Lomviefangst i Nuuk vinteren 1995/96. Technical Report No. 4

Titel: Lomviefangst i Nuuk vinteren 1995/96 Forfatter: Alex Sand Frich Serie: Teknisk rapport nr. 4, Februar 1997 Udgiver: Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstitut Forsidefotö: Salg af lomvier på brættet i Nuuk Fotograf: Knud Falk ISBN: 87-90024-17-6 ISSN: 1397-3657 Rekvireres hos: Pinngortitaleriffik Grønlands Naturinstitut Postboks 570 3900 Nuuk TIL (+299)210 95 Fax. (+299) 2 59 57 Lomviefangst i Nuuk vinteren 1995/96 af Alex Sand Frich Teknisk rapport nr. 4, Februar 1997 Pinngortitaleriffik, Grønlands Naturinstïtut Eqikkaaneq 1995/96-imi uldukkut Nuummi appanniamerup annertussusianik pisallu u1doqqortussutsiut agguarsffiinerannik misissuinikkut paasisat nalunaarusiami tassani allaaserineqarput. Taamaaj laatmisissuiffigineqarpoq kaiaalimineemiarfinni tuniniaasarluni inuussutissarsiutigalugu appan niameq, namminerli nerisassanik appattat annertussusiat aamma kalaalimineerniarfiit avaqqul lugit tünisat erseqqinnerusumik misissuiffigineqaratik. Kalaaffit Nnnsnni timmissaiiik imarmiunik isumafluutit iluaqutigineqarnerisa nakkutiginissaan nut nalunaarsueriaatsimik pilersitsinermut ilagitiflugu suliat ingerlanneqarput, Pmiamermi pisanik nalunaarsueriaaseq ingerlanneqareersoq aallaavigalugu (Erich, 1997a). Paasisat ilaatigut pisanik icisitsisidgut paasissutissat tutsuiginamerulersinneqamissaannut tunngaviliisuussappiit, tassä Nuummi 1995/96-hul ukiuldmt aallaaniarfiup nalaani inuussufissarsiudgalugu appanut tun ngatiflugu aamma Nuummi appanniarnerup siunissami nakkutigineqarnissaanut sunniutaasalu naliuivigisamerannut “kisitsisitigut naleqqersuutitut” isigineqassalluni, tassami ulduunerani pisarineqartartut sunniutaat pingaartumik pisat uldoqqortussutsimikkut agguataarsimnnerat aailaavigalugu nalffiivigineqarsinnaammat (Erich, 1997a). Taamamt sulineq Danmarkimi Issit tumi Avatangilsinut Pilersaarusiortarfimmit (Danmarks Arktiske Miljøprogram) “MIKA”-mit, Avatangilsinut Nuldssiuuteqamermullu Mirnsteriaqarfiup (Miljøog Energiministeriet) ataaniit tumit, kalaaffit/qallunaat uldunut marlunnùt ataatsimut sufimutaannut: Kataattit Nunaanni tim missanik imarmiunik natunaarsuineq ingerlatsinerlumut (Monitering og forvaltning af Grøn lands havfugte-ressourcer) flanngullugu aningaasälersorneqarpoq. Nuunii kikkulluunnilt pisimarfigisinnaassaanrn piffissami 16. oktober 1995—jpjjjt 15. marts 1996-imut tunisat katillugit missffiuunneqarput appanut 5&412-inut, 61 %-ü ukiortaap sïorua tigut tunineqarlutik. 1988/89-imi ukiukkut taamatut misissuineunut sniHiullugu ukiortaap sior nanut ldngomanuflu agguarsimanerat assiglippoq, Idsiannili tunisat 35 %-inik qaffariarsimailu tik. Oktobenmi novemberimilu appat inersimasut (ataaseq sinnerlugu uldullit) pisat 20-40 %-eraat. Tamamma kingomatigut inersimasut pisarineqartartut amerleriarput, uldortaamliliu aamma piffissap aaflaaniarflusup sinnerani appat inersimasut pisarineqartut pisat 60-80 %-eralugit. Appattarineqartut ulduinut agguarsimaneranni piaqqanut (uldoq ataaseq ataaflugu uldulinnut) aamma inersimasunut 1988/89-ind 56:44-mut agguarshnapput 1995/96-ind 43:57-iusimalluni. Ukiut misissuiffiusut marluk akomanrn assigilnngissummut pissutaavoq fimmissanik inersima sunik pisarineqartut amerleriaataata 1988/89-imut naleqqiullugu 1995/96-imi qaammainmik ataatsimik siusinnerusukkut pisimanera. Pisarineqartunit appat inersimasut pisarineqartut qaffariaataat “taamatuttaaq” uldortaap kingor natigut kalaalimineerniarfimmi appat ildieriarnerannik iiluatungilemeqarpoq. Tamatumuuna ap pat inersimasut uldortaap siomatigut Itingomatiguilu Nuummi tuniniaavinni tunineqartut