 1½ gange 4 km med flere sandbanker. Lokaliteten synes velegnet til sæler, men i forhold til Watson River deltaet i bunden af fjorden, er beskyttelsen mod forstyrrelse fra både mindre. Overvågning Observationsperioderne både med hensyn til video og visuelle observationer varierede imellem de tre år, som det fremgår af tabel 1. En oversigt over alle de indsamlede data, dels fra video dels fra observationer, gives i bilag 1. I 1995 og 1996 var videoen sat til at dække det meste af deltaet for at undgå, at sælerne lå udenfor søgerfeltet. Det viste sig senere, at det i visse tilfælde var svært at skelne de enkelte sæler med den lille forstørrelse. I 1997 blev en større forstørrelse anvendt, da observatøren dagligt justerede videoen og derved kunne fokusere på det område, hvor sælerne lå på land den pågældende dag. Det maksimale antal sæler set i de 3 år var henholdsvis 7, 6 og 6 (figur 8, tabel 1). Der var ingen tydelig forskel på størrelsen af de observerede sæler i 1996 og 1997, men i 1995 blev der set 1 Tabel 1. Oversigt over observationsperioder, dato for første og sidste observation af spættet sæl (både fra video og observationer) samt det maksimale antal spættet sæl observeret i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord 1995-97. Figur 6. Den gennemsnitlige andel af sæler på land pr. time for perioden 1. august til 16. august 1995-97. Kurven angiver samtidig sælernes gennemsnitlige aktivitetsniveau i løbet af samme tidsrum. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 03:00 05:00 07:00 09:00 11:00 13:00 15:00 17:00 19:00 21:00 23:00 Tidspunkt Antal sæler på land 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Aktivitetspoint/sæl/tim e Ophold på land Aktivitet 1995 1997 1996 Overvågningsperiode (video) Første sælobservation Sidste sælobservation Max antal sæler observeret 16. august – 8. oktober 16. august 29. september 7 (22. august) 6. august – 20. september 4. august 14. september 6 (12. august) 8. august – 27. august 27. juli 16. september 6 (15., 22.-24. august) 18 Figur 7. Den gennemsnitlige andel af sæler på land pr. time for perioden 17. august til 31. august 1995-97. Kurven angiver samtidig sælernes gennemsnitlige aktivitetsniveau i løbet af samme tidsrum. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 4 4,5 03:00 05:00 07:00 09:00 11:00 13:00 15:00 17:00 19:00 21:00 23:00 Tidspunkt Antal sæler på land 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 Aktivitetspoint/sæl/tim e Ophold på land Aktivitet 0 1 2 3 4 5 6 7 27-jul 31-jul 04-aug 08-aug 12-aug 16-aug 20-aug 24-aug 28-aug 01-sep 05-sep 09-sep 13-sep 17-sep 21-sep 25-sep 29-sep Dato Maximale antal sæler på lan d 1995 1996 1997 Glidende gennemsnit Figur 8. Maksimale antal spættede sæler pr. dag i løbet af observationsperioderne 1995-97. Kurven angiver et glidende gennemsnit over 5 dage for alle årene. mindre sæl som kunne indikere at der fødes unger i den observerede gruppe sæler. Individuel genkendelse af sælerne var ikke mulig p.g.a. for stor afstand fra observationsposterne til sælernes liggepladser (oftest >800 m). I perioden 1. august til 16. august 1995-97 synes aktivitetsniveauet at svinge løbende igennem dagen med en tendens til mindre aktivitet efter kl. 13; størst aktivitet ses omkring kl. 8 og kl. 13 19 (figur 6). Aktivitetsniveauet er generelt mindre i perioden 17.-31. august, dog ses den største aktivitet stadig omkring kl. 8 og kl. 13 (figur 7). Mellem den 17. og 31. august blev der observeret færre sæler på land end tidligere på måneden, men samtidig synes antallet af sæler på land at være mere stabilt. I den første periode af august svingede antallet af sæler på land fra gennemsnitligt 1,75 sæl i morgen og aftentimerne, til 4 sæler midt på dagen (129% højere). I den anden halvdel af måneden svingede tallet fra ca. 2 sæler i morgen og aftentimerne til 3,25 sidst på eftermiddagen (63% højere). Flest sæler blev gennemsnitligt observeret mellem kl. 11 og 17 i første halvdel af august, mens flest sæler var på land mellem kl. 16 og 18 i anden halvdel af august. Den gennemsnitlige variation i antallet af sæler gennem de 3 observationsår (figur 8) viser, at et stigende antal sæler observeres indtil omkring den 10. august. Dette niveau er forholdsvis uændret indtil omkring den 26. august, hvorefter færre sæler ligger på land indtil de forsvinder fra området i slutningen af september (figur 8, bilag 1). Vandstandens indflydelse på sælernes ophold på land Vandstanden i deltaet er påvirket både af tidevandet og af vandtilførslen fra elven. For at undersøge om der er sammenhæng mellem antallet af sæler på land og tidevandsrytmen, blev antallet af sæler på land i forhold til tidevandets højde undersøgt i august 1997 (figur 9). Det ses, at tidevandet ikke havde afgørende betydning for sælernes valg af tidspunkt for ophold på land. Uanset tidevandsstadiet lå der gennemsnitligt mellem 3 og 4 sæler på land (figur 9). I de 3 år undersøgelsen foregik, var der i følge lokale beboere usædvanlig høj vandstand i deltaet p.g.a. vandtilførsel fra elven. Vandstanden var så høj, at der ikke før sidst i juli blev dannet sandbanker i deltaet. I 1997 dukkede sælerne op, så snart vandet var faldet tilstrækkeligt til, at det var muligt for dem at opholde sig på sandbankerne (omkring den 27. juli). For at undersøge, om vandstanden i deltaet indvirkede på sælernes valg af sandbanke, blev både sælernes placering og vandstanden i deltaet kontinuerligt noteret i 1997. På grund af det bløde sediment var det ikke muligt at måle en direkte vanddybde. Ved afmærkning i vandkanFigur 9. Antal observerede spættede sæler som funktion af den tidsmæssige afstand til nærmeste lavvande (foregående eller næste ebbe). Figuren viser gennemsnit for perioden 8. august til 27. august 1997. Standard error er påtegnet hvert punkt. 0 1 2 3 4 5 6 0123456 Tid siden sidste/til næste lavvande / timer Antal sæler på land 20 Figur 10. Kort over deltaet i bunden af Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Stederne, hvor sælerne lå på land i august 1997, er indtegnet sammen med tilhørende dato og vandstand. Det første tal i hvert talpar angiver datoen i august måned 1997, og tallet i parentes angiver, hvor stor en procentdel af deltaet der skønsmæssigt var dækket af vand. Placeringen af hvert talpar angiver sælernes position på den pågældende dato. 0 1 2 3 4 5 6 08-aug 10-aug 12-aug 14-aug 16-aug 18-aug 20-aug 22-aug 24-aug 26-aug Dato/1997 Antal sæler på land 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 Siple index Antal sæler på land Siple index 8,5 0,4 4,2 0,1 0,8 Figur 11. Sammenhængen mellem andelen af sæler på land og den vindkorrigerede temperatur (jo højere indekstal jo koldere vil det føles). Nedbørsmængden er, hvis forskellig fra 0, angivet i mm/døgn ud for hvert punkt på temperaturkurven. 21 ten blev det bestemt, at vandstanden i august 1997 varierede med ca. 0,9 meter fra laveste til højeste vandstand, og at denne variation hovedsageligt skyldtes vandtilførslen fra elven. Hyppigst lå sælerne langs strømrenden ca. 2 km fra elvens udløb, men sælerne blev ved lav vandstand observeret op til 4 km fra udløbet. Ved høj vandstand havde sælerne kun begrænset mulighed for at vælge liggeplads, og de blev da oftest observeret langt inde i deltaet. Vejrforholdenes indflydelse på antallet af sæler på land For at undersøge vejrforholdenes indflydelse på sælernes tendens til at opholde sig på land, blev det gennemsnitlige antal af sæler på land i august 1997 sammenholdt med den vindkorrigerede temperatur (figur 11). Der synes ikke at være nogen sammenhæng mellem antal sæler på land, temperatur, vindstyrke og nedbør i august 1997 (figur 11). Undersøgelse af fødegrundlag og fødesammensætning Forsøg på at indsamle sælfækalier i deltaet gav intet resultat. Ligesom opsætning af fiskenet i deltaet ikke gav nogen fangst. Især om morgenen, hvor sælerne synes mest aktive, blev sælerne set svømmende og dykkende i deltaet hvilket kunne ligne fødesøgningsadfærd. Denne undersøgelse kan dog ikke afgøre, om sælerne fouragerede i deltaet eller kun brugte det som liggeplads. Spredte iagttagelser af sælernes adfærd I august 1997 blev sælernes adfærd på bankerne med mellemrum noteret. Da sælerne oftest befandt sig mere end 1 km fra observationsposten, kunne detaljerede studier og længere tidsserier ikke foretages. Ofte blev sandbankerne forladt af flere eller alle sæler på én gang. Sælernes ankomst til en sandbanke skete ligeledes ofte inden for et kort tidsrum. Én gang, (16. august 1997) lagde sælerne sig så langt inde under fjordens sydlige fjeldside, at det kunne iagttages, hvorledes en enkelt sæl gik i vandet under høj ”gøen”. Med opmærksomheden rettet mod de andre sæler på land opholdt sælen sig i vandet foran sandbanken ca. 1 