Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger- en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998. Technical Report No. 17

1 Forside 2 Titel: Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer, 1. oktober 1998 Serie: Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Kirsten Rydahl Nielsen ISBN: 87-90024-36-2 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 10 95 Fax: (+299) 32 59 57 3 Grønlandske fisk, rejer, krabber og muslinger - en status over vigtige ressourcer 1. oktober 1998 Teknisk rapport nr. 17, oktober 1998 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 4 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord .. .......................................................................................................................................... 6 Sammendrag.................................................................................................................................... 7 1. Havet omkring Grønland............................................................................................................ 9 2. Rådgivning vedrørende fiskeressourcer i farvandet omkring Grønland....................................11 3. Rejer ..........................................................................................................................................12 3.1....Biologisk rådgivning for rejer ved Vestgrønland, 1998...................................................14 3.2....Biologisk rådgivning for rejer ved Østgrønland, 1998....................................................15 4. Krabber ......................................................................................................................................18 4.1....Biologisk rådgivning for krabber ved Vestgrønland, 1998..............................................19 5. Kammuslinger ............................................................................................................................20 5.1....Biologisk rådgivning for kammuslinger ved Vestgrønland..............................................20 6. Hellefisk......................................................................................................................................21 6.1....Biologisk rådgivning for hellefisk udenskærs ved Vestgrønland, 1999 ...........................23 6.2....Biologisk rådgivning for hellefisk i farvandet mellem Østgrønland, Island og Færøerne, 1999..........................................................................24 6.3....Biologisk rådgivning for hellefisk indenskærs ved Vestgrønland, 1999..........................25 7. Rødfisk........................................................................................................................................29 7.1....Biologisk rådgivning for rødfisk ved Vestgrønland, 1999 ...............................................31 7.2....Biologisk rådgivning for pelagisk fiskeri efter dybhavsrødfisk i Irmingerhavet, 1999....32 7.3....Biologisk rådgivning for rødfisk på kontinentalsoklen, 1999..........................................33 8. Torsk ..........................................................................................................................................36 8.1....Biologisk rådgivning for torsk ved Vestog Østgrønland, 1999......................................38 9. Lodde..........................................................................................................................................41 9.1....Biologisk rådgivning for lodde ved Østgrønland/Island, 1999........................................42 10. Sild... ..........................................................................................................................................45 10.1..Biologisk rådgivning for norsk vårgydende sild, 1999....................................................46 11. Laks . ..........................................................................................................................................49 11.1..Biologisk rådgivning for laks i det vestgrønlandske Kommisionsområde, 1999.............49 12. Skolæst........................................................................................................................................51 12.1..Biologisk rådgivning for skolæst ved Vestgrønland, 1999...............................................51 13. Blåhvilling .................................................................................................................................52 13.1..Biologisk rådgivning for blåhvilling i Nordøstatlanten, 1999.........................................52 14. Andre fisk....................................................................................................................................53 14.1..Biologisk rådgivning for havkatte, 1999..........................................................................53 14.2..Biologisk rådgivning for håising, 1999............................................................................54 14.3..Biologisk rådgivning for helleflynder, 1999 ....................................................................55 14.4..Biologisk rådgivning for polartorsk, 1999.......................................................................55 15. Grønlandsk fiskeri i andre havområder.....................................................................................56 15.1..Biologisk rådgivning for rejer på Flemish Cap, 1999.....................................................56 15.2..Biologisk rådgivning for torsk, kuller og sej i Barentshavet, 1999..................................58 16. Fiskeri og fangster i Nordatlanten.............................................................................................62 Appendiks 1: Biologiske navne........................................................................................................64 Ordliste. ..........................................................................................................................................65 6 FORORD Nærværende rapport er tænkt som et opslagsværk for de personer, der i forvejen har et indgående kendskab til forvaltning og rådgivning vedrørende de grønlandske og internationale fiskeressourcer. Rapporten beskriver den biologiske rådgivning for fiskeriet i grønlandsk farvand samt status for de vigtigste fiskeressourcer i Nordatlanten. Bestande uden for Grønlands territorialfarvand er beskrevet i de tilfælde, hvor Grønland har fiskerimæssige interesser eller hvor det drejer sig om bestande, der indgår i aftalen mellem EU og Grønland. Endelig er der et afsnit om det samlede fiskeri i Nordatlanten. Bestandsvurderingerne er baseret på undersøgelser udført af Grønlands Naturinstitut, samt på rapporter fra Den Nordvestatlantiske Fiskeriorganisation (NAFO) og Det internationale Havforskningsråd (ICES). Resultater fra undersøgelser udført af andre lande, herunder Canada, Island og EU-lande, indgår som en naturlig del af vurderingen. Rapporten præsenterer den biologiske rådgivning fra NAFO og ICES. Rådgivningen vedrørende rejer og krabber afgives i november, hvorimod rådgivningen for alle andre fiskebestande i grønlandsk farvand afgives i juli. I denne rapport gælder rådgivningen vedrørende rejer og krabber således for fiskeriåret 1998 og den biologiske rådgivning for fiskebestandene gælder for fiskeriåret 1999. Rapporten er bygget op omkring de enkelte arter og hvert afsnit starter med en kort biologisk præsentation og oplysninger om de samlede fangster af arten i Nordatlanten. Herefter præsenteres den biologiske rådgivning for de enkelte bestande. Sidst i afsnittet findes tabeller med oplysninger om fangster fordelt på deltagende nationer og år. En liste med danske, grønlandske, norske og videnskabelige navne over arter findes bagerst i rapporten. Fagudtryk og forkortelser er forklaret i ordlisten bagerst i rapporten. 7 SAMMENDRAG 8 9 1 Havet omkring Grønland Figur 1.Error! Unknown switch argument.. Havstrømme i Nordvestatlanten Langs Grønlands østkyst løber den kolde Østgrønlandske Polarstrøm (1), der har sin oprindelse i det nordlige Polarhav. Polarstrømmen transporterer store mængder af koldt polarvand og drivis sydpå langs kysten. Mellem Island og Grønland møder Polarstrømmen den varme Irmingerstrøm (3), der er en gren af Golfstrømmen (2) og transporterer varmt vand af høj saltholdighed nordpå langs Islands vestkyst. Ved Kap Farvel bøjer såvel Polarstrømmen som Irmingerstrømmen mod vest og følger derefter grønlands vestkyst mod nord, idet den kolde strøm holder sig nærmest kysten. Opblandingen mellem de to havstrømme bevirker imidlertid, at kyststrømmen langs den sydligste del af vestkysten i nogen grad mister karakter som Polarstrøm og her viser sig som en tempereret og næsten isfri strøm. Nord for Nuuk bøjer en gren af den Vestgrønlandske strøm mod vest, hvor den blander sig med den kolde canadiske strøm (6) og følger denne sydpå. En del af strømmen fortsætter dog nordpå og bevirker at vandtemperaturen helt oppe i Baffin Bugt er betydelig højere i den østlige end den vestlige del. De oceanografiske forhold i farvandet omkring Grønland er desuden præget af en stærk interaktion mellem luften og havet, der først og fremmest påvirker havtemperaturen. Lufttemperaturen over Grønland har siden 1980erne været koldere end normalt - specielt i perioderne 1982-84 og 1989-94. De kolde atmosfæriske forhold blev afspejlet i farvandet ved Sydvestgrønland, hvor der blev målt temperaturer under gennemsnittet i de øverste 400 meter. Desuden blev der i denne periode dannet mere is ved Vestgrønland, og isgrænsen flyttede længere sydpå. Hvert år bliver saltholdighed og temperatur målt i farvandet langs Grønlands vestkyst. Målingerne foretages på Fylla Banke (første gang foretaget i 1950erne), Lille Hellefiske Banke og i et område ud for Sisimiut (første gang målt i 1970), og det er disse tidsserier, der viser ændringerne. Tidsserien afslører store variationer i alle dybder fra år til år. Der er tydelig indikation af, at farvandet ved Sydvestgrønland er påvirket af tilstrømning af flere strømme, med oprindelse i forskellige dele af Atlanterhavet. Variationer i de oceanografiske forhold i Sydvestgrønland er et resultat af den individuelle styrke af de forskellige havstrømme. Den store variation i de oceanografiske forhold ved Sydvestgrønland påvirker livsforholdene for en række fiskearter, specielt de arter der lever tæt på grænsen af deres udbredelsesområde. De kolde perioder gennem de sidste to eller tre årtier har betydet en dramatisk ændring i den økologiske balance. Torsk var til stede i stort antal fra 1920erne til 1970, men har siden kun optrådt i mindre omfang, og i forbindelse med den sidste kolde periode forsvandt torsken stort set. 16 stor usikkerhed, da surveyet grundet dårligt vejr ikke blev gennemført i fuld udstrækning. Figur 3.8. Indeks for fangstrater af store rejer og alle rejer i det nordlige område, samt ustandardiseret fangst pr. time i de nye sydlige områder. Status for bestanden. Ændringer i fiskerimønsteret, et lille antal prøver fra fiskeriet, samt manglende survey i 1997 har vanskeliggjort vurderingen af bestandens tilstand. Der kan ikke konstateres ændringer i fangstraterne i det nordlige og sydlige område siden 1994. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at konstatere ændringer i bestandens tilstand. Rådgivning. På grund af den store usikkerhed om bestandens tilstand er NAFO ikke i stand til at ændre på rådgivningen fra 1997 der anbefaler, at fiskeriet i 1998 ikke overstiger 5.000 tons. Kommentar. NAFO er opmærksom på at rådgivningen har været på samme niveau siden 1992, hvor bestanden blev opfattet som begrænset til det nordlige område. Bedre data og en bedre forståelse af bestandens udbredelse er en forudsætning for, at NAFO kan ændre på den nuværende rådgivning. Tabel 3.1. Rejefangster i Nordatlanten. 0 0,5 1 1,5 2 2,5 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Standardiseret CPUE indeks (nordlige område) 0 50 100 150 200 250 300 350 Ustandardiseret fangstrater Indeks (<8.5 g) Index alle rejer CPUE Syd År Barentsha vet/Svaldb ard Island Danmarks strædet Nordsøen Skagereak Davidstræ det Canada (Gulf +udenskæ rs) Flemish Cap Gulf of Maine (USA) Total fangst 1983 99.903 13.059 4.175 9.395 6.281 53.075 10.002 0 1566 197.456 1984 127.916 23.674 6.731 6.334 6.159 45.077 8.547 0 3227 227.665 1985 124.527 23.100 8.110 8.257 10.351 56.872 10.459 0 4132 245.808 1986 64.985 34.681 10.964 6.550 10.854 63.129 14.236 0 4635 210.034 1987 43.443 37.307 12.177 13.920 10.424 63.736 19.842 0 5266 206.115 1988 48.641 28.315 12.549 8.088 6.400 60.273 33.373 0 3036 200.675 1989 62.716 25.497 10.742 7.802 6.987 65.657 35.278 0 3315 217.994 1990 80.977 29.605 10.276 6.083 6.754 69.361 30.984 0 4665 238.705 1991 72.372 37.571 8.658 3.810 8.444 75.880 31.452 0 3571 241.758 1992 58.934 45.151 7.514 5.158 9.610 86.751 29.745 0 3443 246.306 1993 55.199 51.328 7.638 6.146 8.712 75.614 32.100 28.088 2142 266.967 1994 29.177 71.366 9.812 4.029 8.915 76.577 42.500 24.324 2915 269.615 1995 25.089 74.586 9.505 9.377 10.187 73.545 47.247 32.977 6378 288.891 1996 28.391 67.696 9.601 8.913 10.792 69.233 47.968 51.163 9166 302.923 1997 72.782 11.480 60.099 70.623 26.586 6356 17 Tabel 3.2. Totale fangster af Pandslus borealis i farvandet mellem Grønland og Canada 1974-96. Tabel 3.3. Totale fangster af Pandalus borealis i farvandet Østgrønland/Island fra 1978-96. År Fangster Udenskærs Grl. Fangster Fangster Fangster Fangster Total Indenskærs Grl Udenskærs S. Udenskærs N Udenskærs GRL GRL inden - og udenslærs Canada Udenskærs CAN+GRL Subarea 0+1 1974 10.064 11.945 0 11.945 22.009 0 11.945 22.009 1975 8.700 29.190 0 29.190 37.890 0 29.190 37.890 1976 7.300 42.374 0 42.374 49.674 392 42.766 50.066 1977 7.800 33.843 0 33.843 41.643 457 34.300 42.100 1978 7.600 26.747 0 26.747 34.347 122 26.869 34.469 1979 7.500 25.958 0 25.958 33.458 1.732 27.690 35.190 1980 7.500 35.778 0 35.778 43.278 2.726 38.504 46.004 1981 7.500 32.016 0 32.016 39.516 5.284 37.300 44.800 1982 7.500 35.015 0 35.015 42.515 2.064 37.079 44.579 1983 7.500 33.854 0 33.854 41.354 5.413 39.267 46.767 1984 7.500 33.741 0 33.741 41.241 2.142 35.883 43.383 1985 7.500 39.547 4.349 43.896 51.396 3.069 46.965 54.465 1986 7.500 41.589 11.045 52.634 60.134 2.995 55.629 63.129 1987 6.921 40.020 10.700 50.720 57.641 6.095 56.815 63.736 1988 10.233 37.559 6.600 44.159 54.392 5.881 50.040 60.273 1989 13.224 42.676 2.522 45.198 58.422 7.235 52.433 65.657 1990 13.630 47.433 2.121 49.554 63.184 6.177 55.731 69.361 1991 16.258 51.757 1.077 52.834 69.092 6.788 59.622 75.880 1992 20.594 56.017 2.647 58.664 79.258 7.493 66.157 86.751 1993 17.843 51.639 641 52.280 70.123 5.491 57.771 75.614 1994 18.118 52.856 837 53.693 71.811 4.766 58.459 76.577 1995 16.429 51.623 277 51.900 68.329 1.998 53.898 70.327 1996 17.359 48.900 351 49.251 66.610 2.623 51.874 69.233 1997 (nominal fangster) 60.079 20 60.099 1998 År Danmark / EU Færøerne Frankrig Grønland Island Norge Total Rådgivne TAC Effective TAC 1978 0 0 0 0 363 0 363 1979 0 0 0 0 485 800 1.285 1980 702 4.233 50 200 759 2.461 8.405 1981 581 713 353 1.004 125 2.016 4.792 8.000 1982 740 737 414 1.115 0 1.896 4.902 4.200 4.500 1983 204 443 291 1.467 43 1.727 4.175 4.200 5.725 1984 443 668 500 2.250 742 2.128 6.731 4.200 5.245 1985 353 674 642 2.596 1.794 2.051 8.110 5.000 6.090 1986 500 727 780 5.781 1.150 2.026 10.964 7.525 1987 555 595 1.030 6.627 1.330 2.041 12.178 7.725 1988 444 679 494 7.456 1.431 2.052 12.556 8.725 1989 366 595 381 5.976 1.326 2.098 10.742 10.000 9.025 1990 390 843 51 6.210 281 2.500 10.275 10.000 14.100 1991 358 1.007 118 4.213 465 2.504 8.665 10.000 14.500 1992 160 1.092 2.012 1.750 2.500 7.514 8.000 13.000 1993 159 779 2.343 2.553 1.814 7.648 5.000 9.563 1994 687 1.144 3.926 1.514 2.541 9.812 5.000 9.563 1995 827 981 4.048 1.151 2.498 9.505 5.000 9.563 1996 956 1.055 4.505 586 2.519 9.621 5.000 9.563 1997 1.403 1.031 3.880 2.718 2.448 11.480 5.000 18 4 Krabber Krabben, Chionoecetes opilio, er udbredt i Stillehavet fra Japan til Bering Strædet og langs Canadas østkyst og Grønlands vestkyst. Øst for Kap Farvel er der ikke fundet forekomster af denne art. I de enkelte havområder, såvel indenskærs som udenskærs, er krabben udbredt inden for områder med bundtemperaturer på under 3 til 4º C, og på bundtyper med blød bund af ler og sand, sten/sandbund samt stenbund. Krabber af kommerciel interesse fiskes på dybder fra 150 til 600 meter. Krabber parrer sig i slutningen af vinterperioden eller i løbet af foråret. Umiddelbart efter parringen lægger hunnen et kuld æg og de befrugtede æg bæres af hunnen i 1 til 1½ år. Efter klækning lever krabbelaverne i de frie vandmasser, hvor de transporteres over store afstande som følge af de påvirkninger vind og strømme har på vandmasserne. Omkring september/oktober søger krabben mod bunden, hvor den lever resten af livet. Det tager omkring 8 – 9 år fra krabbelarven er klækket til den indgår i det kommercielle fiskeri. Hunkrabbe Hankrabbe Krabber skifter skal når de vokser og krabber større end 30 mm i skjoldbredde skifter skal én gang om året frem til det terminale skalskifte. Umiddelbart efter skalskiftet er skjoldet for stort og krabben ”fylder” hulrummet mellem skjold og krop ud med vand. Efterhånden som krabben vokser presses vandet ud, og erstattes af kød. I perioden omkring krabbens skalskifte, er skjoldet meget blødt, hvilket gør krabben såbar over for fjender og fiskeri. Det høje vandindhold og ringe kødindhold gør, at bløde krabber er uden kommerciel interesse i den periode. Det tager 3 til 6 måneder før skjoldet er hærdet. Landsstyret har fastsat en samlet kvote for hele vestkysten i 1997 på 6.500 tons, fordelt på 1.000 tons uden for basislinien, en særkvote på 500 tons til området ved Qeqertarsuaq og de resterende 5.000 tons til fiskeriet indenskærs. Rådgivningen for krabber ved Grønland gives inden for følgende områder: 1. Disko Bugten, hvor den anbefalede fangst mængde for 1997 var 921 tons og den totale fangst ca. 2.100 tons. 2. Sisimiut, hvor den anbefalede fangstmængde for 1997 var 441 tons og den totale fangst 1.040 tons. 3. Øvrige områder er de områder hvor der ikke forekommer et kommercielt fiskeri eller hvor ressourcen kun udnyttes i et lille omfang. I 1997 var den anbefalede fangst mængde ved Paamiut 987 tons, 231 tons ved Nuuk og 935 tons ved Kangaatsiaq. Den totale fangst inden for disse områder udgjorde 41 tons, kun fisket ved Nuuk. 19 4.1 Den biologiske rådgivning for krabber indenskærs og udenskærs ved Vestgrønland gældende for 1998 Baggrund. Krabber flytter sig ikke over store afstande og der er derfor tale om afgrænsede bestande inden for de enkelte lokaliteter. Rådgivningen angives separat for lokaliteterne Disko Bugt og Sisimiut, samt for de områder hvor der er udført biologiske undersøgelser: Kangaatsiaq, Paamiut, Nuuk og Maniitsoq. Fiskeri og fangster. Fiskeri efter krabber er af ny dato i Grønland og frem til 1997 har fiskeriet primært været koncentreret i områderne indenskærs ved Sisimiut, Nuuk og Disko Bugt. I 1997 forekom der endvidere et begrænset fiskeri efter krabber i området udenskærs ved Sisimiut. Siden det kommercielle fiskeri startede i 1995 har de samlede fangster været stigende. Tabel 4.1. Den totale fangst i tons, anbefalet TAC og fastsat kvote fordelt på områder i perioden 1995 til 1997. 1) Kvoten i 1996 var i alt 3.500 tons: 1.000 tons til Nuuk området, 1.000 tons til Sisimiut området og 1.500 tons til Disko Bugten. 2) Kvoten i 1997 var i alt 6.500 tons, hvor af 1.000 tons var udenskærs, 500 tons var særkvote til Qeqertarsuaq og de øvrige 5.000 tons gældende for resten af vestkysten. Data. Rådgivningen er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra de biologiske undersøgelser der har været udført siden 1996, herunder oplysninger om fordelingen af hanner og hunner, størrelsesfordeling og skjoldkondition. Desuden indgår fangstrater og biomasse indeks fra biologiske survey. Vurdering. Vurderingen af status for bestanden er baseret på fortolkning af data fra krabbesurvey. Biomasse. Opmålinger af bestanden har vist et fald i biomassen i områderne indenskærs ved Sisimiut. Dette skyldes et markant fald i biomassen i henholdsvis Amerloq og Kangerluarssuk, hvor biomassen af krabber > 90mm i skjoldlængde er reduceret med henholdsvis 56% og 36% i perioden fra 1991 til 1997. Status for bestandene. I områderne indenskærs ved Sisimiut (Amerloq og Kangerluarssuk) er der registreret ændringer i størrelsessammensætningen i bestandene og en reduktion i fangstraterne. Rådgivning. Baseret på erfaring Canada anbefales det, at forvaltningen sigter på at bevare 40-65% af den aktuelle biomasse af krabber over mindstemålet. På baggrund af nedgangen i biomassen indenskærs ved Sisimiut anbefales det at bevare 65% af biomassen af krabber over mindstemålet (> 90 mm i skjoldlængde). For andre områder anbefales at bevare 50% af den aktuelle biomasse af krabber over mindstemålet. Dette svarer til en anbefalet fangstmængde for: Diskobugten 2.943 tons Sisimiut indenskærs 284 tons Sisimiut udenskærs 830 tons Kanngatsiaq 935 tons Maniitsoq 634 tons Nuuk 231 tons Paamiut 987 tons Kommentar. Mangel på oplysninger fra det kommercielle fiskeri vanskeliggør vurderingen af bestandene, og det anbefales derfor at der hurtigst muligt introduceres brug af logbøger på bådene. Da der er tale om afgrænsede bestande bør man i forvaltningen af ressourcen sikre en spredning i fiskeriet for at forhindre at lokale områder overfiskes. År Disko Bugt Sisimiut N uuk Kvote Fangst Anb. TAC Fangst Anb. TAC Fangst Anb. TAC 1995 258 921 514 441 216 231 Fri kvot e 1996 112 921 419 441 32 231 3500 1997 2133 921 1040 441 41 231 3500 20 5 Kammuslinger Den kammuslingeart, der forekommer i grønlandske farvande, hedder Chlamys islandica. Den findes udbredt i den sydlige del af det arktiske område jorden rundt. Fiskerimæssige interessante forekomster af Chlamys islandica optræder langs kysten af Nordnorge, omkring Svalbard og Jan Mayen, ved Island, ved Grønland og langs den nordamerikanske kyst fra Cape Cod til Newfoundland. Kammuslinger forekommer typisk på 20 til 60 m dybde i fjordmundinger, smalle sunde eller lavvandede tærskler med kraftig tidevandsstrøm. Væksthastigheden for kammuslinger ved Grønland er generelt meget langsom sammenlignet med andre områder. På flere lokaliteter er kammuslingerne således mere end 10 år om at nå en skalstørrelse på 65 mm, som er mindstemålet i det grønlandske fiskeri. Kammuslingen gyder perioden fra slutningen af juni til begyndelsen af september. I denne periode er fiskeriet mest udbytterigt, da gode vækstbetingelser resulterer i større vægt og bedre kvalitet på muskel og gonade. 