amer lassusiat assigiiginnangajappoq. Taamaammat ataatsimut nalilerneqarpoq uldortaap siomatigut kingomatigullu appanniarnermik killilersuinerit appat ilaaunut pingaaruteqarnerpaanut (piaq qiortunut) assigiingajammik sunniuteqassasut, naak appat 60 %-ü sinnerlugit u]dortaaq sioqqul lugu pisarineqassagaluarpataluunnilt. Tamanna isumaqarportaaq, piffissamik aaflaaniarfiusumik allanngortitsinerusinnaasut suliffiup avataafigut aailaaniartartunut minnerpaamik sunniuteqar nerannik tassa pifflssaq aallaaniarfiusartoq ukiortaap kingomafigut sivikillineqassagaluarpat. Inerniliineq imaappoq ullumikkut Nuup eqqaam ukiuunerani appanniartarneq uumassusjlljt avatangiisaallu eqqarsaatigalugit piujuartitsinissamik tunngaveqarluni annertussuseqameroq aalajangiivigissallugu periarfissaqarani. 1988/89-imut naleqqiullugu l995/96-imi amerlanenisut pisarineqarsimanerannut sanilliullugu appat pisarineqartut ukiumikimt agguataarsimanerajjp allanngornerit ilimanarsisippaat pitsaanngitsumik aflanngoriartortoqartoq, kisiannili aanllna uldumiit uldumut nalaatsomikkut allaimgorarnerit pissutaaliuarsinnaallutik. Taamaammat nalu naarusiami siunissami misissuisamissanut kaammattuuteqartoqarpoq, taamaaliornikkut apparik isumalluutit iluaqutiginissaannut tunngavissat annertunerpaamik pitsanngoriartinneqarsinnaar. mata. Resumé Denne rappbft beskriver resultaterne af en undersøgelse aflomviefangstens størrelse og aldersfordelingen i fangsterne i Nuuk i vinteren 1995/96. Undersøgelsen omfatter kain den erhvervsmæssige lomviefangst, som blev omsat på de officielle markeder (bræt), mens omfanget af lomviefangsten til privat forbrug, og salg udenom brættet, ikke blev nærmere undersøgt. Projektet blev gennemført som led i etableringen af et moniteringssystem til overvå.g ning af udnyttelsen af havfiigle-ressourcerne i Grønland, med udgangspunkt i det eksisterende fangstregistreringssystem Piniameq (Frich, 1997a). Resultaterne skal dels danne grundlag for en validering affangststatistikken, for såvidt angår den erhvervs mæssige lomviefangst i vinteijagtsæsonen 1995/96 i Nuulç dels betragtes som “indekstal” til fremtidig overvågning og effektvurdering aflomviefangsten i Nuuk, idet effekten af fangsteme i vinterhalvåret primært kan vurderes udfra aldersfordelingen i fangsteme (Frieh, 1997a). Projektet er finansieret under Danmarks Arktiske Miljøpro gram “MJKA”, Miljøog Energiministeriet, som led i et 2-årigt fælles grønlandsk/dansk projekt: Monitering og forvaltning af Grønlands havfugle-ressourcer. Den samlede omsætning på de officielle markeder i Nuuk indenfor perioden 16. oktober 1995 - 15. marts 1996 blev estimeret til 58.412 lomvier, hvoraf 61% blev omsat før nytår. Sammenholdt med en tilsvarende undersøgelse fra vinteren 1988/89 var forde lingen henholdsvis før og efter nytår ens, mens omsætningen var steget med 35%. I oktober og november udgjorde voksne (over i år gamle) lomvier 20-40% affangsteme. Andelen af voksne steg derefter, og fra nytår og resten afjagtsæsonen udgjorde voksne lomvier 6080% af fangsterue. Aldersfordelingen i lomviefangsteme fordelt på. henholdsvis unge (under i år gamle) og voksne var i 19$8/$9 56:44 mod 43:57 i 1995/96. Forskellen mellem de to undersøgelsesår skyldes, at stigningen i andelen af voksne fugle forekom en måned tidligere i .1995/96 set i forhold til 1988/89. Stigningen i andelen af voksne lomvier i fangsteme blev modsvaret af et “tilsvarende” fald i antallet aflomvier på brættet efter nytår. Derved var antallet af voksne lomvier, som blev omsat på de officielle markeder i Nuuk henholdsvis før og efter nytår, næsten ens. Den samlede vurdering er derfor, at begrænsninger