Lomviefangst i Grønland 1993. Technical Report No. 2

Titel Lomviefangsti Grønland 1993 4 Forfatter Alex Sand Frich Serie: Teknisk rapport nr.2, Februar 1997 j. Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Natpjflstitut, Forsidefoto: Polarlomvie Uria tomvia, Hakluyt Ø, august 1996. Fotograf: Alex Sand Fnch ISBN: 87-90024-18-4 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk Tlf. (+299)2 1095 Fax. (+299)2 59 57 Lomviefangst i Grønland 1993 af Alex Sand Fricli Teknisk rapport nr. 2, Februar 1997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Eqikkaaneq Ulloq 1. januar i 993-imiit atortuulersumikNamminersomerullutilc Oqartussat nuna tamak kerlugu pisanik nalunaarsuisameq nutaamik piniarnennut allagartaqartitsilemikkut atuuti lersippaat. Taamaalilluni Kalaallit Nunaanni siullermeersumilc ilaatigut timmissanilc imar miunikpisanik paasissutissanik ataavartumik nuna tamakicerlugu katersuineq pilersinneqar poq. Ulloq 1. januar 1995 matuma siomatigut Kalaallit Nunaanni Aalisakkanik Misissuiso qarfiup nunatsinut nuunneqarneranut atatillugu Pinngortitaleriffik pilersinneqarpoq. Pisut taakku marluk ilaatigut kinguneraat Kalaallit Nunaanni timmissanik imarmiunik isumal luutit kukureqarnikkut inuiaqafigilnnullu pingaaruteqameipaat ingerlaavartumik nalunaar someqamissaannut nakkutigineqamissaannullu tunngavissaqalemera. Taamatut suliniuteqamikkut anguniagaavoq Kalaallit Nunaanni timmissanilc imarmiunik isumalluutit pisaasartut nakkufigineqarnissaannut periaasissanik suussusiliisoqarnissaa taamaalillunilu appanik isumalluutit iluaqutigineqamerannik ataavartumik nakkutilhiinissaq aallartillugu. Suliniutit aningaasalersomeqarput Danmarks Arktiske Miljøprogramip “MIKA”-p, Avatanglisinut Nulcissiuuteqamermullu Ministeriaqarfik, ataani, ulduni marlun ni kalaallit/qallunaat ataatsimut suliniuteqarnerannut ilaatillugu: Kataaltit Nunaanni tim missanik imarmiunikisumalluutit natunaarsorneqarneratpisortaniltu aqunneqarnerat. Suliniuteqarnflckut pingaamerutillugit angusaasut ukuupput: - timmissanik imarmiunik isumalluuüt pisaasartut naldcutigineqamissaannut periaa sissat suussusilemeqarput. - periaaseq taanna aaflaavigalugu appatarineqartaftunik ataavartumik naldcufflllineq aaliartinneqarpoq, tassa 1993-imi pisanik naliliisarluni misissuisoqarsimammat. Nalunaarusiaq arfinilinnik immikkoortortaqarpoq. Immikkoortortat siulliat naatsumik aal laqqaasiussaavoq immikkoortortallu aappaat periaatsinik atomeqarsimasunik takussutissa tut ilusilerlugu eqilclcaanemlluni. Immilckooftortat pingajuat siulequtsiussatut immikkoor tortaavoq appanik isumafluutit fflersomeqamissaannut, iluaqutigineqarnissaannut iluaquti gineqamerisalu nakkutigineqamissaannut naatsumik innuftaasutigut malemagassatigullu tunngavissanik allaaserinninnemsoq. Jmmikkoortortat sisamaatpiniamermut allagartaqartit sinermik pisanillu nalunaarsuinermik (Piniameq) periaatsinik naliliinerugallartoq, tassani periaatsip sanngeequtai qulaarniameqarsimaliutilç taamaaliomildcut Piniamerup pisanik nakkutilleeriaaseqamennut atatillugu atomeqarsinnaassusia naliliivigisinnaajumaliugu. Immikkoortortat tallimaat 1993-imi Kalaallit Nunaanni appatarineqartunik naliliisarluni misissuineruvoq tamatumunngalu peqatigitillugu appatarineqartartut nalihiisarluni misis someqarnissaannik aaflartitsinerulluni. Immikkoortortat kinguffianniittut tassaapput uumas susihit misissomeqarnissaannut siunnersuutit aamma Piniamerup allanngortinneqamissaa nutliluarslissuteqarfiginissaanut siunnersuutaallutilc, kiisalu Piniarnenni taamatullu nalu naarsuinermi timmissat naggueqatigiit ahlat ilanngunneqamissaannik siunnersuutaallutik, tassa taamaaliomildcut ilaatigut ulduni amerlasuuni pisortat ingerlatsinerannut tunngavissat pitsanngoriarfissinnaajumallugit. Piniamerup naliiivigineqaqqinnera tunngavigalugu nalillisoqarpoq Kalaallit Nunaanni tim missanit imarmiunit isumalluutit pingaamerpaat pisaasartut nakkutigineqamerannut periaa seqalemissamut atatilluguperiaaseq taanna atomeqarsinnaasoq. Naliliisoqarporli pisarine qaitartunik kisitsisitigut paasissutissat pisaasartut amerlassusilemissaannut angunialdcamut pingaaruteqassusiannut piniartut piniamermilc ingerlataqartut, piniamermik ahiagartamut alciliisartut pisaminnillu nalunaaruteqartartut amerlassusiat apeqqutaaqisoq. Taamaammat inemiliisoqarpoq nakkutilliineq kisitsisinik tunngavissanilc tunngaveqartariaqartoq piniar nennut allagartat aammapisanik nalunaaruteqartarneq aallaavigalugit naatsorsuilluni nunap immilckoortuldcuutaarlugit imminnut ataqatigiinngitsunik pisat amerlassusiinik misissuiner nik tapertalerlugu, tassami piniartut pisaminnik nalunaarutiginniftartut amerlassusiat nunap ilaani assigiinngitsuni assigiildcunanngimmat. Naliliinenni inemiffineq tunngavigalugu 1993-imut pisanik kisitsisitigut paasissutissat aal laavigalugit appanniameq nakkutigineqaleipoq. 1 993 -imi KalaallitNunaanni tamanni appat katillugit i 94.984-it pisarineqarsimasutut nalunaarutigineqarput, taaldcu 99,9 %-iisa missaat tassaallutilc Issittup appai Uria tomvia, Imarpiup Atlantilcup appai Urla aatge 0,1 %-it missaanniillutik. Ukiup qaammatisiuteqarfiusup affaani siullermi kingullemiilu pisat assi gilinmik agguataarsimapput. Nalilemeqarpoq pisarineqartut 10 %-iinit ikinnerusut aasaa nerani Kalaallit Nunaanni manniliortartut immildcut eqqortaraat, tassami pisanneqartartut uldup qanoq ilineranut nunamilu sumi pisaasimanerannut agguaraanni takuneqarsinnaam mat appat 85 %-iisa missaat ukiukkut Kalaallit Nunaata Kitaani Qeqertarsuup Tunuata kujataani pisarineqartartut. Taamaattorli Kalaallit Nunaanni timmissat piaqqiortut Kalaallit Nunaanni ukiukkut pisarineqartartut qassiunersut ilisimaneqanngilaq. Appanik pisarineqartartunik kisitsisitigut paasissutissat atorsinnaassusiisa ihmanarsisippaat immaqa Nuummi I1loqqortoonniunilu appat pisarineqartut 50 %-ii ataallugit 1993-imi nalunaamtigineqarsimassasut taamatullu Kalaaffit Nunaata Kitaani -nunaqarfmni ataasiak kaani pisanik nalunaarutigineqartunit iluanaamiutigalugit tunisat amerlanerussallutik. Ta manna isumaqarpoq nuna tamakkerlugu 1993-imi appatarineqartutut 194.984-it pisoftati goortumik nalunaarutigineqartut upperineqarpa11aartariaqassanngitsut massa angusarine qartut eqqarsaatigalugit najukkani pissutsinik pissuteqarsùuasinnaagaluartut. Ataatsimut naliliineq imaappoq appat uumaannamissaat ulorianartorsiortinnagu anneftu nerpaamik iluaqutigineqarnissaannut periarfissat Piniamemp pilersinneqameratigut pitsan ngoriaateqarsimasut, tassa Kalaallit Nunaanni appanniamenip nunap suani aamma uldup qanoq ilinerani agguataarsimanera pitsaasumik takussutissaqalennat. Taamaaftorli kalaaffit appatarisartagaasa tamarmiusut amerlassusiat ilisimaneqanngittuarsinnarpoq, tassami suli pisanik kisitsisitigut takussutissat ataatsimut atomeqarnissaannut tunngavissaliisoqarsi manngimmat. Appat manniliortartut aamma appat pisarineqartartut pilugit maannakkut ilisimasat aallaavigalugit naliliisoqarpoq Kalaallit Nunaata Kitaani manniliortarflit kuja taani Paamiuniit Upemaviup kujasissortaanut (73°N) kiisalu Kaiaallit Nunaata tunuani manniliortarifit immildcut sissuemeqamissaat pisariaqartinneqartoq. Tamatumunngapeqati gitillugu nalilemeqarpoq appatarineqartaftunik misissuinerit taamatuliu pisanik killilersuu taasunik maliftarisassaqartitsinildcut aqutsinerusinnaasut ukiup qaammatisiuteqarfiusup affaani siullermi tamaklunani iluaquteqamennut immildcut sammitinneqartariaqaftut, tassa tamakkunani pisarineqartartut appanik nungusaataanerpaajusutut isumaqarfigineqarmata. 