Kommercielt krabbefiskeri efter Chionoecotes opilio i perioden 1992 til 1996 og estimerede biomasser. Technical Report no. 12

Titel: Kommercielt krabbefiskeri efter Chionoecotes opilio i perioden 1992 til 1996 og estimerede biomasser Forfatter: AnnDorte Burmeister Serie: Teknisk rapport nr. 12, september 1997. Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefoto: Krabbetejne hentes ind ombord på Lamik Møllers båd Qattaq. Fotograf AnnDorte Burmeister ISBN: 87-90024-30-3 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf: (+299) 32 1095 Fax: (+299) 3259 57 2 Kommercielt krabbefiskeri efter Chionoecetes opiio i perioden 1992 til 1996 og estimerede biomasser af AnnDorte Burmeister Teknisk rapport nr. 12, september 1997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut 3 Indh otdsfortegnelse 1. Indledning. 6 2. Fangst af krabber i Nuuk i perioden 1995 til 1996 9 3. Fangst af krabber i Sisimiut i perioden 1994 til 1996 13 4. fangst af krabber i Disko Bugt i perioden 1992 til 1996 17 5. Sammenfatning - krabbefiskeriet ved Vestgrønland fra 1992 til 1996 20 6. Konklusion 23 7. Referencer 25 Bilag] 27 Bilag2 31 Bilag3 36 5 1. Indledning fiskeriet Fiskeriet efter krabber er afny dato i Grønland, og frem til 1996 har fiskeriet primært været kon centreret i indenskærsområdeme ved Nuuk, $isimiut og Disko Bugt (Qeqertarsuaq og Aasiaat). De fartøjer, der anvendes i krabbefiskenet, variererbåde med hensyn til størrelse (fra> 30 fod til joller) samt tilstand. Krabbeme fanges i koniske eller firkantede tejner afjapansk type, der er agnet med forskellige typer afagn, f.eks. en kombination afuvak og blæksprnffe. Tejneme rigges på en line, og antallet aftejner varierer fra nogle få og op efter. Det egentlige kommercielle fiskeri efter krabber begyndte i 1996, hvor Royal Greenland samtidig åbnede 3 landbaserede produktionsanlæg, med mulighed for bearbejdning af krabber i Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. “Nuka Polar” stod for indhandlingen af krabber i Qeqertarsuaq fra oktober 1996. I perioden 1992 til 1995 blev krabbeme indhandlet til de lokale Royal Greenland indhandlingsanlæg i Qeqertarsuaq, Sisimiut og Nuuk. Produktionen i denne periode var primært baseret på ferske produkter (pers. comm. Peter Beck, Royal Greenland). Krabbefiskeriet har frem til 1995 været underlagt få fowalbringsmæssige reguleringer og restrik tioner. Først i 1995 indførte Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (DFFL) licenser til fiskeriet. Licenserne var fordelt i de tre områder Nuuk, Sisimiut og Disko Bugt. Derudover blev der i 1996 endvidere udstedt licenser til de deltagende fiskere i forsøgsfiskeriet efter krabber i Maniitsoq, Paamiut, Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq (Burmeister & Mathiassen, 1996). I henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 1995, baseres fangsten af krabber udelukkende på hankrabber større end 90 mm skjoidlængde. Fangst afhunkrabber og hanner mindre end mindstemålet skal genudsættes så vidt muligt levende. Regulativeme i bekendtgørelsen sikrer i noget omfang reproduktion i populafionen, skønt der på nuværende tidspunkt ikke er dokumentation for, hvornår hannerne bliver kønsmodne i grønlandske havområ der. Begrænsningeme for krabbefiskenet i Grønland består afbåde f’siske (blandt andet vejrforhold) og biologiske faktorer. I praksis kan der fiskes efter krabberhele året i de isfrie områder. Dog har det i vinteren 96197 vist sig, at hård frost bevirker, at krabbeme taber benene efter få minutters ophold på dækket. En løsning på dette problem må i fremtiden være, at der udvikles bedre opbevaringsmuligheder for fangsten på de enkelte fartøjer. I perioden omkring krabbemes skalskifte er en stor andel af dem bløde, og kødinholdet er ringe, hvilket medfører, at de er uden kommerciel