i lomviefangsten henholdsvis før og efter nytår næsten vil fa den samme effekt for den vigtigste del af bestanden (ynglefliglene), selv om mere end 60% af lomvierne blev fanget før nytår. Det betyder samtidig, at eventuelle ændringer afjagtperioden vil få den mindste effekt for både ffitidsog erhvervsjægeme såfremt jagtsæsonen reduceres efter nytår. Konklusionen er, at det i dag ikke er muligt at fastslå om lomviefangsten i vinterhalvåret ved Nuuk, foregår på et økologisk bæredygtigt niveau. Sammenholdt med en større fangst i 1995/96 set i forhold til 1988/89, antyder ændringerne i alderssammensætningen af lomvier i fangsterne en negativ udvilding, omend tilfældige udsving fra år til år dog ikke kan udelukkes. Derfor gives der sidst i rapporten anbefalinger til fremtidige undersøgelser, hvorved grundlaget for at udnytte lomvieressourceme optimalt kan blive forbedret. Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Metoder & materiale 4 2.1 Optælling aflomvier udbudt til salg på brættet 4 2.2 Bestemmelse af antallet af overliggende lomvier 4 23 Aldersbestemmelse aflomvier 4 2.4 Indsamling af materiale til aldersbestemmelse 3. Resultater & diskussion 6 3.1 Befollmingsgrundlag og officielle markeder i Nuuk 6 3.2 Salg aflomvierpr. dag i Nuuk 6 3.3 Mdersfordelingen i lomviefangsteme i Nuuk 8 3.4 Estimeret omsætning på de officielle markeder i Nuuk 10 3.5 Effektvurdering af lomviefangsten i Nuuk 10 4. Anbefalinger 13 Litteraturliste 14 Bilag 1: Rådata fra optællinger på brættet i Nuuk og Nuussuaq (3 sider). Bilag 2: Overvågnings-indeks for omsætningen på brættet i Nuuk (1 side). 2 1. Indledning Med virkning fra den 1. januar 1993 indførte Grønlands Hjemmestyre et landsdækkende fangstregistreringssystem samtidig med et nyt jagtbevissystem (Piniameq, 1993), og cLer med blev der for første gang etableret en landsdækkende indsamling af fangststatis-tik på fugle. 11993 blev der via dette system rapporteret fangst af 33.252 lomvier i Nuuk og heraf udgjorde erhvervsfangsten 78%. Set i forhold til denrapporterede lomviefangst’ i hele landet udgjorde fangsten i Nuuk 17% (Frieh, 1997a). Der skelnes ikke mellem polarlomvie Urla tomvia og atiantisk lomvie Uria aalge i Piniameq, men andre undersøgelser af lomviefangsten har vist, at atlantisk lomvie udgør Ca. 0,1% af fangsteme i .Vestgrønland (Falk & Dwinck, 1992; frich, i 997b). Med udgangspunkt i fangstregistreringssystemet Piniameq, er der nu påbegyndt en regelmæssig overvågning aflomviefangsten i Grønland (Frich, 1997a). Det anbefales imidlertid, at der gennemføres regionvise uafhængige undersøgelser af fangstemes størrelse, idet måske mindre end 50% af den erhvervsmæssige lomviefangst i Nuuk blev rapporteret via Piniarneq i 1993. Det anbefales samtidig, at der regelmæssigt foretages undersøgelser afalderssammensætningen i fangsten, idet effekten aflomviefangstenre i vinterhalvåret primært kan vurdéres udfra aldersfordelingen (Frich, 1997a). I vinteren 1988/89 blev der gennemført den hidtil eneste større feltundersøgelse til belysning afvinterjagten på lomvier i Vestgrønland (Falk & DU1iUCk, 1992). Denne undersøgelse blev fra og med vinteren 1993/94 fulgt op af årlige optællinger af lomvier udbudt til salg på brættet i Nuuk (Falk et al., 1995). Ved optæffingeme i1988/89 blev der skelnet mellem ffiskfangne lomvier og fugle fra foregående dag(e), mens dette ikke var tilfældet i forbindelse med optællingeme i 1993/94 og 1994/95. Ligeledes var der ildce blevet foretaget undersøgelser af lomviemes aldersfordeling i fangsten siden vinteren 198$/$9. Ifølge Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 29 af 19. september 