minut, inden den gik på land igen. Cirka ½ time efter forlod alle sæler sandbanken samtidigt. Sælerne lå oftest sammen på samme sandbanke og oftest inden for 20 meter af hinanden. Uanset vindretning lå sælerne altid med hovedet mod vandet og ikke sjældent på lavt vand ved siden af sandbankerne. Generelt lå sælerne stille når de var på land, ligesom årvågenheden (hovedløft) syntes ringe. Den 16. august 1997 sad observatøren mindre end 75 m fra sandbankerne hvor sælerne lå og så ud til at være opdaget af sælerne. Alligevel indtraf ingen forøget årvågenhed, og der gik minutter imellem sælerne kiggede ind mod land. Overflyvende fly og helikoptere medførte ingen synlig reaktion, idet ingen sæler gik i vandet, og ingen mærkbar ændring i adfærden blev observeret. Kun én gang, hvor en stor passagerhelikopter med turister ikke bare fløj lavt hen over sælernes sandbanke, men også blev hængende i ca. 75 meters højde over sælerne, noteredes en mærkbar ændring i sælernes adfærd, idet alle havde løftet hoved samtidigt. En flyttede sig ud til vandkanten, men ingen gik i vandet. Heller ikke riffelskud fra den nye skydebane bevirkede en registrerbar ændring i sælernes adfærd. 22 De 2 gange ekskrementindsamling blev forsøgt, gik sælerne i vandet da den lave gummibåd (med lille påhængsmotor) var ca. 300 m væk. Herefter holdt sælerne øje med båden fra vandet indtil den var ca. 200 m væk, hvorefter de dykkede ned og svømmede væk under vandet. De mange ravne i området sad ofte i små grupper i nærheden af sælerne formentlig for at spise sælfækalier. I 2 tilfælde blev sælerne set vifte med forlufferne og slå med hovedet efter ravnene. Én enkelt gang forlod sælerne sandbankerne umiddelbart efter ravnenes ankomst. Én gang landede en ung havørn i nærheden af en sæl og nærmede sig langsomt og stoppede først helt tæt ved sælen. Sælen var meget opmærksom men forholdt sig rolig. Ind imellem gik sælerne i vandet med en voldsom plasken og fart, uden nogen forstyrrelse synes at kunne have udløst denne handling. Adfærden, der kunne tolkes som leg, omfattede ikke alle sælerne der lå på land. To gange blev agonistisk adfærd iagttaget og begge gang i tilfælde, hvor en sæl allerede på land ved viften med forlufferne, strakt hals og åben mund forsøgte at skræmme en nyankommet sæl væk. Den 16. august 1997 var sælerne så tæt på land, at vokalisering i forbindelse med en agonistisk situation tydeligt kunne høres. En ankommende sæl blev, hver gang den kom for tæt på sælerne på sandbanken, mødt med gøen og kraftig luffevinken. Hver gang vendte den nyankomne sæl, som virkede lidt større end de andre sæler, om, og søgte ud i vandet igen. Efter ca. 2 min. fandt den et hul mellem de andre sæler, hvor dens tilstedeværelse blev accepteret, så længe den lå stille. Hver gang den søgte kontakt til en af siderne blev den øjeblikkelig mødt med luffevinken og/eller ”gøen”. 23 Diskussion Lokaliteterne I det indre af Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord fjordsystem viste 3 ud af 5 besøgte lokaliteter sig fysisk egnede som landgangsplads for spættet sæl. De egnede lokaliteter var udover Watson River deltaet neden for lufthavnen, hvor sælerne stadig forekommer, desuden Umivit/Rensdyrbugten og mundingen af Arnangarnup Qoorua (Sarfartooq)/Paradisdalen hvor spættet sæl tidligere har ynglet begge steder (Teilmann og Dietz, 1994). Årsagen til at de sidst nævnte lokaliteter er forladt skyldes formentlig et for stort jagttryk og en øget forstyrrelse fra både. Deltaet neden for Kangerlussuaq by er den lokalitet, som umiddelbart er udsat for de fleste menneskelige forstyrrelser, men samtidig er det den eneste lokalitet, der fortsat benyttes af sælerne. Dette forhold skyldes formentlig at der er jagtforbud i nærheden af lufthavnen samtidig med at forstyrrelsen fra lufttrafikken ikke er forbundet med nogen fare. Sælerne reagerer derfor ikke nævneværdigt på flyenes start og landing, som foregår indenfor få hundrede meter af sælernes liggepladser. Ifølge P. Bjerre fra Grønlandsfly skræmmes sælerne kun i vandet, hvis de overflyves i lav højde af mindre fly. Dette skyldes formentlig, at den begrænsede trafik med små fly ikke har medført mulighed for tilvænning. Spættet sæls tilvænning til fly kendes også fra flere andre lokaliteter bl.a. ved det militære øvelsesterræn ved Bollert i det danske vadehav og på Anholt i Kattegat, hvor lokaliteterne dagligt