interesse. Fangsten pr. tejne reduceres desuden i områder, hvor andelen afbiøde eller gamle krabber er dominerende, hvilket formodentlig skyldeskrabbernes nedsatte aktivitetsniveau. I Grønland er der p.t. ingen dokumentation for tidspunktet og længden af den periode, hvor antallet af bløde krabber er dominerende, hvorfor der heller ikke findes restriktioner for det kommercielle krabbefiskeri i denne periode. På nuværende tidspunkt er der ingen pligt til udfyldelse aflogbøger i det kommercielle fiskeri efter krabber. De oplysninger, der er tilgængelige fra fiskeriet, bygger på fangstoplysninger fra Grønlands Statistik hvilke er baseret på indhandlingsoplysninger fra Royal Greenland, “Nuka 6 Polar” samt rederiet Allan Idd Jensen. Biologiske undersøgelser samtforsøgsflsken efter krabber I perioden 1991 og frem til 1994 har Grønlands fiskeriundersøgelser, nuværende Grønlands Naturinstitut, foretaget indenskærs krabbeundersøgelser, dels biologiske og dels forsøgsfiskri, langs Grønlands Vestkyst fra Nunarssuit til Uumrnannaq (Andersen, 1994). I ovennævnte periode er den største dækning af områderne foretaget omkringNuuk, Sisimiut og til dels Disko Bugt og Uummannaq. 11996 blev der igen udført biologisk undersøgelser samt forsøgsfiskeri efler krabber. De biologiske undersøgelser fandt sted i områderne ved Kangaatsiaq og Paamiut (Bur meister, 1 996a & Burmeister, 1 996b) og forsøgsfiskeriet i områderne ved Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik (Burmeister & Mathiassen, 1996). figur I A side 7 viser de områder hvor der ultimo 1996 har været foretaget biologiske undersøgelser langs Vestkysten. Indtil dato (ultimo 1997) mangler der at blive foretaget grundige biologiske undersøgelser i områderne nord for Uummannaq, syd for Ameralik (Nuuk) til Qassit (Paamiut), samt på strækningen fra Arsuk og til Kap Farvel samt hel udenskærsområdet langs Vestkysten. 11994 blev det vurderet at der nord for Uummannaq findes store områder, der ikke erblevet undersøgt, hvor der var mulighed for forekomst af Chionoecetes opilio. Derudover blev det ligeledes vurderet at der på strækningen mellem Niinarssuit og Kap Farvel findes områder der sr interessante ud (Andersen, 1994). De estimerede biomasse samt de anbefalede fangstmængder er indtil d. d. baseret på de kendte områder, hvor der har været udført grundige biologiske undersøgelser, hvilket vil sige i områderne omkring Paamiut, Nuuk, Sisimiut, Kangaatsiaq og Disko Bugt. Den anbefalede fangstmængde er sat til 50 % af den tilgængelige biomasse for hankrabber større end 90 mj-n skjoidlængde. for nærmere beskrivelse af biologiske forhold i relation til Chionoecetes opilio, estimerede biomasser samt anbefalede fangstmængder, henvises til rapporterne (Andersen, 1992; Andersen, 1993; Burmeister & Mathiassen, 1996; Burmeister, 1997). 7 fig. 1.1. Kort over de områder hvor der har været foretaget biologiske undersøgelser afChionoecetes opitio i perioden 1991 til 1996. $ 2. fangst af krabber i Nuuk ipetioden 1995 tit 1996 Fiskeriet efier krabber i Nuukområdet startede i 1995, men først i 1996 indførte DFFL en vejledende kvote på 1.000 tons i Nuuk området. Den biologiske anbefalede fangstmængde (TA.C) for 1996 var 231 tons, hvilket svarer til en udnyttelsesgrad på5O % afbiomassen afkonmiercjelt udnyttelige krabber (dvs. krabber større end 90 mm skjoidlængde). Rådgivningen var baseret på undersøgelser foretaget i Buksefj orden og Ameralik i 1992 (Andersen, 1992). Tabel 2.1. Indhandting af krabber i tons fordelt på farwjer, Nuuk 1995 og 1996. Båd nr. Indhandling i 1995 Indhandling i 1996 NI 21,79 N2 20,42 12,43 N3 1,83 2,30 N4 7,77 N5 27,06 2,67 N6 7,54 0,59 N7 31,29 1,86 N8 14,32 6,01 N9 1,76 NiO 8,44 NU 1,42 N12 2,99 N13 1,08 N14 0,20 NIS 4,29 N16 7,71 2,37 N17 1,10 N18 8,50 N19 0,05 N20 - 2,34 Ikke oplyst reg. nr. 55,15 1,75 11995 og 1996 blev der udstedt henholdsvis 24 og 67 licenser til krabbefiskeriet i Nuuk. Der deltog i alt 2$ fartøjer i krabbefiskeriet i 1995 og 9 i 1996. Ud fra tabel 2.1 fremgår de enkelte fartøj ers mdhandling (fangstmængde). 