1989 er det kun erhvervs jægere, der må omsætte lomvier på lokale markeder (bræt) i bopælskommunen, mens fritidsjægere alene må anvende lomvier til privat konsum. Hvert år siden 1990 har Landsstyret desuden, i henhold til ovennævnte bekendtgørelse, givet tilladelse til en begrænset kommerciel indhandling i bygder i Vestgrønland syd for Diskobugten (Frich, 1997b). På den baggrund blev der i vinteren 1995196 gennemført en ny optælling af lomvier udbudt til salg på de lokale markeder i Nuulç idet der blev skelnet mellem ffiskfangne lomvier og fugle fra foregåçnde dag(e). Det betyder, at erhvervsjægernes fangst til eget forbrug, salg til institutioner o.lign., samt ffitidsjægemes fangst, ikke er omfattet er undersøgelsen. Samtidig med undersøgelsen af omsætningen af lomvier på de officielle markeder, blev der foretaget en undersøgelse afalderssammensætningen i fangsten, idet der blev skelnet mellem fugle under 1 år (unge) og fugle ældre end 1 år (voksne). Projektet er fmansieret afMllCA, Miljøog Energiministeriet som led i et 2-årigt fælles grønlandsk/dansk projekt: Monitering og forvaltning af Grønlands havfugle-ressourcer. 3 Tak Tak til Lütivinguak faiksen for indsamling af biologisk materiale; Kirsten RydJi1 Nielsen & Lise Dinsen-Hansen, begge Grønlands Naturinstitut, takkes for assistance ved de praktiske undersøgelser, mens Mads Peter Heide-Jørgensen og Peter Nielsen, begge Grønlands Naturinstitut, samt Knud Falk, Omis Consult, Bjørn Rosing og Henrik Nielsen, begge Direktoratet for Fangst Fiskeri og Landbrug, takkes for kommentarer til rapporten. 10 Det er muligt, at forklaringen er en kombination af flere af ovennævnte forhold, og hidtil der bliver foretaget næmiere undersøgelser kan det derfor kun konstateres, at andelen af voksne lomvier i fangsterne stiger betydeligt i løbet afjagtsæsonen i Nuuk. 3.4 Estimeret omsætning af lomvier på de officielle markeder i Nuuk I vinteren 1988/89 viste undersøgelser på brættet i Nuulç at der ved optælling j,å “toptidspunktet” kl. 14 sjældent blev registreret mere end 70% af det samlede antal fugle, som passerede over brættet i løbet af dagen (Falk & Duriuck, 1990). Samtidig blev der ikke fundet signifikant forskel på tilførslen af friske lomvier mellem hverdage og weekender (K. Falk in lift.). Udfra en antagelse om at antallet afffiske lomvier på det ‘gamle” bræt i Nuuk kl. 14 udgjorde 70% af den daglige omsætning af friske lomvier, og omsætningen på Nuussuaq-brættet udgjorde 14% af omsætningen på brættet i Nuuk, er det på baggruad af en 7-dages uge estiineret, at der blev omsat 58.412 lomvier på de officielle markeder i Nuuk i vinteren 1995/96 udfra følgende formel: 22 Esbmat = »stimat pr uge = gd-mdeks/0,7 1,14 7 hvor gd-indekset repræsentere de gennemsniffig an ske lomvier kl. 14 på det “ganile” bræt i Nuuk (se bilag 2). Estimatet skal dog tages med de forbehold der ligger i dets antagelser, idet toptidspunk tet for antallet af lomvier kan tænkes at vanerer en del fra dag til dag bl a. pa grund af vejret, og hvor fuglene opholder sig, ligesom der ved bestemmelse afandelen afffiske fugle ved de daglige optællinger er en vis usikkerhed (se afsnit 2.2). Trods usilckerheder på estimatet vurderes det dog, at i størrelsesordenen 50.000 lomvier omsætte på de * officielle markeder i Nuuk pr. år, idet der alene på det “gamle” bræt i Nunk blev estimeret en omsætning af 40.705 lomvier i 1988/89, 51.745 i 1993/94 og 45.579 i 1994/95 (Falk et aL, 1995). En direkte sammenligning med de to undersøgelser i 1990’eme er dog behæftet med en vis risiko for fejltollcning (se afsnit 3.2), idet det samtidig vides, at der i hvert fald i vinteren 1994/95 også blev solgt en del lomvier i Nuussuaq ved det dengang “ildce-oflicielle” bræt (egne observationer). For at skabe et mere præcist grundlag for at validere fangststatistikken og dermed opnå et bedre kendskab til fangsten vurderes det, at der bør etableres en praksis, hvorder fres journal over alle fugle, som dagligt tilfrsres til brættet. 