1993-imi appatarineqartunik naliliisarluni misissuineq tunngavigalugu Pinngoftitaleriffim mut siunnersuutigineqarpoq kulturildcut inuiaqatigiiussutsimilu timmissanik imanniunilc isumalluutinik pingaamerpaanik iluaquteqameq siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu naldcutigineqalissasoq nalunaarsueriaatsimi pilersaarusiat maldcu ilanngunneqamerisigut: - Kalaallit Nunaanni manniliortarfinni allanngoriartomerit ingerlaavartumilc nalu naarsuiffigisarlugit. - Pisat utoqqaassutsimikkut katitigaanerat ingerlaavartumik misissuiffigisarlugu. - Timmissanik imamiunik isumalluutinik pisarineqartartut nakkutigineqamissaan nut nalunaarusiami periaasissatut siunnersuutigineqartunik naleqqussaajuarluni. - Kalaallit Nunaata Kitaani ukiukkut timmissat amerlassusii agguarsimanerilu misissuiffigisarlugit. - Timmiaqatigiit manniliortaftut ataasiakkaat ulduunerani siammarsimanerisa nuut tamerisalu paasùieqamissaannut iluaqutaasinnaasunik misissuiffigalugit, taamaa liomildcut timmiaqatigiit ataasiakkaat ukiuunerarn pisaasartut qassiussusii pitsaa nenisumik naliliivigisinnaajumallugit. - Nerisassaqamiamermildcut isumafluutaat kinguaassiortamerannilu pissutsit misis suiffigalugit. Timmissat imarmiut isumalluutit piniagaanerannik nakkutihiinissamut periaatsit naleqqus sameqartamerannut atatillugu Aalisarnennut, Piniamennut Nunalerinennullu Pisortaqar fimmut kaammattuutigineqarpoq: - siunissami piniamennut allagartaqartitsinildcut pisanillu nalunaarsuisamildcut paa sissutissatpissarsiarineqarsinnaalissasut kisitsisinik tunngaviusussatat siunnersuu tigineqartunilc imaaliinnarlugu naatsorsuisoqarsinnaanngorlugu. Kiisalu Aalisamermut, Piniamermut Nunalerinermullu Pisortaqarfimmut Pinngortitalerif fimmullu suleqatigiissutissatut kaammattuutigineqarpoq: Kalaallit Nunaanni sumiiffiit naleqquttut toqqameqassasut tamakkunani nunap immilckoortukkaarlugit imminnut atanngilsunik pisat amerlassusä misissomeqaf sinnaanngorlugit, tamaldcu tunngavigalugit pisanik kisitsisitigut paasissutissat nalingat pisat amerlasusissaannut anguniagassatut ataatsimut naliliivigineqarsin naaqqullugu. Resumé Med virkning fra den 1. januar 1993 indførte Grønlands Hjemmestyre et landsdækkende fangsfregistrëringssystem samtidig med et nyt jagtbevissystem. Dermed blev der for første gang etableret en regelmæssig landsdækkende indsamling af fangstdata på bl.a. havfiigle i Grønland. Den 1. januar 1995 blev Grønlands Naturinstitut oprettet i sammenhæng med hjemtagelse af det nu tidligere Grønlands fiskeriundersøgelser. Disse to forhold bevirkede bl.a., at der blev skabt grundlag for at etablere en regelmæssig monitering og overvågning af de kulturelt og samfundsmæssigt vigtigste havfugle-ressourcer i Grønland. Formålet med dette projekt har været at definere et system til overvågning af høsten af havfiigle-ressourceme i Grønland og derpå igangsætte en regelmæssig overvågning af ud nyttelsen aflomvie-ressourceme. Projektet er finansieret under Danmarks Arktiske Miljøprogram “MIKA”, Miljøog Energiministeriet, som led i et 2-årigt fælles grønlandsk/dansk projekt: Monitering og forvaltning af Grønlands havfugle-ressourcer. De primære resultater af projektet er følgende: - et system til overvågning afh2ssten af havliigle-ressourceme er defmeret. - en regelmæssig overvågning af lomviefangsten er igangsat udfra dette system, idet der er foretaget en analyse af fangsten i 1993. Rapporten består af 6 afsnit Første afsnit er en kort indledning og andet afsnit er et resumé i oversigtsform af den anvendte metode. Tredje afsnit er et introducerende afsnit der kort beskriver befollcningsog regelgrundlaget for at beskytte, udnytte og kontrollere udnyttelsen af lomvie-ressourceme. Fjerde afsnit er en foreløbig evaluering afjagtbevisog fangstregi streringssystemet (Piniameq), hvor systemets svagheder er søgt afdækket, for der igennem at kunne vurdere Piniameqs anvendelighed i forbindelse med et system til overvågning af fangsten. Femte afsnit er en analyse af lomviefangsten i Grønland i 1993 og samtidig en igangsættelse af en regelmæssig overvågning aflomviefangsten. Sidste afsnit er anbefalin ger til biologiske undersøgelser og forslag til ændringer/justeringer af Piniameq, samt forslag om inddragelse af andre fliglearter i såvel Piniameq som moniteringen, for der igennem bl.a. at kunne forbedre forvaltningsgnmdlaget over en årrække. På baggrund af evalueringen af Piniarneq er det vurderet, at systemet kan anvendes i forbindelse med etablering af et system til overvågning af høsten af de vigtigste havfugle ressourcer i Grønland. Det vurderes imidlertid, at fangststatistikkens værdi som mål for fangstens størrelse er meget afhængig af andelen af aktive jægere, der indløserjagtbevis og rapporterer deres fangst. Konidusionen er derfor, at overvågningen bør baseres på forholds tal (nøgletal) beregnet udfra jagtbevisog fangstregistreringssystemet suppleret med regionvise uafhængige undersøgelser affangstens størrelse, idet andelen afjægere der rapporterer deres fangst muligvis er forskellig i forskellige dele af landet. På baggrund af evahieringens konklusion er der igangsat en overvågning af lomviefangsten med udgangspunkt i fangststatistikken for 1993. I alt blev der rapporterét fangst af 194.984 lomvier i hele Grønland i 1993, hvoraf Polarlomvie Uria lomvia udgør oa. 99,9%, mens Atlantisk lomvie Uria aatge udgør Ca. 0,1%. fangsteme er ligeligt fordelt mellem kalen derårets første og andet halvår. Det vurderes, at under 10% affangsteme specifik rammer de grønlandske ynglefugle i sommerhalvåret, idet fangstemes årstidsmæssige og geografiske fordeling viser, at Ca. 85% af lomvieme fanges om vinteren i Vestgrønland syd for Disko bugten. Andelenaf grønlandske yngleffigle i vinterfangsteme i Grønland kendes dog ikke. Den foreløbige validering af fangststatistikken på lomvier antyder, at måske mindre end 50% af lomviefangsten i Nuuk og Scoresbysund blev rapporteret i 1993, ligesom den kommercielle indhandling var større end den rapporterede fangst i enkelte bygder i Vestgrønland. Det betyder, at den officielt rapporterede fangst af 194.984 lomvier i 1993 i hele landet skal tages med nogen forbehold, omend resultaterne teoretisk kan være begrundet i lokale forhold. Den samlede vurdering er, at mulighederne for at udnytte lomviebestandene optimalt uden at true deres eksistens er forbedret med etableringen afPiniarneq, idet der er skabt et godt billede af den geografiske og årstidsmæssige fordeling af lomviefangsten i Grønland. Størrelsen af den samlede grønlandske lomviefangst er dog fortsat ukendt, idet der endnu ikke er skabt grundlag for en samlet validering af fangststatistildcen. Udfra den eksisterende viden om ynglebestandene og lomviefangsteme vurderes det, at der er særlig behov for opmærksomhed på ynglekolonieme i Vestgrønland fra Paamiut i syd til det sydlige Upernavik (73°N) samt i kolonieme i Østgrønland. Samtidig vurderes det, at såvel undersøgelser aflomviefangsterne som eventuelle fangstbegrænsende reguleringer særligt bør rettes mod udnyttelsen i disse områder i kalenderårets frste halvdel, idet disse fangster menes at belaste bestandene mest. På baggrund af analysen af lomviefangsten i 1993 foreslås det Grønlands Naturinstitut at etablere en langsigtet overvågning af udnyttelsen af de kultureltog samfundsmæssigt vig tigste havfugle-ressourcer ved at inddrage følgende programmer i et moniteringssystem: - regelmæssig monitering af udvildingen i de grønlandske ynglekolonier. - regelmæssige undersøgelser af alderssammensætningen i fangsteme. vedligeholdelse af det i rapporten foreslåede system til overvågning af høsten af havfiigle-ressourceme. undersøgelser af størrelsen og fordelingen af vinterbestandene i Vestgrønland. - undersøgelser der kan medvirke til at klarlægge de enkelte ynglebestandes udbredelse og migration i vinterhalvåret for derved bedre at kunne vurdere andelen af de enkelte bestande i vinterfangsteme. undersøgelser af føderessourcer og reproduktionsforhold. I forbindelse med vedligeholdelse af systemet til overvågning af høsten af havfugle ressourcerne anbefales det Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug (DFFL): - at data fra jagtbevisog fangstregisfreringssystemet fremover bliver tilgængelige på en form der umiddelbart tillader en beregning af de foreslåede forhoidstal (nøgletal). Endelig anbefales det DFFL og Grønlands Naturinstitut i samarbejde: - at udpege egnede repræsentative områder i Grønland hvori det vil være praktisk muligt at gennemføre regionvise uafhængige undersøgelser af fangstens størrelse for på den baggrund at kunne foretage en samlet validering af fangststatistikkens værdi som mål for fangstemes størrelse. Indholdsfortegnelsé 1. Indledning side 2 2. Metode resumé 3 2.1 Kort over Grønland 4 3. Grundlag for udnyttelse af lomvie-ressourcen i Grønland 5 3.1 Befoflcningsgrundlag 5 3.2 Lovgivning og administration 6 3.3 Jagtbevis & fangstregistrering 6 3.4 Jagtôg fredningsregler 8 3.5 Anvendelse aflomvier V 9 3.6 Jagtmetoder og transportmidler 9 3.7 Kontrolforanstaltainger 9 3.8 International aftale 10 4. Evalnering af fangstregistreringsog jagtbevissystemet 11 4.1 Registrerede fugle 11 4.2 Fangstrapportering, fangstregistrering ogjagtbevis 12 4.3 Antal jægere 1993-95 14 4.4 Antal fangsttilbagemeldinger 1993-95 15 4.5 Antal fangstrapporter med fangst 1993-94 (95) 16 4.6 Antal