11996 deltog kun 13% af de kuttere, derhavde fàet tildelt licens til krabbefiskenet, hvilket samtidig betød en reduktion på 32% i antallet af aktive fartøjer i forhold til 1995. 9 Biomasse i 1995 kalkuleret ud fra Leslieanalyse (se bilag 3. tabel 4) (Dawe et. al., 1993 ;DeLury, 1947; Delury, 1951; fletcher et. al., 1990; Hoemg et. at., 1992; Leslie & Chitty, 1952; Leslie & Davis, 1951; Miller & Mohn, 1993; Mohn & Elner, 1987) var 690 tons med et 95% confidensinterval på 363 tons og 692 tons; r2 0,81. Udnyttelses raten af den tilgængelige krabbebiomasse wlgjorde samme år 75%. 11996 er den estimerede biomasse beregnet til 897 tons med 95% confidensinterval på 478 tons og 7.304 tons; r2= 0,81, samt en udnyttelsesrate på 83% (se bilag 2, tabel 1). Den gennemsnitlige fangstrate, CPUE, for hele området var i 1995 8,9 og faldt til 7,7 i 1996, hvilket svarede til en reduktion på 13% i forhold til 1995. 16 4. fangst af krabber i Disko Bugt i perioden 1992 til 1996 fiskeriet efter krabber i Disko Bugt området startede i 1992, og frem til 1995 var fisker:iets formål, at udvikle krabbefiskeriet med henblik på kommerciel udnyttelse afkrabberessourcen. Det egentlige kommercielle fisken i Disko Bugt startede i 1996, hvor Royal Greenland åbnede et landbaseret produktionsanlæg i Aasiaat. Derudover havde fiskerne tillige mulighed for at indhandle krabber til indhandlingsskibet “Nuka Polar” i Qeqertarsuaq. Samme år fastsatte DFFL en vejledende kvote på 1.500 tons gældende forhele Disko Bugt området, hvoraf de 500 tons vai en særkvote til Qeqertarsuaq. Den biologisk anbefalede fangstmængde (TAC) var samme år 2 i tons og baseret på undersøgelser foretaget i området 11991 samt 1992 (Andersen, 1992). 11995 og 1996 blev derudstedt henholdsvis 99 og 245 licenser til krabbefiskeriet i Disko Bugt, hvoraf 55 var udstedt til Qeqertarsuaqog 190 til Aasiaatområdet. 11992 var omkring 23 kuttere/joller involveret i fiskeriet efter krabber i Qeqertarsuaq, 11994 ca. 21,1199595 og Ca. 15 i 1996. Der findes ingen data for involverede fartøjer i 1993. I Aasiaat området deltog Ca. 15 kuttere/joller i 1996. Grundetmanglende oplysningerhar det ikke været muligt at foretage en analyse afmdhandlmgen fordelt på fartøjstyper i Qeqertarsuaq i perioden 1992 til 1996 I Aasiaat var i 1995 og 1996 henholdsvis 75 og 86% af den samlede indhandling fra fartøjer af størrelsen <80 BRT og> 30 fod. Af tabel 4.1 fremgår den procentvise andel af fangsten fordelt pa fartøj styper i krabbefiskenet i Aas;aatomradet Tabel 4.1. Indhandling afkrabberfordeltpåfartøjstyper, Aasiaat 1996. Fartajstype 1995 1996 RG > 80 BRT og > 30 fod Privat > 80 BRT og > 30 fod RG<30 fod Privat < 80 BRT og> 30 fod 75% 86% Privat < 30 fod m. indenbords motor 13% 8% Privat < 30 fod m. udenbords motor 1% Ikke oplyst fartøjstype 11% 6% Indhandlingen af krabber var i 1992 og 1993 under tre tons og steg til 25$ tons i 1995. 11996 faldt indhandlingen med 32 % til 176 tons. Tabel 4.2 viser indhandlingen afkrabber pr. måned i perioden 1992 til 1996. Tabet 4.2. Indhandlingen af krabber (tons) fordelt på måneder, Qeqertarsuaq 1992 til 1996. 17 1992 1993*) ;994*) ;995*) 1996’ Januar 5,34 februar - 31,85 Marts 1,09 0,96 30,30 April 1,44 0,20 0,43 Maj Juni 1,12 6,03 40,28 17,10 29,46 0,66 Juli August September Oktober 16,10 44,17 121,16 November 8,67 26,52 34,87 December 0,54 26,96 19,84 I alt 3 tons 1 tons *) Indhandling foretaget til Royal Greenland. 