5.1 Den biologiske rådgivning for kammusling ved Vestgrønland Fiskeri og fangster. Fiskeri efter kammusling er licensbaseret og foregår udelukkende langs vestkysten. Fra midten af 1980erne og frem til begyndelsen af 1990erne lå fangsterne på 400800 tons årligt. Siden er fangsterne steget til omkring 1.000-2.000 tons årligt. Fiskeriet fordeler sig i 6 områder af betydning: Nuuk, Attu/Tugtulik, området syd for Diskofjord, området nord for Mellemfjord, Mudderbugten og Sønder Upernavik. På baggrund af biologiske undersøgelser er der fastlagt kvoter for følgende området: Nuuk, Attu/Tugtulik og Mudderbugten. Øvrige områder med kammuslinger er ikke kvoteret. Fangst TAC(tons) Ikke kvoteret Kvoteret Anbefalet Vedtaget 1995 1.515 827 1.425 1.800 1996 741 435 1.015 1.800 1997 1.121 823 1.015 1.800 1998 1.015 1.800 Data. I perioden 1987-88 er den relative bestandsstørrelse og tæthed på de vigtigste felter med kammuslinger syd for Disko Bugten undersøgt I 1995 blev feltet ved Nuuk igen undersøgt. Nye felter på vestsiden af Disko øen er ikke undersøgt. Biomasse. I 1995 viste en undersøgelse af kammuslingefeltet ved Nuuk, at biomassen var reduceret fra 8.500 tons i 1988 til 4.400 tons. På grundlag af survey vurderes den samlede biomasse til i de undersøgte områder at være 10.160 tons. Status. På baggrund af de foreliggende data vurderes bestandene af kammuslinger i Vestgrønland at være fuldt udnyttede. Rådgivning. Felter med kammuslinger er spredt over store områder og i forvaltningen af ressourcen skal man være opmærksom på, at de enkelte banker kan overfiskes. En spredning af fiskeriet er derfor hensigtsmæssig. Grønlands Naturinstitut rådgiver, at fangsterne i de undersøgte områder ikke overstiger 10 procent af bestandsvurderingen, hvilket svare til en samlet TAC i Nuuk området på højst 453 tons, i Attu/Tugtulik området på højst 491 tons og i feltet ved Nanortalik på højst 35 tons. Kommentarer. Rådgivningen er baseret på en forudsætning om, at rekruttering til bestandene af kammuslingerne er konstant. Der findes i øjeblikket ingen oplysninger om rekrutteringen. Der er derfor usikkert, hvorvidt de relativ gamle bestandsvurderinger stadig er fyldestgørende for rådgivningen. 21 voksne juvenile gydebanke 1 Figur 4.1 Gyde-, opvækst og voksneområder for hellefisk 6 Hellefisk Hellefisken, Reinhardtius hippoglossoides, er udbredt såvel indenskærs som udenskærs fra Danmarksstrædet i Østgrønland rundt om Kap Farvel til Thule i nordvest Grønland. Hellefisken er en langsomt voksende art, der først bliver kønsmoden i en alder af 10-12 år. Længden af disse hellefisk er mellem 65 og 75 cm. Ved Vestgrønland ligger det vigtigste gydeområde på dybder ned til 2000 meter i den centrale del af Davisstrædet. Gydningen foregår om vinteren og i det tidlige forår. Æg og larver driver med strømmen langs kysten ved Vestgrønland og Canada og søger mod bunden på bankerne. Efterhånden som hellefisken vokser, bevæger den sig gradvis mod dybere vand, og den når gydeområdet som kønsmoden fisk. De vigtigste opvækstområder er på den nordlige del af Store Hellefiskebanke og på den sydlige del af Disko Banke. Selv om små hellefisk er observeret i hele udbredelsesområdet er der ikke identificeret andre hovedområder for opvækst ved Vestgrønland. Mærkeforsøg har vist, at kønsmodne hellefisk i de nordlige fjorde (Disko Bugt, Uummannaq og Upernavik) er stationære, mens en del af de kønsmodne hellefisk i fjordene Sydvestgrønland vandrer til gydeområdet vest for Island. Fiskerimæssigt skal fjordbestandene i Nordvestgrønland derfor betragtes isoleret fra den udenskærs bestand. Ved Østgrønland er der et gydeområde på kontinentalskrænten vest for Island på dybder omkring og under 1.000 meter. Det formodes, at æg og larver fra dette område bliver ført med havstrømmen dels mod den sydlige del af Østog Vestgrønland og dels mod det nordvestlige Island, men observationer af 0, 1 og 2-årige hellefisk i området mangler. Først som 3-årige optræder hellefisk som bifangster i rejefiskeriet ved Østgrønland. Den nominelle fangst af hellefisk i det nordatlantiske område udgjorde i 1997 ca. 100.000 tons, heraf blev ca. 30.000 tons fanget i farvandet mellem Østgrønland, Island og Færøerne, 10.000 tons blev fanget udenskærs i farvandet mellem Grønland og Canada, 20.000 tons blev fanget udenskærs ved Canada og 20.000 tons indenskærs ved Grønland (figur 6.3., tabel 6.1.). De totale fangster i grønlandsk Figur 6.1. Gydeog opvækstområder (juvenile), samt områder for voksne hellefisk. Deleted: - 22 farvand indenog udenskærs er steget fra 10.132 tons i 1990 til 31.244 tons i 1997. Rådgivningen for hellefisk afgives gennem NAFO og er opdelt for følgende tre områder: 1. fællesbestanden udenskærs i farvandet mellem Grønland og Canada. De totale fangster i 1997 var på 10.540 tons, heraf blev 4.800 tons fanget ved Grønland. Der er ingen aftale om deling af bestanden mellem Grønland og Canada, og landene fastsætter derfor hver en kvote. 2. fællesbestanden i farvandet mellem Grønland, Island og Færøerne. De totale fangster i 1997 var på ca. 30.000 tons, heraf blev 6.670 tons fanget ved Grønland. Der er ingen aftale mellem Grønland, Island og Færøerne om deling af bestanden, og landene fastsætter selv kvote. 3. indenskærs i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik. De totale fangster i 1997 var på ca. 20.000 tons. Fiskerimæssigt er fjordbestandene isoleret fra den udenskærs bestand. Fiskeriet er ukvoteret, men i 1998 blev der indført licenspligt for aktive fiskere. Figur 6.2. Fiskeri efter hellefisk udenskærs i grønlandsk farvand i 1996 (baseret på logbogsinformationer). 93 30 60 90 120 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 År Totale fangster ('000) 15 30 45 60 75 Fangster pr land ('000) Hellefisk total Østgrl-Island-Færøerne Grl-Can (0+1 udenskærs) Grønland indenskærs Norsk-arktisk hellefisk Canada (Subarea 2-4) Figur 6.3. Landinger af hellefisk i Nordatlanten (’000 tons) fra 1980 til 1997 – minus Canada indenskæ r s ( totale f an g ster er p å aksen til venstre , f an g ster f ra de enkelte lande p å aksen til hø j re ) 23 6.1 Den biologiske rådgivning for hellefisk udenskærs ved Vestgrønland gældende for 1999 Baggrund. Rådgivningen for hellefisk udenskærs ved Vestgrønland omfatter bestandens udbredelsesområde i både grønlandsk og canadisk zone. Bestanden er del af en større grønlandsk/canadiske bestand, der strækker sig fra Flemish Cap i syd til Nordvestgrønland, men traditionelt rådgives der ikke for hele bestanden under et. Fiskeri og fangster. Fiskeriet i området omkring midterlinien mellem Canada og Grønland steg fra et niveau på omkring 2.000 tons i 1980erne til 18.000 tons i 1992 og har siden ligget på 10.000 tons årligt. I 1997 var fangsterne i hele området på 10.540 tons, heraf blev 4.800 tons fisket i grønlandsk zone. Fangst TAC (<000 tons) (<000 tons) Anbefalet Vedtaget 1995 11 11 11 1996 10 11 11 1997 11 11 11 1998 11 11 Figur 6.4. Totale fangster (’000 tons) af hellefisk udenskærs i farvandet mellem Grønland og Canada. Den stiplede linie er fangsterne i grønlandsk farvand udenskærs. Data. Der forelå data om alderssammensætningen i fangsterne fra den canadiske og grønlandske zone, fangstrater (kg/time) fra den grønlandske og den canadiske, en vurdering af biomassen fra den grønlandske zone samt data vedrørende rekruttering fra trawlsurvey (198997) fra opvækstområdet i Davis Strædet. Vurdering. En analytisk vurdering var ikke mulig på det foreliggende grundlag. I perioden 1990-97 er fangstraterne (kg/time) i den canadiske zone stabile. Fangstraterne i den grønlandske zone er steget svagt siden 1994. Rekruttering. Rekrutteringen af 1-årige fra 1992-94-årgangene var lavere end den formodede gode 1991-årgang. 1995-årgangen var som 1-årig vurderet til at være den største årgang i tidsserien, men som 2-årig er den under middel. 1996-årgangen er på niveau med den relativt lave årgang fra 1990. Forekomst i antal: Figur 6.5. Total antal hellefisk (i millioner) i farvandet ved Grønland og antal af hellefisk i opvækstområderne. Biomasse. I grønlandsk zone øges biomassen fra 1995 til 1997. Fortolkningen er imidlertid vanskelig, da vurderingen er baseret på to forskellige survey. Figur 6.6. Indeks for biomassen af hellefisk udenskærs i grønlandsk farvand fra 1987–97. 5 10 15 20 25 30 1965 1967 1969 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 Fangster ('000 tons) Total udenskærs Udenskærs Grønland Anbefalet TAC Hellefisk - Vestgrønland 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 1987 1989 1991 1993 1995 1997 Biomasse ('000 tons) Paamiut Vest Hellefiskesurvey Japan/Grønland survey - udenskærs Grønland Russisk/Tysk survey - udenskærs Canada 0 100 200 300 400 500 600 700 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Antal (millioner) Vestgrønland (total) Opvækstområder 24 Status for bestanden. Sammensætningen af aldersgrupper i fangsterne har været stabil gennem de sidste år. Det fald, der blev observeret i 1994, ser ud til at være stoppet, og bestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med sidst i 1980erne og tidligt i 1990erne. Rådgivning. På basis af bestandens relativt stabile tilstand anbefaler NAFO, at en fælles TAC for Grønland/Canada i 1999 ikke overstiger 11.000 tons. Kommentarer. Som ønsket af Grønland var det ikke muligt at dele rådgivningen op på en canadisk og en grønlandsk andel. Tidligere undersøgelser har vist, at fordelingen af biomassen i området er ca. 50:50 mellem de to lande. 