3.5 Effektvurdering af Iomviefangsten i Nuuk For at kunne give en tilfredsstillende vurdering af effekten af lomviefangsteme ved Nuuk er det nødvendigt at kende fangstens størrelse og aldersfordelingen i fangsteme i løbet afjagtsæsonen, ligesom vinterbestandens størrelse, dens sammensætning (andel af fugle fra forskellige ynglebestande) og ynglebestandenes tilstand skal kendes. Disse forhold er kun delvist belyst (Frich, 1997a) og derfor er mulighederne for at vurdere Nuuk-fangstemes effekt også begrænset. 11 Vinterbestanden af Iomvier ved Nuuk kendes kun fra én undersøgelse i 1989, idet der dengang, i og omkring Nuuk-jægemes primærejagtområde, blev esfimeret en total på ca. 170.000 polarlomvier i februar/marts (Durinek & Falk, 1996). Fuglene syntes dengang presset sammen i et mindre område p.g.a. is i en streng vinter (K. Falk iii lift.), og bl.a. derfor er estimatet fra 1989 ikke nødvendigvis repræsentativt som gennemsnit for vinterbestanden ved Nuuk. Andelen af lomvier fra forskellige bestande er kun delvist belyst, idet det vides, at der høstes af såvel grønlandske som norske og canadiske bestande (Kampp. 198$). Udover fangsten som omsættes på de officielle markeder i Nuuk blev der tilfældigt observeret et salg af lomvier foran Brugsen i Nuuk i 1995/96 Dette salg skønnes til at være meget begrænset omend omfanget ikke blev nærmere undersøgt. I vinteren 1988/89 blev der solgt i størrelsesordenen 3 - 4.000 lomvier til bI.a. hoteller og sygehus i Nuuk (Falk & Dunnek, 1990) Omfanget af dette salg blev heller ikke undersøgt vinteren 1995/96, men skønnes fortsat at være begrænset set i forhold til omsætningen pa de to bræt Kommerciel mdhandlmg forekommer ikke i Nuuk, idet denne udnyttelse kun tillades i begrænset omfang i bygder og yderdistrikter (Frich, 1 997b). Lomviefangst til privat forbrug er formentlig af betydeligt omfang, idet der alene fra ffitidsjægernei Nuuk blev rapporteret fangst af 7386 lomvier i 1993 via Piniaineq, hvoraf ca. 213 blev rapporteret skudt i oktober-december (Frich, 1997a). Der eksisterer ingen uafhængige undersøgelser til vahdenng af de rapporterede fntidsfngster, ligesom crhvewsjægernes fangst til privat forbrug er helt ukendt. et antages imidlertid, at den del af de registrerede erhvervsjægere, som ikke omsætter lomvier via brættet, skyder lomvier til eget forbrug, hvorimod de øvrige erhvervsjægere (som sælger deres fangst) formentlig overvejende anvender fugle, der ikke har kunnet sælges, til privat forbrug. Det må konstateres, at en estimering af den samlede lomvicfangst i Nuuk stadig er behæftet med usikkerhed. Dog vurderes det, at esfimatet på 58.412 lomvier i vinteren 1995/96 kan betragtes som et minimumstal for erhvervsjægemes fangst i Nuuk. Fordelingen af lomvier over året på brættet i Nuuk var næsten ens i vinteren 1988/89 og 1994/95 (Falk et al., 1995), og svarende til fordelingen i 1995/96. Fordelingen i vinteren 1993/94 adskiller sig imidlertid fra de øvrige tre jagtsæsoner, idet fangsten forblev relativ høj efter nytår (Falk et al., 1995). Selv om resultaterne fra både 1993/94 og 1994/95 er behæftet med nogen usilckerhed (se afsnit 3.2) tyder de foreløbige under søgelser på, at den største del af lomviefangsten i de fleste år forekommer før nytår, idet den overvejende