1) Indhandling foretaget til indhandlingsskibet “Nuka Polar”. I Aasiaatområdet startede krabbefiskeriet først i 1996, og den totale indhandling låpå 112 tons. Tabel 4.3 viser indhandlingen til Aasiaat fordelt på måneder. Den samlede samlede fangst af krabber i Disko Bugt 1996 var således 28$ tons. Juli 0,074 Oktober 1,61 November 76,25 December 34,05 Grundet manglende oplysninger vedrørende fangststed har det ikke været muligt at analysere fiskeriets udbredelse i Disko Bugt for årene 1992, 1993 og 1996. I Bilag 3, figur i og 2, ses krabbefiskeriets udbredelse i 1994 og 1995. fiskeriet var begge år primært koncentreret i indenskærsområdet øst for Qeqertarsuaq. 11995 ekspanderedes området til syd for Qeqertarsuaq samt i Kangerluk. Måned 21,30 49 tons 258 tons 176 tons Tabel 4.3. Indhandting af krabber (tons) fordelt på måneder, Aasiaat 1996. Måned 1996 Ialt ll2tons 18 Tabel 4.4 viser den totale fangst (indhandling), indsats, CPUE og TAC i Qeqertarsuaq for henholdsvis 1994 og 1995. Ud fra det eksisterende datamateriale har det ikke været muligt at estimere biomassen og udnyttelsesraten baseret på Lesliemetoden (Dawe et. al., 1993; DeLury, 1947; Delury, 1951; fletcher et. al., 1990; Hoenig et. al., 1992; Leslie & Chifty, 1952; Leslie & Davis, 1951; Miller & Mohn, 1993; Mohn & Elner, 1987) for årene 1992, 1993 og 199’6i Qeqertarsuaq området samt for 1996 i Aasiaatområdet. Tabet 4.4. fangst og indsats i Qeqertarsuaq 1994 og 1995. Udnyftelses rate 1) TAC baseret på undersøgelser foretaget af Andersen (1993). 2) Indsatsen beregnet ud fra antagelsen om, at der har været anvendt 50 tejnerpr. indhandling. 3) fangst (kg) pr. tejne. Middelværdi for hele året. Den totale tilgængelige biomasse i Qeqertarsuaq 1994 ka&uleret ud fra Lesliemetoden (se bilag 3., tabel 1) var 49 tons med 95% confidensintervaller på 25 tons og 220 tons. ; r = 0,84. Udnyttelsesraten af den tilgængelige biomasse var samme år 79%. 11995 var den tilgængelige biomasse 25$ tons med 95% confidensintervaller på 110 tons og 1967 tons; r2 = 0,94 og en udnyttelsesrate på 94%. År 1994 1995 Vejledende kvote Ingen kvote - frit fiskeri Ingen kvote - frit fiskeri TAC 821 tons $21 tons’ Total fangst 49 tons 258 tons Indsats i alt 10.550 tejner 2) 103.300 tejner 2) CPUE 2,23 3) 1,1 3) Initial biomasse 62 tons 275 tons 79% 94% 19 .5. Sammenfatning - krabbefiskeriet ved Vestgrøntand fra 1992 tit 1996 Fiskeriet efter krabber begyndte i 1992 i området ved Qeqertarsuaq og har siden bredt sig til Aasiaat, Sisimiut og Nuuk. Siden 1992 og frem til 1995 er den samlede indhandling af krabber øget fra 2,6 tons til 998 tons. 11996 blev den samlede indhandling af krabber langs vestkysten reduceret med 18% til 817 tons. Årsagen til nedgangen i indhandlingsmængden af krabber fra 1995 til 1996, skyldes dels reduktion afindhandlingen (fangsten) i Nuuk området, hvor fangsten blev reduceret med 86%, dels reduktion i sæsonen for fiskeriet efter krabber. Mtabel 5.1 fremgår den samlede indhandling af krabber langs hele Vestgrønland fordelt på byer i perioden 1992 til 1996. Siden 1995 er de største fangster af krabber taget i NAFO Div. IB, med 514 tons og 531 tons i henholdsvis 1995 og 1996. Fangsteme i NAFO Div. IB omfatter fiskeriet i henholdsvis Sisimiut ogAasiaat. Det største krabbefiskeri er siden 1995 foregået i området omia-ing Sisimiut, og i 1996 udgjorde indhandlingen i dette område 51% af den samlede fangst langs hele vestkysten. Tabet 5. L Indhandling af krabber (tons) fordelt på byer i perioden 1992 tit 1996. År 1992 1993 1994 1995 1996 Indhandlingssted Nuuk 226,1 32,3 Sisimiut 14,4 514,3 419,3 Aasiaat 111,9 Qeqertarsuaq 2,6 1,2 49,1 257,7 175,9 Forsøgsfiskeri 77,2 Fangst i alt 3 tons I tons 64 tons *) Forsøgsfiskeri efter krabber i Maniitsoq, Paamiut, Qaqortoq og Nanortalik 1996 (Burmeister &Mathiassen, 1996). 998 tons 817 tons Antallet af aktive kuttere/joller i krabbefiskeriet i Grønlandudgjorde i 1996 ca 55, heraf var 16 i Sisimiut, 15 i henholdsvis Aasiaat og Qeqertarsuaq og 9 i Nuuk. I alt blev kun 16% af de i alt 33$ licenser, som blev udstedt til fiskeriet dette årudnyttet. 