overflyves af jagerfly i lav højde, uden at det forstyrrer sælerne (Teilmann, 1992; Kruse, 1997). Overvågning For at dække deltaet bedst muligt med videokameraet blev en mindre forstørrelse benyttet i 1995-96 end i 1997, hvor kameraet dagligt blev justeret manuelt efter hvor sælerne lå. Det betød, at det var sværere at skelne de enkelte sæler på videobåndene i 1995-96, hvorfor nogle sæler kan i visse tilfælde være blevet overset. Dette kan også ses af de uafhængige observationer, der jævnligt blev foretaget, hvor der i nogle tilfælde er set flere sæler end på videokameraet (se bilag 1). Gennemsnitligt blev der observeret flere sæler på land i 1995 og 1997 end i 1996 (figur 8). Forskellen mellem årene kunne skyldes, at der var færre sæler i området i 1996, eller at sælerne brugte en større andel af deres tid på land i 1995 og 1997. Data fra 1995-97 er lagt sammen og opdelt i 2 perioder i august (figur 6 og 7). Den gennemsnitlige andel af sæler på land igennem hele dagen, i forhold til det største antal sæler observeret i alle årene, var 40% i perioden 1.-16. august 1995-97, i perioden 17.-31. august 1995-97 var den samme andel 37%. D.v.s. at en tælling på et vilkårligt tidspunkt i august måned vil repræsentere 37-40% af det maksimale antal sæler, der vil kunne ses på land samtidig ved observation over en længere periode. Hvor mange spættede sæler der i alt findes i området vil kræve et foto-id studie eller radioeller satellitmærkning af en række dyr for at vide, hvor stor en del af deres tid de bruger på land. Der er større variation i antallet af sæler på land igennem dagen i den første halvdel af august (figur 6 og 7). Hvis fældningen som i Danmark foregår i slutningen af august, kunne sælernes lavere aktivitet i denne periode skyldes deres behov for at være længere tid på land under pelsskiftet (Heide-Jørgensen, 1990). I begge perioder var der flest sæler på land mellem kl. 11 og kl. 18., dog var der en tendens til at flest sæler blev observeret lidt tidligere på dagen i den første del af august. Om dette skyldes tilfældigheder eller sælernes ændrede døgnrytme i forbindelse med faldet i døgnets lyse timer er uvist. 24 Sidst i august og begyndelsen af september blev der registreret et fald i antallet af sæler på land, som formentlig skyldes at sælerne har overstået deres fældning og ikke længere har så stærk tilknytning til landgangspladserne (figur 8, bilag 1, Heide-Jørgensen, 1990). Da vi ikke havde mulighed for at kende forskel på de enkelte individer, ved vi ikke om variationen i antallet af sæler skyldes enkelte sælers længerevarende ture, eller om sælerne har skiftedes til at tage på kortere ture. Mærkning af sælerne v.h.a. frysebrænding eller radio/satellittelemetri vil kunne afsløre dette, og sidstnævnte metode vil desuden kunne fortælle, hvor langt væk fra deltaet sælerne bevæger sig. En telemetriundersøgelse fra Moray Firth, Skotland, viste, at de mærkede sæler kunne være af sted i op til 6 dage og fjerne sig op til 45 km fra mærkningsstedet (Thompson og Miller, 1990), mens en lignende undersøgelse fra Alaska registrerede en spættet sæl 194 km fra lokaliteten, hvor den blev mærket. En del af de mærkede sæler viste sig at gå på land på flere forskellige lokaliteter (Pitcher og McAllister, 1981). Ifølge oplysninger samlet af Teilmann og Dietz (1994) har der tidligere været ynglepladser på yderkysten nær Kangerlussuaq/Søndre Strømfjords munding. Hvis samme mobilitet, som fundet i Skotland, findes hos spættet sæl i Grønland, betyder det at sælerne fra deltaet i bunden af Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord muligvis benytter andre liggepladser med spættet sæl. Jo mindre en lokal bestand er, jo vigtigere er muligheden for at kunne hverve individer og gener udefra (Burkey, 1989; Steen og Stenseth, 1991). Det vides ikke om lokaliteterne på yderkysten stadig benyttes af spættet sæl. Det er vigtigt at kende tidspunktet på året og dagen for, hvornår flest sæler er på land, idet det bedste estimat af en populations størrelse og sammensætning opnås på dette tidspunkt. Hvis den fundne døgnrytme skal overføres på andre lokaliteter, skal der tages forbehold for graden af forstyrrelse (Heide-Jørgensen, 1990; Allen et al., 1984), variation i sælernes alder og køn (Thompson et al., 1989), årstiden (Heide-Jørgensen, 1990; Stewart, 1984) og tidevandets indflydelse (hvor dette har