del affritidsfangsen også rapporteres før nytår (Frich, 1997a). Generelt menes fangst af unge fugle at skade bestandene mindre end fangst af voksne fugle, idet den naturlige dødelighed hos ungfuglene i forvejen er høj sammenlignet med dødeligheden blandt de adulte fugle (Kampp et al., 1990). På baggrund afoptæffingerne på brættet og undersøgelsen af aldersfordelingen er det udfra estimatet beregnet, at der blev omsat Ca. 33.000 voksne lomvier på de officielle markeder i Nuuk fordelt med hen holdsvis 51% og 49% før og efter nytår i 1995/96. Den ligelige fordeling af voksne lomvier henholdsvis før og efter nytår er en funktion af, at den procentvise stigning i andelen af voksne fugle i fangsteme i løbet afjagtperioden (figur 2) modsvares affaldet 12 i antallet af fugle, der omsættes på brættet (figur 1). Da antallet af voksne lomvier i den samlede fangst henholdsvis før og efter nytår er næsten ens, vurderes det, at dcn erhvervsmæssige lomviefangst i Nuuk henholdsvis før og efter nytår belaster den vigtigste del afbestandene næsten ens, selv om mere end 60% aflomvieme omsættes på brættet før nytår. Med de usikkerheder der i dag er på lomviefangstens samlede størrelse kan en fremtidig 2 overvågning indtil videre bedst baseres på indekstal beregnet på grundlag afundersøg1ser på det “gamle” bræt i Nuuk (bilag 2). Dog bør fremtidige undersøgelser også omfatte stikprøveundersøgelser af det formentlig stigende salg på Nuussuaq-bræffet, idet salget i Nuussuaq kan tænkes at have en effekt på salget i Nuuk. Indtil der opnås større kendskab til vinterbestandeps størrelse og bestandssammensæt ning i fangsteme, sammenholdt med fangstens samlede størrelse, kan effekten al fangsteme primært vurderes udfra ændringer i alderssammensætningen. Dette skai sammenholdes med, at den grønlandske ynglebestand er reduceret betydeligt i løbet af de seneste 50 år (Kampp et al., 1994), ligesom dele af bestanden formentlig fortsat er i tilbagegang, mens bLa. norske bestande på $valbard er stabile eller lokalt i fremgang (Isaksen & Bakken, 1995). En betydelig del aflomvieme fra de. grønlandske bestande fanges imidlertid ved Newfoundland om vinteren (Fnch, 1997a) Den samlede vurdering er, at begrænsninger i lomviefangsten henholdsvis før og efter nytår næsten vil få den samme effekt for ynglefliglene, mens en eventuel forkortelse af jagtsæsonen efternytar vil få den mindste effekt for savel fritidssom erhvervsjægeme Konklusionen er imidlertid, at det ilcke er muligt at fastslå om lomviefangsten i vinterhalvåret i Nuuk foregår på et økologisk bæredygtigt niveau. Sammenholdt med den større lomviefangst i 1995/96 set i forhold til 1988/89, antyder ændringerne i alders sammensætningen i fangsteme en negativ udvilding, omend tilfældige udsving fra år til år dog ikke kan udelukkes. 13 4. Anbefalinger Det kan anbefales: at undersøge mulighederne for at etablere en praksis, hvor der føres journal over alle friske fugle som tilføres til brættet i såvel Nuuk som i andre byer. at gentage optællingen af lomvier på brættet i Nuuk og Nuussuaq om 3-5 r suppleret med undersøgelser i andre byer i Sydog Vestgrønland, såfremt ovennævnte praksis ikke etableres. at undersøgelsen af aldersfordelingen i lomviefangsten gentages om 3-5 år i Nuuk, idet der snarest bør foretages en undersøgelse af andelen af jmmature lomvier blandt de voksne fugle. at foretage undersøgelser af aldersfordelingen i fangsteme i andre byer i Vestgrønland om vinteren. at undersøge omfanget af lomviesalget udenom de officielle markeder i Nuuk til feks sygehuse, msfttuttoner, hoteller o lign. at forsøge at undersøge omfanget af lomviefangsten