11995 forløb sæsonen for krabbefiskenet over hele året i Sisimiut og Qeqertarsuaq, mens den først startede i maj i Nuuk. Året efter, i 1996, var sæsonen reduceret til perioden fra juni til december i Sisimiut og Nuuk. Indhandlingsanlæget i Aasiaat åbnede i efteråret 1996, og det egentlige krabbefisken her foregik i perioden oktober til december. I Qeqertarsuaq foregik indhandlingen til “Nuka Polar” fra oktober til december. 20 Tabel 5.2. Indhandling fangs(), indsats (antal tejner) og C’PUE (kgpr. tejne,). Område Nunk Sisimiut Qeqertarsuaq År 1995 1996 1995 1996 1995 1996 Fangstialt» 226 32 514 419 258 176 1ndsats2 39,3 9,2 59,4 58,4 103,3 7 CPUE3 5,3 35 8,9 7,7 1,1 ? 1) fangst i tons. 2) Indsats (antal tejner, hvor det forudsættes at der er anvendt 50 tejner i gennemsnit pr. indhandling) i 1.000 stk. 3) CPUE (kg pr. tejne). Middelværdi for hele året. Der synes at være rimelig god overensstemmelsemellem fangsten og indsatsen. I 1996 forekom et fald på 2% i indsatsen i forhold til 1995 ved Sisimiut, og den totale indhandling reduceredes. med 18%. Dette hænger sammen med en reduktion i fangstraten, CPUE, hvilke kan skyldes flere faktorer. En mulig forklaring kan være en større forekomst af bløde krabber i fangsterne. Endvidere har der været ti sket på en “jomfruelig bestand” i 1994 og 1995, hvilket vil sige at der.. er ti sket på en opsparet bestand, hvorfor udbyttet pr. tejne derefter må forventes at blive reduceret. Hvorvidt dette er en vedvarende tendens, eller om der kan forventes en stabilisering afCPUE, et på nuværende tidspunkt og på baggrund afdatamaterialetumuligt at konkludere med sikkerhed. Lige som tidligere nævnt i rapporten bygger CPUE-beregningerne på estimater med stot usikkerhed, hvorfor fangstraterne for de respektive områderkun skal betragtes som tendenser. Dçt bør endvidere påpeges, at fangstraten varierer meget fra lokalitet til lokalitet inden for hver afcjç fire områder, samt at de opgivne værdier i tabel 5.2 er gennemsnitsværdier for hele området og hele året. Et eksempel på en sådan variation kan gives fra Sisimiut området hvor CPUE i “udenskærs” området varierer fra 5 til 26 kg krabber pr. tejne og i Ikertoq fra 4,4 til 6,9 kg pr. tejne. 11996 blev der endvidere, i forbindelse med et forsøgsfiskeri fisket krabber i områderne ved Maniit-soq, Paamiut, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik. Resultaterne fra dette forsøgsfiskeri er medtaget i denne rapport for at give et overblik over hvor mange tons krabber, der blev fisket i 1996. For yderligere informationer om forsøgsfiskeriet kan der henvises til rapporten “Forsøgsfiskeri efterkrabber (Chionoecetes opilio) ved Maniitsoq, Paamiut, Nanortalilc, Narsaq og Qaqortoq 1996”. I områderne Maniitsoq, Paamiut og Sydgrønland (Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik) ligger de gen nemsnitlige værdier for CPUE fra 0,7 til 7,3 kg krabber pr. tejne. Resultaterne er opnået under forsøgsfiskeriet efter krabber i 1996 (Burmeister & Mathiassen, 1996) og er angivet i tabel 5.3. I hver af de tre områder blev der primært fisket på “jomfruelige” bestande. Det må forventes at fangsten pr. tejne reduceres med tiden, idet der under forsøgsfiskeriet har været fisket på en opsparet bestand. Hvor store reduktionen i fangstraten kan ikke vurderes med sikkerhed. 