betydning). Vejrforholdene så ikke ud til at udgøre en væsentlig parameter i vores undersøgelse (figur 11). På baggrund af denne kan det konkluderes, at det bedste tidspunkt for en optælling vil være i midten af august mellem kl. 11 og kl. 18, hvor den største andel af sælerne ligger på land (figur 6-8). Da vi har observeret en stor variation i tidspunkterne for, hvornår sælerne i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord ligger på land, samtidig med at de enkelte individers ophold ofte syntes indbyrdes korreleret, er det vigtigt at foretage flere tællinger for at mindske denne variation. Videoovervågningsperioderne var begrænset fra omkring solopgang til omkring solnedgang. Af bilag 1 fremgår det, at overvågningsperioderne indeholder visse perioder uden videooptagelser, der skyldes problemer med strømforsyningen til videoen. Ved anvendelse af ubemandede videooptagelser er det afgørende, at der sørges for en meget stabil strømforsyning. Frem for løbende at udskifte kameraets batterier, vil tilslutning til lysnettet eller opstilling af et mini-solcelleanlæg anbefales. Vandstandens indflydelse Under normale forhold syntes tidevandsamplituderne ikke at nå op i deltaet med nogen synlig indvirkning på arealet af sandbankerne. Det viste sig også, at vi ikke kunne påvise, at tidevandet havde nogen indflydelse på sælernes valg af tidspunkt for ophold på land. Der så ud til at være nogen sammenhæng mellem vandstanden forårsaget af elvens vandføring og sælernes placering i deltaet (figur 10). Ved høj vandføring var der kun få sandbanker at vælge imellem, men selv når vandet faldt, og flere sandbanker derved kom til syne, viste sæler- 25 ne præference for samme område som ved høj vandstand. Men ved særlig lav vandstand lå sælerne fortrinsvis længere ude i deltaet, sandsynligvis grundet besværet med at bevæge sig ind på lavt vand. Vejrforholdenes indflydelse Studier foretaget i tempereret klima har vist ringe eller ingen sammenhæng mellem vindkorrigeret temperatur og antallet af spættede sæler på land (Thompson et al., 1989; Grellier et al., 1996), mens studier foretaget i arktisk klima på spættet sæl og ringsæl har vist, at de bruger mindre tid på land eller is jo lavere den vindkorrigerede temperatur er (Boulva og McLaren, 1979; Härkönen og Lunneryd, 1992). I dette studie fandt vi ingen tydelig sammenhæng mellem den vindkorrigerede temperatur og antallet af sæler på land, hvilket kunne skyldes det forholdsvis varme og stabile vejr i august 1997 (figur 11). Sammenfald af nedbør og antallet af sæler på land blev ligeledes undersøgt i august 1997, hvor nedbør kun forekom i mindre omfang. Ingen sammenhæng mellem nedbøren og antallet af sæler på land blev fundet (figur 11). En skotsk undersøgelse, ligeledes foretaget i sommerhalvåret, fandt færre sæler på land i tilfælde af nedbør (Grellier et al., 1996). Spredte iagttagelser af sælernes adfærd I denne undersøgelse virkede sælerne ikke nervøse og udviste kun lille årvågenhed (f.eks. hovedløft). Studier af spættet sæl i Danmark og Nordamerika har vist en sammenhæng mellem graden af forstyrrelse og graden af årvågenhed hos spættet sæl (Kruse, 1997; Terhune, 1985). Den ringe grad af årvågenhed hos sælerne i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord skyldes derfor sandsynligvis, at sælerne har vænnet sig til den ”ufarlige aktivitet” i området, og derfor ikke forstyrres i særlig høj grad. Ligeledes tyder dette på, at de samme sæler jævnligt benytter deltaet og kender forholdene i området. Undersøgelse af fødegrundlag og sammensætning Det lykkedes ikke i denne undersøgelse at indsamle oplysninger om fødevalg, men ældre kilder sammenfattet af Teilmann og Dietz (1994) beskriver en bred vifte af fødeemner baseret på tilfældige undersøgelser af maveindhold, bl.a. fjeldørred (Salvelinus alpinus) og uvak (Gadus ogac). Disse arter lever uden for deltaet i selve Søndre Strømfjord og vil kunne danne fødegrundlag for sælerne. Status I 1960’erne blev der observeret flere hundrede spættede sæler på land i deltaet ved Søndre Strømfjord. I 1995-97 blev der højst observeret 7 spættede sæler på en gang på denne lokalitet. Alt tyder på at bestanden i dag er gået kraftigt tilbage på denne lokalitet ligesom i resten af Grønland (Teilmann og Dietz, 1994). Jagt og forstyrrelser i forbindelse med jagt har formentlig spillet en væsentlig rolle i tilbagegangen af