lomviejægere og antal rapporterede fangster aflomvier 1993-94 (95) 17 4.7 Vurdering & konklusion 18 5. Analyse af lomviefangsten i Grønland i 1993 19 5.1 Udnyttelsespotentiale og lomviebestande i Grønland 19 5.2 Lomviefangstemes fordeling i Grønland i 1993 21 5.3 Antal jægere i byer og bygder i 1993 23 5.4 Antal rapporterede lomviefangster i byer og bygder i 1993 24 5.5 Lomviefangsten i forhold til befolicningstal i 1993 25 5.6 Kommerciel indhandling i bygder og yderdistrilcter i 1993 25 5.7 Validering af den rapporterede lomviefangst i 1993 28 5.8 Sammenfatning 30 6. Anbefalinger 32 Litteraturliste 35 Bilag: Rapporteret lomviefangst pr. m.ned fordelt på kommuner ogjagtbeviskategorier, samt antal indløste jagtbeviser fordelt på erhvervsog fritidsjægere (3 sider). $ 3.4 Jagtog. fredningsregler Reglerne for fredning af og jagt på fugle samt anvendelse af fugle er fastlagt i: - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr.29 af 19. september 1989 om fredning affiigle i Grønland - samt veterinærbestemmelser i forbindelse med eksport. I alt 26 fuglearter må udnyttes i Grønland - heri inkluderet havteme, der kun må udnyttes ved ægsamling. Mie øvrige fuglearter der træffes i Grønland er totaifredede. fredningsfider ne er for langt de fleste arter fastsat udfra et overordnet princip om at alle fugle skal have fred i yngletiden. Dette princip er opfrldt med snævrest mulige margin, idet fredningsperio deme generelt er 1. juni - 15. august. D.v.s. fra æglægningstidspunkt til ungerne forlader reden. Fredningstiden for lomvier adskiller sig dog fra den generelle ftedningsperiode, idet fred ningstiden er geografisk opdelt, og lomvier må jages i ynglefiden i Nordog Østgrønland (tabel 2). Tabel 2: Fredninstider for lomvieri de enkelte kommuner. Område Nordgrønland Nordvestgrønland og Vest-; Syd-, og Sydøstøstgrønland Diskoregionen grønland Kommune Avanersuaq Upemavik Kangaatsiaq Ittoqqortoonnlit (Pituffik) Uummannaq Sisimiut Qeqertarsuaq (Kangerlussuaq) flulissat Maniitsoq Qasigiannguit Nuuk . Aasiaat Paamiut Ivittuut Narsaq Qaqortoq Nanoftalik Taslilaq Fredningstider Ingen fredning l.juni - 31. august 15. marts - 15. oktober Ingen fredning Kilde: Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 19. september 19$9 om fredning af fugle i Grønland. Jagt på lomvier er forbeholdt danske statsborgere med fast bopæl i Grønland, og jægere med fritidsjagtbevis må højst nedlægge 10 lomvier pr. jagttur. Indsamling aflomvieæg er forbudt. Det vides imidlertid at der stadig foregår indsamling af lomvieæg i såvel de østgrønlandske som nogle af de vestgrønlandske kolonier, omend omfanget er ukendt, ligesom der savnes dokumentation derfor. Under Landstingets forårssamling i 1996 afgav Landstingets Fredningsog Miljøudvalg en betænkning på baggrund af et forslag om regionvis kvotering af polarlomvier, hvori udvalget erkender, at de nuværende fredningsbestemmelser ikke er tilstrækkelige til at begrænse bestandsnedgangene aff.eks. polarlomvier og ederfugle. Udvalget foreslog derfor, at det stillede forslag inddrages i en igangværende revision af fttglebekendtgørelsen for derved at skabe en mere ligelig fordeling af mulige fangstdyr, og samtidig opnå en samlet begrænsning af og hensigtsmæssig udnyttelse af ederfugle, polarlomvier og andre fangstdyr. 3.5 Anvendelse af lomvier Lomvier må kun anvendes til menneskeføde og kan som hovedregel kun handles på brættet i bopælskommunen. Handel med lomvier på brættet er forbeholdt erhvervsjægere, mens fritidsjægere udelukkende må anvende lomvier til pnvatforbrug. Lomvier kan derfor ikke gøres til genstand for erhvervsmæssig handel, produktion eller nedfiysning. Landsstyret kan dog efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse give tilladelse til en begrænset erhvervsmæssig produktion (kommerciel indhandling) i bygder og yderdistrikter. Siden 1989 er der givet dispensation til en samlet indhandlingskvote afbøjst 25.000 lomvier pr. år, og bortset fra et enkeitstående tilfælde i 1990, hvor der blev givet tilladelse til sommerindhandling af 1.250 lomvier i Scoresbysund, er tifiadelseme kun givet til bygder og yderdistrikter i Vestgrønland syd for Diskobugten i vinterhalvåret (DFFL; frich, 1997 a). Det er forbudt at eksportere lomvier i erhvervsmæssig sammenhæng. Til privatforbrug er det ifølge veterinærbestemmelser højst tilladt at forsende op til 5 kg fugle/person ligesom jægere må medbringe op til 10 fugle fra egen jagt til Danmark. 3.6 Jagtmetoder og transportmidler Det ér bLa. tilladt at anvende hagigevær (indtil kai. 12), s lonrifler (kai. 22) og alm. rifler til jagt på fugle. Det er derimod ikke tilladt at anvende heleller halvautomatiske rifler og heleller halvautomatiske hagigeværer, ligesom indfangning ved brug af levende lokkefligle, snarer og fælder samt forskellige typer af ruser og net er forbudt. Praktisk talt al jagt på lomvier foregår fra joller og andre motorbåde. Der er ingen begrænsninger med hensyn til bådenes ydeevne, men det er dog forbudt at forfølge havfugle med speedbåd under jagt således at nedskydning lettes væsentligt på grund af bådens fart. 3.7 Kontrofforanstaitninger I foråret 1990 blev de første forsøgsordninger med jagtbetjente etableret i Vestgrønland. Ordningen administreres af Direktoratet for Fangst, fiskeri og Landbrug, hvor Hjem mestyret og de enkelte kommuner hver bidrager med 50% til finansieringen. 11995 var der jagtbetjente i Uummannaq, ilulissat, Sisimiut og Maniitsoq kommuner under denne ordning. Dertil var der 3 rent kommunalt fmansierede ordninger i henholdsvis Qeqertarsuaq, Nuuk og Ivittuut kommuner. Jagtbetjentenes primære opgaver har indtil i dag været tilsyn med ørredelve og kontrolopga ver i forbindelse med moskusoksejagterne ved Kangerlussuaq, og den i 1995 genåbnede rensdyrjagt i Vestgrønland efter 2 års totaifredning. I Illulissat kommune har en af hovedopgaverne dog været tilsyn med kolonien af polarlomvier på Ritenbenk, hvorimod der ildce er nogen kontrol afjagten på f.eks. lomvier i jagttiden. I.’ .4 10 Landstinget besluttede under efterårssamlingen i 1995, at de økonomiske muligheder for såvel uddannelse afjagtbetjente som etablering af en landsdækkende jagtbetjentordning skal afdækkes. Det blev desuden besluttet at jagtbetjentenes kompetence fremover skal styrkes således at en effektiv kontrol indenfor jagtbetjentenes arbejdsområder bliver mulig. I forbindelse med det stillede forslag om regionvis kvotering af polarlomvier under Landstingets forårssamling i 1996 opfordrede Landstingets fredningsog Miljøudvalg til, at der også skal ske en styrkelse af jagtbetjentordningen og en generel indsats med folkeoplysning for derved at opnå en samlet begrænsning af og hensigtsmæssig udnyttelse afederfugle, polarlomvier og andre fangstdyr. 3.8 International aftale Sammen med andre arktiske lande underskrev Grønland Inuvik deklarafionen i foråret 1996. I deklarationen nævnes bl.a., at miljøministrene prioriterer implementeringen af en fælles arktisk strategi til sikring af en bæredygtig udnyttelse af lomvie-ressourceme højt. Strategien: International Murre Conservation Strategy and Action Plan beskriver 30 indsatsområder, idet monitering af aktiviteter der har betydelig indflydelse på lomviedøde lighed har højst prioritet i forbindelse med implementering af strategien (CAFF, 1996). Strategien er udarbejdet under programmet Conservation of Arctic Flora and Fauna (C4FF), der udgør ét af i alt fem programmer under The Arctic Environmental Protection $trategy (AEP$), som blev underskrevet i Rovianemi i Finland i 1991. 