21 Tabel 5.3. Indhandling (fangst), indsats (antal tejner) og CFUE (kgpr. tejne) i Maniitsoq, Paamiut og Sydgrønland 1996. Område Fangst’ Indsats CPUE 3) Maniitsoq 25,2 8,130 3,2 Paamiut 48,8 8,117 7,3 Sydgrønland 2,4 2,357 0,7 1) Fangst i tons. 2) Indsats (antal tejner, hvor det forudsættes at der er anvendt 50 tejner i gennemsnit pr. indhandling) pr. 1.000 stk. 3) CPUE (kg pT. tejne). Middelværdi for hele året. 22 6. Konklusion Krabbefiskeriet langs Vestkysten er koncentreret omkring Sisimiut og siden 1995 er den største andel af den samlede krabbefangst fisket og indhandlet i dette område. I de øvrige områder ligger fangsten og dermed mdhandlingen betydeligt lavere end i Sisimiut c)m rådet. De lavere fangster skyldes ikke nødvendigvis, at bestanden ermindrei disse områder, men de kan forklares ud fra et mindre aktivitetsmveau her. Derudover spiller andre faktorer ind, såscm at fiskeriet i Aasiaat først startede ultimo 1996, at fiskeriet i området omkring Qeqertarsuaq primært foregår med joller, hvilket sætter naturlige begrænsninger for indsatsen. På baggrund af oplysninger fra de biologiske undersøgelser der er foretaget indtil 1996 langs Grønlands vestkyst, samt oplysningerne fra Grønlands Statistik, synes der at være mulighed for at videreudvilde det kommercielle krabbeflskcri i områderne Disko Bugt, Sisimiut, Nuuk og Paamiut. Ønskes fangstmængdeme øget, er det usikkert om disse kan hentes indenskærs i endnu ikke undersøgte/udnyttede ijorde. Det mest sandsynlige vil nok være at søge nye områder udenskærs, skønt oplysninger vedrørende forekomst og bestandsstørrelse er yderst sparsomme. fangstrateme, med forbehold for de i rapporten nævnte usikkerheder, synes dog at varierer inden for de nævnte områder. Lignende variationer er konstateret ud fra de biologiske undersøgelser. På nuværende tidspunkt må det dog koniduderes, at de bedste fangster pr. tejne opnås i områderne ved Sisimiut, Kangaatsiaq, Paamiut, Nuuk og i dele afDisko Bugten (Andersen, 1993; Burmej. ter & Mathiassen, 1996; Burmeister, 1997). Grundet manglende oplysninger om indsatsen fra det kommercielle krabbefiskeri, kan fangsfrateme herfra endnu ikke anvendes til et standardjsert indeks. Derudover erdet næppe realistisk at vurdere en eventuel reduktion i fangstrateme. Vurde ringer af en sådan karakter kræver et kontinuerligt fiskeri inden for hvert af de beskrevne områ der, samt tidsserier baseret på logbogsoplysninger. De angivne CPUE-værdier i denne rapport skal derfor, som før nævnt, kun opfattes som vejledende. På baggrund af de oplyste fangstmængder for hvert afområdemes, synes der ikke på nuværende tidspunkt at være uhensigtsmæssige effekter på krabbebestanden som følge af det kommercielle fiskeri. Inden for hvert af områderne ligger de oplyste fangstmængder /indhandlingsmængder under den biologiske anbefalede fangstmængde. Dog erdet ukendt, hvor stor en andel af fangsten der kasseres inden indhandlingen, enten som følge af, at krabbeme er bløde, eller de er under mindste målet eller sekundakrabber. Overlevelsesraten blandt genudsatte bløde krabber er gene relt meget lille, dog øges overlevelsen, hvis de håndteres og genudsættes meget forsigtigt. Sam menholdt med erfaringer fra det canadiske krabbefisken anbefales det, at fiskeriet i perioden omkring krabbemes skalskifie lukkes, når andelen af bløde krabber i fangsten overstiger 20%. Denne form for regulering sikrer i noget omfang, at mortaliteten blandt disse meget sårbare krabberreduceres og derudover sikres de nye rekrutter (de hanner der har sidfiet skal i foråret og som først vil indgå i fiskeriet det følgende år). 23 for at kunne give en tilfredsstillende vurdering af krabbefiskeriet og hvilken effekt det kommercielle fisken har på bestanden, er det nødvendigt at kende fangstens størrelse og den samlede indsats (antal anvendte tejner). Ved en fortsat kommerciel udnyttelse afkrabberessour ceme i Grønland vil det være yderst hensigtsmæssigt at indføre logbøger til fiskeriet, således at rådgivningen i fremtiden vil kunne bygges på: - et standardiseret indeks for fangstrater i det kommercielle fiskeri beregnet ud fra logbøger, - biomasseopgørelser afbestandene på baggrund af biologiske undersøgelser og - rekrufteringsestimater påbaggrund afstørrelsesog kønssammensætning i bestanden vurderet ud fra biologiske undersøgelser og stikprøver fra det kommercielle fiskeri. . _________ 24 7. Referencer Andersen, M. (1992) foreløbig vurdering afkrabberessourcen i udvalgte områder ved Vestgrønland. Grønlands Fiskenundersøgelser. April 1992. Grønlands FiskenundersøgelserNuuk. l4pp. Andersen, M. (1993) Krabber og Krabbefiskeri ved Vestgrøriland. Teknisk rapport fra Grønlands fiskeriundersøgelser. 