6.2 Den biologiske rådgivning for hellefisk i farvandet mellem Østgrønland, Island og Færøerne gældende for 1999 Baggrund. Bestanden af hellefisk ved Østgrønland er en fælles bestand med Island og Færøerne. Rådgivningen gives for det samlede område. Fiskeri og fangster. Hovedparten af fiskeriet foregår som et trawlfiskeri i islandsk zone. Fangsterne af hellefisk nåede i 1989 det højeste historiske niveau på omkring 60.000 tons. I 1997 var fiskeriet på 29.964 tons. Heraf blev 8.429 tons taget i grønlandsk zone (991 tons af grønlandske fartøjer). Fangst TAC (<000 tons) (<000 tons) Anbefalet Vedtaget 1994 37 - 1995 36 - 1996 36 - 1997 30 13 - 1998 11 1999 11 Figur 6.7. Totale fangster (’000 tons) af hellefisk i farvandet mellem Østgrønland, Island og Færøerne. Den stiplede linie er fangsterne i grønlandsk zone. Data. Oplysninger om fangstmængde, fiskeriindsats og biologiske data fra fiskeriet indgår i vurderingen. Biologiske data (alder, længde, vægt o.s.v.) er fremkommet de seneste år. Vurdering. Der er en række usikkerheder vedrørende bestandens status, idet der ikke udføres biologiske survey. Således er f.eks. størrelsen af den grønlandske andel af bestanden ukendt. Der er usikkerhed omkring gydebiomassen men dog ingen tvivl om, at bestanden er på et lavt niveau i forhold til tidligere. Faldende fangstrater (kg/time) og analyser af fangstsammensætningen indikerer samstemmende, at bestanden fortsat er i tilbagegang. Gydebiomasse. Figur 6.8. Biomassen af gydemodne hellefisk i farvandet mellem Østgrønland, Island og Færøerne fra 1981–97. Status for bestanden. Fiskeridødeligheden er rekordhøj, og bestanden vurderes at være uden for sikre biologiske grænser. De årgange, der kommer ind i fiskeriet, er svage (1986-90). Gydebiomassen er faldet siden 1988 og nærmer sig det rekordlave niveau i begyndelsen af 1980erne. Hellefisk ICES 0 10 20 30 40 50 60 70 1981 1985 1989 1993 1997 Fangster ('000 tons) Hele området Grønlandsk zone Hellefisk Østgrønland 0 20 40 60 80 100 120 140 1981 1985 1989 1993 1997 Gydebiomasse ('000 tons) 25 Rådgivning. Sidste år anbefalede ICES en betydelig reduktion i det samlede fiskeritryk. I lyset af den fortsatte høje fiskeridødelighed, lav rekruttering og en gydebiomasse på under 80.000 tons er rådgivningen fortsat at begrænse den totale fangst i alle områder til mindre end 11.000 tons i 1999. Kommentarer. De totale fangster skal reduceres, hvis bestandssituationen skal forbedres. ICES er bekendt med, at der ikke er ensartet forvaltning af bestanden i området; ved Færøerne er der begrænsning på indsats og ved Grønland og Island er der fangstbegrænsninger. Den vedtagne TAC ved Island har været tæt på den anbefalede TAC for hele området. I realiteten er der derfor ingen kontrol over den totale fiskeridødelighed for denne bestand. Der er stærkt brug for surveydata for både at vurdere den voksne bestand, samt få et billede af rekrutteringen. I tilfælde af rekrutteringssvigt vil det først opdages i fiskeriet 5-10 år efter det er sket. 6.3 Den biologiske rådgivning for hellefisk indenskærs ved Vestgrønland gældende for 1999 Baggrund. Bestanddelen af hellefisk indenskærs er afhængig af rekruttering fra de udenskærs opvækstområder og gydebiomassen i Davis Strædet. Der foregår kun sporadisk gydning i fjordene og bestanddelen betragtes ikke som selvreproducerende. Der foregår ingen eller kun ringe tilbagevandring til gydeområderne udenskærs. Forbindelsen mellem den udenkærs og indenskærs bestand medfører, at bestandene indeskærs påvirkes af den udnyttelse der foregår udenskærs. Fiskeri og fangster. Fiskeriet er hovedsageligt et langlinefiskeri men garn benyttes i mindre omfang. Af de samlede fangster udgjorde linefiskeriet i 1997 76%. Fangsterne er steget fra et niveau på omkring 7.000 tons i midten af 1980erne til knap 20.000 tons i 1997. I Qaanaaq blev der i 1997 landet 25,3 tons. Fangst (<000 tons) TAC 1995 1996 1997 Diskobugten 7.4 7.8 8.6 - Uummannaq 7.2 4.6 6.3 - Upernavik 3.3 4.8 4.9 - Total 17.9 17.3 19.8 - Data. Rådgivningen bygger på oplysninger om gennemsnitslængder fra der kommercielle fiskeri, vægtkategorier fra indhandlingen, fangstpr-aldersgruppe for årene 1988-97 i Diskobugten, og fra de fleste af 1988-97 fra Uummannaq og Upernavik. Desuden anvendes oplysninger fra indeks for rekruttering af 1og 2årige og indeks af biomasse fra trawlsurvey (1991-97), samt oplysninger fra langlinesurvey om fangstrater, alder og gennemsnitslængder i de indenskærs områder. Figur 6.9. Totale fangster (’000 tons) af hellefisk indenskærs ved Vestgrønland og fangster i de tre områder Uummannaq, Upernavik og Ilulissat fra 1987–97. Vurdering. Fiskeridødeligheden kan ikke beregnes på det foreliggende datamateriale. I 1997 blev der landet fisk i alderen mellem 5 og 18 år. 74% af fiskene var yngre end 10 år, sammenlignet med 61% i 1996. Generelt har der været en nedadgående tendens i landinger af ”store” fisk. Diskobugten. Resultater fra langlinesurvey viser ingen store ændringer i forekomst og alderssammensætning, men bestanden i Diskobugten består af yngre og mindre individer sammenlignet med de to andre områder. 5 10 15 20 1987 1989 1991 1993 1995 1997 Fangster ('000 tons) Total Disko Uummannaq Upernavik 32 Total biomasse. Biomassen af hele bestanden er forøget i 1996-97 men hovedsageligt af unge fisk. Figur 7.6. Total biomasse af dybhavsrødfisk fra tysk survey og fra grønlandsk og japansk survey udenskærs ved Vestgrønland. Status for bestanden af dybhavsrødfisk. Biologiske undersøgelser viser samstemmende, at gydebiomassen er reduceret betydeligt. Der kan ikke på kort sigt forventes en bedring i bestanden. Rådgivning for dybhavsrødfisk og stor rødfisk. NAFO anbefaler, at der ikke fiskes direkte på bestandene før en betydelig øgning er indtruffet. Bifangst af rødfisk i rejefiskeriet bør begrænses til det lavest mulige niveau. Kommentar. Der vil være større sandsynlighed for en bedring af bestanden, hvis bifangsten i rejefiskeriet reduceres. Antallet af små rødfisk ved Vestgrønland er særdeles stort, men betydningen af disse for en eventuel genopbygning af bestanden i Vestgrønland er uklar. 7.2 Den biologiske rådgivning for pelagisk fiskeri efter dybhavsrødfisk i Irmingerhavet gældende for 1999 Baggrund. Fiskeriet foregår både på bundlevende dybhavsrødfisk (S. mentella) og oceanisk dybhavsrødfisk (S. mentella). Survey fra tidligere år har vist, at 2/3 af bestandene befinder sig i grønlandsk zone i juni/juli måned. Fiskeri og fangster. Fiskeriet startede i 1982. Hovedparten af fiskeriet er pelagisk trawlfiskeri og foregår i marts - december i de nationale zoner og i internationalt farvand. I alt har 19 lande deltaget i fiskeriet. I 1997 blev der i alt fanget 119.300 tons heraf blev 64.000 tons fanget i internationalt farvand mellem Grønland og Island og 21.000 tons i grønlandsk fiskeriterritorium. Forøgelsen i fangsterne siden 1991 er en direkte konsekvens af en større indsats i form af indsættelse af flere trawlere fra nationer, der ikke tidligere har deltaget i fiskeriet. Fangst TAC (<000 tons) (<000 tons) Anbefalet Vedtaget 1994 149 100 - 1995 173 100 - 1996 177 - 153 1997 119 - 153 1998 150 153 Figur 7.7. Totale fangster (’000 tons) af pelagisk rødfisk i Irmingerhavet. Den stiplede linie er fangsterne i grønlandsk zone. Data. Årlige akustisk survey fra 1991-97. Oplysninger om længde og vægt, samt data om kønsmodenhed og alder er tilgængelige fra både survey og fiskeri. Der foreligger desuden data om fangstrater (kg/time) fra fire nationer og oplysninger om indsats fra to nationer. Status for bestandene. Data fra survey og indeks af fangstrater fra fire nationer viser, at biomassen er blevet mindre de sidste 3 år. Fra 1995-97 er biomassen formindsket med ca. 50% fra 2,5 mill. tons til 1,2 mill. tons. Observerede ændringer i havmiljøet kan have forårsaget ændringer i adfærd for den oceanisk rødfisk, og i dybdefordelingen af de enkelte vand0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Biomasse ('000 tons) EU-Tyskland Grønland-Japan/Grønland -97 Pelagisk rødfisk 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 1981 1985 1989 1993 1997 Fangster ('000 tons) Total Grønlandsk fiskeriterritorium 33 lag. Sikre biologiske grænser for bestanden er ukendte. Produktionen af bestandene er ukendt. Der er ingen information om rekruttering. Rådgivning. I henhold til forsigtighedsprincippet anbefaler ICES, at fangsterne i 1999 reduceres i forhold til de seneste års fangster på 150.000 tons, samt at der iværksættes et program for overvågning af fangster og bestand. Kommentar. ICES bemærker, at der er tale om et relativt nyt fiskeri på en langt levende, langsomt voksende art. Overvågning af bestanden er absolut afgørende for at kunne spore ændringer i biomassen. ICES finder det nødvendigt, at der indhentes information om produktionen i bestanden. Dette indbefatter rekruttering, viden om opvækstsområder og udvikling af metoder til måle forekomsten af dybhavsrødfisk. Bestandsfordelingen i relation til nationale fiskerizoner: Der er ingen ny information omkring fordelingen af de pelagiske bestande. 7.3 Den biologiske rådgivning for rødfisk på kontinentalsoklen for 1999 Baggrund. Rødfisk på kontinentalsoklen omfatter en blanding af to arter: stor rødfisk (S. marinus) og bundlevende dybhavsrødfisk (S. mentella), i et område der strækker sig til Island og Færøerne. Arterne adskilles ikke i fangststatistikken. Fiskeri og fangster. Hovedparten af fiskeriet foregår i islandsk zone. De samlede fangster udgjorde i 1997 81.000 tons, heraf blev 415 tons fisket i grønlandsk zone. Siden 1996 er rådgivningen delt op på de to arter. Fangst ('000 tons) TAC ('000 tons) S.marinus S.mentalla S.marinus S.mentalla 1995 45 55 90 1996 36 42 321 681 1997 38 42 341 341 1998 371 341 1 Rådgivning kun for islandsk og færøsk område Figur 7.8. Totale fangster (’000 tons) af rødfisk på kontinentalsoklen. Fangsterne i grønlandsk zone var 415 tons i 1997. Data. Islandske survey og fiskeridata fra islandsk zone. Data fra tyske survey ved Østgrønland og fangstrater fra det færøske fiskeri. Status for bestandene. Bestandene formodes at være på et meget lavt niveau og kan være udenfor biologisk sikre grænser. I den grønlandske zone har det tyske survey i 1997 vist en nedgang i biomassen af stor rødfisk på mere end 90% siden 1986. For dybhavsrødfisk viser de tyske survey at forekomsten af dybhavsrødfisk på 20-30 cm er den mest talrige i tidsserien, hvorimod kønsmoden dybhavsrødfisk næsten ikke forekommer. Rådgivning. Fiskeriindsatsen bør holdes på et lavt niveau for at beskytte nye årgange og give mulighed for genopbygning af bestanden. ICES gentager tidligere rådgivning og anbefaler at fiskeriindsatsen i 1999 ikke overstiger niveauet fra 1997. Der er ikke beregnet nogen TAC for det østgrønlandske, men det konstateres, at fiskeritrykket allerede er sænket betydeligt i dette område. Desuden anbefales det, at den store forekomst af dybhavsrødfisk ved Øst-grønland skal beskyttes. Kommentar. Det er vanskeligt at fastslå, hvor stor en del af bestandene, der befinder sig inden for de forskellige nationers fiskerizoner, idet der ikke udføres videnskabelige survey, der dækker hele bestandsområdet. 