11 4. Evaluering af fangstregistreringsog j agtbevissystemet Systemet består af tre delelementer; Jagtbevisregistrering, fangstregistrering og en økonomidel, der samlet er koblet op påjægemes personnumre i en database. Databasen administreres af Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug (DFFL). Fangstrapporteringsåret er 1. • oktober - 30. september, mens jagtbevisets gyldighedsperiode følger kalenderåret. Jagtbevis og fangstregistreringer for perioden 1. januar 1993 til 30. september 1995 er anvendt, idet disse repræsenterer status den 12. marts 1996. Ialt er der rapporteret fangst af 194.984 lomvieri 1993; 134.586 i 1994 og 52.16811995. Data for 1995 dækker kun årets første 9 måneder og kommenteres kun i begrænset omfang. Antallet af fangstrapporter med fangst i rapporteringsåret 1994/95 kan muligvis stige en smule, idet det oplyses i DFFL, at nogle indkomne fangsfrapporter endnu ikke er indskrevet. Det forudsætter dog, at de manglende rapporter vedrører personer der ikke har haft fangst i årets første 9 måneder i 1994. Det betyder også, at andelen af fangstrapporter med nul fangst nævnt i denne evaluering tilsvarende kan være sat for højt for 1994/95. I dette afsnit gives en vurdering af de valgte arter i fangstregistreringen og opbygningen af fangstregistreringssystemet med dets kobling til jagtbeviset, samt direktoratets administra tion affangstdata, ligesom det undersøges hvor stor en del aferhvervsog ffifidsjægeme der har meldt nul-fangst; fangst; fangst af fugle og fangst af lomvier.. På den baggrund vurderes det i hvilket omfang fangststatistikken kan anvendes som indeks for fangsten og/eller danne grundlag for en regelmæssig overvågning af høsten afhavfligle ressourcerne i Grønland; og sidst i rapporten gives der anbefalinger til forbedringer af systemet, idet systemet stiller betydelige krav til såvel jægerne som de myndigheder, der efterfølgende registrerer og administrerer de indsendte oplysninger. 4.1 Registrerede fugle Generelt må det konstateres, at de hyppigst jagede fugle er inddraget i registreringen, hvoraf polarlomvie, ederfugl, ride, fjeldiype og søkonge (især Avanersuaq kommune) udgør de kulturelt og samfundsmæssigt mest betydningsfulde. Det er overvejende sandsynligt, at den rapporterede fangst af eldiyper ikke vil finde anvendelse i forvaitningsøjemed i den nærmeste fremtid. Baggrunden for valget var da også andre gode pædagogiske grunde, idet unge drenge helt ned til ni-års alderen ofte starter som jægere i forbindelse med rypejagt og dermed lærer de unge jægere tidligt om fangstrappor teringen. Fjeldrypen blev inddraget i registreringen på bekostning af havlitten der også jages i nogen, omend ukendt, omfang. Det er ligeledes overvejende sandsynligt, at fangstregi streringen af søkonger udenfor yngleområderne i Nordog Østgrønland ikke vil finde anvendelse i den nærmest fremtid. Derfor vil fangstregistreringen blive forbedret, såfremt der i stedet foretages en nøjagtig registrering af den kommercielle indhandling af søkonger lokalt, og havlitten inddrages i fangstregistreringen i stedet for søkonge. Der stilles ingen krav om kendskab til bestemmelse af fugle i forbindelse med erhvervelse af retten til at gå påjagt. Derfor må det anses for overvejende sandsynligt, at kun erfarne jægere kan adskille de to ederfuglearters hunner og ungfugle fra hinanden, ligesom adskillelse af hanner i eclipsedragter (sommerdragt) i august til oktober kræver et vist • : • forhåndskendskab. 12 De to ederfuglearter har forskellige fredningstider og ynglebestanden af ederfugi er formentlig fortsat i tilbagegang, ligesom et tidligere vigtigt fældningsområde for kongeederfugi i Diskobugten nu stort set er uden fugle (frimer, 1995). B1.a. derfor er det i forvaitningsmæssig sammenhæng relevant at kende fangstens størrelse fordelt på begge arter. Ved en gennemgang af fangstregistreringen er der fundet talrige eksempler på rapporterede fangster indenfor de enkelte arters fredningsperioder (se f.eks. bilag 1), ligesom der er eksempler på rapporterede fangster, der må anses for højst usandsynlige. I statistikken på lomvier er der påvist en indtastningsfejl svarende til næsten 10% af den offentliggjorte fangst i 1993 (Piniarneq, 1996), idet én enkelt ffitidsjæger i Qaqortoq kommune var registreret med 18.063 lomvier i stedet for 67. fejlen er rettet i denne rapport, ligesom den nu også er rettet i den seneste officielle fangststatistik (Piniameq 1997). Værdien af en uspecificeret registrering af gæs må anses for yderst begrænset bLa. set i lyset af påviste fejl i rapporteringen nævnt i Piniameq (1996), idet rapporteringen også kan vedrøre forskellige gåsearter. En specifik registrering af grønlandsk blisgås vil have større værdi, idet den endemiske grønlandske race også har stor international bevågenhed. Blisgåsens optræden i de forskellige geografiske områder er relativi godt kendt og derfor vil mulighederne for at afsløre fejl ved en specifik registrering også blive forbedret set i forhold til idag. Ifølge direktoratet er de rapporterede fangster i fredningspeiioden formentlig tegn på at jægerne er overordentligt ærlige snarere end fejl i rapporteringen (DFFL). For at undgå indtastningsfeji m.m. er der i1996 indført “sandsynlighedsniveauer” for fangsternes størrelse hvorved usædvanlige fangster afsløres. Ligeledes overvejes det at overgå til automatisk scanning af de indsendte fangstoplysninger for at undgå indtastningsfejl (DfFL). 4.2 Fangsfrapportering, fangsfregistreriug og jagtbevis fangststatisfflcken opbevares som en Paradox-database i DFFL, hvor alle de indsendte fangstoplysninger er koblet til indsendemes personnumre. Denne kobling affangstoplysnin ger til personnumret kan tænkes at afholde en del personer fra at indsende fangstoplysninger af flygt for samkøring af oplysningerne med andre registre hos myndighederne. Personnum meret blev imidlertid valgt efter langvarige overvejelser og det er i dag DFFL’s opfattelse, at problemet er løst ved at jægerne anbefales at lime/hæfte fangstmeldingen sammen således at personnummeret ikke kan læses af uvedkommende (DFFL), omend dette dog ikke fjerner den direkte koblmg Fangsterne rapporteres og registreres efter den enkelte jægers bopæl (by/bygd), der ikke nødvendigvis er sammenfaldende med det område hvori fangsteme er foretaget. For fugle- • fangstemes geografiske fordeling har det formentlig mindre betydning for det generelle billede omend omfanget af fangster udenfor jægernes bopælskommune ikke kendes. Kun et begrænset antal “standardrapporter kan umiddelbart trækkes ud af direktoratets databaser i dag og nogle af disse rapporter indeholder fejl. Eksempelvis vil standardrappor ter affangstens fordeling mellem erhvervsjægere og fritidsjægere i Nuuk kun inidudere en 13 del af de registrerede jægere i bydelen Nuussuaq. Ved sammenligning af jagtbevisog fangstregistreringsdatabaseme blev konstateret en del uoverensstemmelser, som repræsen terer unødig støj i systemet. Dels er der oplysninger om fangster i 1992, dels er der manglende stedsangivelser for nogle af de indsendte oplysninger, mens der i andre tilfælde er registreret fangstoplysninger fra personer, der ikke havde gyldigt j agtbevis. ifølge DFFL overvejes det i dag at ændre på opbygningen af databasen og herunder etablere en mere brugervenlig rapportgenerator. Rapporteringsåret (1. oktober - 30. september) er forskudt 3 måneder i forhold til jagt bevisets gyldighedsperiode (kalenderåret). Derved har myndighederne ca 2’,4 måned til at kontrollere at fangstrapporten er udfyldt korrekt og indsendt som påkrævet inden 15. oktober, før der udstedes et nyt jagtbevis ved kalenderårets afslutning. ifølge direktoratet er rapporteringsåret alene forskudt et kvartal for at jagtbevisets gyldighedsperiode kan følge kalenderåret, idet bl.a skatteoplysninger fra det foregående år lægges til grund for erhverv else aferhvervsjagtbeviset. Udfra et fangstrapporteringssynspunlct vil det være mere logisk såfremt rapporteringsåret følger kalenderåret eller den generelle jagtsæson med skærings punkt 1. juli, idet det dog skal anføres, at “årsskemaer” der afviger fra kalenderåret i de fleste tilfælde må antages at forøge risikoen for indskrivningsfejl. Derfor må et rappor teringsår der følger kalenderåret anses for optimalt i lighed med ai)den officiel statistik. Et forhold der kan opnås ved at forskyde jagtbevisets gyldighedsperiode til f.eks. 1. april - 31. marts hvorved skatteoplysningeme fra det foregående år også må formodes at være lettere tilgængelig. Såfremt der foretages en ændring må der påregnes nogle fejl i overgangsfasen - fejl, der imidlertid skønnes at være mindre end med den nuværende rapporteringsperiode. Såfremt jægerne ilcke indskriver fangsten umiddelbart efter jagten, men i stedet efter hukøm melsen f.eks. hver måned eller år, forøges risikoen for fejl, ligesom overførsel affangsttal fra månedsskemaer til årsskemaet, sammenholdt med Piniarneq’s lille format (A-5), udgør • en betydelig risiko for fejl. Valget af årsskemaer i stedet for månedsskemaer er desuden ens betydende med et tab af eksisterende data. Såfremt månedsskemaeme indsamles i stedet vil disse kunne anvendes til at foretage mere præcise undersøgelser afj agten, såfremt dage med nul-udbytte også registreres, og risikoen for fejl i forbindelsen med overførsel af data til årsskemaet vil blive emet. Rapporteringsformen er blevet tagét op til overvejelse hvert år i direktoratet og i den seneste udgave af Piniameq 1996 er der foretaget en ændring således at hveranden linie i skemaerne er mørkere end de øvrige. Dette er en betydelig forbedring • omend formatet stadig er lille. I direktoratets seneste udgivelse af Pimameq (1996) præsenteres en mindre analyse af kvaliteten af de indsendte oplysninger, hvon det papeges, at de enkelte fangstmeldmger indeholder for mange unødige fejl, “der så godt som alle er sjuskefejU’. Analysen er • eksemplificeret ved de rapporterede fangster af gæs. De påviste fejl er imidlertid ikke rettet i den offentliggjorte fangststatistik for 1993, idet det anføres, at fejlene for de fleste arter anses for at være “ikke nævneværdige” (Piniarneq, 1996). for de ffigle hvoraf der rapporteres mange individer er det formentlig korrekt at fejlene har mindre betydning for det generelle billede, mens det for gæs generelt kan have relativ stor betydning Det ma dog papeges, at saftemt fangstdata pa hyppigt rapporterede arter (feks lomvier) analyseres pa byeller bygdeniveau kan fejl også her have relativ stor betydning. 