49pp. Andersen, M. (1994) Krabbearbejdet ved Grønlands fiskeriundersøgelser i 1994. Resultater og status. Rapport fra Grønlands fiskeriundersøgelser, december 1994. Grønlands fiskenundersøgelser Nuuk. $pp. Burmeister, A. (1997) Bestandsstatus af krabber (Chionoecetes opilio) ved Vestgrønland 1997. Teknisk rapport BL 13, marts 1997. Grønlands Naturinstitut. 27pp. Burmeister, A & Mathiassen, E (1996) Forsøgsfisken efter krabber (Chionoecetes opiho) ved Manutsoq, Paamiut, Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq. Grønlands Naturinstitut, december 1996. 38 pp. Dawe, E., Hoenig, J. and Xu, X. (1993) Change-in-Ratio and index-Removal Methods for Population Assessment and thir Applicatio to Snow Crab (Chionoecetes opilio). Can. I. Fish. Aquat. Sci. 50: 1467-1476. DeLury,D.(1947) On the estimation ofbiological populations. Biomeb-ics 3: 145-167. DeLury,D.(1951) On the planning ofexpenments for the estimation offish populations. J. Fish. Res. Bd, Canada 8(4): 2$ 1-307. Fletcher, W., Brown, I. and fielder, D. (1990) The use of standard and inverse Leslie expenments to estimate the abundance of the coconuts crab (Birgus lafro) in Vanuatu. fishenes Research 9: 317-324. Hoenig, J., Dawe, E. and Taylor, D. (1992) Leslie analysis of commercial snow crap frap data: a comparative study of catchability coeffi cients. International Council for The Exploration of the Sea ICES CM. 1992/K:34 Ref. D, 18. Leslie, P. and Chitty, D. (1952) The estirnation ofpopulafion parameters from data obtained by means of the capture-recapture meffiods. I. The maximum likelihood equations for estimating the death-rate. Biometrika 38: 269-292. 25 figur 2. fangst af krabber i Sisimiut I996fordettpåfeltkoder. Tallene iparentes angiver hvor mange indhandlinger der er rapporteret for den enkelte ftltkode. Tallene angiver den totale oplyste fangsbnængde pr. felt kode. Derudover mangler der oplysninger om feltkoder affangst på 44.762 kg krabber. 32 Tabel 1. fangst og indsats for krabbefiskeriet i Sisimiut 1995. 2 ugers periode Indsats Kumuleret indsats CPUE (kg/tejne) fangst (kg) Kumuleret fangst (kg) Estimeret biomasse (kg) 2/1-15/1 400 400 7,63 3.051 3.051 381.375 13/3-26/3 600 1.000 10,87 6.523 9.574 543.583 27/3-9/4 600 1.600 13,64 8.186 17,760 682.167 10/4-23/4 200 1.800 9,18 1.835 19.595 458.750 24/4-7/5 1.200 3.000 8,27 9.918 29.513 413.250 8/5-21/5 900 3.900 8,37 7.531 37.044 418.389 22/5-4/6 2.000 5.900 8,35 16.706 53.750 417.650 5/6-18/6 1.500 7.400 7,77 11.655 65.405 388.500 19/6-2/7 2.800 10.200 9,07 25.388 90.793 453.357 3/7-16/7 2.650 12.850 10,88 28.824 119.617 543.849 17/7-30/7 4.900 17.750 9,16 44.880 164.497 457.959 31/7-13/8 4.500 22.250 10,03 45.122 209.619 501.356 14/8-27/8 3.900 26.150 9,76 38.080 247.699 488.205 28/8-10/9 3.700 29.850 7,96 29.446 277.145 397.919 11/9-24/9 3.600 33.450 7,62 27.415 304,560 380.764 25/9-8/10 4.900 38.350 7,69 37.678 342.238 384.469 9/10-22/10 4.950 43.300 8,58 42.485 384.723 429.141 23/10-5/11 4.700 48.000 9,47 44.528 429.251 473.702 _6/11-19/11 2.900 50.900 10,95 31.766 461.017 547.690 20/11-3/12 2,900 53.800 6,68 19.359 480.376 333.776 L/12-17112 3.500 57.300 6,46 22.603 502.979 322.900 _18/12-31/12 2.100 59.400 5,41 11.359 514.338 270.452 .1 .û — ‘ r2 Tabel], fangst og indsats for -abbefiskeriet i Sisimiut 1996. 