til privat forbrug for såvel erhvewssom ffitidsjægere for derpa bedre at kunne validere affangststatistilc ken. 14 Litteraturliste Durinck, I. & K. Falk, 1996: The distribution and abundance of seabfrds off southwestern Greenland in autumnwinter 1988-1989. Polar Research 15(1): 23.42 Elliot, RD. & AJ. Gaston, 1986: The age structure of the Newfoundland Thick-bjfled Murre harvest. - Poster at the l9th International orniffiological Congress, Ottawa, 1986. Fallc, K. & I. Durinck, 1990: Lomviefangsten i Vestgrønland 1982-89. Teknisk rapport nr. 15, marts 1990. Grønlands Hjemmestyre, MiljøogNaturforvaitning. Falk, K. & I. Durinck, 1992: Thick-billed Murre hunting in West Greenland, 1988-89. Arctic, Vol. 45, No. 2: 167-178. Falk, K., P. Nielsen & J. Duriuck, 1995: Murre hunting in West Greenland. - Poster at the Sth International Seabird Group Conference, Glasgow, 1995. Frich, A.S., 1997a: Lomviefngst i Grønland 1993. Telcnisk rapport nr. 2, Grønlands Naturinstitut, Februar 1997:36 pp. Frich, A.S., 1997b: Kommerciel lomviefangst i Grønland 1990-96. Teknisk rapport nr. 3, Grønlands Naturinsfitut, Februar 1997: l3pp. Grn1ands Hjemmestyre, 1995: Grønland 1995 - Statistisk Årbog. GSKlAtualddorfik P.O.Box 1025, 3900 Nuuk. Isaksen, K. & V. Bakken, 1995: Breeding Populations of Seabrids lii Svalbard, in Isaksen, K. &V. Bakken (eds.): Seabird Populations in the Northem Barents Sea - source data for the impact assessment of the effects of oil drifling activity. Norsk Polarinstitut, Oslo, Medd. nr. 135: 11-36. Kampp, K., 1988: Migration and winter ranges ofBrUnnich’s Guffiemots Uria lomvia breeding or occurring in Greenland. Dansk Om. Foren. Tidsskr. 82: 117-130. Kampp, K., K. Falk & H. Meltofte, 1990: Lomvien i Grønland: Status 1990. Resultater af undersøgelser i årene 1983-89, med forslag til forvaltning af Grønlands lomviebestande. Zoologisk Museum, København. Kampp, K., 1991: Mortality of thick-billed murres in Greenland inferred from band recovery data. In: Gaston, A.J., and Elliot, R.D., eds. Studies ofhigh-latitude seabirds. 2. Conservation biology of thick-billed murres ind the Northwest Atlantic. Canadian Wildlife Service Occasional Paper No. 69: 15-22. 15 Kampp, K., D.N. Nettieship and P.G.H. Evans, 1994: Thick-billedMurres ofGreen1ard: status and prospects. In: Nettiesbip D.N., 3. Birger and M. Gochfield, eds. Seabfrds on Islands. Threats, case studies and action plans. Cambridge: BirdLife International. BirdLife Conservation Series, No. 1: 133-154. Piniameq, 1993: Jagtinforrnation og fangstregistrering. Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug, Grønlands Hjemmestyre. Biltg Bilag I (3 sider): Rådata fra optælling på brættet i Nuuk og Nuussuaq kl. 14 i vinteren 1995/96 med angivelse af dato for optælling fugleart lokal;tet antal fugle på brættet andelen af overliggende fugle antal friske fugle på brættet (optalte minus overliggere). Bilag 2 (1 side): Overvågnings-indeks baseret på optæffingeme i bilag 1, samt rådata fra under søgelse af alderafordelingen i fangsteme. POLARLOMVIE NUUK -95242 PO66RIOMV1E NUUK— 56t 140 450 140 420 DATO FUGLEART LOKALITET ‘ANTAL ANDEL OVERUGGERE TILFØRTE FRISKE 951016 POL4RLOMVIE NUUK 195 0 195 951018 POLARLdMVIE NUUK 85 25 60 951020 POLÄRLOMVIE NUUK 450 25 425 951023 PbLARLOMVIE NUUK 0 0 0 951024 POLARLOM\IE NUUK 10 0 10 iTo PQLARLOMVIE NUUK 360 0 36Ö b POLARLOMVIE NUUK 350 100 250 ö27 POLARLOMVE NUUK 520 150 37Q 951030 POLARLOMVIE NUUK 200 200 0 951031 POLARLOMVIE NUUK 320 30 290 957 101 POLARLbMVIË NUUK 570 70 500 951702 PbLARLOMVIË NUUK 530 90 440 951103 POLARLbMVIE. NUUK 410 140 270 957107 POLARLOMVIË NÜUK 630 4 626 