spættet sæl i Grønland (Teilmann og Dietz, 1994). Den spættede sæl er modsat de andre sælarter i Grønland den eneste, der yngler på land og har en fast tilknytning til bestemte landgangspladser. Denne adfærd gør arten langt mere udsat overfor jagt og forstyrrelser end de andre sælarter, der typisk opholder sig spredt i isen eller på åbent vand. Jagtloven i Grønland freder kun voksne dyr fra maj til september, mens Paamiut og Qaqortoq kommuner har særlige regler for udvidet fredningstid og områdebeskyttelse. I Grønland udgør spækhuggeren og isbjørnen en naturlig trussel mod sæler, men disse findes kun i ringe omfang langs Grønlands vestkyst. Grønlandshajen er formentlig den eneste naturlige fjende, der måske kunne betyde noget for bestanden af spættet sæl, men dette er ikke undersøgt. 32 13:30 3 ~ Holger Mortensen 13:39 0 17:45 4 ~ Holger Mortensen 17:49 3 17:54 3 STOP 29/81995 11:30 0 ~ Henrik Rasmussen 30/8 1995 11:45 0 ~ Henrik Rasmussen 15:00 3 ~ Holger Mortensen 20:30 3 ~ Holger Mortensen 31/81995 13:45 3 1+2, ~ Henrik Rasmussen 1/9-1995 12:15 4 ~ Henrik Rasmussen 2/9 1995 11:30 4 to grupper, ~ Henrik Rasmussen 12:30 3 ~ Holger Mortensen 13:34 3 ≥3, START 17:00 0 dårligt billede 17:00 4 ~ Holger Mortensen 21:15 0 mørkt 3/9 1995 5:30 0 lyst 14:15 4 ~ Henrik Rasmussen 21:20 mørkt 4/9 1995 5:40 0 lyst 8:20 ikke i fokus 9:00 0 tilbage i fokus 12:15 0 ~ Henrik Rasmussen 21:27 mørkt 5/9 1995 12:15 3 ~ Henrik Rasmussen 14:00 0 ~ Holger Mortensen 6/9 1995 13:45 0 ~ Henrik Rasmussen 14:00 0 ~ Holger Mortensen 7/9 1995 10:00 0 ~ Holger Mortensen 11:45 0 ~ Henrik Rasmussen 13:00 0 ~ Holger Mortensen 8/9 1995 10:00 0 ~ Holger Mortensen 17:00 0 ~ Holger Mortensen 11/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 12/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 13/9 1995 10:00 0 ~ Holger Mortensen 13:30 0 ~ Holger Mortensen 14/9 1995 14:00 2 ~ Holger Mortensen 15/9 1995 13:30 1 ~ Holger Mortensen 17/9 1995 13:00 0 ~ Holger Mortensen 18/9 1995 13:30 1 ~ Holger Mortensen 19/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 20/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 21/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 22/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 26/9 1995 13:00 0 ~ Holger Mortensen 33 27/9 1995 13:30 0 ~ Holger Mortensen 29/9 1995 13:35 1 ~ Holger Mortensen Sidste sæl på land blev observeret 29/9 1995 1996 4/8 1996 13:00 4 ~ "KISS-gæst Jens N. Kristiansen" 5/8 1996 13:30 3 Jonas Teilmann (observation start) 13:45 0 regn 17:30 0 + 1 i vandet, Jonas Teilmann (observation slut) 6/8 1996 9:00 2 1+1, Jonas Teilmann (observation start) 9:30 3 2+1, 11:30 5 2+2+1, havørn få meter fra den enlige, Jonas Teilmann (observation slut) 11:56 3 2+1, afstand > 400 m, START 23:36 3 mørkt 7/8 1996 3:30 0 lyst 6:57 1 + 1 i vandet 7:02 2 2 7:17 0 7:20 1 1 7:25 2 2 13:30 3 ~ Holger Mortensen 17:25 0 17:28 1 ≥ 1 17:48 0 17:51 2 2 20:33 0 20:39 0 + 2 i vandet 23:24 mørkt 8/8 1996 3:30 0 lyst 10:50 1 1 10:56 0 10:59 1 1 11:02 2 2 11:05 3 2 + 1 11:08 3 1 + 2 12:55 3 3 13:30 0 ~ Holger Mortensen 23:30 3 mørkt 9/8 1996 3:40 4 4 5:02 3 3 5:41 3 3 + 1 i vandet 9:00 3 Ravne ved sælerne 12:37 0 13:06 2 2 13:06 0 13:09 0 1 i vandet 13:14 2 2 13:14 0 13:22 0 1 i vandet 13:26 2 2 13:29 0 13:30 1 ~ Holger Mortensen 13:40 2 2 13:40 0 13:43 1 13:49 2 2 13:52 1 1 14:01 3 16:36 0 2 i vandet 16:40 0 1 i vandet 17:06 1 1 17:09 2 2 17:12 0 34 17:15 1 1 17:32 1 1 + 1 i vandet 17:32 0 2 i vandet 22:13 1 1 22:13 0 22:23 2 2 23:30 2 mørkt 10/8 1996 3:26 4 2 + 1 + 1 , lyst 5:56 5 5 6:11 5 5, STOP 12:30 0 ~ Holger Mortensen 11/8 1996 12:00 2 ~ Holger Mortensen 12/8 1996 11:00 6 ~ Holger Mortensen 13:30 0 ~ Holger Mortensen 13/8 1996 13:30 0 ~ Holger Mortensen 14/8 1996 13:30 0 ~ Holger Mortensen 15/8 1996 13:30 2 ~ Holger Mortensen 16/8 1996 13:30 5 ~ Holger Mortensen 19/8 1996 11:00 0 START 13:30 0 ~ Holger Mortensen 20:36 0 1 i vandet 0mørkt 20/8 1996 4:15 0 lyst 13:30 0 ~ Holger Mortensen 22:20 0 mørkt 21/8 1996 4:26 0 lyst 6:00 0 1 i vandet 8:28 0 1 i vandet 13:30 1 ~ Holger Mortensen 22:15 0 mørkt 22/8 1996 4:44 0 lyst 10:20 1 1 10:20 0 10:32 1 1 11:24 1 1 11:27 0 12:13 1 1 12:19 0 12:23 1 1 12:27 0 13:30 3 ~ Holger Mortensen 22:12 0 mørkt 23/8 1996 4:45 1 lyst, 1 5:24 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 22:06 0 mørkt 24/8 1996 4:54 3 1 + 1 + 1, lyst 8:49 4 1 + 1 + 