14 Det betyder, at alle fejl i fangststatistikken medfører en forringelse af fangststatistildcens værdi, idet forringelsens størrelse er afhængig af på hvilket niveau data anvendes. DFFL oplyser, at der i dag ikke er ressourcer til at foretage en kontrol affangstregistreringen. Et minimum må imidlertid være at påviste fejl rettes såfremt fangststatistildcen ikke skal • forringes unødigt. 4.3 Antal jægere 1993-95 Hvert år siden indførelsen af det nye jagtbevis er der bragt oplysningskampagner i TV, hvori det oplyses, at det er forbudt at gå på jagt uden gyldigt jagtbevis. 11993 blev der udsendt jagtbeviser til i alt 11.517 potentielle jægere i hele landet (tabel 3) og heraf indløst 82,7% j agtbevis. Tabel 3: Det totale antal udsendte og indløste (betalte) jagtbeviser i hele Grønland 1993-95. Udsendte og indløstejagtbeviser Jagtbevis1993 1994 1995 kategori udsendt indløst udsendt indløst udsendt indløst Erhvervs483$ 406$ 3832 3150 4343 3134 jæger Fritids6679 5455 5176 4163 5057 3916 jæger Total 11517 9523 9008 7313 9400 7050 Kilde: Jagtbevisregistreringen, DFFL, marts 1996. Af de udsendte jagtbeviser i 1994 (tabel 3) blev $5$% udsendt til personer der ind1ste jagtbevis i 1993, mens kun 67,4% af de udsendte jagtbeviser i 1995 blev udsendt til personer der fik tilsendt jagtbevis i både 1993 og 1994. Det betyder, at mindst 1/3 af de personer der fik tilsendt jagtbevis i 1995 er potentielt nytilkomne jægere i 1994 eller 1995, idet jagtbeviser alene udsendes på baggrund af fangstrapportering eller førstegangsansøgning om jagtbevis. Fra 1993 til 1994 blev reglerne for at opnå erhvervsjægerstatus lempet (Piniameq 1994). Det kunne betyde, at ekstra mange fritidsjægere skiftede jagtbeviskategori fra 1993 til 1994 hvorved faldet i antallet af erhvervsjægere reelt er større end det fremgår af tabel 3. En undersøgelse afjagtbevisregistreringen viser imidlertid, at ændringerne fra erhvervsjæger til ffitidsjægerstatus og omvendt var begrænset, idet 202 jægere gik fra at være erhvervs jægertil fritidsjæger fra 1993 til 1994, mens 326 fritidsjægere i 1993 var registreret som erhvervsjægere i 1994. 11994 og 1995 var antallet afjægere i landet der indløstejagtbeviset reduceret med over 2.200 personer set i forhold til 1993. Det må således konstateres, at antallet afjægere med 15 gyldigt jagtbevis er reduceret med omlcring 25% indenfor en 3-årig periode hvor langt det største fald forekom fra 1993 til 1994. En forklaring kan være, at en del undlod at ansøge om jagtbevis indenfor perioden 1/8 1993 til 1/8 1995 hvor rensdyrene var totaifredede i Vestgrønland. Der blev imidlertid brugt mange ressourcer på at introducere det nye system, og direktoratet tolker derfor faldet fra 1993 til 1994 som et udtryk for “en afbalancering til et normalt leje efter at nyheden fortog sig” (DffL). 4.4 Antal fangsttilbagemeldinger 1993-95 I såvel folderen Piniameq som i TV-mediet oplyses der hvert år om at fangsten skal rapporteres, og iflge direktoratet udsendes der hvert år mindst én rykker til alle jægere der har indløst jagtbevis, men undladt at rapportere fangsten. En forudsætning for at få fornyet etjagtbevis er, at der indsendes fangstrapport også selvom fangsten har været nul. Antallet af fangstrapporter afspejler derfor ikke den aktive del af jægerne, men kun antallet af personer der bar ønsket at opretholde retten til at gå på jagt og/eller melde fangst. Ialt blev der indsendt 7.741 fangsfrapporter i 1993 svarende til, at 81,3% af alle jægere der indløste j agtbeviset opfrldte kravet om at rapportere fangsten (tabel 4). Tabel 4: Det totale antal indsendte fangsfrapporter (med g uden fangst) i hele Grønland 1993-95. Indsendte fangfrapporter 1993 1994 1995 Jagtbevis kategori Antal % afindløste Antal % afindinste Antal % afindløste jagtbeviser jagtbeviser jagtbeviser Erhvervsjæger 3447 $4,7 2946 93,5 2821 90,0 Frffidsjæger 4294 78,7 3785 90,2 3265 $3,4 Total 7741 81,3 6731 92,0 6086 $6,3 ‘i : Ki1dJagtbevisregistreringen, DFFL, marts 1996. 11994 faldt antallet af fangstrapporter med lidt over 1.000 set i forhold til 1993, mens antallet af rapporter for 1995 ifølge oplysninger fra DFFL må formodes at stige lidt, idet nogle indberetninger frst fremkommer længe efter indsendelsesifisten (15. oktober 1995). En undersøgelse af antallet af fangstmeldinger i 1993 viste stort set ens fangstnieldingspro center i byer og bygder, set i forhold til antal indløste jagtbeviser. Næsten 20% af alle jægere der i 1993 indløstejagtbeviset undlod at indsende oplysninger om fangsten, mens mindre end 10% undlod at indsende rapport for 1994. Denne udvikling i retning af stigende fangstmeldingsprocenter er imidlertid forventelig, idet jagtbevissyste met i sig selv sorterer alle jægere fra som ikke indsender rapport. 16 Der foreligger ildce en landsdækkende undersøgelse afjægernes syn på fangstregistredngen i Grønland. I Newfoundland er der netop gennemført en stor spørgeundersøgelse om bLa. forvaltningssfrategi for mindre vildt hvor ialt 30.000 ud al’ 90.000 udsendte spørgeskemaer blev besvaret. Resultaterne al’ undersøgelsen forventes offentliggjort i slutningen af 1996, idet det nævnes at en del al’ forslagene forventes inddraget i planlægningen af jagten i sæsonen 1996/97 (Hunting Gnide, 1996/97). I Nunavut i det nordlige Canada gennemføres en lignende undersøgelse (M.P. Heide-Jørgensen in lift.) og en tilsvarende kan tænkes gennemført i Grønland, hvori en undersøgelse al’ jægernes syn på fangstrapporteringen af fugle eventuelt kan inddrages. 4.5 Antal fangsfrapporter med fangst 1993-94 (95) 11993 rapporterede 5.989 jægere fangst al’ dyr eller fugle (tabel 5). Det betyder at lidt over 3/4 (77%) af alle fangstrapporter i 1993 indeholdt oplysninger om fangst, mens Ca. 1/4 meldte nul fangst (se tabel. 4). Set i forhold til det totale antal jægere der indløste jagtbevis (se tabel 3) meldt 3/5 (63%) fangst al’ fugle og/eller paftedyr i 1993. Tabel 5: Det totale antal indsendte fangsfrapporter med fangst samt andelen al’ rapporter, der inde holder oplysninger om fangst al’ fugle i hele Grønland 1993-95. Indsendte fangstrapportérmed fangst Jagtbevis1993 1994 1995 kategori Antal med fugle Antal med fugle Antal med fugle Erhvervs3135 74,9% 2606 71,8% 1499 67,7% jæger fritids2854 80,7% 2330 77,3% 997 72,3% jæger Total 5989 77,6% 4936 74,4% 2496 69,6% Kilde: Fangstregistreringssystemet, DFFL, marts 1996. Omkring 3/4 al’ alle jægere, der meldte fangst, skød fugle i både 1993 og 1994 (tabel 5). Antallet al’ erhvervsjægere der rapporterer fangst er lidt større end antallet af fritidsjægere, mens en lidt større andel al’ fritidsjægerne rapporterer fiiglefangst, set i forhold til erhvervs jægerne (tabel 5). Kun omlcring halvdelen al’ alle jægere der indløste jagtbevis (se tabel 3) rapporterede skudte fugle i såvel 1993 som 1994. 11994 var antallet al’ fangstrapporter med fangst af fugle reduceret med ca 1.000 set i forhold til 1993 (tabel 5) og dermed er nedgangen sammenfaidende med reduktionen i det totale antal fangstrapporter (tabel 4). Det betyder, at hver femte (2 1%) jæger, der meldte fangst af fugle i 1993, ikke har meldt fangst af fugle i 1994. 