951108 POLRLOMVIE NUUK 550 90 460 951109 POLARLOMVIE NUUK 370 50 260 951110 POLARLOMVIE NUUK 440 40 400 951712 POLARLOMVIE NUUK 240 30 210 951713 POLARLOMVIE NUUK 295 35 260 951114 POLARLOMVIE NUUK 350 35 375 951115 POLARLOMVIE NUUK 220 40 780 957176 PQLARLOMVIE NUUK 120 30 90 951117 POLARLOMVIE NUUK 0 0 0 951120 POLARLOMVIE NUUK 450 0 450 951721 POLARLOMVIE NUUK 500 20 480 é511 22 PbLARLOMVIE NUUK 480 80 350 51 723 POLARLOMVIE NUUK 410 80 330 51124 POLARLOMVIE NUUK 400 60 340 951127 POLARLOMVIE NUUK 390 20 370 951128 POLARLOMVIE NUUK 78 70 8 957129 POLARLOMVIE NUUK 190 8 782 951130 POLARLOMVIE NUUK 150 10 140 951201 PbLARLOMVIE NUUK 360 345 951204 POLARLOMVIE NUUK 130 70 120 951205 POLARLOMVIE NUUK 510 30 480 957206 POLARLOMVIÈ NUUK 770 50 660 95120? POLARLOMVIE NUUK 800 400 400 957208 POLARLOMVIE NUUK 520 400 120 95727 I 590 95Ï213 POLARLOMVIE NUUK 360 200 760 951214 OLAÄLOMVIE NUUK 450 160 290 951218 POLARLOMVIE NUUK 740 360 380 951219 POLARLOMVIÈ NUUK 590 300 290 957220 POLARLOMVIE NUUK 870 450 360 951221 POLARLOMVIE NUUK 790 44(3 350 951222 POLARLOMVIE NUUK 680 360 320 951227 POLARLOMV1E NUUK 590 380 270 951229 POLARLOMVIE NUUK 280 30 250 957101 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 90 25 65 951107 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 140 0 140 951108 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 45 40 5 7 7 20 140 i51 110 POLARLOMV tsiiJUSSUAQ 951113 POLARLOMV NUUSSQ ÏT6 POLARLOMYI aUUSSUAQ 951127 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 951122 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 951207 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 951208 POLARLOMV!g NUUSSUAQ 951222 POLARLQM NUUSSUAQ iFIALVÅI 1995 Ii1ERF NUUSSUAQ -z 0 25 0 5 5 15 135 70 50 1o 50 60 50 50 20370 747 10 40 0 5559 50 14817 585 162 4 DATO FUGLEART LOKALITET ANTAL ANDEL OVERLIGGE]RE TiLFØRTE FRISKE — 9607 02 POLARLOMVIE NUUK 190 30 160 960104 POLARLOMVIE NUUK 527 35 492 960105 POLARLOMVIE NUUK 330 40 290 960109 POLARLOMVIE NUUK 295 40 255 960710 POLARLOMVIE NUUK 384 40 344 960711 POLARLOMVIE NUUK 710 50 60 960172 POLARLOMVIE NUUK 390 30 360 960715 POLARLØMVIE NUUK 30 30 0 960716 POLARLOMVIE NUUK 270 20 250 960177 POLARLOMVIE NUUK 750 40 110 960778 POLARLOMVIE NUUK 420 30 390 960179 POLARLOMVIE NUUK 380 190 190 960122 POLARLOMVIÈ NUUK 390 210 780 960123 POLARLOMVIE NUUK 450 220 230 960726 POLARLOMVIE NUUK 170 90 80 960129 POLARLOMVIE NUUK 20 20 0 960130 POLARLOMVIE NUUK 130 70 120 960131 POLARLOMVIE NUUK 430 90 3.40 960201 POLARLOMVIE NUUK 370 80 290 960203 POLARLOMVIE NUUK 250 150 100 960205 POLARLOMVIE NUUK 370 770 260 960206 POLARLOMVlE NUUK 250 200 50 960207 PQLARWMViE NUUK 210 150 - 60 960208 POLARLOMVIE NUuK 300 70 230 960209 POLARLOMVIE NUUK 360 80 960213 POLARLOMVIE NUUK 360 210 150 96015 POLARLOMVIE NUUK 350 60 29b 960219 POLARLOMVIE NUUK 150 750 0 960220 POLARLOMVIE NUUK 330 150 180 960221 POLARLOMVIE NUUK 210 210 0 960223 POLARLOMVIE NUUK 700 70 30 960227 POLARLOMVIE NUUK 390 160 230 960229 POLARLOMVIE NUUK 17 70 700 960304 POLARLOMVIE NUUK 280 70 210 960305 POLARLOMVI NUUK 130 50 80 960306 POLARLOMVI NUUK 260 50 270 960308 POLARLOMVIE NUUK 750 40 110 960311 POLARLOMVIE 1sJIJUK 140 70 70 960312 POLARLOMVIE NUUK 130 40 90 960313 POLARLOMVIE NUUK 100 20 80 960314 POLARLOMVIE NUUK 330 30 300 960315 POLARLOMVIÈ NUUK 400 70 300 960318 POLARLOMVIE NUUK 50 50 0 960319 POLARLOMVIE NUUK 40 40 0 960321 POLARLOMVIE NUUK 20 20 0 960322 POLARLOMVIE NUUK 15 15 0 960177 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 50 20 30 960312 POLARLOMVIE NUUSSUAQ 5 05 SUM 1.HALVÄR 1996 11336 3950 7386 • HERAF NUUSSUAQ 55 20 35