1 + 1 13:50 0 14:13 1 1 14:39 2 (1+1) 14:45 2 (1+1) + 1 i vandet 15:57 3 1 + 1 + 1 16:15 4 1 + 1 + 1 + 1 17:00 5 ~ Holger Mortensen 22:00 4 1 + 1 + 1 + 1, mørkt 25/8 1996 5:11 0 lyst, vandstand steget kraftigt pga. floden 12:00 0 ~ Holger Mortensen 22:08 0 mørkt 35 26/8 1996 4:56 0 lyst, meget høj vandstand pga. floden, < 2 % sandbanker 13:30 2 ~ Holger Mortensen 22:43 0 mørkt 27/8 1996 5:00 0 lyst, høj vandstand pga. floden, kraftig strøm 13:30 0 ~ Holger Mortensen 21:20 0 mørkt 28/8 1996 5:19 0 lyst, alle sandbanker under vand 7:05 0 Ikke i fokus 11:45 0 igen i fokus 15:00 3 ~ Holger Mortensen 21:47 0 mørkt 29/8 1996 5:05 0 lyst, meget høj vandstand pga. floden 13:30 1 ~ Holger Mortensen 19:24 0 STOP 30/8 1996 16:55 0 vandstand faldende, START 18:00 0 ~ Holger Mortensen 21:45 0 mørkt 31/8 1996 5:10 0 lyst 12:45 1 1 13:43 2 1 + 1 14:44 1 1 16:54 2 1 + 1 18:30 1 1 21:44 1 1, mørkt 1/9 1996 5:30 0 lyst 13:51 0 STOP 2/9 1996 13:23 0 START 13:30 0 ~ Holger Mortensen 21:43 0 mørkt 3/9 1996 5:28 0 lyst 9:16 0 ikke i fokus 11:30 0 tilbage i fokus 13:30 0 ~ Holger Mortensen 21:30 0 mørkt 4/9 1996 5:30 0 lyst 9:40 0 ikke i fokus 10:40 0 tilbage i fokus 10:48 0 dårligt billede 13:30 1 ~ Holger Mortensen 21:30 0 mørkt 5/9 1996 5:30 0 lyst 13:30 4 ~ Holger Mortensen 16:55 0 ikke i fokus 17:20 0 tilbage i fokus 0mørkt 6/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 7/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 8/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 9/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 10/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 36 11/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 12/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 13/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 14/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 17:00 2 ~ Holger Mortensen 15/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 16/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 17/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 18/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 19/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen 20/9 1996 0 13:30 0 ~ Holger Mortensen Sidste sæl på land blev observeret 14/9 1996 1997 27/7 1997 ca. 14:00 3 ~ "Kasper", Greenland Tourism 1/8 1997 15:45 1 ~ KISS-gæst: Henning Ettrup 2/8 1997 14:00 2 ~ KISS-gæst: Henning Ettrup 6/8 1997 11:30 ca. 6 ~ KISS-gæst: "GWSG." 17:00 ca. 6 ~ KISS-gæst: "GWSG." 8/8 1997 12:00 4 ≥ ≥≥ ≥ 4 16:30 5 Thomas Lisborg (observation begyndt) 18:30 5 Thomas Lisborg (observation slut) 9/8 1997 7:45 5 10/8 1997 8:55 5 4+1, Thomas Lisborg (observation begyndt) 9:30 5 Thomas Lisborg (observation slut) 12:30 5 4+1, Thomas Lisborg (observation start) 13:30 5 4+1 14:30 5 4 + 1, generes af ravne, øget aktivitetsniveau 16:30 5 4 + 1 22:30 2 22:30 3 1 sæl ankommer, Thomas Lisborg (observation slut) 11/8 1997 7:00 4 4 eller 5, Thomas Lisborg (observation start) 7:35 4 4 eller 5, Thomas Lisborg (observation slut) 8:15 4 4 eller 5, ~ Thomas Lisborg 13:00 5 Thomas Lisborg (observation start) 14:15 5 Thomas Lisborg (observation slut) 16:00 5 ~ Thomas Lisborg 12/8 1997 7:30 4 4 eller 5 vandstanden er steget meget siden i går, Thomas Lisborg (observation start) 8:00 4 4 eller 5, Thomas Lisborg (observation slut) 8:45 4 4 eller 5, Thomas Lisborg (observation start) 9:05 4 4 eller 5, Thomas Lisborg (observation slut) 9:50 5 ~ Thomas Lisborg 37 14:30 5 Thomas Lisborg (observation start) 15:45 5 vandstand stigende, Thomas Lisborg (observation slut) 21:00 0 næsten alle sandbanker under vand, ~ Thomas Lisborg 21:45 0 ~ Thomas Lisborg 22:15 0 ~ Thomas Lisborg 13/8 1997 8:00 0 vandet er steget yderligere, Thomas Lisborg (observation start) 9:30 0 Thomas Lisborg (observation slut) 16:00 4 sælerne ligger næsten under vandet, Thomas Lisborg (observation slut) 18:00 4 Thomas Lisborg (observation start) 21:00 0 Tåge, ikke hele fjorden er synlig 14/8 1997 7:30 1 hoved og hale højt løftet, høj vandstand, ~ Thomas Lisborg 17:30 5 Meget vand i floden, ~ Thomas Lisborg 18:50 5 START 19:00 5 STOP 19:51 5 START 21:00 5 Samme sæler, samme sted, ingen aktivitet. 