0 40 80 120 160 1977 1981 1985 1989 1993 1997 Fangster ('000 tons) Rødfisk på kontinaletalsoklen - (samlet S.marinus og S.mentella) 34 Tabel 7.1. Fangster af rødfisk i Nordatlanten. Tabel 7.2. Fangster (i tons) af oceanisk S. mentalla inddelt i ICES-områder (arbejdsgruppens vurdering). På grund af dårlig rapportering er fangsterne i områderne i Divisions XII og XIV baseret på et skøn. År Pelagisk mellem Østgrl-IslFær Rødfisk kontineltal Isl, Grl,Fær Vestgrønland Rødfisk Nordøstatlanten Canada Subarea 2 - 5 Rødfisk total Canada indenskærs 1973 3.000 59.816 310.000 372.816 1974 3.000 96.642 230.000 329.642 1975 9.000 278.195 207.000 494.195 1976 14.000 317.604 165.000 496.604 *Gennems 1977 12.000 185.879 129.000 326.879 59.000 1978 66.200 8.000 124.351 124.000 322.551 59.000 1979 98.700 9.000 113.625 133.000 354.325 59.000 1980 116.000 8.000 102.761 110.000 336.761 59.000 1981 146.600 6.000 102.376 124.000 378.976 59.000 1982 60.500 169.300 8.000 131.746 121.000 490.546 59.000 1983 60.200 165.200 7.000 124.530 110.000 466.930 59.000 1984 64.800 138.000 6.000 101.309 123.000 433.109 59.000 1985 71.600 123.800 4.000 92.554 128.000 419.954 59.000 1986 105.100 123.800 5.000 53.313 166.000 453.213 59.000 1987 91.200 114.700 1.000 34.597 213.000 454.497 59.000 1988 91.400 121.400 1.000 41.498 155.000 410.298 59.000 1989 38.200 110.900 1.000 46.712 167.000 363.812 59.000 1990 31.500 110.800 400 63.147 184.000 389.847 59.000 1991 27.100 124.300 300 67.784 165.000 384.484 59.000 1992 65.900 118.800 300 31.780 157.000 373.780 59.000 1993 113.700 124.600 800 29.549 135.000 403.649 83.300 1994 148.200 125.400 1.000 29.290 64.000 367.890 48.200 1995 172.700 99.900 900 25.195 32.000 330.695 16.900 1996 176.600 78.500 900 24.607 20.000 300.607 13.800 1997 119.300 80.600 1.000 26.000 226.900 År V a Vb VI XII XIV T o t a l 1978000000 1979000000 1980000000 1981000000 1982 0 0 0 39.783 20.798 60.581 1983 0 0 0 60.079 155 60.234 1984 0 0 0 60.643 4.189 64.832 1985 0 0 0 17.300 54.371 71.671 1986 0 0 0 24.131 80.976 105.107 1987 0 0 0 2.948 88.221 91.169 1988 0 0 0 9.772 81.647 91.419 1989 0 0 0 16.666 21.551 38.217 1990 0 0 0 7.039 24.477 31.516 1991 0 0 0 10.061 17.088 27.149 1992 1.968 0 0 23.249 40.745 65.962 1993 2.603 0 0 71.512 39.639 113.754 1994 15.472 0 0 93.741 39.028 148.241 1995 1.543 0 0 128.982 42.172 172.698 1996 4.610 0 0 38.828 133.163 176.601 1997 15.253 0 0 16.354 87.706 119.313 35 Tabel 7.3. Landinger af rødfisk (i tons) af nationer i Division XIV (arbejdsgruppens vurdering). Tabel 7.4. Landinger af rødfisk (i tons) af nationer i Division XII (arbejdsgruppens vurdering). Tabel 7.5. Landinger af rødfisk (i tons) af nationer i Division Va (arbejdsgruppens vurdering). År Bulgaria Danmark Faroes FRG 5 Greenland Iceland Japan Norway Poland Portugal UK Russia Spain Total 1978 0 0 0 20.711 3 151 0 2 0 0 13 0 0 20.880 1979 0 0 0 20.428 0 0 0 0 0 0 0 0 0 20.918 1980 0 0 0 32.520 0 89 0 0 0 0 0 0 0 32.609 1981 0 0 18 42.980 1 0 0 0 0 0 0 0 0 42.999 1982 0 0 0 42.815 0 17 0 0 581 0 0 20.217 0 63.630 1983 0 0 27 30.970 1 0 0 0 0 0 0 0 0 30.998 1984 2.961 0 0 15.130 10 0 0 15 239 0 0 0 0 18.355 1985 5.825 0 0 11.412 5.519 0 0 0 135 0 0 42.973 0 65.864 1986 11.385 0 5 14.158 9.542 0 0 0 149 0 0 60.683 0 95.922 1987 12.270 0 382 11.714 2.912 0 0 0 25 0 0 68.521 0 95.824 1988 8.455 0 1.634 22.582 3.751 0 0 0 0 0 0 55.254 0 91.676 1989 4.546 0 226 8.816 285 3.158 307 0 0 0 5 7.177 0 24.520 1990 1.073 0 0 11.218 24 4.322 3.450 6.159 0 0 42 4.973 0 31.261 1991 0 0 115 10.028 42 8.673 1.224 5.434 0 0 219 2.665 0 28.400 1992 0 0 3.765 8.893 3.769 13.091 0 14.322 0 0 206 4.467 0 48.513 1993 0 0 3.095 26.404 264 10.911 938 8.848 0 0 249 5.496 0 56.205 1994 0 0 164 23.474 422 17.105 0 2.665 0 1.887 142 13.917 0 59.776 1995 0 14 10 9.702 400 10.379 89 3.378 0 5.125 58 9.452 4.535 43.142 1996 0 0 2.153 16.996 350 54.319 0 6.461 0 2.379 253 45.142 6.729 134.782 1997 0 0 0 11.581 192 24.776 0 3.161 114 3.644 28 36.930 7.500 87.926 Year Bulgaria 8 Canada Estonia8 Faroes France FRG 4 Greenlan d Iceland Japan Latvia Lithuania 8 Nederl a Norway Polan d Ukraine8 Russia 3 Spain UK Total 1981 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 1982 0 0 0 0 0 0 0 0 39.783 39.783 1983 0 0 0 0 0 0 0 0 60.079 60.079 1984 0 0 0 0 0 0 0 0 60.643 60.643 1985 0 0 0 0 0 0 0 0 17.300 17.300 1986 0 0 0 0 0 0 0 0 24.131 24.131 1987 0 0 0 0 0 0 0 0 2.948 2.948 1988 0 0 0 0 0 0 0 0 9.772 9.772 1989 0 0 0 353 0 658 0 112 15.543 16.666 1990 1.617 0 0 7 0 215 926 0 4.274 7.039 1991 0 2.195 0 370 0 110 762 0 6.624 10.061 1992 628 1.810 2 1.280 9 419 780 6.656 399 0 11.266 23.249 1993 3.216 6.365 4.026 0 6.144 8 9.394 6.803 7.899 6207 0 2.782 18.669 71.512 1994 3.600 17.875 2.896 606 7.058 0 20.755 13.205 7.404 4292 0 5.561 10.489 93.741 1995 3.800 602 16.854 5.239 226 9.673 156 22.709 1.148 5.003 22.893 13 4731 0 3.185 32.730 20 128.982 1996 3.500 650 7.092 4.198 0 4.419 0 3.974 415 1.084 10.649 0 1039 0 518 606 500 260 38.904 1997 111 1.985 3.420 0 8.866 0 1.243 31 0 0 57 662 0 0 16.375 År Belgium Faroes FRG Iceland Norway Total 1978 1.549 242 33.318 93 35.202 1979 1.385 629 62.253 43 64.310 1980 1.381 1.055 69.780 33 72.249 1981 924 1.212 93.349 32 95.517 1982 283 1.046 115.051 11 116.391 1983 389 1.357 122.749 32 124.527 1984 291 686 108.270 12 109.259 1985 400 291 91.381 8 92.080 1986 423 253 85.992 2 86.670 1987 398 332 87.768 7 88.505 1988 372 372 94.011 7 94.762 1989 190 394 91.536 1 92.121 1990 70 624 90.891 0 91.585 1991 146 412 96.770 0 97.328 1992 107 389 96.350 0 96.846 1993 96 438 99.180 0 99.714 1994 50 202 46 110.563 0 110.861 1995 0 521 229 91.017 0 91.767 1996 0 309 233 72.367 0 72.909 1997 242 0 87.599 0 87.841 36 8 Torsk Torsk, Gadus morhua, er udbredt i Nordatlantens kystområder samt i Østersøen. I følge FAOs statistik blev der i 1995 fanget 31.326 tons i Nordvestatlanten (i 1989 lå fangsten på 639.936 tons) og 1.232.779 tons i Nordøstatlanten. Ved Vestgrønland var fangsten i 1997 på under 1.000 tons og samme år lå fangsten ved Østgrønland på 338 tons. Historisk har forekomsten af torsk ved Grønland været periodisk. Der har været ”kolde perioder”, hvor der tilsyneladende kun har været små isolerede fjordbestande, mens torsken i de såkaldte ”varmeperioder” også har ynglet på bankerne omkring Grønland. I den sidste varmeperiode fra begyndelsen af 1920erne til midten af 1960erne var der en stor torskebestand på de vestgrønlandske banker. Der har ikke siden 1960erne været en torskeårgang af betydning på disse banker, og de seneste torskeårgange af betydning for fiskeriet har været af islandsk oprindelse. I de seneste år har der således kun været tale om små isolerede fjordbestande af torsk ved Grønland. Der er biologisk sammenhæng mellem torskebestanden ved Grønland og bestanden ved Island, mens der ikke synes at være nogen umiddelbart sammenhæng mellem torsk ved Grønland og torsk i det canadiske område. Æg og larver driver med havstrømmen til Grønland fra gydeområdet ved Island og bidrager til rekrutteringen af torsk ved Grønland. Det var da også islandske torsk, der i tyverne etablerede sig som vestgrønlandske banketorsk. Mærkningsforsøg af torsk ved såvel Vestsom Østgrønland har vist, at disse torsk vandrer tilbage til Island, når de bliver kønsmodne. Tilsvarende mærkningsforsøg ved Island har vist, at der ikke er en vandring af voksne torsk fra Island til grønlandske farvande. I fiskerireguleringer og fiskeristatistik skelnes mellem torsk ved Vestgrønland (NAFO Subarea 1) og torsk ved Østgrønland (ICES område XIV). De seneste år, hvor forekomsten af torsk ved Grønland har været total afhængig af den islandske bestand, er det ikke muligt at adskille bestanden i en vestlig og østlig komponent. Derfor har ICES/ACFM besluttet at rådgive for en samlet grønlandsk bestand. 100 200 300 400 500 1950 1955 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 År Fangster ('000 tons) 0 0,5 1 1,5 2 2,5 3 3,5 Temperatur i grader Torsk Temperatur Fiskeridødelighed (alder 5-8) ? Figur 8.1. Totale landinger af torsk (’000 tons) i farvandet ved Grønland fra 1950-95, temperatur på Fyllas banke og fiskeridødeligheden på fisk i alderen 5-8 år. 37 ICES har udført et analytisk assessment for den udenskærs komponent af bestanden gældende for perioden 1955-92. Efter at bestanden kollapsede i begyndelsen af 1970erne steg fiskeridødeligheden på 6-7-årige torsk (figur 8.1.). Kombinationen af ændrede miljøforhold og et højt fiskeritryk er angivelig årsag til at torskebestanden ved Grønland de følgende år blev reduceret. I dag foregår det største fiskeri efter torsk på bestanden i Barentshavet, ved Spitsbergen og ved Norges kyst med fangster i 1997 på ca. 800.000 tons (tabel 8.1. og kapitel 12.2. om grønlandsk fiskeri i Barentshavet). Fiskeri efter torsk omkring Island rundede i 1997 200.000 tons (figur 8.2., tabel 8.1.). Figur 8.2. Landinger af torsk i Nordatlanten (’000 tons) fra 1963 til 1997 (totale fangster er på aksen til venstre, fangster fra de enkelte lande på aksen til højre). 1030 800 1600 2400 3200 1963 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 År Totale fangster ('000) 400 800 1200 1600 Fangster pr land ('000) Total Nordatlanten Norsk-arktisk torsk Island Færøerne torsk Grønland Vest+Øst Canada Subarea 2-5 38 8.1 Den biologiske rådgivning for Torsk ved Vestog Østgrønland for 1999 Baggrund. Bestanden af torsk ved Grønland kan historisk opdeles i fire uafhængige komponenter ud fra gydeområde: Vestgrønland indenskærs, Vestgrønland udenskærs, Østgrønland og Island. Der foretages ikke en separat vurdering af bestanden indenskærs. Fiskeri og fangster. I begyndelsen af 1960erne foregik der et internationalt fiskeri med fangster på over 400.000 tons. Fiskeriet udenskærs var i slutningen af 1980erne hovedsagelig baseret på årgange fra 1984 og 1985. I 1990 kollapsede bestanden, og fangsterne har siden været rekordlave. I 1997 var fangsterne indenskærs på 904 tons ved Vestgrønland og 338 tons ved Østgrønland. Fangst (<000 tons) TAC('000 tons) Øst Vest Anbefalet Øst Vest 1995 <1 2 0 17,25 66 1996 <1 <1 0 17,25 66 1997 <1 <1 0 17,25 66 1998 0 17,25 66 1999 0 Figur 8.3. Fangster af torsk (i ’000 tons) ved Vestog Østgrønland, samt indenskærs fangster ved Vestgrønland fra 1974 – 1997. Data. Fiskeristatistik, vurdering af biomassen fra tyske og grønlandsk survey (rettet mod rejer), samt fra et grønlandsk indenskærs garnsurvey. En analytisk vurdering af den udenskærs komponent er foretaget for perioden 1955-92. Vurdering. Der er ingen veldefineret målsætning for forvaltningen af bestanden. Rekruttering. Rekrutteringen ved både Vestog Østgrønland er meget lav. Biomasse. Tyske og grønlandske survey i 1997 bekræftede det historiske lave niveau for bestanden. Figur 8.4. Indeks for biomassen af torsk opmålt under tyske og grønlandske survey fra 1982-97. Status for bestanden. Bestanden er stadig udenfor sikre biologiske grænser. Der er ingen tegn på bedring i bestanden efter kollapset i 1990. Det dramatiske fald i bestanden var sammenfaldende med