2 ugers periode Indsats Kumuleret indsats CPUE (kg/tejne) fangst (kg) Kumuleret fangst (kg) Estimeret biomasse (kg) i 7/6-30/6 50 50 15,36 768 768 1.220.704,3 1/7-14/7 4.250 4.300 6,21 26.393 27.161 493.536,3 15/7-28/7 4.300 8.600 9,72 41.775 68.936 772.088,8 29/7-11/8 6.200 14.800 7,18 44.536 113.472 570.872,1 12/8-25/8 6.800 21.600 7,47 50.804 164.276 593.756,3 26/8-8/9 4.400 26.000 4,96 21.812 186.088 393.969,1 9/9-22/9 4.100 30.100 5,58 22.861 208.949 443.129,5 23/9-6/10 4.900 35.000 7,90 38.731 247.680 628.176,8 7/10-20/10 5.300 40.300 8,08 42.803 290.483 641.826,5 21/10-3/11 5,500 45.800 7,02 38.590 329.073 557.611,1 4/11-17/11 3.000 48.800 7,06 21.173 350.246 560.893,5 18/11-1/12 3.500 52.300 6,40 22.402 372.648 508.672,2 2/12-15/12 2.500 54.800 7,53 18.828 391.476 598.526,6 16/12-29/12 3.600 58.400 7,72 27.788 419.264 613.442,8 Bilag 3 III MAI I I — LN EEEZ I —————— — LI c c LS —————————————————- N LP “SS ‘ , - I, _._ LN —ç . —- ——— — LL LK L ) :,‘.i «;Es:• 4 i j4 ‘J LJ ,‘— (27) ———- - —- - -————- - - - \ LH - —cm (2 — eqe tarsi aq ,T liss — — LG (1) tO) — — - - — — ———-:———————————-- ———----—— z LE ÇS LO — — — — ———- — LB ———— t ——— - 12 13 14 15 16 17 18 l9 2 3 24 25 2 27 30 31 32 figur 1. fangst af krabber i Qeqertarsuaq 1994 fordelt på fettkoder. Tallene i parentes angiver hvor mange indhandlinger der er rapporteret for den enkelte feltkode. Tallene angiver den totale oplyste fangstmængde pr. feltkode. Derudover mangler der oplysninger om feltkoder affangst på 28.209 kg krabber. 36 I .1 .1 - Figur 2. fangst af krabber i Qeqertarsuaq 1995 fordelt på fettkoder. Tallene i parentes angiver hvor mange indhandlinger der er rapporteret for den enkelte fettkode. Tallene angiver den totale oplyste fangshnængde per feltkode. Derudover mangler der oplysninger om fettkoder affangst på 10.269 kg krabber. 37 Tabel 1. Fangst og indsats for krabbefiskeriet ved Qeqertarsuaq 1994. 2 ugers periode Indsats Kumuleret indsats CPUE (kg/tejne) Fangst (kg) Kumuleret fangst (kg) Estimeret biomasse (kg) 11/7-24/7 350 350 0,89 310 310 46078 25/7-7/8 600 950 0,90 538 848 4664,8 8t8-21/8 650 1.600 2,00 1.300 2,148 10.404,7 22/8-4/9 1.050 2.650 5,63 5.910 8.058 29.281,9 5/9-18/9 850 3.500 9,45 8.033 16.091 49.165,5 19/9-2/10 1,450 4.950 6,69 9.698 25.789 34.794,9 3/10-16/10 1,300 6.250 4,56 5.922 31.711 23.598,8 17/10-30/10 1,500 7.750 5,10 7.647 39.358 26.521,7 31/10-13/11 1,550 9,300 4,38 6.794 46.152 22.803,2 14/11-27/11 850 10.150 1,73 1.469 47.621 8.990,9 28/1 1-11/12 350 10.500 3,99 1.397 49.018 20.764,9 12/12-25/12 50 10.550 0,02 I 49.019 104,1 .a .a - 2 ugers periode Indsats Kumuleret indsats CPUE (kg/tejne) Fangst (kg) Kumuleret fangst (kg) Estimeret biomasse (kg) 16/1-29/1 2.000 2.000 1,38 2.768 2.768 72.023,7 30/1-12/2 6.850 8.850 1,75 12.011 14.779 91.248,9 13/2-26/2 12.000 20.850 1,38 16.505 31.284 71.577,0 27/2-12/3 13.050 33.900 1,68 21.865 53.149 87,192,3 . 13/3-26/3 7.500 41.400 1,44 10.773 63.922 74.750,6 27/3-9/4 2.900 44.300 1,38 3.995 67.917 71.689,9 19/6-2/7 600 44.900 3,49 2.094 70.01 i 181.620,4 3/7-16/7 2,200 47.100 2,88 6.336 76.347 149.875,9 17/7-30/7 4.100 51.200 2,99 12.270 88.617 155.739,9 31/7-13/8 4.650 55.850 3,12 14.489 ‘ 103.106 162.152,9 14/8-27/8 5.600 61.450 3,47 19.435 122.541 180.607,5 28/8-10/9 6.650 68.100 3,21 21.362 ‘ 143.903 167.170,5 11/9-24/9 5.000 73.100 2,68 13.380 157.283 139.259,7 25/9-8/10 4.750 77.850 2,65 12.568 169.851 137.692,9 9/10-22/10 8.850 86.700 3,03 26.821 196.672 157.714,3 23/10-5/11 5.100 91.800 2,91 14.818 211.490 151.202,4 6/11-19/11 3.650 95.450 2,86 10.452 221.942 149.020,4 20/1 1-3/12 2.350 97.800 4,46 10.481 232.423 232.099,5 Tabet 1. fangst og indsats for krabbefiskeriet i Qeqertarsuaq 1995. t 4/12-17/12 18/12-31/12 2.800 10.0600 3,81 10.670 243,093 198.310,4 2.700 10.3300 5,43 14.650 257.743 282.366,5