17 Halvdelen af de over 2.200 færre personer, der indløste jagtbevis i 1994 set i forhold til 1993 (tabel 3), varjægere der meldte fangst af fugle i 1993. Et meget højt antal i betragtning af, at der i dette resultatet ilcke er korrigeret for nytilkomne jægere (se afsnit 4.3). Umiddelbart synes der således heller ikke at være grundlag for at antage, at faldet i antallet afjægere primært skyldes, at personerne undlod at indløsejagtbevis fordi de alligevel ikke havde udnyttet muligheden for at gå påjagt. 4.6 Antal lomviejægere og antal rapporterede fangster af lomvier 1993-94 (95) I alt 2.968 jægere rapporterede fangst af 194.984 lomvier i 1993, og fordelt på henholdsvis erhvervsog ffitidsjægere blev der i gennemsnit rapporteret fangst af 96 og 29 lomvier i (tabel 6). Set i forhold til indløste jagtbeviser i 1993 (se tabel 3) rapporterede 40% af erhvervsjægerne og 24% afffitidsjægeme fangst af lomvier i 1993. 11994 var der ca. 900 færre jægere som rapporterede fangst af lomvier set i forhold til 1993. Faldet er ligeligt fordelt på personer i de 2 jagtbeviskategorier. Det betyder, at antallet af henholdsvis erhvervsog ffitidsjægere der meldte fangst af lomvier i 1994 er reduceret med henholdsvis næsten 30% og 40% set i forhold til 1993. Tabel 6: Antal erhvervsog ffitidsjægere der har rapporteret fangst af lomvier og det rapporterede antal lomvier fordelt på de to jagtbeviskategorier i hele landet 1993-95. Antal lomviejægere og antal rapporterede lomviefangster År 1993’ 1994 1995 Jagtbeviskategori erhverv fritid erhverv fritid erhverv fritid Antal jægere 1.622 1.299 1.177 851 587 245 Antal lomvier 155.486 37.198 111.750 22.836 46.322 5.846 lomvier/jæger 96 29 95 27 79 24 47 fangstrapporter med 2300 lomviefangster er udeladt, idet registreringen er maugelfuld. Kilde: Fangstregistreringssystemet, DFFL, marts 1996. Antallet af lomviefangster pr. jæger pr. år er næsten konstant mellem 1993 og 1994. Det betyder, at faldet i antal skudte lomvier er sanunenfaldende med faldet i antal aktive jægere der indrapporterer fangst af lomvier. : 24 5.4 Antal rapporterede lomviefaugster i byer og bygder i 1993 Den samlede rapporterede fangst er fordelt med 155.486 lomvier fra erhvervsjægere og 37.198 fra fritidsjægere, idet 2.300 rapporterede lomviefangster uden stedsangivelse er udeladt (tabel 10). Det svarer til at Ca. 80% af de samlede rapporterede lomviefangster er fra erhvervsjægere. Erhvervsfangsten i bygderne udgør Ca. 2/3 af erhvervsfangsten i byerne, mens fritidsfangsten i bygdeme udgør Ca. ii afffitidsfangsten i byerne. Tabel 10: Antal rapporterede lomviefangster i 1993 samt det gennemsnitlige antal rapporterede lomviefan ;ster pr. jæger der rapporterer fangst aflomvier. • Antal rapporterede lomviefangster Gennemsnitlig antal lomviefangster pr. rapport (jæger) med lomviefangst Byer Bygder Base Byer2 Bygder o.a. Region’ erhverv fritid erhverv fritid fritid erhverv fritid erhverv fritid Ava 1219 1133 1647 117 0 38,1 23,6 61,0 19,5 Upe 2095 1797 3363 404 - 42,8. 28,5 35,0 26,9 Uum 147 147 609 4$ - 12,3 9,8 32,1 12,0 Qeq-Aas 7395 3153 1933 136 - 33,6 14,7 31,2 10,5 Kan-Man 26435 $196 2593$ 1629 29 $8,1 31,2 137,2 35,4 Nuu-Paa 30228 $101 11434 2517 0 132,0 27,9 207,9 114,4 Qaq-Nan 2405$ 7350 18541 1791 152 164,8 37,0 124,4 39,8 Tas 114 356 22$ 97 - 9,5 11,5 13,4 6,9 Itt $4 45 1$ 0 - 9,3 9,0 18,0 0 Sub.total 91775 3027$ 63711 6739 181 91,0 26,7 103,6 40,8 Total 192.6$4 65,9 ‘Region inddelt som i tabel 7, idet Natioiiaiken dog er udeladt (ingen lomviefangst). 2Data fra baser o.a. er inkluderet i tallene fra byerne. 3Ialt 47 fangstrappofter med 2300 lomviefangster uden angivelse af by eller bygd er udeladt - se tekst. Kilde: Fangsfregistreringssystemet, DFFL, marts 1996. Særreglen (max. 10 lomvier/jagttur) for ffitidsjægere har ofte været kritiseret fordi den er vanskelig at kontrollere. Antallet af henholdsvis ifitidsog erhvervsjægere der rapporterer skudte fugle (alle arter) er stort set ens (se tabel 5). Antallet af ffitidsjægere der rapporterer lomvier er kun lidt mindre end antallet aferhvervsjægere (se tabel 6), men det totale antal rapporterede lomviefangster fra fritidsjægere udgør kun 20% af den samlede rapporterede lomviefangst. En forklaring er formentlig, at fritidsfangsten er begrænset om vinteren, idet de fleste ffitidsbåde da er sat på land, ligesom den overvejende fritidsfangst forekommer i weekender i modsætning til erhvervsfangsten, der forekommer hele vinteren på såvel hver dage som i weekendeme. En forklaring kan imidlertid også være, at den tilstræbte be grænsning i fangsten er opfyldt med sæneglen for ffitidsjægerne. Der savnes imidlertid supplerende undersøgelser af fritidsfangsten generelt. 25 5.5 Lomviefangsten i forhold til befoikningstal i 1993 Af Grønlands samlede befolkning på 55.117 personer i 1993 var 93% bosat i Vestgrønland, og heraf var Ca. 65% bosat i åbentvandsområdet syd for Diskoregionen. Såvel antallet af jægere som befolkningsgrundlaget har betydning for lomviefangsten, idet bl.a. en del af erhvervsfangsten må formodes at være afhængig af efterspørgslen på de lokale markeder (bræt). B1.a. derfor er det også nødvendigt at inidudere befolicningsgrundlaget i overvågning aflomviefangsten. I gennemsnit er der rapporteret fangst af 3,5 lomvier pr. år pr. indbygger (tabel 11). Befoficuingstal 1. januar 19932 Gennemsnitlig antal lomviefangster pr. indbygger pr. å? Region’ Byer Bygder Base o.a. Byer Bygder Base o.a. Ava 607 261 232 3,9 6,8 0 Upe 1044 1549 - 3,7 2,4 - Uum 1402 1203 - 0,2 0,6 - Qeq-Aas 9990 $59 - 1,1 2,4 - Kan-Man $531 2006 291 4,1 13,7 0,1 Nuu-Paa 14329 763 23 2,7 18,3 0 Qaq-Nan 6349 1771 408 5,0 11,5 0,4 Tas 1592 1339 - 0,3 0,2 - Itt 445 $2 - 0,3 0,2 - Nat - - 41 - - 0 Total 44289 9833 995 3,5 Region inddelt som i tabel 7. 2 Kilde: Grønlands Hjemmestyre, 1993. 3Kilde: Fangstregistreringssystemet, DFFL, marts 1996-47 fangstrapporter med 2300 lomviefangster uden angivelse af by eller bygd er udeladt. Bygdeme i Vest-, Sydvestog $ydgrønland skiller sig klart ud fra landsgennemsnittet, idet der rapporteres mellem 13,7 og 18,3 lomvier pr. indbygger pr. år. Dette kan forklares med at der forekom indhandling i netop disse områder i 1993 (se tabel 12 og 13). Samtidig er tallene fra Ittoqqortoormiit kommune påfaldende lave i betragtning af at de eneste lomviekolonier på Østicysten findes i nærheden af Scoresbysund by, og fuglene må jages i yngletiden. 5.6 Kommerciel indhandling i bygder og yderdistrikter i 1993 Kommercielt indhandlede lomvier sælges i butilcker i hele Grønland og indhandlingen tillades kun efter godkendt ansøgning i Landsstyret. Disse forhold har betydning for undersøgelser af fangsteme i de forskellige regioner fra år til år, idet det ikke er de samme Tabel 11: Befollcningstal og antal rapporterede lomviefangster pr. indbygger i 1993. 26 bygder og yderdistrilcter der søger, opnår eller udnytter de givne tilladelser til en begrænset indhandling hvert år. Den kommercielle lomviefangst adskiller sig dermed væsentligt fra den øvrige lomviefangst der hovedsageligt udnyttes lokalt. Derfor er en specifilc overvåg ning af indhandlingen nødvendig. På baggrund afindhandlingstal i 1993 fra Royal Greenland, Arsuk Fishing og oplysninger fra DFFL er der foretaget en sammenligning af antal indhandlede lomvier og rapporterede fangster i de enkelte bygder og yderdistrilcter (tabel 12). Tabel 12: p,orterede erhvervsfangster sammenholdt med indhandlingstal i 1993. Kommune By/bygd ‘Antal indhandlede 2Rnpporteret % rapporteret af lomvier antal lomvïer indhandling Kangaatsiaq Kangaatsiaq 1257 5064 403 Attu 8234 7189 $7 Igirmiarfik 1140 - 1778 156 flcerasaarsuk Niaqomaarsuk 326$ 4205 129 Manlitsoq Atnri’mik 1889 1782 94 Kangaamiut 6881 $422 122 Napasoq 4542 2126 47 Nuuk Qeqeftarsuatsiaat 2314 1802 78 Paamiut Arsuk 33$4$ 5692 148 Qaqortoq Qassimiut l030 1636 159 Eqarlugaarsuit iOOo 497$ 49$ Nanortal& Nanortalik 5226 9001 172 Alluitsup Pan 4281 5380 126 Total 44910 59055 132 Kilde: Royal Greenland, 1996 - 149 lomvier indbandlet i Nuuk er udeladt. 2Kilde• Fangstregistreringssystemet, marts 1996. 3Kilde: Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug & Arsuk Fishing. Der blev givet tilladelse til indhandling af højst 25.000 lomvier i 1993. forklaringen på at der blev indhandlet 44.910 i 1993 er delvist, at tallene dækker over fangster i såvel vinterjagtsæsonen 1992/93 som 1993/94 henholdsvis efter og før nytår, idet dispensationer ne gives pr. vinterjagtsæson. En del af forklaringen er imidlertid også, at der blev indhandlet 13.899 lomvier i Kangaatsiaq kommune uden tilladelse (Frieh, 1997a). 