ændringer i fysiske forhold og udvandring, samt en meget høj fiskeridødelighed. Den indenskærs del af bestanden har ikke været vurderet separat, og fangsterne er for tiden meget små. Rekrutteringen af den indenskærs del af bestanden har været lav siden 1991-årgangen og indikerer et fortsat fald i den indenskærs bestand. Rådgivning. ICES anbefaler, at der ikke fiskes på bestanden af torsk, før en væsentlig forøgelse i rekruttering og biomasse er indtrådt. Der bør tages forholdsregler for at beskytte den indenskærs gydebestand. En plan for genetablering af bestanden indenog udenskærs bør udvikles for at kunne sikre stærke årgange. Planen for genetablering bør indeholde forslag til hvordan bifangst i rejefiskeriet kan nedbringes. Forslag til reference punkter. Ingen referencepunkter for fiskeridødelighed eller biomasse. Kommentar. Der er ingen tegn på genopbygning af bestanden. Det uregulerede indenskærs fiskeri giver anledning til bekymring for udnyttelsen af de indenskærs gydebestande. Torsk bliver til stadighed taget som bifangst i rejefiskeriet ved både Østog Vestgrønland. Torsk 20 40 60 80 100 120 1974 1978 1982 1986 1990 1994 1998 Fangster ('000 tons) Vest total Vest - indenskærs Østkysten 0 100 200 300 400 500 600 700 1982 1986 1990 1994 1998 Biomasse ('000 tons) Vestgrønland Tyske survey Østgrønland Tyske survey Vest - Grønlandsk survey Torsk 39 Tabel 8.1. Fangster af torsk i Nordatlanten. Torsk Island Grønland Vest Grønland Øst Norskarktisk torsk Færøerne torsk Canada Subarea 2 - 5 Total Nordatlant en Grønland Vest+Øst 1955 538.130 287.718 5.135 292.853 1956 480.710 323.845 12.887 336.732 1957 451.910 270.635 10.453 281.088 1958 508.680 319.921 10.915 330.836 1959 452.500 235.242 19.178 720.000 1.426.920 254.420 1960 465.330 242.928 23.914 1.134.000 1.866.172 266.842 1961 374.920 347.591 19.690 783.221 959.000 2.484.422 367.281 1962 386.880 460.658 17.315 909.266 890.000 2.664.119 477.973 1963 410.050 428.710 23.057 775.577 932.000 2.569.394 451.767 1964 433.610 349.738 35.577 437.695 1.051.000 2.307.620 385.315 1965 393.640 366.717 17.497 444.930 1.102.000 2.324.784 384.214 1966 356.760 366.406 12.870 483.704 1.112.000 2.331.740 379.276 1967 345.020 429.479 24.732 572.605 1.255.000 2.626.836 454.211 1968 381.070 393.800 15.701 1.074.084 1.483.000 3.347.655 409.501 1969 406.410 214.655 17.771 1.197.226 1.279.000 3.115.062 232.426 1970 470.760 113.504 20.907 933.246 1.050.000 2.588.417 134.411 1971 453.050 121.180 31.516 689.048 935.000 2.229.794 152.696 1972 398.530 110.619 26.629 565.287 928.000 2.029.065 137.248 1973 383.450 62.942 11.752 792.686 745.000 1.995.830 74.694 1974 374.770 47.934 6.553 1.102.434 83.970 743.000 2.358.661 54.487 1975 370.990 47.909 5.925 829.377 81.380 591.000 1.926.581 53.834 1976 347.850 33.288 13.027 867.463 68.000 492.000 1.821.628 46.315 1977 340.050 37.996 8.775 905.301 61.430 430.000 1.783.552 46.771 1978 330.390 38.531 7.827 698.715 51.250 438.000 1.564.713 46.358 1979 368.060 47.905 8.974 440.538 47.760 542.000 1.455.237 56.879 1980 434.340 48.882 11.244 380.434 48.190 551.000 1.474.090 60.126 1981 468.660 53.456 10.381 399.037 53.060 568.000 1.552.594 63.837 1982 388.390 55.832 20.929 363.730 52.450 657.000 1.538.331 76.761 1983 300.060 57.641 13.378 289.992 77.310 633.000 1.371.381 71.019 1984 283.820 33.416 8.914 277.651 91.650 608.000 1.303.451 42.330 1985 325.270 14.878 2.112 307.920 84.090 623.000 1.357.270 16.990 1986 368.630 6.603 4.755 430.113 76.320 653.000 1.539.421 11.358 1987 392.260 12.373 6.909 523.071 61.410 582.000 1.578.023 19.282 1988 378.080 59.653 12.415 434.939 68.470 572.000 1.525.557 72.068 1989 355.950 108.826 15.661 332.481 66.550 535.000 1.414.468 124.487 1990 335.390 69.188 33.336 187.000 75.050 495.000 1.194.964 102.524 1991 308.560 20.320 21.800 269.158 63.520 412.000 1.095.358 42.120 1992 267.710 5.723 11.354 383.494 44.910 247.000 960.191 17.077 1993 251.980 1.924 797 531.611 39.530 113.000 938.842 2.721 1994 178.810 2.115 437 746.086 42.000 20.000 989.448 2.552 1995 169.430 1.710 284 739.999 49.700 1.000 962.123 1.994 1996 181.770 948 192 731.161 60.140 2.000 976.211 1.140 1997 203.550 1.186 338 767.300 56.520 1.000 1.029.894 1.524 40 Tabel 8.2. Torskefangster ved Vestgrønland fordelt på nationer fra 1984 til 1997. Tabel 8.3. Torskefangster ved Østgrønland fordelt på nationer fra 1984 til 1997 (officielle tal som rapporteret til ICES). Færøerne Tysk-land Grøn-land Japan Norge UK Total Estimate 1984 8.941 24.457 13 5 33.416 1985 2.170 12.651 54 1 14.876 1986 41 6.549 11 2 6.603 1987 55 12.284 33 1 12.373 1988 6.574 52.135 10 7 927 59.653 62.653 1989 12.892 92.152 2 3780 108.826 111.567 1990 51 7.515 58.816 948 1.631 68.961 98.474 1991 1 96 20.238 20.335 1992 5.723 5.723 1993 1.924 1.924 1994 2.115 2.115 1995 1.710 1.710 1996 948 948 1997 1.186 1.186 Færøerne Tysk-land Grøn-land Island Norge Rusland UK (Engl. og Wales) UK (Scotland ) United Kingdo m Total Estimate 1984 7.035 1.051 794 8.880 8.914 1985 2.006 106 2.112 1986 86 4.063 606 4.755 1987 5.358 1.550 1 6.909 1988 12 12.049 345 9 12.415 9.457 1989 40 10.613 3.715 1.158 135 15.661 14.669 1990 26.419 4.442 17 2.365 93 33.336 33.513 1991 8.434 6.677 828 5.333 528 21.800 21.818 1992 5.893 1.283 22 1.032 126 2.532 463 11.351 1993 164 241 122 163 46 736 1994 1 24 73 43 296 437 1995 22 29 1 + 232 284 1996 5 5 1 181 192 1997 39 15 284 338 41 9 Lodde Lodden, Mallotus villosus, er en circumpolar art, der er udbredt i hele det nordlige atlanterhav og i det nordlige Stillehav. Der er bestande ved Labrador, Barentshavet og omkring Island/Jan Mayen. Det er sidstnævnte bestand, der forekommer ved Østgrønland. Bestanden af lodde ved Vestgrønland er dårligt kendt og for tiden eksisterer der ikke et egentlig kommercielt fiskeri på vestkysten. Lodden er en kortlevende art, som for det meste kun når at gyde én gang i sin levetid. Den opnår størrelse af fiskerimæssig interesse i sit tredje leveår (2 år gammel). Størsteparten af bestanden gyder som 3-årig, dog udgør 4årige fisk ca. 20% af gydebiomassen. Loddebestanden ved Østgrønland gyder langs Islands kyster (hovedsageligt ved sydog vestkysten), og under opvæksten vandrer den langt mod nord og vest for at søge føde. Der er store variationer i loddens vandringsmønster fra år til år Den nordlige grænse for vandringerne ligger normalt i nærheden af Jan Mayen, mens dens vestligste udbredelseområde kan strække sig helt til Grønlands østkyst. Variationerne i bestandens udbredelse er store fra år til år, og fiskeriområdernes placering varierer i samme grad. Derfor er det ikke muligt at udpege traditionelle fiskeriområder, ud over en angivelse af, at fiskeriet i en stor del af sæsonen er koncentreret i grænseområdet mellem den Østgrønlandske Polarstrøm og de omkringliggende, varmere vandmasser. Fangsterne af lodde i Barentshavet var i 1983 på hele 2,304 millioner tons. Siden faldt fangsterne drastisk og fiskeriet blev lukket i 1987. I årene 1991-93 åbnede fiskeriet igen med fangster på omkring 1 million tons. Den blandede norsk – russiske fiskerikommission vedtog at lukke fiskeriet igen i 1994, og siden har der ikke været noget fiskeri efter lodde i Barentshavet. Bestanden af lodde ved Canada er ligeledes på et meget lavt niveau, og der har ikke været fiskeri af betydning siden begyndelsen af 1990erne. 1.517 0 1000 2000 3000 4000 5000 1964 1969 1974 1979 1984 1989 1994 1999 År Totale fangster og fangster fra enkelte bestand i '000 tons Total Barents havet Østgrønland - Island Canada Subarea 1-4 Figur 9.1. Landinger af lodde i Barentshavet, Østgrønland og udenskærs ved Canada (’000 tons) fra 1964 til 1997. 48 Tabel 10.2. Totale fangster af norsk vårgydende sild (tons) fra 1972 til 1997 fordelt på nationer. Y ea r Norwa y USSR/ Russia Denmar k Faroes Icelan d Ireland Netherlands Greenlan d UK Germany France Sweden Total 972 973 974 975 976 977 978 979 980 981 982 983 984 985 986 987 988 989 990 991 992 993 994 995 996 9971 13.161 7.017 7.619 13.713 10.436 22.706 19.824 12.864 18.577 13.736 16.655 23.054 53.532 167.272 199.256 108.417 115.076 88.707 74.604 73.683 91.111 199.771 380.771 529.838 699.161 860.963 - - - - - - - - - - - - - 2.600 26.000 18.889 20.225 15.123 11.807 11.000 13.337 32.645 74.400 101.987 119.290 168.900 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 30.577 60.681 44.292 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2.911 57.084 52.788 59.987 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 21.146 174.109 164.957 220.154 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 19.541 11.179 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 7.969 19.664 8.694 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 2.500 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 881 46.131 25.149 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 556 11.978 6.190 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 1.500 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 22.424 19.499 13.161 7.017 7.619 13.713 10.436 22.706 19.824 12.864 18.577 13.736 16.655 23.054 53.532 169.872 225.256 127.306 135.301 103.830 86.411 84.683 104.448 232.457 479.228 905.501 1.220.283 1.426.507 49 11 Laks Laksen, Salmo salar, kommer om efteråret til de grønlandske kyster fra USA, Canada, Island og de europæiske kyststater. Ud over disse gæster har Grønland selv en lille beskeden laksebestand, der gyder i elven Kapisillit i Nuuk fjord. Denne bestand har hverken tidligere eller nuværende fiskerimæssig betydning og vil derfor ikke blive nævnt yderligere. Laks gyder i ferskvand, og her tilbringer ynglen de første år. 1-5-årige søger laksene ud i havet, og under de lange fødevandringer kommer de til grønlandsk farvand. Hovedparten af disse laks har tilbragt en vinter i havet (1. havvinterlaks). De fleste laks er tilbage i floderne 6-10 måneder efter de har forladt Grønland. 