22:50 5 mørkt 15/8 1997 4:13 3 lyst 4:25 5 (4+1) 5:51 5 (2 -3 +1 +2) 5:54 5 (2+1+1+1) 6:00 5 (1+2+1+1) 6:09 5 1+1+1+1+1 6:12 4 1+1+1+1 6:15 6 (1+1+1+2)+1 6:17 5 (1+1+2+1) 6:20 5 (1+1+1+1+1) 6:32 6 (1+2+1+1+1) 7:15 6 1+5 11:42 6 1+2+3 11:56 6 2+1+3 13:17 6 (1+1+4) 18:25 0 19:29 1 19:32 0 22:06 0 STOP 16/8 1997 8:28 0 3 i vandet START 8:29 1 2 i vandet 8:30 0 2 i vandet 8:31 2 1 i vandet 8:32 0 8:32 1 2 i vandet 8:33 0 8:39 0 2 i vandet 8:40 1 8:41 0 2 i vandet 9:00 0 2 i vandet 9:20 0 2 i vandet 9:40 0 1 i vandet VideoSTOP 10:20 1 1, + 1 i vandet, ~ Thomas Lisborg 10:30 1 1, + 2 sæler i vandet, ~ Thomas Lisborg 12:00 1 1, + 2 i vandet, ~ Thomas Lisborg 13:00 3 1 + 2, Thomas Lisborg (observation start) 17:30 5 4 +1 17:31 4 18:50 4 19:00 5 Sæler tæt under land., se noter. 5 Sol gået ned, 1 sæl gik i vand i ca. 45 sek, afventede de andre, op igen. 22:15 5 22:20 0 Thomas Lisborg (observation slut) 17/8 1997 8:30 0 ~ Thomas Lisborg 9:00 0 + 1 i vandet, ~ Thomas Lisborg 10:00 0 + 3 indimellem på land, plaskende, leg?, ~ Thomas Lisborg 10:15 0 + 3 indimellem på land, ~ Thomas Lisborg 10:45 3 2+1, ~ Thomas Lisborg 15:00 4 START 38 15:23 4 STOP 15:58 4 START 17:30 4 19:30 4 Skyderi fra skydebane plus lavtflyvende helikopter generede ikke sælerne. 19:40 4 STOP 21:00 2 ~ Thomas Lisborg 21:30 0 ~ Thomas Lisborg 21:45 3 ~ Thomas Lisborg 22:15 3 Thomas Lisborg (observation start) 0:30 3 for mørkt, Thomas Lisborg (observation slut) 18/8 1997 8:30 5 ~ Thomas Lisborg 12:15 5 ~ Thomas Lisborg 15:15 1 + 1 i vandet, ~ Thomas Lisborg 15:20 2 ~ Thomas Lisborg 16:00 3 START 16:45 3 20:07 0 Forstyrret af fækalieindsamling 23:53 0 mørkt 19/8 1997 4:30 0 lyst 5:23 1 5:38 0 6:18 1 6:24 1 + 1 i vandet 8:05 1 + 1 i vandet 8:08 0 8:14 0 + 2 i vandet 8:17 3 3 eller 4 8:20 2 8:23 0 + 1 i vandet 8:26 1 + 1 i vandet 8:26 3 (2 +1) 8:29 2 (1+1) 8:31 0 + 3 i vandet 8:34 1 8:35 0 8:37 2 + 1 i vandet (legende?) 8:43 3 (2+1) 9:18 0 9:24 0 + 2 i vandet 9:26 1 + 1 i vandet 9:29 2 9:35 0 9:38 0 + 1 i vandet 9:41 1 9:44 2 (1 + 1) 9:50 3 (1+1+1) 9:53 3 1+ ≥2 10:04 4 1 + 3 10:11 3 10:12 4 høj aktivitet, leg 10:13 3 1+2 10:14 4 1+3 STOP 10:38 3 START 12:11 3 (2 + 1) 13:20 4 19:00 0 19:45 0 STOP 22:53 0 START 23:40 0 STOP Besøg fra båd af Robinson River: ingen sæler 20/8 1997 Landobservation af Rensdyrbugten: ingen sæler 5:17 0 START 22:33 0 vandet stiger, STOP 21/8 1997 Landobservation af Rensdyrbugten: ingen sæler 18:50 4 1+1+2, START, meget lavvandet, ligger langt ude 23:08 4 mørkt 39 22/8 1997 4:35 3 2+1, lyst 6:08 4 2+1+1 7:08 5 2+1+2 7:23 5 2+1+2 7:37 4 2+2 7:49 3 1+2 7:49 1 7:55 0 8:21 4 ≥2+≥1+≥1 8:32 0 8:35 3 ≥1+≥1+≥1 9:20 6 3+1+1+1 10:57 6 2 + 2+ 2 12:15 6 2 + 1 + 3 12:27 6 ~ Thomas Lisborg 18:47 6 2 + 1 + 3, STOP 21:18 4 1+1+2 START 21:46 3 1+1+≥1 22:06 3 ≥1+≥1+≥1 22:15 3 ≥1+≥1+≥1, mørkt 23/8 1997 5:06 3 (1+1) + ≥1 5:29 3 (1+1) + 1 5:32 2 (1+1) + 0 5:41 4 (1+1) + (1+1) 7:07 3 (1+1) + ≥1 8:20 2 1 + ≥1 8:23 5 1+1+3 8:29 5 1+3 + 1 8:31 3 1+2 8:37 4 1+3 9:00 3 1+≥1+ 1 10:07 2 ≥1 + 1 10:36 2 ≥2 10:39 4 1 + ≥2 +1 10:47 4 3 + 1 10:53 3 ≥2 + 1 11:37 2 ≥1 + 1 11:40 0 16:40 5 3+2 16:44 6 5 + 1, ~ Thomas Lisborg 17:31 6 5 + 1 19:30 6 5 + 1 STOP 22:45 0 ~ Thomas Lisborg 24/8 1997 5:15 3 1 + 2, ~ Thomas Lisborg 5:35 5 3 + 2, ~ Thomas Lisborg 6:47 5 2 + 3, START 7:15 2 + 1 i vandet 7:29 3 3 + 1 i vandet 7:38 2 2 + 3 i vandet med enkelte korte ophold på land 7:49 3 2 + 1 7:52 2 2 7:54 4 2 + 2 7:57 2 kraftig plasken uden synlig grund. 8:06 2 + 1 i vandet 8:09 2 (1 + 1) + flere sæler i vandet 8:18 3 ≥2 + 1 8:25 4 ≥4 8:41 6 6 9:36 2 2 10:19 2 ≥2 11:00 1 11:52 2 ≥2 12:15 3 ≥3 13:01 0 13:07 0 + 1 i vandet 13:10 0 + 1 i vandet 13:10 2 2 13:16 0 13:19 1 + 1 i vandet 40 13:22 0 13:28 1 + 1 i vamdet 13:30 0 14:20 0 + 1 i vandet 14:23 0 + 1 i vandet 14:25 1 14:54 2 14:57 3 15:33 6 2 + 4, indbyrdes afstand ca. 1 km., ~ Thomas Lisborg 16:21 6 STOP 17:20 6 2+ 4, ~ Thomas Lisborg 22:30 4 ~ Thomas Lisborg 23:00 4 mørkt, ~ Thomas Lisborg 25/8 1997 8:30 4 START 11:59 4 Flok af ravne indenfor 1 m fra sæler 12:05 2 2 12:25 3 1 + ≥2 15:16 5 1+2+≥2 20:29 4 1+2+1 20:30 5 2+3 22:16 5 2+3 mørkt 26/8 1997 5:10 4 1+>1+>2 , lyst 6:00 4 1+1+>2 8:23 3 1 + >2 8:29 2 17:27 2 STOP 27/8 1997 meget lavvandet, ingen sæler Overflyvning af Rensdyrbugten, Moskusbugten, Robinson River delta og Paradisdalens udløb : Ingen sæler 28/8 1997 8:00 0 ~ Thomas Lisborg 9:30 0 ~ Thomas Lisborg 11:00 0 ~ Thomas Lisborg 18:00 0 ~ Thomas Lisborg 29/8 1997 9:00 0 10/9 1997 13:00 4 Biolog Jan Drachmann 15/9 1997 14:00 1 Biolog Jan Drachmann 16/9 1997 14:00 1 Biolog Jan Drachmann Sidste sæl på land blev observeret 16/9 1997 41