27 Rapporteringen fra Kangaatsiaq by og kommunens to mindste bygder, samt Eqarlugaarsuit og Nanortalik by, skiller sig noget ud fra de øvrige, idet der rapporteres i størrelsesordenen 2 -4 gange så mange lomvier som der blev indhandlet (tabel 12). Tflladelseme gives til kommunerne, der efierfølgende fordeler kvoteme i bygdeme. Det antages derfor også, at det overvejende er borgere i de respektive bygder og yderdistrilcter der indhandler lomvieme lokalt, omend indhandlingen i 4 af bygderne dog er større end den rapporterede fangst (tabel 13). ‘Kilde: Grønlands Hjemmestyre, 1993. 2 Kilde: Fangstregistreringssystemet, marts 1996; Royal Greenland, 1996. Kilde: Direktoratet for fangst, Fiskeri og Landbrug & Arsuk Fishing. De rapporterede lomviefangster pr. indbygger er størst i de regioner hvor der også forekommer indhandling (se tabel 11). Denne sammenhæng er forventelig, idet afsætnings mulighederne ved indhandlingen forbedres. En undersøgelse aflomviefangster pr. indbygger viser således også, at såfremt andelen af de kommercielt indhandlede lomvier udelades Tabel 13: Rapporterede lomviefangster pr. indbygger (excl. indhandlingsfangst) vderdistrilcter hvor der forekom kommerciel indhandling i 1993. i bygder og Kommune By/bygd ‘Indbyggertal 2Rapporeret Rapporterede lom i 1993 lomviefangst viefangster pr. ind (÷ indhandling) bygger (÷ indhandling Kangaatsiaq Kangaatsiaq 622 3807 6,1 Attu 354 (÷1045) - Iginniarfik $4 63$ 3,8 Ikerasaarsuk 83 Niaqomaarsuk 347 937 2,7 Maniitsoq Atammik 213 (÷107) - Kangaamiut 532 1541 2,9 Napasoq 166 (÷24 16) - Nuuk fiskenæsset 321 (÷5 12) - Paamiut Arsuk 311 i844 5,9 Qaqortoq Qassimiut 97 606 6,3 Eqarlugaarsuit 183 3397$ 21,7 Nanortalik Nanortalik 1499 3775 2,5 Alluitsup Paa 492 1099 2,2 Total 5304 17073 3,2 28 svarer antallet af lomvier pr. indbygger nogenlunde til landsgennemsnittet; dog med undtagelse afEqarlugaarsuit, hvilket kan indikere at indhandlingstallene derfra måske ikke er fuldstændige (tabel 13). 5.7 Valideriiig af den rapporterede lomviefangst i 1993. Grundlaget for at validere fangststatistildcen på lomvier er begrænset til en uafhængig undersøgelse gennemført i Nuuk i 1993 (tabel 14), samt få oplysninger indsamlet i Scores bysundbyi 1995. Indenfor perioden oktober - december 1993 blev der på 37 optællingsdage optalt 9.312 lomvier udbudt til salg på brættet kl. 14 i Nuuk (tabel 14) svarende til et gennemsnit på 252 lomvier pr. dag. Optællingeme blev hovedsageligt foretaget på hverdage, idet en undersøgelse i vinteren 1988/89 viste, at der ilcke var signifikant forskel på tilførslen af lomvier mellem hverdage og weekender på brættet i Nuuk (K. Falk, in lift.). Tabel 14: Esthneret antal lomvier udbudt til salg på brættet kl. den rapporterede erhvervsfangst i Nuuk 1993. 14 i Nuuk sammenholdt med Oktober November December Total ‘antal tælledage 12 1$ 7 37 Antal lomvier pr. måned i 1993 1optalte 118$ 6298 1826 9312 2estimat 1584 10497 8087 20168 3rapporteret 1404 3836 3341 8581 % rapporteret af estimatet 89% 37% 41% 43% Kilde: Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning, 1995. 2Antal optalte lomvier konigeret for manglende optællingsdag&måned (7-dages uge). 3Kilde: Fangstregisfreringssystemet, DFFL, marts 1996. Der blev ikke foretaget en undersøgelse af andelen af fugle fra foregående dage (overlig gere) ligesom fraførslen før og tilførslen efter optællingstidspunktet ikke blev undersøgt. En undersøgelse i vinteren 198 8/89 viste, at fraførslen før og tilførslen efter optællingsfidspunk tet kl. 14 udgjorde 30% af antallet af fugle kl. 14. Undersøgelsen viste samtidig, at 9% af fuglene på optællingstidspunktet var fra foregående dage (Falk & Durinck, 1992). En undersøgelse i vinteren 1995/96 viser imidlertid, at andelen af fugle fra foregående dage da var Ca. 30% i gennemsnit (Frich, 1997b). Fordi der ikke er foretaget en undersøgelse af andelen af overliggende fugle og til-/fraførslen af fugle i 1993 er der alene korrigeret for manglende tælledage i estimatet for omsætningen, 29 idet andelen af overliggende fugle er skønnet lig med fraførslen før og tilførslen efter optællingstidspunktet ligesomtilførslen på hverdage og i weekender er skønnet ens. I alt 211 fritidsjægere og 114 erhvervsjægere rapporterede fangst af lomvier i Nuuk i 1993, idet fritidsjægeme rapporterede 7.386 og erhvervsjægeme 25.866 lomviefangster i hele 1993. Fritidsjægeme må ikke sælge deres lomviefangst, og derfor kan estimatet for omsætningen på brættet alene sammenlignes med den rapporterede erhvervsfangst i oktober - december. Resultatet er, at den rapporterede erhvewsfangst i Nuuk i de sidste 3 måneder af 1993 i gennemsnit udgjorde 43% afestimatet for antal lomvier udbudt til salg på brættet i samme periode. 11993 blev der stort set rapporteret det samme antal lomviefangster i vinterjagtsæ sonens første og anden halvdel (se tabel 8). Såfremt dette resultat anvendes kan det udfra estimatet beregnes, at der blev “omsat” 3,3 lomvier pr. indbygger i Nuuk i 1993, idet den samlede registrerede befolkning i Nuuk var 12.181 personer (Grønlands Hjemmestyre, 1993). Kun en del afNuuk’s erhvervsjægere omsætter lomvier på brættet. Det præcise antal kendes ikke i 1993, omend det formentlig var under halvdelen af antallet af erhvervsjægere der rapporterede lomviefangst. Det betyder, at den andel af erhvewsjægeme der rapporterede lomviefangst, men ikke omsatte fugle på brættet, skød fugle til eget forbrug eller solgte direkte til institutioner o. lign. Omfanget af dette salg og fangsten til eget forbrug er ikke kendt for 1993 omend en undersøgelser i 1988/89 viste, at 3 - 4.000 lomvier da blev solgt direkte til institutioner i Nuuk (Falk & Durinck, 1990). På baggnnd af samtaler med nogle få personer i Scoresbysund i 1995 blev der givet svar på følgende spørgsmål: “hvor mange lomvier skyder du pr. år” eller “hvor mange lomvier mener du der skydes om året i Scoresbysund”. Resultatet var bl.a., at en person mente, at hver familie har 10 lomvier i fryseren; en anden oplyste at han skød Ca. 40 lomvier pr. år; mens en tredje mente, at jægerne i gennemsnit skød 20-40 lomvier pr. år. Mden samlede befolkning på 445 personer var der 75 familier (gifte) i $coresbysund by i 1993 (Grønlands Hjemmestyre, 1993) og heraf indløste 21 erhvervsog 40 ffitidsjægere jagtbevis. Vurderet på baggrund af antal familier og antal indløste jagtbeviser skydes der mellem 750 og 2440 lomvier pr. år, hvilket skal sammenholdes med en rapporteret fangst på 129 lomvier i Scoresbysund by i 1993 (se tabel 10). Resultaterne (se tabel 9) viser imidlertid, at kun 30,7% af de personer der indløserjagtbevis rapporterer fangst aflomvier som landsgennemsnit. Foretages ovennævnte vurdering på den baggrund fanges der 750 lomvier pr. år i Scoresbysund. På den baggrund kan man gætte på, at der formentlig ikke er rapporteret mere end 20% af lomviefangsteme i Scoresbysund i 1993, omend undersøgelsen er lille og foregik 2 år efter de rapporterede fangster. På baggrund af undersøgelser i kolonier i 1995 vurderes det, at der med den nuværende bestand højst kan fanges 1.600 - 1.700 lomvier pr. år fra kolonieme ved Scoresbysund såfremt bestanden skal undgå yderligere reduktion (Falk et al., in prep.). Det må i den forbindelse antages, at eflerårsog vinterj agten i Sydøst-, Sydog Vestgrønland også tolder af de østgrønlandske bestande. 30 Selvom der er usildcerheder forbundet med estimaterne antyder de foreløbige resultater af valideringen, at måske mindre end 50% aflomviefangsten i Nuuk blev rapporteret i 1993, idet undersøgelsen dog kun omfatter erhvervsfangsten i oktober - december 1993. De foreløbige resultater fra Scoresbysund antyder, at noget lignende måske også kan være tilfældet i andre dele af landet, idet den kommercielle indhandling også er større end den rapporterede fangst i enkelte bygder (se afsnit 5.6). Der er imiciieffid ikke umiddelbar grund lag for at overføre resultaterne til hele landet, idet resultaterne fra Nuuk og Scoresbysund teoretisk kan være begrundet i særlige lokale forhold. Nuuk har f.eks. det største befollcningsgmndlag og dermed også de bedste muligheder for omsætte fangsterne på brættet, og ifølge DFFL hører fangsifilbagemeldingeme fra Scoresbysund ikke til de bedste i landet (DffL). 