11.1 Den biologiske rådgivning for laks i det vestgrønlandske Kommissionsområde gældende for 1999 Baggrund. Mærkningsforsøg har vist, at 60% af laksene ved Vestgrønland i 1997 stammede fra nordamerikanske floder (42% i 1996), mens de resterende 40% havde deres oprindelse i europæiske floder, fortrinsvis fra UK og Irland. Den laks der fiskes ved Vestgrønland, er fortrinsvis 1. hav-vinter laks (ikke modnende). Fiskeri og fangster. Fiskeriet i det vestgrønlandske område lå i årene 1990-92 på mellem 250 og 480 tons årligt. I 1993 og 1994 var der intet fiskeri, idet kvoten blev solgt. I 1995 blev TAC’en opfisket (83 tons). I 1996 var rådgivningen en TAC på 0 tons, men Grønland fastsatte en TAC på 192 tons, af hvilken der blev fisket 92 tons. I 1997 blev TAC’en i grønlandsk farvand sat til 57 tons og fangsten lå på 58 tons. Hele fangsten blev landet i august og september. Fangst TAC (<000 tons) (<000 tons) Anbefalet Vedtaget 1995 83 771 1996 92 0 1921 1997 58 0 57 1998 0 1 TAC sat af Grønland Status for bestandene. I rådgivningen sigtes der mod, at en vis mængde laks skal vende tilbage til floderne for at sikre gydesucces. De europæiske bestande har de sidste mange år haft en nedadgående tendens i antal overlevende fisk der går op i floderne. Denne tendens er nu stoppet og situationen er stabiliseret på et lavt niveau. For de nordamerikanske bestande er situationen kritisk. I størstedelen af floderne er den krævede gydetilgang ikke opfyldt. En større del af 1. hav-vinterfiskene bliver kønsmodne i forhold til tidligere hvilket indikerer, at bestanden er reduceret. Figur 11.1. Fangster af laks (tons) i Vestgrønland fra 1959 til 1997. Rådgivning. ICES anbefaler, at der i 1998 ikke fiskes laks i kommisionsområdet ved Vestgrønland. Kommentar. For 1998 anbefales et stop for kommercielt fiskeri, men NASCO vedtog et tilladt ”subsistence”- fiskeri, tidligere anslået til ca. 20 tons. Vurderingen af den årlige fangst af laks til privatkonsum i Vestgrønland bør forbedres. De beregninger, der ligger til grund for de enkelte elves bærekapacitet (bestemmer antallet af fisk, der som minimum skal vende tilbage til elven) bør undersøges for, hvor repræsentative de udvalgte elve er for hele bestandsområdet. 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 1959 1964 1969 1974 1979 1984 1989 1994 Fangster (tons) Laks Vestgrønland 50 Sammenhængen mellem overfladetemperatur i nordvestatlanten og overlevelsen af og 1. havvinter laks er endnu ikke biologisk forklarlig og bør undersøges. 51 12 Skolæst Der forekommer mindst fem arter af skolæst i havet omkring Grønland. Det er imidlertid kun to af disse arter, der har en, om end begrænset, økonomisk betydning: almindelig skolæst, Coryophaenoides rupestris, og nordlig skolæst, Macrourus berglax. Generelt har fiskeriet på skolæst i nordatlanten gennem tiderne været beskedent. Der er ingen rådgivning for skolæst ved Østgrønland. 12.1 Den biologiske rådgivning for skolæst ved Vestgrønland gældende for 1999 Baggrund. Bestanden af almindelig skolæst lever på kanten af sit udbredelsesområde og er sandsynligvis en del af en samlet bestand i Nordatlanten. Rådgivningen fra NAFO gives for det samme område som for hellefisk udenskærs, og en TAC anbefales fælles for Grønland og Canada. Fiskeri og fangster. Fangsterne (hovedsagelig russiske) var i 1970erne på mellem 5.- og 8.000 tons. Siden 1978 har der ikke været et direkte fiskeri efter skolæst, og arten er primært taget som bifangst. En ukendt andel af fangsterne udgøres af nordlig skolæst. Fangst TAC (<000 tons) (<000 tons) Anbefalet Vedtaget 1 1995 0.3 8 5.5 1996 0.1 0 3.4 1997 0.2 0 3.4 1998 0 3.4 1 Sat af Grønland Figur 12.1. Fangster af skolæst (’000 tons) i farvandet ved Vestgrønland fra 1966–97. Data. Vurdering af biomasse fra survey i canadisk zone i perioden 1986-92, i grønlandsk zone fra 1987-95 og igen fra 1997. Vurdering. Et analytisk assessment var ikke muligt på det foreliggende grundlag. Fiskeridødelighed. Udnyttelsen af skolæst har været lav de seneste år. Biomasse. Der eksisterer ingen vurderinger af biomasser for udbredelsesområdet. Ud fra survey i den grønlandske del af området i 1997 vurderes en biomasse for almindelig skolæst til 5.700 tons og for nordlig skolæst til 2.300 tons. Figur 12.2. Biomassen af skolæst opmålt under forskellige survey fra 1986–97. Status for bestanden. Bestanden af almindelig skolæst vurderes til at være på et meget lavt niveau. Rådgivning. NAFO anbefaler, at der ikke fiskes direkte på almindelig skolæst ved Vestgrønland/Canada i 1999. Fangster skal begrænses til bifangster i fiskeri rettet mod andre arter. 0 2 4 6 8 10 12 14 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 Fangster ('000 tons) Udenskærs skolæst Rådgivning TAC 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 1986 1990 1994 1998 Biomasse ('000 tons) Grønlandsk survey 1997 Japan/Grønland i grønlands zone Rusisk survey i grønlands zone Rusisk survey i canadisk zone 52 13 Blåhvilling Blåhvilling, Micromesistius poutassou, forekommer i varierende mængder i det østgrønlandske fiskeriterritorium betinget af de hydrografiske forhold i området. Figur 13.1. Udbredelsesområde for blåhvilling. Blåhvilling er en pelagisk stimefisk, og ca. halvdelen af bestanden bliver kønsmoden ved en alder af ca. 2 ½ år og en vægt på mellem 100-200 g. Blåhvilling bliver sjældent over 40 cm lang og har da en vægt på ca. 400 g. Der regnes med een bestand i hele det nordøstlige Atlanterhav. Det vigtigste gydeområde ligger vest for de britiske øer, og her foregår gydningen i marts-april. Den gennemsnitlige fangst i det nordlige udbredelsesområde i perioden 1981-97 var på 603.000 tons. I Norskehavet forekommer en betragtelig del af bestanden i internationalt farvand og her er det hovedsagelig Rusland, der har interesse i bestanden. I det grønlandske fiskeriterritorium har der i begyndelsen af 1980erne været fisket i mindre omfang af Vesttyskland og Japan (i et joint venture arrangement med Grønlands Hjemmestyres Trawlervirksomhed). 13.1 Den biologiske rådgivning for blåhvilling i Nordøstatlanten for 1999 Fiskeri og fangster. Fiskeriet er et multinationalt fiskeri med deltagelse af mere end 13 nationer. Rusland, Norge, Færøerne og Danmark er hovedaktører i fiskeriet. I de seneste år er hovedparten af fangsterne taget i gydeområderne. Data. Analytisk assessment baseret på fangstdata, akustiskog bundtrawl survey og kommercielle fangstratedata. De forskellige data er ikke enslydende, men assessment af bestanden vurderes at følge bestandens historiske udvikling. Status for bestanden. Bestanden betragtes for tiden at være inden for sikre biologiske grænser som defineret ud fra de foreslåede referencepunkter. Den stærke årgang fra 1989 udgør ikke længere hovedparten af fangsterne, men survey og fiskeri indikerer at årgangene fra 1995 og 1996 er stærke. Rådgivning. ICES rådgiver, at fangsterne ikke overstiger 650.000 tons indtil mere information om bestanden foreligger. Fangster over 650.000 tons kan vise sig ikke at være bæredygtig på lang sigt og er derfor ikke i konsistens med forsigtighedsprincippet. Blåhvilling Norskehav et (Sub I+II,Div Va,XIVa-b) Gydeområd e(Div Vb,VIa,VIb, VIIb) Industri (Div IV a-c, Vb) Sydlig fiskeri Total 1986 160.061 534.263 99.580 33.082 826.986 1987 123.042 455.881 62.689 32.819 674.431 1988 55.829 421.636 45.143 30.838 553.446 1989 46.615 473.165 75.958 33.695 629.433 1990 2.106 463.495 63.192 32.817 561.610 1991 78.703 218.946 39.872 32.003 369.524 1992 62.312 317.237 65.974 28.722 474.245 1993 43.240 347.101 58.082 32.256 480.679 1994 22.674 378.704 28.563 29.473 459.414 1995 23.733 423.282 104.004 27.664 578.683 1996 23.477 469.926 119.359 25.099 637.861 1997 65.570 476.423 65.091 30.122 637.206 Tabel 13.1. Fangster af blåhvilling i ICES-områder. 53 14 Andre fisk Nedenstående tabel viser mængden af landede ”andre” fisk i tons for henholdsvis Vestog Østgrønland. Fangsten af uvak i Vestgrønland er på ca. 2.000 tons i de senere år. Fangsten af stenbider steg i 1997 til 1.158 tons fra under 500 tons i årene før, hvilket skyldtes bedre og flere muligheder for indhandling. Fangst af helleflynder er faldet konstant siden 1989. Ved Østgrønland er landinger af ”andre” fisk generelt små. På grund af manglende data er der ingen biologisk rådgivning vedrørende bestandene af uvak (fjordtorsk), helleflynder, stenbider og hajer ved Vestgrønland og de i tabellen nævnte bestande ved Østgrønland. 14.1 Den biologiske rådgivning for havkatte gældende for 1999 I grønlandsk farvand forekommer tre arter af havkatte: stribet havkat, Anahichas lupus, plettet havkat, Anarhichas minor og blå havkat, Anarhichas denticulatus. Kun stribet og plettet havkat har fiskerimæssig interesse. I fangststatistikken og ved rådgivningen skelnes der ikke mellem de to arter. Begge arter forekommer ved såvel Vestsom Østgrønland. Stribet havkat er den mindste af de to arter og dominerer i de udenskærs områder, mens plettet havkat dominerer indenskærs. Fangsterne af havkat i Vestgrønland var i begyndelsen af 1980erne på omkring 4.000 tons. Siden er fangsterne faldet, og de har siden 1994 ligget på under 100 tons. Den totale fangst af havkat ved Østgrønland har i de senere år ligget på under 30 tons. I begyndelsen af 1980erne var fangsterne ved Østgrønland på godt 1.000 hovedsagelig taget som bifangst i torskefiskeriet. Der er ingen biologisk rådgivning for fangst af havkatte ved Østgrønland. Data. Resultater fra tysk survey siden 1982 og fra grønlandsk survey siden 1992. 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 Uvak (fjordtors k 364 297 1.164 1.783 1.896 1.854 2.526 2.117 1.729 Havkatte 970 588 350 198 157 100 51 47 68 Helleflynde r 202 157 48 62 43 38 23 34 22 Stenbide r 162 19 158 115 246 607 447 425 1.158 Haje r 10 34 46 135 Ikke specificeret fisk 3 7 411 643 618 609 1.269 Skolæst 141926 Havkatte 123303665126 Helleflynde r 7259734 0 11413 4 Byrkelange (Blue ling) 5 2 Haje r 1530202 Kulle r 15 Ikke specificeret fisk 3 7 41 46 80 77 189 Fangster i Østgrønland i tons Fangster i Vestgrønland (tons) Tabel 14.1. Fangster af ”andre” fisk i farvandet omkring Grønland. 54 Biomasse: Figur 14.1. Biomassen af plettet og stribet havkat fra 1982 til 1997 opmålt under tyske og grønlandske survey. Status. Bestandene af stribet og plettet havkat er fortsat på et lavt niveau. Rådgivning For Vestgrønland anbefaler NAFO at der ikke fiskes direkte på bestandene af plettet og stribet havkat før der er indtruffet en betydelig bedring i bestanden. Bifangst af disse arter i rejefiskeriet bør begrænses til lavest mulige niveau. 