5.8 Sammenfatning Selv om Piniameq er i en opstartsfase er den samlede vurdering, at mulighederne for at udnytte bavfiiglebestandene optimalt er forbedret med etableringen afjagtbevisog fangst registreringssystemet (Piniarneq), idet der er skabt et godt billede af den geografiske og årstidsmæssige fordeling aflomviefangsten i Grønland. Fangstens samlede størrelse er dog fortsat ukendt, idet der endnu ikke er grundlag for at foretage en samlet validering af fangststatistilckens værdi som mål for lomviefangstens størrelse. Med nærværende analyse af fangststatistilcken for 1993 er der påbegyndt en regelmæssig overvågning af lomviefangsten i form af “nøgletal” som er koblede til jagtbevisog fangst registreringerne. Samtidig er der også igangsat en overvågning af dçn kommercielle indhandling, idet ændringer i den geografiske fordeling af indhandlingen kan have betydning for tollcningen af ændringer i nøgletallene fra år til år. Valideringen af fangstrapporteringeme i 1993 bygger primært på undersøgelser i Nuuk i 1993 og sekundært på få oplysninger indsamlet i Scoresbysund i 1995. Det vurderes, at validering af fangststatistikken indtil videre bør ske på grundlag af specifikke undersøgelser fra samme år, idet variationer i fangsterne fra år til år ikke er tilstrækkeligt belyst i dag. Dog vurderes det, at spørgeundersøgelser kan inddrages selvom disse ildce nødvendigvis er fra samme år (eksempelvis som her, Scoresbysund), idet sådanne undersøgelser kan give indtryk af mere generelle jagtforhold. Vurderingen er, at den rapporterede fangst af 194.984 lomvier i hele landet i 1993 skal tages med nogen forbehold, idet resultaterne antyder, at måske mindre end 50% af lomviefang sterne i Nuuk og Scoresbysund blev rapporteret i 1993, ligesom den kommercielle indhandling var større end den rapporterede fangst i enkelte bygder i Vestgrønland. Teoretisk kan der imidlertid opstilles flere forskellige forklaringer på forskellene mellem de rapporterede fangster og resultaterne af de uafhængige undersøgelser. Det vurderes derfor også, at der er behov for yderligere uafhængige regionvise undersøgelser i andre dele af landet forud for en samlet validering affangststatistikken, idet korrektionsfaktorer bestemt alene udfra resultaterne i Nuuk og Scoresbysund ikke nødvendigvis er repræsentative som gennemsnit for hele landet. 31 Hvorvidt lomviefangsten i Grønland generelt foregår på et økologisk bæredygtigt niveau er uvist, idet effekten af lomviefangsteme er forskellig i forskellige egne af landet. Effekten af fangsteme i sommerhalvåret kan primært vurderes udfra udviklingen i de lokale ynglebestande, mens vinterfangstemes effekt indtil videre primært kan vurderes udfra undersøgelser af alderssammensætningen i fangsteme, og derfor bør disse to bestandspara metre omfattes af en regelmæssig monitering. Den foreløbige vurdering er, at opmærksomheden særligt bør rettes mod udvildingen i ynglekolonieme i Vestgrønland fra Paamiut i syd til det sydlige Upemavilc (73°N) samt i kolonieme i Østgrønland. Samtidig vurderes det, at såvel undersøgelser af fangsterne som eventuelle fangstbegrænsende reguleringer særligt bør rettes mod udnyttelsen i disse områder i kalenderårets første halvdel, idet disse fangster menes at belaste bestandene mest. Indtil der opnås større sildcerhed på estimaterne for fangsternes samlede størrelse fordelt på regioner kan fangstrapporteringen kun betragtes som sekundær i forbindelse med vurdering aflomviefangstens effekt på bestandene, idet der dog også savnes oplysninger om størrelsen af.vinterbestanden og andelen af lomvier fra de enkelte ynglebestande i vinterfangsteme. Derfor bør der foretages undersøgelser af vinterbestanden som dets muliggør en vurdering af størrelsen og fordelingen aflomvierne, dels bidrager til at forøge den eksisterende viden om andelen af de enkelte bestande i vinterfangsteme. I takt med et bedre kendskab til både de grønlandske yngleog vinterbestande og fangstens størrelse i forskellige dele af landet, vil der blive skabt et mindre usikkert grundlag for at udnytte ressourcerne optimalt og dermed opnå, at bestandene ikke overbeskattes. 32 6. Anbefalinger De her opstillede anbefalinger skal betragtes som forslag til initiativer set over en årrække, idet nogle er omkostningstunge eller langvarige projekter. Nogle afforslagene er allerede delvist igangsat (DFFL in litt.) eller kan umiddelbart igangsættes, idet der reelt kun er tale om mindre justeringer eller udbygninger af allerede eksisterende projekter. Idenne rapport er kun lomviefangsten analyseret. I nedenstående anbefalinger er der imidlertid også hen visninger til ederfuglearterne som også menes at være under pres, og derfor snart kan ventes inddraget i internationale moniteringsogforvaltningsaftaler. Anbefalingerne er ikke oplistet i prioriteret rækkefølge. Det anbefales Grønlands Naturinstitut: - at etablere en langsigtet monireringspian afynglebestanden aflomvier. - at der etableres undersøgelser af vinterbestanden af lomvier og ederfugle i åbenivandsområdet i Vestgrønland. Herunder optælling fra fly eller sldb i hele området, samt lokale skibssurveys til belysning af ændringer i antallet og fordelingen affugle over året. - at et igangsat projekt vedr, en koordineret analyse aflomvie-ringmærkning i de arktiske lande følges op af genetiske undersøgelser affangsterne og eventuelt satellitsporing af såvel lomvier som ederfugle. at foretage undersøgelser afføderessourcer og reproduktionsforhold. at en igangsat undersøgelse afaldersfordelingen i lomviefangsten i hele Grønland efterfølgende prioriteres højst i Vestgrønland. at der etableres en populationsmodet for tomvier baseret på grønlandske yngle ogfangstdata. at der igangsættes undersøgelser afynglebestanden afederfugl i Vestgrønlandfor derpå at kunne etablere en langsigtet monitering af bestanden. at informere befolkningen om udviklingen i de vigtigste fangstarters ynglebestan de. Det anbefales direktoratet (DFFL): at forbedre jagtbevisogfangstregisfreringsdatabasen således, at mulighederne for at udtrække standardrapporter udbygges betydeligt og som minimum giver mulighed for at udtrække alle de jagtbevisog fangstoplysninger, der findes anvendt i denne rapport. 33 at der løbende foretages en kontrol af hvorvidt der er overensstemmelse mellem jagtbevisog fangsiregistreringen, såfremt disse fortsat skat være adskilte deletementer. at undersøge hvorvidt den procentvise stigning i fangstmetdinger skyldes, at systemet er velfungerende og accepteret blandt jægerne, eller om årsagen er at en del af de jægere der feks. indløstejagtbevis i 1993 blot har undladt at indtøse jagtbevis de følgende år. at derforetages en kontrol afsåvel umiddelbart usandsynligefangsirapporteringer som rapporteringer affangst indenforfredningsperioderne for derved at klarlægge om årsagerne er manglende kendskab til arterne og deres fredningstider eller fejlene er forårsaget af feks. rapporteringsårets forskydning i forhold tit kalenderåret. at overveje en ændring afrapporteringsåret således at denne følger kalenderåret. at fangsfregistreringen bygges op på et medlemsnummer i stedet for som nu - personnummeret, således atfangstoplysninger ikke direkte kan relateres ill andre personoplysninger hos myndighederne. at jagt bq/entene systematisk kontrollerer jægerne for gyldigt jagtbevis og efterfølgende rapporterer resultaterne. Derved vil det blive muligt at estimere det reelle antal jægere i landet. atjagtbe/entene i forbindelse med en eventuel kontrol afgyldigtjagtbevis også bemyndiges tit at kontrollere fangstens størrelse og sammensætningfordeltpå de 2jagtbeviskategorier, samt registrerer hvorvidt fangsterne erforetaget indenfor jægernes bopælskommune og efterfølgende rapporterer resultaterne. Derved fas bl.a. en supplerende undersøgelse til vatidering affritidsfangsten. Det anbefales DFFL, D$MF og Grønlands Naturinstitut i samarbejde: at fortsætte den her foreslåede overvågning af lomviefangsten med særlig opmærksomhed på fangsterne i Vestgrøntand i kalenderårets første halvdel og i Østgrøntand i sommerhalvåret. at etablere uafhængige regionvise undersøgelser til validering affangststatistik kens værdi som mål for fangstens størrelse, feks. optælling affugle på brættet i forskellige byer. at der forud for offentliggørelse af data er foretaget en nøje analyse af data samt kontrol af bemærkelsesværdige rapporteringer ligesom konstaterede fejl rettes inden offentliggørelse, idet der samtidig bør redegøres for hvad de offentligg/orte tal dækker.