14.2 Den biologiske rådgivning for håising gældende for 1999 Håising er udbredt i hele Nordatlanten. Den forekommer på dybder fra 10 til over 500 meter. Arten har ingen økonomisk eller fiskerimæssig betydning i Grønland. Håising optræder som bifangst i rejefiskeriet, og da arten har været genstand for et stort fiskeri i Nordvestatlanten, fremkom der i begyndelsen af 1990erne ønske om forsøgsfiskeri. Forsøgsfiskeriet viste, at fangsterne var beskedne både indenog udenskærs. Analyser af japanske, tyske og egne trawlsurvey har tillige vist, at fangsten af håising udenskærs overvejende består af unge individer og i mængder, der ikke har kommerciel interesse. Ud for Newfoundland (NAFO område 3LNO) har der siden begyndelsen af 1960erne været et betragtelig fiskeri efter håising. Fiskeriet kulminerede i 1967 med en fangst på 94.000 tons. Siden da har fangsterne generelt været faldende, og det direkte fiskeri efter håising blev stoppet i 1995, på grund af bestandens dårlige tilstand. Håising har igen økonomisk betydning i Nordøstatlanten. Data. Resultater fra tysk survey siden 1982 og fra grønlandsk survey siden 1992. Biomasse: Figur 14.2. Biomassen af håising fra 1982 til 1997 opmålt under tyske og grønlandske survey. Status. Bestanden af håising er fortsat på et lavt niveau. Rådgivning For Vestgrønland anbefaler NAFO at der ikke fiskes direkte på bestanden af håising før der er indtruffet en betydelig bedring i bestanden. Bifangst af håising i rejefiskeriet bør begrænses til lavest mulige niveau. Plettet havkat 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1982 1986 1990 1994 1998 Biomasse ('000 tons) Tysk survey Grønlandsk survey Stribet havkat 0 5 10 15 20 25 30 1982 1986 1990 1994 1998 Biomasse ('000 tons) Tysk survey Grønlandsk survey Håising 0 5 10 15 20 25 1982 1986 1990 1994 1998 Biomasse ('000 tons) Tysk survey Grønlandsk survey 55 14.3 Den biologiske rådgivning for helleflynder gældende for 1999 Helleflynderen, Hippeglossus hippoglossus, forekommer på begge sider af det nordatlantiske område. Tidligere var helleflynderen langt talrigere ved Grønland, men bestanden faldt kraftigt i årene omkring 1930, formentlig på grund af overfiskning. Fangsten af helleflynder ved Vestgrønland er faldet fra ca. 200 tons i 1989 til 22 tons 1997, og den tages i dag udelukkende som bifangst i fiskeri efter andre arter. Sådan har det ikke altid været: Sidst i 1920erne og begyndelsen af 1930erne blev der drevet et betydeligt fiskeri efter helleflyndere, med fangster der toppede i 1929 med godt 7.000 tons. Hovedparten af fangsten blev taget af udenlandske linebåde. I 1950erne lå fangsterne på mellem 1.000 og 2.000 tons årligt, men i begyndelsen af 1970erne faldt fangsterne til under 500 tons . Der foreligger ikke biologisk rådgivning for fangst af helleflynder i grønlandsk farvand. 14.4 Den biologiske rådgivning for polartorsk gældende for 1999 Ressourcen af polartorsk har ikke været beskattet i Grønlandsk farvand med undtagelse af 3 tons rapporteret i 1995. Kendskab til både polartorskens biologi og mængder i grønlandsk farvand er dårlig. I Barentshavet har russiske fiskere fisket polartorsk mere eller mindre sammenhængende siden begyndelsen af 1970erne, men udbyttet har varieret meget fra år til år. Norge har tidligere fisket polartorsk, men fiskeriet stoppede i begyndelsen af 1980erne. I perioden fra 1988 til 1992 var fiskeri efter polartorsk minimalt, men i 1993 fiskede den russiske flåde ca. 50.000 tons. I 1994 blev der kun fanget ca. 5.000 tons, hovedsagelig på grund af problemer med at finde fiskbare koncentrationer. Fangsterne steg igen i 1995 til næsten 20.000 tons. 56 15 Grønlandsk fiskeri i andre havområder Den grønlandske fiskeriflådes aktiviteter i farvande uden for Grønland er af relativ ny dato. En kvotebytteaftale mellem Grønland, Rusland og Norge betød, at grønlandske fiskere i 1992 fik adgang til fiskeri efter torsk, kuller og sej i Barentshavet. Tilsvarende fik norske og russiske fiskere adgang til at fiske rejer, hellefisk og rødfisk i grønlandsk farvand. Aftalen er siden genforhandlet, og den grønlandske flådes fangster i Barentshavet var i 1996 på: 6.528 tons torsk, 1.510 tons kuller og 271 tons sej. Rådgivningen for de tre nævnte bestande afgives under ICES (ACFM) møde i november. For torsk i Barentshavet blev rådgivningen fra november 1997 revideret under ICES møde i maj 1998. Den reviderede rådgivning anbefaler, at fangsterne ikke overstiger 450.000 tons sammenlignet med 514.000 tons i rådgivningen fra november 1997. I april 1993 startede et fiskeri efter rejer (Pandalus borealis) på Flemish Cap ud for Canada. Området, der ligger i internationalt farvand, forvaltes af NAFO og benævnes Division 3M (se kort side 3). 12 rejetrawlere fra Grønland deltog i fiskeriet det første år, men antallet af grønlandske trawlere er siden reduceret til 2 i 1997. Fiskeriet er multinationalt og der deltager i alt 13 nationer. Rådgivningen for rejer på Flemish Cap afgives under NAFO’s årsmøde i september. 15.1 Den biologiske rådgivning for rejer på Flemish Cap gældende for 1999 Baggrund. Fiskeri efter rejer på Flemish Cap startede i april 1993, selv om forekomsten af rejer på felten havde været kendt i mange år. Fiskeri og fangster. Dette multinationale fiskeri har fanget følgende (Grønlandske fangster i 1993: 3.788 tons og i 1998: 852 tons (til august)): År Fangster (tons) 1993 28.000 1994 24.000 1995 33.000 1996 51.000 1997 24.000 1998 19.000 (til august) I fangsterne er antallet af hanner i forhold til hunner øget jævnt fra 1993 og hannerne har domineret fangsterne siden 1994. Fiskeriet var ureguleret i 1993. Riste og relaterede bifangst regler blev introduceret i 1994. Indsats regulering indførtes i 1996 og har fungeret siden. Vurdering. Et analytisk assessment var ikke muligt på det foreliggende grundlag. Status for bestanden er vurderet ud fra fortolkning af data fra det kommercielle fiskeri (fangst, indsats og fangstrater), tidsserie fra videnskabelig survey (biomasseindeks) og biologiske data fra begge kilder. Fangstrater. Fangstraterne er vanskelige at tolke, som et indeks for bestanden på grund af store ændringer i fiskerimønsteret mellem årene og udvikling af ny teknologi. Standardiserede fangstrater indikerer et fald fra 1993 til 1994, herefter uden tendens. Rekruttering. Vurdering af rekrutteringsstyrken kan kun fortolkes tilbage i tiden ud fra årgangenes relative betydning i fiskeriet. Årgangene 1988, 1993 og sandsynligvis 1994 optræder stærkere end andre årgange. Forudsigelse af kommende rekruttering er ikke mulig med eksisterende data. Biomasse. Biomasseindeks fra EUs survey viser en relativ stabilitet fra 1995 til 1997. En stor forøgelse er indikeret i surveydata fra 1998, men resultatet er ikke sammenlignelig 57 Figur 15.1. Indeks for biomassen af hunrejer (’000 tons) fra EU trawlsurvey fra 1988 til 1998 med tidligere år på grund af en ændring af maskestørrelsen i 1998 survey, som resultat af tab af standard udstyr. Survey udført af Færøerne viste en forøgelse i den totale biomasse fra 1997 til 1998, men usikkerhedsberegninger blev ikke fremlagt. Status for bestanden. NAFOs videnskabelige komite kan ikke forudsige biomassen af 1994 og 1995 årgangene, som vil optræde i fiskeriet i 1999. Den videnskabelige komite er også ude af stand til vurderer størrelsen af andre årgange. Fangstrate informationer har tidligere har været benyttet som indikation for bestandsstørrelsen, men der er bekymring for om disse data kan benyttes som indikation da den teknologiske udvikling i fiskeriet ikke er indeholdt i modellen. Det er derfor ikke muligt for den videnskabelige komite, at give nogen vurdering af nuværende eller fremtidig bestandsstørrelse. Rådgivning. NAFOs videnskabelig komite er ikke i stand til bestemme den absolutte størrelse af bestanden. Eksisterende data antyder at bestandsstørrelsen er relativ stabil eller muligvis viser en forøgelse i biomassen i 1998. Opfattelsen af bestanden er mere optimistisk end i 1997, selvom den videnskabelige komite stadig er bekymret den store andel af hanner i de kommercielle fangster. Den gennemsnitlige fangst i perioden med stabilitet var på omkring 30.000 tons, og den videnskabelige komite anbefaler, at fangsterne i 1999 ikke overstiger 30.000 tons. Kommentar. Den videnskabelige komite understreger at mulighederne for at vurdere bestanden vil ikke forbedres før en tidsserie fra et videnskabeligt reje survey udvikles, således at forudsigelse af rekruttering kan udvikles. Tabel 15.1. Rejefangster på Flemish Cap fordelt på nationer. Nation 1993 1994 1995 1996 1997 1998 Canada 3.724 1.041 970 906 807 426 EU/Danmark 800 400 200 EU/Portugal 300 150 170 203 EU/Spanien 240 300 158 50 421 243 Estonien 1.081 2.092 1.900 3.240 3.129 Færøerne 8.545 6.567 5.987 8.677 7.387 6.866 Grønland 3.788 2.275 2.400 1.107 105 853 Island 2.243 2.300 7.623 21.077 6.483 4.072 Letland 300 350 1.940 997 675 Lithauen 1.225 675 2.990 1.785 1.707 Norge 7.183 8.460 9.534 5.595 3.663 983 Polen 288 Rusland 300 2.838 4.444 1.090 Honduras 1.265 St. Viencent 75 150 Total 28.088 24.324 32.977 48.686 26.298 19.445 *til august (98) EU trawl survey 2 4 6 8 10 12 14 1988 1990 1992 1994 1996 1998 År Biomasse indeks ('000 tons) for hunrejer 64 Appendiks 1. Biologiske navne på flere sporg (i den rækkefølge de optræder i teksten). Dansk Grønlandsk Engelsk Norsk Latin Dybhavsrejen Kinguppak Northern shrimp Reke Pandalus borealis Hellefisk Qaleralik Greenland halibut Blåkveite Reinhardtius hippoglossides Dybhavsrødfisk Deep-sea redfish Snabeluer Sebastes mentella Stor rødfisk Sulupaagaq Golden redfish Vanlig uer Sebastes marinus Torsk Saarullik Cod Torsk Gadus morhua Lodde Ammassaat Capelin Lodde Mallotus villosus Sild Ammassassuaq Atlantic herring Sild Clupea harengus Nordlig skolæst Tupissut / Iminnguaq Roughhead grenadier Grenadier Macrourus berglax Almindelig skolæst Tupissut / Iminnguaq Roundnose grenadier Coryophaenoides rupestris Blåhvilling - Blue whiting Kulmule Micromesistius poutassou Stribet havkat Qeeraq Wolf-fish Gråsteinbit Anarchichas lupus Plettet havkat Qeeraq milattoq Spottet wolf-fish Flekksteinbit Anarchichas minor Blå havkat Blue sea cat Blåsteinbit Anarchichas denticulatus Polartorsk Eqaluaq Polar cod Polartorsk Boreogadus saida Håising Oquutaq Long rough dab American plaice (canadisk) Gapeflyndre Hippoglossoides platessoides Uvak (Fjordtorsk) Uuak Greenland cod - Gadus ogac Helleflynder Natarnaq Atlantic halibut Kveite Hippoglossus hippoglossus Stenbider Nipissat Lumpsucker Rognkjeks Cyclopterus lumpus Grønland haj Eqalussuaq Greenland shark Somniosus microcephalus Byrkelange - Blue ling Blålange Molva dybterigia Kuller - Haddock Hyse Melanogrammus aeglefinus Sej - Sauthe/ Black cod Sej Pollachius virens 65 ORDLISTE Assessment opgørelse af en bestand Bestand en gruppe af dyr af samme art, der er adskilt fra andre grupper af dyr af samme art. Der er hvalrosser på Svalbard og ved Nordvestgrønland, men der er tale om to adskilte bestande Biomasse mængde af planter/dyr målt i eksempelvis kilo Biologisk vurdering af udvikling og status for en rådgivning bestand samt en rådgivning for det fremtidige fiskeri Bæredygtig jagt/fiskeri af en sådan størrelse, at udnyttelse arten ikke går tilbage fra år til år Bæreevne størrelsen af det jagt/fiskeri arten kan klare uden at gå tilbage Effort indsats Estimat vurdering Fangstrate størrelse af fangst pr. tidsenhed, f.eks. kilo pr. time Fiskeritryk hvor kraftig fiskeri der er på en art Indenskærs området inden for kystlinien Indeks tal, der udtrykker ændringer inden for en vis periode Indekset for biomassen af rejer beskriver ændringen fra år til år i mængden af rejer i en bestemt periode af året TAC (Total den tilladte fangstmængde Alowable Catch) Logbog optegnelse over fiskeriet med oplysninger om bl.a. trawltrækkets længde, position, fangstens størrelse og kvalitet samt bifangst. Monitering overvågning Population bestand Rekruttering tilgang af nye årgange Reproduktion at få unger/afkom Styrke størrelse Survey opmåling. Instituttets årlige rejesurvey er en opmåling af bestanden af rejer Tidsserie serie af undersøgelser, der er udført ensartet fra gang til gang Udbredelse område hvor en art lever Udenskærs området uden for kystlinien